Idekatalog til kvalitetsarbejdet i det lokale netværk. Peter Schrøder og Torben Friis Lassen

Transkript

1 Idekatalog til kvalitetsarbejdet i det lokale netværk Peter Schrøder og Torben Friis Lassen 2012

2 1. Årshjul på netværksniveau En af de grundlæggende forudsætninger for udviklingen af kvalitet i de enkelte netværk er, at man arbejder systematisk med udviklingen af kvalitet med udgangspunkt i et kvalitetshjul. Her er et eksempel på, hvordan netværksarbejdet kan tage udgangspunkt i de behov, der opstår i relation til især elevtrivselsundersøgelsen henover et kalenderår. April juni Netværksmøde. Evaluering af benchlearningaktiviteter og samarbejdets resultater August Netværksmøde. Tilpasning af spørgeramme til netværkets behov Januar marts Netværksmøde. Benchlearningaktiviteter på tværs af skoler September oktober Elevråds-konference. Oktober november Netværksmøde. Planlægning af benchlearning. Gennemførelse af elevtrivselsundersøgelser Der er selvfølgelig muligt at integrere andre elementer i årshjulet og lade sig inspirere af idéer til indhold på de følgende sider. Side 1 af 7

3 2. Elevrådskonferencer, skoledemokrati, undervisningsmiljø Facilitér netværkssamarbejde mellem medlemsskolernes elevråd ved at arrangere konferencer for elevrådsmedlemmer af ½-1 dags varighed. Værtskabet for konferencen kan gå på omgang mellem deltagende skoler. Eksempler på temaer: Hvordan får man elevrådsarbejdet til at fungere? (demokrati) Hvordan inddrager/ansvarliggør man elevrådet på skolen? (skole/ledelsesvinkel) Hvordan arbejder man med indsatsplaner på skolemiljøområdet? (UMV, hvor eleverne SKAL inddrages) Udover medlemmer af elevrådet bør hver skole deltage med mindst en voksen fra gruppen inspektor/afdelingsleder/elevaktivitetskoordinator/kvalitetsansvarlig. Formålet med konferencen kan være: Hjælp til elevrådsarbejdet på skolen/ dannelse af netværk mellem elevrådene Styrkelse af elevernes engagement i og indflydelse på skolens daglige liv Synliggørelse af at kvalitetsarbejdet også inddrager eleverne og giver dem indflydelse 3. Skolebesøg/ coaching af kvalitetsprocessen Skolerne i kvalitetsnetværket arrangerer besøg hos hinanden med det formål at gå værtsskolens kvalitetssystematik efter i sømmene. Besøget bør ikke have karakter af kontrol, men snarere af en dialog, hvor friske øjne udefra ser på skolens måde at arbejde med kvalitet og kommer med forslag, kritik og ros. Form: netværksgruppen etablerer besøgsgruppen på ideelt set tre medlemmer: én formand/ordfører, én medspørger/substitut, én referent. Gruppen inviterer sig selv på besøg på fremmed skole i netværket og har på forhånd gennemarbejdet kvalitetsmaterialet fra pågældende skole, fremskaffet via den kvalitetsansvarlige og skolens hjemmeside: resultater af Side 2 af 7

4 undersøgelser og evalueringer; indsats- og opfølgningsplaner; eksempler på præsentationer af undersøgelsesresultater, evaluerings- og kvalitetspolitikker m.v. Værtsskolen besøges ved et halvdagsmøde, hvor besøgsgruppen møder værtsskolens (uddannelses)ledelse, repræsentanter for lærergruppen/lærerteams samt den kvalitetsansvarlige, der bør optræde som observatør under mødet. Besøgsgruppen udarbejder på grundlag af besøget en mindre rapport, der opsummerer besøget, påpeger kvalitetsarbejdet på skolens styrker og svagheder samt giver forslag til videre arbejde. 4. Små skolebaserede undersøgelser På flere skoler er temaet Arbejdsro et fokuspunkt: Uro i undervisningen kan være udtryk for formidlingsproblemer for lærerne. De er fagligt dygtige, men ikke ligeså dygtige til at få stoffet formidlet. Problemet hænger måske sammen med ændrede arbejdsformer, og vil muligvis løse sig hvis vi fremmer varierede arbejdsformer. Måske hænger problemet sammen med, at undervisningsevaluering endnu ikke er så almindelig anvendt af nogen lærere som redskab til at justere undervisningen? Endelig kan det også være, at lærere og elever ikke opfatter uro i timerne på samme måde. Netværksskolerne kan fx aftale at se nærmere på tallene, der vedrører undervisning i netværksrapporten Opgaven er at give et konkret bud på, hvordan tallene kan forbedres, fx mht. arbejdsro, undervisningsevaluering eller brug af pc i undervisningen På et netværksmøde giver hver skole giver et kort oplæg, der med udgangspunkt i skolens profil og værdigrundlag peger på, hvad der kan gøres for at fremme den gode undervisning. På de fleste stx-skoler er AT (stadig) et fokuspunkt. Netværksskolerne kan aftale at gennemføre særlige AT-undersøgelser i slutningen af 3g (når synopsen er afleveret), der vedrører ATundervisningen i de 3 år og elevernes udbytte heraf. Side 3 af 7

5 Brug fx følgende spørgeramme: Hvordan vil du vurdere dit udbytte af AT-forløbene fra 1g til 3g mht. dit grundlag for at kunne vælge hovedområder og fag til den endelige AT-eksamen? Hvordan vil du vurdere dit udbytte af AT-forløbene mht. kendskab til hovedområdernes grundlæggende elementer? (humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab) Hvordan vil du vurdere AT-forløbene i 1g, 2g og 3g mht. overordnet sammenhæng og overskuelighed? Hvordan vil du vurdere dit udbytte af AT-forløbene i 1g, 2g og 3g mht. til viden om forskellige faglige metoder? Hvordan vil du vurdere dit udbytte af AT-forløbene i 1g, 2g og 3g mht. at kunne opstille og behandle en problemformulering? Hvordan vil du vurdere dit udbytte af AT-forløbene i 1g, 2g og 3g mht. at vurdere, hvordan to fag i AT kan supplere hinanden? Hvordan vil du vurdere dit udbytte af AT-forløbene i 1g, 2g og 3g mht. indsigt i videnskabelig tankegang og viden om elementær videnskabsteori? Hvordan vil du vurdere dit udbytte af AT-forløbene i 1g, 2g og 3g mht. diskussion af, hvilke materialer der er relevante? Hvordan vil du vurdere dit nuværende udbytte af AT-forløbene i 1g, 2g og 3g mht. til at perspektivere sagen, at sætte en undersøgelse ind i en større sammenhæng? Hvordan vil du vurdere dit nuværende kendskab til synopsens rolle ved prøven i AT? Hvordan vil du vurdere dit nuværende kendskab til den mundtlige fremlæggelse og dialogen ved prøven i AT? Side 4 af 7

6 5. Virtuel lektiecafe For at styrke samhørighedsfølelsen mellem netværksskolerne samt forbedre inddragelsen af front-aktørerne i kvalitetsprocessen, lærerne, kan en ide være skabelsen af virtuelle samarbejder som fx en lektie-cafe/skriveværksted i et eller flere fag. Evt kan processen indledes ved at medtage fælles ekstraspørgsmål i elevundersøgelsen, der kortlægger elevernes lektievaner mere præcist og afdækker behovet for en virtuel lektiecafe på mere skæve tidspunkter. Med den kvalitetsansvarlige som igangsætter involveres interesserede faglærere, der udarbejdes fælles principper for projektets gennemførelse, aftaler om aflønning, kalender og vagtplan. Relevant IT-programmel tages i anvendelse. Projektet er på udviklingsstadiet i netværk A. 6. Undervisningsevaluering og faggruppesamarbejde Næste skridt når elevtrivselsundersøgelsen fungerer og har vundet opbakning på skolen kan være en professionalisering af undervisningsevalueringer med benchmark. Umiddelbart forudsætter fælles undervisningsevalueringer med åbenhed om resultaterne i benchmarksamarbejde internt på skolen en høj grad af tillid og tryghed blandt deltagende lærere. I stedet for at indføre det for alle lærere på en gang kan man derfor vælge at introducere et fælles system ad frivillighedens vej i faggrupperne. Netværksgruppen kan udvikle et fælles koncept med fælles spørgeramme samt mulighed for deling af resultaterne, evt. anvende som tilbydes faggrupperne på skolen. Den kvalitetsansvarlige coacher lærerne i startfasen med henblik på aftaler om hvordan man behandler hinandens resultater fair og fortroligt. Side 5 af 7

7 7. Hvordan agerer man på medarbejdertrivselsundersøgelsen? På det generelle plan kan netværksgruppen udveksle erfaringer om skolernes personalepolitik. Målsætningen kan fx være at udveksle erfaringer med henblik på personalepolitiske målsætninger: Hvad gælder på XX-Gymnasium i forhold til medarbejdernes rettigheder og pligter? Hvordan kan XX-Gymnasium gøre en særlig indsats i forhold til at forbedre trivslen blandt medarbejderne? Personalepolitikken kan ses som udtryk for skolens forpligtelser overfor medarbejderne og forventninger til medarbejderne, ligesom den tager udgangspunkt i medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen og deres krav til organisationen. Personalepolitikken kan desuden tages op til drøftelse i SU i forbindelse med fremlæggelsen af den sidst gennemførte medarbejdertrivselsundersøgelse. Netværksgruppen kan fx tage følgende problemstillinger op i forbindelse med MTU: Netværksskolerne gennemfører jævnlige medarbejdertrivselsundersøgelser, der skal afdække eventuelle problemer i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Netværksgruppen drøfter med udgangspunkt i MTU generelle og konkrete muligheder for at forebygge stress og mistrivsel. Et godt arbejdsmiljø indbefatter en lang række forhold, der vedrører: Arbejdets tilrettelæggelse og organisering Forholdet til ledelsen og samspillet med kollegaerne De fysiske rammer, herunder arbejdslokaler og de æstetiske forhold. Side 6 af 7

8 8. Erfaringsudveksling og videndeling om konkrete projekter i skolesammenhæng (benchlearning). Netværksskolerne kan beslutte at samarbejde om et kvalitets- og ledelsesudviklingsprojekt, hvis overordnede målsætning kan være at belyse, hvordan begrebet pædagogisk ledelse omsættes i praksis på netværksskolerne. Det kan fx vedrøre Medarbejderudviklingssamtaler - erfaringer med og skema til MUS Ny skriftlighed - progressionsplan Læringsstrategier - anvendelsesorienteret undervisning Overenskomst - forberedelsestid og fastholdelsesstrategier Pædagogiske initiativer med henblik på kvalitetssikring og udvikling lærerroller, klasserumskultur og elevtyper, forsøgs- og udviklingsarbejde i undervisningen, skolesamarbejde med andre skoleformer, internationalisering. Relationerne mellem ledelse og de demokratiske organer i organisationen (SU, PR, elevråd) Økonomistyring etablering af erfa-gruppe for økonomimedarbejdere Skolekultur hvad kendetegner ånden på skolen? Det er væsentligt, at kredsen ikke bliver for stor, at netværket nedsætter undergrupper fx efter geografi, størrelse og behov på kommunikations- og samarbejdsområdet (4 skoler er en god gruppestørrelse). Det er også væsentligt, at skolerne ikke er konkurrenter. Gruppen mødes med faste mellemrum og med faste rammer. Værtsskabet går på skift, og det er den modtagende skoles interessefelt, der er bærende for, hvordan programmet for hvert besøg tilrettelægges. Ideen er, at man lærer hinanden godt at kende, at diskussionerne bliver frie og ærlige, og at der gennem en praksisorienteret proces kan gives inspiration til ændret pædagogisk ledelsespraksis på deltagerskolerne (benchlearning). Side 7 af 7