Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Hvilebjergskolen

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Hvilebjergskolen

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 7 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...10 Elevtal...10 Elev-lærer ratio...11 Anvendelse af lærernes arbejdstid...11 Elevfravær...12 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...15 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...17 Anvendelse af læsehandleplaner...17 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...17 Afholdelse af læsekonferencer...17 Læsetest...18 De nationale Test...20 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...21 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...22 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...22 Kompetencegivende lederuddannelse...22 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...23 Undervisningskompetencer / linjefag...23 Specialpædagogiske kompetencer...24 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...25

3 3 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...25 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...26 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...26 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...26 Vejledere og særlige ressourcepersoner...27 Anvendelse af konsulenter...27 Lektiehjælp...28 Elevernes trivsel...29 LP-modellen...29 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...30 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...32 Skole-hjem-samarbejde...32 Anvendelse af Skole-Intra...32 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...33 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...33 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...34 Kapitel 7: It i undervisningen...36 Antal elever pr. nyere computer...36 Antal elever pr. interaktiv tavle...36 Anvendelse af it i daglig undervisning...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...37 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...38 Fysisk aktivitet i skole/sfo...38 Rusmiddelpolitik...39 Anvendelse af naturskolearrangementer...39 Uderummet som læringsmiljø...39 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...40 Kapitel 9: Høringssvar...42 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Der kan forekomme udeladelse af underafsnit og tabeller i nogle af skolerapporterne, f.eks. er Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver kun muligt at besvare på skoler med udskolingsklasser. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole :

6 6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.

7 7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. Skolens profil Kærlighed Krav Konsekvens er nøgleordene for skolens arbejde. Hvilebjergskolen er en folkeskole med 196 elever til og med 6. klasse. Vi havde i skoleåret 18 læreransatte inkl. ledere, 1 sekretær og 3 service-medarbejdere. Vore elever fortsætter efter 6. klasse på Antvorskov Skole i Slagelse. Den kommunale styrelsesvedtægt angiver rammerne for skolens virksomhed. Selve tilrettelæggelsen af skolens arbejde er decentral, og vi har i et samarbejde mellem ledelse, lærere, øvrige medarbejdere samt skolebestyrelsen en løbende refleksion og evaluering af mål, handleplaner, retningslinier og principper samt evaluering af skolens virke. I indeværende år har Virksomhedsaftalens lokale indsatsområder haft særlig opmærksomhed. Skolens lokaler bruges efter endt skoledag til klubvirksomhed for 5. og 6. klasse. Desuden bruger lokalbefolkningen i et vist omfang skolens lokaler til undervisning, klubaktiviteter, musikskole etc. Skolen udgør således et værdifuldt samlingssted for byen. Denne funktion kunne udbygges, da skolen har udmærkede rammer til mangfoldige aktiviteter. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj

8 8 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering Skolens egne indsatsområder samt status på disse: Faglighed i inklusionen Mål: At fremme det systematiske arbejde med den sociale og faglige inklusion for enkelte elever og grupper af elever. At sætte fokus på og arbejde med fælles fagligt sprog i samarbejdet med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere Status: Vi har i tre år at arbejdet systematisk og kontinuerligt med Lp-modellen. Det er et indsatsområde som vi havde store forventninger til, og efter tre år kan vi konstatere at den praksis det systematiske arbejde med modellen har giver os alle, er et nyt og meget brugbart værktøj i arbejdet med ikke alene eleverne, men i alle relationer. Arbejdet med Lp-modellen har givet: Systematisk og ensartet redskab for lærerne til at drøfte udfordringer Et fælles sprog for lærere også i forhold til formidling til bl.a. PPR Forbedring af faglige præstationer (målbart i nationale test resultater) Bedre sociale kompetencer hos eleverne (målbart i Lp-kortlægningen og ikke mindst i skolens APV for alle elever gennemført forår 2011) Reduktion af uro i undervisningen Færre konflikter (målbart i APV for alle elever gennemført forår 2011) Nedgang i omfanget af mobning (målbart i APV for alle elever gennemført forår 2011) Vi har valgt at bruge ressourcer på etablering af en projektklasse, hvor få elever får særligt tilrettelagt undervisning. Undervisningen finder sted fra hver dag, og vi ser klart, at de elever der i kortere eller længere perioder undervises der, profiterer af det og udvikler sig både fagligt og socialt. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med hjemklassens lærere og der udarbejdes handleplaner for hvert enkelt barn. Sundhed: Mål: At fremme børnenes forståelse for, at sund kost og motion er forudsætningen for et godt liv og helbred Status: Vi tilmeldte os for godt et år siden til projekt Sund skole Nettet, og i den forbindelse har vi lavet en sundhedsprofil på alle børnene på skolen. Alle klasser udarbejder spilleregler i klassen som bl.a. handler om, hvordan man skaber god trivsel i klasserne. Der er skemalagt motion i alle klasserne hver dag dog har det i perioder været aflyst på grund af dårligt vejr. Det har mange pointer, og de fleste børn er kommet til at holde af det. Vi har deltaget i cykelkampagnen ABC og får på den måde et par elever mere til at hoppe på cyklerne og motionere. I september havde vi trivsels og legedag på tværs af klasserne. Uge 41 var emneuge med temaet sundhed og motion. Ugen sluttede med skolernes motionsdag, som vi også tager aktivt del i. Skoleåret slutter altid med en OL-dag, hvor børnene dyster på tværes af klasserne. I idrætstimen er det vigtigt for os, at eleverne får rørt sig og får sved på panden.

9 9 I de ældste årgange har eleverne mulighed for at erhverve atletikmærker. Det er meget motiverende og betyder at de holder gejsten helt frem til årets sidste idrætstime. 5 elever har været på legepatrulje-kursus og de indgår i Hvilebjergskolen legepatrulje, som har til formål at aktivere de yngre elever på skolen. Det giver trivsel, tryghed og bevægelse. Skolens 6.klasse har vundet en landsdækkende konkurrence med over deltagende elever om fremstilling af sund mad ud fra en kasse råvarer det er vi stolte af! Agenda 21 udeskole Mål: At stimulere og udvikle natur og udeskole aktiviteter for børnene og styrke deres viden, handlekompetencer og erfaring med natur, miljø og sundhed Status: Vi har i tre år gjort målrettet brug af skoven til undervisning. En klasse har hver uge lagt en hel dags undervisning på et sted i skoven, som er anvist af skovejeren. På denne plet er der gennemført undervisning i stort set alle fag. Det har udviklet elevern, og lærernes undervisningskompetence er blevet afprøvet på den kreative måde. Vi er i gang med at udarbejde en projektmappe, hvor kolleger kan hente ideer og inspiration, ligesom afprøvede temaer er evalueret. Naturmaterialer er inddraget i undervisningen, både for de klasser der systematisk har brugt skoven i undervisningen og for de øvrige klasser. Vi har derfor etableret et uderum ved skolen med et stort robust 5 meter langt arbejdsbord og vandhane med afløb. Skoven er vores nærmeste nabo, og vi glæder os over en kontakt med skovfogeden om, at vi i løbet af næste skoleår skal indgå i et samarbejde, hvor skolens elever skal inddrages i skovens pleje (plante træer etc.). Desuden bruges uderummet og skoven til forskellige aktiviteter i hverdagen. Her kan nævnes: Hente-diktat udenfor Tabelstratego CL-lege Artsbestemmelse af dyr og planter Bålmad Fast undervisning det meste af året Som et kuriosum kan nævnes, at vi har en redekasse med web-kamera, hvor vi nu to år har set henholdsvis 10 og 9 musvitunger udvikle sig fra æg til flyvefærdige musvitter. Vi arbejder målbevidst på at gøre os fortjent til det grønne flag hvilket er lykkedes de sidste par år. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Da det både er nødvendigt og et fokusområde i Slagelse Kommune finder jeg det relevant at påvirke og undervise eleverne i de globale og miljømæssige udfordringer, vi alle har og fortsat vil få. Et fokus på dette i alle institutioner tror jeg ville inspirere og rykke. Et konkret mål kunne være at mange flere institutioner skulle forpligtes til at erhverve Det grønne Flag. Det er en meget enkel og effektiv måde at aktivere og motivere eleverne på.

10 10 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen for skoleåret 2010/2011 og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september Tabel 1.1.: Elevtal og klassekvotienter Hvilebjergskolen Normal-klasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen ,0 22, ,5 18, ,0 19, ,0 19, ,0 20, ,0 19, ,0 18,6 I alt ,6 20,0 Den samlede gennemsnitlige klassekvotient i 2008/2009 var ligeledes på 20,0. Tabel 1.2. viser antallet at tosprogede elever på skolen og hvilke af disse, der henholdsvis modtager supplerende undervisning i DSA og går på modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Hvilebjergskolen Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever på skolen Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser

11 11 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 4 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Hvilebjergskolen Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Elev-lærer-ratio 11,6 11,9 11,5 11,1 Til sammenligning var landsgennemsnittet 11,1 i skoleåret 2008/2009 og 11,2 i skoleåret 2009/2010. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/-class). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.

12 12 Tabel 3 Hvilebjergskolen Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Undervisning 40,3 % 38,4 % 40,7 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 49,2 % 48,2 % 57,7 % 48,2 % Andre opgaver 10,5 % 13,4 % 1,5 % 13,7 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Hvilebjergskolen Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 4,1 % 0,3 % 0,9 % 5,2 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 2,5 % 0,1 % 1,0 % 3,6 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen i årene 2008/2009 og 2010/2011. Dataene er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og Tabel 5 Hvilebjergskolen Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/ ,7 % 89,2 % 78,0 % 85,5 %

13 13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal Planlagt timetal 2008/ /2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 712, ,5 802, , , ,5 832, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved

14 14 fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7 Hvilebjergskolen klasse 4-6. klasse Kommunegennemsnit Kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 98,57 % 97,97 % 92,15 % 1,43 % 1,79 % 7,12 % 0 % 0,05 % 0,21 % 0 % 0,19 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Som grundprincip aflyser vi ikke timer. Vikartimer læses af kendte faste vikarer. Ved planlagt fravær skal der udarbejdes undervisningsplan af den lærer, som skal være fraværende. I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Principperne følges. Det kræves at der foreligger en arbejdsplan ved planlagt fravær. Ved akut opstået fravær arbejdes der ud fra den ugeplan som altid udarbejdes for klasserne og er tilgængelige på opslagstavlen.

15 15 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnittet for almenskoler i kommunen. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8 Hvilebjergskolen Skolen 2010 Gns. almenskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. almenskoler Skolens kommentar: Den store forskel fremkommer pga. et overført beløb i 2009 til ekstra bøger og materialer. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Elevfordeling og elev-lærer-ratio: Hvilebjergskolen har p.t. 196 elever fordelt på 7 årgange. I skoleåret har ressourcetildelingsmodellen udløst lærertimer, så vi har haft to klasser på hver årgang. Det har været optimalt, idet klassekvotienten så i princippet har været 14. Desværre føles det rigtig hårdt i kommende skoleår, at vi får op til 30 elever i alle klasser! Anvendelse af lærernes arbejdstid: Tallene viser, t vi anvender en ret stor del af lærernes arbejdstid til undervisning. Vi ligger et godt stykke over gennemsnit, og jeg tilskriver det, at vi er en forholdsvis lille skole og har derfor stor fleksibilitet når vi fordeler arbejdet mellem medarbejderne. Elevfravær: Vores elevfravær er meget lavt, hvilket jeg tolker som bevis på en skole, hvor eleverne trives. Lidt sygdom og meget lidt ulovligt fravær må også tilskrives en høj moral hos forældrene, som sørger for at deres børn passer deres skole. Dertil følger vi tæt op på forsømmelser, og ulovligt fravær bliver påtalt overfor forældrene, ligesom vi ved mere end 20 sygedage i skoleåret altid retter henvendelse til forældrene. Vi har i flere år tilbudt forældrene rullende vinterferie. Det har nedbragt fraværet i vintermånederne væsentligt, idet forældre har mulighed for at lægge vinterferien i uge 6, hvilket giver forskellige fordele for familierne. Andel af elever i klasse, der går i SFO/klub/Fritidshjem: 95,7 af vore elever går på fritidshjem, som i øvrigt er helt uafhængigt af skolen. Andelen er steget, og det tager jeg blot til efterretning.

16 16 Planlagte undervisningstimer: Vi læser de vejledende timetal på alle årgangene. Dog har vi valgt at ligge højere end vejledende timetal i børnehaveklassen ud fra en holdning om, at en tidlig indsats lønner sig og giver børnene bedre mulighed for større fagligt udbytte på længere sigt. Undervisningens gennemførelse: Som udgangspunkt aflyser vi ikke timer. Ved planlagt fravær, kurser etc. dækkes undervisningen af det faste personale med en aftalt arbejdsplan. Ved akut fravær sygdom, barns første sygedag gennemføres undervisningen i meget stort omfang også som den er planlagt, idet lærerne for hver uge udarbejder en uge arbejdsplan for klassen, hvilket gør det let at vikariere. Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev: Vi har reduceret væsentligt i materialeudgiften per elev i skoleåret. Vi så i efteråret, at der var store stramninger på vej i skolesystemet, og vi valgte derfor at lave en høj prioritering af indkøb, på grænsen af indkøbsstop. Det er tydeliggjort i tallene og er muligt i en periode. Efter nogle år med gode økonomiske vilkår, har vi da også fået gjort gode og langtidsholdbare indkøb, hvilket har gjort det muligt at spare. Desuden har lærerne gjort stort brug af muligheden for at låne materialer fra CVU.

17 17 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 5. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 Hvilebjergskolen I høj grad I nogen grad Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Tidlig læsehjælp. Morgenlæsning i alle klasser 20 min. pr. dag. Åbent bibliotek. Store elever læser for små. Oplæsning på biblioteket. Afholdelse af læsekonferencer Tabel 10 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogudvikling og læseudvikling. Tabel 10 Hvilebjergskolen 0. Kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 5 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

18 18 Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 6 årligt. Et succeskriterium ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet Læsning er, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., og viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og Tabellen viser også landsgennemsnit. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole Tabel OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Hvilebjergskolen Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen % 20 % 13 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Skolen % 17 % 0 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Skolen % 8 % 21 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende 75 % 14 % 11 % 56 % 19 % 25 % 77 % 12 % 11 % 6 Slagelse kommunes læserapporter:

19 19 Tabel SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Hvilebjergskolen Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen % 13 % 8 % 4 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Skolen % 18 % 3 % 3 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Skolen % 13 % 0 % 17 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit 2003 Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende 80 % 14 % 2 % 4 % 72 % 18 % 3 % 7 % 83 % 11 % 6 % Tabel Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen Hvilebjergskolen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 20 % 16 % 4 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Skolen % 17 % 17 % 0 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Skolen % 36 % 21 % 0 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit % 30 % 18 % 7 % 60 % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende

20 20 Malmbanen Hvilebjergskolen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen % 20 % 40 % 16 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Skolen % 28 % 21 % 14 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Skolen % 29 % 25 % 18 % Gns. Kommunen Landsgennemsnit % 28 % 29 % 16 % 43 % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen.

21 21 Tabel 12 Hvilebjergskolen I høj grad I nogen grad Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner: På Hvilebjergskolen anvender vi de vejledende læseplaner på samtlige årgange. Skabelonen til udarbejdelse af årsplaner som ligger på skoleintra er bygget op over disse læseplaner og anvendes i lærernes årsplanarbejde. Initiativer i forbindelse med læseindsatsen: Tidlig læsehjælp. Morgenlæsning i alle klasser 20 min. pr. dag. Åbent bibliotek. Store elever læser for små. Oplæsning på biblioteket. Afholdelse af læsekonferencer: Der afholdes læsekonference for hver enkelt klasse når testningen er afsluttet. I konferencerne deltager testlærer, klasselærer og jeg som skoleleder. Læsetest: Sammenlignet med landsgennemsnit og kommunegennemsnit placerer Hvilebjergskolen sig godt, og vi fortsætter derfor det kvalificerede arbejde på skolen som gør, at vore elever klarer sig godt. Det er dejligt at det seneste testresultat for OS64 viser en markant forbedring i forhold til året før. De nationale test: Vi har endnu ikke udviklet en klar procedure i forbindelse med systematisk anvendelse af de nationale test. Specialcentret har deltaget i konference vedrørende problematikken, og vi forventer at have en klar politik i løbet af kommende skoleår.

22 22 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen. Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Hvilebjergskolen Lærere 2010/2011 Lærere 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16 Hvilebjergskolen Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau Skolen 0 % Gns. Almenskoler /-class 60 %

23 23 Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 7. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17 Hvilebjergskolen Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan Skolen 0 % Gns. Kommunen 50 % Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturvidenskabelige fag. I tabel 18 vises i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. 7 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis :

24 24 Tabel 18 Hvilebjergskolen Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Skolen Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 50 % - 50 % - 100% 100% 100 % 50 % - 50 % - 0 % 0 % 0 % Ingen af delene 0 % - 0 % - 0 % 0 % 0 % Gns. Almenskoler og -class Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 % 10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 % Ingen af delene 7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 % Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Medarbejdere, der varetager dansk som andetsprog, er ikke medtaget, da det fremgår af tabel 20. Tabel 19 Hvilebjergskolen Skolen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Gns. kommunen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 100 % 29 % Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området 0 % 15 % Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) 0 % 32 % Ingen af delene 0 % 23 %

25 25 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog Succeskriterier ifølge udviklingsaftalen er, at alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog i efteråret 2010 og i foråret Desuden har minimum 2 lærere fra fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og Broskolen) deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb i foråret Alle efteruddannelsesforløb på området har været gennemført med det optimale antal deltagere Tabel 20 viser, i hvilket omfang undervisning af elever i dansk som andetsprog i den supplerende undervisning og/eller som basisundervisning varetages af lærere med uddannelse i dansk som andetsprog. Tabel 20 Skolen har ikke undervisning af elever i DSA som supplerende og/eller som basisundervisning Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Ressourcer til kompetenceudvikling: Vi har ikke afsat midler til enkelte kurser for medarbejderne, idet vi har prioriteret skoleudviklingskurser for hele lærergruppen. Kompetencegivende lederuddannelse: Som nyudnævnt gennemførte jeg lederuddannelse på Den kommunale Højskole i Grenå. Desuden har jeg første modul i diplomuddannelsen. Jeg har desuden deltaget i lederudvikling i Lp-regi, som er har status af et diplommodul. Skolens viceinspektør har været konstitueret på Flakkebjergskolen, man han har gennemført lederkursus på Den Kommunale Højskole i Grenå, samt gennemført kompetenceudvikling i Lp, som har status af et diplommodul Medarbejdere med kompetenceudviklingsplan: Vi har i disse år valgt at prioritere fælles udvikling frem for kompetenceudvikling af enkelte lærere. Derfor er der ikke udarbejdet kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder. Undervisningskompetencer/linjefag: Vi har haft alle lærere igennem lp-kompetenceuddannelsen. Alle lærere incl. to ledere har deltaget i Cl-kursus, ligesom alle lærere har været igennem de kommunale kurser vedrørende læsekompetencer os eleverne. En lærer har gennemført to moduler i AKTdiplom uddannelsen. Specialpædagogiske kompetencer: Vi har tre veluddannede og kompetente lærere der varetager den specialpædagogiske undervisning af skolens elever. Kompetencer i Dansk som andetsprog: Vi har ikke og har i flere år ikke haft brug for kompetencen, hvorfor det har været nedprioriteret.

26 26 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Tabel 21 viser, hvor mange undervisningstimer der har været anvendt pr. elev på skolen til den almindelige specialpædagogiske bistand, herunder AKT for skoleåret 2008/2009 og 2010/2011. Desuden fremgår gennemsnittet for hele kommunen. Tabel 21 Hvilebjergskolen Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Antal undervisningstimer anvendt til den almindelige specialpædagogiske bistand i gns. pr elev pr. år 5,8 8,9 7,3 6,8 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet Faglighed i inklusion er, at styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning og, at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet. Tabel 22 Hvilebjergskolen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov Handleguiden anvendes

27 27 Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolen har tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson (med formelle kompetencer inden for området), om der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen. Tabel 23 Hvilebjergskolen Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson inden for området Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse 75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring Der opleves en positiv effekt af indsatsen Biblioteksvejledere Læsevejledere Engelskvejledere It- vejledere Matematik- Vejledere Naturfags- Vejledere AKTmedarbejdere DSAmedarbejdere Anvendelse af konsulenter Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Af tabel 24 fremgår det, i hvilken grad ledelse og medarbejdere har anvendt de kommunale skolekonsulenter til konsultativ bistand og anden hjælp (f.eks. kurser og videndeling i netværk) i de sidste to skoleår og/eller har anvendt eksterne konsulenter (ikke kommunale) inden for en række områder.

28 28 Tabel 24 Hvilebjergskolen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har anvendt eksterne konsulenter Anvendelse af konsulenter Vedr. LP- modellen (herunder også PPR s bistand) Vedr. Dansk som andetsprog Vedr. It i undervisningen Vedr. læseindsats Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel herunder specifikke områder som f.eks. ADHD Vedr. materialeudvælgelse Vedr. samarbejde og evaluering Vedr. specifikke vanskeligheder herunder testning Vedr. skoleorganisering Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger Andre områder inden for skoleudvikling Har skolen fået den bistand der er blevet efterspurgt? Hvis ikke, hvad savnes? Der mangler bistand fra PPR, specielt skolepsykolog. Lektiehjælp I projekt Uddannelse til alle (UTA) er en af målsætningerne, at der tilbydes lektiehjælp til elever i klasse i SFO(Fritidshjem/klub), samt på mellemtrinnet og i overbygningen. Af tabel 25 fremgår det, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. Tabel 25 Hvilebjergskolen Ja Nej Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Lektiehjælp på skolen (mellemtrin)

29 29 Elevernes trivsel Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen har vist, at der er fremgang angående, hvor mange elever, der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %. Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige besvarelser viser, at tallet er faldet til 4 % (ud af 2300 elevbesvarelser). Af tabel 26 fremgår det, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 26 Hvilebjergskolen Ja Nej Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år Der er foretaget LP-kortlægning ( klasse) Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på klasse) Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne x LP-modellen 8 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er et værktøj til udvikling af læringsmiljøet på skolen med det formål, at øge elevernes trivsel, motivation og læring. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Lp-modellen er implementeret over en 3-årig periode. I skoleåret 2011/2012 anvender alle folkeskoler i Slagelse Kommune Lp-modellen. Af tabel 27 fremgår det, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. 8