Codans Pensionshåndbog Forord...3. Kapitel 1 - Offentlige pensioner og ydelser...4. Kapitel 2 - Efterløn...14

Transkript

1 Codans Pensionshåndbog Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...3 Kapitel 1 - Offentlige pensioner og ydelser...4 Kapitel 2 - Efterløn...14 Kapitel 3 - Behovstilpassede forsikringsprodukter...18 Kapitel 4 - Renteforsikring (skattekode 1)...36 Kapitel 5 - Ratepension (skattekode 2)...52 Kapitel 6 - Kapitalpension (skattekode 3)...68 Kapitel 7 - Indeksordninger (skattekode 4)...83 Kapitel 8 - Livsforsikring uden fradragsret (skattekode 5)...88 Kapitel 9 - Livsforsikring uden fradragsret, omfattet af reglerne om afgiftspligtig præmier eller bidrag (skattekode 6)...92 Kapitel 10 - Indkomstskattepligtige pensionsordninger, forsikringer m.v.... (skattekode 7) 95 Kapitel 11 - Civilret og pensioner...99 Kapitel 12 - Skattepligt og pensioner Kapitel 13 - Pensionsafkastbeskatningen Kapitel 14 - Oversigtsskemaer Kapitel 15 - Forkortelser og brochurer, udgivet af rådet for dansk forsikring og pension Kapitel 16 - Stikordsregister Appendix - Pensionsbeskatningsloven...152

2 Pensionshåndbog

3 Codans Pensionshåndbog Forord Formålet med Codans Pensionshåndbog er at give Dem et opslagsværk, hvor De har mulighed for hurtigt at skaffe Dem et overblik over en række praktiske og juridiske forhold omkring pensionsordninger. Codans Pensionshåndbog indeholder en gennemgang af såvel pensionsbeskatningsloven som anden lovgivning, det er relevant at tage i betragtning, når man beskæftiger sig med pensionsordninger og personforsikringer i praksis. Indholdet kan derfor undertiden virke noget teknisk. Pensionshåndbogen optrykkes ikke længere i traditionelt bogformat, men kan downloades helt eller delvist fra Pensionshåndbogen kan anvendes privat eller i pensionsrådgiverens virksomhed, men anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af pensionshåndbogen eller dele heraf er i følge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden samtykke fra Codan. udgaven af pensionshåndbogen er udarbejdet af en redaktionskomite bestående af følgende Codanmedarbejdere: Afdelingschef, cand. jur. Underdirektør Juridisk konsulent, advokat Matematisk direktør, cand. act. Socialkonsulent Socialrådgiver Helene Rossing Ivan Christensen Peter Teisen Kim Johansen Lis Vilhof Søren Egens Petersen Redaktionen af Pensionshåndbogen er afsluttet den : Der er ind til januar 2004 ikke sket ændringer i Pensionsbeskatningsloven. Pensionshåndbogen vil derfor først blive a jourført ca. 1. marts 2004, hvor en række væsentlige lovændringsforslag forventeligt er vedtaget. Årsvariable værdier er derfor ind til da de for gældende. Venlig hilsen Per Klitgård Direktør

4 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 4 Kapitel 1 - Offentlige pensioner og ydelser Indledning Når man skal vurdere, hvor stor en pensionsordning man har behov for at tegne, er det naturligvis ikke uden interesse at se, hvor meget der (kan) udbetales fra det offentlige. De offentlige pensioner og ydelser er - ligesom de privattegnede ordninger især indrettet med henblik på at sikre en vis grad af forsørgelse i alderdommen, og ved sygdom/invaliditet. Nedenfor bringes en kort gennemgang af de offentlige pensioner og sociale ydelser, som er relevante i forbindelse med tegning af private pensionsordninger. Ældres muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet Folkepension Når man fylder 65 år, har man ret til folkepension, hvis man er fyldt 60 år d. 1. juli 1999 eller senere. Er man fyldt 60 inden 1. juli 1999, kan man først få folkepension, når man fylder 67 år. Hvilke bestanddele består folkepensionen af, pr. 1. januar : Grundbeløb Pensionstillæg kr. årligt kr. til enlige årligt kr. til gifte/samlevende årligt Grundbeløbet indtægtsreguleres kun hvis folkepensionisten har en arbejdsindtægt på kr. for enlige kr. for gifte Folkepensionens grundbeløb nedsættes med 30% af den opgjorte arbejdsindkomst, der overstiger fradragsbeløbet. Grundbeløbet bortfalder, hvis man som enlig har en arbejdsindtægt på kr. og som gift på kr. Overgangsregler Personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar, og som umiddelbart inden overgang til folkepension har modtaget førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer disse særlige tillæg som 65- og 66- årige. Hvilke/t tillæg, der bevares, afhænger af, hvilken type førtidspension, der var tilkendt umiddelbart før overgangen til folkepension. Fleksydelse Man kan få fleksydelse, hvis man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60- årig, når man har været i fleksjob eller venter på at blive visiteret til et fleksjob. (Se side 9 vedr. fleksjob). Det er desuden en betingelse, at man bor i Danmark, Grønland, Færøerne eller andet EU/EØS land. Man skal ligeledes have fået indberettet værdien af pensionsformuen. Det er et krav, at man har indbetalt fleksydelsesbidrag i 25 år indenfor de sidste 30 år. Der er særlige regler, hvis man ikke kan nå at indbetale

5 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 5 Pensionsordninger Arbejde fleksydelsesbidraget i 25 år, men har været medlem af en arbejdsløshedskasse/har indbetalt efterlønsbidrag før 1. april Fleksydelsen er på 91% af max sygedagpengesatsen svarende til kr pr. måned i. Ordningen er frivillig. Hvis man fravælger fleksydelsesordningen, bliver bidraget som hovedregel overført til en pensionsordning. Udbetalinger fra pensionsordninger modregnes i fleksydelsen efter samme principper som ved efterløn (se side 14). Man kan desuden frivilligt indbetale et ATP bidrag. Man kan godt have ustøttet erhvervsarbejde samtidig med fleksydelsen. Fradrag for arbejdsindtægter sker forholdsmæssigt afhængigt af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Der gælder særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger kan fås i Arbejdsdirektoratets hjemmeside ATP ATP Arbejdsmarkedets tillægspension er en obligatorisk og lovpligtig pensionsordning for alle lønmodtagere. Ordningen bliver finansieret af bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Egenpension Er man fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan man efter ansøgning få udbetalt ATP, fra man fylder 65 år. Hvis man ønsker at få udbetalt ATP før det 67. år, nedsættes pensionen med 10% pr. år. Hvis man ønsker at få udbetalt ATP efter det fyldte 67. år forhøjes pension med 0,8% pr. måned, for pension optjent før 1. januar 2002, men ikke ud over 70 år. Fra 1. januar 2002 er forhøjelsesprocenten 0,6 pr. måned. Hvis man ønsker ATP udbetalt før 67. år nedsættes pensionen med 0,8%, for pension optjent før 1. januar 2002 og med 0,6% pr. måned fra 1. januar Egenpension, der er livsvarig, udbetales som hovedregel i form af en løbende ydelse. Den løbende egenpension udgør i max kr. pr. år. Ægtefælle- og samleverydelse Ydelsen til ægtefælle og samlever ved dødsfald er uafhængig af den afdødes alder. Ydelsen vil fra 1. januar 2002 være et engangsbeløb på i gennemsnit kr. Samlevere skal indsætte hinanden skriftlig til ATP som modtager af denne ydelse. Det er en betingelse, at samlivet har stået på mindst 2 år forud for dødsfaldet. Børneydelse Udbetales der et engangsbeløb på i gennemsnit kr. til hvert af afdødes børn under 21 år. Hvis barnet er under 18 år, udbetales beløber til barnets værge. Det er en betingelse, at der har været indbetalt bidrag af medlemmet i sammenlagt mindst 2 år. Engangsbeløbet udbetales efter anmodning fra efterlevende ægtefælle/ samlever eller barn.

6 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 6 Særlig pensionsopsparing (1% ATP) L 108 af Indbetaling til firmapension Den særlige pensionsopsparing Den midlertidige pensionsopsparing på 1%, der blev indført i 1998, er - med visse justeringer - ved lov nr. 468 pr gjort permanent fra Indbetalingen er fortsat 1% af lønnen. Hvor den enkelte bidragyder med den midlertidige pensionsopsparing får godskrevet hele bidraget vil man med den særlige pensionsopsparing højst få godskrevet et beløb, der svarer til det fulde almindelige ATP-bidrag. Det vil derfor medføre en omfordeling. Indbetalingerne indsættes på særskilte konti for den enkelte bidragyder. Bidraget på 1% til særlig pensionsopsparing betales ikke af indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret. Den særlige pensionsopsparing udbetales månedsvis fra det fyldte 65. år over en periode på 10 år. Dog 67 år for personer født før 1. juli Ved dødsfald udbetales kontoens indestående dog til dødsboet som et engangsbeløb. Den midlertidige pensionsopsparing, der er indbetalt for 1998, udbetales som et engangsbeløb, når kontohaveren fylder 67 år eller ved død forinden som et engangsbeløb til dødsboet. Yderligere oplysninger: ATP Huset Kongens Vænge Hillerød Telefon Førtidspension Personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar, er omfattet af de»gamle regler«. Søges der efter 1. januar om forhøjelse eller ændring af»den gamle førtidspension«, gælder de gamle regler stadig - se afsnittet om disse. De nye regler Har man søgt førtidspension efter 1. januar, bliver ens sag behandlet efter»de nye regler«. Det er kommunen, der tager stilling til, om man opfylder betingelserne for at få førtidspension. Hvornår kan man få førtidspension? Man skal være år. Arbejdsevnen skal være varigt nedsat. Nedsættelsen af arbejdsevnen skal være af et sådant omfang, at man - uanset mulighederne for støtte, f.eks. fleksjob - ikke vil blive i stand til at være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Ved»arbejdsevne«forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse. Arbejdsevnen er et dynamisk begreb, der forandres i takt med, at kravene for at kunne udføre arbejdsopgaverne ændrer sig. Det afgørende er, hvad man kan - eller kan bringes til at kunne.

7 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 7 Man kan først få førtidspension, når arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Vurderer kommunen, at man kan blive selvforsørgende gennem aktivering, revalidering eller ved et fleksjob, så kan man ikke få førtidspension. Kommunen vurderer ens arbejdsevne ud fra en ressourceprofil, der er en samlet beskrivelse og vurdering af ens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer. Kommunen laver ressourceprofilen på grundlag af en eller flere samtaler med ansøgeren. Og dennes egen opfattelse af ressourcerne skal fremgå af ressourceprofilen. Ressourceprofilen Ressourceprofilen indeholder 12 elementer: 1. Uddannelse - her beskrives de formelle kompetencer, der er opnået gennem skole, uddannelses- og kursusforløb. 2. Arbejdsmarkedserfaring - de formelle og uformelle kompetencer, man har fået ved jobmæssige funktioner. 3. Interesser - fritidsinteresser, som kan anvendes eller udvikles i forhold til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 4. Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab - ens gode eller dårlige forudsætninger for at fungere på arbejdsmarkedet og tackle konflikter. 5. Omstillingsevne - de erfaringer, man har opnået med at tilpasse sig og fungere i nye og uvante sammenhænge. 6. Indlæringsevne - ens evne til at lære nyt. 7. Arbejdsrelevante ønsker - ens egne ønsker til uddannelse og beskæftigelse. 8. Præstationsforventninger - de positive og negative forventninger, man selv har til at kunne fungere på arbejdsmarkedet. 9. Arbejdsidentitet - de forestillinger, man selv har om at have et arbejde i fremtiden. 10. Bolig og økonomi - om man har en base til at kunne fungere på arbejdsmarkedet. 11. Socialt netværk - om man har opbakning i hjemmet eller omgangskredsen til at få en fast tilknytning på arbejdsmarkedet. 12. Helbred - evt. fysiske eller psykiske lidelser og ens egen oplevelse af helbre det. Frister Pensionssagen indledes, når de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet, og der er dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres varigt. Kommunen skal træffe afgørelse om pension senest 3 måneder efter dette tidspunkt.

8 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 8 Beløb Gifte og samlevende får Reelt enlige får Beløbet er skattepligtigt kr. om året brutto kr. om året brutto. Fradrag i ægtefællens/samlevers indtægt Når ægtefællen/samlevers årsindtægt er opgjort fratrækkes kr. Ægtefællens indtægt kan dog højst indgå med kr. Fradrag i samlede indtægt Når pensionistens og ægtefællens samlede års indtægt er opgjort, sker der et fradrag på kr. Enlig har et fradrag på kr. på årsbasis. Beløbsgrænser Pensionist gift/samlevende med ikke pensionist Er der samlede indtægt mellem kr. og kr., nedsættes pensionen med 30%. Pensionen bortfalder, hvis indtægten er over kr. Der gælder særlige regler, hvis man som førtidspensionist er gift/ samlevende med en pensionist. Enlig Hvis indtægten er i intervallet kr. nedsættes pensionen med 30%. Pensionen bortfalder hvis indtægten er over kr. Kontakt kommunen for en beregning af pensionen. Man kan også beregne pensionen på Nødvendige merudgifter Har man en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan man søge kommunen om at få dækket nødvendige merudgifter. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Der kan kun ydes tilskud til merudgifter, når de skønnede merudgifter er på mindst kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet ydes med et basisbeløb på kr. pr. måned. Der er mulighed for at få et større tilskud, hvis man har udgifter på over kr. pr. måned. Kontakt kommunen om mulighederne. ATP Får man tilkendt førtidspension efter 1/1-, er det obligatorisk at indbetale til ATP. Man skal selv betale 1/3 af bidraget - staten indbetaler resten. Kontakt ATP for yderligere oplysninger, eller læs mere på

9 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 9 De gamle regler Hvis man har fået tildelt førtidspension før 1. januar, er man omfattet af de gamle regler. De er i kort form sådan: Højeste førtidspension Højeste førtidspension fik man, hvis man var mellem 18 og 59 år, og ens generelle erhvervsevne af helbredsmæssige grunde var nedsat til det ubetydelige. Mellemste førtidspension Mellemste førtidspension fik man, hvis man var mellem år, og ens generelle erhvervsevne af helbredsmæssige årsager var nedsat med 2/3 eller mere, eller hvis man opfyldte betingelserne for at opnå højeste førtidspension, men var mellem 60 og 64 år. Forhøjet almindelig førtidspension Forhøjet almindelig førtidspension fik man, hvis man var mellem 18 og 59 år og ens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen pga. helbredsmæssige/ og eller sociale årsager eller af sociale årsager. Almindelig førtidspension Almindelig førtidspension fik man, hvis man var mellem 60 og 64 år, og ens generelle erhvervsevne var nedsat mellem halvdelen og 2/3 eller mere af helbredsmæssige årsager eller ens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige og sociale årsager, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold eller af sociale og helbredsmæssige årsager. Personlige tillæg Pensionister hvis økonomiske forhold er særlige vanskelige kan i bopælskommunen søge personlige tillæg. Som enlig må man (2002) have en indtægt ud over pensionen på kr. og for gifte/samlevende kr. årligt. De personlige tillæg bortfalder, når indtægten overstiger kr. for enlige og kr. for gifte/samlevende pr. år. Hvis man har en likvid formue, indgår den desuden i kommunens vurdering. Det skal bemærkes, at socialministeriet som følge af aftalen mellem regeringen og kommunernes Landsforening henstiller til at kommunerne anvender en formuegrænse på minimum kr. pr. husstand ved tildeling af personlige tillæg.

