Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017"

Transkript

1 Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017

2 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et samlet 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler den diagnostiske udfordring i almen praksis Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers diagnostiske færdigheder i relation til: Identifikation af alvorlig lidelser på basis af uspecifikke symptomer. Udredningen af funktionelle lidelser. Afklaringen af komplekse bio-psyko-sociale problemstillinger. Aktiviteten skal styrke de deltagende læger i rationel brug af parakliniske undersøgelser. Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at undgå over- og underdiagnostisering og sygeliggørelse af raske personer. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Tidlig diagnostik af alvorlig lidelse Aktiviteten skal indeholde: o Træning i diagnostik ved praksissjældne, alvorlige lidelser, herunder cancersygdom. Der skal være træning i kliniske situationer, hvor der er fravær af klassiske alarmsymptomer. Undervisningen skal tage udgangspunkt i hyppige og uspecifikke symptomer, der ofte ikke skyldes alvorlig sygdom, f. eks svimmelhed og/eller træthed. o En diskussion af, hvordan de deltagende lægers kliniske erfaringer kan kombineres med kliniske vejledninger og nationale retningslinjer, med udgangspunkt i at sikre den enkelte patient den for vedkommende mest hensigtsmæssige behandling. Rationel brug af parakliniske undersøgelser inden for laboratorie- og billeddiagnostik Aktiviteten skal indeholde: o Undervisning i, hvilke former for billeddiagnostik der er mest hensigtsmæssige ved forskellige kliniske problemstillinger samt rationel brug af blodprøver, herunder hvordan en uventet skæv blodprøveværdi kan tolkes. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

3 o o En diskussion af, hvordan man undgår over- og underforbrug af parakliniske undersøgelser. Det anbefales at repetere betydningen af den positive, prædiktive værdi i tolkningen af parakliniske svar. En diskussion af, hvordan følgende to forskellige tilgange bør påvirke valg af diagnostiske test: Ordinering af parakliniske test for at be- eller afkræfte mistanken om en specifik diagnose, og ordinering af parakliniske test for at udelukke uspecificeret alvorlig sygdom. Viden om over- og underdiagnostik i almen praksis Aktiviteten skal indeholde: o Viden om, hvad det betyder for en patient at få en diagnose, hvornår en diagnose kan opleves som en god forklaring, og hvornår den vil opleves som en dom. o En diskussion af, hvornår et funktionstab er en diagnose værdig eller skyldig. o En diskussion af, hvordan et øget fokus på tidlig diagnostik kan afbalanceres med et fokus på at undgå overdiagnostik/sygeliggørelse af raske personer og/eller et uhensigtsmæssigt henvisningsmønster samt overforbrug af parakliniske undersøgelser. o Viden om og diskussion af fordele og ulemper ved screening. Masser af symptomer, men fravær af diagnose Aktiviteten skal indeholde: o Viden om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikationen, sygehistorien og patientens fortælling som basis for diagnostik o Den gode kommunikation med patienten som basis for optimeret diagnostik i almen praksis. o Det at finde balancen mellem patientens og lægens dagsorden i den diagnostiske proces. o Samarbejde med sekundærsektoren i den diagnostiske proces. Forhold omkring organisation Aktiviteten skal indeholde: o En diskussion af tilrettelæggelsen internt i praksis omkring den diagnostiske proces, herunder styr på prøvesvar, ansvar, opgavefordeling og planlagt opfølgning. Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

4 OBS! Dette tema udgår pr. 1. januar 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (3 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 15 timer eksklusiv pauser, svarende til 3 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers diagnostiske færdigheder både i relation til identifikation af alvorlig lidelse, udredning af uspecifikke symptomer og funktionelle lidelser, afklaring af komplekse bio-psykosociale problemstillinger og i relation til at undgå overdiagnosticering og sygeliggørelse af raske personer. At styrke de deltagende læger i rationel brug af parakliniske og billeddiagnostiske undersøgelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Udredning af uspecifikke symptomer: Der skal tages udgangspunkt i to hyppige kontaktårsager: Svimmelhed og træthed hos patienten. Herunder hvordan der anvendes en tværgående medicinsk viden og en psykosocial forståelse med en individbaseret tilgang. Tidlig diagnostik af alvorlig lidelse: Udfordringer ved diagnostik og brug af diagnostiske instrumenter ved praksissjældne, alvorlige lidelser, herunder cancersygdom. Det bør inddrages, hvordan lægens mavefornemmelse kan kombineres med kliniske vejledninger i identificeringen af mindre indlysende tegn på alvorlig sygdom og ved fravær af alarmsymptomer. Derudover bør kendskabet til principper for lægesøgning, symptomer og henvisninger styrkes. Over- og underdiagnostik i klinikken: Hvornår er et funktionstab en diagnose værdig eller skyldig? Hvad betyder en diagnose for patienten? Hvornår kan en diagnose opleves som en god forklaring? Og hvornår vil det opleves som en dom? Hvordan afbalanceres et øget fokus på tidlig diagnostik med et fokus på at undgå overdiagnostik/sygeliggørelse af raske personer og/eller et uhensigtsmæssigt henvisningsmønster, herunder screening? Masser af symptomer, men fravær af diagnose: Udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

5 Rationel brug af parakliniske undersøgelser inden for laboratorie- og billeddiagnostik: Det bør diskuteres, hvordan man undgår over- og underforbrug af parakliniske undersøgelser, og betydningen af den positive, prædiktive værdi i tolkningen af parakliniske svar bør repeteres. Hvornår tester man for at finde en diagnose, og hvornår tester man for at udelukke alvorlig sygdom? Hvilke former for billeddiagnostik er mest hensigtsmæssige ved forskellige kliniske problemstillinger, og hvordan tolkes en uventet, skæv blodprøveværdi? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikationen, sygehistorien og patientens fortælling som basis for diagnostik Den gode kommunikation med patienten som basis for optimeret diagnostik i almen praksis. Samarbejde med sekundær sektor i den diagnostiske proces. Forhold omkring organisation Tilrettelæggelse internt i praksis omkring den diagnostiske proces, herunder styr på prøvesvar, ansvar, opgavefordeling og planlagt opfølgning. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

6 Patienter med kroniske sygdomme og multimorbiditet (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evner til håndtering og behandling af patienter med kronisk sygdom og multimorbiditet, herunder at give et indblik i principper for hvad kronisk sygdom og multisygdom er, og hvordan man organiserer sin indsats i praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Evidensbaseret, opdateret viden vedrørende kroniske sygdomme som diabetes mellitus, iskæmisk hjertesygdom, atrieflimmer, KOL og eventuelt andre relevante, kroniske lidelser/sygdomme. Håndtering, kontrol, monitorering og behandlingsjustering af den multimorbide patient med flere kroniske sygdomme, herunder udfordringer ved anvendelse af kliniske vejledninger til disse patienter. Håndtering af dilemmaer omkring indlæggelse versus det at forblive i eget hjem/plejehjem. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Lægen som tovholder for den kroniske, multimorbide patient. Lægens rolle i et tværsektorielt samarbejde omkring patienter med kronisk sygdom. Styrkelse af kendskab til kommunale og regionale samarbejdsflader og tilbud. Sygemelding, ressourceforløb eller pension. Hensigtsmæssig brug af sygemeldinger, attestarbejde og nødvendig viden om socialmedicin og andet lægeligt samarbejde med kommuner. Forhold omkring organisation Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

7 Kronikerindsats i almen praksis og intern organisation i egen praksis vedrørende patienter med kroniske sygdomme og multimorbiditet. Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

8 Den døende patient (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler svært syge patienter, herunder patienter med cancer, eller som omhandler palliativ behandling. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at behandle døende patienter i eget hjem eller på plejehjem, og styrke samarbejdet med pårørende samt regionale og kommunale samarbejdspartnere. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Hvad en palliativ indsats er. Hyppige symptomer ved den døende. Medicinsk behandling og symptomkontrol i relation til den palliative indsats, med fokus på de(t) sidste døgn i det palliative forløb. Psykologiske, sociale og eksistentielle problemstillinger i relation til døden. Viden om patientens og pårørendes bekymringer og ønsker i relation til død og dødssted. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Samtalen med patienten og de pårørende, herunder formidling af dårlige, prognostiske forhold. Samarbejde og kommunikation med hjemmepleje, socialrådgiver og sekundær sektor, herunder terminalerklæring, økonomiske tilskud og tilsvarende forhold. Forhold omkring organisation Logistik og checklister i egen praksis vedrørende terminale patienter. Implementering Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

9 Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

10 Opdatering i børn og unge i almen praksis (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler behandling af børn og unge i almen praksis. Formål med aktiviteten Formålet med temaet Børn og unge i almen praksis er at styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme i almen praksis. Herunder hører kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Temaets del 1 fokuserer på en vidensopdatering og træning i hyppige eller alvorlige børnesygdomme, som de præsenterer sig i almen praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Udredning og behandling af børn med udvalgte hyppige, somatiske, akutte og tilbagevendende tilstande. Udredning og initial behandling af børn med alvorlig sygdom. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Forhold omkring organisation Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af syge børn. Implementering Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

11 Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

12 Den svære pædiatri i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus, der omhandler behandling af børn og unge i almen praksis. Formål med aktiviteten Formålet med temaet Børn og unge i almen praksis er at styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme i almen praksis. Herunder hører kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Temaets del 2 fokuserer på den svære pædiatri, hvor psykologiske og sociale faktorer inddrages i forståelsen og håndteringen af problemerne. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Barnet med smertetilstande, herunder hovedpine og mavesmerter, små som store. Børn med adfærdsforstyrrelser, herunder ADHD. Herunder lægens rolle i udredning og støtte til forældre. Identifikation og deltagelse i udredning af teenagere med depressioner, selvmutilering og spiseforstyrrelser, herunder støtte til de unge og forældre. Barnet med trivselsproblemer, identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældre. Barnet der er truet og/eller udsat, herunder børn der vokser op i den syge familie. Identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Hvordan og hvornår foretages indberetninger til de sociale myndigheder? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

13 Samarbejde med kommune, institutioner, speciallæger og sygehuse/ambulatorier. Forhold omkring organisation Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af somatisk og psykisk syge børn, såvel akutte som kroniske tilstande. Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

14 OBS! Dette tema udgår pr. 1. januar 2019 Børn og unge i almen praksis (3 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 15 timer eksklusiv pauser, svarende til 3 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers evne til at håndtere, udrede, diagnosticere og behandle barnealderens sygdomme somatisk og psykisk i almen praksis, herunder kommunikation med børnefamilier og samarbejde med og visitation til kommune, speciallæger og sygehuse. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Udredning og behandling af børn med hyppige somatiske, akutte og tilbagevendende tilstande, herunder symptomer fra luftveje, hjerte, bevægeapparat, mave, tarm, urinveje samt centralnervesystem. Udredning og initial behandling af børn med alvorlig sygdom. Børn med smertetilstande, herunder hovedpine og mavesmerter. Børn med adfærdsforstyrrelser, herunder ADHD - lægens rolle i udredning og støtte til forældre. Identifikation og deltagelse i udredning af teenagere med depressioner, selvmutilering og spiseforstyrrelser, herunder støtte til de unge og deres forældre. Børn med trivselsproblemer, identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Børn der er truet og/eller udsat, herunder børn der vokser op i den syge familie. Identifikation og deltagelse i udredning og støtte til barnet og forældrene. Hvordan og hvornår foretages indberetninger til de sociale myndigheder? Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med barnet og familien/forældrene. Samarbejde med kommune, institutioner, speciallæger og sygehuse/ambulatorier. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

15 Forhold omkring organisation Organisering i egen praksis vedrørende håndtering af somatisk og psykisk syge børn, såvel akutte som kroniske tilstande. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

16 Hverdagspsykiatri i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 12 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Aktiviteten kan tilrettelægges som et samlet 2-dages kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 4 moduler eller som del af et mere opfattende kursus omhandlende psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis med tristhed, sorg, krise, stressrelaterede tilstande, depression og personlighedsforstyrrelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Træning af hvordan lægen kan skelne mellem stress, sorg, eksistentielle problemer og depression. Farmakologisk og nonfarmakologisk behandling af depression i almen praksis. Håndtering af suicidalrisiko Diagnostik, behandling og omsorg i forhold til patienten med relativt hyppige tilstande som for eksempel krise, stressrelaterede symptomer, PTSD, fødselsdepression og depression efter alvorlig somatisk sygdom, personlighedsforstyrrelser samt angstlidelser. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med patienter med psykiske symptomer. Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om pressende og klemte patienter. Forhold omkring organisation Organisering i praksis med henblik på behandling af patienter med psykisk sygdom. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

17 Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

18 Den tunge psykiatri i almen praksis (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus omhandlende psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis, der er socialt marginaliserede, sårbare og misbrugende samt patienter med psykoser og personlighedsforstyrrelser. Emner som kurset skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Diagnostik, behandling og omsorg i forhold til patienten med psykisk sygdom med samtidige somatiske helbredsproblemer (somatisk ko-morbiditet)/misbrug. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten, der er socialt marginaliseret. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten med mulig psykose, som det præsenteres i almen praksis eller på lægevagten, herunder indikationer for tvangsindlæggelse. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med patienter med psykiatrisk sygdom. Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om særligt udsatte patienter. Forhold omkring organisation Organisering i praksis med henblik på behandling af patienter med psykisk sygdom, herunder et særlig fokus på socialt marginaliserede patienter og patienter med suboptimal evne til egenomsorg. Implementering Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

19 Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

20 OBS! Dette tema udgår pr. 1. januar 2019 Patienter med psykiske og psykiatriske problemstillinger i almen praksis (2 dage) Såfremt emnerne dækkes som del i et større kursusforløb, kan titlen indgå som en undertitel. Aktivitetens form og varighed Kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. Anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 10 timer eksklusiv pauser, svarende til 2 hele kursusdage. Formål med aktiviteten At styrke de deltagende lægers evne til at håndtere patienter i praksis, der er socialt marginaliserede, sårbare og misbrugende, samt patienter med tristhed, sorg, krise, stressrelaterede tilstande, depression, angst, psykoser og personlighedsforstyrrelser. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Træne hvordan lægen kan skelne mellem stress, sorg, eksistentielle problemer og depression. Diagnostik, anvendelse af relevante psykometriske tests, behandling og omsorg i forhold til patienten med: Fødselsdepression og depression efter alvorlig sygdom, krise, stressrelaterede symptomer, PTSD, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser og psykisk sygdom med samtidige somatiske helbredsproblemer/misbrug. Vurdering af selvmordsrisiko, funktionsniveau og kognitivt niveau. Behandling både farmakologisk og nonfarmakologisk af depression i almen praksis. Introduktion til psykoterapi i almen praksis. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten med mulig psykose og selvmordsrisiko, som det præsenteres i almen praksis eller på lægevagten, herunder indikationer for tvangsindlæggelse. Diagnostik, behandling og omsorg for patienten, der er socialt marginaliseret. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Kommunikation med patienter med psykiske symptomer. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

21 Samarbejde med det psykiatriske system og de sociale myndigheder, herunder hensigtsmæssig brug af attester og henvisninger. Samarbejde med det kommunale system om særligt udsatte patienter. Forhold omkring organisation Organisering i praksis m.h.p. forløbsplanlægning og opfølgende behandling af patienter med psykisk sygdom, herunder et særlig fokus på socialt marginaliserede patienter og patienter med suboptimal evne til egenomsorg. Implementering Hvordan får vi ny viden og erkendelser med hjem i praksis? Gerne forslag til helt konkrete implementeringsstrategier og plan for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

22 Den ældre patient (1 dag) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende undervisning. De anvendte sygehistorier bør tage udgangspunkt i almen praksis. Varigheden er sat til 6 timer eksklusiv pauser, svarende til 1 hel kursusdag. Aktiviteten kan tilrettelægges som et 1-dags kursus, som Systematisk Gruppebaseret Efteruddannelse (SGE) over 2 moduler eller som del af et mere opfattende kursus. Formål med aktiviteten Aktiviteten skal styrke de deltagende lægers evne til at kende egen rolle og udrede, håndtere og behandle den ældre patienters sygdomme og problemstillinger i almen praksis. Emner som aktiviteten skal omhandle Medicinske færdigheder og viden Diagnosticering, behandling og lægefaglig omsorg for ældre patienter, herunder ældre patienter med multimorbiditet, faldtendens, funktionstab, psykologiske og sociale problemer. Polyfarmaci, smertebehandling og medicinbivirkninger hos ældre. Håndtering af typiske helbredsmæssige problemstillinger hos ældre, herunder multimorbiditet, osteoporose, artrose, obstipation, inkontinens, syns- og høresvækkelse, sorg og tristhed. Udredning, diagnostik og håndtering af den ældre med konfusion, forvirring og delir. Udredning af depression, demens, somatisk delir og misbrug. Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde Egen læge som gennemgående sundhedsperson og tovholder. Samtalen med den ældre patient og de pårørende. Samarbejde og kommunikation med de pårørende, kommune, fysioterapeuter og træningstilbud, hjemmepleje, socialrådgiver og sekundær sektor. Forhold omkring organisation Organisation i egen praksis vedrørende håndtering og kontrol af de ældre patienter, herunder hjemmebesøg og forebyggende besøg. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

23 Implementering Hvordan deltagerne får ny viden og nye erkendelser med hjem og delt med kollegaer og ansatte i praksis. Det anbefales at diskutere konkrete implementeringsstrategier og planer for opfølgning på praksis. Gældende curriculum for Systematisk Efteruddannelse, juli

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Marianne Puge. * Formøde afholdes kl i H :00

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Marianne Puge. * Formøde afholdes kl i H :00 BESLUTNINGER KAP-H styregruppe KAP-H Styregruppe Mødeleder: Marianne Puge * Formøde afholdes kl. 08.00-09.00 i H5 MØDETIDSPUNKT 03-10-2017 09:00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale H5 MEDLEMMER Marianne

Læs mere

Joke-Gesine Habben. Orientering om den systematiske efteruddannelse

Joke-Gesine Habben. Orientering om den systematiske efteruddannelse Joke-Gesine Habben Efteruddannelsessekretariatet Orientering om den systematiske efteruddannelse Kort om processen indtil nu Med overenskomsten i 2014 blev det aftalt at igangsætte systematisk efteruddannelse

Læs mere

Fonden for Almen Praksis

Fonden for Almen Praksis Efteruddannelsessekretariatet Fonden for Almen Praksis Vejledning om tilskudsberettiget efteruddannelse gældende for selvvalgt og systematisk efteruddannelse 2016 Juli Indholdsfortegnelse Forord... 2 1.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Arbejdsmarkedskonference EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Lidt om min baggrund Tidligere erfaringer fra psykiatrien, erfaringer fra almen praksis 1994-2007 Rapport

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien VEJLEDNING Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien Denne vejledning er udarbejdet af regionerne i fællesskab, og er en vejledning

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,

Læs mere

Ældre medicinske patienters værdighed

Ældre medicinske patienters værdighed Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Jens Peter Hegelund Direktør, Silkeborg Kommune Rikke Skou Jensen Konst. Vicedirektør, Region Midtjylland Dagsorden Den

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Psykisk sygdom eller socialt bedrageri

Psykisk sygdom eller socialt bedrageri Psykisk sygdom eller socialt bedrageri Underviser Socialt bedrageri koster årligt samfundet milliarder af kroner og kan være svært at gennemskue - især i forbindelse med psykiske lidelser. LIVA Kurser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutafsnittet er organisatorisk set, en del af Sundhed og Omsorg i Struer kommune. Sundhed og Omsorg består desuden af

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere