Den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den offentlige sektor"

Transkript

1 Den offentlige sektor Kap 4 % Størrelsen af den offentlige sektor Angola Namibia Israel Sverige DK Norge Tyskland USA Japan Singapore Venezuela BNI $/indb. (log skala) 1

2 Hvad bestemmer størrelsen? n Økonomisk begrundelse Den realøkonomiske udvikling, ligesom andet forbrug Bias mod offentlig produktion? (produktionsudviklingen) n Politisk valg mellem privat og off. virksomhed Forskellig fordeling i forskellige lande: l USA versus den skandinaviske model l noget er tilsyneladende, andet er reelt n Det offentliges opgaver: Allokering af produktionsfaktorer Indkomstfordeling Konjunkturregulering Produktionsfaktorer Offentlige goder kan anvendes af alle på en gang - man kan ikke udelukke nogen fra brug marginale omk ved at stille det til raadighed for andre er nul eks ren luft, fyrtårn, forsvar, politi, retsvæsen Meritgoder goder som politikerne tillægger større værdi end den enkelte selv gør: eks: generel uddannelse, boliger, pensionsopsparing, sygeforsikring også negative merit goods: narkotika, alkohol og cigaretter Eksterne effekter effekter af anvendelse af produktionsfaktorer eller forbrug, der har stor betydning for andre eks: miljøspm som energiforbrug, gødskning, uddannelse, vaccination af befolkningen 2

3 Produktionsfaktorer (continued) "Naturlige" monopoler ved tydelig fordel (lavere produktionsomkostninger) ved stor produktion - economics of scale eks: tidligere: Jernbanedrift, televæsen postvæsen, men teknologien ændres, så betingelserne ændres tendens til at sådanne monopoler fortsættes længere end produktionsteknisk betinget, fordi der er nogen der har fordel af det. Eksempler? Informationsproblemet forbrugerne kan kun træffe den rigtige afgørelse, hvis de har informationer til det. Informations og viden-monopol. eksempler: ydelser fra sundhedssektoren overlades til eksperter, men også her sker der noget. Indkomstfordeling/konjunkturreg. "Rimelig" indkomstfordeling markedsmekanismen og andre mekanismer kan føre til skæv indkomstfordeling velfærdsøkonomisk argument for at flytte indkomst fra rige til fattige, men måske også produktivitetsmæssige grænser for hvor stor lighed, der kan opnås midler: skatte- og socialpolitik, boligpolitik, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik skatter og overførsler (finanspolitik) samt tilskud Konjunkturregulering stabilisering af de økonomiske konjunkturer midler: finanspolitik, pengepolitik (valutakurspolitik) 3

4 Offentlig sektors størrelse Rel. lav målt produktivitetsudvikling hvorfor? Eks med arbejdstidsforkortelse stor personalevækst Privatisering skal sikre mere effektiv ressourceanvendelse? kun få off. virksomheder i DK, er solgt, og egentlig offentlig virksomhed kan udliciteres privatisering og ydelsers kvalitet, fordelingsmålsætning forskningen om effekter af privatisering Brugerbetaling skal sikre mere økonomisk allokering, men kan være i modstrid med fordelingsmålsætning, formål at sikre at de privatøkonomiske marginalomkostninger svarer til samf.øk eks: medicin, lægeydelser, tandlæge, bibliotek, hvor ydelsen kan individualiseres. Offentlige sektor Realøkonomisk fordeling STO, s 140 og tabel 4.3 i bogen Begreber: Driftsudgifter Konsum + overførsler Kapitaludgifter Driftsoverskud = bruttoopsparing Drifts- og Kapitaloverskud= fordringserhvervelse 4

5 Social- og sundhedsvæsen Principper: retsprincip versus skønsprincippet man har ret til en bestemt ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge - faste takster versus individuel trangsbedømmelse forsikrings- versus forsørgelsesprincippet præmiebetaling ligger til grund for udbetalingen forsørgelse gennem skatter kontant - versus naturalieprincippet pengeoverførsel - girokort, bankoverførsel- fri forbrugsret ydelse in kind De sociale ydelser Pensioner se skpl Folkepension: alle der er fyldt 65 år pers i 1999 (Sto 61) (fra 67 år!)- international smlgn grundbeløb ca kr 4130 pr måned ej indtægtsafhængigt for pens over 65 pensionstillæg ca kr 4095 pr md til enlige pensionister uden større indtægt, Førtidspension: erhvervsudygtighed, , pers grundbeløb og pensionstillæg som hos folkepensionister - indkomstafhængige tillæg alt efter fysiske behov og økonomiske forhold - ej indkomstafhængige. Invaliditetsydelse: 2021 pr md for enlige, ej skpl 5

6 ATP, efterløn og delpension skpl ATP: alle lønmodtagere år bidrager, når de er beskæftiget: årligt bidrag var i relation til antal arbejdstimer, nu 1% af bruttoløn, dog maks 1300 kr ydelse: typisk pr år forskel til folkepension Efterløn: arbejdsmarkedspolitisk ydelse til arbejdsløse årige medlemsskab af a-kasse i 20 ud af de sidste 25 år, ydelse: højeste dagpenge fra 63, eller lavere beløb fra 60, som nedsættes til Folkepension (ca personer på overg.ydelse) Ydelser ved sygdom, barsel og arbejdsskade Sygdom:lønmodtagere har ret til dagpenge fra første sygedag;(3 mill uger)(430169) modtagere ydelse: højeste dagpengesats, ca 2500 om ugen selvstændige kan også forsikre sig, egenperiode 3 uger herudover overenskomstmæssige aftaler private arbejdsgivere betaler de første 2 uger, dernæst kommunens sygesikring hvorfor offentlig opgave? STO 58 Barsel etc: ( 2 mill uger) dagpenge 4 uger før fødsel dagpenge 24 uger efter fødsel herudover overenskomstmæssige aftaler hvorfor offentlig opgave? skpl: 6

7 Ydelser ved sygdom, barsel og arbejdsskade (continued) Arbejdsskadeerstatning og sygedagpenge hvem? arbejdsføre aldre Hvem betaler? Børnetilskud og familieydelse Børnefamilieydelse til alle familier med børn under 18 år 1500 kr pr kvartal Børnetilskud (ordinært og ekstra) gives til enlige forsørgere og familier, der modtager socialpension ej skpl 7

8 skpl ej skpl Bistandsloven og boligstøtte Socialpolitikkens sikkerhedsnet: Bistandsloven kontantydelse: fast grundydelse + boligtillæg, der dækker de faktiske udgifter familier (1998) hvem? unge indtil 1996 Boligydelser: boligsikring: indkomstafhængig - hjælp til relativ dyr husleje til mindrebemidlede ( a ca 951kr)(2000) boligydelse: til personer, der modtager socialpension ( a ca 1710 kr) Sundhedsvæsenet Primære sundhedssektor: prakt.læger, tandlæger etc adm. og finansieres af amtskommunerne sygesikringen yder gratisydelser hos læger samt tilskud til tandlægebesøg, fysioterapeuter etc. samt tilskud til medicin - nu andel af billigste præparat på området 9300 personer Sekundære - hospitalsvæsenet amter styrer personer ansat på sygehuse, 1996, sto p 61 8

9 Afgrænsning af den offentlige sektor Off forvaltning og service: off ydelser Off selskabslignende virksomheder: selvstændige, men overskuds-og underskudsdækning Off selskaber: privatretligt organiserede selskaber Tidligere kraftig vækst i den offentlige sektor, men nu begrænset vækst Kollektivt konsum i % af BNP Offentlige udgifter i % af BNP Offentlig beskæftigelse i % af besk Skatter i % af BNP tal, opdater med 2000 tal, STO 145 Direkte skatter 58,9%(62,8%) Personlig indkomstskat Formueskat Selskabs skatter m.v. arbejdsmarkedsbidrag Realrenteafgift Arve- og gaveafgift 50,8% 0,0% 5. 9% 5.0% 5,9% 0,4% Indirekte skatter 32,5%(33,7%) Merværdiafgift, moms Punktafgifter i alt 11,4% 18,9% Skatter Tobak Alkohol Motorkøretøjer Energi Andre 1,2% 0.6% 2,7% 2,7% 1,2% Ejendomsskatter 2,0% 9

