Bygninger nr FarmTest. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger

Transkript

1 Bygninger nr FarmTest Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger

2 Reduktion af brande i landbrugets avlsog driftsbygninger Af Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan og Miljø

3 Titel: Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger Forfatter: Konsulent Jørgen Hviid Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, AgroTech Layout: Lone E. Haargaard, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2007 Oplag: 25 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk issn:

4 Forord Denne FarmTest omhandler en undersøgelse af brandårsager i avls- og driftsbygninger. Dansk Landbrugsrådgivning vil gerne takke de medvirkende forsikringsselskaber, Beredskabscenter Aalborg og konsulenter fra Dansk Landbrugsrådgivning for bidrag til undersøgelsen. Desuden vil Dansk Landbrugsrådgivning takke Tryg Fonden som har støttet projektet. Der er udarbejdet en pjece, som giver gode råd om brandsikkerhed. Pjecen er gratis og kan rekvireres hos Dansk Landbrugsrådgivning eller på Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 4

5 Indhold Forord Sammendrag og konklusioner Statistik fra Forsikring & Pension Konklusion Indledning og baggrund Formål Metode og afgrænsning Statistik for brande i landbruget ifølge Forsikring & Pension Diskussion Antal landbrugsbedrifter Brandenes omfang og erstatning Antal brande og erstatninger Storbrande Undersøgelsens omfang Anbefalinger der reducerer risikoen for brand Uforsigtighed Antændelse fra motorkøretøjer Varmt arbejde Afbrænding Elektriske anlæg Elinstallationer Et el-eftersyn kan give tryghed og reducere forsikringspræmien Termografering Overspændingsbeskyttelse Fyringsanlæg Halmfyr Biobrændselsfyr Oliefyringsanlæg Transportanlæg, halmsnitning Selvantændelse Skorstensbrand Lynnedslag Landbrugsbrande og forsikring Konklusion Sikkerhed Bilag Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 5

6 1. Sammendrag og konklusioner Denne undersøgelse rummer data og rapporter fra 116 brande i Danmark. Brandene fandt sted i årene 2002 til år Det har ikke været muligt at få tilstrækkeligt datamateriale fra før 2005, da det ikke er noget krav om at data fra brande skal registreres og opbevares. Der er indsamlet data fra 39 brande i 2005 og 56 brande i 2006 samt enkelte brande i de resterende år. 1.1 Statistik fra Forsikring & Pension Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension, forekommer der gennemsnitlig brand på landbrug pr. år i denne periode. Der findes ikke statistik på fordelingen af brande på landbrugsejendomme mellem stuehuse og avls- og driftsbygninger. Det skønnes dog, at brande i avls-og driftsbygninger udgør ca stk. pr. år i denne periode. Antal brande ekskl. kortslutning: 1 ) Antal landbrug ) Ekskl. løsøre. Landbrug omfatter både avls- og driftsbygninger og stuehuse. Erstatninger inkl. hensættelser ekskl. kortslutning: 2 ) Landbrug, mio. kr. 2 ) Ekskl. løsøre ,8 252,1 244,3 242,1 224,9 207,7 Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 6

7 Antal brande Antal brande 2 0 Elektriske installationer, bygninger Kortslutning, fastmonteret anlæg Varmt arbejde Ukendt Antændelse fra motorkøretøjer Påsat Uforsigtighed Afbrænding Fyringsanlæg, stokerfyr Fyringsanlæg, transport Selvantændelse Kortslutning, maskiner Elektriske installationer, produktionsanlæg Fyringsanlæg, halmfyr Skorsten Fyringsanlæg, aske Lynnedslag Figur 1.1. Antal brande fordelt på brandårsag. 35% 30% 25% 20% 15% Brandårsager 10% 5% 0% Uforsigtighed m.m. Elektriske installationer i bygninger Fyringsanlæg Ukendt Brandstiftelse Elektriske installationer i produktionsanlæg Lynnedslag Figur 1.2. Brandårsag opdelt i 7 hovedgrupper. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 7

8 Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse sker der gennemsnitlig en udbetaling på 239,0 mio. kr. pr. år i denne periode for landbruget. Det skønnes, at erstatningen til avlsog driftsbygninger ligger i størrelsesorden 150,0 mio. kr. Hovedgrupperne er sammensat af følgende undergrupper Uforsigtighed, varmt arbejde, afbrænding og antændelse fra motorkøretøjer Elektriske installationer i bygninger og kortslutning i faste anlæg Fyringsanlæg, skorsten og selvantændelse Ukendt Brandstiftelse Elektriske installationer i produktionsanlæg og kortslutning i maskiner Lynnedslag 1.2 Konklusion Ud fra det indsamlede datamateriale kan det konstateres, at hver 3. brand skyldes uforsigtighed, varmt arbejde, afbrænding eller antændelse fra motorkøretøjer. Omfanget af denne type brande kan reduceres betydeligt ved større omtanke i det daglige arbejde. Data fra de indsamlede brande viser, at uforsigtighed, varmt arbejde, afbrænding og antændelse fra motorkøretøjer kan opstå i alle bygningstyper og er uafhængig af bygningens alder og konstruktion. De indsamlede data viser desuden, at hver 4. brand skyldes elektriske installationer. Undersøgelsen viser, at ca. 70 % af brande, der opstår i elektriske installationer, typisk sker i bygninger før Større omtanke og forsigtighed kan være med til at reducere antallet af brande i landbruget med op til 30 %. Følgende gode råd kan foretages uden ekstra økonomiske omkostninger. Efterlad aldrig håndlamper i nærheden af halm og letantændeligt oplag Hold motorkøretøjer rene for støv, olie og omkring batterier Parkér ikke motorkøretøjer i bygninger sammen med halm Undgå at arbejde med vinkelsliber og svejsning i nærheden af halm, brandfarlige væsker eller andet let antændeligt oplag Undgå flammebehandling af ukrudt i nærheden af bygninger Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 8

9 2. Indledning og baggrund Ifølge skadestatistik fra Forsikring & Pension har der i gennemsnit været brande på landbrugsejendomme. Brandene omfatter både avls-og driftsbygninger og stuehuse. Det skønnes at brande i avls- og driftsbygninger udgør ca stk. om året. Ved en del af brandene forekommer det, at en del af ejendommens dyr indebrænder, eller der må foretages aflivning af dyrene under branden. Samtidig vil der opstå driftstab som følge af manglende produktionsmulighed. Der findes ikke en samlet kortlægning af årsagerne til brandene i landbruget, og derfor heller ikke et samlet fagligt materiale, der kan danne grundlag for en målrettet og korrekt prioriteret indsats for at opnå et markant fald i antallet af brande i landbrugsbygninger. Forsikring & Pension udarbejder ganske vist hvert år en statistik over skader, som omfatter bygnings- og løsøreskader anmeldt til Forsikring & Pensions medlemmer. Denne statistik omfatter ca. 98 % af det danske marked. Statistikken omfatter bl.a. antal brandskader samt erstatninger inkl. hensættelser. Af statistikken fremgår det desværre ikke, hvilke typer af avls- og driftsbygninger, der typisk brænder samt årsagen til branden. Det er et generelt udsagn, at nye staldbygninger meget sjældent brænder, hvorimod det typisk er ældre bygninger med udnyttet loft til oplag af f.eks. halm som brænder, men reelt har vi ikke et sikkert overblik i dag. Der er behov for en målrettet indsats helt ud til den enkelte landmand, dennes rådgivere og bygmester, hvis antallet af brande og medfølgende skader på anlæg, dyr og mennesker skal reduceres markant. Dette kræver dels et mere præcist overblik over brandårsagerne i forskellige typer og generationer af bygningsanlæg, dels en informations- og læringskampagne, hvor man kommer i dialog med den enkelte landmand, og de interessenter der er på området. Dansk Landbrugsrådgivning ønsker med dette projekt at aktivere den viden, der genereres om brande og deres årsager til direkte nytte for den enkelte landmand, hans familie, medarbejdere og de, der ellers kan komme i berøring med en brand på gården samt forsikringsselskaberne. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 9

10 3. Formål Projektets overordnede formål er at mindske risikoen for brand i landbrugets driftsbygninger ved at påvirke landmænd, medarbejdere og andre til aktivt at tænke i sikkerhed og forebyggelse af brand i deres daglige adfærd på bedriften. Det er desuden nødvendigt at komme i dialog med brandmyndigheder, entreprenører, forsikringsselskaber og andre interessenter på området. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 10

11 4. Metode og afgrænsning Der findes på nuværende tidspunkt ingen officiel statistik i Danmark, som belyser projektets formål. Hvis projektet skulle kunne underbygges statistisk korrekt, skulle samtlige brande, som opstår på et landbrug registreres. Dette har ikke været muligt, derfor har det været nødvendigt for projektet at finde alternative metoder til at kortlægge årsagerne til brande i landbruget. Der er indsamlet og bearbejdet rapporter fra 116 brande. Brandene er sket inden for tidsrummet år 2002 til år Materialet fra brandene stammer fra Jylland, Fyn og Sjælland. Dansk Landbrugs lokale bygningskontorer medvirker ved udarbejdelse af skadeserstatning ved ca. 75 % af de brande der opstår på landbrugsejendomme. Halvdelen af de registrerede brande er indberettet af Dansk Landbrugs lokale bygningskontorer. Forsikringsselskaberne Topdanmark, Tryg Forsikring, Alm. Brand, Nykredit Forsikring og Codan Forsikring har været behjælpelig med den resterende dataindsamling. Metoden er derfor ikke en fyldestgørende måde at kortlægge årsagerne på. Den er imidlertid valgt dels pga. det ressource- såvel som tidsmæssige perspektiv. Samtidig er der en klar opfattelse i den medvirkende projektgruppe, at det indsamlede materiale viser et rimeligt nuanceret billede af virkeligheden i landbruget. Projektet er klar over de statistiske begrænsninger og uhensigtsmæssigheder og indholdet i rapporten skal ses i lyset af disse. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 11

12 5. Statistik for brande i landbruget ifølge Forsikring & Pension Antal brande ekskl. kortslutning: ) Antal brande i Danmark i alt ) Antal landbrug Andel landbrug i % 14,1 13,3 15,5 12,6 9,9 11,6 1 ) Ekskl. løsøre. Landbrug omfatter både avls- og driftsbygninger samt stuehuse. Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension, forekommer der gennemsnitlig brand på landbrug i denne periode Der findes ikke statistik på fordelingen af brande på landbrugsejendomme mellem avls- og driftsbygninger og stuehuse. Det skønnes dog at brande i avls-og driftsbygninger udgør ca stk. Erstatninger inkl. hensættelser ekskl. kortslutning: ) Erstatninger for brande i Danmark, mio. kr. 2 ) Landbrug, mio. kr. Andel landbrug i % 2 ) Ekskl. løsøre , , , , , ,5 264,8 252,1 244,3 242,1 224,9 207,7 20,2 21,0 16,8 18,4 16,1 16,7 I lighed med statistik på fordelingen af brande mellem avls- og driftsbygninger og stuehuse findes der heller ikke en fordeling af erstatninger mellem disse 2 kategorier. Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse sker der gennemsnitlig en udbetaling på 239,0 mio. kr. pr. år i denne periode. Det skønnes, at erstatningen til avls- og driftsbygninger ligger i størrelsesorden 150,0 mio. kr. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 12

13 6. Diskussion 6.1 Antal landbrugsbedrifter Ifølge Danmarks Statistik var der i 2005 registreret landbrugsbedrifter i Danmark. Det drejer sig om både heltid og deltidsbedrifter. Et heltidsbrug er defineret som et brug med et standardarbejdskraftbehov på mindst et normal-arbejdsår. En landbrugsbedrift kan bestå af en eller flere ejendomme. I 2005 var der ca landbrugsejendomme. Heraf var 26 % under 5 ha. 6.2 Brandenes omfang og erstatning Ifølge oplysninger fra forsikringsselskaberne er der typisk en selvrisiko på kr. på brandforsikringen. Derved undgås anmeldelse af mindre brandskader til forsikringsselskaberne. Det betyder, at mindre brande ikke er registreret og dermed ikke tæller med i skadesstatistikken som udarbejdes af Forsikring & Pension. Ifølge statistikken og de seneste 6 års opgørelse fra Forsikring & Pension sker der gennemsnitlig en udbetaling for stuehuse og avls- og driftsbygninger på ca kr. pr. brand. 6.3 Antal brande og erstatninger Som det fremgår af statistikken fra Forsikring & Pension har antallet af brande i avls- og driftsbygninger været faldende de seneste 6 år. Den gennemsnitlige erstatningsudbetaling har derimod været mere konstant. Det skyldes sandsynligvis, at mindre brande ikke anmeldes samt at flere vælger en højere selvrisiko. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 13

14 Figur 6.1 Erstatning for fritliggende og sammenbyggede bygninger. I forhold til de 116 brande fordeler erstatningen sig således: Fritliggende bygninger 42 mio. kr. svarende til 1,3 mio. kr. pr. ejendom Sammenbyggede bygninger 227 mio. kr. svarende til 2,7 mio. kr. pr. ejendom 6.4 Storbrande Nogle selskaber definerer storbrande, når erstatningen overstiger kr., andre selskaber har en grænse på kr. Ud fra det indsamlede materiale udgør den gennemsnitlige erstatning for avls- og driftsbygninger 2,3 mio. kr. pr. brand. Den store gennemsnitlige erstatning pr. brand tyder på, at det hovedsagelig er store brande, der er registreret i projektet. 6.5 Undersøgelsens omfang Datamaterialet omfatter 116 brande i avls- og driftsbygninger fordelt i årene brande brande brande brande brande brande Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 14

15 Antal brande Antal brande 2 0 Elektriske installationer, bygninger Kortslutning, fastmonteret anlæg Varmt arbejde Ukendt Antændelse fra motorkøretøjer Påsat Uforsigtighed Afbrænding Fyringsanlæg, stokerfyr Fyringsanlæg, transport Selvantændelse Kortslutning, maskiner Elektriske installationer, produktionsanlæg Fyringsanlæg, halmfyr Skorsten Fyringsanlæg, aske Lynnedslag Figur 6.2 Årsagen til brande opdelt i kategorier. 35% 30% 25% 20% 15% Brandårsager 10% 5% 0% Uforsigtighed m.m. Elektriske installationer i bygninger Fyringsanlæg Ukendt Brandstiftelse Elektriske installationer i produktionsanlæg Lynnedslag Figur 6.3 Årsagen til brande er samlet i 7 hovedgrupper. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 15

16 Antal brande Måned Figur 6.4 Skadestidspunkt for de registrerede brande i 2005 og 2006 Figur 6.5 viser fordelingen af de registrerede brande i 2005 og 2006 fordelt på deltids- og heltidslandbrug Andel brande Deltidsbrug Heltidsbrug Årstal Figur 6.5 Landbrugstype. Figur 6.6 viser fordelingen af de registrerede brande i Bygninger fra før 1950 er klart overrepræsenterede. Antal brande Figur 6.6 Før Efter Årstal Antal bygninger fordelt efter alder. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 16

17 Figur 6.7 viser, at der er mange sammenbyggede bygninger i landbruget. Det har været tradition i Danmark med denne bygningsmodel, og der forekommer ofte brand i denne bygningstype Andel brande Fritliggende Sammenbygget 0 Figur Placering af bygninger. Årstal Figur 6.8 viser, at der brænder mange bygninger med let etageadskillelse. Det er en bygningstype som blev bygget frem til ca Andel brande Tung etageadskillelse Let etageadskillelse Stålspær Træspær 2005 Årstal 2006 Figur 6.8 Bygningens konstruktion. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 17

18 7. Anbefalinger der reducerer risikoen for brand 7.1 Uforsigtighed Uforsigtighed er årsag til 7 % af de registrerede brande. Det drejer sig f.eks. om tændte lamper i nærheden af letantændeligt materiale, overophedning af kabler og lignende som har været årsag til brand. Ved omtanke kunne disse brande været undgået. Gode råd Efterlad aldrig håndlamper i nærheden af halm og andet letantændeligt materiale Beskyt altid pærer, så der ikke dannes støvlag på dem Hold altid elektriske varmeapparater og elmotorer fri for støv og spindelvæv Ved brug af kabeltromle bør hele ledningen være afrullet 7.2 Antændelse fra motorkøretøjer Antændelse fra motorkøretøjer er årsag til 8 % af de registrerede brande. Det er typisk en gnist fra en traktor, en bobcat eller lignende der antænder halm, strøelse eller andet let antændeligt materiale. Udstødningsrør er også en årsag til brand, og man bør være særlig opmærksom. Mange af disse brande kunne undgås ved at udvise større forsigtighed ved arbejde i forbindelse med halm og strøelse. Gode råd Hold motorkøretøjer rene for støv og olie specielt omkring batterier Hold øje med stedet en time efter arbejdets afslutning Parkér ikke motorkøretøjer i nærheden af halm 7.3 Varmt arbejde Svejsning og vinkelslibning er typiske eksempler på arbejde med varmeudviklende værktøj. Af de indsamlede brandsager udgør varmt arbejde 11 brande (10 %). Heraf er vinkelsliber årsag til 8 brande. Brandskaden skyldes ofte, at der er fejl ved værktøjet, at det anvendes forkert, eller at det bruges i nærheden af halm eller andet let antændeligt oplag. Det fremgår ikke af de registrerede brande i hvilket omfang det har været halm, brandfarlige væsker eller andet letantændeligt oplag, der har været den direkte brandårsag. Hvis man anvender et svejseapparat eller en vinkelsliber, bør det foregå i et værksted eller i et rum, som ikke indeholder halm eller letantændeligt oplag. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 18

19 Gode råd Undgå at arbejde i nærheden af halm, brandfarlige væsker eller andet let antændeligt materiale Hvis arbejdet alligevel foregår i nærheden af let antændeligt materiale, skal der afskærmes, så det brændbare materiale er afdækket. For eksempel med svært antændelige presenninger eller mineraluld Sørg for orden og ryddelighed på arbejdsstedet Undgå støv og spindelvæv i bygningen Anvend kun arbejdsmetoder, hvor du kender risikoen Sørg altid for at have en ABC-pulverslukker i nærheden Sørg for en vandslange i nærheden Kontrollér arbejdsstedet efter udført arbejde 7.4 Afbrænding Afbrænding af affald er årsag til 7 % af de registrerede brande. Det drejer sig om papiraffald såsom sække og andet emballage samt halm og lignende der har været anvendt til afdækning. Brandene skyldes ofte, at affaldet ligger for tæt på bygninger og at vinden bærer mod bygningen. Opsynet med afbrændingen skal være tilstrækkelig. Der kræves stor opmærksomhed ved flammebehandling af ukrudt. 7.5 Elektriske anlæg Elinstallationer Da fejl i elinstallationer, eller lemfældig omgang med disse, er årsagen til en meget stor del af samtlige bygningsbrande, er det vigtigt at gennemgå dette område. Følgende kan anbefales: at man med faste terminer får kontrolleret samtlige elinstallationer af en autoriseret elinstallatør at man selv med mellemrum, rent visuelt, gennemgår elledninger for at vurdere om der er behov for at udskifte defekte/slidte eller løsthængende ledninger. at opstillede maskiner udføres med en fast elinstallation at motorer er indkapslede, så der ikke kan trænge støv ind i motoren at man foretager rengøring, så støv fjernes i størst muligt omfang Et el-eftersyn kan give tryghed og reducere forsikringspræmien Forsikringsselskaber tilsluttet ordningen: Topdanmark Forsikring Tryg-Baltica Forsikring Nykredit Forsikring Alm. Brand af 1792 Nordeuropa Forsikring Codan Forsikring Beskrivelse af ordningen: Eftersynet består af en omfattende gennemgang af elinstallationer, belysningsarmaturer, termiske apparater, tilledninger, motorer, kileremme, slukningsudstyr m.v., således som det fremgår af et kontrolskema med tilhørende vejledning udarbejdet af aftalens parter. Hvis ejendommen lever op til krav i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen (elinstallationer) og krav fra forsikringsselskabernes side, (ildslukkere, kileremme m.v.), yder det enkel- Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 19

20 te forsikringsselskab rabat på løsøre- og/eller bygningsbrandforsikringen. Rabatten opnås fra det tidspunkt, forsikringsselskabet modtager et fejlfrit skema. Rabatten garanteres i 5 år. Når de 5 år er gået, skal der foretages fornyet eleftersyn, for at rabat fortsat kan ydes. Et el-eftersyn koster mellem og kr. afhængig af gårdens størrelse Termografering For at forebygge at der sker brandskader i elektriske anlæg kan termografering være en mulighed. Termograferingen kan afsløre løse forbindelser, overbelastninger samt ulige belastninger, der forekommer i el-installationer. Disse tre fejl kan udvikle stor varme og øge risikoen for brand. Det er installationerne i hovedtavlen og evt. undertavler der termograferes. Der er firmaer der har specialiseret sig i termografering, men også autoriserede elinstallatører kan udføre termografering. Prisen ligger på omkring kr. Der kan komme en merpris på ved termografering af flere tavler. En termografering afsluttes med en rapport med konklusioner og anbefalinger vedrørende eventuel udbedring af elinstallationen. Rapporten rettes til landmanden og/eller dennes elektriker. Termografering af elinstallationen bør foretages årligt. Termografering er en skadeforebyggende undersøgelse, hvor man ved hjælp af et specielt udstyr, kan opfange ekstraordinær varmeafgivelse i form af infrarød stråling fra eventuelle dårlige eller løse forbindelser i de elektriske anlæg. Man kan herefter konstatere fejl og mangler på udstyrets skærmbillede, og der kan endvidere tages et farvebillede som dokumentation for dette Overspændingsbeskyttelse Overspændinger er mere eller mindre kortvarige spændingsspidser, der ligger så højt over den almindelige 220/380 V spænding, at der er fare for skader i installationerne, som kan medføre brand. De kraftigste overspændinger opstår under tordenvejr. Overspændinger, der transporteres over elforsynings- og telefonnettet, kan forårsage omfattende skader mange kilometer fra lynnedslaget. Under tordenvejr, hvor overspændingen er meget kraftig, kan skaderne være meget omfattende, lige fra et ødelagt målerskab til brand i bygningen. Mange kortslutningsbrande opstår, fordi installationen er blevet beskadiget af overspændingen. Man kan beskytte sig mod overspændinger ved hjælp af overspændings-afledere, på samme måde som man beskytter mod fejlstrømme (HFI-/HPFI-relæer). En betingelse for korrekt funktion og virkemåde af overspændingsbeskyttelsen er, at der er udført potentialudlignings- og jordforbindelser. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 20

21 Prisen på overspændingsbeskyttelse, afhænger meget af det enkelte produktionsanlæg og antallet af hovedtavler, undertavler, apparat beskyttelse m.m. Overspændingsbeskyttelse koster ca kr pr. enhed. Det er derfor ikke muligt at fastlægge, om det er rentabelt at foretage og opsætte disse el-sikkerhedsmæssige foranstaltninger, men da disse foranstaltninger er et bevis for aktiv risikostyring fra landmanden, vil dette kunne afspejles i den forsikringsmæssige præmie og/eller betingelser/vilkår og derved kunne retfærdiggøre investeringen. 7.6 Fyringsanlæg Halmfyr Halmfyr er årsag til 3 % af de registrerede brande. For at undgå brand ved et halmfyr kræver det stor forsigtighed og omhyggelig pasning af halmfyret. Et halmfyr med en indfyret effekt på op til 600 kw skal opstilles i overensstemmelse med Brandteknisk Vejledning nr. 22, halmfyringsanlæg, opstilling, indretning samt drift og vedligehold. Ved større kedelanlæg kan der stilles strengere krav som vurderes i det enkelte tilfælde Brandforebyggende foranstaltninger og brandslukning Halm, udover hvad der medgår til en indfyring, må ikke forefindes i kedelrum, påfyringsrum eller sluse. Der må ikke forefindes brændbart materiale i nogen af rummene. Aske-, slagge- og sodudtagning skal ske i ubrændbare beholdere, f.eks. ståltrille bør, gløderne skal slukkes med vand og køres direkte til det fri og videre til sikkert opbevaringssted. Halmspild i kedelrummet og sluse skal fejes op efter hver indfyring. Der skal foretages regelmæssig opfejning af halmspild m.v. i indslusningsrum og halmbearbejdningsrum. Branddøre til kedelrum, påfyringsrum og sluser skal altid holdes lukkede, bortset fra tidspunkter, hvor transport gennem disse åbninger finder sted. Ved tilførsel via sluse, må slusens branddøre til kedelrum/påfyringsrum og halmlager ikke være åbentstående samtidig. Ved tilførsel fra forbrugslager skal halm svarende til én indfyring transporteres til kedel/ påfyringsrum, og branddøren lukkes inden påfyringen påbegyndes Biobrændselsfyr Stokerfyr er årsag til 4 % af de registrerede brande. Et biobrændselsfyr med en indfyret effekt på op til 600 kw skal opstilles i overensstemmelse med Brandteknisk Vejledning nr. 32, biobrændselsfyrede centralvarmekedler Brandforebyggende foranstaltninger og brandslukning Fyrrummet må ikke indeholde letantændelige materialer og brandfarlige væsker (undtaget olietank til oliefyrsinstallation) og skal holdes ryddeligt. Gulvet skal holdes fri for spildt brændsel, støv og brændbart spild og affald fra andre aktiviteter i rummet. Branddøre til fyrrummet skal altid holdes lukkede, bortset fra tidspunkter hvor transport gennem disse åbninger finder sted. Branddøre må ikke med kiler, kroge eller andet fastholdes i åben stilling. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 21

22 Aske-, slagge- og sodudtagning skal ske, så der ikke kan forekomme brand, f.eks. til en metalbeholder med låg. Gløder skal slukkes med vand og transporteres direkte til et sikkert opbevaringssted i det fri. I fyrrummet skal der installeres en lettilgængelig vandhane med gummislange forsynet med strålespids. Hvis der ikke er installeret vand i fyrrummet kan vandslangen erstattes af en mindst 5 kg ABC-pulverslukker placeret ved dør til fyrrummet Oliefyringsanlæg Oliefyr har ikke været årsag til brand i denne undersøgelse Transportanlæg, halmsnitning Transport af halm med transportanlæg fra lager til bearbejdningsanlæg skal ske via indslusningsrum. Gennemføringen af transportanlæg skal være tætte for at undgå brandspredning til andre rum. Halmbearbejdningsanlæg skal opstilles i selvstændig brandsektion, for at undgå brandspredning til andre rum i bygningen. Gode råd Hold rent for støv og spindelvæv Hold rent for halm og aske efter fyring Hold døre til andre rum lukkede Brug kun tørt halm, træ, træpiller, træflis og korn Brug ubrændbart materiale til bortskaffelse af aske og slagger Sluk gløder i asken inden du bortskaffer den Husk regelmæssigt at rense og kontrollere dit fyr. 7.7 Selvantændelse Selvantændelse i halm og hø er årsag til 4 % af de registrerede brande. Ved nedbrydning af rester af bladgrønt udvikles energi som afgives som varme. Under bestemte tryk-temperaturer og fugtighedsforhold sker en opvarmning som kan udvikle sig til en brand. 7.8 Skorstensbrand Skorstensbrand udgør ca. 2 % af de registrerede brande. Årsagen til et sodlag der kan brænde er, at der har været fyret med luftunderskud, eller for stor brændselsmængde i forhold til den tilførte luft. Efter en skorstensbrand vil der ofte være synlige skader på en skorsten. Her tænkes på synlige revner eller deformeringer samt renselemme der er ødelagt ved branden. I nogle tilfælde vil der ikke være synlige skader på dele af fyringsanlægget, og der skal derfor efter en brand altid foretages en nærmere undersøgelse af anlægget. Ved en sådan undersøgelse bør man især være opmærksom på følgende: Aftræksrørets tilslutning til ildsted Aftræksrørets tilslutning til skorsten Eventuelle renselemme på aftræksrør Utætheder ved renselemme på skorsten Ikke synlige revner i murede og elementskorstene Indvendig deformering i stålskorstene Samlinger i stålskorstene Ildstedets tilstand Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 22

23 7.9 Lynnedslag Lynnedslag udgør under 2 % af de registrerede brande. I lande hvor der er høj lynhyppighed (højt keraunisk niveau), er der lovkrav om lynbeskyttelse af visse typer anlæg og bygninger. I Danmark anses det kerauniske niveau for at være så lavt, at der ikke lovmæssigt stilles krav om lynbeskyttelse (overspændingsbeskyttelse). Overspænding er mere eller mindre kortvarige spændingsspidser, der ligger højt over den almindelige spænding, at der er fare for skader i installationerne. Under tordenvejr, hvor spændingerne er meget kraftige, kan skaderne være meget omfattende. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 23

24 8. Landbrugsbrande og forsikring Statistikken viser, at risikoen for brand er væsentlig større i landbruget end i andre erhverv. Normalt dækker brandforsikringen skaderne på bygningerne, men der er dog situationer, hvor dette ikke er tilfældet, nemlig ved grov uagtsomhed, fareforøgelse og tilsidesættelse af en sikkerhedsforeskrift. Er en brand følge af uagtsomhed, kan man risikere et bødekrav. Er uagtsomheden af en karakter, så den kan karakteriseres som grov uagtsomhed, kan man risikere, at erstatningen nedsættes eller bortfalder. Et eksempel på situationer, hvor der er tale om grov uagtsomhed er: Brug af åben ild Afbrænding af affald tæt på bygning Svejsning eller vinkelslibning i nærheden af halm Overtrædelse af reglerne for halmfyr og biobrændselsfyr Der er tale om, at man ikke overholder love og regler f.eks. beredskabsloven. Om der gøres fradrag i erstatningen og hvor meget der evt. gøres i fradrag, fastlægges ud fra en konkret vurdering af hændelsesforløbet. Reglerne om fareforøgelse kommer oftest til anvendelse, hvis der foregår en aktivitet i bygningerne, som forsikringsselskaberne ikke har kendskab til. Eksempler er, at man har taget en landbrugsbygning i brug til anden erhvervsanvendelse, fx reparation af biler, snedkeri eller sågar opbevaring og forhandling af fyrværkeri. I disse tilfælde vil der blive tale om såkaldt pro-rata (forholdsmæssig) erstatning, hvis risikoen ville kunne indtegnes til en anden præmie. Men ville forsikringsselskabet ikke have tegnet risikoen, kan der blive tale om, at erstatningen bortfalder. Hvis der i police eller betingelser er en sikkerhedsforeskrift og denne ikke overholdes, vil retten til erstatning kunne bortfalde. En sikkerhedsforeskrift, kan fx være formuleret: Det er en betingelse, at reglerne i bekendtgørelse nr er overholdt. Hvis en sikkerhedsforeskrift ikke overholdes og der er årsagssammenhæng, kan man ikke påregne erstatning. På trods af ovenstående dækker forsikringen praktisk taget altid, men der er ingen erstatning for det besvær, tidsspilde og stress, som en større brandskade medfører. Det er derfor i alles interesse at undgå de brande, der rammer landbrugets bygninger. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 24

25 9. Konklusion Statistik opgjort i pjecen Jens Hansen havde en bondegård 1995: Uforsigtighed 35 % Elektriske installationer 23 % Andre tekniske fejl 15 % Ukendt 16 % Brandstiftelse 9 % Lynnedslag 2 % Ud fra det indsamlede datamateriale kan det konstateres, at hver 3. brand skyldes uforsigtighed. De indsamlede data viser desuden, at hver 4. brand skyldes fejl i elektriske installationer. Undersøgelsen viser, at ca. 70 % af brande der opstår i elektriske installationer typisk sker i bygninger fra før Sammenholdes de to statistikker kan det konstateres, at der ikke er sket nogen væsentlig ændring af brandårsager i avls- og driftsbygninger. På grundlag af denne rapport vil der blive udarbejdet en informationspjece samt kampagne. Målet er, at antallet af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger reduceres med op til 20 % over 4 år. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 25

26 10. Sikkerhed Det er vigtigt, at du tænker dig godt om, inden du går ind i en brændende bygning. Der kan være stor risiko for at enten etageadskillelsen eller andet inventar styrter sammen. Figur 10.1 Risiko for nedstyrtning af spær. Figur 10.2 Nedstyrtet spær og inventar. Figur 10.3 Risiko for nedstyrtning af ventilationsskorstene. Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 26

27 Bilag Dataregistreringen er foretaget ud fra et registreringsskema. Bygherre/landsdel Forsikringsselskab Skadestidspunkt Måned/år Fritidsbrug Type: svin, kvæg, lade, andet Produktionsbrug Type: svin, kvæg, lade, andet 1)Bygningens årstal Bygningens størrelse Fritliggende, sammenbygget 2)Konstruktion Omkom der dyr Aflives/indebrændt Totalskade/partiel skade Brandårsag Politirapport/Brandvæsenet/andre Erstatningssum Andet/genopført/udbetalt erstatning. 1) Bygningernes opdeling i årstal Før Efter ) Konstruktion: Stålspær, træspær, tung etageadskillelse, let etageadskillelse, træloft Tung etageadskillelse = hvælvingsdæk, hvælvingsloft, baumadæk Let etageadskillelse = træetagedæk Reduktion af brande i landbrugets avls- og driftsbygninger 27