10 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 10 Helbredstillæg Helbredstillæg dækker 85% af pensionistens egne udgifter til ydelser det er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Helbredstillægget udbetales afhængigt af pensionistens indtægter ved siden af pensionen. Hvis pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mere end kr. udbetales helbredstillægget ikke. Man skal søge om helbredstillægget i kommunen. Sygedagpenge Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Ydelser ved sygdom Lønmodtagere Sygedagpenge ydes som erstatning for tab af indtægt ved arbejdsudygtighed p.g.a. sygdom eller tilskadekomst. Hvis man ikke får løn under sygdom, har man ret til dagpenge fra arbejdsgiveren. Man skal have været ansat i de sidste 8 uger og have arbejdet i mindst 74 timer inden for denne periode for at få udbetalt sygedagpenge fra sin arbejdsgiver (beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver). Hvis man ikke opfylder betingelsen for at få dagpenge fra arbejdsgiveren, kan man få dagpenge fra kommunen, når man har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger. Det er desuden en betingelse, at man indenfor nævnte periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Maximumbeløb Sygedagpengenes størrelse Dagpengene beregnes på grundlag af den timeindtægt, lønmodtageren ville have haft, hvis han ikke var blevet syg. Dagpengene kan pr. 1. januar højst udgøre kr. brutto pr. uge. Frivillig sikring Selvstændige Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan tegne en frivillig forsikring og derved sikre sig dagpenge i de 2 første uger af sygeperioden. Det er en betingelse for at få ret til dagpenge fra første fraværsdag, at der betales en forhøjet præmie. Hvis den selvstændige ikke har betalt den forhøjede præmie, vil der først kunne betales dagpenge efter 3 dages sygdom. Forsikringen kan tegnes med: fuld dækning, som svarer til det beløb, man selv kan modtage i dagpenge (maksimumsydelse) 2/3 dækning, som svarer til 2/3 af det beløb, man selv kan modtage i dagpenge (minimumsydelse). Hvis man har tegnet en forsikring, har man altid ret til minimumsydelsen, også selv om man ikke har indgivet selvangivelse. Derudover har man ret til højere beløb fra første sygedag, hvis en dokumenteret arbejdsfortjeneste berettiger til det, dog højst dagpengenes fulde beløb. Retten til minimumsydelse omfatter ikke alene de 2 første uger, som den frivillige forsikring dækker, men også de efterfølgende sygeuger samt fravær som følge af fødsel og adoption.

11 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 11 Tidsbegrænsning Beskæftigelseskrav Der gælder samme tidsbegrænsning som for lønmodtagere. Der skal inden for de sidste 12 mdr. have været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 mdr., heraf den seneste måned forud for fraværsperioden. Udbetalingen af sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan ligesom til lønmodtagere max. udgøre kr. brutto pr. uge. Delvis uarbejdsdygtighed Tidsbegrænsning Forlængelse af sygedagpenge Lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere kan få nedsatte dagpenge, når lægen skønner, at arbejdet kan bestrides delvist. Selvstændige kan få nedsatte dagpenge, hvis lægen skønner, at man kun kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Der stilles ikke krav om forudgående fravær. Der kan indenfor en periode på 18 måneder højst udbetales dagpenge i sammenlagt 1 år. Refusion til arbejdsgiveren på nær for de to første uger skal medtages. Forlængelse af dagpengeperioden ud over den almindelige varighedsbegrænsning kan ske, hvis en af betingelserne er opfyldt: Når det må anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning for at klarlægge arbejdsevnen. Dagpengene kan forlænges i op til to gange 13 uger. Det må anses for overvejende sandsynligt, at revalidering iværksættes og Kommunen skal inden for 6 måneder have iværksat forrevalidering Den pågældende er under eller venter på lægebehandling, og når det efter en lægelig vurdering sikkert kan forventes, at man inden for 26 uger kan genoptage sit arbejde i fuldt omfang Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod følger efter arbejdsskade, indtil arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af arbejdsevne Når der er påbegyndt en sag om førtidspension Særlige omstændigheder taler herfor Ved alvorlige lidelser, uden helbredsudsigt kan sygedagpengene forlænges uden begrænsning Ved beregning af sygedagpengeperioder, ses der bort fra den periode, hvor dagpengemodtageren venter på behandling på offentligt sygehus, hvis perioden eller en del af den strækker sig ud over varighedsbegrænsningen. Ingen modregning Hvordan er samspillet med forsikringsydelser? Der sker ingen nedsættelse af sygedagpenge, selv om disse udbetales sammen med en løbende forsikringsydelse. Lov om aktiv socialpolitik Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Der lægges således op til en tidlig indsats fra kommunernes side.

