Damhusruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Transkript

1 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Damhusruten Nuværende forhold Damhusruten er en ringrute, der forbinder byområder i Frederiksberg og Københavns kommuner, se figur 1 Ruten kan især indgå som led i ture på de øvrige ruter Figur 1 Damhusruten vist med orange streg er en af ringruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg

2 2 / 13 Frederiksberg Kommune, 0,4 km Ruten mellem Nordre Fasanvej (ved Fasanvesjruten) og Fuglebakken Station går på enkeltrettede stier langs Borups Allé Københavns Kommune, 11,9 km Ruten i Københavns Kommune går mellem Fuglebakken Station ved kommunegrænsen til Frederiksberg og vestsiden af Amager ved Sjællandsbroen Mellem Fuglebakken Station og Rebildsvej går ruten på separate stier i Grøndalsparken langs med Ringbanen i et grønt parkbælte Mellem Rebildvej og Roskildevej går ruten på enkelttrettede stier langs Ring 2 Strækningen har meget biltrafik og et åbent gaderum, hvor den sydlige del går langs Damhussøen Krydset med Roskildevej er stort og komplekst at krydse for en cyklist Mellem Roskildevej og Gammel Køge Landevej går ruten på separate stier gennem Vigerslevparken i et grønt bælte, hvor stien krydser flere veje og jernbane ude af niveau, men også trafikveje i signalkryds Delstrækningen går i det grønne bælte, som Vigerslevparken udgør, men afbrydelser ved krydsning af trafikveje og jernbaner Mellem Gammel Køge Landevej og Amager går ruten på en blanding af lokalveje og separate stier gennem Valbyparken og på tværs af havneløbet på en parallel stibro til Sjællandsbroen Ruten møder Vestamagerruten på den anden side af Sjællandsbroen Delstrækningen går hovedsagelig gennem grønne områder, forbi kolonihaver og med udkig over havnen på den sydligste delstrækning Ruten krydser Albertslundruten, Roskildevejsruten, Vestbaneruten, Park Allé ruten og Ishøjruten Rutens tilgængelighed og potentiale Damhusruten er en ringrute i nettet af cykelsuperstier og bidrager især til at give cyklister på radialruterne tilgængelighed til resten af hovedstadsområdet Desuden bidrager ruten sammen med de øvrige cykelsuperstier til at give en dækning med maskevidde på en til to km Ruten forbinder i sig selv byområderne Ydre Nørrebro, det ydre Frederiksberg, dele af Vanløse, dele af Hvidovre, dele af Valby, dele af Vigerslev og dele af Kongens Enghave med resten af København Ruten passerer tæt på stationerne Fuglebakken, Grøndal, Flintholm (knudepunktsstation), Hvidovre og Åmarken stationer med mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel Der er ikke lavet en særskilt potentialevurdering for Damhusruten, som især vurderes at være medvirkende til at radialruterne kan opfylde deres potentiale Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 1 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: 1 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

3 3 / 13 Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Frederiksberg 0,4 km kr kr København 11,9 km kr kr Total 12,3 km kr kr *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning I Frederiksberg Kommune er udgifterne i basis løsningen til at forbedre forholdene ved busstoppestederne og et enkelt signalkryds I den ideelle løsning indgår desuden forbedringer af cykelstierne på strækningen, som har en relativ dårlig afgrænsning af sine kørearealer for cyklister I Københavns Kommune er udgifterne fordelt på en bred vifte af tiltag Ruten går på relativt korte strækninger langs større trafikveje og ellers som separate stier eller på lokalveje i grønne områder Langs de større trafikveje er hovedparten af udgifterne forbundet med forbedringer i signalkryds og forbedringer ved busstoppesteder Forskellen mellem basisløsning og ideel løsning er graden af indsats de pågældende steder I den ideelle løsning opnås bedst fremkommelighed og komfort For de strækninger, hvor ruten går som separat sti er der to væsentlige udgiftsposter Den første er forbedring af fremkommelighed og sikkerhed ved rutens krydsning af veje (især signalkryds) og forbedring af selve stierne i form af udvidelser, belysning og enkelte nyanlæg Forskellen mellem basisløsning og idel løsning består hovedsagelig i at udvide stierne, hvor de i dag lige er på kanten til at være acceptable som basis løsning Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan be- \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

4 4 / 13 tragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Frederiksberg 0,4 km kr kr København 11,9 km kr kr Total 12,3 km kr kr * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed Fremkommelighed Ruten vil syd for Fuglebakken Station give en ny sammenhængende rute Den vil derfor både give bedre fremkommelighed for nærområderne langs med ruten og især bidrage til at skabe bedre fremkommelighed sammen med flere af de radiale ruter De potentielle fremtidige pendlercyklister må antages både at være de meget hurtige cyklister, der ofte vil foretrække lige strækninger langs trafikveje uafhængig af støj mv, og øvrige cyklister, som nok vil hurtigt frem, men også gerne vil opsøge mere fredelige ruter, hvis de tilbyder rimelig fremkommelighed For den sidste gruppe vil ruten dermed tilbyde et meget attraktivt tilbud, hvis den bliver nemt tilgængelig og får en standard som cykelsupersti De konkrete forbedringer vil især give færre stop ved krydsninger af trafikveje og bedre mulighed for at cykle i eget tempo, hvor stierne udvides Da ruten reelt ikke eksisterer i sit fulde omfang i dag er forskellen i udgifter mellem basisløsning og ideel løsning relativ lille Ruten kræver mange nye anlæg i basisløsningen Forbedringerne i den ideelle løsning er supplementer, der især giver bedre fremkommelighed i signalkryds og ved busstoppesteder samt ved sideudvidelser af stier for at tilgodese både langsomme og hurtige cyklister Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten har en meget svingende standard, da ruten går på mange forskellige typer af stier, men hovedparten af delstrækningerne vurderes til at have en rimelig jævnhed i dag \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

5 5 / 13 Cyklister får en ny rute med god fremkommelighed i fredelige omgivelser med et grønt præg Store dele af strækningen har samtidig lav støjbelastning og lav koncentration af luftforurening fra biltrafik i forhold til ruter langs trafikveje Forbedringer i form af belysning, snerydning, udbedring af huller mv vil alt i alt give en øget komfort, som måske dermed også er med til at ruten reelt vælges af pendlere (se tekstboks neden for med udsagn fra testpendler om valg af rute om vinteren) Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres ved møder med de øvrige cykelsuperstier Udsagn fra testpendler efteråret 2010, mand i 50'erne, pendlerafstand mellem Amager og Albertslund ca 20 km: De grønne områder sætter jeg stor pris på, og at cykelstierne er ryddet for sne om vinteren Belægningen er fin, et sted synes jeg måske den er lidt ujævn, det erigennem Vigerslevsparken det er hurtigere at cykle af Borgmester Christiansens Gade-Ellebjergvej-Folehaven-Vigerslevparken (Læs: I stedet for gennem Valbyparken) Jeg cykler den vej hele året og det er god plads og altid ryddet for sne om vinteren Sikkerhed og tryghed En eventuel overflytning af cyklister fra alternative ruter langs trafikerede veje til den nye rute vil kunne medføre en mindsket ulykkesrisiko og større trafikal tryghed for de overflyttede cyklister, især når stikryds forbedres til mere sikre løsninger Tiltag i form af blandt andet belysning bliver særligt vigtige for at opnå en god social tryghed \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

6 6 / 13 Damhusrutens forløb vist på kort Rutens forløb i Frederiksberg og i nordlig del af Københavns Kommune mellem Nordre Fasanvej(Fasanvejsruten) og Roskildevej \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

7 7 / 13 Rutens forløb i den midterste del af Københavns Kommune mellem Roskildevej og Valbyparken \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

8 8 / 13 Rutens forløb i den sydlige del af Københavns Kommune mellem Valbyparken og Kalvebodløbet på Amager ved mødet med Vestamagerruten \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

9 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4, Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Frederiksberg Borups Allé/Nordre Fasanvej - Fuglebakken Station/Borups Allé ud af 3 busstop Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 2 Fremrykket busstoppested Afkortet sti i dag ved Ndr Fasanvej Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret)

