God EU vækststrategi hvordan skaffes pengene?

Transkript

1 God EU vækststrategi hvordan skaffes pengene? AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME Europa-Kommissionen har netop fremlagt forslag til en ny 10-årig vækststrategi for EU under overskriften Europa Strategien er overordnet positiv, fordi den fokuserer på videnøkonomien. Servicesektorens betydning for EU-landene har været stigende og forventes fortsat at stige frem til Allerede i dag tegner serviceerhvervene sig for 54,2 pct. af beskæftigelsen i den private sektor i EU, 60,2 pct. af værditilvæksten og 29,3 pct. af al privat forskning. Service afgørende for vækst Men EU s økonomiske prioriteringer understøtter strategien dårligt. I indeværende år bruger EU mindre end 9 pct. på konkurrenceevne og vækst, mens det resterende budget fordeles på andre områder, herunder ca. en tredjedel på landsbrugsstøtte, se figur 1. Hvis det billede fastholdes, kan det blive meget svært at indfri målene inden Planen er offensiv budgettet mangler at følge med En anden svaghed ved Europa 2020 er, at den står og falder med medlemslandenes vilje til at tage ejerskab for strategien og acceptere en monitorering af implementeringen. Figur 1 Konkurrenceevne og vækst fylder stadig en meget lille del af budgettet Kilde: Europa-Kommissionen, Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #2

2 EU s vækstplan for videnøkonomien Vækstplanen inkluderer en række prioriterede flagskibsinitiativer, som skal bringe Europa igennem den økonomiske krise og styrket ud på den anden side. Strategien er en betydelig forbedring i forhold til dens fejlslagne forgænger fra 2000, den såkaldte Lissabon-strategi. Strategien i fare for at blive udvandet Uden en større politisk og økonomisk opbakning fra medlemsstaternes side, vil Europa 2020 ende som en fiasko ligesom dens forgænger. De kommende EUforhandlinger vil vise, om medlemslandene har viljen til at bakke ordene op med handling, og endnu mere afgørende bliver det, om medlemslandene tager strategien til sig og gør den til en integreret del af deres nationale økonomiske politikker. Figur 2 Det indeholder EUROPA2020-strategien EU s målsætninger for 2020 Beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen mellem år skal øges fra de nuværende 69 pct. til mindst 75 pct. Mindst 3 pct. af EU s BNP skal investeres i forskning og udvikling. Drivhusgasemissioner skal reduceres med mindst 20 pct. i forhold til 1990-niveauet eller med 30 pct., hvis betingelserne er til stede. De vedvarende energikilders andel af energiforbruget skal øges til 20 pct. og energieffektiviteten skal øges med 20 pct. Andelen af unge, der forlader skolen for tidligt skal reduceres fra 15 pct. til 10 pct., og andelen af befolkningen mellem år, der afslutter en tertiær uddannelse, skal øges fra 31 pct. til mindst 40 pct. Antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser, bør reduceres med 25 pct. Kilde: Europa-Kommissionen. Strategien rummer blandt andet tiltag inden for innovation, forskning og digitalisering - og kan i høj grad ses som en generel satsning på gøre EU til en videnbaseret økonomi, se figur 2. Tiltagene er opdelt på syv såkaldte Flagskibsinitiativer, der fremgår af figur 3. EU skal se fremad mod serviceøkonomien Strategien sætter ikke blot nye mål for en ny, tiårig periode, den repræsenterer også en nyorientering af EU s erhvervspolitik. Kommissionen synes for alvor at have fået øjnene op for viden og for servicesektorens betydning for økonomien med en satsning på forbedringen af de økonomiske rammevilkår for videnøkonomien. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 3 De syv flagskibsinitiativer i Europa2020 Innovation i EU der skal styrke og fokusere EU s forsknings- og innovationspolitik, gennem partnerskaber, en videreudvikling af det europæiske forskningsrum, etc. Unge på vej der skal løfte uddannelsesniveauet i EU og styrke mobiliteten på tværs af landene inden for uddannelse og forskning, etc. En digital dagsorden for Europa der skal øge digitaliseringen og udbrede hurtigt bredbånd i hele EU ved hjælp af strukturfondene og øget forskning. Et ressourceeffektivt Europa der skal understøtte en udvikling mod en miljørigtig produktion, hvor der udledes mindre CO2 og hvor der er større energisikkerhed. En industripolitik for globaliseret verden der forbedrer erhvervsklimaet ikke mindst for SMV er og tilpasser EU s økonomi til den økonomiske krise. En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job der fremmer mobilitet, beskæftigelse og flexicurity i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter En europæisk platform mod fattigdom der søger at sikre social og geografisk samhørighed og bekæmpelse af fattigdom. Kilde: Europa-Kommissionen. Ser man på den langsigtede udvikling i de mest centrale nøgletal for den europæiske økonomi, er billedet entydigt: servicesektoren spiller en fremtrædende og voksende rolle. Det gælder i forhold til den samlede værdiskabelse i økonomien og i forhold til beskæftigelsen. Det er en udvikling, som langsomt men sikkert har forrykket tyngden i den europæiske økonomi, og som under den økonomiske krise har taget yderligere fart i takt med lukning og udflytning af industriarbejdspladser - en beskæftigelse, som ikke i fuldt omfang kan forventes at vende tilbage, når konjunkturerne vender. Udviklingen ses i den indekserede ti-årige fremskrivning af beskæftigelsen i figur 4. Ikke alle arbejdspladserne i industrien kommer igen efter krisen Figur 4 Beskæftigelsen i EU (indeks): Vi er en serviceøkonomi Kilde: Eurostat og egne beregninger. Note: Fremskrivningen er baseret på den gennemsnitlige udvikling de seneste ti år. DANSK ERHVERV 3

