Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (BMus) (sangskrivning)

Transkript

1 Rytmisk Musikkonservatorium Att: Rektor Henrik Sveidahl Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen til bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium. Uddannelsen er akkrediteret positivt. 1 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 17. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post jsch@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. 2 jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bachelor i musik (BMus) (sangskriv- ning) ved Rytmisk Musikkonservator konservatori- um 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indledning 6 3 Oplysninger om uddannelsen Uddannelsesinstitutionen Præsentation af uddannelsen 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 15

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bacheloruddannelsen i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering). Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester, som bruges til at indhente viden, der kan bidrage til at udvikle uddannelsen. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 4

7 Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 4 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 3 giver en præsentation af uddannelsen. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 5

8 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af den eksisterende bacheloruddannelse i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage den faglige vurdering af uddannelsen. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelsesog beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Rytmisk Musikkonservatoriums skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelsen lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 6

9 Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Ivar Frounberg, organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, mastergrad i komposition fra The State University of New York. Professor i komposition på Norges musikkhøgskole. Tidligere docent i komposition, elektroakustisk musik og computerbrug ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Har komponeret til både orkestre, ensembler og solister inden for både kammermusik og det elektroakustiske område. Er forfatter til artikler om bl.a. lydkunst og computermusik. Har erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som tidligere medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik, tidligere formand for Dansk Institut for Elektroakustisk Musik (DIEM) og tidligere medlem af Dansk Komponist Forening. Niels Marthinsen, komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium, diplomeksamen som pianist, diplomeksamen og musikpædagogisk eksamen i musikteori og musikhistorie. Arbejder freelance som komponist og har komponeret både operaer, symfonier, orkesterværker, solokoncerter og kammeroperaer. Tidligere huskomponist i Aarhus Symfoniorkester og tidligere underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole) i en række forskellige fag, bl.a. komposition, instrumentation og hørelære. Har erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk Komponist Forening og i pladeselskabet Dacapo, tidligere medlem af Statens Musikråd, tidligere generalsekretær for Nordisk Komponistråd og tidligere medlem af Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg for Klassisk Musik. Nina Agerskov, bachelor i musikvidenskab (praktisk linje) med tilvalg i samfundsfag fra Københavns Universitet, studerende på den gymnasierettede linje på kandidatuddannelsen i musikvidenskab samme sted. Studenterstudievejleder i musikvidenskab med indgående kendskab til såvel de strukturelle og formelle rammer for som de sociale aspekter af studielivet og et tæt samarbejde med administration og ledelse. Har deltaget i faglige og pædagogiske diskussioner om studiets regler og rammer med studerende, undervisere, administration og ledelse. Har desuden praktisk erfaring med musikpædagogiske problemstillinger inden for klaver, korledelse og rytmisk sammenspil. Jens Lysdal, musiker fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Arbejder freelance som sanger, guitarist, komponist og producer. Tidligere underviser i bl.a. sammenspil og vokalproduktion ved Rytmisk Musikkonservatorium. Har udgivet cd er i eget navn og sammen med andre kunstnere og har komponeret musik til en lang række tv-serier og spillefilm. Har erfaring med løbende koncertvirksomhed og som arrangør for bl.a. DR UnderholdningsOrkestret, Kaya Brüel, Ulla Henningsen og Kurt Ravn. Har desuden erfaring med udvalgs- og foreningsarbejde, bl.a. som næstformand for Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) og tidligere medlem af forretningsudvalget for Dansk Kunstnerråd. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Lluis Armangué fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 7

10 Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 8

11 11. Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 9

12 3 Oplysninger om uddannelsen 3.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bacheloruddannelsen i Rytmisk Musikkonservatorium på denne adresse: Rytmisk Musikkonservatorium Leo Mathisens Vej1, Holmen 1437 København K Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) er en statslig uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. RMC har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 med ændringslov nr af 16. december 2009), sammen med de øvrige musikkonservatorier til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Rytmisk Musikkonservatorium skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. Rytmisk Musikkonservatorium udbyder uddannelse samt driver forskning og udviklingsarbejde inden for rytmisk samtidsmusik, et begreb som rummer musikformer, der strækker sig fra jazz over rock og pop til de nyeste musikalske udtryksformer, som hip hop og elektronika. Konservatoriet udbyder bachelor-, kandidat- samt solistuddannelser og uddanner musikere, sangskrivere, lydteknikere og music managers. Uddannelse, pædagogisk og kunstnerisk udvikling og forskning varetages af 27 fastansatte undervisere, som sammen med et større antal kursuslærere rekrutteres blandt de mest fremtrædende navne på den danske og internationale musikscene. Dertil kommer 20 fastansatte teknisk/administrative medarbejdere og ledere. Konservatoriet ligger på Holmen i København midt i en kunstnerisk uddannelsescampus sammen med Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. 3.2 Præsentation af uddannelsen Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af bacheloruddannelsen taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Bacheloruddannelsen i sangskrivning kvalificerer den studerende til at arbejde som skabende kunstner inden for sangskrivning og -produktion. Uddannelsen er et afrundet Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 10

13 uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på en kandidatuddannelse. De færdige bachelorer vil typisk skrive til egne bands/projekter eller til andre kunstnere, forlag, film mv. Hvor længe uddannelsen nelsen har eksisteret Uddannelsen blev oprettet i 2009 på baggrund af et udviklingsarbejde, som inddrog en række relevante aktører såvel interne som eksterne. Den ny uddannelse for sangskrivere blev udviklet på baggrund af direkte opfordringer fra konservatoriets daværende referencegruppe, der pegede på et særligt behov for kvalificerede sangskrivere med henblik på en hensigtsmæssig videreudvikling af det danske musikliv generelt og den erhvervs- og eksportmæssige del af branchen i særdeleshed. Parallelt med denne opfordring var det konservatoriets opfattelse, at en sangskriveruddannelse ville supplere konservatoriets uddannelsesportefølje til gavn for musiklivet. Disse overvejelser fremgår af strategiresumeet i RMCs resultatkontrakt for , hvor der bl.a. står: Imidlertid er der vigtige områder inden for den rytmiske musikkultur, hvor konservatoriet har behov for at styrke sin indsats. Ved at styrke den skabende praksis i de eksisterende uddannelser og ved at oprette nye uddannelser med fokus på den skabende praksis, vil RMC levere dimittender, som i endnu højere grad er i stand til selv at skabe musik og musikoplevelser. Strategien blev i konservatoriets resultatkontrakt udmøntet i et konkret resultatkrav om at igangsætte en ny autoruddannelse på bachelorniveau i På denne baggrund gennemførte RMC en undersøgelse blandt interessenter i musikbranchen. Undersøgelsens hovedformål var at afdække behovet for en ny autoruddannelse på bachelorniveau, at beskrive de kompetencer ansøgere skal have samt at indhente forslag til uddannelsens faglige indhold og rammer. Undersøgelsen mundede ud i en rapport med anbefalinger. I forbindelse med selve udviklingen af uddannelsen nedsatte konservatoriet en særlig referencegruppe bestående af fire markante profiler fra sangskrivermiljøet. På denne baggrund godkendte Kulturministeriet oprettelsen af en bacheloruddannelse for sangskrivere. Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt inden for tre læringsområder: Kreativitet, hvor den studerende arbejder med sin personlige, kunstneriske udvikling, udvikler kreative kompetencer og opnår praktisk erfaring med henblik på at skabe og formidle egne værker og projekter. Dette arbejde foregår primært i uddannelsens centrale fag sangskrivning og Bachelorprojektet. Håndværk, hvor den studerende arbejder med de analytiske og håndværksmæssige forudsætninger for at skabe og formidle egne værker, opnår viden og udvikler færdigheder med henblik Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 11

14 på at opfylde sine kunstneriske mål og kunne arbejde som sangskriver i mange professionelle sammenhænge. Dette arbejde foregår primært i fagene musiklære, musikteknologi og valgfag. Refleksion, hvor den studerende arbejder med at sætte sin kunstneriske praksis ind i en kunstnerisk, kulturel og forretningsmæssig kontekst, og udvikler refleksive kompetencer med henblik på at kunne analysere begreber, processer og problemstillinger med relevans for sin profession. Dette arbejde foregår både i fagene sangskrivning og Bachelorprojektet samt i faget Kultur- & branchestudier. Uddannelsens centrale fagområder Uddannelsens centrale fagområde er faget sangskrivning, der er normeret til 100 ECTS. Faget er et paraplyfag, der omfatter fagområder som komposition, arrangement, produktion og tekstskrivning. Hertil kommer Bachelorprojektet, der er normeret til 20 ECTS. Formålet med fagene er at udvikle den studerendes kunstneriske profil og håndværksmæssige forudsætninger med henblik på et alsidigt virke som sangskriver. Fagene udgør uddannelsens centrale faglige rum, hvor den studerende i en proces- og produktorienteret praksis udvikler et selvstændigt kunstnerisk udtryk og håndværksmæssige færdigheder. Det er også her, at den studerende opsamler viden, færdigheder og kompetencer, der er opnået i uddannelsens øvrige fag. Fagene indeholder både individuelt og fælles tilrettelagte læringsforløb, hvor den studerende arbejder med og reflekterer over egen og andres professionelle praksis. Den studerende får gennem både de individuelle projekter og bachelorprojektet mulighed for at tone sin uddannelse i forhold til sine fremtidige karriere- og uddannelsesvalg. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 19 studerende. 1 studerede er på orlov i Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende Rytmisk musik er en ekspansiv kunstform, der består af mange forskellige udtryksformer, hvilket stiller særlige krav til konservatoriet i relation til sammensætning af undervisergruppen. RMC lægger i sammensætningen af gruppen af undervisere på uddannelsen vægt på at uddannelsen kan tilbyde de studerende diversitet for så vidt angår faglighed og genrer samt mulighed for at tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser fra såvel fastansatte undervisere som eksterne kursusundervisere. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 12

15 Undervisergruppen på uddannelsen består af fastsatte undervisere i forskellige stillingskategorier (professor, lektor, adjunkt, studielektor, studieadjunkt og docenter) samt kontraktansatte timelærere. Konservatoriet har med henblik på at sikre, at uddannelsen til stadighed kan tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser i 2010/2011 indført et fastlærerdækningsprincip, som angiver hvor stor en del af undervisningen inden for de respektive fag, der maksimalt kan varetages af de fastansatte undervisere. Således varetages en del af undervisningen på uddannelsen af eksterne kursuslærere/gæstelærere, som det fremgår nederst på oversigten. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere uddannelsen i sangskrivning 49 Antal årsværk - alle undervisere på RMC 30,4 Øvrige oplysninger Studieordningen har op til semesterstart 2011 gennemgået en revision, der bl.a. har medført følgende væsentlige ændringer: Fagene sangskrivning og Kunstneriske projekter er slået sammen til et fag, sangskrivning. Mål for læringsudbytte er implementeret i de enkelte fagbeskrivelser. Regler for bedømmelse er harmoniseret på tværs af RMCs bacheloruddannelser. I forbindelse med studiestart 2011 gennemførte konservatoriet en større omlægning af de fælles rammer for tilrettelæggelse af undervisningen gældende for samtlige uddannelser på konservatoriet. Intentionen er dels at skabe optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser, fag og årgange, og dels at skabe rum til det projektarbejde, som indgår som et centralt læringsrum på uddannelsen. Den fælles tilrettelæggelsesramme udgøres af en fælles semesterplan og en fælles, integreret skemamatrix. I studieåret 2009/2010 blev konservatoriets faglige organisation ændret for at øge kvaliteten af konservatoriets virksomhed. Som led i ændringen blev der bl.a. etableret faglige centre, og ansvaret for planlægning, udvikling og drift af undervisningen blev uddelegeret til underviserne. Samarbejdet mellem konservatoriets uddannelser blev desuden styrket. Uddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen for sangskrivning: Ved afslutningen af bacheloruddannelsen forventes det, at den studerende har opnået følgende læringsudbytte: Viden Den studerende skal: have viden om teori, metode og praksis inden for sangskrivning og -produktion; have viden om musikalske og tekstlige elementer, strukturer og sammenhænge; Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 13

16 have kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold i relation til musiklivet; have indsigt i det omgivende musikliv og de vilkår, der gælder for et professionelt virke; være i stand til at begrunde og reflektere over egen praksis. Færdigheder Den studerende skal: være i stand til at skabe og formidle et selvstændigt kunstnerisk udtryk; besidde færdigheder inden for sangskrivning og -produktion samt øvrige faglige færdigheder, der udvikler og understøtter den studerendes kunstneriske profil; være i stand til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere projekter, selvstændigt og i samarbejde med andre; kunne vurdere kunstneriske og formidlingsmæssige udfordringer samt begrunde og vælge kvalificerede, kreative udtryk og løsninger; kunne anvende og relatere viden om det omgivende musiklivs vilkår i forhold til egen professionel praksis. Kompetencer Den studerende skal: kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i uddannelses- eller arbejdssammenhænge; selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder og netværk med en professionel tilgang; kunne identificere egne læringsbehov og selvstændigt kunne tilegne sig ny viden og færdigheder. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 14

17 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at Rytmisk Musikkonservatorium har kontakt med et felt af aftagere, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, som defineres som skabende kunstnere inden for sangskrivning og -produktion og også omfatter musikforlag, pladeselskaber, spillesteder m.m. Institutionen redegør for løbende kontakt med aftagere via et aftagerpanel, hvor bl.a. en sangskriver er medlem. Aftagerpanelet mødes tre gange årligt, og derudover mødes institutionens rektor med aftagerpanelets formand to gange årligt. Uddannelsen til sangskriver vil blive behandlet særskilt på aftagerpanelets møde i oktober 2012, som efter planen skal fokusere på at etablere rammer for et øget samarbejdet med branchen, bl.a. gennem praktikpartnerskaber med branchen. Konservatoriet redegør derudover for en række samarbejder med musikbranchen, fx spillestedet VEGA, Copenhagen Jazzhouse og Roskilde Festival. Derudover er der specifikke planer for uddannelsen om at indgå samarbejdsaftaler med udvalgte virksomheder (musikforlag, pladeselskaber, teatre og filmselskaber) med henblik på at gennemføre fælles projekter. De fleste undervisere på uddannelsen har beskæftigelse i musikbranchen og bidrager Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 15

18 med deres kontakter til arbejdsmarkedet. Under besøget præciserede konservatoriets ledelse også, at uddannelsen har kontakt med bl.a. filmbranchen og folk, der arbejder med historiefortælling, i forbindelse med undervisning i laboratorier (hvor de studerende inden for en specifik tematik skaber sange, som indleveres og efterbehandles i studentergruppen under vejledning af en erfaren sangskriver fra branchen). Ekspertpanelet vurderer, at der er et godt input fra branchen via underviserne. I forbindelse med oprettelsen af uddannelsen blev der udarbejdet en behovsanalyse, hvor aktive sangskrivere og aftagere (producere, musikforlag m.m.) blev inddraget i præciseringen af uddannelsens relevans. Konservatoriet redegør på tilfredsstillende vis for, hvordan viden fra aftagerne anvendes til at udvikle og forbedre uddannelsen. Fx blev uddannelsen helt fra starten udviklet i samarbejde med aftagere, og studieordningen afspejler aftagernes fokus på tværfaglighed (gennem laboratorieundervisning) og på projektfaglighed rettet hen mod arbejdsmarkedet (gennem faget branchestudier). Derudover formidles viden fra møderne i aftagerpanelet via referater til andre fora på institutionen, herunder uddannelsesforummet. Ekspertpanelet vurderer det sandsynliggjort, at konservatoriet i fremtiden vil have tilfredsstillende kontakt med uddannelsens dimittender. Ekspertpanelets vurdering af dette punkt hviler på uddannelsens planer for dimittendkontakt, da de første studerende dimitterer fra uddannelsen til sommer Konservatoriet redegør for at kontakten med uddannelsens dimittender vil følge den model, som anvendes i Music Management uddannelsen. Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at den formelle kontakt med uddannelsernes dimittender vil ske i forbindelse med de fælles dimittendundersøgelser, som Musikkonservatoriernes Rektorer (MUR) med start i 2012 vil gennemføre hvert femte år. Ud over en generel del, der er fælles for alle konservatorier, vil dimittendundersøgelsen også indeholde en specifik del der kan belyse institutionsspecifikke og regionale problemstillinger. Den første af disse undersøgelser, der omfatter dimittender fra sangskrivning, vil blive gennemført i Konservatoriet redegør også for kontakt til uddannelsernes dimittender gennem et alumnenetværk, som skal omfatte alle uddannelsens dimittender. Det er hensigten at afholde to alumnemøder pr år, som dels indeholder en faglig del der har til formål at skabe videndeling mellem dimittender, studerende og RMC, dels en social del som skal styrke netværket mellem dimittender og studerende. På besøget fremgik det af interview med ledelsen, at modellen er inspireret af konservatoriets uddannelse i music management, hvor netværket afholder et årligt arrangement indledt med et to-timers fagligt seminar. Her har dimittenderne mulighed for at komme med forslag til ændringer af uddannelsen eller holde oplæg. Kontakten til dimittender vil derudover foretages gennem den eksterne mentorordning, hvor dimittender fra uddannelsen bliver spurgt om at være mentorer for studerende på uddannelsen og gennem facebook. Der er således planer om både uformel kontakt og systematisk formaliseret kontakt i form af dimittendundersøgelser og netværksmøder. Da den første dimittendundersøgelse gennemføres i 2017, og der vil gå fem år mellem hver dimittendundersøgelse, vurderer ekspertpanelet, at kontakten gennem dimittendundersøgelse ikke i tilstrækkelig grad er løbende. Der går for lang tid inden den første undersøgelse og mellem undersøgelserne til, at uddannelsen kan sikre sig input fra dimittenderne, der kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Ekspertpanelet vurderer dog, at uddannelsen via systematiske alumnemøder vil få tilbagemelding på, om dimittenderne har kunnet bruge deres uddannelse, og hvad de Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 16

19 evt. mangler i deres nuværende arbejde, som kan indarbejdes i uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med ledelsen, undervisere og aftagere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning rev Bilag 4: autorundersøgelse Bilag 5: Referat af møde i referencegruppe for sangskriveruddannelsen Bilag 6: _ansøgning til Kulturministeriet om godkendelse af bacheloruddannelse for sangskrivere Bilag 7: Godkendelse BA sangskriver - NY Bilag 15: Rammeaftale Bilag 16: Intern kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 17: Aftagerpanel Bilag 18: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 19: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorer 2011 Bilag 20: Rytmisk Musikkonservatoriums brug af Facebook som alumnenetværk. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 17

20 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder, som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer det sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang vil finde beskæftigelse. Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium hviler på behovet for uddannelsen og konservatoriets redegørelse for de forventede beskæftigelsestal, da de første studerende dimitterer fra uddannelsen i sommeren Konservatoriet redegør for en forventet beskæftigelsesgrad på samme niveau som for dimittender fra konservatoriets andre uddannelser. Ifølge konservatoriets redegørelse og den årlige beskæftigelsesrapport gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets Rektorer var beskæftigelsesgraden for dimittender fra Rytmisk Konservatorium 83,8 % i 2009 og 81,2 % i Tallene dækker over dimittender (fra en tiårig periode) med bopæl i Danmark, der ikke er under uddannelse, og som er i fuld beskæftigelse eller næsten fuld beskæftigelse (1-20 % ledighed). Det skal bemærkes, at beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i tilfredsstillende grad arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Dette sker bl.a. gennem vejledning hos konserva- Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 18

21 toriets studie- og karrierevejleder, gennem planen om at anvende den eksterne mentorordning, som studerende på tredje år af bacheloruddannelsen kan deltage i, og gennem fælles erhvervs- og karrierevejledning som en integreret del af undervisningen i kulturog branchestudier. De studerende har også mulighed for at få praktisk erfaring i udøvende virksomhed som musikere igennem de partnerskabsaftaler, som konservatoriet har indgået med bl.a. Copenhagen Jazzhouse og spillestedet VEGA. Konservatoriet markedsfører uddannelsen og fremmer mulighederne for, at de studerende markedsfører deres produktion, i tilfredsstillende grad. I forbindelse med oprettelsen fik uddannelsen stor omtale i medierne. Konservatoriets hjemmeside og Facebookside er uddannelsens markedsføringskanal i det daglige, hvor nyheder annonceres. Det forventes, at de sociale medier vil fungere som kanaler for de studerendes markedsføring (med lydfiler og videooptagelser fra afgangskoncerter koblet til hjemmesiden og Facebook). Det fremgik af interview med de studerende under besøget, at disse ikke havde kendskab til tilbuddet om erhvervs- og karrierevejledning. Ekspertpanelet vurderer dette som en mindre svaghed, som ikke har betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen, undervisere, aftagere og studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 18: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 21: Kværn på den grønne gren Bilag 22: DK har fået en sangskriveruddannelse. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 19

22 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet riet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte, som er beskrevet i uddannelsens studieordning, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte er konkrete og giver de studerende et tilfredsstillende billede af, hvilken viden og hvilke færdigheder og kompetencer de vil opnå efter endt uddannelse. Under besøget fremgik det af interview med ledelsen, at mål for læringsudbytte er forsøgt formuleret på en måde, så de på den ene side er rummelige nok til at imødekomme de studerendes forskellige forudsætninger og muliggøre udviklingen af det individuelle kunstneriske talent, og så de på den anden side tydeligt præsenterer mål for læringsudbytte. Under besøget fremgik det af interview med ledelsen og med underviserne, at sidstnævnte via de faglige centre har deltaget i processen med at formulere mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer det som positivt, at uddannelsens mål for læringsudbytte er udarbejdet i en proces, hvor både ledelse og undervisere har været involveret. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelsen og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning rev Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 20

23 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt ldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer, sammenholdt med de overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer også, at opbygningen af bacheloruddannelsen og indholdet og vægtningen af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Bacheloruddannelsen er sammensat af seks fag med følgende ECTS-point-fordeling: Sangskrivning (100 ECTS-point) Bachelorprojekt (20 ECTS-point) Musiklære (16 ECTS-point) Musikteknologi (4 ECTS-point) Valgfag (25 ECTS-point) Kultur- og branchestudier (15 ECTS-point) Uddannelsen er bygget op med faget sangskrivning som hovedfag. Dette afspejles i fagets vægtning i forhold til de andre fag på uddannelsen og i forhold til ECTS-pointfordelingen hvert semester. Semestrene 1-4 har ensartet struktur med sangskrivning som hovedområdet og en række fag, som supplerer dette: musiklære, musikteknologi, kultur- og branchestudier og valgfag. På 5. semester er der undervisning i sangskrivning, valgfag og kultur- og branchestudier. De to sidstnævnte fag vægtes i den fase af uddannelsen højere end på de forrige semestre. På 6. semester beskæftiger de studerende sig kun med bachelorprojektet og valgfag, som her vægtes højere end på de øvrige semestre. Ekspertpanelet bemærker, at vægtningen af faget musikteknologi med 4 ECTS-point er lav i forhold til de kompetencer, som de studerende skal opnå. Under besøget fremgik det imidlertid af interview med ledelsen og underviserne, at kompetencer inden for mu- Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 21

24 sikteknologi også opnås på kurser om relevant software. Det fremgik også, at noget af arbejdet med musikteknologi indgår i laboratorieundervisning i faget sangskrivning. Desuden fremgik det af interview med ledelsen, at der er planer om at integrere musikteknologi i hovedfaget sangskrivning. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet, at de studerende i praksis vil nå læringsmålene for musikteknologi. Derudover konstaterer ekspertpanelet, at uddannelsen fremlægger en konkret løsning, nemlig at integrere musikteknologi i hovedfaget, for at rette op på den lave vægtning af faget. Ekspertpanelet vurderer derfor, at der er tale om en mindre svaghed, som ikke er afgørende for, om kriteriet vurderes som opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens opbygning og vægtning af elementer understøtter den studerendes faglige progression. Redegørelsen beskriver en progression, hvor studiet går fra en styret profil til en selvstændig profiludvikling. De første fire semestre sikrer et fagligt grundlag, og på de sidste to semestre får den studerende større frihed til selv at tilrettelægge aktiviteter og projekter. Den individuelle faglige progression sikres ved et kontinuerligt fokus på det kunstneriske udviklingsforløb, som understøttes med løbende drøftelser med fagreferenten på faget sangskrivning. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at faget kultur- og branchestudier vægtes højest på uddannelsens sidste semestre, da de studerende på dette tidspunkt i højere grad end på de første semestre skal opnå færdigheder, der udvikler og understøtter deres professionelle praksis. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med ledelsen, undervisere og studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning rev Bilag 23: S kriterium 4, spm 4. Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 22

25 Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på, hvordan de er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse, om de anvendte undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte, dvs., om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at belyse, om de studerende har nået uddannelsens mål for læringsudbytte. Det fremgår af redegørelsen, at uddannelsen anvender følgende undervisnings- og arbejdsformer: Projektarbejde og individuel undervisning, som anvendes, hvor uddannelsen er tættest på praksis (individuelle projekter inden for faget sangskrivning) Laboratorieundervisning, som er produktorienterede projektforløb, hvor de studerende skaber sange, som indleveres og efterbehandles i gruppe under vejledning af en erfaren sangskriver fra branchen Skemalagt gruppeundervisning, som anvendes, hvor der arbejdes med at udvikle og opbygge den studerendes øvrige færdigheder (musiklære, musikteknologi samt kultur- & branchestudier) Individuel vejledning, som anvendes i forbindelse med individuelle, kunstneriske projekter (sangskrivning, valgfag og bachelorprojektet) Portfolio, som sikrer, at alle individuelle projekter og laboratorieundervisningen drøftes i plenum, og at den studerende får en faglig tilbagemelding, der bidrager til udviklingen af vedkommendes kunstneriske udtryk. Konservatoriet redegør for, hvordan hver enkelt undervisningsform understøtter de overordnede mål for læringsudbytte. Det fremgår fx, at projektarbejde og den individuelle undervisning hjælper de studerende til at opnå viden, færdigheder og kompetencer, som knytter sig til selvstændigt, anvendelsesorienteret og praksisrelateret arbejde, mens gruppeundervisning typisk anvendes i de fag, der har et selvreflekterende og baggrundsorienterede mål. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning rev Bilag 12: Ba årsplan Bilag 24: Kristian Finne projekt Bilag 25: Kristian Finne projekt - lydfil Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 23

26 Bilag 26: S1 Rammeplan Bilag 27: S2 Rammeplan Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 24

27 Kriterium 6: Bedømmelsesformer De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan uddannelsen vurderer, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte. Vurdering af uddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at belyse, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Musikkonservatoriet redegør for anvendelse af følgende bedømmelsesformer i uddannelsen: Prøver, hvor den studerendes kvalifikationer bedømmes af underviserne og evt. eksterne censorer Undervisningsdeltagelse, hvor den studerendes kvalifikationer bedømmes af læreren ved afslutningen af faget enten på grundlag af obligatoriske afleveringer og/eller fremlæggelser ved fagets afslutning på grundlag af dokumentation for den studerendes deltagelse i undervisningsforløbet. Det fremgår af studieordningen, at faget sangskrivning bedømmes ved en 1.-årsbedømmelse ved slutningen af 2. semester, som gives på baggrund af individuelt projekt (produkt og skriftlig projektrapport). Derudover skal de studerende som del af undervisningen gennemføre i alt fem individuelle semesterprojekter og ti laboratorieprojekter med tilhørende afleveringer og/eller fremlæggelser. Både individuelle projekter og laboratorieprojekter bliver evalueret af den studerendes vejleder og de øvrige studerende på uddannelsen. Efter 5. semester er der afsluttende prøve i faget sangskrivning. Det er en forudsætning for at gå op til prøven, at den studerende har gennemført alle fagets individuelle projekter og laboratorieprojekter i henhold til den gældende rammeplan. Prøven består af to individuelle projekter: 5. semesters projekt samt et af de fire foregående semestres projekter efter eget valg. Der er ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Derudover er der prøve i kultur- og branchestudier (skriftlig prøve med intern censur, 7- trins-skalaen) og bachelorprojekt (ekstern censur, 7-trins-skalaen). I fagene musiklære, musikteknologi og valgfag bedømmes de studerende på baggrund af deres undervisningsdeltagelse. Under interviewet gav flere af de studerende udtryk for, at det er givende, når man som Bachelor i musik (BMus) (sangskrivning) ved Rytmisk Musikkonservatorium 25