10 Indkomstbegreber Personlig indkomst løn og pension, nettooverskud af virksomhed, fradrag for bruttoskat af løn Kapitalindkomst nettorenteindtægter, kapitalafkast efter virksomhedsskattelov Skattepligtig indkomst personlig indkomst (-arbejdsmarkedsbidrag) + nettokapitalindkomst - ligningsmæssige fradrag Virksomhedsindkomst: overskud opdeles i kapitalafkast = beregnet afkast af bogført kapital (beskattes som kapitalindkomst) samt restoverskud, som beskattes som personlig indkomst Skatteskala (2000) Personfradrag: Bundskat: 7% af al indkomst, Mellemskat: 6 % skpl indkomst over Topskat: 15% af indkomst over Kommuneskat, 21-22% Amtsskat, 11-13% Det skrå skatteloft: summen af skatteprocenter til stat, amt og komm < 59 (excl kirkeskat og arb.m.bidrag) 10

11 skatteskala Statsskatteskala Bundskat 14,5 13,0 12,0 10,0 7,0 Mellemskat 4,5 5,0 5,0 6,0 6,0 6%-skat 5,0 3, Topskat 12,5 13,5 15,0 15,0 15,0 Det skrå sk.loft Bruttoskat på erhvervsindko mst 65,0 58,0 59,0 5,0 9,0 Heraf 1% til folkepension Skattesats, max 34,5 28 Kommunale og Amtskommunale Skatter Kommunale udskrivningsprocent 19.5% 19.5% 20.5% Amtskommunale udskrivn 9.5% 10.5% 11.5% 11

12 Skatteskala 2 (continued) Bruttoskat: 9% af al erhvervsindkomst, heraf 1 procent til særligt folkepensionsbidrag. Kommunale skatter 25-33% af skattepligtig indkomst (erhvervsindkomst-fradrag (incl personfradrag Beregning af skat: Indkomstbegreber Proportional skat Degressiv skat Progressiv skat i virkelighedens verden diskontinuert kurve 12

13 Afgifter på varer og tjenester Moms: 25% afgift på værdiskabelsen pris - værdi af råvareinput (indkøbte varer, el etc og andet der er momsbelagt) eks1 detailhandel: 25% af (pris - engrospris samt husleje, el etc,) eks 2 grossist: 25% af (engrospris-produktionspris - andre momsbelagte omkostninger) eks 3 producent: 25% af (prod.pris - råvarer - andre momsbelagte omkostninger) eks 4 importør: 25% af (salgspris- importmoms) importmoms betales, når en momsreg. importerer og udgør 25% af importen eksport, der betales ikke moms af eksport Skattetryk i andre lande se STO s 168, 1998 Højt skattetryk i Danmark, 49,8% Hovedvægt på indkomstskat, 25.7% (29,1) Meget mindre vægt på sociale bidrag, 1,6% Hvad er forskellen? Stor omsætningsafgift, 9,8% 13

14 Skattetryk i andre lande (continued) Skatteharmonisering - hvorfor? selskabsbeskatningen - virksomheder og navnlig deres overskud er meget mobile - fx via datterselskaber varebeskatningen - det indre marked personbeskatningen - personer flytter sig sjældent ejendomsbeskatning punktafgifter - biler fx kan flyttes men ej bopæl Kommuners økonomi Opgavefordeling: hvilke opgaver påhviler hvem Stat: Generelle, sikkerhed, højere undervisning Amter: Sundhed, lidt undervisning: gymnasier Kommuner (primærkomm): Socialvæsen og folkeskole 14

15 Kommuners økonomi 2 (continued) Byrdefordelingen: hvem betaler? (STO142) Stat: Forsvar og offentlig sikkerhed, generelle tj., sociale forhold (bloktilskud) Sociale kasser og fonde Amter: Sundhedsvæsen Kommuner: undervisning, eget bidrag til førtidspension Hovedide: beslutninger skal træffes så tæt på problemerne, og helst følges af betaling Andre lande meget mere centralt styrede Flere og flere udgifter flyttet væk fra staten statens byrdeudgift større end dens opgaveudgift bl.a fordi staten betaler pensioner 100% Skatteindtægter Skatteindtægter Stat: personlige skatter, selskabsskatter og moms og andre afgifter Amter: andel af personskatter og ejendomsskatter Kommuner: personlige skatter, selskabsskatter, ejendomsskatter sociale kasser og fonde: bidrag + stort statsligt tilskud 15

16 Kommuners økonomi 2 (continued) Udligning af byrder mellem kommuner: statens generelle tilskud: % af beskatningsgrundlaget mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet: 90% af forskellen i beskatningsgrundlag. udligning efter udgiftsbehov - 35% af forskelle, efter såkaldte objektive kriterier Statsfinansernes saldobegreber 1998 DAU: +31 mia - oblig køb mm 4 nettokasseoverskud: +27 mia - afdrag 107 Bruttokasseoverskud -80 mia som skal lånfinansieres ved udlandslån,indlandslån samt træk på nationalbanken STO150 16

17 Statens nettolåntagning Faldende låntagning Mere indenlandsk og mindre udenlandsk Maastricht kravet om budgetdisciplin: den samlede offentlige gæld max 60% af BNP. Udvikling i nettofordingserhvervelse I lavkonjunktur: det offentlige har underskud - lave skatter og store udgifter den private sektor øger fordringer på den offentlige sektor I højkonjunktur: det offentlige har overskud - høje skatter og mindre udgifter den offentlige sektor har nettofordingserhvervelse Finanseffekten: Første års effekt på BNP af ændret finanspolitik: ekspansiv eller kontraktiv? 17

18 Styringen af offentlige udgifter Statslige udgifter Finansloven, vedtages i Folketinget inden 1.jan lovbundne (pensioner etc) såvel som ikke-lovbundne (lønninger etc) der styres med totalrammer for den enkelte styrelse Kommunernes og amternes udgifter lokal beslutning, men staten sætter politiske rammer for udskrivningsprocenter, dvs skatter. Henstillinger, men ultimativt kan man regulere bloktilskudene Offentlige finanser og indkomstfordeling Omfordeling Tabel 4.15 i BØ viser meget omfattende omfordeling via offentlige overførsler via skatter Samordningsproblemet Faktisk marginalskat (incl offentlige transfereringer) kan være meget høj incitamentsvirkninger på arbejdsudbud Omkring personer tjener mindre end 500 kr pr måned ved at gå på arbejde gør det selv arbejde 18

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Skatter og skattetryk

Skatter og skattetryk 5 Skatter og skattetryk Af Carsten Petersen og Bjarne G. Johansson 1. Indledning Skatterne betyder meget for privatøkonomien Skattetryk på 48,6 pct. i 2001 Figur 1 Skatten indgår som en central del i vores

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Stikordsregister 209. Stikordsregister

Stikordsregister 209. Stikordsregister Stikordsregister 209 Stikordsregister A A-skat... 47 Acontoskat... 119 Administration af selskabsskatten... 121 Afgift af -, affald... 171 -, ansvarsforsikringer... 166 -, arv og gave... 29,51 -, batterier...

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Optimeringsbudget for Leif Hansen og Hanne Hansen

Optimeringsbudget for Leif Hansen og Hanne Hansen Alder 63 62 År 2017 64 63 År 2018 65 64 År 2019 Indkomst 600.000 375.000 975.000 200.000 250.000 450.000 0 0 0 Udbytte 0 0 0 0 465.000 465.000 0 964.000 964.000 Løbende pensioner 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Folkepension

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Gladsaxe i tal. Underrubrik eller dato. gladsaxe.dk

Gladsaxe i tal. Underrubrik eller dato. gladsaxe.dk Sats: Leif Machholdt Tryk: Gladsaxe Kommune Oplag: 1.000 December 2008 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommune Budget og Analyseafdelingen Rådhus Allè 2860 Søborg E-mail: okonomi@gladsaxe.dk Telefon: 39 57 50 84

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel?

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel? Kapitel 1 side 2 Økonomi i hverdagen Nogle mennesker har gode indkomster, men mangler alligevel altid penge, når regningerne skal betales. Andre tjener ikke så meget, men kan altid klare udgifterne. Hvorfor

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Aktuelle satser Familie- og Socialjura januar 2016 Indholdsfortegnelse

Aktuelle satser Familie- og Socialjura januar 2016 Indholdsfortegnelse Aktuelle satser Familie- og Socialjura januar 2016 Indholdsfortegnelse Arbejdsløshedsforsikring og efterløn Arbejdsskadeforsikring Begravelseshjælp Boligstøtte Børn, Børneydelser, daginstitutioner mv.

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Vejledning om satser m.v. 2016

Vejledning om satser m.v. 2016 VEJ nr 904 af 8/0/06 (Gældende) Udskriftsdato:. oktober 06 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. Senere ændringer

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226. Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080. Realkreditobligationer 34.635.

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226. Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080. Realkreditobligationer 34.635. REGNSKAB 2004 Bevillingsområde Udvalg Økonomiudvalget 22 Likvide aktiver Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226 Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080 Realkreditobligationer 34.635.294 Statsobligationer

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere