Den offentlige sektor
|
|
- Valdemar Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den offentlige sektor Kap 4 % Størrelsen af den offentlige sektor Angola Namibia Israel Sverige DK Norge Tyskland USA Japan Singapore Venezuela BNI $/indb. (log skala) 1
2 Hvad bestemmer størrelsen? n Økonomisk begrundelse Den realøkonomiske udvikling, ligesom andet forbrug Bias mod offentlig produktion? (produktionsudviklingen) n Politisk valg mellem privat og off. virksomhed Forskellig fordeling i forskellige lande: l USA versus den skandinaviske model l noget er tilsyneladende, andet er reelt n Det offentliges opgaver: Allokering af produktionsfaktorer Indkomstfordeling Konjunkturregulering Produktionsfaktorer Offentlige goder kan anvendes af alle på en gang - man kan ikke udelukke nogen fra brug marginale omk ved at stille det til raadighed for andre er nul eks ren luft, fyrtårn, forsvar, politi, retsvæsen Meritgoder goder som politikerne tillægger større værdi end den enkelte selv gør: eks: generel uddannelse, boliger, pensionsopsparing, sygeforsikring også negative merit goods: narkotika, alkohol og cigaretter Eksterne effekter effekter af anvendelse af produktionsfaktorer eller forbrug, der har stor betydning for andre eks: miljøspm som energiforbrug, gødskning, uddannelse, vaccination af befolkningen 2
3 Produktionsfaktorer (continued) "Naturlige" monopoler ved tydelig fordel (lavere produktionsomkostninger) ved stor produktion - economics of scale eks: tidligere: Jernbanedrift, televæsen postvæsen, men teknologien ændres, så betingelserne ændres tendens til at sådanne monopoler fortsættes længere end produktionsteknisk betinget, fordi der er nogen der har fordel af det. Eksempler? Informationsproblemet forbrugerne kan kun træffe den rigtige afgørelse, hvis de har informationer til det. Informations og viden-monopol. eksempler: ydelser fra sundhedssektoren overlades til eksperter, men også her sker der noget. Indkomstfordeling/konjunkturreg. "Rimelig" indkomstfordeling markedsmekanismen og andre mekanismer kan føre til skæv indkomstfordeling velfærdsøkonomisk argument for at flytte indkomst fra rige til fattige, men måske også produktivitetsmæssige grænser for hvor stor lighed, der kan opnås midler: skatte- og socialpolitik, boligpolitik, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik skatter og overførsler (finanspolitik) samt tilskud Konjunkturregulering stabilisering af de økonomiske konjunkturer midler: finanspolitik, pengepolitik (valutakurspolitik) 3
4 Offentlig sektors størrelse Rel. lav målt produktivitetsudvikling hvorfor? Eks med arbejdstidsforkortelse stor personalevækst Privatisering skal sikre mere effektiv ressourceanvendelse? kun få off. virksomheder i DK, er solgt, og egentlig offentlig virksomhed kan udliciteres privatisering og ydelsers kvalitet, fordelingsmålsætning forskningen om effekter af privatisering Brugerbetaling skal sikre mere økonomisk allokering, men kan være i modstrid med fordelingsmålsætning, formål at sikre at de privatøkonomiske marginalomkostninger svarer til samf.øk eks: medicin, lægeydelser, tandlæge, bibliotek, hvor ydelsen kan individualiseres. Offentlige sektor Realøkonomisk fordeling STO, s 140 og tabel 4.3 i bogen Begreber: Driftsudgifter Konsum + overførsler Kapitaludgifter Driftsoverskud = bruttoopsparing Drifts- og Kapitaloverskud= fordringserhvervelse 4
5 Social- og sundhedsvæsen Principper: retsprincip versus skønsprincippet man har ret til en bestemt ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge - faste takster versus individuel trangsbedømmelse forsikrings- versus forsørgelsesprincippet præmiebetaling ligger til grund for udbetalingen forsørgelse gennem skatter kontant - versus naturalieprincippet pengeoverførsel - girokort, bankoverførsel- fri forbrugsret ydelse in kind De sociale ydelser Pensioner se skpl Folkepension: alle der er fyldt 65 år pers i 1999 (Sto 61) (fra 67 år!)- international smlgn grundbeløb ca kr 4130 pr måned ej indtægtsafhængigt for pens over 65 pensionstillæg ca kr 4095 pr md til enlige pensionister uden større indtægt, Førtidspension: erhvervsudygtighed, , pers grundbeløb og pensionstillæg som hos folkepensionister - indkomstafhængige tillæg alt efter fysiske behov og økonomiske forhold - ej indkomstafhængige. Invaliditetsydelse: 2021 pr md for enlige, ej skpl 5
6 ATP, efterløn og delpension skpl ATP: alle lønmodtagere år bidrager, når de er beskæftiget: årligt bidrag var i relation til antal arbejdstimer, nu 1% af bruttoløn, dog maks 1300 kr ydelse: typisk pr år forskel til folkepension Efterløn: arbejdsmarkedspolitisk ydelse til arbejdsløse årige medlemsskab af a-kasse i 20 ud af de sidste 25 år, ydelse: højeste dagpenge fra 63, eller lavere beløb fra 60, som nedsættes til Folkepension (ca personer på overg.ydelse) Ydelser ved sygdom, barsel og arbejdsskade Sygdom:lønmodtagere har ret til dagpenge fra første sygedag;(3 mill uger)(430169) modtagere ydelse: højeste dagpengesats, ca 2500 om ugen selvstændige kan også forsikre sig, egenperiode 3 uger herudover overenskomstmæssige aftaler private arbejdsgivere betaler de første 2 uger, dernæst kommunens sygesikring hvorfor offentlig opgave? STO 58 Barsel etc: ( 2 mill uger) dagpenge 4 uger før fødsel dagpenge 24 uger efter fødsel herudover overenskomstmæssige aftaler hvorfor offentlig opgave? skpl: 6
7 Ydelser ved sygdom, barsel og arbejdsskade (continued) Arbejdsskadeerstatning og sygedagpenge hvem? arbejdsføre aldre Hvem betaler? Børnetilskud og familieydelse Børnefamilieydelse til alle familier med børn under 18 år 1500 kr pr kvartal Børnetilskud (ordinært og ekstra) gives til enlige forsørgere og familier, der modtager socialpension ej skpl 7
8 skpl ej skpl Bistandsloven og boligstøtte Socialpolitikkens sikkerhedsnet: Bistandsloven kontantydelse: fast grundydelse + boligtillæg, der dækker de faktiske udgifter familier (1998) hvem? unge indtil 1996 Boligydelser: boligsikring: indkomstafhængig - hjælp til relativ dyr husleje til mindrebemidlede ( a ca 951kr)(2000) boligydelse: til personer, der modtager socialpension ( a ca 1710 kr) Sundhedsvæsenet Primære sundhedssektor: prakt.læger, tandlæger etc adm. og finansieres af amtskommunerne sygesikringen yder gratisydelser hos læger samt tilskud til tandlægebesøg, fysioterapeuter etc. samt tilskud til medicin - nu andel af billigste præparat på området 9300 personer Sekundære - hospitalsvæsenet amter styrer personer ansat på sygehuse, 1996, sto p 61 8
9 Afgrænsning af den offentlige sektor Off forvaltning og service: off ydelser Off selskabslignende virksomheder: selvstændige, men overskuds-og underskudsdækning Off selskaber: privatretligt organiserede selskaber Tidligere kraftig vækst i den offentlige sektor, men nu begrænset vækst Kollektivt konsum i % af BNP Offentlige udgifter i % af BNP Offentlig beskæftigelse i % af besk Skatter i % af BNP tal, opdater med 2000 tal, STO 145 Direkte skatter 58,9%(62,8%) Personlig indkomstskat Formueskat Selskabs skatter m.v. arbejdsmarkedsbidrag Realrenteafgift Arve- og gaveafgift 50,8% 0,0% 5. 9% 5.0% 5,9% 0,4% Indirekte skatter 32,5%(33,7%) Merværdiafgift, moms Punktafgifter i alt 11,4% 18,9% Skatter Tobak Alkohol Motorkøretøjer Energi Andre 1,2% 0.6% 2,7% 2,7% 1,2% Ejendomsskatter 2,0% 9
10 Indkomstbegreber Personlig indkomst løn og pension, nettooverskud af virksomhed, fradrag for bruttoskat af løn Kapitalindkomst nettorenteindtægter, kapitalafkast efter virksomhedsskattelov Skattepligtig indkomst personlig indkomst (-arbejdsmarkedsbidrag) + nettokapitalindkomst - ligningsmæssige fradrag Virksomhedsindkomst: overskud opdeles i kapitalafkast = beregnet afkast af bogført kapital (beskattes som kapitalindkomst) samt restoverskud, som beskattes som personlig indkomst Skatteskala (2000) Personfradrag: Bundskat: 7% af al indkomst, Mellemskat: 6 % skpl indkomst over Topskat: 15% af indkomst over Kommuneskat, 21-22% Amtsskat, 11-13% Det skrå skatteloft: summen af skatteprocenter til stat, amt og komm < 59 (excl kirkeskat og arb.m.bidrag) 10
11 skatteskala Statsskatteskala Bundskat 14,5 13,0 12,0 10,0 7,0 Mellemskat 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0 6%-skat 5,0 3, Topskat 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0 Det skrå sk.loft Bruttoskat på erhvervsindko mst 65,0 58,0 59,0 5,0 9,0 Heraf 1% til folkepension Skattesats, max 34,5 28 Kommunale og Amtskommunale Skatter Kommunale udskrivningsprocent 19.5% 19.5% 20.5% Amtskommunale udskrivn 9.5% 10.5% 11.5% 11
12 Skatteskala 2 (continued) Bruttoskat: 9% af al erhvervsindkomst, heraf 1 procent til særligt folkepensionsbidrag. Kommunale skatter 25-33% af skattepligtig indkomst (erhvervsindkomst-fradrag (incl personfradrag Beregning af skat: Indkomstbegreber Proportional skat Degressiv skat Progressiv skat i virkelighedens verden diskontinuert kurve 12
13 Afgifter på varer og tjenester Moms: 25% afgift på værdiskabelsen pris - værdi af råvareinput (indkøbte varer, el etc og andet der er momsbelagt) eks1 detailhandel: 25% af (pris - engrospris samt husleje, el etc,) eks 2 grossist: 25% af (engrospris-produktionspris - andre momsbelagte omkostninger) eks 3 producent: 25% af (prod.pris - råvarer - andre momsbelagte omkostninger) eks 4 importør: 25% af (salgspris- importmoms) importmoms betales, når en momsreg. importerer og udgør 25% af importen eksport, der betales ikke moms af eksport Skattetryk i andre lande se STO s 168, 1998 Højt skattetryk i Danmark, 49,8% Hovedvægt på indkomstskat, 25.7% (29,1) Meget mindre vægt på sociale bidrag, 1,6% Hvad er forskellen? Stor omsætningsafgift, 9,8% 13
14 Skattetryk i andre lande (continued) Skatteharmonisering - hvorfor? selskabsbeskatningen - virksomheder og navnlig deres overskud er meget mobile - fx via datterselskaber varebeskatningen - det indre marked personbeskatningen - personer flytter sig sjældent ejendomsbeskatning punktafgifter - biler fx kan flyttes men ej bopæl Kommuners økonomi Opgavefordeling: hvilke opgaver påhviler hvem Stat: Generelle, sikkerhed, højere undervisning Amter: Sundhed, lidt undervisning: gymnasier Kommuner (primærkomm): Socialvæsen og folkeskole 14
15 Kommuners økonomi 2 (continued) Byrdefordelingen: hvem betaler? (STO142) Stat: Forsvar og offentlig sikkerhed, generelle tj., sociale forhold (bloktilskud) Sociale kasser og fonde Amter: Sundhedsvæsen Kommuner: undervisning, eget bidrag til førtidspension Hovedide: beslutninger skal træffes så tæt på problemerne, og helst følges af betaling Andre lande meget mere centralt styrede Flere og flere udgifter flyttet væk fra staten statens byrdeudgift større end dens opgaveudgift bl.a fordi staten betaler pensioner 100% Skatteindtægter Skatteindtægter Stat: personlige skatter, selskabsskatter og moms og andre afgifter Amter: andel af personskatter og ejendomsskatter Kommuner: personlige skatter, selskabsskatter, ejendomsskatter sociale kasser og fonde: bidrag + stort statsligt tilskud 15
16 Kommuners økonomi 2 (continued) Udligning af byrder mellem kommuner: statens generelle tilskud: % af beskatningsgrundlaget mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet: 90% af forskellen i beskatningsgrundlag. udligning efter udgiftsbehov - 35% af forskelle, efter såkaldte objektive kriterier Statsfinansernes saldobegreber 1998 DAU: +31 mia - oblig køb mm 4 nettokasseoverskud: +27 mia - afdrag 107 Bruttokasseoverskud -80 mia som skal lånfinansieres ved udlandslån,indlandslån samt træk på nationalbanken STO150 16
17 Statens nettolåntagning Faldende låntagning Mere indenlandsk og mindre udenlandsk Maastricht kravet om budgetdisciplin: den samlede offentlige gæld max 60% af BNP. Udvikling i nettofordingserhvervelse I lavkonjunktur: det offentlige har underskud - lave skatter og store udgifter den private sektor øger fordringer på den offentlige sektor I højkonjunktur: det offentlige har overskud - høje skatter og mindre udgifter den offentlige sektor har nettofordingserhvervelse Finanseffekten: Første års effekt på BNP af ændret finanspolitik: ekspansiv eller kontraktiv? 17
18 Styringen af offentlige udgifter Statslige udgifter Finansloven, vedtages i Folketinget inden 1.jan lovbundne (pensioner etc) såvel som ikke-lovbundne (lønninger etc) der styres med totalrammer for den enkelte styrelse Kommunernes og amternes udgifter lokal beslutning, men staten sætter politiske rammer for udskrivningsprocenter, dvs skatter. Henstillinger, men ultimativt kan man regulere bloktilskudene Offentlige finanser og indkomstfordeling Omfordeling Tabel 4.15 i BØ viser meget omfattende omfordeling via offentlige overførsler via skatter Samordningsproblemet Faktisk marginalskat (incl offentlige transfereringer) kan være meget høj incitamentsvirkninger på arbejdsudbud Omkring personer tjener mindre end 500 kr pr måned ved at gå på arbejde gør det selv arbejde 18
At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereStatistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser
Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan
Læs mereIndkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereNote 8. Den offentlige saldo
Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005
SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik
Læs mereEksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens
Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad
Læs mereStatus ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012
Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereØkonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mereSkatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm
Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet
Læs mereBilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller
Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereStikordsregister 207. Stikordsregister
Stikordsregister 207 Stikordsregister A A-skat... 47 Acontoskat... 117 Administration af selskabsskatten... 118 Afgift af -, affald... 169 -, ansvarsforsikringer... 164 -, arv og gave... 29,50 -, batterier...
