y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y

Transkript

1 y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y 20 M iljø Dan mark nr. 4 A U G U S T

2 30-årige Selina Juul har travlt. På under to år har hun skabt folkebevægelsen Stop spild af mad. Bag sig har hun nu over medlemmer, og tallet vokser uge for uge. Med en enorm arbejdsindsats og en stærk tro på forandring er det lykkedes hende at bringe madspild langt frem i den offentlige debat. Vær den forandring, du ønsker at se i hverdagen Først rydder man et stykke regnskov i Sydamerika, fordi det skal bruges til kvægdrift. Så slagter man dyrene og flyver kødet hele vejen til Danmark og kører det ud i butikkerne og hvad gør vi med det? Vi smider helt op til 20 procent af det i skraldespanden. Det er jo ikke bare uetisk det er komplet idiotisk! Selina Juuls øjne lyner, mens hun læner sig frem i den komfortable lædersofa. Hun griber koppen med grøn te, men sætter den fra sig igen, fordi hun alligevel ikke har tid til at drikke af den. I højt tempo remser hun argumenter op: På blot et år smider hver dansker 63 kilo mad ud. En femtedel af de fødevarer, vi køber, ender med at blive smidt ud. Den kasserede mad koster en almindelig familie over kroner om året. Efter en kort pause spørger hun med eftertryk: Hvordan kan de danske forbrugere hvert år smide næsten tons mad ud, når vi lever i en verden, hvor der samtidig dør over seks millioner børn af sult? Spørgsmålet bliver hængende i luften, fordi det er svært at svare på også for Selina Juul selv. Knaphed på mad Selina Juuls skarpe holdninger til madspild har blandt andet forbindelse til hendes russiske baggrund. Som datter af russiske forældre boede hun de første 13 år af sit liv i Moskva. Begge forældre var akademikere, og da hendes mor valgte at flytte til Danmark, flyttede hun med. I Perestroika-tiden var der tit knaphed på fødevarer, og mange af Moskvas butikker stod tomme. Det var ikke sådan, at vores familie ligefrem sulte- de, men det var der mange andre, der gjorde. Og vi havde bestemt ikke mere mad, end vi havde brug for. Derfor blev den behandlet med stor omtanke og respekt. I Danmark var det helt anderledes. Da jeg havde gået i dansk skole i et års tid, kom jeg i praktik i bagerbutikken i et supermarked. Hver dag skulle jeg smide store poser af usolgt brød ud brød som folk i Moskva ville være lykkelige for. Det virkede så forkert, og jeg havde svært ved at gøre det. Mine kolleger rystede på hovedet og sagde, at sådan var det. Så jeg måtte gøre, som der blev sagt. Men følelsen af at gøre noget helt forkert blev hos mig, siger Selina Juul. Tegn til handling Hendes beslutning om at stifte en folkebevægelse mod madspild blev truffet i august Aftenen før sad hun på en restaurant med sin kæreste. Parret diskuterede miljø, planetens tilstand og spild af fødevarer. Dagen efter offentliggjorde Landbrugsrådet nye tal for danskernes madspild: 63 kilo pr. indbygger. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Stop spild af mad var en realitet. I en hvirvelvind af arbejde kastede Selina Juul sig ud i projektet. Hun etablerede en Facebook-gruppe, en hjemmeside og tog kontakt til politikere, myndigheder, videnskabsfolk, erhvervsledere, kendte personligheder inden for dansk gastronomi og mange andre. Samtidig passede hun sit arbejde som selvstændig illustrator og grafisk designer. Jeg havde opbygget en enorm trang til at gøre noget ved de problemer, jeg så og stadig ser i verden. Det var et personligt opgør med den brug og smid væk-mentalitet, der er blevet så indgroet > M iljø Dan mark nr. 4 A U G U S T

3 y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y Undersøgelser viser, at dårligt emballagedesign kan føre til madspild på helt op til 25 procent, fordi det simpelthen er for vanskeligt at tømme tuber, kartoner og bøtter helt. Sådan undgår du madspild i vores måde at leve på. Jeg var en del af den og er det for så vidt stadig. Men jeg har besluttet, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at slide mig fri af den og for at inspirere andre til at gøre det samme. Det var Ghandi, der sagde: Vær den forandring, du ønsker at se i hverdagen. Det er mit yndlingscitat. Det er præcis sådan, jeg ser på det, siger Selina Juul. Lodret start Det viste sig hurtigt, at budskabet om mindre madspild vakte genklang hos mange andre Facebookbrugere. På under to måneder voksede bevægelsens gruppe til 300 medlemmer. Allerede i slutningen af 2008 begyndte flere medier at interessere sig for projektet, og i 2009 fulgte mange andre trop. I dag har Stop spild af mad over medlemmer og er en anerkendt opinionsdanner på sit felt. Bevægelsens venner tæller blandt andet en lang række politikere og kendte kokke. Det er stadig Selina Juul, der utrætteligt driver bevægelsen fremad, og efter eget udsagn er hun kun lige begyndt. Målet er at gøre Stop spild af mad til en verdensomspændende organisation. Jeg havde ingen anelse om, at projektet ville vokse med så stor fart. Det er fantastisk at mærke den enorme opbakning i en sag, der betyder så meget for mig. Det giver mig en dyb følelse af selvværd og mening, som jeg har svært ved at beskrive. Da jeg i midten af 2009 blev inviteret til at deltage i planlægningen af Miljøstyrelsens store affalds- Tænk over dine behov, og planlæg dine indkøb grundigt. Brug altid indkøbsseddel, så du lettere undgår impulskøb. Køb kun de madvarer, du har brug for. Køb dine varer stykvis, hvis det er muligt. Lad dig kun overbevise af mængderabat, hvis du er sikker på at få maden brugt. Tilbered kun den mængde af mad, du/i kan spise. Pak rester godt ind, og stil dem hurtigt i køleskabet eller fryseren. Væn dig til at holde styr på dine madrester, og brug dem i senere måltider. Smid aldrig spiselig mad i skraldespanden. Den kan bruges på et utal af måder. Se på madspild som en uetisk handling. Afvis tanken: Pyt jeg køber bare noget nyt. kampagne, var jeg lige ved at græde af glæde. Det er den slags, der giver energi til at arbejde for bevægelsen i mange, mange timer om ugen selvom jeg også skal passe mit arbejde, siger Selina Juul. Gør som bedstemor Rent praktisk ser hun ikke madspild som et svært problem at løse. Det kan gøres med lidt ekstra omtanke og planlægning i hverdagen. Hvis vi alle ændrer nogle få og små vaner, vil den samlede konsekvens være kolossal selv i vores lille land. Men det kræver en mentalitetsændring hos store dele af den danske befolkning, og det er den største udfordring. Her tror Selina Juul hverken på løftede pegefingre, fordømmelse eller billeder af hungersnød. Stop spild af mad skal i stedet appellere til folks fornuft og personlige ansvarsfølelse ikke konfrontere, tvinge eller manipulere. Vores råd er enkle. Planlæg dit forbrug af madvarer. Køb ikke mere, end du har behov for. Tilbered ikke mere, end du kan spise. Pak rester godt ind, og læg dem straks i køleskabet eller i fryseren. Vi kommer også med inspiration til, hvordan madresterne kan indgå i andre måltider. Foreløbigt gennem opskrifter på hjemmesiden, men også ved at rejse midler til en kogebog. Nogle vil måske mene, vores råd er bedstemoragtige. Men det er, fordi bedstemødre tilhører en generation, hvor respekten for madvarer stadig er intakt. Det er dén, vi skal finde tilbage til og derfor er bedstemor en rigtig god rollemodel, siger Selina Juul. Stop spild af mad har også haft held med at starte en debat om emballering og mængderabat i detailhandelen. Undersøgelser viser, at dårligt emballagedesign kan føre til madspild på helt op til 25 procent, fordi det simpelthen er for vanskeligt at tømme tuber, kartoner og bøtter helt. Det får forbrugerne til at vælge den nemme løsning og smide store rester ud. Mængderabatter skaber også problemer, fordi de frister mange forbrugere til at købe mere mad, end de kan nå at bruge, før den bliver for gammel. Derfor har Stop spild af mad opfordret den danske detailhandel til at pakke sine varer enkeltvist og tilbyde stykrabat i stedet for mængderabat. Starten på en ny bølge? Bevægelsens første store sejr fandt sted i efteråret 2008 kun tre måneder efter den blev startet. > 22 M iljø Dan mark nr. 4 A U G U S T

4 M iljø Dan mark nr. 4 A U G U S T

5 y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y 24 M iljø Dan mark nr. 4 A U G U S T

6 Jeg tror, vi står på tærsklen til en omfattende mentalitets- ændring. Kald det globalisering, kald det klimafrygt, kald det en modreaktion på den uansvarlighed, der udløste finanskrisen. Inspireret af Stop spild af mad valgte butikskæden REMA 1000 at droppe alle mængderabatter i sine 164 butikker landet over, hvilket skabte stor medieinteresse. Selina Juul gav en lang række interviews og blev fra mange sider inviteret til at holde foredrag. Blandt andet på flere konferencer i forbindelse med COP15. Samtidig bredte diskussionen af madspild sig i de sociale netværk. I april 2010 bragte Politiken to store artikler om madspild baseret på en undersøgelse af forskellige emballager. Undersøgelsen blev udført i samarbejde med Stop spild af mad. Politiken bad fødevareminister Henrik Høegh om at kommentere på undersøgelsens resultater, som han fandt helt uacceptable. Derfor lovede han at tage initiativ til en landsdækkende kampagne på området. Også Forbrugerrådet har udtrykt interesse i at gennemføre en kampagne mod madspild. Den positive udvikling får Selina Juul til at tænke stort om fremtiden. Jeg tror, vi står på tærsklen til en omfattende mentalitetsændring. Kald det globalisering, kald det klimafrygt, kald det en modreaktion på den uansvarlighed, der udløste finanskrisen. Vi rider stadig på bagkanten af migmigmig-bølgen, men Selina Juuls blå bog: født i Moskva i flyttede til Danmark i Bachelor i grafisk kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Stifter af virksomheden Tegnefabrikken i 2002, Frivillig i Greenpeace, 2007 Stifter af folkebevægelsen Stop spild af mad i 2008, den måde at tænke på vil ikke vare ved. Kampen mod madspild er et oplagt sted at starte den langsigtede forandringsproces, fordi det er noget, vi alle sammen gør og ved er forkert. Jeg tror ikke, vi behøver katastrofer og voldsomme klimaforandringer for at indse behovet for at ændre kurs. Vi kan lære det i hverdagen, der er lige foran os. Vi skal ikke betale os fra det. Vi skal ikke vente på, at de andre gør noget. Løsningen ligger i at tage personligt ansvar og den tanke er ved at slå rod i mange mennesker, siger Selina Juul. Mere om madspild Ifølge Landbrugsrådet smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo madvarer i skraldespanden. 15 til 20 procent af den mad, vi køber, ryger i skraldespanden. Landbrugsrådet estimerer, at Danmark har et samlet madspild på tons om året. En gennemsnitsfamilie smider madvarer ud for cirka kroner om året. Danske husholdninger står for 89 procent af det samlede danske madspild. Omkring en tredjedel af alle verdens madvarer bliver produceret direkte til skraldespanden. Det globale madspild er stort nok til at brødføde tre milliarder mennesker. 10 procent af den globale udledning af drivhusgasser kan relateres til produktion af fødevarer, der ikke bliver spist. Miljøministeren sætter fokus på madspild I den aktuelle kampagne Brug mere Spild mindre, indgår madspild som et vigtigt indsatsområde. Kampagnen er en central del af miljøministerens nye Affaldstrategi 10, hvor ministeren kommer med sit bud på, hvordan vi i fremtiden både kan komme de store affaldsmængder til livs og udnytte ressourcerne i affaldet bedre. Det skal ske ved at satse på affaldsforebyggelse og på udvikling af miljøteknologier til affaldsbehandling. Kampagnen Brug mere Spild mindre strækker sig over hele sidste halvdel af Formålet er at opfordre forbrugerne til at bruge deres ejendele og fødevarer med større omtanke, så mindre går til spilde. Det sker blandt andet gennem forklaring af de konsekvenser, som unødvendigt forbrug medfører, og ved at give konkrete råd om, hvordan det kan undgås. Både i forhold til køb, brug og bortskaffelse. En del af kampagnen handler om madspild, og den går i luften i løbet af efteråret. Stop spild af mad har deltaget i planlægningen af dens udformning og indhold. Vi har meget store forventninger til miljøministerens kampagne. Den spreder de vigtige budskaber med en kraft og i en målestok, det ville tage os flere år at matche. Derfor tror jeg, den vil bringe os et stort skridt fremad. De adfærdsændringer, vi er ude efter, sker ikke på en nat. Men ved fælles hjælp kan vi få de nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere, siger Selina Juul....at tage sin egen medicin: Ingen fødevarer blev unødvendigt kasseret som følge af fotooptagelserne. Rødfisk og tomater blev spist, yoghurten havde overskredet holdbarhedsdatoen, mens forsidens salatblade i forvejen var kasseret af producenten. M iljø Dan mark nr. 4 A U G U S T