Codans Pensionshåndbog Forord...3. Kapitel 1 - Offentlige pensioner og ydelser...4. Kapitel 2 - Efterløn...14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Codans Pensionshåndbog 2003. Forord...3. Kapitel 1 - Offentlige pensioner og ydelser...4. Kapitel 2 - Efterløn...14"

Transkript

1 Codans Pensionshåndbog Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...3 Kapitel 1 - Offentlige pensioner og ydelser...4 Kapitel 2 - Efterløn...14 Kapitel 3 - Behovstilpassede forsikringsprodukter...18 Kapitel 4 - Renteforsikring (skattekode 1)...36 Kapitel 5 - Ratepension (skattekode 2)...52 Kapitel 6 - Kapitalpension (skattekode 3)...68 Kapitel 7 - Indeksordninger (skattekode 4)...83 Kapitel 8 - Livsforsikring uden fradragsret (skattekode 5)...88 Kapitel 9 - Livsforsikring uden fradragsret, omfattet af reglerne om afgiftspligtig præmier eller bidrag (skattekode 6)...92 Kapitel 10 - Indkomstskattepligtige pensionsordninger, forsikringer m.v.... (skattekode 7) 95 Kapitel 11 - Civilret og pensioner...99 Kapitel 12 - Skattepligt og pensioner Kapitel 13 - Pensionsafkastbeskatningen Kapitel 14 - Oversigtsskemaer Kapitel 15 - Forkortelser og brochurer, udgivet af rådet for dansk forsikring og pension Kapitel 16 - Stikordsregister Appendix - Pensionsbeskatningsloven...152

2 Pensionshåndbog

3 Codans Pensionshåndbog Forord Formålet med Codans Pensionshåndbog er at give Dem et opslagsværk, hvor De har mulighed for hurtigt at skaffe Dem et overblik over en række praktiske og juridiske forhold omkring pensionsordninger. Codans Pensionshåndbog indeholder en gennemgang af såvel pensionsbeskatningsloven som anden lovgivning, det er relevant at tage i betragtning, når man beskæftiger sig med pensionsordninger og personforsikringer i praksis. Indholdet kan derfor undertiden virke noget teknisk. Pensionshåndbogen optrykkes ikke længere i traditionelt bogformat, men kan downloades helt eller delvist fra Pensionshåndbogen kan anvendes privat eller i pensionsrådgiverens virksomhed, men anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af pensionshåndbogen eller dele heraf er i følge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden samtykke fra Codan. udgaven af pensionshåndbogen er udarbejdet af en redaktionskomite bestående af følgende Codanmedarbejdere: Afdelingschef, cand. jur. Underdirektør Juridisk konsulent, advokat Matematisk direktør, cand. act. Socialkonsulent Socialrådgiver Helene Rossing Ivan Christensen Peter Teisen Kim Johansen Lis Vilhof Søren Egens Petersen Redaktionen af Pensionshåndbogen er afsluttet den : Der er ind til januar 2004 ikke sket ændringer i Pensionsbeskatningsloven. Pensionshåndbogen vil derfor først blive a jourført ca. 1. marts 2004, hvor en række væsentlige lovændringsforslag forventeligt er vedtaget. Årsvariable værdier er derfor ind til da de for gældende. Venlig hilsen Per Klitgård Direktør

4 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 4 Kapitel 1 - Offentlige pensioner og ydelser Indledning Når man skal vurdere, hvor stor en pensionsordning man har behov for at tegne, er det naturligvis ikke uden interesse at se, hvor meget der (kan) udbetales fra det offentlige. De offentlige pensioner og ydelser er - ligesom de privattegnede ordninger især indrettet med henblik på at sikre en vis grad af forsørgelse i alderdommen, og ved sygdom/invaliditet. Nedenfor bringes en kort gennemgang af de offentlige pensioner og sociale ydelser, som er relevante i forbindelse med tegning af private pensionsordninger. Ældres muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet Folkepension Når man fylder 65 år, har man ret til folkepension, hvis man er fyldt 60 år d. 1. juli 1999 eller senere. Er man fyldt 60 inden 1. juli 1999, kan man først få folkepension, når man fylder 67 år. Hvilke bestanddele består folkepensionen af, pr. 1. januar : Grundbeløb Pensionstillæg kr. årligt kr. til enlige årligt kr. til gifte/samlevende årligt Grundbeløbet indtægtsreguleres kun hvis folkepensionisten har en arbejdsindtægt på kr. for enlige kr. for gifte Folkepensionens grundbeløb nedsættes med 30% af den opgjorte arbejdsindkomst, der overstiger fradragsbeløbet. Grundbeløbet bortfalder, hvis man som enlig har en arbejdsindtægt på kr. og som gift på kr. Overgangsregler Personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar, og som umiddelbart inden overgang til folkepension har modtaget førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer disse særlige tillæg som 65- og 66- årige. Hvilke/t tillæg, der bevares, afhænger af, hvilken type førtidspension, der var tilkendt umiddelbart før overgangen til folkepension. Fleksydelse Man kan få fleksydelse, hvis man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60- årig, når man har været i fleksjob eller venter på at blive visiteret til et fleksjob. (Se side 9 vedr. fleksjob). Det er desuden en betingelse, at man bor i Danmark, Grønland, Færøerne eller andet EU/EØS land. Man skal ligeledes have fået indberettet værdien af pensionsformuen. Det er et krav, at man har indbetalt fleksydelsesbidrag i 25 år indenfor de sidste 30 år. Der er særlige regler, hvis man ikke kan nå at indbetale

