Den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den offentlige sektor"

Transkript

1 Den offentlige sektor Kap 4 % Størrelsen af den offentlige sektor Angola Namibia Israel Sverige DK Norge Tyskland USA Japan Singapore Venezuela BNI $/indb. (log skala) 1

2 Hvad bestemmer størrelsen? n Økonomisk begrundelse Den realøkonomiske udvikling, ligesom andet forbrug Bias mod offentlig produktion? (produktionsudviklingen) n Politisk valg mellem privat og off. virksomhed Forskellig fordeling i forskellige lande: l USA versus den skandinaviske model l noget er tilsyneladende, andet er reelt n Det offentliges opgaver: Allokering af produktionsfaktorer Indkomstfordeling Konjunkturregulering Produktionsfaktorer Offentlige goder kan anvendes af alle på en gang - man kan ikke udelukke nogen fra brug marginale omk ved at stille det til raadighed for andre er nul eks ren luft, fyrtårn, forsvar, politi, retsvæsen Meritgoder goder som politikerne tillægger større værdi end den enkelte selv gør: eks: generel uddannelse, boliger, pensionsopsparing, sygeforsikring også negative merit goods: narkotika, alkohol og cigaretter Eksterne effekter effekter af anvendelse af produktionsfaktorer eller forbrug, der har stor betydning for andre eks: miljøspm som energiforbrug, gødskning, uddannelse, vaccination af befolkningen 2

3 Produktionsfaktorer (continued) "Naturlige" monopoler ved tydelig fordel (lavere produktionsomkostninger) ved stor produktion - economics of scale eks: tidligere: Jernbanedrift, televæsen postvæsen, men teknologien ændres, så betingelserne ændres tendens til at sådanne monopoler fortsættes længere end produktionsteknisk betinget, fordi der er nogen der har fordel af det. Eksempler? Informationsproblemet forbrugerne kan kun træffe den rigtige afgørelse, hvis de har informationer til det. Informations og viden-monopol. eksempler: ydelser fra sundhedssektoren overlades til eksperter, men også her sker der noget. Indkomstfordeling/konjunkturreg. "Rimelig" indkomstfordeling markedsmekanismen og andre mekanismer kan føre til skæv indkomstfordeling velfærdsøkonomisk argument for at flytte indkomst fra rige til fattige, men måske også produktivitetsmæssige grænser for hvor stor lighed, der kan opnås midler: skatte- og socialpolitik, boligpolitik, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik skatter og overførsler (finanspolitik) samt tilskud Konjunkturregulering stabilisering af de økonomiske konjunkturer midler: finanspolitik, pengepolitik (valutakurspolitik) 3

4 Offentlig sektors størrelse Rel. lav målt produktivitetsudvikling hvorfor? Eks med arbejdstidsforkortelse stor personalevækst Privatisering skal sikre mere effektiv ressourceanvendelse? kun få off. virksomheder i DK, er solgt, og egentlig offentlig virksomhed kan udliciteres privatisering og ydelsers kvalitet, fordelingsmålsætning forskningen om effekter af privatisering Brugerbetaling skal sikre mere økonomisk allokering, men kan være i modstrid med fordelingsmålsætning, formål at sikre at de privatøkonomiske marginalomkostninger svarer til samf.øk eks: medicin, lægeydelser, tandlæge, bibliotek, hvor ydelsen kan individualiseres. Offentlige sektor Realøkonomisk fordeling STO, s 140 og tabel 4.3 i bogen Begreber: Driftsudgifter Konsum + overførsler Kapitaludgifter Driftsoverskud = bruttoopsparing Drifts- og Kapitaloverskud= fordringserhvervelse 4

5 Social- og sundhedsvæsen Principper: retsprincip versus skønsprincippet man har ret til en bestemt ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge - faste takster versus individuel trangsbedømmelse forsikrings- versus forsørgelsesprincippet præmiebetaling ligger til grund for udbetalingen forsørgelse gennem skatter kontant - versus naturalieprincippet pengeoverførsel - girokort, bankoverførsel- fri forbrugsret ydelse in kind De sociale ydelser Pensioner se skpl Folkepension: alle der er fyldt 65 år pers i 1999 (Sto 61) (fra 67 år!)- international smlgn grundbeløb ca kr 4130 pr måned ej indtægtsafhængigt for pens over 65 pensionstillæg ca kr 4095 pr md til enlige pensionister uden større indtægt, Førtidspension: erhvervsudygtighed, , pers grundbeløb og pensionstillæg som hos folkepensionister - indkomstafhængige tillæg alt efter fysiske behov og økonomiske forhold - ej indkomstafhængige. Invaliditetsydelse: 2021 pr md for enlige, ej skpl 5

6 ATP, efterløn og delpension skpl ATP: alle lønmodtagere år bidrager, når de er beskæftiget: årligt bidrag var i relation til antal arbejdstimer, nu 1% af bruttoløn, dog maks 1300 kr ydelse: typisk pr år forskel til folkepension Efterløn: arbejdsmarkedspolitisk ydelse til arbejdsløse årige medlemsskab af a-kasse i 20 ud af de sidste 25 år, ydelse: højeste dagpenge fra 63, eller lavere beløb fra 60, som nedsættes til Folkepension (ca personer på overg.ydelse) Ydelser ved sygdom, barsel og arbejdsskade Sygdom:lønmodtagere har ret til dagpenge fra første sygedag;(3 mill uger)(430169) modtagere ydelse: højeste dagpengesats, ca 2500 om ugen selvstændige kan også forsikre sig, egenperiode 3 uger herudover overenskomstmæssige aftaler private arbejdsgivere betaler de første 2 uger, dernæst kommunens sygesikring hvorfor offentlig opgave? STO 58 Barsel etc: ( 2 mill uger) dagpenge 4 uger før fødsel dagpenge 24 uger efter fødsel herudover overenskomstmæssige aftaler hvorfor offentlig opgave? skpl: 6

7 Ydelser ved sygdom, barsel og arbejdsskade (continued) Arbejdsskadeerstatning og sygedagpenge hvem? arbejdsføre aldre Hvem betaler? Børnetilskud og familieydelse Børnefamilieydelse til alle familier med børn under 18 år 1500 kr pr kvartal Børnetilskud (ordinært og ekstra) gives til enlige forsørgere og familier, der modtager socialpension ej skpl 7

8 skpl ej skpl Bistandsloven og boligstøtte Socialpolitikkens sikkerhedsnet: Bistandsloven kontantydelse: fast grundydelse + boligtillæg, der dækker de faktiske udgifter familier (1998) hvem? unge indtil 1996 Boligydelser: boligsikring: indkomstafhængig - hjælp til relativ dyr husleje til mindrebemidlede ( a ca 951kr)(2000) boligydelse: til personer, der modtager socialpension ( a ca 1710 kr) Sundhedsvæsenet Primære sundhedssektor: prakt.læger, tandlæger etc adm. og finansieres af amtskommunerne sygesikringen yder gratisydelser hos læger samt tilskud til tandlægebesøg, fysioterapeuter etc. samt tilskud til medicin - nu andel af billigste præparat på området 9300 personer Sekundære - hospitalsvæsenet amter styrer personer ansat på sygehuse, 1996, sto p 61 8

9 Afgrænsning af den offentlige sektor Off forvaltning og service: off ydelser Off selskabslignende virksomheder: selvstændige, men overskuds-og underskudsdækning Off selskaber: privatretligt organiserede selskaber Tidligere kraftig vækst i den offentlige sektor, men nu begrænset vækst Kollektivt konsum i % af BNP Offentlige udgifter i % af BNP Offentlig beskæftigelse i % af besk Skatter i % af BNP tal, opdater med 2000 tal, STO 145 Direkte skatter 58,9%(62,8%) Personlig indkomstskat Formueskat Selskabs skatter m.v. arbejdsmarkedsbidrag Realrenteafgift Arve- og gaveafgift 50,8% 0,0% 5. 9% 5.0% 5,9% 0,4% Indirekte skatter 32,5%(33,7%) Merværdiafgift, moms Punktafgifter i alt 11,4% 18,9% Skatter Tobak Alkohol Motorkøretøjer Energi Andre 1,2% 0.6% 2,7% 2,7% 1,2% Ejendomsskatter 2,0% 9

10 Indkomstbegreber Personlig indkomst løn og pension, nettooverskud af virksomhed, fradrag for bruttoskat af løn Kapitalindkomst nettorenteindtægter, kapitalafkast efter virksomhedsskattelov Skattepligtig indkomst personlig indkomst (-arbejdsmarkedsbidrag) + nettokapitalindkomst - ligningsmæssige fradrag Virksomhedsindkomst: overskud opdeles i kapitalafkast = beregnet afkast af bogført kapital (beskattes som kapitalindkomst) samt restoverskud, som beskattes som personlig indkomst Skatteskala (2000) Personfradrag: Bundskat: 7% af al indkomst, Mellemskat: 6 % skpl indkomst over Topskat: 15% af indkomst over Kommuneskat, 21-22% Amtsskat, 11-13% Det skrå skatteloft: summen af skatteprocenter til stat, amt og komm < 59 (excl kirkeskat og arb.m.bidrag) 10

