Evalueringsrapport for Holbæk lille Skole

Transkript

1 Evalueringsrapport for Holbæk lille Skole 2013 Jf. reglerne om drift af fri skole udarbejdes hvert andet år en evalueringsrapport med udgangspunkt i trinberetningerne, karaktererne, udviklingsplaner og tilsynsførendes kommentarer

2 Evalueringsrapport 2013 for Holbæk lille Skole Holbæk lille Skole er én af landets ca. 60 lilleskoler. På skolen har vi ca. 300 elever og ca. 40 ansatte. Skolen er opdelt i to afdelinger; børneskolen, der består af Klasse i et spor, samt ungeskolen, der består af 8-10 klasse i to spor. Ledelsen er sammensat af en skoleleder og tre afdelingsledere, for henholdsvis børneskolen, ungeskolen og for Fritidsordningen. Skolen har en sund økonomi, lange ventelister og er placeret i grønne omgivelser. Der er ingen umiddelbare planer om udvidelse eller større elevindtag. Da skolen startede for 30 år siden, var det en lille skole med flad ledelsesstruktur, alle og ingen var ledere, få ansatte og få børn. Siden hen er skolen vokset betydeligt, og i kraft af ansættelse af mere personale, større krav om dokumentation og evaluering af skolepraksis fra ministeriet, samt en samfundsændring til krav om tydelig ledelse, strategier og visioner valgte man i 2010 at ændre ledelsesstrukturen til den nuværende. Skolen har netop færdiggjort en større byggeproces med udvidelse af lokaler til almindelig undervisning, værksted til billedkunst og større projektarbejde samt en administrationsbygning Undervisningen på Holbæk lille Skole tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål, samt i skolens egne læseplaner for enkelte fag. Skolen fungerer som en projektorienteret skole med temaundervisning hvor flere fag dækkes ind. Holbæk lille Skole er prøvefri, hvilket vil sige at vi ikke tilbyder afgangsprøver efter 9. klasse, de kan dog vælges til efter 10. klasse. Vi har tillige valgt nationale test fra i henhold til gældende lovgivning for frie skoler. I skoleåret 2011/2012 havde vi for de flestes vedkommende fokus på elevens personlige alsidige udvikling samt tværfaglig undervisning. Derudover har vi internt arbejdet meget med udformning af nyt værdigrundlag og ny udviklingsplan, og forståelsen af dette. Enkelte trin har valgt at sætte flere fokusområder i spil eller at dispensere sig med andre fokusområder. Fælles for alle er at trinnene har deltaget på kursusdage og i pædagogiske temamøder omkring emnerne. Skolen ønskede at tydeliggøre værdier og mål for eleverne og ansatte. Dette for at tydeliggøre at vi skal være et tydeligt tilvalg for elever og forældre fremfor et fravalg af folkeskolen. Vi vil som lilleskole, og en del af de Frie Skoler udnytte vores frihed, og give et skoletilbud der inkluderer, danner og uddanner unge mennesker til det hyperkomplekse samfund de skal agere i, gennem deres ungdomsuddannelse og videre frem i deres voksenliv. Det at gøre dem uddannelsesparate, som foreskrives af ministeriet for børn og unge, ser vi som vores vigtigste opgave, og vi sætter stor streg under det at give eleverne muligheder for at tage de valg der skal til, og vide hvad de vælger og dermed også hvad de fravælger. Evalueringen af fokusområderne blev beskrevet i trinberetningerne for skoleåret 10/11 og de er sat ind herunder: Trinberetning for Indskolingen Fokusområder Vi har igen i år brugt udeundervisning på trinnet, da eleverne ikke er store nok til at sidde ned hele tiden. De fleste af vores temaer er fyldt med udeaktiviteter, men vi har synes ikke, vi har været

3 gode nok til at finde på nye metoder og materialer, da vi har været underlagt sygdom, graviditet og flere personaleskift. Vi har holdt fokus på at disse personaleudfordringer ikke har påvirket elevernes dagligdag på skolen og dermed heller ikke forældrenes oplevelse af kontinuitet og overblik. Natur/teknik er nu en del af 1. og 2. klasses skema, og det går rigtig godt. For første gang er årsplanen for faget blevet gennemført, da vi ikke har måttet tage hensyn til praktikanter i faget. Konklusion Vi har formået at gennemføre undervisningen på en pædagogisk og faglig forsvarlig måde med så få gener som muligt. Det er dejligt at arbejde i en lærergruppe, der både kan tage fat og løbe stærkt, når det er nødvendigt, men også passer godt på hinanden, så ingen af os går ned og hjem på grund af travlhed. Fokusområder for det kommende skoleår Vi vil gerne fortsætte med at udvikle vores udeundervisning på trinnet. Både i dansk og matematik vil vi fokusere mere på den tidlige indsats overfor fagligt svage elever. I matematik får vi Jane, der er ved at uddanne sig indenfor specialundervisning i faget. Hun skal primært tage sig af eleverne i 2. klasse, hvor hun både vil deltage i undervisningen i klassen og tage elever ud, der måtte have behov for lidt ekstra hjælp. Ligeledes vil vi i dansk arbejde med tidlig indsats. Susanne L. vil primært deltage i 0. klasse med den tidlige indsats i faget både i klassens undervisning og ved at tage fagligt svage elever ud til fokus på lydret læsning og mange strategier for at knække koden. Trinberetning for 1. Mellemtrin Fokusområder Dette skoleårs fokusområder har været elevens alsidige udvikling, skolens udviklingsplan og tværfaglighed. I løbet af skoleåret før, havde vi på skolen taget fat på at udvikle skolens nye værdigrundlag, et arbejde der viste sig mere omfattende end vi først havde troet. Derfor valgte vi på et tidspunkt at gøre arbejdet med skolens værdigrundlag færdigt, før vi dykkede ned i de andre områder. Netop fordi værdigrundlaget må komme før alt andet, så vi bliver skarpe på, og bevidste om hvad det er for en skole vi arbejder på, og hvilken retning skolen er på vej hen. Dette værdigrundlag begynder efter en hel vinters arbejde, at tage form, og bliver diskuteret i mange forskellige sammenhænge. For 1. mellemtrins vedkommende var årets fokusområder faglighed og tværfaglighed. Vi har i år gjort endnu mere for at være tværfaglige end tidligere. Bl.a. havde vi et tema om Afrika, hvor vi arbejdede både fagligt og praktisk-musisk med emnet. Hvert år nyder vi især godt at blande eleverne på tværs af fag og trin med eleverne fra 2. mellemtrin. Således også i år, hvor temaet om vand og affald og var en succes med mange ture ud i Holbæk for at se på disse miljøemner i den virkelige verden. Turene gik f.eks. til genbrugsstationen og til rensningsanlægget og var store

4 oplevelser og øjenåbnere for eleverne. Også arbejdet med at sortere affald, som hver dag blev samlet på skolen, var med til at åbne elevernes øjne for den måde vi omgås miljøet på. Vi har efterhånden fået strukturen med vores basisuger og temauger godt indarbejdet, men mener stadig vi kan blive bedre til at levere tværfaglig undervisning. Vi er opmærksomme på at basisugerne ikke kun skal være fag-faglige og temaugerne kun praktisk-musiske. Vi vil fortsat arbejde på at arbejde mere tværfagligt hele året, i basisuger såvel som temauger. Konklusion Vi har igen haft et godt år på 1. mt. Trods omrokering i forbindelse med bl.a. sygdom og barsel har personalegruppen fungeret godt. Vi har opnået et fælles fundament, som vi kan arbejde ud fra i hverdagen, og får mere og mere overskud til at hæve diskussionen op over det dagligdags og til at lade inspiration fra hinanden og udefra komme til os. Vi vil i kommende år fortsat have fokus på at udvikle tværfagligheden i vores undervisning, og ser frem til at gøre dette arbejde sammen. Derudover vil arbejdet med skolens værdigrundlag præge arbejdet i trinnet, hvor vi arbejder på at synliggøre hvor og hvordan værdierne afspejles i den daglige undervisning. Trinberetning for 2. mt Fokusområder Sidste del af konklusion fra : Kommende års fokusområder vil naturligvis indeholde udviklingsplanen, elevens personlige alsidige udvikling samt tværfaglig undervisning. Hertil vil vi videreudvikle vores viden om arbejdet med inklusionen af børn med særlige behov, som fylder en del på trinnet. Vi skal vænne os til vores nye fysiske rammer samt finde de muligheder, disse bidrager med til vores undervisning. og lejrskolerne skal have fokus på friluftsliv, fællesskab og ansvar, som vil være i fokus i forhold til elevernes personlige og sociale udvikling. Udviklingsplan Da en stor af skoleåret er gået på at lave et nyt værdigrundlag, er arbejdet med udviklingsplanen blevet rykket frem til det kommende skoleår. Elevens alsidige personlige og sociale udvikling Fokus på elevens personlige, sociale og faglige udvikling ligger naturligvis indlejret i alt hvad vi tilrettelægger og foretager os i skoleregi. Men den måde hvorpå vi systematisk og bevidst arbejder med netop dette område, og hvor det ikke blot er synligt for læreren, men i den grad også for eleven, ses i forbindelse med den evalueringskultur, som vi har på trinet. Efter hvert tema, hver en tur eller lejrskole, hvert et længerevarende undervisningsforløb i basisfagene eller som afslutning på en værkstedsuge evalueres der mundtligt og/eller skriftligt. Her skal eleven både evaluere det

5 faglige udbytte, sin egen arbejdsindsats samt samarbejdet med andre. Ofte tages målskiven i brug som evalueringsredskab. Eleverne får dermed sat ord på både egne og andres indsats, udviklingsmuligheder samt udfordringer. Desuden benyttes en hel del af AO-timerne i klasserne enten til trin-, klasse- eller drenge/pigesnakke, hvor aktuelle fælles og personlige problemstillinger, emner, konflikter behandles i form af samtaler, diskussioner, dilemmaspil o.a. Tværfaglighed Til trods for at vi lærere, der er tilknyttet 2.mt., er vilde med tværfaglige forløb, har vi, selv om vi planlagde 3 tværgående forløb mellem to eller flere fag i basisperioderne forud for skoleårets start, ikke formået at gennemføre et eneste af dem. Både intentioner og ideer var gode, men dels har det store trivsels-arbejde, som beskrevet ovenfor, fyldt en del, dels har vi haft brug for at have et par helt almindelige basisuger, hvor hvert enkelt af fagene har kunnet komme til. Konklusion Året har været præget af at falde til i nye fysiske rammer og at arbejde med nyt værdigrundlag. Eleverne har måttet erkende at man ikke bare flytter en sjæl og hygge med i et nyt hus, det kræver arbejde, og det er et arbejde der slet ikke er færdigt endnu. Det tog lidt tid at finde ud af, hvordan vi bedst muligt udnyttede pladsen, som desværre var blevet en del mindre end ønsket. Garderobepladsen var halveret, og børnene skulle lære at samle- og holde styr på deres ting. Mødelokalet blev hurtigt omdøbt til depot/specialundervisningslokale, da vi efter at have fået reoler op, ikke kunne være i lokalet alle sammen, og dermed heller ikke kunne afholde møder dér. Fællesrummet viste sig ligeledes at være langt mindre end ønsket, så tanken om flere gruppeborde, hvor eleverne kunne arbejde, måtte sløjfes, og vi har nu kun ét bord, som eleverne kan trække ud og arbejde ved i timerne. Tanken om skydedøre og fuld åbning mellem rummene kunne af byggetekniske årsager ikke lade sig gøre, så denne funktion måtte vi også tage ud af vores pædagogiske tanker. Idéen om en hvid væg i fællesrummet, hvorpå vi kunne vise film mv. har vi stadig, men dette kræver at vi får installeret mørklægningsgardiner, hvilket vi har ønsket penge til i Klasseværelserne fungerer fint, og mange nyder godt af de to vinduespartier, der sender en masse lys ind i lokalet. Dog er 6. klasse ramt af solen fra middagstid, og der bliver enormt varmt i tredje og fjerde modul. Vi har derfor også ønsket gardiner til de to klasser. Ventilationssystemerne i de to klasselokaler fungerer ikke optimalt endnu, hvilket giver et dårligt og til tider meget lummert indeklima. Så vi håber på hjælp til at få dem indstillet korrekt til kommende skoleår. Til alle disse minusser kommer flere fejl og mangler, som løbende er forsøgt repareret. Alt i alt er vi dog glade for et nyt og lyst hus med mere plads end på det gamle 2. mt, og eleverne er glade for at have deres egne toiletter, hvor spejlene flittigt bruges. Det har været sundt for trinnet at få tre nye kollegaer, som har skullet lære 2. mt.s lærere, elever og undervisning at kende, men som også samtidig har bidraget med gode erfaringer, nye synsvinkler og ikke mindst et supergodt stykke arbejde med -og omkring elever med særlige behov. Dette samarbejde har fungeret godt.

6 I indeværende skoleår har vi med præcis den elevgruppe, som vi har haft, kunnet konstatere en yderligere grad af umodenhed, uansvarlighed, uselvstændighed og manglende forståelse for at være en vigtig brik i en social sammenhæng, hvor man er gensidigt afhængig af hinanden. Vi er bevidste om, at der er tendenser i tiden, der ikke peger i fællesskabets og solidaritetens retning, samt at børn i dag generelt er mere servicerede og for de flestes vedkommende lever et komfortabelt liv. Til gengæld må vi gå ud fra, at de forældre, der vælger netop Holbæk lille Skole til deres børn, ønsker at deres børn rummer ovenstående egenskaber, samt at disse videreudvikles i et samarbejde mellem skole og hjem. Helt konkret har vi fra begyndelsen af skoleåret oplevet det ved, at en madpakke var smurt op af en væg i det nye fællesrum, at vægge og møbler hurtigt blev ridsede, at rådne madpakker lå og flød bl.a. mellem tøj i garderoben, at trinets og hinandens PC'er blev hårdhændet behandlet, at de lækreste ting i elevernes madpakker og tyggegummi i skoletasken forsvandt og meget mere. Til trods for at vi altid har haft en ordning med faste arbejdsopgaver i elevgrupper, lignede undervisningslokalerne ofte Jerusalems ødelæggelse efter det store frikvarter, så de ikke var mulige at undervise i fra timens begyndelse. Særligt 7. klasse har som de store på trinnet haft svært ved at tage ansvaret på sig og være gode rollemodeller for den nye 6. klasse. Selv om vi lærere brugte meget tid på både klassevis og samlet at redegøre for ovennævnte problemstillinger, tale værdier og være i tæt dialog med elevgruppen, virkede det ikke. Derfor valgte vi til sidst handling frem for ord, altså konsekvenspædagogik. I første omgang røg alle trinets elever på en udeordning både i spisefrikvarteret og i begge pauser. Ingen elever kunne på dette tidspunkt undsige sig at have svigtet arbejdsopgaver, rodet mv. Trinet blev låst af, skraldespande blev sat udenfor ved bænkene, hvor de spiste og hvor hal-toiletterne kunne benyttes. Efter en periode evaluerede vi med eleverne, der følte sig klar til at tage mere ansvar for sig selv, sine ting og det fælles. Derfor blev ordningen i foråret ændret til, at eleverne nu kunne spise inde, samt at udeordningen gjaldt den enkelte. En forsømt arbejdsopgave gav en uges udeordning i det store frikvarter. Denne ordning har fungeret upåklageligt. Eleverne giver selv udtryk for, at hele forløbet har været retfærdigt og frugtbart. Vi må tolke det som, at et stigende antal børn i denne aldersgruppe i højere grad har brug for struktur, da de er vant til at tage vare på få ting selv. Dette må vi tage til efterretning fremadrettet. Flytning af værkstedsugerne havde den positive effekt, at de to klasser hurtigere blev rystet sammen end tidligere år, hvilket netop var vores mål, da elevgrupperne var meget forskellige. August måned viste sig også at være perfekt til de aktiviteter, der foregår i de tre værksteder, som for en stor del bygger på udeundervisning. Vi vil fremover lægge disse uger tidligst muligt. Flytning af temaerne viste sig også at være en god ide, da eleverne var mere parate til dette i foråret. Til gengæld har det været meget uhensigtsmæssigt for 7. klasse at have skoleårets tre store rapporter (praktik, miljø og livsstil) liggende i foråret, hvor konfirmationerne for de flestes vedkommende fylder en hel del mentalt og praktisk i familierne. Omrokeringerne influerede også på resten af årsplanen, hvor andre temaer blev flyttet rundt, og vi fik lavet nogle længere sammenhængende forløb af basisuger. Det har været godt for alle, og vi vil så vidt muligt bruge samme plan for kommende skoleår.

7 Omkring lejrskolen var det en god disposition at lægge turen sent på året, så eleverne havde et bredere grundlag at udvikle sammenholdet og samarbejdet på i kraft af deres større modenhed og tryghed ved hinanden. Der var dog stadig store problemer med ansvarsfølelsen hos rigtig mange elever, som vi tilskriver en meget umoden og ansvarsløs 7. klasse, som i den grad svigtede sine opgaver. 6 klasse havde ikke megen støtte i de ældre elever og måtte derfor selv træde i karakter, hvilket var befordrende for deres udvikling. Dog var der enkelte for hvem kanoturen stadig var en stor mundfuld, der indbefattede hjemve, manglende overblik over egen bagage, egen rolle i arbejdsfællesskabet, madlavning mv. samt en lav tærskel for, hvornår energien var brugt op. Med hensyn til sikkerheden forløb turen fint. Der var god kommunikation mellem voksenkanoerne, som hver var udstyret med VHF-radio. Udfordrende områder blev forceret i ro og orden, og der opstod ikke farlige situationer under vejs. Kommende skoleår I det kommende skoleår vil fokusområderne i højgrad være udarbejdelse og indarbejdning af visionsplanen for Holbæk lille Skole. Der er vedtaget at vi arbejder videre med et værdigrundlag der hedder: Demokratisk dannelse, Bæredygtig læring, Forpligtende fællesskaber og personlig drivkraft. Disse 4 værdier skal ind hvor eleverne kan mærke dem, eleverne skal være med til at definere deres tolkninger af værdierne, og der skal beskrives hvordan HlS ånden trives ibedste velgående. Vi skal markere retten til at være en fri skole, og eleverne skal vide hvorfor Holbæk lille Skole er det bedste sted at gå i skole. Tværfaglig undervisning Som konsekvens af dette års ringe udnyttelse af de tværfaglige muligheder, har vi valgt at dæmpe ambitionsniveauet og vælge færre forløb, der til gengæld bliver til noget, samt lægge en stor del af den tværfaglige energi i det kommende skoleårs teaterprojekt med 1.mt. Introtur Introturen vil forme sig anderledes end tidligere, idet vi skal samarbejde med Albertslund lille Skole efter en udvekslingsmodel, hvor vi besøger dem i uge 34 og de besøger os i uge 36. Der vil i mindre grad være fokus på friluftsliv og i højere grad på samarbejde, fællesskab samt fysisk udfoldelse. Lokalerne Vi lægger kræfter i for at få bevilling til justering af klimaanlægget, så arbejdsmiljøet kan blive forbedret. Desuden vil vi gå efter en løsning, hvor hver klasse kan få et ældre outdated og dermed billigere fladskærmstv, som kan bruges i stedet for en projektor, hvilket ikke i samme grad kræver mørklægning og tidskrævende opstilling af udstyr. Specialundervisning Næste år byder på flere udfordringer, hvilket betyder at vi alle får flere støttetimer, samt at Rasmus og Stine bliver tilknyttet som henholdsvis pædagogisk støtte og specialunderviser.

8 Trinberetning Overbygningen Fokusområderne Vi har i overbygningen i år diskuteret begreber som respekt. Respekt for hinanden, for undervisningen, respekt for vores omgivelser, og dette arbejde fortsætter næste år. Vi har vedtaget et nyt værdigrundlag for skolen med 4 grundlæggende værdier, som vi skal arbejde med næste år og finde historier fra vores hverdag, der viser, hvorledes at vi efterlever værdierne i hverdagen. I år har vores fokusområder bl.a. været bliver inklusion, specialundervisning og IT Omkring inklusion i overbygningen bruger vi linjeholdene som en vigtig del af den sociale inklusion. Her møder eleverne hinanden og sammen definerer de rammerne for deres sociale samvær. For lærerne i overbygningen består en stor del af det daglige arbejde i at snakke med eleverne. Det er noget, som vi vægter meget højt, og det er med til at sikre elevernes trivsel. Med hensyn til den mere faglige inklusion arbejder vi, med udgangspunkt i de enkelte elever, på at ramme hver elev bedst muligt. Her er der en vekselvirkning mellem individuel undervisning til elever med særlige udfordringer, undervisning i mindre grupper og kursusvirksomhed rettet mod en større gruppe af elever, hvor de kan hente faglig støtte og inspiration. Med denne brede vifte af muligheder søger vi at ramme så mange elever som muligt på den bedst mulige måde. Vi har i år fået IT til at fungere mere stabilt, og vi arbejder kontinuerligt med at forbedre informationsniveauet og herunder at benytte intra som kommunikationskanal og gøre informationerne tilgængelige her i videst muligt omfang. Det er her at den løbende information vil være og alle forældre og elever får fra skoleårets start et personligt log-in til skolens intranet. Konklusion Endnu et travlt og begivenhedsrigt år er ved at være færdigt. Elever og lærere har igen navigeret sig vej igennem en lang række projekter, basis- og udtryksfag, for ikke at tale om linjeholdstimerne, som binder vores overbygning sammen på tværs af klasser og årgange. Vi har fået taget afsked med endnu en årgang og sendt dem videre ud i verden. Her i foråret havde vi fælles overbygningsarrangement med en velgørenhedsindsamling som tema. På bare 4 dage lykkedes det at indsamle et større beløb til støtte for fattige afrikanere, så de f.eks. kan starte egen virksomhed. Ugen kulminerede med en indsamlingsaften, hvor man kunne købe mad, tøj, og byde på forskellige former for oplevelser, der blev bortauktioneret. Igen har vi i maj og juni haft de årlige skriftlige og mundtlige prøver på 10. årgang. Her har vores elever leveret et fint resultat, som vi kan være stolte over.

9 Mod slutningen af året var det igen blevet tid til Musik- og Teaterfestival. Denne gang gik turen til Ålborg. Vores latinband og dramahold havde stor succes på festivalen, og mange måtte gå forgæves, da vores dramahold optrådte med deres stykke om Trafficking. Igen i år har vi haft lagt dukse-ordningen ud til linjeholdene, hvilket har givet eleverne indsigt i det daglige arbejde med at rydde op. Det har givet dele af eleverne en større ansvarsfølelse med hensyn til at passe på vores skole og dens inventar og dette arbejde fortsætter. I kommende skoleår vil vi derfor fortsat have fokus på oprydning, så overbygningen bliver rar at være i. Dette hænger også sammen med vores diskussion om respekt i overbygningen. På plandagene brugte vi en del tid på at diskutere dette begreb og hvordan vi kan holde fokus på det fremover. Det bliver en opgave for linjeholdene fremover løbende at diskutere, hvordan vi holder fast i respekten. Vi arbejder konstant på at forbedre vores undervisning gennem løbende evaluering med eleverne. I Styringsgruppen har vi året igennem talt meget om elevdemokrati, ansvarlighed og medindflydelse. Der har været et stort engagement i styringsgruppen, og mange gode diskussioner, herunder om, hvorfor vi overhovedet har linjehold, og det blev også diskuteret, hvem vi skulle støtte i forbindelse med vores velgørenhedsindsamling. 3 muligheder blev præsenteret for eleverne og på vores mandagsmøde blev der stemt om, hvem vi skulle støtte. Fokusområder for kommende skoleår Næste år har vi fortsat linjetime 4 gange ugentligt af en times varighed, hvoraf den ene bruges til idræt. Der vil stadig være udtryksfag i idræt og man kan også få sved på panden om fredagen til frivillig idræt. Ligeledes har vi igen næste år indlagt længere dage med hhv. basis- og projektundervisning. Dertil kommer at nogle uger på hver årgang vil være afsat til projekter udelukkende. Dette giver mulighed for at fordybe sig yderligere og arbejde med større skriftlige opgaver i projektsammenhæng. Mødetiden bliver næste år kl. 8.45, hvor den almindelige undervisning starter. Dertil kommer, at der et par dage om ugen vil være morgenkurser for eleverne i basisfagene fra kl. 8. Der kan være tale om grammatik i sprogfagene, læsning og skrivning o.m.a. Samtidig prioriterer vi, at der i nogle basistimer vil være en 3. lærer tilstede i klasserne, således at flere elever kan få glæde af en ekstra hånd i undervisningen. Lærerne planlægger i fællesskab de enkelte forløb, så undervisningen bliver så kvalificeret som muligt. Beretning fra specialundervisningsområdet Antallet af elever med behov for specialundervisning, faglig og pædagogisk støtte er stort, men hjælpen til disse elever har i år forløbet på vanlig vis. Ved ansøgningen om timer til området til det kommende skoleår, har vi mærket, at der fortsat bliver skåret i ressourcerne fra SPS-Styrelse (= SU-Styrelsen) og kommune. Vi føler os dog meget heldige over, at regeringens nye definition af

10 specialundervisningselever (man kan kun få tilskud til at yde specialundervisning, når en elev har behov for 9 timer eller derover) først træder i kræft på de Frie skoler i skoleåret 2013/14. Vi får dermed et år mere til at blive endnu dygtigere i, så hele skolens personale er klar til opgaven med undervisningsdifferentiering i august Dysleksi Vi screener fortsat 3.klasse to gange i løbet af året med en test fra DVO, hvor man kan finde de børn, der har ordblindetræk, så man har mulighed for at sætte ind med den rette undervisning. Vi benytter materialet VAKS, der er udviklet specielt til undervisning af elever med dysleksi. Det har i de sidste par år givet gode resultater. Vi ansøger stadig om IT-rygsække til flere elever, da både dyslektikkere og elever med finmotoriske problemer, har stor nytte af dét IT-rygsækken kan tilbyde. Mogens har hjulpet elever og lærere med opsætning af rygsækken, og Jesper har stået i kulissen som teknisk sparring. Desuden har vi fået stor hjælp af Berit, der foruden at arbejde på lilleskolen også arbejder på Læsetek med at forbedre ordbogsfunktionen i IT-rygsækken. Test Dansklærerne er ansvarlige for at tage gruppeprøverne i klasserne og ud fra disse, samt observationer fra almenundervisningen testes elever individuelt. Stine og Susanne er ansvarlige for de individuelle tests. Efterfølgende sendes resultaterne til SPS-Styrelsen, hvor vi søger om timer til det kommende skoleår. Eleverne bliver desuden grundigt beskrevet fagligt, indlæringsmæssigt, socialt og emotionelt af de respektive klasselærere. Indskolingen Indskolingen forsøgte som altid at arbejde forebyggende, således at der har været materialer og opgavetyper til alle niveauer i klassen. Desuden har der været givet særlig hjælp i klassen/uden for klassen i de dobbeltmoduler, der har været til rådighed. 1. Mellemtrin På 1. mellemtrin gives der individuelt tilrettelagt specialundervisning samt pædagogisk og faglig støtte i klassen. Trinnet er specielt, da man netop her kan screene for ordblindhed og evt. udelukke at elevens vanskeligheder skyldes umodenhed. 2. Mellemtrin Det primære ønske for specialundervisningselever er, at de kan være inkluderet i normalundervisningen. Derfor foregår en del af den faglige støtte i klassen f.eks. ved fælles intro, analyserende og reflekterende klassesnakke og afslutning af projekter og gruppearbejder. Den individuelle specialundervisning udenfor klassen tager fat på de grundlæggende kundskaber, der er vanskelige for disse elever. Trinnet er fortsat glad for brugen af IT-rygsækken.

11 Både på 1. og 2. mellemtrin har vi måtte tage nogle alvorlige snakke og beslutninger for elever, der ikke har trivedes eller ikke har kunnet få nok ud af skolens undervisning, og har i et tilfælde kunne henvise til et bedre tilbud til eleven på en anden institution. Overbygningen I 8. klasse har en underviser varetaget den faglige støtte i tæt tilknytning til fagene dansk, engelsk og matematik for 4 elever. Desuden har der været tilrettelagt enkelte kursusforløb som for eksempel genreskrivning og stavning. Elever der ikke har været søgt timer til, men som har haft vanskeligheder ved ovennævnte har kunnet deltage og få faglig hjælp kortvarigt. Trinnets lærere har været glade for denne fleksibilitet. I 9. klasse har tre elever fået individuel specialundervisning i dansk og matematik, og specialengelsk har været givet på hold. I projekt har det været problematisk at hjælpe eleverne med faglige vanskeligheder på grund af gruppearbejdsformen. Den faglige støtte har her virket bedst, når eleverne har haft konkrete individuelle opgaver, støtten kunne hjælpe med. I 10. klasse har fire elever fået faglig støtte i dansk på hold og en elev har fået individuel faglig støtte i matematik. Desuden har der været givet kursusforløb i læsning, stavning, analyse og memoteknik samt lektiehjælp. Trinnet har desuden fået hjælp i form af pædagogisk støtte og individuelle udviklingssnakke med enkelte elever. Fokusområder for kommende skoleår Specialundervisningslærerne vil i det kommende skoleår blive fordelt ud fra de spidskompetencer, de besidder. Personalet på området vil på den måde blive brugt på flere trin end hidtil. Der vil blive skelnet mere mellem pædagogisk og faglig støtte, så det er den helt rigtige underviser og dermed støtte, der er på opgaven. I indskolingen vil den forebyggende specialundervisning og den tidlige indsats på området være i fokus i dansk og matematik, så antallet af elever med behov for individuelt tilrettelagt specialundervisning bliver mindre og forhåbentlig spreder positive ringe videre til de efterfølgende trin. På mellemtrinnet vil der være fokus på screeningsresultaterne og dermed undervisningen af bland andre ordblinde. Ønsket er at give dem, med faglige vanskeligheder, arbejdsredskaber og automatiserede arbejdsrutiner, så de er klar til gruppearbejdsformen og det høje faglige niveau i Overbygningen. Desuden vil individuelle udviklingssnakke blive vægtet højt. I Overbygningen arbejdes der på at tilbyde individuelt tilrettelagt specialundervisning og kurser om morgenen fra klokken , så eleverne ikke går glip af normalundervisningen ved at blive undervist udenfor klassen. Desuden er en trelærerordning i en del af basisfagene på bedding. Det vil sige, der vil være tre lærere til at undervise to klasser på samme tid, så der kan tilbydes materialer og hjælp på tre niveauer, når der er behov.

12 Konklusion Skolens specialundervisning har en god tradition og rød råd op gennem trinene, som vi er glade ved og stolte over. I Overbygningen er det dog fortsat en udfordring at få linjeholdstimer, basis. - og projekttimer til at spille sammen med specialundervisningen i skemalægningen, men vi håber, de nye tiltag vil mindske udfordringen. Alle trin arbejder med at kunne inkludere så mange elever med faglige, sociale og personlige udfordringer i normalundervisningen som muligt. Udvalget Elevernes alsidige, personlige udvikling har dog måttet vige på grund af arbejdet med skolens værdiggrundlag. Men emnet debatteres og er i fokus på trinmøderne, og når fag og temaer planlægges og forberedes. Beskrivelsen af specialundervisningens røde tråd fra klasse, som fagudvalget for specialundervisning arbejdede med og udgav i starten af skoleåret, har været brugt som huskeliste for deadlines, opgavefordeling etc. og har været god at kunne tage frem ind i mellem. Skolens personale er blevet mere professionelle til at vurdere om dets faglige kompetencer slår til og når samtlige elever, eller om vi må stoppe op, når elever har brug for specialkompetencer, som vi ikke ligger inde med på en normal skole. På uddannelsessiden har en lærer fortsat været i gang med sin PD i specialundervisning. Det betyder blandt andet, at vi nu også kan screene for faglige problemer i matematik allerede i indskolingen, og hjælpe de elever, der må have behov for særlige tiltag. Fremtidsplan for Holbæk lille Skole På Holbæk lille Skole er vi i gang med et udviklingsprojekt omkring vores værdier og vores visioner. Vi oplever et krydspres imellem samfundet hvor elever/forældre stiller krav i forhold til andre uddannelsestilbud hvor der er frit valg på alle hylder. Vi skal leve op til konkurrenternes IT og lokaler og vi skal helst tilbyde de andres fagtilbud samt have vores egne specialiteter. I Holbæk kommune hvor vi er placeret er der en kultur hvor ca. 25 % af børnene går på en privatskole. Vi er fire private grundskoler i byen, og en del flere i en radius af 20 km. Vi har meget forskellige læringssyn og børnesyn, men fælles er at vi alle har en lang venteliste. Som privatskole er det vigtigt for os at fokusere på, at vi ikke bliver et fravalg af folkeskolen, men et naturligt tilvalg i forhold til vores kultur og værdier. Vi skal være opmærksomme på, at nogle forældre ikke nødvendigvis har sat sig ind i vores holdninger og værdier, inden de har valgt at skrive deres barn op til års skolegang hos os. Derudover har vi personalet, der stiller naturlige krav om ideologier, ledelsesformer, magt/ikke magt, nytænkning udvikling - bevaring af fagligheden. Som tredje faktor har vi ministeriet for børn og unge, der udstikker de lovmæssige rammer for hvad vi som skole kan, skal og må for at bevare retten til at modtage tilskud som en fri skole i Danmark. Det at drive fri skole i Danmark, er for os at udnytte den frihed det kan give. Vi skal være tydelige, vi skal have kant og vi skal i høj grad være et undervisningstilbud der er noget andet end folkeskolen. Derfor har vi internt arbejdet med at forenkle værdierne så de giver mening. De skal ikke blot stå på et stykke papir. Værdierne skal mærkes af elever, ansatte, forældre ja alle interessenter på Holbæk lille Skole. Skoleåret

13 2012/2013 er sat af til at implementere værdierne i undervisningen og vores hverdag. Det skal være tydeligt for alle hvilke fire værdier vi har og hvordan vi bruger dem. Der er tænkt blandt andet tænkt evaluering af undervisning på den måde, at lærerene er blevet bedt om at beskrive et forløb pr. værdi pr. trin. Dette samles der op på i forbindelse med pædagogiske møder. Disse forløb vil blive samlet i en fortælling om værdierne i hverdagen på Holbæk lille Skole. Derudover er der igangsat en undersøgelse på de forskellige trin i forældregruppen, om opfattelsen og forståelsen af de værdier der er i spil. Der er foreløbig lavet undersøgelse i forældregruppen på 2. mt. Og resultatet heraf er sammenholdt med de ansattes forståelse af værdierne. Disse er vedhæftet rapporten som bilag. Af specifikke tiltag i forhold til tilsynsførendes evaluering af skolen, har vi indført mere tyskundervisning på 2. mt. Vores elever var ikke umiddelbart helt på samme niveau med de elever der kom udefra i 8. klasse, og vi har nu skærpet fokus på begynderundervisningen i tysk og grammatikken. Desuden har vi løbende evaluering af elevernes opfattelser af skolen som helhed, og vi følger op på de elever der ønsker at skifte skole inden de forlader 10. klasse hos os. Evaluering af undervisning I vores udviklingsplan for står der: Vi skal etablere en evaluerings - og videndelingskultur, der giver os mulighed for at bruge vores ressourcer optimalt og få gavn af hinandens kompetencer. På Holbæk lille skole har vi en kultur som bærer præg af et demokratisk dannelsesbegreb hvor dannelsen ikke blot er spørgsmål om formidling af fagligt indhold og færdigheder, men også en formidling og en konstruktion af værdier og motiver. Vi uddanner vores elever til handleduelige voksne, så de kan være kvalificerede deltagere i et demokrati. Det betyder også at vi i vores kultur anvender bestemte typer af evaluering, der lægger vægt på bestemte aspekter af virkeligheden. Grundlæggende læner vi os op følgende definition på evaluering hvor vi anskuer det som en systematisk, retrospektiv bedømmelse af udfald, slutpræstationer eller forvaltning i skolen, som er tiltænkt at spille en rolle i fremtidige beslutningssituationer. Det handler om refleksion på et velfunderet grundlag over tidligere handlinger, mål og resultater med det formål at gøre det bedre i fremtiden. Evaluering kan overordnet set anvendes på to måder: som summativ eller formativ evaluering. Den summative evaluering har et kontrol aspekt. Her er der fokus på produktet med tilbagemelding til eksterne parter. Den formative evaluering har et udviklings- og læringsaspekt. Her er der mere fokus på processen, tilbagemeldingen går til de implicerede parter. Vi ønsker en evalueringskultur som ikke blot lægger vægt på at gennemføre enkeltstående prøver, test og evalueringer, men som også har fokus på det reflekterende og perspektiverende. For at kunne gøre det er det afgørende at der skabes en åben og tryg kultur med rum til kritisk dialog. Opbygningen af en evalueringskultur kræver at vi i skolens fire team til stadighed arbejder med en organisering som understøtter vilkårene for en udviklende evalueringskultur. Opbygningen af en tidssvarende evalueringskultur med fokus på skriftlighed, systematik, dialog og refleksion er vigtige nøgleord i en læringsorienteret udvikling. Der evalueres løbende på en række områder i skolen og hvert af disse områder

14 beskrives i de følgende afsnit. Alle evalueringsresultater deles kun mellem de implicerede parter og vil ikke være offentlige tilgængelige. Evaluering af undervisning - trinvis Evaluering af undervisning på HLS kan beskrives som den måde, vi over længere tid tænker, udfører, organiserer og anvender forskellige evalueringsformer. Det er en række procedurer, redskaber og handlinger, som er indarbejdet/integreret på de enkelte trin, i klasserne og hos den enkelte medarbejder, og som til dels tilfredsstiller et vidensbehov om skolens primær opgave nemlig at undervise og opdrage. Grundantagelsen er et syn på evaluering som læring, men også som en form kontrol og dokumentation. Næsten al evaluering er intern og begrundes med, at den skal kunne bruges til noget, og det ikke bare skal fremstå som evaluering for evalueringens skyld. Formålet med at evaluere på Holbæk lille Skole er: at give eleverne et redskab til at blive bevidste om sin egen læringsstil at fastholde en udviklingsproces (gøre næste forløb bedre) at lære eleverne at sige noget konstruktivt til hinanden og til lærerne at vi som lærere får feedback på vores undervisning at skabe et forum for klassens sociale og faglige udvikling Målskiven som evalueringsredskab på alle trin I skoleåret 2006/2007 blev vi på HLS enige om at indføre målskiven som evalueringsredskab. Primært i forbindelse med skole/hjem samtalerne, men flere lærere har også anvendt den på specifikke undervisningsforløb både i forhold til det faglige, sociale og personlige udbytte. Målskiven er en model hvor man placerer en række udsagn på en målskive og jo længere mod midten jo mere enig er man i udsagnet. Udsagnene er enten udarbejdet af læreren eller i et samarbejde mellem læreren og eleverne og tager afsæt i trinmålene, de specifikke faglige mål for forløbet og eller lignende. I forbindelse med skole/hjem samtalerne er der også i oplægget lagt vægt på at der indgås en række fremadrettede aftaler mellem elev/lærer og elev/forældre, og samtidig evalueres aftaler indgået ved de sidste skole/hjem samtaler. Indskolingen 0.-2.kl. Undervisningen I indskolingen er det den mundtlige evaluering og refleksion efter undervisningsforløb mellem lærerne, mellem lærerne og eleverne som er den dominerende form for evaluering. Her evalueres både det faglige, sociale og personlige i forhold til det enkelte barn. Efter de tværfaglige tema forløb evalueres der i lærergruppen og der tages et skriftligt referat, som så anvendes næste gang temaet finder sted til at ændre og justere. Desuden lægges der vægt på det sociale og personlige i forhold til frikvartererne og her er der systematiske evalueringer efter 12 frikvarteret. Herefter sættes der nye mål for klassens trivsel, og fokus punkter for det videre arbejde udvælges. Test I 0.klasse foretages en kontrolleret tegne og iagttagelsestest, hvor eleverne testes i opmærksomhed, koncentration, former og begreber.

15 Testen præsenteres for forældrene til skole/hjem samtalen. I 1. og 2.klasse foretages der standardiserede læseprøver som præsenteres for forældrene til skole/hjem samtalen. Desuden foretages der diverse hjemmelavede test i både dansk og matematik og nogle gange udformet op til skole/hjem samtaler. Testene er både summative og formative og følges altid op af en mundtlig dialog med eleven eller med forældrene Sociogrammer anvendes som et særligt evalueringsredskab på det sociale område i indskolingen, og evalueres til skole/hjem samtalen. De betragtes som et her og nu billede af barnets trivsel i forhold til det sociale liv, men også som en pejling i forhold til den generelle trivsel. Testen tages en gang om året i alle klasser. Børn med særlige vanskeligheder Der er stor systematik i evalueringsprocedurerne omkring børn med særlige vanskeligheder. Her udarbejdes handlingsplaner med fokus punkter og mål, og de følges tæt op af lærerne omkring barnet og forældrene. Der evalueres en gang om ugen og kommunikeres dagligt via en bog med forældrene. Barnets inddrages i evalueringerne og det noteres i bogen Skolehjemsamarbejdet Der sendes ugebreve hjem til forældregruppen med diverse informationer samt evalueringer af diverse undervisningsforløb. Udgangspunktet for skole/hjemsamtalen er den skriftlige evaluering (målskivemodellen), hvor barnets evalueres i forhold til den faglige, personlige og sociale udvikling og med udgangspunkt i trinmålene for indskolingen. Forud for samtalerne har der været en elevsamtale, da eleverne ikke deltager i skole/hjemsamtalen på dette trin. Fritidsordningen De ansatte i fritidsordningen evaluerer dagligt børnenes trivsel med hinanden og med forældrene når de afleveres eller hentes. Desuden videndeles der med lærerne omkring de enkelte børn, således at barnets trivsel i skole og fritidsordningen betragtes som en helhed. I fritidsordningen afholdes der jævnligt børnemøder hvor eleverne inddrages i planlægning og evaluering af de aktiviteter der skal og har fundet sted i fritidsordningen. Eleverne er med til at udarbejde en dagsorden før mødet og der udarbejdes et skriftligt referat som alle elever får med hjem til forældrene. Skolehjemsamarbejdet Der sendes jævnligt informationsbreve hjem til forældrene, så de kan følge med i aktiviteterne i fritidsordningen samt evalueringen af disse. Børnene udfylder en målskive kun omhandlende deres tid i fritidsordningen og denne evalueringen medbringes til skole/hjem samtalen. Her tages udgangspunkt i målene for fritidsordningen, som er udarbejdet i samarbejde med fritidsordningen på 1.mellemtrin. I 0. kl. deltager en pædagog fra fritidsordningen i skole/hjem samtalen og kan hermed supplere det skriftlige evalueringsmateriale. I 1. og 2.kl. udformes en skriftlig evaluering af barnets trivsel i fritidsordningen som lærerne medbringer til skole/hjem samtalen. I særlige tilfælde deltager pædagogerne i samtalen. Desuden deltager pædagogerne på skoleforældremøderne, hvor der orienteres og evalueres i forhold til aktiviteter og det daglige liv i fritidsordningen. 1.mellemtrin 3.-5.kl. Undervisningen Evaluering af de fælles tværfaglige temaforløb foregår enten skriftligt eller mundtligt og med afsæt i de opstillede faglige mål for forløbet. Evalueringerne gemmes og anvendes året efter. Evaluering af anden undervisning foregår mundtligt og nogle gange efter en bestemt skabelon med afsæt i målsætningerne, og andre gange er det ustruktureret. Mundtlig evaluering af elevernes trivsel foregår dagligt i pauserne, og der sættes hurtigt ind ved børn med særlige vanskeligheder. Her inddrages forældrene med det samme. Test Der tages standardiserede læse/staveprøver i klasserne hvert år op til skole/hjem samtalerne og de danner baggrund for en samtale om elevens læseniveau. De læserprøver der

16 tages afdækker læsehastighed, forståelse og resultaterne anvendes i det videre arbejde med elevens læsning. Der tages en test i matematik i 3.kl. og testene er diagnosticerende og fremadrettede og giver lærerne en overblik over hvor sikkert de forskellige fagområder er indlært. Skole/hjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som er målskivemodellen. Her evalueres ligeledes på det faglige, personlige og sociale med udgangspunkt i trinmålene for 1.mt. og eleverne udfylder den sammen med deres forældre. Fra 5.klasse deltager eleverne i skole/hjemsamtalen. Forløbet starter op med elevsamtale. Fritidsordningen Børnenes trivsel i fritidsordningen evalueres i samarbejde med skoledelen og har sit eget afsnit i den målskive der anvendes i forhold til fagene i skoledelen. Pædagogerne evaluerer de enkelte børn ved brug af målskiven og det danner afsæt for en samlet evaluering af samtlige børn i fritidsordningen på 1.mt. Evalueringen sker med afsæt i målsætningerne for de den samlede fritidsordningen på Holbæk lille Skole. Desuden deltager pædagogerne på forældremøder hvor der orienteres og evalueres i forhold til aktiviteter og det daglige liv i fritidsordningen. Personalet i fritidsordningen deltager på skift i et ugentligt møde med lærerne på trinet, og her evalueres elever og der udarbejdes handlingsplaner for dem med særlige vanskeligheder. På den måde er der stor videndeling mellem skole og fritidsordning og barnets liv på skolen betragtes som et hele. 2.mellemtrin 6. kl. -7. kl. Undervisningen Temaforløb og andre undervisningsforløb evalueres både skriftligt og mundtligt og foretages med afsæt i de opstillede målsætninger. skriftlige evalueringer foretages enten efter et fast skema eller efter målskivemodellen. Evalueringerne gemmes og anvendes til justering og planlægning af kommende forløb. Dansk stil anvendes også som et skriftligt evalueringsredskab. Systematikken er svingende og nogle steder inddrager man sidste års resultater og andre steder gøres det ikke. Test Der tages standardiserede læse og forståelsesprøver (TL 1 og TL 2) i både 6. og 7.klasse. De tages på op til skole/hjem samtalerne og danner baggrund for en samtale om elevens læse og forståelsesniveau. I 6.klasse foretages to matematiktest, en færdighedstest og en problemorienteret test. Testene er diagnosticerende og fremadrettede og giver lærerne en overblik over hvor sikkert de forskellige fagområder er indlært. Udover det tages der diverse hjemmelavede test, som kun anvendes til lærerens brug og som en form for kontrollerende opsamling på et forløb, og for at sikre niveauet. Skolehjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som er måleskivemodellen, samt læse og matematiktestene. Her evalueres eleven ligeledes i forhold til det faglige niveau, samt den personlige og sociale udvikling med udgangspunkt i trinmålene for 2. mt. Eleverne deltager i skole/hjemsamtalen. Forinden den samtale har klasselæreren haft en samtale med eleven alene, med udgangspunkt i målskiven. Overbygningen 8. kl-10. kl. Undervisningen Der må her skelnes mellem basis- og projekttimerne. Dog er reglen den, at for at evaluere en periode/aktivitet, må der være en fælles forståelse mellem elever og lærere af hvad målet med den evaluerede periode/aktivitet var. Med hensyn til formen har vi valgt tre forskellige evalueringsformer:

17 1. Evalueringen foregår som en fælles klassedebat med nogle nøgleord på tavlen klassen vælger ordstyrer og referent blandt eleverne 2. Evalueringen foregår som et studiegruppearbejde eller individuelt med gruppens / elevens evaluering indskrevet i en målskive. 3. Eller en blanding af to af de ovenstående punkter eller nogen gange den ene form, andre gange den anden form alt efter aktivitet / temperament. Det er lærerens valg hvilken evalueringsform der bruges som afslutning af de enkelte forløb. Det er lærerens ansvar at referaterne fra evalueringerne skrives ind i klassens evalueringsmappe. For at hjælpe denne proces fremad har projektkoordinatorerne ca. hver tredje uge klassetid med sin klasse. Her kan de vende de ting, der har betydning for klassens trivsel og arbejdsro. Skolehjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen hvor linjelæreren deltager, anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som er målskivemodellen. Her evalueres ligeledes på det faglige, personlige og sociale med udgangspunkt i trinmålene for OB. Andre prøveformer i overbygningen På Holbæk lille Skole fastholder vi Projektopgaven i 10. klasse en opgave der både får en skriftlig bedømmelse og en karakter. En opgave hvor eleverne laver en synopsis, som de skal forsvare til en mundtlig prøve med intern censor. Lærerne lægger op til en anderledes fremlæggelse, hvor der tages relevante virkemidler i brug. På Holbæk lille Skole har vi valgt, at eleverne ikke går op til 9. klasses prøven. Det gør vi dels for at bruge så megen tid som muligt på at tilegne sig viden og færdigheder, dels for at undgå at fokusere på prøven som det egentlige mål for læring. Vi arbejder samtidig på at indføre andre prøveformer, der tager hensyn til skolens vægt på tværfaglig undervisning med et fagligt udgangspunkt. Den selvvalgte opgave i 10. klasse Den selvvalgte opgave i 10. klasse foregår hos os i linjeholdsregi som en del af skolevejledningen. Senest 1. marts skal 10. klasses eleverne aflevere en skriftlig opgave til linjeholdslæreren og et mundtligt oplæg til linjeholdet om deres fremtidsudsigter. På den måde er de så bedre rustet til at udfylde deres tilmeldingsseddel til FTU samt lave deres uddannelsesplan. Karakterer I overbygningen giver vi karakterer ud fra følgende principper: Som hovedregel mener vi, at karakterer kun er én måde at evaluere elevernes udbytte på og giver således et meget begrænset billede af elevernes standpunkt. De kan ikke stå uden kommentarer / udtalelser om hvad eleven har gjort godt og hvad han / hun kan forbedre. På alle årgange gives der årskarakterer i alle basisfagene. Disse årskarakterer gives så vidt muligt i den sidste basisperiode i det pågældende fag, sammen med en mundtlig kommentar. En undtagelse fra dette er de afsluttende prøver i 10. klasse, samt de standpunktskarakterer, der gives i forbindelse med FTU (til 9. og 10. klasse i marts). Årskarakterer er standpunktskarakterer, der skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt - kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. I 8. klasse anvendes karaktergivningen ved tiltagelevering af hjemmeopgaver i matematik. Der vil også være mulighed for frivillig karaktergivning i forbindelse med større opgaver, hvor lærerne i forbindelse med et delprojekt beslutter sig for at give karakterer. Disse karakterer kan dog aldrig stå alene, idet der altid skal følge en udtalelse med afleveringer af større opgaver. I 9. klasse gives der karakterer for de større skriftlige opgaver i basisfagene, ligesom der i visse delprojekter kan gives karakterer i tilknytning til kommentarer.