BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

2 BIOS GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS LEIF SCHACK-NIELSEN THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM ANDERS V.THOMSEN

3 Indhold Skov 6 Skoven er levested for mange spændende dyr og planter. Og skoven producerer også træ. Kyst og hav 30 Danmark har lange strækninger med ofte lavvandede kyster, og her lever dyr med vidt forskellig levevis. Koralrev 46 I de tropiske koralrev lever smukke fisk mellem fantastiske koraller. Men denne specielle naturtype er truet. Mad og sundhed 56 Du er, hvad du spiser! Kosten har stor betydning for, om vi holder os sunde og raske. Nydelsesmidler og rusmidler 74 Nogle af dem er helt uskyldige, men andre fører til afhængighed og måske alvorlig sygdom. Bæredygtig udvikling 88 Eksempler på bæredygtig udvikling fra bl.a. Afrika.

4 Genetik 98 De arvelige egenskaber findes i stoffet DNA, der ligger i cellernes kerner. Alt levende har DNA. Bioteknologi 112 Vi har altid udnyttet andre levende organismer på forskellige måder. Det kan være både nyttigt og farligt. Pelsdyravl 130 Følg minkavlerens arbejde, der kræver både praktisk og genetisk viden. Virus og bakterier 140 Det myldrer med bakterier og virus overalt omkring os men vi kan ikke se dem med det blotte øje. Darwins rejse og opdagelser 150 Charles Darwins rejse fik ham til at indse, at livet på Jorden må være et resultat af millioner af års udvikling. Systematik og arter 164 Det er svært at overskue alle former for liv. Systematik kan hjælpe med at få et overblik. Stikord 172 Litteratur 174

5 Forord Bios og logos BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv og LOGOS betyder lære. Sammen kan de danne ordet biologi, der betyder læren om det levende. I faget biologi lærer vi altså om det levende, men også om det, der har indflydelse på det levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening. Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grækenland. Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammen og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger: mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransk naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyre- og planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget helt specielt. I dag taler vi ikke længere om mineralriget i stedet regner vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister. De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS. Biologi i skolen I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunne opnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturen og samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for. I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blive bedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rører sig i samfundet. Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse. Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært i natur/teknik. Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervisningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra mange synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksempler til at belyse et emne. 4

6 SMÅ DYR OG PLANTER FORORD I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelle emner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikke ser så mange andre steder. Du kan også selv være med til at præge din undervisning i biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget populære emner som fx regnskov og hvaler der er masser af andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor stort og bredt et område biologien dækker. Sådan bruges bogen Øjenåbner Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en Øjenåbner. Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan diskutere i klassen og som giver en antydning af det emne, I nu skal i gang med. Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil vide mere om. Nyttige begreber Flere steder i bogen er der bokse med Nyttige begreber. Det er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde det i den nærmeste boks. Undersøgelser og aktiviteter Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse i en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver en lang række ting og ofte foregår undersøgelserne ude i naturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en masse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet ved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at du selv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer om, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egne idéer. 5

7 Skov Hvorfor har vi skov i Danmark? Hvad bruger vi skoven til? Hvilke træarter kender du? Hvordan omsættes døde dyr og planter? 6

8 7

9 SKOV Nyttige begreber Flåde: et lands krigsskibe kaldes flåden. Forurener: hvis man efterlader ting i naturen, som ikke er der naturligt, forurener man. Fødekæde: en række af dyr og planter, hvor planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. Fødenet: en model, hvor flere fødekæder tænkes sammen til et kompliceret net. Grundvandsspejl: hvis man graver ned i jorden, kommer man til et område, hvor jorden er mættet med vand, og der opstår en sø i hullet. Man er nu nede ved grundvandsspejlet. Lystræ: et træ, som lader meget af solens lys slippe ned mellem bladene til underskoven. Rodceller: celler i planternes rødder. Skyggetræ: et træ, hvor bladene opfanger meget af solens lys og ikke lader meget lys slippe ned til underskoven. Trækrone: den øverste del af træet med mange blade. Underskov: den del af skoven, som findes mellem skovbunden og trækronerne. Ved: den del af træet, som findes fra kernen og ud til barken kaldes ved. Ånding: den proces, hvor celler omsætter sukker ved hjælp af ilt. Affaldsstofferne er kuldioxid og vand. Skovene udvikles Skovenes størrelse i Danmark ændrer sig. Fx var der i begyndelsen af 1800-tallet næsten ingen skov tilbage i landet kun ca. 4% af landet var dengang dækket af skov. Det skyldtes, at man brugte træ til mange flere ting, end man gør i dag. Blandt andet var hele Danmarks flåde bygget af træ. Flåden var meget stor i og 1800tallet, faktisk var den Europas næststørste flåde efter Englands. Desuden var danskerne ikke gode til at passe på skoven. Der blev fældet mere skov, end der blev plantet, og det var selvfølgelig en uholdbar situation. Man kan ikke bare blive ved med at tage af skoven, uden at plante ny, for så forsvinder skoven. I dag er 12% af Danmarks areal dækket af skov. Folketinget vedtog i 1989, at Danmarks skovareal, skulle fordobles de næste 100 år en god politisk beslutning for alle, der kan lide at færdes i skoven. Det er også godt for miljøet, da arealer med skov forurener søer, åer og grundvand mindre end arealer med landbrug og by. Men det er ikke sikkert, det bliver nået på 100 år. Det er dyrt for staten at opkøbe jorde til de nye skove, og for de private skovejere er der ikke mange penge i at have skov. Skovrejsning I fremtiden kommer man til at se mere til danske træarter i skovene. Meget af den nye skov, der plantes i Danmark, består af træarter, som naturligt har vokset i Danmark efter den sidste istid. Det drejer sig om ask, bøg, eg, lind, skovfyr og vortebirk. Alle arterne har vi stadig i vores skove, men der skal plantes flere af dem. Vi vil gerne have flere oprindelige træarter fordi alle danske dyrearter er knyttet tæt sammen i fødekæder og fødenet. En mår er fx afhængig af, at der er egern, den kan æde. Egernet er også afhængigt af, at det kan finde noget at æde. Og da egernet blandt andet æder nødder og frugter fra bestemte træer, er det vigtigt, at de træer er der. Det nytter ikke, at vi planter træer, som egernet ikke kan leve af. Så dør både egernet og måren. Det samme gælder næsten alle andre dyr i skoven. De er afhængige af, at træerne kan virke som føde, skjulested, redebygningsplads eller fødesøgningssted. 8

10 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Eksempel på fødenet i skoven Blåmejse Ringdue Ræv Spurvehøg Edderkop Sommerfuglelarve Bladlus Kanin Bille Skovsnegl Plante Frø Tårnfalk Regnorm Spidsmus Danske træarter De træarter, som har vokset naturligt i Danmark efter istiden, er bl.a.: Ask Ask er et smukt træ, som har en lys stamme og en stor rund krone. Asken har vokset i Danmark i ca år. Ask vokser ofte, hvor der er rigeligt med vand i undergrunden det vil sige tæt ved søer, eller hvor der er et højtliggende grundvandsspejl. Asken kendes om foråret let på de sorte knopper. Asketræ bruges blandt andet til møbler i den danske møbelindustri og til skafter på haveredskaber som økser, skovle og river. Træet inde under barken kaldes for ved. Askens ved er både stærkt og meget smidigt. Asketræet er et lystræ ligesom egetræet. 9

11 SKOV Ask Bladene fra asketræet er lette at kende. De er meget store og ligner mange små blade, der sidder sammen. Frugterne sidder i klaser og kan ofte hænge på de nøgne træer hele vinteren igennem. Birk Bladene fra birk er små og har takker i kanten. Frugterne er også meget små. De har vinger, så de bedre kan spredes med vinden. Bøg Bøgetræets blade er glatte, men har små hår. Hårene kan være med til at mindske fordampning fra bladene. Frugterne kaldes bog og smager godt. 10

12 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Eg Egetræets blade er bugtede ude i siden og ligner ikke blade fra andre træer. Frugterne kaldes agern og ædes både af mus og fugle som fx skovskade. Rødgran Rødgran har ligesom fyrretræer blade, der er formet som nåle. Frøene sidder i kogler, som ofte bliver hakket i stykker eller gnavet af pattedyr og fugle. Det er fx spætter og egern, som æder frø fra rødgran. Skovfyr Skovfyr har blade, der er formet som nåle. Bladene udgår sammen to og to fra grenene. Frøene sidder i kogler, som åbner sig, når solen skinner, og luftfugtigheden falder. Så er der større chance for, at det ikke regner, når frøene skal spredes. 11

13 SKOV Danmarks største skove I mange år var Rold Skov i Himmerland den største og Gribskov i Nordsjælland den næststørste. I dag er billedet således: Skovene syd for Silkeborg, Midtjylland: 85 km 2 Rold Skov, Himmerland: 80 km 2 Klosterhedens skovdistrikt,vestjylland: 65 km 2 Gribskov, Nordsjælland: 56 km 2 Almindingen, Bornholm: 50 km 2 Danmarks skove. I dag er ca. 12 % af landet dækket af skov. Det er planen, at der skal plantes mere skov i Danmark over en periode på ca. 100 år. Birk Birketræer ses mange steder i Danmark, både i skove og haver. En del mennesker er desværre allergiske over for birkepollen, som spredes ud i luften om foråret. Birketræ er populært som pejsebrænde, men møbler i birk er også eftertragtede på grund af deres helt lyse farve. Birken var dominerende i skovene for år siden. Den var dermed et af de første træer, der voksede i Danmark, efter at isen trak sig tilbage under sidste istid. Bøg Bøgen står flot, grøn og prægtig i vores skove. Mange mennesker glæder sig hvert år til dagene midt i maj, hvor bøgen springer ud. Så starter sommeren for alvor. Bøgen bliver meter høj. Bøgens frø er en slags nødder og kaldes bog. Bog ædes ofte af mus, rådyr og egern i skoven. Men de bog, der ikke bliver ædt, spirer det følgende forår til nye bøgetræer. Bøgen har kun været i Danmark i år. Den er dermed en af de nyeste danske træarter. Bøgen er et skyggetræ, hvilket vil sige, at den har en tæt krone, som opfanger meget af sollyset. Derfor er det kun skyggetålende træer, fx ahorn, som kan vokse op under bøgetræerne. Bøg var sammen med eg de vigtigste træer i de danske skove i jernalderen for år siden. Det skyldtes, at de to træers frugter gav føde til et vigtigt husdyr, nemlig svinet. Svinene gik ikke i stalde som i dag men ude i skoven. Her åd de agern og bog fra træerne, og samtidig spredte de også træernes frugter, så nye træer kunne spire og blive til ny skov. Bøgens maksimale alder er år. Veddet hos bøgen er hvidgult, tungt og hårdt. Det bruges til møbler, gulve eller til brænde. Indtil 1920 blev 90% af de fældede bøgetræer brugt til brænde, mens det i dag kun er ca. 20%. Eg De ældste træer, vi har i Danmark, er egetræer. Nogle af dem, har oplevet både vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene og verdenskrigene. Enkelte er over år gamle. Egetræer har groet i Danmark i de sidste år. Frugterne er æggeformede nødder, som hedder agern. 12

14 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Pollendiagram fra forskellige perioder Man kan se, hvilke træer der har vokset i Danmark, ved at studere pollen, som man finder i mosetørv. Jo længere nede i mosetørven man finder pollen, des ældre er de. På diagrammet kan man fx se, at der år f. Kr. var mange pollen fra lindetræer. Det tyder på, at der var mange lindetræer dengang. Der var mange flere lindetræer end andre træer, og derfor kaldes tiden for lindetiden. Bøg Græsser Korn El Ask Eg Lind Hassel Fyr Birk 500 f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr f. Kr. Egetræet er et lystræ. Det betyder, at meget af sollyset slipper igennem træets krone og når ned til skovbunden. Derfor er der mange planter, som kan vokse under egetræer. Egetræet bruges til møbler og træskibe. Den store danske krigsflåde i og 1800-tallet var bygget af eg. Til ét stort krigsskib blev der brugt over fuldvoksne egetræer. Skovfyr Fyrreskove forbindes af mange danskere med Sverige og Norge. Men engang var der masser af fyrretræer i Danmark. Fyrretræer vokser godt i sandet jord og ses derfor ofte tæt på kysterne. For år siden var skovfyr det almindeligste træ i Danmark. Træet bruges meget i møbelindustrien, bl.a. til borde, reoler og senge. Fyrretræet er et lystræ. Lystræ og skyggetræ Der er stor forskel på, hvor meget lys der er inde i en skov. Går man i en skov med skyggetræer, kommer der ikke meget lys ned til skovbunden. Det skyldes, at træerne danner nye blade alle de steder, hvor de kan fange noget lys.til sidst er der meget få steder, hvor lyset kan slippe ned til skovbunden. I en skov med skyggetræer er der derfor kun få planter, som vokser i skovbunden. I en skov med lystræer er der meget mere lys.træerne opfanger ikke lyset så effektivt som i en skyggeskov. Derfor er der mange planter i skovbunden, og man kan også se mange unge træer, som er ved at vokse sig store. 13

15 SKOV Spætte Egern Mus Man kan se, hvilket dyr der har søgt efter føde i koglerne. Musene gnaver det meste væk. Spætter hakker, så det hele ser flosset ud, mens en egernbehandlet kogle ser ud som en mellemting mellem en spættebehandlet og en musebehandlet kogle. Nyttige begreber Forædlet: en plante eller et dyr er forædlet, hvis man gennem avlsarbejde har forbedret bestemte egenskaber. Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår bl.a. i træernes blade og nåle. Sikar: de rør i træet, som transporterer sukkervand fra bladene til andre dele af træet fx rødderne. Urter: planter, som ikke er træagtige. Ofte mindre planter i skovbunden. Vedkar: de rør i træet, som transporterer vand fra rødderne op gennem træet. Årringe: når et træ skæres over, ses årringene som lyse og mørke ringe fra kernen og ud mod barken. Hvert år dannes en ny årring. Rødgran Rødgran er det mest almindelige træ i de danske skove % af skovarealet i Danmark er dækket af rødgran. Rødgran vokser hurtigt og er allerede klar til fældning efter ca. 40 år. Rødgran blev indført til Danmark omkring år 1730, da man ønskede nogle træer, der hurtigt kunne vokse sig store. Der er ofte mørkt i en granskov, fordi rødgran giver meget skygge. Blomstringen finder sted i maj, men de smukke, røde hunblomster findes øverst i kronen og ses sjældent. På rødgran springer hunblomsterne ud først. Derefter udvikles hanblomsterne, og granskoven kan være helt gul af pollen fra dem. Søer og damme i skoven kan også være helt dækket af pollen. De befrugtede hunblomster udvikles til grankogler. Frøene i disse bliver til nye træer eller ender som føde for mus, egern og spætter. Rødgran bruges mest til tømmer, juletræer, musikinstrumenter og papir. Skoven dyrkes Skal vi ikke ud i naturen? For en del mennesker i Danmark betyder det en tur i skoven. Mange synes, at skoven er den rigtige natur. Det er her, man finder de vilde planter og dyr. Skoven virker ikke så tæmmet og ensartet som en dyrket hvedemark eller en park i byen. Alligevel er skovene i Danmark dyrket land ligesom vores marker. Træerne er plantet eller sået under nøje kontrol af skovarbejdere, og træerne er også forædlede, ligesom de planter, vi køber på planteskolen, og sætter i vores haver. En dag skal træerne høstes, og salget skal give indtægter til skovens ejere. Transport af vand i træerne Vand er nødvendigt for alt liv på Jorden. Træer får deres vand fra jorden og suger det op gennem rødderne. Fra rødderne skal vandet transporteres rundt til alle træets celler. Oppe i bladene bliver vandet bl.a. brugt i fotosyntesen. Transporten op gennem træet foregår gennem de rør, der kaldes vedkar. Vedkarrene ligger i træets grene og stamme, hvor de udgør en stor del af veddet. Ser man på ved i en lup, kan man se, at det består af tusindvis af små huller. Hullerne er de kar, hvor van- 14

16 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Bark Sikar Høstved Efterår Vårved Forår Sikar og vedkar Ude under træets bark transporteres sukker opløst i vand ned til træets rødder. Det sker gennem de såkaldte sikar. I midten af træet transporteres vand fra rødderne og op til bladene. Det sker i de såkaldte vedkar. Sukkersaft tappes fra et ahorntræ. Sukkersaften løber i sikarrene lige under barken. De skæres over, og saften kan så opsamles og bruges til fremstilling af sirup. Der skal 40 liter saft fra træet til 1 liter sirup. det transporteres op gennem træet. Transporten foregår ved, at der dannes et undertryk oppe i bladene. Det dannes, fordi solens stråler varmer bladet op og får vandet i bladene til at fordampe. Når vandet fordamper øverst oppe, bliver der undertryk i vedkarrene, og der suges nyt vand ind fra rødderne. Fotosyntesen foregår oppe i bladene, hvor der er lys. Her dannes sukker, der skal ud til alle dele af træet. Sukkervand transporteres gennem de sikar, der ligger lige under barken. Der bliver hvert år dannet nye sikar, når træet vokser. Når mennesker tapper sukkervand fra træer, gør de det ved at skære sikarene over. Det sker, når man fx tapper saften fra sikarene hos ahorntræer. Denne saft koges ind og bliver til ahornsirup. Sukkervand i sikar Fordampning fra blade Vand i vedkar Fotosyntese i blade Spredning af frø Mange af de træer, man ser i skoven, er plantet af skovarbejdere. Men træerne sår også sig selv, når de spreder deres frø. Spredningen af træernes frø kan ske på mange måder. En solsort, der har maven fyldt med modne hyldebær, taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der frø fra hyldebærrene. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser en hyldebusk op i skovbunden. Vand Grundvandsspejl Træet henter sit vand i de porer i jorden, hvor der er vand. Noget af vandet er kommet ned i jorden med regnen, men nogle træer kan også have rødder, der går ned til grundvandet, og derved har træet en mere stabil vandforsyning. 15

17 SKOV Egern, der gnaver i hasselnød. Hassel er et almindeligt træ i skoven. Ikke alle nødderne bliver taget af mennesker. Nogle bliver taget af dyrene, mens andre bliver til nye hasseltræer. Et egern graver om efteråret et lager af hasselnødder ned i skovbunden. Det finder dem aldrig igen, eller egernet bliver ædt af en mår. Nødderne spirer, og nye hasselbuske vokser op i underskoven. Når bærrene på et kirsebærtræ er modne, falder de ned og ædes af fx en ræv. De spiredygtige kirsebærsten kommer ud igen med rævens ekskrementer. Er der nok lys og gode forhold i jordbunden, vokser nye kirsebærtræer op. Frø fra vilde planter blæses ind i skoven af vinden. Andre frø slæbes ind af menneskene og af deres maskiner. På den måde bliver skoven efterhånden fyldt med mange vilde plantearter. Når man går tur i skoven, ser man ofte træerne stå i fine lige rækker. Men under dem og mellem dem har man en stor variation af selvsåede træer og buske. Der er også urter, mosser og svampe. Alt dette giver føde og opholdssted til mange forskellige dyr. Selvom skoven på mange måder er menneskets værk, kan man også med god ret opfatte skoven som et sted med meget vild natur. Mange buske med frugter har dyrespredning. En drossel æder frugterne for at få energi. Stenen, som er plantens frø, kan komme gennem fuglens fordøjelsessystem uden at miste evnen til at spire. Fuglen taber en klat et sted, og hvis betingelserne er gode, spirer en ny busk frem. Skovbryn Skovbrynet er det område, hvor skoven støder op til det omgivende land. Her er der særlig stor variation af planter og dyr. Der er mere lys end inde i skoven, og derfor kan der vokse planter, som inde i skoven ville blive skygget ihjel. Slåenbusken er meget lyskrævende og ses ofte i skovbryn, som vender mod syd eller vest. Den danner et tæt krat, som giver de øvrige træer læ for vinden. Den giver også skjul og redesteder til småfugle. Slåen får blåduggede frugter, som er god vinterføde for de vilde dyr fx fugle. Hvor jorden er leret og kalkrig, ses hassel, tjørn, roser, brombær og røn, og i de sandede dele af landet findes ofte træer som tørst, røn, enebær, birk. Inde i skoven tynder skovarbejderne ud blandt træerne. Der bliver fjernet buske og småtræer, hvis de generer væksten for de dyrkede træer, der til sin tid skal fældes og sælges. Men i skovbrynet bliver skoven ikke passet og plejet så effektivt. Skovfolkene ønsker ikke at lave huller i skovbrynet, så lævirkningen bliver ødelagt. Her får selvsåede træer og buske lov til at udvikle sig. Nogle skovbryn er da også ret gamle. 16

18 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV Temperatur Lysintensitet 40 C 30 C Inde i skoven Uden for skoven Inde i skoven Uden for skoven 20 C 10 C Klokkeslet Klokkeslet Lys og temperatur i skovbrynet og uden for skoven Det ses, at lyset varierer mere i styrke i skovbrynet. Her når lyset altså ned til bunden og giver gode betingelser for vækst tæt på jorden. Inde i skoven skygger træerne, og der er ofte få planter i skovbunden. På temperaturkurven ses, at skoven virker som en dyne. Den gør klimaet mere stabilt. Der vokser mange forskellige træer og buske i et skovbryn. Derfor er der også mange dyr som insekter, mus, edderkopper og fugle. De finder føde her men bliver også jaget. Når der er mange forskellige planter, findes der også mange forskellige slags dyr. Insekterne og deres larver er tilpasset livet på forskellige planter, og i skovbrynet er der også mange arter af insekter. De tætte buske beskytter mod rovdyr, og derfor er her også mange fugle og smågnavere. Der er også gode redesteder for småfugle i skovbrynet. 17

19 SKOV Træer og buske i skovbrynet Hassel Røn Vortebirk Brombær Tjørn Tørst Stendigerne er ca. 200 år gamle og viser, hvor grænserne i skovene gik i gamle dage. I dag er de fredet. Både firben og slanger holder til i digerne. Skovens gamle grænser I 1805 var næsten al dansk skov ved at være forsvundet. Man havde fældet for meget træ til huse, skibe og brænde. Desuden havde græssende køer og svin ædt nye træer, der var på vej op. Derfor indførte kongen Fredskovs-forordningen. Skovens grænser skulle ligge fast, og for at forhindre dyrene i at gå ind i skovene og æde de små nyspirede træer blev bønderne pålagt at bygge stengærder rundt om skovene. Disse gærder står mange steder endnu. Ofte ser man et stengærde inde i skoven, og så véd man, hvor skovgrænsen lå omkring år Stengærdene er yndede opholdssteder for skovfirben, snoge og hugorme. Men også lækatten har ofte sin hule i et stengærde. 18

20 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV De moderne skovmaskiner er meget effektive. Denne maskine kan fælde og afgrene ca. 100 træer i timen. Og så er de lange stammer endda skåret i mindre stykker klar til at blive kørt væk. Vi bruger skoven Tømmer og julegran Skoven er en arbejdsplads, og der skal tjenes penge på driften. Et bøgetræ, som fældes, og som skal bruges til fremstilling af møbler er ca. 120 år gammelt. Det blev altså plantet af vores tip-tip-oldeforældres generation. De træer, som plantes i dag, skal høstes i en fremtid, hvis behov vi ikke kender. Rundt omkring i Danmark står stadig egeskove, som blev plantet omkring Det var kort tid efter, at englænderne havde taget hele den danske krigsflåde. Disse egetræer skulle bruges til bygning af krigsskibe. Men da et egetræ skal være næsten 200 år gammelt, før det er klar til at blive fældet, er det først nu, at den nye krigsflåde kan bygges! Nu har skovfolkene dog mulighed for at dyrke træer, hvor fortjenesten hurtigere kommer hjem. Juletræer kan fældes efter 5-15 år, og pyntegran til juleudsmykning kan klippes fra ædelgranerne, efterhånden som det kan sælges. Disse to produkter har givet de danske skovejere gode indtægter de senere år, mens det har været svært at tjene penge på tømmer. Det danske skovbrug er stærkt mekaniseret, ikke mindst for at undgå tunge byrder og løft for skovarbejderne. Man sparer også menneskelig arbejdskraft og gør dermed driften billigere. Udsnit af skovkort fra Hareskoven nord for København. På Mourits Bakke er bøgetræerne over 150 år gamle og ca. 30 m høje. På den anden side af vejen er de under halvt så gamle, men alligevel ca. 20 m høje.træerne vokser altså mest i vejret i starten af deres liv. 19

21 SKOV Nyttige begreber Dyrespredning: når frø spredes ved hjælp af dyr, kaldes det dyrespredning. Frøuld: en hvid og meget let del af frøet, som minder om bomuld. Frøuld gør, at frøet lettere spredes med vinden. Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdannes til mindre bestanddele. Når fx et træ dør, nedbrydes det langsomt til mindre bestanddele for til sidst at blive til jord. Næringssalte: salte, som optages af planter. I planterne virker de som næring. Kaldes også næringsioner. Omsætning: ændring af stoffer fra én form til en anden. Se også Nedbrydning. ph-værdi: surhedsgrad. ph-værdien fortæller, hvor sur fx jorden er. Er den 3, er den sur. Er den 7, er den neutral, og er den 9, er den basisk. I en sur jord er omsætningen langsom. Rodstængel: en underjordisk stængel, hvorfra planten danner nye skud hvert år. Surhedsgrad: se ph-værdi. Tømmer: træstammer og tykke grene, som bl.a. bruges til møbler, byggematerialer og brænde. Udkonkurreret: når en organisme, fx en plante, fortrænges af en anden plante, der er bedre tilpasset, bliver den udkonkurreret. Vindspredning: når frø spredes ved hjælp af vinden, kaldes det vindspredning. Ædelgran: gruppe af nåletræer med flotte blanke nåle. Ædelgraner er populære som juletræer og pyntegrønt. Skovbunden Omsætning i jorden Forholdene i skovbunden er utrolig vigtige for de træer og andre planter, som skal gro her. Der skal vand og ilt ned til rødderne. Vandet suges op i rødderne og bruges i alle celler samt til fotosyntesen i bladene. Ilten bruges af rodcellerne, når de ånder. Både vand og ilt er livsnødvendige for træerne og de andre planter. I jorden skal der derfor være mange huller, som vandet og ilten kan komme ned i. Regnormene laver med alle deres gangsystemer huller ned mellem rødderne. Regnorme kan ikke lide sur jord. Det betyder, at der ikke er ret mange regnorme i jord med en lav ph-værdi. Nogle skove har jordbund med ph så lav som 3, og der er ingen regnorme. Først når ph-værdien kommer op over 5 (helst 6-8), kommer der mange regnorme i jordbunden. Bakterier er også mindre aktive eller helt væk, når ph-værdien falder. I jordbunden er bakterierne vigtige. De sørger nemlig for omsætningen i jorden. De er med til at nedbryde døde plante- og dyrerester til næringssalte, som de levende planter kan optage. Regnormene deltager også aktivt i nedbrydningen af fx nedfaldne blade, som de æder. En hurtig og god omsætning i jorden hænger derfor nøje sammen med surhedsgraden. Høj ph-værdi (7-9) giver en god jord for planterne, mens en sur jord (ph på 3-5) giver en dårlig jord med få tilgængelige næringssalte for planterne. Her er det ofte kun svampe, der kan overleve og sørge for nedbrydningen, og det går meget langsomt. ph i jord 0 3,0-5,0 7 7,5-9,0 14 ph-værdien i jorden er meget vigtig for nedbrydningen. Er ph lav, er jorden sur, og nedbrydningen går langsomt.ved ph 7 og op til 9 er der gode betingelser for bakterier, og derfor nedbrydes blade og døde dyr hurtigt. Sur jord Langsom nedbrydning Få bakterier og regnorme i jorden Neutral Basisk jord Hurtig nedbrydning Mange bakterier og regnorme i jorden 20

22 SMÅ DYR OG PLANTER SKOV I skovbunden lever der utrolig mange bakterier, mikroorganismer og små dyr. De er alle en del af livet i skovbunden. Bakterierne nedbryder blade og døde dyr, ligesom mange af de andre mikroorganismer. Små rovdyr som mosskorpioner og edderkopper er en del af skovens dyreliv, og de er spændende at studere i stereolup, hvis man fanger dem. Planter i skovbunden I skovbunden findes der mange forskellige planter. Mange af dem er kun fremme om foråret og tidligt om sommeren. En del planter bliver kun ét år gamle, mens andre overvintrer nede under jorden, til det bliver forår igen. Anemonerne er nogle af de skovplanter, som lever nede under jorden om vin- JULI Fod på smådyrene Når du sætter et fodaftryk i skovbunden, træder du i gennemsnit på følgende dyr: Blad falder af OKTOBER 1 tusindben 1 mosskorpion 3 regnorme JUNI Næringsstoffer optages i bøg 5 biller 6 edderkopper Blad falder af Blad nedbrydes Blad nedbrydes APRIL 14 bænkebidere springhaler Desuden træder du på over 2 millioner encellede dyr og flere milliarder bakterier. Næringsstoffer optages i anemone Anemone i kredsløb med bøgetræ Anemonerne blomstrer i april, inden bøgen springer ud midt i maj. I april er der derfor meget lys i skovbunden. Det lys skal anemonerne bruge. Først i maj visner anemonerne og nedbrydes. Der frigives næringssalte, når anemonerne nedbrydes. Dem kan bøgetræet bruge, når det skal vokse om sommeren. 21

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

A. Bøg springer ud. 88

A. Bøg springer ud. 88 A. Bøg springer ud. 88 B. Bøg springer ud. Knopskællene falder af, mens bladene folder sig ud. 7.Træer og buske Træer er de største levende væsener på Jorden. Deres ældste dele findes i veddet. Hvert år

Læs mere

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet Peter Jepsen Det er også min natur Tema om biodiversitet Det er også min natur Tema om biodiversitet Elevbog 2008, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Forfatter: Peter Jepsen Redaktør: Annegrete

Læs mere

Find vej ud i naturen året rundt. Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter

Find vej ud i naturen året rundt. Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter Find vej ud i naturen året rundt Inspirationshæfte med oplevelser og aktiviteter 2 Indhold Find vej ud i naturen året rundt 3 Mere natur i de små børns hverdag 4 God praksis i naturen 6 Januar-februar

Læs mere

SKABT AF IS, VIND OG VAND

SKABT AF IS, VIND OG VAND ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SKABT AF IS, VIND OG VAND Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Skabt af is, vind og vand. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

På fod med naturen. Inspirationshæfte til personale i daginstitutioner

På fod med naturen. Inspirationshæfte til personale i daginstitutioner På fod med naturen Inspirationshæfte til personale i daginstitutioner Del 1 børn i naturen Ud i naturen derfor og sådan 3 Naturkompetence 4 Fornyelse og udviklingsarbejde 5 Det enkelte barns behov 6 Forældresamarbejde

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Skovens træer en opslagsbog

Skovens træer en opslagsbog Skovens træer en opslagsbog Træfabler Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Skoven i Skolen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2003 1 Emma sagde

Læs mere

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand?

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? En undervisningsavis fra og vand 2004 Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz Hvad sker der,når vi trækker ud i toilettet?

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Geotoper 3. Ekspedition: Serie: Geotoper Geografi for de ældste klasser GEOGRAFFORLAGET, 2006

Geotoper 3. Ekspedition: Serie: Geotoper Geografi for de ældste klasser GEOGRAFFORLAGET, 2006 Geotoper 3 Serie: Geotoper Geografi for de ældste klasser GEOGRAFFORLAGET, 2006 Redaktion: Lennie Boesen, Ole B. Clausen, Tom Døllner, Nils Hansen, Ivan Jacobsen og Jørgen Steen Forfattere til de enkelte

Læs mere

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Råstoffer 6 Guld i Sydafrika 8 Råstofdannelse 12 Vand som råstof 18 Råstoffer i fremtiden 23 Cafe Geos: Mineulykker 28 KAPITEL 2

Læs mere

Ud med børnene. - 24 naturbørnehaver fortæller. Læs om:

Ud med børnene. - 24 naturbørnehaver fortæller. Læs om: Ud med børnene - 24 naturbørnehaver fortæller Læs om: Drømmefangeren fra Ærøskøbing, Haletudsesøen fra Læsø, græsdukkerne fra Frederikshavn, urtesaltet fra Outrup, dyresporene fra Haderslev, sommerlegene

Læs mere

Gør legepladsen grønnere

Gør legepladsen grønnere Gør legepladsen grønnere for små midler Vi vil gerne gøre legepladsen grønnere, uden at skulle give en bondegård for det. Denne frustration har vi tit mødt i daginstitutioner og boligområder. Mange ønsker

Læs mere

SVAMPE i verden. Foreningen til Svampekundskabens Fremme

SVAMPE i verden. Foreningen til Svampekundskabens Fremme SVAMPE i verden Foreningen til Svampekundskabens Fremme Foreningen til Svampekundskabens Fremme 1905-2005 Kære Læser Foreningen til Svampekundskabens Fremme fejrer i 2005 100 års jubilæum. Det er en forening

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND VEJLEDNING I HUNDEHOLD 1 FORORD Her finder du information om hunde og hundehold fra hunden er født til den går på pension. Det er ikke forsøgt at give

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

DET HISTORISKE OVERBLIK

DET HISTORISKE OVERBLIK ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DET HISTORISKE OVERBLIK Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Det historiske overblik Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

GLIMT AF GHANA BERETNINGER OM MENNESKER, SKOLER OG KAKAO

GLIMT AF GHANA BERETNINGER OM MENNESKER, SKOLER OG KAKAO Vidste du at Ghana er verdens næststørste producent af kakaobønner? Danmark købte og sendte slaver fra Guldkysten (i dag Ghana) over Atlanten til Dansk Vestindien? For at forbrænde en chokoladebar skal

Læs mere

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter

Kvælstof. et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Landbrugets Rådgivningscenter Kvælstof et næringsstof og et miljøproblem Leif Knudsen Hans Spelling Østergaard Ejnar Schultz Landskontoret for Planteavl Forord

Læs mere

Forårskur til HAVEGLÆDER. Forårets skovhave. De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14

Forårskur til HAVEGLÆDER. Forårets skovhave. De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14 Forårskur til Påskeklokker side 4 græsplænen side 30 Så selv side 22 Forårets skovhave De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14 TIDLIG FORÅR 2015 Forårets blomster 4 Påskeklokker

Læs mere

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi Mad og brændstof til europa - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi forord Hvorfor dette hæfte? Verdenssamfundet oplever for

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

En guide for transkønnede

En guide for transkønnede En guide for transkønnede Indholdsfortegnelse OM EN GUIDE FOR TRANSKØNNEDE... 3 FORORD... 4 AFSNIT 1. TRANSKØNNET HVAD BETYDER DET?... 7 AFSNIT 2. SPRING UD FOR FAMILIE & VENNER?... 13 AFSNIT 3. HORMONBEHANDLING

Læs mere