LANDSFORENINGEN AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE PSYKIATRIBRUGERE. LAndsmøde marts. nr. 2. ÅrgAng 10

Transkript

1 LANDSFORENINGEN AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE PSYKIATRIBRUGERE LAndsmøde 2008 marts. nr. 2. ÅrgAng

2 medlemsbladet LAP KoLoFon 2008 indhold medlemsbladet LAP er medlemsblad For: LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Adresse: Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49, 5000 Odense C, Tlf: redigeres AF en ArbejdsgruPPe, AnsVArshAVende overfor PresseLoVen: Hanne Wiingaard, Tlf KorreKtur: Karl Bach Jensen trykt hos: npc tryk a/s, Næstved LAyout: npc tryk a/s, Næstved teknisk AnsVArLig: Hanne Wiingaard oplag: 2000 eksemplarer Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis LAP s holdninger. Indlæg bedes indsendt til LAP pr. LAP@LAP.dk eller på diskette Deadline til næste nr. er: 1 august Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt ud på LAP s hjemmeside. ArbejdsgruPPe For dette blad er: Steffen Østergaard, Inger-Liss Christoffersen, Kirsten Dam, Hanne Wiingaard ForsideFoto: Forsidebillede: Lise Jul, Landsmøde Lederen HANDLINGSPROGRAM for LAP Landsledelsen, LL Personligt referat af LAP-Landsmødet i Middelfart Landsmøde 2008, i billeder Holdninger til medicin Nypuritanismen Hjælp dine kære og dig selv LAP Ungdom godt fra start Nordisk sommarsamling Farvel og tak TUREN TIL SNOEZELHUSET I MARIBO To nye grundforeninger øst for Storebælt Træf i Taastrup Døgnpladser et mangetydigt begreb Menneskerettigheder i psykiatrien Ræset efter sundhed Buskampagnen kører ud i sensommeren TAK: Tale til høring 5. marts De svageste ud på arbejdsmarkedet? Dårligt helbred- også fysisk Digte: To gange... / 22 februar Bogen mælkebøttebarn skrevet af Hanne Fureby Krogs Krog elektronisk nyhedsbrev For LAP s AKtiVe Som noget nyt oprettes der et internt, elektronisk nyhedsbrev for LAP s bestyrelsesmedlemmer i grundforeningerne, medlemmer af diverse arbejdsgrupper og andre aktive i LAP. Vi regner i første omgang med at udsende det en gang hver anden måned. I det elektroniske nyhedsbrev vil man blive orienteret om arrangementer, møder, kampagner, projekter, seminarer, nystiftede grundforeninger, og hvad der ellers rør sig af stort og småt i LAP. Af ressourcemæssige årsager udsendes det kun pr. . Hvis du ønsker at modtage Nyhedsbrevet så tøv ikke med at sende en mail til Mett på mh@lap.dk og tilmeld dig.

3 MEDLEMSBLADET LAP 3 Lederen Landsmødet 2008 på Severin i Middelfart gik godt, det foregik i en fredelig og inspirerende atmosfære og det tegner også godt for arbejdsmiljøet fremover. Vi skal således behandle hinanden med respekt. Og ikke udsætte andre for hvad som helst, hverken verbalt eller elektronisk. Det kan genere andre eller skade foreningen. Det er så vigtigt med tryghed og ro, for at trives og skabe samarbejdsrelationer og for at kunne arbejde fremadrettet og konstruktivt. Så kan man lettere uanset om det er på lokalt eller overordnet plan deltage aktivt og for LAP s behandlingsmæssige, juridiske og sociale principper. Landsledelsen, LL. 2009, består af Steen Moestrup, Hillerød, som ikke var på valg i år, genvalgt er Hanne Wiingaard, Herlufmagle Lise Jul Pedersen, Århus Nils Holmquist, Brønshøj Michael P. Krog, Gentofte Paul Bjergager, Roskilde Liljan Rank, Aalborg og Lars Arredondo, Dyssegaard og har fået af fem nye navne, Christian Martin, Kbh. Grace Kaae Christensen, Klampenborg Mads Brask, Nærum Preben Meilvang, Fredriksund og Ulla Asmussen, Århus blev valgt og glæder sig til nye udfordringer. Kræfter i LAP har rettet opmærksomheden mod kulegravningen af medicindødsfald. Bl.a. undersøgelser af uforklarlige dødsfald hos mennesker som ordineres antipsykotisk medicin og krav om tilgængeligt samt relevant statistisk materiale over problemets omfang. Rutinemæssig/lovpligtig obduktion er aktuelt, for sort på hvidt at bevise overfor alle, det internationale undersøgelser viser, og som vi egentlig godt ved: At vi skal have så lidt og så nænsom medicin som muligt og at kun et antipsykotisk middel er nok. Obduktion er vigtigt for at skabe overblik over hvor mange bivirkninger, der egentlig er forbundet med medicinen. Kombineret med forskernes registrering af psykiatribrugernes levevis, og brugernes egne iagttagelser. Samtidig med de over 10 år løbende undersøgelser af 1000 skizofrene på bostederne, som er sat i værk, og som vil blive et godt redskab i den fremtidige udvikling af behandlingstilbud. Det er vigtigt at man satser på en forenkling af medicinen og bruger megen energi på at forske i levevis og metoder til at forbedre psykiatribrugeres levevis, samt i højere grad satser på forebyggelse eller megen tidlig indsats. Vi vil kæmpe for, at der sættes ind med mere kontrol af for hårdt medicinerede, for at forhindre flere dødsfald og for at give folk et bedre liv medens de lever. Der skal i højere grad lægges vægt på, at folk får et værdigt liv, end på at folk bliver opbevaret og passiviseret, fordi det nu en gang på mange måder er nemmest. Vi har med vores involvering i Next Stop Job projektet lagt op til, at en del af de me- get udsatte faktisk kan udfylde en plads på arbejdsmarkedet og dermed i højere grad kan føle sig som en ligeværdig del af vores samfundsliv. Det handler også om, at vi i højere grad skal satse på folks resurser end på deres begrænsninger. Og netop dette er også temaet på årets Brugernes Bazar Brugeren som ekspert i eget liv fra tilskuer til deltager. Når kommunerne tør lade Velfærdsministeriets idéer og intentioner føre ud i livet, og når der er finanspolitisk vilje til at bevilige de nødvendige midler, der i hvert tilfælde i starten, skal til for at vores medlemmer får den nødvendige støtte til at komme videre i deres liv vil der på sigt være penge at spare, fordi et aktivt liv med god livskvalitet giver mindre træk på sundhedssystemet og de sociale ydelser. Vi har netop indsendt ansøgning om midler til de kommende fire år. Velfærdsministeriet har allerede meddelt os, at de vil se positivt på vores ansøgning som skal sikre foreningens fremtidige udvikling. Ligeledes har vi forlænget ansættelsen af rejsekonsulent John V. Hansen og sekretariatsmedarbejder Mette Hansen, så der skulle være arbejdsro på vores sekretariat, til økonomien for de kommende år er endelig afklaret ved årsskiftet. Vore nye lokaler er netop taget i brug og den endelige indretning er tilendebragt, så de i nær fremtid kan indvies. HANNE WIINGAARD GRACE KAAE CHRISTENSEN OG STEEN MOESTRUP FORRETNINGSUDVALGET

4 4 MEDLEMSBLADET LAP handlingsprogram For LAP I det kommende år vil landsledelse, medlemmer og ansatte især arbejde med at indfri følgende mål og delmål: 1. organisation, samarbejde og sammenhæng Vi vil skabe størst mulig sammenhæng, dynamik og effektivitet i organisationen for at opfylde LAP s formål Ved at: A gøre medlemsbladet til et stærkere bindeled i hele organisationen B skabe større samhørighed mellem landsorganisation, grundforeninger, individuelle og kollektive medlemmer C øge den lokale organiseringsgrad ved at fremme dannelsen af grundforeninger og netværksgrupper D udvikle rammer hvor nuværende og tidligere psykiatribrugere indbyrdes kan udveksle erfaringer og afprøve nye samværsformer og selvhjælpsinitiativer E sikre en organisationskultur præget af gen- sidig anerkendelse, forståelse og solidaritet 2. FLere og mere AKtiVe medlemmer Vi vil højne aktivitetsniveauet i foreningen og øge antallet af individuelle medlemmer til mindst 1000 og antallet af kollektive medlemmer til mindst 100. Ved at: A være synlig i miljøer og sammenhænge hvor psykiatribrugere færdes B gennemføre en medlemshvervekonkurrence C udgive et internt nyhedsbrev til aktive medlemmer minimum hver anden måned D udvikle inspirationsmateriale til grundforeninger og netværksgrupper E sikre de nødvendige økonomiske og organisatoriske ressourcer til grundforeninger og netværksgrupper 3. LAP mere synlig Vi vil gøre LAP som brugerorganisation kendt i den brede offentlighed og blandt mulige medlemmer. Ved at: A udvikle et netværk af erfaringseksperter, udbygge, forankre og koordinere LAP s mediekontakter B søge at ændre det medieskabte billede, der sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og kriminalitet C gennemføre en oplysnings-/hvervekampagne i form af en busturné rundt i landet med stop i større byer D markere foreningens 10 års jubilæum 4. PÅVirKe LoVgiVning og PrAKsis Vi vil søge at påvirke lovgivning og praksis i retning af LAP s formål og principper Ved at: A være synlige som aktør over for politikere, embedsmænd, praktikere og mulige samarbejdsparter B højne informationsniveauet og formidlingen internt i organisationen om egne initiativer og resultater på lovgivnings- og praksisområder C afdække, inddrage og udvikle foreningens ressourcer lokalt og centralt i forhold til lovgivningsarbejde og udvikling af praksis D forsøge at rejse og føre enkeltsager af generel og principiel interesse og betydning for foreningens medlemmer E igangsætte og deltage i arbejdsmarkedsrettede tiltag og projekter F arbejde konkret med medlemmernes for- sikringsmæssige interesser

5 MEDLEMSBLADET LAP 5 LAndsLedeLsen, LL Hanne Wiingaard, Herlufmagle, Lise Jul Pedersen, Århus, Nils Holmquist, Brønshøj, Michael P. Krog, Gentofte, Steen Moestrup, Hillerød, Paul Bjergager, Roskilde, Liljan Rank, Aalborg og Lars Arredondo, Dyssegaard Christian Martin, Kbh., Grace Kaae Christensen, Klampenborg; Mads Brask, Nærum, Preben Meilvang, Frederikssund og Ulla Asmussen, Århus, FøLgende ArbejdsgruPPer ForVentes VidereFørt FrA maj 2008 til LAndsmøde 2009: Hjemmesidegruppen Arbejdsmarkedsgruppen Bladgruppen Sommerlejrgruppen 2009 Refugiegruppen: Tvang-gruppen: Multietnisk gruppe Livsglædegruppen: Mediegruppen: Erfaringsekspertgruppen:) Højskolegruppen: PR-gruppen:

6 6 MEDLEMSBLADET LAP PersonLigt referat AF LAP-LAndsmødet rejsen til middelfart med dsb PÅ Første KLAsse Jeg havde aftalt med Rigmor og Rose Marie at vi kunne køre sammen i min bil til Høje Taastrup, så det gjorde vi for at spare. På banegården blev indkøbt returbilletter uden plads det er jo sædvanlig procedure, men her hører det normale op. For da IC3-toget kommer brusende, ser jeg Rigmor gribe fat i en togkontrollør og sige hej fætter, det er vel nok længe siden! Vi blev gelejdet ind i toget og gennet helt frem til 1. klasse, hvor vi blev indlogeret med adgang til kaffe, frugt, aviser og alskens behageligheder. Se det kalder jeg overraskelse på første klasse. Det var en forrygende start på tre dages ellers hårdt, men spændende arbejde. Vel ankommet til Kursuscenter Severin i Middelfart blev alle indlogeret på værelser og alt var booket vi var omkring 115 mennesker denne gang og rigtig mange nye LAP pere var mødt frem. Inden vi gik til mødelokalet var der serveret en sandwich og drikkevarer så var vi klar til at gå i krig med flere spændende afgørelser. Steen Moestrup den eneste i LL der ikke skulle vælges, da han sad over indledte med en behagelig velkomsttale til de mange tilhørere. I panelet som ordstyrere sad ligesom sidste år Pernille Jensen og Benny Lihme. Her en fodnote: var det ikke for deres udmærkede ekspertise, ville de tre dage nok ikke have gået slet så smertefrit! Som det første på dagsordenen stod en kedelig klemme, som skulle overstås og stemmes om, nemlig en evt. ekskludering af et medlem som har voldt Landsledelsen og en del andre medlemmer store problemer igennem det sidste ½ år. Og da vi jo ikke har en egentlig eksklusionsparagraf, var det her noget som skulle afgøres af medlemmerne. Medlemmet fik selv lov til at fremlægge sin sag, som han så den bl.a. havde han indsigelser om at PR-gruppen ikke havde smidt ham ud som tov-holder, men at han selv gik. Der var mange andre lidt svævende argumenter som fulgte i kølvandet jeg synes han talte lidt i tåger - prøvede at minimere sin indflydelse på, at flere i LAP havde taget skridt til at forlade LL og LAP. Jeg synes ikke det lykkedes rigtigt at få hoved eller hale i hans argumentation. Der var dog et par medlemmer, som bakkede op om ham og hele seancen tog vel en times tid inden forsamlingen stemte for at ekskludere medlemmet. At dette første pkt. på dagsordenen var lidt ubehageligt både for os gamle og de nye medlemmer er der ingen tvivl om, men det lykkedes at få stemningen op igen efter at denne sag fik en afgørelse. Så var der kaffe og kage og rygepause sidstnævnte blev flittigt brugt til i tide og utide at gå udenfor for at trække luft gennem lidt røg. Og vejret var forrygende solskin. Så fulgte en præsentation af den siddende landsledelse dem der opstillede og Steen som ikke behøvede det. Inden det fik vi at vide på opfordring fra mig, at Thoridt Allermand to dage før havde valgt at gå fra LL, grundet uoverensstemmelser i hendes grundoverbevisning om hvad LAP skulle repræsentere. Så var Marianne Sandermann oppe på talerstolen og fortalte, at hun ikke længere havde lyst og kræfter til at fortsætte i landsledelsen. Der var hængt en liste op bagerst i salen, så medlemmer kunne lade sig opstille som potentielt medlem af den nye landsledelse. Det så længe ud som om ingen rigtig ville der skulle mindst vælges 12 nye og et par suppleanter men senere dagen efter -havde mange dog skrevet sig på. Spændingen ville først blive udløst søndag ved den egentlige stemmeafgivning. Så det venter vi lidt med. Ordet var herefter frit og der blev spurgt til Eva Rasmussen fra sekretariatet og hendes opsigelse, hvad det havde kostet osv. Dette svarede Hanne Wiingaard så udmærket på. Så kom der pludselig spørgsmål fra salen vedr. elektrostimulation, og diverse holdninger fremkom som følge heraf. Det var lige som sidste år Herluf, der bragte emnet på bane og mente vi skulle vide endnu mere om, hvor farligt dette var og at det blev brugt lemfældigt i DK. Der blev talt om at emnet måtte indgå i mini konferencen medicin og andre behandlinger. Et medlem fortalte at der på Oringe i Vordingborg kunne deltages i et medicinvejlederkursus, hvilket må siges at være et interessant emne, da mange psykiatribrugere har svært ved at afgøre, om man får for meget forskellig eller for store doser medicin. Et andet medlem kom med en idé om et højskoleprojekt - som hun fastslog Fra udsat til værdsat kunne temaet være, hvis man kunne få højskoleprojektet på plads. Dette blev senere vedtaget længere henne i forslagsrækken, som næsten var uendelig. Så var det tid til aftensmaden, som ikke denne dag var værd at skrive om. Jeg mener bestemt man har sparet kokken næsten væk, for at finansiere det flotte nye interiør både ude og inde - men det var også blevet rigtig flot. 2. dagen PÅ KursusCenter severin Kl efter et solidt morgenmåltid var vi på pladserne i salen for at høre Hanne Wiingaards regnskabsberetning, som blev godkendt af forsamlingen. At jeg så dagen efter blev shanghajet som intern kritisk revisor, er der ikke noget at gøre ved - ingen andre havde lyst! Så kom turen til vedtægtsændringerne, som der var en del af. Der var stor publikumsdebat om flere af de første forslag og Pernille og Benny havde travlt med at styre strop-

7 MEDLEMSBLADET LAP 7 i middelfart perne. Men vedtagelse af LAP s principprogram samt handleplaner 2008/2009 gik dog igennem. Så fulgte et lidt ejendommeligt indslag: En fra landsledelsen havde inviteret Gaderummet et bo- og værested for unge på Nørrebro i Kbh. til at tale sin sag for dette sted. Jeg var lige ved at hoppe på denne unge mands historie, fordi den blev fremlagt meget troværdigt - og dette gjorde mange andre i salen også. Men, men historien havde altså en bagside, som senere kom for dagen da Chr. Martin gik på nettet for at søge oplysninger, samt foretog opringninger til relevante personer i Københavns Kommune. Inden disse oplysninger kom frem mente Herluf, at man da kunne donere en del af de LAP har på kistebunden til at få stedet i gang igen - det var nemlig blevet lukket af kommunen. Men igen skal man lige undersøge sagerne inden man skrider til lommeulden. Så var der kaffe og kage og derefter diverse workshops, som afsluttedes i plenum kl. 17. med arbejdsgruppernes fremlæggelse af deres oplæg. LAP s kommende store buskampagne, som skal turnere rundt i landet i september igennem 14 dage, skal sætte psykiske lidelser og deres tabuisering på dagsordenen. Her fik jeg opsnuset, at bussen også kommer til Ballerup i nærheden af min egen bopæl. LAP-Ungdom som er et nyt projekt er nu i gang - der var aftalt møde og en bod på Brugernes Bazar i Odense. Som fodnote her må indskydes, at det er på tider LAP får unge medlemmer og varetager denne gruppes særlige behov. Multietnisk gruppe ved Grace, får lavet en medlemsfolder på syv sprog som skal omdeles på relevante steder. Katalog over vidensbrugere er et nyt tiltag som vil komme medierne til gode, da ideen går ud på at skaffe medlemmer, som vil udtale sig om hver deres specifikke viden på psykiatri området. Der kan på LAP s webside lægges diverse profiler ind, så man ad denne vej kan kontakte den man konkret har brug for. Lars Arredondo, Chr. Martin og Michael Krog står for dette. Der skal i et kommende LAP-blad skrives om og søges efter erfaringseksperter. mediekursus Et to-dages intensivt kursus i mediestrategi og hvad dertil hører, er af journalist Michael Krog linet op til at foregå i slutningen af juni måned. Det er vi flere, der vil kunne få gavn af, jeg selv inklusive. LiVsgLædegruPPen: V./tom jul Hvordan får man livsglæde? Jobs, højskoleophold, sport m.v. retspsykiatrisk gruppe Det kunne lægges ind under tvangsgruppens arbejde at se på retspsykiatrien. Skriv til LAPbladet hvis du har viden eller kendskab, som du gerne vil formidle. Ulla, Preben Meilvang - der kunne måske etableres et samarbejde med Bedre Psykiatri? telefonrådgivning: Paul Bjergager vil påtage sig at oprette en telefonrådgivning - han går i gang med at stable en sådan på benene. Dette er blot nogle af de arbejdsgrupper, som LAP har - andre som LAP-redaktionsgruppen og Mediegruppen har allerede en fasttømret samling af arbejdsheste. LAP-hAndLingsProgrAm For 2008/2009 Jan Stig Andersen forelagde herefter LAP s handlingsprogram. Der blev talt om et særligt forsikringstilbud - HGF-Forsikring, som er handicapsforsikring - der kan tilbydes til LAP-medlemmer. sidste dag søndag - slaget skal slås Starten gik med en minikonference i tre forskellige fora. Jeg selv deltog i Medicin-konferencen, hvor jeg sammen med en anden kvinde holdt oplæg om medicin, behandlinger og bivirkninger. Der var mødt lidt over 20 tilhørere op til denne og blev stillet masser af spørgsmål og givet mange kompetente svar. Det var en god oplevelse - også for mig som B-I-D -lærer at bruge min lærdom inden for egne rækker. Holdninger til arbejde, var en ande minikonference og Døgnpladser den tredje, hvor Michael Krog og Paul Bjergager var fortalere. Karl Bach fra LAP-sekretariatet fortalte bagefter, at der planlægges en konference til efteråret med arbejdsmarkedet som fokus. FortsætteLse med AFstemning AF indkomne ForsLAg En del af disse forslag frafaldt, idet Kaj Larsen ( som havde adskillige forslag) havde forladt stedet. Mit eget forslag om at indstifte en LAP-pris i forbindelse med vores 10-års jubilæum næste år gik rent igennem - uden stemmesedler!! Det var jeg da glad for. Medie-gruppen og LL vil arbejde videre på ideen. At arbejde med offerrollen som psykiatribruger forslag nr. 30 blev også vedtaget. 21 medlemmer stiller op til LAndsLedeLsen Der skulle vælges 12 nye medlemmer i LL - og pludselig var der hele 21 personer, som gerne ville vælges. Det var jo forrygende - alle nyopstillede fremstillede deres ønsker og visioner om at blive landsledelsesmedlem. Og på den måde fik vi en helt ny og anden landsledelse. Rigmor, Rose Marie og jeg fik hvervet som stemmetællere - en meget krævende og langstrakt opgave - og kunne fremlægge resultatet til panelet efter en god ½ times intensivt arbejde. Nu kom fotografen Jette Nielsen frem med linsen igen, for der skulle tages billeder af den nye landsledelse. I dette nummer af bladet kan man se mange friske billeder fra landsmødet i Middelfart, som endnu en gang var uforglemmeligt - et møde med fortid og nutid og gensyn med medlemmer fra hele Danmark og nye bekendtskaber blev det også til for mig. Med denne bemærkning vil jeg slutte min oplevelse af tre begivenhedsrige dage på Serverin Kursuscenter INGER-LISS CHRISTOFFERSEN

8 8 MEDLEMSBLADET LAP Andsmøde 2008 FOTOS: HANNE WIINGAARD & JETTE NIELSEN

9 MEDLEMSBLADET LAP 9 holdninger til medicin På LAPs landmøde 2008 blev der afholdt nogle parallelle minikonferencer, hvor et af temaerne var holdninger til medicin. Som ordstyrer fungerede Pernille Jensen, der selv kunne bidrage med en betydelige viden om det psykiatriske medicinområde. Konferencen blev indledt af to oplægsholdere, der hver især anlagde deres vinkel på emnet. Inger-Liss Christoffersen brugte som overskrift: Medicin på mine betingelser. Med delvis udgangspunkt i egne erfaringer beskrev hun levende den udvikling, der var sket fra gammel medicin i 70-erne til de moderne præparater, der findes i dag. Hovedsynspunktet var, at det er svært helt at undvære medicinen, men det er helt afgørende, at det er den rigtige. Den skal ikke ordineres pr. den automatik, der ofte kendetegner sygehusvæsenet, og hvor man måske bliver ved alt for længe med medicin, der slet ikke virker. F.eks. kræver det til stadighed en omhyggelig afbalancering af henholdsvis neddæmpende og opløftende medicin, hvis det rigtige resultat skal opnås for den enkelte patient. Medicin må også ses i sammenhæng med f.eks. betydningen af vitaminer og mineraler - og den behandling der i øvrigt sker. Ofte oplever patienterne en mere nuanceret behandling, hvis man benytter sig af privatpraktiserende psykiatere frem for de psykiatriske hospitalsafdelinger, hvor metoderne gerne ligger i mere faste rammer. Karen Sofie Sørensen talte herefter om emnet: Bivirkninger. Det skete med fokus på de klassiske problemer med fedme, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, seksuelle problemer og måske også diabetes, der ofte følger med den psykiatriske medicinering. Der blev udtrykt skepsis over for, at man generelt tillod anvendelse af præparater med så store bivirkninger. Det var opfattelsen, at en del af problemet skyldtes, at mange er fejl- eller overmedicinerede og også hænger sammen med den manglende hjælp i form af opfølgning og kontrol, der gives til patienter, der efter udskrivningen selv skal stå for administration af deres egen medicin. Måske var der også en tendens til, at bivirkninger for let blev bortforklaret med forkert livsstil, selv om f.eks. motion naturligvis i sig selv er en god idé. Et særligt problem er den udbredte polyfarmaci, hvor de enkelte produkter nok er godkendt hver for sig, men hvor flere tilsammen kan udgøre en mere uberegnelig cocktail. Det blev fremhævet, at sundhedsstyrelsen gentagne gange har advaret imod, at ved mere end 2-3 produkter samtidigt, har man ofte ingen styr på virkningen. Under den efterfølgende livlige debat kom der mange kommentarer fra salen, både om egne erfaringer og i form af gode råd. Det blev fremhævet, at medicin alt for ofte står alene. Andre ting som motion og psykologsamtaler tages for lidt i brug. Også problemer med andre behandlingsformer som elektrochok kom på banen til drøftelse. Det blev generelt set som et problem, at for mange psykiatere i det offentlig system var den biologisk/kemiske vinkel alt for dominerende. Går patienterne ikke ind for dette, ses det alt for ofte om udtryk for manglende samarbejde. Det er en kløft mellem behandler og bruger, som det kan være vanskeligt at overvinde. Flere havde også oplevet at medicinen ikke virkede men det gjorde til gengæld bivirkningerne. Og det kunne ikke så sjældent være svært at skelne mellem, hvad der var sygdommen og hvad der var bivirkninger. Tilsvarende opleves det ofte som svært for lægerne at erkende, når medicinen ikke virker. De mange indlæg efterlod det generelle indtryk, at der er behov for en anden relation mellem bruger og behandler, hvor brugeren tages mere med på råd og hvor man erkender, at spørgsmålet om medicin er en kompleks afvejning af fordele og ulemper Pernille Jensen rundede af og anbefalede i denne sammenhæng en god pjece At bruge medicin til at komme sig som kunne findes på Tilsvarende har LAP udgivet en pjece om medicinrelateret overvægt. De mange indlæg og bemærkninger gav et klart indtryk af, at brugen af medicin ikke er emne, der er sort og hvidt. Debatten viste tydeligt, at LAP er en rummelig forening, der formår at samle mange forskellige holdningsnuancer under den fælles målsætning: At sikre psykiatribrugerne størst mulig valgfrihed og indflydelse på deres egen situation. ERIK OLSEN JURIDISK KONSULENT I LAP

