PDA: Pathological Demand Avoidance

Transkript

1 PDA: Pathological Demand Avoidance Ea Carøe // Psykolog // // OM DENNE AFTEN I får slides ved at gå ind på: /fredericia ( hemmelig adresse, fjernes igen om 2 uger) Der er links til mere information og brochurer på hjemmesiden Litteraturliste er bagerst Der er tid til spørgsmål til slut Kaffepause kl (jeg kan snakke i pausen) Hvis I ønsker mere viden: Nyhedsbrev på (à Kontakt & praktisk à Nyhedsbrev) Instagram: molis.dk Facebook: Molis.dk 1

2 OM MIG Psykolog, cand.psych. Mor til en søn med autisme (15 år) Molis, psykologisk praksis i København Molis betyder bølgebryder altså at sikre en tryg og sikker havn Terapi, rådgivning, supervision, undervisning Autisme, Aspergers syndrom, ADHD/ADD, Tourette, OCD (tvangstanker og handlinger), angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, stress, skolevægring, afhængighed, sanseforstyrrelser, søvnproblemer, kravafvisning (PDA). Patologisk Krav Afvisende (PDA) Ekstrem Krav Afvisende (EDA) 2

3 PATHOLOGICAL DEMAND AVOIDANCE Et angst-drevet behov for kontrol, hvilket udløser tvangspræget undgåelse af krav og forventninger fra andre mennesker 1. Krav = simple hverdagsaktiviteter, forventninger, normer, andre mennesker 2. Ekstrem krav afvisning (den sociale natur) 3. Baseret på panikangst-reaktioner 4. Skolevægring 5. Autisme-variant 6...og/eller belastnings-reaktion HVORFOR ER KRAV SÅ UBEHAGELIGE? Kontroltab Afbrydelse Skift Mindre lystbetonet, end det man var i gang med eller havde planlagt at gøre Udfordrer forestillingsevnen: Kravet mangler tydelig definition/detaljer: hvornår / hvorfor / hvordan Kravet er meningsløst = ingen motivation Risiko for nederlag Kravet giver skam og dårlig samvittighed, når man ikke kan efterleve det 3

4 Jeg vil hellere dø end tage imod en ordre. Ung mand med Aspergers syndrom og PDA, 30 år PDA - KERNEPROBLEMER 1. Passivitet gennem tidlig barndom 2. Ofte forsinket sprogudvikling, men indhenter 3. Tvangspræget undgåelse af krav i almindelige hverdagssituationer 4. Gode sociale kompetencer på overfladen (går under radaren, men: ingen ansvarsfølelse, fornemmelse for sociale grænser eller acceptabel adfærd) 4

5 PDA - KERNEPROBLEMER 5. Humørsvingende (tænd/sluk) 6. Dygtige til rollespil og kopi-adfærd 7. Tvangspræget adfærd /rigiditet 8. Forsinket hjernemodning 9. Sproget som trigger/provokation Jeg kan godt lide havearbejde. Men fordi det var tvungent, så gad jeg ikke. Ung pige med Aspergers syndrom og PDA, 13 år 5

6 PDA KONTRA AUTISME - MINDRE 1. Mindre bekymring hos forældre før 18 mdr. 2. Stereotype motoriske bevægelser (mannerismer) 3. Ekkolali eller forkert brug af du/jeg 4. Privat sprogbrug egne orddannelser 5. Tå-gang 6. Tvangspræget rutine-adfærd PDA KONTRA AUTISME - MERE Ekstrem krav-afvisning (100 %) Manipulerende (100 % ved 5-års alderen) Bedre til nonverbalt sprog normal øjenkontakt Ekstreme humørsvingninger og impulsivitet Ofte kede af det, nedtrykte eller grådlabile Virker ofte bekymret Er bange for meget og bliver nemt skræmt 6

7 PDA KONTRA AUTISME - MERE Social imitation på overfladen Socialt samvær på deres betingelser Drejer samtaler over på det, de vil tale om Bebrejder andre for deres fejltagelser Rolle-spil (er rollen, ikke kun spiller den) Symbol-leg Lige mange piger og drenge UNDGÅELSES-STRATEGIER Lange monologer Ignorerer Vedholdende diskussioner eller skænderier og gentagne spørgsmål Trækker tiden Om et øjeblik Bruger undskyldninger eller trusler Ændrer emnet Plager stædigt Løber væk 7

8 UNDGÅELSES-STRATEGIER Går i modsatte grøft Bluffer / lystløgner eller glider ind i en lånt rolle Overspringshandler Fysiologiske klager: Ondt i maven, ondt i hovedet, ondt i benene Jeg er dårlig, Jeg er træt, Jeg er stresset Vredesudbrud eller nedsmeltninger Ekstrem adfærd (råber bandeord, bliver voldelig, tager tøjet af, tisser, ringer 112, ydmyger offentligt, kommer med falske anklager) 26 udsagn. Eksempelvis: SPØRGESKEMA: EDA-Q Spørgeskema designet af Liz O Nions til forskningsbrug, for at kunne identificere individer der muligvis har PDA. Er drevet af et behov for at bestemme Finder hverdagspres (som f.eks. at skulle på udflugt med skolen/til tandlægen) ulideligt stresssende Fortæller andre børn hvordan de burde opføre sig, men føler ikke at disse regler gælder for ham/hende selv God til at manipulere andre og få dem til at gøre det han/hun gerne vil EDA-Q en skal ikke tages for en diagnostisk test. For at kunne stille en diagnose er en grundig assessment udført af en erfaren fagperson nødvendig. 8

9 Regler er regler for andre. For mig er det muligheder, som jeg selv kan vælge. Ung mand med autisme, ADHD og PDA, 19 år. PDA HVORFOR ER DET VIGTIGT? 1. Under radaren, får ikke hjælp 2. Fejl-diagnosticeres: Borderline, adfærdsforstyrrelser, ADHD 3. Udvikler komorbiditet: Selvskade, anoreksi 4. Bliver skolevægrende 5. Nedbryder familierne, hvis de ikke får hjælp 6. Tager år at restituere, hvis de først er knækket 9

10 Mange fra børnepsykiatrien har ikke lyttet og de taler til mig, som om jeg er et barn, og de er nedladende. Og det fortjener jeg ikke jeg er sikker på, at jeg er klogere end dem. Ung pige med Aspergers syndrom og PDA, 14 år PDA BARNET SOM ELEV Meget lavt selvværd can t help won t Vil gerne være lige så god eller bedre end andre Ambivalent forhold til at lykkes Mangel på overførsel af læring og erfaring 10

11 PDA BARNET SOM ELEV Humørsvingninger can t help it days Kommer uforvarende til at sabotere venskaber gennem behovet for kontrol Aggression som svar på pres Omfattende brug af fantasi- og rollespil Hvorfor skal jeg på specialskole? Det er jo ikke mig, der ikke kan gå på en normal folkeskole, det er alle de andre, der er nogle bitches. Ung pige med Aspergers syndrom og PDA, 14 år 11

12 AT FÅ OMGIVELSERNE TIL AT FORSTÅ Det er en kamp at få andre til at lytte, se og forstå, og vise hensyn til de særlige behov Forældre mistænkes for at være overbeskyttende, kværulerende, krævende og i symbiose Mangler tilpasset tilbud Resultat: stress, krise, PTSD-lignende symptomer STUDIE: GENERALISERET KOMMUNIKATION Eksperiment: 6 børn og deres mødre Der blev optaget lyde af børnene (fx ved sult, træthed, leg etc.) Lydoptagelserne blev blandet sammen To opgaver: Hvem er dit barn? Hvad kommunikerer børnene? 12

13 GENERALISERET KOMMUNIKATION KONKLUSION NT børn og deres mødre Kunne høre, hvad der blev kommunikeret af alle børn Kunne ikke genkende deres eget barn blandt de andre børn AST børn og deres mødre Kunne genkende deres eget barn og forstå deres eget barns kommunikation Kunne ikke forstå, hvad der blev kommunikeret af de andre børn MYTEN OM MØDRENE Barnet med autisme Moren Andre Barnets erfaring Barnet mangler grundlæggende evne til at forstå verden og til at give de rette signaler Moren lærer sig barnets sprog. Men hun opdager ikke, at hun er den eneste, der har lært det sprog så godt Andre har ikke lært barnets sprog og forstår derfor ikke barnet, da barnet ikke kan sende de rette signaler "Det er min mor, jeg kan kommunikere med, og som forstår mig bedst" 13

14 MYTEN OM MØDRENE Barnet knytter sig til mor "Symbiose" (barnets behov, ikke morens) Samarbejde er alfa og omega 14

15 ANGST OG AUTISME 15

16 EN ANGST/FRYGT REAKTION BESTÅR AF: Er det farligt? Flight Freeze Kognition: vurdering af situationen, er det en trussel? Fysiologi: kroppen forbereder sig på handling Adfærd: kamp, flugt eller frys Fight SALKOVSKIS ANGSTBRØK ANGST = SANDSYNLIGHED x FARLIGHED MESTRING + HJÆLP FRA ANDRE 16

17 AT VÆRE BANGE Angst Frygt Coping Sandsynlighed HVORDAN UDVIKLES ANGST? Genetisk sårbarhed (+anderledes hjerneforbindelser, skærpede sanser) Adfærds-hæmning: Angst og tilbageholdende i nye situationer Forældre adfærd: Overinvolveret Beskyttende Kognitioner: Øget trusselsoplevelse Betingning/modellering: Oplevede begivenheder Undgåelse: Mislykkede forsøg på at udholde situationen Kilde: Center for angst 17

18 NOGLE AF ANGSTENS FACETTER Traume oplevelser Neurobiologi Indre robusthed Genetisk disponering Samfundet Sanse overload Neurokemi, signalstoffer Kost, søvn, motion Familiær disponering Medmenneskelig tillid Traumebelastende oplevelser Gentagelsestvang på neuroniveau Gode tanker/- følelser Tilknytning i tidlig barndom Nyhedsdækning Kroppens hukommelse Gode handlestrategier HJERNENS NEUROBIOLOGI Hvad har du brug for? CORTEX HJERTEBANKEN Jeg ved det ikke! Hvad vil hun gerne have, at jeg svarer? NERVØS DET LIMBISKE SYSTEM BANGE 18

19 DET LIMBISKE SYSTEM Hypothalamus: Hjernens termostat Hypofysen: Udskiller stresshormoner Hypothalamus Hypofysen Amygdala Hippocampus Amygdala: Alarm 112 Hippocampus: Følelseshukommelse og neurogenese FRONTALLAPPERNE Adfærd: Huske og vurdere Strukturere og prioritere Konsekvensberegne Impulshæmme Planlægge Frontallapperne Kende os selv Mentalisere 19

20 DET LIMBISKE SYSTEM 1. Hændelse i livet. 2. Amygdala tager bestik venlig/fjendtlig? 3. Udskiller adrenalin (flight, fight) eller udskiller kortisol (freeze, skærpe opmærksomheden øge blodsukkeret) 4. Løser problemet. ELLER Hypothalamus Hypofysen Amygdala Hippocampus 5. Udskiller mere kortisol som får en modsat effekt stress nedbrud på synapseplan. Dilemmaet er, at når man har autisme, så er det bagateller små detaljer i hverdagen som støder til kortisol-niveauet 20

21 HJERNEN & STRESS Normal Typisk neuron mange forbindelser Giftig stress Skadet neuron færre forbindelser Frontallapperne og hippocampus BYGGE NYE STRATEGIER og få nye vaner Myelinisere nye vaner: dage 21

22 UDFORDRINGEN VED ANGST OG AUTISME CENTRAL COHERENCE - SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE 22

23 FORESTILLINGSEVNE SANSEUDFORDRINGER Blandt andet: Hyper sensitivity: Øget sansefølsomhed Hypo sensitivity: Mindsket sansefølsomhed 23

24 UDFORDRINGEN VED ANGST OG AUTISME Det er svært med en manual baseret tilgang! PDA TILGANG STRUKTUR SKAL VÆRE UNDERSTØTTENDE IKKE DET STYRENDE 24

25 Jeg har brug for det, men jeg er bange for det. Sagt om struktur. Ung mand med autisme, ADHD og PDA, 19 år. LÆRINGSSTIL OG TILGANG At reducere angst-niveauet Relationen er afgørende (brug gerne én nøgleperson) Undgå ord som: skal + ansvar + det er svært + samarbejde Mindre direktiv og mere intuitiv tilgang Vigtigt at bevare roen og undgå konfrontationer Bedst at arbejde sammen med eller bag barnet Retfærdighed 25

26 LÆRINGSSTIL OG TILGANG At reducere angst-niveauet Godt med anderledes og nye tiltag at kunne trække en kanin op af hatten Drama og rollespil Forventninger skal skjules, når det er muligt Så få grundlæggende regler som muligt Tal med en anden, mens barnet blot lytter på sidelinjen Konkurrence ( Jeg tror ikke, du kan ) LÆRINGSSTIL OG TILGANG At reducere angst-niveauet Giv valgmuligheder (den ene må gerne være nemmere end den anden) Vær fleksibel, tilpasningsdygtig og uforudsigelig At fejle succesfuldt Humor og fjollerier (også sort humor) Hav et sikkert sted til børn med udadreagerende adfærd 26

27 LÆRINGSSTIL OG TILGANG At reducere angst-niveauet Ofte effektivt med komplekst sprog (præcist sprogbrug kan opfattes som konfronterende) Fremmedsprog eller kodesprog Tale gennem dyr eller rekvisitter Fjolletale Synge eller nynne Skriv sms er eller placer beskeder rundt omkring 27

28 LÆRINGSSTIL OG TILGANG At reducere angst-niveauet Særinteresse som kompetence Afspænding og motion Dyr Opbyg selvforståelse og selvtillid (Visuelle metoder) Tålmodighed og intuition 28

29 FØLELSER & FORNEMMELSER PÅ SPIL I love attention I want to be bathed in attention and affection. I love when people listen to me. Ung pige med Aspergers syndrom og PDA, 14 år 29

30 EKSPONERING At skabe og fortsætte en myeliniseringsproces MESTRING TAGER TID GODE FØLELSER GODE TANKER GODE STRATEGIER ROBUSTHED 30

31 ZONEN FOR NÆRMESTE UDVIKLING Zonen for nærmeste udvikling INDLÆRINGSTRAPPEN 31

32 Gør det muligt at lære nye ting og udvikle sig Giver mere overskud til at møde livets mange udfordringer Mindsker stressniveauet Øget selvforståelse og tilpassede krav AT HJÆLPE TIL MESTRING Tag udgangspunkt i barnets logik Hav altid en bagdør Vis tillid Skab motivation Samarbejd med barnet Brug din intuition Hav tålmodighed 32

33 Tag udgangspunkt i barnets logik AT HJÆLPE AT VÆRE TIL ELSKET MESTRING Hav altid en bagdør & ANERKENDT UANSET HVAD Vis tillid Skab motivation Samarbejd med barnet Brug din intuition Hav tålmodighed Tak for i AFTEN J Ea Carøe // Psykolog // ea@molis.dk //

34 BØGER OM ANGST & PDA Christie m.fl.: Understanding Pathological Demand Avoidance Syndrome in Children Fidler og Christie: Can I tell you about Pathological Demand Avoidance Syndrome? (andre udgaver: Skal jeg fortælle dig om angst / Skal jeg fortælle dig om autisme / Skal jeg fortælle dig om Aspergers syndrom / Skal jeg fortælle dig om ADHD) Sherwin: Pathological Demand Avoidance Syndrome: My Daughter is not Naughty Jes Gerlach: Angstbogen RESSOURCER FACEBOOK Sally Cat's PDA Page (@SallyCatPDA) PDA/Autisme Awareness Danmark (gruppe) NETTET Terapi & rådgivning Autismespektret PDA 34