Generelt om oplæg til vedligeholdelsesuddannelse i Falcks Ambulancetjeneste. Gældende fra 1. april 2007.

Transkript

1 Generelt om oplæg til vedligeholdelsesuddannelse i Falcks Ambulancetjeneste. Gældende fra 1. april Side 1 af 11

2 Baggrund Med ikrafttræden af ambulancebekendtgørelse nr af 2. december 2000 og senest nr. 977 af 26. september 2006, blev ambulancetjenesten i Falck stillet overfor anderledes og mere komplekse krav til vedligeholdelsesuddannelsen af ambulancepersonalet. Der er bl.a. sket det, at man på de offentlige skoler erhverver sig personlige uddannelsesbeviser med offentligt merit, som man hos arbejdsgiveren derfor naturligvis ikke har indflydelse på. Imidlertid er det den enkelte arbejdsgiver, der afgør om man ønsker at anvende en medarbejder i en given funktion, herunder om den enkelte arbejdsgivers korpslæge finder grundlag for, at kunne uddelegere kompetence til den pågældende. En anden medvirkende årsag til ændringerne af vedligeholdelsesuddannelsen er, at der blev i Storstrøms Amt i 2005 gennemført en undersøgelse af redderne og 3F i fællesskab, omkring det arbejdspsykologiske pres vedr. vedligeholdelsesuddannelsen. Denne undersøgelse viste, at redderne følte et pres ved at skulle gennemføre denne uddannelse. Der blev herefter nedsat en arbejdsgruppe under ambulancegruppen, som skulle fremkomme med et forslag til ændringer. Ambulancegruppen gennemførte et forsøgs projekt i Vejle og Århus amt. Forsøget viste at der var behov for en omfattende revision af vedligeholdelsesuddannelserne og lejligheden er derfor benyttet til at revidere en række af de principper som anvendes i gennemførelsen af disse forløb. Der er en række hensyn der skal tages i udformningen af de kommende vedligeholdelsesuddannelser: - gældende myndigheds regler - interne målsætninger om høj behandlingskvalitet - et ønske om at tilpasse uddannelsen til den enkeltes behov og ønsker - smidig driftsafvikling i en decentral organisation - gennemskuelighed og troværdighed Vedligeholdelsesuddannelse har hidtil været et internt anliggende i Falck. Fremover vil Paramedicinernes blive fastlagt af NUPU, da dette er beskrevet i Bekendtgørelsen. Vedligeholdelse af assistenter (niveau 1), behandlere (niveau 2) og assistenter, behandlere efter den gamle bekendtgørelse vil fortsat primært være et internt anliggende. Til udgangen af hvor gældende bekendtgørelse skal være fuldt implementeret - kan ambulancepersonale, der er uddannet som behandler efter den gamle bekendtgørelse nr. 987 fra 1992 (ændret i 1994), principielt fortsat virke med de beskrevne behandler kompetencer, samt amtslige overbygningskompetencer. Det Side 2 af 11

3 forudsætter at disse fortsat virker i funktionen, vedligeholdes efter forskrifterne og regionerne ønsker dette. Ambulanceassistenter som er uddannet i overensstemmelse med samme bekendtgørelse nr. 987 og som har visse særlige forudsætninger (3 år fuldtidsbeskæftigelse i 5 år op til fristen i 2008) kan med dispensation givet til den enkelte fra Sundhedsministeriet den 26. sep virke i denne funktion efter Vi opererer derfor i en periode endnu, samtidigt med - 2 grunduddannelsesniveauer efter 2 regelsæt og - 2 behandleruddannelser efter 2 regelsæt Vi har samtidigt opnået erfaring med de hidtidige vedligeholdelsesuddannelser som skal indarbejdes i de fremtidige modeller. Det er blandt meget hensigtsmæssigt at søge at tilpasse uddannelsen til den enkeltes behov i den udstrækning det er muligt. Samtidigt er det hensigtsmæssigt at den enkeltes ambulanceadfærd i den forudgående periode anvendes som grundlag for at tilrettelægge vedligeholdelsesuddannelsen. Det er dermed også nærliggende, at denne aktivitet integreres som en del af medarbejder udviklingssamtale systemet. Principper for afviklingen Vedligeholdelses- og efteruddannelsesforløbene skal grundlæggende tilsikre: at ambulance mandskabet behersker behandlingsalgoritmer, procedure og instrukser at medarbejderne lever op til Falcks kvalitetskrav i den daglige udførsel af ambulanceopgaverne at opgaverne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til mandskab, patient og pårørende at opdatere ambulancemandskabet i forhold til eventuelle nye behandlingsprocedurer, nye retningslinier for anvendelse af udstyr m.v. at sikre at vigtig formel viden, f.eks. landsdækkende regler tilgået via Ambulance Nyt, eller lokale ledelsesanvisninger er indarbejdet forsvarligt og korrekt Det er samtidig et generelt formål med uddannelse at sikre, at ambulancemæssige opgaver bliver udført under hensyntagen til Falcks værdier. Vedligeholdelses- og efteruddannelsen bliver tilrettelagt med et minimumsforløb som er obligatorisk for alle og med mulighed for tillægsmuligheder der kan tilfredsstille et individuelt behov der er afdækket i fællesskab mellem medarbejderen, pågældendes leder og en ambulancesupervisor. Side 3 af 11

4 Med passende mellemrum skal den enkeltes viden og færdighed afprøves for at den enkelte med sikkerhed kender sine svage og stærke sider og for fortsat at sikre den eksterne accept af Falcks ambulancetjeneste. Afprøvningen vil som hidtil ske med størst mulig grad af objektivitet og fairness. Hvis en ambulancesupervisor umiddelbart forud for en obligatorisk prøve vurderer at en elev med stor sandsynlighed trods den gennemførte uddannelse - ikke kan klare prøven bør pågældende ikke indstilles til prøven. Yderligere tiltag for den pågældende aftales via stationslederen. Består man ikke en funktionsprøve/test virker man indtil fornyet beståelse på funktionsniveauet lige under. Samtidigt vil det fortsat være et bærende princip at vi i Falck hurtigst muligt søger at få en medarbejder - der ikke har bestået et afprøvningsforløb - udviklet til at bestå samme afprøvning igen. Planen for dette skal udarbejdes af stationslederen indenfor 5 hverdage efter hændelsen og planen iværksættes hurtigst mulig, i overensstemmelse med de overenskomstmæssige aftaler. Det bemærkes at der forekommer situationer hvor selve forløbet ikke bør være forhastet, men planen bør alligevel udformes med den nævnte frist. Herefter opfattes den pågældende lige så kvalificeret som de kolleger der har bestået samme afprøvning til samme funktion. Intern afprøvning vil derfor også fortsat ske med forskellige værktøjer og både interne og eksterne kræfter, for netop at opnå de beskrevne mål. Ambulancesupervisorernes bedømmelse og vurderinger i forbindelse med den årlige evaluering /funktionstest sker på korpslægens vegne. Er en medarbejder ikke tilfreds med den bedømmelse der er sket - og som er indskrevet med begrundelse i logbogen skriver den pågældende sin uenighed ind i logbogen med begrundelse og retter henvendelse derom til sin stationsleder. Hvis der fortsat er uenighed drøftes dette mellem stationsleder og tillidsmand. Fortsat uenighed behandles mellem redningschef og fællestillidsmand. Endelig afgørelse træffes af korpslægen evt. efter en forudgående drøftelse i ambulancegruppen. En bærende ide er, at den enkelte medarbejder både assistenter og behandlere og paramedicinere - udstyres med en personlig logbog. I denne skal registreres uddannelsesforløb af enhver art som er relevant for ambulancetjenesten. Tilbagemeldinger fra ambulancesupervisor eller leder vedrørende ambulancejournalgennemgang indføres. Tilbagemeldinger fra ambulancesupervisor fra vedligeholdelsesforløb indføjes. Medarbejderens egne ønsker indføjes. Aftaler om særlige fokusområder mellem leder/supervisor og medarbejderen indføres. Det samme gælder aftaler om uddannelse m.v.. Princippet vil være at logbogens informationer integreres i den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) og at logbogen og de forskellige aftaler checkes midt imellem to MUS: Side 4 af 11