10 10 MEDLEMSBLADET LAP nypuritanismen -EN TRUSSEL MOD DEMOKRATI OG PSYKISK SUNDHED! Jeg har forladt en LAP-demonstration, netop da et par politikere skulle til at tale. Det lader til at have vakt en vis opsigt. Så jeg skylder vist en nærmere forklaring: Det skyldes ikke alene- at jeg trængte til en pause og en forfriskning. Men også at en af de to bemeldte politikere har gjort sig til fortaler for en genkriminalisering af prostitution. Den anden er fortaler for omvendt bevisbyrde i voldtægtssager. Omvendt bevisbyrde kan her kun forstås som at en anklaget skal bevise sin uskyld, uden at retten er forpligtet til noget som helst, for at dømme anklagede skyldig. Altså stik imod årtusinders retsprincipper. Et dødsstød mod retsstaten, og dermed demokratiet. De er således begge fortalere for nypuritanismen. Jeg ved ikke om min demonstration i demonstrationen var hensigtsmæssig. Men jeg synes at nypuritanismen er blevet til en så stor trussel mod demokrati og psykisk trivsel, at nogen må begynde et sted! Der er ikke noget nyt i noget af det nypuritanerne fremfører. Tværtimod synes de at ville skrue tiden tilbage til nogle gamle dage, der ikke var de gode gamle dage.. Det store spørgsmål må så være: Hvordan er det at leve i en tid, hvor sex er omgærdet af en underlig blanding af hysteri og tabu? Hvad betyder det for den enkeltes trivsel og psykiske helbred? Dette spørgsmål må jeg kunne besvare, da jeg har prøvet det selv -endda i en modtagelig alder. Jeg vil gøre det ved at beskrive en dag, der blev et vendepunkt i mit liv. En dag i 1960, eller deromkring. En dag jeg møder op i den sorte skole, og der er så stille. Det er en underlig stilhed, for alle mennesker taler intenst med hinanden. Jeg erfarer at: Skolens pedel er sprunget ud fra Valbys selvmordsbro. Samme pedel, som vi havde mødt i går, hvor han havde været som altid. Jeg fik også hurtigt en forklaring, er ikke sikker på at den er rigtig, men den er det eneste jeg har at holde mig til: At han havde grebet sin kone på fersk gerning i et ægteskabsbrud. Om de nærmere detaljer var der flere beretninger. Jeg var nu i berøring med to tabuer: Sex og Selvmord, filtret sammen. Alvorligt nok, men endnu værre fordi det videre blev filtret sammen med det tabu og det hysteri, som var omkring alle seksuelle spørgsmål. Ved indgangen til voksenlivet, blev jeg gjort bekendt med at dette rummede et mørkt og udflydende noget. Et noget der får velfungerende personer, til på sekunder at skille sig af med livet. Endda et menneske med kommunal tjenestemandsansættelse, og titlen: Skolebetjent. Altså et menneske af den slags, jeg blev opdraget til at se op til. De næste mange år havde jeg det ikke videre godt. Jeg opfattede voksenlivet som fyldt med farlige understrømme. Og jeg havde jo ikke rigtigt noget alternativ til det. Rigtigt godt blev det først da tidsånden skiftede. Da indstillingen til det seksuelle lettede, sidst i tresserne. Det kan måske kun forstås, hvis man har oplevet den tid, der gik forud. Det var som en kollektiv lettelse gik igennem den tids mennesker, blandt dem mig. Det er derfor, det har taget så hårdt på mig, at der nu igen høres røster om en tilbagevenden til de gamle tilstande. Til tilstandene før den seksuelle revolution. En tilstand med en dårlig psykisk trivsel og demokratistridige forbud. Somme vil måske indvende at sådanne røster altid har været der. Jovist! Der har altid været både grupper og enkeltpersoner der har villet påtvinge andre deres egen seksuelle intolerance. Men problemet er at de nu bliver taget alvorligt. Medier synes mere end villige til at optage deres indlæg, læserbreve mv. Selvom disse ikke lever op til hvad der med rimelighed kan forlanges. I sagens natur omhandler de aldrig noget væsentligt. Indholdet er stort set svimlende vidtgående postulater, der kun underbygges af andre svimlende vidtgående postulater. De synes ikke at søge en egentlig debat, nærmere et råbekor. Alligevel er deres ytringer begyndt at smitte af på mediernes redaktionelle stof. Og videre på andre af samfundets magtcentre. Som da de mobiliserede fagbevægelse og forbrugerombudsmand imod en reklamekampagne der spillede på puritanisternes yndlingsaversioner: Nøgenhed og kvindelig seksualitet. Det er endda lykkedes disse puritanere at få gamle myter bragt til nyt liv. Således er myten om Den hvide slavehandel genopstået som myten om Kvindehandel. Faktisk en farlig myte, idet den støtter fremmedhad. Alligevel er den blevet genfødt som legitimation, for puritanisternes krav om en genkriminalisering af sexhandel. I modsætning til hvad de prøver at bilde os ind, er det ikke en ny tanke at forbyde sexhandel. Der er faktisk århundreders erfaringer med forbud. Blandt andet går de ud på at unge kvinder blev spærret inde på anstalten på Sprogø, uden at de var dømt for noget som helst. Kun fordi nogle moralister havde magt som de havde agt. Der er al mulig grund til at være på vagt overfor denne udvikling. Hvis den får lov at fortsætte, ender vi i en mørk fortid: En tid hvor mennesker, der fandtes påfaldende, blev brændt på bålet. For påstået seksuel omgang med fanden selv! HANS SCHJØRMANN

11 MEDLEMSBLADET LAP stadig havde forhåbninger om at sygdommen ikke var så alvorlig. Men morbror ønskede selv at han ikke blev holdt kunstigt i live på hospitalet og valgte ikke at tage føde til sig, allerede fire dage inden vi fik den endelige dom: Han ville ikke kunne overleve en cancerbehandling. hjælp dine Kære og dig selv Hvis du ikke tror på astrologi, så må du tro om igen! Det siger jeg, fordi jeg tror at grunden til at jeg ofte har styrke som `en hoppebold, der bliver i luften` at jeg er en Vædder som tror. De små ugebladshoroskoper i dagbladene læser jeg aldrig; men det jeg mener med at jeg tror på astrologien, er at vi fødes ind i et bestemt tegn, og så får vi nogle karaktertræk, som ikke kun er bestemt af de fædrene gener. Tro kan være flere ting: Troen på Gud, sig selv eller andre når du ikke længere tror, mister du magten over dig selv og dit liv. En depression er et eksempel på, at man har mistet alt selv troen på hvad som helst. Modsat hvis du får en psykose så tror du på alverden på Gud dig selv og noget der ikke eksisterer. Hvordan bevare troen i den tilstand? Man kan ikke gøre noget uden tro når depressionen er dyb nok, tror jeg ikke mere på mig selv eller noget endsige på at jeg blev rask igen. Man må bare vente holde ud - til det tunge åg er lettet og så er det at troen og for mit vedkommende astrologien tager over. Så bliver jeg stærk nu kan jeg igen det næsten umulige eller i det mindste fortsætte med masser af projekter, som enten lykkes eller kuldsejler. Så længe jeg tror - lykkes det først når man indser, at det ikke kan lykkes, må projektet opgives ikke før. Da jeg var syg i alle de perioder der var præget af dybe depressioner og stærke manier/ psykoser kunne troen ikke gøre så meget. Og dog har troen hjulpet mig, for den Vædder som jeg er født til at være, kommer igen frem, når jeg er rask. Så har jeg vundet en sejr, som kræver belønning og hvis ingen andre vil takke mig, må jeg selv gøre det. Den evne har jeg lært igennem mange, mange år ved at prøve at hjælpe andre mennesker, som har det svært. Når det lykkes, er det en tak jeg tager til mig. Nu kunne det lyde som om jeg klarer alverdens problemer og har løsninger på alt - også for andre end mig selv, men det er langtfra tilfældet og her kommer problemet, som andre så må løse for mig. Selvom jeg virker som en kvinde der har fod på det meste, så kan jeg også have brug for støtte eller hjælp. Jeg er ikke så god til at bede om hjælp, men heldigvis har mine omgivelser set, når det trænger sig på altså at de skal tage over. Og det er lige sket igen. Min kære morbror på 92½ blev for kort tid siden alvorligt syg og hvad andet kunne jeg gøre end at hjælpe og støtte ham? Han bad om min hjælp og min indre Vædder fortalte mig, at det her skal gå godt han har fortjent endnu nogle gode år, bl.a. fordi han er så rar og åndsfrisk trods sin høje alder. At det så kom til at gå helt anderledes, end jeg forventede, medførte, at jeg nu fik jeg brug for opbakning og støtte udefra. Ikke de store foranstaltninger, men nogle få gode samtaler om sygdomsforløbet og en forståelse for, at lige nu har jeg brug for ro og eftertanke. Ikke min telefons evige ringen og folk der har brug for min hjælp det blev respekteret og det takker jeg for. Jeg skriver om alt dette, fordi min morbrors korte sygdom og død tog hårdere på mig end jeg havde forestillet mig jeg mener, han havde levet et meget langt og efter hans eget udsagn - godt liv, så hvorfor ikke lade ham få fred? Og dog han fortjente endnu en sommer i haven med sine elskede blomster, som jeg også lovede ham, mens vi Nu bagefter må jeg erkende, at heller ikke jeg kan udrette mirakler, men jeg ved at det at tro på og det jeg gjorde igennem de seks ugers forløb var rigtigt, og jeg ville gøre igen for et andet menneske, som står mig nær. Selvom vi ikke kan redde et døende menneske, så kan vi hjælpe, lindre, støtte så længe et sygdomsforløb måtte vare. Det kunne Hjemmeplejen ikke hjælpe med, det havde de ikke pligt til, fordi morbror kun kom på Aktivitetscentret og ikke ønskede hjemmehjælp eller lignende. Jeg kunne ønske at den pleje og omsorg, som han fik på sygehuset, i lige så høj grad blev praktiseret ved en psykisk sygdom også selvom den ikke er dødelig. Måske en dag ude i fremtiden vil det lykkes læger og behandlere i psykiatrien at kombinere en optimal omsorg med behandlingen. Missionen er slut morbror Arne er ikke længere jeg skal også derhen en dag og da er det godt at vide, at når vi dør kommer vi et sted hen det sted som jeg har set flere gange, når jeg var psykotisk - var dragende, næsten ikke til at takke nej til for paradiset er jo ikke her på jord det du ser her på jorden er kun skygger af Edens Have. Jeg tror morbror Arne de sidste dage så lyset. tro er FAst tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser. PAuLus brev til hebræerne 11,1-2. AF INGER-LISS CHRISTOFFERSEN

12 12 MEDLEMSBLADET LAP LAP ungdom godt FrA start STOR DISKUSSIONSLYST PÅ TRÆF FOR LAPS UNGE MEDLEMMER På sidste landsmøde var der et klart ønske om at styrke LAPs indsats i forhold til yngre psykiatribrugere. Landsledelsen fulgte i efteråret det ønske op ved at beslutte, at rejsekonsulenterne skulle headhunte yngre LAP-medlemmer til en arbejdsgruppe. Dette i erkendelse af, at LAP har meget få aktive og måske også meget få medlemmer under 35. Vi har med andre ord et behov for at få de unge bedre med i LAP og LAP har også brug for at få inddraget yngre psykiatribrugere i udfærdigelsen af foreningens politik og strategi. Gennem et halvt år har rejsekonsulenterne kigget med lys og lygte efter unge aktive LAP-medlemmer, som kunne headhuntes til gruppen. Projektet fik et gevaldigt løft i december i forbindelse med demonstrationerne på Luciadagen for bedre vilkår i psykiatrien. I Odense var det ikke mindst unge der førte an, deriblandt Camilla, Helle og Peter. På ungegruppens første møde 5 februar mødtes de så med Jens og Benny fra den københavnske Vestegn, som allerede har gjort sig bemærket på LAPs træf og møder for kollektive medlemmer. Sjældent er der blevet grinet og joket så meget i det lille mødelokale på LAPs landssekretariat, som der blev 5. februar. Men trods al tant og fjas var der prisværdigt kort fra ord til handling. Allerede her besluttedes det at holde et træf for alle unge medlemmer af LAP. Og i den forbindelse opdagede vi hurtigt, at LAP Ungdom var langt den mest mundrette betegnelse at anvende, når man skulle bestille lokaler og mad til arrangementet. Op mod 20 unge, mange fra Fyn og en del fra Sjælland, mødte frem på træffet, som blev afholdt i Ungdomshuset i Odense. Det blev indledt med en diskussion af LAPs principprogram; kyndigt forestået af LAPs udviklingskonsulent Karl Bach. For det kunne jo godt tænkes, at de unge havde et par bemærkninger at gøre til et principprogram, der var forfattet af folk som var langt ældre end dem selv tilmed på et tidspunkt, hvor langt de fleste endnu ikke havde nået teenagealderen. Diskussionslysten var stor, men diskussionen udspandt sig i en venlig og kammeratlig tone, hvor alle var gode til at lytte til hinanden. Klassiske LAP- diskussioner om brug af medicin og tvang udfoldede sig frem og tilbage over bordet. Vores udviklingskonsulent fik så absolut ungdommeligt modspil, samtidig med at han uden tvivl imponerede med sin store indsigt. Om eftermiddagen blev diskussionen afløst af rundbold i Kongens Have over for Banegårdscentret i Odense. Der blev slået, løbet, grebet og råbt til den store guldmedalje. De aldersstegne rejsekonsulenter var stadig ømme i led og muskler to dage efter af de mange løbeture! Sidste punkt på dagsordenen stod Peter Jensen fra Odense for. Peter, der i mellemtiden var blevet medlem af LAP, var meget aktiv i at arrangere demonstrationerne 13. decmber i Odense og 5. marts i København. Han talte også på begge demonstrationer. Vi diskuterede hvordan vi skulle komme ud med vores budskaber. Mange syntes det var svært at få pressens opmærksomhed. I forbindelse med diskussionen gjorde rejsekonsulenterne opmærksom på den buskampagne, som LAP har i støbeskeen og som skal løbe af stabelen fra slutningen af august. Adskillige af de tilstedeværende meldte sig fluks som aktivister på turen. Dagen sluttedes af med god og billig mad fra Ungdomshusets café. Aftenen gik med at spille pool, bordfodbold, danse, snakke og lytte til levende musik i Ungdomshusets café. Enkelte overnattede i ungdomshuset på medbragte liggeunderlag i ditto soveposer. LAP Ungdom er startet og godt på vej. LAP kan glæde sig til megen ungdommelig entusiasme og aktivitet i de kommende måneder og år. AF ULF V. OLSEN, ÆLDGAMMEL REJSEKONSULENT

13 MEDLEMSBLADET LAP nordisk sommarsamling 25/8-31/8 08 HEMAVAN UMEÅ Till våra vänner i våra nordiska länder! RSMH-Sverige har det stora nöjet att inbjuda Er till 2008 års sommarsamling i Sverige augusti. Platsen för sommarsamlingen är FBU:s kursgård i Hemavan som ligger i norra Sverige. Till Hemavan tar man sig lämpligast med flyg från Stockholm/Arlanda. Du landar på Hemavans flygplats ca. 250m från kursgården. SUNDSVALL Pris per deltagare är 4900 svenska kronor. I priset ingår uppehälle, alla måltider och alla utflykter som vi ör tillsammans. Naturligtvis ombesörjer vi så att ni kommer från Hemavans Flygplats til kursgården och tillbaka till flygplatsen när ni åker hem. STOCKHOLM Välkommen RSMH Riksförbundet för Social och Mental Hälsa juridisk bistand Instrumentvägen 10 2 tr Hägersten tfn. +46 (0) Fax +46 (0) majvor.hansson@rsmh.se FArVeL og tak Efter 8½ år i LAPs tjeneste er jeg nu fratrådt min stilling som sekretariatsleder. Jeg vil gerne på denne måde takke alle jer, som jeg gennem årene har lært at kende. I har været så pragtfulde og det har været min bedste arbejdsplads nogensinde og også den værste, fordi jeg til sidst ikke kunne holde omstændighederne ud. Jeg har været meget syg, som I jo alle kender til, men har det nu bedre. Og ingen kan tage minderne fra mig om alle de gode kontakter med jer medlemmer, alle de gode samtaler og de kærlige ord og knus, som jeg var så glad for. I har lært mig så utroligt meget om tolerance, om overbærenhed, om næstekærlighed og om omsorg jeg vil huske og savne jer altid. Med disse ord - tak for det hele ha det godt alle sammen, og pas på jer selv og LAP. KÆRLIG HILSEN EVA RASMUSSEN TIL LAP S MEDLEMMER SKRIV TIL VORES JURIST ERIK OLSEN PÅ JURIST@LAP.DK ELLER RING PÅ TLF TIRSDAG KL TORSDAG KL SAMT KL

14 14 MEDLEMSBLADET LAP turen til snoezelhuset i marib Vi blev kun fire personer til turen, men det viste sig at det gjorde turen meget mere hyggelig. Vi mødtes på Næstved Station kl. ca. 9.45, lidt morgen trætte, men i godt humør. Derfor startede vi med en kop kaffe som vi tog med i toget, det var dejligt vejr til udflugt og humøret var godt. Der blev grinet og snakket i toget, ingen af os havde været i Snoeselhuset før, var spændte på hvad det egentlig var. Vi skiftede tog i Nykøbing mod Maribo, nåede frem uden forsinkelser. I Maribo gik vi gennem byen og fandt et hyggeligt sted hvor vi spiste frokost, det var udmærket mad og alle blev mere end mætte. Maribo er en by med mange gamle huse og brolagte veje, en vi nød stemningen mens vi ved hjælp af et par gode stifindere fandt hen til Snoezelhuset, der ligger lige ned til Maribo Sø. Vi blev varmt modtaget af Hanne, som stod for at give os personlig vejledning, det er nemlig ikke lige meget hvordan man bruger huset, det målrettes efter de behov man har enten psykisk eller fysisk. Hvad er et Snozelhus? Snoezelen er et Hollandsk ord, sammensat af de to ord Snuffelen og Doezelen, som betyder: at SNUSE og at DØSE. ET Snoezelhus er et sted, hvor man kan komme til at bruge alle sine sanser aktivt og få anderledes nye oplevelser, som kan virke enten oplivende eller afslappende. Snoezelhusets målgruppe er mennesker, som - grundet fysiske og/eller psykiske handikaps - kan have svært ved i dagligdagen at få tilstrækkeligt af de sansestimuli, som medvirker til at fastholde et stabilt forhold til omverdenen. hun FortALte om rummene: I det HVIDE og det GULE rum er døserum, hvor man kan ligge på store vandsenge og lytte til dejlig musik og kigge på fascinerende lyseffekter. Bashøjtalere under den ene seng gør, at man også kan komme til at mærke musikken, hvis man ikke kan høre den. I det GRØNNE rum står der et stort bassin med farvekugler, som vi kunne dykke ned i og spille med. I det BLÅ rum er der et boblebad med dyser, lys og dufte. I rummet er der en briks, som kan bruges til massage, desværre uden massør, det måtte man selv medbringe. Det RØDE rum er et rum for bevægelse med hængekøje, lysbassin med hvide bolde og lydpuder med afslappende musik. Hanne gav sig god tid til at lytte til hvad vi havde af kropslige eller psykiske problemer, og hjalp os i gang med at vælge redskaber. I virkeligheden vidste vi alle sammen hurtigt, hvad der tiltrak os og gjorde os godt. Ingen var bange for at kaste sig ud i det, mens Hanne fortalte. her er en LiLLe beskrivelse AF hvad Vi hver især FiK ud AF besøget: LindA: Vidunderskøn oplevelse, fået løsnet op i min lænd, vidste ikke jeg havde spændinger. Føler mig afslappet, det var interessant at Mange mennesker kan have glæde af huset f. eks demente mennesker, psykotiske mennesker og mennesker med andre sansemæssige vanskeligheder - hos børn som voksne. høre hvor meget det hjælper handikappede at bruge huset Peter: Spændende at opleve, afslappende beroligende, var ikke så anspændt da jeg tog derfra. Var lidt anspændt da Lydia gyngede mig for højt i hængekøjen (bliver sagt med et lille smil). Jeg synes også det var interessant at høre, hvordan handikappede kunne bruge huset. LydiA: Det er de fedeste gyngeture jeg har fået i flere år. Boblebadet, boldbadet og slimuret med boble var også fedt. (Slimuret er et timeglas der er fyldt med blåt slim, når man vender det, kommer der spændende bobler og andre effekter.) Den kæmpe bold der pludselig blev lille, når man kastede den, alle tiders! Søpindsvinet var ikke fedt. (et lille gummi søpindsvin der var fyldt med bløde pigge). neia: Egentlig var jeg ikke klar over, hvor ondt jeg havde i kroppen, før jeg havde ligget nede i det store kuglebassin, der støtter kroppen overalt. Boldenelaver små tryk alle vegne så det stimulerer blodomløbet dejligt. Det var så dejligt at ligge i boldene, men det var svært at komme op igen. Da jeg kom op var jeg næsten smertefri. Vippestolen af træ, der kunne vippe bare ved at man bevægede sig en lille smule, vi lå to i den, det var fascinerende. Vandsengene var skønne, man slappede fuldstændig af og nød den smukke musik og lyset på væggene. Min yndlings ting var en krøjerkuglestol der støttede hele kroppen.

15 MEDLEMSBLADET LAP Det hele var sjovt og spændende og vi bemærkede da vi så på hinanden bagefter, at alle så mere afslappede ud efter turen gennem huset. Efter mange timers prøven og gøren, blev vi alligevel trætte og ville videre. Vi gik langs Maribo sø, hen til toget, mens vi nød det dejligt vejr og småsnakkede om vores oplevelser. Vi fandt det samme sted som vi spiste vores frokost og bestilte kaffe, te og kage. Der var en rigtig god stemning omkring bordet, og vi var enige om at det havde været en god oplevelse. Vi fandt et tog til Nykøbing, men fandt ud af at vi skulle vente i 40 min., det viste sig dog at det kun var 20 min., det var jo dejligt. For sjov klagede vi til billetdamen over at toget kørte for tidligt, hun skulle lige til at forsvare sig. Kom i tanke om at det måtte da kun være godt og smilede bredt. Vi grinede og pjattede hele vejen hjem, kom alle til Næstved i god behold, måske lidt trætte, men det var altså sjovt. Tak til alle og til LAP, for en dejlig tur, det var superhyggeligt. o KÆRLIGST NEIA LAP NÆSTVED & OMEGN to nye grundforeninger øst For storebælt På to dage, 11. og 12. marts, blev antallet af lokale LAP-grundforeninger øst for Storebælt forøget med 25 % - nærmere bestemt fra 8 til 10. Den ene nye grundforening blev stiftet i Region Sjælland. Den anden i Region Hovedstaden. LAP-Vestsjælland har længe været en velfungerende grundforening, hvor det ikke er usædvanligt, at op mod ti medlemmer møder frem til de åbne bestyrelsesmøder som afholdes hver måned. Men grundforeningen dækker hele det gamle Vestsjællands amt, og til møderne ses mest medlemmer fra Kalundborg og Sorø kommuner. Grundforeningen har imidlertid mange medlemmer, som ikke dukker op til møderne. Disse er bosat i bl.a. Holbæk og Odsherred kommuner. Derfor opstod ideen om at lave en ny grundforening i Holbæk og Odsherred kommuner, således at også medlemmerne her fik et forum at være aktive i. Via arbejdet i arbejdsgruppen for kollektive medlemmer, havde vi fået en god kontakt til værestedet Ryttergården i Holbæk: Her holdt vi først informationsmøde om LAP, forestået af Nils Holmquist Andersen fra LAP`s Forretningsudvalg og Valentina Djurhuus, kontaktperson for LAP- Vestsjælland. Og dernæst en stiftende generalforsamling, hvor vi fik både vedtægter og bestyrelse på plads. Dagen gav os ikke bare en ny grundforening, men også adskillige nye medlemmer blandt de op mod 20 der deltog i møderne. Hele arrangementet sluttede af med fælles aftensmad på LAP-Vestsjællands regning, tilberedt af Ryttergårdens dygtige kokke. Dagen forinden holdt vi stiftende generalforsamling i LAP-Hovedstaden NordVest (LAP- HNV). Hovedstaden Nordvest er i LAP-regi defineret som det geografiske område, der omfatter Egedal, Ballerup, Herlev og Høje- Taastrup kommuner. Et område som hidtil har hørt under FAP Københavns amt, som nu har omdøbt sig selv til LAP-Københavns Omegn. Generalforsamlingen var blevet forberedt gennem et par måneder. Dels havde LAP Københavns Omegns generalforsamling vedtaget, at vi skulle forsøge at lave en selvstændig LAP-grundforening i de fire kommuner, dels havde der forinden været afholdt møder med bestyrelsen for den private psykiatribrugerforening Rod-Nettet i Egedal, der afholder en lang række sociale aktiviteter og arrangementer. Rod-Nettets rødder rækker i forvejen ud i de fire omtalte kommuner, hvilket var baggrunden for, at netop disse fire kommuner blev udvalgt. Ideen er at LAPs medlemmer i området bliver tilbudt at deltage i Rod-Nettets aktiviteter samtidig med, at Rod-Nettets medlemmer inviteres til LAPs arrangementer og på den måde også lærer foreningen og dens politik at kende. Rod-Nettet har efterfølgende indmeldt sig som kollektivt medlem af LAP. LAP-HNVs bestyrelse, som udelukkende består af kvinder, har konstitueret sig med LAPveteran Inger-Liss Christoffersen som formand. I skrivende stund er det første sociale medlemsarrangement allerede arrangeret og kan læses om andetsteds i bladet. Der er stadig lang vej at tilbagelægge før LAP har en grundforening i hver af de 46 kommuner, der befinder sig øst for Storebælt. Men en del af vores medlemmer øst for Storebælt har fået kortere afstand til deres lokale grundforening end de havde tidligere og LAP har fået øget sine muligheder for at påvirke politikken i de kommuner, hvor grundforeningerne er oprettet. AF ULF V. OLSEN, REJSEKONSULENT, ØSTDANMARK

16 16 MEDLEMSBLADET LAP træf i taastrup - DE KOLLEKTIVE MEDLEMMER MØDES IGEN Disse temaer var også på dagsordenen da arbejdsgruppen afholdt sit andet træf for de kollektive medlemmer. Det første træf i oktober blev afholdt på Skiftesporet i Herning. Det var derfor helt naturligt, at vi afholdt det andet træf i Østdanmark. 5-6 april mødtes vi således på Regnbuehuset i Taastrup. Regnbuehuset er et Fountainhouse. Og hvad sådan et er for et, fik vi en grundig introduktion til. Benny og Jens fra Regnbuehuset viste os rundt i lokalerne blandt andet den ret så velassorterede fitnessafdeling. Bagefter fik vi et foredrag både om Regnbuehuset og Fountainbevægelsens historie. I Fountainhouses er der stor brugerindflydelse, ja faktisk er LAPs arbejdsgruppe for kollektive mer har nu eksisteret i et år. Siden da har den medlem- holdt regelmæssige møder og søgt at udvikle en politik for, hvordan et godt værested, botilbud eller aktivitetscenter skal tage sig ud. Vi har brainstormet flittigt om emnet og en sammenhængende tekst er ved at tage form. Især spørgsmålet om, hvilken type personale, vi ønsker, og spørgsmål om brugerindflydelse har været drøftet indgående. Men også spørgsmålet om hvordan man får psykiatribrugere tilbage på arbejdsmarkedet bl.a. som medarbejdere med brugererfaring. selve ordet bruger lidt af en fornærmelse i den sammenhæng. Folk, der kommer på Fountainhouses, er nemlig ikke brugere, men derimod medlemmer! Founta inhousebevægelsens grundide er at sætte folk i aktivitet eller ligefrem arbejde som alternativ til den sengebundne passivitet, der eksisterede inden for psykiatrien i 1940erne, da det første Fountainhouse opstod i New York. Man oplevede nemlig, at folk opnåede recovery gennem det at arbejde. På denne måde fokuserer man også på det, som folk kan, frem for det folk ikke kan. Eller som Jens plejer at sige det: fordi der er noget galt med hovedet, behøver der jo ikke være noget galt med hænderne. Fountainhouses har nogle standarder, som de skal følge. Disse bliver revideret løbende. De fælles standarder betyder, at et medlem kan gå ind på et hvilket som helst Fountainhouse hvor som helst i verden, og føle sig nogenlunde hjemme i hvordan tingene foregår, selvom der selvfølgelig er lokale forskelle. Fountainhouses er ikke sekter, blev det indskærpet over for kritiske spørgere. De er hverken politiske eller religiøse. Det er ikke velset at snakke hverken om religion eller sygdomme på et Fountainhouse. Jens og Benny er generelt begejstrede for deres hus. Og det gik faktisk igen hos mange af deltagerne, som havde gode ting at sige om deres væresteder. Weekenden bød således på mange eksempler på, hvad et godt værested, aktivitetscenter etc. er ikke som tænkte visioner, men i praksis. Ganske inspirerende. Om søndagen havde vi oplæg om uddannelsen til medarbejder med brugerbaggrund v. Jytte Rotbøl. Hans Jørgen Troelsen fra Skiftesporet i Herning holdt samtidig oplæg om Jobbanken i Herning, der havde til formål at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet og indgik i tæt samarbejde med en række erhvervsvirksomheder i Herning. Jytte fortalte om MB-uddannelsen øst for Storebælt. På denne uddannelse optages folk med brugerbaggrund, som i forvejen har en socialeller sundhedsfaglig uddannelse. Dette fordi det er vigtigt, at folk har et fagsprog fælles med de kolleger, de kommer til at arbejde sammen med. Jytte holdt et langt og godt oplæg, som blandt andet havde som pointe, at det gavner arbejdsmiljøet for alle ansatte på en arbejdsplads at få ansat en person med brugerbaggrund. MBeren vil nemlig være nødt til at sige fra, når presset bliver for stort og derved hjælpe andre ansatte til også at være opmærksom på deres grænser. Samtidig vil MBere typisk kunne forbedre de øvrige ansattes etik og indstilling til brugerne: Andre ansatte bliver mere opmærksomme på, hvordan de om- og tiltaler brugerne, når de selv har en kollega med brugererfaring i personalegruppen. Træffet bød også på andre oplevelser. Lørdag aften var vi på restaurant med syngende servering og om søndagen blev der spillet Trivial Pursuit. Der vil komme flere træf for vore kollektive medlemmer i fremtiden. Forhåbentligt med lidt flere deltagere end i Taastrup, en lidt strammere mødeledelse, men gerne med den samme hyggelige stemning og de samme gode diskussioner. AF ULF V. OLSEN, REJSEKONSULENT

17 Aftens fest var endnu ikke helt dampet af hos deltagerne. Men trods den lidt matte stemning kom der godt gang i diskussionen. En irriterende morgenfrisk Steen Moestrup lagde for med at redegøre for baggrunden for minikonferencen om Døgnpladser: LAP har hele tiden ønsket at nedlægge sengepladser, sådan som det står beskrevet i Principprogrammet. Vi er imod hospitalspsykiatriens mastodont institutioner og mener dybest set ikke, at man skal ligge i en seng fordi man er psykisk syg, sådan som man kan være nødt til, når man har en somatisk lidelse. Men brugerdemonstrationerne i december 07 havde sat kravet om flere sengepladser højt på dagsordnen, blandt andet fordi folk bliver afvist på de psykiatriske skadestuer med den begrundelse, at der ikke forefindes ledige sengepladser. Dette gav anledning til en del drøftelser LAP og de øvrige psykiatribrugere i mellem og kompromisset blev et krav om fl ere døgnpladser. Men det efterlader stadig spørgsmålet om, hvad en døgnplads er og hvad den skal indeholde. Minikonferencen manglede ikke bud her på. Hverken i form af erfaringer eller visioner. Jan Stig Andersen fortalte om døgnhusene i det gamle Viborg Amt, som han og resten af FAP Viborg havde demonstreret for at bevare. Dette fordi disse, som Jan sagde, er det bedste, vi kender til. I realiteten er døgnhusene i Viborg området dog en slags åbne afdeling er uden for de psykiatriske hospital er, hvor folk også behandles med medicin. Bedre end så meget andet i vor tids psykiatri, men samtidig et godt stykke fra vore drømmes mål.? Paul Bjergager satte som medlem af LAPs Refugiegruppe ord på drømmene. På mødet omdelte han refugiegruppens papir Koncept for refugium med krisefunktion. Dette papir var udarbejdet sammen med 4 eksterne fagpersoner. Refugiegruppen har en vision om, at der oprettes et rekreationssted med fred og ro, rekreative og kreative udfoldelsesmuligheder, som imidlertid også rummer en akut krisefunktion. Som gæst bemærk ikke patient kan man forvente følgende på refugiet: Gode indkvarteringsforhold i smukke omgivelser, nærvær, tid til samtale, adgang til et netværk af eksterne eksperter ud i forskellige former for terapi, sund og nærende kost, mulighed for fitness, massage, afspænding, bad og sauna. Paul berettede om refugietankens udvikling både i LAP og tidligere, hvor den går langt tilbage og oprindeligt blev opfundet af den katolske kirke. I LAP havde tanken også været højt på dagsordenen. De første sommerlejre var således blevet arrangeret primært med det formål at udvikle refugietanken samtidig med at den jo i en vis forstand afprøvedes i praksis. Udenlandske erfaringer blev også inddraget. Signe Bischoff berettede om The Cyrenians Simon Community, som hun selv havde været en del af i London tilbage i Her levede man sammen i små hjem. Man gik ikke op i diagnoser. Forholdene var fattige og man måtte klare sig efter de forhåndenværende søms princip, men tingene kunne også gøres billigt. Man havde nogle få regler i lejlighederne. Man måtte f.eks. ikke være voldelig og misbruge i huset. Samtidig forventedes det, at alle bidrog med noget frivilligt arbejde. MEDLEMSBLADET LAP døgnpladser et mangetydigt begreb Man gik op i sund mad og renlighed. Signe understregede, at man selvfølgelig ikke direkte kunne importere modellen til Danmark, da forholdene her er anderledes. Det vigtige er imidlertid, at skabe et alternativ til det bestående. Også andre erfaringer fra udlandet kom på banen. Den belgiske by Geel kom til at indgå i diskussionen, da flere af de tilstedeværende havde hørt om byen og dirigent Benny Lihme tilmed besøgt den flere gange. Byen havde en mangeårig tradition, som rakte helt tilbage til år 1200 med at indkvartere psykisk syge privat rundt om hos byens familier. Psykisk syge indgår således som en naturlig del af byens hver dag og bliver ikke set ned på. I debatten indgik det også at det er vigtigt at man indgår i en social sammenhæng. Som Paul Bjergager fremhævde er der over en million singler i Danmark. Og får de det psykisk svært kan konsekvensen meget vel blive stor ensomhed. Michael Krogh fulgte op med et citat fra TV-serien Sams Bar : You wanna come where everybody knows your name. Bolden er givet op til fortsat debat om døgnpladser. Mangel på visioner har vi ikke. Og heldigt nok mangler der heller ikke eksempler på, at tingene kan gøres på en anden måde end de bliver i dag. AF ULF V. OLSEN, REJSEKONSULENT

18 18 MEDLEMSBLADET LAP menneskerettigheder i PsyKiAtrien Endelig er emnet om menneskerettigheder i psykiatrien til debat i offentligheden, dette område i sundhedsvæsenet har alt for længe været et tabu i medierne. Den 10. februar i år sendte Danmarks Radio et dokumentarprogram om overmedicinering af psykiatriske patienter og journalisten interviewede en repræsentant for sundhedsvæsenet. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der nogle helt klare retningslinjer for hvilke doser og hvor lang tid f.eks. benzodiasepiner må ordineres. I denne sag var det særdeles veldokumenteret at behandlerteamet ikke havde fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det kunne være interessant for offentligheden, at få lavet en undersøgelse af hvor mange fejlbehandlede patienter der findes i psykiatrien, og hvilke indberetninger der er lavet på sygehuse og i sundhedsvæsenet generelt. I en konferencerapport, udgivet af Det Etiske Råd om psykiatriske patienters vilkår, kan man bl.a. læse om en undersøgelse der belyser tvangsbehandling i psykiatrien. Undersøgelsen vedrørte 142 tvangsindlæggelser udført på fire år samt tvangsudøvelse ved i alt 340 indlæggelser på knap fire år. Den sidstnævnte statistik omfattede udover tvangstilbageholdelse, 90 indlæggelser hvor der tvangsbehandles samt 205 indlæggelser hvor der udøves fiksering mv. I alt var 128 patienter tvangsindlagt én eller to gange, hvilket skete for 289 ved én eller flere indlæggelser. Dette er vel at mærke en undersøgelse der er lavet for 20 år siden! Hvis man lavede en undersøgelse i dag ville resultatet formentlig være ganske overraskende, bl.a. fordi antallet af tvangsbehandlinger er steget markant. Der findes flere konkrete eksempler på tvangsmedicineringer som er decideret fejlbehandling og de burde hver eneste gang noget sådant sker, indberettes til Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. At dette ikke bliver indberettet, skyldes sikkert dårlig vejledning af patientrådgiveren og Patientklagenævnet eller muligvis fordi den behandlingsansvarlige sygehusmyndighed ikke bruger deres beføjelser i den henseende. Hvordan kan det gå til at offentlige institutioner stort set aldrig indberetter fejlbehandlinger til Sundhedsstyrelsen, når der er relativt mange overtrædelser af psykiatriloven? Og hvorfor overholder sygehusene ikke loven, når de tvangstilbageholder patienter i psykiatrien? Ja, jeg spørger bare. På Viborg Psykiatriske Sygehus er det foregået sådan i årevis uden at nogen på Retsmedicinsk Afdeling har indberettet bivirkningerne af tvangsmedicineringerne til Lægemiddelstyrelsen. Det er min erfaring af afdelingssygeplejerskens behandlings metoder i visse tilfælde ødelægger patienter og krænker deres menneskerettigheder. Sådan har det været på Retspsykiatrisk Afdeling siden 2002, hvor jeg gennem længere perioder har været underlagt et såkaldt skærmningsregime. Jeg kan komme frem med flere eksempler på hændelser som skyldes ubetinget fejlbehandling og som Viborg Psykiatriske Sygehus burde have indberettet til Sundhedsstyrelsen. Efter et møde med min bistandsværge og patientrådgiver i januar 2008 besluttede vi at indberette Viborg Psyk. Sygehus til Sundhedsstyrelsen med den begrundelse at ledelsen i december sidste år tre gange overtrådte psykiatriloven. Den 25. januar i år besvarede Sundhedsstyrelsen indberetningen: De har med skrivelse henvendt Dem til Sundhedsstyrelsen vedrørende nogle hændelser som har fundet sted under Deres indlæggelse på Retspsykiatrisk afdeling i Viborg. Sundhedsstyrelsen forstår således af deres brev, at De ønsker at indberette flere hændelser der udgør overtrædelser af psykiatriloven, og det er præcis hvad jeg og patientrådgiveren påtænker at gøre i nær fremtid, netop pga. den særdeles omfattende fejlbehandling, der er foregået på Retspsykiatrisk afdeling. Vi arbejder i øjeblikket på en erstatningssag mod Viborg Psykiatriske Sygehus og skal i retten den 4. april til det første retsmøde. Sagen er meget principiel og skal danne præcedens for lignede og kommende erstatningssager om fejlbehandling i psykiatrien. Afslutningsvis vil jeg opfordre alle med interesse i psykiatri til at deltage i den offentlige samfundsdebat om menneskerettigheder i psykiatrien. AF OLE CHRISTENSEN, RED. AF INGER-LISS CHRISTOFFERSEN

19 ræset efter sundhed Vi er frie borgere i et demokratisk samfund, eller er vi når det kommer til stykket? Flertalsvælde, tryning af minoriteter kan ofte blive en konsekvens, når det store poltiske apparat er sat i skudstilling. Hele samfundets borgere bombarderes jævnt hen ad vejen med sundhedsapostlenes meniger om, hvad de synes er bedst for os. Fyyyh, du skal holde op med at ryge, det er usundt for dit legeme og det skader dine omgivelser. Kan dæbe står der på pakkerne med tobak, men ikke på flaskerne med Vodka, Rødvin, Whisky og Snaps. Hyklerisk ville jeg mene. 1/3 af Danmarks befolkning dør pga. alkoholmisbrug, og 1/3 af tobak siges der. Der er ikke mange der dør en naturlig død åbenbart. På hurtigtkørende privatbiler og lastbiler ligeså, burde der være store streamers med teksten kan dræbe, men det er der ikke. Køretøjer dræber ved fysisk kontakt, men de fleste dødsfald i forbindelse med køretøjer, er den snigende død og velbevarede hemmelighed, som vi helst ikke vil vide af. Alene i København, 700 dødsfald om året pga. partikelforurening, og så råber en hykler som Henriette Kjær op, når Claus Bondam forsøger at regulere trafikken ind mod byen med rødt lys ved indfaldsvejene. Nogle af dem, der løfter pegefingeren højest overfor tobaksnydere, kører selv i egen bil, med massiv CO2-udledning til følge, og måske er det enddag et af disse misfostre af 4-hjulstrækkere, der drøner rundt i byerne, lidt hævet over andre og med en voldsom kofanger der kan dræbe! Kost, motion, livsstil, fedtfattigt, pæce i fitness-centeret efter arbejdstid, ingen flødeis, slik, ikke svinekød - næh, puha nej, hellere grovbulgur og selleri. Skynde sig hjem til børnene efter fitness - ups kørte en fodgænger over. Shit happends! Slankere og slankere, indtil anorekssien tager over. Hvad bliver der egentlig af livskvaliteten? Og skal vi alle ligne nogle åleslanke modeller med spiseforstyrrelser, der hverken må ryge, drikke eller spise efter lyst.? Der er efterhånden blevet en unødig hetz overfor tobaksfolket. Der kan sagtens være plads til alle, hvis man bare gebærder sig med gensidig respekt og hensyn. PETER GROSS buskampagnen Kører ud i sensommeren På workshoppen for buskampagnen på Landsmødet var der mødt ca. 20 mennesker op. Ulf og John havde udfærdiget en køreplan for buskampagnen, som blev diskuteret og efterfølgende enstemmigt godkendt, hvilket betyder at bussen kører rundt til 20 byer i hele landet i ugerne 35 og 36. Selve konceptet og tematiseringen lå klar på forhånd, da dette var bearbejdet ved et møde i arbejdsgruppen tidligere på året. Tematiseringen om almengørelse af psykiske lidelser, skal formidles på en måde så man fjerner myter, fordomme og tabuisering. Derfor er den positive tilgang, når vi henvender os til den almene borger i byerne, af stor vigtighed. John fremlagde et inspirationsudkast til folder/kampagnemateriale for turen. Folderudkastet blev diskuteret og tilføjelser blev gjort, så dette kan færdigredigeres på næste møde i arbejdsgruppen, som afholdes d. 12 juni. Det blev slået fast at de kommende aftenarrangementer både skal kunne være af politisk og social karakter. Og for at kunne nå at indhente aftaler med politikere og kendisser ol., er der allerede nu et stort arbejde, der skal gøres. De to rejsekonsulenter vil være tovholdere for hele buskampagnen, men da det også i høj grad er op til de enkelte grundforeninger at få diskuteret og indhentet aftaler vedrørende aftenarrangementerne, opfordres I alle til at lade inspirationen få frit spil i de næste uger. Vi ser frem til at høre fra Jer. mandag 25. August Kolding Aabenraa med efterfølgende aften arrangement tirsdag 26. August Århus Horsens med efterfølgende aftenarrangement onsdag 27. August Silkeborg Randers med efterfølgende aftenarrangement torsdag 28. August Viborg Aalborg med efterfølgende aftenarrangement FredAg 29. August Herning Esbjerg med efterfølgende aftenarrangement mandag 1. september Vejle Svendborg med efterfølgende arrangement om aftenen.! tirsdag 2. september Nykøbing F Vordingborg med efterfølgende aftenarrangement onsdag 3. september Næstved Slagelse med efterfølgende aftenarrangement torsdag 4. september Ballerup Hillerød med efterfølgende aftenarrangement FredAg 5. september Nykøbing Sjælland Kalundborg med efterfølgende aftenarrangement (Minihøjskolen) Bemærk at der kan ske ændringer i ovenstående program for buskampagnen. MANGE HILSNER ULF OG JOHN REJSEKONSULENTER I LAP

20 20 MEDLEMSBLADET LAP tak TALE TIL HØRING 5. MARTS Til alle jer som er kommet i dag, og til alle jer der har bakket op om denne demonstration og forhøring, vil jeg blot sige TAK. Mit navn er Steen Moestrup og jeg er medlem af LAP s landsledelse. Var med for 10 år siden til gennem konferencen brugernes stemme at lægge frøet til LAP. Efter 17 forslag til diagnoser og 17 år på medicin, fik jeg beskeden - prøv 5 år uden medicin og vurder så selv om psykiatrien kan hjælpe dig eller har hjulpet dig. Forleden mødte jeg en af mine tidligere behandlere, og hun syntes det var flot, at jeg stadig klarede mig uden dem. Faktisk bemærkede hun at min partner sikkert kunne hjælpe mig bedre end dem. Det handler om at få en tovholder i ens liv. En der forstår en. En der giver tryghed og nærvær. En der forstår og stiller op, når alle andre løber skrigende bort. Gennembrudsprojektet vendte vi på hovedet og fik sat en dagsorden om, hvordan minimerer vi tvangen. Fremfor at se på hvilke mængder af tvang der kunne accepteres. Desværre er det indtil videre lagt på hylden. Det var jo amtsrådsforeningen, der tog initiativet og dermed føler regeringen sig ikke forpligtet til at videreføre dette. Er det kassetænkning eller er der bare modstand mod at helbrede fremfor at gennemtvinge behandling? Arbejdsmarkedsprojektet har LAP sat et kraftigt fingeraftryk på. På sigt kan det være med til at bringe folk med psykiatriske diagnoser tilbage på arbejdsmarkedet. I virkeligheden kommer psykiatribrugeren på sigt til at danne præcedens for, hvordan man forebygger stress og nedslidning på arbejdsmarkedet. LAP ville ikke acceptere gennemtrumfningen af ambulant tvang. Efter mange dialoger og mails tog bl.a. Birte Skårup afstand fra lovforslaget og det faldt til jorden. Pressen skriver stadig om psykisk syges grufulde gerninger, men sjældent omkring de mange positive historier. Det er tankevækkende nu at høre PsykiatrisFonden udtale, at lykkepiller sjældent er løsningen for de lettere til middelsvære deprissioner. Det har LAP sagt i årevis. accepteret, respekteret og har en rolle at udfylde. Erfaringer med depressionsskoler. Undervisning 5 gange 3 timer med en uges mellemrum, giver bedre resultater end god psykoterapi eller lykkepiller. Hvornår erkender man, at det handler om at lære at tackle livet og de udfordringer som der stilles en. Mere end det handler om at gennemtvinge behandling? Psykiatrifonden angiver, at kun 50 % af depressive diagnosticeres korekt hos egen læge. Mon tallet ikke er tilsvarende for andre psykiske lidelser. Men hvem får på sigt det bedste liv? de som FÅr diagnoser eller de som blot KLAre FrisAg uden om PsyKiAtrien? Du bliver stærkere af en nedtur siger et gammelt ordsprog. Mange psykiatriske diagnoser kunne spares, hvis midlertidige psykiske ubalancer blev betragte som naturligt forekommmende i menneskers hverdags liv. I Danmark og andre lande, især i Nordeuropa. Endnu flere ville opnå helbredelse, hvis familien og vennerne blev inddraget i løsningen. Kære politikere: I kan ikke ændre ved fortidens fejl og nedprioritering af det psykiatriske område, på anden vis end ved at opprioritere indsatsen. LAP har givet mig nogle venner, og ikke mindst lejlighed til at dele ud af min viden både til andre brugere, behandlere og ikke mindst politikere. Til brugerne: Tænk ikke på hvad LAP kan give dig, men tænk på hvad du kan berige LAP med. Til behandlerne og de andre ansatte: Tænk på og lyt når LAPperne giver jer viden og erfaring I ikke får på jeres mange interne kurser. Til politikerne: Lad os fra LAP komme til orde, har vi ikke allerede vist betydningen af vores viden og indsats. Det er brugerne, som er eksperter i løsningen af mange af psykiatriens dilemmaer. Det er vores sparring, som kan få tingene sat i et andet lys. Tænk om der i stedet blev plads til tårer, blot en sjælden gang imellem rundt i danskernes hverdags liv. Tænk om det blev tilladt at råbe op og skælde ud, når man koger over af vrede uden at det straks sætter en i bås som sindssyg. Når kun 10 % får hjælp af lykkepiller, hvor mange mon så egentlig får hjælp af psykofamakaen? Hvor mange bliver blot omvandrende spøgelser, eller zombier, som skal have massiv opbakning for blot at være. Socialspsykiatriens mange væresteder giver en plads at være på. Det er vigtigt. Vigtigere er dog at finde en plads i samfundet, hvor man bliver P.t. er der tal som viser, at der anvendes ca. 8 % på psykiatriområdet, hvor andelen burde være 20 %. Hvornår forventer I at indsatsen på området svarer til behovet? Hvorfor er psykiatriske diagnoser stadig de mest udbredte blandt ny udsprungne førtidspensionister? Der er mange i LAP som mener, at psykiatrien bør afskaffes i den form den har i dag. Egentlig burde der være mulighed for at vælge medicinfri behandling, som i politikere faktisk har lovet os. Dette er blot ikke gennemført i praksis.