Læs mereSkattestigninger skal betale for statens underskud
Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereBilags indholdsfortegnelse
Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler
Læs merePension og offentlige ydelser - 2015
Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 281 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 281 Offentligt Horsens d.6. Sept.20 17 Til Folketingets Skatteudvalg! Christiansborg DK 1240 København K Her med sender vi,til orientering, et kopi af vort brev
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereOptimeringsbudget for Leif Hansen og Hanne Hansen
Alder 63 62 År 2017 64 63 År 2018 65 64 År 2019 Indkomst 600.000 375.000 975.000 200.000 250.000 450.000 0 0 0 Udbytte 0 0 0 0 465.000 465.000 0 964.000 964.000 Løbende pensioner 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Folkepension
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereSkatter og skattetryk
5 Skatter og skattetryk Af Carsten Petersen og Bjarne G. Johansson 1. Indledning Skatterne betyder meget for privatøkonomien Skattetryk på 48,6 pct. i 2001 Figur 1 Skatten indgår som en central del i vores
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereVejledning om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på. Beskæftigelsesministeriet
VEJ nr 10143 af 16/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16995
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereDu kan nu skifte førtidspension
Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at
Læs mereDu kan nu skifte førtidspension
Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereDu kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.
Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereVejledning om regulering pr. 1. januar 2016 af satser på. Beskæftigelsesministeriet
VEJ nr 11284 af 17/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13953
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereStikordsregister 209. Stikordsregister
Stikordsregister 209 Stikordsregister A A-skat... 47 Acontoskat... 119 Administration af selskabsskatten... 121 Afgift af -, affald... 171 -, ansvarsforsikringer... 166 -, arv og gave... 29,51 -, batterier...
Læs mereOffentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:
Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014
Læs merePension og offentlige ydelser
Pension og offentlige ydelser - 2018 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereProjektforløb: Personbeskatning i Danmark
Projektforløb: Personbeskatning i Danmark Abstract: Et forløb om personbeskatning i Danmark er oplagt i mat samf klasser, men det er jo relevant for alle elever. Der kan sagtens skrues en masse op og ned
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereHvordan er den kommunale økonomi finansieret?
Hvordan er den kommunale økonomi finansieret? Niels Jørgen Mau Danmarks Statistik, 7. november 2017 Oversigt 1. Emnet 2. Kommunernes bruttoindtægter på indtægtstyper 3. De kommunale skatter 4. Statsrefusioner
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereTabel 402 (side 1 af 5)
Tabel 402 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 64,4 65,9 69,3 1. Statsydelse 64,4 65,9 69,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 21,1 21,7 23,7 1. Årpenge 21,1
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereVelkommen til pensionsmøde
Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre
Læs mereOffentlige finanser FLERE TAL
FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereGladsaxe i tal. Underrubrik eller dato. gladsaxe.dk
Sats: Leif Machholdt Tryk: Gladsaxe Kommune Oplag: 1.000 December 2008 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommune Budget og Analyseafdelingen Rådhus Allè 2860 Søborg E-mail: okonomi@gladsaxe.dk Telefon: 39 57 50 84
Læs mereVigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?
Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.
Læs mereBilag. Forslagsstillernes kommentarer
Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 579 Offentligt
Skatteudvalget 15-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 579 Offentligt 5. september 16 J.nr. 16-10842 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 579 af 16. august 16 (alm. del).
Læs mereSenioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af
Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereforsørger i Danmark og Sverige
Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn
Læs mereVigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?
Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆldreudfordringen demografi og løsningsmuligheder
Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.
Læs mereYderligere oplysninger fås hos kommunen.
26 26 Boligstøtte xx Boligstøtte Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud. Retten til boligstøtte er betinget af: at man har fast bopæl her i landet at boligen
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereVejledning om satser m.v. 2017
VEJ nr 10325 af 20/12/2016 Udskriftsdato: 15. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16995 Senere ændringer
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereSociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?
Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af
Læs mereBudget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1
Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mere