5 - Indenfor 12 måneder gennemgås logbogen mellem stationslederen og medarbejderen med henblik på at lave status om det forløbne halve år og at lave aftaler om fokusområder/uddannelse i den næste periode. Begge kan anmode om hjælp og vejledning fra en supervisor. Dermed integreres alle disse forhold tungt i Medarbejder Udviklings Samtalerne. - Midt imellem MUS samtalerne gennemgår stationslederen logbogen og de indgåede aftaler for at sikre at disse gennemføres af alle parter. Der er ikke tale om en samtale på dette tidspunkt, men en administrativ opfølgning ved stationslederen. Hurtigst muligt efter disse halvårlige processer (MUS + opfølgning) bestilles uddannelsesaktiviteter hos DPC. Adgang til en logbog har: - Medarbejderen - Ledelsen - Tillidsmanden - såfremt medarbejderen ønsker denne involveret i en konkret sammenhæng - Ambulancesupervisorer - såfremt de udfører en konkret opgave der omhandler den pågældende - - Uddannelsesafdelingen Der er udarbejdet et forberedelsesskema for både medarbejder og leder samt evt. supervisor til både MUS + opfølgning. Stationslederen har altså ansvaret for, at den enkelte medarbejder gennemfører de foreskrevne uddannelsesforløb. DPC planlægger standardforløbene og udformer lister derom. Disse tilgår stationslederne der har ansvaret for at gennemgå listerne og sikre at det er korrekt for den enkelte medarbejder herunder at foreskrevne tidsterminer eller lokalt aftale forløb overholdes. Såfremt dette ikke menes at være tilfældet kontaktes DPC derom. Tvivltilfælde kan forelægges uddannelsesafdelingen eller. Tidsterminer der er fastlagt fra er afstemt med Redningsledelsen og skal selvfølgelig overholdes. De indgår ligesom medarbejdersamtalerne - som et succeskriterium for Stationslederen. Dette forudsætter at oversigtslisterne fra DPC foreligger i anvendelig form og med passende varsel. Såfremt en medarbejder af én eller anden grund bringes i en situation hvor dette ikke kan overholdes, bortfalder den interne delegation fra Korpslægen og dermed den pågældendes funktion med mindre andet er konkret skriftligt aftalt mellem stationsleder/dpc og KLGE. Dette vil kun ske i undtagelsestilfælde for at sikre behandlingskvaliteten. Side 5 af 11

6 Den enkelte medarbejders status i forhold til tidsfristerne drøftes i stationens uddannelsesudvalg, hvert kvartal, for at medvirke til at undgå misforståelser og administrative fejl. Hvis der er fastsat en årlig aktivitet skal dette forstås således, at den skal være påbegyndt 12 måneder efter det forudgående uddannelsesforløbs beståelse. På samme måde skal frister for forløbsvarigheden overholdes. Der findes p.t. følgende ambulance uddannelser for hvem der skal laves vedligeholdelsesog efteruddannelse: Ambulanceassistent Ambulanceassistent niveau I Ambulancebehandler (gl. Bek.nr.: 987) med evt. amtslig overbygning Ambulancebehandler (ordinær uddannelse/behandler opdateret til niveau II) Ambulancebehandler med amtslig overbygning Paramediciner Paramediciner med amtslig overbygning Ambulancesupervisor For uddannelser med lokal amtslig overbygning skal der, i samarbejde mellem Redningschefen og, udarbejdes lokale vedligeholdelsesmoduler, som tillæg til de ordinære forløb, som er beskrevet i afsnittet herom. Oversigt over vedligeholdelsesog efteruddannelserne i Falcks Redningskorps Ambulanceassistent: For alle ambulanceassistenter, uddannet jf. gammel eller ny bekendtgørelse, vil vedligeholdelsesforløbene udgøre 1 dags kørselspraktik årligt under supervisering af ambulancesupervisor. Forløbene afvikles med 2 assistenter og supervisor som behandler på ambulancen. Ambulancebehandler (Gl. bekendtgørelse) : Der er på nuværende tidspunkt kun ganske få ambulancebehandlere, uddannet efter Bek. Nr. 987 tilbage. For disse vil vedligeholdelsesforløbene fortsætte som hidtil A-B-C modulerne o A-B modul som tidligere, 2 dages kørselspraktik under supervisering af ambulancesupervisor med afsluttende funktionstest o C modul, 2 dages kørselspraktik, 1 dags teoriundervisning med afsluttende funktionstest og 2 dages sygehuspraktik Side 6 af 11

7 Oversigt: Vedligeholdelse første år efter bestået uddannelsesforløb modul A. 2 dages ambulancepraktik + vurdering af ambulancesupervisor, samt afsluttende funktionstest med læge censor GENERELT om Vedligeholdelse andet år efter bestået uddannelsesforløb modul B. 2 dages ambulancepraktik + vurdering af ambulancesupervisor, samt afsluttende funktionstest med læge censor Vedligeholdelse tredje år efter bestået uddannelsesforløb modul C. 2 dags ambulancepraktik 1 dags teorikursus med undervisning og funktionstest med ekstern læge efterfulgt af 3 dages sygehuspraktik Herefter startes forfra i rytmen. Bemærk at defibrillering hvert år kontrolleres både af ambulancesupervisor og læge. Disse forløb kan principielt fortsætte frem til udgangen af 2008, afhængig af amternes krav, men herefter kan kun niveau 2 uddannede virke som behandlere i ambulancetjenesten. En eventuel amtslig overbygning skal indgå som en integreret del af et vedligeholdelsesforløb. Målene for eventuel overbygning skal fremgå på særskilt bilag, som vedlægges den ordinære beskrivelse af vedligeholdelsesforløbet. Udarbejdelse af disse bilag sker i samarbejde mellem og Redningschefen Ambulancebehandler. Ny vedligeholdelses uddannelse 1. april 2007: ene for ambulancebehandlere, afvikles principielt på samme måde som det kendte A-B-C forløb. Forskellen er blot, at for opdaterede/ordinær uddannede behandlere "ruller vedligeholdelsesforløbene over 4 år, hvorefter der startes forfra på forløbene. Forløbene betegnes således: Første års vedligeholdelse af niveau 2 behandlere betegnes som V1 Anden års vedligeholdelse af niveau 2 behandlere betegnes som V2 Tredje års vedligeholdelse af niveau 2 behandlere betegnes som V3 Fjerde års vedligeholdelse af niveau 2 behandlere betegnes som V4 Herefter startes så forfra i rytmen således, at 5. års vedligeholdelsesforløb vil være analog med V1 Side 7 af 11

8 SKEMA FORM Minimum for niveau 2 + niveau 3 V1 V2 V3 V4 2 dages 2 dages kørselspraktik kørselspraktik m/ evaluering m/ evaluering 2 dages kørselspraktik m/ skriftlig test, på 1. dagen 2 dages kørselspraktik med evaluering og test, på 1. dagen Opdatering af PHTLS 1 dag Sygehuspraktik 2 dage med afvikling af funktionstest. V1 og V3 afvikles over to på hinanden følgende vagter, med maksimalt 4 mellemliggende dage under supervisering af ambulancesupervisor. Som hovedregel er det samme behandlere og supervisor der gennemfører kørselspraktikken, for at opnå de ønskede uddannelsesmål. Når der ikke er ambulancekørsel, afvikles undervisning og scenarier, som er planlagt ud fra behandlerens Forberedende skema, samt Uddannelses- & rutinelog. Forløbet afsluttes med en systematisk skriftlig evaluering efter skabelon, som påføres Uddannelses- & rutinelog. Evalueringen skal være tilfredsstillende for fortsat at kunne virke på funktionsniveauet. V2 afvikles med 2 dages sammenhængende dage kørselspraktik under supervisering af ambulancesupervisor. Når der ikke er ambulancekørsel, afvikles undervisning og scenarier, som er planlagt ud fra behandlerens Forberedende skema, samt Uddannelses- & rutinelog. Kørselspraktikken afsluttes med en systematisk skriftlig evaluering efter skabelon, som isættes behandlernes Uddannelses- & rutinelog. Forløbet startes med en skriftlig test på 1. dagen. Opnås standpunkt Bestået på 1. dagen, gennemføres vedligeholdelsesforløbet med undervisning ud fra behandlerens Forberedende skema samt yderligere relevant undervisning. Opnås standpunktet Ikke bestået, gennemføres vedligeholdelsesforløbet målrettet mod de svage punkter m.h.p. beståelse på 2. dagen. V4 afvikles med 2 dages sammenhængende dage kørselspraktik under supervisering af ambulancesupervisor. Når der ikke er ambulancekørsel, afvikles der på stationen undervisning og scenarier, som er planlagt ud fra behandlerens Forberedende skema, samt Uddannelses- & rutinelog. Kørselspraktikken afsluttes med en systematisk skriftlig evaluering efter skabelon, som isættes behandlernes Uddannelses- & rutinelog. Side 8 af 11

9 Forløbet startes med en skriftlig test på 1. dagen. Opnås standpunkt Bestået på 1. dagen, gennemføres vedligeholdelsesforløbet med undervisning ud fra behandlerens Forberedende skema samt yderligere relevant undervisning. Opnås standpunktet Ikke bestået, gennemføres vedligeholdelsesforløbet målrettet mod de svage punkter m.h.p. beståelse på 2. dagen. 1 dags PHTLS- opdatering jævnfør PHTLS reglerne. (afvikles i samarbejde mellem PHTLS- Danmark og Uddannelsesafdelingen i Falck) De 2 dages sygehuspraktik afvikles på en anæstesiafdeling eller en lignende afdeling aftalt med den præhospitale leder. Hovedemner er patientbedømmelse, observation, ventilation, håndtering af øvre luftveje, anlæggelse af intravenøs adgang og gennemskylning af denne, omgang med medicamina samt grundlæggende stetoskopering af lungefunktion (udfra PHTLS principper). Sygehuspraktikken afsluttes med en praktisk og mundtlig test, som afvikles på sygehuset. Der skal være en ambulancesupervisor med til denne test som virker som eksaminator. Den samlede evaluering/bedømmelse skal være tilfredsstillende for fortsat at kunne virke på funktionsniveauet (tidl. beskrevet). Afviklingen af V4 modulet, skal afsluttes med sygehuspraktikken. Hele V4 forløbet skal være afviklet inden for en periode på 8 uger. Eventuel amtslig overbygning skal som hovedregel indgå som en integreret del af et vedligeholdelsesforløb. Målene for eventuel overbygning skal fremgå på særskilt bilag, som vedlægges den ordinære beskrivelse af vedligeholdelsesforløbet. Uddannelsesbehov udover minimumsrammen bør principielt afdækkes og indmeldes til DPC i forbindelse med de halvårlige processer for at give DPC mulighed for en fleksibel planlægning. Men der kan selvfølgelig opstå behov ind imellem disse fikspunkter hver 6 måned. I disse tilfælde skal de hurtigst muligt indmeldes til DPC for at sikre kontinuitet i driften og for, at den enkelte medarbejder oplever et godt uddannelsesforløb. Ambulancebehandler med særlig kompetence, (paramedicier): ene for paramedicinere aftales med amterne. Der vil dog fortsat være behov for interne vedligeholdelsesforløb for at tilsikre, at paramedicineren behersker behandlingsalgoritmer, vejeledning og instrukser m.v. som gælder i Det er samtidigt vigtigt, at sikre at Paramedicineren fastholder sin viden om det øvrige ambulancepersonale og vagtcentralpersonel i Redningskorpset ligesom det er vigtigt, at den pågældende fortsat kan samarbejde med de øvrige grupper i Falck. Forholdet understreges idet Paramedicineren i det daglige ofte vil fungere alene eller uden for Falck og derfor får en mindre berøringsflade til den øvrige ambulancetjeneste i amtet. Side 9 af 11

10 Denne gruppe skal derfor internt gennemføre det vanlige forløb for behandlerne (V1-V4) fraset sygehuspraktikken der gennemføres i det amtslige forløb. Eventuel amtslig overbygning skal som hovedregel indgå som en integreret del af et vedligeholdelsesforløb. Målene for eventuel overbygning skal fremgå på særskilt bilag, som vedlægges den ordinære beskrivelse af vedligeholdelsesforløb. Ambulancesupervisor: for ambulancesupervisorer vil være meget individuelle, da supervisorerne har forskellige funktionsniveauer og idet de løser forskellige opgaver. Der vil være supervisorer med særlig tilknytning til de enkelte uddannelsesniveauer i ambulancetjenesten, samt med specielle funktioner som f.eks. PHTLS instruktører (ekstern aktivitet). Derfor vil nedenstående forløb være udtryk for de minimums tiltag, der skal afvikles årligt for en ambulancesupervisor. Derudover vil der fra lokalt, regionalt eller centralt hold kunne planlægges funktionsmålrettede vedligeholdelsesforløb for den enkelte supervisor. Minimumsforløb: Denne gruppe skal derfor internt gennemføre det vanlige forløb for behandlerne (V1-V4) med samme begrundelse som for Paramedicinere. Supervisorsamling (typisk årligt) med lægelig supervisering og recertificering Hvert andet år gennemføres lokalt og efter lokale aftaler 5 dages sygehuspraktik eller praktik på Lægeambulance Eventuel amtslig overbygning skal indgå som en integreret del af et vedligeholdelsesforløb. Målene for eventuel overbygning skal fremgå på særskilt bilag, som vedlægges den ordinære beskrivelse af vedligeholdelsesforløb. Skemaoversigt Vi har med denne opbygning sikret en sammenhæng af vedligeholdelsesforløbene for den store gruppe af ambulanceassistenter og for ambulancebehandlere. For overblikkets skyld er vedligeholdelsesforløb for ambulancesupervisorer og for Paramedicinere medtaget i skemaet. Side 10 af 11

11 Uddannelsesterminer og vedligeholdelsesforløb for uddannede behandlere (opdaterede/ordinære) V1 V2 V3 V4 V1 V2 V3 V4 V1 V2 V3 V4 V1 V2 V3 V4 V1 V2 V3 V4 V1 V2 V3 V1 V2 V3 V4 V1 V2 V3 V1 V2 V3 V4 V1 V2 V1 V2 V3 V4 V1 V2 V1 V2 V3 V4 V1 V1 V2 V3 V4 V1 Vedl. af Gl. beh. udd., modul A-B-C 2 dage 2 dage 5 dage 2 dage 2 dage 5 dage 2 dage 2 dage 5 dage 2 dage 2 dage 5 dage 2 dage 2 dage 5 dage 2 dage 2 dage 5 dage 2 dage 2 dage 5 dage Ambulanceass. 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag Paramediciner V1+5 V2+5 V3+5 V4*+5 V1+5 V2+5 V1+5 V2+5 V3+5 V4*+5 V1+5 V1+5 V2+5 V3+5 V4*+5 V1+5 V2+5 V3+5 Ambulance supervisor S V1 V2 S V3 V4 S V1 V2 S V3 V4 S V1 V2 S V3 V4 S V1 V2 S V3 S V1 V2 S V3 V4 S V1 V2. Side 11 af 11