I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på www.ast.dk."

Transkript

1 Orientering 21. april 2012 Vejledning om sygedagpenge og refusion Dansk Erhverv har udarbejdet denne vejledning, der giver et overblik over reglerne om sygedagpenge og arbejdsgivers ret til refusion, herunder de betingelser og frister, som arbejdsgiver skal være opmærksom på. I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på Notatet er opdateret med nye satser og lovændringer pr. 21. april Indhold 1. Sygedagpenge eller løn under sygdom? Satser Arbejdsgiverperioden Betingelser Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom Beskæftigelseskrav Aktuel beskæftigelse Rettidig sygemelding Dokumentation af sygdommen Bortfald af sygedagpenge Nægtelse af at modtage behandling eller genoptræning Forhalelse af helbredelse Selvforskyldt sygdom Fortielse af sygdom Manglende deltagelse i kommunens opfølgning Førtidspension og fleksjob Tidsbegrænsning Side 1/23

2 18. Beregning af sygedagpenge Refusion Frister for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion aftale ved kronisk sygdom Forsikringsordning for mindre arbejdsgivere Sygefraværssamtaler Fastholdelsesplan Bilag Sygedagpenge eller løn under sygdom? Reglerne om, hvilken betaling en medarbejder har krav på under sygdom, findes blandt andet i funktionærloven, kollektive overenskomster og sygedagpengeloven. Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset om overarbejdet var aftalt. Desuden kan arbejdsgiveren i henhold til kollektiv overenskomst, individuel aftale eller kutyme være forpligtet til at betale fuld eller delvis løn under sygdom. Sygedagpengeloven sikrer alle lønmodtagere sygedagpenge, når betingelserne derfor er opfyldt. Det gælder også medarbejdere, der har ret til hel eller delvis løn under sygdom. Det betyder dog ikke, at medarbejderen så får udbetalt både løn og sygedagpenge. En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom, har under visse betingelser krav på refusion af de dagpenge, som medarbejderen ville have modtaget fra kommunen, hvis vedkommende ikke fik løn under sygdom. Arbejdsgiveren indtræder i medarbejderens krav på sygedagpenge. Opfylder medarbejderen ikke betingelserne for at få sygedagpenge, får arbejdsgiveren ingen refusion. 2. Satser Med virkning fra 2. januar 2012 er den maksimale dagpengesats: 106,49 kr. pr. time ,00 kr. pr. uge Satserne reguleres hvert år primo januar. Sygedagpenge er A-indkomst, men der beregnes ikke arbejdsmarkedsbidrag eller feriegodtgørelse. Side 2/23

3 3. Arbejdsgiverperioden Der er en arbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage. Arbejdsgiverperioden er udvidet fra 21 til 30 dage med virkning fra den 2. januar Ændringen gælder for sygefravær, hvor 1. sygedag er den 2. januar 2012 eller senere. I forhold til medarbejdere, der kun har krav på sygedagpenge, betyder arbejdsgiverperioden, at arbejdsgiveren som udgangspunkt skal betale dagpengene under de første 30 dages sygefravær. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder fra den 1. hele fraværsdag. Hvis en lønmodtager må gå hjem på grund af sygdom i løbet af arbejdsdagen, er der ikke ret til dagpenge for resten af denne dag. Funktionærer har selvfølgelig krav på løn for hele dagen. Efter arbejdsgiverperioden på 30 dage overtager kommunen betalingen. Søgnehelligdage og andre fridage tæller også med i arbejdsgiverperioden. Arbejdsgiverperioden forlænges ikke ved deltidssygdom. Som nævnt ovenfor har arbejdsgiveren ret til refusion, når der udbetales løn under sygdom. Arbejdsgiverperioden bevirker dog, at arbejdsgiver som udgangspunkt først har krav på refusion fra den 31. hele sygedag. Nedenfor under afsnit 19 og omtales situationer, hvor der er refusion fra 1. eller 2. sygedag. Hvis der foreligger to adskilte sygeperioder, hvor arbejdet har været genoptaget, begynder en ny arbejdsgiverperiode. Det gælder også, hvis der er tale om tilbagefald på grund af samme sygdom. Hvis ansættelsesforholdet ophører under arbejdsgiverperioden Arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge stopper som udgangspunkt ved ansættelsesforholdets ophør, selvom det sker midt i arbejdsgiverperioden. Kommunen overtager betalingen under den resterende del af arbejdsgiverperioden. Hvis arbejdsgiver og medarbejder har aftalt, at ansættelsesforholdet skal ophøre ved sygdom, er arbejdsgiver dog fortsat forpligtet til at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet skulle være ophørt af andre grunde, f.eks. hvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og aftalt til at skulle ophøre i løbet af arbejdsgiverperioden. Reglen om, at arbejdsgiveren ikke skal betale sygedagpenge i hele arbejdsgiverperioden, hvis ansættelsesforholdet ophører forinden, gælder ikke i forhold til vikarer og andre løsarbejdere, der ikke opfylder det normale beskæftigelseskrav på 8 ugers uafbrudt beskæftigelse og 74 timer, men som kun opfylder det særlige beskæftigelseskrav for løsarbejdere (74 timer indenfor 8 uger, men hvor der ikke behøver at være 8 ugers uafbrudt beskæftigelse). Se nærmere herom under afsnit Betingelser Følgende betingelser skal være opfyldt, for at medarbejderen har krav på sygedagpenge: Side 3/23

4 Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom Beskæftigelseskravet Aktuel beskæftigelse Rettidig anmeldelse og dokumentation af sygdommen Betingelserne gennemgås nedenfor under afsnit 5-9. Ophold i udlandet Der gælder desuden særlige regler om ophold i udlandet, hvorfor medlemmerne opfordres til at kontakte Dansk Erhverv, hvis de bliver bekendt med, at en medarbejder planlægger at rejse til udlandet under en sygeperiode, idet arbejdsgiver derved risikerer at miste refusionen. 5. Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom Lønmodtageren skal være uarbejdsdygtig på grund af sygdom for at opnå ret til sygedagpenge. Med andre ord skal lønmodtageren på grund af egen sygdom være ude af stand til at udføre sit sædvanlige arbejde for virksomheden. Hvis der er tvivl om uarbejdsdygtigheden, kan arbejdsgiveren anmode om en lægeerklæring eller suspendere udbetalingen af dagpenge og lade kommunen afgøre spørgsmålet om uarbejdsdygtighed. Sygdommen må ikke være pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed. Den må med andre ord ikke være selvforskyldt, jf. nedenfor under afsnit 13. Abort og graviditetsbetinget sygdom Ved abort og graviditetsbetinget sygdom har kommunen - og ikke arbejdsgiveren - dagpengeforpligtelsen. En arbejdsgiver, der betaler fuld løn under sygdom, har derfor krav på refusion fra 1. hele fraværsdag, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, så fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret. Barnløshed Undersøgelse og behandling af barnløshed betragtes som sygdom, hvor arbejdsgiver har dagpengeforpligtelsen i arbejdsgiverperioden. Da et sådant behandlingsforløb erfaringsmæssigt medfører mere end 10 fraværsdage, er der imidlertid mulighed for at indgå en 56-aftale, der giver refusion fra 1. sygedag. Se nedenfor under afsnit 21. Bredere vurdering Når det skal vurderes, om en medarbejder er fuldt uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, tages der udgangspunkt i det ansættelsesforhold, vedkommende er i. Er medarbejderen på grund af sygdom ikke i stand til at udføre sit normale arbejde, er vedkommende uarbejdsdygtig. Side 4/23

5 Efter 3 måneders sygdom skal kommunen imidlertid foretage en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden på baggrund af den sygemeldtes uddannelse og beskæftigelsesområde. Med andre ord skal kommunen vurdere, om medarbejderen kan påtage sig et andet passende arbejde, og således kun er sygemeldt i forhold til sin nuværende arbejdsgiver. Det ses f. eks. ofte, at en medarbejder, der er psykisk syg på grund af arbejdspladsproblemer, vurderes til at kunne arbejde et andet sted. Hvis kommunen efter 3 måneder vurderer, at medarbejderen rent faktisk kan arbejde et andet sted, ophører dagpengeretten og dermed refusionen. Hvis særlige grunde taler for det, kan den bredere vurdering foretages både før og efter 3 måneders sygefravær. Ved sygdom på grund af arbejdspladsproblemer standses refusionen i henhold til praksis ofte efter cirka 2 måneders sygdom. Deltids sygemelding Kommunerne kan træffe beslutning om deltids sygemelding. En deltids sygemelding medfører nedsatte dagpenge. Der kræves et fravær på minimum 4 timer pr. uge. Er fraværet mindre, er der ingen dagpengeret. I de 4 timer medregnes transport og ventetid ved ambulante behandlinger. Gradvis tilbagevenden skal som udgangspunkt besluttes i enighed mellem kommunen, arbejdsgiver og den sygemeldte. Hvis der ikke er enighed, skal kommunen dog træffe beslutning om delvis sygemelding, hvis den på baggrund af lægelige udtalelser vurderer, at gradvis tilbagevenden burde være en mulighed. Kommunen kan ikke delvis raskmelde en sygemeldt med henblik på gradvis tilbagevenden til en helt ny stilling. Hverken arbejdsgiver eller medarbejder har altså pligt til at acceptere en væsentlig stillingsændring. Det vil kræve enighed. På trods af den delvise raskmelding, er det arbejdsgiverens beslutning, om han accepterer at tage den sygemeldte tilbage på deltid. Refusion ved deltids sygdom Hvis virksomheden vælger at tage en delvis raskmeldt medarbejder tilbage på deltid, modtager den refusion for det antal timer, medarbejderen er sygemeldt. Vælger virksomheden ikke at tage den delvist raskmeldte medarbejder tilbage på deltid, har den ret til fuld refusion. Kommunen skal kontakte arbejdsgiveren Side 5/23

6 I forbindelse med at kommunen afholder den første samtale med den sygemeldte medarbejder, skal den kontakte arbejdsgiveren og indgå i dialog om virksomhedens mulighed for, at den sygemeldte helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. 6. Beskæftigelseskrav En betingelse for at få udbetalt sygedagpenge er, at lovens beskæftigelseskrav er opfyldt ved sygdommens indtræden. Beskæftigelseskravene overfor henholdsvis arbejdsgiver og kommune er forskellige. Beskæftigelseskrav over for arbejdsgiver Arbejdsgiveren skal kun betale sygedagpenge, hvis medarbejderen både har været ansat hos arbejdsgiveren uafbrudt de seneste 8 uger før fraværet og har været beskæftiget i mindst 74 timer i denne periode. Alle faktiske arbejdstimer tæller med, dvs. også overarbejde. Hvis medarbejderen tidligere har været ansat hos samme arbejdsgiver, har han dog ret til sygedagpenge, hvis han har haft 74 timers arbejde indenfor de seneste 8 uger, uanset at der ikke er tale om uafbrudt beskæftigelse i de 8 uger. Denne regel har oftest betydning for løsarbejdere og vikarer. For arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom, har beskæftigelseskravet den betydning, at hvis medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet på 8 uger og 74 timer, får arbejdsgiveren refusion fra 1. sygedag, hvis beskæftigelseskravet overfor kommunen er opfyldt, jf. nedenfor. Beskæftigelseskrav over for kommunen Kommunen skal kun betale sygedagpenge, hvis medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, hvilket kræver, at medarbejderen har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og har været beskæftiget i mindst 120 timer i denne periode - eventuelt hos flere arbejdsgivere. Ved opgørelsen af 13 ugers kravet medregnes blandt andet perioder med dagpenge fra A-kassen, syge- og barselsdagpenge og ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der er også ret til sygedagpenge fra kommunen, selvom ovenstående beskæftigelseskrav ikke er opfyldt, hvis den sygemeldte inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er elev i lønnet praktik, eller er ansat i fleksjob. En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom, får ingen refusion, hvis medarbejderen ikke opfylder én af ovenstående betingelser på første sygedag. Det kan f.eks. ske, hvis en nyansat tidligere har været på kontanthjælp, eller hvis en nyansat har holdt blot en enkelt selvbetalt fridag mellem Side 6/23

7 to ansættelsesforhold, hvor vedkommende ikke var omfattet af arbejdsløshedslovgivningen, ikke holdt ferie med feriegodtgørelse eller på anden måde var tilknyttet arbejdsmarkedet. Personer i fleksjob skal ikke opfylde det almindelige beskæftigelseskrav overfor kommunen (120 timer på 13 uger) for at være dagpengeberettiget. Der gælder heller ingen 30-dages arbejdsgiverperiode ved fleksjob. Det betyder, at arbejdsgiveren, der betaler fuld løn under sygdom, er berettiget til refusion fra 1. fraværsdag, selvom beskæftigelseskravet ikke er opfyldt. Hvis personen i fleksjob ikke har krav på løn under sygdom, men derimod sygedagpenge, er det kommunen og ikke arbejdsgiver, der har dagpengeforpligtelsen. Beskæftigelseskravet over for kommunen udvides til 26 uger og 240 timer med virkning fra den 2. juli Aktuel beskæftigelse Retten til at modtage sygedagpenge fra arbejdsgiveren forudsætter desuden, at medarbejderen var i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden. Denne betingelse har ofte betydning for vikarbureauansatte vikarer og andre løsarbejdere, når de er ansat på sådanne vilkår, at de kun anses for ansat de dage, hvor de er tilbudt arbejde. Der er tale om aktuel beskæftigelse, hvis løsarbejderen er mødt på arbejde og må gå hjem på grund af sygdom i løbet af arbejdsdagen. Kravet er også opfyldt, hvis løsarbejderen var på arbejde dagen før sygdommens indtræden og skulle have været på arbejde den dag, sygdommen indtræder. Er medarbejderen ikke i beskæftigelse ved sygdommens indtræden, er det uden betydning, om der er aftalt yderligere beskæftigelse. 1 Eksempel Arbejdsgiveren har aftalt med en vikar, at han skal arbejde i tre 1- dags vikariater henholdsvis mandag, tirsdag og fredag. Vikaren sygemelder sig tirsdag morgen før arbejdstids begyndelse og er syg i 8 dage. Han opfylder kravet om aktuel beskæftigelse, fordi han var på arbejde om mandagen og skulle på arbejde om tirsdagen. Eksempel Arbejdsgiver har aftalt med vikaren, at han skal arbejde i et 1-dags vikariat om onsdagen. Vikaren møder på arbejde onsdag, men sygemelder sig efter en times arbejde. Han er syg til og med fredag. Han opfylder kravet om aktuel beskæftigelse, fordi han mødte på arbejde. Der er dog først krav på dagpenge fra 1. hele fraværsdag, dvs. torsdag. Eksempel Arbejdsgiver har aftalt med vikaren, at han skal arbejde den 28. august, den 31. august og 1. september. Vikaren bliver syg i perioden 29. august til 8. september. Arbejdsgiver har ikke pligt til at 1 Jf. D Side 7/23

8 betale dagpenge under denne sygeperiode, fordi vikaren ikke var i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden den 29. august. Det er uden betydning, at der også var aftalt arbejde den 31. august og 1. september. 8. Rettidig sygemelding Retten til dagpenge er betinget af, at sygdommen anmeldes rettidigt, dvs. at medarbejderen sygemelder sig overfor arbejdsgiveren indenfor den gældende frist. De fleste virksomheder har fastsat regler for, hvornår og hvordan medarbejderen skal sygemelde sig. Det er vigtigt, at sådanne regler håndhæves. Hvis arbejdsgiver ikke har fastsat regler for anmeldelse af sygdom, skal anmeldelse ske telefonisk senest 2 timer efter, at medarbejderen skulle være mødt på arbejde. Hvis sygdommen anmeldes for sent, bortfalder dagpengene til og med anmeldelsesdagen, med mindre der foreligger særlige og undskyldende omstændigheder. Det vil sige, at medarbejderen først har krav på dagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. hele fraværsdag efter sygemeldingen og derefter i resten af arbejdsgiverperioden, der stadig regnes fra 1. fraværsdag. En fyldestgørende begrundelse for forsinkelse kan for eksempel være akut hospitalsindlæggelse eller svær psykisk sygdom. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger en fyldestgørende begrundelse. Arbejdsgiveren fritages kun for betalingen af dagpenge, hvis han hurtigst muligt gør indsigelse mod en for sen sygemelding. Indsigelse bør af bevismæssige grunde ske skriftligt, og det skal præciseres, at fristoverskridelsen betyder, at arbejdsgiveren ikke betaler dagpenge før dagen efter, at sygemeldingen skete. 9. Dokumentation af sygdommen Arbejdsgiveren kan forlange, at medarbejderen inden for en rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom ved en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) og/eller en lægeerklæring. Det anbefales af bevismæssige grunde at fremsætte kravet om dokumentation skriftligt. Dansk Erhverv har udarbejdet en række standardbreve vedrørende de forskellige former for dokumentation. Du kan rekvirere disse standardbreve hos vores Hotline på Tro- og loveerklæring Tro- og loveerklæringen indeholder en skriftlig bekræftelse på, at fraværet skyldes sygdom. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at have en tro- og loveerklæring i hænde på 2. fraværsdag. Sønog helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end to arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at medarbejderen afleverer tro- og loveerklæringen den dag, hvor arbejdet genoptages. Side 8/23

9 Afleveres tro- og loveerklæringen for sent, bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor erklæringen skulle have været arbejdsgiver i hænde, til og med den dag, hvor arbejdsgiveren rent faktisk modtager erklæringen. Det gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at medarbejderen har overskredet fristen. Bortfald af dagpengeretten forudsætter, at arbejdsgiveren senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiver i hænde, gør indsigelse over for medarbejderen mod at tro- og loveerklæringen er forsinket. Ved arbejdsdag forstås mandag til fredag. Lørdage og søndage tæller kun med, hvis arbejdsgiverens personaleadministration arbejder disse dage. Indsigelsen bør af bevismæssige grunde ske skriftligt og skal præcisere, at fristoverskridelsen bevirker, at arbejdsgiver ikke betaler sygedagpenge før dagen efter modtagelsen af dokumentationen. Mulighedserklæring Mulighedserklæringen sætter fokus på medarbejderens muligheder for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen. Erklæringen forudsættes blandt andet anvendt, hvor medarbejderen og arbejdsgiveren er i tvivl om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen kan klare. Du finder en digital mulighedserklæring på Mulighedserklæringen kan forlanges ved kortvarig, gentaget og langvarigt sygdom og betales af arbejdsgiver. Mulighedserklæringen består af to dele, hvoraf første del udfyldes af arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab på baggrund af en samtale. Her beskrives funktionsnedsættelsen, de påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer, som arbejdsgiver og medarbejder har aftalt. Det kan f.eks. være, at arbejdsgiver og lønmodtager aftaler en tilpasning af arbejdet, omplacering, ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk træning, osv. Lægen udfylder den anden del på baggrund af en samtale med den sygemeldte. Lægen skal vurdere, om arbejdsgiverens og medarbejderens beskrivelse af funktionsnedsættelsen og arbejdsmulighederne er forsvarlige i forhold til helbredet. Lægen skal desuden komme med eventuelle egne forslag til skåneinitiativer og et skøn over, hvor længe arbejdet skal tilpasses, eller hvor længe helt eller delvist fravær anses for påkrævet. Lægen skal også vurdere, om nogen af de skåneinitiativer mv., som arbejdsgiver og medarbejder har aftalt, er unødvendige. Med andre ord skal lægen vurdere, om arbejdsgiver og medarbejder har været for forsigtige i deres skøn over, hvad medarbejderen kan klare trods sygdommen. Arbejdsgiveren kan ifølge loven forlange mulighedserklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt under medarbejderens sygeforløb. Det kan også ske i tilknytning til et forløb med gen- Side 9/23

10 tagne sygemeldinger, hvor erklæringen kan forlanges på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke aktuelt er syg. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, om virksomheden er omfattet af en overenskomst, der indeholder andre regler omkring lægeattester end sygedagpengeloven. I bekræftende fald skal sådanne regler fortsat overholdes. F.eks. fremgår det af Landsoverenskomsten for kontor og lager og Landsoverenskomsten for butik begge indgået mellem Dansk Erhverv og HK, at en lægeattest først kan kræves ved sygdom af over 3 dages varighed, dog kan der også kræves en lægeattest ved hyppigt, kortvarigt fravær på 1 eller 2 dage. Arbejdsgiveren skal indkalde medarbejderen til en samtale om første del af erklæringen. Medarbejderen skal have et rimeligt varsel, f.eks. et par dage. Dags varsel kan efter omstændighederne også være rimeligt. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen indenfor normal arbejdstid. Hvis medarbejderen ikke kan møde op til samtalen på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Samtalen omkring mulighedserklæringen kan eventuelt afholdes samtidig med den sygefraværssamtale, som arbejdsgiveren skal afholde med medarbejderen inden udgangen af den 4. fraværsuge, jf. afsnit 23. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være ham i hænde. Hvis medarbejderen uden rimelig grund nægter at deltage i samtalen eller kommer for sent med mulighedserklæringen, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren fra den dag, hvor medarbejderen eller lægeerklæringen udebliver, til og med den dag, hvor medarbejderen henholdsvis deltager i samtalen eller afleverer lægeerklæringen. Medmindre der foreligger undskyldende omstændigheder, må det antages, at arbejdsgiveren også efter omstændighederne er berettiget til at foretage et fradrag i funktionærens løn, hvis medarbejderen udebliver fra samtalen eller ikke afleverer erklæringen inden for fristen. Et fradrag vil maksimalt kunne ske, indtil medarbejderen deltager i samtalen eller afleverer erklæringen. På grund af den sparsomme praksis anbefales det, at arbejdsgiveren på forhånd orienterer medarbejderen om denne konsekvens, f.eks. i kontrakten eller det brev, hvor der anmodes om lægeerklæringen. En undskyldende omstændighed kan f.eks. være, at medarbejderen ikke kan få en tid hos lægen inden for den frist, som arbejdsgiveren har fastsat. Varighedserklæring Arbejdsgiveren kan stadig indhente en såkaldt varighedserklæring efter funktionærlovens 5, stk. 4. Arbejdsgiveren kan anmode om varighedserklæringen efter 14 dages sygdom og afgør, om varighedserklæringen skal udstedes af funktionærens egen læge eller en specialist, som funktionæren vælger. Friattest Virksomheden kan også bede om en såkaldt friattest. Det er en langt simplere lægeerklæring, hvor lægen i brevform bekræfter, at medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Der har si- Side 10/23

11 den indførelsen af mulighedserklæringen været visse problemer med at få lægerne til at udstede friattester, men vi hører, at problemet er blevet mindre. Det synes at gå mere gnidningsfrit at få en friattest, hvis virksomheden sender en skriftlig anmodning til medarbejderen, når den ønsker en friattest. Vi anbefaler, at det fremgår af brevet, at virksomheden ønsker lægens stillingtagen til, om medarbejderen er helt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og i bekræftende fald hvor længe. Det kan også være relevant at bede lægen oplyse, om sygdommen er graviditetsbetinget. Dansk Erhverv har udarbejdet et standardbrev, som kan anvendes, når virksomheden anmoder om en friattest. Det kan rekvireres hos vores Hotline på Ansættelsesretlige konsekvenser Hvis medarbejderen uden rimelig grund sygemelder sig for sent eller undlader at aflevere en lægeerklæring inden for fristen, kan det udgøre en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der efter omstændighederne kan berettige til en opsigelse eller bortvisning. Det samme gælder, hvis medarbejderen uden rimelig grund udebliver fra en samtale om mulighedserklæringen. Alt efter sagens konkrete forhold vil det oftest være en forudsætning, at medarbejderen på forhånd er blevet advaret om denne konsekvens. En advarsel kan f.eks. gives samtidig med, at arbejdsgiveren beder om lægeerklæringen, og/eller når der rykkes for lægeerklæringen. Hvis medarbejderen udebliver gennem længere tid, og arbejdsgiver slet ikke hører fra vedkommende, kan der efter en konkret vurdering være mulighed for bortvisning uden advarsel. Det anbefales at søge rådgivning forud for en opsigelse eller bortvisning. Hvis medarbejderen har gjort alle rimelige bestræbelser for rettidigt at skaffe den type lægeerklæring, som virksomheden har bedt om, vil det ofte ikke kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis f.eks. ventetid hos lægen bevirker, at fristen ikke overholdes. Medarbejderen er selvfølgelig forpligtet til at holde virksomheden underrettet, hvis fristen ikke kan overholdes. 10. Bortfald af sygedagpenge Nedenfor under afsnit omtales nogle særlige tilfælde, hvor dagpengeretten kan bortfalde. Nægtelse af at modtage behandling eller genoptræning Forhalelse af helbredelse Selvforskyldt sygdom Fortielse af sygdom af væsentlig betydning Manglende deltagelse i kommunens opfølgning Fleksjob og førtidspension Varighedsbegrænsning Side 11/23

12 11. Nægtelse af at modtage behandling eller genoptræning Retten til dagpenge fra både arbejdsgiver og kommunen bortfalder, så længe den sygemeldte på trods af lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på et sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling, eller så længe den sygemeldte mod lægens eller kommunens opfordring nægter at deltage i hensigtsmæssige optræning for at genvinde arbejdsevnen. F.eks. hvis medarbejderen udskyder en nødvendig operation på grund af ferie. Retten til dagpenge bortfalder kun, så længe medarbejderen ikke medvirker i behandling eller genoptræning. Kommunens kan kun stoppe dagpengebetalingen, hvis den har orienteret medarbejderen om de dagpengemæssige konsekvenser af at nægte behandling eller genoptræning. Kommunen skal samtidig orientere om fortrydelsesretten. Dagpengene genoptages kun, hvis den nødvendige behandling eller genoptræning genoptages senest 4 uger efter, at kommunen har underrettet medarbejderen om bortfaldet af dagpengeretten. Kommunen skal informere arbejdsgiveren, når der tages skridt til at standse refusionen, fordi medarbejderen nægter at modtage nødvendig behandling eller genoptræning. Det giver arbejdsgiveren mulighed for at give medarbejderen et pålæg om straks at modtage behandling mv., således at perioden uden refusion bliver så kort som mulig. Fra den 5. marts 2012 kan refusionen kun genoptages én gang pr. sygeforløb. 12. Forhalelse af helbredelse Dagpengeretten bortfalder også i forhold til både arbejdsgiver og kommune, hvis medarbejderen på anden måde forsinker helbredelsen, f.eks. ved at spille fodbold med en knæskade på trods af lægens anbefalinger. I denne situation bortfalder dagpengeretten for resten af fraværsperioden. 13. Selvforskyldt sygdom Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder ved selvforskyldt sygdom. Dagpenge udbetales i stedet af kommunen, hvis betingelserne er opfyldt. Typiske eksempler på selvforskyldt sygdom er skader sket ved ulovlige handlinger, f.eks. skader som følge af kørsel med defekt køretøj, kørsel uden kørekort og spirituskørsel. Ved sportsskader er der derimod som klart udgangspunkt ret til sygedagpenge. Det gælder også ved mere ekstreme sportsarter, medmindre man har dyrket sin sport på et niveau, der lå udenfor for ens træningstilstand, hvis man overtrådt sikkerhedsforskrifterne el. lign. Side 12/23

13 14. Fortielse af sygdom Hvis medarbejderen ved ansættelsen har fortiet en sygdom, som han vidste eller burde vide var væsentlig for arbejdets udførelse, har arbejdsgiver ingen dagpengeforpligtelse under den pågældende sygdom. Det samme gælder, hvis medarbejderen under ansættelsen undlader at oplyse om en sygdom, der ville have berettiget arbejdsgiver til en 56-aftale og dermed refusion fra 1. fraværsdag, jf. afsnit 21. Dagpenge udbetales i stedet af kommunen, hvis betingelserne er opfyldt. Arbejdsgiveren skal dog reagere og indgå en 56-aftale, hvor det er muligt. Ellers bortfalder dagpengeretten næppe fremadrettet. 15. Manglende deltagelse i kommunens opfølgning Dagpengene, og dermed arbejdsgivers refusion, kan også bortfalde, hvis medarbejderen undlader at deltage i kommunens opfølgning. Det gælder for eksempel, hvis medarbejderen uden rimelig grund undlader at returnere kommunens oplysningsskema rettidigt, udebliver fra opfølgningssamtaler med kommunens sagsbehandler, undlader at fremskaffe ønskede lægeerklæringer, eller udebliver fra arbejdsprøvning. Som led i kommunens opfølgning skal medarbejderen udfylde et oplysningsskema. Kommunen vil typisk sende skemaet til medarbejderen kort tid efter, at arbejdsgiver har anmeldt sygdommen overfor kommunen. Skemaet skal udfyldes og returneres til kommunen indenfor en 8 dages frist regnet fra kommunens afsendelse af brevet. Overholdes fristen ikke, mistes dagpengeretten og dermed refusionen fra 9. dagen. Det er en forudsætning for bortfald af dagpengeretten og refusionen, at kommunen forinden har orienteret medarbejderen om, at dagpengene bortfalder fra det tidspunkt, hvor medarbejderen uden rimelig grund har undladt at deltage i kommunens opfølgning. Retten til sygedagpenge og dermed refusionen mistes kun, så længe medarbejderen ikke deltager. Dvs. at refusionen genoptages, hvis sygemeldte med forsinkelse får indsendt oplysningsskemaet, tilbyder at deltage i et møde med kommunen, osv. Udbetalingen genoptages fra dagen efter det tidspunkt, hvor den sygemeldte oplyser, at han vil deltage i kommunens opfølgning. Dog gælder der en 4 ugers grænse, således at refusionen ophører endeligt, hvis deltagelse i opfølgningen ikke genoptages senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet af dagpengeretten. Side 13/23

14 Når kommunen meddeler den sygemeldte, at dagpengeretten er bortfaldet, skal den samtidig oplyse om, at dagpengeretten kan genopstå, hvis sygemeldte vælger at deltage i opfølgningen inden for 4 ugers fristen. Kommunen skal informere arbejdsgiveren, når der tages skridt til at standse refusionen, fordi medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgning. Det giver arbejdsgiveren mulighed for at give medarbejderen et pålæg om straks at deltage, således at perioden uden refusion bliver så kort som mulig, og således at deltagelse i opfølgningen sker inden for 4 ugers grænsen. Fra den 5. marts 2012 kan refusionen kun genoptages én gang pr. sygeforløb. Ansættelsesretlige konsekvenser Dansk Erhverv vurderer, at hvis medarbejderen er skyld i, at arbejdsgiveren mister refusionen, fordi medarbejderen ikke har deltaget i kommunens opfølgningsarbejde, kan der efter omstændighederne ske modregning i lønnen svarende til den mistede refusion, opsigelse eller bortvisning. Retspraksis er stadig sparsom, hvorfor det anbefales arbejdsgiveren at sikre sig, at det på forhånd har stået medarbejderen klart, at manglende deltagelse har stor økonomisk betydning for arbejdsgiver, og at konsekvensen kan være modregning i lønnen og i værste fald opsigelse eller bortvisning. En opsigelse eller bortvisning kræver altid en konkret vurdering af omstændighederne, hvorfor det anbefales at søge rådgivning. En enkelt byretsdom nægter arbejdsgiveren adgang til modregning. Dansk Erhverv ankede sagen til landsretten, men HK valgte at trække sagen kort før domsforhandlingen, og virksomheden fik tilbagebetalt det beløb, som den var blevet dømt til at betale ved byretten. Vi tager derfor forbehold for, at vi endnu ikke har praksis fra landsretterne eller Højesteret, men HK har i hvert fald i den konkrete sag vurderet, at der var stor risiko for, at HK ville tabe sagen. Brev til den sygemeldte vedrørende deltagelse i kommunens opfølgning På baggrund af ovenstående kan man i tilfælde af langtidssygdom overveje at sende den sygemeldte et brev, hvori vigtigheden af at deltage i kommunens opfølgningsarbejde gøres klar, og hvor det præciseres, at det kan medføre tilbageholdelse af løn svarende til den mistede refusion, hvis medarbejderen ikke deltager. Dansk Erhverv har udarbejdet forslag til et sådant brev, der er vedhæftet denne vejledning. Brevet vil med fordel kunne sendes, når sygdommen anmeldes over for kommunen, og bør sendes som både anbefalet og almindeligt brev eller med afleveringsattest, eller på anden måde der sikrer arbejdsgiveren bevis for, at medarbejderen har modtaget brevet. 16. Førtidspension og fleksjob Hvis det viser sig, at medarbejderen er så syg, at vedkommende ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan kommunen tilkende førtidspension. Sker det, mister virksomheden refusion Side 14/23

15 af dagpenge. I stedet udbetales førtidspensionen til medarbejderen, også selvom vedkommende stadig modtager fuld løn fra virksomheden. Virksomheden kan ikke standse lønudbetalingen til en funktionær før udløbet af et opsigelsesvarsel, selvom der er tilkendt og udbetales førtidspension. 2 Dagpengeretten og dermed refusionen bortfalder også, når en medarbejder indstilles til fleksjob. 3 Kommunen skal informere arbejdsgiveren, hvis der iværksættes f.eks. arbejdsprøvning eller anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter imidlertid den sygemeldtes samtykke, hvorfor det ved langtidssygdom anbefales, at arbejdsgiveren holder tæt kontakt til kommunen, således at han i god tid kan tage stilling til en eventuel opsigelse. 17. Tidsbegrænsning Som udgangspunkt ophører betalingen af dagpenge, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. Dagpengeretten kan dog forlænges i særlige situationer, f.eks. hvis der er påbegyndt sag om førtidspension, hvis det er nødvendigt for at gennemføre arbejdsprøvning, hvis der er rejst en arbejdsskadessag, osv. Der gælder en særlig varighedsbegrænsning for førtidspensionister, personer, der opfylder betingelserne for at modtage førtidspension, og personer, der har nået folkepensionsalderen (pt. 65 år). Dagpengeretten for denne gruppe ophører, når der var udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. 18. Beregning af sygedagpenge Hvis arbejdstiden er kendt Hvis arbejdstiden er kendt, foretages beregningen af sygedagpenge på grundlag af antal mistede timer og den aktuelle timeløn, begrænset af den maksimale dagpengesats pr. time på pt. 106,49 kr. I timelønnen indgår grundløn og sædvanlige tillæg, men ikke pensionsbidrag. Den aktuelle timeløn fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget på 8 %. Overstiger timelønnen herefter den maksimale dagpengesats på p.t. 106,49 kr., reduceres lønmodtagerens krav til 106,49 kr. pr. time. 2 Jf. UfR /3H. 3 Jf. D Side 15/23

16 Er den aktuelle timeløn fratrukket arbejdsmarkedsbidrag mindre end den maksimale dagpengesats, anvendes timelønnen i stedet. Eksempel En medarbejder er syg en dag, hvor arbejdstiden var fastsat til 7 timer. Der er aftalt en timeløn på 125,00 kr. Efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på 8 % er timelønnen større end dagpengemaksimum. Sygedagpengene udgør derfor 7 x 106,49 kr. Eksempel Medarbejderen er syg en dag, hvor arbejdstiden var fastsat til 9 timer. Der er aftalt en timeløn på 95,00 kr. Efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på 8 % udgør timelønnen 87,40 kr. og er dermed mindre end dagpengemaksimum. Sygedagpengene udgør derfor 9 x 87,40 kr. I arbejdsgiverperioden på 30 dage er der ingen begrænsning i timetallet. Hvis der var planlagt en ugentlig arbejdstid på f.eks. 42 timer, skal medarbejderen have sygedagpenge for 42 timer. Det betyder, at arbejdsgiverens betaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden kan overstige det ugentlige maksimum på 3.940,00 kr. Kommunens pligt til at betale sygedagpenge er derimod begrænset til det ugentlige maksimum, hvilket også har betydning for refusionen. Eksempel En funktionær med en 40 timers arbejdsuge er syg i 6 uger. Arbejdsgiveren betaler fuld løn for 40 timer, men får kun refusion for 37 timer efter arbejdsgiverperioden. Arbejdstiden er ikke fastlagt på forhånd Hvis en medarbejder er syg i en periode, hvor arbejdstiden ikke er fastlagt på forhånd, eller hvor timelønnen varierer, beregnes dagpengene på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timeløn i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Med mindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages uge med lige store andele pr. dag. Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timeløn inden for de sidste 13 uger før sygdommen. Hvis der indenfor 4/13-ugers perioden forekommer perioder, hvor lønmodtageren ikke fysisk arbejder, holdes disse perioder udenfor beregningen, således at beregningen sker på grundlag af en kortere periode end 4 eller 13 uger. Det gælder f.eks., hvis lønmodtageren har holdt en uges ferie. Side 16/23

17 Arbejdstiden er ikke fastlagt på forhånd, og tidligere arbejdstid er ukendt Hvis medarbejderen er syg i en periode, hvor arbejdstiden ikke er fastlagt på forhånd, og hvor den forudgående arbejdstid er ukendt, benytter man en særlig timesats til at omregne timerne med (2012: 183,57 kr. for mænd og 165,77 kr. for kvinder). Den samlede løn i en 4-ugers periode divideres med ovennævnte timesats. Det beløb, man herved kommer frem til, divideres med 4. Herefter har man det gennemsnitlige ugentlige timetal, der som udgangspunkt skal fordeles over en 5-dages uge med lige stort timeantal pr. dag (med mindre andet er oplyst). Dagpengene beregnes herefter ved at gange de gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. dag med den maksimale dagpengesats, der p.t. udgør 106,49 kr. Turnus, holddrift og weekendarbejde Der gælder særlige regler for beregning af dagpenge ved turnus, holddrift og weekendarbejde. Yderligere information herom kan fås ved henvendelse til Dansk Erhverv. Flere arbejdsgivere Hvis en lønmodtager samtidigt har flere jobs og sygemeldes i forhold til samtlige arbejdsgivere, har den pågældende i arbejdsgiverperioden ret til at få sygedagpenge fra hver arbejdsgiver beregnet på grundlag af de mistede timer. 19. Refusion En arbejdsgiver, der helt eller delvist betaler løn under sygdom, indtræder i medarbejderens ret til dagpenge fra lønmodtagerens opholdskommune. Arbejdsgiveren har altså krav på det beløb, som medarbejderen ville have fået fra kommunen, hvis der ikke var udbetalt løn. Arbejdsgiveren kan aldrig få en bedre retsstilling end medarbejderen. Hvis medarbejderen ikke opfylder betingelserne for at opnå sygedagpenge fra kommunen, har arbejdsgiveren heller ikke ret til refusion. Betingelserne er gennemgået ovenfor. Kommunen skal informere arbejdsgiveren, når der tages skridt til at standse refusionen, fordi medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgning, eller fordi medarbejderen nægter at modtage nødvendig behandling eller genoptræning. Det giver arbejdsgiveren mulighed for f.eks. at give medarbejderen et pålæg om straks at deltage, således at perioden uden refusion bliver så kort som mulig. Læs mere under afsnit 11 og 15. Som udgangspunkt har arbejdsgiver først krav på refusion efter arbejdsgiverperioden på 30 dage. Ved graviditetsbetinget sygdom og fleksjob er der dog refusion fra 1. sygedag. Se desuden afsnit om 56-aftaler og forsikring for mindre arbejdsgivere, der giver ret til refusion fra henholdsvis 1. og 2. sygedag. Side 17/23

18 Desuden har arbejdsgiveren ret til refusion fra 1. hele fraværsdag, hvis medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren, men opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen. Se nærmere under afsnit 6. Om refusion ved deltids sygdom, se afsnit 5. Hvis medarbejderen ved sin sygemelding er ansat hos flere arbejdsgivere, deles refusionen i forhold til det faktiske timeantal, som medarbejderen skulle have haft under sygdommen hos de respektive arbejdsgivere. 20. Frister for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion Anmeldelse af sygefravær overfor kommunen og ansøgning om refusion af dagpenge skal ske inden for nogle nærmere fastsatte frister. Der gives kun dispensation fra reglerne i meget begrænset omfang, hvorfor det er vigtigt, at fristerne overholdes. 4 Virksomheden skal anmelde sygdommen over for kommunen senest 5 uger efter 1. fraværsdag. Overholdes fristen ikke, kan arbejdsgiveren først få refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet bliver anmeldt. Anmeldelsesfristen blev udvidet fra 4 uger til 5 uger dem 2. april Ændringen har virkning for sygefravær, hvor 1. fraværsdag er den 2. april 2012 eller senere. Hvis medarbejderens sygefravær er rettidigt anmeldt indenfor 5 ugers fristen, kan der ydes refusion i op til 3 måneder forud for anmodningen om refusion. Fra den 1. september 2011 er det obligatorisk for alle virksomheder at benytte den digitale løsning, NemRefusion, når de skal anmelde sygdom til kommunen og anmode om refusion. Indberetning sker via Virk.dk. Det kræver en digital signatur, som kan bestilles via Virk.dk. Du kan læse med om NemRefusion på NemRefusion.dk, hvor der også findes diverse vejledninger. En af fordelene ved NemRefusion er, at virksomheden slipper for at indhente medarbejderens underskrift, når der anmodes om refusion. Sygefraværet anses for anmeldt, og anmodning om refusion anses som indgivet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har signeret indberetningen til NemRefusion. Hvis 1. fraværsdag var en onsdag, er 30 dages fristen overholdt, hvis anmeldelsen signeres om onsdagen 5 uger senere kl Anmeldelsen skal altså ikke ske indenfor kommunens åbningstider. Arbejdsgiveren skal også anmelde fraværet, når medarbejderen har krav på sygedagpenge fra kommunen Virksomheden skal nu også starte sagen op, når medarbejderen skal have sygedagpenge fra kommunen. Virksomheden skal således anmelde sygdommen overfor kommunen via NemRefusi- 4 Jf. D-23-03, D-4-04, D og D Side 18/23

19 on. Reglerne herom trådte i kraft den 2. april 2012 og gælder for sygefravær, hvor 1. fraværsdag er den 2. april 2012 eller senere. Fristen er 8 dage fra udløbet af arbejdsgiverperioden, hvis virksomheden har betalt sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, og fraværet strækker sig udover arbejdsgiverperioden. Fristen er 14 dage fra første fraværsdag, hvis det er en medarbejder, der ikke har haft krav på betaling fra virksomheden i arbejdsgiverperioden og derfor skal have sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Anmeldesen skal ske, selvom medarbejderen når at blive rask i løbet af de 14 dage. Når virksomheden har anmeldt fraværet, sørger NemRefusion automatisk for, at der bliver sendt et underretningsbrev til medarbejderen. Herefter har medarbejderen en frist på 8 dage til at søge om sygedagpengene. Overholder medarbejderen ikke 8 dages fristen, kan vedkommende miste retten til sygedagpenge. Hvis der ikke kommer et underretningsbrev, skal medarbejderen selv sørge for at anmelde sygefraværet til kommunen senest 3 uger fra første fraværsdag eller fra den dag, hvor virksomheden ikke længere betaler løn eller sygedagpenge aftale ved kronisk sygdom Hvis en arbejdsgiver har ansat en medarbejder, der har en væsentlig forøget sygdomsrisiko på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, kan arbejdsgiveren og lønmodtageren indgå en såkaldt 56-aftale, der bevirker, at arbejdsgiveren får refusion fra 1. hele fraværsdag, når fraværet skyldes den lidelse, aftalen omfatter. Aftalen gælder i 2 år ad gangen. En 56-aftale kan indgås, hvis medarbejderens sygdom skønnes at medføre 10 eller flere sygedage pr. år. Desuden kan der indgås en 56-aftale i forbindelse med indlæggelser og behandlinger, når medarbejderen skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus el. lign., og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller når arbejdsgiveren allerede har betalt dagpenge eller løn i to uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder, før indlæggelsen eller påbegyndelsen af behandlingerne. Kravet om mindst 4 timers sygefravær pr. uge omtalt under afsnit 5 om deltids sygemeldinger gælder også ved 56-aftaler. Under de første 30 dages sygdom, ydes der kun refusion, hvis medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren. I denne periode er det ikke nødvendigt, at beskæftigelseskravet over for kommunen (120 timer på 13 uger) er opfyldt. Derimod kræver refusion udover de første 30 dage, at beskæftigelseskravet over for kommunen er opfyldt. Side 19/23

20 Aftalen skal indgås på en særlig blanket, DP211, der udleveres af kommunen eller hentes på Aftalen forudsætter lægelig dokumentation og skal godkendes af lønmodtagerens bopælskommune. Lægeerklæringer betales af kommunen. Den 5. marts 2012 er der indført en tilsvarende aftalemulighed for selvstændige erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring for egen sygdom. Aftalen dækker de første 14 dages sygdom, som den selvstændige selv skal dække, hvis han ikke har tegnet forsikring. 22. Forsikringsordning for mindre arbejdsgivere Mindre arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion af dagpenge fra 2. hele fraværsdag. I forhold til medarbejdere, der kun har krav på sygedagpenge og ikke fuld løn skal arbejdsgiveren stadig betale dagpengene og derfor anmode kommunen om refusion fra 2. hele fraværsdag. I 2012 udgør præmien 0,76 % af den årlige lønsum. Præmien er fradragsberettiget. Betingelsen for optagelse i forsikringsordningen i 2012 er, at lønsummen i 2011 ikke oversteg kr. Udelukkelse fra forsikringsordningen i 2012 sker, når lønsummen for 2011 oversteg kr. Lønsummer og præmien reguleres hvert år. Alle ansatte er omfattet af forsikringsordningen. Beskæftigelseskravet overfor kommunen (120 timer på 13 uger) kræves ikke opfyldt. Optagelse i forsikringsordningen sker ved tilmelding til Økonomistyrelsens AdministrationsCenter. Tilmeldingsblanketten kan udleveres af kommunen eller hentes på 23. Sygefraværssamtaler Virksomheden skal indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale, der skal afholdes senest 4 uger efter første sygedag. Formålet med samtalen er, at virksomheden og medarbejderen skal arbejde sammen om at få medarbejderen tilbage på arbejde så hurtigt, som sygdommen tillader det. Samtalen handler om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, om der er mulighed for gradvis tilbagevenden, og om der i en perioden skal tages specielle skånehensyn, f.eks. ændrede arbejdsopgaver, hjemmearbejde, osv. Medarbejderen har ifølge retspraksis pligt til at oplyse, hvis vedkommende kan udføre dele af sit arbejde trods sygdommen. Side 20/23

I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på www.ast.dk.

I noterne er der blandt andet henvist til Ankestyrelsens praksis, der kan hentes på www.ast.dk. Orientering 18. juni 2014 Vejledning om sygedagpenge og refusion Dansk Erhverv har udarbejdet denne vejledning, der giver et overblik over reglerne om sygedagpenge og arbejdsgivers ret til refusion, herunder

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

refusion af sygedagpenge

refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM... refusion af sygedagpenge SIDE 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskravet over for kommunen 3 2.2 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Refusion af sygedagpenge for funktionærer

Refusion af sygedagpenge for funktionærer Gode råd om Refusion af sygedagpenge for funktionærer Hvis du håndterer refusionsreglerne på sygedagpengeområdet korrekt, kan din virksomhed spare mange penge! Udgivet af Dansk Handel & Service Refusion

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Sygdom i malerfaget

Danske Malermestre. Værd at vide om... Sygdom i malerfaget Danske Malermestre Værd at vide om... Sygdom i malerfaget 2 Sygdom i malerfaget Af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres og eftergøres af medlemmer af Danske

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Kommunernes Sygedagpengesystem

Kommunernes Sygedagpengesystem Kommunernes Sygedagpengesystem Regelkortlægning Forkortelser YC Ydelsescenter/kontor i kommunen JC Jobcenter SDP Sygedagpenge VAS Validering af atypisk sygefravær UDP Underretningsbrev OPL Oplysningsskema

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

2. Arbejdsgiverens forpligtelser

2. Arbejdsgiverens forpligtelser N O TAT Arbejdsgiverens indhentning af sygedagpengerefusioner og reaktionsmuligheder overfor lønmodtageren 1. Arbejdsgiverens ret til at modtage dagpengerefusion ved medarbejderens sygefravær Ifølge sygedagpengeloven

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge Forsikring for selvstændige erhvervsdrivende INDHOLD 1. HVEM KAN TEGNE EN FORSIKRING?...3 2. HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...4 3. HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET TIL DAGPENGE?...4 3.1.

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-05-2013 28-06-2013 79-13 5600798-12 Status: Gældende Principafgørelse sygedagpenge - for sen anmeldelse af sygefravær - selvstændig

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for private arbejdsgivere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for private arbejdsgivere Sygedagpenge - Forsikringsordning for private arbejdsgivere Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvem er omfattet af forsikringen? 3 3. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 4. Beregning

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75

Dreist Advokater CVR: 17 00 32 75 Side 2 af 5 2. ANSÆTTELSESFORHOLDETS BEGYNDELSESTIDSPUNKT OG VARIGHED 2.1. Ansættelsen sker til tiltrædelse den 2.2. Såfremt ansættelsesforholdet er midlertidigt, angives en slutdato: ARBEJDSSTED 3. 3.1.

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side l af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

2. 7 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3.

2. 7 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 257 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere,

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Tjekliste. - til lønadministration

Tjekliste. - til lønadministration Tjekliste - til lønadministration Januar 2015 Indholdsfortegnelse Forord Indhold Når man arbejder med løn- og personaleadministration, er der mange ting at være opmærksom på. Det kan være svært, at bevare

Læs mere

Medarbejder i fleksjob

Medarbejder i fleksjob Medarbejder i fleksjob Få råd og vejledning om udbetalinger fra kommunen, når en medarbejder er ansat i fleksjob Arbejdsmarkedsafdelingen FREDERICIAKOMMUNE 1 2 Denne brochure handler om, hvordan administrationen

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Gravid i malerfaget

Danske Malermestre. Værd at vide om... Gravid i malerfaget Danske Malermestre Værd at vide om... Gravid i malerfaget 2 Graviditet i malerfaget Af Mogens Berg med rettelser af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Når en medarbejder skal på barsel

Når en medarbejder skal på barsel Når en medarbejder skal på barsel Når en medarbejder skal på graviditets-, barsels- eller forældreorlov, er der en række oplysninger du som arbejdsgiver skal huske og en række oplysninger du kan give videre

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Top 17 spørgsmål der stilles kommunerne

Top 17 spørgsmål der stilles kommunerne 1 Hvad er et Underretningsbrev UDP? 2 Medarbejderen er flyttet, hvilken kommune får indberetningen. Hver gang en indberetning (anmeldelse, sygefraværssamtale eller ny refusionsanmodning) signeres, udsendes

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55

Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55 Sygedagpenge -Forsikringsordning for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1 Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring?...3 2 Hvem er omfattet af forsikringen?...3 3 Hvordan foregår tilmeldingen?...3

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Dagens program (fortsat)

Dagens program (fortsat) Dagens program Kl. 10.30-12 Højskolerne og de statslige regler Barsel - regler og rammer - Orlovstyper med og uden løn samt varighed - Varslingsfrister/orienteringsbreve, placering af orlov - Omsorgsdage

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Sygefravær Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Sygefravær 2006 Gode Råd om Sygefravær Det betaler sig at stille skarpt på medarbejderens sygefravær.

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere