Bygninger nr FarmTest. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygninger nr. 44 2007. FarmTest. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger"

Transkript

1 Bygninger nr FarmTest Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger

2 Reduktion af brande i landbrugets avlsog driftsbygninger Af Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan og Miljø

3 Titel: Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger Forfatter: Konsulent Jørgen Hviid Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, AgroTech Layout: Lone E. Haargaard, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2007 Oplag: 25 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax issn:

4 Forord Denne FarmTest omhandler en undersøgelse af brandårsager i avls- og driftsbygninger. Dansk Landbrugsrådgivning vil gerne takke de medvirkende forsikringsselskaber, Beredskabscenter Aalborg og konsulenter fra Dansk Landbrugsrådgivning for bidrag til undersøgelsen. Desuden vil Dansk Landbrugsrådgivning takke Tryg Fonden som har støttet projektet. Der er udarbejdet en pjece, som giver gode råd om brandsikkerhed. Pjecen er gratis og kan rekvireres hos Dansk Landbrugsrådgivning eller på Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 4

5 Indhold Forord Sammendrag og konklusioner Statistik fra Forsikring & Pension Konklusion Indledning og baggrund Formål Metode og afgrænsning Statistik for brande i landbruget ifølge Forsikring & Pension Diskussion Antal landbrugsbedrifter Brandenes omfang og erstatning Antal brande og erstatninger Storbrande Undersøgelsens omfang Anbefalinger der reducerer risikoen for brand Uforsigtighed Antændelse fra motorkøretøjer Varmt arbejde Afbrænding Elektriske anlæg Elinstallationer Et el-eftersyn kan give tryghed og reducere forsikringspræmien Termografering Overspændingsbeskyttelse Fyringsanlæg Halmfyr Biobrændselsfyr Oliefyringsanlæg Transportanlæg, halmsnitning Selvantændelse Skorstensbrand Lynnedslag Landbrugsbrande og forsikring Konklusion Sikkerhed Bilag Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 5

6 1. Sammendrag og konklusioner Denne undersøgelse rummer data og rapporter fra 116 brande i Danmark. Brandene fandt sted i årene 2002 til år Det har ikke været muligt at få tilstrækkeligt datamateriale fra før 2005, da det ikke er noget krav om at data fra brande skal registreres og opbevares. Der er indsamlet data fra 39 brande i 2005 og 56 brande i 2006 samt enkelte brande i de resterende år. 1.1 Statistik fra Forsikring & Pension Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension, forekommer der gennemsnitlig brand på landbrug pr. år i denne periode. Der findes ikke statistik på fordelingen af brande på landbrugsejendomme mellem stuehuse og avls- og driftsbygninger. Det skønnes dog, at brande i avls-og driftsbygninger udgør ca stk. pr. år i denne periode. Antal brande ekskl. kortslutning: 1 ) Antal landbrug ) Ekskl. løsøre. Landbrug omfatter både avls- og driftsbygninger og stuehuse. Erstatninger inkl. hensættelser ekskl. kortslutning: 2 ) Landbrug, mio. kr. 2 ) Ekskl. løsøre ,8 252,1 244,3 242,1 224,9 207,7 Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 6

7 Antal brande Antal brande 2 0 Elektriske installationer, bygninger Kortslutning, fastmonteret anlæg Varmt arbejde Ukendt Antændelse fra motorkøretøjer Påsat Uforsigtighed Afbrænding Fyringsanlæg, stokerfyr Fyringsanlæg, transport Selvantændelse Kortslutning, maskiner Elektriske installationer, produktionsanlæg Fyringsanlæg, halmfyr Skorsten Fyringsanlæg, aske Lynnedslag Figur 1.1. Antal brande fordelt på brandårsag. 35% 30% 25% 20% 15% Brandårsager 10% 5% 0% Uforsigtighed m.m. Elektriske installationer i bygninger Fyringsanlæg Ukendt Brandstiftelse Elektriske installationer i produktionsanlæg Lynnedslag Figur 1.2. Brandårsag opdelt i 7 hovedgrupper. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 7

8 Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse sker der gennemsnitlig en udbetaling på 239,0 mio. kr. pr. år i denne periode for landbruget. Det skønnes, at erstatningen til avlsog driftsbygninger ligger i størrelsesorden 150,0 mio. kr. Hovedgrupperne er sammensat af følgende undergrupper Uforsigtighed, varmt arbejde, afbrænding og antændelse fra motorkøretøjer Elektriske installationer i bygninger og kortslutning i faste anlæg Fyringsanlæg, skorsten og selvantændelse Ukendt Brandstiftelse Elektriske installationer i produktionsanlæg og kortslutning i maskiner Lynnedslag 1.2 Konklusion Ud fra det indsamlede datamateriale kan det konstateres, at hver 3. brand skyldes uforsigtighed, varmt arbejde, afbrænding eller antændelse fra motorkøretøjer. Omfanget af denne type brande kan reduceres betydeligt ved større omtanke i det daglige arbejde. Data fra de indsamlede brande viser, at uforsigtighed, varmt arbejde, afbrænding og antændelse fra motorkøretøjer kan opstå i alle bygningstyper og er uafhængig af bygningens alder og konstruktion. De indsamlede data viser desuden, at hver 4. brand skyldes elektriske installationer. Undersøgelsen viser, at ca. 70 % af brande, der opstår i elektriske installationer, typisk sker i bygninger før Større omtanke og forsigtighed kan være med til at reducere antallet af brande i landbruget med op til 30 %. Følgende gode råd kan foretages uden ekstra økonomiske omkostninger. Efterlad aldrig håndlamper i nærheden af halm og letantændeligt oplag Hold motorkøretøjer rene for støv, olie og omkring batterier Parkér ikke motorkøretøjer i bygninger sammen med halm Undgå at arbejde med vinkelsliber og svejsning i nærheden af halm, brandfarlige væsker eller andet let antændeligt oplag Undgå flammebehandling af ukrudt i nærheden af bygninger Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 8

9 2. Indledning og baggrund Ifølge skadestatistik fra Forsikring & Pension har der i gennemsnit været brande på landbrugsejendomme. Brandene omfatter både avls-og driftsbygninger og stuehuse. Det skønnes at brande i avls- og driftsbygninger udgør ca stk. om året. Ved en del af brandene forekommer det, at en del af ejendommens dyr indebrænder, eller der må foretages aflivning af dyrene under branden. Samtidig vil der opstå driftstab som følge af manglende produktionsmulighed. Der findes ikke en samlet kortlægning af årsagerne til brandene i landbruget, og derfor heller ikke et samlet fagligt materiale, der kan danne grundlag for en målrettet og korrekt prioriteret indsats for at opnå et markant fald i antallet af brande i landbrugsbygninger. Forsikring & Pension udarbejder ganske vist hvert år en statistik over skader, som omfatter bygnings- og løsøreskader anmeldt til Forsikring & Pensions medlemmer. Denne statistik omfatter ca. 98 % af det danske marked. Statistikken omfatter bl.a. antal brandskader samt erstatninger inkl. hensættelser. Af statistikken fremgår det desværre ikke, hvilke typer af avls- og driftsbygninger, der typisk brænder samt årsagen til branden. Det er et generelt udsagn, at nye staldbygninger meget sjældent brænder, hvorimod det typisk er ældre bygninger med udnyttet loft til oplag af f.eks. halm som brænder, men reelt har vi ikke et sikkert overblik i dag. Der er behov for en målrettet indsats helt ud til den enkelte landmand, dennes rådgivere og bygmester, hvis antallet af brande og medfølgende skader på anlæg, dyr og mennesker skal reduceres markant. Dette kræver dels et mere præcist overblik over brandårsagerne i forskellige typer og generationer af bygningsanlæg, dels en informations- og læringskampagne, hvor man kommer i dialog med den enkelte landmand, og de interessenter der er på området. Dansk Landbrugsrådgivning ønsker med dette projekt at aktivere den viden, der genereres om brande og deres årsager til direkte nytte for den enkelte landmand, hans familie, medarbejdere og de, der ellers kan komme i berøring med en brand på gården samt forsikringsselskaberne. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 9

10 3. Formål Projektets overordnede formål er at mindske risikoen for brand i landbrugets driftsbygninger ved at påvirke landmænd, medarbejdere og andre til aktivt at tænke i sikkerhed og forebyggelse af brand i deres daglige adfærd på bedriften. Det er desuden nødvendigt at komme i dialog med brandmyndigheder, entreprenører, forsikringsselskaber og andre interessenter på området. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 10

11 4. Metode og afgrænsning Der findes på nuværende tidspunkt ingen officiel statistik i Danmark, som belyser projektets formål. Hvis projektet skulle kunne underbygges statistisk korrekt, skulle samtlige brande, som opstår på et landbrug registreres. Dette har ikke været muligt, derfor har det været nødvendigt for projektet at finde alternative metoder til at kortlægge årsagerne til brande i landbruget. Der er indsamlet og bearbejdet rapporter fra 116 brande. Brandene er sket inden for tidsrummet år 2002 til år Materialet fra brandene stammer fra Jylland, Fyn og Sjælland. Dansk Landbrugs lokale bygningskontorer medvirker ved udarbejdelse af skadeserstatning ved ca. 75 % af de brande der opstår på landbrugsejendomme. Halvdelen af de registrerede brande er indberettet af Dansk Landbrugs lokale bygningskontorer. Forsikringsselskaberne Topdanmark, Tryg Forsikring, Alm. Brand, Nykredit Forsikring og Codan Forsikring har været behjælpelig med den resterende dataindsamling. Metoden er derfor ikke en fyldestgørende måde at kortlægge årsagerne på. Den er imidlertid valgt dels pga. det ressource- såvel som tidsmæssige perspektiv. Samtidig er der en klar opfattelse i den medvirkende projektgruppe, at det indsamlede materiale viser et rimeligt nuanceret billede af virkeligheden i landbruget. Projektet er klar over de statistiske begrænsninger og uhensigtsmæssigheder og indholdet i rapporten skal ses i lyset af disse. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 11

12 5. Statistik for brande i landbruget ifølge Forsikring & Pension Antal brande ekskl. kortslutning: ) Antal brande i Danmark i alt ) Antal landbrug Andel landbrug i % 14,1 13,3 15,5 12,6 9,9 11,6 1 ) Ekskl. løsøre. Landbrug omfatter både avls- og driftsbygninger samt stuehuse. Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension, forekommer der gennemsnitlig brand på landbrug i denne periode Der findes ikke statistik på fordelingen af brande på landbrugsejendomme mellem avls- og driftsbygninger og stuehuse. Det skønnes dog at brande i avls-og driftsbygninger udgør ca stk. Erstatninger inkl. hensættelser ekskl. kortslutning: ) Erstatninger for brande i Danmark, mio. kr. 2 ) Landbrug, mio. kr. Andel landbrug i % 2 ) Ekskl. løsøre , , , , , ,5 264,8 252,1 244,3 242,1 224,9 207,7 20,2 21,0 16,8 18,4 16,1 16,7 I lighed med statistik på fordelingen af brande mellem avls- og driftsbygninger og stuehuse findes der heller ikke en fordeling af erstatninger mellem disse 2 kategorier. Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse sker der gennemsnitlig en udbetaling på 239,0 mio. kr. pr. år i denne periode. Det skønnes, at erstatningen til avls- og driftsbygninger ligger i størrelsesorden 150,0 mio. kr. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 12

13 6. Diskussion 6.1 Antal landbrugsbedrifter Ifølge Danmarks Statistik var der i 2005 registreret landbrugsbedrifter i Danmark. Det drejer sig om både heltid og deltidsbedrifter. Et heltidsbrug er defineret som et brug med et standardarbejdskraftbehov på mindst et normal-arbejdsår. En landbrugsbedrift kan bestå af en eller flere ejendomme. I 2005 var der ca landbrugsejendomme. Heraf var 26 % under 5 ha. 6.2 Brandenes omfang og erstatning Ifølge oplysninger fra forsikringsselskaberne er der typisk en selvrisiko på kr. på brandforsikringen. Derved undgås anmeldelse af mindre brandskader til forsikringsselskaberne. Det betyder, at mindre brande ikke er registreret og dermed ikke tæller med i skadesstatistikken som udarbejdes af Forsikring & Pension. Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension sker der gennemsnitlig en udbetaling for stuehuse og avls- og driftsbygninger på ca kr. pr. brand. 6.3 Antal brande og erstatninger Som det fremgår af statistikken fra Forsikring & Pension har antallet af brande i avls- og driftsbygninger været faldende de seneste 6 år. Den gennemsnitlige erstatningsudbetaling har derimod været mere konstant. Det skyldes sandsynligvis, at mindre brande ikke anmeldes samt at flere vælger en højere selvrisiko. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 13

14 Figur 6.1 Erstatning for fritliggende og sammenbyggede bygninger. I forhold til de 116 brande fordeler erstatningen sig således: Fritliggende bygninger 42 mio. kr. svarende til 1,3 mio. kr. pr. ejendom Sammenbyggede bygninger 227 mio. kr. svarende til 2,7 mio. kr. pr. ejendom 6.4 Storbrande Nogle selskaber definerer storbrande, når erstatningen overstiger kr., andre selskaber har en grænse på kr. Ud fra det indsamlede materiale udgør den gennemsnitlige erstatning for avls- og driftsbygninger 2,3 mio. kr. pr. brand. Den store gennemsnitlige erstatning pr. brand tyder på, at det hovedsagelig er store brande, der er registreret i projektet. 6.5 Undersøgelsens omfang Datamaterialet omfatter 116 brande i avls- og driftsbygninger fordelt i årene brande brande brande brande brande brande Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 14

15 Antal brande Antal brande 2 0 Elektriske installationer, bygninger Kortslutning, fastmonteret anlæg Varmt arbejde Ukendt Antændelse fra motorkøretøjer Påsat Uforsigtighed Afbrænding Fyringsanlæg, stokerfyr Fyringsanlæg, transport Selvantændelse Kortslutning, maskiner Elektriske installationer, produktionsanlæg Fyringsanlæg, halmfyr Skorsten Fyringsanlæg, aske Lynnedslag Figur 6.2 Årsagen til brande opdelt i kategorier. 35% 30% 25% 20% 15% Brandårsager 10% 5% 0% Uforsigtighed m.m. Elektriske installationer i bygninger Fyringsanlæg Ukendt Brandstiftelse Elektriske installationer i produktionsanlæg Lynnedslag Figur 6.3 Årsagen til brande er samlet i 7 hovedgrupper. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 15

16 Antal brande Måned Figur 6.4 Skadestidspunkt for de registrerede brande i 2005 og 2006 Figur 6.5 viser fordelingen af de registrerede brande i 2005 og 2006 fordelt på deltids- og heltidslandbrug Andel brande Deltidsbrug Heltidsbrug Årstal Figur 6.5 Landbrugstype. Figur 6.6 viser fordelingen af de registrerede brande i Bygninger fra før 1950 er klart overrepræsenterede. Antal brande Figur 6.6 Før Efter Årstal Antal bygninger fordelt efter alder. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 16

17 Figur 6.7 viser, at der er mange sammenbyggede bygninger i landbruget. Det har været tradition i Danmark med denne bygningsmodel, og der forekommer ofte brand i denne bygningstype Andel brande Fritliggende Sammenbygget 0 Figur Placering af bygninger. Årstal Figur 6.8 viser, at der brænder mange bygninger med let etageadskillelse. Det er en bygningstype som blev bygget frem til ca Andel brande Tung etageadskillelse Let etageadskillelse Stålspær Træspær 2005 Årstal 2006 Figur 6.8 Bygningens konstruktion. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 17

18 7. Anbefalinger der reducerer risikoen for brand 7.1 Uforsigtighed Uforsigtighed er årsag til 7 % af de registrerede brande. Det drejer sig f.eks. om tændte lamper i nærheden af letantændeligt materiale, overophedning af kabler og lignende som har været årsag til brand. Ved omtanke kunne disse brande været undgået. Gode råd Efterlad aldrig håndlamper i nærheden af halm og andet letantændeligt materiale Beskyt altid pærer, så der ikke dannes støvlag på dem Hold altid elektriske varmeapparater og elmotorer fri for støv og spindelvæv Ved brug af kabeltromle bør hele ledningen være afrullet 7.2 Antændelse fra motorkøretøjer Antændelse fra motorkøretøjer er årsag til 8 % af de registrerede brande. Det er typisk en gnist fra en traktor, en bobcat eller lignende der antænder halm, strøelse eller andet let antændeligt materiale. Udstødningsrør er også en årsag til brand, og man bør være særlig opmærksom. Mange af disse brande kunne undgås ved at udvise større forsigtighed ved arbejde i forbindelse med halm og strøelse. Gode råd Hold motorkøretøjer rene for støv og olie specielt omkring batterier Hold øje med stedet en time efter arbejdets afslutning Parkér ikke motorkøretøjer i nærheden af halm 7.3 Varmt arbejde Svejsning og vinkelslibning er typiske eksempler på arbejde med varmeudviklende værktøj. Af de indsamlede brandsager udgør varmt arbejde 11 brande (10 %). Heraf er vinkelsliber årsag til 8 brande. Brandskaden skyldes ofte, at der er fejl ved værktøjet, at det anvendes forkert, eller at det bruges i nærheden af halm eller andet let antændeligt oplag. Det fremgår ikke af de registrerede brande i hvilket omfang det har været halm, brandfarlige væsker eller andet letantændeligt oplag, der har været den direkte brandårsag. Hvis man anvender et svejseapparat eller en vinkelsliber, bør det foregå i et værksted eller i et rum, som ikke indeholder halm eller letantændeligt oplag. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 18

19 Gode råd Undgå at arbejde i nærheden af halm, brandfarlige væsker eller andet let antændeligt materiale Hvis arbejdet alligevel foregår i nærheden af let antændeligt materiale, skal der afskærmes, så det brændbare materiale er afdækket. For eksempel med svært antændelige presenninger eller mineraluld Sørg for orden og ryddelighed på arbejdsstedet Undgå støv og spindelvæv i bygningen Anvend kun arbejdsmetoder, hvor du kender risikoen Sørg altid for at have en ABC-pulverslukker i nærheden Sørg for en vandslange i nærheden Kontrollér arbejdsstedet efter udført arbejde 7.4 Afbrænding Afbrænding af affald er årsag til 7 % af de registrerede brande. Det drejer sig om papiraffald såsom sække og andet emballage samt halm og lignende der har været anvendt til afdækning. Brandene skyldes ofte, at affaldet ligger for tæt på bygninger og at vinden bærer mod bygningen. Opsynet med afbrændingen skal være tilstrækkelig. Der kræves stor opmærksomhed ved flammebehandling af ukrudt. 7.5 Elektriske anlæg Elinstallationer Da fejl i elinstallationer, eller lemfældig omgang med disse, er årsagen til en meget stor del af samtlige bygningsbrande, er det vigtigt at gennemgå dette område. Følgende kan anbefales: at man med faste terminer får kontrolleret samtlige elinstallationer af en autoriseret elinstallatør at man selv med mellemrum, rent visuelt, gennemgår elledninger for at vurdere om der er behov for at udskifte defekte/slidte eller løsthængende ledninger. at opstillede maskiner udføres med en fast elinstallation at motorer er indkapslede, så der ikke kan trænge støv ind i motoren at man foretager rengøring, så støv fjernes i størst muligt omfang Et el-eftersyn kan give tryghed og reducere forsikringspræmien Forsikringsselskaber tilsluttet ordningen: Topdanmark Forsikring Tryg-Baltica Forsikring Nykredit Forsikring Alm. Brand af 1792 Nordeuropa Forsikring Codan Forsikring Beskrivelse af ordningen: Eftersynet består af en omfattende gennemgang af elinstallationer, belysningsarmaturer, termiske apparater, tilledninger, motorer, kileremme, slukningsudstyr m.v., således som det fremgår af et kontrolskema med tilhørende vejledning udarbejdet af aftalens parter. Hvis ejendommen lever op til krav i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen (elinstallationer) og krav fra forsikringsselskabernes side, (ildslukkere, kileremme m.v.), yder det enkel- Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 19

20 te forsikringsselskab rabat på løsøre- og/eller bygningsbrandforsikringen. Rabatten opnås fra det tidspunkt, forsikringsselskabet modtager et fejlfrit skema. Rabatten garanteres i 5 år. Når de 5 år er gået, skal der foretages fornyet eleftersyn, for at rabat fortsat kan ydes. Et el-eftersyn koster mellem og kr. afhængig af gårdens størrelse Termografering For at forebygge at der sker brandskader i elektriske anlæg kan termografering være en mulighed. Termograferingen kan afsløre løse forbindelser, overbelastninger samt ulige belastninger, der forekommer i el-installationer. Disse tre fejl kan udvikle stor varme og øge risikoen for brand. Det er installationerne i hovedtavlen og evt. undertavler der termograferes. Der er firmaer der har specialiseret sig i termografering, men også autoriserede elinstallatører kan udføre termografering. Prisen ligger på omkring kr. Der kan komme en merpris på ved termografering af flere tavler. En termografering afsluttes med en rapport med konklusioner og anbefalinger vedrørende eventuel udbedring af elinstallationen. Rapporten rettes til landmanden og/eller dennes elektriker. Termografering af elinstallationen bør foretages årligt. Termografering er en skadeforebyggende undersøgelse, hvor man ved hjælp af et specielt udstyr, kan opfange ekstraordinær varmeafgivelse i form af infrarød stråling fra eventuelle dårlige eller løse forbindelser i de elektriske anlæg. Man kan herefter konstatere fejl og mangler på udstyrets skærmbillede, og der kan endvidere tages et farvebillede som dokumentation for dette Overspændingsbeskyttelse Overspændinger er mere eller mindre kortvarige spændingsspidser, der ligger så højt over den almindelige 220/380 V spænding, at der er fare for skader i installationerne, som kan medføre brand. De kraftigste overspændinger opstår under tordenvejr. Overspændinger, der transporteres over elforsynings- og telefonnettet, kan forårsage omfattende skader mange kilometer fra lynnedslaget. Under tordenvejr, hvor overspændingen er meget kraftig, kan skaderne være meget omfattende, lige fra et ødelagt målerskab til brand i bygningen. Mange kortslutningsbrande opstår, fordi installationen er blevet beskadiget af overspændingen. Man kan beskytte sig mod overspændinger ved hjælp af overspændings-afledere, på samme måde som man beskytter mod fejlstrømme (HFI-/HPFI-relæer). En betingelse for korrekt funktion og virkemåde af overspændingsbeskyttelsen er, at der er udført potentialudlignings- og jordforbindelser. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 20

21 Prisen på overspændingsbeskyttelse, afhænger meget af det enkelte produktionsanlæg og antallet af hovedtavler, undertavler, apparat beskyttelse m.m. Overspændingsbeskyttelse koster ca kr pr. enhed. Det er derfor ikke muligt at fastlægge, om det er rentabelt at foretage og opsætte disse el-sikkerhedsmæssige foranstaltninger, men da disse foranstaltninger er et bevis for aktiv risikostyring fra landmanden, vil dette kunne afspejles i den forsikringsmæssige præmie og/eller betingelser/vilkår og derved kunne retfærdiggøre investeringen. 7.6 Fyringsanlæg Halmfyr Halmfyr er årsag til 3 % af de registrerede brande. For at undgå brand ved et halmfyr kræver det stor forsigtighed og omhyggelig pasning af halmfyret. Et halmfyr med en indfyret effekt på op til 600 kw skal opstilles i overensstemmelse med Brandteknisk Vejledning nr. 22, halmfyringsanlæg, opstilling, indretning samt drift og vedligehold. Ved større kedelanlæg kan der stilles strengere krav som vurderes i det enkelte tilfælde Brandforebyggende foranstaltninger og brandslukning Halm, udover hvad der medgår til en indfyring, må ikke forefindes i kedelrum, påfyringsrum eller sluse. Der må ikke forefindes brændbart materiale i nogen af rummene. Aske-, slagge- og sodudtagning skal ske i ubrændbare beholdere, f.eks. ståltrille bør, gløderne skal slukkes med vand og køres direkte til det fri og videre til sikkert opbevaringssted. Halmspild i kedelrummet og sluse skal fejes op efter hver indfyring. Der skal foretages regelmæssig opfejning af halmspild m.v. i indslusningsrum og halmbearbejdningsrum. Branddøre til kedelrum, påfyringsrum og sluser skal altid holdes lukkede, bortset fra tidspunkter, hvor transport gennem disse åbninger finder sted. Ved tilførsel via sluse, må slusens branddøre til kedelrum/påfyringsrum og halmlager ikke være åbentstående samtidig. Ved tilførsel fra forbrugslager skal halm svarende til én indfyring transporteres til kedel/ påfyringsrum, og branddøren lukkes inden påfyringen påbegyndes Biobrændselsfyr Stokerfyr er årsag til 4 % af de registrerede brande. Et biobrændselsfyr med en indfyret effekt på op til 600 kw skal opstilles i overensstemmelse med Brandteknisk Vejledning nr. 32, biobrændselsfyrede centralvarmekedler Brandforebyggende foranstaltninger og brandslukning Fyrrummet må ikke indeholde letantændelige materialer og brandfarlige væsker (undtaget olietank til oliefyrsinstallation) og skal holdes ryddeligt. Gulvet skal holdes fri for spildt brændsel, støv og brændbart spild og affald fra andre aktiviteter i rummet. Branddøre til fyrrummet skal altid holdes lukkede, bortset fra tidspunkter hvor transport gennem disse åbninger finder sted. Branddøre må ikke med kiler, kroge eller andet fastholdes i åben stilling. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 21

22 Aske-, slagge- og sodudtagning skal ske, så der ikke kan forekomme brand, f.eks. til en metalbeholder med låg. Gløder skal slukkes med vand og transporteres direkte til et sikkert opbevaringssted i det fri. I fyrrummet skal der installeres en lettilgængelig vandhane med gummislange forsynet med strålespids. Hvis der ikke er installeret vand i fyrrummet kan vandslangen erstattes af en mindst 5 kg ABC-pulverslukker placeret ved dør til fyrrummet Oliefyringsanlæg Oliefyr har ikke været årsag til brand i denne undersøgelse Transportanlæg, halmsnitning Transport af halm med transportanlæg fra lager til bearbejdningsanlæg skal ske via indslusningsrum. Gennemføringen af transportanlæg skal være tætte for at undgå brandspredning til andre rum. Halmbearbejdningsanlæg skal opstilles i selvstændig brandsektion, for at undgå brandspredning til andre rum i bygningen. Gode råd Hold rent for støv og spindelvæv Hold rent for halm og aske efter fyring Hold døre til andre rum lukkede Brug kun tørt halm, træ, træpiller, træflis og korn Brug ubrændbart materiale til bortskaffelse af aske og slagger Sluk gløder i asken inden du bortskaffer den Husk regelmæssigt at rense og kontrollere dit fyr. 7.7 Selvantændelse Selvantændelse i halm og hø er årsag til 4 % af de registrerede brande. Ved nedbrydning af rester af bladgrønt udvikles energi som afgives som varme. Under bestemte tryk-temperaturer og fugtighedsforhold sker en opvarmning som kan udvikle sig til en brand. 7.8 Skorstensbrand Skorstensbrand udgør ca. 2 % af de registrerede brande. Årsagen til et sodlag der kan brænde er, at der har været fyret med luftunderskud, eller for stor brændselsmængde i forhold til den tilførte luft. Efter en skorstensbrand vil der ofte være synlige skader på en skorsten. Her tænkes på synlige revner eller deformeringer samt renselemme der er ødelagt ved branden. I nogle tilfælde vil der ikke være synlige skader på dele af fyringsanlægget, og der skal derfor efter en brand altid foretages en nærmere undersøgelse af anlægget. Ved en sådan undersøgelse bør man især være opmærksom på følgende: Aftræksrørets tilslutning til ildsted Aftræksrørets tilslutning til skorsten Eventuelle renselemme på aftræksrør Utætheder ved renselemme på skorsten Ikke synlige revner i murede og elementskorstene Indvendig deformering i stålskorstene Samlinger i stålskorstene Ildstedets tilstand Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 22

23 7.9 Lynnedslag Lynnedslag udgør under 2 % af de registrerede brande. I lande hvor der er høj lynhyppighed (højt keraunisk niveau), er der lovkrav om lynbeskyttelse af visse typer anlæg og bygninger. I Danmark anses det kerauniske niveau for at være så lavt, at der ikke lovmæssigt stilles krav om lynbeskyttelse (overspændingsbeskyttelse). Overspænding er mere eller mindre kortvarige spændingsspidser, der ligger højt over den almindelige spænding, at der er fare for skader i installationerne. Under tordenvejr, hvor spændingerne er meget kraftige, kan skaderne være meget omfattende. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 23

24 8. Landbrugsbrande og forsikring Statistikken viser, at risikoen for brand er væsentlig større i landbruget end i andre erhverv. Normalt dækker brandforsikringen skaderne på bygningerne, men der er dog situationer, hvor dette ikke er tilfældet, nemlig ved grov uagtsomhed, fareforøgelse og tilsidesættelse af en sikkerhedsforeskrift. Er en brand følge af uagtsomhed, kan man risikere et bødekrav. Er uagtsomheden af en karakter, så den kan karakteriseres som grov uagtsomhed, kan man risikere, at erstatningen nedsættes eller bortfalder. Et eksempel på situationer, hvor der er tale om grov uagtsomhed er: Brug af åben ild Afbrænding af affald tæt på bygning Svejsning eller vinkelslibning i nærheden af halm Overtrædelse af reglerne for halmfyr og biobrændselsfyr Der er tale om, at man ikke overholder love og regler f.eks. beredskabsloven. Om der gøres fradrag i erstatningen og hvor meget der evt. gøres i fradrag, fastlægges ud fra en konkret vurdering af hændelsesforløbet. Reglerne om fareforøgelse kommer oftest til anvendelse, hvis der foregår en aktivitet i bygningerne, som forsikringsselskaberne ikke har kendskab til. Eksempler er, at man har taget en landbrugsbygning i brug til anden erhvervsanvendelse, fx reparation af biler, snedkeri eller sågar opbevaring og forhandling af fyrværkeri. I disse tilfælde vil der blive tale om såkaldt pro-rata (forholdsmæssig) erstatning, hvis risikoen ville kunne indtegnes til en anden præmie. Men ville forsikringsselskabet ikke have tegnet risikoen, kan der blive tale om, at erstatningen bortfalder. Hvis der i police eller betingelser er en sikkerhedsforeskrift og denne ikke overholdes, vil retten til erstatning kunne bortfalde. En sikkerhedsforeskrift, kan fx være formuleret: Det er en betingelse, at reglerne i bekendtgørelse nr er overholdt. Hvis en sikkerhedsforeskrift ikke overholdes og der er årsagssammenhæng, kan man ikke påregne erstatning. På trods af ovenstående dækker forsikringen praktisk taget altid, men der er ingen erstatning for det besvær, tidsspilde og stress, som en større brandskade medfører. Det er derfor i alles interesse at undgå de brande, der rammer landbrugets bygninger. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 24

25 9. Konklusion Statistik opgjort i pjecen Jens Hansen havde en bondegård 1995: Uforsigtighed 35 % Elektriske installationer 23 % Andre tekniske fejl 15 % Ukendt 16 % Brandstiftelse 9 % Lynnedslag 2 % Ud fra det indsamlede datamateriale kan det konstateres, at hver 3. brand skyldes uforsigtighed. De indsamlede data viser desuden, at hver 4. brand skyldes fejl i elektriske installationer. Undersøgelsen viser, at ca. 70 % af brande der opstår i elektriske installationer typisk sker i bygninger fra før Sammenholdes de to statistikker kan det konstateres, at der ikke er sket nogen væsentlig ændring af brandårsager i avls- og driftsbygninger. På grundlag af denne rapport vil der blive udarbejdet en informationspjece samt kampagne. Målet er, at antallet af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger reduceres med op til 20 % over 4 år. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 25

26 10. Sikkerhed Det er vigtigt, at du tænker dig godt om, inden du går ind i en brændende bygning. Der kan være stor risiko for at enten etageadskillelsen eller andet inventar styrter sammen. Figur 10.1 Risiko for nedstyrtning af spær. Figur 10.2 Nedstyrtet spær og inventar. Figur 10.3 Risiko for nedstyrtning af ventilationsskorstene. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 26

27 Bilag Dataregistreringen er foretaget ud fra et registreringsskema. Bygherre/landsdel Forsikringsselskab Skadestidspunkt Måned/år Fritidsbrug Type: svin, kvæg, lade, andet Produktionsbrug Type: svin, kvæg, lade, andet 1)Bygningens årstal Bygningens størrelse Fritliggende, sammenbygget 2)Konstruktion Omkom der dyr Aflives/indebrændt Totalskade/partiel skade Brandårsag Politirapport/Brandvæsenet/andre Erstatningssum Andet/genopført/udbetalt erstatning. 1) Bygningernes opdeling i årstal Før Efter ) Konstruktion: Stålspær, træspær, tung etageadskillelse, let etageadskillelse, træloft Tung etageadskillelse = hvælvingsdæk, hvælvingsloft, baumadæk Let etageadskillelse = træetagedæk Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 27

Tænk BRANDSIKKERHED ind i bedriften - så undgår vi 500 gårdbrande om året

Tænk BRANDSIKKERHED ind i bedriften - så undgår vi 500 gårdbrande om året Tænk BRANDSIKKERHED ind i bedriften - så undgår vi 500 gårdbrande om året 1 HVIS DET ALLIGEVEL GÅR GALT! Ring omgående 1-1 - 2 og oplys: HVOR det brænder. (ved brug af mobiltelefon, oplys nærmeste større

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand

Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand Når du har en Landbrugsforsikring hos os, giver vi dig råd og vejledning om, hvordan du forebygger skader. Jo sikrere dit landbrug er, jo mindre er risikoen

Læs mere

Skade-information 8/13

Skade-information 8/13 Skade-information 8/13 Storbrande - statistik 2011 orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume: Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kroner for 2011. Millionbrandene udgør godt

Læs mere

Skade-information 38/13

Skade-information 38/13 Skade-information 38/13 Storbrande - statistik 2012 orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume: Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kroner for 2012. Millionbrandene udgør

Læs mere

Skade-information 42/14

Skade-information 42/14 Skade-information 42/14 Storbrande - statistik 213 orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kroner for 213. Millionbrandene udgør ca.

Læs mere

Skade-information 24/16

Skade-information 24/16 Skade-information 24/16 Storbrande - statistik - orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kr. i. Millionbrandene udgør godt 1 pct. af

Læs mere

El-eftersyn i landbrugsbedrifter

El-eftersyn i landbrugsbedrifter 13.02.2017 El-eftersyn i landbrugsbedrifter vejledning til el-eftersyn i landbrugsbedrifter Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk

Læs mere

Skade-information 30/15

Skade-information 30/15 Skade-information 3/15 Storbrande - statistik 214 - orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kroner for 214. Millionbrandene udgør godt

Læs mere

Ordensregler. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Træbearbejdning og træoplag Plastforarbejdning og plastoplag Korn- og foderstofvirksomheder Fremstilling og oplagring af mel Visse brandfarlige

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998 Pejse og brændeovne Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske

Læs mere

Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme

Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme 1 af 9 Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme Journal nr. 2:8032-814/che/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikringsaktieselskabet Allianz Nordeuropa (Allianz) har ved brev

Læs mere

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Denne pjece fortæller om de bestemmelser i småhusreglementet*, der skal overholdes, når der opsættes en pejs eller en brændeovn. Ifølge småhusreglementet

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

L Y N G B Y - T A A R B Æ K B R A N D V Æ S E N

L Y N G B Y - T A A R B Æ K B R A N D V Æ S E N AFBRÆNDING B R U G A F G R I L L, U K R U D T S B R Æ N D E R E M V. LY N G B Y - TA A R B Æ K B R A N D VÆ S E N AFBRÆNDING AF BÅL Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende, er forbudt,

Læs mere

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Brandfarlige væsker Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr.aarhus.dk.

Læs mere

HÅNDKLÆDETØRRER STANG 30 W

HÅNDKLÆDETØRRER STANG 30 W HÅNDKLÆDETØRRER STANG 30 W ART NR 330302 EAN NR 5709133910600 BRUGER & VEDLIGEHOLDELSES INSTRUKTIONER FOR AT FOREBYGGE RISIKOEN FOR SKADER SÅSOM ELEKTRISK STØD, BRAND OG SKADER SKAL DENNE MANUAL OMHYGGELIGT

Læs mere

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien Juni 2013 Risk Management i Plast-Industrien Topdanmark Risiko-Ingeniør Pia Marsengo - Elektroingeniør Søværnets Materielkommando Våbensikkerhed Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Certificering af

Læs mere

Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv.

Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv. Afbrænding brug af grill, ukrudtsbrændere mv. Afbrændning af bål Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende, er forbudt, med mindre kommunen i et regulativ for husholdningsaffald giver tilladelse.

Læs mere

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen H610.1151.41.01 10 3 *Denne emhætte er produceret for almindelig brug i privat husholdning. *Dette produkt skal installeres af en autoriseret montør. *Produktet skal bruges med en jordet stikkontakt.

Læs mere

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT:

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT: VIDSTE DU, AT: Brandvæsenet rykker ud til ca. 100 brande om året i Danmark pga. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med anvendelse af grill? Brandvæsenet rykker ud til ca. 200 brande pga. afbrænding i

Læs mere

OBS! På huse med stråtag SKAL skorstenspiben føres mindst 80 cm. over tagryg.

OBS! På huse med stråtag SKAL skorstenspiben føres mindst 80 cm. over tagryg. Spørgsmål & Svar sp: Hvor høj skal en skorsten være? sv: I det nugældende Bygningsreglement er der ikke angivet en mindstehøjde i cm. Der opereres med et "funktionskrav" som siger at en skorsten skal have

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som

Læs mere

Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6:

Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Kapitel 13, Grundlæggende principper Kapitel 13 er et af bekendtgørelsens overordnede kapitler. I dette

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement 2010

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement 2010 Pejse og brændeovne Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglement 2010, der trådte i kraft den 1. december 2010, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske be stemmelser, der skal overholdes, når der

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.).

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.). Indledning Denne folder giver gode råd om brandsikring ved korrekt opstilling og anvendelse af affaldscontainere. Folderen omfatter affaldscontainere med et rumindhold på 120 liter eller mere. Folderen

Læs mere

Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W

Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W Olieradiator Model Nr.: 1487 230V~50Hz, 2000W - 1 - ADVARSEL: LÆS DENNE BRUGSVEJLEDNING GRUNDIGT FØR BRUG Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde de grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger.

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt Bygningsreglementet og værdisikring DFPB Indlæg ved Bo Balschmidt Brandskadeerstatninger i Danmark 2 2,3 2,7 2,26 2,81 2,28 2,44 2,035 2,0788 2,137 2, 29 2,09 1,804 1,894 2,177 2,151 1,876 2,132 2,057

Læs mere

VARMEBLÆSER 1000W / 2000 W

VARMEBLÆSER 1000W / 2000 W VARMEBLÆSER 1000W / 2000 W ART NR 330335 EAN NR 5709133330293 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Varmeblæseren må kun tilsluttes 230V. Opbevares

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W

KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W KERAMISK VARMEBLÆSER 1500 W ART NR 330347 EAN NR 5709133330415 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Varmeblæseren må kun tilsluttes 230V. Opbevares

Læs mere

Varmt Arbejde. Udarbejdet af Bjarne Graversen Illit Forsikringit Agentur A/S

Varmt Arbejde. Udarbejdet af Bjarne Graversen Illit Forsikringit Agentur A/S Varmt Arbejde Udarbejdet af Bjarne Graversen Illit Forsikringit Agentur A/S Varmt Arbejde Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Hvorfor fokus på området? Hvorfor fokus på området? Forsikringsselskaberne udbetaler

Læs mere

afbrænding af haveaffald

afbrænding af haveaffald afbrænding af haveaffald tema Kender du reglerne for afbrænding af haveaffald? Find ud af, hvad du må og ikke må. 2 Distrikarbejde evaluering Nye regler for afbrænding af haveaffald 1. marts 2010 trådte

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. BEK nr 679 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2013/029887 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ASKESUGER 22L M 4 HN4542 HN

ASKESUGER 22L M 4 HN4542 HN M ASKESUGER 22L 4 HN4542 SIKKERHEDSINSTRUKTIONER OG ADVARSLER VIGTIGE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER Læs og forstå alle instruktionerne i denne vejledning før brug af askesugeren Læs og forstå denne manual og

Læs mere

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen 1 4 2 3 *Denne emhætte er produceret for almindelig brug i privat husholdning. *Dette produkt skal installeres af en autoriseret montør. *Produktet skal bruges med en jordet stikkontakt. * Installation

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm 1 2 Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag

Læs mere

TDS 75. DA Betjeningsvejledning Elektrisk varmeblæser

TDS 75. DA Betjeningsvejledning Elektrisk varmeblæser TDS 75 DA Betjeningsvejledning Elektrisk varmeblæser TRT-BA-TDS 75 -TC-001-DA TROTEC GmbH & Co. KG Grebbener Straße 7 D-52525 Heinsberg Tel.: +49 2452 962-400 Fax: +49 2452 962-200 www.trotec.com E-Mail:

Læs mere

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL

Læs mere

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse.

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. Forebyggende afdeling Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. 4. udgave maj 2014 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm Telefon

Læs mere

Beredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter

Beredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Beredskab Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Furesø Kommune 1. udgave 3/2013 2 Ordensreglerne i

Læs mere

BRANDAFTALEN 1995. Indholdsfortegnelse

BRANDAFTALEN 1995. Indholdsfortegnelse BRANDAFTALEN 1995 11.11.2010 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Indholdsfortegnelse Side 1. Formålsbestemmelse 2 2. Definitioner 2 3. Område 2 4. Aftalens virkning 2 5. Supplerende bestemmelser

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. BEK nr 1339 af 10/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2014/033124 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax Original brugsanvisning Varenr.: 9054508-509 230V Fluefanger Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Fluefanger til 150 m 2 - Varenr. 9054508 Fluefanger til 200

Læs mere

DYKPUMPE 250 W eller 550 W

DYKPUMPE 250 W eller 550 W DYKPUMPE 250 W eller 550 W INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 76500250 = 250 W EAN nr 5709133760113 Art nr 76500550 = 550 W EAN nr 5709133760120 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af dykpumpen

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING LED SOMMERLYSKÆDE. Model GT-LCS-10 II/05/10

BETJENINGSVEJLEDNING LED SOMMERLYSKÆDE. Model GT-LCS-10 II/05/10 BETJENINGSVEJLEDNING LED SOMMERLYSKÆDE Model GT-LCS-10 II/05/10 INDHOLDSFORTEGNELSE LEVERINGSOMFANG Side 1 TEKNISKE DATE Side 1 LEVERINGSOMFANG 1 Lyskæde til udendørs brug Adapter NFD-240010-IP44 Betjeningsvejledning

Læs mere

ALM. BRAND LANDBRUGSFORSIKRING

ALM. BRAND LANDBRUGSFORSIKRING ALM. BRAND LANDBRUGSFORSIKRING WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Her kan du læse om de væsentligste forskelle på de nuværende betingelser 5103 - løsøre og ansvar - og de nye betingelser 5601 + viser forbedringer

Læs mere

Landbrugets Sikkerhedspris 2004

Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Pjecen2004.p65 1 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik har taget initiativ til uddeling af en pris til

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

Regler for brandsikring

Regler for brandsikring Regler for brandsikring 6589-1 Juni 2011 Topdanmark Forsikring A/S Regler for brandsikring 6589-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet

Læs mere

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter.

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter. Dansk Dansk Keepower Lader Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter. Læs betjeningsvejledningen inden opladning.

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Baggrund... 4. 3 Formål... 4. 4 Installationen... 4. 5 Brugen af installationen... 5. 6 Tilsynet... 5. 7 Omfang af kampagnen...

1 Indledning... 3. 2 Baggrund... 4. 3 Formål... 4. 4 Installationen... 4. 5 Brugen af installationen... 5. 6 Tilsynet... 5. 7 Omfang af kampagnen... Plejehjem Rapport om el-sikkerheden på plejehjem. Tilsynsordningen har i perioden 1. februar til 31. marts 2010 kørt kampagnetilsyn på plejehjem, og disse tilsyn danner således baggrund for rapporten.

Læs mere

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

El-termografering. Forsikring & Pension Vejledning februar 2013

El-termografering. Forsikring & Pension Vejledning februar 2013 Vejledning februar 2013 El-termografering Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse (klikbar) 10 Forord... 2 20 Indledning... 2 30 Hvad er el-termografi...

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 1 Montage- og betjeningsvejledning til kopelevatorer Indholdsfortegnelse Generelle henvisninger... 2 Udførelse og anvendelsesformål... 3 Sikkerhedshenvisninger...

Læs mere

Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION. Udskiftning af brugsvandsrør

Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION. Udskiftning af brugsvandsrør Boligkontoret Århus Afd. 36. Hallssti 19-21 BEBOERINFORMATION Udskiftning af brugsvandsrør Juni 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel information... 3 Hvad skal der laves, når arbejdet går i gang?.... 3 Hvornår

Læs mere

VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD

VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 300210 EAN nr 5709133300333 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af ventilatoren. MÅ KUN INSTALLERES AF EN AUTORISERET ELINSTALLATØR!

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere

Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere Undersøgelse gennemført for Sikkerhedsstyrelsen af WEBPOL online markedsanalyse i november 2010 Undersøgelsens gennemførelse Målgruppe

Læs mere

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

English 3 Deutsch 7 Français 12 Italiano 16 Nederlands 20 Spanish 24 Português 28 Svenska 32 Norsk 36 Dansk 40 Suomi 44 48

English 3 Deutsch 7 Français 12 Italiano 16 Nederlands 20 Spanish 24 Português 28 Svenska 32 Norsk 36 Dansk 40 Suomi 44 48 English 3 Deutsch 7 Français 12 Italiano 16 Nederlands 20 Spanish 24 Português 28 Svenska 32 Norsk 36 Dansk 40 Suomi 44 48 Dansk Anvendelsesområde Black & Decker-minilampen og 360 lampen er designet til

Læs mere

RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204

RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS 86-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 090204 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice Indledning Københavns Kommunes forsikringer er pt. udbudt via EU udbud, og kommunen skal pr. 1. januar 2009 indgå en ny forsikringsaftale med forsikringsselskaberne

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Afbrænding. af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune

Afbrænding. af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune Afbrænding af haveaffald, sankthansbål, halm, kvas m.v., brug af grill og ildsteder i Aalborg Kommune Februar 2015 Beredskabscenter Aalborg Brand & Sikkerhed Thomas Boss Gade 6 Postboks 529 9100 Aalborg

Læs mere

TEKNOLOGIKONFLIKT? KOMBIAFLEDERE TIL LYN- OG OVERSPÆNDINGSBESKYTTELSE DEL 1 AF 2 LEVERANDØR AF SIKKERHED

TEKNOLOGIKONFLIKT? KOMBIAFLEDERE TIL LYN- OG OVERSPÆNDINGSBESKYTTELSE DEL 1 AF 2 LEVERANDØR AF SIKKERHED LEVERANDØR AF SIKKERHED TEKNOLOGIKONFLIKT? KOMBIAFLEDERE TIL LYN- OG OVERSPÆNDINGSBESKYTTELSE DEL 1 AF 2 Dipl-Ing. Jens Ehrler og Dipl-Ing. Lothar Gmelch, DEHN + SÖHNE. Salgschef Kim Hafjall, DESITEK A/S

Læs mere

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen 1 2 Mange typer boliger Forskellige typer boliger parcelhuse Tæt/lav rækkehusbebyggelse etageboligbyggeri

Læs mere

VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER

VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 300213 EAN nr 5709133300340 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af ventilatoren. MÅ KUN INSTALLERES AF EN AUTORISERET ELINSTALLATØR!

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

REGLER FOR VARMT ARBEJDE

REGLER FOR VARMT ARBEJDE SKADESTOP REGLER FOR VARMT ARBEJDE Bliv opdateret og læs mere om, hvordan de ændrede regler kan hjælpe med at forebygge unødvendige skader 1 Skadestop HVORFOR ÆNDRE REGLERNE FOR VARMT ARBEJDE? Hvert år

Læs mere

Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri

Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri I butikker mm. hvor der foregår detailsalg og der opbevares max 12,5 kg (evt. 25 kg) NEM, er der ingen særlige bestemmelser for de elektriske installationer,

Læs mere

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Kilder til følgende tekst og figurer er fra følgende publikationer og hjemmesider: DBI: Brandsikring af småhuse Forsikring og pensions

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag på over 10 m 3 i det fri og

Læs mere

Varmekanon 55H Diesel

Varmekanon 55H Diesel Brugsanvisning Varenr.: 9044864 Varmekanon 55H Diesel Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Varmekanon Varenummer: 9044864 Beskrivelse: Transportabel, oliefyret

Læs mere

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007

ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 ATEX Arbejdsmiljøkonferencen 2007 Lars Vædeled Roed Dias 1 / 2007-10-30 / Lars Vædeled Roed / ATEX ATEX Eksplosionsfarlige områder Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Dias 2 / 2007-10-30 / Lars

Læs mere

hjælpeguide når ulykken er sket...

hjælpeguide når ulykken er sket... hjælpeguide når ulykken er sket... Ly n g b y - Ta a r b æ k B r a n d væ s e n når skaden er sket Denne guide er tænkt som hjælp i en svær situation efter en brand, hvor du har mistet dine ejendele eller

Læs mere

Brændesav m/hårdmetalklinge

Brændesav m/hårdmetalklinge MODEL: LOG SAW 400 Art.: 75107625 Brændesav m/hårdmetalklinge LÆS VENLIGST DENNE VEJLEDNING OMHYGGELIGT IGENNEM INDEN MASKINEN ANVENDES 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsinstruktioner...2 3. Saven i

Læs mere

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425 12/2014 Mod: DRINK-38/SE Production code: CEV425 Brugsvejledning DRINK-38/SE Vigtige instruktioner: De i dette dokument beskrevne kølere, er udelukkende designet til opbevaring og afkøling af drikkevarer

Læs mere

www.blackanddecker.eu BDPC10USB

www.blackanddecker.eu BDPC10USB www.blackanddecker.eu BDPC10USB Dansk Anvendelsesområde Din Black & Decker USB-omformer er beregnet til at omforme 12 Vdc til 5 Vdc. Med den kan en bils 12 Vdc levere 5 Vdc til udstyr, som normalt skal

Læs mere

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.

Læs mere

1. Generelle sikkerhedsanvisninger

1. Generelle sikkerhedsanvisninger I nst al l at i onsanvi sni ng DK UWTes1762,UWKes1752 Fabrikanten arbejder hele tiden på at videreudvikle alle typer og modeller. Vi beder derfor om forståelse for, at vi forbeholder os retten til ændringer

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Lovgrundlag... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Definitioner... 3 4 Formål... 3 5 Afgrænsninger... 4 6 Vilkår for afbrænding... 6 7 Klager...

Læs mere