12 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 12 Størrelse Revalideringsydelsen udgør i kr. brutto pr. måned til personer over 25 år og kr. pr. måned til unge under 25 år. Beløbet er uafhængigt af en evt. ægtefælles indtægt. Ydelsen kan højest gives i 5 år. Det er kommunen, der skal godkende et revalideringsforløb. Det er en forudsætning, at der er tale om en realistisk revalideringsplan. Nedsættelse af revalideringsydelsen pga. udbetalinger fra forsikringer Der sker fradrag i revalideringsydelsen for løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger. Fradraget sker i forhold til hidtidig arbejdsindtægt. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger hidtidige løn. Kontanthjælp Kapitalpensioner og anden opsparing Som hovedregel er det en betingelse for at få kontanthjælp, at hverken ansøgeren eller ægtefælle har formue. Kommunen skal dog i en sammenhængende periode på 6 måneder se bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Efter udløbet af karensperioden skal kommunen se bort fra formue i form af kapitalpension m.v. som ikke overstiger kr. pr. person. Det betyder, at kommunen ser bort fra kr., uanset hvem af ægtefællerne, der har opsparingen. Fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Man skal være under 65 år. Der skal være tale om en varig begrænsning i arbejdsevnen. Man må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Mulighederne for revalidering, aktivering, og f.eks. omplacering på arbejdspladsen skal være afprøvet medminde dette er åbenbart formålsløst. Man må ikke modtage førtidspension. Lønnen fastsættes efter den gældende overenskomst på området. Fleksjob skal som udgangspunkt tilbydes på fuld tid. Arbejdsgiveren får et tilskud svarende til 1/2 eller 2/3 af den lokale mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde afhængig af hvor meget arbejdsevnen er nedsat. Ledighedsydelse Kommunen har pligt til at skaffe fleksjob til personer, der er visiteret til et fleksjob. Der udbetales ledighedsydelse på kr pr. måned fra det tidspunkt, hvor man er visiteret til et fleksjob, og indtil den første ansættelse. Økonomisk hjælp og serviceydelser Der gælder 4 love på området: Lov om aktiv socialpolitik, der omhandler kontanthjælp, revalidering, skånejob med løntilskud og lov om kommunal aktivering. Lov om fleksydelse, hvor reglerne om fleksydelse er beskrevet. Lov om social service, der omhandler børne- og ældre området. Lov om retsikkerhed og administration, der omhandler ankevejene.

13 Offentlige pensioner og sociale ydelser Codans Pensionshåndbog Kapitel 1, side 13 For nærmere information henvises til bogen Sociale ydelser, der udgives af Forsikringsoplysningen, Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet Statens Information www. danmark.dk og Kommunedata

14 Efterløn Codans Pensionshåndbog Kapitel 2, side 14 Kapitel 2 - Efterløn Med virkning fra 1. juli 1999, er folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Det betyder samtidig, at efterlønsperioden er ændret, således at man max. kan få udbetalt efterløn i perioden fra man er 60 til 65 år. Dette gælder for alle der fylder 60 år 1. juli 1999 eller senere. Betingelser for ret til efterløn Som betingelser for ret til efterløn kræves som hovedregel: Medlemsskab af en A-kasse i mindst 25 år indenfor de seneste 30 år Man skal have fået udstedt et efterlønsbevis Man skal være rask på det tidspunkt hvor efterlønsbeviset udstedes Man skal have indbetalt et særligt efterlønsbidrag fra eller i mindst 25 år Man skal i efterlønsperioden fortsat være medlem af A-kassen Da dette kun er hovedreglerne skal man altid henvende sig i A-kassen for at sikre sig, at man er berettiget til efterløn. Det er også A-kassen der udsteder efterlønsbeviset. På efterløn som 60 årig På efterløn som 62 årig Efterlønssatser Der er to satser i den nye efterlønsordning. Sats 1 gælder for de personer der vælger at gå på efterløn mindre end 2 år efter at efterlønsbevis er blevet udstedt, hvilket typisk vil være ved alder 60. Denne sats, der vil være gældende i hele efterlønsperioden udgør i kr. Sats 2 gælder for de personer der først vælger at gå på efterløn mere end 2 år efter at efterlønsbevis er blevet udstedt, hvilket typisk vil være ved alder 62. Denne sats, der vil være gældende i hele efterlønsperioden udgør i kr. De nævnte satser gælder for personer der har været fuldtidsforsikrede, og vil blive nedsat for personer, der har været deltidsforsikrede. Feriegodtgørelse Arbejde Pensioner Indtægter der nedsætter efterlønnen Feriegodtgørelse optjent inden man går på efterløn og kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Man må arbejde ubegrænset i efterlønsperioden. Der foretages fradrag i efterlønnen time for time, dvs. en times efterløn for en times arbejde. Fradraget udgør 77 kr. pr. time hvis man modtager efterløn med den lave sats og 84 kr. pr. time, hvis man modtager efterløn med den høje sats. Der gælder særlige regler for selvstændige. Pensionsordninger, såvel private som arbejdsgiverordninger, kan medføre fradrag i efterlønnen. Hvis arbejdsgiveren kun har en postkassefunktion og ikke bidrager til pensionsordningen, kan den sandsynligvis betragtes som en privatordning.

15 Efterløn Codans Pensionshåndbog Kapitel 2, side 15 De nærmere regler, om fradrag for pensionsordninger, fremgår af skemaet. Skema - reglerne i hovedtræk Skemaet er vejledende og gælder kun personer, der er fuldtidsforsikrede. Den endelige beregning skal foretages af A-kassen. A-kassen eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan også oplyse om, hvorvidt en ordning kan betragtes som en privat eller arbejdsgiverordning. Privat ordning Arb. giver ordning Privat ordning Arb. giver ordning Overgang til efterløn mindre end 2 år efter udstedelse af efterlønsbevis, typisk ved alder: 60 år Udbetlingstidspunkt for ordning samtidig med efterløn eller først fra 65 år samtidig med efterløn først fra 65 år Løbende livsvarige udbetalinger (80% af ydelse ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn 50% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn (80% af ydelse ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn Ophørende livrenter (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn 50% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn 50% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn Overgang til efterløn mere end 2 år efter udstedelse af efterlønsbevis, typisk ved alder: 62 år Udbetalingstidspunkt for ordning samtidig med efterløn eller først fra 65 år samtidig med efterløn Løbende livsvarige udbetalinger Ophørende livrenter % af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn 55% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn 55% af den årlige ydelse = årligt fradrag i efterløn først fra 65 år Ratepension Kapitalpension (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn (5% af depotet ved 60 års dag bundfradrag*)) x60% = årligt fradrag i efterløn Ratepension Kapitalpension 0 *) Bundfradraget for udgør i kr., i kr., i kr., og i kr. Bundfradraget udgør fra og frem kr. Bundfradraget gælder i hele efterlønsperioden.

16 Efterløn Codans Pensionshåndbog Kapitel 2, side 16 En efterlønsmodtager har kun ét bundfradrag, uanset om han har en eller flere ordninger. Har en efterlønsmodtager flere ordninger og udnyttes bundfradraget fuldt ud på én ordning, skal der ikke foretages bundfradrag ved beregning af øvrige ordninger. Eks.: Efterløn som 60 årig i år, arbejdsgiverordning, kapitalpension med kr. i depot. Årlig modregning beregnes således: 5% af = bundfradrag = % af = kr. i årlig modregning. Præmieordning Der er indført en præmieordning for personer, der vælger at gå senere på efterløn. Personer der arbejder i mere end 2 år efter efterlønsbevisets virkningdato, optjener præmie. Præmie optjenes herefter ved at arbejde i mindst 481 timer, der svarer til arbejde i et fuldt kvartal. For hver 481 timer udløses en præmie. Arbejder man således deltid (18 timer) vil man skulle arbejde i 2 kvartaler for at udløse en portion præmie. Præmien udgør 6 % af dagpengenes højeste beløb på årsbasis. Præmien for 481 timers arbejde svarer til kr. for fuldtidsforsikrede (). Der kan højest udbetales præmie for 12 kvartaler (mellem alder 62 og 65). Den højeste præmie fås som fuldtidsforsikret ved 12 gange 481 timers arbejde svarende til kr. (). Præmien udbetales af arbejdsløshedskassen som en kontant skattefri godtgørelse efter det fyldte 65. år. I tilfælde af dødsfald udbetales præmien til dødsboet. Muligheden for at optjene præmie påvirkes ikke af, at en eventuel pensionsopsparing i øvrigt ville have betydet, at efterlønnen var blevet bortreguleret. Der vil således i denne situation alligevel kunne optjenes præmie. Ved førtidspensionering Ved fraskrivning af ret til efterløn Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Der er ret til at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, enten hvis man inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension eller hvis man dør inden det fyldte 65. år. Har man både ret til tilbagebetaling og optjent præmie, vælger man selv det mest favorable beløb. Ved tilbagebetaling som følge af tilkendt førtidspension eller død skal betales en afgift på 30%. Det gælder også, selv om den berettigede ikke har udnyttet fradragsretten. Herudover kan alle, som skriftligt anmoder A-kassen om det inden det fyldte 65. år, få bidraget tilbagebetalt, hvis de samtidig hermed fraskriver sig retten til efterløn. For personer, der ikke er fyldt 60 år gælder, at beløbet skal overføres til en skattebegunstiget pensionsordning, som er led i ansættelsesforhold, bortset fra ATP. Har man ikke en skattebegunstiget pensionsordning, der er led i ansættelsesforhold, eller er det ikke muligt at foretage engangsindskud på ordningen, skal beløbet overføres til en bestående eller nyoprettet skattebegunstiget privattegnet pensionsordning. (Bidraget kan også overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning - i så fald fratrækkes en afgift på 60% inden overførslen).

17 Efterløn Codans Pensionshåndbog Kapitel 2, side 17 Skatteregler Selve overførslen af bidraget fra efterlønsordningen til pensionsordningen er skatteneutral, dvs. man kan ikke fratrække overførselsbidraget på selvangivelse og man skal ikke betale skat/afgift ved overførslen. Når beløbet skal udbetales fra pensionsordningen, vil der gælde de skatteregler, der er gældende for pågældende pensionordning. Er der således tale om en udbetaling før det 60. år, vil der skulle betales 60% afgift. Er bidraget overført til en kapitalpensionsordning, og sker udbetalingen ved det 60. år, er afgiften 40%. Er bidraget overført til en rateeller renteordning, skal der betales indkomstskat. For personer, der er fyldt 60 år gælder, at beløbet udbetales kontant. I disse tilfælde sker der beskatning som personlig indkomst. Samme regel gælder for personer, der ophører med indbetaling uden at have anmodet om overførsel til en pensionsordning senest 6 år efter at være ophørt med at indbetale. Udbetalingen sker tidligst ved det 60. år. Ret til tilbagebetaling bortfalder i denne situation ved det fyldte 66. år. Det beløb, man kan få overført eller udbetalt, vil på overførsels- eller udbetalingstidspunktet blive reguleret på baggrund af den aktuelle dagpengesats. Man skal altid kontakte A-kassen for nærmere oplysning om reglerne for efterløn. Mange forhold, som f.eks. allerede udbetalt delpension, overgangsydelse eller tidligere/nuværende drift af selvstændig virksomhed kan gøre, at billedet forandrer sig. Oplysninger kan også fås ved henvendelse til Arbejdsdirektoratet, telefon ,

18 Behovstilpassede Forsikringsprodukter Codans Pensionshåndbog Kapitel 3, side 18 Kapitel 3 - Behovstilpassede forsikringsprodukter Forsikringsformål Alle forsikrings- og opsparingsordninger oprettes med henblik på at kunne løse eller lette den økonomiske side af - mulige - fremtidige hændelser. Det gælder uanset om disse hændelser er forudsete eller ej, og om de er ønskede eller frygtede. De fleste skattebegunstigede pensionsordninger har til formål at sikre ejeren af ordningen og/eller dennes familie økonomisk ved pensionsalderens indtræden, og/eller i tilfælde af sygdom, invaliditet eller død. Behovet for forsikringer kan imidlertid også opstå under andre omstændigheder, hvor det er nærliggende at sikre sig selv og sin familie eller eventuelt sin virksomhed økonomisk gennem forsikring. En række af disse ordninger vil blive gennemgået nedenfor. Fælles for dem alle er, at de typisk er rettet imod en bestemt hændelse/et bestemt formål, eller henvender sig til en bestemt kreds af personer. Fælles for de fleste af dem er endvidere, at de ikke indeholder noget opsparingselement, men er rene risikoforsikringer, og typisk ikke er fradragsberettigede i medfør af PBL. Virkemåde Krydslivsforsikring Forsikringsteknisk er der tale om to kapitalforsikringer uden fradragsret - typisk to risikoforsikringer - der udbetales ved dødsfald. Personerne A og B tegner hver en forsikring på hinandens liv. Eksempel: Forsikring 1 Forsikring 2 Forsikringstager A B Forsikrede B A Begunstigede B A B afgår ved døden. Forsikring 1: Da B er død, udbetales forsikringssummen til A. Det er A, der ejer for-sikringen, og der skal derfor hverken betales skat eller dødsboafgift af forsikringssummen. Forsikring 2: Da forsikringstager er død, arver A i kraft af begunstigelsen retten til at videreføre forsikringen som ejer. Der skal betales dødsboafgift af den værdi, forsikringen har ved evt. tilbagekøb eller på udbetalingstidspunktet. Værdien opgøres først på udbetalingstidspunktet. Den udbetalte sum på forsikring 1 kan herefter eventuelt benyttes til betaling af dødsboafgifter for en eventuel anden arv, som tilfalder A i medfør af testamente.

19 Behovstilpassede Forsikringsprodukter Codans Pensionshåndbog Kapitel 3, side 19 LFV 255 Det er en betingelse for at tegne en forsikring på en andens liv, at denne har givet sit samtykke hertil. Selskabet må heller ikke tegne nogen form for livsforsikring, hvor det forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med tillæg af renter, som følge af dødsfald, der indtræffer før den forsikrede er fyldt 8 år. Dækningsomfang Definition på ulykkestilfælde Erstatningsydelser Hvem udbetales erstatningen til? Fastsættelse af invaliditetsprocent Ulykkesforsikring Ulykkesforsikringen kan indeholde ydelser til forsikrede eller dennes efterladte i tilfælde af invaliditet, tandskader eller dødsfald som følge af et ulykkestilfælde. En ulykkesforsikring kan oprettes med heltidsdækning eller - for lønmodtagere med mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse - fritidsdækning. Forsikringen kan i visse tilfælde udvides til at dække invaliditet som følge af særlige sygdomme. Det er værd at bemærke, at ulykkesforsikring er en relativ billig forsikring, og at den er et godt supplement til anden opsparing og forsikringsdækning. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt kun at oprette en ulykkesforsikring, idet man som tidligere nævnt typisk ikke er dækket i tilfælde af sygdom. Ulykkesforsikringen er dog en god katastrofedækning. Et ulykkestilfælde defineres stadig af de fleste forsikringsselskaber som: En tilfældig, af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig, udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge. Ved beskadigelse af forsikredes arme og ben kræves alene at skadeårsagen skal være pludselig og med en påviselig beskadelse af legemet til følge. En typisk ulykkesforsikring dækker således ikke invaliditet eller dødsfald som følge af sygdom. Nogle selskaber - her i blandt Codan - har dog inden for de senere år ændret definitionen, således at definitionen for de forsikrede, der har tegnet eller er blevet omtegnet til denne, defineres som: En pludselig hændelse der forårsager personskade Nedenfor er redegjort for Codans dækning. Erstatningen udbetales i tilfælde af ulykker, der medfører mindst 5% invaliditet, eller medfører døden indenfor et år. Derudover kan der erstattes de faktiske udgifter til tandbehandling. Invaliditetserstatningen bliver udbetalt til den tilskadekomne. Hvis den tilskadekomne er et barn, og erstatningen overstiger kr., udbetales 10% af erstatningen til indehaveren af forældremyndigheden, mens resten anbringes efter bestemmelserne om umyndiges midler. Evt. dødsfaldserstatning udbetales til den/de personer der er indsat som begunstigede. Invaliditetsprocenten fastsættes alene efter graden af den medicinske invaliditet hos den forsikrede på grundlag af en generel lægelig vurdering. Fastsættelse af invaliditeten sker uden hensyntagen til forsikredes erhverv.

20 Behovstilpassede Forsikringsprodukter Codans Pensionshåndbog Kapitel 3, side 20 Personkreds Hvordan udbetales erstatning? Skatteregler Forsikringsdækningen kan aftales til også at omfatte forsikringstagerens familie. Indenfor ulykkesforsikringer udbetales erstatningen i almindelighed i form af en sum. Der er ikke skattefradrag for ulykkesforsikringer. Til gengæld er alle sumudbetalinger skattefri. Efter vedtagelsen af lov nr. 429 af 26. juni 1998 er dagpengeudbetalinger for forsikringer tegnet efter 18. februar 1992 skattefri. Dagpengeudbetalinger fra forsikringer oprettet før 18. februar 1992 er fortsat skattepligtige. Skatteregler Præmien ved sygdomsdækning Præmien ved dødsfaldsdækning Betingelser Skatteregler ved udbetaling Virksomhedens indehaver Pensionsordninger Nøglepersonforsikring Der kan hos en virksomhed være en betydelig interesse i at sikre sig økonomisk imod det tab, den vil lide, hvis en af dens nøglepersoner mister arbejdsevnen eller afgår ved døden. Virksomheden kan i så tilfælde tegne en nøglepersonforsikring. Såfremt virksomheden tegner en forsikring til dækning af medarbejderens løn under sygdom i maximalt 24 måneder, har arbejdsgiveren fradragsret for præmien, som en lønudgift efter SL 6 a. Virksomheden kan også tegne en risikolivsforsikring for den pågældende medarbejder. Forsikringen kan i så fald være fradragsberettiget som driftsudgift jfr. SL 6 a, hvis følgende betingelser er opfyldt: Der må ikke være knyttet opsparing til forsikringen, forsikringsydelsen skal være fastsat ud fra en konkret vurdering af virksomhedens forventede økonomiske tab ved medarbejderens død, og erstatningen må ikke overstige det således opgjorte tab. Størrelsen af virksomhedens tab vil typisk skulle fastsættes af virksomhedens ledelse og revision i forening. Udbetalingen fra livsforsikringen er skattepligtig indkomst for virksomheden efter SL 4, idet den dækker et driftstab. Hvis der er tale om en personligt drevet virksomhed, og forsikringen tegnes som invalidepension med løbende ydelser af virksomhedens indehaver på egen person, er forsikringen omfattet af PBL 2 nr. 4, litra b, og forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne. Arbejdsgiveren kan naturligvis også - med fradragsret efter pensionsbeskatningslovens regler - oprette sædvanlige pensionsordninger med tilknyttet opsparing til fordel for medarbejderen. Disse pensionsordninger vil blive gennemgået i de følgende kapitler. Hvem kan tegne personforsikring ved tab af erhvervsevne Dækningsomfang Personforsikring ved tab af erhvervsevne Codans Personforsikring ved tab af erhvervsevne er en tab af erhvervsevneforsikring med løbende udbetaling, som kan oprettes privat af stort set alle, der oppebærer en arbejdsindtægt, uanset om der er tale om A- eller B-indkomst. Personforsikring ved tab af erhvervsevne kan etableres med en dækning på indtil 70% af arbejdsindkomster op til kr. Personforsikring ved tab af erhvervsevne udbetales, hvis sygdom eller ulykke har nedsat den generelle erhvervsevne med halvdelen eller mere. Er erhvervsevnen nedsat til mellem 1/2 og 1/3 udbetales halvdelen af forsikringsydelsen. Samtidig bliver præmien nedsat til det halve, så længe erhvervsevnen er nedsat.