Sammen om færre m2. Bygningsanalyse

Transkript

1 Sammen om færre m2 Bygningsanalyse Udarbejdet af: Sagsnummer.: Annalise Horster, Jane Haugaard Bruun, Marcus Høg og Mathias Michael Jensen Dato: 1. december P

2 Indhold Bygningsanalyse. Opsummering og konklusion...4 Formål med bygningsanalysen...5 Overordnede betragtninger om kommunens bygningsmasse...5 Metode...6 Værktøjskassen...6 Administrationsbygninger/lokaler....9 Mulige værktøjer til at effektivisere administrationsbygningerne...11 Anbefalinger...11 Biblioteker...12 Mulige værktøjer til at effektivisere bibliotekernes bygninger...12 Anbefalinger...13 Genoptræning...14 Mulige værktøjer til at effektivisere inden for genoptræning...15 Anbefaling...15 Skoler...17 Mulige værktøjer til at effektivisere folkeskolernes bygninger...18 Anbefalinger...19 Plejehjem og hjemmeplejen...20 Mulige værktøjer til at effektivisere plejehjemmenes bygninger...21 Anbefalinger plejehjem...21 Hjemmeplejen...22 Mulige værktøjer til at effektivisere hjemmeplejens bygninger...23 Anbefalinger hjemmeplejen...23 Tomme bygninger Mulige værktøjer til at effektivisere kommunens tomme bygninger...26 Anbefalinger...27 Handicap, Psykiatri og Misbrug...28 Mulige værktøjer til at effektivisere handicap, psykiatri og misbrug...31 Anbefalinger...31 Dagtilbud Børn...33 Dagplejen...36 Anbefalinger daginstitutioner... Anbefalinger dagplejen...37 Børnehuse...37 Anbefalinger børnehuse...38 Udlejningsejendomme...39 Anbefalinger udlejningsboliger...42 Sociale væresteder...44 Anbefalinger...44 Kultur- og fritidsområdet...46 Anbefalinger idrætshaller...47 Mulige værktøjer til at effektivisere kulturområdet...49 Anbefalinger...49 Side 2

3 Havnen og Intern Drift...51 Anbefalinger...52 Andre bygninger...53 Anbefalinger...54 Bilag 1. Musikskolen, daginstitutioner, biblioteker mm...55 Bilag 2. Musikskolen folkeskoler...56 Bilag 3. Ungdomsskolen...57 Bilag 4. Administrationsbygninger...58 Bilag 5. Oversigt samtlige matrikler...59 Side 3

4 Bygningsanalyse. Opsummering og konklusion Der er meget store værdier bundet i de kommunale ejendomme. Ejendomsvurderingen er tilsammen ca. 1 mia kr. Hertil kommer drift og anlægsudgifter på mellem mio kr. årligt. Hvis bare ejendommene og deres drift kunne optimeres med 10%, vil der kunne frigøres minimum 20 mio kr. årligt til kommunens kerneydelser og udviklingsstrategi. En sådan optimering vil indebære at kommunens ejendomsadministration skal løftes op på et strategisk niveau, og der skal arbejdes med styring af området, og en incitamentstruktur der understøtter effektiviseringer af drift og anvendelse af ejendommene. Med denne bygningsanalyse er der skabt et overblik over de ejendomme kommunen ejer, og de fleste af de lejede ejendomme. Der er overblik over hvad ejendommene anvendes til, vedligeholdelsestilstanden, og et nogenlunde klart billede af udnyttelsesgraden og m2. Under hvert enkelt afsnit er der udarbejdet en række anbefalinger over tiltag, der kan tages i anvendelse for at effektivisere bygningsmassen, reducere antallet af m2 og gøre anvendelsen bredere og mere borgerrettet. Anbefalinger: Nedenfor oplistes de 10 strategisk vigtigste anbefalinger. 1. Der etableres en Facility Managment organisation, der får til opgave at have overblik og styre alle forhold omkring bygningerne - vedligeholdelse, el, vand, varme, rengøring, økonomi, anlæg, anvendelse mv. (Kantinedrift og den nye opgave omkring flådestyring kunne evt. også placeres her). 2. Der etableres et administrationskontor til varetagelse af al udlejning af kommunale ejendomme incl. ældreboliger, varetagelse af kontraktstyring og kontraktindgåelse omkring ejendomme/lokaler, som kommunen udlejer eller lejer. (Køb og salg af ejendomme, forpagtning af jord, og tilsyn med almene boligselskaber kunne evt. også placeres her). 3. For at bevare overblikket over bygningerne er der behov for at købe og implementere et styringsværktøj, og hvis mange ejendomme skal i spil til mere multifunktionel anvendelse vil der blive behov for et bookingsystem. 4. Med afsæt i koncernledelsen igangsættes et arbejde med at nytænke arbejdsformer i et multifunktionelt perspektiv, fleksibel arbejdspladsindretning, en reduktion i antal m2 mv. Målet er at der skal ske en fortætning, både i måden kvadratmeterne anvendes på og tværfagligt 5. At der indenfor 3 måneder fremlægges en sag for kommunalbestyrelsen, hvor der lægges op til en stillingtagen til, hvad der skal ske med de 17 tomme boliger og de 6, der bliver tomme i anden anvendelse, salg eller nedrivning. 6. At der med udgangspunkt i koncernledelsen udarbejdes et beslutningsgrundlag for en strategisk beslutning om hvilke udlejningsboliger kommunen har behov for, herunder en stillingtagen til, om der skal sælges ejendomme fra og evt. etableres andre. Evt. også en stillingtagen til behovet for ældreboliger/almene boliger med anvisningsret. 7. At Kultur- og Fritidsområdets kommunalt ejede eller lejede bygninger gennemgås, med henblik på en sagsfremstilling til politisk afgørelse af, om de aktiviteter der er i bygningerne Side 4

5 skal fortsætte, om de kan rykke sammen på færre m2, og om nogle bygninger kunne sælges eller overdrages til foreninger o.l. 8. At de anbefalede rokeringsforslag kvalificeres og igangsættes, f.eks. flytning af legestuer til SFOer og børnehaver, samling af aktivitetstilbud Handicap og Psykiatri på færre m2 mv. 9. At planlagte investeringer sættes i bero som foreslået, f.eks. udvidelse af genoptræningslokaler i Faaborg, etablering af sundhedsklinikker m.v. 10. At der engageres et konsulentfirma, der får til opgave at kvalificere og udbygge anbefalingerne om anvendelse af lokaler, rokadeforslag (f.eks rokadespor), reduktion i m2 samt afdække de økonomiske potentialer ved at tilpasse den kommunale bygningskapacitet til fremtidens behov, og målet om at komme tættere på borgerne. Alle 10 anbefalinger kan af ressourcemæssige årsager ikke igangsættes på en gang. Det anbefales at følgende tre anbefalinger prioriteres højest, og at resten indgår efter en drøftelse i koncernledelsen i en mere langsigtet planlægning. Nr. 10. Inddragelse af et konsulentfirma til potentialeafklaring og forslag til rokadespor. Nr. 1., 2.og 3. Organisatorisk tilpasning og køb af et styringsværktøj. Nr. 5. Stillingtagen til hvad der skal ske med de tomme bygninger. Bygningernes økonomi har ikke været en del af denne analyse, men der er igangsat et arbejde med at få et overblik over alle bygningernes driftsudgifter. Formål med bygningsanalysen Direktionen nedsatte i maj 2016 en projektgruppe, bestående at specialkonsulent Annalise Horster (projektleder), afdelingsleder Jane Haugaard Bruun og bygningskonstruktør Marcus Høg fra Ejendom i Faaborg og konsulent Mathias Michael Jensen fra Politik og Strategi. Projektgruppen fik til opgave at få etableret et overblik over kommunens bygninger i form af en oplistning af hvad kommunen ejer og lejer af bygninger og lokaler. Oplistningen skulle indeholde adresse, størrelse i form af lokaler og eller m2, anvendelse, vedligeholdelsesstand, udnyttelsesgrad, potentiel anvendelse m.v. Formålet med analysen er: At få en status over kommunens bygningsmasse. At få et værktøj til at optimere brugen og udnyttelsesgraden af kommunens bygninger, med henblik på at kunne begrænse fremtidige investeringer i nye bygninger eller lejemål og måske afvikle nogle bygninger, med henblik på at spare driftsmidler. Der er ikke i kommunen en samlet struktureret viden om kommunens bygningsmasse, og den viden der er, er fordelt på rigtig mange medarbejdere. Det vil derfor tage noget tid at få samlet den nødvendige viden. Opgaven deles derfor i 3. etaper: Status på ca. halvdelen af bygningerne ligger klar til budgetseminaret 2016 Status på alle kommunens bygninger ligger klar medio september 2016 Side 5

6 Statusrapporten behandles politisk i oktober/november 2016 og her tages stilling til konkrete forslag vedr. optimering af bygninger, herunder evt. forslag om at underkaste nogle bygninger/områder en mere dybdegående analyse. Overordnede betragtninger om kommunens bygningsmasse Kommunen ejer ca m2 bygninger, og de udgør tilsammen en værdi jf. ejendomsvurderingen på ca. 1 mia kr. De årlige driftsudgifter til vedligeholdelse og drift af bygningerne løber op i ca. 100 mio. kr. Anlægsinvesteringer til renovering og nybyggeri udgjorde i mio. kr. og i mio. kr. Hertil kommer at kommunen også lejer en del bygninger, institutioner, lokaler m.v. Antallet af m2 kendes ikke, men udgiften til leje af bygninger udgør ca. 16 mio kr. om året. Herudover betales tilskud til anlæg og drift af bygninger, som ejes af selvejende institutioner og tomgangshusleje til almene boliger, hvor kommunen har anvisningsretten. Kommunen har med andre ord en meget stor kapital bundet i bygninger. Alene det gør det til et område, det er vigtig at have overblik over, og konstant arbejde på at effektivisere udnyttelsen af de m2 der rådes over, med henblik på at minimere drifts- og anlægsudgifter. Hertil kommer at et af målene med kommunens Udviklingsstrategi er at komme tættere på borgerne, det vil sige at give den kommunale service tæt på borgerne og give borgerne mulighed for at anvende kommunens ressourcer så meget som muligt. Det er derfor oplagt, at ud over at minimere antallet af m2, også at arbejde på at gøre bygninger og lokaler multifunktionelle. Oversigt over samtlige kommunale bygninger findes i bilag 5. Metode For at komme frem til analysens konklusioner og anbefalinger, har vi arbejdet ud fra eksisterende viden fra Ejendom i Faaborg, som har en database som oversigtværktøj i forbindelse med deres løbende vedligeholdelse af bygningsmassen. Denne er løbende opdateret og kvalificeret med indsamlet data, som i hovedtræk er indhentet via spørgeskemaer til de respektive områder. Det vil altså sige at optælling, kommentarer mm. kommer fra de ansvarlige ude på matriklerne. Udnyttelsesprocenter er ligeledes udregnet på baggrund af optællinger, som er foretaget over et antal dage på forskellige tidspunkter. Målingen er derfor et øjebliksbillede og kan metodisk diskuteres, hvorfor tallene bør bruges som en indikator, ikke som endelig argumentation for større beslutninger. De indsamlede data er ikke overraskende lige så forskellig, som bygningsmassen, hvorfor vi har spurgt forskelligt, alt efter hvilke typer bygninger og anvendelse. Yderligere stammer data fra specifik viden omkring bygningsmassen fra Ejendom, Politik og Strategi, Sundhed og Omsorg samt data fra BBR. Værktøjskassen Bygningsanalysens primære overordnede målsætning er en bedre udnyttelse af eksisterende m2. Kommunens disponible bygningsmasse har et blandet ejerskabsforhold. Kommunen ejer mange af bygningerne, men lejer sig også ind flere steder. Både som primær bruger, men også til at videreformidle f.eks. ældreboliger og lign. I disse tilfælde betaler kommunen tomgangsleje til ejer, i de tilfælde hvor boligen ikke kan/er lejet ud til anden side. Side 6

7 På trods af bygningsmassens blandede ejerskabsforhold, er vores mål, at reducere kommunens samlende tomgangskvadratmeter og derved opnå en bedre effektivisering af bygningsmassen, uanset om det er lejede eller ejede bygninger. For at opnå målsætningen kan vi bruge en række forskellige værktøjer, som på hver sin vis kan bidrage til den overordnede målsætning. Værktøjerne kan bruges på forskellig vis indenfor bygningsmassens områder og vil ikke kun adressere bygningsmassen, men i lige så høj grad brugen og derved brugerne af bygningerne. Derfor vil forandringerne ikke kun være af fysisk karakter, men også kræve en kulturel og organisatorisk tilpasning, med de udfordringer som det uundværligt vil medføre. De følgende værktøjer er tænkt som mulige forslag inden for et område, som vil bidrage til den overordnede målsætning. Værktøjerne er ligeledes med til at tegne et mere ensartet billede af mulighederne for at opnå målsætningen. Værktøjerne er som følger: Frasalg af bygning Nedrivning af bygning Ombygning til andet formål Sammenlægning i anden kommunal bygning Opsigelse af lejemål Flere medarbejdere på samme m2 o Fleksible arbejdspladser o Storrumskontorer o Fleksible arbejdstider Flere brugere på samme m2 Fleksible brugertidsrum Flere borgerrettede aktiviteter i samme bygninger, så aktiviteterne flyttes tættere på borgerne. Forklaring til aflæsning af tabeller I de enkelte bygningskategorier, vil der optræder tabeller med varierende informationer omkring de pågældende bygninger. Tabellerne fungerer som oversigt og som baggrundsmateriale til de efterfølgende kommentarer og forslag. m2 angiver bygningens samlede areal, men ikke udspecificeret på kontorer, gange, kantiner, mødelokaler mm. Derfor skal beslutninger, som tages med afsæt i udregninger, hvor dette tal indgår i, efterprøves i forhold til den enkelte bygning og dens specifikke indretning. Kontorer angiver antallet og ikke om det er storrumskontorer, enkelt eller dobbelt. Kontorarbejdspladser angiver en enkel optælling af antallet af skrivebordspladser. M2 pr. medarbejder. Angiver matriklens areal divideret med antallet af faste medarbejdere tilknyttet matriklen. Mødelokaler antallet af mødelokaler på matriklen. Udn. % KONTOR angiver udnyttelsesprocenten af de tilgængelige kontorarbejdspladser. Dette er udregnet på baggrund af en optælling sket i maj/juni Udn. % MØDE angiver udnyttelsesprocenten af de tilgængelige mødelokaler. Dette er udregnet på baggrund af en optælling sket i maj/juni Side 7

8 Antal ansatte Antallet af medarbejdere som er fast tilknyttet matriklen, på undersøgelsestidspunktet. Anslåede m2 til formålet. Enkelte områder ligger sammen med en anden aktivitet og vi har derfor ikke en præcis m2 angivelser, da aktiviteten kun optager en del af det samlede antal m2, som stammer fra BBR. Antal lokaler til formålet. Angiver hvor mange lokaler aktiviteten har til rådighed. Gns. antal brugere tilknyttet Det antal brugere matriklen gennemsnitlig servicerer. Tilstand. Angiver bygningens almene fysiske tilstand. Karakter fra 1 til 5. 5 gives for en ny bygning, 4 for en ny renoveret bygning. 1: Dårlig stand 2: Ringe stand 3: Middel 4: God 5: Ny bygning % fald i udlån fra Kun gældende for bibliotekerne. Faldet i udlån af bøger på de enkelte biblioteker. Børnetal. Brugt de steder hvor børn er indskrevet i enten skole eller børnehave. m2 pr. barn. Antallet af m2 delt med antallet af børn indskrevet på pågældende sted. Børn pr. ansat. Brugt ved skoler. Antallet af indskrevne børn delt med antallet af medarbejdere med fast tilknytning. Service m2. Ved plejehjem og lign. Angiver antallet af m2 som bruges til i den daglige drift og service. Boligarealet er derfor fratrukket. Antal boliger. Boliger tilknyttet afdelingen, brugt ved plejehjem og botilbud mm. Antal servicekvadratmeter pr. bolig. Servicearealet delt med antallet af boliger. Brugt ved plejehjem mm. Antal medarbejdere pr. bolig. Brugt ved plejehjem. Antallet af medarbejdere delt med antallet af boliger tilknyttet matriklen. Tidligere anvendelse. Brugt ved tomme bygninger. Fortæller hvad bygningen tidligere har været brugt til. Nyttigt i forhold til eventuel ny anvendelse, hvor andre krav gør sig gældende. Videre forløb. Brugt ved tomme bygninger. Beskriver status for bygningen. Ejerforhold. De steder hvor kommunen ikke nødvendigvis ejer bygningen. Belægning. Brugt i forhold til bosteder. Antal boliger. Hvor mange boliger er tilknyttet bygningen. M2 pr. bruger. Arealet delt ud på antal brugere. Daglige brugere. Antal Vuggestuebørn. Antal Børnehavebørn. Antal Tilknyttede medarbejdere. Antal Dagplejere. Antal Børn. Antal Grupper. Antal. Gns. dage pr. uge. Gennemsnitlig antal dage stedet bruges om ugen. Omkostning. Hvad koster det er være på adressen. Tilknyttet børn + familier. Kun ved børnehuse. Hvem bruger stedet og hvor mange. Bolig, Erhverv, Forening. Antal af type brugere. Tomgangshusleje 20XX. Hvad var udgiften det pågældende år. Side 8

9 % ændring. Hvad er ændringen mellem de to år. Belægning skoletid/foreningstid. Belægning i henholdsvis skoletiden, kl og foreningstid, kl Timeramme. Ved idrætshaller, hvor kommunen har tilkøbt et bestemt antal timer hvert år. Anvendelse. Hvad bruges stedet til. Timer sæson. Samlet antal timer for sæsonen Ugentlig undervisning i timer. Antal timer brugt på adressen hver ugen. Side 9

10 Administrationsbygninger/lokaler. Faaborg Midtfyn Kommune har følgende bygninger, som er kategoriseret som administrationsbygninger. Administrationsbygninger Navn m2 Kontorer Kontorarbejdspladser m2 pr. medarbejder Mødelokaler Udn. % KONTOR Udn. % MØDE Medarb. med fast tilknyt. Broby Rådhus* % 49% Ringe Rådhus % 78% Faaborg Nørregade % 0% 36 3 Faaborg Nørregade 2** % Faaborg Mellemgade % 50% 73 4 Ryslinge Rådhus % 79% Ryslinge IT Huset % 50% 24 3 CAI % 88% 92 3 Jobcenter*** % 65% 133 x Guldhøj**** Ringe Sygehus***** - I alt % 57% 729 Gennemsnit CAI: ud over at huse en del af jobcenterets administration er her også udføre og undervisningslokaler i bygningen. Tilstand Socialtilsyn Syd Navn Adresse By m2 Leje pr. m2 Antal ansatte Hovedkontor (Ringe Sygehus) Lindevej 5A Ringe Lejet Afdelingskontor Danavej 15 Toftlund Lejet Ejerforhold * Broby Rådhus medregner også matriklen Vandstrædet 1, der indtil 1. august 2016 har været udlånt til Lokalhistorisk Museum, men nu er overgået til administrationsbygning for Opvækst og Læring. ** Faaborg Nørregade 2 er i alt 300 m2, men kun ca. 60 m2 er i brug til almindelig administration, de resterende m2 bruges til alkoholrådgivning. *** Jobcentret på Bygmestervej er ikke ejet af kommunen. **** Antallet af m2 her angivet ved Guldhøj er kun det antal, som på nuværende tidspunkt bruges til administration. Lokalerne bruges af Opvækst og Læring som hotelarbejdspladser, så ingen faste medarbejdere er tilknyttet. ***** Ringe sygehus. Der er en kontrakt under udarbejdelse hvor der lejes 3600 m2 til Jobcenteret, med successiv overtagelse fra oktober -16 til august -17. Samtidig opsiges lejemålet Jobcenteret, Bygmestervej. Den komplette tabel er vedlagt som bilag 3. Side 10

11 Kommentarer Når man kigger nærmere på ovenstående tal, er der stor variation i både m2 pr. medarbejdere og udnyttelsen af de enkelte arbejdspladser, og der er en 3-4 bygninger der skiller sig ud på begge parametre. Udnyttelsesprocent Der findes ikke et objektivt mål for hvor meget en arbejdsplads skal udnyttes for at det er optimalt, men hvis vi går ud fra at alle som minimum bør ligge på gennemsnittet som i undersøgelsen er 58%, så er der 4 administrationsbygninger, hvor der står mange kontorer ubenyttede hen en stor del af dagen, og her er et klart potentiale for at placere flere medarbejdere. Ringe, Ryslinge, CAI i Gislev og Nørregade 4 i Faaborg havde i det pågældende tidsrum, hvor ansatte og arbejdspladser blev talt, en lav udnyttelsesprocent på henholdsvis 44%, 41% 36% og 56%. Hvis alle lå på gennemsnittet, ville der kunne være ca. 55 medarbejdere flere på de 4 arbejdspladser. Hvis alle arbejdspladser var indrettet som f.eks. i Broby ville der være plads til 206 flere medarbejder eller der ville kunne afhændes en administrationsbygning, som f.eks. Nørregade 2 og 4, Mellemgade Faaborg eller Cai i Gislev. M2 pr. medarbejder Arbejdsmiljøloven eller bygningsreglementet giver ingen retningslinjer for hvor mange m2 der skal være pr. administrativ arbejdsplads. Der skal være en vis mængde m3 luft pr. medarbejder og der skal være god plads rundt om skrivebordet, krav som vi vurderer er opfyldt på alle kommunens arbejdspladser. Antallet af m2 pr. medarbejder svinger meget fra matrikel til matrikel. Ringe Rådhus, Faaborg Mellemgade og CAI har umiddelbart mange m2 pr. medarbejder set i forhold til de resterende administrationsbygninger. Umiddelbart kan det derfor tyde på, at det er muligt at tilknytte flere medarbejdere på færre m2. Hvis alle arbejdssteder som minimum kom ned på det gennemsnitlige kvadratmeter antal, som er 29, vil der være plads til 138 medarbejdere mere i bygningerne. Hvis alle f.eks. kom ned på det antal m2 der er i Broby, ville der være plads til 753 antal medarbejdere mere end i dag, hvilket dog er et teoretisk tal, da der er store lokale forskellige forhold, der gør sig gældende. F.eks. er der mødesale, borgerservice mm. i Ringe og Faaborg, men ikke i Broby. Vedligeholdelsesstand. Bygningerne er generelt i god stand fra middel til god. Især Jobcenteret, men også Ryslinge er udfordret med bl.a. et ventilationssystem, der ikke er optimalt. Problemet på Jobcenteret løses med nyt lejemål på Ringe Sygehus, men Ryslinge skal der kikkes på inden for de nærmeste år. Sammendrag. Både m2 analysen og udnyttelsesgraden af lokalerne viser at der er et potentiale for at samle flere medarbejdere i færre bygninger Beregningseksemplerne taler deres eget sprog, men de skal selvfølgelig tages med et forbehold. Bygningerne er forskelligt indrettet, medarbejderne har forskellige funktioner, som kræver forskellig tilstedeværelse på arbejdspladserne og de kan have Side 11

12 forskellig krav til plads. Yderligere kan der organisatorisk være behov for at medarbejdere i samme afdeling, fagsekretariat o.l. sidder på samme adresse. Mulige værktøjer til at effektivisere administrationsbygningerne For at udnytte kvadratmetrene bedre, vil det være en mulighed at indføre fleksible arbejdspladser, storrumskontorer, fleksible arbejdstider og multifunktionel anvendelse af bygningerne, og derved knytte flere medarbejdere, faggrupper og måske flere borgerrettede aktiviteter til matriklen og dermed give plads andetsteds. Konsekvensen ville være at der ville kunne afhændes bygninger og/eller lejemål Der skal påregnes udgifter til ombygning, kulturforandringsprojekter og kompetenceudvikling af medarbejderne før et sådan projekt kan gennemføres. Finansieringen skulle dog så rigeligt kunne findes ved afhændelse af bygninger, sparet husleje og sparede driftsomkostninger. Anbefalinger I tråd med det arbejde der pågår omkring Udviklingsstrategien og Fremtidens kommune, skal vi udforske en ny og alternativ tilgang til, hvordan vi skal arbejde, hvordan vi servicerer borgerne og udnytter vore ressourcer. Anbefalingen skal derfor være, at der på tværs af organisationen og med afsæt i koncernledelsen igangsættes et arbejde med at nytænke arbejdsformer i et multifunktionelt perspektiv, fleksibel arbejdspladsindretning og at samle administrationen på væsentlig færre m2. M2 analysen og udnyttelsesgraden viser med stor tydelighed at det er muligt at samle administrationen på færre kvadratmeter. Det bør derfor overvejes at nedlægge administrationsbygninger med henblik på salg eller anden anvendelse, eller opsige lejemål. Side 12

13 Biblioteker Kommunen har følgende 4 lokaliteter, som bruges til bibliotek. Biblioteker Navn m2 Kontorer Arbejdspladser Mødelokaler Udn. % KONTOR Udn. % MØDE % fald i udlån fra Tilstand Årslev Bibliotek % 38% 14% 2 Faaborg Bibliotek % 25% 26% 3 Broby Bibliotek % - 59% 3 Ringe bibliotek % 83% 25% 4 I alt % 49% 29% Medarbejderne ved kommunens biblioteker er tilknyttet mere end et fast arbejdssted, hvorfor det ikke er muligt at angive antallet af medarbejdere tilknyttet de forskellige biblioteker. Bibliotekerne er i kommunalt ejede bygninger, Faaborg bibliotek har dog lejet nogle lokaler i tilknytning til biblioteket. Kommentarer Bibliotekerne har nogle yderst gunstige åbningstider fra kl , og er et af de få steder hvor borgerne kan betjene sig selv og få adgang til bygningerne ved hjælp af deres sygesikringskort. Bibliotekernes anvendelse og aktiviteter er under løbende forandring. Det traditionelle udlån af bøger er faldende, til gengæld er øvrige kulturelle aktiviteter stigende. Antallet af borgere der benytter biblioteket er stort set uændret over en lang årrække. Udnyttelsesprocenten Kontorlokalerne har en fornuftig udnyttelsesprocent, set i forhold til administrationslokaler i øvrigt i kommunen, hvorimod mødelokaler har en forholdsvis lav udnyttelsesgrad. Selve bibliotekslokalerne er ikke undersøgt med hensyn til udnyttelsesgrad. M2 analyse. Umiddelbart er der en fornuftig sammenhæng mellem m2 og bibliotekernes størrelse i forhold til antal brugere og antal udlån. Ringe bibliotek har dog forholdsvis flere m2 end de øvrige, men det hænger sammen med, at her er indrettet mødeaktivitets lokaler, som bruges af foreninger, borgere m.v. Vedligeholdelsesstand. Bygningerne har generel en god stand fra middel til god. Årslev Bibliotek er dog i en gammel bygning, og det kan overvejes om bygningerne er hensigtsmæssige på den lange bane, hvor der må forventes at komme store vedligeholdelsesudgifter. Mulige værktøjer til at effektivisere bibliotekernes bygninger Flere borgerrettede aktiviteter i samme bygninger. Potentialet for bedre udnyttelse af lokalerne vurderes at ligge i, at invitere flere foreninger og grupper af foreningsløse borgere ind med lukkede eller åbne aktiviteter i biblioteksrummene og især i tilstødende mødelokaler. Side 13

14 Et andet tiltag kunne være at gøre bibliotekerne mere multifunktionelle, ved at lade andre faggrupper møde borgerne på biblioteket for sagsbehandling, informationskampagner ol. I arbejdet med at komme tættere på borgerne, og at yde servicen der hvor borgeren er, kunne det også give god mening at flytte borgerservice opgaverne ud på bibliotekerne. Anbefalinger Set ud fra en effektivitetsbetragtning er bibliotekerne nok ikke det første man skal kaste sig over med henblik på at udnytte m2 bedre. I sammenhæng med Udviklingsstrategien og ønsket om at komme tættere på borgerne vil det dog give rigtig god mening at udvide de borgerrettede aktiviteter og gøre bygningerne mere multifunktionelle. Det anbefales derfor at gennemføre tankerne om at flytte borgerservice til bibliotekerne, og at der tværfagligt igangsættes et arbejde med at få endnu mere multifunktionalitet i bygningerne. Årslev bibliotek vurderes at være nedslit og uhensigtsmæssig, det bør derfor overvejes om biblioteket på sigt skal flyttes til Broskolen eller Polymeren, begge steder vil der være behov for ombygninger og evt. tilbygninger. Side 14

15 Genoptræning Kommunens genoptræning ligger flere steder sammen med plejehjem og derfor vil bygningerne ligeledes optræde i afsnittet omkring plejehjem. Genoptræning Navn Kontorarbejdspladser Anslåede m2 til formålet Antal lokaler til formålet Tilstand Bakkegården Gislev plejecenter Tingager Tømmergården Åløkkeparken I alt Angivelsen af m2 er kun arealet tilegnet genoptræningen og ikke det samlede areal på matriklen. Udnyttelsesgraden er for kompleks til at den kan indarbejdes i skemaet, men udnyttelsen omtales i afsnittene vedr. de enkelte bygninger. Kommentarer Genoptræning af kommunens borgere foregår primært fra de 5 matrikler. Her er ca. 80 medarbejdere, hvoraf 90 % arbejder med genoptræning under en eller anden form. Der er ca borgere som i løbet af et år får en eller anden form for genoptræning, heraf er ca almen genoptræning og patientuddannelse og 450 vedligeholdende træning. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen af genoptræningsområdet, er der spurgt ind til udnyttelsesgraden af de eksisterende faciliteter. Her er et noget varieret billede at hvor hårdt lokalerne udnyttes Organiseringen af arbejdet på genoptræningsområdet er i høj grad bygget op omkring medarbejdernes faglige specialer, og så bevæger borgerne sig derhen hvor specialerne er. Det kan være en medvirkende årsag til, at vi oplever ledige lokaler samtidig med at området efterlyser flere m2. Bakkegården Lokalet er booket fra kl alle ugens dage, og anvendes uden forudgående bookning af beboere og medarbejder på Bakkegården. At lokalerne er booket betyder ikke at lokalet er optaget hele dagen Genoptræning af hjerneskadede flytter i løbet af efteråret 2017 til Hillerslev landsbycenter. Når de er flyttet og hvis der indføres et bookingsystem for husets brugere, er det formentlig muligt at lægge andre aktiviteter i lokalet eller bruge det til genoptræning af andre grupper. Side 15

16 Gislev Plejecenter Lokalerne er i brug på hverdage mellem kl. 8 og 15.15, men der er rig mulighed for at udnytte alle lokaler langt mere optimalt en det gøres i dag. Tingager Umiddelbart vurderes det at lokalerne udnyttes optimalt, og hvis der skal ske en yderligere optimering skal det være aften og weekender, det skal dog bemærkes at lokalerne her bruges af Tingager Plejehjem. For at aflaste genoptræningen på Tingager, har aftaleområdet lejet to træningsrum ca. 4 timer ugentligt af Midtfyns Fritidscenter, Ringe samt adgang til træning i fitness lokalerne. Samlet pris ca kr. årligt. Tingager er meget belastet, men med den aflastning der er sket med leje af lokaler og faciliteter på Midtfyns Fritidscenter, er presset ikke længere så stort, men ønsket om at få nye sammenhængende og bedre egnede lokaler i Ringe er stadig gældende. Tømmergården Umiddelbart vurderet er der pres på gymnastiksalen og fitnessrummet. Øvrige lokaler har en del huller hvor der kan lægges flere eller andre aktiviteter ind. Gymnastiksalen og fitnessrummet vil også kunne udnyttes mere optimalt, hvis tidsrummet efter kl. 14 udnyttes bedre. Aftaleområdet har et ønske om at udvide Fitnessrummet så de kan køre med hold på 10 til 12 personer, i dag kan der kun køres med hold på 8. Det vil kræve en nærmere undersøgelse at afgøre, om det vil være mere effektivt end at oprette flere hold i ydertimerne eller at leje sig ind i andre fitnesslokaler. Åløkkeparken Behandlerrummet er stort set booket op, men der er en del overskydende kapacitet i grupperummet og endnu mere i træningssalen, og det drejer sig både om formiddag og eftermiddag. Her er med andre ord god plads til flere genoptræningsaktiviteter eller andre aktiviteter. Ovenstående 5 lokaliteter er betegnet som Træningscentre hvor der foregår genoptræning. Herud over foregår der vedligeholdende træning på 11 adresser- primært plejehjem, Seniocenter Egebo, Vesterled, Tingager, Åhaven, Åløkkeparken, Humlehaven, Fru Hansens stue, Tømmergaarden, Priceshave, Lysbjergparken og Stensvang. Vedligeholdelsesstand. Bygningerne og lokalerne er alle i god stand fra middel til god. Mulige værktøjer til at effektivisere inden for genoptræning Flere brugere på samme m2 Det vurderes at lokalernes anvendelse, på nær på Tingager Plejehjem, kan optimeres. Området kunne formentlig profitere af, at få hjælp til styring og optimering af deres lokaler, især er der luft i ydertimerne. Erhvervsaktive borgere som genoptrænes uden at være sygemeldte ville sikkert sætte pris på at kunne få flyttet træningen til efter kl. 16 og her er der plads alle steder. Side 16

17 Anbefaling Der er rigtig mange forhold der skal tages hensyn til når genoptræningsarbejdet skal tilrettelægges, en logistikopgave som kræver specialviden, erfaring og faglig indsigt. Det anbefales derfor at der indkøbes konsulentbistand til aftaleområdet med henblik på at få et planlægningsværktøj til mere effektiv arbejdstilrettelæggelse der tager hensyn til borgernes transporttid, medarbejdernes kompetencer og transporttid, lokalernes egnethed og effektiv lokaleudnyttelse. I den forbindelse bør det også undersøges om vi kunne imødekomme et evt. borgerbehov ved at udvide åbningstiden til kl. 18 eller 20 på alle hverdage, her er lokaler ikke et problem. Før en evt. tilbygning i Faaborg sættes i værk bør det undersøges om det ikke er et billigere alternativ, at oprette et ekstra hold efter kl. 14 Med udgangspunkt i udviklingsstrategien og ønsket om at komme tættere på borgerne, og servicere borgerne i deres nærmiljø, vil det være oplagt at undersøge muligheden for at afhænde eller bruge nogle af de eksisterende lokaler til andet formål, og så i stedet lave genoptræning i lokalområderne i lokaler på skoler, idrætshaller, plejehjem o.l. Vi vil senere i rapporten undersøge fritidsområdet, og her komme ind på muligheden for at finde fysiske rammer til genoptræning, vel vidende at det ikke kun handler om m2. men også om hensigtsmæssige lokaler, der er egnede og kan skærme alle typer af borgere, også meget svage borgere. Side 17

18 Skoler Kommunen har 11 folkeskoler og de sidste to i skemaet, Heden-Vantinge og Søagerskolen er specialskoler og har heltidsundervisningen. Folkeskoler Navn m2 Antal ansatte Børnetal m2 pr. - barn Børn pr. ansat Tilstand Tingagerskole (Øhavsskolen) Toftegårdsskolen Vester Aaby skole (Bøgebjergskolen) Sundskolen (Øhavsskolen) Espe Skole Brobyskolerne afd. Pontoppidan Brobyskolerne, afd. Allested-Vejle Brahesminde Skole afd. Horne Brahesminde Skole afd. Svanninge Broskolen afd. Bøgehøj Broskolen afd. Rolfsted Nordagerskolen Tre Ege Skolen. Afd. Kværndrup Tre Ege Skolen, Afd. Ryslinge Carl Nielsen Skole Heden-Vantinge Skole Søagerskolen I alt Gennemsnit uden Heden- Vantinge og Søagerskolen Ved de skoler som også har Landsbyordninger under deres regi, er børnehavebørn medregnet i det samlet børneantal. Side 18

19 Kommentarer I spørgeskemaerne, som i forbindelse med bygningsanalysen er udsendt til kommunens skoler, er den daglige anvendelse af de forskellige lokaler anført. Ligeledes er der knyttet en lang række kommentarer til skemaerne, som fortæller at skolerne i høj grad er udnyttet og i flere tilfælde mangler plads. Dette indtryk har vi ligeledes fået af driftslederne tilknyttet de enkelte skoler. Dog viser skemaerne at der er mulighed for at finde specifikke rationaler enkelte steder, hvilket skal bero på konkrete henvendelser til skolerne vedr. det konkrete brug og aktuelle behov. Det er ikke muligt at fremstille et overskueligt billede over alle de indsamlede data og en efterfølgende analyse bør tage udgangspunkt i et konkret behov og en eventuel ledig kapacitet. SFO lokalerne er ikke undersøgt særskilt, og selvom ingen skoler nævner det, har vi en klar formodning om, at der står mange SFO lokaler/bygninger ubrugte hen midt på dagen. Skolerne har en meget blandet anvendelse, især i timerne sidst på eftermiddagen og om aftenen, det drejer sig især om folkeoplysende foreninger, ungdomsskolen og musikskolen, for de to sidstes vedkomne se bilag 1, 2 og 3. På de fleste skoler, måske alle er der indrettet et lokale til sundhedsplejen til helbredsundersøgelse af børnene m2 pr. barn Som det kan ses, så svinger antallet af m2 pr. barn meget blandt kommunens skoler, hvilket selvfølgelig påvirkes meget af skolen fysiske udformning. Der er ikke en sammenhæng mellem ledige lokaler i gunstige tidsrum og antallet af m2 pr. barn. Det ser derfor umiddelbart ud til, at nogle skoler klare sig med færre m2 pr. barn end andre skoler og der måske kan findes mulig kapacitet på de skoler, som har mange m2 pr. barn. Vigtigt at tage stort hensyn til den enkelte skoles fysiske rammer og eventuelle faglige- og sociale krav til skolen. Flest m2 pr. barn har Heden-Vantinge Skole og ligeledes flest ansatte pr. barn. Dette skyldes de helt specielle krav til skolen og den service skolen levere til indskrevne elever. Børne- og Uddannelsesudvalget har sat et arbejde i gang, for at undersøge om der kan flyttes børn og unge fra andre specialskoletilbud til Heden-Vantinge Skole. Hvis det er muligt vil det, ud over at give en bedre og billigere skole, også betyde en bedre udnyttelse af m2. Søagerskolen har kun 8 elever, og selvom det ikke er helt samme målgruppe som Heden- Vantinge skole, kunne de to skoler måske samles i Heden, det vil betyde større kritisk masse og vi ville kunne undgå en tiltrængt renovering af en vis størrelse af Søagerskolen, i stedet ville skolen kunne sælges. Ud over specialskolerne er der yderligere 3 skoler som har flere m2 pr. barn end gennemsnittet. Det drejer sig om Bøgebjergskolen, Brahesminde skole, begge afdelinger, og Tre Ege skolen. Vedligeholdelsesstand. Der er i gennem mange år, reserveret store beløb på anlægsbudgettet til vedligeholdelse og ombygning af skoler. Derfor er de fleste også i meget god stand - fra middel til god. For skolerne Søager og Tre Ege skolen, Kværndrup afdeling, skal det forventes at der inden for de kommende år skal udføres større vedligeholdelsesarbejdere. Mulige værktøjer til at effektivisere folkeskolernes bygninger Flere borgerrettede aktiviteter og flere brugere på samme m2. Side 19

20 Som nævnt i ovenstående uden henvisning til tabellen, kan der findes ledig kapacitet på kommunens skoler, dog primært om eftermiddag/aften også selvom der allerede er mange lokaler udlejet til foreninger, som de er forpligtet til ifølge folkeoplysningsloven. Der er med andre ord mulighed for at finde lokaler til flere foreningsaktiviteter og dermed måske aflaste andre foreningslokaler. Der vil formentlig også på de fleste eller måske alle skoler kunne findes plads til multifunktionelle funktioner så som sagsbehandleres møde med borgere individuel eller i grupper. Det vil dog kræve en nærmere undersøgelse hvis ønsket om multifunktionalitet har et stører omfang. Borgermøder som ligger uden for normal arbejdstid vil også i højere grad kunne afholdes på skolerne. Anbefalinger Set i et Udviklingsperspektiv og målet om at komme tættere på borgerne samt ønsket om at overlade flere at kommunens ressourcer til borgernes brug, vil det give rigtig god mening, hvis skolerne kunne åbnes mere op, og få en endnu bredere multifunktionel anvendelse, Der er en skole i mange lokalområder og hvorfor ikke i højere grad tænke skolen som det lokale forsamlingshus, som borgerne kan få adgang til ved hjælp af deres sygesikringskort aften, weekend og ferier. Hvis der skal arbejdes videre med potentialet i aften-, weekend- og ferieperioderne anbefales det, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skoleområdet samt kultur- og fritidsområdet. Hvis der skal arbejdes videre med at udnytte m2 mere på skolerne i dagtimerne anbefales det at der laves en mere dybdegående analyse på de enkelte skoler, hvor man undersøger helt ned på lokaleniveau, dette kan evt. gøres med konsulenthjælp. Samtidig anbefales det at der arbejdes på at få ændret incitamentstrukturen til at det bliver en fordel at tænke i m2 som en ressource, der med fordel kan minimeres, ligesom multifunktionalitet i bygninger kan have mange fordele. Det anbefales at udnyttelsen af SFO-lokalerne undersøges nærmere og samtænkes med dagplejens behov for legestuer. Legestuerne bruges kun få timer om ugen, så måske kunne dagplejen profitere af at være i skolernes SFO er, og dagplejens nuværende lejemål kunne opsiges, eller bygninger kunne sælges/udlejes o.l. Måske kunne børnehaverne også bruge SFO`erne i et eller andet omfang, for at tage af på presset på daginstitutionsbygninger, og lette overgangen mellem børnehave og skole. Det anbefales at undersøge, om Søagerskolen kan gøres overflødig ved at sammenlægge/samtænke de to specialskoler, dette også i lyset af at skolens vedligeholdelsesstand ligger i kategorien ringe stand. Det anbefales at undersøge om skolernes lokaler til sundhedspleje kunne være et alternativt til oprettelse af sundhedsklinikker for de mindre børn. Side 20

21 Plejehjem og hjemmeplejen Plejehjem Navn Service m2 Kontorer Mødelokaler Antal boliger* Antal ansatte Antal servicekvadratmeter pr. bolig Antal medarbejdere pr. bolig Åløkkeparken ,5 1,3 3 Åhaven Plejecenter ,8 - - Tingager Ældrecenter ,4 1,4 3 Steensvang Plejecenter ,8 1,7 - Prices Have ,0 1,6 5 Nørrevænget Plejecenter ,9 1,9 3 Lysbjergparken Plejecenter ,5 1,5 - Lykkevalg Plejecenter ,5 1,7 3 Bakkegården ,9 2,1 3 Humlehaven ,9 1,5 5 I alt Tilstand *Både permanente og midlertidige boliger **Åhaven er ejet og drevet af Danske Diakonhjem, hvorfor analysen ikke omfatter bygningerne. Dog er den listet her, da Åhaven optræder på listen over plejehjem i kommunen på fmk.dk. Ejerskabet af kommunens plejehjem ligger i de fleste tilfælde hos et ejendomsselskab, oftest Domea. I flere tilfælde er kommunen dog medejer og har ejerskabet af servicearealerne og boligerne er ejendomsselskabets. Vedrørende vedligeholdelse - både indvendig og udvendig - er det forskelligt fra plejehjem til plejehjem og det er altså kun i visse tilfælde, at ansvaret og opgaven ligger hos Ejendom. Derfor er tilstanden ikke udfyldt på samtlige plejehjem. Kommentarer Besvarelse af spørgeskemaerne er mangelfuld. Det fremgår, at alle lokaler er optaget hele døgnet, og der henvises kun til lidt ledig kapacitet. En systematisk registrering af alle lokaler (service arealer), vil formentlig vise, at der er ledig kapacitet i et eller andet omfang på stort set alle plejehjem. Dermed ikke være sagt at lokalerne kan anvendes til andet, da, i modsætning til de fleste andre bygninger, plejehjemmene er borgernes hjem, hvilket der skal tages hensyn til ved evt. anvendelse af lokaler til andet formål. De fleste af plejehjemmene har tilknyttet en venneforening e.l., som får stillet lokaler til rådighed til aktiviteter for ældre i lokalområdet, ligesom der også på de fleste plejehjem er kommunale dagaktiviteter for ældre i lokalområdet. Genoptræning og hjemmeplejen har også til huse på en del plejehjem. På Tingager er etableret sygeplejeklinik. På Prices Have er der sygeplejeklinik, lokaler til lægevagten og lokaler til den lokale legestue (dagtilbud). Skal lokalerne udnyttes bedre er det derfor vigtigt, at have blik for at de ældre som bor på hjemmet skal kunne profitere af anden anvendelse. En mere multifunktionel anvendelse af Side 21

22 plejehjemmene, vil skabe liv og aktivitet, som, og det kunne sagtens tænkes, at mange ældre godt kunne profitere af. Udnyttelsesgrad: Boligerne er udnyttet så effektivt som muligt. Korte perioder med tomme boliger i forbindelse med fra- og tilflytning kan ikke helt undgås, men der gøres en stor indsats for at minimere tomgangsleje. Vedr. servicearealerne - kræves der yderligere undersøgelser for at kunne sige noget konkret om udnyttelsesprocenten. M2 analysen: Analysen viser at der er meget stor forskel på hvor store servicearealerne er på de enkelte plejehjem, de ældste og det nyeste har forholdsvis færre m2 end de plejehjem, der er bygget i 80erne, 90erne og 0erne. Især 5 plejehjem skiller sig ud ved at have rigtig mange m2 servicearealer Åhaven, Tingager, Stensvang, Prices Have og Nørrevænget. Vedligeholdelsesstand. For 3 af plejehjemmenes vedkomne har kommunen ikke tilstrækkeligt kendskab til bygningerne til at vurdere standen, men generelt er bygningerne godt vedligeholdt og ligger fra middel over god til nybygning. Mulige værktøjer til at effektivisere plejehjemmenes bygninger Flere brugere på samme m2 og fleksible brugertidsrum. På de plejehjem hvor der er mange m2 pr. bolig er der stor sandsynlighed for, at der er kapacitet til flere aktiviteter i lokalerne. Her tænkes først og fremmest på aktiviteter båret af frivillige, rettet mod ældre i lokalområderne. Nogle plejehjem har haft succes med at lave legestuer for børnehaver på faste tidspunkter og musiske- eller andre kulturelle aktiviteter kunne også være ideer, der kan arbejdes med. På nogle plejehjem bruges nogle lokaler til genoptræning, måske kunne disse aktiviteter udvides til flere plejehjem. Visse servicearealer står tomme om aftenen og hvis de ellers ligger adskilt fra boligdelen, vil her kunne afholdes borgermøder, foredrag og andre mødeaktiviteter for borgerne i lokalområdet. Flere borgerrettede aktiviteter i samme bygninger. Set i sammenhæng med målet om at komme tættere på borgerne, vil plejehjemmene i et eller andet omfang også kunne anvendes som mødested mellem lokalområdets borgere, administrationen, visitationen ol. Ældreområdet undergår pt. en organisatorisk forandring, hvor bl.a. Hjemmeplejen decentraliseres. Det forventes her at nogle hjemmeplejegrupper i fremtiden skal have adresse på plejehjemmene. Anbefalinger plejehjem Når den nye organisering på ældreområdet er på plads og der er et bedre overblik over lokaleanvendelsen, anbefales det at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, som får til formål at undersøge kapacitetsudnyttelsen mere præcist, men især også at komme med forslag til en mere multifunktionel anvendelse af bygningerne, der hvor det er relevant. Arbejdsgruppen vil med fordel kunne være repræsenteret ved medarbejdere fra ældreområdet, kulturområdet og administrationen, ligesom det er vigtigt at indtænke beboerne i planlægningsarbejdet. Side 22

23 Produktions køkkener Der er i ældreområdet 6 produktionskøkkener; Tømmergaarden, Humlehaven, Tingager, Bakkegården, Åløkkeparken og driftsaftale med køkkenet på den selvejende institution Åhaven. Der er igangsat en kostanalyse som bl.a. skal afdække kapacitetsudnyttelsen i køkkenerne. Analysen forventes færdig i oktober/november Det vurderes ikke at køkkenerne kan anvendes til andet end madproduktion og der er ikke lokaler i tilknytning til køkkenerne, som ville kunne anvendes af andre eller fjernes. Til gengæld står der et køkken på ca. 100 m2 tomt og ubenyttet hen på Nørrevænget i Gislev. Det er mange uudnyttede m2, og der bør tages stilling til hvad der skal ske med lokalerne, f.eks. om de skal ombygges til andet formål, nedrives o.l. Vedligeholdelsesstand. Lokalerne er i god bygningsmæssig stand og køkkenerne er funktionelle, både hvad angår indretning og udstyr. Anbefaling køkkener Kostområdet er et af de områder der, set ud fra en økonomisk betragtning, med fordel kan fortættes på færre adresser og m2. Når kostanalysen er afsluttet og der politisk er taget stilling til den fremtidige struktur omkring kostproduktionen, bør der tages stilling til hvad der skal ske med køkkenet på Nørrevænget og evt. andre køkkener, som ikke er i brug. Da de fleste produktionskøkkener ligger i tilknytning til plejehjem, anbefales det, at den anbefalede arbejdsgruppe på Plejehjemsområdet, anmodes om også at komme med forslag til disse lokalers anvendelse. Det kan overvejes om kantinedrift i et eller andet omfang kan tænkes sammen med produktionskøkkenerne på ældre- og handicapområdet. Hjemmeplejen Arbejdet foregår i sagens natur ude hos borgerne, hvorfor kommunens hjemmepleje har få adresser, som bruges til administration og dokumentation. Hjemmeplejen Navn m2 Kontorer Mødelokaler Tilstand Guldhøj Hovedbygning Hjemmeplejen Faaborg Hjemmeplejen Ringe S Lejet Åløkkeparken I alt Note: Adressen for Ringe syd er Vesterled i Gislev. Side 23

24 På Åløkkeparken låner hjemmeplejen tit mødelokalerne på selve plejehjemmet. Hjemmeplejen Ringe S har til huse i en lejet ejendom. M2 kommer fra BBR, men det er ikke hele bygningen som hjemmeplejen råder over. Ud over de nævnte lokaler ejer kommunen en andel af Fælleshuset Bøgeparken i Årslev, her har hjemmeplejen råderet over et fællesrum og et kontor. Kommentarer Der arbejdes pt. på at decentralisere og omorganisere hjemmeplejen - et arbejde der forventes afsluttet i Derfor er det begrænset hvor dybt vi er gået i analysen af hjemmeplejens lokaler. På Guldhøj i Ringe er hjemmeplejen lige flyttet ind i nye lokaler på væsentligt færre m2 end tidligere. I Faaborg er hjemmeplejen i nyrenoverede lokaler, som de har overtaget efter administrationen er flyttet sammen på færre m2. M2 Analyse Umiddelbart vurderes det at hjemmeplejen i Faaborg, i sammenligning med de øvrige adresser, har rigeligt med m2, og at her er god mulighed for at flytte andre aktiviteter ind i huset. Vedligeholdelsesstand. Bygningerne/lokalerne vurderes alle at være i god stand og velegnede til formålet. Mulige værktøjer til at effektivisere hjemmeplejens bygninger Flere brugere på samme m2 Umiddelbart vurderes det at Bryggergaarden i Faaborg kan anvendes mere optimalt, f.eks. ved at flytte administrativt personale eller Misbrugscenteret ind i bygningen sammen med hjemmeplejen, det kunne f.eks. give luft til at frasælge en af administrationsbygningerne i Nørregade. Anbefalinger hjemmeplejen Når organisationsændringerne på ældreområdet er implementeret, foreslås det at der igen kikkes på de nuværende 4 hjemmeplejeadresser, med henblik på at optimere lokaleanvendelsen og evt. få flere brugere ind på adresserne. Arbejdet kan evt. tænkes sammen med den foreslåede arbejdsgruppe på plejehjemsområdet. Side 24

25 Side 25

26 Tomme bygninger. Kommunen råder over en række tomme bygninger samt grunde. Baggrunden for ejerskabet og den nuværende status for disse er meget forskellig. Tomme bygninger Navn By m2 Tilstand Tidligere anvendelse Videre forløb Gestelev gl. skole Ringe Tidligere skole Til salg Gestelev gl. skole Ringe Tidligere skole Til salg Tidligere Udlejningsbolig Faaborg 71 2 Tidligere udlejningsbolig Til salg Gl. Motorikken Børnehave Årslev Tidligere børnehave Afventer beslutning Børnehaven Skovtrolden Broby Tidligere børnehave Afventer beslutning Snurretoppen børnehave Gislev Tidligere børnehave Afventer beslutning Tom Lejlighed Faaborg Tidligere udlejet Afventer beslutning Trollegårdens SFO Faaborg Tidligere SFO Afventer beslutning Lindegården Millinge Delvis udlejet Afventer beslutning Bolig (købt januar 2016) Ringe Tidligere bolig Afventer beslutning Flygtningebolig Årslev Tidligere flygtningebolig Afventer beslutning Aastrup Skole + børnehus Faaborg Tidligere skole Afventer beslutning, under forberedelse til salg. Remissen, Kontorbygning Faaborg Kontorbygning til den gamle Afventer beslutning banegård Lager Færgevej 4 Faaborg 325 Tidligere erhverv Beslutning nedrevet Guldhøj Hovedbygning Ringe Børnehave, musikskole og Afventer beslutning administration af dagplejen Tandplejen Broby Broby Tidligere tandpleje Afventer beslutning Korinth Kro Faaborg Nedlagt kro Afventer beslutning Kommende tomme bygninger Carl Nielsens børnehave Årslev Børnehave Lukker 1/ Saugstedgaarden Faaborg Børnehave Lukker 1/ Naturbørnehaven Klatretræet Årslev 816 Lejet Børnehave Lukker 1/ I alt Kommentarer Vedrørende bygningerne, som er sat til salg, så ligger de på fmk.dk og der er drøftelser omkring muligheden for at bruge en ekstern ejendomsmægler, hvor formålet er at sætte fart på salgsprocessen. Politik og Strategi afsøger mulighederne, men der er endnu ikke et konkret oplæg eller anbefaling, som i sidste ende skal forberedes til politisk beslutning. Omkring de to tomme tidligere børnehaver, Skovtrolden og Snurretoppen, er der ikke taget stilling til den videre skæbne. Ejendom vil vurdere om bygningerne vil kunne frasælges i forhold til deres vedliggende, i forhold til andre evt. tilhørende bygninger. Vedr. Motorikken så arbejdes der pt. på Side 26