4 Fremskrives udviklingen ti år, tegner der sig et klart billede af, hvorfor Kommissionen rammer rigtigt i sin prioritering af den videntunge serviceøkonomi. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil servicesektoren på EU-plan tegne sig for ca. 58 pct. af beskæftigelsen i den private sektor i 2020 mod 54,2 pct. i dag. Se figur 5. Mens 68,7 pct. af den private forskning i dag finder sted i industrien og 29,3 pct. i service, så vil billedet ændres frem mod Serviceandelen af den private forskning har været stigende - og forventes fortsat at stige og nå en andel på mindst 40 pct. i Det er denne motor, som skal trække den europæiske økonomi fri af krisen, og som også på længere sigt skal sikre de målsætninger om vækst, beskæftigelse og bæredygtighed, som Kommissionen foreslår. Figur 5 Det betyder servicesektoren for den europæiske økonomi Værdiskabelse i den private sektor 60,2 pct. 66 pct. Beskæftigelse i den private sektor 54,2 pct. 58 pct. Andel af privat forskning 29,3 pct. 40 pct. Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger. Note: Fremskrivningen er baseret på den gennemsnitlige udvikling de seneste ti år. Europa 2020-strategiens fokus på servicesektoren som vækstmotor i økonomien er udtryk for en økonomisk sund fornuft, men selv om Kommissionen sætter innovation, digitalisering og andre videninvesteringer øverst på dagsordenen, bærer EU s økonomiske politik stadig på en rest af den traditionelle industritankegang. Erhvervspolitik hedder således på EU-sprog fortsat industri-politik, og når der ikke sættes mere præcise målsætninger for udviklingen i f.eks. serviceeksport eller andre nøgleindikatorer i serviceøkonomien, skyldes det også, at den officielle EU-statistik er særdeles forfinet, når det gælder alskens produkter inden for landbrug og industri, men mangelfuld i forhold til servicesamfundets produktion og handel med services. Vækstplanen har en snert af gammel terminologi Budgettet følger ikke med De politiske målsætninger, der skal udgøre pejlemærkerne for EU s erhvervsudvikling, ligger nu klar. Men ser man på unionens budget, der i hovedtal er fastlagt frem til 2013, synes der at være et misforhold mellem de politiske og de økonomiske prioriteringer. God plan, men budgettet understøtter det kun i beskedent omfang En af hovedmålsætningerne med Kommissionens netop fremlagte vækststrategi er at fremme en inklusiv vækst med høj beskæftigelse. I det lys er den økonomiske prioritering bag EU s budget uhensigtsmæssig. DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 EU's budget, Mia. euro Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse Landbrugsstøtteordninger Samhørighed Øvrige udgifter Samlet 11,0 11,3 12,1 12,9 41,9 41,5 41,0 40,6 43,9 44,1 44,7 45,3 27,1 27,3 27,8 28,3 123,9 124,2 125,6 127,1 Kilde: EU-Kommissionen, Note: Beløbene er opgjort i 2004-priser. Selvom der lægges op til en beskeden reduktion i landbrugsstøtteordningerne, vil de fortsat løbe op i mere end 40 mia. euro om året. Dermed udgør de en langt større andel af budgettet (33 pct.) end de midler, der er afsat til at fremme vækst og konkurrenceevne (9 pct.). Her satser man på at bruge 11 mia. euro i 2010 et beløb, der frem til 2013 planlægges at stige til knap 13 mia. euro, se figur 6. Vækst med beskæftigelse men budgettets tyngde er stadig på landbruget Det er inden for rammen af disse 11 til 13 mia. euro, at EU finansierer en lang række af sine erhvervsfremmeinitiativer, bl.a. rammeprogrammerne for forskning, innovation og iværksætteri, en række uddannelsesprogrammer, etc. Landbrugssektoren beskæftiger i dag på EU-plan godt 11 mio. mennesker. Dette antal har været stødt faldende de senere år, og denne tendens må forventes at fortsætte. Når man sammenholder dette med, at EU i 2010 har en finansiel ramme for udbetaling af landbrugsstøtte på 41,9 mia. euro betyder det, at den gennemsnitlige støtte pr. beskæftiget i denne branche årligt overstiger euro eller ca kr. i direkte statsstøtte. Hertil kommer forskellige former for national, indirekte støtte, f.eks. gennem indretning af lavere energiafgifter mv. Landbrugets støtte pr. beskæftiget svarer til over kr. årligt på EUplan Det samlede tal for beskæftigelsen dækker over en stor variation mellem de enkelte EU-lande. I en række lande, herunder Danmark, er landbrugssektoren i dag så effektiv, at beskæftigelsen i det primære landbrug er beskeden. Det betyder, at der i Danmark er endnu mindre beskæftigelseseffekt af de store summer i landbrugsstøtte sammenlignet med de lande, hvor landbrugsdriften er mere arbejdskraftintensiv. Dansk landbrug skiller sig sammen med flere andre EU-lande ud ved at være meget effektivt og særdeles konkurrencedygtigt. Det har en række positive afsmittende effekter i forhold til eksport af danske landbrugsprodukter og en betydelig beskæftigelse i landbrugets følgeerhverv. Landbruget genererer beskæftigelse i såvel forarbejdningsindustrien som i byggeriet og i en række andre brancher, herunder køber dansk landbrug højt specialiseret rådgivning. Dansk landbrug skiller sig positivt ud DANSK ERHVERV 5

6 Set i lyset af den betydning landbrugserhvervet har for blandt andet dansk økonomi må en omlægning af EU s midler ikke ske uden koordination på globalt plan. Hvis der fra EU s side foretages omlægninger hvor støtten til landbruget reduceres, vil det - alt andet lige - reducere konkurrenceevnen. Der skal hertil ske modsvarende tilpasninger for konkurrerende lande udenfor EU. Omlægninger af støtte til erhvervslivet bør koordineres globalt. Politisk opfølgning forudsætning for succes Lissabon-strategien skal evalueres endeligt af Det Europæiske Råd i slutningen af marts. Vi vil se, at mange af de ti år gamle målsætninger ikke er blevet indfriet. Blandt andet fordi der var for mange målsætninger, og fordi de ikke var forpligtende nok. Kommissionen lægger op til en stærkere opfølgning overfor medlemslandene Mere grundlæggende var problemet nok, at de enkelte lande, når det kom til stykket, ikke syntes, at det var den rette politik. Spørgsmålet er, om det har ændret sig med Europa Kommissionen lægger med den nye vækstplan op til en mere fokuseret indsats og en stærkere opfølgning i forhold til medlemslandene i form af anbefalinger, tidsfrister og advarsler. Hvorvidt Kommissionen kommer igennem med at lægge medlemslandene i strammere tøjler afhænger dog af modtagelsen i Det Europæiske Råd. Forud for topmødet er der ikke fuldstændig enighed blandt medlemslandene, og bl.a. Tyskland har udtalt sig skeptisk i forhold til, at opfølgningen gøres for rigid. Uanset udfaldet i Rådet, kan Danmark meget vel tænkes at få en central rolle i den tidlige implementering af vækstplanen, eftersom en evaluering af strategien ventes at finde sted i første halvdel af 2012, hvor Danmarks overtager EU-formandskabet, og det kan give mulighed for at præge ambitionsniveauet blandt medlemslandene. Danmark får en vigtig rolle Også forhandlingerne om EU s rammebudget for perioden vil efter alt at dømme være i en afgørende fase i første halvdel af 2012, hvor Danmark har EU formandskabet. Her vil der igen være lejlighed til for den danske regering at presse på for, at budgettet og den langsigtede overordnede ramme bedst muligt kommer til at understøtte den offensive vækstdagsorden, som vækstplanen for 2020 lægger op til. Når vi taler om finansieringen af EU s vækststrategi, er det ligeledes af afgørende betydning, at medlemslandene afsætter de nødvendige midler i de nationale budgetter, til at sikre opfyldelse af målsætningerne. Medlemslandenes budgetter er vigtige. DANSK ERHVERV 6

7 Nøgletal og økonomisk prognose ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR 2010 UDARBEJDET AF DANSK ERHVERV Beløb i mia., Realvækst i % Prognose årets priser BNP ,7-5,1 0,7 1,5 Privatforbrug 846-0,2-4,3 1,2 1,5 Offentligt forbrug 464 1,5 2,2 0,8 0,9 Faste bruttoinvesteringer 366-4,9-13,3-2,0 3,5 Import 909 3,0-13,2 1,3 2,5 Eksport 956 2,4-10,7 1,7 2,0 Inflation - 3,4 1,3 1,8 2,2 Ledighed (personer ult. året) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Alle vækstrater er udregnet på baggrund af 2000-priser. CENTRALE NØGLETAL Dansk Erhverv moniterer løbende den økonomiske udvikling og følger tendenser i en række centrale nøgletal. Nedenstående er et udsnit af en række af de senest tilgængelige, opdaterede data. Kilder: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE God EU vækststrategi, hvordan skaffes pengene er andet nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 12. marts OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambition er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Kilder til denne analyse fremgår under de enkelte figurer. Fremskrivninger er foretaget med udgangspunkt i den historiske udvikling. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser omkring analysens eller lignende kan ske til chefkonsulent Kristoffer Klebak på kri@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand.jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand.scient.pol (redaktør), Chefkonsulent Jan Christensen, cand.oecon.agro, Ph.D., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand.polit, Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand.polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand.merc.jur., Cheføkonom, underdirektør, Jens Brendstrup, cand.polit. DANSK ERHVERV 8