10 10 / 13 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Stier i dag ca 2-2,5 m med variation og uklar afgræsning til skilte, træer mv Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) København Hele strækningen i Frederiksberg Kommune Fuglebakken Station/Borups Allé - Rebildvej/Grøndals Parkstien 1850 Borups Allé, Fuglebakken Station Skilte og afmærkning langs ruten Nyt signal ved stikrydsning af vej Rebildvej/Grøndals Parkstien - Grøndals Parkvej/Flintholm Station 300 Hele strækningen, i dag ca 2,1 m bred Sideudvidelse separat sti Hele strækningen, i dag ca 2,1 m bred Ny belysning Basis løsning på denne delstrækning er at benytte stier langs trafikvejene Rebildvej-Grøndals Parkvej Ideel løsning er sti i Grøndalsparken med ny stitunnel under CF Richsvej Strækning Ny dobbeltrettet separat sti (Forlængelse af sti i parken mellem Rebildvej/Grøndal Parkstien og C F Richs Vej tæt på kryds med Rebildvej) 30 Ny dobbeltrettet separat sti (ny sti gennem parken under CF Richsvej til Flinthom Station) Grøndals Parkvej/Flintholm Station - Grøndals Parkvej/Albertslundruten Krydsning af CF Richsvej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign (Forbedringer i dobbeltkrydset med Apollovej/CF Richsvej og Randbølvej) 1 Stitunnel Hele stistrækningen Ny belysning Ved Flintholm station Jernbane Allé, skal koordineres med tiltag på Albertslundruten Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister i signalanlæg Detektering af cyklister i signalanlæg \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

11 11 / 13 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Grøndals Parkvej/Albertslundruten - Roskildevej/Peter Bangs Vej 1470 Ved Langdraget og Grøndals Parkvej/Peter Bangs Vej Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 3 Fremrykket busstoppested Peter Bangsvej/Roskildevej Behov for krydsombygning i kompliceret kryds, evt separat fase for cyklister Ideel løsning kan være ny tunnel mellem Damhussøen og Vigerslevparken Ikke prissat Roskildevej/Peter Bangs Vej - Hvidore Station (jernbane) 1030 Sti i Vigerslevparken-Peter Bangsvej/Roskildevej på sydsiden Ny dobbeltrettet separat sti Hele strækningen, i dag ca 2,5 m fælles sti Sideudvidelse separat sti Hele strækningen Ny belysning Dæmningen Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Hvidore Station (jernbane) - Landlystvej 420 Landlystvej Detektering af cyklister i signalanlæg Hele strækningen Ny belysning Hele strækningen, i dag ca 2,5 m separat sti Sideudvidelse separat sti Landlystvej - Vigerslev Allé 610 Hele strækningen Ny belysning Hele strækningen, i dag ca 2,5 m separat sti Sideudvidelse separat sti \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

12 12 / 13 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Vigerslev Allé - Gammel Køge Landevej 2070 Vigerslev Allé Folehaven I ideel løsning kan overvejes yderligere forbedringer for krydsende cyklister Folehaven Hele strækningen Detektering af cyklister i signalanlæg Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign Supplerende afmærkning i kryds Ny belysning 0 0 Gammel Køge Landevej/Parkstien - Parkstien/sti mod Hammelstrupvej Åhaven, Stakhaven 420 Gammel Køge Landevej Gammel Køge Landevej Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign Supplerende afmærkning i kryds Hele strækningen Hastdæmp foranstalt Parkstien/separat sti Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Parkstien/Sti mod Hammelstrupvej - Hammelstrupvej v jernbanen 1100 Østlig del med biltrafik Hastdæmp foranstalt Hammelstrupvej v jernbanen - Tudsemindevej v Hf Kalvebod Hammelstrupvej/Tudsemindevej Supplerende afmærkning i kryds Supplerende afmærkning i kryds Tudsemindevej/sti Tudsemindevej v Hf Kalvebod - Fragtvej v Hf Musikbyen 590 Hele strækningen Ny belysning \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx

13 13 / 13 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Fragtvej v Hf Musikbyen - Fragtvej/Bådehavnsgade 300 Hele strækningen Hastdæmp foranstalt 300 Ny dobbeltrettet separat sti Fragtvej/Bådehavnsgade Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Fragtvej/Bådehavnsgade - Selinevej 880 Hele strækningen Ny belysning Hele strækningen Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel Hele strækningen i Københavns Kommune Skilte og afmærkning langs ruten \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_3\Damhusruten_Version_3Adocx