11 skatteskala Statsskatteskala Bundskat 14,5 13,0 12,0 10,0 7,0 Mellemskat 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0 6%-skat 5,0 3, Topskat 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0 Det skrå sk.loft Bruttoskat på erhvervsindko mst 65,0 58,0 59,0 5,0 9,0 Heraf 1% til folkepension Skattesats, max 34,5 28 Kommunale og Amtskommunale Skatter Kommunale udskrivningsprocent 19.5% 19.5% 20.5% Amtskommunale udskrivn 9.5% 10.5% 11.5% 11

12 Skatteskala 2 (continued) Bruttoskat: 9% af al erhvervsindkomst, heraf 1 procent til særligt folkepensionsbidrag. Kommunale skatter 25-33% af skattepligtig indkomst (erhvervsindkomst-fradrag (incl personfradrag Beregning af skat: Indkomstbegreber Proportional skat Degressiv skat Progressiv skat i virkelighedens verden diskontinuert kurve 12

13 Afgifter på varer og tjenester Moms: 25% afgift på værdiskabelsen pris - værdi af råvareinput (indkøbte varer, el etc og andet der er momsbelagt) eks1 detailhandel: 25% af (pris - engrospris samt husleje, el etc,) eks 2 grossist: 25% af (engrospris-produktionspris - andre momsbelagte omkostninger) eks 3 producent: 25% af (prod.pris - råvarer - andre momsbelagte omkostninger) eks 4 importør: 25% af (salgspris- importmoms) importmoms betales, når en momsreg. importerer og udgør 25% af importen eksport, der betales ikke moms af eksport Skattetryk i andre lande se STO s 168, 1998 Højt skattetryk i Danmark, 49,8% Hovedvægt på indkomstskat, 25.7% (29,1) Meget mindre vægt på sociale bidrag, 1,6% Hvad er forskellen? Stor omsætningsafgift, 9,8% 13

14 Skattetryk i andre lande (continued) Skatteharmonisering - hvorfor? selskabsbeskatningen - virksomheder og navnlig deres overskud er meget mobile - fx via datterselskaber varebeskatningen - det indre marked personbeskatningen - personer flytter sig sjældent ejendomsbeskatning punktafgifter - biler fx kan flyttes men ej bopæl Kommuners økonomi Opgavefordeling: hvilke opgaver påhviler hvem Stat: Generelle, sikkerhed, højere undervisning Amter: Sundhed, lidt undervisning: gymnasier Kommuner (primærkomm): Socialvæsen og folkeskole 14

15 Kommuners økonomi 2 (continued) Byrdefordelingen: hvem betaler? (STO142) Stat: Forsvar og offentlig sikkerhed, generelle tj., sociale forhold (bloktilskud) Sociale kasser og fonde Amter: Sundhedsvæsen Kommuner: undervisning, eget bidrag til førtidspension Hovedide: beslutninger skal træffes så tæt på problemerne, og helst følges af betaling Andre lande meget mere centralt styrede Flere og flere udgifter flyttet væk fra staten statens byrdeudgift større end dens opgaveudgift bl.a fordi staten betaler pensioner 100% Skatteindtægter Skatteindtægter Stat: personlige skatter, selskabsskatter og moms og andre afgifter Amter: andel af personskatter og ejendomsskatter Kommuner: personlige skatter, selskabsskatter, ejendomsskatter sociale kasser og fonde: bidrag + stort statsligt tilskud 15

16 Kommuners økonomi 2 (continued) Udligning af byrder mellem kommuner: statens generelle tilskud: % af beskatningsgrundlaget mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet: 90% af forskellen i beskatningsgrundlag. udligning efter udgiftsbehov - 35% af forskelle, efter såkaldte objektive kriterier Statsfinansernes saldobegreber 1998 DAU: +31 mia - oblig køb mm 4 nettokasseoverskud: +27 mia - afdrag 107 Bruttokasseoverskud -80 mia som skal lånfinansieres ved udlandslån,indlandslån samt træk på nationalbanken STO150 16

17 Statens nettolåntagning Faldende låntagning Mere indenlandsk og mindre udenlandsk Maastricht kravet om budgetdisciplin: den samlede offentlige gæld max 60% af BNP. Udvikling i nettofordingserhvervelse I lavkonjunktur: det offentlige har underskud - lave skatter og store udgifter den private sektor øger fordringer på den offentlige sektor I højkonjunktur: det offentlige har overskud - høje skatter og mindre udgifter den offentlige sektor har nettofordingserhvervelse Finanseffekten: Første års effekt på BNP af ændret finanspolitik: ekspansiv eller kontraktiv? 17

18 Styringen af offentlige udgifter Statslige udgifter Finansloven, vedtages i Folketinget inden 1.jan lovbundne (pensioner etc) såvel som ikke-lovbundne (lønninger etc) der styres med totalrammer for den enkelte styrelse Kommunernes og amternes udgifter lokal beslutning, men staten sætter politiske rammer for udskrivningsprocenter, dvs skatter. Henstillinger, men ultimativt kan man regulere bloktilskudene Offentlige finanser og indkomstfordeling Omfordeling Tabel 4.15 i BØ viser meget omfattende omfordeling via offentlige overførsler via skatter Samordningsproblemet Faktisk marginalskat (incl offentlige transfereringer) kan være meget høj incitamentsvirkninger på arbejdsudbud Omkring personer tjener mindre end 500 kr pr måned ved at gå på arbejde gør det selv arbejde 18

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel?

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel? Kapitel 1 side 2 Økonomi i hverdagen Nogle mennesker har gode indkomster, men mangler alligevel altid penge, når regningerne skal betales. Andre tjener ikke så meget, men kan altid klare udgifterne. Hvorfor

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226. Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080. Realkreditobligationer 34.635.

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226. Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080. Realkreditobligationer 34.635. REGNSKAB 2004 Bevillingsområde Udvalg Økonomiudvalget 22 Likvide aktiver Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226 Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080 Realkreditobligationer 34.635.294 Statsobligationer

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 438.241. Indskud i pengeinstitutter mv. 114.233.051. Realkreditobligationer 10.576.

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 438.241. Indskud i pengeinstitutter mv. 114.233.051. Realkreditobligationer 10.576. REGNSKAB 2006 Bevillingsområde Udvalg Økonomiudvalget 22 Likvide aktiver Likvide aktiver Kontante beholdninger 438.241 Indskud i pengeinstitutter mv. 114.233.051 Realkreditobligationer 10.576.642 Kommunekreditobligationer

Læs mere

Underrubrik eller dato

Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Underrubrik eller dato Gladsaxe i tal 2014 Takster og skatter Befolkning Ydelser og afgifter Ydelser pr. 1.1.2014 Kr. Børnetilskud (pr. kvartal) Ordinært 1.319 Ekstra 1.345 Særligt stk. 2 6.744

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

KAPITEL II ULIGHED OG OMFORDELING I DANMARK. Dansk Økonomi efterår 2001. II.1 Indledning

KAPITEL II ULIGHED OG OMFORDELING I DANMARK. Dansk Økonomi efterår 2001. II.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2001 KAPITEL II ULIGHED OG OMFORDELING I DANMARK II.1 Indledning Stort fokus på indkomstfordelingen Meget lige indkomstfordeling i Danmark Økonomiske argumenter for og imod lighed

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-07-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Redaktør af bogen:

Læs mere

MF-Løntabsforsikring. - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. 7979-3 01.10 CVR-nr. 19625087/25084098

MF-Løntabsforsikring. - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. 7979-3 01.10 CVR-nr. 19625087/25084098 MF-Løntabsforsikring - så kan du klare dig økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs 1 Kan du klare dig for dagpenge? Du kan forsikre dig mod meget, men ikke mod arbejdsløshed. Og ikke nok med, at det tit er

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Aktuelle satser Familie- og socialjura januar 2015 Indholdsfortegnelse

Aktuelle satser Familie- og socialjura januar 2015 Indholdsfortegnelse Aktuelle satser Familie- og socialjura januar 2015 Indholdsfortegnelse Aktiv socialpolitik Arbejdsløshedsforsikring Arbejdsløshedsforsikringsbidrag Arbejdsskadeforsikring Boligstøtte Begravelseshjælp Børn

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Skatten i Danmark 2008

Skatten i Danmark 2008 Skatten i Danmark 2008 Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens.

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

November 2003 Seminar skat Tyskland

November 2003 Seminar skat Tyskland November 2003 Seminar skat Tyskland investering fast ejendom, vindmøller transfer pricing - tynd kapitalisering skattenyt foredragsholderne Dr. Klaus Först LL.M, advokat, tysk revisor (Steuerberater) Reinhard

Læs mere

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold.

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold. Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens. Det er ikke en beskrivelse

Læs mere