Håndbog i behandling af KOD biopulp på rådnetanke. Kommunepuljen - Pulje til implementering af ressourcestrategien

Transkript

1 Håndbog i behandling af KOD biopulp på rådnetanke Kommunepuljen - Pulje til implementering af ressourcestrategien 2017

2 Side 2 af 89 Titel: Håndbog i behandling af KOD biopulp på rådnetanke Redaktion: Slagelse Forsyning A/S, Slagelse Kommune & EnviDan A/S Illustration: Slagelse Forsyning A/S, Slagelse Kommune & EnviDan A/S Forsidebillede: Slagelse renseanlæg: Billede taget af Lillian Pia Munkholm Wismann, d. 5/ År: 2017 Må citeres med kildeangivelse.

3 Side 3 af 89 Indholdsfortegnelse Bilagsfortegnelse... 5 Definitioner og begreber... 6 Sammenfatning... 8 Indledning Baggrund Rammebetingelser Rammebetingelser udenfor hegnet Rammebetingelser indenfor hegnet Forsyningssikkerhed Støtteordninger Lokalt forankrede projekter Interessenter Kommunens rolle Kommunen som myndighed og kontraktholder på affaldsområdet Kommunen som (med)ejere af forsyningsselskabet Kommunen som del af det fælleskommunale affaldsselskab Kommunen som miljømyndighed Forsyningens rolle Øvrige interessenter Affaldsselskab Mejeribranchen Økologiske jordbrugere Produktionsvirksomheder med organisk erhvervsaffald Krav til KOD biopulp, biogaspotentiale og slutprodukt Affaldssortering, emballering og indsamling Forbehandling af KOD til KOD biopulp Deklaration af KOD biopulp Kildemateriale, sammensætning og variationer Synlige urenheder Fysiske urenheder Visuel beskrivelse Hygiejnisering Fysisk/kemiske kvalitetsparametre Afsætning af slutproduktet Teknisk løsning... 34

4 Side 4 af Opbygning af renseanlæg med rådnetank(e) Anlægs- og driftsmæssige konsekvenser Nøgletal for KOD biopulp samt primær- og bioslam Rådnetank Gassystem Slambehandling Lugt Behov for nye tekniske installationer på renseanlægget KOD modtaget som biopulp KOD modtaget ubehandlet Lovgivning Indledning Retlige rammer i lovgivning/bekendtgørelser Organisation af spildevandsselskaber Investering i nyanlæg Alternativ løsningsmodel 1 - Randers Alternativ løsningsmodel 2 - Sameje Alternativ løsningsmodel 3 - Udlicitering til private evt. ved koncessionskontrakt Myndighedsgodkendelser Miljøgodkendelse Lokalplan/kommuneplan VVM pligt Energistyrelsens dispensation: Energinet.dk s tilsagn Projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven Forsyningssekretariatets tillæg til indtægtsrammen Vandselskabets vedtægter Lovgivninger/bekendtgørelser Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 27/09/2016) Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af 11/12/2007) Vandsektorloven (Lov nr. 469 af 12/06/2009) TA-bekendtgørelsen (BEK nr af 03/10/2016) El- og varmeforsyningsloven (LBK nr. 418 af 25/04/2016; LBK nr af 24/11/2014) Naturgasforsyningsloven (LBK nr af 06/09/2016) VE-loven (LBK nr af 29/08/2016)... 64

5 Side 5 af Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer (BEK nr af 15/ ) Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr af 18/12/2012) Slambekendtgørelsen (BEK nr af 13/12/2006) Biproduktforordningen (nr. 1069/2009) Udbudsloven (Lov nr 1564 af 15/12/2015) Referencer Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Eksempel på deklaration af biopulp Business case for Slagelse renseanlæg

6 Side 6 af 89 Definitioner og begreber 1-trins renseanlæg Renseanlæg uden primærtrin/forklaringstrin. Kan være med eller uden rådnetank. 2-trins renseanlæg Renseanlæg med primærtrin/forklaringstrin. Har rådnetank til udrådning af slam. Anaerob Anaerobe miljøer er defineret som iltfrie. Specifikke typer af bakterier laver biogas i en række procestrin. Biogas Biogas er betegnelsen for den gas der produceres i rådnetanken/ biogasanlægget. Hovedbestanddelene i rå biogas er ca. 2/3 metan og 1/3 kuldioxid. Biogas kan udnyttes i f.eks. en gasgenerator, der kan producere el og varme. Biogaspotentiale Biogaspotentialet er det teoretiske beregnede og/eller forsøgsbaserede potentiale af, hvor meget biogas der forventes fra udrådning af et givent materiale. I denne rapport er alle biogaspotentialer angivet som metan potentialer. Biogasudbytte Biogasudbyttet er et udtryk for den reelle biogasproduktion fra udrådning af et givent materiale. I denne rapport er alle biogasudbytter angivet som metan udbytter. Biogødning Fælles betegnelse for det udrådnede materiale (slam og KOD biopulp) fra rådnetanken, som skal bortskaffes til landbrugsjord som jordforbedring. Biologisk overskudsslam Slamfraktion taget ud i efterklaringstrin på renseanlæg. En delmængde af det biologiske slam returneres som returslam til renseanlæggets biologiske del, og den resterende del tages ud som overskudslam. Det biologiske overskudsslam kan udrådnes på rådnetank eller slutdisponeres efter afvanding. BOD Biochemical Oxygen Demand (BOD) er et udtryk for den biologisk nedbrydelige del af et materiale. COD Chemical Oxygen Demand (COD) indikerer den iltmængde der skal til ved fuldstændig (kemisk) oxidering af et materiale. Dagrenovation Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger. Herunder madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., og som ikke er omfattet af andre ordninger (definition: Affaldsbekendtgørelsen, BEK nr af 18/12/2012). Forbehandlingsanlæg Et forbehandlingsanlæg oparbejder KOD biomasse til en pumpbar KOD biopulp ved at neddele materialet (ved at kværne, presse eller rive) og tilsætte vand. Hygiejnisering Slambekendtgørelsen og biproduktforordningen stiller krav om, at KOD biopulpen varmebehandles ved minimum 70 C i en time eller tilsvarende valideret alternativ hygiejniseringsmetode, inden materialet udbringes på landbrugsjord.

7 Side 7 af 89 KOD Kildesorteret Organisk Dagrenovation (KOD) er den organiske fraktion af dagrenovation, som er udsorteret ude hos borgeren og indsamlet. Den indsamlede KOD mængde kan leveres til oparbejdning på et forbehandlingsanlæg. KOD Biopulp KOD Biopulp er KOD som er blevet neddelt i et forbehandlingsanlæg og tilsat vand til et pumpbart materiale. Mesofil Mesofil udrådning på rådnetank foregår typisk ved C. Mesofile bakterier er den primære bakteriegruppe i intervallet C og varetager omsætningen af organisk materiale til biogas. Primærslam Slamfraktion taget ud i primærtrin/forklaringstrin på renseanlægget. Primærslam ledes, sammen med biologisk slam, til rådnetank for udrådning. Rejektvand Ved slutafvanding af slam og/eller biogødning, skilles den vandige del fra tørstoffraktionen. Den vandige del benævnes rejektvand. Rejektvand indeholder kvælstof og fosfor og ledes typisk tilbage til og renses i renseanlæggets biologiske afsnit. Rådnetank Rådnetanken er renseanlæggets biogasreaktor, hvor organisk materiale bliver omsat under anaerobe forhold med resulterende biogasproduktion. Termofil Termofil udrådning på rådnetanke foregår typisk ved C. Termofile bakterier er den primære bakteriegruppe i intervallet C, og varetager omsætningen af organisk materiale til biogas. Total-N Udtryk for den samlede mængde af kvælstof. Total-P Udtryk for den samlede mængde af fosfor. TS Total Solids (TS) er betegnelsen for tørstofindhold. TS måles som det materiale der er tilbage efter opvarmning (105 C i 24 timer). Opholdstid Opholdstiden (d) i en rådnetank er defineret ved volumenet af tanken (m 3 ) divideret med den tilførte mængde biomasse (m 3 /d). Slam Slam er betegnelsen for det restmateriale som opstår ved behandling af spildevand på et renseanlæg, og som skal bortskaffes til landbrugsjord, forbrændes eller slutdisponeres på anden vis. Se definition af primærslam og biologisk overskudsslam. VS Volatile Solids (VS) er den organiske del af TS. VS måles som det materiale der er tilbage efter 1 time ved 550 C. Det er denne del som nedbrydes i udrådningsprocessen, med biogasproduktion til følge.

8 Sammenfatning Ressourcestrategien (Danmark uden Affald) har et overordnet mål om 50 % genanvendelse i 2022 af 7 udvalgte fraktioner i husholdningsaffaldet. Den organiske del af husholdningsaffaldet udgør en ganske stor del af den totale affaldsmængde (40-45 %) og det vurderes, at målet om 50 % genanvendelse kun kan nås, hvis også den organiske fraktion genanvendes. Den organiske fraktion anses som genanvendt, når den er anvendt på landbrugsjord. SK Forsyning og Slagelse Kommune har sammen udarbejdet en håndbog for behandling af Kildesorteret Organisk Dagrenovation (KOD) på danske forsyningers renseanlæg. Dette skyldes, at der er et stort behov for retningslinjer, der belyser muligheden og potentialet for yderligere biogasproduktion fra udrådning af KOD biopulp og de perspektiver, der ligger i, at udnytte eksisterende overskudskapacitet på rådnetanken hertil. Projektet har modtaget tilskud fra Miljøstyrelsens Pulje til implementering af ressourcestrategien (Kommunepuljen). Projektet er tværkommunalt forankret, og det tværkommunale samarbejde er sikret gennem inddragelse af en bred følgegruppe. Der er en lang række rammebetingelser, som skal være opfyldt hvis en forsyning ønsker at modtage og håndtere KOD biopulp på deres renseanlæg. Af vigtige rammebetingelser kan nævnes: at kommunen indsamler KOD, at kommunen, affaldsselskabet og forsyningen ser hinanden som ligeværdige partnere, at der er forbehandlingskapacitet i oplandet, at forsyningssikkerheden er i orden, at projektet er lokalt forankret, at forsyningen råder over restkapacitet på rådnetanken(e) og det øvrige renseanlæg samt at den ekstra biogas, som produceres, kan afsættes på en god og effektiv måde. Hvis alle, eller størstedelen af disse rammebetingelser er opfyldt, bør forsyningen lave en business case der skal belyse rentabiliteten af projektet samt gennemføre en juridisk analyse, inden projektet igangsættes. Alle renseanlæg og forsyninger er forskellige, så det er vigtigt at foretage disse overvejelser for den enkelte forsyning og det enkelte renseanlæg. En central forudsætning for modtagelse og behandling af KOD biopulp på renseanlæg er, at den producerede biogødning (udrådnet materiale fra renseanlæggets rådnetank(e)) kan afsættes til landbruget. Kun hvis dette er opfyldt, indgår affaldsmængden i den overordnede andel af genanvendelse i Danmark, jf. Ressourcestrategien. At biogødningen kan afsættes til landbruget sikres ved, at kvaliteten af KOD og dernæst KOD biopulpen er høj. Ved kvalitet menes både lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, samt lavt indhold af urenheder. Kvaliteten af KOD sikres ved den enkelte borger ved eksempelvis gode indsamlingsordninger samt med god information/kampagner om renhed af affaldet. Kvaliteten af KOD biopulpen sikres ved, at vælge en god forbehandlingsteknologi, som kan levere et produkt med lavt indhold af urenheder. Kvaliteten af biopulp foreslås sikret via indførelse af en obligatorisk deklaration af KOD biopulpen. Hermed sikres, at det er de samme parametre, som kvaliteten beskrives ud fra. I deklarationen bør blandt andet indgå information om kildemateriale og sammensætning, synlige og fysiske urenheder samt fysisk/kemiske karakteristika. Sidstnævnte kan omfatte tørstofindhold, indhold af organisk materiale (VS), biogaspotentiale, indhold af næringsstoffer samt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. De tekniske løsninger til modtagelse og behandling af KOD biopulp på rådnetanke er kendte, dels fra spildevandsbranchen dels fra biogasbranchen. De tekniske løsninger kan deles op i installationer på det eksisterende renseanlæg samt nye installationer, som er nødvendige for at modtage og håndtere KOD biopulp på renseanlæg. Når KOD biopulp ønskes tilført renseanlæggets rådnetank(e), er det i

9 Side 9 af 89 første omgang rådnetanken(e) som skal vurderes. Den hydrauliske belastning samt tørstof-, organisk- og kvælstofbelastning er nogle af de forhold som skal undersøges, for at sikre en god og stabil rådnetanksdrift. Udover selve rådnetanken, har tilførsel af KOD biopulp konsekvenser for mange af de øvrige dele på renseanlægget. Gassystemet påvirkes af den ekstra mængde producerede biogas, slambehandlingsdelen påvirkes af den ekstra mængde biogødning og procesafsnittet (eller det separate rejektvandsbehandlingssystem) påvirkes af den ekstra mængde kvælstof, som frigives ved udrådning og efterfølgende afvanding af biogødningen. Alle nævnte dele af renseanlægget skal have den nødvendige restkapacitet, før der gives grønt lys for at håndtere mængden af KOD biopulp. Af nye installationer, som kan være nødvendige for modtagelse og håndtering af KOD biopulp kan nævnes, modtagetank til KOD biopulp samt hygiejniseringsanlæg. Sidstnævnte er et krav jf. Slambekendtgørelsen, hvis biogødningen skal anvendes på landbrugsjord. Der kan også være behov for yderligere installationer på renseanlægget, hvis renseanlægget ikke allerede er udstyret med det. Eksempelvis kan der blive behov for lugt- og gasrensningssystem. Ønsker en forsyning at håndtere KOD biopulp på deres renseanlæg er der en række lovgivningsmæssige overvejelser, som skal vurderes grundigt inden et projekt sættes i søen. I Vandsektorloven beskrives spildevandsselskabernes mulighed for at deltage i andre aktiviteter end selskabets hovedaktivitet (rensning af spildevand). Spildevandsselskaber må alene deltage i tilknyttet aktivitet, når aktiviteten har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og de i øvrigt udøves på kommercielle vilkår. Det vurderes, at det er lovligt at udnytte ledig (overskuds)kapacitet på renseanlæg til eksempelvis håndtering af KOD biopulp, men investeringerne som er nødvendige for modtagelse og håndtering af KOD biopulp må IKKE afholdes af et spildevandsselskab. Dette skaber udfordringer for forsyningerne der ønsker at modtage og håndtere KOD biopulp på renseanlæggets rådnetanke. Herudover er spildevandsselskabernes deltagelse i energiproduktion reguleret i en række regelsæt, hvilket forårsager at spildevandsselskabet skal tage stilling til en mulig omorganisering af selskabet. Hertil kommer eventuelle myndighedsgodkendelser der er påkrævet ved håndteringen af KOD, samt øvrige gældende lovgivninger og bekendtgørelser, som vandselskabet skal overholde. Det anbefales, at der foretages en gennemgribende juridisk vurdering af den enkelte forsynings tilgang, til et muligt projekt om modtagelse og håndtering af KOD biopulp. Sidst i håndbogen gennemgås en business case for modtagelse og håndtering af KOD biopulp på Slagelse renseanlæg. Det vurderes, at rentabiliteten for Slagelse renseanlæg kan sikres ved at sørge for at gasudnyttelsessystemet optimeres ved indkøb af en ny og effektiv gasmotor. Derudover skal der være fokus på, at modtage så stor en mængde KOD biopulp som muligt, uden at gå på kompromis med belastningen af de enkelte dele af Slagelse renseanlæg.

10 Side 10 af 89 Indledning SK Forsynings og Slagelse Kommunes visioner om at udarbejde en håndbog for behandling af Kildesorteret Organisk Dagrenovation (KOD) på danske forsyningers renseanlæg kom et skridt tættere på, da de i december 2015 modtog tilsagn om støtte til gennemførelse af projektet. Tilskuddet til gennemførelse af projektet blev givet af Miljøstyrelsen under Pulje til implementering af ressourcestrategien (Kommunepuljen). For danske renseanlæg med rådnetanke er der behov for retningslinjer, der belyser muligheden og potentialet med biogasproduktion fra KOD og de perspektiver, der ligger i, at udnytte eksisterende overskudskapacitet på rådnetanken hertil. Håndbogen anviser konkrete løsninger til behandling af KOD på rådnetanke på renseanlæg og favner de centrale aspekter i implementeringsprocessen. Håndbogen sigter mod, at danske forsyninger i samarbejde med kommunen kan anvende håndbogen aktivt i deres valg af strategi for håndteringen og anvendelsen af den organiske fraktion af kommunens affald. De danske kommuner har et afsætningsbehov for KOD fra husholdninger, og de danske forsyningsselskaber udviser øget interesse for at modtage denne fraktion til forgasning på deres rådnetanke. Mange af disse rådnetanke har en overskudskapacitet, som kan udnyttes til udrådning af KOD, med energiudnyttelse og efterfølgende udbringning af den udrådnede biomasse på landbrugsjord. Samarbejde og vidensdeling på tværs af kommunerne Projektet er tværkommunalt forankret, og det tværkommunale samarbejde er sikret gennem inddragelse af en bred følgegruppe. Foruden SK Forsyning og Slagelse Kommune, som primær drivkraft i udarbejdelsen af håndbogen, er der i projektet inkluderet en række ressourcer i form af en kvalificeret følgegruppe og rådgivende eksperter på området. Foruden repræsentanter fra Miljøstyrelsen består følgegruppen af Faxe Forsyning (Faxe Spildevand og Faxe Affald), NK Forsyning, Billund Vand, Billund Kommune, Roskilde Kommune, AffaldPlus samt DANVA. Den rådgivende ingeniørvirksomhed, EnviDan, har ydet ekspertbistand i hele projektets løbetid og har især haft fokus på vurdering af tekniske løsninger der kan sikre en succesfuld overførsel af teknologi fra biogasbranchen til de af forsyningernes renseanlæg, der har rådnetanke. Sent i projektet (oktober 2016) blev der opnået støtte fra erfagruppen rådnetanken under Spildevandsteknisk Forening, til juridisk kvalitetssikring af KOD Håndbogen. Advokatfirmaet Energi & Miljø blev knyttet til projektet. Aktiviteter under projektet Projektet blev påbegyndt i januar 2016 og er gennemført i kalenderåret I projektet er inkluderet en række partnere der har deltaget i forudgående kommunepuljeprojekt Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland, hvilket har sikret vidensdeling de to projekter imellem (Miljøstyrelsen, udkast 2016). Gennem hele projektets forløb er der løbende afholdt projektgruppemøder og følgegruppemøder. Følgegruppemøderne havde til formål, løbende at inddrage erfaringer fra følgegruppemedlemmerne. Følgegruppen og dennes inddragelse har været en central parameter for en succesfuld gennemførelse af projektet samt for projektets resultat i form af en håndbog for håndtering af biopulp fra KOD. Projektets proces og mål er formidlet undervejs gennem artikler i brancherelevante tidsskrifter, f.eks. i Spildevandsteknisk tidsskrift i Maj 2016 (Spildevandsteknisk Tidsskrift, 2016). Projektet er, foruden resultatet i form af en håndbog, afsluttet med en temadag, som sikrer, at budskaberne fra projektet bliver synlige for hele branchen.

11 Side 11 af 89 Projektets afgrænsning Projektet beskæftiger sig med anvendelse af KOD hos danske Forsyningsselskaber på renseanlæg med rådnetanke. Det primære fokus er på den organiske fraktion fra det øjeblik fraktionen er udsorteret og indsamlet og har gennemgået en forbehandling til en KOD biopulp. Projektet beskæftiger sig således med udnyttelse af forsyningernes overskudskapacitet på deres rådnetanksanlæg til håndtering af KOD-biopulp (se Figur 1). Figur 1: Principielt flowdiagram over fraktioner (Organisk affald, KOD, KOD biopulp og biogas/biogødning), proces (Indsamling, forbehandling og udrådning) og ansvarlig enhed (Kommune, Affaldsselskab og Forsyning) Herunder har håndbogen fokus på hvilke rammebetingelser, der skal opfyldes samt hvilke interessenter et sådant projekt bør tage med i overvejelse. Forsyningen klædes på til, at stille krav til kvaliteten af den KOD biopulp, der leveres, så driften af renseanlægget tilgodeses og projektets rentabilitet tilgodeses. Centrale dele i implementeringsprocessen gennemgås, herunder mulige tekniske løsninger. Sidst men ikke mindst tager projektet hånd om de lovgivningsmæssige udfordringer, der er i relation til netop en løsning for håndtering af KOD på forsyningens renseanlæg. Projektet håndterer ikke og inkludere ikke håndtering af erhvervsaffald, herunder overskudsprodukter fra industrielle produktioner. Dette skyldes, at hverken forsyningen eller affaldsselskabet som kommunalt ejet selskab, kan modtage eller håndtere erhvervsaffald jf. Affaldsbekendtgørelsen. Der sondres i et vist omfang til relaterede emner og fokusområder hvor dette er relevant for læseren. Rapporten er opdelt i 5 overordnede dele: 1) Rammebetingelser, 2) Interessenter, 3) Kvalitet af KOD biopulp, 4) Teknisk løsning og 5) Lovgivning. Del 1-4 er skrevet uden hensyntagen til gældende lovgivning. Som bilag (Bilag 2) er der udarbejdet en business case for Slagelse renseanlæg for modtagelse og håndtering af KOD biopulp samt øget biogasproduktion og afsætning af afgasset biogødning.

12 Side 12 af 89 Baggrund Dette afsnit har til formål, at beskrive baggrunden for projektet, herunder Ressourcestrategien. Ressourcestrategien, mængder og potentialer Ressourcestrategien (Danmark uden Affald) har et overordnet mål om 50 % genanvendelse i 2022 af 7 udvalgte fraktioner i husholdningsaffaldet. De 7 fraktioner er: organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald. Den organiske del udgør en ganske stor del af den totale dagrenovationsmængde (40-45 %). Målet om 50 % genanvendelse vil derfor med stor sandsynlighed kun kunne nås, hvis også den organiske fraktion genanvendes. Den organiske fraktion anses som genanvendt, når den er bragt tilbage til landbrugsjord (Miljøstyrelsen, 2013a). En række kommuner har allerede etableret særlige affaldsordninger for organisk dagrenovation. I 2015 blev ca. 7 % af det samlede potentiale af organisk affald i dagrenovationen på landsplan kildesorteret til central biologisk behandling (primært til biogasanlæg), og efterfølgende anvendt som gødning og jordforbedringsmiddel (Miljøstyrelsen, 2015a). Miljøstyrelsen har gennemført en kortlægning over indsamlingsordninger i Danmark. På nuværende tidspunkt (status maj 2016) har 22 kommuner en ordning med kildesortering af organisk affald. Yderligere 6 kommuner (Albertslund, Furesø, Ishøj, Kolding, Roskilde og Vallensbæk) har politisk vedtaget at etablere en ordning, og over halvdelen af de resterende kommuner har givet udtryk for at de på sigt har planer om at indføre en ordning på området. Senest (5. september 2016) har Københavns kommune vedtaget, at der skal indsamles organisk affald i både villaer og etageejendomme (TV2lorry, 2016). Nedenstående Figur 2 viser den nuværende status (maj 2016). De markerede kommuner (røde) indsamler i dag organisk affald (Miljøstyrelsen, 2016). Figur 2: Kortlægning af ordninger for indsamling af organisk affald. Idriftsatte ordninger er markeret med rødt (22 kommuner, maj 2016) (Miljøstyrelsen, 2016).

13 Side 13 af 89 Ifølge Ressourcestrategien forventes det, at der på landsplan kan sorteres ca ton KOD (svarende til 35 kg/person/år) i 2018 og ca ton KOD (svarende til 53 kg/person/år) i 2022 (Miljøstyrelsen, 2015a). Hvert ton KOD, afhængig af sammensætningen, estimeres at have et gaspotentiale på 79 Nm 3 metan (Miljøstyrelsen, udkast 2016), hvilket giver et samlet gaspotentiale på 23,7 mio. Nm 3 metan på landsbasis ved en KOD mængde på ton. Dette svarer til 0,85 PJ/år (23,7 mio. Nm 3 CH 4 x 36 MJ/Nm 3 CH 4 = 0,85 PJ) i potentiel bruttoenergi, hvilket er en betydelig energimængde sammenlignet med den nuværende energiproduktion fra biogasanlæg. I 2014 blev der produceret 5,5 PJ i Danmark fra biogasproduktionen (Biogasanlæg + renseanlæg), hvoraf de 1,1 PJ (ca. 20 %) blev produceret på renseanlæg (Energistyrelsen, 2016a). Til sammenligning var det samlede energiforbrug i Danmark i 2014 på 608 PJ (Energistyrelsen, 2016b). Energiforbrug og energiproduktion fra biogasanlæg og renseanlæg er sammenstillet i nedenstående Figur 3. Figur 3: Energiforbrug i Danmark 2014 og energiproduktion fra biogasanlæg, herunder energiproduktion fra renseanlæg. Kapacitet på danske rådnetanke I Danmark er der registeret 53 renseanlæg med rådnetank(e) (Energistyrelsen, 2016a). Af disse vurderes et betydeligt antal at råde over en restkapacitet i større eller mindre omfang. Det er estimeret at sjællandske rådnetanke i gennemsnit råder over en overskudskapacitet på 25 % (Miljøstyrelsen, udkast 2016), og det vurderes at billedet er det samme for de øvrige landsdele. Det vurderes også, at variationen er meget stor på den måde, at nogle anlæg har meget stor restkapacitet og andre er overbelastede. Det vurderes, at eksisterende rådnetanke på danske renseanlæg kan bidrage med en væsentlig afsætningskapacitet for behandling af KOD og dermed bidrage til opfyldelse af Ressourcestrategien. Ifølge Miljøstyrelsens rapport om kapacitet af biogasanlæg fra 2015 er der et behov for at inkludere den eksisterende overskudskapacitet på de danske forsyningers rådnetanksanlæg, for at den samlede mængde KOD kan håndteres med den eksisterende udrådningskapacitet (Miljøstyrelsen, 2015a). I dag er der kun et enkelt renseanlæg, som modtager KOD til udrådning, nemlig Billund Biorefinery (tidligere Grindsted Renseanlæg). Foruden rådnetanke på renseanlæggene, var der i 2014: 23 fællesbiogasanlæg, 48 gårdbiogasanlæg og 5 industrianlæg, som kan bidrage til at løse opgaven omkring håndtering af KOD (Energistyrelsen, 2016a).

14 Side 14 af Rammebetingelser Rammebetingelserne udgør en række forudsætninger, som ønskes opfyldt for, at I som forsyning kan arbejde videre med en løsning for håndtering af KOD biopulp på forsyningens renseanlæg. Udover nedenstående rammer, er der en række lovgivningsmæssige overvejelser som skal indtænkes i processen. Vigtigst af alt er Vandsektorlovens (Lov nr. 469 af 12/06/2009) bestemmelser vedrørende tilknyttet aktivitet. Dette samt øvrige lovgivningsmæssige rammer og udfordringer gennemgås særskilt under kapitel Rammebetingelser udenfor hegnet En forudsætning for, at håndtering af KOD biopulp på forsyningens renseanlæg overhovedet kan blive en realitet er først og fremmest, at kommunen/affaldsselskabet allerede har gjort sig tanker om, at netop denne løsning er en mulighed og et godt alternativ til de eksisterende eller mulige fremtidige affaldsordninger i nærområdet. Herudover er det en forudsætning, at kommunen allerede indsamler, eller har besluttet at iværksætte indsamling af KOD fra kommunens borgere. Herunder er det implicit, at der i umiddelbar nærhed til renseanlægget findes et affaldsanlæg eller er planlagt et affaldsanlæg for forbehandling af KOD til KOD biopulp. Dette såfremt forsyningen ikke selv påtænker at forestå forbehandlingen af KOD til KOD biopulp. Hernæst er det en forudsætning, at den udrådnede biomasse, mængde- og kvalitetsmæssigt kan afsættes og nyttiggøres. Ressourcestrategien definerer, at den organiske fraktion anses som genanvendt, når den er bragt tilbage til landbrugsjord. Hertil stiller Slambekendtgørelsen (BEK nr af 13/12/2006) krav for en række parametre, hvis grænseværdier skal være overholdt, før den udrådnede biomasse kan nyttiggøres på landbrugsjord. Foruden dette skal forsyningen sammen med kommunen overveje om oplandet til renseanlægget råder over den fornødne infrastruktur, som muliggør at biopulp fra KOD, hensigtsmæssigt, kan transporteres til og fra anlægget uden væsentlige gener for nærmiljøet. Sidst men ikke mindst skal forsyningen sammen med kommunen vurdere projektets gangbarhed og rentabilitet i forhold til de øvrige planer, der ligger for området. Herunder er det af særlig interesse, om der i nærområdet er (eller er planlagt) et biogasfællesanlæg, som vil være en direkte potentiel konkurrent til modtagelse og håndtering af KOD biopulp. 1.2 Rammebetingelser indenfor hegnet I forhold til at forberede det eksisterende renseanlæg for modtagelse af KOD biopulp, er der en række forudsætninger, som skal være opfyldt indenfor renseanlæggets rammer. Det helt åbenlyse er, at det eksisterende renseanlæg skal råde over en eller flere rådnetank(e), og at rådnetanken(e) har en betydelig restkapacitet. Alternativt at rådnetanksdriften kan optimeres med det formål at frigive restkapacitet til netop dette formål. Hvis rådnetanken(e) tilføres en mængde KOD biopulp, vil mængden og sammensætningen af rejektvandet, som produceres ved slutafvanding af den udrådnede biomasse, ændre sig. Som resultat af udrådningen af KOD biopulp vil rejektvandet indeholde større mængder kvælstof og fosfor, som renseanlægget skal kunne håndtere. Renseanlæggets primære rolle er at rense spildevand. Det er derfor afgørende, at særligt den øgede kvælstofmængde og fosformængde, kan håndteres på renseanlægget, så belastningen af recipienten ikke forøges. Forsyningen skal vurdere, om det respektive renseanlæg råder over den nødvendige overskudskapacitet i den biologiske del af renseanlægget eller alternativt i renseanlæggets

15 Side 15 af 89 rejektvandsbehandling. Alternativt undersøges mulighederne for, indenfor renseanlæggets rammer og drift, at optimere enten renseanlæggets biologiske kapacitet eller kapaciteten af rejektvandsbehandlingsanlæg. Det er ikke ualmindeligt, at en stor restkapacitet på rådnetanken(e) følges af en tilsvarende overskudskapacitet i det biologiske procesanlæg. Den tilførte KOD biopulp vil, trods sin høje omsætning i rådnetanken, alt andet lige resultere i en større samlet mængde udrådnet biomasse (biogødning), som skal køres bort fra renseanlægget. Overvejelser omkring håndtering af biogødning skal derfor ligeledes indgå i overvejelserne i relation til slamkoncentrering, slamafvanding, lagerkapacitet, afsætning m.v. på forsyningens renseanlæg. En øget gasproduktion som følge af håndtering af KOD biopulp på rådnetanksanlægget vil sætte krav til det eksisterende gassystem, herunder kapacitet af rørføring, gaslager og udnyttelse af gassen over gasmotor og/eller kedel eller gasopgraderingsanlæg. Ikke mindst skal det afklares, om det er muligt at afsætte en eventuel merproduktion af el, gas og varme. Uden en eller flere aftagere af eventuel merproduktion er håndtering af KOD biopulp på renseanlæggets rådnetanke ikke en rentabel løsning. 1.3 Forsyningssikkerhed Om forsyningen skal kaste sig ud i udrådning af KOD biopulp på rådnetank(e) afhænger i høj grad af om forsyningen også i fremtiden kan sikre sig, at løsningen er gangbar og rentabel i forhold til de investeringer, der er forbundet med implementeringen af løsningen. Et helt centralt punkt er her forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed skal i denne sammenhæng ses i forhold til KOD biopulp. Det er her vigtigt for renseanlæggene, at der også i fremtiden kan sikres en stabil levering af KOD biopulp. Det må under alle omstændigheder forventes, at KOD biopulp i større eller mindre grad markedsgøres i fremtiden. Det er ikke muligt at forudse alle scenarier, men blot en påmindelse om, at der forud for en beslutning om at håndtere KOD biopulp på rådnetanken bør gøres en række overvejelser omkring forsyningssikkerhed og de muligheder, forsyningen har for at minimere risikoen for at stå med investeringer, som ikke er rentable. Inden for de seneste år er der en klar tendens, der peger på en øget interesse for anvendelse af netop KOD til energiudnyttelse og efterfølgende anvendelse til jordbrugsformål. Den øgede interesse forventes, alt andet lige, at medføre en øget efterspørgsel i markedet. KOD er allerede i dag en vare med en pris og en øget efterspørgsel kan betyde, at denne pris stiger. Indledningsvist skal det estimeres hvilken pris, forsyningerne kan betale for KOD biopulpen, for at denne løsning fortsat er rentabel. Under alle omstændigheder bør der fra forsyningens side gennemføres en business case, hvor KOD biopulpen markedsgøres. I forhold til forsyningssikkerhed og konkurrence skal forsyningen også gøre sig det klart, om der er andre alternativer til afsætning af KOD. Herunder om der i umiddelbar nærhed til renseanlægget ligger åbenlyse konkurrenter i form af fællesbiogasanlæg, som også har en interesse i KOD, eller om der ligger planer for opførelse af disse. Og vigtigst at alt, bør forsyningen sikre sig at den udrådnede biogødning til alle tider har en tilstrækkelig kvalitet til, at der er aftagere som vil modtage biogødningen. 1.4 Støtteordninger Sådan som støtteordningerne for biogas i dag er stykket sammen, bevilges der statsstøtte, når biogas anvendes til el-produktion, når gassen opgraderes og tilføres naturgasnettet eller når gassen ud-

16 Side 16 af 89 nyttes til varmeproduktion. Dog er støtteordningen sat sådan sammen, at der kun kan opnås støtte en gang, således at et tilskud til el-produktion ikke ledsages af støtte til den tilhørende varmeproduktion fra el-produktionen (Energistyrelsen, 2014). Som det ser ud i dag vil nogle af de gældende pristillæg gradvist aftrappes. Der er, som ordningen ser ud i dag, ikke en egentlig udløbsdato på pristillægene, men EU Kommissionens statsstøttegodkendelse gælder kun i 10 år. I tilfældet med støtten til el-produktion og opgradering af gas til naturgasnettet løber den gældende godkendelse frem til Derefter skal støtten genanmeldes til EU, hvilket kan betyde ændringer (Energistyrelsen, 2014). I vurderingen af om udrådning af KOD biopulp er en rentabel løsning for forsyningen, skal der derfor også medtages overvejelser omkring støtteordninger, og økonomisk konsekvenser ved eventuelle ændringer eller frafald i disse støtteordninger. 1.5 Lokalt forankrede projekter Af hensyn til om det er rentabelt for forsyningen at modtage KOD biopulp til energiudnyttelse på renseanlægget er det, som udgangspunkt afgørende, at projektet er lokalt forankret. Lokalt forankrede projekter er kendetegnet ved, at transportmæssige omkostninger er minimeret, hvilket gør de lokalt forankrede projekter økonomisk såvel som miljømæssigt favorable. Herudover er lokalt forankrede projekter også præget af, at de involverede parter i særligt grad føler sig forpligtede og ønsker samarbejdet. Ovenstående rammebetingelser er samlet i punktform i nedenstående faktaboks. FAKTABOKS: Rammebetingelser Er rammebetingelserne i orden? Kommunen har valgt, at kildesortering af organisk dagrenovation er vejen frem Kommunen mener, at Forsyningen er et godt alternativ, en favorabel løsning Forbehandlingsanlæg til pulpning af KOD findes i oplandet, eller er under projektering Projektet er lokalt forankret Forsyningen råder over restkapacitet på rådnetank(e), i biologi, i slambehandling og i gassystem Forsyningen har mulighed for, at afsætte el, varme og gas ved merproduktion Forsyningen vurderer, at forsyningssikkerheden er i orden Forsyningen vurderer, at udrådning af KOD biopulp fortsat er rentabelt uanset udfasning af gældende støtteordninger Kan forsyningen svare ja til centrale elementer i ovenstående faktaboks, eller kan den indenfor de givne rammer i forsyningen arbejde hen mod, at ovenstående rammebetingelser er opfyldte, står forsyningen overfor at kunne gå videre i processen mod håndtering af KOD biopulp på renseanlægget.

17 Side 17 af Interessenter De vigtigste interessenter i projekter hvor KOD skal håndteres på renseanlæg, er kommunen, forsyningen og affaldsselskabet. Disse samt øvrige interessenter er beskrevet herunder. 2.1 Kommunens rolle Hvis et spildevandsforsyningsselskab (et kommunalt ejet A/S) har valgt at udnytte KOD biopulp, er kommunen interessent i forhold til en række punkter: Kommunen er myndighed på affaldsområdet og (oftest) kontraktholder på indsamlingen o Ansvarlig for implementering af Ressourcestrategi og udarbejdelse af Affaldsplan o Kontraktholder med en renovatør, der i praksis indsamler den KOD, der skal forbehandles til KOD biopulp og sendes til videre behandling i renseanlæggets rådnetanke o Varetager information og dialog med borgerne om sortering og indsamling Kommunen er (med)ejer af forsyningsselskabet Kommunen er en del af det fælleskommunale affaldsselskab Kommunen er miljømyndighed Kommunen som myndighed og kontraktholder på affaldsområdet For at sikre en god kvalitet af KOD skal kommunen på banen allerede inden affaldet overhovedet er indsamlet. Dette skal sikres med udformningen af affaldsplan, affaldsregulativer, den administrative praksis og gennem dialogen med renovatøren og dennes medarbejdere som kører indsamlingsbilerne. Til borgerne skal kommunen udarbejde informationsmateriale om kildesortering af organisk dagrenovation. Renovatørens medarbejdere bliver den yderste forpost, og egentlig myndighedens forlængede arm. Renovationsmedarbejderen skal kunne vurdere kvaliteten af det affald, der indsamles, inden det blandes med den KOD, der allerede er indsamlet. Det forudsætter, at kommune og renovatør er enige om den helt præcise instruks, der skal gives til renovationsmedarbejderen på indsamlingsbilerne. En del af renovationsmedarbejderens opgave vil hermed omfatte en kontrolopgave, og til tider også en sanktion hvor affaldet bliver stående, indtil det er sorteret korrekt. Det kræver samarbejde om dokumentation, og korte kommandoveje, så kommunen i kontakten med borgerne hurtigt kan forklare en manglende tømning, og udrede en konsekvens for borgeren. I den sammenhæng er det vigtigt, at den kommunale forvaltning har sikret politisk opbakning til en restriktiv administration, så hele intensionen om at få en god kvalitet i det indsamlede KOD ikke kortsluttes ad politisk vej. Det er derfor vigtigt, at politikerne følger og beslutter processen hele vejen til gennemførelsen. Kvaliteten af den KOD, der indsamles, starter med andre ord ved kilden, ude hos borgeren. Det er kommunen, der skal forklare borgerne, hvordan de skal sortere deres affald i forskellige fraktioner. I dette arbejde er det vigtigt at have facts om sortering på plads, så det er let forståeligt for den almindelige borger, hvordan der skal sorteres og herunder også at kunne fortælle, hvorfor det er vigtigt. Hidtil har det været et svært budskab, fordi værdierne i KOD ikke for alvor er bragt i spil. Denne 2. generationsanvendelse af KOD skal kunne udbredes som en positiv fortælling lokalt, så almindelige borgere kan se sig selv som en del af sammenhængen, hvor affaldet nyttiggøres til organisk gødning og ikke mindst grøn energi begge dele til gavn for borgeren, som således bidrager til en grøn omstilling og den cirkulære økonomi.

18 Side 18 af Kommunen som (med)ejere af forsyningsselskabet Spildevandsforsyningen, som skal stå som modtagere af KOD biopulp, forudsættes at udnytte en overskudskapacitet i deres rådnetanke samt den efterfølgende behandling af rejektvand og slam og udnyttelse af gassen. Forsyningens selskabskonstruktion er et kommunalt ejet A/S, der har til opgave at håndtere spildevandet inden for forsyningens område. Området er brugerfinansieret inden for hvile i sig selv - princippet. Forsyningen skal som A/S sikre, at virksomheden drives forretningsmæssigt fornuftigt og kommunen skal som ejere sikre, at selskabet holder sig inden for de rammer, selskabet er sat i verden for. Hvis selskabet har en overskudskapacitet, kan den udnyttes inden for selskabets ansvarsområde, som er at rense spildevand. Andre opgaver ligger uden for det brugerfinansierede område inden for spildevandsrensning samt anlæg og drift af spildevandsanlæg, så kommunen bør som minimum overveje, om der er behov for at oprette et søsterselskab, som står for udnyttelse af KOD biopulp til energiformål. Det vil herunder være fornuftigt, at dette søsterselskab lejer sig ind på den overskudskapacitet, som spildevandsselskabet råder over. Som ejere vil kommunen hele tiden skulle sikre, at selskabet ikke får brug for at udvide sin kapacitet på bekostning af det brugerfinansierede område Kommunen som del af det fælleskommunale affaldsselskab Kommunerne er oftest med i et fælleskommunalt affaldsselskab, som har til opgave at modtage og behandle det affald, der produceres inden for fællesskabets rammer, og som kommunerne har ansvaret for. Også affaldsselskaberne skal handle inden for det brugerfinansierede område efter hvile i sig selv princippet. Medlemskommunerne har på den anden side forpligtiget sig til at levere det affald, der indsamles, så det fælles affaldsselskab har en vis sikkerhed for, at den kapacitet, der stilles til rådighed, også udnyttes. Selv om en kommune reelt måtte ønske, at det indsamlede affald allokeres til en bestemt anvendelse, kan det ikke ske uden aftaler inden for den fælleskommunale ramme. Affaldsselskabet har hele tiden ansvar for at afsætte det indsamlede affald til den bedst mulige pris på det aktuelle marked. Affaldsselskabet kan herunder overveje, om de forskellige affaldsfraktioner med fordel kan forbehandles til attraktive produkter, der er lettere at komme af med på markedet. Her kommer affaldsselskabet ind som producent af KOD biopulp. Hvis affaldsselskabet kan producere KOD biopulp bedre end private aktører, og der samtidig er gode muligheder for at afsætte denne KOD biopulp, er det relevant, at affaldsselskabet etablerer et anlæg til fremstilling af biopulp fra den KOD, der er indsamlet i kommunerne. Hvis affaldsselskabet skal levere en KOD biopulp til et bestemt kommunalt forsyningsselskab A/S, vil det forudsætte, at der er enighed om dette blandt de deltagende medlemskommuner. Dels er det jo ikke sikkert, at det er den bedst opnåelige pris (er produktet konkurrenceudsat), og dels vil det måske kun være én af medlemskommunerne, der nyder gavn af at modtage biopulpen. Det kan også være, at der inden for gruppen af kommuner er private aktører, der er parat til at give en bedre pris for KOD biopulpen, og at kommunerne ikke ønsker at gå i konkurrence med etablerede virksomheder inden for kommunen. Bestyrelsen i det fælleskommunale selskab bør derfor overveje de forskellige juridiske konsekvenser, der kan ligge i salg af KOD biopulp til en bestemt kommunal virksomhed.

19 Side 19 af 89 Både affaldsselskabet, som producent af KOD biopulp, og den forsyning som modtager produktet må formodes at kunne indgå en længerevarende kontrakt, så afsætning, sikkerhed for leverancer og investeringer hos parterne i det mindste er sikret i en kontraktperiode. Alt det ovenstående kan blive udfordret yderligere, hvis det viser sig, at indsamling og behandling af dagrenovation fra husholdningerne bliver fuldt liberaliseret. I givet fald vil der blive skudt endnu et led ind i kæden, før KOD biopulpen eventuelt lander i forsyningens rådnetank Kommunen som miljømyndighed Kommunen er miljømyndighed i forhold til det affald, som en virksomhed modtager. I tilfældet, hvor en forsyning modtager KOD biopulp til renseanlægget, vil kommunen skulle give en tilladelse til håndteringen. Det forudsætter at behandlingsanlægget - i dette tilfælde rådnetanken er miljøgodkendt. Hvorvidt det er rådnetankens samlede kapacitet eller det kun er rådnetankens restkapacitet, der skal miljøgodkendes, skal afklares i den enkelte sag. Kommunen vil også skulle godkende eventuel opbevaring af biogødning fra produktionen, og kommunen skal give en tilladelse til udbringning af biogødning efter slambekendtgørelsens regler. I tilfældet, hvor en forsyning etablerer et søsterselskab, der producerer gas fra KOD biopulp, vil dette søsterselskab desuden skulle have en udledningstilladelse til renseanlægget. I hjemkommunen for det fælleskommunale affaldsselskab er kommunen tilsvarende miljømyndighed mht. opbevaring af KOD og etablering af et anlæg til produktion af KOD biopulp med mindre det ligger inden for den eksisterende miljøgodkendelse. 2.2 Forsyningens rolle Flere forsyninger har i dag uudnyttet rådnetankskapacitet. På disse renseanlæg er det muligt at udnytte restkapaciteten til nyttiggørelse af KOD biopulp og dermed øge produktionen af biogas. Flere kommuner indsamler i dag KOD og håndterer den som en genanvendelig ressource. Regeringen har, gennem Ressourcestrategien, pålagt kommunerne, at der bliver øget genanvendelse af dette affaldsprodukt fremover. Forsyningerne kan få en central rolle i anvendelse af KOD. Det er ikke muligt at gøre KOD sporbart på husstandsniveau, og derfor er der i dag udfordringer med at afsætte KOD fraktionen til de konventionelle biogasanlæg der traditionelt set afsætter gødningsproduktet til mælkebønder, der er tilknyttet Arla, se afsnit Når KOD tilledes rådnetanken og udrådnes sammen med spildevandsslam, falder den samlede udrådnede biogødning under Slambekendtgørelsens regler. Sporbarhed indgår ikke som en parameter i Slambekendtgørelsen, og afsætningskanalerne for det resulterende biogødning adskiller sig fra de konventionelle biogasanlæg, og omfatter ikke mælkebønder. Forsyningerne er dermed kommet ind i spillet med den restkapacitet som findes i rådnetankene, og forsyningerne tilbyder dermed en løsning, hvor sporbarheden ikke hindrer anvendelse af KOD på landbrugsjord. Det er vigtigt at der fra forsyningens side, stilles krav til kvaliteten af den modtagne biopulp. Dette skal sikre, at biogødning i sidste ende bortskaffes på landbrugsjord til jordforbedring. Hvis der i nærområdet findes et affaldsselskab, som varetager indsamlingen og fremstilling af KOD biopulp, er den mest oplagte løsning at forsyningen tilkøber KOD biopulpen fra dette selskab. I andre kommuner kan løsningen blive anderledes, hvor forsyningen kan få en central rolle i fremstillingen af KOD biopulp fra KOD. Der er ingen lovgivning, som på nuværende tidspunkt kan pålægge forsyningerne at modtage og behandle KOD (se afsnit 5 for beskrivelse af de relevante lovgivninger og bekendtgørelser). Politisk kan

20 Side 20 af 89 dette ændre sig. Derfor kan det være en god ide, at forsyningerne gør sig overvejelser omkring udnyttelse af denne ressource allerede nu. 2.3 Øvrige interessenter Affaldsselskab Affaldsselskabets interesse er at få behandlet den indsamlede KOD på en effektiv og forsvarlig måde, samtidig med at de skal sikre indtægter for det leverede KOD biopulp, som overstiger omkostningerne, som er forbundet med forbehandlingen. Derudover skal affaldsselskabet sikre sikkerhed i forhold til afsætning af det producerede KOD biopulp. Ejeren af forbehandlingsanlægget bør, for at sikre afsætningen af sit produkt, basere sin forretning på flere aftagere. Forsyningens interesse er lavest mulige pris for det indkøbte KOD biopulp. Ligeledes forventes det, at der dels fra affaldsselskabets side og dels fra forsyningens side er et gensidigt ønske om en længerevarende kontrakt på modtagelse af KOD biopulp. Alternativt skal forsyningen selv stå for håndteringen af KOD til KOD biopulp, og dermed indgå som affaldsbehandler Mejeribranchen I en rapport fra 2015 beskrives de aktuelle forhold omkring mejeribranchens krav til sporbarhed. I rapporten vurderes det, at KOD pt. ikke er anvendeligt til bioforgasning på gyllebaserede biogasanlæg, fordi det ikke er sporbart tilbage til de enkelte husstande. Dermed er der en begrænsning for en lang række af biogasanlæggene ift. modtagelse af KOD (Det økologiske råd, 2015b). På renseanlægget vil KOD fraktionen i langt de fleste tilfælde sammenblandes og udrådnes med renseanlæggets slamfraktion, hvorefter afsætningen af den samlede fraktion håndteres jf. Slambekendtgørelsen. Slambekendtgørelsen stiller ikke krav om sporbarhed, og afsætningskanalerne adskiller sig fra de konventionelle biogasanlæg og omfatter ikke mælkebønder under Arla. Arla tillader ikke udbringning af spildevandsslam til mælkebønder, som er tilknyttet Arla. Disse forhold kan være med til at favorisere, at KOD afsættes til rådnetanke på renseanlæg i stedet for biogasanlæg. Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg melder dog at det ser ud til, at mejeribranchens krav til sporbarhed i fremtiden vil ændre sig, så de gyllebaserede biogasanlæg vil være åbne overfor at modtage KOD. Arla vil derfor på sigt kunne udgøre en væsentlig interessent i forhold til at aftage KOD Økologiske jordbrugere Forbruget af økologiske produkter i Danmark stiger, og der er ikke noget, der tyder på, at forbrugernes efterspørgsel aftager. En øget efterspørgsel sætter krav til øget økologisk produktion, og dermed helt naturligt et øget krav til næringsstoffer, som økologerne må anvende på deres marker. Særligt økologerne i Østdanmark mangler næringsstoffer. Derfor kan tilbageførslen af KOD, efter energiudnyttelse på rådnetank, være afgørende for udbredelsen af økologisk landbrug (Askegaard, M., 2015). Dette vil dog kræve en særskilt udrådning af KOD, idet slam ikke accepteres af økologiske bønder som økologisk gødning. KOD er en interessant og endda meget efterspurgt kilde for økologer, hvilket gør netop denne niche af landmænd til interessenter, når der skal træffes beslutning om, hvordan KOD skal håndteres og hvilken metode, der er mest rentabel for forsyningen. De økologiske landmænd kan blive en interessant samarbejdspartner for forsyningerne.

21 Side 21 af Produktionsvirksomheder med organisk erhvervsaffald Produktionsvirksomheder kan fra deres produktion have restprodukter/affald med et højt indhold af organisk materiale, som betragtes som erhvervsaffald. Kommunen har ikke indsamlingspligt i forhold til erhvervsaffald, kun anvisningspligt. Dette organiske erhvervsaffald kan være økonomisk interessant for forsyningen at modtage og udrådne, men hverken forsyningen eller affaldsselskabet kan jf. Affaldsbekendtgørelsen som kommunalt ejet selskab modtage og håndtere erhvervsaffald.

22 Side 22 af Krav til KOD biopulp, biogaspotentiale og slutprodukt For at et forsyningsselskab kan stille de rigtige krav til kvaliteten af den KOD biopulp, der leveres, er det nødvendigt at forstå de bagvedliggende forudsætninger, som påvirker biopulpens kvalitet, samt hvilke parametre der bedst beskriver kvaliteten. Foruden kvaliteten af biopulpen skal forsyningen gøre sig en række tanker omkring afsætningsmuligheder, herunder slutbrugerens præferencer og kvalitetskrav til slutproduktet. Disse krav vil variere alt afhængig af, om slutmodtageren er konventionel jordbruger eller økolog. Kvaliteten af biopulpen kan defineres ved en række fysiske og kemiske parametre. Kvaliteten afhænger i høj grad af udsorteringen ude hos kommunens borgere, indsamlingsmetoden, hvilke fraktioner/typer, der indgår i pulpen, og hvilken forbehandlingsmetode KOD fraktionen gennemgår. Forsyningen bør ved modtagelse af KOD biopulp stille krav til en deklaration af den biopulp, som modtages på renseanlægget. Kravene bør stilles dels i forhold til driften af rådnetanken i relation til tørstofindhold og biogaspotentiale, og dels i forhold til videre anvendelse som jordforbedringsmiddel, hvor parametre som tungmetaller og miljøfremmede stoffer samt synlige/fysiske urenheder i biopulpen er centrale for afsætning af den resulterende biogødning som udgør slutproduktet. Ved sammenblanding af to affaldsfraktioner, bemærkes det endvidere, at Slambekendtgørelsen stiller krav til, at begge fraktioner, overholder de i Slambekendtgørelsens bilag 2 anførte grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede inden sammenblanding. 3.1 Affaldssortering, emballering og indsamling De danske kommuner er ansvarlige for indsamling af husholdningsaffald. Det betyder, at kommunerne fastlægger, hvordan affaldet skal kildesorteres og indsamles. Enkelte kommuner har allerede etableret systemer til indsamling af organisk husholdningsaffald, og andre har endnu ikke. Kommunen fastlægger således krav til sortering hos kommunens borgere, herunder om det organiske affald indsamles i konventionel plastemballage, papirsposer eller i særlig bionedbrydelig emballage, såsom majsposer. Det har vist sig at borgerne er i stand til at sortere til en meget høj renhedsgrad. Det gode eksempel er fra Billund, hvor det indsamlede affald er så rent, at der ikke sker en forbehandling inden affaldet modtages på renseanlægget til neddeling og udrådning. I Billund Kommune er der brugt mange kræfter på information til borgerne, både i form af foldere, udlevering af poser, men også i den daglige drift, hvor skraldemanden får opbakning til at efterlade beholdere, som indeholder synlige fejlsorteringer (PlanEnergi, 2009). Selvom det er kommunen, der er ansvarlig for affaldssorteringen, emballering og indsamling, og kommunen oftest vælger at uddelegere opgaverne til et affaldsselskab, er det centralt i samarbejdet mellem kommunen og forsyningen, at der tidligt i forløbet indgås dialog om anvendelsen af det organiske husholdningsaffald. Dette med henblik på at sortering, emballering og indsamling foregår på en måde, der tilgodeser en KOD biopulp af høj kvalitet. Inddragelse fra kommunen og informationskampagner kan også have effekt på indsamlingsmængderne samt kvaliteten af det indsamlede KOD. Erfaringer har f.eks. vist, at udlevering af særlig emballage og information til borgerne er væsentligt for renheden af materialet (Affaldskontoret og Plan Energi, 2015).

23 Side 23 af Forbehandling af KOD til KOD biopulp Et forbehandlingsanlæg har til formål at frasortere fejlsorteringer samt neddele og homogenisere den modtagne KOD, og gøre den tilgængelig (pumpbar) for modtageren af KOD biopulpen, eksempelvis forsyningens rådnetanksanlæg. Kildesortering af dagrenovationen bør fastholdes som princip, men der kan ikke regnes med at opnå 100 % procent renhed i det indsamlede KOD. Forsyningerne er derfor interesseret i, at det indsamlede affald, håndteres i et forbehandlingsanlæg, der effektivt fjerner fejlsorteringer fra KOD fraktionen, så der sikres en ren fraktion til udrådning. Typisk vil et forbehandlingsanlæg opsprætte de indsamlede poser med KOD og neddele materialet i anlæggets hovedproces. Undervejs i processen tilsættes der som regel vand, så der opnås et pumpbart materiale, en KOD biopulp, med et tørstofindhold på typisk % TS. Tørstofindholdet afhænger af den tilsatte mængde vand samt den eventuelle efterfølgende afvanding. Et procesdiagram over en typisk forbehandlingsenhed til pulpning af KOD er vist i Figur 4. Figur 4: Principielt procesdiagram for forbehandlingsenhed Som regel vil forbehandlingssystemet bestå af en række forskellige teknologier i serie, alt efter hvilken kvalitet indgangsmaterialet har. De mest almindelige teknologier er (Miljøstyrelsen, 2013b; Avfall Sverige, 2013, Niras, 2013): 1. Neddeling: Til neddeling kan eksempelvis anvendes en kværn eller en hammermølle. Efter neddelingen presses det neddelte materiale typisk i en skruepresse. 2. Skruepresse: Anvendes til opdeling af det organiske affald i en væskefraktion og et rejekt. I skruepressen tilføres typisk allerede neddelt KOD. Herefter afvandes tørstoffraktionen ved hjælp af en mekanisk presning. 3. Pulpning/separator: Pulperen fungerer både som grovneddeler og separator af urenheder. Der tilsættes vand og materialet slynges i en centrifugeringsmaskine. Biopulpen kan afvandes i eksempelvis skruepresse, for at opnå et højere tørstofindhold inden videre behandling. 4. Kværn/separator: Affaldet kværnes og emballagen frasorteres uden nødvendigvis at tilsætte vand. Adskiller samtidig organisk materiale fra indsamlingsposer/emballage. Ad 1) Neddeling af affald er kendetegnet ved et relativt lavt tab af organisk materiale og teknologierne hertil er relativt billige i investering. Neddeling kan ikke stå alene, da der er stor risiko for urenheder i biopulpen. Neddelingsteknologier vurderes ikke at være lige så robust som eksempelvis pulpere.

24 Side 24 af 89 Ad 2) Skruepresser er billige i investering, men er relativt følsomme overfor metal og andre større dele, som slider på de mekaniske dele. Der er større risiko for urenheder i biopulpen sammenlignet med eksempelvis pulperteknologien. I langt de fleste tilfælde skal affaldet grovneddeles før tilførsel til skruepresse. Ad 3) Pulpere/separator kan producere en relativt ren biopulp og har lave omkostninger for vedligehold og service. Desuden er teknologien meget robust. Af ulemper kan nævnes, at den har lidt større tab af organisk materiale end eksempelvis hammermøllen, samt at den kræver en relativ større investering sammenlignet med hammermølle og skruepresse. Ad 4) Kværn/separator adskiller sig fra de øvrige 3 teknologier på den måde, at der ikke tilsættes vand. Dermed kan der produceres en tykkere biopulp til den videre behandling, med resulterende lavere transportomkostninger. Teknologien vurderes også at være robust overfor fremmedlegemer. Tabet af organisk materiale vurderes at være lidt større en pulperteknologien. Figur 5 viser en lang række af teknologisammensætninger til forbehandling af KOD (Niras, 2013). Figur 5: Overordnede procesveje på forbehandlings- og biogasanlæg (Niras, 2013)

25 Side 25 af 89 Uanset hvilken af de ovenstående teknologier til forbehandling, der er tale om, er forbehandlingsanlæg typisk udstyret med en eller flere enheder/trin, som kan sørge for separering af fysiske urenheder. Større stykker af fysiske urenheder, f.eks. metaller, glas og plastik, frasorteres inden eller efter selve neddelingen i forbehandlingen til biopulp. Fælles for teknologierne er, at det forbehandlede materiale afslutningsvist gennemgår en sigtning for at opnå en ren biopulp. Soldstørrelsen (tæthed af sigte) afgør, hvor rent slutmaterialet bliver. Højeste renhed opnås ved brug af en lille soldstørrelse, men dette øger også tab af organisk materiale, idet materialet sætter sig på sigten. Soldstørrelse anbefales inkluderet i deklarationen som en kvalitetsparameter for renhed. Det anbefales, at der sættes krav til, at slut soldstørrelsen er 2 mm, da urenheder over 2 mm defineres som synlige urenheder (se mere under afsnit om deklaration). Der er efterhånden en række forbehandlingsanlæg i drift herhjemme. Miljøstyrelsen (MST, 2015a) udførte i 2015 en undersøgelse som identificerede 4 fuldskala forbehandlingsanlæg, samt 7 anlæg som forventedes opført i løbet af Ifølge undersøgelsen er der tilstrækkelig forbehandlingskapacitet til at forbehandle det organiske affald i Danmark. Miljøstyrelsen skriver ligeledes, at det må forventes at flere aktører (med flere teknologier) etablerer sig på markedet inden for det/de kommende år, da der er en stigende efterspørgsel efter KOD biopulp til forgasning og anvendelse på landbrugsjord, både fra husholdningerne og fra servicesektoren. Uanset om KOD fraktionen gennemgår den ene eller anden form for forbehandling, vil det være nødvendigt at opstille en række krav til kvaliteten, dels til synlige urenheder i form af glas, metal og plastik, fysiske urenheder som sand og grus, niveauet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, tørstofindhold, pumpbarhed og ikke mindst biogaspotentiale. 3.3 Deklaration af KOD biopulp Det anbefales, at der fastlægges en procedure og opstilles en række parametre, som biopulpens kvalitet beskrives ud fra. Af relevante parametre i vurderingen af biopulpens kvalitet og anvendelse, kan nævnes: Kildemateriale og sammensætning Synlige urenheder Fysiske urenheder Visuel beskrivelse Hygiejnisering Fysisk/kemiske karakteristika Øvrige parametre Ovenstående parametre beskrives i det følgende. Et eksempel på, hvordan en deklaration af biopulp kan se ud og hvilke parametre, den bør indeholde, er vist i Bilag 1 (Det Økologiske Råd, 2015a). Analysemetoden, som er anvendt til undersøgelse af synlige urenheder benævnes Bestemmelse af renhed af pumpbar pulp eller fast våd biomasse produceret ud fra organisk affald med henblik på efterfølgende dosering til bioforgasningsanlæg og er udarbejdet i samarbejdet mellem KomTek Miljø og Teknologisk Institut. Dokumentet illustrerer hvorledes en biopulp kan deklareres ved en lang række af de, her i kapitlet, beskrevne parametre. I deklarationen angives biogaspotentialet på den leverede biopulp til 509 Nm 3 CH 4 /ton VS. Det er højere end hvad der ellers forventes fra biopulp, baseret på baggrund af KOD alene, men i deklara-

26 Side 26 af 89 tionen fremgår det, at pulpen foruden KOD også indeholder organisk erhvervsaffald, hvorfor det noget højere biogaspotentiale (metan) formodentligt skyldes en øget fedtfraktion i materialet Kildemateriale, sammensætning og variationer Det er vigtigt, fra forsyningens side, at have kendskab til hvilke organiske fraktioner, der indgår i biopulpen, samt hvorledes disse fraktioner forventes at variere i mængde over uge, måned og år. Hvilke fraktioner og i hvilke mængder, disse indgår i biopulpen, har indflydelse på biopulpens egenskaber, herunder biopulpens renhed, biogaspotentiale mv. Hvis det organiske affald alene består af KOD, forventes der ikke de store variationer over året, men i enkelte kommuner sammenblandes haveaffald med den organiske husholdningsfraktion. Haveaffald er kendetegnet ved at have et lavere biogaspotentiale og et højere tørstofindhold sammenlignet med KOD. Mængden af haveaffald vil almindeligvis variere over året, og dette vil afspejle sig i kvaliteten af den producerede biopulp. For at haveaffald i KOD skal være en god løsning kræver det, at de der står for indsamlingen hos borgerne, dvs. kommune og renovatør er meget restriktive med, at det kun er den grønne del af haveaffaldet, som for eksempel friske blade, græs afklip uden jord og veddele, der indsamles. Jord og kraftigere veddele, som stød og rødder, giver problemer hos både forbehandlingsanlæg og biogasanlæg/pumper samt mekanik på renseanlægget og rådnetanken. Blanding af haveaffaldsfraktionen og KOD anses almindeligvis for problematisk af flere grunde. Dels forringes pulpens biogaspotentiale, dels kan netop haveaffaldsfraktionen give problemer i pulpfremstillingen samt i driften på renseanlægget. Haveaffald vil uundgåeligt indeholde mængder af både jord og sten. Netop jord og sten medfører øget slid på maskineriet helt fra pulpanlægget til modtageanlæg, pumper og rørstrækninger, og ikke mindst rådnetanken og afvandingsudstyret på rensea n- lægget. Om muligt anbefales det, at haveaffaldsfraktionen håndteres særskilt fra KOD fraktionen og altså ikke indgår som en del af biopulpen. Foruden disse ulemper skal det understreges, at genanvendelse af haveaffald ikke indgår i ressourcestrategien og dermed ikke tæller med i genanvendelsesprocenten. Af hensyn til driften af rådnetanksanlægget er det derfor relevant at kende kildematerialet, sammensætning og forventede variationer i mængde, dels så forsyningen kan tilpasse driften, dels som læringsmål, hvor der kan trækkes erfaringer fra. Kildematerialet til KOD biopulpen bør beskrives, f.eks. på baggrund af nedenstående fraktioner: Organisk affald fra husholdninger (KOD) Organisk affald fra servicesektoren Haveaffald Andet (skal beskrives i deklarationen) Manglende baggrundsviden omkring kildematerialet gør det svært at anvende analyseresultaterne til læring, erfaringsudveksling eller reference, og dermed går viden om sammenhæng mellem udgangsmateriale og biopulpens kvalitet tabt. Da tendensen er, at forsyningerne i højere og højere grad indgår i samarbejde om anvendelse af KOD, er det hensigtsmæssigt at bevare de indsamlede data til vidensdeling fremover Synlige urenheder Forsyninger med en effektiv ristning af det indkomne spildevand har historisk set ikke været udfordret af synlige urenheder i det spildevandsslam, der køres bort fra renseanlæggene. Derfor er synli-

27 Side 27 af 89 ge urenheder noget nyt forsyningerne skal forholde sig til, hvis de vil modtage KOD biopulp til deres rådnetanksanlæg. Synlige urenheder bør have forsyningens opmærksomhed af flere grunde. Tilføres rådnetanken synlige urenheder med KOD biopulpen, vil disse urenheder enten ende sammen med andet bundfældeligt materiale på bunden af rådnetanken, alternativt vil disse synlige urenheder finde vej ud af rådnetanken og indgå i den færdige udrådnede biomasse, som videredistribueres som biogødning. Som udgangspunkt skal synlige urenheder håndteres, inden KOD biopulpen tilledes rådnetanken, men i nogle tilfælde kan der være behov for at foretage en sigtning af den udrådnede biomasse. Synlige urenheder, der bundfældes, håndteres gennem nedtømning/rensning (hvert 5-10 år) sammen med øvrige fysiske urenheder som sten, grus og sand. Selv med en god kildesortering er det ikke ualmindeligt at finde synlige urenheder i det pulpede KOD. Kvaliteten af KOD biopulp afhænger dels af sorteringseffektivitet hos borgerne dels af forbehandlingsanlæggets evne til at fjerne urenheder i KOD en under pulpningsprocessen. Hvis ikke kildesorteringen hos borgeren foregår på en tilstrækkelig måde, og hvis ikke forbehandlingsanlægget er gearet til at fjerne fejlsorterede emner, betyder det, at der i biogødningen fra forsyningens renseanlæg i højere grad må forventes at kunne findes synlige urenheder. Derfor er kildesorteringen ude hos borgeren helt central. Der er på nuværende tidspunkt ingen krav i Slambekendtgørelsen til regulering af synlige urenheder i spildevandsslam eller i den forbehandlede biopulp. Det forventes, at synlige urenheder vil blive adresseret i Slambekendtgørelsens afløser Affald til jordbekendtgørelsen som pt. er under revision. Sverige har i dag en certificeringsordning (SPCR120), som skal sikre at udrådnet biomasse fra biogasanlæg egner sig til anvendelse på landbrugsjord. I Sverige er biogasanlæggene overvejende baseret på input af organisk affald og meget lidt gylle i modsætning til de danske biogasanlæg, som i høj grad er baseret på gylle. En lignende certificeringsordning kunne være en mulighed i Danmark (Avfall Sverige, 2016). En oplagt mulighed for Danmark, er at udvikle en standard for analyse af biopulp, hvilket i endnu højere grad, vil kvalitetssikre KOD baseret biopulp samt skabe øget tryghed blandt mulige aftagere (Det Økologiske Råd, 2015a). En sådan standard bør inkludere måling af urenheder. I den forbindelse, kan urenheder defineres, som de partikler, der ikke er organisk affald eller naturligt forekommende materialer, og som tilbageholdes på en sigte med maskestørrelsen på eksempelvis 2 mm (Europæiske standard) (Det Økologiske Råd, 2015b). Synlige urenheder omfatter bl.a.: Plastmaterialer, gummi og silikone Metaller, glas og keramik Tekstiler og læder Marius Petersen rapporterer, at de i dag registrerer 1-2 % urenheder (glas, plast, mv.) i deres KOD biopulp, som er baseret på erhvervsaffald (baseret på analysemetoden udarbejdet af Teknologisk Institut). Deres mål er at nå 0,5 % urenheder (Det Økologiske Råd, 2015b). Hvis urenheder indgår som kvalitetsparameter i vurderingen af KOD biopulpen, og der måske endda stilles krav om måling for urenheder til den forbehandlede biopulp fra forbehandlingsanlægget, vil dette afspejle sig i valg af forbehandlingsteknologi samt resultere i et renere produkt, som forsyningen kan føle sig trygge ved. Et renere produkt kan på den anden side resultere i et lavere biogaspotentiale, så valg af forbehandlingsteknologi kan have indflydelse på både kvalitet samt produceret biogasmængde.

28 Side 28 af 89 Miljøstyrelsen har igangsat et projekt, der skal undersøge og vurdere de foreliggende metoder til bestemmelse af synlige urenheder samt vurdere hvor prøven skal foretages i forhold til forbehandlingsanlægget Fysiske urenheder Foruden synlige urenheder af ikke naturlig oprindelse som plast, glas, metal mv. beskrevet ovenfor, er det vigtigt, at der også stilles krav til urenheder, som er naturlige forekommende f.eks. sand, grus og småsten. Særligt skal der være opmærksomhed på denne fraktion, hvis haveaffald indgår som en del af den pulpede fraktion Visuel beskrivelse Foruden rækken af kvalitative parametre, anbefales det, at der sættes krav til, at deklarationen omfatter en kort kvantitativ beskrivelse af biopulpen, herunder farve, homogenitet og viskositet. Den visuelle beskrivelse kan suppleres med et foto, der understreger de observerede karakteristika og hermed fungere som reference leverancerne imellem Hygiejnisering Det anbefales, at forsyningen sætter krav til, at deklarationen skal indeholde information om hvor vidt KOD biopulpen ved levering til forsyningen er hygiejniseret eller ej, herunder dokumentation for en eventuelt hygiejniseringsprocedure (temperatur, holdetid, mv.) Fysisk/kemiske kvalitetsparametre Deklarationen bør også indeholde oplysninger om følgende kvalitetsparametre. Tørstof (TS) Biopulpens tørstofindhold er relevant at kende, da modtagesystemet skal designes efter at kunne håndtere og tilføre KOD biopulpen til anlæggets rådnetankssystem. Tørstofindholdet anvendes desuden til at vurdere koncentrationen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i det tilførte KOD biopulp som jf. Slambekendtgørelsen skal være overholdt inden tilledning til biogasanlægget/rådnetanken. Ligeledes skal det udrådnede produkt (biogødningen) overholde kravværdier på alle parametre beskrevet i Slambekendtgørelsen. Organisk tørstof (VS) Andelen af tørstoffraktionen, som udgøres af organisk materiale beskrives med den engelske term Volatile Solids (VS, måles via glødetab). Viden om organisk tørstof (VS) er en vigtig parameter, som anvendes til at vurdere det teoretiske biogaspotentiale samt til at vurdere den forventede reduktionsgrad over rådnetanken. VS indholdet i KOD biopulp må forventes at variere, men vurderes at udgøre i omegnen af 85 % af TS i KOD biopulp (se i øvrigt Tabel 1 i Afsnit 4.2.1). Biogaspotentiale/biogasudbytte Den drivende faktor i forsyningens ønske om at modtage KOD biopulp til udrådning er at kunne producere mere biogas, som kan udnyttes til el og varme eller sælges som gas. Derfor er det vigtigt, set med forsyningens øjne, at den KOD biopulp som de modtager, har et biogaspotentiale af en given størrelse.

29 Side 29 af 89 Der findes en række standardiserede tests, hvorved biogaspotentialet estimeres. Af flere grunde kan disse tests være problematiske og meget lidt anvendelige i den daglige drift: Testene forløber over en længere periode på 1-2 måneder og kan derfor kun anvendes bagudrettet. Testene er standardiserede og afspejler ikke nødvendigvis de reelle driftsforhold. Testene gennemføres som batchtests og tager derfor ikke højde for den kontinuerte drift af rådnetanksanlægget som praktiseres på renseanlægget. De standardiserede tests er omkostningstunge. Testene viser som regel biogaspotentialer, som ligger i omegnen af 25 % højere end det reelt opnåede biogasudbytte. Det er nødvendigt at karakterisere den leverede KOD biopulp efter standardiseret biogaspotentialetest, men omfanget bør afgrænses til at omfatte tests ved ændringer i sammensætningen af KOD biopulpen. Herunder årstidsvariationer eller såfremt kildematerialet ændrer sig, f.eks. ved tilførsel af større mængder haveaffald. Et supplement til denne omkostningstunge standardiserede batchtest, er målinger på forholdet TS/VS. TS/VS kan gennemføres standardiseret og akkrediteret og gennemføres indenfor 24 timer. Sammenstilles VS med gennemførte biogaspotentiale test, kan VS fint anvendes som indikator for biogaspotentialet. Dermed skal der fra forsyningens side alene træffes beslutning om, hvor vidt TS/VS testen ligger på niveau med tidligere gennemførte TS/VS test eller ej. Med henvisning til et forventet VS indhold på 85 % af TS vil TS/VS indholdet for KOD biopulp eksempelvis ligge i omegnen af 1,2. Det anbefales, for yderligere at lette afregningen af KOD biopulp, at sammenholde den gennemførte biogaspotentiale test med KOD biopulpens vægt, så afregningen alene sker efter vægt. Det er vigtigt, at forsyningen indgår i dialog med kommune og affaldsselskab omkring proceduren for prøvetagning og afregning af biopulpen. TS/VS prøver kan eksempelvis udtages som stikprøve, opbevares og tjekkes bagudrettet for en aftalt periode. Deklarationen kan fint indeholde oplysninger omkring KOD biopulpens biogaspotentiale, så længe forsyningen, i afregningen af KOD biopulpen, er opmærksom på og tager højde for, at biogasudbyttet altid vil ligge lavere end potentialet. Det skal selvfølgelig også understreges at sammenhængen mellem biogaspotentiale og praktisk udbytte afhænger af, hvor optimalt forsyningen drifter rådnetanken. Metoder til bestemmelse af biogaspotentiale og biogasudbytte er beskrevet i nedenstående faktaboks. FAKTABOKS: Biogaspotentiale/biogasudbytte (metan) Biogasudbyttet (metan) af biopulp fra KOD er praktisk talt umuligt at bestemme i fuld skala, eftersom alle biogasanlæg med tilsætning af KOD biopulp, sideløbende tilledes gylle og/eller andre former for restprodukter. En test af udbyttet, vil kræve en dedikeret udrådning af KOD biopulp i et fuldskala biogasanlæg/rådnetank over en længere periode. Biogasudbyttet (metan) kan i stedet bestemmes i pilotskala, men dette er yderst ressourcekrævende og omkostningstungt. I praksis, når biogaspotentialet i et substrat skal bestemmes, er bestemmelsen oftest baseret på teoretiske beregning og/eller biogaspotentialetest i batch reaktorer i laboratoriet.

30 Side 30 af 89 Det er muligt at bestemme biogasudbytter ved følgende metoder (i prioriteret rækkefølge): 1) Fuldskalabestemmelse i biogasanlæg (svært at realisere, se tekst herover) 2) Pilotskalaforsøg med kontinuert tilførsel og udtræk af biomasse 3) Standardiserede laboratorieskala batchforsøg i små reaktorer 4) Teoretisk beregnet biogaspotentiale, f.eks. komponentbaseret (baseret på Buswells formel): 㨀 + 4 䈃 2 뀄 2 + 㨀 8 䈃 㨀 8 + 䈃 4 뀄 Buswells formel forefindes på en række forskellige former, bl.a. komponentbaseret uden kvælstof (som herover), med kvælstof samt fraktionsbaseret. Til den fraktionsbaserede formel anvendes følgende forsimplede fraktioner: Kulhydrat (C 6 H 10 O 5 ), fedt (C 57 H 104 O 6 ) og protein (C 5 H 7 NO 2 ) (MST, 2003). Miljøstyrelsen har i en omfattende undersøgelse fra 2003 (MST, 2003) undersøgt sammenhængen mellem teoretisk beregnede og målte biogaspotentialer samt biogasudbytter. Middelværdierne for undersøgelsen fremgår nedenfor: Metan (m 3 CH 4 /ton VS ind ) Teoretisk metanpotentiale, komponentbaseret (Buswell) 530 Metanpotentiale, Batch 465 Metanudbytte, Pilotbiogasanlæg 340 Metanudbyttet for KOD biopulp blev bestemt på baggrund af 14 prøver ved bioforgasning i pilot-biogasanlæg. Metanudbyttet varierede i intervallet Nm 3 CH 4 /ton VS ind, med et gennemsnit på 340 Nm 3 CH 4 /ton VS ind. Variationerne kunne i øvrigt ikke henføres til forskellige geografiske områder, type af skraldespand (fælles/individuel) eller typen af forbehandlingsteknologi. Undersøgelsen viser, at de reelle biogasudbytter er betydeligt lavere end de målte biogaspotentialer, som igen er lavere end de teoretisk beregnede værdier. Dette skal være et opmærksomhedspunkt, når der stilles krav til biogaspotentialet hos en leverandør af KOD biopulp. Hvis sammensætningen af KOD biopulpen ikke kendes, kan 340 Nm 3 CH4/ton VSind anvendes som udgangspunkt for forventet biogasudbytte. Metanudbyttet varierer pga. variationer i sammensætningen af den organiske del af affaldet. Et højt indhold af f.eks. fedt, vil resultere i et højt biogaspotentiale. Variationer i biogaspotentiale på fraktion basis er vist i nedenstående tabel (modificeret fra MST, 2003): Cellulose Glukose Stivelse Svinefedt Rapsolie Gelatine Teoretisk biogaspotentiale, Buswell (Nm 3 CH 4 /ton VS ind ) Realiseret biogaspotentiale, Batch (Nm 3 CH 4 /ton VS ind ) Næringsstofindhold Af hensyn til dels gødningsværdien i biogødningen og dels den interne næringsstofbelastning er det interessant at kende næringsstofsammensætningen i det leverede KOD biopulp. Af primær interesse er kvælstof (Total-N) og fosfor (Total-P), og til dels også kalium (K).

31 Side 31 af 89 Ammoniak (NH 3 ) indgår som en del af total-n. Andelen af fri ammoniak er interessant, da ammoniak kan hæmme metanprocessen og dermed biogasproduktionen. Andelen af ammonium, som findes som frit ammoniak, afhænger i høj grad af ph og temperatur og kan ændre sig meget hurtigt som funktion af disse. Fri ammoniak (NH 3 ) vurderes at være hæmmende ved en koncentration på mg/l, og et toksisk niveau opnås allerede mellem mg/l (PlanEnergi, 2009). Svovl (S) Det er relevant at kende svovlindhold i KOD biopulpen, da der under udrådningsprocessen kan dannes korrosiv gas, som skal fjernes fra biogassen efterfølgende. For at kunne vurdere rensebehov af gassen er det nyttigt at kende svovlindholdet i den leverede KOD biopulp. Parametre ift. slambekendtgørelsen Indholdet af tungmetaller i biopulpen skal være kendt inden tilførsel til biogasanlægget, for at kunne vurdere om kravværdierne i Slambekendtgørelsen er opfyldt. De relevante tungmetaller er cadmium (Cd), kviksølv (Hg), bly (Pb), nikkel (Ni), krom (Cr), zink (Zn) og kobber (Cu). Overholder KOD biopulpen ikke en eller flere af disse grænseværdier, må KOD biopulpen ikke ledes til forsyningens rådnetank. Slambekendtgørelsen fastsætter også grænseværdier for en række miljøfremmede stoffer: LAS, PAH, NPE, DEHP, som skal være overholdt, hvis KOD biopulpen påtænkes tilledt rådnetanksanlægget. Se mere om Slambekendtgørelsen i afsnit 5. Nedenstående eksempel (næste side) illustrerer, hvor meget KOD biopulp bidrager til den endelige kvalitet af biogødningen i relation til miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Denne vurdering skal dog gøres på baggrund af reelle målte værdier for det leverede KOD biopulp. Øvrige parametre Udover de synlige urenheder, kan der være usynlige urenheder i KOD biopulpen. Dette kan f.eks. være mikroplast, som ikke kan ses med det blotte øje. Der er ingen krav til mikroplast i øjeblikket, men dette kan blive aktuelt pga. meget højt fokus herpå. Der er i dag ikke fastsat en bestemt analysemetode til måling af urenheder, hvillet vurderes at være en forudsætning for eventuelle krav til mikroplast i KOD biopulp. Miljøstyrelsen ser i øjeblikket nærmere på, hvordan mikroplast håndteres i renseanlæg. Her er der især fokus på, hvor meget der ender i spildevandsslam og hvad der sker med mikroplasten i vores miljø. Det første arbejde med kortlægning af mikroplast i Danmark er foretaget af Miljøstyrelsen (MST, 2015b). 3.4 Afsætning af slutproduktet Afhængig af om modtageren af slutproduktet (biogødning), er konventionel jordbruger eller økolog, stilles der forskellige krav til, hvordan forsyningen håndterer den modtagne biopulp. Er modtageren konventionel jordbruger, kan KOD biopulpen håndteres sammen med mængden af spildevandsslam, der skal udrådnes på rådnetanken. Er modtageren derimod økolog, skal KOD biopulpen håndteres særskilt fra renseanlæggets spildevandsslam.

32 Side 32 af 89 Eksempel: Bidrag af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra KOD biopulp Forudsætninger for beregningseksempel: - Volumen rådnetank V RT = m 3 - Mesofil drift (21 dages opholdstid) - Tilførsel af primærslam = 38 m 3 /d, Bioslam = 38 m 3 /d, KOD biopulp = 19 m 3 /d - Nøgletal fra Tabel 1 (Kapitel 4) Data på tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udrådnet slam og udrådnet KOD biopulp er justeret fra erfaringstal for området, og må forventes at variere. Data på udrådnet slam er gennemsnitsværdier for analyser fra hele 2015 fra 10 danske renseanlæg. Data på udrådnet biopulp er gennemsnitsværdier for 3 analyser af KOD biopulp, som er justeret ift. en simuleret udrådning. Herunder er vist hvor meget hhv. udrådnet slam og udrådnet biopulp hver især bidrager til indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den resulterende biogødning. Bidraget er opgjort som % af grænseværdierne for hver fraktion, for hhv. tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Udrådnet slam Udrådnet biopulp Resulterende biogødning % af grænseværdi Bly, Pb (mg/kg TS) Bly, Pb (mg/kg TP) Cadmium, Cd (mg/kg TS) Cadmium, Cd (mg/kg TP) Krom, Cr (mg/kg TS) Kobber, Cu (mg/kg TS) Nikkel, Ni (mg/kg TS) Nikkel, Ni (mg/kg TP) Zink, Zn (mg/kg TS) Kviksølv, Hg (mg/kg TS) Kviksølv, Hg (mg/kg TP) NPE (mg/kg TS) DEHP (mg/kg TS) PAH, sum (mg/kg TS) LAS (mg/kg TS) Eksempel, Kobber (Cu): Koncentration af Cu i udrådnet slam = 300 mg Cu/kg TS Koncentration af Cu i udrådnet KOD biopulp = 100 mg Cu/kg TS Koncentration af Cu i resulterende biogødning, beregnet = 250 mg Cu/kg TS Grænseværdi Cu jf. Slambekendtgørelsen = mg Cu/kg TS For langt de fleste forsyninger vil løsningen, hvor KOD biopulp udrådnes sammen med slam, være den oplagte løsning, da kun de færreste forsyninger råder over overskudskapacitet på en separat rådnetank. Separat udrådning af KOD biopulp er derimod potentielt en meget interessant løsning for

33 Side 33 af 89 de få forsyninger, der råder over et særskilt rådnetanksvolumen, som de ønsker at dedikere til udrådning af KOD biopulp. Separat udrådning af KOD biopulp med afsætning til økologer er interessant for forsyningerne af flere grunde. Dels belastes renseanlæggets biologi ikke med kvælstof og fosfor fra rejektvandet, da den udrådnede KOD biopulp ikke afvandes inden bortkørsel, dels belastes renseanlæggets slamhåndtering ikke med KOD biopulpen. Sidst men ikke mindst er der i dag en markant stigende efterspørgsel efter næringsstoffer til det økologiske landbrug, hvor økologerne kun i dag har få eller ingen gode alternativer. Se faktaboks omkring økologernes udfordringer med at få fat i næringsstoffer nedenfor. Faktaboks: Økologernes udfordring Økologiske varer udgør i gennemsnit ca. 8 % i forbrugernes indkøbskurv, og denne andel forventes fortsat at stige. Af de næringsstoffer, der eksporteres fra de økologiske marker til danskernes spisebord, returneres kun en lille andel til de økologiske marker. Skal der fortsat leveres økologiske varer, er der derfor behov for at en større andel af næringsstofferne returneres til økologisk drift (Askegaard, 2015). I dag sker en stor del af næringsstoftilførslen til de økologiske marker ved tilførsel af konventionel husdyrgødning. Som situationen er i dag, er manglen på gødning til økologisk drift årsagen til, at den økologiske vækst står i stampe, og det ser værst ud i Østdanmark, hvor tætheden i dyreenheder er faldende (se kort herunder, Miljøstyrelsen, 2014). KOD er en interessant næringsstofkilde og særlig interessant for økologerne, fordi KOD er anført på Bilag 1 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (NaturErhvervsstyrelsen, 2015). Bilaget indeholder en liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler, der er godkendt til brug i økologisk drift. På konventionelle biogasanlæg iblandes ofte større eller mindre mængder af produkter, der ikke er anført på bilaget, og så kan gødningsproduktet ikke anvendes økologisk. Som håndteringen af KOD ser ud i dag, er der derfor risiko for, at størstedelen af KOD finder vej uden om økologisk landbrug. Af den grund efterspørges det fra økologerne, at der i fremtiden tilbydes løsninger, hvor KOD håndteres separat og dermed kan finde vej til det økologiske landbrug. Her kan en renseanlægsløsning med separat udrådning på rådnetank være særdeles interessant for økologerne (Askegaard, 2015).

34 Side 34 af Teknisk løsning 4.1 Opbygning af renseanlæg med rådnetank(e) De danske spildevandsforsyningers primære opgave er at rense det indkommende spildevand for forureningsstoffer indenfor rammerne af gældende krav, jf. renseanlæggets udledningstilladelse. For renseanlæg med en kapacitet over PE stilles en række krav til rensning af forurenende stoffer. De vigtigste forureningsstoffer, der stilles krav til, er organisk stof (BOD og COD), kvælstof (Total N) og fosfor (Total-P). Et renseanlæg er vist skematisk i Figur 6, som et eksempel på et kommunalt 2-trins renseanlæg med rådnetank. Figuren viser også et eksempel på tilledning af KOD biopulp fra et forbehandlingsanlæg. Figur 6: Principskitse af et kommunalt 2-trins renseanlæg med rådnetank og tilledning af KOD biopulp. 2-trins renseanlæg er karakteriseret ved to forskellige behandlingstrin. I primærtrinnet (PT) foretages forbehandling af spildevandet og udtag af primærslam. I det efterfølgende trin sker den biologiske rensning og klaring af spildevandet inden udløb samt udtag af biologisk overskudsslam. Renseanlæg uden rådnetank og enkelte renseanlæg med rådnetank er etableret som 1-trins anlæg, dvs. at de ikke har et forbehandlingstrin med udtag af primærslam. Renseanlæg opbygget med to trin har typisk en bedre energibalance end 1-trins anlæg, idet primærslam har et betydeligt højere biogaspotentiale. Principskitsen viser hovedprocesserne i et renseanlæg med rådnetank(e). Fra primærtrinnet opkoncentreres primærslammet typisk i en koncentreringstank inden tilledning til rådnetank, og den del af det biologiske overskudsslam, som ikke recirkuleres til den biologiske del af renseanlægget (re-

35 Side 35 af 89 turslam), opkoncentreres typisk vha. en afvandingsenhed inden tilledning til rådnetank. Efter udrådning i rådnetanken, afvandes slammet inden bortskaffelse på landbrugsjord. Enkelte anlæg afbrænder slammet, men for at kunne bidrage til opfyldelse af ressourcestrategiens målsætninger, er det en forudsætning af slammet afsættes til landbrug. Tilkørsel af KOD biopulp er vist i venstre del af Figur 6. KOD biopulpen vil typisk modtages fra en leverandør, som har forbehandlet KOD en til en biopulp. Inden tilledning til rådnetanken, er der skitseret en modtagetank, hygiejniseringsanlæg og en eftersorteringsenhed. Der er også den mulighed, at KOD biopulpen er hygiejniseret, når det leveres til renseanlægget, dette vurderes dog at være mindre sandsynligt. Hvad en sådan implementering har af anlægsmæssige konsekvenser og konsekvenser i driften gennemgås i det følgende afsnit. 4.2 Anlægs- og driftsmæssige konsekvenser I forbindelse med tilførsel af KOD biopulp til rådnetanke, er der en række anlægs- og driftsmæssige konsekvenser, som der skal tages hånd om. Disse er kort berørt under rammebetingelserne (afsnit 1), og mere udførligt beskrevet herunder Nøgletal for KOD biopulp samt primær- og bioslam Eftersom KOD biopulp er en anden type materiale, end det der normalt håndteres på rådnetanke, er det vigtigt at vurdere især den ekstra organiske belastning, tørstofbelastning, kvælstofbelastning samt det øgede biogasudbytte (regnet som metan), som KOD biopulpen forårsager. Data for KOD biopulp er sammenstillet med data for primærslam og bioslam, som er de to materialer som oftest udrådnes i rådnetanke på renseanlæg, se Tabel 1. Alle tal er vurderede på baggrund af litteratur- og erfaringsværdier. Der kan være betydeligt variationer på en række af værdierne, især på biogasudbyttet (regnet som metan).

36 Side 36 af 89 Tabel 1: Nøgletal for primærslam, bioslam og KOD biopulp. Parameter* Enhed Primærslam Bioslam Biopulp (Opkoncentreret) (Forafvandet) (KOD) TS % 3-6 (4) 4-7 (6) (16) TS omsætning % VS % af TS VS omsætning % Kvælstofindhold % af TS Kvælstofindhold kg N/ton vådvægt 0,8 3,6 4,8 Fosforindhold % af TS 1-1,5 (1) 1,5-3,5 (3) 0,5 Fosforindhold kg P/ton vådvægt 0,6 1,8 0,8 COD indhold kg COD/kg VS 1,75 1,5 - Biogasudb. (metan), COD Nm 3 CH 4 /ton COD, oms. 350** 350** - Biogasudb. (metan), COD omr. Nm 3 CH 4 /ton COD, ind Biogasudb. (metan), VS Nm 3 CH 4 /ton VS, ind ** Biogasudb. (metan), 1 ton TS Nm 3 CH 4 /ton TS, ind Biogasudb. (metan), 1 ton vv.*** Nm 3 CH 4 /ton vv.,ind * Alle tal med sort skrift er nøgletal, og tal i parentes er valgte værdier i beregnede eksempler. Alle tal med blå skrift er beregnede værdier, baseret på nøgletallene. Alle nøgletal er vurderet på baggrund af litteratur- og erfaringsværdier. Der kan være betydeligt variationer på en række af værdierne. **Biogasudbytter er baseret på værdier fra MST (2003), se forklaring i tekst nedenfor. ***vv.: vådvægt Rådnetank Dimensionering af rådnetanken(e) foretages på baggrund af mængden af materiale, der skal tilføres, ønsket opholdstid og ønske om hvilken temperatur, anlægget skal drives ved. Opholdstid Rådnetanke dimensioneres primært ud fra ønsket om en bestemt opholdstid. Opholdstiden (Hydraulic Retention Time, HRT) er defineret som volumenet af rådnetanken (V RT ) divideret med tilførslen af materiale per dag (Q ind ): HRT = V RT / Q ind. HRT skal være tilstrækkelig høj, således at metanbakterierne har tid til at vokse. Den optimale opholdstid afhænger af temperaturen i rådnetanke. Mesofile bakterier er den primære bakteriegruppe i intervallet C, og mesofil udrådning foregår typisk ved C. Den optimale opholdstid i en mesofil drevet rådnetank er i omegnen af 21 dage. Termofile bakterier er den primære bakteriegruppe i intervallet C, og termofil udrådning foregår typisk ved C. Den optimale opholdstid i en termofilt drevet rådnetank er i omegnen af 12 dage. Det er ikke ualmindeligt, at rådnetanke i Danmark er underbelastede, hvilket kommer til udtryk ved, at de drives med lange opholdstider. Lange opholdstider giver marginalt mere omsætning af organisk materiale og dermed højere biogasproduktion, men det kan langt bedre betale sig at redu-

37 Side 37 af 89 cere opholdstiden til 21 og 12 dage for hhv. mesofil og termofil drift, og så tilføre mere biomasse og dermed udnytte volumenet bedre. Belastning af rådnetank Ved tilførsel af biomasse til en rådnetank skal der ligeledes tages højde for den organiske belastning af tanken. Normalt anvendes betegnelsen Organic Loading Rate (OLR), som udtrykkes i kg VS/m 3 reaktorvolumen/d. Denne belastningsrate er typisk begrænset af akkumuleringsraten af toksiske stoffer, primært ammonium eller raten for udvaskning af metanbakterierne. En typisk design OLR for mesofile rådnetanke er 1,9-2,5 kg VS per m 3 per dag og den maksimale OLR er typisk på 3,2 kg VS per m 3 per dag (WEF, 2010). For termofile rådnetanke er den maksimale OLR højere, typisk dobbelt så høj som for mesofile systemer. PlanEnergi (2009) angiver et spænd på den organiske belastning, baseret på COD belastning på 1-6 kg COD per m 3 per dag. Tilføres der mere, er der risiko for, at metanbakterierne ikke kan omsætte de organiske syrer, som dannes i processen, og dermed risikeres det, at processen løber sur. Herunder vises et eksempel på organisk (VS) belastning ved tilførsel af KOD biopulp til en (underbelastet) rådnetank. Dette eksempel samt alle øvrige eksempler i denne KOD håndbog skal anses for værende vejledende, se nedenstående faktaboks. FAKTABOKS: Beregningseksempler Eksemplerne i dette afsnit er vejledende og udgør alene en rettesnor i forhold til størrelsesordener på de afledte konsekvenser ved tilsætning af KOD biopulp til renseanlæggets rådnetank. En egentlig konsekvensvurdering bør foretages ud fra forholdene og forudsætningerne på det aktuelle renseanlæg. Eksempel: Organisk belastning (OLR) af rådnetank (fortsat fra tidligere eksempel): Forudsætninger for beregningseksempel: - Nøgletal i Tabel 1 - Volumen af rådnetanke = m 3 - Tilførsel af: primærslam = 38 m 3 /d, bioslam = 38 m 3 /d, KOD biopulp = 19 m 3 /d VS belastning, Primærslam = kg VS/d VS belastning, Biologisk slam = kg VS/d VS belastning, KOD biopulp = kg VS/d Organisk belastning (OLR), slam = 1,4 kg VS/m 3 /d Organisk belastning (OLR), slam + KOD biopulp = 2,7 kg VS/m 3 /d Eksemplet herover viser, at tilførsel af selv en relativt lille volumenmæssig andel af KOD biopulp, udgør en meget stor del af den organiske belastning af rådnetanken. En rådnetank, hvor 20 % af tilførslen (flowmæssigt) udgøres af KOD biopulp, vil under de ovenstående forudsætninger få en ekstra VS belastning på tæt ved 100 %. I eksemplet stiger den organiske belastning (OLR) fra 1,4 til 2,7 kg VS/m 3 /d, hvilket er noget tættere på den maksimale anbefalede OLR (nøgleværdi på maks. 3,2 kg VS/m 3 /d).

38 Side 38 af 89 Den tørstofmæssige belastning skal også vurderes, idet KOD biopulp har et meget højere tørstofindhold end slam. Eksemplet herunder viser, hvilken påvirkning KOD biopulp tilsætning har på det samlede tørstofindhold i tilløb til rådnetanken, samt inde i rådnetanken. Dette kan sætte store krav til de mekaniske dele i slamsystemet, især tilløbspumperne. For omrørerne i rådnetanken er der mindre påvirkning, idet omsætningen af KOD biopulp er høj og derfor bidrager i mindre omfang til tørstofkoncentrationen inde i rådnetanken. Eksempel: Tørstofbelastning af rådnetank (fortsat fra tidligere eksempel): Forudsætninger for beregningseksempel: - Nøgletal i Tabel 1 Beregnet tørstof i tilløb til rådnetank: % TS, slam, indpumpet = 5,0 % TS % TS, slam + KOD biopulp, indpumpet = 7,2 % TS Beregnet tørstof inde i rådnetank: % TS, slam, i rådnetank = 3,5 % TS % TS, slam + KOD biopulp, i rådnetank = 3,7 % TS Eksemplet viser, at tørstofindholdet i tilløbet til rådnetanken stiger betragteligt fra 5,0 til 7,2 % TS, hvilket stiller krav til indpumpningskapaciteten. Tørstofindholdet inde i rådnetanken bliver derimod ikke betydeligt højere, idet omsætningshastigheden af KOD biopulp er høj. Det vurderes, at der kun i tilfælde, hvor f.eks. omrøringen i rådnetanken i forvejen er udfordret, kan opstå problematiske situationer ved tilsætning af KOD biopulp med højt tørstofindhold. En anden parameter, som bør vurderes er kvælstofbelastningen. I vandige opløsninger findes ammoniak (NH 3 ) altid i ligevægt med ammonium (NH 4 + ), og ligevægten bestemmes af temperaturen, surhedsgraden og ph. Ligevægten forskydes mod NH 3 ved høj ph, og miljøet bliver derfor mere giftigt for bakterierne. Ligeledes forskydes mod NH 3 ved højere temperaturer, hvilket betyder, at termofile rådnetanken er mere udsat for kvælstofhæmning end mesofile rådnetanke. Normalt optræder proceshæmning med høj N-belastning i input, og der tilstræbes for mesofile processer at ligge under 8 kg N/ton vådvægt. For termofile processer tilstræbes at ligge under 4 kg N/ton vådvægt. Disse maks. værdier angiver situationer med startende hæmning, så kvælstofbelastningen skal gerne lægge noget lavere end nøgletallene. Eksempel: Kvælstofbelastning af rådnetank (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel: - Nøgletal i Tabel 1 N belastning, primærslam = 0,8 kg N/ton vådvægt N belastning, bioslam = 3,6 kg N/ton vådvægt N belastning, KOD biopulp = 4,8 kg N/ton vådvægt N, nøgletal slam = 2,2 kg N/ton vådvægt N, nøgletal slam + KOD biopulp = 2,7 kg N/ton vådvægt

39 Side 39 af 89 Eksemplet viser, at tilførsel af selv en relativt lille andel af KOD biopulp resulterer i en betydelig stigning i kvælstofbelastning af rådnetanken fra 2,2 til 2,7 kg N/ton vådvægt, eller hvad der svarer til ca. 20 %. Der er dog stadig langt op til den maksimalt anbefalede kvælstofbelastning på 8 kg N/ton vådvægt for mesofile rådnetanke. Der kan især på termofile rådnetanke opstå problemer med kvælstofbelastning ved for høj tilførsel af KOD biopulp. Eksemplet viser også, at bioslam bidrager i meget højere grad til kvælstofbelastningen ift. primærslammet, grundet det højere kvælstofindhold. Forholdet imellem andelen af slam og andelen af KOD biopulp skal specificeres for den enkelte rådnetank. Forholdet vil bl.a. afhænge af tørstofindholdet af det materiale, som allerede tilføres til rådnetanken og tørstofindholdet i KOD biopulpen. Hvor tæt på kapaciteten en rådnetank kan belastes vil også i høj grad afhænge af niveau af monitering og styring. Jo tættere driften styres og overvåges, jo tættere på kapacitetsgrænsen, kan rådnetanken belastes. Ovenstående beregningseksempler understreger vigtigheden i at gennemføre grundige beregninger inden implementering af løsning, hvilket kan forudsætte at der gennemføres supplerende prøvetagnings- og analyseprogrammer for at have et tilstrækkeligt datagrundlag. Opstartsperiode samt krav til styring Når forsyningen har besluttet sig for at modtage KOD biopulp, anbefales det, at opstartsperioden nøje planlægges. Indpumpning af KOD biopulp skal ske i et tempo, så de metandannende bakterier kan nå at formere sig. Sker dette ikke, er der risiko for stormgæring, da det syredannende trin er hurtigere end metan trinnet. Det anbefales derfor at fortage en successiv indpumpning, hvor der startes med en relativt lille indpumpning efterfulgt af en gradvis forøgelse af mængden i løbet af de første par uger. Der bør udarbejdes en indpumpningsplan, som tager højde for, at rådnetanken ikke overbelastes. Til kontrol af indkøringen bør der igangsættes et måleprogram, med daglige målinger af total alkalinitet (TA, målt som CaCO 3 ) og flygtige syrer (FS, målt som eddikesyre, HAc). I en velfungerende rådnetank vil HAc typisk være omkring 300 mg HAc/l, mens alkaliniteten typisk vil være i området mg CaCO 3 /l. Normalt anvendes forholdet mellem FS og TA (målt i mekv/l) som udtryk for stabiliteten af processen: FAKTABOKS: Rådnetankstilstand alkalinitet og flygtige syrer FS/TA < 0,3 Normalt driftsområde. En stigning er en indikator for øget overvågning 0,3 < FS/TA < 0,5 Ustabil drift med forhøjede værdier af FS til følge FS/TA > 0,5 Meget ustabil drift. Ved FS/TA 1 ophører gasproduktionen Hvis der observeres stabile forhold efter de første 5-7 dage, kan måleintensiteten sættes ned til hver anden eller hver tredje dag. Optimale forhold for de metandannende bakterier er i området ph 6,8-7,2. ph er ikke en god/tilstrækkelig indikator for påbegyndende forsuring, da ph ændrer sig senere end alkalinitet og flygtige syrer. Måling af en for lav ph værdi er som regel et tegn på, at processen allerede er kørt sur, og dermed er det for sent at stabilisere udrådningsprocessen. Resultatet af en forsuring er, at udrådningsprocessen går fuldstændig i stå og at processen skal igangsættes på ny.

40 Side 40 af 89 Processen fra en normal driftstilstand i en rådnetank (før tidspunktet A) til en tilstand, hvor rådnetanken er holdt op med at fungere (ved tidspunktet C) er vist i Figur 7 (Henze et al., 2010). Figur 7: Principskitse for normal driftstilstand (A) til tilstand hvor rådnetanken ikke længere fungerer (C) (Henze et al., 2010). Det anbefales, at ovenstående parametre jævnligt moniteres som en almindelig driftsopgave ved kontinuerlig tilførsel af KOD biopulp til rådnetanke. I det hele taget anbefales øget monitering og styring, når rådnetankens kapacitet udnyttes til eller nær kapacitetsgrænsen Gassystem Ved tilførsel af KOD biopulp produceres der mere biogas i rådnetanken, og det er derfor altafgørende at gassystemet har den fornødne kapacitet, og at den ekstra producerede gasmængde kan udnyttes. Med gassystemet menes alle rørføringer, gaslagertank, gasrensningssystem, gasfakkel, sikkerhedsventiler samt enheder til udnyttelse af gassen.

41 Side 41 af 89 Den mest almindelige måde at udnytte gassen på er i gasmotorer (med produktion af el og varme) og/eller gaskedler (med produktion af varme). Enkelte forsyninger sender biogassen direkte, eller via opgradering, til naturgasnettet. Opgradering kan på nuværende tidspunkt ikke betale sig på de fleste renseanlæg, idet der skal en relativt stor mængde gas til, at det økonomisk hænger sammen. En anden men ikke så anvendt måde at udnytte gassen på, er at sende den direkte til et nærliggende biogasanlæg, og dermed lade gassen indgå som en lille del af den samlede gasmængde, som så bliver udnyttet sammen med resten af den producerede biogas fra biogasanlægget. En betragtning er, at rentabiliteten er tvivlsom, hvis hele gassystemet skal udvides for at kunne modtage KOD biopulp. Det skal dog understreges, at en restkapacitet på rådnetankskapaciteten i langt de fleste tilfælde følges af en restkapacitet i det øvrige gassystem, herunder rørføring, gaslager samt enheder til udnyttelse af gassen. Gassystemet er dimensioneret ud fra en forventet gasproduktion. Gasproduktionen er forudsat at skabe et defineret tryk gennem hele gassystemet fra rådnetank frem til gaslager og til gassen omsættes eller afsættes. Netop et korrekt tryk i gassystemet er centralt for, at gassystemet fungerer som ønsket. Hvis gasproduktionen øges til mere end gassystemet er dimensioneret for, er den første flaskehals rørsystemet fra rådnetanken til gaslager. En højere gasproduktion betyder et højere flow gennem rørsystemet og dermed øget tryktab. Bliver tryktabet for stort, kan det betyde, at en del af den producerede gasmængde vil aflastes gennem sikkerhedsventilen på rådnetanken. Det er derfor afgørende, at netop rørsystemet er dimensioneret, så den ekstra gasmængde kan transporteres til gaslageret. Næste flaskehals i gassystemet er selve gaslageret. Gaslageret skal have en størrelse, så det udligner gasproduktionen over tid. Er gaslageret for lille, aflastes biogassen til fakkel. Gaslageret skal have en størrelse, der sikrer, at peak-produktionen af gas, i perioder, hvor der ikke er brug for det eller i situationer, hvor evt. gasmotor serviceres eller lignende, i videst muligt omfang kan oplagres og anvendes senere. I forbindelse med servicering, kan der være tale om perioder på flere dage og endda uger, og her vil gaslageret sjældent være stort nok. Ved indkøb af gasmotor, skal denne dimensioneres tilstrækkelig stor til at kunne håndtere peak-produktion af gas, hermed er der ikke brug for et stort gaslager. Sidst men ikke mindst skal den ekstra producerede gas kunne udnyttes eller afsættes, før tilførsel af KOD biopulp bliver en rentabel løsning. Eksemplet herunder viser størrelsesordner for det potentielle biogasudbytte for hhv. slam og KOD biopulp. Eksempel: Biogasudbytte (regnet som metan) (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel: - Nøgletal i Tabel 1 Forventet gasudbytte, primærslam, = 384 Nm 3 CH 4 /d Forventet gasudbytte, bioslam = 294 Nm 3 CH 4 /d Forventet gasudbytte, KOD biopulp = 879 Nm 3 CH 4 /d Eksemplet herover viser, at der potentielt set produceres meget biogas ved tilledning af KOD biopulp til rådnetanke. Den forventede biogasproduktion fra KOD biopulp udgør i eksemplet 56 % af

42 Side 42 af 89 det samlede biogaspotentiale, eller hvad der svarer til en forøgelse på 130 % ved blot 20 % tilførsel af KOD biopulp (flowmæssigt). Dette stiller store krav til kapaciteten af hele gassystemet Slambehandling Ved slambehandling menes håndtering af det afgassede materiale (slam/kod biopulp = biogødning) fra rådnetanken, indtil det køres på landbrugsjord, samt håndtering af rejektvand, som produceres ved slutafvandingen. Rørføring Fra rådnetanken skal dimensionen af de eksisterende rør, som fører biogødningen til afvanding, være stor nok til at kunne håndtere den ekstra mænge af materiale. Det samme skal de enkelte rørføringer imellem afvandingsenhed og slamlager samt for udpumpning af slam. Slamafvanding Slamafvandingsenheder på renseanlæg er typisk dimensioneret på baggrund af både flow og tørstofbelastning. Selv om KOD biopulp er kendetegnet ved at være letomsætteligt med en stor omsætningsgrad, vil en tilførsel af KOD biopulp alt andet lige betyde en øget mængde af biogødning. I eksemplet herunder estimeres de mængder af biogødning, som kan forventes ved udrådning af primærslam, bioslam og KOD biopulp. Eksempel: Mængder af biogødning (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel: - Nøgletal i Tabel 1 - Slutafvanding af biogødning til 20 % TS Efter afvanding, til landbrugsjord: Biogødning, primærslam = 912 kg TS/d (4,6 ton vådvægt/d) Biogødning, bioslam = kg TS/d (8,6 ton vådvægt/d) Biogødning, KOD biopulp = 912 kg TS/d (4,6 ton vådvægt/d) Eksemplet viser, at det udrådnede KOD biopulp udgør 26 % af den samlede mængde biogødning til landbrugsjord. Rejektvandsrensning Når biogødningen afvandes efter udrådning, skilles den vandige del fra tørstoffraktionen. Den vandige del benævnes rejektvand. Rejektvandet vil indeholde en betydelig del af det kvælstof og fosfor, som var bundet i slammet, og som frigives ved anaerob udrådning. Især kvælstof, på ammoniumform, kan belaste renseanlæggets biologiske del og kræver tilførsel af ilt og organisk stof for omsætningen til nitrat og videre til frit kvælstof. Dette er nødvendigt for ikke at belaste recipienten med ammonium og for at renseanlægget stadig overholder kravene i udledningstilladelsen. Enkelte renseanlæg benytter sig i dag af separat rejektvandsrensning, for netop at reducere belastningen af det biologiske rensetrin. Separate rejektvandsrensningsteknologier anvender som regel variationer af Anammox teknologien. Fælles for alle Anammox teknologier er, at de kan fjerne kvælstof fra rejektvandet i systemer med COD begrænsning (lave COD/N forhold).

43 Side 43 af 89 Eftersom tilførsel af KOD biopulp medfører en tilsvarende stor mængde af kvælstof, skal det biologiske rensetrin eller det separate rejektvandsrensningssystem have ekstra kapacitet til denne belastning. Kapaciteten af eventuelle anlæg til genvinding af næringsstoffer skal ligeledes vurderes. Typisk regnes der med, at 50 % af det tilførte kvælstof i slammet, frigives igen i rådnetanken. For KOD biopulp antages det, at 75 % af det tilførte kvælstof i KOD biopulpen, frigives igen. En del af det frigivne kvælstof bliver ledt væk fra anlægget med det afvandede slam, men størstedelen vil findes i rejektvandet. Eksempel: Rejektvandshåndtering, N frigivelse (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel: - Nøgletal i Tabel 1 - Nøgletal i teksten i afsnit rejektvandsrensning - 85 % af det frigivne N ender i rejektvandet N i rejekt, primærslam = 12,9 kg N/d N i rejekt, bioslam = 58,1 kg N/d N i rejekt, KOD biopulp = 58,1 kg N/d N i rejekt, total = 129 kg N/d Eksemplet viser, at der tilføres en ekstra kvælstofbelastning fra KOD biopulpen til rejektvandet på 58 kg N/d, svarende til ca PE. Dette udgør ca. 45 % af den totale kvælstofmængde i rejektvandet. Omsætning (beluftning) af rejektvandet i ovenstående eksempel koster i omegnen af kwh/d afhængig af typen af beluftningsudstyr. Renseanlæggets biologiske del skal både have den fornødne beluftningskapacitet til nitrifikation og volumenkapacitet til denitrifikation. Den øgede mængde rejektvand vil, hvis det tilledes et aktiv slamanlæg, reducere COD/N forholdet, og dette kan skabe problemer, hvis der i forvejen er COD begrænsning. Tilsvarende vil tilførsel af KOD biopulp betyde, at rejektvandet vil indeholde højere koncentrationer af fosfor. Den mængde, som frigives, varierer med forholdene på anlægget, men følgende værdier kan anvendes som udgangspunkt: Primærslam: 15 % af P frigives Bioslam: 15 % af det assimilerede P og 60 % af det biologisk indbyggede P (bio-p) frigives KOD biopulp: 25 % af P frigives En del af det frigivne fosfor bliver ledt væk fra anlægget med det afvandede slam, men størstedelen vil findes i rejektvandet. Fosformængden ledes med rejektvandet tilbage til hovedanlægget, hvor det fjernes kemisk eller biologisk. Denne mængde skal tilsvarende kvælstofmængden fra rejektvandet indgå i overvejelserne, når kapaciteten af renseanlægget vurderes. En større fosforbelastning af renseanlægget vil betyde, at den biologiske fosforfjernelse skal optimeres eller alternativt, at fosformængden fældes kemisk med øget kemisk slamproduktion til følge.

44 Side 44 af 89 Eksempel: Rejektvandshåndtering, P frigivelse (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel: - Nøgletal i Tabel 1 - Nøgletal i teksten i afsnit rejektvandsrensning - 85 % af frigivet P ender i rejektvandet (resten i afvandet slam) - Biologisk slam: Kemisk fældning står for 40 % af P fjernelsen, de resterende 60 % fjernes biologisk (bio-p) og assimilation i mikroorganismerne - Kemisk slam forudsættes at udgøre 150 kg TS/d. P indhold, primærslam = 15 kg P/d P indhold, bioslam = 68 kg P/d (kemisk: 27 kg P/d) P indhold, KOD biopulp = 15 kg P/d P i rejekt, primærslam = 1,9 kg P/d P i rejekt, bioslam (assimileret) = 4,1 kg P/d P i rejekt, bioslam (Bio-P) = 4,6 kg P/d P i rejekt, KOD biopulp = 3,2 kg P/d P i rejekt, total = 13,9 kg P/d I eksemplet, udgør fosforfrigivelsen fra KOD biopulp 23 % af den samlede frigivelse. Slamlager Almindeligvis er slamlageret dimensioneret efter mængden af overskudsslam som bestemmes af tørstofmængden og afvandingsgraden. I håndteringen af biogødning på slamlager skal der alene tages højde for den øgede mængde biogødning, således at renseanlægget stadig overholder krav til rådighed over min. 9 måneders lagerkapacitet internt på anlægget eller uden for anlægget som beskrevet i Slambekendtgørelsen. Afsætning af udrådnet biomasse KOD biopulp har en høj omsætningsgrad og dermed en lille produktion af biogødning i forhold til massen, der tilsættes rådnetanken. Uanset den høje omsætningsgrad betyder KOD tilsætningen til rådnetanken, alt andet lige, at der vil være en større mængde afgasset biomasse (biogødning), som skal bortskaffes til landbrugsjord. Det skal derfor undersøges, om der er mulighed for at afsætte den ekstra mængde til landbrugsjord Lugt Lugtgener fra renseanlægget skal undgås. Anlægsdele/installationer, der giver anledning til lugt, skal indkapsles eller overdækkes med punktudsugning til lugtbehandlingsanlæg. Lugtgener kan især skabes i forbindelse med modtagelse af KOD biopulp på renseanlægget. Renseanlægget skal overholde de fastsatte krav til lugt, som er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985. Heri beskrives blandt andet opfattelse af lugt, måling af lugt og foranstaltningen til reduktion af lugt. 4.3 Behov for nye tekniske installationer på renseanlægget For renseanlæg, der ønsker at udrådne KOD biopulp på deres rådnetanksanlæg, er der behov for at etablere en række tekniske installationer, der muliggør modtagelse, transport og indfødning på råd-

45 Side 45 af 89 netanksanlægget. De nødvendige tekniske installationer gennemgås i det følgende og er skitseret i Figur 8. Figur 8: Principielt procesdiagram for håndtering af KOD i forsyningsregi Renseanlægget vil almindeligvis modtage KOD på en af følgende 2 måder: 1. Fra ekstern operatør, der har forbehandlet KOD fra husholdningerne til KOD biopulp, eller 2. direkte fra indsamlingen, hvor renseanlægget selv forestår forbehandlingen For langt de fleste forsyninger vil det være mest oplagt at modtage forbehandlet (og evt. hygiejniseret) KOD, som en KOD biopulp leveret til anvendelse på rådnetanken. Forbehandlingen af KOD foretages i det tilfælde ved anden ekstern operatør, inden det leveres til forsyningen. Det vurderes realistisk, at større forsyninger, eller flere forsyninger i samarbejde, selv kan modtage den indsamlede KOD direkte, og selv udføre forbehandling, inden tilledning til rådnetank. Vælger renseanlægget at modtage den indsamlede KOD direkte, og dermed selv står for forbehandlingen, er det nødvendigt at oprense og pulpe den indsamlede KOD før tilsætning til rådnetanken. Ved oprensningen fjernes fejlsorteret affald, glasskår, metal, plastik mv., og der tilsættes vand, hvorfor mængden af KOD biopulp typisk vil være i omegnen 1,5 større end KOD-mængden. Mængder af tilsat vand samt fjernelse af fejlsorteringer afhænger af den valgte forbehandlingsmetode KOD modtaget som biopulp Modtages KOD som forbehandlet KOD biopulp til renseanlæggets modtageanlæg, skal pulpen via blandepumpe videre til hygiejnisering og neddeling/eftersortering, før indfødning på rådnetanken. En principskitse, hvor der modtages KOD biopulp direkte fra pulpanlæg er vist i Figur 9.

46 Side 46 af 89 Figur 9: Principskitse for modtagelse af KOD biopulp fra centralt pulpanlæg. Behovet for eftersortering og neddeling vil være afhængigt af kvaliteten af den modtagne KOD biopulp. Aflæsning og modtagetank Den færdige KOD biopulp leveres til renseanlæggets modtagetank. KOD biopulpen er med et tørstof på % TS pumpbar over kortere afstande, men vil tendere til at lagdele hurtigt. Modtagetankens primære formål er at agere som modtage- og udligningsvolumen. Modtagetanken etableres med konisk bund for udtag af KOD biopulp til videre håndtering over blandpumpe. For at sikre en god opblanding i modtagetanken samt hindre at pulpen lagdeles, stivner eller danner prop på grund af fedtindholdet, er det nødvendigt i sekvenser at ompumpe/omrøre, før KOD biopulpen pumpes videre i systemet. Af disse grunde er det også en forudsætning for en god drift, at KOD biopulpen ikke efterfølgende pumpes over længere distancer, før den er fortyndet/opblandet til et lavere TS indhold. Det vil være en fordel med en isoleret modtagetank, således at pulpen kan holdes frostfri og evt. lettere opvarmet af hensyn til pumpbarheden. Da KOD biopulpen modtages med et tørstof på % TS, anbefales det at placere modtagetanken over terrænniveau, så transporten af KOD biopulp fra modtagetanken over til blandpumpen lettes mest muligt. Af hensyn til drift af hygiejniseringsenhed og ikke mindst rådnetankens drift er det mest hensigtsmæssigt at mellemlagre/udligne mængden af KOD biopulp, så både hygiejniseringsenhed og rådnetank belastes og driftes jævnt. Modtagetanken agerer derfor, udover modtageanlæg, buffertank, således at det er muligt at udjævne belastningen. Dimensioneringen af modtagetanken afhænger af en række forhold, herunder hvor store mængder, hvor ofte og i hvor store portioner KOD biopulpen leveres. Således vil kombinationen af store mængder, der leveres sjældent og i store portioner betyde, at volumenbehovet i modtagetanken bliver stort. Tilsvarende øges volumenbehovet, såfremt forsyningen ønsker ekstra sikkerhed, og modtageanlægget skal kunne rumme 2-3 dages tilkørsel (eksempelvis over en weekend), uden at modtagetanken tømmes. Som minimum skal et modtageanlæg kunne modtage 2-3 tanklæs af m 3, det vil sige ca m 3. KOD biopulpen vil have en tendens til at reagere biologisk, med risiko for både metandannelse og skumning, hvorfor modtagetanken bør udformes med rigeligt dimensioneret overløb, med ventilation tilsluttet lugt- eller gassystem. Ved etablering af modtagefaciliteter for KOD biopulp, skal disse indrettes således, at køretøjer og arealer hensigtsmæssigt kan rengøres. På biogasanlæg er det normalt et krav, at af- og pålæsning af

47 Side 47 af 89 tankbiler sker indendørs, samt at modtagetank og -hal indrettes således, at fortrængningsluft kan lugtbehandles. Hallen skal rumme ventilationsanlæg samt vaskeanlæg for rengøring af lastbiler. Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt i udformningen af modtageanlægget, at der i designet af denne tages højde for eventuel metanudvikling allerede på dette trin og tage de rette forholdsregler i forhold til ventilation/lugtbehandling. Ovenstående krav til modtagefaciliteter er normalt ikke krævet eller opfyldt på renseanlæg, men må forventes delvist overført, såfremt tilførsel af anden biomasse, som KOD biopulp bliver udbredt. Der kan være en god logik i at tænke reduktion af lugtgener ind i sin modtageløsning, så eventuelle naboer ikke generes af det nye tiltag. Det anbefales som minimum, at der udføres en udendørs aflæsseplads med fast bund og opsamling af spild og vaskevand til modtageanlæg, samt at sikre, at rør og tanke er udført tæt og helst med udluftning af fortrængningsluft via lugtfilter. Opblanding og fortynding Høj tørstofkoncentration i det tilledte KOD biopulp kan resultere i, at pumper til og fra rådnetanken samt omrøring i rådnetanken belastes, hvorfor opblanding og fortynding anbefales. Fra modtagetanken ledes KOD biopulpen videre til blandepumpen, hvor yderligere findeling og fortynding med f.eks. spildevand eller afgasset væske fra rådnetanken finder sted. KOD biopulpen, der leveres med % TS, fortyndes i dette trin til et tørstofindhold på ca % TS. Til hvilken TS indhold KOD biopulpen skal fortyndes, fastsættes ud fra rådnetankens udformning, herunder særligt begrænsninger i omrøringen. Det vurderes, at eksisterende rørværker vil kunne håndtere KOD biopulpen ved et TS indhold i den tilførte biomasse på %, men dette bør undersøges for det konkrete anlæg. Et TS indhold på % er fortsat højere end normalt slam, hvorfor man skal være opmærksom på øget belastning og slitage. Opblanding og fortynding ved blandepumpe kan foregå ved tilsætning af en af flere fraktioner fra renseanlæggets drift. Fordele og ulemper ved hver fraktion er listet nedenfor: Renset spildevand o Fordele: Indeholder små mængder næringsstoffer (N og P) og belaster dermed ikke rådnetanken unødvendigt. o Ulemper: Kan være koldt afhængig af årstiden, og dermed medvirke til propdannelse og tilstopning frem til hygiejniseringsenheden. Rådnetanken tilledes en unødvendig mængde vand, der tager kapacitet og varmebehov. Rejektvand fra slamafvandingsenhed o Fordele: Oftest er slamafvandingsenheden placeret i umiddelbar nærhed til rådnetank mv. holder en fornuftig temperatur året rundt. o Ulemper: Indeholder større mængder næringsstoffer, som kan belaste rådnetanken. Rådnetanken tilledes en unødvendig mængde vand, der tager kapacitet. Biologisk overskudsslam: o Fordele: Den indkomne KOD biopulp fortyndes med en mængde slam, der alligevel skal på rådnetanken. Den mængde af biologisk slam, der opvarmes i hygiejniseringsenheden, skal ikke tilføres varmeenergi på rådnetanken. o Ulemper: Det biologiske slam opvarmes, dog udnyttes denne varmeenergi på rådnetanken og går dermed ikke til spilde. Udrådnet biomasse

48 Side 48 af 89 o o Fordele: Udrådnet biomasse findes i umiddelbar nærhed til blandpumpen. Den udrådnede biomasse er varm og er dermed med til at modvirke tilstopning. Ulemper: Påbegyndende metandannelse i systemet inden udrådning i rådnetanken, da biomassen vil indeholde metanproducerende bakterier. Dette imødegås imidlertid ved at koble hygiejniseringsanlægget på gassystemet, så gassen håndteres forsvarligt. Fortynding af den indkomne KOD biopulp fra % TS til % TS vil under alle omstændigheder medføre, at hygiejniseringsanlægget skal dimensioneres for en større mængde. Fortyndingen vurderes dog i langt de fleste tilfælde at være nødvendig af hensyn til dels varmeveksling af KOD biopulpen og ikke mindst af hensyn til pumpbarhed og rørværket i rådnetanken. Hygiejnisering Der stilles i dag ikke krav til, at renseanlæggets overskudsslam er hygiejniseret før det udbringes til landbrugsjord, men hvis slammet ikke har undergået en eller anden form for behandling, må det ikke anvendes til jordbrugsformål. Der er opstillet en række hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner for anvendelse af spildevandsslam og heraf fremgår det, at kun hvis spildevandsslam er kontrolleret hygiejniseret, kan det anvendes uden restriktioner (se mere om Slambekendtgørelsen i Afsnit 5). KOD biopulpen adskiller sig således fra det øvrige slam på renseanlægget, da der altid stilles krav til kontrolleret kompostering eller kontrolleret hygiejnisering af det organiske affald. På renseanlæg, der modtager anden biomasse uden hygiejniseringskrav, herunder ekstern slam fra andre renseanlæg, kan der med fordel etableres flere modtageanlæg/linjer, så forsyningen har mulighed for at køre anden biomasse uden om hygiejniseringsenheden. Slambekendtgørelsen og biproduktforordningen stiller krav til, at KOD biopulpen varmebehandles minimum en time ved 70 C eller tilsvarende valideret alternativ hygiejniseringsmetode jf. Gennemførelsesforordningen. Hygiejniseringen har til formål at sikre, at der ikke tilføres materiale til landbrugsjord, som har et højere indhold af bakterier end tilladt. Hvis KOD biopulpen er hygiejniseret hos leverandøren, kan den anvendes direkte på rådnetanken på renseanlægget. Dette er dog en mindre sandsynlig situation, ift. modtagelse af ikke-hygiejniseret KOD biopulp. Renseanlægget skal i så fald sikre sig, at få dokumentation for oprindelse og hygiejnisering, og denne dokumentation skal opbevares på anlægget. De eksisterende operatører på området hygiejniserer i dag ikke pulpen inden leverance, men praksis kan ændre sig, hvis pulpmodtagernes krav ændrer sig. Hygiejnisering af KOD biopulpen kan med fordel gennemføres umiddelbart inden indpumpning til rådnetank. Først og fremmest udnyttes varmeenergien fra hygiejniseringsprocessen videre i rådnetanksprocessen og går dermed ikke til spilde. Herudover sikres det, at udrådningsprocessen ikke igangsættes lang tid før, at KOD biopulpen når rådnetanken. Hygiejnisering sker i batchsystemer med 1-3 tanke, som gør processen mere eller mindre kontinuert. Ved 1-tank systemet er hygiejniseringstanken normalt udformet med kappevarmer samt rustfri og syrefast inderbalje. Opvarmningen foregår ved varmeveksling over tankens overflade, hvor en skærende cirkulationspumpe sørger for yderligere neddeling og omrøring i hygiejniseringstanken. 1-tank systemet følger en cyklus, hvor tanken først fyldes (½ time), herefter opvarmes (2-3 timer), holdes (1 time) og tømmes (½ time). Tømmetiden kan strækkes over længere tid, såfremt der ønskes en

49 Side 49 af 89 jævn tilledning til rådnetanken. Således gennemføres en hygiejniseringssekvens almindeligvis på 4-5 timer, og længere, hvis tømningstiden forlænges. Særligt opvarmningsperioden og til dels tømmeperioden koster tid i driften og vil være begrænsende for hvor mange hygiejniseringssekvenser, der kan køres i døgnet. Er der behov for et system med mere kontinuitet, er det muligt at etablere 2 eller optimalt 3 tanke. 3-tank systemet etableres med 3 tanke alle af samme størrelse. Ved en 3-tanks løsning, fyldes og opvarmes tank 1, tank 2 holdes på kontrolleret tid og temperatur, og tank 3 tømmes. Herefter skifter tankene, så tank 1 holder temperatur, mens tank 2 pumper ud, og tank 3 fyldes og så fremdeles. Ved 3-tanks løsningen varmeveksles KOD biopulpen, inden den pumpes til hygiejniseringstanken i stedet for, som ved 1-tanks løsningen, for at der varmeveksles direkte over tankens overflade. Ved en 3-tanks løsning er tankene typisk udstyret med omrøring i stedet for recirkulering. 1-tanks system såvel som 3-tanks system er illustreret i Figur 10. A B Figur 10: Hygiejnisering i (A) 1-tank og (B) 3-tank systemer Hygiejniseringstankene (både 1-tank og 3-tank system) udføres typisk med en kapacitet på 4-8 m 3 pr. tank. Hygiejniseringstanke i størrelsen 4-8 m 3 findes som hyldevare, men kan dimensioneres større, hvis en forsyning ikke finder behovet opfyldt med de kommercielt tilgængelige størrelser. Dimensionering af hygiejniseringsenheden sker ud fra forsyningens ønsker til drift, dette er eksemplificeret ved nedenstående beregning. I dimensioneringen af hygiejniseringsenhederne er det muligt enten at justere størrelsen eller alternativt justere driftstiden. Jo længere driftstid, der er til rådighed, des mindre enheder er der behov for og omvendt. Eksempel: Hygiejniseringsanlæg (fortsat fra tidligere eksempler): Forudsætninger for beregningseksempel: - Hygiejnisering af 18 m 3 KOD biopulp/d med TS indhold på 16 % - Viskositeten er lav, KOD biopulpen er pumpbar Etablering som 1-tank system: Cyklus 4 timer + 4 timer jævn tømning = 8 timer Cyklus kan køre 3 gange pr. døgn (24/8 = 3) Hermed bliver volumenbehovet på hygiejniseringstanken (18 m 3 /d / 3 cyklus/d) = 6 m 3 I eksemplet er der brug for en hygiejniseringstank på 6 m 3 til behandling af 18 m 3 KOD biopulp/d. Uanset om forsyningen vælger 1-tank eller 3-tank system, er det uundgåeligt under hygiejniseringsprocessen, at der udvikles og fortrænges ildelugtende luft fra hygiejniseringstankene. Derfor bør hygiejniseringstankene forbindes til enten lugtrensesystemet, eller gassystemet, således at fortrængningsluft ikke belaster omgivelserne.

50 Side 50 af 89 1-tank system er velegnet: Hvor KOD biopulpen udgør en lille andel af den samlet biomasse/slam tilført til anlægget, og der er dermed ikke et udpræget behov for, at mængden indfødes kontinuert af hensyn til driften af rådnetanken og dennes processer. Hvor KOD biopulpen leveres til et renseanlæg med en betydelig bufferkapacitet i modtagetanken, som dermed forestår den nødvendige udligning i mængden inden selve hygiejniseringsenheden. 3-tank system er velegnet: Hvor der er tale om store mængder KOD biopulp, og hvor mængden udgør en stor del af den samlede mængde på rådnetanken. Hvor der er behov for kontinuerlig tilførsel til rådnetanken. Hygiejnisering kan også foretages i andre typer systemer. For eksempel har en række danske renseanlæg forbehandlingsanlæg til biologisk overskudsslam, med det formål at gøre slammet mere omsætteligt i den efterfølgende udrådningsproces. Denne forbehandling kan for eksempel foregå som termisk hydrolyse, som er en højtemperaturproces, som ligeledes hygiejniserer slammet. Dette termiske hydrolyseanlæg kunne ligeledes overvejes som hygiejniseringsanlæg til hygiejnisering af KOD biopulpen. Efterseparering Efterseparering udgør en separat enhed efter hygiejniseringsenheden og inden rådnetanken. Inden den hygiejniserede KOD biopulp indfødes på rådnetanken, gennemgår mængden en sidste separering. I eftersepareringen frasorteres mindre urenheder i form af sand, grus, plastic og glas, der er uønskede i rådnetanken og i sidste ende på landbrugsjord. Efterseparering af urenheder kan gennemføres ved sigtning eller alternativt ved cyklon eller filterpresse, som er kendte teknologier. Alle teknologier er velegnede til formålet. Fordelen ved at placere separeringen efter hygiejniseringstrinnet er, at KOD biopulpen har en lavere viskositet ved den højere temperatur, og at separeringen derfor forløber lettere. Eftersepareringsenheden dimensioneres efter flow, samt den forventede kvalitet af KOD biopulpen KOD modtaget ubehandlet Langt størstedelen af de danske forsyninger forventes at modtage KOD, der er oparbejdet til KOD biopulp inden modtagelse. Enkelte af de større forsyninger har dog vist interesse for selv, at modtage KOD direkte til renseanlægget, hvor forsyningen selv står for oparbejdningen til KOD biopulp. Ved direkte modtagelse af KOD grovsorteres fraktionen, som herefter sendes videre til pulpanlægget, hvor KOD fraktionen neddeles og iblandes anden tynd biomasse/væske til pumpbar konsistens. Efter en sidste sortering efter pulpanlægget hygiejniseres KOD biopulpen og pumpes til rådnetank. Denne løsning kræver, at forsyningen, foruden hygiejniseringsanlæg og eftersortering, etablerer modtageanlæg for KOD, udstyr til oprivning og sortering, samt pulpanlæg for oparbejdning af KOD til KOD biopulp. Løsningen er illustreret i Figur 11.

51 Side 51 af 89 Figur 11: Principskitse for modtagelse af ubehandlet KOD. Modtagefacilitet KOD leveres almindeligvis direkte fra indsamling i containerbil eller specialbil. Levering af KOD sker til modtagegrav, hvor KOD en tippes af. Af hensyn til minimering af lugtgener bør modtagelse og håndtering af KOD foregå i lukket hal med ventilationsanlæg/luftrensning. Materialet er ikke pumpbart, hvorfor det snegles fra modtagegrav eller føres på transportbånd til oprivning og sortering. Det kan være en fordel at placere modtagegraven over terræn med tilkørselsrampe, så KOD lettere kan transporteres til videre behandling. Oprivning og sortering Den sorterede KOD indsamles typisk i mere eller mindre bionedbrydelige poser, som oprives og frasorteres. Bionedbrydelige poser nedbrydes som regel ikke tilstrækkeligt i den anaerobe biogasproces, så disse undergår samme håndtering med oprivning og frasortering som andet ikke-nedbrydeligt affald, før KOD viderebehandles. Inden KOD sendes til pulpning, gennemgår materialet en grovsortering, så størstedelen af fejlsorterede emner frasorteres. Oplag af KOD KOD kan enten opbevares i plansilo og først neddeles, når den ønskes indfødt, eller den kan neddeles og opblandes til pumpbar konsistens og opbevares på tank. Det kan være en fordel at placere oplag af KOD før pulp-anlægget som illustreret på Figur 11. Herved sikres et buffervolumen før pulpanlægget, så der sikres en jævn tilførsel til pulpanlægget og dimensioneringen af pulpanlægget optimeres. Uanset om KOD opbevares som KOD eller som KOD biopulp, vil der være en stor risiko for udvikling af lugt og ikke mindst udvikling af metan fra den påbegyndende anaerobe proces. Opbevaring i mere end 1 uge estimeres at kunne medføre tab af organisk materiale, svarende til mere end 20 %, og skal derfor undgås. Ved oplag af KOD eller KOD biopulp skal der i alle tilfælde indtænkes håndtering af lugt samt skadedyrsbekæmpelse. Det anbefales, at minimere oplagsmængder og oplagstid. Pulpanlæg Forbehandling af KOD består foruden, oprivning og sortering, af neddeling og opblanding til pumpbar konsistens i selve pulpanlægget. De forskellige forbehandlingstyper/pulpanlæg er beskrevet nærmere under Afsnit 3.2. Pulpen oparbejdes gennem neddeling og tilsætning af spædevand i form

52 Side 52 af 89 af enten renset spildevand, rejektvand, afgasset biomasse eller biologisk overskudsslam. Herefter sorteres KOD biopulpen for urenheder via centrifuge, cyklon eller sigte, inden den pumpes videre til hygiejnisering, eftersortering og rådnetank. KOD biopulp oparbejdes til et ønsket tørstof på %, og trinnet over blandpumpe udelades i dette tilfælde.

53 Side 53 af Lovgivning 5.1 Indledning Spildevandsselskabernes hovedopgave er at transportere det indkommende spildevand til selskabernes kommunale renseanlæg og sørge for at spildevandet bliver renset og udledt til recipienten i koncentrationer, der ikke overstiger de grænseværdier, der er fastsat selskabernes i udledningstilladelse. Selskabets hovedaktivitet er således bortledning og rensning af spildevand. Spildevandsselskaber må alene deltage i andre aktiviteter end selskabets hovedaktivitet, når aktiviteterne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden og de i øvrigt udøves på kommercielle vilkår. Hertil kommer, at vandselskabers mulighed for at udføre andre aktiviteter end hovedaktiviteten, er begrænset af et omsætningsloft. Det er generelt lovligt at udnytte ledig (overskuds)kapacitet på renseanlæg til eksempelvis håndtering af KOD, jf. bekendtgørelse nr af 3. november 2016 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (TA-bekendtgørelsen). Derimod kan investeringer som er nødvendige for modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp IKKE afholdes af et vandselskab jf. vandsektorlovens 18, idet investeringerne ikke har en nær tilknytning til selskabets hovedaktivitet. Ud over at vandselskabet inden for rammerne af vandsektorloven skal kunne håndtere KOD eller KOD biopulp, opstår der yderligere udfordringer for vandselskabet, når det afgassede materiale fra udrådning af KOD eller KOD biopulp (biogødning) efterfølgende skal materialenyttiggøres på landbrugsjord. Hermed kræves en hygiejnisering jf. krav i slambekendtgørelsen. Ved håndtering af KOD eller KOD biopulp på renseanlæg, produceres biogas, som Spildevandsselskaberne kan udnytte til f.eks. at producere el og varme. Spildevandsselskaberne skal i den forbindelse være opmærksomme på, at deltagelse i energiproduktion er reguleret i flere forskellige regelsæt. Energiudnyttelsen skal således ske i overensstemmelse med vandsektorloven samt el- og varmeforsyningsloven. Herudover skal vandselskabet yderligere kunne varetage energiproduktion efter vandselskabets vedtægter. I det følgende beskrives hvorledes Spildevandsselskaber bør forholde sig til organiseringen af selskabets deltagelse i energiproduktion ved KOD og slam, eventuelle myndighedsgodkendelser der er påkrævet ved håndteringen af KOD, samt øvrige gældende lovgivninger og bekendtgørelser, som vandselskabet skal iagttage. Rammerne for projektet er ridset op i Figur 12, hvor de enkelte lovgivninger og bekendtgørelsers placering ligeledes er markeret.

54 Figur 12. Grafisk præsentation af de lovmæssige rammer for projektet.

55 5.2 Retlige rammer i lovgivning/bekendtgørelser Organisation af spildevandsselskaber Spildevandsselskaber har inden for rammerne af lovgivningen forskellige modeller for organisering ved modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp på renseanlæg. Alle modeller omhandler energiproduktionens placering i selskabet. Det afgørende for hvordan det enkelte Spildevandsselskab bør organisere sig er, hvad der giver den bedste selskabsøkonomi. Eller med andre ord, hvad der bedst kan betale sig i forhold til det tilskud selskabet kan opnå, indtægtsrammen, modregning og eventuelle omsætningsgrænse. Disse forhold bør vurderes i det enkelte tilfælde. Det anbefales, at involvere en jurist i forbindelse med tilrettelæggelsen af spildevandets organisering, idet der skal tages højde for en lang række lovgivninger og bekendtgørelser. Ved en stor energiproduktion kan der med fordel etableres et særskilt selskab (søsterselskab) til at varetage energiproduktionen, idet et søsterselskab inden for gældende lovgivning ikke er underlagt indtægtsramme, og overskuddet fra selskabet ikke automatisk vil blive modregnet i kommunens bloktilskud. Det skal dog understreges, at reglerne om modregning i bloktilskud er ved at blive ændret, således at der ikke længere er automatisk modregning, når overskud på energiproduktion anvendes til at nedsætte taksten på spildevand. De to modeller er beskrevet i Figur 13 herunder: 1) Energiproduktion i eget selskab og 2) Energiproduktion i sideordnet selskab (søsterselskab). Figur 13. Mulige modeller for håndtering af energiproduktion i Vandselskaber. Spildevandsselskab med energiproduktion i eget selskab I denne model etableres energiproduktionen som en enhed i det eksisterende vandselskab. Spildevandsselskabet har hjemmel til dels at producere energi ved udnyttelse af de ressourcer der er ved spildevandsaktiviteten, dels at udnytte overskydende ressource i rådnetanken til behandling af KOD. Spildevandsselskabet kan dog ikke etablere eget pulpanlæg til KOD, men godt udleje overskydende arealer, hvorpå pulpanlægget kan etableres.

56 Side 56 af 89 Såfremt der iværksættes energiproduktion inden 1. januar 2017 skal Energistyrelsen ansøges om dispensation fra selskabsudskillelseskravet i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Endvidere skal der være regnskabsmæssig adskillelse mellem spildevandsaktiviteterne og energiproduktionsaktiviteten. Efter 1. januar 2017 er det ikke længere nødvendigt med dispensation fra selskabsudskillelseskravet, og kravet om regnskabsmæssig adskillelse mellem energiproduktionsaktiviteten og spildevandsaktiviteten er ophævet, som følge af de nye regler i Bekendtgørelsen nr af 15. december 2016 om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer. Indtægter og udgifter vedr. biogas, som er produceret på baggrund af spildevandsslam og KOD skal indregnes i indtægtsrammen som en del af vandselskabets hovedaktivitet. Iværksættelse af energiproduktionen vil muligvis kunne kræve at der opnås et tillæg til indtægtsrammen. Tillægget vil kunne opnås, hvis energiproduktionen er et mål fastsat af kommunen, eller hvis energiproduktionen kan betragtes som en udvidelse af spildevandsselskabets forsyningsområde. Forsyningssekretariatet under prisloftreguleringen betragter udvidelse af Biofors energiproduktion som en udvidelse af selskabets forsyningsområde. Spildevandsselskabet har mulighed for at få tilskud til den elproduktion, der er baseret på biogas. Tilskuddet gives i form af et pristillæg til den, der ejer det elproducerende anlæg. Som alternativ til pristillæg til elproduktionen, kan spildevandsselskabet også afregne elproduktionen efter nettomålerordning, hvor vandselskabet sparer PSO afgiften og elnettariffen i forhold til eget elforbrug, der dækkes af egenproduktionen (dog kun på produktionsstedet). Som følge af PSO tariffens snarlige bortfald er nettomålerordningen ikke længere så attraktiv en afregningsform. Såfremt spildevandsselskabet i stedet for elproduktion vælger at anvende den producerede biogas til transportformål eller til procesformål i en virksomhed, kan der også opnås pristillæg. Pristillægget gives til den der ejer virksomheden, der forbruger biogassen eller den der ejer det anlæg, hvor der købes gas til transportformål. Pristillægget kan kun fås, hvis Energinet.dk s tilsagn er indhentet inden biogasproduktionen er iværksat. Endelig kan spildevandsselskabet opnå opgraderingstilskud, hvis biogassen alternativt opgraderes og sendes ind på naturgasnettet. Opgraderingstilskuddet gives til ejeren af opgraderingsanlægget. Der er ingen omsætningsgrænser i forhold til energiproduktionen i spildevandsselskabet. Blot skal energiproduktionen være baseret på udnyttelse af ressourcerne fra spildevandsaktiviteterne og eventuelt salg af overskudskapacitet. Kommunerne har pligt til efter elforsyningslovens 37, stk.1 og varmeforsyningslovens 23 l, årligt at opgøre størrelsen af det overskud, som spildevandselskaberne har på energiproduktion og som spildevandselskabet indregner i taksten på spildevand. Efter indberetning modregnes kommunen i det kommunale bloktilskud med 60 % af det indregnede overskud. Bestemmelsen om at overskud på energiproduktionen som indregnes i spildevandstaksten bliver modregnet i kommunernes bloktilskud i forbindelse med biogasproduktionen, bliver fjernet med virkning fra 1. januar 2017, når Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer træder i kraft. Spildevandsselskaber, der er kommunalt ejet kan ikke behandle erhvervsaffald på biogasanlægget. Det er et forbud i affaldslovgivningen mod, at kommuner eller kommunale selskaber håndterer erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Vandselskab med energiproduktion i sideordnet selskab Energiselskabet kan også etableres som et sideordnet selskab Energiselskab (søsterselskab) under et holdingselskab indeholdende Spildevandselskabet og Energiselskabet og evt. andre selskaber, der varetager forsynings- eller serviceaktiviteter.

57 Side 57 af 89 Energiselskabet kan varetage biogasproduktionen, således at Energiselskabet overtager spildevandsslammet fra spildevandsselskabet og behandler slammet. Energiselskabet kan også investere og eje KOD anlægget, idet selskabet er såvel et affaldsbehandlingsselskab som energiselskab, og der ikke er krav om selskabsmæssig adskillelse mellem de to aktiviteter. Endelig kan Energiselskabet bortskaffe restprodukterne fra biogasproduktionen, herunder hygiejniseringsanlægget. Spildevandsselskabet betaler Energiselskabet for håndtering af slammet. Ligeledes modtager Energiselskabet betaling fra enten kommune eller affaldsselskab for produktion og håndtering af KOD. Energiselskabet kan endelig oppebære indtægter ved salg af biogas og eller el m.v. Udgifterne til investering i biogasanlæg, pulpanlæg og afholdes af Energiselskabet, ligesom Energiselskabet har udgiften til bortskaffelse af restprodukter fra biogasanlægget. Der er ingen omsætningsmæssige begrænsninger i forhold til Energiselskabets biogasproduktion. Spildevandsselskabets betaling til Energiselskabet vil som udgangspunkt skulle kunne rummes inden for indtægtsrammen. Det kan muligvis opnås tillæg til spildevandsselskabets indtægtsramme, hvis kommunen stiller et mål om, at Spildevandsselskabet skal biogasse slammet, og slambehandlingen bliver dyrere. Der er mulighed for tilskud til el produktion på biogas efter VE-loven, men ikke mulighed for nettoafregning (nettomålerordning). Hvis biogassen alternativt anvendes til en virksomheds produktionsproces, transportformål eller opgraderes til naturgasnettet, er det også muligt at modtage pristillæg efter enten VE-loven eller naturgasforsyningsloven. Energiselskabet kan udlodde overskud til holdingselskabet uden at det har konsekvenser for vandselskabets indtægtsramme og kommunernes bloktilskud. Udloddet overskud fra Energiselskabet skal ikke anvendes til at reducere taksten for behandling af spildevand. Kommunen har kun pligt til at foretage indberetning efter elforsyningslovens 37, stk.1 og varmeforsyningslovens 23 l, hvis holdingselskabet udlodder overskud fra biogasproduktionen til kommunen. Efter indberetning modregner kommunen i det kommunale bloktilskud med 60 % af det overskud, der er indregnet. Energiselskabet, kan hvis det er kommunalt ejet ikke behandle erhvervsaffald på biogasanlægget. Der er et forbud mod, at kommuner eller kommunale selskaber håndterer erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Tabel 2 viser en oversigt over de to modeller.

58 Side 58 af 89 Tabel 2. Sammenstilling af de to modeller for organisation af spildevandsselskabet. Indtægter og omkostninger fra biogas på baggrund af spildevandsslam indregnes i indtægtsramme Overskydende el- eller varmeproduktion som sælges skal indregnes i indtægtsramme som en del af selskabets hovedaktivitet Enhed i Vandselskab Ja Ja Søsterselskab Nej Nej Investering i pulpanlæg mulig Nej Ja Modregning af bloktilskud (dog undtaget ved udlodning til ejerkommuner) Nej Nej Regnskabsmæssig adskillelse Nej Nej Indtægter fra energiproduktionen skal anvendes til at reducere takst for spildevandbehandling Mulighed for tilskud til elproduktion efter VE-loven Mulighed for opgraderingstilskud efter naturgasforsyningsloven Ja Ja Ja Nej Ja Ja Mulighed for nettomålerordning Ja Nej Omsætningsgrænse Nej Nej Investering i nyanlæg Når Spildevandsselskabet har valgt den mest fordelagtige organisationsmodel, er der stadig en række udfordringer der skal tages hånd om. Den vigtigste er investering i nyanlæg, som er nødvendige for at kunne modtage og håndtere KOD på renseanlæg. Specifikt selve pulpanlægget og hygiejniseringsanlægget. Pulpanlægget kan etableres af f.eks. kommunen eller det kommunale affaldsselskab, men ikke af spildevandsselskabet. Spildevandsselskabet må dog udleje evt. overskydende arealer til pulpanlægget, hvis det med fordel kan etableres i tilknytning til biogasanlægget, og der er ledige arealer. Et hygiejniseringsanlæg er nødvendigt, hvis det afgassede slam og KOD skal på landbrugsjord. Når et spildevandsselskab har hjemmel til at udleje overskydende kapacitet i et biogasanlæg til håndtering af KOD, har selskabet også forudsætningsvis hjemmel til at foretage de investeringer som er nødvendigt for at kunne bortskaffe restproduktet fra biogasproduktionen, og dermed også investeringen i hygiejniseringsanlægget. Investeringen kan Spildevandsselskabet dog vælge at indregne i den pris som Spildevandsselskabet opkræver for behandling af KOD Alternativ løsningsmodel 1 - Randers Som Afsnit 4 viser, findes der på nuværende tidspunkt tekniske løsninger til håndtering af KOD eller KOD biopulp på renseanlæg. Det er således de juridiske aspekter, der pt. ofte afholder forsynings-

59 Side 59 af 89 selskaber fra at gå i gang med projekter vedrørende KOD håndtering, da sådanne projekter hidtil generelt ikke er anset for at være en del af selskabernes hovedaktivitet. Dette betyder i praksis, at den nuværende lovgivning blokerer for projekter med visioner om øget energiproduktion, genanvendelse af materialer, implementering af den nationale ressourcestrategi og cirkulær økonomi. Randers Spildevand A/S arbejder pt. på at ændre dette, da man i forbindelse med et konkret projekt har svært ved at se forskellen på det at modtage ledningsført KOD biopulp i forhold til at modtage andre former for industrispildevand via kloaksystemet. Randers Spildevand A/S har derfor været i dialog med en række myndigheder (bl.a. Energistyrelsen, Naturstyrelsen, SVANA og Miljøstyrelsen) med henblik på at afklare, om tilledning af KOD biopulp til et renseanlæg via en dedikeret kloakledning kan betragtes som tilledning af ledningsført spildevand, således at behandlingen af pulpen juridisk set bliver en del af selskabets hovedaktivitet. Bliver hygiejnisering og udrådning af biopulpen en del af hovedaktiviteten, vil spildevandsselskaber kunne undgå en del af de lovgivningsmæssige og organisatoriske barrierer, der følger af den nuværende lovgivnings rigide opdeling i spildevandsbehandling, affaldsbehandling, elforsyning og varmeforsyning. Arbejdet udføres med juridisk bistand fra Lett Advokatpartnerselskab. Modellen har dog ikke været prøvet ved myndigheden og er måske en lille smule tænkt i forhold til, at der er andre og muligvis enklere løsningsmodeller Alternativ løsningsmodel 2 - Sameje For at imødegå den retlige begrænsning, der er i forhold til, at et spildevandsselskab ikke må dimensionere med overkapacitet på et biogasanlæg kan det overvejes at etablere, eje og drive biogasanlægget i sameje mellem henholdsvis spildevandsselskab/affaldsselskab. Herved kan anlægget dimensioneres til at dække såvel spildevandsselskabets behov for håndtering af spildevandsslam og affaldsselskabets eller kommunens behov for håndtering af KOD. Anlægget må fortsat ikke dimensioneres med henblik på at håndtere erhvervsaffald. Såfremt biogasanlægget ejes i sameje må driftsudgifter og indtægter fastlægges ved en fordelingsnøgle mellem parterne eventuelt ud fra behandlede mængder, eventuelt i kombination med energiindhold af henholdsvis slam og KOD. Hygiejniseringsanlægget må anses som en særomkostning, der skal dækkes af affaldsselskabets betalinger. Biogasanlæg, der ejes i sameje mellem spildevandsselskab og affaldsselskab kommer dermed til at minde lidt om affaldsforbrændingsanlæggene, som især tidligere har været ejet i sameje mellem parterne Alternativ løsningsmodel 3 - Udlicitering til private evt. ved koncessionskontrakt For at imødegå de retlige begrænsninger, der er i forhold til kommuners og kommunale vandselskabers deltagelse i aktiviteter for håndtering af KOD og spildevandsslam på et renseanlæg, kan et alternativt løsningsforslag være, at biogasproduktion udliciteres til et privat selskab. Et privat selskab er ikke underlagt begrænsningerne i forhold til håndtering af erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, og der vil således kunne dimensioneres et anlæg også med henblik på håndtering af privat affald. Endvidere er et privat selskab ikke afskåret fra at dimensionere et anlæg til behandling af såvel spildevandsslam som KOD, og dermed ikke begrænset til kun at sælge overskudskapacitet. En kontrakt med et privat selskab om opførelse og drift af biogasanlæg til håndtering af slam og KOD, kan eventuelt udformes som en koncessionskontrakt, hvor det private selskab får koncession på behandling af slam og KOD mod at oppebære indtægterne ved biogasproduktionen, og eventuel

60 Side 60 af 89 mod en mindre betaling fra spildevandsselskabet og kommune eller affaldsselskabet, for også have ansvar for håndtering af restprodukterne fra spildevandsselskabet. Koncessionskontraker er udbudspligtig i overensstemmelse med koncessionsdirektivet. 5.3 Myndighedsgodkendelser Ved etablering af nye løsninger på renseanlægget skal nedenstående punkter overvejes, idet myndighedsbehandling kan være nødvendig Miljøgodkendelse Spildevandsselskabet skal afklare om modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp kan være omfattet af den nuværende miljøgodkendelse af renseanlægget, eller om der skal søges en ny miljøgodkendelse i forbindelse med den nye aktivitet. Se i øvrigt Afsnit 0 om Miljøbeskyttelsesloven Lokalplan/kommuneplan Energiproducerende anlæg kan være lokalplanpligtig og kræve kommuneplantillæg. Anvendelse af KOD i renseanlæg vil formegentlig ikke medføre at lokalplaner eller kommuneplaner skal ændres, men der skal søges om byggetilladelse inden en ombygning. Det anbefales at indlede en dialog med kommunen, hvis man som forsyningsselskab overvejer at anvende KOD i renseanlægget VVM pligt Etablering af energiproduktionsanlæg (f.eks. et nyt rådnetanksanlæg), herunder tilhørende forsyningsledninger skal som udgangspunkt VVM screenes. Kun anlæg med en termisk effekt over 120 MW indfyret termisk effekt er underlagt obligatorisk VVM Energistyrelsens dispensation: Indtil 1. januar 2017 skal der indhentes dispensation fra Energistyrelse fra selskabsudskillelseskravet i elforsyningsloven, såfremt der produceres el på anlægget. Tilsvarende kræves der dispensation fra Energistyrelsen til selskabsudskillelseskravet i varmeforsyningsloven, såfremt spildevandsselskabet skal eje og drive anlæg til fremføring af varme eller biogas, der anvendes til rumvarme formål. Efter 1. januar 2017 er der ikke længere krav om, at Energistyrelsens dispensation skal indhentes i forhold til selskabsudskillelseskravet ved elproduktionen. Der skal dog fortsat indhentes dispensation fra Energistyrelsen fra selskabsudskillelseskravet, hvis selskabet skal eje og drive anlæg til fremføring af varme eller biogas Energinet.dk s tilsagn Såfremt biogassen skal anvendes til transportformål eller til procesformål i en virksomhed, skal der opnås tilsagn fra Energinet.dk om pristillæg inden produktionen af biogas iværksættes. Såfremt der ikke opnås tilsagn inden, er det ikke muligt at få pristillæg Projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven Energiproduktionsanlæg (f.eks. et nyt rådnetanksanlæg) med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, som skal levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, skal udarbejde et projektforslag som skal godkendes af kommunen efter projektbekendtgørelsen.

61 Side 61 af 89 Energiproduktionsanlæg (f.eks. et nyt rådnetanksanlæg) med en varmekapacitet på mere end 20 MW, som producerer varme med henblik på procesformål skal tillige have godkendt et projekt af Energistyrelsen efter proces-og kølebekendtgørelsen Forsyningssekretariatets tillæg til indtægtsrammen Et spildevandsselskabs iværksættelse af biogasproduktion herunder ved KOD kan kræve, at der opnås et tillæg til selskabets indtægtsramme. Enten som følge af udvidelse af forsyningsområdet eller som følge af de udgifter der er en følge af et fastsat kommunalt mål Vandselskabets vedtægter Vandselskabets vedtægter kan ikke betegnes som en myndighedsgodkendelse af projektet, men den bør alligevel nævnes her. For at et selskab lovligt kan foretage energiproduktion, skal der være hjemmel i selskabets vedtægter til at deltage heri. Et selskab kan med andre ord ikke varetage energiproduktion, hvis det ikke fremgår som et af de formål, selskabet kan varetage efter Vedtægten. 5.4 Lovgivninger/bekendtgørelser Dette afsnit beskriver gældende lovgivninger og bekendtgørelser. Afsnittet skal ikke nødvendigvis læses i sammenhæng, men kan anvendes som opslagsværk ifm. afklaringer i de enkelte lovgivninger/bekendtgørelser Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr af 27/09/2016) Miljøbeskyttelsesloven skal sikre at samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til natur og miljø. Det betyder blandt andet, at virksomheder og anlæg ikke må påbegyndes eller udvides uden miljømyndighedernes godkendelse. Det er ikke alle virksomheder som skal miljøgodkendes. Det er derimod kun visse typer af virksomheder og anlæg, som Miljøministeriet har vurderet indebærer en særlig risiko for forøget forurening i forhold til affaldsfrembringelse, støj og luftforurening, som skal miljøgodkendes. De godkendelsespligtige virksomheder er angivet i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelsespligtige virksomheder (godkendelsesbekendtgørelsen). Anvendelse af KOD i et renseanlægs rådnetank kan give anledning til at vurdere rådnetanksanlægget i forhold til to listepunkter: kraftvarmeproduktion og affaldshåndtering. Etablering af energiproduktionsanlæg (f.eks. et nyt rådnetanksanlæg) kan kræve en miljøgodkendelse, alt afhængig af anlæggets størrelse og effekt. Miljøgodkendelse kræves således for kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. Derudover kræves miljøgodkendelse for kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Anvendelse af KOD i biogasanlægget kan kræve miljøgodkendelse afhængig af den mængde der behandles. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens liste 2 pkt. J 205 skal der foreligge en miljøgodkendelse i forhold til Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. Anlæg omfattet af listepunkt 6.5 er biogas anlæg, hvor der behandles mere end 10

62 Side 62 af 89 tons animalsk affald (ikke husdyrgødning) pr. dag. Anlæg omfattet af listepunkt 5.3 b er anlæg der behandler mere end 75 tons pr. dag. og hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af 11/12/2007) Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, og indeholder blandt andet de grænseværdier, der gælder for udledning fra rensningsanlæg. Alle renseanlæg med en godkendt kapacitet på PE eller derover med udløb til vandløb eller søer skal overholde krav til organisk stof (75 mg COD/l og 15 mg BOD, modificeret/l). Anlæg med godkendt kapacitet over PE skal desuden overholde krav til fosfor (1,5 mg Total-fosfor/l) og kvælstof (8 mg Total-kvælstof/l). For anlæg med en godkendt kapacitet på PE eller derover, som udleder til ferskvand, er kravet til fosfor dog 1 mg Total fosfor/l. Hertil kommer, at der kan være fastsat strengere krav i en tilladelse til spildevandsudledning alt efter følsomhed af recipienten. Når et renseanlæg eller forhold, der har indflydelse på et renseanlæg, ændres væsentligt, kræves fornyet tilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen. Endvidere kræver en væsentlig ændring i mængden eller sammensætningen af spildevandet, der tilføres anlægget, tillige fornyet tilladelse. Modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp formodes ikke at være en væsentlig ændring af renseanlægget. Spildevandsselskabet skal således ikke umiddelbart indhente en fornyet tilladelse, ved påbegyndelse af håndtering af KOD eller KOD biopulp Vandsektorloven (Lov nr. 469 af 12/06/2009) Vandsektorlovens formål er at sikre forbrugerne en effektiv og billig vand- og spildevandsforsyning. Det kræver, at vandselskaberne sikrer høj sundheds- og miljømæssig kvalitet og drives under hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen. Vandsektorloven fastsætter blandt andet hvilke vandselskaber der er omfattet af loven samt de rammer, vandselskaberne skal operere inden for. Det fremgår tillige af vandsektorloven, at vurderingen af, hvad en effektiv og billig forsyning er, skal ske via benchmarking. Det er Forsyningssekretariatet som foretager benchmarkingen. Vandsektorlovens fastsætter herudover, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan varetage. Vandselskabernes lovlige aktivitetsområder er vandforsyningsaktivitet og spildevandsaktivitet. Vandselskaberne har herudover mulighed for lovligt at deltage i andre aktiviteter uden for selskabets hovedaktivitet (tilknyttet aktivitet), hvis disse 1) udøves i nær tilknytning til vandselskabets hovedvirksomhed og 2) arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentlig mindre omfang end hovedvirksomheden. Vandselskaber der producerer varme- og el som led i deres hovedaktivitet er omfattet af kravet i vandsektorlovens 19, stk. 1, hvorefter vand- og spildevandsaktiviteter skal være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Endvidere følger det af vandsektorlovens 19, stk. 1, at affaldsaktiviteter omfattet af miljøbeskyttelsesloven skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra vand- og spildevandsaktiviteter TA-bekendtgørelsen (BEK nr af 03/10/2016) Som led i udmøntning af vandsektorforliget har Energistyrelsen i 2016 udarbejdet bekendtgørelse nr af 3. oktober 2016 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (også kaldet TA-

63 Side 63 af 89 bekendtgørelsen). TA-Bekendtgørelsen indeholder blandt andet en positivliste over tilknyttet virksomhed, som vandselskaberne gerne må deltage i. Endvidere afgrænser TA-bekendtgørelsen spildevandsselskabets hovedaktivitet fra tilknyttet virksomhed. Endelig indeholder TA-bekendtgørelsen omsætningsmæssige rammer for tilknyttet virksomhed. Projekter om håndtering af KOD biopulp på kommunale renseanlæg har til formål at sikre, at organisk dagrenovation genanvendes og energinyttes i rådnetankens restkapacitet på spildevandsanlægget. Det fremgår af førnævnte TA-Bekendtgørelse, at det er en del af vandselskabets hovedaktivitet at udnytte overskydende kapacitet, som er nødvendig for at selskabets kan opfylde sine driftsmæssige opgaver. En sådan udnyttelse af overskydende kapacitet er ikke underlagt omkostningsmæssige begrænsninger. Spildevandsselskabet må dog ikke opbygge ekstra kapacitet med henblik på udleje af kapacitet til håndtering af KOD biopulp. De investeringer som er nødvendige for modtagelse og håndtering af KOD eller KOD biopulp må heller IKKE afholdes af et spildevandvandselskab, idet der anlægget ikke har en nær tilknytning til selskabets hovedaktivitet (spildevandsrensning). Etablering af eksempelvis modtagefaciliteter og hygiejniseringsanlæg til modtagelse og håndtering af KOD biopulp, kan derfor blive en barriere for et spildevandselskab, der ønsker at håndtere KOD biopulp. Udnyttelse af rådnetankens restkapacitet vurderes at ligge indenfor de juridiske rammer for tilknyttet virksomhed, som kan foretages af vandselskabet. Implementering af installationer som ikke har direkte tilknytning til spildevandshåndtering, ligger derimod ikke direkte indenfor de juridiske rammer for tilknyttet virksomhed El- og varmeforsyningsloven (LBK nr. 418 af 25/04/2016; LBK nr af 24/11/2014) Elforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 og varmeforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 indeholder regler om el- og varmeforsyning. Såvel el- som varmeforsyningsloven indeholder krav om selskabsmæssig adskillelse af energiforsyningsaktiviteter fra vand- og spildevandsaktiviteter, når aktiviteten udøves af et kommunalt ejet spildevandsselskab omfattet af vandsektorloven, jf. elforsyningslovens 37 a, stk. 4 og varmeforsyningslovens 32m, stk. 4. Der kan i medfør af begge love søges om dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse hos Energistyrelsen. Opnås Energistyrelsens dispensation, er selskabsudskillelse således ikke er nødvendig for spildevandsselskabet. Der skal ansøges om dispensation inden spildevandsselskabet starter energiproduktionen. Energistyrelsen stiller sædvanligvis i forbindelse med dispensation vilkår om, at el og varme- aktiviteten regnskabsmæssig adskillelse fra spildevandaktiviteten. Kravet om dispensation fra selskabsudskillelseskravet gælder i forhold til enhver elproduktion hos spildevandsselskabet, også selvom spildevandsselskabet alene producerer strøm til eget brug. Derimod er det kun nødvendigt at søge om dispensation fra selskabsudskillelseskravet i varmeforsyningsloven, hvis spildevandsselskabet ejer rør, der leverer den producerede varme til fjernvarmenettet. El- og varmeforsyningsloven indeholder også regler om modregning i kommunernes bloktilskud i henholdsvis elforsyningslovens 37 a, stk. 3 og varmforsyningslovens 23m, stk. 3. Ifølge disse regler skal spildevandsselskabers indregning af overskud ved el- og varmeproduktionen i taksten for behandling af spildevand anses som en udlodning til ejerkommunen, og dermed modregnes i ejerkommunens bloktilskud.

64 Side 64 af 89 For så vidt angår kravet om dispensation som modregning er nye regler på vej, jf. nærmere nedenfor om ny bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i energiproduktion. Varmeforsyningsloven indeholder også krav om, at kraftvarme og rene varmeproduktionsanlæg over 0,25 MW, der leverer varme til brug for rumvarme, kun kan etableres efter kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af et projektforslag. Kravet om godkendelse af et projektforslag gælder også for biogasanlæg, der producerer og leverer biogas til brug for rumvarme. Elforsyningsloven stiller alene krav om, at elproducerende anlæg større end 25 MW skal godkendes af Energistyrelsen. Varmeforsyningsloven indeholder endelig regler om fastsættelse og anmeldelse af priser for salg af varme og biogas der anvendes som rumvarme. Overordnet skal prissætningen baseres på et hvile i sig selv princip. Endvidere skal det varme- og biogasproducerende anlæg årligt anmelde priser, budget og priseftervisning til Energitilsynet. Elforsyningslovens indeholder alene den regel vedrørende elprisen, at denne skal være markedsbaseret. Reglerne om pristilllæg til el produceret ved brug er biogas, er indeholdt i VE-loven. Elforsyningsloven indeholder mulighed for, at egenproducenter af el, kan afregne den el som producenten selv forbruger på produktionsstedet efter nettomålerordningen. Ved afregning efter nettomålerordningen skal elproducenten således ikke betale PSO og nettarif af eget forbrug af el. Producenten skal dog betale en rådighedstarif til elnetselskabet. Efter den nye nettomålerordning opgøres produktion og forbrug af el på time basis. Det er en betingelse for brug af nettomålerordningen, at den elproducerende enhed er tilsluttet elnettet. Det er endvidere en betingelse for brug af nettomålerordningen, at elproducenten ikke samtidig modtager tilskud efter VE-loven til den producerede el Naturgasforsyningsloven (LBK nr af 06/09/2016) Naturgasforsyningsloven indeholder regler om organisering og prissætning af naturgasforsyningsaktiviteter. Produktion af biogas er ikke i sig selv omfattet af naturgasforsyningsloven. Derimod er biogasanlæg, hvortil der er tilknyttet et opgraderingsanlæg, således at biogassen kan opgraderes til naturgaskvalitet og injiceres i naturgasforsyningsnettet omfattet af naturgasforsyningsloven. Naturgasforsyningslovens 5 indeholder hjemmel til, at kommunalt ejede selskaber må deltage i opgradering af biogas. Endvidere er der i naturgasforsyningslovens 35 c hjemmel til, at opgraderet biogas kan få et tillæg til markedsprisen for gassen. Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen jf. 35-c i gasforsyningsloven, og dermed ikke direkte til den der producere biogassen VE-loven (LBK nr af 29/08/2016) VE-loven, lovbekendtgørelse nr af 27. oktober 2016 indeholder regler om bl.a. pristillæg til el produceret ved brug af biogas. Endvidere er der regler i loven om tilskud til biogas, der anvendes til henholdsvis transport og procesformål. Tilskud til el produceret ved biogas er udformet således, at tilskuddet sammen med markedsprisen udgør et fast beløb. I forhold til tilskuddet sondres mellem om det elproducerende anlæg er mere eller mindre end 94 % fyret med biogas. Hertil kommer nogle yderligere tillæg som dog aftrappes over nogle år. Tillæggene udbetales til dem, der ejer det elproducerende anlæg. Tillæggene som administreres af Energinet.dk er som vist i Tabel 3.

65 Side 65 af 89 Tabel 3. Pristillæg til el produceret ved brug af biogas. Øre pr. kwh i 2016 Anlæg 1: 100 % biogas 81,4 Anlæg 2: Under 94 % biogas 44,2 Pristillæg 26 øre/kwh (både anlæg 1 og anlæg 2) 33.6 Pristillæg 10 øre/kwh (både anlæg 1 og anlæg 2) 8,0 I medfør af VE-loven kan der også under visse betingelser opnås pristillæg til biogas der anvendes til transportformål eller procesformål i virksomheder. Det er en betingelse for at få pristillægget til biogas, der anvendes til proces i virksomheder eller til transport, at Energinet.dk har givet tilsagn om pristillægget inden produktionen af biogas iværksættes. Er produktionen iværksat inden tilsagn om pristillæg er opnået, vil tilsagn ikke kunne opnås efterfølgende. Tillægget, som også administreres af Energinet.dk er vist i Tabel 4. Tabel 4. Pristillæg til biogas der anvendes til transportformål eller procesformål i virksomheder. Tilskud Beløb kr./gjnedre Tilskud 2016 kr./gjnedre Grundtilskud 39,0 39,0 Tilskud 2 26,0 33,6 Tilskud 3 10,0 8, Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer (BEK nr af 15/ ) Ved en ny bekendtgørelse, Bekendtgørelse nr af 15. december 2016 om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer, er der foretaget en række lempelser i spildevandsselskabers mulighed for at deltage i energiproduktion. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar Kravet om selskabsmæssig udskillelse i medfør af elforsyningslovens 37a, stk. 4 er blevet fjernet ved, at der ved bekendtgørelsen gives vandselskaberne en form for generel dispensation fra selskabsudskillelseskravet, hvis vandselskabet producerer el ved udnyttelse af egne ressourcer fra hovedvirksomheden. Ligeledes er kravet i vandsektorlovens 19, stk. 1 om regnskabsmæssig adskillelse mellem spildevandsselskabet og energiaktiviteter fjernet. Endvidere er bestemmelsen om, at kommunerne bliver modregnet i bloktilskuddet, når overskud på el og varmeproduktion indregnes i taksten for behandling af spildevand, fjernet Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr af 18/12/2012) Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald (affaldsbekendtgørelsen) regulerer håndteringen af affald. I affaldsbekendtgørelsen fastsættes regler for håndtering, planlægning, indsamling og drift af kommunale affaldsordninger. Affaldsbekendtgørelsen finder anvendelse på affald, der kommer fra borgere og virksomheder. Bekendtgørelsen er særlig interessant i forhold til KODprojektet, idet kommunen har ansvaret for håndteringen af dagrenovationen fra borgerne. Virksomheder med organisk affald bestemmer derimod selv hvordan deres affald skal bortskaffes. Affaldet

66 Side 66 af 89 skal dog anmeldes til kommunen inden bortskaffelsen. Kommunen tilser, at affaldet bortskaffes og behandles korrekt jf. affaldsbekendtgørelsens 12, der indeholder et affaldshierarki for kommunal affaldshåndtering. Affaldshierarkiet beskriver hvorledes affaldshåndtering eller bortskaffelse af affald skal foretages. Hierarkiet er opbygget som følger: 1. Forberedelse til genbrug 2. Genanvendelse 3. Anden nyttiggørelse 4. Bortskaffelse ved forbrænding eller deponi. Affaldshierarkiet er med til at udmønte Ressourcestrategien (Ressourcestrategien Danmark uden affald, 2013). Ressourcestrategien udgør sammen med ressourceplanen for styringsgrundlaget for affaldshåndtering i Danmark. Implementeringen af ressourcestrategien fortages på baggrund af kommunalplanlægning via affaldsplanen, som er individuel for den enkelte kommune. Det er et overordnet mål i Ressourcestrategien, at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i Den organiske fraktion (KOD) udgør i omegnen af % af den samlede husholdningsaffald. Formålet med genanvendelse er at sikre en bedre ressourceudnyttelse. Affaldsbekendtgørelsen fastsætter derfor også regler for sanktioner ved manglende sortering. På den måde hjælper affaldsbekendtgørelsen til at sikre kvaliteten i affaldsfraktionen, så affaldet ressourceudnyttes optimalt. Affaldsbekendtgørelsen angiver ikke bestemte mål for kvaliteten af KOD. Kvaliteten bør derimod defineres i forhold til den ønskede anvendelsesmetode, hvorefter kommunen i den daglige drift understøtter kvalitetskravene. Kommunale behandlingsanlæg må som udgangspunkt ikke varetage eller behandle kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse jf. affaldsbekendtgørelsens Slambekendtgørelsen (BEK nr af 13/12/2006) Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsmål (også kaldet slambekendtgørelsen) fastsætter regler om i hvilket omfang affald kan anvendes til jordbrugsformål. På listen over affald med jordbrugsmæssig værdi (Slambekendtgørelsens bilag 1) er anført både organisk dagrenovation (KOD) samt slam fra offentlige spildevandsanlæg. Genanvendelse af affald til jordbrugsformål er en central del af affaldsstrategien og slambekendtgørelsen er helt central i relation til anvendelse af KOD på landbrugsjord. I det øjeblik biopulp fra KOD tilføres renseanlæggets rådnetank sammen med det øvrige slam fra renseanlægget, falder den samlede masse indenfor slambekendtgørelsens lovmæssige rammer. Affaldet skal herefter have en gødsknings- eller jordforbedrende effekt og må ikke indeholde større mængder af miljøskadelige stoffer, herunder tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer fremgår af slambekendtgørelsens bilag 2, som gengivet nedenfor,

67 Side 67 af 89 Tabel 5. Grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer (Slambekendtgørelsen, 2006) Grænseværdi - tørstof Grænseværdi - totalfosfor Parameter, tungmetaller mg pr. kg tørstof mg pr. kg totalfosfor Cadmium (Cd) 0,8 100 Kviksølv (Hg) 0,8 200 Bly (Pb) Nikkel (Ni) Krom (Cr) Zink (Zn) Kobber (Cu) Parameter, miljøfremmede stoffer LAS PAH 3 - NPE 10 - DEHP 50 - Spildevandsslam og organisk dagrenovation skal overholde de tørstofrelaterede eller de fosforrelaterede grænseværdier. Det er meget almindeligt at de tørstofrelaterede grænseværdier overskrides for en eller flere parametre. Slambekendtgørelsens bilag 2, fastsætter grænseværdier for det tilfælde, at slammet kan godkendes til jordbrugsformål, hvis de selv samme fosforrelaterede grænseværdier er overholdt. Dog bemærkes det, at de tørstofrelaterede grænseværdier til en hver tid er gældende for tungmetallerne krom, zink og kobber. Ved tilførsel af biopulp fra KOD til renseanlæggets rådnetank, sammenblandes KOD med slam. Ved sammenblanding af to affaldsfraktioner sætter slambekendtgørelsen krav til, at begge fraktioner, inden sammenblanding, overholder de i Slambekendtgørelsens bilag 2 anførte grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Baggrunden herfor, er et ønske om at undgå uhensigtsmæssig fortynding af forurenede fraktioner. Ud over kravet om grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, fastsætter slambekendtgørelsen ligeledes en række krav til prøvetagning, analysehyppighed mv. Det nærmere omfang heraf er beskrevet i slambekendtgørelsens kapitel 6. Foruden grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, er den udrådnede biomasse tillige underlagt en række hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner. De hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner for de to fraktioner, Biopulp fra KOD og spildevandsslam er vist i Tabel 6 (Slambekendtgørelsen, 2006).

68 Side 68 af 89 Tabel 6. Hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner for KOD og spildevandsslam, Slambekendtgørelsen, Affaldsfraktion Ikke behandlet(3) Stabiliseret(3) Kontrolleret kompostering(3) Kontrolleret hygiejnisering(3) Organisk dagrenovation Må ikke anvendes til jordbrugsformål Må ikke anvendes til jordbrugsformål Kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner, dog (1) og (2) Kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner, dog (2) Spildevandsslam Må ikke anvendes til jordbrugsformål Ikke til fortærbare afgrøder eller på rekreative arealer og privat havebrug Ikke til fortærbare afgrøder eller på rekreative arealer og privat havebrug Kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner (1) På brug med klovbærende dyr skal udspredning og nedbringning af kompost ske før såning. (2) Vedrørende anvendelse på græsningsarealer skal reglerne, der fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, desuden følges. (3) For definitioner se i øvrigt Slambekendtgørelsens (BEK nr af 13/12/2006) bilag 3 Ved en kontrolleret hygiejnisering opnås der en stor grad af frihed i den videre anvendelse af den samlede udrådnede biomasse. Såfremt der alene sker hygiejnisering af biopulp fraktionen og denne blandes med bioslam som blot er stabiliseret, er anvendelsen af den samlede udrådnede biomasse begrænset til landbrugsarealer hvor der ikke dyrkes fortærbare afgrøder og biomassen kan desuden ikke anvendes på rekreative arealer eller i privat havebrug. Slambekendtgørelsen er ved at blive revideret og det forventes at de gældende krav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer bibeholdes. Herudover forventes det, at der bliver opstillet yderligere krav til miljøfremmede stoffer, herunder specifikt PCB7. Der er intet der tyder på, at der i forbindelse med den nye slambekendtgørelse, indføres en certificeringsordning tilsvarende den svenske ordning Certifierad Återvinning (Affald Sverige, 2016). Certificeringen er branchens frivillige produktcertificering omfattende certificering af produkter til jordforbedring og/eller nærringskilde til jordbruget. Den svenske certificeringsordning bygger på åbenhed og kvalitetsdokumentation (deklaration) og stiller blandt andet krav til hygiejnisering og synlige urenheder, herunder metal, plast og glas Biproduktforordningen (nr. 1069/2009) Håndteringen af animalske biprodukter reguleres i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 (biproduktforordningen) og Kommissionens Forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 (Gennemførelsesforordningen). Biproduktforordningen og Gennemførelsesforordningen fastsætter regler for indsamling, transport, opbevaring, håndtering, forarbejdning og anvendelse eller bortskaffelse af animalske biprodukter og afledte produkter, der ikke er bestemt til konsum. Biproduktforordningen knytter sig ikke til - og har ikke indflydelse på - håndteringen af KOD, men knytter sig alene til organisk erhvervsaffald. Organisk erhvervsaffald er ikke medtaget i denne håndbog, men håndtering af organisk erhvervsaffald på spildevandsselskaber rådnetanksanlæg er

69 Side 69 af 89 også interessant og en mulighed, der på lige fod med KOD, er værd at undersøge nærmere. Imidlertid kan affaldsbekendtgørelsens forbud mod, at kommunale selskaber håndterer erhvervsaffald til materialenyttiggørelse hindre, at et kommunalt ejet spildevandsselskaber kan håndtere organisk erhvervsaffald på rådnetankene. Slambekendtgørelsen fastsætter hygiejnisk begrundende anvendelsesrestriktioner for en række forskellige organiske affaldstyper, herunder organisk madaffald, som jf. Slambekendtgørelsens bilag 1, omfatter organisk dagrenovation (KOD). Organisk madaffald skal, jf. Slambekendtgørelsens bilag 3, gennemgå en kontrolleret hygiejnisering for ikke at være underlagt hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner. Krav til temperatur og holdetid for at opnå kontrolleret hygiejnisering, står beskrevet under Slambekendtgørelsens bilag 3. Ønskes det organiske affald bortskaffet til græsningsarealer, skal det overholde biproduktforordningens krav til hygiejnisering (1 time ved 70 oc) Udbudsloven (Lov nr 1564 af 15/12/2015) I forhold til de aftaler der skal indgås mellem et spildevandsselskab og evt. affaldsselskab om håndtering af KOD, skal reglerne i udbudsloven iagttages ved aftaleindgåelsen. Konkret kan disse regler medføre, at aftalerne først kan indgås efter forudgående udbud.

70 Side 70 af Referencer (Affald til jord bekendtgørelsen, 2016). Udkast til affald til jord bekendtgørelsen, i høring. Tilgået den 19/ (Affaldsbekendtgørelsen, 2012). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) BEK nr af 18/12/2012. Tilgået den 19/ (Affaldskontoret og Plan Energi, 2015). Rapport til Mejeriforeningen, om svenske og engelske erfaringer med anvendelse af pulp i biogasanlæg. Tilgået d. 4/ ovation.pdf. (Askegaard, M. 2015) Økologiens udfordringer i forhold til at få fat i næringsstofferne Økologikongres, november, 2015, Vingsted. (Avfall Sverige, 2013). Förbehandling av matavfall, för biogasproduktion- Inventering av befintliga tekniker vid svenska anläggningar, RAPPORT B2013:01, ISSN Avfall Sverige, (Avfall Sverige, 2016). Certificeringsregler för biogödsel, SPCR 120. Tilgået d. 4/ er130618_hi.pdf (Biproduktforordningen, 2009). Biproduktforordningen nr. 1069/2009. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober Tilgået den 19/ og (Det Økologiske Råd, 2015a). Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg, Vurdering af stoffer. Det Økologiske Råd, juli (Det Økologiske Råd, 2015b). Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg, Hovedrapport. Det Økologiske Råd, september (Elforsyningsloven, 2016). Bekendtgørelse af lov om elforsyning. LBK nr 418 af 25/04/2016. Tilgået d. 06/ (Energistyrelsen, 2014). Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedva-rende energi og anden miljøvenlig elproduktion. Tilgået d. 8/ (Energistyrelsen, 2016a). Fakta om biogasproduktion i Danmark. Tilgået d. 22/ (Energistyrelsen, 2016b). Danske nøgletal, Tilgået d. 22/ (Gennemførelsesforordningen, 2011). Gennemførelsesforordningen, Kommissionens Forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar Tilgået 19/ (Godkendelsesbekendtgørelsen, 2016). Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr. 514 af 27/05/2016. Tilgået den 19/

71 Side 71 af 89 (Henze et al. 2010). Drift af renseanlæg. Teknik, 3. udgave. Center for Offentlig Kompetenceudvikling, august ISBN: pdf (Miljøbeskyttelsesloven, 2015). Bekendtgørelse af lov om Miljøbeskyttelse LBK nr af 27/09/2016. Tilgået den 15/ (Miljøstyrelsen, 2003). Miljøprojekt nr. 802, 2003 Basisdokumentation for biogaspotentialet i organisk dagrenovation. Se nærmere Bilag 3: kapitel 2.2 Teoretisk biogaspotentiale beregnet på basis af kemiske samleparametre (Miljøstyrelsen, 2013a). Danmark uden affald, Genanvend mere, forbrænd mindre. Ressourcestrategien. Tilgået d. 4/ (Miljøstyrelsen, 2013b). Miljøprojekt nv. 1506, 2013: Oparbejdning af organisk affald til Biopulp. (Miljøstyrelsen, 2014). Opgørelse over udvikling i dyreenheder. Tilgået d. 4/ (Miljøstyrelsen, 2015a). Kortlægning af forbehandlings- og biogaskapacitet af organisk affald, Miljøprojekt nr. 1728, 2015, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet (Miljøstyrelsen, 2015b). Microplastics. Occurence, effects and sources of releases to the environment in Denmark. Environmental project no. 1793, Miljøstyrelsen, Miljø- og fødevareministeriet (Miljøstyrelsen, 2016). Danmarkskort over indsamlingsordninger Tilgået d. 8/ (Miljøstyrelsen, udkast 2016). Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland. Kommunepuljeprojekt under udarbejdelse. (NaturErhversstyrelsen, 2015). Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Tilgået d. 4/ brugsbedrifter/vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/oekologivejlednin januar_2015.pdf (Naturgasforsyningsloven, 2011). Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning, LBK nr af 06/09/2016. Tilgået den 06/ (Niras, 2013). Kortlægning af indsamlings- og forbehandlingsmetoder for organisk affald. Niras og Renosam. Tilgået d. 16/ (PlanEnergi, 2009). PlanEnergi, BIOGAS GRØN ENERGI. Tilgået d. 4/ e/biogas_-_groen_energi_2009_au.pdf (Ressourcestrategien, 2013). Ressourcestrategien, Danmark uden affald, oktober 2013, Regeringen. Tilgået 19/ (Slambekendtgørelsen, 2006). BEK nr af 13/12/2006. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jorbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Tilgået den 19/

72 Side 72 af 89 (Spildevandsbekendtgørelsen, 2007). Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 BEK nr af 11/12/2007. Tilgået d. 19/ (Spildevandsteknisk Tidsskrift, 2016). Håndbog: Håndtering af KOD på kommunale renseanlæg. Spildevandsteknisk Tidsskrift Nr. 2 s. 4, Maj 2016, 44. årgang. Tilgået d. 14/ (TA-bekendtgørelsen, 2016). Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (Udmøntning af vandsektorforliget). BEK nr af 03/10/2016. Tilgået den 06/ (TV2lorry, 2016). Nu skal københavnerne sortere kartoffelskræller og kaffegrums. Tilgået d. 4/ (Udbudsloven, 2015). Udbudsloven. Lov nr 1564 af 15/12/2015. Tilgået d. 06/ (Vandsektorloven, 2009). Lov nr. 469 af 12/06/2009. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Tilgået den 19/ (Vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer, 2016). Bekendtgørelse nr af 15/ , Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer. Tilgået den 15/ (Varmeforsyningsloven, 2014). Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 1307 af 24/11/2014. Tilgået den 19/ (VE-loven, 2016). Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi LBK nr 1141 af 29/08/2016. Tilgået den 19/ (WEF, 2010). Design of Municipal wastewater treatment plants. WEF Manual of Practice No. 8. ASCE Manuals and Reports on Engineering Practice No. 76. Fifth Edition. WEF Press.

73 Bilag 1: Eksempel på deklaration af biopulp Resten af deklarationen kan findes i publikation fra det Det Økologiske Råd (2015a).

74 Side 74 af 89 Bilag 2: Business case for Slagelse renseanlæg Indledning Følgende beskrivelse og tilhørende beregninger udgør en business case for modtagelse og håndtering af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) på Slagelse renseanlæg. Der er flere gange henvist til hoveddokumentet, som er selve KOD håndbogen. Der er som udgangspunkt anvendt nøgletal og tommelfingerregler fra håndbogen, med mindre andet er oplyst. Business casen er bygget op på samme måde som håndbogen, med fem underkapitler: 1) Rammebetingelser, 2) Interessenter, 3) Biopulp, 4) Tekniske løsninger og 5) Lovgivning. Business casen udgør et eksempel på hvorledes, KOD biopulp kan håndteres på et kommunalt renseanlæg. En egentlig konsekvensvurdering for et andet renseanlæg bør foretages ud fra forholdene og forudsætningerne på det enkelte renseanlæg. 1. Rammebetingelser Slagelse Kommune er medejer af det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus som også omfatter Sorø, Ringsted, Næstved, Faxe og Vordingborg Kommune. Det betyder konkret, at det er AffaldPlus som i disse kommuner står for behandling af husholdningsaffald, herunder den organiske dagrenovation. I nærværende business case forudsættes, at KOD i fremtiden indsamles i alle kommuner i affaldssamarbejdet, og forbehandles centralt hos AffaldPlus i Næstved. Den producerede KOD biopulp kan herefter transporteres til videreforarbejdning og nyttiggørelse på en anden lokalitet. Det er endvidere en forudsætning for business casen, at det afgassede biogødning opnår en kvalitet der kan udbringes på landbrugsjord, for dermed at kunne betegnes som materialegenanvendelse. Dette er en forudsætning for at kunne bidrage til opfyldelsen af Ressourcestrategien: Danmark uden Affald. 1.1 Mængder af KOD/KOD biopulp i fremtiden I de 6 AffaldPlus kommuners affaldsplaner er det vurderet, at der i 2018, når alle kommuner er tilkoblet indsamlingsordninger, vil blive indsamlet tons KOD (indeholdende forventeligt tons haveaffald). Hvis hele denne mængde KOD bliver forbehandlet til KOD biopulp, vil der forventeligt være tons KOD biopulp tilgængeligt per år, svarende til gennemsnitligt 101 m 3 KOD biopulp/d. ( tons KOD x 1,54 tons KOD biopulp/tons KOD = tons KOD biopulp/år) Hvis Slagelse kommune vælger, at der fremover ikke skal sorteres haveaffald sammen med det organiske affald fra køkkenet, skal den samlede mængde reduceres. AffaldPlus forventer minimum at indgår aftaler med to forskellige aftagere af KOD biopulp for at have flere afsætningskanaler, så mængden som skal behandles på Slagelse renseanlæg skal være en delmængde af de 101 m 3 /d.

75 Side 75 af Indenfor/udenfor hegnet (tjekliste som i håndbog) Er I klar til at håndtere KOD biopulp på jeres renseanlæg, er rammebetingelserne i orden? Kommunen har valgt, at kildesortering af KOD er vejen frem Slagelse Kommune kildesorterer den organiske del af husholdningsaffaldet i en fraktion som kaldes bioaffald. Bioaffaldet indeholder også mængder af haveaffald, også fremadrettet (indtil videre). Kommunen vil fortsat kildesortere, men vil gerne gå fra kompostering til energiudnyttelse (biogas). Kommunen mener, at I (Forsyningen) er et godt alternativ, en favorabel løsning Affaldshåndteringen i Slagelse Kommune er overladt til AffaldPlus. Om en aftale kommer i hus mellem SK Forsyning og AffaldPlus afhænger af rentabiliteten for begge parter og der er igangsat dialog mellem de to parter. Der er pt. interesse fra alle parter. Forbehandlingsanlæg til pulpning findes i oplandet, eller er under projektering AffaldPlus planlægger pt. at etablere et forbehandlingsanlæg, som vil kunne levere KOD biopulp til SK Forsyning. Projektet er lokalt forankret AffaldPlus er placeret i Næstved, hvilket er meget centralt ift. AffaldPlus opland. Et samarbejde imellem SK Forsyning, Slagelse kommune og AffaldPlus er oplagt logistisk set. I råder over restkapacitet på rådnetank(e), i biologien, i slambehandlingen og i gassystemet Slagelse renseanlæg har rigeligt restkapacitet på rådnetankene, de har sågar en hel rådnetank som pt. ikke er i drift. Derudover har anlægget gennemgået en gennemgribende renovering, og det vurderes at der er rigeligt kapacitet i biologien, i slambehandlingen og i gassystemet. Dog skal der investeres i en række nye installationer på anlægget. I har mulighed for, at afsætte merproduktion af el, varme og gas Slagelse Renseanlæg råder over gasmotorer til omsætning af den producerede biogas til el og varme. El afsættes eksternt til nettet, varme anvendes internt på anlægget med mulighed for at sælge overskudsvarme. En ny gasmotor kan blive relevant, ikke mindst for at sikre en bedre energiudnyttelse. Det er pt. ikke muligt/relevant at afsætte den producerede gas direkte ej heller at opgradere denne. I vurderer, at der er forsyningssikkerhed og råder over flere alternativer i nærområdet Slagelse Forsyning har pt. ikke identificeret alternative leverandører af biomasse til udrådning på deres rådnetanke. Det vurderes, at der kan være en eller flere private leverandører, som kunne være interessante ift. at levere KOD biopulp til Slagelse renseanlæg. Der skal sikres en god og langsigtet aftale omkring modtagelse af KOD biopulp, således at der er sikkerhed for levering. Af andre biogasanlæg som ligger i nærheden kan nævnes rådnetanken på Næstved renseanlæg (har pt. ikke ledig gasmotorkapacitet) og Hashøj (biogasfællesanlæg). Disse 2 anlæg kunne blive konkurrenter til Slagelse renseanlæg ift. at modtage KOD biopulp fra AffaldPlus. I vurderer, at KOD fortsat er rentabelt uanset udfasning af gældende støtteordninger Med de rette foranstaltninger, kan projektet være rentabelt (se afsnit om økonomi).

76 Side 76 af Interessenter 2.1 Slagelse kommune I Slagelse kommune var indbyggertallet i juli 2016 på ca svarende til ca. 25 % af AffaldPlus opland. Slagelse Kommune har i mange år aktivt arbejdet med varmeplanlægning og i varmeplanstrategien fra 2009 står der, at kommunen vil arbejde for at fremme anvendelse af vedvarende energi i kommunens varmeforsyning, nedbringe CO 2 udledning og prioritere anvendelse af lokale ressourcer. Slagelse Kommune har desuden underskrevet den Europæiske Borgmesterpagt om Klima. Det betyder, at kommunen aktivt vil arbejde for at nedbringe CO 2 -udledning fra kommunens geografiske areal, og øget produktion af biogas fra KOD biopulp kan være en vej til at nedbringe CO 2 - udledningen fra energiproduktion. For klimaeffekten er det uden betydning om KOD biopulpen bliver behandlet i et traditionelt fællesbiogasanlæg (baseret på husdyrgylle) eller i rådnetanken i et forsyningsselskab. En forudsætning for en reel klimaeffekt pga. anvendelsen af KOD biopulp i rådnetanken er at evt. overskydende CO 2 -kvoter ikke sælges videre. Slagelse Kommune er også en landkommune, hvor landbrug traditionelt har spillet en stor rolle. Kommunen har derfor også en interesse i at medvirke til at næringsstoffer i organisk materiale genanvendes. Både en kompostering og bioforgasning af den organiske dagrenovation understøtter dette, såfremt materialet bliver udbragt og slutdisponeret på landbrugsjord. Desuden er Slagelse Kommune, lige som alle andre kommuner i Danmark forpligtiget, til at efterleve Ressourcestrategien som forudsætter en øget genanvendelse af affaldet. Denne strategi kan kun understøttes ved at organisk dagrenovation ressourceudnyttes. Endelig sigter Grønt Vækst aftalen fra 2009 på at halvdelen af husdyrgødningen skal anvendes til energiformål i Traditionelle gyllebaserede biogasanlæg har behov for tilsætningsstoffer med højt gasindhold (eksempelvis KOD biopulp), og det vil tale imod at KOD biopulp anvendes i forsyningernes renseanlæg. Da Hashøj Biogas anlæg, som ligger i Slagelse Kommune, ikke kan afsætte mere biogas p.t., giver det ikke mening at behandle KOD biopulp på dette anlæg. 2.2 SK Forsyning SK Forsyning driver en lang række renseanlæg i den vestlige del af Sjælland. Slagelse renseanlæg er dog det eneste anlæg, som har rådnetanke og er derfor det eneste interessante anlæg i forbindelse med modtagelse af KOD biopulp. Slagelse renseanlæg har 3 rådnetanke, hvoraf kun de 2 har været i drift i den seneste årrække. Der er taget initiativ til at renovere den tredje rådnetank, og dermed frigive en stor ekstra kapacitet til modtagelse af KOD biopulp. SK Forsyning har stor interesse i at modtage KOD biopulp på Slagelse renseanlæg. Dette skyldes ikke mindst et ønske om merproduktion af biogas, som kan omdannes til el og varme. Dette vil give SK Forsyning en styrket grøn profil og bidrage både til opfyldelse af Ressourcestrategien og opfyldelse af egne visioner om at være med til at sætte en dagsorden indenfor miljø og klima. Betydningen for borgerne i forhold til betalingsrammer for hhv. spildevands- og affaldshåndtering, er ikke belyst i dette projekt, men er bestemt også noget der skal vurderes. 2.3 AffaldPlus AffaldPlus er et fælleskommunalt affaldsselskab (for Faxe, Ringsted, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg kommuner), som behandler affald for områdets ca borgere. AffaldPlus mål er

77 Side 77 af 89 at sikre genanvendelse af flest mulige af de værdifulde ressourcer som er gemt i affaldet. AffaldPlus driver pt. 3 komposteringsanlæg i Skælskør, Faxe og Næstved, hvor bl.a. det KOD som indsamles i Slagelse kommune i øjeblikket behandles. AffaldPlus + har planer om at etablere et forbehandlingsanlæg til pulpning af KOD. Projektet Forbehandling af kildesorteret bioaffald udbydes efter planen i Anlægget skal ligge i umiddelbar nærhed af AffaldPlus forbrændingsanlæg i Næstved. 2.4 Andre kommuner i AffaldPlus opland De seks AffaldPlus kommuner har lavet en fælles strategi for affaldshåndtering med fem overordnede målsætninger, som er uddybet i kommunernes affaldsplaner ( ): 1) Optimere udnyttelsen af ressourcerne i affaldet 2) Reducere belastningen af klimaet ved affaldsbehandlingen 3) Forebygge dannelsen af affald 4) Reducere miljøbelastningen fra affaldet 5) Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen Ovenstående målsætninger skal opfyldes, bl.a. ved hjælp af separat indsamling og behandling af organisk affald. I løbet af kort tid skal indsamlingsordninger igangsættes og flere af kommunerne er allerede i gang med indsamlingsforsøg. Overordnet set vil de 6 kommuner have det organiske affald udnytte til biogasproduktion og jordforbedring. 3. KOD, KOD biopulp og slutprodukt 3.1 Nuværende indsamlingsordning samt bioaffalds-håndtering Husholdninger i Slagelse Kommune har i mange år kildesorteret deres organiske dagrenovation, som sammen med mindre mængder haveaffald bliver indsamlet med 14-dags tømning eller om sommeren ugeligt. Denne fraktion bliver sammen med haveaffald komposteret på komposteringsanlæg i kommunen. Kommunen uddeler gratis papirposer og poser som består af majsstivelse, og gennemfører regelmæssigt oplysningskampagner for at sikre en så ren sortering som muligt. Alligevel kan kvaliteten forbedres. Som det kan ses i venstre del af Figur 14, indeholder fraktionen fejlsorteringer i form af eksempelvis plast, metal og store grene, og i det specifikke eksempel i figuren, et helt juletræ. Samtidigt viser erfaringer også at mængderne varierer i løbet af året. Det formodes at denne variation primært skyldes mængden af haveaffald som bliver afleveret. Dette kan tydeligt ses i højre side af Figur 14, hvor den samlede mængde bioaffald (KOD inklusiv haveaffald) på månedlig basis er vist. Mængden stiger markant i måneder hvor der typisk arbejdes i de private haver, nemlig imellem maj og oktober (faktisk omkring 50 % højere end de resterende 6 måneder i gennemsnit).

78 Side 78 af 89 Figur 14. Venstre: Eksempel på fejlsorteringer i KOD fra Slagelse kommune (helt juletræ) (billede taget af AffaldPlus). Højre: Variation af indsamlede mængder i løbet af året inklusiv haveaffald (kommunens affaldsdata, 2016). 3.2 Fremtidig indsamlingsordning samt KOD biopulp-håndtering I September 2016 blev der gennemført et politisk temamøde, hvor den fremtidige indsamlingsordning for den organiske dagrenovation blev drøftet. Kommunerne i AffaldPlus opland skal snarest tage stilling til hvorvidt de vil tillade iblanding af blødt haveaffald i KOD en. Med hensyn til behandlingen af KOD, er der forskellige muligheder i spil, blandt andet forbehandling til KOD biopulp og behandling på Slagelse renseanlæg, som beskrevet i dette projekt. Alle muligheder involverer pt. forbehandling af KOD til KOD biopulp, på AffaldPlus kommende forbehandlingsanlæg i Næstved. KOD biopulpen kan dog anvendes på flere måder, alt efter hvem AffaldPlus indgår aftaler med. Både Slagelse kommune, SK Forsyning og AffaldPlus har stort fokus på kvaliteten af hhv. KOD, KOD biopulp samt biogødningen, som skal anvendes på landbrugsjord. 4. Teknisk løsning 4.1 Beskrivelse af Slagelse renseanlæg Slagelse Renseanlæg er beliggende i Slagelse Kommune i Region Sjælland. Renseanlægget modtager og behandler størstedelen af spildevandet fra Slagelse og omegn. Anlægget er blevet udbygget af flere omgange og består i dag af et to-trins aktivt slamanlæg, med biologisk N- og P-fjernelse, se overordnet flowdiagram på Figur 15. Anlægget er udstyret med 2 primærtanke med et volumen på i alt m 3, 2 sæt procestanke til nitrifikation og denitrifikation med et volumen på i alt m 3, 3 cirkulære efterklaringstanke med et volumen på i alt m 3 og 4 rektangulære efterklaringstanke med et samlet volumen på m 3. Anlægsprincippet er BioDenipho. I 2012 blev Aktiv Returslam Proces (ARP) implementeret på renseanlægget. ARP tanken er placeret i renseanlæggets oprindelige Bio-P tank, som er på m 3. Slagelse renseanlæg har i dag en godkendt kapacitet på PE. Renseanlægget har i en lang årrække været belastet med PE, men i den seneste tid er belastningen faldet til PE, da en industri i oplandet er lukket ned, hvilket betyder at der er en betydelig restkapacitet på renseanlægget.