Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge
|
|
- Tina Winther
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Nicolaj Krog Larsen, Anders Kristensen og Jan-Peter Buylaert NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 16/2017
2 Kolofon: Titel: Datering og dannelse af istids- og mellemistidsaflejringer i Nationalpark Mols Bjerge Forfattere: Nicolaj Krog Larsen, Anders Kristensen og Jan-Peter Buylaert (Geoscience, Aarhus Universitet). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge Projekt: Digital landskabsmodel (J.nr. NST ) Finansiering Aarhus Universitet & Nationalpark Mols Bjerge. Redaktion afsluttet 7. februar 2017 (Jens Redddersen) Omfang: 14 sider. Lagt på nettet: Januar 2017 Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med kildeangivelse. Kildeangivelse: Larsen NK, Kristensen A & Buylaert J-P 2017: Datering og dannelse af istids- og mellemistidsaflejringer. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr.16. Rapporternes konklusioner og perspektiveringer er forfatternes og ikke nødvendigvis nationalparkens Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 2
3 RESUMÉ: I perioden har Nationalpark Mols Bjerge indgået en række samarbejder med Institut for Geoscience, Aarhus Universitet med henblik på at skaffe bedre viden om områdets enestående geologiske formationer og deres dannelseshistorie, herunder kr til projektet Digital landskabsmodel mm. Projektet udfører dels en ny landskabsanalyse baseret på den nye højopløste digitale LiDAR-højdemodel og dels en række dateringer af istids- og mellemistidslag i og nær ved nationalparken vha. OSL-teknikker (optisk stimulerede luminescens). Landskabsanalysen synes overvejende at understøtte den klassiske forklaringsmodel, bakkerne dannet ved, at isen virkede som en bulldozer og pressede lag op i store hesteskoformede randmoræner fra en sydlig retning (Figur 1). Derfor kan randmorænerne være opbygget af mange typer af aflejringer, lige fra prækvartært plastisk ler til moræneler og smeltevandsaflejringer af sand og grus, afhængig af den lokale geologi i områderne bag randmorænerne. De såkaldte inderlavninger, som dannes bag randmorænerne, udgør i dag Kalø og Ebeltoft Vig. I forbindelse med at isen stod ved den Østjyske Isrand, løb smeltevandet nordpå hen over dødisen, som blev efterladt allerede i forbindelse med Hovedfremstødet, og dannede nu Tirstrup Hedeslette. De foreløbige OSL-resultater viser, at istidshistorien i Nationalpark Mols Bjerge er mere kompliceret, end hidtil antaget. Aflejringerne i klinterne, som udgør basis for bakkelandskabet i Mols Bjerge, er ældre end tidligere foreslået og stammer fra Saale eller Elster Istid. Disse foreløbige konklusioner stemmer overens med, at Mols Bjerge samt nogle bakkedrag øst for Djursland og op mod Randersområdet blev anlagt som randmoræne allerede i forrige istid, Saale (Kronborg & Larsen 1994). I skrivende stund fortsætter arbejdet med at analysere flere OSL-prøver, bl.a. laves der single-grain analyser på udvalgte prøver for at kunne fastlægge, hvor meget nedarvet signal de enkelte kvarts og feldspatkorn indeholder. Det forventes, at disse analyser vil kunne belyse om kvarts- eller feldspatmetoden giver de mest pålidelige resultater i Mols Bjerge, og at man derefter kan udlede en mere præcis istidshistorie for Nationalpark Mols Bjerge. Samtidig fortsættes arbejdet med analyse og tolkning af data fra det nye (2016) GeoRadar-projekt med henblik på at understøtte tolkningen af Mols Bjerge-områdets mange aflange bakkekamme. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 3
