Plan for risikobaseret redningsberedskab i Roskilde Kommune

Transkript

1 ROSKILDE BRANDVÆSEN Plan fr risikbaseret redningsberedskab i Rskilde Kmmune Risikbaseret Redningsberedskab af Rskilde Kmmune 2013, versin 3 FIGUR 1: [SKRIV BILLEDTEKSTEN] rrrrdfdfd Frmateret: Kapitæler

2 PLAN FOR RISIKOBASERET REDNINGSBEREDSKAB I ROSKILDE KOMMUNE 1. FORMÅL OG BAGGRUND 2 2. RISIKOPROFIL AF ROSKILDE KOMMUNE GENERELLE OPLYSNINGER OM KOMMUNERNE RISIKOPROFIL UD FRA RISIKOIDENTIFIKATION OG RISIKOANALYSE SÆRLIGE RISIKOOBJEKTTYPER OG RISIKOOMRÅDER 7 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR ROSKILDE BRANDVÆSEN PROCESSEN BAG FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU MODEL FOR DET FREMTIDIGE SERVICENIVEAU FOR ROSKILDE BRANDVÆSEN ORGANISATION OG VIRKSOMHED RISIKOSTYRING OG FOREBYGGELSESTILTAG DIMENSIONERING OG MATERIEL STYRING OG OPFØLGNING PÅ DEN RISIKOBASEREDE DIMENSIONERING PROCEDURE FOR STYRING OG OPFØLGNING MÅLSÆTNINGER OG MÅLPARAMETRE 26 Vedlagt: 1) Bilag A: Brandfrebyggelsesstrategi fr Rskilde Kmmune 2) Bilag B: Udrykningssammensætninger 3) Delrapprt 1: Risikidentifikatin 4) Delrapprt 2: Risikanalyse 5) Oplæg til serviceniveau 6) Brandslukningsaftale med Lejre Kmmune 7) Retningslinje fr Afløsning af mandskab 1

3 1. Frmål g baggrund Den 1. september 2005 trådte bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 m risikbaseret kmmunalt redningsberedskab i kraft. De nye regler betyder, at de detaljerede g centralt fastsatte krav til redningsberedskaberne afløses af en dimensinering på grundlag af lkale risikvurderinger. Således er det Byrådet der stadig har det verrdnede ansvar fr, at der kan ydes en frsvarlig indsats md skader på persner, ejendm g miljøet ved ulykker g katastrfer. I henhld til den gældende lvgivning vedrørende brand- g redning, har kmmunerne pligt til at revidere beredskabsplanen fr den risikbaserede dimensinering (RIBD) i det mfang, kmmunen g/eller udviklingen finder det nødvendigt, dg mindst én gang i hver kmmunal valgperide. Den indeværende kmmunale valgperide startede 1. januar 2010 g udløber 31. december Nærværende plan fr risikbaseret redningsberedskab i Rskilde Kmmune, har til frmål at beskrive redningsberedskabet i Rskilde Kmmune, sm det kmmer til at se ud efter implementering af den nærværende risikbaserede dimensinering af beredskabet. Hvr Rskilde Brandvæsen i periden fra januar 2006 til maj 2007påbegyndte arbejdet med henhldsvis risikidentifikatin, (læs: krtlægning, dkumentatin g strukturering af risici i Rskilde Kmmune) g risikanalyse (læs: analyse af de risici, der er identificeret i risikidentifikatinen med henblik på at fastlægge mfanget af kmmunens risici samt efterfølgende at fastlægge relevante udrykningssammensætninger g beredskabsniveauer g udpege relevante frebyggelsestiltag), har Rskilde Brandvæsen siden nvember 2012 påbegyndt en revisin af disse. Resultaterne af dette arbejde er dkumenteret i Delrapprt 1: Risikidentifikatin g Delrapprt 2: Risikanalysen. I dette dkument er knklusinerne inddraget, sm danner grundlag fr frslag til frskellige mdeller fr pbygning af det daglige beredskab, sm præsenteres i det følgende. I frslaget til nyt serviceniveau fr redningsberedskabet i Rskilde Kmmune, sm blev vedtaget den XX. Af Byrådet i Rskilde Kmmune, er der lagt vægt på følgende: 1. Risikidentifikatin 2. Risikanalyse 3. Oplæg til serviceniveau 4. Plitisk fastlæggelse af serviceniveau 5. Praktisk implementering af serviceniveau. Det skal bemærkes, at frslaget til nyt serviceniveau er udarbejdet med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens retningslinjer fr risikbaseret dimensinering. 2

4 Sm understreget i bekendtgørelsens 4, stk. 2 skal frslag til serviceniveau indsendes til Beredskabsstyrelsen med henblik på udtalelse, herunder en vurdering af, m det kmmunale redningsberedskab kan yde en frsvarlig indsats, jf. beredskabslvens 12. Således skal Beredskabsstyrelsen navnlig påse, m der i frslaget til plan, jf. beredskabslvens 25, er sikret verensstemmelse mellem risikprfilen g redningsberedskabets rganisatin, virksmhed, dimensinering g materiel, jf. 2. Beredskabsstyrelsen kan i denne frbindelse indhente supplerende plysninger fra byrådet til brug fr udtalelsen. 2. Risikprfil af Rskilde Kmmune 2.1 Generelle plysninger m kmmunerne Rskilde Kmmune har ca indbyggere g et areal på 212 km2. Der er en infrastruktur hvr dele af kmmunen gennemskæres af Hlbækmtrvejen g jernbanefrbindelserne mellem København, Fyn g Jylland. Der findes 1 nrd/syd gående hvedfærdselsårer g 2 øst/vest gående hvedfærdselsåre. Hlbæk mtrvejen er en af de mest trafikerede mtrveje i landet. Her passerer dagligt p md biler i gennemsnit hele året. Stre dele af kmmunen er dmineret af Rskilde Fjrd, sm danner den sydvestlige grænse mellem Rskilde g Lejre kmmuner. På bligmrådet er der adskillige etagebligmråder (bliger ver 3 etager), sm alle er placeret i den mellemste del af kmmunen i Rskilde by. Der findes enkelte bygninger i den sydlige del af kmmunen i Viby. Den resterende bligmasse er tæt lav med mange enfamiliehuse g hbbylandbrug, samt enkelte erhvervsmæssige landbrug med større besætninger. Derudver har kmmunen flere mindre landsbymråder samt større bysamfund i Viby g Jyllinge. På erhvervssiden har kmmunen mange mindre virksmheder, der er samlet i 4 mindre industrimråder g et mråde, hvr de stre virksmheder er samlet. I industrikvarteret mkring Københavnsvej, stre Hede, er stre udvidelser påbegyndt. I Rskilde Kmmune ligger RISØ, sm tidligere frskede i nukleart materiale. De væsentligste aktiviteter er lukket. Indenfr den nuværende g kmmende planperide har der fundet en gradvis udbygning sted af bligmrådet i Trekrner, Hyrdehøj samt den tidligere Unicn grund. I Rskilde by har der været fretaget en udvidelse af R s trv g den tidligere Andels sil. Hertil kmmer en række udbygninger på bligmrådet i mkringliggende bysamfund. Hlbækmtrvejen er blevet udvidet fra 4 til 6 spr, med en frmdet tiltagende trafik. Ligeledes er Frederikssundsmtrvejen undervejs i prjektfasen. Der fregår frtsat vervejelser m, at linieføringen fr en ny tgfrbindelse til Ringsted skal gå gennem knudepunktet i Rskilde. 3

5 Jyllinge Brandstatin Rskilde Brandstatin FIGUR 1 GRUNDKORT AF ROSKILDE KOMMUNE 4

6 2.2 ÆNDRINGER I RISIKOPROFIL UD FRA RISIKOIDENTIFIKATION OG RISIKOANALYSE Revisin af risikidentifikatin g risikanalyse tilbragt følgende ændringer i risikprfil af Rskilde Kmmune: Data er sammenlignet med periden til g der er tilføjet nye statistikker i periden g Strukturering af risici: Med inspiratin g erfaringer fra arbejdet fra andre kmmuner blev der pstillet 13 hvedkategrier med ptil 8 underkategrier hver især, sm blev denne gang ptalt til 14 hvedkategrier. Denne 14 hvedkategri mfatter vejrlig katastrfer (versvømmelser, strm g snestrm). Ud ver det kategri 13 er udvidet med t yderligere underkategri dvs. højderedning g redning i/på vand. Nye risici i Rskilde Kmmune mfatter udvidelsen af shpping center, KARA g pførsel af Bauhaus g nyt verjrdisk gastankanlæg. Indenfr infrastrukturen er mtrvejsbyggeriet færdiggjrt. Alarmniveau: I periden er der I alt 1569 alarmer (svarende til 1,4 alarm pr. døgn, hvrimd I periden er der I alt 1492 alarmer (svarende til 1,3 alarm pr. døgn) til brand, miljø g redningspgaver. Data indikerer, at der er stigning i samlet antallet af alarmer med 4, 9 %, hvilket primært skyldes stigning i antallet af blinde alarmer. Derimd er der fald I antallet af reelle alarmer. Stigningen i antallet af blindalarmer vurderes at kunne hænge sammen med en stigning i antallet af ABA anlæg. Dg skal det bemærkes at stigningen af blinde alarmer er marginal, i frhld til at, antallet af ABA anlæg er frøget med næsten 60 % i periden. Frdeling mellem pgavetype: Frdelingen mellem reelle alarmer til brand, miljø- g redningspgaver i periden indikerer 678 brandpgaver, 138 miljøpgaver g 172 redningspgaver. I frhld til data i er der fald i brandpgaver (fra 722 til 678), hvrimd der er en stigning i miljø (fra 120 til 138)- g redningspgaver (fra 161 til 172). Alarmfrdeling på året, ugen g døgnet: Der er lidt flere hændelser i smmermånederne pga. en stigning miljø- g redningspgaver i (lækage fra køretøj, trafikuheld, redning i/på vand g anden redningspgave), hvrimd der er lidt flere hændelser i pga. en stigning i brandpgaver (markbrande, brande på åbne arealer g bilbrande i det fri). Mht. alarmfrdeling på ugedage, er der flere hændelser i weekenden end hverdage i tidsrummet g der er få hændelser mellem kl i , hvrimd der er flere hændelser i hverdage end weekenden i tidsrummet g der er få hændelser mellem kl i

7 Typiske hændelsestyper: Der sker fleste hændelser indenfr følgende: Bygningsbrand, typisk brand i etagebyggeri g lejligheder alle i Rskilde by med lille vervægt i sydvestlig del Bilbrand i det fri Brand i cntainer i det fri flest i Rskilde bybebyggelse Mindre naturbrand Skrstensbrand fast tag Bygningsbrand institutin næsten alle sammen i Rskilde bybebyggelse Brand i villa/rækkehus Brand på gårde med g uden dyrehld Mindre spild primært i Rskilde bybebyggelse Færdselsuheld med fastklemte Brande på industrivirksmheder syd fr Rskilde by Branddøde g røgfrgiftede: Der er registreret 11 røgfrgiftede g 2 branddøde i periden frdelt på 10 hændelser. De fleste hændelser er sket i bebelse (privat såvel sm institutin). Hvrimd der er registreret i alt 20 røgfrgiftede g tre branddøde i periden frdelt på 16 hændelser. I denne peride skete fleste hændelser i bebelse privat såvel sm institutin. Tilskadekmst, trafikdræbt, persnpåkørsel jernbane g andet: I periden 2012 er der 3 trafikdræbt, 47 trafiktilskadekmst, 2 persn påkørsel dræbt, 1 var druknet i vand g 1 var reddet ved drukne ulykker i fjrden. Udrykninger frdelt på årsager Brandpgaver: I periden bl.a. de andre årsager ligger vægten på frsæt, ufrsigtighed ved brug af åbne ild, el-installatiner, teknisk årsag g ufrsigtighed ved madlavning. Redningspgaver: I frbindelse med disse pgaver er fleste af udrykninger været indenfr redning ifbm. trafikuheld, anden redningspgaver, redning i/på vand, redning ifbm. tg/skib/flyulykker. Miljøpgaver: Her ligger vægten på lækage fra køretøj, trafikuheld g andet. 1 Data fra er ikke til rådighed. 6

8 Udrykninger til diverse pgaver: Der har været kørt 17 gange fra Særlige risikbjekttyper g risikmråder Det fremgår af GIS-krtanalyserne, at: 1. Områder med kncentratiner af udrykninger er Rskilde bybebyggelse, Svgerslev, Vindinge, Jyllinge g Gundsømagle, Viby g Gadstrup. Disse mråder er vist på krt nedenfr med en angivelse af hændelser i det pågældende mråde. 2. Objekter med mange alarmer er primært institutiner sm plejehjem, psykiatrisk hspital, butikscenter, virksmheder. Disse vises i tabel efter krt ver kncentratiner af alarmer. 7

9 Blinde g falske alarmer: grå Miljøpgaver: grøn Diverse blå Rskilde bybebyggelse Brandpgaver: rød Redningspgaver: gul Svgerslev Brande i bebelse Redningspgaver frdeler sig ver hele jævnt med en lille kncentratin mkring bykernen (FUH med fastklemte, arbejdsulykker g elevatralarmer) Drukneulykker med Fjrden Miljøpgaver: Mindre spild mkring Hlbæk mtrvejen g industrimråderne ABA anlæg - Direkte verførelse Brandpgaver:Brand i villa/rækkehus, Bil/knallert brand i det fri Redningspgaver i frbindelse med FUH Miljøpgaver (mindre spild kendt stf) ABA anlæg - Direkte verførelse 8

10 Vindinge Jyllinge g Gundsømagle Brandpgaver:Brand i villa/rækkehus, Bil/knallert brand i det fri Miljøpgaver (mindre spild kendt stf) ABA anlæg - Direkte verførelse Bygningsbrand - villa/rækkehus Bygningsbrand - Gård FUH - Fastklemte bil ABA anlæg - Direkte verførelse Viby Sjælland Gadstrup El installatiner Brand el-anlæg i det fri Brand - Tg, Gdstg Cntainer i det fri-brand Naturbrand - Skråning/Grøft Bygningsbrand - Udhus -fritliggende Str. frurening - Olie udslip Brand - Bil i det fri Bygningsbrand - Villa/Rækkehus ABA anlæg - Direkt verførelse Skrstensbrande, hårdt tag Bygningsbrand Udhus, fritliggende Bil i træ fastklemt Direkte alarmverførelse Naturbrand- Mark Bygningsbrand Villa/Rækkehusbrand ISL eftersyn - røgudvikling i hus efter lynnedslag fra HFI anlæg Brand bil i det fri 9

11 Objekter med mange alarmer er: Objekt Antal alarmer ( ) Plejehjem Margrethekær 2 26 (3 brande, 1 diverse g 22 blinde/falske alarmer) Skt. Hans, Bserupvej 2 27 (7 brande, 19 blinde/falske alarmer g 1 diverse) RO s Trv 16 (15 blinde/falske g 1 miljøalarm) RAS, Køgevej 7 9 (2 brande, 7 blinde/falske alarmer) NUNC, Kamstrupvej (1 brand, 13 blinde/falske alarmer) Dyrskuepladsen (dyrskue, festival, kræmmermarked), Darupvej Chr. Hansen Labratium, Sønder Ringevej 22 Fjrde psykiatrisk hspital, Reginssygehuset Smedgade 10 5 brande 19 (2 brande, 17 blinde/falske alarmer) 2 blinde/falske alarmer Margrethehjemmet, Brchsgade 1 6 (1 brande, 5 blinde/falske alarm) Nycmed, Langebjerg 1 13 (3 brande, 9 blinde/falske, 1 miljø alarm) Risø, Frederiksbrgvej (3 brande, 26 blinde/falske alarmer) Rskilde Lufthavn, Lufthavnsvej 20 8 (5 redningspgaver, 1 diverse, 2 blinde/falske alarmer) Handelsskle, Bakkesvinget 67 5 (2 brande, 3 blinde/falske alarmer) Lkalcenter Skt. Jørgensbjerg, Møllehusvej 118 Frisklen, Bserup (1 brande, 8 blinde/falske alarmer) 11 (1 brande, 2 diverse g 8 blinde/falske alarmer) KARA, Håndværkevej 70 4 (1 diverse, 3 blinde/falske alarmer) 10

12 Plejehjem Skt. Peders Stræde 7 4 (1 redningspgave, 3 blinde/falske alarmer) Gimle, Helligkrsvej 2 10 (10 blinde/falske alarmer) Plejecenter, Kng Valdemars Vej 79 9 (1 brand, 8 blinde/falske alarmer) Rskilde Biblitek, Drnning Margrethesvej 14 Plejehjem, Drnning Margrethesvej 39 2 redningspgaver 0 Greif, Københavnsvej Stryhns (Vestre Kirkevej 13-19) 4 (2 brande, 2 blinde/falske alarmer) Htel Prindsen (Algade 13) 3 blinde/falske alarmer Hlbækvej Rideskle i Himmelev (Himmelev Bygade 30) Vikingsskibsmuseet (Skt. Claravej) 0 1 blind/falsk alarm Baldersvej 3 Rådhuset (Stændertrvet 1) 3 redningspgaver 9 blinde/falske alarmer Rønnebærparken (2 brande, 22 blinde/falske alarmer) Asterscenteret (Plejehjem, Astersvej 9) 10 blinde/falske alarmer Universitetsvej 2 5 blinde/falske alarmer Sil 1, Maglehøjen (6 brande, 30 blinde/falske alarmer) Slagterisklen (Maglegårdsvej 8) 10 (8 blinde/falske, 2 miljø alarmer) DKI Plast, Erhvervsparken 7, Gadstrup 3 (1 brande, 2 blinde/falske alarmer) 11

13 Ud fra risikidentifikatin g risikanalyse er der udvidet 70 scenarier med yderligere 15 scenarier g pgavesegmentet er blevet udvidet med dykkertjeneste, højderedning/redning samt vejrligkatastrfer. 3. Fremtidigt serviceniveau fr Rskilde Brandvæsen 3.1 Prcessen bag fastlæggelse af serviceniveau På basis af risikidentifikatinen g risikanalysen fik Rskilde Kmmunes beredskabskmmissinen frelagt en række mdeller fr det fremtidige beredskab i Rskilde Kmmune indenfr hvert af følgende elementer: 1. Frebyggelse 2. Statinsplacering, udrykningstider g slukningsmråder 3. Bemandingsniveau 4. Indsatsledervagt 5. Køretøjer g materiel Således blev der pstillet niveauer fr, hvilke af hændelserne i kmmunen, der kan håndteres ptimalt med frskellige niveauer. Af disse niveauer er det følgende, der er relevante i frhld til de bemandingsniveauer (antal mand i første udrykningerne). Prcent andelen er den andel af udrykningerne sm anses fr at kunne klares med mandskabet indikeret sm eks 1+3, hvilket gså blev den valgte mdel (læs: Mdel 1). Statin 1- eller 5- minutter afgangtid Bemandings niveau Statin 1- eller 5- minutter afgangtid Bemandings niveau Rskilde 1-minut ( ) Valgt mdel 1+3 Jyllinge 5-minut Valgt mdel minut ( ) 1+4 Indsatsleder indgår i alle niveauerne. På baggrund af en kapacitetsanalyse, er det vurderingen at en bemanding på henhldsvis 1+3 (1 minut beredskab) g 1+4 (5 minut beredskab) vil være tilstrækkeligt til at håndtere hverdagshændelser. 12

14 3.2 Mdel fr det fremtidige serviceniveau fr Rskilde Brandvæsen Mdellen fr serviceniveau udmøntes i praksis i følgende elementer, sm beskrives hver fr sig i det følgende: a. Organisatin g virksmhed b. Frebyggelsestiltag c. Dimensinering (indsatsledelse, vagthld, udrykningssammensætninger g udrykningstider) g materiel Organisatin g virksmhed Det nuværende kmmunale redningsberedskab er pbygget i henhld til den hidtidige dimensineringsbekendtgørelse fra Byrådet har valgt, at pgaven vedrørende brandslukning m.m. sm hidtil skal varetages af eget kmmunalt beredskab (læs: Rskilde Brandvæsen). Redningsberedskabets målsætning er, at dette skal fremstå sm en prfessinel rganisatin baseret på effektiv g ptimal udnyttelse af de samlede ressurcer, hurtighed g up t date teknlgi, g sm med sit virke kan sikre brgerne et frsvarligt beredskab. Det kmmunale redningsberedskab hører under byrådet med øknmiudvalget sm fagudvalg, ligesm der er nedsat en beredskabskmmissin i henhld til 9 i Beredskabslven. Beredskabskmmissinen varetager den umiddelbare frvaltning af redningsberedskabet. 13

15 Brandvæsnets rganisatin Udver beredskabschefen består den administrative ledelse, sm vist i nedenstående: FIGUR 2 ORGANISATION DIAGRAM FOR ROSKILDE BRANDVÆSEN Brandvæsnets pgaver Rskilde Brandvæsen varetager den afhjælpende indsats i hele Rskilde Kmmune, g sm entreprenør i dele af Lejre Kmmune i frhld til specifikt brandslukning, redning g miljøindsats.. Brandvæsenet udfører afhjælpende pgaver inden fr følgende mråder: Indsatsledervagt Brandslukning Akut uheld med farlige stffer m.v. Bådberedskab/dykkertjeneste Opgaver i frbindelse med vejrlig katastrfer Opgaver i frbindelse med frsyningssvigt (elektricitet g drikkevand) Frplejning g indkvartering, herunder frplejning af indsatspersnale Servicepgaverne er en vigtig faktr fr en rettidig afsendelse af udrykningerne i dagligdagen, idet det er vanskeligt at skaffe persnale på tilkald indenfr nrmal arbejdstid. 14

16 3.2.2 Risikstyring g frebyggelsestiltag Der har gennem de senere år været str fkus på risikstyring g frebyggelsestiltag i Rskilde kmmune. Risikstyring er at betragte sm en væsentlig del af den verrdnede risikledelse i Rskilde Kmmune. Rskilde Kmmune pririterer sikring frem fr frsikring. Kmmunen ønsker sikker drift, hvrfr risikstyring mfatter alle tænkelige tab, både fr hvilke kmmunen har tegnet frsikring samt de tab, der bæres af kmmunen selv. Rskilde Kmmune afsætter årligt 2,7 mi. kr. til frebyggende arbejde. Sm en del af en målrettet indsats har Rskilde Kmmune indkøbt skadesregistrerings-prgrammet ISAP. Målet er at sikre en lettere tilgang til anmeldelse g administratin af skader. Samtidig giver brugen af ISAP et bedre verblik ver skadesstatistik g hændelser, så risikstyringen i højere grad kan målrettes g effektiveres, samt fremskynde indsatsen af skadesfrebyggende tiltag. Rskilde Kmmunes strategi er at etablere ABA-anlæg på samtlige af kmmunens skler i de kmmende år. Der er pt. etableret ABA-anlæg på 7 skler. Fr 2013 er det planlagt at etablere ABA-anlæg på yderligere 3 skler, brandstatinen g bibliteket. Rskilde Kmmune har ligeledes etableret en del røgmelderanlæg i børnehaverne i de fregående år samt pgraderet tyverianlæggene på sklerne i den nrd- g sydlige del af kmmunen. I et knkret tilfælde på en skle, har alarmeringen medvirket til, at en røgudvikling ikke udviklede sig til en større brandskade. Der er ligeledes ydet tilskud til ABA-anlæg på et plejecenter, til brandsikrede døre på rådhuset, ABA-anlæg på Ågerup Biblitek sm er ubemandet, ABA-anlæg på Kvindekrisecentret, videvervågning på tilettet på Stændertrvet, ABA anlæg Rskilde Biblitek samt på brandstatinen. At alle kmmunale institutiner kbles til Rskilde Brandvæsen både tyveri, vide, ABA, tågekanner g røgmeldere. Alle alarmanlæg bliver serviceret i henhld til serviceaftale. I frbindelse med brandeftersyn på sklerne er der ligeledes fkus på andre typer risici, sm bl.a. tyveri. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde hvrvidt tyverialarm, videvervågning, sikring af bærbare pc ere er tilstrækkelig. Efter en grundig vurdering etableres/rådgives m tyverisikringen så den enkelte skle er sikret bedst muligt, udver vervågning kan dette ligeledes være i frm af tågekann eller gitre. 15

17 Skybrudsplan Teknik- g miljøudvalget vil have klimatilpasningsplan suppleret med en skybrudsplan Idet sidstnævnte er under udarbejdelse, vil denne først kunne finde mtale i den næste statusrapprt. Hvr der har været g frtsat er megen fkus på den rbuste kmmune, har Rskilde Kmmune udvidet fkus til gså at mfatte brgeren med henblik på dels at gøre denne mere selvhjulpen, dels at gøre denne i stand til at bidrage til kmmunens rbusthed. Frmålet med at skabe frudsætningerne til at gøre brgerne i kmmunen mere rbuste, er at gøre beflkningen mere selvhjulpne i frhld til såvel frebyggelsen sm med henblik at kunne hjælpe andre brgere (hjælp til selvhjælp) indtil anden hjælp er fremme, sm eksempelvis nødbehandler, eller brandvæsen. I arbejdet med at skabe den rbuste brger handler det m at man sm menneske g persn bliver gd til at klare livets udfrdringer i strt g småt, herunder håndtere frskellige typer af hændelser sm livreddende førstehjælp, elementær brandbekæmpelse etc., disse udfrdringer skal brgerne øve sig i at være rbuste til. I Rskilde kmmune er rbusthed nget, sm udvikles i frhldet til andre mennesker, g i trygge fællesskaber, g det fællesskab hedder Rskilde Kmmune. Rskilde Brandvæsen har i den sammenhæng en række tiltag at tilbyde i frhld til den rbuste brger, g hvrdan rbustheden pnås. Tiltag sm mtalt i følgende: Brandskle Rskilde Brandvæsen laver i samarbejde med Rskilde Kmmune en brandskle. Trin 1 er fr den ældste årgang i børnehaverne. De intrduceres til alarmering 112 g brandbekæmpelse. Det fregår udenfr g der er indlagt lidt leg. Børnehaveklasserne 0 er på trin 2. Det er en verbygning, hvr de intrduceres til alarmering, førstehjælp g brandbekæmpelse (brandslukning g læren m røg). 3. klasserne er på trin 3. De får plevelsen mkring brandbekæmpelse, førstehjælp g fyrværkeri. Her lægges der meget vægt på børnenes deltagelse. De skal selv prøve flere frskellige ting. Der er ca. 800 elever gennem dette frløb hvert år. Prjektet har kørt siden 2008 Brandkadetter - Baggrund: Erfaringer fra SSP samarbejdet viser, at der er et antal unge, sm ikke benytter de eksisterende tilbud i Rskilde Kmmune. I stedet fr at gå i klub laver de unge hærværk g brandstiftelse. Prjektet er startet p august Med initiativet handler det fr Rskilde Kmmune m at udvikle en frebyggende mdel med at uddanne de unge til brandkadetter med henblik på at sikre børn g unge en rlle sm aktive medbrgere. Det er samtidig Rskilde Kmmunes ønske at skabe en sammenhængende frebyggende indsats fr udsatte børn g unge. 16

18 Prjektet frankres på beredskabsstatinen. De øvrige kmmunale aktører samarbejder tæt således tæt med Rskilde Brandvæsen mkring børn unge g den støtte, disse behøver i deres videre frløb. Uddannelsen til brandkadet skal sikre børn g unge en psitiv indgang til et aktivt medbrgerskab g derigennem kmme på ret kurs uden kriminalitet g md frtsat uddannelse. Prjektet giver mulighed fr at styrke den enkelte unges persnlige netværk på tværs af kmmunens ansatte, frivillige g brandmænd ved Rskilde Brandvæsen g brgerne i Rskilde Kmmune. Hér får de unge reelle udfrdringer g mulighed fr at skabe sig selv en rlle sm aktiv medbrger. Visinen er at yde en tidlig g frebyggende indsats verfr de unge. Børnedagen Børnedagen et nyt prjekt sm frivillige tilknyttet Rskilde Brandvæsen har sat i gang sammen med Rskilde Brandvæsen. Det handler m at gøre børn trygge. Børn i alderen 5 14 år har deltaget i et 6-timers arrangement, hvr børnene har leget/deltaget i bl.a. alarmering, førstehjælp, ambulancer, brandbiler m.m. Fyrværkeri på sklerne Rskilde Brandvæsen deltager i den landsdækkende Fyrværkerikampagne (TrygFnden, Sikkerhedsstyrelsen g Sundhedsstyrelsen), hvr der laves frebyggende indsats fr færre fyrværkeriskader g dette sker i kmmunens 5. klasser. Der blev undervist g demnstreret i fyrværkeri 2 x 45 min. på 21 skler (flkeskler g specialskler) i kmmunen. Red Farmr Vi tænker sikkerhed ud ver de kmmunale institutiner. I prjektet Red Farmr i samarbejde med Brandbevægelsen har vi været med til psætte røgalarmer hs brgere i Rskilde Kmmune. Brgerne er fundet i samarbejde med det udekørende persnale i ældreplejen hvr var behvet størst. Sm det lader sig frstå er styrkelsen af de frebyggende tiltag et vigtigt aspekt i udvikling af det risikbaserede brandvæsen, herunder g ikke mindst bibringelse af et øget fkus på beflkningens selvhjulpethed, dvs. ting, beflkningen selv kan gøre fr at pnå en større sikkerhed g tryghed, herunder hvrdan disse på egen initiativ kan sikre sig md versvømmelser ved skydbrud. 17

19 3.2.3 Dimensinering g materiel Det samlede beredskab i Rskilde Kmmune mfattende beredskabsstatinen i Rskilde by g statinen i Jyllinge, g vil kunne håndtere tre mellemstre hændelser, det være sig ild i villa eller fastklemt ved færdselsuheld samtidigt, ligesm gså større hændelse sm gårdbrand samt mindre hændelser sm bilbrand eller mindre spild af et kendt farligt stf vil kunne varetages. Derudver råder Rskilde Brandvæsen (siden 1. marts 2013) ver eget redningsdykkerberedskab, sm kan varetage persnredning under vand, idet Rskilde fjrd med den stadig stigende færdsel kan frudses at udgøre et risikmråde hvr beredskabet er utilstrækkeligt hvis persnen(erne) ikke ligger i verfladen. I frlængelse heraf skal det nævnes, at redningsdykkerberedskabet gså indsættes på anmdning i andre dele af landet, herunder g i særdeleshed Regin Sjælland. I den frbindelse er der indledt samarbejde med SOK m brug af redningshelikpteren på SARROS med vagt i Rskilde Lufthavn. Udrykningstider Udrykningstidsznerne fr brandmandskabet er sm vist nedenfr: FIGUR 3 UDRYKNINGSZONER FOR BRANDMANDSKABET 18

20 Krtet viser, hvr hurtigt brandvæsnet kan rykke ud til de frskellige mråder af kmmunerne Grøn zne er udrykning indenfr 10 min, gul zne er udrykning indenfr 15 min g rød zne er udrykning indenfr 20 min. Beregninger er fretaget ud fra vejstrukturen i kmmunerne baseret på en fremkmmelighed på 80 % af maksimal kørehastighed svarende til 96 km/t på mtrvej, 80 km/t på hvedvej g 64 km/t på landevej g er inklusiv en afgangstid på henhldsvis 1 minut fr Rskilde g 5 minutter fr Jyllinge (tid fra alarmering til køretøjerne kører fra statinen). Ved afsendelse af 1 minuts udrykningen indkaldes deltidsmandskab i beredskab på statinen, således at 1 minuts beredskabet bevares til afsendelse af næste slukningsenhed. 1 minuts beredskabet er således reetableret inden fr 2-4 minutter. Statistisk anses det fr, at der er en frsvindende lille mulighed fr at tilkald af anden slukningsenhed sker indenfr disse 2-4 minutter. I dagtimerne bemander statinspersnalet de resterende slukningsenheder indenfr 1 minut. Beregningerne viser, at det meste af kmmunen herunder Rskilde by er dækket indenfr 10 minutter, g at hele kmmunen er dækket indenfr 15 minutter. Det skal bemærkes, at hastighederne skønnes realistiske, da Rskilde Kmmune har mange natinale veje med mere end 1 kørebane. Hvr der i de sidste fire år har været målsætningen, at minimum 97 % af udrykningerne verhlder disse udrykningstider på henhldsvis 10 g 15 minutter, har det faktiske tal ligget på 98 %. Således fasthldes den hidtidige målsætning at 97 % af alle udrykninger verhlder en udrykningstid på henhldsvis 10 g 15 minutter. Det svarer til, at der er maksimalt ca. 20 udrykninger pr. år, sm ligger ver disse tider. Hver udrykning ver 20 minutter skal afstedkmme en undersøgelse g beskrivelse af frhldende, med henblik på den fremtidige revidering af risikbaseret dimensinering. Slukningsmråder Hidtil har de t statiner dækket det mråde, sm tilhørte hver deres tidligere kmmune. Der lægges p til at videreføre dette, idet det stemmer fint verens med, hvilken statin der kan dække de pågældende mråder hurtigst. Ydermere er der mellem Rskilde g Lejre Kmmuner indgået aftale m varetagelse af redningsberedskabets pgaver i en nærmere afgrænset del af Lejre Kmmune. Indsatsledelse Indsatslederen er Rskilde Kmmunes repræsentant på skadestedet g har således 19

21 ansvar fr g myndighed til at frvalte den tekniske ledelse på skadestedet. I visse tilfælde kan udrykningen afgå uden indsatslederen, hvrved hldlederen vertager det perative ansvar fr indsatsen. Ifølge kapacitetsanalyserne er der 23 % af alarmerne, hvr indsatsleder ikke behøver at køre med. Således vil hldlederen på statinen i Jyllinge i de fleste tilfælde kunne frestå indsatsledelsen. FIGUR 4 INDSATSLEDER I BÅDE ROSKILDE OG JYLLINGE Rskilde brandvæsen har vurderet at i de situatiner hvr hldlederen alene skal varetage den tekniske ledelse på skadestedet, at disse gennemgår Beredskabsstyrelsens kursus: hldleder sm teknisk leder. Rskilde kmmune vurderer at dette vil være tilstrækkeligt fr at hldleder kan varetage pgaven. FIGUR 5 INDSATSLEDER I JYLLINGE FIGUR 6 INDSATSLEDER I ROSKILDE Hertil kmmer en chefvagt, uden vagtfrpligtigelse, sm afstedkmmer, at enten beredskabschefen, eller i dennes fravær, viceberedskabschefen har til pgave at krdinere indsatsen med plitiet samt kmmunikatinen med det plitiske g administrative i kmmunen, samt pressen. chefvagten bestrides uden vagtfrpligtigelse, men med køretøj stillet til rådighed. Vagthld g udrykningssammensætninger Bemandingsniveauerne afspejler, at de t statiner tænkes sm et samlet beredskab med mindre taktiske enheder. Ideen med de taktiske enheder, sm er mindre end de udrykningshld, sm sendes af sted i dag, er følgende: At gøre det perative beredskab mere fleksibelt i udrykningssammensætningerne 20

22 g øge muligheden fr ved større hændelser at sammensætte udrykninger på tværs af flere statiner. At indføre ny teknlgi i slukningsarbejdet til at sikre virksmheder g brgere et bedre g mere effektivt beredskab baseret på hurtighed g teknlgi frem fr stre mandskabsstyrker. At mindske mandskabsfrbruget ved indsatser, hvr alarmens rdlyd muliggør dette. Erfaringer viser, at der i langt de fleste tilfælde er tilstrækkeligt mandskab til at afsende samlet mellem 3 g 4 samtidige udrykninger med frskellig sammensætning. I enkelte situatiner, særligt i ferier g helligdage, har det vist sig vanskeligt at sammensætte udrykninger til de helt stre hændelser eller flere mellemstre hændelser på én gang. Ved at ansætte persnale, der med deres daglige gang på Beredskabsstatinen, er uddannet g til rådighed i dagtimerne er disse hændelser minimeret, men frekmmer 6-8 gange årligt. Behvet fr at supplere med mandskab fra andre kmmuner, støttepunkter, beredskabscentre m.v. pstår mkring 6-8 gange årligt ved særlige stre hændelser hvr beredskabet ikke selv kan klare de større dagligdags hændelser. Det er især når der er behv fr: specialmateriel til afstivning af bygninger vandfrsyning i frbindelse med mfattende bygnings- g naturbrande afløsning i frbindelse med længerevarende bygnings- g naturbrande Rskilde Brandvæsen råder udver 1- g 5.minutberedskabet ver yderligere ressurcer i frm af: 1. En str gruppe af frivillige i beredskabet, bestående af i alt 70 frivillige, heraf 40, sm er i indsatsgruppen, hvraf 1+5 er på frivilligt tilkald. 2. Persnale ansat på beredskabsstatinen, sm er branduddannet g sm kan supplere 1- g 5-minutberedskabet i dagtimerne på hverdage mfatter 1+3 på ( ). 3. Persnale på frivagter ansat i den faste- eller deltidsstyrken, samt dele af ledelsen I perider, hvr der statistisk set er en markant øget udrykningsfrekvens, det være sig i særdeleshed g primært i jul- g nytårsperiden, pnrmeres beredskabet ved indkaldelse af det frivillige beredskab til bemanding af køretøj(er) til øjeblikkelig udrykning. 21