Indeklimaforhold ved energirenovering

Transkript

1

2 Delrapport Indeklimaforhold ved energirenovering - Kortlægning af typiske indeklimaproblemer Thomas Witterseh, Lis Winther Funch, Ditte Marie Jørgensen, Vagn Holck Lauridsen, Christian Drivsholm, Bent Kofoed, Carsten Johansen, Teknologisk Institut Sven Mortensen, Enemærke & Petersen a/s Januar 2013

3 Forord Denne rapport er udarbejdet for Energistyrelsen og er målrettet deltagerne i netværket for energirenovering, bygningsejere og byggebranchen. Rapporten indeholder kortlægning og baggrund for typiske indeklimaproblemer, der måtte opstå i forbindelse med, eller som følge af, energirenoveringer af bygninger. Kortlægningen er første del af opgaven Indeklimaforhold ved energirenovering, som er finansieret af Energistyrelsen. Kortlægningen er udført i perioden december 2012 til januar Opgavens anden del, der giver anbefalinger til, hvordan kvaliteten af indeklimaet bibeholdes, og forslag til hvorledes indeklimaet kan forbedres i forbindelse med energirenovering, afrapporteres ultimo april Rapporten består af beskrivelser af en række typiske energirenoveringstiltag, hvor der efterfølgende opstår indeklimaproblemer. Herudover beskrives nogle forhold, som er uafhængige af de udførte renoveringstiltag, men som er baseret på samme problemstilling, fx forværring af luftkvaliteten inden døre som følge af nedsat luftskifte. Afslutningsvis gives nogle tentative anbefalinger baseret på kortlægningen. Rapporten er udarbejdet af et konsortium bestående af Teknologisk Institut og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen a/s. Projektet ledes af Thomas Witterseh, og desuden har Sven Mortensen fra Enemærke & Petersen a/s, Lis Winther Funch, Ditte Marie Jørgensen, Vagn Holck Lauridsen, Christian Drivsholm, Bent Kofoed og Carsten Johansen, alle fra Teknologisk Institut, deltaget. Kortlægningen er baseret på eksisterende viden og erfaringer, og er foretaget på baggrund af et datagrundlag bestående af: Resultater af rådgivningsopgaver og bygningsundersøgelser udført af Teknologisk Institut gennem de seneste ca. 3 år (svarende til ca opgaver) Erfaringer fra energirenoveringsopgaver udført af Enemærke & Petersen, blandt andet foretaget i en række boligselskaber. Erfaringer med beboeradfærd indhentet fra EnergyFlexHouse Living Lab på Teknologisk Institut Casebeskrivelser og øvrigt materiale fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Forskningsresultater fra Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (CISBO) Relevant litteratur I forbindelse med kortlægningen af typiske indeklimaproblemer har projektgruppen været i kontakt med boligselskaberne Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) v. Claus Petersen og Lejerbo v. Carsten Bai. Ingen af disse boligselskaber har gennemført egentlige beboerundersøgelser i forbindelse med energirenovering af boliger. Deres erfaringsopsamling er derfor baseret på konkrete beboerhenvendelser. Der findes ingen statistik, der på struktureret vis angiver de behandlede indeklimaproblemers antal/omfang på nationalt plan, hvor disse er opstået i forbindelse med energirenovering. Materialet fra Teknologisk Instituts rådgivningsopgaver kan i denne sammenhæng ikke antages at være repræsentativt, da det udelukkende bygger på enkeltsager, hvor der har været bestyrket mistanke om indeklimaproblemer. 2

4 Indhold Forord... 2 Indledning... 4 Indvendig efterisolering af ydervægge... 7 Indvendig efterisolering af kælderydervægge Efterisolering af tagkonstruktioner Efterisolering af krybekældre Udskiftning af vinduer Ventilation Brugeradfærd Luftkvalitet Polychlorerede biphenyler (PCB) Optrængning af radon Sammenfatning Tentative anbefalinger Litteratur

5 Indledning I Danmark findes der i størrelsesordenen 2,5 millioner bygninger. Løbende vedligeholdelse og renovering af disse bygninger er afgørende for at opretholde eller forbedre bygningernes (brugs)værdi. Energiforbrug til opvarmning og ventilation af bygninger udgør i størrelsesordenen 40 % af Danmarks samlede energiforbrug. Nationalt findes en lang række publikationer, der med forskelligt fokus belyser potentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Hovedparten af den eksisterende litteratur vedrørende energirenovering behandler primært energiaspektet og de økonomiske konsekvenser ved en renovering. Kun i meget begrænset omfang er renoveringens effekt på indeklima og komfort beskrevet, fx Tommerup (2010a). Der findes eksempler på energirenoveringer, hvor indeklimaforhold er tænkt ind fra starten eller hvor indeklimaforhold ligefrem har ført til ændringer i prioriteringen i forbindelse med energirenovering, men beskrevne eksempler er meget få (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2012a). Indeklimaet består af alle de faktorer, der påvirker mennesker, når vi opholder os inden døre. Det drejer sig om varme, luftbevægelser (træk), fugt, luftkvalitet (partikler og kemiske stoffer). De fleste mennesker bruger hovedparten af deres tid inden døre i kunstigt skabte klimaer: i hjemmet, på arbejde eller i skole eller daginstitution, fritidsaktiviteter og transport i den vestlige del af verden i gennemsnit op mod 80% af tiden. Derfor er det vigtigt for sundhed og livskvalitet, at indeklimaet er sundt og inspirerende. Konsekvenserne af dårligt indeklima kan vise sig som nedsat velbefindende og arbejdsevne (Witterseh et al., 2004). I værste fald kan et dårligt indeklima give svære lidelser både på kort og lang sigt (fx astma- og allergilignende symptomer eller kræft). Vi reagerer forskelligt på de samme påvirkninger. Nogle er fx følsomme over for kulde og træk, mens andre lettere påvirkes af husstøvmider eller skimmelsvampe. Nogle af de typiske symptomer på et dårligt indeklima er: Hovedpine og unormal træthed Utilpashed Irritation i øjne og luftveje Udslæt, rødme og kløe i huden Muskelspændinger Bygningens klimaskærm skal være tæt og velisoleret for at undgå træk. Dårligt isolerede ydervægge, lofter/tage eller fundamenter vil medføre ubehag som kuldenedfald eller kuldestråling, der kan føles som træk. Mere ensartede temperaturforhold og mindre træk er ofte blandt de positive resultater af en energirenovering ud over et lavere energiforbrug. Ved en energirenovering, hvor klimaskærmen tætnes, kan ukontrolleret indtrængning af udeluft stoppes. Men det kan også betyde, at luftskiftet bliver mindre, og det kan medføre en utilfredsstillende luftkvalitet. I en nylig undersøgelse af indeklimaforhold og deres indflydelse på astma og allergi blandt børn, udført ved Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet, er luftskiftet i 500 danske børneværelser blevet målt (Bekö et al., 2010). I undersøgelsen indgik 500 hjem med børn i alderen 3-5 år. 4

6 Figur 1 Luftskifte i 500 børneværelser (Efter Bekö et al., 2010) Undersøgelsen påpeger, at luftskiftet i over halvdelen af de undersøgte børneværelser ligger under det daværende gældende krav i Bygningsreglementet, der svarer til ca. 0,5 gange pr. time i opholdsrum og boligen som helhed. Betragtes disse børneværelser som et repræsentativt udsnit af værelser i danske boliger, er der altså et udtalt behov for at sikre, at luftskiftet er tilstrækkeligt højt særligt ved en eventuel tætning af klimaskærmen i forbindelse med en energirenovering. Når beboerne går i bad, laver mad, gør rent og vasker og tørrer tøj, påvirker det luftkvaliteten, ikke mindst fordi der tilføres store mængder fugt. En gennemsnitsfamilie afgiver en fugtmængde på ca. 10 liter i døgnet gennem deres aktiviteter og almindelige stofskifte. Denne fugt skal ventileres ud af bygningen. Sker der ikke en tilstrækkelig bortventilering af fugten, opstår der risiko for blandt andet skimmelsvampevækst. Nærværende kortlægning omfatter nedenstående indeklimamæssige problemstillinger: Fugt Termisk indeklima Radon, formaldehyd, flygtige organiske forbindelser (VOC er) og PCB Partikler Brugeradfærd I kortlægningen er nogle af de indeklimamæssige problemstillinger behandlet under typen af energirenovering, mens andre er mere universelle og behandlet separat. Der er i hvert afsnit foretaget en kategorisering efter bygningstyperne, etagebyggeri, enfamiliehuse, erhvervsbyggeri samt efter deres opførelsesår. For overskuelighedens skyld indledes hvert afsnit således med en matrice, hvor dette er markeret. 5

7 Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse (herunder rækkehuse) Før Erhvervsbyggeri Figur 2 Matrice til angivelse af relevante bygningstyper og opførelsestidspunkter Nogle indeklimamæssige problemstillinger går igen i forbindelse med forskellige renoveringstiltag. Der kan derfor forekomme gentagelser af disse problemstillinger. 6

8 Indvendig efterisolering af ydervægge Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Indvendig efterisolering af ydervægge ses i parcelhuse og lejligheder opført fra det 19. århundrede og frem til 1960 erne, hvor der indføres krav til isolering af nybyggeri. I efterkrigstiden, i takt med stigende krav til komfort, stigende brændselspriser, og et bedre udbud af isoleringsmaterialer, der egner sig for efterisolering, bliver indvendig efterisolering af ydervægge i den eksisterende boligmasse mere og mere udbredt. For ejendomme fra den omtalte periode bruges begrebet kolde ydervægge og i efterkrigstidens lejlighedsbyggeri, hvor det traditionelle karré- byggeri i mere eller mindre grad forlades til fordel for fritliggende blokke, rækkehuse og lignende, dukker begrebet kolde gavle op. Varmeregningen har altid betydet meget, og fordi den, uanset om man er ejer eller lejer, betales direkte af brugeren (beboeren), er der et positivt motiv for den enkelte bruger til at investere i efterisolering (energioptimering). Det er penge direkte ned i brugerens egen lomme. For lejerne kan det være fristende selv at stå for energirenoveringen og betalingen herfor, da man derved kan undgå en sandsynlig huslejestigning. Der ses mange forskellige tekniske løsninger på indvendig efterisolering af ydervægge. Løsninger, som kan være udført af både professionelle håndværkere og af privatpersoner. Teknik De forskellige måder at gennemføre den indvendige efterisolering på kan inddeles efter nedenstående principper: Træ- eller stålskelletter opbygget på stedet (forsatsvægge) Montering af præfabrikerede elementer Montering af isoleringsplader direkte på ydervæggene. Mange forsatsvægge ses monteret direkte på ydervæggen, hvilket giver mulighed for kuldebroer. Ofte er de eksisterende ydervægge ikke afrensede for tapet mm., hvorved der efterlades organisk materiale i væggen, som kan fremme vækst af skimmelsvamp såvel på den eksisterende ydervæg som på 7

9 forsatsvæggen. Der er ikke konsekvent monteret dampspærre. Dette kan hænge sammen med manglende viden og erfaring med at anvende dampspærre. Som beklædning ses diverse former for pladematerialer. Masonit-, Cellutex-, spån-, finer- og gipsplader. Specielt for de 4 førstnævnte ses varierende pladetykkelser helt nede fra 5 mm. og op efter. De præfabrikerede isoleringsmaterialer består normalt af et isolerende materiale (skum), dampspærre og en gipsplade. Dampspærren udgøres ofte af limlaget. Samling og fastgørelser sker på en måde, der minimerer kuldebroer. Fastgørelse af isolerende pladematerialet sker ved fuldklæbning, punktklæbning eller mekaniskfastgørelse. De ældste isoleringsplader er af kork eller Cellutex, senere ses gips- og diverse træplader og ikke mindst plader af polystyren. Polystyrenpladerne ses i mange dimensioner fra 10 mm og op efter. I de fleste tilfælde er de isolerende plader tapetserede og malede. Indeklimamæssige konsekvenser Tiltaget hæver den indvendige overfladetemperatur, hvilket vil bidrage til, at beboeren oplever et forbedret termisk indeklima med færre trækgener og mindre kuldestråling. Kuldebroer og forkert udførte forsatsvægge kan føre til kondensdannelse og opfugtning på ydervæggens indvendige side mod forsatsvæggen. Problemet skyldes, at varm rumluft ved mødet med en kold ydervæg kondenserer på ydervæggens inderside. Hvis ikke kondensen fjernes ved opvarmning og ventilation, vil der ske en opfugtning af væggens materialer, der kan medføre vækst af skimmelsvampe, som over tid kan udvikle sig så voldsomt, at indeklimaet berøres negativt deraf. Kondensdannelsen sker især i årets kolde perioder. Figur 3 Åbning af et præfabrikeret element. Indersiden af ydervæggen er stærkt opfugtet på grund af utilstrækkelig dampspærre, og der ses begyndende vækst af skimmelsvampe Indvendig efterisolering medfører forøgede vægtykkelser og dermed dybere vindueslysninger, der medfører formindsket lysindfald, som i visse tilfælde kan influere på indeklimaet. For at illustrere problematikken gengives her nogle foreløbige resultater af en kortlægning af problemer med vækst af skimmelsvampe i en hel boligbebyggelse. Bebyggelsen er beliggende i Københavnsområdet, er opført først i fyrrerne og består af 20 fritliggende blokke med hver 12 lejligheder fordelt på 3 etager. Der er indtil videre sket kortlægning af 14 blokke. 8

10 Kortlægningen sker ved besigtigelse på stedet. De faktiske forhold registreres på skitser, og der udtages skimmelsvampeanalyser i form af aftryksprøver (kvalitativ analyse) og Mycometertests (kvantitativ analyse). Efter behov foretages endvidere destruktive undersøgelser. På baggrund af de indsamlede fakta foretages en vurdering af de enkelte lejligheder ud fra nedenstående skema udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. I 32 ud af 152 lejligheder (ca. 21 %) er der foretaget indvendig efterisolering af ydervægge. I 8 tilfælde, svarende til hver 4. efterisolerede lejlighed, er lejlighederne så berørte af skimmelsvampevækst, at beboerne straks er blevet genhuset. I 17 lejligheder, dvs. i ca. halvdelen af lejlighederne med indvendig efterisolering, skal der inden for få måneder ske skimmelsanering. I 4, dvs. i 13 % af lejlighederne med indvendig efterisolering, anbefales skærpet hygiejne. Kun ca. hver tiende lejlighed med indvendig efterisolering er uden problemer med skimmelvækst. 8 ud af 32 lejl. = 25 % 17 ud af 32 lejl. = ca. 52 % 4 ud af 32 lejl.= 13 % Ingen bemærkninger: 3 ud af 32 lejl. = ca. 10 % Figur 4 Eksempel på forekomst af skimmelsvampe i forbindelse med indvendig efterisolering. Skema udarbejdet af Sundhedsstyrelsen 9

11 Tabel 1 Sammenligning af aktionshyppigheden mellem bebyggelsen lejligheder med og uden forsatsvægge (indvendig efterisolering) Aktioner 32 lejligheder med forsatsvægge 120 lejligheder u. forsatsvægge Straks genhusning 8 25 % % Aktion inden for få måneder % % Skærpet bolighygiejne 4 13 % % Ingen bemærkninger 3 10 % % Summering % % For denne konkrete bebyggelse viser de foreløbige resultater, at forsatsvæggene formentlig har haft en positiv effekt på det termiske indeklima i lejlighederne, men samtidig har haft en så negativ indflydelse i form af skimmelsvampevækst, at straks-genhusning eller skimmelsanering inden for få måneder er nødvendig. Vurdering Indvendig efterisolering af ydervægge er i forhold til udvendig efterisolering af ydervægge mindre energieffektiv, da der forekommer en del kuldebroer, f. eks. ved vinduesfalse, skillevægge og etageadskillelser og, for ældre bygninger, tillige faste murbindere. Indvendig efterisolering kan være en løsning i forbindelse med bevaringsværdige bygninger (facader) og steder, hvor efterisolering af ydervægge i skel kan give problemer i forhold til naboer og byggelinjer. Ved indvendig efterisolering af ydervægge er det vigtigt, at muren er tæt for indtrængende vand og sikret mod opstigende grundfugt. Projektering og arbejdsudførelse skal være fugtteknisk korrekt og udført meget omhyggeligt af professionelle. 10

12 Indvendig efterisolering af kælderydervægge Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt De fleste kældre i Danmark er ikke beregnet til beboelse og længerevarende ophold, men udelukkende beregnet til opbevaring og kortere ophold, herunder til erhvervsformål. De ældste kældre er grundmurede, men fra begyndelsen af 19-hundrede tallet bliver flere og flere kældre udført af beton. I tiden hvor beton har været det foretrukne materiale til opførelse af kældre, er betonen og det udførte betonarbejde løbende blevet udviklet til en høj standard, som efterhånden indebærer, at der udføres drænsystemer og fugtsikring i form af en membran. Membranen kan udføres f. eks. ved smøring eller påbrænding. I flere og flere tilfælde sker der også udvendig isolering af kælderydervægge med især polystyren. Men kældrenes status er stadig uændret. I den ældre bygningsmasse består fugtsikringen oftest kun af en vandret fugtspærre indbygget over terræn i overgangen mellem kælder og stueetage. I ældre kældre ses sjældent fugtsikring mod jord. I visse tilfælde er der udført omfangsdræn for at reducere fugtbelastningen på kælderydervægge og gulve. I tidens løb har ønsket om bedre komfort og større anvendelighed af de ældre kældre betydet, at der er gennemført indvendig efterisolering af mange kælderydervægge. Teknik De forskellige måder, indvendig efterisolering af kælderydervægge ses gennemført på, kan inddeles efter samme principper som dem, der er omtalt i det foregående afsnit om indvendig efterisolering af ydervægge. Da mange kældervægge især i den ældre bygningsmasse er skæve og ujævne, ses der dog en overvægt af forsatsvægge af træ- eller stålskeletter, som tillader en vis opretning af skævhederne. I mindre grad ses monterede præfabrikerede isoleringselementer og plader af isolerende materialer monteret direkte på kælderydervæggene. Mange forsatsvægge ses monteret direkte på kælderydervæggen eventuelt med opretningsklodser mellem skellet og kælderydervæg, hvilket giver risiko for kuldebroer og direkte kontakt med en sandsynligvis fugtig kælderydervæg. Et sådant arrangement kan medføre råd og svamp, fx i træskellettet. Indvendig efterisolering af kældervægge ses både med og uden dampspærre på den varme side af isoleringen. I nogle tilfælde er et lag tjære- eller bitumenpap opsat på sokkelindersiden inden opstilling af forsatsvæggen. Uanset indbygning af disse membraner er der i sådanne konstruktioner meget høj risiko for udvikling af skimmelsvampevækst. 11

13 Som beklædning ses diverse former for pladematerialer. Masonit-, cellutex-, spån-, finer- og gipsplader. Specielt for de førstnævnte plader ses varierende tykkelser helt ned til 5 mm. De præfabrikerede isoleringsmaterialer består normalt af et isolerende materiale (skum), dampspærre og en gipsplade. Dampspærren udgøres ofte af limlaget. Samling og fastgørelser sker på en måde, der minimerer kuldebroer. Fastgørelse af isolerende pladematerialer sker ved fuldklæbning, punktklæbning eller mekanisk fastgørelse. De ældste isoleringsplader er af kork eller cellutex, senere ses gips- og diverse træ- og træfiberplader og ikke mindst plader af polystyren. Polystyrenpladerne ses i mange dimensioner fra 10 mm og op efter. I de fleste tilfælde er de isolerende plader tapetserede og malede. Indeklimamæssige konsekvenser Ved indvendig efterisolering af kælderydervægge vil brugeren umiddelbart opleve et forbedret termisk indeklima i kælderen, men der er stor risiko for, at der i konstruktionen skabes betingelser for både skimmelsvampevækst og udvikling af trænedbrydende svampe i en grad, der hurtigt vil indvirke negativt på indeklimaet. Kælderen risikerer i stigende omfang at lugte muggen og jordslået. Lugten kan via utætheder og indvendige kælderdøre sprede sig til rummene over kælderen. Fugtindholdet i kælderens konstruktioner og rumluft vil stige og vil være med til at gøre ophold næsten umuligt. Der kan endvidere ske varig skade på opbevaret gods og indbo i lokalerne. Vurdering En intakt og veludført dampspærre er absolut nødvendig for at forhindre at varm, fugtig rumluft trænger ud i konstruktionen. Når det drejer om kældervægge, er den primære fugtkilde dog ikke udtrængende rumluft, men indtrængning og opstigning af grundfugt i ydervægge og gulv. Her vil forsatsvæggen holde på fugten. Jo bedre dampspærren er udført, jo bedre er forsatsvæggen til at forhindre afgivelse af fugten - den kommer faktisk til at virke som en fugtspærre anbragt på den forkerte side af den indvendige/varme side af kælderydervæggen. Efterisolering af kælderydervægge sker bedst udefra. Generelt er indvendig efterisolering en alt for risikobetonet løsning. 12

14 Efterisolering af tagkonstruktioner Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Efterisolering af tagkonstruktioner (sadeltage) er i al væsentlighed udført i 2 grundtyper af tagkonstruktioner. I bygninger med uudnyttet tagetage sker efterisoleringen på oversiden af den vandrette etageadskillelse mod det kolde tagrum. I bygninger med udnyttet tagetage sker efterisoleringen på yderside af skrålofter, i skunke og på hanebåndsloftet. I udgangspunktet er begge konstruktionstyper udeluftventilerede. Afhængig af alderen kan loftkonstruktionerne være udført med damspærre og pladebeklædning eller tætforskalling og rørpuds. I mange enfamiliehuse, rækkehuse og etagebyggeri har der været god varmeøkonomi i at udføre efterisolering af tagkonstruktionerne, da isoleringsgraden i udgangspunktet har været ringe. Jo ældre bygning, desto ringere grad af isolering. Hvor efterisolering er udført på oversiden af den vandrette etageadskillelse mod koldt tagrum, er arbejdet generelt ukompliceret, da isoleringen kan udlægges direkte på den eksisterende isolering. Derfor er det ofte foretaget som en selvstændig aktivitet uden forbindelse til andre renoveringstiltag. Derimod er efterisolering af udnyttede tagetager for det meste kombineret med udskiftning af tagbelægningen og derfor også ofte ændringer af konstruktionen. Teknik Efterisolering af disse konstruktioner er udført på en række forskellige måder. Vandrette etageadskillelser mod kolde tagrum På vandrette etageadskillelser mod kolde tagrum er isoleringen udlagt på oversiden af etageadskillelsen, ofte på et eksisterende, ofte relativt tyndt, isoleringslag. Almindeligvis er der anvendt mineraluldsbatts, som er udlagt med forskudte samlinger, men både papir- og mineraluldsgranulat ses også brugt. Ved efterisolering er den eksisterende isoleringstykkelse generelt forøget med mindst 200 mm, indenfor de sidste 5 år oftest mindst 300 mm. I en lang række af tilfælde er efterisoleringslaget, i tagkanterne, ført helt ud til undersiden af tagbelægningen (eternit, betontagsten, tegl, tagpap med brædde- eller finérunderlag etc.), hvilket medfører, at ventilationen af tagkonstruktionen stoppes. Dette har som konsekvens, at fugtig rumluft trænger op i tagrummet fra den underliggende beboelse og kondenserer på de kolde overflader, typisk på 13

15 spær og tagbelægning/undertag. Generelt er disse konstruktioner, hvad enten der er tale om pladelofter med dampspærre eller pudsede lofter, gennemtrængelige for rumluft i en grad, der gør deres funktion afhængig af tilstrækkelig ventilation på den kolde side af isoleringen. Figur 5 Loft over beboelse, hvor manglende ventilation har medført vækst af skimmelsvampe Ved efterisolering, som afsluttes helt op til underside af tagbelægning/undertag, sker der ændringer på to vitale områder i konstruktionens funktion. Dels standses ventilationen og dels nedsættes temperaturen i tagrummet, begge dele med det resultat, at fugtniveauet i tagkonstruktionen stiger, meget tit til et niveau, som giver betingelser for vækst af skimmelsvampe. Udnyttede tagetager Fulddækkende efterisolering af udnyttede tagetager kræver, at tagfladerne som helhed er tilgængelige, hvilket kræver demontering af enten indvendig beklædning og forskalling på skunke, skrålofter og hanebåndlofter eller udvendig tagbelægning og lægter. Det vil efterfølgende være nødvendigt at øge spærhøjden, således at den øgede isoleringstykkelse kan indeholdes i tagfladens tværsnit. Når renoveringen udføres udefra, sker det normalt i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen, hvor den indvendige beklædning bibeholdes. En ny tagbelægning omfatter i de fleste tilfælde etablering af undertag, som ofte vælges diffusionsåbent, og som dermed giver mulighed for at isolere helt ud til undertagsdugen og således inddrage 3-5 cm ventileret hulrum i isoleringslaget. Denne del af renoveringen kan principielt udføres forskriftsmæssigt men alligevel forårsage omfattende opfugtning og skimmelsvampevækst i tagkonstruktionen. Det sker tilbagevendende, fordi der efter alt at dømme ikke i tilstrækkelig grad er viden om, hvilke betingelser en uventileret tagkonstruktion med et diffusionsåbent undertag kræver for at fungere tilfredsstillende. I eksisterende bygninger er indvendige beklædninger i udnyttede tagetager udført i mange forskellige materialer og på flere forskellige måder, men fælles for næsten alle er, at de ikke er udført med specifikke krav til tæthed af primært dampspærren, som det er tilfældet for nybyggeri anno 2010 og fremefter. I disse konstruktioner, med beklædninger af alt fra Cellutexplader over gipsbeklædninger med og uden dampspærre til bræddebeklædninger og pudsede lofter/vægge, vil der således i de fleste tilfælde foregå en udtrængning af rumluft, som overskrider funktionskravene fra et diffusionsåbent undertag og derfor forårsager opfugtning og skimmelsvampevækst på undersiden af undertagsdugen. 14

16 Indeklimamæssige konsekvenser Efterisolering af tagetager vil generelt betyde, at udgiften til opvarmning sænkes, og det vil være lettere at regulere temperaturen til almindelig bekvemmelighed. Hvor efterisolering af tagetager har forårsaget de ovenfor beskrevne problemer med opfugtning og skimmelsvampevækst, er indeklimaet erfaringsmæssigt påvirket negativt og eliminering af problemet påkrævet. En udbedring er ofte relativt omfattende, specielt hvor problemet eksisterer i udnyttede tagetager, da demontering fra ud- eller indvendig side er nødvendig for at kunne fjerne skimmelsvampevæksten og eliminere årsagen. Vurdering Efterisolering af tagkonstruktioner er absolut anbefalelsesværdigi alle typer af eksisterende konstruktioner, hvor isoleringsgraden er relativ lav. Det vil normalt være muligt ret præcist at beregne rentabiliteten af efterisolering, og så er det afgørende, at udførelsen tilpasses den enkelte bygning, således at ovenfor beskrevne problemstillinger undgås. 15

17 Efterisolering af krybekældre Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X Erhvervsbyggeri Generelt Krybekældre ses oftest i forbindelse med énfamiliehuse (parcelhuse, rækkehuse og lav- tæt bebyggelser) og som ordet antyder, egner krybekældre sig hverken til ophold eller opbevaring, men udelukkende til at løfte stueetagen i en bygning fri af grunden. Herved kan utilsigtet opfugtning undgås, og der bliver plads til føring af rør og ledninger. Frihøjden i krybekældre bør være minimum 0,4 meter, men ses op til 1 meter. De fleste krybekældre har et klaplag af beton som gulv, men der ses også løsninger med jordgulv med eller uden en membran udlagt på jorden. Krybekældrene er oftest udstyret med murede plinte til at bære stueetagens gulvbjælker. Krybekældre er sjældent udført med fugtsikring eller isolering, men det er en gammel erfaring, at krybekældre skal være ventileret til det fri. Krybekældre konstrueret efter ovenstående principper kaldes for kolde krybekældre. Figur 6 Eksempel på kold krybekælder. Ventilationsåbningerne er blokeret, og der ses en kraftig opfugtning Der bliver nu næsten ikke bygget krybekældre mere. Nu om dage er krybekælderen blevet erstattet af terrændækket. 16

18 Da de fleste krybekældre ikke er isoleret, medfører de ofte et mærkbart stort varmetab. Det store varmetab resulterer i kolde gulvflader og oplevelsen af fodkulde. Begge dele er stærkt motiverende faktorer for husejere til at gennemføre energirenoveringstiltag. Teknik Der findes principielt to forskellige metoder til at energirenovere en krybekælder. Efterisolering af krybekælderdækket, herved bevares krybekælderen kold Ombygning til terrændæk Ved Teknologisk Instituts besigtigelser ses mange forskellige metoder og aktiviteter til at nedbringe varmetabet og derved reducere generne ved fodkulde. Nogle af metoderne er dikteret af, i hvilken grad det er adgang til krybekælderen eller ej. Simple metoder kan være: Afspærring af ventilationsåbninger i fundamentet for at undgå træk, som kan afkøle gulvet nedefra. Herved reduceres den luftstrøm, der skulle fjerne fugt forårsaget af varm udtrængende rumluft og mulig opstigende grundfugt. På denne måde gribes ind i en meget følsom fugtbalance, og der opstår risiko for opfugtning og udvikling af råd og svamp i krybekælderen. Udlægning af isolerende materialer på gulvet ovenfra ofte i form af flere lag tæpper. Efterisoleringsmetoder ved kold krybekælder Efterisoleringen af krybekælderdækket reducerer varmetilskuddet inde fra bygningen. Derved falder temperaturen, og den relative luftfugtighed stiger. Herved opstår der risiko for vækst af råd og skimmelsvampe, med mindre der bliver etableret yderligere ventilation i form af friskluftspalter til det fri eller udluftning over tag til at fjerne den forøgede fugtmængde. Erfaringer fra Teknologisk Instituts besigtigelser viser, at der stort set aldrig etableres yderligere ventilation. Der er ikke konsekvent monteret dampspærre. Det vurderes, at tilgængelighedsproblemer eller uvidenhed omkring anvendelse af dampspærre er årsagen hertil. Efterisoleringen sker oftest mellem gulvbjælker, dvs. at en af gulvbjælkernes kanter er eksponeret mod krybekælderen og risikerer på grund af den stigende luftfugtighed i krybekælderen at opfugte. For at reducere fugtafgivelsen fra krybekælderens bund kan der udlægges en fugtspærre, men det kan på grund af murede plinte og andet være vanskelligt at opnå tilstrækkelig tæthed af fugtspærren. Ombygning til terrændæk, ved anvendelse af ikke-fugtfølsomme materialer. En løsning, der praktisk talt udelukker problemer med skimmelsvampevækst. Indeklimamæssige konsekvenser Tiltagene vedrørende kold krybekælder vil generelt forbedre indeklimaet mærkbart ved, at fodkulden reduceres. Tiltaget kan ved manglende viden om og fokus på fugttekniske forhold ændre en ellers velfungerende krybekælder til en kælder med fugt og skimmelsvampevækst. Vurdering Efterisolering af en krybekælder er en fugtteknisk vanskelig sag, og den ovennævnte metode (kold krybekælder) kan ved manglende korrekt fugtteknisk projektering og udførelse medføre opfugtninger, der danner basis for udvikling af skimmelvækst. Beboerne vil opleve gener i form af en jordslået lugt og muglugt, der trænger op gennem gulvet. 17

19 Under alle omstændigheder skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en individuel projektering, der tager højde for de faktiske forhold. Efterisolering af krybekældre i parcelhuse med problemer med fodkulde, og hvor der alligevel ønskes udført en gulvrenovering, sker mest optimalt ved at ombygge krybekælderen til et terrændæk. Denne løsning giver mulighed for at etablere gulvvarme ved indstøbning af varmeslanger i et betondæk, der er udstøbt på et kapillarbrydende lag af fx polystyren eller lignende. 18

20 Udskiftning af vinduer Emnet er relevant for følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Til alle tider har vinduerne givet anledning til varmetab og trækgener i bygninger. I tidligere tider var den eneste mulighed for at reducere varmetabet og de derved opståede indeklimaproblemer at mindske arealet og antallet af vinduer i bygningen. Denne måde, at regulere på, har været anvendt helt op til de seneste danske bygningsreglementer. Frem til efterkrigstiden, hvor de første termoruder ser dagens lys, dukker koblede vinduer og forsatsruder op, samtidig med at en udvikling af glasteknikken betyder, at der kan udføres større og større glasruder så antallet af sprosser og utætheder på grund af udtørret og dårlig kitning reduceres. Men det er termorudens fremkomst, der gør, at vinduesudskiftning nok er den mest almindelige forekommende energirenoveringsaktivitet i Danmark. Ved at udskifte gamle et-lags glasruder og ældre termoruder til moderne lavenergivinduer og samtidigt renovere fugen omkring vinduet opnås generelt en bedre varmeøkonomi og ved renoveringsarbejder, og i nybyggeri er det nu muligt at arbejde med større og bedre lysindfald, da de moderne glastyper tillader større vinduesarealer uden stort varmetab og tilmed er i stand til at reducere den indstrålede varme. Økonomien ved vinduesudskiftning er god, idet tilbagebetalingstiden ofte er kort. Staten har i flere omgange på forskellig vis motiveret husejerne med økonomiske incitamenter for at fremme processen med vinduesudskiftninger. Teknik De fleste vinduesudskiftninger sker ved, at de gamle vinduer erstattes med industrielt fremstillede vinduer, der monteres af professionelle håndværkere. Vinduesindustrien kan nu om dage levere en mangfoldighed af designmuligheder og tekniske udførelser, der kan tilpasses de fleste kunders ønske til isoleringsevne, vedligeholdelse og arkitektur. På grund af de moderne vinduers tæthed er de nu ofte udstyret med indbyggede udeluftventiler i ramme/karm. I mindre grad sker der renovering af gamle vinduer. I en periode kunne traditionelle koblede vinduer og vinduer med forsatsrammer stadig leve op til de moderne krav til isoleringsevne. 19

21 Ved vinduesudskiftningen stoppes fugen med værk eller isoleringsmateriale og fuges udvendigt med mørtel eller fugemasse. Indvendigt fuges med fugemasse. Indeklimamæssige konsekvenser Den største fugtbelastning forekommer i naturligt i boliger. I naturligt ventilerede boliger oplever beboeren ofte fugt og vækst af skimmelsvampe i og omkring de nye vinduer. Problemet skyldes, at de nye tætte vinduer reducerer den naturlige ventilation Tidligere sørgede de gamle utætte vinduer for et naturligt luftskifte, som sørgede for at erstatte varm fugtig indeluft med frisk luft udefra. Resultatet af den reducerede ventilation er, at den varme fugtig indeluft kondenserer på vinduesruden, i lysningen og på væggene omkring vinduet og øvrige kolde dele af ydervæggene, fx hvor der er massive ydermure, muret med faste bindere, hvor ydermurene har massive hjørner, eller hvor væggen har udmurede dør- og vinduesfalse. Ventileres fugten ikke bort, sker der i stedet en fugtophobning i materialerne i og omkring vinduet. Denne fugtophobning kan give næring til vækst af skimmelsvampe, som kan påvirke indeklimaet negativt. Fænomenet forekommer oftest i årets kolde perioder, når der er forholdsvis stor forskel på temperaturen inde og ude, og hvor eventuelle udeluftventiler måske lukkes af hensyn til varmetabet og trækgener. Forholdet kan i øvrigt forværres af andre renoveringstiltag, der yderligere reducerer luftskiftet rummet, fx tilstopning eller spærring af aftrækskanaler i køkken og bad. I perioder af året, hvor solen står lavt på himlen og derfor kan skinne direkte ind i et sydvendt rum, kan der på trods af en lav udetemperatur ske en voldsom opvarmning af rummet, som medfører en forringelse af indeklimaet. Årsagen til den øgede opvarmning er, at de nye vinduer (ramme/karm og glas) har en bedre isoleringsevne end de gamle, og at der ved vinduesudskiftningen ikke er taget højde for problemet ved at vælge glas med en coating, der reducerer den indstrålede varme eller ved at etablere solafskærmning. Vurdering Udskiftning af vinduer kan anvendes stort set alle steder, der kan dog være begrænsninger i fredede og bevaringsværdige bygninger. 20

22 Ventilation Emnet er relevant for alle kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse Erhvervsbyggeri (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Generelt Ventilation skal først og fremmest skabe det nødvendige basisluftskifte og herved sikre et godt atmosfærisk indeklima (luftkvalitet). Ventilationen virker fortyndende på alle de forureninger, der genereres i indeklimaet, dvs. kemiske stoffer, fugt eller partikler, der afgives fra materialer, mennesker og aktiviteter inden døre. Ventilation kan også medvirke til at skabe et godt termisk indeklima. Typisk medvirker ventilationen til at fjerne overskudsvarme i brugstiden til og natkøling af erhvervsbygninger. Ventilation koster penge i form af investering, energi til opvarmning af kold udeluft, elektricitet til drift af ventilatorer, pumper og endelig til den løbende service og vedligehold. Balancen mellem på den ene side en god luftkvalitet og på den anden side udgifter til installation og drift af ventilationssystemer resulterer desværre i nogle tilfælde i problemer. Høje energipriser lægger yderligere pres på det gode indeklima. I denne forbindelse vinder behovsstyring mere og mere frem. Dog er der i det gældende bygningsreglement fastsat et minimumsluftskifte på 0,3 l/s pr. m 2 for bygninger til beboelse. Teknik - Etagebyggeri Helt frem til BR82 var ventilationsprincippet baseret på aftrækskanaler i køkken og badeværelse, og udeluft (erstatningsluft) fra oplukkelige vinduer, vinduer med beslag eller udeluftventiler samt generelle utætheder i klimaskærmen. Ventilationsraten var i sagens natur ikke konstant; men meget afhængig af vind- og forhold samt beboernes vaner for udluftning. 21

23 Figur 7 Eksempel på etagebyggeri fra 1932 (Marsh og Lauring, 2003) En af de første stokbebyggelser i Danmark er opført i Lejlighederne har soveværelse og køkken mod øst samt stue mod vest for at sikre et godt dagslys. Baderummet er indeliggende med naturligt aftræk. Køkkenet har et oplukkeligt vindue og naturligt aftræk på grund af gasinstallationer som krævet i Sundhedsvedtægten fra Køkkenet har også et madskab med to åbninger til det fri for at sikre luftcirkulation. Figur 8 Eksempel på etagebyggeri fra perioden (Marsh og Lauring, 2003) Dette eksempel viser en typisk efterkrigsbebyggelse, hvor lejlighederne har køkken og bad mod øst, mens stuen er mod vest. Toilettet er indeliggende og har naturligt aftræk, mens baderummet har et vindue til det fri. Køkkenet har et madskab med to åbninger til det fri for at sikre luftcirkulation. Køkkenet med gaskomfur har også naturligt aftræk. 22

24 Fra og med indførelsen af BR82 skulle etagebyggeri være forsynet med udeluftventiler og kontroludsugningsanlæg fra bad og køkken. Ventilationsraten blev fastsat til 20 liter/s for køkken og 15 liter/s for bad, hvilket svarer til et luftskifte på 0,5 gange pr. time for en lejlighed på omkring 100 m 2. Teknik En-familiehuse/rækkehuse I naturligt ventilerede ældre boliger bliver luftskiftet typisk frembragt fra følgende tre kilder: Ex- og infiltration grundet utætheder i klimaskærmen, aftrækskanaler i køkken og badeværelse og eventuelt udeluftventiler. Ventilationsraten var i sagens natur ikke konstant; men afhængig af vindforhold og brugervaner. Figur 9 Eksempel på en-familiebolig fra 1953 (Marsh og Lauring, 2003) I denne bebyggelse fra 1953 er boligerne zonedelte med stue og soveværelser rettet mod syd og med køkken, bad og indgang mod nord. Køkkenet og badrummet har naturligt aftræk. Fra og med BR82 skal en-familieboliger og rækkehuse være forsynet med udeluftventiler, der giver mulighed for et luftskifte på mindst 0,5 gang pr. time. Der er ikke krav om mekanisk ventilation. I forbindelse med energirenovering af klimaskærmen (fx udskiftning af vinduer) reduceres ex- og infiltrationen væsentligt. Dette medfører, at udeluften nu primært skal komme fra udeluftventilerne. Det medfører i mange tilfælde utilstrækkelig ventilation og trækgener. En tættere bolig og brug af brændeovn giver ofte problemer med røg, som bevæger sig baglæns i skorstenen, hvis emhætten tændes, da en tæt klimaskærm i kombination med få/små ventilationsåbninger ikke giver tilstrækkelig mulighed for, at erstatningsluft kan strømme ind. Ligeledes kan brugen af udsugningsventilator i badeværelset trække luft baglæns i aftrækskanaler i fx køkkenet. Ved etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding er de typiske problemer dårlig indregulering af delluftmængder, ventilatorstøj fra ventilationsaggregatet på loftet, trækgener fra indblæsningsriste på grund af uhensigtsmæssig placering i loft og i mange tilfælde uden mulighed for justering af luftretningen. I 23

25 soveværelset, hvor der ofte er et lavt lydniveau opstår der ofte gener i form af støj fra ventilatoren eller luftstrømninger fra indblæsningsriste. Teknik - Erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeri er også underlagt bygningsreglementets krav; men i modsætning til boliger kan der være andre krav, som fastsætter udeluftskiftet, fx DS/CEN/CR 1752 Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet (2001) eller på grund af ekstra store varmelaster. I ældre erhvervsbyggeri er der ofte tale om en tung konstruktion (for- og bagmur i teglsten) med lille ruminddeling (små kontorer) og naturlig ventilation. Personbelastningen målt pr. m 2 gulvflade er ikke stor. I denne type byggeri er der sjældent problemer med indeklimaet. Selv ikke efter energirenovering, hvor der fx sker efterisolering af loft og montering af nye vinduer, da ventilationen i små kontorer er meget individuel og med store frihedsgrader. Figur 10 Kontorbyggeri fra midten af 1950 erne med små kontorlokaler og fællesgang. Der er stort tagudhæng, som forhindrer høj solbelastning om sommeren på 1. etage. Indeklimamæssige konsekvenser I forbindelse med energirenovering af klimaskærmen i ældre etagebyggeri med kontroludsugningsanlæg kan den nu tættere klimaskærm medføre, at der opstår store trykdifferenser mellem de enkelte lejligheder. Trykdifferencen kan opstå på grund af mangelfuld indregulering af anlægget, men også i vid udstrækning at beboerne selv justerer på udsugningsarmaturerne eller ligefrem blokerer disse. Beboernes bevæggrund for dette kan være at reducere trækgener eller nedsætte varmeforbruget og dermed regningen. Resultatet er, at der fra nogle lejligheder udsuges store luftmængder, mens der fra andre udsuges mindre. Dette medfører store forskelle i luftskiftet i lejlighederne, hvor nogle vil have et lavere luftskifte end forventet, mens andre vil have et større. Trykdifferencen resulterer i, at luft overføres fra den ene lejlighed til den anden, hvor den skaber lugtgener. Særligt i tilfælde af tobaksrygning og madlavning kan selv meget små utætheder i etagedækket eller lejlighedsskel være nok til, at overføringsluften medfører lugtgener. Erfaringer fra Enemærke & Petersen og de kontaktede boligselskaber viser, at der i forbindelse med renoveringer, hvor klimaskærmen tætnes, for eksempel ved udskiftning af vinduer eller hele facaden, og 24

26 hvor kontroludsugningsanlægget samtidig renoveres, ofte opstår trækgener. Dette er blandt andet set ved renoveringsprojekter, hvor de oprindelige udsugningskanaler været utætte, og ventilatoren slidt, hvilket har bevirket, at udsugningsanlæggene har haft en ringe effekt. Når kanalerne i forbindelse med renovering tætnes, og ventilatorerne udskiftes til nye med en højere ydelse for at leve op til de nugældende udsugningskrav, opstår der stort undertryk i lejligheden, hvis erstatningsluften udelukkende skal tilvejebringes gennem udeluftventilerne. Dette medfører trækgener fra udeluftventilerne. Når beboerne oplever trækgener fra udeluftventilerne, er de tilbøjelig til at lukke ventilerne, hvilket medfører et lavere luftskifte og et endnu større undertryk. Der er set eksempler på, at høje undertryk i bygningen har medført, at fuger slipper, fx i vindueslysninger, og at tætningslister i døre og vinduer ikke holder tæt, idet de ikke er dimensioneret til så kraftige undertryk. Stort undertryk giver samtidig risiko for trækgener fra stikkontakter, el-udtag, nøglehuller, fodpaneler, brevsprækker osv. Ud over trækgener opstår der i denne forbindelse let hvislelyde på grund af luftstrømningerne. I et enkelt tilfælde har en beboer rapporteret, at der ved åbne udeluftventiler og regnpåvirkning på facaden kan ses vanddråber i stuen i en afstand af 1,5 meter fra facaden, hvilket uanset nøjagtigheden i påstanden eksemplificerer problemstillingen. I energirenoveringsprojekter, hvor der også installeres balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding, er der i flere tilfælde opstået trækgener fra indblæsningsriste, selv om indblæsningsluften er forvarmet og dermed har en højere temperatur end udeluften. Det skyldes først og fremmest, at der normalt indblæses direkte ind i rummet med relativ høj impuls, og at indblæsningsristene er uden mulighed for justering af luftretningen. I etagebyggeri kan der opstå gener i form af motorstøj eller luftlyd transmitteret gennem konstruktionen eller kanalerne til de øverste lejligheder, hvis ventilationsanlægget er placeret på loft eller på fladt tag. Det skyldes forkert vibrationsdæmpning og for små lyddæmpere. Vurdering I alle typer bygninger med naturlig ventilation, som gennemgår en større energirenovering, fx med tætning af klimaskærmen og udskiftning af alle vinduer og yderdøre, opstår der risiko for, at luftskiftet efterfølgende er utilstrækkeligt. Dette vil medføre en forringet luftkvalitet og for boligers vedkommende (hvor fugtbelastningen naturligt er størst) også kondens på vinduer og kuldebroer med risiko for deraf følgende skimmelsvampevækst. Dette forhold forværres af manglende eller ikke korrekte udførte aftrækskanaler, eller hvor beboerne har tilstoppet disse. Det vurderes, at i bygninger, som i forbindelse med energirenovering får etableret mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding, opnås de bedste forudsætninger for et godt indeklima. Der kan dog være risiko for, at brugerne oplever trækgener fra statiske indblæsningsarmaturer, der ikke giver mulighed for regulering af luftretning. Hvis brugerne kunne justere retningen på den indblæste luft i horisontalt og vertikalt plan, kunne mange af disse trækgener elimineres. 25

27 Brugeradfærd Emnet er primært relevant i følgende kategorier af bygninger og årgange: Opførelsesår Etagebyggeri Enfamiliehuse (herunder rækkehuse) Før 1850 X X X X X X X X X X X X X X X X X X Erhvervsbyggeri Generelt Overordnet set har adfærden meget stor betydning for bygningers energiforbrug. Der er foretaget flere undersøgelser, som viser, at folks energiforbrug i identiske boliger med identisk familiesammensætning på fx to voksne og to-tre børn kan variere op til en faktor 6 mellem det højeste og laveste forbrug (Energitjenesten). Figuren nedenfor viser energiforbruget til forskellige aktiviteter og installationer i forsøgshuset EnergyFlexHouse Living Lab på Teknologisk Institut. Det samme har tilsvarende undersøgelser for varmeforbruget vist. Figur 11 Diagrammerne viser 6 familiers energiforbrug til forskellige aktiviteter og installationer, hvor der er op til en faktor 6 til forskel på minimum- og maksimumforbruget. Familierne har ens sammensætning dvs. 2 voksne og to til tre børn. 26

28 Adfærdsmæssige forhold har også stor betydning i forbindelse med energirenovering, da dette ofte medfører betydelige ændringer for brugen af bygningen. Den samme adfærd kan have meget forskellige konsekvenser for bygningen, energiforbruget og indeklimaet før og efter en energirenovering. Teknik I det følgende er de adfærdsmæssige problemstillinger i forbindelse med energirenovering beskrevet. Merforbrug ved udskiftning til billigere varmekilde Mange undersøgelser viser, at hvis en varmekilde skiftes ud til en ny, hvor energiprisen er billigere (pr. kwh), sker der ofte det, at energiforbruget stiger, da beboerne vælger at hæve rumtemperaturen for at opnå bedre komfort. Det ses ofte, at rum (fx soveværelser eller kælder), der tidligere var uopvarmede, nu bliver opvarmet. I slutningen af 1980 erne blev oliefyr skiftet ud med nye gaskedler, som havde mellem 5-10 % højere effektivitet. Flere undersøgelser udført af Teknologisk Institut (Paulsen, 2012) viste dengang, at der i de fleste tilfælde slet ikke blev opnået nogen besparelse, da den højere effektivitet blev opvejet af et større forbrug på grund af ønsket om en højere rumtemperatur (øget komfort). Som tommelfingerregel siges, at for hver grad, temperaturen hæves, stiger forbruget mellem 5 og 10 % afhængig af husets isoleringsevne og tætning. I 1995 blev der foretaget en kortlægning (Danvak, 1995) af energiforbruget ved udskiftning af elvarme til fjernvarme eller gaskedler i enfamiliehuse. Udskiftningen fra elvarme til fjernvarme viste et merforbrug på 47 % og udskiftningen til gas et merforbrug på 78 %. Det forøgede energiforbrug skyldtes både et højere tab i varmeanlægget, men også, at boligejerne valgte at opretholde en højere rumtemperatur. Boligejerne benyttede dog brændeovnen mere ved el-opvarmning, hvilket ikke er medtaget i ovenstående procentsatser. I 2010 blev, ifølge Danmarks Statistik, 5 % af Danmarks hustande opvarmet med el, 14 % med olie, 15 % med gas og 62 % med fjernvarme. Figur 12 Fordeling af opvarmningsform i danske boliger i Sommerhuse er ikke inkluderet i diagrammet. Kilde: Danmarks Statistik 27

29 Merforbrug ved isolering og tætning af klimaskærmen I en helt ny undersøgelse udført af Aalborg Universitet (Steen Larsen, 2012) er det faktiske energiforbrug målt og sammenholdt med det beregnede energibehov før og efter energirenovering af fire parcelhuse fra 1970 erne. Renoveringerne vedrørte primært klimaskærmen, som bestod i udskiftning af vinduer og/eller isolering af ydermurerne samt tætning. Undersøgelsen konkluderer bl.a., at regnet procentvist, svarer den faktiske besparelse til den forventede, men i absolutte størrelser er besparelsen væsentligt mindre end forventet. Årsagen til, at besparelsen var mindre end forventet, skyldes blandt andet, at beboerne hævede rumtemperaturen, og at der skete ændringer i familiesammensætningen. Konklusionen på projektet var, at for energibesparelserne kunne have været opretholdt, skulle bygningsejerne/beboerne på forhånd have kendt til forudsætningerne bag projektet, dvs. at det havde betydning for forbruget at hæve rumtemperatur, ændre beboerantallet mv. Det kunne derfor have været relevant at have udviklet konkrete modeller, hvor beboerne kan se effekten af ændret adfærd. Undersøgelsen belyste desuden, hvordan energibesparelsesmotivet går hånd i hånd med ønsker om andre forbedringer af boliger, fx ønske om mindre træk eller bedre lysforhold. Merforbrug ved udskiftning af varmegiver og ændret anvendelse I forbindelse med store renoveringer ses det, at man på grund af et ønske om højere komfort udskifter radiatorer med gulvarme. I den forbindelse kan der være tendens til, at rumtemperaturen og derved energiforbruget øges. Er gulvvarmeinstallationen udført korrekt, er den ikke mindre effektiv end radiatoropvarmning, men erfaringer viser, at folk, der får installeret gulvvarme, skruer op for varmen samtidig med, at brugstiden udvides. Brugerne vælger måske ikke at slukke for varmeanlægget om sommeren, og derudover hæves rumtemperaturen generelt hele året, så gulvet er mere behageligt at gå på. En undersøgelse har vist, at nybyggede parcelhuse, hvor gulvvarme er den primære varmekilde, bruger op til 34 procent mere energi end ældre huse med radiatorinstallationer. Det skyldes både mangelfuld isolering, uhensigtsmæssige gulvkonstruktioner, større rum og store glaspartier, men også højere gennemsnitstemperaturer end i boliger med almindelige radiatorer på grund af ønsket om højere komfort (SEAS-NVE, 2013). En energirenovering kan også resultere i en helt ny måde at benytte bygningsarealet på. Dette har især betydning for rum, som før ikke blev benyttet så meget. Eksempler på dette kan være etablering af ovenlysvinduer i et før ellers mørkt loftrum eller udskiftning af radiator til gulvvarme i et kælderrum. Pludselig kan rummene blive meget mere komfortable og anvendelige. I takt med den øgede anvendelsesgrad ses ofte, at rumtemperaturen hæves. Den nye (bedre) arealudnyttelse og komfort vil dermed resultere i et højere energiforbrug. Teknik bliver for teknisk Der findes en del eksempler på, at energistyring og såkaldte home automation systemer til bygningen bliver anvendt forkert, fordi brugerne ikke er tilstrækkeligt informeret om systemet, eller fordi monitoreringen er for kompliceret eller for tidskrævende for beboeren at sætte sig ind i. Eksemplerne ses især i nybyggede lavenergihuse, som kan indeholde meget teknik, men samme løsninger kan finde 28