Referat fra møde om Suså-projekt den 21. juni møde med ålaug, sølaug, bredejere og kanoudlejere

Transkript

1 Næstved Kommune Team Vand og Natur Referat fra møde om Suså-projekt den 21. juni møde med ålaug, sølaug, bredejere og kanoudlejere Mødedato 21. juni 2017 Tid 16:30 18:30 Sted Mødelokale 2, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Sagsnr P Mødedeltagere Øvre Suså Vandløbslaug: Knud Thonke Bredejerlaug Tystrup Bavelse Søer: Preben Jørgensen Bredejerlaug for Nedre Suså: Frank Bredal, Stig Hansen og Anneline Broby Kanoudlejning: Peer Henrik Niemann Nåby Camping: Ove Engskov Jensen KanoPaaSusaa: Claus Neergaard Bredejere: René Skytte Christoffersen, Harald Palmvang og Kaj Jensen Næstved Kommune: Bent Hummelmose, Søren Madsen og Malene Callesen Dall Referent Malene Callesen Dall Side 1 af 7

2 Dagsorden 1. Kort præsentationsrunde 2. Formål og status for projektet 3. Gennemgang og drøftelse af de forskellige alternativer for projektstrækningen på Nedre Suså 4. Opsamling / den videre proces. Referat Ad 1. Kort præsentationsrunde Deltagerne præsenterede sig kort. Ad 2. Formål og status for projektet Næstved Kommune præsenterede projektet. Projektets primære fokus er den tykskallede malermusling, herunder opdræt og udsætning af muslingen og dens værtsfisk Elritse. Projektets projektstrækninger blev ligeledes præsenteret. Således består projektstrækningerne af 13 km i Øvre Suså og på ca. 4½ km i Nedre Suså. - Der blev spurgt til vigtigheden af en så ukendt muslingeart, hvorfor er det vigtigt at bevare den? Svar: Det blev begrundet med vigtigheden af at bevare sjældne arter også dem vi ikke kender og ser. Afgørende for diversiteten og økosystemer. - Er det ikke en mulighed kun at udsætte muslinger i Øvre Suså og kun skabe habitater/levesteder der? Svar: Det er en mulighed, men vigtigt at se på det som en restaurering af et helt vandløbssystem, for ikke at skabe isolerede levesteder, uden mulighed for at dyrene kan vandre op og ned i systemet. - Der blev spurgt til hvorfor Torpe Kanal ikke er en projektstækning i stedet for Susåen, det er jo her muslingerne er fundet. Svar: Torpe Kanal har været i spil som projektstrækning, da det netop er her der er konstateret levende muslinger. Torpe Kanal er ikke udpeget som Natura 2000 og der kan derfor ikke opnås støtte til projekter fra EU-Life-ordning til vandløb. Det blev derfor tidligt i ansøgningsarbejdet vurderet at flytte projektstrækningerne til Susåen, da denne er udpeget til Natura 2000 med netop den tykskallede malermusling som udpegningsgrundlag. - Det blev bemærket, at det er meget vigtigt at der bliver taget hensyn til kanosejladsen i projektet. Svar: Det blev understreget at det er en vigtig forudsætning af kanosejladsen kan fortsætte. Næstved Kommune orienterede desuden om status for projektet, herunder de vigtigste milepæle i projektet samt om et nyligt besøg på det tilsvarende projekt UC 4 Life i Sverige. Der er gennemført og skal gennemføres en række forskellige tekniske og biologiske undersøgelserne som deltagerne blev præsenteret for: Resultater fra vandføringstest: Søren præsenterede de ret begrænsede resultater af vandføringstesten. Manningstallet er beregnet til 7. Der var ikke bestilt en rapport i forbindelse med målingen og derfor har vi kun et excelark med hovedresultatet 7 som manningstal. Kort Side 2 af 7

3 sagt betyder tallet, at der ved grøde i vandløbet vil være en højere vandstand, end den som Niras har regnet med i forundersøgelsen. Det blev drøftet hvorvidt der skulle måles igen til sommer. Manningtallet er en krumptap i forhold til de hydrauliske undersøgelser. Næstved Kommune vil overveje at få et firma til at måle vandføring i stedet for. DFI- og DVFI-undersøgelser: Undersøgelserne er blevet gennemført på 20 stationer i Øvre og Nedre Suså. Rapport forventes til august. Nye fiskeundersøgelser: Næstved Kommune forventer at få to tilbud ind i slutningen af juni. Undersøgelsen indeholder bl.a. de stationer, som den tidligere undersøgelse blev kritiseret for at mangle. Endvidere gennemføres undersøgelsen, så den lever op til den tekniske anvisning. Undersøgelse for Tykskallet malermusling: Næstved Kommune orienterede om den kommende baseline måling i forhold til tykskallet malermusling. Målingen vil blive gennemført af to svenske forskere. Se i øvrigt vedlagte powerpoint fra mødet. Ad 3. Gennemgang og drøftelse af de forskellige alternativer for projektstrækningen på Nedre Suså Næstved Kommune indledte med at fortælle at udgangen af det seneste lodsejermøde blev at lodsejerne vurderer, at alternativerne Holløse Mølle C og D ikke er realistiske alternativer og derfor vil disse ikke blive undersøgt nærmere. Derimod er Holløse Mølle B et alternativ som der kan arbejdes videre med. Hovedlodsejerne beskrev i alt 3 alternativer: Det første alternativ er en tilpasset udgave af alternativ Holløse Mølle B. Alternativet indebærer - Ca cm fald ved Skelby. Turbine i drift. Torpes kanal forlængelse til Susåen. Ingen prop i bunden af Bavelse Sø. Stryg ved stridsmølle og syd for Gunderslevholm Bro. Hensyn til at der kan sættes kano i ved Skelby. Så vidt muligt høj slygningsgrad ved omløbet. Faldet fordeles over flere stryg / længere strækninger. Andet alternativ (tilpasset alternativ Holløse Mølle B, uden forlængelse af Torpe Kanal).: - Ingen forlængelse af Torpe Kanal. Ellers som første alternativ. Tredje alternativ (tilpasset alternativ Holløse Mølle A): - Som første alternativ, men hvor der ikke sker et fald i vandstanden ved Skelby. Det betyder bl.a. et længere omløbsstryg. - Det ønskes endvidere undersøgt hvilken effekt projektet vil have ved Ganges Bro. - Drøftelse omkring fosfor. Svar: Næstved Kommune har allerede etableret vådområder/søer som kan være med til at reducere belastningen af Karrebæk Fjord mht. fosfor. - Spørgsmål om vandstanden i søen. Svar: Projektet indebærer, at det nuværende vandstandsinterval i søen bevares. - Det blev bemærket at 10 % af den fosfor der tilføres Bavelse Sø kommer fra Torpe Kanal - Der blev spurgt til den fosfor og nitrat som tilføres Susåen hvis Torpe Kanal ledes uden om Bavelse Sø? Side 3 af 7

4 Svar: Næringsstoffer som kvælstof og fosfor er ikke en belastning i selve vandløbet, kun i ekstreme mængder. Desuden er det usikkert hvor meget fosfor der afgives til søen. De fysiske forbedringer som projektet vil medføre i Nedre Suså vil være med til at forstærke vandløbets selvrensende effekt, som så derfor selv vil kunne håndtere og omsætte næringsstofferne. De fysiske forbedringer vil skabe en hurtigere strømhastighed og dermed bedre iltning. Næstved Kommune bemærkede at indsatsen i vandløbene afhænger af hvilken recipient vandløbene har, altså hvor vandløbet løber til. Hvis vandløbet ender i en sø er det fosfor som er den begrænsende faktor og som der derfor laves indsatser for. Hvis det derimod er havet eller fjorden, som er recipient er det kvælstof som er den begrænsende faktor. De fysiske ændringer i Nedre Suså kan være med til at give vandløbet et skub, så tilstanden i vandløbet kan hæves fra de nuværende 4-5 til 5-6. Det får betydning for de planlagte indsatser for forbedret spildevandsrensning, da staten har som målsætning, at der kun skal laves indsatser i vandløb med en økologisk tilstand på mindre end 5. I samme forbindelse bemærkes det, at der bør skelnes mellem tilførsel af næringsstoffer og organisk materiale. Herefter fulgte en generel drøftelse af projektets muligheder og udfordringer. Drøftelsen er delt op i en række emner: Projektets formål - Der var en oplevelse af at projektets mål/formål er uklart. Er det at få flere muslinger og bedre levesteder for muslingen eller er det et spildevandsprojekt? Og hvad med opstemningen/spærringen i Rådmandshaven? Svar: Det overordnede mål er at skabe en bedre Suså at få mere liv i Susåen. Det er der forskellige midler til at opnå; fjerne spærringen ved Holløse Mølle for at skabe fri passage, skabe levesteder for muslingen og opdrætte og udsætte malermuslingen og des værtsfisk. Muslingen bliver på den måde midlet til at opnå forbedringerne og nå målet om mere liv i Susåen. Der er flere interesser i forhold til forlængelsen af Torpe Kanal. For nogle er det en bedre faunapassage og for andre er det ændrede rensningskrav i det åbne land. Fjernelse af spærring i Rådmandshaven Maglemøllespærringen - Peer Henrik Nieman spurgte til fjernelse af spærringen ved Rådmandshaven. Svar: Der arbejdes sideløbende med at etablere et åbad som også indebærer en fjernelse af spærringen. Orbicon foretager undersøgelser på nuværende tidspunkt. Herluftsholm er en vigtig medspiller her. Finansieringen er ikke på plads. Projektet er udenfor dette projekt. Alternative projektstrækninger - Er der mulighed for at lave projektet nedstrøms Holløse Mølle? Svar: Det er en mulighed, men herved vil Holløse Mølle stadig udgøre en spærring og der vil ikke være fri passage for fisk og smådyr. - Der blev spurgt hvorfor strækningen omkring Næsbyholm ikke en del af projektstrækningen. Svar: Det blev forklaret at strækningens faldforhold ikke er optimale. Det blev endvidere bemærket at der er fundet et levende eksemplar af tykskallet malermusling ved Vrangstrup. Side 4 af 7

5 - Stig Hansen ønskede at få uddybet hvorfor muligheden for at lede Torpe Kanal til den lille sø på østsiden af Bavelse Sø i stedet for Bavelse Sø, og så videre ned til Susåen, ikke skal undersøges. Det vil spare både Bavelse Sø og Susåen for tilledning af næringsstoffer og spildevand. Svar: Det blev forklaret at det generelt er problematisk når der er søer koblet på vandløbsystemer, særligt for dyrelivet. Desuden er søen for lille til at kunne klare belastningen. Dyrelivet (fisk) - Der blev spurgt til den sortmundede kutlings etablering i åsystemerne. Svar: Det er usikkert hvor langt op i systemet den trækker. Det er en typisk brakvandsfisk så det forventes ikke at den vil trække helt op i systemerne. - - Der blev spurgt til fisken Elritse, hvorfor findes den ikke i Susåen. Svar: Man regner med at dens tilbagegang skyldes tidligere tiders forurening med spildevand. Desuden er dens optimale levesteder blevet fjernet gennem oprensninger. Klima - Knud Thonke bemærkede at han ser positivt på projektet og mener at der i forbindelse med forundersøgelserne bør inddrages nedbørstal (nyeste data fra GEUS), som indeholder de øgede nedbørsmængder som der forventes i forhold til klimaændringerne. - Knud Thonke gjorde opmærksom på at der ligger gode muligheder i at bevare styringsmekanismen ved møllen. Herved kan der laves en intelligent vandstandregulering under inddragelse af kendskabet til de øgede vandmængder. Samtidig med at der kan tages hensyn til natur og dyreliv. Knud Thonke mente desuden af MIKE-modelleringen bør fortsættes helt ned til udløbet for at få et retvisende billede Proces - Der blev udtrykt et ønske om udarbejdelse af hvidbog i forbindelse med opsamlingen af de fire møders indhold og diskussioner. Svar: Det blev forklaret at der bliver udarbejdet et referat fra hvert møde, samt en fælles opsamling. - Der blev spurgt til projektaktioner i Øvre Suså. Svar: Der skal ikke ske nogen fysiske ændringer i vandløbet i Øvre Suså. Her skal der udsættes Elritse og malermuslinger. Kulturmiljø, natur og friluftsliv - Det blev bemærket, at der var opbakning til at fastholde kulturmiljøet omkring møllen og i det hele taget den brede stille å. - Det blev bemærket at mange i dag har gavn af åen, stort rekreativt brug. Svar: Det blev slået fast at projektet har som forudsætning af bevare de rekreative muligheder i åen at der skal tages hensyn til dem. - Der blev spurgt til den omkringliggende tørre natur? Vil ændringen af vandstanden vil påvirke den omkringliggende natur, hvad med engene som Side 5 af 7

6 bliver tørrere? Svar: Det kan få betydning for gedderne, som yngler i våde enge, nødvendigt for fødekæden. Det er netop det de tekniske og biologiske forundersøgelser skal klarlægge. Kan der blive behov for erstatningsnatur og i hvilket omfang. Denne møderække er et led i kvalificeringen af de alternativer som skal undersøges og vil i sidste ende udgøre opdraget for udbuddet som bliver offentliggjort i august. Fysiske ændringer og hydraulik - Stig Hansen bemærkede vigtigheden af at omlægge /ændre omløbsstryget ved Holløse Mølle. - Peer Henrik Nieman bemærkede vigtigheden af at sikre at der kan sejles opstrøms, men at det kan imødekommes med trækstier langs med strygene. Hellere mange korte end få lange. Strygene vil også skabe gode forhold for fiskene. - Claus Neergaard foreslog at starte stryget længere oppe samt at fastholde muligheden for at regulere vandstanden ved Holløse Mølle. Han foreslog desuden at åen bremses op udvalgte steder ved at fylde op med stenstryg og derved skabe steder med lavt vand, gerne meget brede områder. - Claus Neergaard foreslog at tænke i alternative korridorer langs søen, f. eks at der laves en undersøisk revle langs med søen med lav vandstand. De skal kombineres med fosforsøer. Spildevand - Stig Hansen spurgte hvordan projektets intentioner med at forbedre levevilkårene for den tykskallede malermusling harmonerer med at fritage ejendomme for forbedret spildevandsrensning. Er muslingen ikke meget påvirkelig overfor spildevand? Svar: Det blev forklaret at vandmiljøet efterhånden efter mange års indsats nu har nået et acceptabelt niveau i forhold til spildevand. Indsatsen fremadrettet bør nu i højere grad have fokus på at lave fysiske forbedringer i vandløbene, herunder at sikre mere naturlige faldforhold og fjerne spærringer. - Stig Hansen udtrykte desuden et ønske om at få foretaget undersøgelser for muligheden for at etablere fosforsøer. Han konstaterede desuden at den tidligere udmeldte besparelse i forhold til spildevandsrensningen er mindsket. - Preben Jørgensen fandt at det alt i alt er projekt som rummer miljøforbedringer og interessant med indtænkning af klima. Han spurgte desuden til budgettet, kan det overholdes? Svar: Det blev fastslået at projektet køres med en stram økonomisk linje og at budgettet skal overholde. Hvis det viser at projektet ikke kan gennemføres inden for de økonomiske rammer kan projektet falde på grund af manglende finansiering. Grødeskæring - Kaj Jensen spurgte til om det det var nødvendigt at foretage grødekæring i dele af Susåen, da væksten netop kan optage næringsstofferne. Kaj Jensen mente særligt at grødeskæringen var overflødig om foråret. Harald Palmvang påpegede at landmændene var meget afhængige af grødeskæringen for at kunne sikre afvanding af deres markarealer. Deltagerne syntes dog det kunne Side 6 af 7

7 være interessant at kigge på nødvendigheden af grødeskæringen på visse strækninger - Stig Hansen påpegede at der var fokus på vandafledningsevnen og han mente desuden at grødeskæringen for ofte bliver igangsat for tidligt. Karrebæk Fjord - Harald Palmvang spurgte til om der var projekter undervejs eller om der er muligheder for at indtænke/søge midler til at gøre noget ved forureningen i Karrebæk Fjord. - Knud Thonke bemærkede at det er fortidens synder der skal ryddes op efter, måske det er en mulighed at fjerne sedimentet, så noget af næringsstofoverskuddet fjernes. Tidligere fortyndede man sig ud af problemet. - Kaj Jensen spurgte til tilstanden i Karrebæk Fjord. Han havde konstateret at der sættes ål ud og det må da betyde at tilstanden er god? Tilkendegivelser - Stig Hansen tilkendegav at han kunne tilslutte sig Holløse B-forslaget og karakteriserede det som et miljøforbedrende tiltag, der ikke vil bombe den nuværende tilstand. Han udtrykte sig ligeledes positiv i forhold til at der arbejdes sideløbende med at fjerne spærringen i Rådmandshaven. - Rene Skytte Christoffersen kvitterede for at der bliver lyttet, og havde en oplevelse af at der sker en mindre indgriben end de første projektskitser lagde op til. - Harald Palmvang tilsluttede sig beskrivelsen af et projekt med et lidt diffust formål. Han tilkendegav opbakning til et projekt som projekterer med et vandstandsfald på cm. Ad 4. Opsamling / den videre proces Bent Hummelmose opsummerede mødet og beskrev den videre proces. Overvejende var der opbakning til at arbejde med et alternativ der bevirker en moderat vandstandssænkning. Det var desuden vigtigt at tage hensyn til naturen, kulturmiljøet og kanosejladsen. Der var opbakning til at fortsætte dialogen med interessenterne i de nuværende grupper. Det blev bemærket at det også var vigtigt at høre de andre interessenter perspektiver, og derfor var det vigtigt med referater fra de andre møder. Side 7 af 7