Byskovskolen: Tovholder Ledelsen/fællesplanudvalg(F FU) Ledelse/SUN/DA SUN

Transkript

1 Byskovskolen: Ved dannelsen af den nye skole i Benløse har ledelsen lagt vægt på 4 grundlæggende værdier: Fællesskab, trivsel, faglighed og kommunikation og en overordnet målsætning for denne proces, som ledelsen oplever god tilslutning til, er - At skabe en ny skole, der udnytter mulighederne i den besluttede skolestruktur bedst muligt - At skabe en skole hvor læring og trivsel går hånd i hånd Mål Medarbejdernes kompetenceudvikling Indsatser Overordnede temaer på personalemøder (PR, LM, ) Kurser, kollega-workshops, studiekredse, hver mandag (for SFO på andre tidspunkter) Skolens udviklingsnetværk (SUN) udarbejder årshjul ift. tilbud Fælles skabelon for centerafdelingens statusrapport/udviklingsplan Tovholder Ledelsen/fællesplanudvalg(F FU) Ledelse/SUN/DA SUN DA Resultatindikatorer Grundlag for fremadrettede beslutninger Fælles viden og sprog At SUNs tilbud efterspørges Fastsat i kalender 2012/ /13, 2013/14, Kommende skoleår Udvalgsarbejde Tidsplan Evaluering/opfølgning Bilag 1 drøftelse før planlægningen af næste skoleårs indsatser og planlægning Foråret med igangsætning

2 Mål *Holddannelse og tolærerordninger Inklusionsprojekter Søge centrale midler En samlet centerafdeling Indsatser I et tæt samarbejde med distriktsafdeling på matrikel Asgård ift. til årgangsteam Tovholder Ledelsen UPPR-koordination DA Resultatindikatorer Færre skolens elever modtager undervisning i eksterne tilbud Fra d. 1/ Udvalgsarbejde Tidsplan Evaluering/opfølgning Hvert år i februar/marts før skoleårets planlægning Foråret 2013, implementeret i i dette skoleårs planlægning samt langsigtet handleplan for de kommende skoleår *Indsatsområdet er ift.de økonomiske rammer modsatrettet mht. det fjerde indsatsområde om forøgelse af elevernes timetal ( ). Center- og K-afdelingen har stor erfaring med at anvende tolærerordninger indenfor den vidtgående specialundervisning. Holddannelse anvendes primært ift.for små faglokaler. Resurser anvendes i stort omfang til støttestrukturer og stilladser ift. undervisningen og lærernes tilrettelæggelse af den ift. mest mulig inklusion. 1 1 Baseret på forskning af bl.a. 2

3 Pædagoger indgår i undervisningen ift. indskoling og familieklasser. Mål Indsatser IT-strategi Udforske IT-skyens muligheder Udarbejde investeringsplan i takt med at provenuet fra skolestrukturen udmøntes Intern kursus/vidensdeling/workshop Anvendelse af ipad og Apps i taleundervisningen H-elever får personlig computer Tovholder Medarbejdere/IT-vejledere/ledelse Ledelse/IT-vejledere SUN/ledelse DA og talepæd. DA og HN Resultatindikatorer Eleverne medbringer egne devices Velfungerende infrastruktur Medarbejderne udnytter mulighederne i undervisningen og i deres egen forberedelse 5-årigt perspektiv? 5-årigt perspektiv Begyndende H-elever Tidsplan Evaluering/opfølgning TUS/MUS/GRUS På talepædagogmøder løbende Mål Forøgelse af elevernes timetal ( )* Indsatser Økonomiske beregninger af om der kan gives flere timer til eleverne indenfor budgettet Den hele skoledag i centerafdelingen Ledelsen DA Tovholder Sven Erik Nordenbo, Dansk Clearinghouse, DPU/Århus Universitet, 2008 Anne Marie Østergaard, Masterprojekt: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber. DPU/Århus Universitet 2008 Susan Tetler m.fl., Effekter af specialpædagogiske indsatser, DPU/Århus Universitet,

4 Resultatindikatorer Flere timer flere fag på vejledende timetal Tidsplan I takt med at provenuet fra skolestrukturen udmøntes kan tidsplanen laves Udvalgsarbejde i Evaluering/opfølgning Årlig optælling og sammenligning Foråret 2013, implementeret i i dette skoleårs planlægning samt langsigtet handleplan for de kommende skoleår *Indsatsområdet er modsatrettet indsatområde 2, da flere timer kan nedsætte muligheden for tolærertimer, holddannelse og inklusionsfremmende stilladser/støttestrukturer. 4

5 Mål Udvikle fælles kulturforståelse Indsatser Sammenlægnings event d. 15/8 luftfoto og finsk råbekor Temauge uge 46 På tværs af boldbanerne Personalefest i september Fælles jule- og sommerferiefrokost Fælles idrætsdag Et fælles center (se teamsam.) Tovholder LBP/EN Årgangsteam A&B Arbejdsgruppe Ledelsen Tværlærerarbejdsgruppe Glæde Resultatindikatorer Sprogbrug mere vi end os og dem Lyst til at deltage i aktiviteterne Fra 15/8 og frem Tidsplan Evaluering/opfølgning Mini-surwey Hvad skal der mere til fremadrettede initiativer 5

6 Mål Udvikle arbejdet med inklusion Indsatser Status på de to/tre skolers (og fleres medarbejderes) hidtidige arbejde med akt, sociale læreplaner, familieklasse, inklusion og supervision Nyt koncept på baggrund af synergien i de fælles muligheder: center/distrikt, K/distrikt og distrikt/distrikt Drøftelser på personalemøder Tema på året teamsamtaler Tovholder Udvalg, nøglepersoner og ledelse Udvalg, nøglepersoner og ledelse Ledelse Team/ledelse Resultatindikatorer Samlet koncept/katolog over inklusionsfremmende indsatser/arbejdsformer/til bud på skolen Flere af skolens egne elever får et udviklende skoletilbud på skolen Flere børn i særlige vanskeligheder får et udviklende skoletilbud i/i tættere tilknytning til skolens almene miljø 2012/ /13 og frem 2012/13 og frem Tidsplan Evaluering/opfølgning Konceptet drøftes på Pædagogisk Rådsmøde (PR)/lærermøder (LM)/skolebestyrelse(SB) i det tidlige forår aht. det kommende skoleårs planlægning. Antallet af elever i eksterne tilbud opgøres 1/ I centerrapport 6

7 Mål Udvikle nyt læseindsatskoncept Indsatser Gøre status på hidtidig indsat på de to skoler Udarbejde anbefalinger til fremtidig indsats/koncept Planlægning af fremtidig indsats Tovholder Udvalg/læsevejledere Udvalg/læsevejledere Udvalg/ledelse Resultatindikatorer Koncept for læseindsats fra 2013/14 og frem Læseresultater over landsgennemsnit Skoleåret 2012/13 Skoleåret 2012/13 og frem Tidsplan Evaluering/opfølgning Udvalgets anbefalinger drøftes på Pædagogisk Rådsmøde (PR)/lærermøder (LM)/skolebestyrelse(SB) i det tidlige forår aht. det kommende skoleårs planlægning. Læseresultater drøftes og vurderes på årlige læsemøder og klassekonferencer Konceptet evalueres senest forår

8 Campusskolen: Mål Indsatser Tovholder Resultatindikatorer Tidsplan: Evaluering/opfølgning Fokus på fremmøde: Fokus på fremmøde: Fokus på fremmøde: At antallet af ulovlige forsømmelser går mod 0. Læseindsats: At alle elever forbedrer deres læsestandpunkt, således at det ikke er en hindring for at tage en ungdomsuddannelse AKT indsats: At eleverne bruger undervisningstiden på faglig og social læring Skolen anskaffer fra opstarten august 2012 et program til registrering af elevers fremmøde samt efterfølgende SMS-kommunikation til forældre ved fravær. Læseindsats: At lærerne fra opstarten august 2012 superviseres i at implementerer en bredspektret læseindsats bestående af læsebånd, læsekurser og læsning i alle fag AKT indsats: August 2012 iværksættes et 3 årigt udviklingsarbejde af medarbejderkompetence: at definere skolens sociale mål. Dette arbejde beskriver rammer, indhold og metode for skolens indsats for eleverne. Ledelsen anskaffer og sikrer implementering af programmet og pc-adgang Medarbejderne fører fravær i 1. lektion, klasselærer samler op på ulovligt fravær i forhold til forældrene. Ledelsen orienterer kvartalsvis bestyrelsen om ulovligt fravær. Læseindsats: Eftersommer 2012 testes alle elever med TL. Vi anvender frivillige og obligatoriske nationale test AKT indsats: Pædagogisk Udvalg er tovholder, og fase 1 er beskrivelsen af det sociale mål og handleplansarbejdet. Fase 2 har fokus på metoder til arbejdet med eleverne IT: IT: IT: 8

9 At skyen implementeres som IT platform for undervisningen Timetal: Eleverne skal rustes bedst muligt i forhold til fremtidens uddannelseskrav Holddeling og 2 lærerordning: Kvalificere elevers læring Skyen er indkøbt til skolen i forbindelse med renoveringen. Medarbejderne får et introduktionskursus i brugen i efteråret 2012, og skolen arbejder på at anskaffe PC og projektorudstyr til at understøtte undervisningen i samarbejde med elevernes eget udstyr såkaldte vilde klienter Timetal: Skolen arbejder hen imod at tilbyde klasserne det vejledende timetal i alle fag. Holddeling og 2 lærerordning: Der arbejdes med holddeling i situationer hvor medarbejdere aktivt har ønsket parallellagte fagtimer, og skemalægningen har givet plads til det. På 10 årgang arbejdes med holddeling i mange fag. Det springer ud af den linjebaserede undervisning hvor elevers muligheder er meget fleksible. I specialundervisningen bruges ressourcerne til at forskellige grupper undervises sammen. Elevernes skema er fuldstændigt parallellagt. Elevtallet muliggør, at eleverne kan være i samme lokale. Kommunens IT afdeling driver installationen. Skolen oparbejder en IT- og projektorbeholdning og arbejder på at skyen kan tilgås af vilde klienter. Timetal: Skolen tilpasser timetallet til ministeriets vejledende timetalsplan. Holddeling og 2 lærerordning: Lærerne søger muligheden ved fagfordelingen. 9

10 Dagmarskolen: POLITISKE MÅL: DAGMARSKOLENS MÅL: INDSATSER: Tovholder Medarbejder es kompetence udvikling Medarbejderes kompetenceudvikling: - inklusion - pædagogisk grundsyn - samarbejdsformer - kompetenceudvikling i fællesskab - individuel faglig kompetenceudvikling Udvalget for skole og pædagogisk udvikling bidrager til kompetenceudviklingen ved at tage del i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der er relevante til belysning af og dygtiggørelse indenfor målområderne. Den fælles kompetenceudvikling omfatter medarbejdere i skole og SFO. Tematiseret kompetence-udvikling i fællesskab vil være det højest prioriterede indsatsområde i 2013 / JBT På Dagmar vil vi blive klogere på det vi gør På Dagmar vil vi gøre det vi siger og sige det vi gør Holddeling og tolærerordni nger IT - strategi På vej mod mere inklusion - inklusionsprojekter - holddeling på tværs af klasser IT strategi Skolens bestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe, der i samarbejde med medarbejderne vil udarbejde en ny IT strategi for Dagmarskolen gennemfører i år første del af et flerårigt projekt for inkludering af specialklasse og distriktsklasse. Projektet støttes med kommunale midler, og der opsamles systematisk resultater og erfaringer til videre brug for det inkluderende arbejde, både internt, men også til videndeling med andre interesserede skoler. Bevidst anvendelse af holddeling / tolærerordninger på tværs af klasser, er et inkluderende tiltag, der kan bringe gode resultater for elever i distriktsklasser. Det arbejdes der generelt med, mest af hensyn til elevernes konkrete læring, men også med henblik på at opsamle ny viden og praksis vedr. inklusion. Flerårigt indsatsområde Dagmarskolen har tradition for at prioritere IT læremidler højt. Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der vil udarbejde forslag til den bedst mulige relation mellem IT og konkrete lærings og dannelsesmål. JBT På Dagmar søger vi viden om det, der virker På Dagmar skaber vi rum til alle børn På Dagmar deler vi viden med andre SL 10

11 Forøgelse af elevernes timetal 2013 / 2014 Dagmarskolen. Vi ser det som en vigtig del af denne opgave at den valgte strategi tager afsæt i udviklingen af konkrete vilkår så som VDI-løsning på skolen. Bestyrelse og medarbejdere vil drøfte prioritering af indsatsen med undervisning, svarende til de konkrete økonomiske muligheder. Der vil blive anvendt faglige, inklusionsmæssige og praktiske kriterier i arbejdet med elevernes timetal Dagmarskolens organisering - faseopdelt eller enhedsskole - sammenhæng mellem specialklasser og distriktsklasser Værdierne på arbejde! - læring - anerkendelse - fællesskab - glæde Hvad medfører disse værdier af konkrete handlinger og opfattelser i det daglige arbejde med børnene? Udvikling af en fælles evaluerings og refleksionskultur Det er målet at strategien er flerårig Drøftes i forbindelse med klassedannelsen primo 2013 i alle organer internt på skolen Opdelingen i årgangsteam fastholdes, mens vi forud for skoleåret 2013 / 2014 træffer beslutning om den fremtidige organisering. Der arbejdes i retning af en ændret tilknytning mellem distriktsklasser og specialklasser. Vi arbejder for at udvikle tværfaglige sammenhænge mellem skole og SFO. Det inkluderende perspektiv er bærende i arbejdet, der strækker sig over en årrække. Udvalget for skole og pædagogisk udvikling (SPU) søger at understøtte et professionsbaseret arbejde med de grundlæggende værdier, de fælles mål, den gennemgående kultur og det pædagogiske grundsyn for Dagmarskolen. Arbejdet, der omfatter skole og SFO, er kontinuerligt over flere år Udvalget for skole og pædagogisk udvikling (SPU) arbejder med metoder og processer for evaluering og dokumentation. Herunder efterspørges især udvikling af en tryg refleksions - og evaluerings-kultur og konkrete operationelle målepunkter med lidt længere SL JBT På Dagmar skal vi både lære noget og være nogen JBT JBT 11

12 sigte (2 3 år). Kildeskolen: Mål Indsatser Tovholder Resultatindikatorer Det gode børneliv i skole og SFO. Alle børn skal føle sig som en ligeværdig del af fællesskabet. Børnene skal lære at sætte ord på deres følelser, samt lære at sætte sig ind i andres følelser og bidrage med løsninger hertil. De skal lære at give udtryk for meninger og holdninger, samt at kunne udsende tydelige signaler, og aflæse andres signaler. De skal lære at vente på tur i forsamlinger samt at være aktiv lyttende. Tidsplan Der indføres ugentlige klassemøder i alle skoleafdelinger, hvor AKT-vejleder samt pædagog fra SFO (indskoling og mellemtrinnet) deltager fast. Klassemøderne afholdes i klassens tid. Klassemøderne startes op ved skolestart i august 2012 og evalueres marts Evaluering/opfølgning Evaluering: I afdelingerne med AKT-vejleder På lærerudvalgsmøde, hvor elevernes udsagn inddrages. Vi vil gerne opnå at eleverne trives og er glade for at gå i skole. 12

13 Det gode børneliv i børnehaven. Vi vil udvikle børnenes sociale kompetencer og alsidige personlige udvikling. Indsats: De 3 årige børn: Barnet lærer at opleve sig selv som en del af en gruppe og en fælles kultur. De arbejder med smiley-ark. Barnet lærer at blive selvhjulpen i hverdagen. De 4. årige børn: Barnet lærer at forstå og respektere egne og andres signaler. Der arbejdes med trin for trin, den gode stol, smiley-ark samt stop. Barnet lærer at blive selvhjulpen i hverdagen. De 5. årige børn: Barnet lærer at forstå og respektere egne og andres signaler. Der arbejdes med trin for trin, den gode stol, smiley-ark samt stop. Barnet lærer at være i centrum samt give plads til andre. Barnet lærer regel-lege. Barnet lærer at blive selvhjulpen i hverdagen samt have fokus på hygiejne. Forløbet startes op i august 2012 og evalueres i januar Der evalueres ud fra skema til målformulering og evaluering. At udvikle personalets kompetencer så personalet er kvalificeret til at skabe det gode børneliv for alle elever. Der afholdes pædagogisk udviklingsweekend, hvor UPPR inddrages som konsulenter. Der følges op med pædagogiske rådsmøder. Der vil blive arbejdet med den anerkendende tilgang, relationskompetence, forældresamarbejde, reflekterende team samt indretning af lokaler og valg af undervisningsmetoder Udviklingsprojektet er et 2 årigt forløb, og i gangsættes august 2012 med en fælles pædagogisk weekend for alle implicerede. Forløbet evalueres undervejs af konsulenter fra UPPR samt VH og KR 13

14 Personaleudvikling i børnehaven. Personalet skal møde alle børn med respekt og anerkendelse og med fokus på børnenes ressourcer. Børnene skal tilbydes fleksible og udviklende læringsmiljøer som de kan profitere af. Alt personale udvikles i fællesskab via kurser, pædagogiske dage og gennem pædagogiske drøftelser på personalemøder. Alle læser samme litteratur f.eks. bogen Godt for børn og Inklusion når det lykkes. Kisser sørger for, at det bliver sat på dagsordenen samt kurserne bliver planlagt. Sprog og læsning: At udvikle børnenes kommunikative evner, så de er i stand til at udtrykke sig sprogligt og skriftligt. Børnene skal ligeledes være i stand til at søge informationer gennem tekst. Børnehaven arbejder med at lære børnene at udtrykke sig sprogligt om ønsker og behov i forhold til andre. Det skrevne sprog introduceres for de 3 årige børn, hvorved der skabes en interesse for bogstaver. Der arbejdes med mundmotorik. Skolen: Der etableres daglig læsebånd startes op i foråret 2013 Der laves faglige læsekurser. Der vælges fælles læseforståelsesstrategier, som alle elever introduceres for Startes op i efteråret 2012 Eleverne med IKT-rygsæk får et ugentlig kursus, hvor de lærer at benytte pc én, samtidigt er lærerne i samarbejde ansvarlig for at IKT inddrages i undervisningen. Der udarbejdes en handleplan for hvad IKT eleverne skal kunne på forskellige trin. Startes op i efteråret 2012 Der etableres et tæt samarbejde mellem skolens læsevejleder og børnehavens sprogvejleder, med det formål at gøre børnehavebørnene nysgerrige og åbne over for skriftsproget. Læsebånd: VH + PN Læsekurser: PN IKT-rygsæk: MJ Samarbejde mellem læse- og sprogvejleder: PN + PB + VH + KR Der evalueres efter hvert forløb. 14

15 Inddragelse af IT i undervisningen At benytte IT i undervisningen for på denne måde at udfordre eleverne på deres faglige niveau. Inddragelse af bevægelse i undervisningen: At det er en naturlig del af undervisningen på Kildeskolen at eleverne benytter kroppen samt udemiljøet i undervisningen. I løbet af installeres der interaktive projektorer i alle klasselokaler Der indkøbes nye pc er så der er let adgang til pc er fra alle lokaler. En gruppe lærere forpligter sig på at have særlig fokus på inddragelse af IT i undervisningen samt videregive deres erfaringer til resten af lærerpersonalet. Skoleåret En gruppe lærere forpligter sig på at have særlig fokus på inddragelse af bevægelse samt udnyttelse af udemiljøet i undervisningen samt videregive deres erfaringer til resten af lærerpersonalet. Skoleåret To lærere samt to pædagoger deltager i kursus om brug af udemiljøet. Skoleåret VH sørger for at det sættes på dagsorden til lærerudvalgsmøder i oktober og marts, samt sørger for at erfaringerne samles. VH sørger for at det sættes på dagsorden til lærerudvalgsmøder i november og april, samt sørger for at erfaringerne samles. Holdundervisning. Kildeskolen har siden august 2012 arbejdet med aldersintegreret grupper. Vi har nedlagt de almindelige klasser og i stedet dannet tre afdelinger, som eleverne går i. Denne omstrukturering har bl.a. betydet, at vi har fået mulighed for at have flere lærere og/eller pædagoger med i undervisningen, så de er flere om eleverne. Aldersintegreret undervisning giver os mulighed for at tilgodese elever, som har behov for særlig tilrettelagt undervisning. Vi har opnået at lave en vedkommende undervisning for alle elever ved at benytte undervisningsmetoder, som tager hensyn til, at elevernes forudsætninger og potentialer er forskellige. Undervisningen giver ligeledes mulighed for at skabe et læringsmiljø, som giver eleverne mulighed for at lære af hinanden. Aldersintegreret undervisning medfører en bevægelse i elevgruppen, da eleverne skifter mellem at være stor og lille i gruppen. Det betyder, at eleverne naturligt har mulighed for at skifte rolle. Aldersintegreret undervisning er ligeledes med til at skabe et tæt socialt miljø på tværs af grupperne. Kildeskolen har oplevet, at vi gennem de seneste to skoleår har forbedret vores testresultater, samt fået skabt et miljø, hvor eleverne trives. 15

16 Timetallet. På Kildeskolen følger eleverne det vejledende timetal. Dog udemærker vi os ved at tilbyde eleverne flere timer i følgende fag: Dansk 120 timer i løbet af et helt skoleforløb Matematik 30 timer Idræt 60 timer i løbet af et helt skoleforløb Billedkunst 60 timer i løbet af et helt skoleforløb Håndarbejde 60 timer i løbet af et helt skoleforløb Musik opfyldes dog kun med minimumstimetallet, idet vi har valgt at prioritere andre kreative fag, hvilket skyldes, at vi ikke har lærere som underviser i musik. Vi benytter derfor en musiklærer fra musikskolen. Nordbakkeskolen: Mål Indsatser Tovholder Tidsplan Skoleåret Herefter skoleåret I indeværende skoleår prioriterer vi opkvalificering af vores ressourcepersoner, da en mangeårig erfaren kollega er gået på efterløn. Vi arbejder med en opkvalificering af den samlede medarbejdergruppe ( SFO personale + lærere) ved afholdelse af 2 fyraftenskurser på årsplan. Vi opkvalificerer en medarbejder fra SFO i udeliv/ -undervisning. Resultatindikatorer Medarbejdernes kompetenceudvikling: Opkvalificering prioriteres i forhold til de udmeldte indsatsområder og skolens behov. Holddeling og tolærerordninger: Holddelinger praktiseres løbende over skoleåret mellem primært parallelklasser og i emneuger. Holddeling skal udfordre og gavne såvel fagligt Skoleåret Forventes udbygget i skoleåret 13 14, hvis ressourcerne er til det. Skemaet er indrettet så det kan lade sig gøre. Tolærerordninger prioriteres efter behov, men vores opmærksomhed er meget rettet mod indskolingen. SFO personale er tilknyttet primærklasser og deltager i skoledagen og div. møder til stor gensidig gavn. Evaluering/opfølgning Løbende også i forhold til evt. personaleudskiftning. Hver gang en medarbejder har været på kursus fremlægges udbyttet på et efterfølgende personalemøde. Skolelederen / SFO lederen er tovholder. Evalueringen foregår i forbindelse med planlægning af nyt skoleår. Hvordan der arbejdes og planlægges med holddeling skal fremgå af årsplanerne. Og kvartalsvis i forbindelse 16

17 stærke som svagere elever. med udnyttelse af vores ressourcetimer. Samt efter akut opståede behov. IT. Stategi: Skolen computere står for udskiftning. Udskiftningen vil ske i forhold til kommunens overordnede plan. Forhåbentlig skoleåret afhængig af økonomiske muligheder. Skoleleder og IT- lærer i samarbejde med IT afd. Forøgelse af elevernes timetal: Afhængig af økonomi. På NB ligger vi næsten hele vejen i gennem på uvm,s vejledende timetal. Udbygges 13 14? Skoleleder. Fokus på læsning: Vi har de sidste 2 år haft fokus på læsning i forhold til det fælleskommunale fokusområde. Fokus på bevægelse: Vi har generelt sat fokus på mere bevægelse i skolen og SFO. Vi oplever en stor del Vi har lavet et læse- / bevægelses bånd hver dag i indskolingen og 3 gange om ugen på mellemtrinnet. Vi har på fælles forældremøder gjort forældregruppen opmærksom på indsatsen og på hvordan de kan være med til at støtte op omkring læsning. Vores læse- bevægelse lektioner er kun et tiltag. Vi deler viden om, hvordan bevægelse kan integreres i undervisningen. Vores SFO bruger vores hal hver dag. Vi har indledt et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Vi benytter idrætskonsulenten efter behov. Vi har udnævnt en bevægelseskoordinator på skolen. Skoleleder sammen med læsevejleder og øvrige lærere. Endvidere er vi blevet tilknyttet et projekt under University syd, der vil undersøge sammenhængen mellem bevægelse og læring. Skole- og SFO leder samt øvrige personale. Evaluering gennem det projekt, vi skal være en del af. 17

18 urolige børn, der ofte har brug for pauser i undervisningen. Den bevægelse, der er lagt ind i læse-/bevægelseslektioner ne har altid et fagligt/ socialt formål. Udarbejdelse af skolens profil: Sættes i sammenhæng med kommunens B/ U politik. Vi har igennem 2 år haft en proces i medarbejdergruppen frem mod formulering af en fremadrettet profil for NB. I samordnes arbejdet med skolebestyrelsen og de øvrige forældre. Vurdering ud fra vores læseresultater. Evaluering i forhold til konflikter i f. eks frikvarter. Iagttagelse af de urolige børns behov for2 afbræk i undervisningen. Skole- og SFO leder, skolebestyrelsen, skolens udviklingsgruppe. Sprog og høflighed: Vi ønsker at opdrage børnene til almindelig høflig omgang med såvel børn- som voksne. Vi ønsker en anstændig og respektfuld sprogbrug Vi har i personalegruppen arbejdet med holdninger til dette og vi har meldt ud på årets forældremøder, at det er et område, vi har fokus på. Alle. 18

19 Søholmskolen: Mål Indsatser m. tidsplan Tovholder Fortsat udvikling mod mere inklusion Resultatindikatorer: Ingen eller meget få børn udskilles til andre skoletilbud. Trivsel og læring for alle på Søholmskolen. 1. Kvalificering af arbejde med ipads som redskab til inklusion af børn i vanskeligheder. Studiegruppe for alle lærere fra august til december Studietur i april 2013 for interesserede lærere til venskabsskolen Longfield Academy uden for London. Skolen har stor erfaring i brug af ipads. 3. Fokus på forældrenes rolle i forhold til inklusion. Emne på pædagogisk rådsmøde og løbende tema året igennem. Samarbejde med skolebestyrelsen. 4. Forebyggende AKT-indsats i indskolingen i form af arbejde med værdierne RESPEKT, TOLERANCE, MOD og OMSORG. Emne for pædagogisk debat i personalegruppen og skolebestyrelsen. 5. Fortsat indsats i sfo omkring børn og sprog. Evaluering/opfølgning Ledelse, ressourcelærer Karen Schmidt, styregruppe for ipad-projektet. Engelsklærer Mette Justesen. Ledelse, børnehaveklasseleder Kirsten Lybecker, Karen Schmidt. AKT-teamet. Sfo-ledelsen. 19

20 Justering af skolens værdisæt og drøftelse af skolens aktivitetsniveau og profil Resultatindikatorer: Høj grad af fælles fodslag i personalegruppen og tydelighed i forhold til omverdenen. Udviklingsarbejde i engelsk Styrkelse af elevernes interkulturelle og kommunikative kompetencer. Resultatindikatorer: Resultaterne i de nationale test i engelsk (7. kl. testen som prøvetest i slutningen af 6. klasse). Drøftes i pædagogisk råd og i skolebestyrelsen i løbet af skoleåret. Samarbejde på 5. og 6. klassetrin med venskabsskolen i Kent om fælles projekter via elektroniske medier og gensidige studiebesøg i november og maj. 14 dages kursus i Comenius-regi på Malta for engelsklærer. Ledelse. Klasse- og engelsklærer Mette Justesen. 20

21 Læsning i fagene Alle elever har brugbare læsekompetencer og læselyst. Resultatindikatorer: Fælles ansvar i teamet for faglig læsning. Årets fremtidskompetence: Sundhed, 1. del af 2 Fokus på trafikkultur i samarbejde med lokalsamfundet. Fokus på kost og bevægelse. Resultatindikatorer: Flere børn, der går og cykler i skole. Mere bevægelse i sfo/skole. Politiske indsatsområder 1. Medarbejdernes kompetenceudvikling Resultatindikatorer: Skolens behov og medarbejdernes ønsker om udvikling og Aktiviteter beskrevet i den lokale læsepolitik og handleplan for skoleåret, bl.a. to temadage for kl. om genre-skrivning. Alle team beskriver deres indsats i årsplanerne. Aktiviteterne er ikke endeligt fastlagt, men indebærer bl.a. en emneuge før efterårsferien. Fortsat høj prioritering af den samlede personalegruppes kvalificering i forhold til centralt udmeldte eller lokale indsatsområder. F. eks. årets temaer i relation til inklusion, alle læreres engagement i Læsning i fagene og den løbende kompetenceudvikling på it-området. I overensstemmelse med dette imødekommes i videst muligt omfang den enkelte medarbejders eller medarbejdergruppes behov for videreuddannelse fag-fagligt eller Læsevejleder Marianne Hvid. Styregruppe bestående af repræsentanter fra skolebestyrelse, elevråd og personale. Ledelse 21

22 kvalificering tilgodeses. 2. Holddeling og tolærerordninger Resultatindikatorer: Optimal, kreativ og fleksibel udnyttelse af personaleressourcer. 3. IT-strategi Resultatindikatorer: Personalets it-kompetencer udvikles løbende. Den tekniske dimension fungerer, og it opleves som umiddelbart tilgængelig It bruges som understøttelse af læringsmål, ikke som mål i sig selv. f.eks. i forhold til inklusionsopgaven. Studiegrupper, fagudvalg, deltagelse i kommunale netværk og vidensdeling internt og i forhold til andre skoler i kommunen støttes. Børnehaveklasseårgang med 34 elever organiseres med én pædagog og én børnehaveklasseleder i to sammenhængende lokaler. Fleksibel brug af holddeling/delehold i klasser med mange eller udfordrende elever. Brug af ansat med løntilskud som undervisningsassistent. Deltagelse af sfo-personalet i kl. og i praktisk-musiske fag. Udviklingsprojektet med ipads (beskrevet ovenfor) har som delmål at undersøge forskellen på elev- og undervisningsdifferentiering. Didaktiske overvejelser vil være centrale for arbejdet i studiegruppen. Børnenes fritidskompetencer inddrages ved brug af mobiltelefoner, egne tablets m.m. og ved tildeling af medansvar for oprydning og uddannelse af it-bodies. Alle lærere, der har elever med it-rygsække, deltager i det kommunale kursus. Det lokale udviklingsarbejde i engelsk Ledelse Ledelse, it-vejleder og styregruppe for ipad-forsøg. Ledelse 22

23 (beskrevet ovenfor) baseres i høj grad på it. 4. Forøgelse af elevernes timetal ( ) Resultatindikatorer: Målet på Søholmskolen er minimum at ligge på de vejledende timetal. I skoleåret ligger børnehaveklassen 90 timer over minimum, i alt 45 timer over vejledende og kl. på vejledende timetal. Vi vil gerne kunne bibeholde eller forøge dette i Mulighederne er meget afhængige af klassekvotienterne, og af om der er klasser, som skal deles. En klasse med mange elever kan få flere skematimer end to klasser på samme trin med få elever. 23

24 Valdemarskolen: Mål Indsatser Tovholder Resultatindikatorer Tidsplan Evaluering/opfølgning 1. Medarbejdernes kompetenceudvikling Udvikling af et kompetencecenter Der skal udvikles et kompetencecenter, som samler alle skolens specialressourcer til en fælles enhed, der i samarbejde med PPR og sagsbehandlere kan styrke den inkluderende vinkel i skolens hverdag. Kompetencecenteret skal indgå i næste skoleårs planlægning med opstart d Hovedmål: Opstart af et velfungerende kompetencecenter, som i løbet af skoleåret giver endnu færre ekskluderede elever. Udviklingen af elever placeret andre steder en på Valdemarskolen skal måles og følges. Juni 2012 Udviklingsgruppen fastsætter mødeforløb og kommissorium. D Fælles orientering på pæd. dag (præsentation af kommissorium) August/september 2012 Udviklingsgruppen påbegynder sit arbejde December 2012 Midtvejsevaluering og opstart af aktionsforskning (afprøvning) af delresultater. Marts 2013 Udviklingsgruppen præsenterer en drejebog for et kompetencecenter med opstart d April/maj 2013 Kompetencecenteret indgår i skolens fagfordeling. Ledelsen indkalder til mødet Ledelse/tovholder informerer. Inden præsentation kvalificeres drejebogen af skolebestyrelse og ledelse. Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse, så forventningerne til opgaveløsning er tydelig. 24

25 Videreudvikling af selvstyrende team i indskolingen (spor c og d) De nuværende selvstyrende indskolingsteam er meget små og sårbare. Derfor prøver vi at slå to team sammen, for at opnå en mere robust enhed. Hovedmål: Skabe mindre sårbare indskolingsteam, som bidrager til større trivsel (børn og voksne) og til endnu bedre faglig sparring. D skal spor C og D være et selvstyrende team med afklaring på opgavefordeling og etiske spilleregler. Videreudvikling af læsning i alle fag på 2. og 4. årgang. Læsevejlederen opkvalificerer faglærerne i brugen af værktøjer til faglig læsning gennem kursusvirksomhed, sparring og deltagelse i undervisningen. Hovedmål Forbedre læseresultaterne på 4. og 5. årgang. Læseresultaterne for 4. og 5. klasse i skoleåret skal være bedre end de foregående år (måles) Juni 2012 Fælles forberedelsesmøder August 2012-Inden skolestart Flytninger af klasser således at spor c og d er i samme hus. Fællesmøde med beslutning om fælles forventninger og etiske spilleregler. December 2012 Midtvejsevaluering Marts 2013 Evaluering og nedskrivning af erfaringer til gavn for andre. August - oktober Der udarbejdes handleplaner for faglig læsning i alle klasseteam. November februar Læsevejleder i klasserne (sparring og afprøvning af metoder) Ledelsesdeltagelse efter behov. Ledelsesopfølgning på afdelingsmøde. Koordineres af ledelsesteam i samarbejde med Ejendomscenter Ledelsesdeltagelse ved opstart og til kvalificering af slutprodukt. Ledelsesdeltagelse Teamet præsenterer for ledelse og LU Læsevejleder/ledelse igangsætter, følger op og afslutter på afdelingsmøder (august november) Ledelsesopbakning efter behov 25

26 Etablering af familieklasser Hovedmål Støtte til ressourcesvage familier således at gråzonebørn forbliver inkluderet i almenklasserne. Familieklassens metodik efterleves af alle medarbejdere på skolen (2 årig tidshorisont). Der laves en skriftlig evaluering i maj 2013 (efter de første familieklasseforløb er gennemført) 2. Holddeling og tolærerordninger Status Holddeling i kreative fag. Derudover har Valdemarskolen ikke de store erfaringer med holddelinger i undervisningen. Tolærerordninger i indskolingen i forbindelse med skolestart. SFO ens medarbejdere lægger tilsammen gennemsnitlig 4 lektioner pr. uge som samarbejdstimer i indskolingen. I dette skoleår er skolens 4 indskolingsspor rent fysisk blevet flyttet sådan, det åbner op for et tættere samarbejde for dels A/B sporet og C/D sporet. Specielt C/D sporet benytter sig af mulighederne og arbejder meget på tværs af klasserne i relevante hold. Udvikling af holddeling I forbindelse med næste års skemalægning vil fagbånd blive opprioriteret. Alle årgange skal 3 gange i løbet af skoleåret gennemføre temaforløb baseret på holddelinger på tværs af alle klasserne. Temaforløbene planlægges på afdelingsmøderne lige før sommerferien og i forbindelse med skolestarten Oktober december 2012 Uddannelse af lærere og pædagoger. December 2012 Alle lærere geninformeres om familieklasserne. Metodikken skal videreføres i de klasser, som leverer elever til familieklasserne. Januar 2013 Opstart af familieklasser April/maj lærere og 2 pædagoger uddannes af Skole og Familiehuset Ledelsen/AKT-koordinator informerer Ledelsen igangsætter familieklasserne i samarbejde med Skole og Familiehuset Kan ses i skemalægningen 26

27 Maj/juni/august 2013 Indgår i årsplanerne 3. IT-Strategi Status Skolen har kun få nyere bærbare computere, men 2 veludstyrede lokaler med stationære computere. Skolen er med i et udviklingsprojekt, hvor der bruges I-PAD i undervisningen. I denne forbindelse er der indkøbt 20 I-PAD. Det trådløse netværk er ikke tilfredsstillende. I SFO etablerer Tabulex elektronisk registrerings- og kommunikationssystem pr. 1/ Brugerne undervises i brugen af systemet. IT-Strategi de næste skridt Installering af VDI Skolens multimedieplan skal opdateres i takt med indførsel af VDI-løsning Lærere og pædagoger skal uddannes i brugen af VDI Der skal laves en flerårig investeringsplan for IT-udstyr Maj/juni 2013 Maj/juni 2013 August 2013 April 2013 august 2016 Skoleledelse/IT-vejleder/IT-af delingen IT-vejlederteam Skoleledelse/IT-afdelingen Skoleledelse/IT-vejleder/MED 27

28 4. Forøgelse af elevernes timetal Status Valdemarskolen lever op til minimumstimetallet men ikke til det vejledende timetal. Forøgelse til vejledende timetal. Valdemarskolen vil afsætte økonomi til at hæve elevernes timetal til vejledende. Dette vil dog afstedkomme nedprioriteringer på andre områder, hvis ikke den ny skolestruktur generer økonomi til dette (ca kr.). August 2013 Skoleleder 28

29 Vigersted skole: Pædagogisk målsætning Vigersted Skole for skoleårene & Politiske indsatsområder: - Medarbejdernes kompetenceudvikling - Holddeling og tolærerordninger - IT-strategi - Forøgelse af elevernes timetal ( ) : Mål Indsatser Tovholder Politisk indsatsområde: Medarbejdernes kompetenceudvikling At skabe en skole- og klassekultur i samarbejde med eleverne, som fremmer den faglige læring. At skabe en inkluderende / fællesskabsorienteret skolekultur Trivsel for alle børn Optimal læring for alle børn Resultatindikatorer: At der opleves arbejdsro i klasserne Trivsel og Læring Distriktsskolen, incl sfo. Konkret arbejde med spilleregler og sociale læreplaner mv. i klasserne. Social adfærd ses i et læringsperspektiv, både i forhold til enkeltelever og til klassen. Klasseteamene er ansvarlige. Skoleåret starter med nysammensatte klasser jf skolestrukturen: Klasseteamene tilrettelægger fællesskabsopbyggende aktiviteter i klasserne fra skoleårets start både som selvstændige aktiviteter og som en dimension i undervisningen. Tidsplan: Skoleårene / , Løbende kursus/ oplæg omkring sociale Kursus/ oplæg/ sparring til medarbejderne: Anne Marie Østergaard, konsulent og Anette Lund-Hansen, psykolog. Planlægning. Ovenstående, skole- og sfo-leder, medarbejdere. Evaluering/ opfølgning: Trivselsundersøgelse i klasserne (AKT-lærer, skoleleder, klasseteam). Løbende faglig evaluering ses også i relation til elevernes generelle skoleadfærd. (Klasseteam, ressourcecenter-medarbejdere og skolens ledelse) Udviklingsforløbet evalueres i marts 2013 med henblik på tilrettelæggelse af indsatsen i skoleåret

30 læreplaner, klasseregler, metoder med videre, for alle medarbejdere i distriktsskole og sfo, i alt 10 timer i Sparring i klasseteam efter behov. Politiske indsatsområder. Medarbejdernes kompetenceudvikling IT-strategi At styrke den fagdidaktiske anvendelse af IT i undervisningen At introducere VDI-løsningen for lærere overbygningen IT-investeringstrategi At undersøge hvilken effekt benyttelse af ipad har for elever med IKT-rygsæk og for det sociale samspil i klassen, hvis alle elever har mulighed for at anvende ipad. Resultatindikatorer At IT/ VDI-løsningen anvendes undervisningen ud fra fagdidaktiske overvejelser At IT anvendes som en naturlig dimension i undervisningen At elever med IT-rygsæk er motiverede for at anvende IT som et kompenserende hjælpemiddel Fagdidaktisk anvendelse af It i undervisningen Distriktsskole og a-afdeling Fagdidaktisk anvendelse af IT i undervisningen: Minimum 4 kursusgange første halvår for alle lærere i distriktsskole og centerafdeling. Fælles kursus for alle og opdelte kurser målrettet VDI, humanistiske fag, matematik og naturfag. Konkret arbejde i undervisningen imellem kursusgangene. Udmøntning af IT-investeringsstrategi: Distriktsskolen IT-strategien søger udmøntet i forhold til de budgetmæssige muligheder. Projektor + pc i alle klasser udskolingen har første prioritet Rullevogn med fleksibel projektor og pc i hver afdeling (indskoling, mellemtrin og udskoling). Kommunale konsulenter: Anne Marie Østergaard, Christina Skovgaard og Frederik Bagger er instruktører. Lærernes erfaringer fra gang til gang sættes i spil. Evaluering: Sidste fælles kursusgang er der planlagt erfaringsudveksling/ evaluering. Skolens ledelse og IT-vejledere har udarbejdet strategien. Skolens ledelse er budgetansvarlige. Evaluering: Optælling/ registrering af antal projektorer. 30

31 Politisk indsatsområde: Holddeling og tolærerordninger At give skemamæssige muligheder for holddeling. At ressourcecenteret fortsat anvendes til fleksible holddeling og tolærerordning. Resultatindikatorer: At der praktiseres holddeling og tolærer-ordning ipad projekt : Distriktsskolen To elever i 8b med IKT-rygsæk har fået ipads i stedet, desuden er der indkøbt 10 ipads, således at de øvrige elever kan arbejde parvis eller skiftevis med ipads. Kursus og didaktisk vejledning for klasseteamet. Tidsplan: Angivet under de forskellige punkter Distriktsskolen: I forbindelse med skemalægningen for skoleåret blev det tilstræbt at parallellægge fag på trin med flere klasser, med henblik på at give muligheder for holddeling på tværs af klasser. Vigersted Skole har gennem flere år organiseret den specialpædagogiske bistand i et Ressourcecenter. Det er et mål at sikre en fleksibilitet og at en stor del af undervisningen gives som holddeling og tolærerordninger med revurdering en gang pr. kvartal. Medarbejderne i ressourcecenteret modtager i dette skoleår sparring/ supervision med henblik på at kvalificere arbejdet generelt herunder arbejdet med dokumentation. I indskolingen er der en pædagog fra sfo på Evaluering: Klasseteamet, IKT-ressourceperson, IT-vejleder og konsulent for området. Konsulent, Projektet er delvist centralt finansieret. Eleverne inddrages i evaluering ved spørgeskema før og efter. Skoleleder Lærere Lærer i ressourcecenteret i samarbejde med distriktspsykolog. Evaluering: I forbindelse med planlægningen af næste skoleår evalueres indsatsen. Der skal løbende foretages vurderinger af hvordan ressourcerne anvendes, således at undervisningen justeres ind i forhold til hvad der virker. 31

32 arbejde hver formiddag med henblik på at støtte undervisningen, tage med på ture etc. Politisk indsatsområde: Forøgelse af elevernes timetal ( ) Indføre svømmeundervisning på Vigersted Skole Resultatindikatorer: At en gruppe elever modtager undervisning i svømning Eget indsats område: At opbygge et fællesskab blandt medarbejderne på Vigersted Skole, Pr. 1/8 er der: 27 lærere i distriktsskolen, heraf er 8 nyansatte. 10 pædagoger i sfo heraf 3 nyansatte. 19 lærere/ pædagoger i a-afdelingen heraf 5 nyansatte Resultatindikatorer: Distriktsskolen Skolebestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af timefordelingsplanen i foråret 2012 prioriteret at indføre svømning. Ressourcerne til en lektioners ekstra idrætsundervisning i 4. og 5. klasse er afsat og svømning er indført med et halvt år af 2 lektioner på de to klassetrin. Tidsplan: Skoleåret Hele skolen : Foråret 2012: Nye medarbejdere deltager i planlægningen af skoleåret August 2012: diverse kurser/ møder omkring rammer og principper for distriktsskolen /9 fælles seminar for alle 60 medarbejdere med fællesskabsopbyggende aktiviteter. Temaer på Pædagogisk Råd omkring hvordan kompetencerne fra de forskellige afdelinger/ faggrupper kan bringes i spil i Skoleleder i samarbejde med skolebestyrelse og medarbejdere Evaluering: Opfyldes Fælles mål for faget idræt? Skolens ledelse planlægger i samarbejde med medarbejderne Evaluering: Skolens ledelse afholder evalueringssamtaler med de nye medarbejdere. MED-udvalg evaluerer i december og i juni. 32

33 At medarbejderne kender hinanden og oplever et fællesskab omkring deres arbejdsplads fællesskabet. Mentorordning mv. Forvaltningsmæssigt/ Eget indsatsområde At afklare hvordan vi kan nedbryde eventuelle barriere mellem almen-området og specialområdet med henblik på at skabe inkluderende fællesskaber og samfundsmæssig inklusion. At alle elever i de to klasser oplever at være betydningsfulde for fællesskabet i klassen både det sociale og det faglige. At alle elever i de to klasse har øje for deres kammeraters ressourcer. At der sker en gensidig læring hos de involverede medarbejdere. Distriktsskole og a-afdeling Etablering af to inklusionsprojekter i to af vores klasser hvor der tilføres ekstra lærerressourcer fra almen-området og ekstra pædagogressourcer fra a-afdelingen. I begge klasse starter elever med særlige behov (Autisme og ADHD-diagnoser). Klasseteamet skal fortsat være den bærende enhed. De ekstra ressourcer anvendes i fællesskabet ud fra det dobbelte perspektiv: Læring i samarbejde som en forudsætning for faglig læring og social læring som en dimension i undervisningen (jf. indsatsområdet Trivsel og læring). Skoleleder og skolens øvrige ledelse er tovholder på projekterne i tæt samarbejde med Ringsted kommunes inklusionskonsulent. Der gives mulighed for løbende refleksion/ supervision med/ af medarbejderne. Evaluering: Forældrene til børnene med særlige behov inddrages via ekstraordinært skole-hjemsamarbejde og en egentlig evaluering i foråret med henblik på næste skoleår. De fire medarbejdere, som udgør de ekstra ressourcer til klasseteamene udarbejder en redegørelse over den organisatoriske læring. 33