4 INDLEDNING: De danske nationalparker har som et af deres formål at sikre og bevare enestående dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier. Vores viden om geologien og landskaberne i nationalparkerne er dog ofte mangelfuld, og dermed er grundlaget for at forvalte og formidle naturen noget usikker. Det gælder også Nationalpark Mols Bjerge. Selvom det er indlysende, at Mols Bjerge er et istidslandskab, og aflejringerne repræsenterer en kompleks istidshistorie med flere isfremstød, er vores viden om lagenes alder og dermed landskabernes dannelse ikke fuldt belyst. På den baggrund har vi med støtte fra Nationalpark Mols Bjerge foretaget en række optisk stimulerede luminescensdateringer (OSL) af istids- og mellemistidsaflejringer fra nøglelokaliteter i og omkring Nationalpark Mols Bjerge samt lavet en analyse af landskaberne baseret på en ny digital højdemodel (Kristensen 2016). Undersøgelsen havde til formål at belyse områdets istidshistorie, og der var en forventning om at aflejringerne i Nationalpark Mols Bjerge tilhørte Weichsel Istid og var afsat i forbindelse med tre isfremstød i Sen Weichsel for mellem og år siden (Pedersen & Petersen 1997; Houmark-Nielsen 2010). Af samme årsag blev det besluttet at benytte optisk stimuleret luminescens (OSL) metoden til at datere kvartskorn. Denne metode fungerer godt på aflejringer, der er afsat inden for de sidste år. Vores foreløbige resultater afslørede imidlertid at aflejringerne overraskende ofte var ældre, end hvad det er muligt at datere vha. af kvartsmetoden, og vi fortsatte dateringsarbejdet med feldspatkorn, som giver mulighed for at datere ældre istidsaflejringer. De endelige resultater er derfor ikke færdiganalyseret, og vi præsenterer således kun de foreløbige resultater i denne rapport. ISTIDSHISTORIEN I NATIONALPARK MOLS BJERGE Man ved fra studier fra hele landet, at Danmark gentagne gange er blevet overskredet af den Skandinaviske Iskappe i forbindelse med Kvartærtiden (seneste 2.6 millioner år). De første spor efter istider i Dannark er mere end år gamle, mens de ældste spor i Nationalparken (ved Rugård) er fra Elster Istid, som fandt sted for år siden (Kronborg & Knudsen 1985). Endvidere er der på Djursland fundet spor efter istidsaflejringer fra Saale og Weichsel samt mellemistidsaflejringer fra Holstein og Eem (Larsen & Kronborg 1994). Dvs. at det nuværende landskabs dannelse formentlig har en lang forhistorie, der kun kan belyses ved at kombinere landskabsanalyse af den nuværende topografi med studier af hvilke lag, landskabet er opbygget af. Det er dog klart, at landskaberne inden for Nationalpark Mols Bjerge primært er udformet i forbindelse med de to seneste isfremstød, Hovedfremstødet og det Ungbaltiske Isfremstød (Figur 1), og især sidstnævnte, hvor de markante randmorænebakker, som udgør Mols Bjerge, blev skabt. Hovedtrækkene i dannelsen af landskabet blev allerede præsenteret i 1908 af tidligere statsgeolog Poul Harder, der kortlagde den Østjyske Isrand (også kaldet Harders Isrand) som blev dannet i forbindelse med det Ungbaltiske Isfremstød (Harder 1908). Herefter er der lavet en række kvartærgeologiske undersøgelser af kystprofiler og grusgrave for at belyse istidshistorien, men der er ikke rokket grundlæggende ved landskabets dannelse (Thamdrup 1970: Kronborg & Knudsen 1985; Houmark-Nielsen 1987, 2008; Larsen & Kronborg 1994; Pedersen & Petersen 1997). Derudover er der lavet en række upublicerede speciale- og bachelorafhandlinger. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 4
5 Figur 1. Udbredelsen af de to seneste isfremstød i Danmark: Hovedfremstødet (tv) samt det Ungbaltiske fremstød (th). Det er i forbindelse med det Ungbaltiske isfremstød, at det glaciale landskab i Nationalpark Mols Bjerge primært blev skabt (Efter Larsen et al. 2009).Tidsangivelse ka BP = 1000 år før nu. EN REVIDERET MODEL FOR ISTIDSLANDSKABERNE I NATIONALPARKEN I 2007 blev der lavet en ny og meget detaljeret højdemodel (LiDAR) for Danmark baseret på en ny teknik, der benytter laserstråler til at bestemme terrænets højdeforhold. Kort- og Matrikelstyrelsen har udført en omfattende kvalitetssikring af data, og den gennemsnitlige usikkerhed på højdemodellen er kun 5-10 cm på højden, hvilket er en uhørt nøjagtighed der giver mulighed for ekstremt detaljeret kortlægning af landskaberne. Vi har i forbindelse med projektet genanalyseret landskabet i Nationalpark Mols Bjerge vha. de nye LiDAR kort. Den overordnede tolkning af landskabet ændrer sig dog ikke, men der er fremkommet nye detaljer, som yderligere belyser, hvordan de to seneste isfremstød har skabt landskaberne i Nationalpark Mols Bjerge (Figur 2). I forbindelse med analysen af landskaberne gennemgås de kronologisk og med særlig fokus på de nye opdagelser, dvs. først dem som relaterer til Hovedfremstødet, og derefter dem som relaterer til det Ungbaltiske Isfremstød (Houmark-Nielsen et al. 2003). En lang række topografiske strukturer er under dette arbejde tolket som dødishuller, randmorænebakker mv. og afleveret til nationalparken som GIS-kort med signaturer til brug for formidlingen af nationalparkens istidsgeologi. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 5
6 Figur 2. Det geomorfologiske kort baseret på det nye LiDAR kort. I forbindelse med Hovedfremstødet blev hele området overskredet af isen fra en NØ-retning, og senere blev den sydligste del af området overskredet fra S-SØ af det Ungbaltiske isfremstød. Landskaber fra Hovedfremstødet ses primært i de nordligste områder (mørkebrun), mens landskaber som hidrører fra det Ungbaltiske isfremstød, udgør resten af området. Maksimal udbredelse af det Ungbaltiske isfremstød er markeret med en stiplet linje. NYE LANDSKABER I NATIONALPARK MOLS BJERGE I forbindelse med Hovedfremstødet, som nåede sin maksimale udbredelse i Midtjylland år før nu, blev der skabt en række istidslandskaber i den nordlige del af nationalparken. Det ses bl.a. nord for den Ungbaltiske Isrand, hvor der er udviklet en række aflange bakker (terrænstriber, grønne striber) med en NØ-SV-orientering (Figur 3). Disse bakker er 5-10 m høje, m brede og op til 10 km lange. Terrænstriberne er en del af det subglaciale landskab, dannet da Hovedfremstødet overskred Djursland fra en nordøstlig retning (Figur 1). Lignende terrænstriber er kortlagt under recente hurtigt flydende isstrømme, bl.a. i Antarktis, og viser at de er dannet i forbindelse med, at isen har bevæget sig hurtigt hen over Djursland med en hastighed på 1-2 km om året. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 6
7 Figur 3. Terrænstriber i landskabet nord for den Østjyske isrand (grøn) dannet i forbindelse med, at NØ-isen bevægede sig hurtigt ned mod Hovedopholdslinjen. Terrænstriberne er overpræget af yngre landskaber dannet i forbindelse med det Ungbaltiske isfremstød (signaturforklaring, se figur 2). Landskaberne fra Hovedfremstødet er overpræget af det Ungbaltiske Isfremstød, der fremstår som en markant israndszone i nationalparken. Overgangen mellem de to landskaber er nogle steder præget af dødislandskab som viser at der i forbindelse med Hovedfremstødet opstod en randzone, hvor dele af isfronten blev begravet af sedimenter, der forhindrede isen i at smelte (Figur 4). Dvs. dødisen blev efterladt i forbindelse med afsmeltningen efter Hovedfremstødet og indlejret i de landskaber som blev dannet i forbindelse med det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød. Dødisområdet omfatter bl.a. Stubbe Sø, Langsø og Øjesø samt hele området med terrænstriber. For ca år siden overskred det Ungbaltiske Isfremstød Sjælland og Fyn fra en sydøstlig retning, og den nåede sin maksimale udbredelse i Mols Bjerge. Der er dog forskellige opfattelser af, hvilken indflydelse dette isfremstød havde på landskabsdannelsen i Nationalparken. I den klassiske tolkning er bakkerne dannet ved, at isen virkede som en bulldozer og pressede lag op i store hesteskoformede randmoræner fra en sydlig retning (Figur 1). Da isen fungerer som en bulldozer, kan randmorænerne være opbygget af mange typer af aflejringer, lige fra prækvartært plastisk ler til moræneler og smeltevandsaflejringer af sand og grus, afhængig af den lokale geologi i områderne bag randmorænerne. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 7
8 De såkaldte inderlavninger som dannes bag randmorænerne, udgør i dag Kalø og Ebeltoft Vig (Figur 2 & 5). I forbindelse med at isen stod ved den Østjyske Isrand, løb smeltevandet nordpå hen over dødisen, som blev efterladt allerede i forbindelse med Hovedfremstødet, og dannede nu Tirstrup Hedeslette (fx Harder 1908; Larsen og Kronborg 1994; Pedersen og Petersen 1997). Figur 4. Dødislandskaber nord for den Østjyske Isrand. Bemærk bl.a. de store søer, Stubbe Sø og Langsø, som viser at store klumper af dødis blev efterladt ved afsmeltningen af Hovedfremstødet. Området med terrænstriber var formentlig ligeledes et stort dødisområde, som blev dækket af smeltevandsedimenter i forbindelse med, at isen stod ved den Østjyske Isrand. Smeltevandet løb via Tirstrup Hedeslette mod Kattegat. Først i Senglacial tid smeltede dødisen, og søerne blev etableret, og terrænstriberne blev synlige igen (signaturer, se figur 2). Figur 5. I forbindelse med det Ungbaltiske isfremstød skød isen frem i lober og lavede dybe inderlavninger og store randmoræner. Det ses tydeligt i bakkeorienteringerne i Mols Bjerge, som er et tydeligt tegn på at bakkerne er dannet ved at isen har virket som en bulldozer der har presset lagene op i en randmoræne (for signaturforklaring, se figur 2). Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 8
9 I den alternative tolkning anses landskabet for at bestå af klassiske randmoræner presset op af Ungbalten, ved at den overskrider området fra en øst-sydøstlig retning, samt af issøbakker dannet ved at store mængder sand og grus er aflejret i sprækker og søer i dødisen oven på de andre istidslandskaber (Wienberg Rasmussen 1977; Houmark- Nielsen 2010). Dvs. de aflange N-S og NØ-SV orienterede bakker, der består af moræneler, er klassiske randmoræner presset op fra en øst-sydøstlig retning, hvorimod de andre bakker, som har en anden orientering og er opbygget af smeltevandssedimenter, er tolket til at være issøbakker. Umiddelbart kan de to modeller virke ens. Men der er afgørende forskelle, idet førstnævnte antager, at isen kom fra en sydlig retning og dannede Mols Bjerge ved at presse materiale fra inderlavningerne op i hesteskoformede randmoræner, mens den anden antager, at isen kom fra en mere østlig retning og at mange af de aflange bakkerygge ikke er egentlige randmoræner, men består af issøbakker. I forbindelse med projektet har vi analyseret bakkerne i Nationalparken vha. af de nye LiDAR kort, og vi har ikke fundet nogle markante forskelle i bakkernes morfologi mellem de områder, hvor de skulle bestå af henholdsvis randmoræner og af issøbakker. De fleste steder er de aflange bakker m lange, m brede og 5-25 m høje, og de er placeret i en hesteskoformet rand parallel med den Østjyske israndslinje. Denne ensartethed og geografiske fordeling taler klart for én fælles dannelsesmekanisme for alle bakkerne, og den mest sandsynlige synes at være, at de alle repræsenterer randmoræner. Tager man bakkernes opbygning i betragtning, ændrer billedet sig, idet en stor del af dem består af smeltevandsedimenter et faktum der kunne tale for, at nogle af bakkerne kunne være issøbakker. Man skal dog huske på, at jordartskortet kun viser, hvad bakken består af i 1 m dybde, og at de indre dele derfor kan have en anden beskaffenhed. Men det, som gør det mindre sandsynligt at bakkerne er issøbakker, er igen deres aflange form, der afviger markant fra de gængse cirkulære eller ovale former, man oftest ser i et dødislandskab, fx på Langeland eller det centrale Fyn, som er præget af henholdsvis hundredvis af hatformede bakker eller store fladbakkede issøbakker. Det er mere sandsynligt at smeltevandsedimenterne, sammen med moræneler og andre former for sedimenter, af isen er presset op i en randmoræne. Det samme ser man bl.a. ved Vejrhøj-buerne i Odsherred, som er tolket til at være en randmoræne bestående af både smeltevandssedimenter og moræneler (Houmark-Nielsen 1983, 1987, 2003). Men da man ikke vha. LiDAR-data eller jordartskort alene kan afklare bakkernes dannelseshistorie, har vi i samarbejde med Nationalparken foranlediget en videre undersøgelse af bakkernes interne opbygning vha. georadar. Det er forhåbningen at disse geofysiske metoder vil gøre det muligt at se, om bakkerne er opbygget af lagdelte smeltevandssedimenter afsat i dødis, eller om de består af skråtstillede flager presset op af isen. Det forventes at disse resultater kan give den endelige afklaring af, hvorvidt bakkerne i Mols Bjerge er deciderede randmoræner eller issøbakker, eller en kombination af de to landskabsformer. KORTLÆGNING OG DATERING AF AFLEJRINGERNE I OG OMKRING NATIONALPARK MOLS BJERGE I forbindelse med projektet har vi genbesøgt en række af de lokaliteter, hvor det er muligt at studere istids- og mellemistidsaflejringerne i kystprofiler og grusgrave. Endvidere har vi lavet komplimenterende opmålinger af kystprofiler, hvor der ikke tidligere er lavet undersøgelser. Der er primært forsøgt indsamlet prøver til OSL-datering (optisk Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 9
10 stimulerede luminescens) fra forskellige nøglelokaliteter inden for Nationalparken. Men i en del tilfælde har det været nødvendigt at indsamle og datere prøver uden for parkens grænser for at opnå den optimale viden om istidshistorien i Nationalparken. Det var muligt at indsamle prøver fra Mols Hoved, Elsegårde og Kongsgårde i eller tæt på Nationalparken samt en række nøglelokaliteter lidt længere udenfor men stadig en del af samme geologihistorie. Andre klintprofiler inden for Nationalparken var enten skredet til (Fuglsø, Rugård), eller også indeholdt de ikke lag, der kunne dateres (Ebeltoft Færgehavn). Prøverne er analyseret ved Nordic Laboratory for Luminescence Dating i Risø, som er en del af Institut for Geoscience, Aarhus Universitet (jf. Kristensen 2016). OSL-metoden I luminescensdateringer bruger man kvarts og/eller feldspat, fordi disse mineraler har evnen til at optage og afgive energi. Når mineralerne udsættes for sollys (eller høj varme), tømmes de for energi, men mens de er begravet optager de energi. Energien optager de, når de rammes af den radioaktivitet, der er i sedimenterne omkring ( 40 K, 238 U og 323 Th er de vigtigste radioaktive isotoper i sediment) samt fra kosmisk stråling fra verdensrummet (Figur 6). Figur 6. Principperne i luminescensdatering af istids- og mellemistidsaflejringer. Når sedimenterne bliver aflejret, starter uret, og der ophobes energi fra radioaktivt henfald (Alfa, Beta og Gammastråling). Ved at måle den ophobede energi, kan alderen beregnes når man kender raten af radioaktivitet i jorden. En forudsætning for at man får en alder der viser aflejringstidspunktet, er at prøven forinden er blevet nulstillet hvilket sker når den udsættes for sollys eller høj varme (Efter Mellet 2013). Enheder: a (år) og s (sekunder). Kvarts- og feldspatmineraler er hovedbestanddele i mange bjergarter og findes i langt de fleste aflejringer i Danmark. Når vand, vind eller is eroderer disse mineraler og transporterer dem til et nyt sted, hvor de aflejres, får mineralerne sollys på deres rejse. Dette gør, at mineralerne mister al den energi, de har ophobet (de nulstilles ). Når mineralerne begraves på deres nye aflejringssted, begynder de at ophobe energi igen. Hvis man så tager en prøve, uden at sedimentet får sollys, kan man derefter måle, hvor meget energi, der over tid gradvist er ophobet inde i mineralerne. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 10
11 Da det også er muligt at måle, hvor meget radioaktivitet der er i jorden, kan man regne ud, hvor meget energi, der tilføres mineralet pr. år. Man kan så, vha. følgende simple ligning (Ligning 1), udregne alderen for hvornår mineralerne sidste gang blev begravet og derved alderen af aflejringen. Energi i mineral AAAAAAAAAA (årr) = Energi tilført mineral pr. år (llllllllllllll 1) Der er dog visse usikkerheder og faldgruber i målingerne, og der kan være vanskeligheder med at tolke luminescensaldre, fx hvis man har mistanke om ufuldstændig nulstilling ved aflejring, eller får aldre på grænsen af hvad det er muligt at datere med henholdsvis kvarts- og feldspatmetoden. Problemet er størst for sediment aflejret af smeltevand fra is og gletsjere og mindst i sediment aflejret af vinden, fordi mineralerne skal have tilpas meget sollys for helt at blive nulstillet. Læseren henvises til specialeafhandlingen af Kristensen (2016) for yderligere information om dette. Foreløbige OSL-resultater De første dateringer baseret på kvartsmetoden viser, at mange af dem er i mætning. Vi har derfor valgt at genanalysere prøverne, men denne gang med feldspatmetoden. Af samme årsag er ikke alle analyserne færdige, og derfor præsenteres kun foreløbige resultater. De endelige resultater forventes færdige i løbet af foråret 2017 og vil indgå i et planlagt hæfte af Geoviden De foreløbige undersøgelser viser overordnet, at mange af aflejringerne er ældre end forventet (> år) og dermed fra Saale eller Elster Istid. Det strider mod tidligere undersøgelser, der konkluderer, at man kun finder aflejringer fra de seneste tre isfremstød (< år) i klinterne (Houmark-Nielsen 1987; Pedersen & Petersen 1997). Det skal dog nævnes, at de tidligere undersøgelser primært er baseret på korrelationer, og at der indtil for nylig kun var meget få dateringer til at understøtte den opstillede stratigrafi. Et eksempel på de foreløbige resultater fra Elsegårde viser entydigt, at dele af aflejringerne er ældre en den sidste istid, Weichsel (Figur 7). Stratigrafien bygger på OSL-dateringer fra sandlag, der mellemlejrer istidslagene, samt fund af skaller i det ene sandlag ved position m. Vores foreløbige tolkning er, at det nederste istidslag (brun) er fra Saale efterfulgt af marine lag fra Eem Mellemistid (orange). Derefter følger endnu et istidslag (rød), som er afsat i forbindelse med Hovedfremstødet, hvorefter der bliver afsat sand (gul) i en stor isdæmmet sø, som dækkede hele Kattegat. Til slut skrider den Ungbaltiske Is hen over området, folder og danner overskydninger i lagene fra en sydlig retning og afsætter det sidste istidslag (grøn). Figur 7. Profilopmåling af kystprofil ved Elsegårde. I klinten er der spor efter tre isfremstød markeret med brun, rød og grøn farve (Kristensen, 2016). Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 11
12 OPSUMMERING OG VIDERE ARBEJDE De foreløbige resultater viser, at istidshistorien i Nationalpark Mols Bjerge er mere kompliceret, end hidtil antaget. Aflejringerne i klinterne, som udgør basis for bakkelandskabet i Mols Bjerge, er ældre end tidligere foreslået og stammer fra Saale eller Elster Istid. Disse foreløbige konklusioner stemmer overens med, at Mols Bjerge samt nogle bakkedrag vest for Djursland op mod Randersområdet blev anlagt som randmoræne allerede i forrige istid, Saale (Kronborg & Larsen 1994). I skrivende stund fortsætter arbejdet med at analysere flere OSL-prøver, bl.a. laves der såkaldte single-grainanalyser på udvalgte prøver for at kunne fastlægge, hvor meget nedarvet signal de enkelte kvarts- og feldspatkorn indeholder. Det forventes, at disse analyser vil kunne belyse om kvarts- eller feldspatmetoden giver de mest pålidelige resultater i Mols Bjerge, og at man derefter kan udlede en mere præcis istidshistorie for Nationalpark Mols Bjerge. Samtidig fortsættes arbejdet med analyse og tolkning af data fra de nye GeoRadar-projekt med henblik på at understøtte tolkningen af Mols Bjerge-områdets mange aflange bakkekamme. En samlet oversigt over geologi-projekterne i Nationalpark Mols Bjerge forventes udgivet i et temahæfte af Geoviden i løbet af Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 12
13 REFERENCER Harder P 1908: En østjydsk Israndslinie og dens Indflydelse paa Vandløbene. - Danmarks Geologiske Undersøgelse II, Houmark-Nielsen M 1983: Glacial stratigraphy and morphology of the northern Bælthav region. - In: J Ehlers (ed.): Glacial deposits in North-West Europe. AA Balkema, Rotterdam, s Houmark-Nielsen M 1987: Pleistocene stratigraphy and glacial history of the central part of Denmark. - Bulletin of the Geological Society of Denmark 36, Houmark-Nielsen M 2008: Testing OSL failures against a regional Weichselian glaciation chronology from southern Scandinavia. - Boreas 37, Houmark-Nielsen M 2010: Istidslandskabet omkring Nationalpark Mols Bjerge. - Geologisk Tidsskrift 2010, Houmark-Nielsen M & Kjær KH 2003: Southwest Scandinavia, kyr BP: palaeogeography and environmental change. - Journal of Quaternary Science 18, Kristensen A 2016: Luminescence dating of glacial and interglacial deposits on Djursland, Denmark. - Upubliceret speciale, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Kronborg C & Knudsen KL 1985: Om kvartæret i Rugård: En foreløbig undersøgelse. - Dansk geologisk Forening, Årsskrift for 1984, Larsen NK, Knudsen KL, Krohn CF, Kronborg C, Murray AS & Nielsen OB 2009: Late Quaternary ice sheet, lake and sea history of southwest Scandinavia - a synthesis. - Boreas 38, Larsen G & Kronborg C 1994: Det mellemste Jylland. - Geografforlaget, Brenderup. Mellett CL 2013: Luminescence Dating. - Geomorphological Techniques, Pedersen SAS & Petersen KS 1997: Djurslands Geologi. - Geografforlaget Brenderup, Thamdrup K 1970: Klinterne ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. - Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969, 2-8. Wienberg Rasmussen H 1977: Geologi på Mols. - Danmarks Geologiske Undersøgelse Serie A 4, Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr Larsen NK et al. 2017: Datering og dannelse af istidslandskaber i Nationalpark Mols Bjerge 13
14
Istider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereGEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 03 NATIONALPARK MOLS BJERGE
217 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 NATIONALPARK MOLS BJERGE Alle forfattere, alfabetisk efter efternavn Jan-Pieter Buylaert, Lektor, IG janpieter.buylaert@geo.au.dk Ole Rønø Clausen, Lektor, IG ole.r.clausen@geo.au.dk
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereKortbilag 9 Hoed Ådal.
Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereDGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk
DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet
Læs mereKLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE
KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereLANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mereAf Nicolaj K. Larsen, Lektor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
DEN GEOLOGISKE ARV Af Nicolaj K. Larsen, Lektor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Som led i ansøgningen om at blive UNESCO Global Geopark har Aarhus Universitet i samarbejde med Geopark Vestjylland
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs mereGrundvandsressourcen i Tønder Kommune
Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne
Læs mereBakker og søer i Rudeskov
Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks
Læs mere4. Geologisk oversigt
4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereDGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:
DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereGeoradarundersøgelse af udvalgte bakker i Mols Bjerge. Dannelseshistorie for markante bakkekamme i Nationalpark Mols Bjerges israndslandskab
Georadarundersøgelse af udvalgte bakker i Mols Bjerge Dannelseshistorie for markante bakkekamme i Nationalpark Mols Bjerges israndslandskab Pia Højsager, Aarhus Universitet, Geoscience. NATURRAPPORTER
Læs mereCalcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF
Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.
Læs mere21. Sydøstlige Lolland
21. Sydøstlige Lolland Komplekst landskab dannet under tre isfremstød og karakteriseret ved et bundmorænelandskab med terrænstriber og stenstrøninger Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereKolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune
Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:
Læs mereRåstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.
Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereKORTLÆGNING OG KORRELATION AF GRUNDVANDSFØRENDE SEDIMENTER I JYLLAND OG PÅ FYN
KORTLÆGNING OG KORRELATION AF GRUNDVANDSFØRENDE SEDIMENTER I JYLLAND OG PÅ FYN Lektor, lic.scient. Christian Kronborg Lektor Ole Bjørslev Nielsen Geolog Jette Sørensen Geolog Charlotte Krohn Geolog Allan
Læs mereIstidslandskabet i Nordøstsjælland
Peter Wåhlin Opdateret 16.01.2019 Istidslandskabet i Nordøstsjælland Siden 1930'erne har den gængse forklaring på det synlige istidslandskab og de øverste blotlagte istidsaflejringer i det østlige Danmark
Læs mere1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mereVed is eller ved vand?
Ved is eller ved vand? - debat om istidslandskabet Af mag.scient. Ib Marcussen ( besvarer ) har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser nu GEUS ; og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut,
Læs mereMaringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt
Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren.,
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereKortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereFOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereKystklinten ved Lodbjerg
Kystklinten ved Lodbjerg Geologi og dannelseshistorie Af Ole Silkjær, Horsens og Helle Guesdon, Aalborg Lodbjergområdet er en landskabsmæssig naturperle med talrige historier at fortælle, og Lodbjerg Kystklint
Læs mereGeologiske kort i Danmark
Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereRåstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereGeografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516
Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513
Læs mereLandet omkring Tremhøj Museum
Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store
Læs mereDanmark i de seneste år
Danmark i de seneste 35.000 år Istidslandskabet og naturens udvikling Af: Michael Houmark-Nielsen, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Johannes Krüger, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mere1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse
1 1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1.1 Inledning Furesø Kommune dækker et areal på 56 km2 og strækker sig fra Furesøen i øst til Jonstrup og Kirke Værløse i vest, ca. 7 km i lige
Læs mereKvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet
Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereNaturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereSIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754)
SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754) Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra trækonstruktion ved Papirtårnet, Silkeborg Jonas Ogdal Jensen, cand. scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereElevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereSikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.
Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk
Læs mereRegion Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER
Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Læs mereKlasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs meremarkante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens
Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mere