Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?"

Transkript

1 Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer. Vand og is kan kvæle græsset og frost, vind og lave temperaturer kan udtørre planterne. Græs, der kan modstå vinteren Efter en lang vinter, kan man se, at nogle græsarter har overlevet, mens andre er bukket under. Forskellen skyldes primært at græssorterne har forskellige gener. Nogle sorter er bedre egnet til golfbanens miljø og vinterklima. Når græsset klippes højt, som i roughen, overlever græsset nemmere, mens græsset på greens og fairways visner og dør. Skal man analyserer årsagerne til vinterskader, skal man kigge på både slid, klippehøjde, jordbundsforhold og vedligeholdelse. De genetiske forskelle mellem græsarter og -sorter er diskuteret i faktabladet Græsarter og sorter til et hårdt vinterklima. Dette skrift fokuserer på, hvordan miljømæssige faktorer påvirker græssets hårdførhed, når det vokser i kølige klimaer. Når vi i denne tekst bruger udtrykket vinter, tænker vi på klimaforhold, som gør at temperaturen, i nogle år, kan komme langt under nul grader. Ligeledes tænker vi på områder, hvor der er risiko for lange perioder med is eller sne på banerne. Vinterhærdning er en indre proces som øger græsplanternes modstandsevne overfor vinterskader. Skygger fra nærtstående træer vil reducere græssets evne til at hærde og træfældning er derfor et af de tiltag, som en greenkeeper kan gøre brug af for at styrke planterne forud for vinteren. Golfbanearkitekter er til en vis grad ansvarlig for det mikroklima, der er på greens. God afstrømning af overfladevandet er vigtigt. Valg af græsarter og -sorter betyder meget for golfbanens muligheder for at overleve vinteren. CTRF C A N A D I A N T U R F G R A S S R E S E A R C H F O U N D A T I O N L A F O N D A T I O N C A N A D I E N N E D E R E C H E R C H E EN G A Z O N

2 Alle planterne blev inficeret med Microdochium nivale. Hveneplantene i potterne til venstre var ikke vinterhærdet, og de fleste blev angrebet af sneskimmel. De vinterhærdede planter til højre modstod sygdommen, fordi de havde været igennem en periode med lys og lave temperaturer. Foto: Katarina Gundsø Jensen. Vinterhærdning Nogle planter kan ikke overleve frost som f.eks. kartofler og geoginer. Cold season græs kan, med nogle få undtagelser, overlever hårde vintre, men deres evner til at overleve bliver påvirket af forskellige miljømæssige faktorer. For at blive hårdføre overfor vinteren skal planterne vinterhærdes. Gennem vinterhærdning sker der forskellige ændringer i planten. Ændringerne sker på celleniveau, men også på væv- og planteniveau. I efteråret, kan vi se, at græsset stopper med at vokse, men at fotosyntesen fortsætter. Sukkeret fra denne proces bruger planten ikke til vækst, men lagrer det i stedet i vækstpunktet og stængeludløbere, som lange sukkerkæder kaldet fruktan. Cellerne omdannes for at sikre, at vandet let kan bevæge sig igennem membranerne og specielle proteiner bliver dannet. Det kan forhindre udviklingen af store iskrystaller inde i cellerne. Vinterhærd- ning øger også planternes resistens over for sygdom og andre stressfaktorer. Man har endnu ikke et fuldt billede af denne kulde-tilpasning fra planternes side, men effekten af henholdsvis god og dårlig vinterhærdning er påvist i mange forsøg. Vinterhærdningen styres af forskellige miljøfaktorer. Nogle typer af lokalt, skandinavisk græs følger ændringerne i døgnrytmen og begynder vinterhærdningsprocessen, når dagene begynder at blive kortere. Græssorter, som er udviklet til det internationale marked, er mindre styret af døgnrytmen, men beror på lavere temperaturer som udslagsgivende faktor. Der er ikke desto mindre en interessant sammenhæng mellem lys, temperatur og dag eller nat. For at undgå, at planterne hærder på grund af kolde sommernætter, vil planterne kun hærdes, når det også er koldt om dagen. Kolde nætter er altså ikke nok. Planterne vil gerne vinterhærde, selv hvis de oplever fuldt dagslys og gennemsnitlige dagstemperaturer på omkring 5 o C i nogle uger. Flere forsøg i kontrollerede klima bekræfter, at hærdningstemperaturer under nul (-3-0 C) i slutningen af hærdningsfasen, forbedrer den overordnet hærdning, når man sammenligner med hærdning lige over frysepunktet. I naturen tager vinterhærdningen ofte længere tid og temperaturerne varierer mere. Normalt står naturligt vinterhærdede planter stærkere over for vinterskader end dem, der observeres ved forsøg i kontrolleret klima. Greenkeepere har grund til at være bekymret, hvis temperaturen falder brat efter et efterår med overskyet og mildt vejr.

3 En testgreen blev etableret med norske og internationale sorter af rød svingel / almindelig hvene. I december 2003 havde de norske sorter mistet deres grønne farve, men evnen til at modstå sneskimmel var meget god. Der blev ikke brugt fungicider. (Billederne er taget i forskellig retning!) Vinterstress Der findes flere typer af vinterstress, der kan skade eller i værste fald dræbe græsplanterne. Slid Når planterne ikke vokser, vil de ikke være i stand til at hele sår og skader fra golfspillere og maskiner. Vinterspil slider græsset. Skaderne i plantecellerne kan være meget alvorligt, hvis der har dannet sig iskrystaller inde i planterne. Sult Langt mod nord er dagene kortere og skyggerne er lange om vinteren. I overskyet og mildt vejr er forbruget af sukker i planten større, end det planten kan fremstille ved fotosyntese, hvilket langsomt gør planterne svagere. Er planterne langvarigt dækket af sne, holder snedækket lyset ude. Sneen holder dog også temperaturen konstant, omkring de nul grader, hvilket betyder at planternes respiration er lav (Aerob respiration). Stabil og tør sne isolere godt og giver de bedste betingelser for, at græsplænen vil overleve vinteren. Vintersygdomme Flere forskellige svampe kan vokse og angribe planter, selv under lave temperaturer. Et varigt snedække på en frostfri jord, giver gode vækstbetingelser for sneskimmelsvamp. Når temperaturen i jorden når under frysepunktet, fryser En mand gik på denne frosne green d. 18 oktober og hans fodspor gav disse skader, som stadig var synlige d. 30 marts. Sneskimmel forårsagede også skader på greenen. Foto: A. Kvalbein.

4 jorden og svampenes aktivitetsniveau reduceres. I de nordiske lande er det svampen Microdochium nivale (Sneskimmelsvamp), som gør mest skade. Denne svamp behøver ikke noget snedække for at forårsage skade, men kan angribe græsset i løbet af vækstsæsonen, såfremt det er køligt og fugtigt. Nye data viser, at det primært er golfbaner med kystklima, i Skandinavien, der døjer med sneskimmelsvamp. De baner, som i højere grad har fastlandsklima, har, grundet den længere periode med snedække, færre problemer med sneskimmel. Der er mindst tre andre sneskimmelsvampe, som har økonomisk betydning i Norden: Rød Trådkølle (Typhula incarnata), Hvid Trådkølle (Typhula ishikariensis) og Bægersvamp også kaldet grå sneskimmel (Sclerotinia borealis). I modsætning til Microdochium er disse svampe afhængige af sne. Vi finder disse sygdomme i områder, hvor banen er dækket af sne i 2-6 måneder af året. Mug fra Rød sneskimmel er kun synlig i nogle få timer, når sneen smelter. Foto: Wendy Waalen Udtørring Kombinationen af sol, vind og frossen jord kan udtørre plantens blade. Træk og skub af den frosne jord kan rive græsrødderne over og dette øger risikoen for udtørring, selv efter frosten er væk. Når græsset begynder at vokse er der risiko for, at det tørre ud, da vandingsanlæggene ofte først startes sent på foråret. Iltmangel og forgiftning Islag giver græsset store problemer. Begrænset adgang til ilt forhindrer den normale respiration, og planterne er tvunget at bruge sukkerreserverne gennem en anaerob kemisk proces. Dette er langt mindre effektivt og sukkerreserverne bliver hurtigt brugt op. Nogle af de stoffer, der dannes ved anaerob nedbrydning, er toksiske for planterne, især svovlbrinte (H 2 S), som bliver dannet af bakterier i jorden. Nyetablerede greens, og greens med et kontrolleret filtlag, vil sædvanligvis overleve et islag længere, end ældre greens med en mere komprimeret jordstruktur. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige græsarter reagerer, når de er under et islag. Man kan læse mere om islag i fakta-arket: Isbrand Hvornår skal isen brydes?. Afblegning Det er almindeligt, at græsset ser grønt ud, når det kommer frem fra sneen om foråret, men det aftager efter et par dage. Hvid trådkølle på en green, under norsk fastlandsklima. Foto: T. Espevig Typiske skader efter is, på den laveste del af en green. Foto: A. Kvalbein De fleste giver vinden skylden og kalder det for udtørring af græsset. Men oftest skyldes det, at sollyset om foråret er meget kraftigere, end det som var om efteråret, da de nye blade blev dannet. De grønne blade tager gerne imod lyset, men for meget lys kan skade planten. Heldigvis er vækstpunkterne godt beskyttet inde i bladskederne. Hvis planterne ikke er drænet for energi efter vinteren kommer de snart igen, men det skaber skuffelse og frustrationer hos golfspillere såvel som greenkeeperen, når den grønne farve forsvinder. Nogle græsplanter udvikler en lilla farve om foråret, for at beskytte sig imod det skarpe lys.

5 Dominoeffekt De stressfaktorer, der er nævnt ovenover kan forekomme i mange forskellige kombinationer. Sult og sneskimmel optræder ofte sammen. Oftest udløser en udfordring en dominoeffekt, hvor udfordringen ændre karakter løbende. Islag tærer på planternes sukkerreserver, og når isen brydes op eller smelter, vil de svækkede blade blive ødelagt af sollyset og planterne vil dø. Hærdningstilstanden er meget vigtig for planterne. Planterne bliver mere og mere hårdføre, jo længere ind i efteråret og vinteren vi kommer. I januar topper planternes modstandsevne, og kurven begynder at vende i takt med, at det bliver varmere og varmere. Det varmere vejr blødgør planterne, som tømmer deres energireserver. Planter som er gået i gang med at vokse igen, er meget udsatte for vinterskader. Et sent snefald om foråret, kan derfor forårsage mere sneskimmel end et langvarigt snedække om vinteren (se billede). Generelt er der en negativ korrelation mellem vækst og vinterstyrke således, at græsser, der begynder at vokse tidligt på foråret, som enårig rapgræs og rajgræs, er mindre vinterstærke end andre græsser. Forsøgsgreen til test af forskellige sorter (Scangreen projektet) på Landvik. Angreb af sneskimmel efter et kort snefald i april Foto: T. Espevig. Hvordan kan vi forbedre græssets vinterstyrke? Det er utroligt vigtigt at golfbanearkitekter tager hensyn til risikoerne ved vinterskader, når de designer nye golfbaner. Mikroklimaet på en golfbane kan i nogen grad påvirkes, men specielt er det vigtigt at undgå lavninger på banen, hvor overfladevand kan blive liggende. Det vigtige valg af græsart og sorter er afgørende, hvis man vil fremtidssikre banen mod vinterskader. De overordnede valg af design og sorter er oftest allerede afgjort, når man ansætter en greenkeeper. Det er meget svært at efterså vinterstærke sorter i etablerede græsarealer. Til gengæld kan man forbedre forholdene for vinterhærdningen af planterne. Dette kan gøres ved at fælde de træer, som kaste skygge på græsarealet. Lys er en vigtig forudsætning for en god hærdningsproces. Det betyder også, at dem som bruger afdækning på deres greens om vinteren, skal passe på ikke at lægge den på for tidligt. Indtil videre har vi beskæftiget os med græsplanterne, men nogen vinterskader skyldes de pågældende jordforhold. Kvælning sker, når der ikke er nok oxygen tilgængeligt i jorden til Denne finske golfbane, hvor enårig rapgræs er meget dominerende, havde ikke nogen chance for at overleve vinteren. Kunne situationen være undgået, hvis træerne var blevet fjernet, da man etablerede banen med flerårige græsser? De lange skygger fra træerne reducerer hærdning af græsset. Foto: A. Kvalbein plantens respiration. Under et islag eller en tæt presenning, kan der være nok luft i jorden, til at planterne kan overleve. En god greenopbygning med et tilpas luftigt vækstlag, velfungerende dræn og et kontrolleret filtlag er vigtigt for overlevelsesmulighederne i områder, hvor der er risiko for islag om vinteren.

6 Handbook turf grass winter survival Skrevet af: Agnar Kvalbein Tatsiana Espevig Wendy Waalen Trygve S Aamlid trygve.aamlid@nibio.no NIBIO Norsk institutt for bioøkonomi Oversat til dansk af: Dansk Golf Union Læs mere STERFs forskningsprogram for Turf Grass Winter Stress Management (på engelsk) kan findes på ReseaRch & development programme Within turf grass WinteR stress management CTRF C A N A D I A N T U R F G R A S S R E S E A R C H F O U N D A T I O N L A F O N D A T I O N C A N A D I E N N E D E R E C H E R C H E EN G A Z O N STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) is the Nordic golf federations joint research body. STERF supplies new knowledge that is essential for modern golf course management, knowledge that is of practical benefit and ready for use, for example directly on golf courses or in dialogue with the authorities and the public and in a credible environ-mental protection work. STERF is currently regarded as one of Europe s most important centres for research on the construction and upkeep of golf courses. STERF has decided to prioritise R&D within the following thematic platforms: Integrated pest management, Multifunctional golf facilities, Sustainable water management and Winter stress management. More information can be found at The CTRF is a registered charity with a mandate to raise monies and sponsor research projects that advance the environmental and economic benefits applicable to turfgrass. The CTRF is funded by contributions received from two national and six regional organizations involved in the golf and sports turf sectors. Over one million dollars has been invested in turf research in Canada by CTRF. The Foundation currently has 10 active research projects. Participating organizations include Golf Canada, the Canadian Golf Superintendents Association, the Western Canada Turfgrass Association, the Alberta Turfgrass Research Foundation, the Saskatchewan Turfgrass Association, the Ontario Turfgrass Research Foundation, the Quebec Turfgrass Research Foundation and the Atlantic Turfgrass Research Foundation. More information can be found at

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering.

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering. HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERSPIL PÅ SOMMERGREENS Tidlig forår på Peuramaa Golf, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Indledning Golfere diskuterer, hvornår det er rigtigt at lukke banen midlertidigt

Læs mere

VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag

VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens Introduktion Nogle greenkeepere dækker rutinemæssigt sine til greens for at undgå vinterskader.

Læs mere

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene,

Læs mere

CTRF. Indledning. Sammendrag. Handbook turf grass winter survival. Mange golfbaner har lidt mandskab

CTRF. Indledning. Sammendrag. Handbook turf grass winter survival. Mange golfbaner har lidt mandskab Handbook turf grass winter survival VINTERARBEJDE på golfgreens Foto: Tatsiana Espevig Indledning Sammendrag Mange golfbaner har lidt mandskab om vinteren. Vinterspil på sommergreens er ikke normalt i

Læs mere

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.

Læs mere

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere

Læs mere

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Foto: Olav Noteng, Byneset Golf Indledning Isdannelser giver mere græsdød i Norden end nogen anden vinterskade. Is forekommer oftest

Læs mere

Overvintringssygdomme

Overvintringssygdomme Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Eftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF

Eftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Eftersåning af fairways Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Popular Scientific Articles - STERF, February 2017 Så ser vi det igen anledning

Læs mere

Overvintringssygdomme

Overvintringssygdomme Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Opdateret marts 2016 Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter

Læs mere

Biotiske vinterskader

Biotiske vinterskader Handbook turf grass winter survival VINTERYGDOMME PÅ GRÆ Biotiske vinterskader Foto: Agnar Kvalbein ammendrag Det er flere svampesygdomme som trives og skader græs ved lave temperaturer. De mest almindelige

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Giv en ven en gratis golfoplevelse Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start Hole in One Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart 8. NYHEDSBREV

Læs mere

Græs til parker og fodboldbaner

Græs til parker og fodboldbaner Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens i forhold

Læs mere

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er

Læs mere

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle, FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt

Læs mere

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand, Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange

Læs mere

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige

Læs mere

Valg af græs til golfbaner

Valg af græs til golfbaner Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af

Læs mere

Greenkeepernes klumme

Greenkeepernes klumme Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi

Læs mere

Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017

Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Breinholtgaard Golfcenter Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Vedr.: Besøgsrapport marts 2017 I forlængelse af mit besøg den 14. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Golfsportens største udfordring

Golfsportens største udfordring Golfsportens største udfordring Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union 34 et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Sammenfatning Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at bruge al den viden og alle tilgængelige

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå af en græsblanding,

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå

Læs mere

Kontoret er ferielukket

Kontoret er ferielukket Fra: Breinholtgård golfklub Sendt: 4. november 2016 13:13 Emne: Breinholtgård Golfklub Nyhedsbrev Kontoret er ferielukket I næste uge (uge 45) holder jeg ferie. Kontoret vil derfor ikke være bemandet så

Læs mere

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale. FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og

Læs mere

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

KOMPROMENT Keylite. Produktdata/Anvisning

KOMPROMENT Keylite. Produktdata/Anvisning KOMPROMENT Keylite Produktdata/Anvisning Produktdata /Anvisning nr. 31 Keylite - Sne og is I kolde områder kan betragtelige mængder sne og is lægge sig på taget, og Keylite s tagvinduer kan i længere perioder

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016 Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Opdateret januar 2016 Sammendrag Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at tage al viden

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Idrætsanlæg, Vinterpleje af græs Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright December 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Mødereferat baneudvalgsmøde mandag den 19. februar 2018 kl

Mødereferat baneudvalgsmøde mandag den 19. februar 2018 kl Mødereferat baneudvalgsmøde mandag den 19. februar 2018 kl. 16.30 Deltagere: Baneafdelingen Bo Vaaben (BV) (formand og ref.) Hans Peter Ingvorsen (HP) Marianne Kristensen (MK) René Kildsgaard (RK) Paul

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Plejeplan for Dragsholm Golf Club

Plejeplan for Dragsholm Golf Club Plejeplan for Dragsholm Golf Club Plejeplanen er lavet i forbindelse med overdragelsen af banedriften fra Dragsholm Golf Club til Dragsholm Golf Anlæg januar 2015. Plejeplanen indeholder nogle standarder,

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå

Læs mere

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned. Skovbo, 15/6 2017 Vision og tanker omkring banens udseende: Klubben ønsker at alle golfspillere skal have en god oplevelse, når de spiller Skovbo Golfklub. Banen skal være fair og smuk at spille. Roughen

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Produkter der fungerer. Produkter der holder. Det professionelle valg, siden 1983 SERVICEVEJLEDNING

Produkter der fungerer. Produkter der holder. Det professionelle valg, siden 1983 SERVICEVEJLEDNING Produkter der fungerer Produkter der holder Det professionelle valg, siden 1983 SERVICEVEJLEDNING BRUGSANVISNING SIS440 Nådden skal være ren og tør. Det omgivende træ skal indeholde mindre end 12% fugt.

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG 2 HOLD LIV I DIT GAMLE TAG BLIV EKSPERT PÅ DIT EGET TAG Det behøver hverken være svært eller tidskrævende at holde liv i dit gamle tag. Til gengæld har et velholdt tag betydning

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Revidert april 2016 Lær dit almindelige ukrudt at kende Vejbred. Foto:

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Hvad skal der skrives under på? - A4 og A5 v/ Tais Sandal Nissen

Hvad skal der skrives under på? - A4 og A5 v/ Tais Sandal Nissen Hvad skal der skrives under på? - A4 og A5 v/ Tais Sandal Nissen A4 Associated beneficiary declaration and mandate 1/2 A4 skal underskrives og afleveres senest 1. April. Eksempel med Horsens: I, the undersigned,

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Indsamling og brug af data på golfbanen

Indsamling og brug af data på golfbanen Indsamling og brug af data på golfbanen 12-12-2018 1 Thomas Pihl Furesø Golf Club 27 huller + Par 3 1700 medlemmer Medlemsklub. 12-12-2018 2 Hvilken retning er nordøst? 12-12-2018 3 Hvorfor? Objektive

Læs mere

3. december (3-4 år)

3. december (3-4 år) 3. december (3-4 år) Knud Nis er helt forvirret over børnenes verden. Julemanden har altid sagt, at der hvid sne og is. Men Knud Nis ser kun farver. Mon det er vinter i børnenes verden lige nu? Du skal

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

En god start er vigtig

En god start er vigtig Faktablad Integreret plantebeskyttelse Etablering af golfbaner og andre plænegræsarealer uden ukrudt Marts 2016 Fra etableringen af Hills golfbane i Sverige. Foto: Agnar Kvalbein. En god start er vigtig

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis

Behovstilpasset gødskning. Fra teori til praksis Behovstilpasset gødskning Fra teori til praksis om gødskningshåndbogen Denne håndbog er et sammendrag af viden og erfaringer fra tre forskningsprojekter om behovstilpasset gødskning som Inverkan av behovsanpassad

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

Nyhedsbrev. Hedens golfklub Sponsorer i Klubben. Formanden har ordet. Nyhedsbrev

Nyhedsbrev. Hedens golfklub Sponsorer i Klubben. Formanden har ordet. Nyhedsbrev Hedens Golfklub juni. 2017 Hedens Golfklub xx. måned år Hedens golfklub 2017 Formanden har ordet Foråret er gået på held, og vi er nu godt på vej ind i sommerperioden. Vi håber derfor på mere stabilt vejr

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere