Folketingsgruppen januar 2009
|
|
- Lise Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009
2 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel er tanken i de radikales grønne skattereform. Forklaringen er lige så enkel: Vi har brug for flere hænder og mere arbejdskraft, ikke mindst i den offentlige sektor, og vi har brug for mindre forurening, ikke mindst et betydeligt lavere CO2-udslip. Derfor giver det ganske enkelt ikke mening at fastholde det nuværende skattestop, hvor man fortsætter med at brandbeskatte arbejdskraft, som der er mangel på, og samtidig udhuler de grønne afgifter med seks milliarder kroner om året. Den grønne radikale skattereform har tre politiske målsætninger: Reformen skal skabe et bedre miljø. Reformen skal få flere mennesker i arbejde Reformen skal gøre det attraktivt at yde en ekstra indsats for de mennesker, der allerede er i arbejde. Samtidig arbejder reformen med to grundlæggende præmisser: Reformen skal have en afbalanceret social profil Reformen skal være økonomisk ansvarlig. Det betyder at der samlet ikke opkræves mere i skat end i dag, men at reformen er finansieret krone for krone. Dette er principperne i den radikale skattereform, som præsenteres nærmere på de kommende sider, efterfulgt af et appendiks, der gennemgår de tekniske detaljer. Det siger sig selv, at en så ambitiøs skattereform kræver en grundig politisk diskussion og en lang række beregninger, som ganske få institutioner i Danmark har mulighed for at regne igennem. Vi forbeholder os derfor ret til at blive klogere i forhold til detaljerne i forslaget. Men principperne står fast. Målsætning 1: Bedre miljø Skattestoppet har fastfrosset de grønne afgifter på 2001 niveau og har derfor siden 2002 udhulet de grønne afgifter. I 2009 udgør mistede indtægter fra grønne afgifter ca. 9 mia. kr. Samtidig er skatten på arbejdet stort set steget med lønudviklingen. Det betyder i praksis, at de borgere og virksomheder, der gør en ekstra indsats for at spare på energien og skåne miljøet, forholdsmæssigt bliver belønnet mindre i dag end for otte år siden. Ofte kan det ikke længere betale sig at investere i et bedre miljø, fordi man ikke sparer nok på sin investering. Vi ønsker at belønne alle, der gør en indsats for miljøet. Til gengæld synes vi også det er rimeligt, at man betaler noget ekstra, hvis man ikke tager hensyn. Derfor foreslår vi, at indfase de seks milliarder kroner, som regeringen har udhulet afgifterne med, og derudover forhøje de grønne afgifter med 20 pct. over en årrække, dog undtaget registreringsafgifter på køretøjer. Hver eneste krone, vi får ind i ekstra grønne afgifter, skal bruges til at nedsætte skatten på arbejde. Dermed bliver de miljøbevidste borgere belønnet. Vi foreslår af samme grund en stærk progressivitet i de grønne afgifter, så man betaler forholdsvist mindre for den første del af ens elforbrug og køb af miljøvenlige biler, mens man til gengæld betaler betydeligt mere for overforbrug, både i forhold til el og køretøjer. 1
3 Det vil samtidig modvirke de sociale ulige konsekvenser for de laveste indkomstgrupper af højere grønne afgifter. Samlet set vurderes effekten af de forøgede grønne afgifter at være et mærkbart mindre energiforbrug med et tilsvarende fald i CO2-udslippet samt en mindre brug af kemikalier. Flere studier har i det seneste år godtgjort, at fx højere CO2 afgift er samfundsøkonomisk fornuftigt, hvis man netop bruger provenuet til at nedsætte skatten på arbejde. Målsætning 2: Flere skal i arbejde Selvom vi i disse år har en rekordlav ledighed, er der stadig uhyggeligt mange mennesker på varig overførselsindkomst. Det er en trist tendens, der ser ud til at fortsætte. På et tidspunkt, hvor vi mangler alt fra pædagoger til ingeniører, fortsætter vi med hver måned at sende voksne danskere på førtidspension eller langvarig kontanthjælp. Det Radikale Venstre mener principielt, at det skal kunne betale sig at arbejde frem for at leve af kontanthjælp eller dagpenge. Men i stedet for som regeringen at bruge den økonomiske pisk på de svageste ledige med loft over kontanthjælpen, 300 timers reglen og starthjælpen, så vil Det Radikale Venstre bruge den økonomiske gulerod ved at forhøje beskæftigelsesfradraget fra 4,25 til 10 procent op til kr. i fradrag per år. På den måde belønner vi de personer, som kommer i job med en lav skat uden at straffe de svage ledige med dårligere økonomi 1. Vi vil med andre ord en skattepolitik, der gør det billigere at købe arbejdskraft og mere attraktivt at tage arbejde. Det er imod al sund fornuft, at det, der beskattes mest, er det, der er mest brug for, nemlig mennesker i arbejde. Derfor foreslår vi, at skatten sættes markant ned for alle indkomstgrupper. Stort set alle lønmodtagere betaler en alt for høj indkomstskat i dag. Hvis skatten sænkes, så vil flere arbejde lidt ekstra frem for fx at gå på efterløn, og flere ledige vil få noget ud af at komme i job. I alt skønner vi, at vores reform vil øge arbejdsudbuddet med ca helårspersoner, hvoraf vil være personer, der fjernes fra arbejdsløsheden. Målsætning 3: Det skal være mere attraktivt at yde en ekstra indsats Selv om finanskrisen betyder, at arbejdsløsheden for første gang i mange år er stigende, så vil der allerede om få år mangle arbejdskraft, fordi store årgange på arbejdsmarkedet trækker sig tilbage. Når et par pædagoger går på pension, og vuggestuen ikke kan skaffe personale til at tage over, så er der tale om en reel beskæring af velfærden for de familier, der benytter sig af vuggestuen. Når et sygehus ikke kan få sygeplejersken eller lægen til at tage en ekstra vagt ved den nye scanner, kan det betyde forskellen på liv eller død for patienterne. Og når en virksomhed må skære ned i omsætningen, fordi den ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft, går samfundet glip af skattekroner, der kunne anvendes til velfærdsforbedringer. Derfor er der brug for, at alle bliver belønnet for at gøre en ekstra indsats for fællesskabet, når det brænder på. Og det står igen i skærende kontrast til, at vi i dag har en marginalskat på 63 pct. Allerede ved en indkomst på omkring kroner rammer man det højeste skattetrin topskatten. Knap en million danskere betaler i dag topskat, 1 Desuden har Det Radikale Venstre i vores forslag til en dagpengereform fra 2006 foreslået at lempe ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet for personer med en vis arbejdsmarkedstilknytning hvilket vil have en stor effekt i ft. målsætningen om at det skal kunne betale sig at arbejde 2
4 svarende til ca. en femtedel af alle skattepligtige. Topskatten er således med tiden blevet noget som også helt almindelige lønmodtagere skal betale. Gevinsten ved at arbejde og gøre en ekstra indsats er således lav for en stor gruppe af danskere. Vi ønsker derfor at fjerne mellemskatten og hæve grænsen for topskatten, så den maksimale skatteprocent bliver 40 procent, alt inklusive, for alle der tjener op til kroner årligt (se figuren). Vi vil også lempe marginalskatten for dem der tjener mere end dette beløb - den nye maksskat for folk, der tjener over bliver, 58% procent, en lempelse på 5% i forhold til de nuværende 63 procent 2. Vi satser populært sagt på, at en økonomisk gulerod kan få flere danskere til at arbejde, når der virkelig er brug for det. Vores forslag øger samtidig antallet af mennesker på arbejdsmarkedet, fordi det med vores forslag bedre kan betale sig at arbejde frem for at holde fri eller trække sig tilbage fra arbejdet nogle år tidligere, ligesom flere vil købe sig til mere service derhjemme, hvilket igen skaber nye arbejdspladser ikke mindst for de dårligst uddannede. Ikke alle vil arbejde mere, fordi skatten bliver sat ned. Men nogen vil, og det gavner samfundet og øger den samlede arbejdsstyrke. Som nævnt oven for vurderer vi, at vores skattereform er i stand til at øge arbejdsudbuddet med mindst personer. Radikale skattesystem Skattesystem anno 2009 Bundfradrag kr. Topskat 18 pct. Bundfradrag kr. Mellem- og Topskat 21 pct. Bundskat 5,0 pct. AM-bidrag og indkomstskat Personfradrag kr. Beskæftigelsesfradrag 10 pct., m aks kr. Arbejdsmarkedsbidrag Kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag 32,3 pct. 8 pct. AM-bidrag og indkomstskat Personfradrag kr. Beskæftigelsesfradrag 4,25 pct., maks kr. Arbejdsmarkedsbidrag Kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag 33,3 pct. 8 pct. Indkomst Indkomst Første præmis: Et socialt afbalanceret forslag Det er grundlæggende for den radikale skattereform, at vi som udgangspunkt ikke ønsker, at nogle grupper stilles ringere med de forslag, vi ønsker gennemført. Vi ønsker at sænke skatten for alle indkomster både de lave, de mellemste og de højeste. Det ændrer imidlertid ikke på, at den enkelte borger med høj indkomst vil opleve en større skattelettelse end borgeren med lav indkomst simpelthen fordi en højere indkomst nødvendigvis også giver en højere lettelse, når man sænker skatten. 2 Den præcise marginalskat afhænger selvfølgelig af skatten i ens kommune. I gennemsnit er kommuneskatten på 33,3%, derfor er der her regnet med en gennemsnitlig marginalskat på 40,3 for indkomster under kr. og på 58,3% for indkomster over kroner. 3
5 Alt andet lige vil en stigning i de grønne afgifter også have en tendens til at vende den tunge ende nedad, fordi en familie med lav indkomst stort set betaler de samme grønne afgifter, som familien med store lønudbetalinger. For at imødegå disse virkninger af de grønne afgifter, foreslår Det Radikale Venstre gennemført tre ting: De grønne afgifter er progressive, det vil sige, at dem der ikke forbruger meget det vil typisk sige de lave indkomster heller ikke betaler så meget. Faktisk sætter vi fx elafgiften ned for denne gruppe. Til gengæld betaler dem, der forbruger ekstra meget, også ekstra meget, jf. appendiks, pkt. 11. Personfradraget øges og det såkaldte sundhedsbidrag sænkes for alle. Forslaget om en reduktion i bidraget medfører ikke lavere sundheds udgifter 3. I princippet bør ingen stilles ringere efter reformen, end de var før reformen. Beskæftigelsesfradraget forhøjes for de laveste indkomster med et loft på kr. Det kommer alle lønmodtagere til gode, men virker stærkest for de laveste indkomster. Endelig vil de radikale gøre op med de asociale elementer i skattestoppet, der favoriserer de boligejere, som kommer sovende til store skatterabatter. Vi ønsker således et opgør med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, men vel at mærke på en beskeden måde, så ingen bliver drevet fra hus og hjem. Vores forslag er i al enkelthed, at ejendomsværdibeskatningen skal følge lønudviklingen, så den udgør maksimalt 1 pct. Det betyder at ingen bliver tvunget fra sin ejerbolig. Da priserne på boligmarkedet i øjeblikket er faldende eller stagnerende, vil det med tiden betyde en forholdsmæssig højere ejendomsværdiskat, indtil man når 1 pct. igen. Vores forslag indfases gradvist over en længere periode, så ingen boligejere med problemer som følge af faldende boligpriser vil blive ramt. Anden præmis: Økonomisk ansvarlighed Vores skattereform er fuldt finansieret og vil give det samme provenu som i dag. Skatten stiger med andre ord ikke i forhold til i dag, men vi finansierer vores forslag med omlægninger. Vi finder pengene til vores reform fra tre steder: Et opgør med skattestoppet Oprydning i særordninger for private og erhvervsliv Højere grønne afgifter Den fuldstændige liste fremgår af det vedhæftede appendiks, men det er væsentligt at understege, at det er en afgørende præmis for de radikale, at en skattereform er finanspolitisk ansvarlig og følgelig fuldt finansieret. Det lader sig ikke gøre uden et opgør med skattestoppet, der - til trods for hvad regeringen siger er dybt uansvarlig, bl.a. ved at give skattelettelser uden nogen effekt. Og dog er både regeringen og Socialdemokratiet parate til fortsat at anvende milliarder på et skattestop uden samfundsmæssig nytte. I 2009 koster skattestoppet 21 mia. kr. årligt, og i 2015 vil det koste næsten 30 mia. kroner årligt. Skattelettelserne gives 3 Sundhedsbidraget er en skat på 8 pct., der med strukturreformen har erstattet amtsskatten. Sundhedsudgifterne er ikke afhængige af sundhedsbridraget, så forslaget om en reduktion i bidraget betyder ikke lavere sundheds udgifter. 4
6 gennem lavere ejendomsværdiskat til boligejerne samt lavere afgifter på varer, som eksempelvis cigaretter og benzin. De mange milliarder bliver givet til dem med dyre boliger, dyre biler og et stort forbrug. De der er parat til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, vil derimod højst få lidt ekstra til cykelolien. Skattestoppet er spild af penge! Stigning i beskæftigelsen ved lettelser i skatten på 5 mia. kr. Beskæftigelsesfradrag Bundskat Mellemskattegrænse Mellemskat Topskattegrænse Topskatten Skattestop Antal fuldtidsbeskæftigede Kilde: Globaliseringsrådet og Vismandsrapporten, Efterår Skattestoppet skaber hverken vækst eller flere arbejdspladser (se figuren) og dermed heller ikke mere velfærd. Det er derfor både uklogt og fuldkommen spild af penge med følgende mindre velfærd. Alligevel har regeringen og Socialdemokratiet sat skattedebatten på standby og fastlåst Danmark med et skattesystem, som tydeligvis ikke er svaret på fremtidens udfordringer. At kombinere denne skattepolitik med yderligere ufinansierede skattelettelser risikerer at underminere hele den sunde økonomiske politik, som har lagt grunden til Danmarks stærke økonomi og mulighed for at skabe velfærd til alle. Yderligere fordele ved den grønne radikale skattereform Også punktafgifter på usunde varer som sodavand, tobak mv. sættes op, hvilket vil øge folkesundheden i Danmark. Vores skattereform betyder en væsentlig forenkling af det danske skattesystem, så alle danskere selv har mulighed for at regne ud, hvad de skal betale i skat. En lavere skat på arbejde vil også gøre det meget nemmere at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til det ophedede danske arbejdsmarked. Samtidig bliver der efterspørgsel efter flere, fordi det bliver billigere at hyre en håndværker. Vores reform mindsker også omfanget af sort arbejde, fordi der bliver en mindre økonomisk forskel på hvidt og sort arbejde. 5
7 Appendiks: Komplet gennemgang af skattereformen Den radikale skattereform indeholder mange elementer som både omfatter person- og erhvervsbeskatningen. I det følgende gennemgås det konkrete indhold af de enkelte elementer. Sådan letter vi skatten på arbejde 1. Bundskatten fjernes Fjernelse af bundskatten simplificerer skattesystemet og reducerer marginalskatten for alle, både højt- og lavtlønnede. Fjernelse af bundskatten bidrager bl.a. til at kompensere lønmodtagerne for, at de ikke længere kan trække arbejdsmarkedsbidraget fra. Som konsekvens af at bundskatten fjernes justeres overførslerne og pensionsbeskatningen. Via den fjernede fradragsret for arbejdsmarkedsbidrag er det i sagens natur kun lønmodtagerne som er med til at finansiere lempelsen i bundskatten, mens alle overførselsmodtagere få den fulde gevinst ved bundskattelettelsen. Skattelettelsen til overførselsmodtagere neutraliseres derfor gennem en nedjustering af de offentlige overførsler. På linje med overførselsindkomst skal der heller ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af private pensionsudbetalinger. Det er tilsvarende ikke rimeligt, at de får fuld glæde af bundskattelettelsen. Derfor indføres en proportionalskat på 5 pct. på private pensionsudbetalinger. Samlet set er der dog tale om en mindre skattelettelse på udbetalinger fra private pensionsordninger. Provenuvirkning: -54,0 mia. kr. 2. Sundhedsbidrag sættes ned med 1 pct. En nedsættelse af det såkaldte sundhedsbidrag vil medføre lavere marginalskal for alle arbejdsindkomster. Dette vil bidrage positiv til øget arbejdsudbud, samtidig vil det have en positiv socialfordeling, idet de laveste lønnede vil få gavn af det. Provenuvirkning: -8,3 mia. kr. 3. Personfradrag øges med kr. Ophævelsen af skattestoppets fastfrysning af punktafgifter (se nedenstående) vil pga. stigende priser mindske købekraften af danskernes indkomst. Stigende afgifter påvirker typisk de laveste indkomstgrupper tungest. De lavere forbrugsmuligheder for laveste indkomstgrupper neutraliseres gennem et løft i personfradraget. Det øger rådighedsbeløbet for både lønmodtageren og kontanthjælpsmodtageren. Provenuvirkning: -12,5 mia. kr. 4. Beskæftigelsesfradrag forhøjes for de laveste indkomster, max kr. Analyser fra blandt andet Beskæftigelsesministeriet viser at en stor gruppe personer har en meget lille økonomiske gevinst ved at få et job frem for offentlige forsørgelse. Beskæftigelsesfradraget er et skattefradrag som kun tildeles personer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfradraget styrker især de lavtlønnedes gevinst ved at være i job. Derfor forhøjess beskæftigelsesfradraget fra 4,25 pct. til 10 pct. med et maksimumloft på kr. Provenuvirkning: - 7,0 mia. kr. 6
8 5. Mellemskatten afskaffes Mellemskatten afskaffes for at øge gevinsten ved at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet for den almindelige lønmodtager. Omkring halvdelen af alle fuldtidsbeskæftigede i Danmark betaler i dag mellemskat. Afskaffelse af mellemskatten betyder blandt andet, at indkomstforskellen mellem at blive på arbejdsmarkedet og gå på efterløn øges hvilket vil løfte tilbagetrækningsalderen. Provenuvirkning: - 5,5 mia. kr. 6. Topskat satsen øges med 3 pct. point og bundfradrag hæves til kr. Antallet af skatteydere på højeste skattetrin er steget markant siden midten af 1980 erne og i dag betaler omkring 20 pct. af alle skattepligtige borgere topskat. Topskatten skattesystemets højeste trin er således med tiden blevet noget mange helt almindelige lønmodtagere betaler. Derfor hæves topskattegrænsen fra ca kr. til kr. På den måde mere end halveres antallet af topskatteydere. En forudsætning for den radikale skattereform er, at det skal stadig være de bredeste skuldre som bærer de tungeste byrder. Topskatten for personer med en indkomst over kr. øges fra 15 til 18 pct. Marginalskatten skatten af den sidst tjente krone bliver på højeste skattetrin derved knap 58 pct. Et fald på 5 pct. point i forhold til i dag. Provenuvirkning: -7,8 mia. kr. Sådan finansierer vi vores skatteudspil 7. Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag fjernes I dag kan alle lønmodtagere trække deres arbejdsmarkedsbidrag inden der skal betales skat. Formålet med denne ændring er at forenkle skattesystemet og øge gennemskueligheden. Det er vores ambition at alle danskere selv skal kunne regne deres egen skat ud. Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag er udelukkende historisk betinget og det komplicerer skattesystemet unødigt. Omlægningen giver således et betydeligt provenu, som kan bruges til at fjerne det meste af bundskatten. Provenuvirkning: 37,8 mia. kr. 8. Skrå skatteloft fastsættes til 51 pct. Det skrå skatteloft er 59 pct. i 2007, og der gives nedslag i kommuner, hvor den samlede kommune- og amtsskat overstiger 32,5 pct. Da bund- og mellemskatten afskaffes og topskatten løftes er det nødvendigt også at konsekvensjustere det skrå skatteloft. Det fastsættes til 50,3 pct., hvilket indebærer at det kun er i kommuner, hvor kommuneskatten og sundhedsbidrag overstiger 33 pct., at der gives nedslag. Provenuvirkning: 0,3 mia. kr. 9. Skattestoppets ophæves for punktafgifterne 7
9 Skattestoppet indebærer, at afgifter som opkræves i kroner pr. enhed fastfryses på niveauet. Denne fastfrysning betyder, at den reale værdi af afgifterne gradvist udhules og på længere sigt helt afvikles. Provenutabet fra 2002 til 2009 indhentes via stigninger i punktafgifterne over en årrække. Samtidig prisreguleres afgifterne så den reale værdi af afgiftsprovenuet fastholdes på længere sigt. Provenuvirkning: 14,6 mia. kr. 10. Skattestoppet for ejendomsværdiskatten ophæves Skattestoppet fastlåser ejendomsværdiskatten, idet det krone og øre beløb som blev opkrævet i 2002 også opkræves i dag. Ejendomsværdiskatten er således hverken fulgt med pris, løn eller ejendomsværdi udviklingen. De kraftigt stigende boligpriser i de seneste år har betydet, at ejendomsværdiskattesatsen er blevet udhulet til langt under 1 pct. af den aktuelle ejendomsvurdering. Boligejerne har således fået en skatterabat, som er større jo dyrere hus. Vi foreslår, at ejendomsværdiskatten fremover vil følge lønudviklingen, til den udgør 1 pct. af ejendomsværdien. På den måde vil alle nuværende boligejere opleve at ejendomsværdiskatten udgør den samme andel af indkomsten. Ingen boligejere bliver således tvunget fra hus og hjem hverken lønmodtageren eller pensionisten. Målet er at nå en ejendomsværdibeskatning på 1 pct. Provenuvirkning: 10,7 mia. kr. 11. En forhøjelse af grønne afgifter på 20 pct. ekskl. registreringsafgiften En forhøjelse af de grønne afgifter vil i højere grad bidrager til et bedre miljø ved at give incitament til mindre forbrug. Provenuet fra de grønne afgifter anvendes til at sætte skatten ned på arbejdsindkomster. Derved opnår vi mindre forvridninger på arbejdsmarked, som alt andet lige vil øge arbejdsudbuddet. Samtidige med forhøjelsen af de grønne afgifter introducerer vi en progressiv el-afgift, med inspiration fra bl.a. El-sparefondens forslag. Afgiften for den enkelte husstand afhænger dermed af det personlige forbrug og antal personer i husstanden. Konkret forslås det, at el-afgiften sættes ned til 40 øre/kwh for det første 1000 kwh/person for derefter at stige til 1 krone/kwh for forbrug, der overstiger de 1000 kwh/person. Dog er grænsen for den dyre afgift 1500 kwh/person for én-person husstand. Tabellen nedenunder viser påvirkningen af den progressive el-afgift på husstande med forskellige indkomster, når skattestoppet er ophævet og alle grønne afgifter er forhøjet med 20 pct. Tabel 1 Antal husstande i Danmark tusinder Besparelser ved progressive elafgift Under kr kr kr kr. 344,1 753,1 576,5 588,3 291, over kr. Den progressive el-afgift er provenu neutral. Provenuvirkning: 13,9 mia. kr. 12. Forhøjelse af sodavandafgiften, sukkerafgiften og tobaksafgiften. Som led i vores mål om sundere samfund, vil vi formindske forbruget af de usunde varer, såsom sodavand mv. ved at forhøjeafgiften netop på disse varer. Provenuvirkning: 1,0 mia. kr. 8
10 14. Loft over fradrag for private pensionsindbetalinger på kr. Højt lønnede personer kan i dag undgå at betale topskat ved at foretage store indbetaling på pensionsordninger. Det skyldes, at pensionsindbetalingen kan trækkes fra i topskattegrundlaget. Samtidig skal der ikke betales topskat af udbetalingen af pensionen, selvom indbetalingen bliver fratrukket i topskattegrundlaget på indbetalingstidspunktet. I denne sammenhæng indføres et loft over pensionsindbetalinger på kr. for at udgå at muligheden misbruges. Provenuvirkning: 3,0 mia. kr. 15. Fradrag fra fagforeningskontigent og obligatorisk a-kasse Som led i reformens oprydning i fradrag bliver fradragsretten for faglige kontingenter fjernet. Dog bevares fradragsretten for a-kasse og efterlønsbidrag. Samtidig indføres obligatorisk a-kasse. Provenuvirkning: 4,0 mia. kr. 16. Afskaffelse af bondegårdsregel. Den såkaldte bondegårdsregel er en særordning, som favoriserer landmænd. Den offentlige vurdering af landsmændenes grund sættes kunstigt lavt i forhold til handelsværdien. Det privilegium har andre borgere ikke. Provenuvirkning: 1,1 mia. kr. 17. Ændring af afskrivningsregler på bygning mv. Reglerne for afskrivninger på bygninger m.v. strammes således, at de afskrivninger i højere grad er i overensstemmelse med den reelle værdiforringelse i virksomhedernes bygninger, ejendomme m.v. Provenuvirkning: 2,5 mia. kr. 18. Afskaffelse af guleplade-biler til private Muligheden for private at indregistrere biler på gule plader fjernes. Der er tale om en særordning, som begunstiger borgere, som ikke har behov for mange siddepladser i deres biler. Provenuvirkning: 0,2 mia. kr. 9
11 Bilag 1: Den radikale skattereform Provenuvirkninger af Det Radikale Venstres skattereform i 2009-priser Mia. kr. Lavere skat på arbejde Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag ophæves 37,8 Bundskatten ophæves -54,0 Nedsættelse med 1 procentpoint af sundhedsbidrag -8,3 Justeringer som er konsekvenser af ovenstående - Nedregulering af overførsler mv. 3,7-5 pct. skat på udbetalinger fra private pensionsordninger fastholdes 1,4 Beskæftigelsesfradrag forhøjes til 10 pct. maks kr. -7,2 Mellemskatten afskaffes -5,5 Topskatten øges med 3 pct. point og bundfradraget hæves til kr. -7,8 Personfradrag øges med kr. -12,5 Skrå skatteloft fastsættes til 50,3 pct. 0,3 Et bedre miljø Forøgelse af grønne afgifter på 20 pct. (dog ekskl. registreringsafgift på biler) 13,9 Forhøjelser af sodavandafgiften, sukkerafgiften og tobaksafgiften 1,0 Ophævelse af skattestoppet Skattestoppets udhulning af ejendomsværdiskatten provenu ved fuld indfasning over en årrække 10,7 Skattestoppets udhuling af punktafgifter m.v ,6 Afskaffelse af diverse særregler Loft over fradrag for private pensionsindbetalinger på kr. 3,0 Fradrag fra fagforenings kontingent og obligatorisk a-kasse 4,0 Ændring af afskrivningsregler på bygning mv. 2,5 Diverse særordninger afskaffes 4 1,1 Afskaffelse af bondegårdsregel 1,1 Afskaffelse af kompensation vedr. loft for landbrugets grundskyld 0,4 Afskaffelse af guleplade-biler til private 0,2 Samlet virkning af reformen 0,5 Anm: Der er tilstræbt provenuneutralitet. Provenuskønnene baserer sig på tidligere skøn fra Finansministeriet. Såfremt enkelte provenuskøn viser sig upræcise vil tilpasning til provenuneutralitet ske gennem en justering af bundgrænsen for topskat. Tabellen viser en fuldt indfaset reform. Da en del af finansieringen kun tilvejebringes gradvist bl.a. gennem afskaffelse af skattestoppet vil også visse af skattelettelserne skulle indfases gradvist. Provenuskønnene vedr. de enkelte elementer i forslaget afhænger af beregningsrækkefølgen. 4 Omfatter bl.a. afskaffelse af skattefrihed vedr. hjemme pc., bredbåndsforbindelser og arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser samt aktier og obligationsordninger,. 10
12 Gr røn skattereform Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K Tlf radikale.net radikale.dk
Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.
Læs mereSkattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi
Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereØkonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereFINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE
5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 71 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereUDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.
Læs mereAftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereMens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereSkatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm
Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereFem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereKonkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen
Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt 27. marts 2017 J.nr. 2017-1248 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 3. marts 2017 (alm.
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereEnhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden
6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens
Læs merei:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc
i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereProjektforløb: Personbeskatning i Danmark
Projektforløb: Personbeskatning i Danmark Abstract: Et forløb om personbeskatning i Danmark er oplagt i mat samf klasser, men det er jo relevant for alle elever. Der kan sagtens skrues en masse op og ned
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereTOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-
23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereLyngallup om regeringens skattereform Dato: 29. maj 2012
Lyngallup om regeringens skattereform Dato: 29. maj 2012 Metode Feltperiode: 29. maj 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereAnsvar for fremtiden 2025-planen
Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.
Læs mere