5 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 5 Pensionsordninger Arbejde fleksydelsesbidraget i 25 år, men har været medlem af en arbejdsløshedskasse/har indbetalt efterlønsbidrag før 1. april Fleksydelsen er på 91% af max sygedagpengesatsen svarende til kr pr. måned i. Ordningen er frivillig. Hvis man fravælger fleksydelsesordningen, bliver bidraget som hovedregel overført til en pensionsordning. Udbetalinger fra pensionsordninger modregnes i fleksydelsen efter samme principper som ved efterløn (se side 14). Man kan desuden frivilligt indbetale et ATP bidrag. Man kan godt have ustøttet erhvervsarbejde samtidig med fleksydelsen. Fradrag for arbejdsindtægter sker forholdsmæssigt afhængigt af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Der gælder særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger kan fås i Arbejdsdirektoratets hjemmeside ATP ATP Arbejdsmarkedets tillægspension er en obligatorisk og lovpligtig pensionsordning for alle lønmodtagere. Ordningen bliver finansieret af bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Egenpension Er man fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan man efter ansøgning få udbetalt ATP, fra man fylder 65 år. Hvis man ønsker at få udbetalt ATP før det 67. år, nedsættes pensionen med 10% pr. år. Hvis man ønsker at få udbetalt ATP efter det fyldte 67. år forhøjes pension med 0,8% pr. måned, for pension optjent før 1. januar 2002, men ikke ud over 70 år. Fra 1. januar 2002 er forhøjelsesprocenten 0,6 pr. måned. Hvis man ønsker ATP udbetalt før 67. år nedsættes pensionen med 0,8%, for pension optjent før 1. januar 2002 og med 0,6% pr. måned fra 1. januar Egenpension, der er livsvarig, udbetales som hovedregel i form af en løbende ydelse. Den løbende egenpension udgør i max kr. pr. år. Ægtefælle- og samleverydelse Ydelsen til ægtefælle og samlever ved dødsfald er uafhængig af den afdødes alder. Ydelsen vil fra 1. januar 2002 være et engangsbeløb på i gennemsnit kr. Samlevere skal indsætte hinanden skriftlig til ATP som modtager af denne ydelse. Det er en betingelse, at samlivet har stået på mindst 2 år forud for dødsfaldet. Børneydelse Udbetales der et engangsbeløb på i gennemsnit kr. til hvert af afdødes børn under 21 år. Hvis barnet er under 18 år, udbetales beløber til barnets værge. Det er en betingelse, at der har været indbetalt bidrag af medlemmet i sammenlagt mindst 2 år. Engangsbeløbet udbetales efter anmodning fra efterlevende ægtefælle/ samlever eller barn.

6 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 6 Særlig pensionsopsparing (1% ATP) L 108 af Indbetaling til firmapension Den særlige pensionsopsparing Den midlertidige pensionsopsparing på 1%, der blev indført i 1998, er - med visse justeringer - ved lov nr. 468 pr gjort permanent fra Indbetalingen er fortsat 1% af lønnen. Hvor den enkelte bidragyder med den midlertidige pensionsopsparing får godskrevet hele bidraget vil man med den særlige pensionsopsparing højst få godskrevet et beløb, der svarer til det fulde almindelige ATP-bidrag. Det vil derfor medføre en omfordeling. Indbetalingerne indsættes på særskilte konti for den enkelte bidragyder. Bidraget på 1% til særlig pensionsopsparing betales ikke af indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret. Den særlige pensionsopsparing udbetales månedsvis fra det fyldte 65. år over en periode på 10 år. Dog 67 år for personer født før 1. juli Ved dødsfald udbetales kontoens indestående dog til dødsboet som et engangsbeløb. Den midlertidige pensionsopsparing, der er indbetalt for 1998, udbetales som et engangsbeløb, når kontohaveren fylder 67 år eller ved død forinden som et engangsbeløb til dødsboet. Yderligere oplysninger: ATP Huset Kongens Vænge Hillerød Telefon Førtidspension Personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar, er omfattet af de»gamle regler«. Søges der efter 1. januar om forhøjelse eller ændring af»den gamle førtidspension«, gælder de gamle regler stadig - se afsnittet om disse. De nye regler Har man søgt førtidspension efter 1. januar, bliver ens sag behandlet efter»de nye regler«. Det er kommunen, der tager stilling til, om man opfylder betingelserne for at få førtidspension. Hvornår kan man få førtidspension? Man skal være år. Arbejdsevnen skal være varigt nedsat. Nedsættelsen af arbejdsevnen skal være af et sådant omfang, at man - uanset mulighederne for støtte, f.eks. fleksjob - ikke vil blive i stand til at være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Ved»arbejdsevne«forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse. Arbejdsevnen er et dynamisk begreb, der forandres i takt med, at kravene for at kunne udføre arbejdsopgaverne ændrer sig. Det afgørende er, hvad man kan - eller kan bringes til at kunne.

7 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 7 Man kan først få førtidspension, når arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Vurderer kommunen, at man kan blive selvforsørgende gennem aktivering, revalidering eller ved et fleksjob, så kan man ikke få førtidspension. Kommunen vurderer ens arbejdsevne ud fra en ressourceprofil, der er en samlet beskrivelse og vurdering af ens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer. Kommunen laver ressourceprofilen på grundlag af en eller flere samtaler med ansøgeren. Og dennes egen opfattelse af ressourcerne skal fremgå af ressourceprofilen. Ressourceprofilen Ressourceprofilen indeholder 12 elementer: 1. Uddannelse - her beskrives de formelle kompetencer, der er opnået gennem skole, uddannelses- og kursusforløb. 2. Arbejdsmarkedserfaring - de formelle og uformelle kompetencer, man har fået ved jobmæssige funktioner. 3. Interesser - fritidsinteresser, som kan anvendes eller udvikles i forhold til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 4. Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab - ens gode eller dårlige forudsætninger for at fungere på arbejdsmarkedet og tackle konflikter. 5. Omstillingsevne - de erfaringer, man har opnået med at tilpasse sig og fungere i nye og uvante sammenhænge. 6. Indlæringsevne - ens evne til at lære nyt. 7. Arbejdsrelevante ønsker - ens egne ønsker til uddannelse og beskæftigelse. 8. Præstationsforventninger - de positive og negative forventninger, man selv har til at kunne fungere på arbejdsmarkedet. 9. Arbejdsidentitet - de forestillinger, man selv har om at have et arbejde i fremtiden. 10. Bolig og økonomi - om man har en base til at kunne fungere på arbejdsmarkedet. 11. Socialt netværk - om man har opbakning i hjemmet eller omgangskredsen til at få en fast tilknytning på arbejdsmarkedet. 12. Helbred - evt. fysiske eller psykiske lidelser og ens egen oplevelse af helbre det. Frister Pensionssagen indledes, når de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet, og der er dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres varigt. Kommunen skal træffe afgørelse om pension senest 3 måneder efter dette tidspunkt.

8 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 8 Beløb Gifte og samlevende får Reelt enlige får Beløbet er skattepligtigt kr. om året brutto kr. om året brutto. Fradrag i ægtefællens/samlevers indtægt Når ægtefællen/samlevers årsindtægt er opgjort fratrækkes kr. Ægtefællens indtægt kan dog højst indgå med kr. Fradrag i samlede indtægt Når pensionistens og ægtefællens samlede års indtægt er opgjort, sker der et fradrag på kr. Enlig har et fradrag på kr. på årsbasis. Beløbsgrænser Pensionist gift/samlevende med ikke pensionist Er der samlede indtægt mellem kr. og kr., nedsættes pensionen med 30%. Pensionen bortfalder, hvis indtægten er over kr. Der gælder særlige regler, hvis man som førtidspensionist er gift/ samlevende med en pensionist. Enlig Hvis indtægten er i intervallet kr. nedsættes pensionen med 30%. Pensionen bortfalder hvis indtægten er over kr. Kontakt kommunen for en beregning af pensionen. Man kan også beregne pensionen på Nødvendige merudgifter Har man en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan man søge kommunen om at få dækket nødvendige merudgifter. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Der kan kun ydes tilskud til merudgifter, når de skønnede merudgifter er på mindst kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet ydes med et basisbeløb på kr. pr. måned. Der er mulighed for at få et større tilskud, hvis man har udgifter på over kr. pr. måned. Kontakt kommunen om mulighederne. ATP Får man tilkendt førtidspension efter 1/1-, er det obligatorisk at indbetale til ATP. Man skal selv betale 1/3 af bidraget - staten indbetaler resten. Kontakt ATP for yderligere oplysninger, eller læs mere på

9 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 9 De gamle regler Hvis man har fået tildelt førtidspension før 1. januar, er man omfattet af de gamle regler. De er i kort form sådan: Højeste førtidspension Højeste førtidspension fik man, hvis man var mellem 18 og 59 år, og ens generelle erhvervsevne af helbredsmæssige grunde var nedsat til det ubetydelige. Mellemste førtidspension Mellemste førtidspension fik man, hvis man var mellem år, og ens generelle erhvervsevne af helbredsmæssige årsager var nedsat med 2/3 eller mere, eller hvis man opfyldte betingelserne for at opnå højeste førtidspension, men var mellem 60 og 64 år. Forhøjet almindelig førtidspension Forhøjet almindelig førtidspension fik man, hvis man var mellem 18 og 59 år og ens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen pga. helbredsmæssige/ og eller sociale årsager eller af sociale årsager. Almindelig førtidspension Almindelig førtidspension fik man, hvis man var mellem 60 og 64 år, og ens generelle erhvervsevne var nedsat mellem halvdelen og 2/3 eller mere af helbredsmæssige årsager eller ens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige og sociale årsager, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold eller af sociale og helbredsmæssige årsager. Personlige tillæg Pensionister hvis økonomiske forhold er særlige vanskelige kan i bopælskommunen søge personlige tillæg. Som enlig må man (2002) have en indtægt ud over pensionen på kr. og for gifte/samlevende kr. årligt. De personlige tillæg bortfalder, når indtægten overstiger kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende pr. år. Hvis man har en likvid formue, indgår den desuden i kommunens vurdering. Det skal bemærkes, at socialministeriet som følge af aftalen mellem regeringen og kommunernes Landsforening henstiller til at kommunerne anvender en formuegrænse på minimum kr. pr. husstand ved tildeling af personlige tillæg.

10 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 10 Helbredstillæg Helbredstillæg dækker 85% af pensionistens egne udgifter til ydelser det er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Helbredstillægget udbetales afhængigt af pensionistens indtægter ved siden af pensionen. Hvis pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mere end kr. udbetales helbredstillægget ikke. Man skal søge om helbredstillægget i kommunen. Sygedagpenge Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Ydelser ved sygdom Lønmodtagere Sygedagpenge ydes som erstatning for tab af indtægt ved arbejdsudygtighed p.g.a. sygdom eller tilskadekomst. Hvis man ikke får løn under sygdom, har man ret til dagpenge fra arbejdsgiveren. Man skal have været ansat i de sidste 8 uger og have arbejdet i mindst 74 timer inden for denne periode for at få udbetalt sygedagpenge fra sin arbejdsgiver (beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver). Hvis man ikke opfylder betingelsen for at få dagpenge fra arbejdsgiveren, kan man få dagpenge fra kommunen, når man har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger. Det er desuden en betingelse, at man indenfor nævnte periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Maximumbeløb Sygedagpengenes størrelse Dagpengene beregnes på grundlag af den timeindtægt, lønmodtageren ville have haft, hvis han ikke var blevet syg. Dagpengene kan pr. 1. januar højst udgøre kr. brutto pr. uge. Frivillig sikring Selvstændige Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan tegne en frivillig forsikring og derved sikre sig dagpenge i de 2 første uger af sygeperioden. Det er en betingelse for at få ret til dagpenge fra første fraværsdag, at der betales en forhøjet præmie. Hvis den selvstændige ikke har betalt den forhøjede præmie, vil der først kunne betales dagpenge efter 3 dages sygdom. Forsikringen kan tegnes med: fuld dækning, som svarer til det beløb, man selv kan modtage i dagpenge (maksimumsydelse) 2/3 dækning, som svarer til 2/3 af det beløb, man selv kan modtage i dagpenge (minimumsydelse). Hvis man har tegnet en forsikring, har man altid ret til minimumsydelsen, også selv om man ikke har indgivet selvangivelse. Derudover har man ret til højere beløb fra første sygedag, hvis en dokumenteret arbejdsfortjeneste berettiger til det, dog højst dagpengenes fulde beløb. Retten til minimumsydelse omfatter ikke alene de 2 første uger, som den frivillige forsikring dækker, men også de efterfølgende sygeuger samt fravær som følge af fødsel og adoption.

11 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 11 Tidsbegrænsning Beskæftigelseskrav Der gælder samme tidsbegrænsning som for lønmodtagere. Der skal inden for de sidste 12 mdr. have været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 mdr., heraf den seneste måned forud for fraværsperioden. Udbetalingen af sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan ligesom til lønmodtagere max. udgøre kr. brutto pr. uge. Delvis uarbejdsdygtighed Tidsbegrænsning Forlængelse af sygedagpenge Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere kan få nedsatte dagpenge, når lægen skønner, at arbejdet kan bestrides delvist. Selvstændige kan få nedsatte dagpenge, hvis lægen skønner, at man kun kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Der stilles ikke krav om forudgående fravær. Der kan indenfor en periode på 18 måneder højst udbetales dagpenge i sammenlagt 1 år. Refusion til arbejdsgiveren på nær for de to første uger skal medtages. Forlængelse af dagpengeperioden ud over den almindelige varighedsbegrænsning kan ske, hvis en af betingelserne er opfyldt: Når det må anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning for at klarlægge arbejdsevnen. Dagpengene kan forlænges i op til to gange 13 uger. Det må anses for overvejende sandsynligt, at revalidering iværksættes og Kommunen skal inden for 6 måneder have iværksat forrevalidering Den pågældende er under eller venter på lægebehandling, og når det efter en lægelig vurdering sikkert kan forventes, at man inden for 26 uger kan genoptage sit arbejde i fuldt omfang Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod følger efter arbejdsskade, indtil arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af arbejdsevne Når der er påbegyndt en sag om førtidspension Særlige omstændigheder taler herfor Ved alvorlige lidelser, uden helbredsudsigt kan sygedagpengene forlænges uden begrænsning Ved beregning af sygedagpengeperioder, ses der bort fra den periode, hvor dagpengemodtageren venter på behandling på offentligt sygehus, hvis perioden eller en del af den strækker sig ud over varighedsbegrænsningen. Ingen modregning Hvordan er samspillet med forsikringsydelser? Der sker ingen nedsættelse af sygedagpenge, selv om disse udbetales sammen med en løbende forsikringsydelse. Lov om aktiv socialpolitik Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Der lægges således op til en tidlig indsats fra kommunernes side.

12 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 12 Størrelse Revalideringsydelsen udgør i kr. brutto pr. måned til personer over 25 år og kr. pr. måned til unge under 25 år. Beløbet er uafhængigt af en evt. ægtefælles indtægt. Ydelsen kan højest gives i 5 år. Det er kommunen, der skal godkende et revalideringsforløb. Det er en forudsætning, at der er tale om en realistisk revalideringsplan. Nedsættelse af revalideringsydelsen pga. udbetalinger fra forsikringer Der sker fradrag i revalideringsydelsen for løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger. Fradraget sker i forhold til hidtidig arbejdsindtægt. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger hidtidige løn. Kontanthjælp Kapitalpensioner og anden opsparing Som hovedregel er det en betingelse for at få kontanthjælp, at hverken ansøgeren eller ægtefælle har formue. Kommunen skal dog i en sammenhængende periode på 6 måneder se bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Efter udløbet af karensperioden skal kommunen se bort fra formue i form af kapitalpension m.v. som ikke overstiger kr. pr. person. Det betyder, at kommunen ser bort fra kr., uanset hvem af ægtefællerne, der har opsparingen. Fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Man skal være under 65 år. Der skal være tale om en varig begrænsning i arbejdsevnen. Man må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Mulighederne for revalidering, aktivering, og f.eks. omplacering på arbejdspladsen skal være afprøvet medminde dette er åbenbart formålsløst. Man må ikke modtage førtidspension. Lønnen fastsættes efter den gældende overenskomst på området. Fleksjob skal som udgangspunkt tilbydes på fuld tid. Arbejdsgiveren får et tilskud svarende til 1/2 eller 2/3 af den lokale mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde afhængig af hvor meget arbejdsevnen er nedsat. Ledighedsydelse Kommunen har pligt til at skaffe fleksjob til personer, der er visiteret til et fleksjob. Der udbetales ledighedsydelse på kr pr. måned fra det tidspunkt, hvor man er visiteret til et fleksjob, og indtil den første ansættelse. Økonomisk hjælp og serviceydelser Der gælder 4 love på området: Lov om aktiv socialpolitik, der omhandler kontanthjælp, revalidering, skånejob med løntilskud og lov om kommunal aktivering. Lov om fleksydelse, hvor reglerne om fleksydelse er beskrevet. Lov om social service, der omhandler børne- og ældre området. Lov om retsikkerhed og administration, der omhandler ankevejene.

13 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 13 For nærmere information henvises til bogen Sociale ydelser, der udgives af Forsikringsoplysningen, Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet Statens Information www. danmark.dk og Kommunedata

14 Efterløn Codans Pensionshåndbog Kapitel 2, side 14 Kapitel 2 - Efterløn Med virkning fra 1. juli 1999, er folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Det betyder samtidig, at efterlønsperioden er ændret, således at man max. kan få udbetalt efterløn i perioden fra man er 60 til 65 år. Dette gælder for alle der fylder 60 år 1. juli 1999 eller senere. Betingelser for ret til efterløn Som betingelser for ret til efterløn kræves som hovedregel: Medlemsskab af en A-kasse i mindst 25 år indenfor de seneste 30 år Man skal have fået udstedt et efterlønsbevis Man skal være rask på det tidspunkt hvor efterlønsbeviset udstedes Man skal have indbetalt et særligt efterlønsbidrag fra eller i mindst 25 år Man skal i efterlønsperioden fortsat være medlem af A-kassen Da dette kun er hovedreglerne skal man altid henvende sig i A-kassen for at sikre sig, at man er berettiget til efterløn. Det er også A-kassen der udsteder efterlønsbeviset. På efterløn som 60 årig På efterløn som 62 årig Efterlønssatser Der er to satser i den nye efterlønsordning. Sats 1 gælder for de personer der vælger at gå på efterløn mindre end 2 år efter at efterlønsbevis er blevet udstedt, hvilket typisk vil være ved alder 60. Denne sats, der vil være gældende i hele efterlønsperioden udgør i kr. Sats 2 gælder for de personer der først vælger at gå på efterløn mere end 2 år efter at efterlønsbevis er blevet udstedt, hvilket typisk vil være ved alder 62. Denne sats, der vil være gældende i hele efterlønsperioden udgør i kr. De nævnte satser gælder for personer der har været fuldtidsforsikrede, og vil blive nedsat for personer, der har været deltidsforsikrede. Feriegodtgørelse Arbejde Pensioner Indtægter der nedsætter efterlønnen Feriegodtgørelse optjent inden man går på efterløn og kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Man må arbejde ubegrænset i efterlønsperioden. Der foretages fradrag i efterlønnen time for time, dvs. en times efterløn for en times arbejde. Fradraget udgør 77 kr. pr. time hvis man modtager efterløn med den lave sats og 84 kr. pr. time, hvis man modtager efterløn med den høje sats. Der gælder særlige regler for selvstændige. Pensionsordninger, såvel private som arbejdsgiverordninger, kan medføre fradrag i efterlønnen. Hvis arbejdsgiveren kun har en postkassefunktion og ikke bidrager til pensionsordningen, kan den sandsynligvis betragtes som en privatordning.

15 Efterløn Codans Pensionshåndbog Kapitel 2, side 15 De nærmere regler, om fradrag for pensionsordninger, fremgår af skemaet. Skema - reglerne i hovedtræk Skemaet er vejledende og gælder kun personer, der er fuldtidsforsikrede. Den endelige beregning skal foretages af A-kassen. A-kassen eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan også oplyse om, hvorvidt en ordning kan betragtes som en privat eller arbejdsgiverordning. Privat ordning Arb. giver ordning Privat ordning Arb. giver ordning Overgang til efterløn mindre end 2 år efter udstedelse af efterlønsbevis, typisk ved alder: 60 år Udbetlingstidspunkt for ordning samtidig med efterløn eller først fra 65 år samtidig med efterløn først fra 65 år Løbende livsvarige udbetalinger (80% af ydelse ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn 50% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn (80% af ydelse ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn Ophørende livrenter (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn 50% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn 50% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn Overgang til efterløn mere end 2 år efter udstedelse af efterlønsbevis, typisk ved alder: 62 år Udbetalingstidspunkt for ordning samtidig med efterløn eller først fra 65 år samtidig med efterløn Løbende livsvarige udbetalinger Ophørende livrenter % af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn 55% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn 55% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn først fra 65 år Ratepension Kapitalpension (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn Ratepension Kapitalpension 0 *) Bundfradraget for udgør i kr., i kr., i kr., og i kr. Bundfradraget udgør fra og frem kr. Bundfradraget gælder i hele efterlønsperioden.

16 Efterløn Codans Pensionshåndbog Kapitel 2, side 16 En efterlønsmodtager har kun ét bundfradrag, uanset om han har en eller flere ordninger. Har en efterlønsmodtager flere ordninger og udnyttes bundfradraget fuldt ud på én ordning, skal der ikke foretages bundfradrag ved beregning af øvrige ordninger. Eks.: Efterløn som 60 årig i år, arbejdsgiverordning, kapitalpension med kr. i depot. Årlig modregning beregnes således: 5% af = bundfradrag = % af = kr. i årlig modregning. Præmieordning Der er indført en præmieordning for personer, der vælger at gå senere på efterløn. Personer der arbejder i mere end 2 år efter efterlønsbevisets virkningdato, optjener præmie. Præmie optjenes herefter ved at arbejde i mindst 481 timer, der svarer til arbejde i et fuldt kvartal. For hver 481 timer udløses en præmie. Arbejder man således deltid (18 timer) vil man skulle arbejde i 2 kvartaler for at udløse en portion præmie. Præmien udgør 6 % af dagpengenes højeste beløb på årsbasis. Præmien for 481 timers arbejde svarer til kr. for fuldtidsforsikrede (). Der kan højest udbetales præmie for 12 kvartaler (mellem alder 62 og 65). Den højeste præmie fås som fuldtidsforsikret ved 12 gange 481 timers arbejde svarende til kr. (). Præmien udbetales af arbejdsløshedskassen som en kontant skattefri godtgørelse efter det fyldte 65. år. I tilfælde af dødsfald udbetales præmien til dødsboet. Muligheden for at optjene præmie påvirkes ikke af, at en eventuel pensionsopsparing i øvrigt ville have betydet, at efterlønnen var blevet bortreguleret. Der vil således i denne situation alligevel kunne optjenes præmie. Ved førtidspensionering Ved fraskrivning af ret til efterløn Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Der er ret til at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, enten hvis man inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension eller hvis man dør inden det fyldte 65. år. Har man både ret til tilbagebetaling og optjent præmie, vælger man selv det mest favorable beløb. Ved tilbagebetaling som følge af tilkendt førtidspension eller død skal betales en afgift på 30%. Det gælder også, selv om den berettigede ikke har udnyttet fradragsretten. Herudover kan alle, som skriftligt anmoder A-kassen om det inden det fyldte 65. år, få bidraget tilbagebetalt, hvis de samtidig hermed fraskriver sig retten til efterløn. For personer, der ikke er fyldt 60 år gælder, at beløbet skal overføres til en skattebegunstiget pensionsordning, som er led i ansættelsesforhold, bortset fra ATP. Har man ikke en skattebegunstiget pensionsordning, der er led i ansættelsesforhold, eller er det ikke muligt at foretage engangsindskud på ordningen, skal beløbet overføres til en bestående eller nyoprettet skattebegunstiget privattegnet pensionsordning. (Bidraget kan også overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning - i så fald fratrækkes en afgift på 60% inden overførslen).

17 Efterløn Codans Pensionshåndbog Kapitel 2, side 17 Skatteregler Selve overførslen af bidraget fra efterlønsordningen til pensionsordningen er skatteneutral, dvs. man kan ikke fratrække overførselsbidraget på selvangivelse og man skal ikke betale skat/afgift ved overførslen. Når beløbet skal udbetales fra pensionsordningen, vil der gælde de skatteregler, der er gældende for pågældende pensionordning. Er der således tale om en udbetaling før det 60. år, vil der skulle betales 60% afgift. Er bidraget overført til en kapitalpensionsordning, og sker udbetalingen ved det 60. år, er afgiften 40%. Er bidraget overført til en rateeller renteordning, skal der betales indkomstskat. For personer, der er fyldt 60 år gælder, at beløbet udbetales kontant. I disse tilfælde sker der beskatning som personlig indkomst. Samme regel gælder for personer, der ophører med indbetaling uden at have anmodet om overførsel til en pensionsordning senest 6 år efter at være ophørt med at indbetale. Udbetalingen sker tidligst ved det 60. år. Ret til tilbagebetaling bortfalder i denne situation ved det fyldte 66. år. Det beløb, man kan få overført eller udbetalt, vil på overførsels- eller udbetalingstidspunktet blive reguleret på baggrund af den aktuelle dagpengesats. Man skal altid kontakte A-kassen for nærmere oplysning om reglerne for efterløn. Mange forhold, som f.eks. allerede udbetalt delpension, overgangsydelse eller tidligere/nuværende drift af selvstændig virksomhed kan gøre, at billedet forandrer sig. Oplysninger kan også fås ved henvendelse til Arbejdsdirektoratet, telefon ,

18 Behovstilpassede Forsikringsprodukter Codans Pensionshåndbog Kapitel 3, side 18 Kapitel 3 - Behovstilpassede forsikringsprodukter Forsikringsformål Alle forsikrings- og opsparingsordninger oprettes med henblik på at kunne løse eller lette den økonomiske side af - mulige - fremtidige hændelser. Det gælder uanset om disse hændelser er forudsete eller ej, og om de er ønskede eller frygtede. De fleste skattebegunstigede pensionsordninger har til formål at sikre ejeren af ordningen og/eller dennes familie økonomisk ved pensionsalderens indtræden, og/eller i tilfælde af sygdom, invaliditet eller død. Behovet for forsikringer kan imidlertid også opstå under andre omstændigheder, hvor det er nærliggende at sikre sig selv og sin familie eller eventuelt sin virksomhed økonomisk gennem forsikring. En række af disse ordninger vil blive gennemgået nedenfor. Fælles for dem alle er, at de typisk er rettet imod en bestemt hændelse/et bestemt formål, eller henvender sig til en bestemt kreds af personer. Fælles for de fleste af dem er endvidere, at de ikke indeholder noget opsparingselement, men er rene risikoforsikringer, og typisk ikke er fradragsberettigede i medfør af PBL. Virkemåde Krydslivsforsikring Forsikringsteknisk er der tale om to kapitalforsikringer uden fradragsret - typisk to risikoforsikringer - der udbetales ved dødsfald. Personerne A og B tegner hver en forsikring på hinandens liv. Eksempel: Forsikring 1 Forsikring 2 Forsikringstager A B Forsikrede B A Begunstigede B A B afgår ved døden. Forsikring 1: Da B er død, udbetales forsikringssummen til A. Det er A, der ejer for-sikringen, og der skal derfor hverken betales skat eller dødsboafgift af forsikringssummen. Forsikring 2: Da forsikringstager er død, arver A i kraft af begunstigelsen retten til at videreføre forsikringen som ejer. Der skal betales dødsboafgift af den værdi, forsikringen har ved evt. tilbagekøb eller på udbetalingstidspunktet. Værdien opgøres først på udbetalingstidspunktet. Den udbetalte sum på forsikring 1 kan herefter eventuelt benyttes til betaling af dødsboafgifter for en eventuel anden arv, som tilfalder A i medfør af testamente.

19 Behovstilpassede Forsikringsprodukter Codans Pensionshåndbog Kapitel 3, side 19 LFV 255 Det er en betingelse for at tegne en forsikring på en andens liv, at denne har givet sit samtykke hertil. Selskabet må heller ikke tegne nogen form for livsforsikring, hvor det forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med tillæg af renter, som følge af dødsfald, der indtræffer før den forsikrede er fyldt 8 år. Dækningsomfang Definition på ulykkestilfælde Erstatningsydelser Hvem udbetales erstatningen til? Fastsættelse af invaliditetsprocent Ulykkesforsikring Ulykkesforsikringen kan indeholde ydelser til forsikrede eller dennes efterladte i tilfælde af invaliditet, tandskader eller dødsfald som følge af et ulykkestilfælde. En ulykkesforsikring kan oprettes med heltidsdækning eller - for lønmodtagere med mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse - fritidsdækning. Forsikringen kan i visse tilfælde udvides til at dække invaliditet som følge af særlige sygdomme. Det er værd at bemærke, at ulykkesforsikring er en relativ billig forsikring, og at den er et godt supplement til anden opsparing og forsikringsdækning. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt kun at oprette en ulykkesforsikring, idet man som tidligere nævnt typisk ikke er dækket i tilfælde af sygdom. Ulykkesforsikringen er dog en god katastrofedækning. Et ulykkestilfælde defineres stadig af de fleste forsikringsselskaber som: En tilfældig, af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig, udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge. Ved beskadigelse af forsikredes arme og ben kræves alene at skadeårsagen skal være pludselig og med en påviselig beskadelse af legemet til følge. En typisk ulykkesforsikring dækker således ikke invaliditet eller dødsfald som følge af sygdom. Nogle selskaber - her i blandt Codan - har dog inden for de senere år ændret definitionen, således at definitionen for de forsikrede, der har tegnet eller er blevet omtegnet til denne, defineres som: En pludselig hændelse der forårsager personskade Nedenfor er redegjort for Codans dækning. Erstatningen udbetales i tilfælde af ulykker, der medfører mindst 5% invaliditet, eller medfører døden indenfor et år. Derudover kan der erstattes de faktiske udgifter til tandbehandling. Invaliditetserstatningen bliver udbetalt til den tilskadekomne. Hvis den tilskadekomne er et barn, og erstatningen overstiger kr., udbetales 10% af erstatningen til indehaveren af forældremyndigheden, mens resten anbringes efter bestemmelserne om umyndiges midler. Evt. dødsfaldserstatning udbetales til den/de personer der er indsat som begunstigede. Invaliditetsprocenten fastsættes alene efter graden af den medicinske invaliditet hos den forsikrede på grundlag af en generel lægelig vurdering. Fastsættelse af invaliditeten sker uden hensyntagen til forsikredes erhverv.

20 Behovstilpassede Forsikringsprodukter Codans Pensionshåndbog Kapitel 3, side 20 Personkreds Hvordan udbetales erstatning? Skatteregler Forsikringsdækningen kan aftales til også at omfatte forsikringstagerens familie. Indenfor ulykkesforsikringer udbetales erstatningen i almindelighed i form af en sum. Der er ikke skattefradrag for ulykkesforsikringer. Til gengæld er alle sumudbetalinger skattefri. Efter vedtagelsen af lov nr. 429 af 26. juni 1998 er dagpengeudbetalinger for forsikringer tegnet efter 18. februar 1992 skattefri. Dagpengeudbetalinger fra forsikringer oprettet før 18. februar 1992 er fortsat skattepligtige. Skatteregler Præmien ved sygdomsdækning Præmien ved dødsfaldsdækning Betingelser Skatteregler ved udbetaling Virksomhedens indehaver Pensionsordninger Nøglepersonforsikring Der kan hos en virksomhed være en betydelig interesse i at sikre sig økonomisk imod det tab, den vil lide, hvis en af dens nøglepersoner mister arbejdsevnen eller afgår ved døden. Virksomheden kan i så tilfælde tegne en nøglepersonforsikring. Såfremt virksomheden tegner en forsikring til dækning af medarbejderens løn under sygdom i maximalt 24 måneder, har arbejdsgiveren fradragsret for præmien, som en lønudgift efter SL 6 a. Virksomheden kan også tegne en risikolivsforsikring for den pågældende medarbejder. Forsikringen kan i så fald være fradragsberettiget som driftsudgift jfr. SL 6 a, hvis følgende betingelser er opfyldt: Der må ikke være knyttet opsparing til forsikringen, forsikringsydelsen skal være fastsat ud fra en konkret vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død, og erstatningen må ikke overstige det således opgjorte tab. Størrelsen af virksomhedens tab vil typisk skulle fastsættes af virksomhedens ledelse og revision i forening. Udbetalingen fra livsforsikringen er skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL 4, idet den dækker et driftstab. Hvis der er tale om en personligt drevet virksomhed, og forsikringen tegnes som invalidepension med løbende ydelser af virksomhedens indehaver på egen person, er forsikringen omfattet af PBL 2 nr. 4, litra b, og forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne. Arbejdsgiveren kan naturligvis også - med fradragsret efter pensionsbeskatningslovens regler - oprette sædvanlige pensionsordninger med tilknyttet opsparing til fordel for medarbejderen. Disse pensionsordninger vil blive gennemgået i de følgende kapitler. Hvem kan tegne personforsikring ved tab af erhvervsevne Dækningsomfang Personforsikring ved tab af erhvervsevne Codans Personforsikring ved tab af erhvervsevne er en tab af erhvervsevneforsikring med løbende udbetaling, som kan oprettes privat af stort set alle, der oppebærer en arbejdsindtægt, uanset om der er tale om A- eller B-indkomst. Personforsikring ved tab af erhvervsevne kan etableres med en dækning på indtil 70% af arbejdsindkomster op til kr. Personforsikring ved tab af erhvervsevne udbetales, hvis sygdom eller ulykke har nedsat den generelle erhvervsevne med halvdelen eller mere. Er erhvervsevnen nedsat til mellem 1/2 og 1/3 udbetales halvdelen af forsikringsydelsen. Samtidig bliver præmien nedsat til det halve, så længe erhvervsevnen er nedsat.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

PFA Start. Dansk Erhverv

PFA Start. Dansk Erhverv Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab (PFA Pension) for Dansk Erhverv PFA Start for Dansk Erhverv, version 2.0 1 Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (privatrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV (med rådighedsret) i AP PENSION OVERSIGT Indledning til forsikringsbetingelser Forsikringsaftalen 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER

FORSIKRINGSBETINGELSER FORSIKRINGSBETINGELSER for GRUPPELIV i AP PENSION OVERSIGT Aftalens indhold Indledning til forsikringsbetingelser 1 Indtrædelse 2 Udbetaling ved død 3 A Invalidesum 3 B Udløbssum 4 Invalidepension 5 Medforsikret

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende INDHOLD 1. HVEM KAN TEGNE EN FORSIKRING?...3 2. HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...4 3. HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET TIL DAGPENGE?...4 3.1.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere