PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE"

Transkript

1 PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette. 1

2 Produktionsskoleforeningen (PSF) Dæmningen 33, 2. tv Vejle Tlf.: Produktionsskolen er en Anden Vej til Ungdomsuddannelse Juli 2013 Forsiden: Sara, Odder Produktionsskole 2

3 En reform af erhvervsuddannelserne kan sikre flere unge en erhvervsuddannelse, men det er ikke tilstrækkeligt. Skal vi nå målet, kræver det også en anerkendelse af produktionsskolerne som en Anden Vej til Ungdomsuddannelse Produktionsskolerne anbefaler, at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal gøre, hvad de er gode til. I det følgende vil vi gerne pege på, hvordan vi som produktionsskoler kan medvirke til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, samt hvordan lovgivningen kan ændres, så den understøtter dette. Herunder også hvordan der bør gøres op med den økonomiske incitamentsstruktur, der i dag modarbejder overgangen mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, og reelt vanskeliggør den enkelte unges vej til uddannelse. Baggrund og analyser Nogle af de vigtigste mål, som alle aktører i den aktuelle debat om erhvervsuddannelserne er enige om, er, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, men også at eleverne skal være afklarede og motiverede for uddannelserne, og at kravene til uddannelserne derfor skal være tydelige. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at søgningen til erhvervsuddannelserne i de senere år er dalet kraftigt, mens tilgangen til de gymnasiale uddannelser har været tilsvarende stigende. I debatten er indgået en række synspunkter omkring, hvordan man kan forberede de unge, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen til snarest derefter at gå i gang med en ungdomsuddannelse, herunder hvordan man kan motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse fremfor en gymnasial uddannelse. Debatindlæg og kommende initiativer Hvad angår indlæg og ventede initiativer omkring denne indsats i overgangen efter grundskolen for at motivere flere unge til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, skal bl.a. nævnes: I maj kom et udspil fra LO og DA med bl.a. et forslag om at etablere en erhvervsintroducerende 10. klasse i erhvervsskolernes regi (LO og DA). Lederne på erhvervsskolerne har foreslået indførelse af et basisår på erhvervsskolerne forbeholdt unge efter 9. og 10. klasse. Der har været debat om en foreløbig skitse fra undervisningsministeriet til den flexuddannelse, som regeringen ventes at fremsætte mere konkret forslag om i efteråret Regeringen vil fremsætte forslag til styrkelse af erhvervsuddannelserne med de oven for anførte mål. Dette forslag ventes også at være klart i løbet af efteråret

4 Stort set alle unge går en eller flere omveje på vejen til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse Vi finder det vigtigt at slå fast, at der altid har og altid vil være unge, der ikke går den direkte vej - ad hovedvejen - til erhvervsuddannelserne eller de gymnasiale uddannelser, samt at mange unge, uanset start på et af hovedsporene, afbryder uddannelsen uden med det samme at fortsætte ad hovedvejen. Analyser og tal viser, at målsætninger og idealer om, at stort set alle burde kunne tage den direkte vej, er urealistiske. Hertil kommer, at der stadig er en stor gruppe af unge, som - når de er oppe i 20 erne - endnu ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, ligesom der er et stort antal unge i aldersgruppen år, som aktuelt hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. I den forbindelse skal bl.a. henvises til følgende: En analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri fra foråret viser, at stort set alle unge, har haft en eller flere omveje på deres vej til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Færre end 1 ud af 20 går den lige vej, og samlet set har f.eks. alle nyuddannede i 2011 brugt godt 5 år ekstra på at fuldføre deres 2 uddannelse målt fra afslutningen af 9. klasse. Samme analyse viser desuden, at børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse bruger mest tid på omveje, nemlig mere end 6 år. 3 En anden analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver 6. elev, der forlader 1 folkeskolen, ikke får en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne. Det er på trods af, at 8 ud af 10 har påbegyndt mindst én ungdomsuddannelse. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, hvor en fjerdedel af undervisningen bliver brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen. Ifølge en aktuel opgørelse fra Danmarks Statistik var det samlet set kun 67 pct. af de 25-årige, der havde fuldført en ungdomsuddannelse i Aktuelt er knap hver tiende af alle danske unge mellem 15 og 30 år hverken i uddannelse 5 eller i arbejde, i alt over unge. 4 1 Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri. Maj Mere end halvdelen af den ekstra tid er brugt uden for uddannelsessystemet. Hvis man fraregner pauser, der både kan være erhvervsarbejde, rejser eller højskoleophold, har de nyuddannede i gennemsnit brugt 2,3 år på omveje i uddannelsessystemet. 3 Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Maj Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 280, 27. maj Citeret ifølge senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i artikel i Politiken 19. juni 2013.

5 Produktionsskolen er en Anden Vej til Ungdomsuddannelse I den erhvervs- og uddannelsesforberedende indsats har produktionsskolerne igennem mange år spillet en vigtig rolle for unge op til 25 år. Debatten om at få flere i erhvervsuddannelserne og de anførte analyser og tal om de unges (om) veje til uddannelse viser imidlertid, at der er et påtrængende behov for anerkendelse af produktionsskolerne som en Anden Vej til Ungdomsuddannelse en nødvendig og ligeværdig vej, som kan være enten en anden start på en ungdomsuddannelse eller et led i en allerede påbegyndt ungdomsuddannelse. Kort sagt: Er en ung begyndt på en produktionsskole, så er han eller hun i gang med sin ungdomsuddannelse! En anerkendelse af produktionsskolerne som en anden vej og dermed som en del af uddannelsesforløbet, skal samtidig gøre op med det traditionelle udgangspunkt, nemlig at de unge mangler kvalifikationer kvalifikationer som de måske har manglet gennem det meste af deres tid i grundskolen. Vi vil gøre endeligt op med dette mangelsyn og beskrive de unge positivt: De er ikke på produktionsskolen, fordi de ikke kan og/eller ikke vil de er som deltagere på produktionsskolen i gang med ungdomsuddannelse, men ad en anden vej end hovedsporet. Vi mener, der er behov for at anerkende produktionsskolerne som en anden vej til ungdomsuddannelse, og dermed også at anerkende produktionsskoledeltagerne som unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Forslag til konkrete ændringer i lovgivningen med henblik på at anerkende produktionsskolerne som en Anden Vej til Ungdomsuddannelse: Positiv beskrivelse i loven af produktionsskolerne som en start på eller del af en ungdomsuddannelse. Positiv beskrivelse i loven af målgruppen som unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne tilbyder en anden måde at lære på Mange af de unge, der går en anden vej, har også brug for en anden måde at lære på end den, de har været vant til. Udførelse af reelle produktions- og arbejdsopgaver er det pædagogiske redskab, der danner fundamentet for produktionsskolernes tilbud om en anden måde at lære på. På værkstederne møder de unge en autenticitet i opgaverne, der skal udføres, fordi de er nødvendige. De unge bliver dermed udfordret på deres ansvarlighed og evne til at samarbejde i et forpligtende arbejdsfælleskab sammen med andre unge for at færdiggøre en opgave. Læringen sker således i en social praksis, der involverer og udvikler de unge fagligt, socialt og personligt, og som tilrettelægges individuelt i forhold til den unges forudsætninger og ønsker, så arbejdet hele tiden giver mening for den enkelte unge. 5

6 Produktionsskolerne tilbyder den enkelte unge et individuelt forløb, som tager udgangspunkt i, hvad den unge kan og hvordan den unge når sit mål. Men det individuelle forløb er ikke i modsætning til, at produktionsskolerne samtidig stiller et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø til rådighed. Produktionsskolernes tilbud er fortrinsvis rettet mod erhvervsuddannelserne Det er allerede bestemt i lovgivningen, at produktionsskolernes tilbud fortrinsvis skal være tilrettelagt med henblik på, at de unge opnår kvalifikationer, så de kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Med den praktiske læringsform er produktionsskolerne særligt velegnet enten som 6 start på eller som led i en allerede påbegyndt erhvervsuddannelse. I den forbindelse skal her fremhæves følgende karakteristika for produktionsskolerne: Undervisningen er baseret på reelle praktiske arbejdsopgaver og produktioner, som skal kunne bruges og sælges. Individuelt tilrettelagte forløb i praktiske arbejdsfællesskaber i mindre værkstedsenheder. Vejledningen af den unge på produktionsskolen bygger på reelle praktiske erfaringer med fagene, i modsætning til den meget talte vejledning, som de unge møder. Teoretisk undervisning i dansk og matematik, som i videst muligt omfang skal være integreret og tæt forbundet med det praktiske arbejde. Dokumentation af opnåede kompetencer under forløbet i et kompetencebevis, herunder med mulighed for at opnå merit, når den unge går videre eller tilbage til en erhvervsuddannelse. Tæt samarbejde med erhvervsskolerne om fx kombinationsforløb for produktionsskolernes elever på erhvervsskolerne og fx om de krav, der stilles til den enkelte unge for at kunne gennemføre en konkret erhvervsuddannelse. Tæt samarbejde med det lokale/regionale erhvervsliv om praktikforløb mhp. brancheafprøvning og dermed øget branchekendskab og -afklaring. 6 Produktionsskolelovens 1, stk. 3: Tilbuddet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. 6 Bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud, 5, stk. 4: Produktionsskolerne skal udbyde en flerhed af værkstedsundervisningstilbud, der indholdsmæssigt dækker mindst tre beskæftigelsesområder. Tilbuddene skal fortrinsvis have relation til erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser, sådan at deltagerne sikres mulighed for at orientere sig mellem flere beskæftigelsesområder. De skal desuden give faglige, personlige og sociale kompetencer, der gør den unge bedre i stand til at gå videre i en erhvervsuddannelse og gennemføre den.

7 Vi mener, at værkstederne, som er produktionsskolernes omdrejningspunkt, skal have øget fokus. En fremtidig finansiering bør derfor sikre, at værkstederne er opdateret med maskiner og udstyr, således at der kan skabes et autentisk værkstedsmiljø med mulighed for faglig læring og afklaring. Forslag til initiativer, der styrker produktionsskolernes målrettethed mod erhvervsuddannelser: Styrkelse af produktionsskoleværkstedernes faciliteter og udstyr, også økonomisk. Adgang til længere og mere fleksible forløb på produktionsskolerne Hvad angår produktionsskolernes muligheder for at være en del af den anden vej til ungdomsuddannelse for unge i aldersgruppen op til 25 år, er der en række barrierer, som ofte fører til, at skolerne ser sig nødsaget til at udskrive unge uden at kunne fastholde dem i et videre uddannelsesperspektiv. 7 Det drejer sig især om unge, der falder for 1-årsregelen. Disse unge er ofte blandt dem, der har størst behov, og som derfor har brug for en længerevarende indsats, hvori der kan indgå produktionsskoleophold, der samlet set kan strække sig væsentligt udover et år, uden at der stødes på økonomiske barrierer. Som institutioner er produktionsskolerne også ramme for de særlige individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser: Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse 8 (STU) 9 Den Produktionsskolebaserede Erhvervsuddannelse (PBE) Fælles for disse uddannelser - ligesom for en stor del af de øvrige ungdomsuddannelser - er, at det i de fleste tilfælde ikke er muligt for de unge at gennemføre disse uddannelser i en tidlig alder. Der vil derfor ofte være behov for en række forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige tiltag og aktiviteter, som dels bør kunne indgå i produktionsskolernes tilbud, dels bør kunne inddrage de tilbud, der i øvrigt eksisterer lokalt, og som bør tilrettelægges i et velkoordineret samarbejde mellem de vigtigste lokale aktører (uddannelsesinstitutioner, kommuner, virksomheder m.fl.). 7 En ung kan i perioden fra udskrivning af grundskolen og op til det fyldte 25 år højst opholde sig på en produktionsskole i samlet 1 år, hvis der ikke foreligger særlige forhold, der betinger, at skolen inden for en kvoteramme kan forlænge opholdet i nogle måneder, og hvis kommunen ikke er indstillet på at betale udgiften til et forlænget ophold som led i en aktiveringsindsats. 8 EGU og STU er kommunalt baserede ungdomsuddannelser. Omkring ¾ af produktionsskolerne har aftaler med kommunerne om at iværksætte EGU. Omkring 1/3 af produktionsskolerne har enten særlige værksteder for STU-elever eller enkelte elever i gang med STU. 9 I Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis af praktisk oplæring på produktionsskolen, mens produktionsskolen i praktikforløbet fungerer som praktikvirksomhed. Uddannelsen har samme mål og niveau som ordinær erhvervsuddannelse, og afsluttes med svendeprøve, der efterlever de samme krav som ordinær erhvervsuddannelse. 7

8 Forslag til konkrete ændringer i lovgivningen med henblik på at styrke de elementer, der kan understøtte unge med behov for en længerevarende og fleksibel indsats: Afskaffelse af de nuværende begrænsninger for, hvor længe man kan være ordinær produktionsskoleelev. Mulighed for længerevarende virksomhedspraktik som led i produktionsskoleforløb. Mulighed for længerevarende gensidige kombinationsforløb mellem produktionsskolerne og erhvervsskolerne (herunder gennemførelse af dele af grundforløb på produktionsskolerne). Etablering af mulighed for at alle produktionsskoler kan iværksætte og gennemføre EGU. Forandring af finansieringsstrukturen Overgange mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner bør altid ske med den enkelte unges uddannelsesmuligheder for øje. Som det er i dag, modarbejder den økonomiske incitamentsstruktur overgangen mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er med til at vanskeliggøre den enkelte unges vej til uddannelse. Finansieringsstrukturen bør være sådan, at kommuner og skoler ikke har økonomiske incitamenter, der kan påvirke deres afgørelser i forhold til valg af det rette tilbud på det rette tidspunkt til den enkelte unge. Vi mener derfor, at som led i en anerkendelse af produktionsskolerne som en nødvendig og ligeværdig anden vej til en ungdomsuddannelse, bør den gældende bidragspligt for kommunerne afskaffes. Uddannelse skal koste det samme for kommunen, hvad enten den unge er i gang med en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller er i gang på en produktionsskole. Forslag til ensartet finansiering: Den kommunale bidragspligt for unge på produktionsskolerne afskaffes. 8

9 Hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere unge får en ungdomsuddannelse, samt forslag til ændret lovgivning, der understøtter dette OVERSIGT Forslag til konkrete ændringer i lovgivningen med henblik på at anerkende produktionsskolerne som en Anden Vej til Ungdomsuddannelse: Positiv beskrivelse i loven af produktionsskolerne som en start på eller del af en ungdomsuddannelse. Positiv beskrivelse i loven af målgruppen som unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Forslag til initiativer, der styrker produktionsskolernes målrettethed mod erhvervsuddannelser: Styrkelse af produktionsskoleværkstedernes faciliteter og udstyr, også økonomisk. Forslag til konkrete ændringer i lovgivningen med henblik på at styrke de elementer, der kan understøtte unge med behov for en længerevarende og fleksibel indsats: Afskaffelse af de nuværende begrænsninger for, hvor længe man kan være ordinær produktionsskoleelev. Mulighed for længerevarende virksomhedspraktik som led i produktionsskoleforløb. Mulighed for længerevarende gensidige kombinationsforløb mellem produktionsskolerne og erhvervsskolerne (herunder gennemførelse af dele af grundforløb på produktionsskolerne). Etablering af mulighed for at alle produktionsskoler kan iværksætte og gennemføre EGU. Forslag til ensartet finansiering: Den kommunale bidragspligt for unge på produktionsskolerne afskaffes. 9

10 10

11 Produktionsskoleforeningen (PSF) Dæmningen 33, 2. tv Vejle Tlf.:

12

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse. Produktionsskoleforeningens bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger

Bedre veje til en ungdomsuddannelse. Produktionsskoleforeningens bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger Bedre veje til en ungdomsuddannelse Produktionsskoleforeningens bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger Forord I Produktionsskoleforeningen ser vi ekspertgruppens anbefalinger som et meget positivt

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser

En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser En anden vej til uddannelse En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Regeringsudspillet Tro på dig selv det gør vi

Regeringsudspillet Tro på dig selv det gør vi Regeringsudspillet Tro på dig selv det gør vi Produktionsskoleforeningens anbefalinger Regeringen har nu fremlagt deres udspil, Tro på dig selv det gør vi, hvor de lægger op til at etablere en ny Forberedende

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Formandens beretning 2010

Formandens beretning 2010 Formandens beretning 2010 Dette er min femte årsberetning som formand for Forstanderkredsen. Beretningen er primært et kommenteret og vurderet tilbageblik på året, der er gået sat i relation til den handlingsplan,

Læs mere

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring.

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring. Vejle, d. 26. februar 2010 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser,

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Februar 2014 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse JANUAR // 2006 Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse LO s udspil til forbedringer af egu Landsorganisationen i Danmark Indhold 01: Egu-målgruppen er afgrænset

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi. Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde 2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( ) Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( 2014-2018) Dette papir skal ses i sammenhæng med skolens virksomhedsplan, og betragtes som supplement, udvidelse og præcisering af bestyrelsens mål

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 INSPIRATION OM MERITGIVENDE KOMBINATIONSFORLØB Indholdsfortegnelse FORORD MKF VIRKER DET GODE MKF FORLØB FAQ OM MKF OM EVALUERINGEN

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2012

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2012 Februar 2013 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2012 Det samlede antal ordinære årselever i 2012 blev på 7.611 årselever en lille stigning i forhold til 2011 på 1,5 % - og fortsat lidt under

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller

Læs mere

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt Punkt 6. Orientering og Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver - herunder særligt om Kombineret UngdomsUddannelse (KUU), ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og produktionsskoler 2016-051127 Skoleforvaltningen

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Notat vedr. UU-Roskilde/Lejres fremtidige organisering.

Notat vedr. UU-Roskilde/Lejres fremtidige organisering. Roskilde d. 26. august 2015 Notat vedr. UU-Roskilde/Lejres fremtidige organisering. Baggrund: Roskilde Kommune og Lejre Kommune inviterede d. 16.december 2014 bestyrelsen for UU-Roskilde/Lejre til en drøftelse

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

95% målsætning. og erhvervslivets rolle

95% målsætning. og erhvervslivets rolle 95% målsætning og erhvervslivets rolle Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne,

Læs mere

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Egu: erhvervsgrunduddannelsen Klædt påerhvervsfolk til fremtiden Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere