Sundhedsvæsenets Årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsvæsenets Årsberetning"

Transkript

1 Sundhedsvæsenets Årsberetning 2002 Direktoratet for Sundhed 2002

2 Indholdsfortegnelse: Forord Tuberkulose Forebyggende og behandlende indsats ved graviditet Forebyggelse Børneomsorg Selvmord Uønsket graviditet og prævention Forebyggelseskonsulentordningen Forebyggelse af HIV, AIDS og kønssygdomme i øvrigt Det gamle Paarisa blad Telemedicin Uddannelse og fjernundervisning i sundhedssektoren Nyt patienthjem i Brønshøj Etablering af Sundhedscentre Bilag Organisatorisk struktur for sundhedsvæsenet Budget og regnskab Personale Antal indlæggelser November 2003

3 2 Forord Direktoratet for Sundhed har hermed fornøjelsen af at udsende sundhedsvæsenets årsberetning for Vi håber, at beretningen giver et godt indblik i sundhedsvæsenets aktiviteter i Årsberetningen indeholder en beskrivelse af en række udvalgte aktiviteter, som sundhedsvæsenet har sat særlig fokus på i De aktiviteter, som beskrives nærmere, er indsatsen omkring tuberkulose, de perinatale retningslinjer, forebyggelsesindsatsen, etablering af sundhedscentre, det nye patienthjem i Brønshøj, telemedicin samt uddannelse & kurser i sundhedsvæsenet. Sidst i årsberetningen er en række bilag, der beskriver sundhedsvæsenets organisation, økonomi samt produktionsstatistik. Sundhedsvæsenet mødes i de kommende år af en række store udfordringer: Befolkningens sammensætning ændres mod en større andel af ældre, der lever i længere tid og dermed rammes af sygdomme, der øger behovet for behandling. Ny teknologi og viden indebærer, at stadig flere sygdomme kan behandles, og samtidigt bliver den enkelte behandling væsentligt dyrere som følge af dyrere behandlingsformer. Sundhedsvæsenet belastes af stor personaleudskiftning og vakancer, som øger presset på det tilbageværende personale og øver indflydelse på kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Alt dette skaber et øget udgiftspres på sundhedsvæsenet. Dertil kommer et ønske om øget fokus på forebyggelse, opkvalificering af personale og indsats overfor tuberkulose samt spædbørnsdødelighed. Sundhedsvæsenet står således overfor en lang række af udfordringer. I denne årsberetning beskrives en række af de mange tiltag, der blev iværksat i sundhedsvæsenet i 2002 med henblik på at imødegå udviklingen i samfundet og befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet. Det er direktoratets håb, at årsberetningen vil blive læst af både politikere og ansatte i sundhedsvæsenet og at den bruges som information til kommende og nyansatte medarbejdere. God læselyst! Direktoratet for Sundhed Jørgen Dreyer Direktør

4 3 Tuberkulose Der var i tilfælde af tuberkulose. Sygdommen er således fortsat et problem, som kræver en indsats. På den baggrund har Dronning Ingrids Hospital oprettet en sygeplejerskestilling udelukkende til overvågning og forebyggelse af tuberkulose. De 89 tilfælde af tuberkulose fordeler sig på flere byer og bygder, men især Nanortalik sundhedsdistrikt var i 2002 hårdt ramt med 28 konstaterede tilfælde. For at stoppe smitten og få sygdommen under kontrol blev hele Nanortalik by screenet af tuberkulosegruppen fra Dronning Ingrids Hospital. I alt har tuberkulosegruppen besøgt Nanortalik by og bygder 4 gange for at hjælpe med de omfattende undersøgelser og for at følge op på behandlingen af de patienter, der var smittede. Tuberkulosegruppen har også besøgt Uummannaq, Ammassalik, Upernavik, Ilulissat og Nuuk. Her blev der alle steder konstateret tilfælde af tuberkulose. Tuberkulosegruppen har i alle byer arbejdet med at lokalisere smittede samt smittekilden. Endvidere lægger tuberkulosegruppen vægt på oplysningsarbejde og forebyggelse af nye tilfælde. Tuberkulosegruppen kan udfra de foregående år danne sig et mønster over, hvor tuberkulosen må formodes at poppe op. Der er derfor hele tiden fokus på området, og beredskabet er på den måde i stand til hurtigt at rykke ud til de ramte byer. Det er tuberkulosegruppens målsætning, at Grønland inden år 2010 når ned på 10 tilfælde pr indbyggere svarende til 5 tilfælde i hele landet. Det er sundhedsvæsenets opfattelse, at denne målsætning vil kræve en generel forbedring af livsbetingelserne i både byer og bygder, øget information til borgerne samt en generelt opkvalificering af sundhedspersonalet på området. Forebyggende og behandlende indsats ved graviditet Der arbejdes på at forbedre den forebyggende og behandlende indsats i forbindelse med graviditet, fødsel, barselperiode og familieplanlægning. Dette arbejde tager udgangspunkt i 4 politiske målsætninger, der var opstillet for det forebyggende og sundhedsfremmende område for perioden De 4 målsætninger var: Det forebyggende arbejde skal fortsat styrkes og udvikles såvel centralt som regionalt og lokalt. Koordinering af centrale, regionale og lokale forebyggelsestiltag skal styrkes og udvikles.

5 4 Omsorgen for ufødte, spæde og små børn samt deres forældre skal prioriteres. Antallet af uønskede graviditeter skal nedbringes. De ovennævnte 4 målsætninger har dannet baggrund for udarbejdelse af nye retningslinjer De perinatale retningslinjer for den forebyggende og behandlende indsats ved graviditet, fødsel, barselperiode og familieplanlægning. Sundhedsvæsenets rekrutteringsproblemer, en markant højere børnedødelighed i forhold til Danmark samt en stigende efterspørgsel af kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser fra brugernes side har også dannet baggrund for udarbejdelse af de perinatale retningslinjer. Formålet med de perinatale retningslinjer er at reducere spædbørnsdødeligheden samt at øge kvaliteten af ydelserne for de gravide kvinder og deres familier således, at graviditeten opleves så tryg og sikker som mulig for kvinden, barnet og familie som helhed. Konkret indeholder de perinatale retningslinjer bl.a. retningslinier for svangerskabsundersøgelser samt retningslinier for, hvornår en gravid kvinde er i risikogruppe. Gravide i risikogruppen tilbydes at føde på Dronning Ingrids Hospital. Kvinder, der bor i distrikter uden jordemoderbetjening, henvises til fødsel på et givent sygehus. De perinatale retningslinjer betyder også et øget fokus på uddannelse af det lokale personale. På den baggrund har den jordemoderfaglige konsulent fra Dronning Ingrids Hospital besøgt samtlige sundhedsdistrikter i landet og har under besøget undervist personalet på fødeafdelingerne i de perinatale retningslinier. Formålet med besøgene har været at sikre, at alle gravide får tilbudt de samme undersøgelser under graviditeten samt, at de gravides journaler føres korrekt. I de sundhedsdistrikter, der ikke har en jordemoder ansat, har den jordemoderfaglige konsulent endvidere foretaget forebyggende svangerskabsundersøgelser. Som en del af de perinatale retningslinjer er der endvidere blevet etableret en landsdækkende database over indskrevne gravide og fødsler. Denne database bliver løbende opdateret. Databasen giver både hospitalsledelsen og kystledelsen mulighed for at forudse antallet af fødsler hen over året, hvorved hospitalerne bedre kan planlægge og sikre en optimal behandling af de gravide. De perinatale retningslinjer bliver løbende evalueret med henblik på at sikre fortsat fokus på forbedring af den forebyggende og behandlende indsats for de gravide.

6 5 Forebyggelse Forebyggelsesindsatsen varetages af forebyggelseskontoret Paarisa i Direktoratet for Sundhed. Paarisa koordinerer, igangsætter og udvikler tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Paarisa har gennem sit arbejdet i 2002 især fokuseret på børneomsorg, selvmord og uønskede graviditeter. Børneomsorg Paarisa driver i samarbejde med Familiedirektoratet Børnetelefonen, som er åben for gratis rådgivning for børn og unge og deres forældre to timer dagligt året rundt. Paarisa forestår endvidere den faglige koordinering af gruppen af rådgivere og afholder månedlige møder for rådgiverne. Et reklamefremstød for Børnetelefonen blev i slutningen af 2002 iværksat bl.a. gennem tv-spots og etablering af et samarbejde med ungdomsradioværten Panninguaq Abelsen. Formålet var at gøre Børnetelefonen mere synlig. Samtidig valgte Paarisa at udarbejde et nyt og mere børnevenligt logo, som blev præsenteret i form af både plakater, foldere, post- og visitkort samt tv-spots. Paarisa har endvidere i 2002 arbejdet med grønlandisering af undervisningsmaterialet Min krop er min samt den tilhørende teaterforestilling. Materialet retter sig mod folkeskolens klassetrin og arbejder med ja- og nej-følelser og børns viden om ret til egen krop og retten til hjælp, hvis voksne krænker dem seksuelt. Teaterforestillingen er lavet i et samarbejde med Katuaq. Endelig har Paarisa planlagt en undersøgelse om Unges Trivsel i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Formålet med undersøgelsen er at afdække unges generelle trivsel med særlig fokus på unges seksuelle erfaringer med voksne. Hensigten er at få en viden om omfanget og karakteren af seksuel misbrug af børn. Undersøgelsen gennemføres i 2004 og forventes at give en viden om, hvor mange og hvilke børn, der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, hvor overgrebene sker, og hvilke følger det har for børnenes trivsel. Denne viden skal bruges til en mere målrettet forebyggende indsats i samarbejde med andre myndigheder. Selvmord Paarisa har i 2002 sat særlig fokus på den forebyggende indsats over for selvmord dels gennem en revidering af det eksisterende undervisningsmateriale og dels gennem besøg i de byer, som i 2002 var særlig ramt af selvmord blandt unge. Paarisa har bl.a. overtaget undervisningsmaterialet Imminut fra Nuuk Kommune. Materialet retter sig mod årige skoleelever og sigter mod at give eleverne redskaber til at tackle svære følelser. Ligeledes sættes der direkte fokus på, hvordan de unge

7 6 kan være opmærksomme på hinanden og hjælpe, hvis en ven går med selvmordstanker. Materialet gennemgik i efteråret 2002 en grundig revidering, og der blev bl.a. udarbejdet undervisningsforslag til den video, som Paarisa har udgivet i samarbejde med Chilly Friday. Begge indgår nu i undervisningspakken, som tilbydes skolerne. Endvidere er Børnetelefonen også åben for henvendelser fra børn og unge med selvmordstanker. Paarisa søger at tydeliggøre dette gennem bl.a. samarbejde med ungdomsradioværten Paaninnguaq Abelsen, der i sine programmer gør opmærksom på dette tilbud. På grund af en bølge af selvmord blandt de unge i Ilulissat og Upernavik, valgte Paarisa s konsulenter at besøge de to byer i efteråret I begge byer blev der afholdt et seminar med henblik på at hjælpe de to kommuner med at organisere og strukturere det forebyggende arbejde omkring selvmord. Samtidig blev der undervist i Imminutmaterialet. Også i Qaanaaq var en konsulent på besøg for at følge op på den allerede etablerede netværksgruppe af samtalepersoner. Den eksisterende telefonrådgivning fra Psykiatrisk Afdeling A1 om selvmordstruede blev i efteråret 2002 nedlagt. Alternative muligheder for at udfylde dette tomrum er derfor under overvejelse. Uønsket graviditet og prævention På baggrund af det uændret høje aborttal og debatten i medierne, der fulgte i kølvandet på udgivelsen af Inuusuk Abort i Grønland, blev det besluttet at yde en indsats på dette område. Indsatsen er delt i flere etaper og vil være en del af en samlet strategi over 5 år for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter. Foråret 2002 blev brugt som planlægningsfase og efteråret til en ekstern kampagne gennem radio og tv. Paarisa henvendte sig til sygehuse og sundhedscentre med et tilbud om konsulentbistand i bestræbelserne på at få reduceret antallet af uønskede graviditeter. Sygehusene og sundhedscentrene i Upernavik, Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit meldte sig på banen og en indsats i 2003 med konsulentbistand til disse sygehuse blev forberedt. Som indikator for, om målet om en reduktion i aborttallet nås, anvendes antallet af aborter, udgifter til præventionsmidler i sundhedsvæsnet, efterspørgsel på information og undervisningsmaterialer samt gennemførsel af præventionsfremmende undervisning foretaget af sundhedsvæsnets personale i distrikterne. Det er målet, at aborttallet skal reduceres med 50 pct. inden for en 5 årig periode.

8 7 Forebyggelseskonsulentordningen I 2002 har Paarisa igangsat en evaluering af forebyggelseskonsulentordningen. Denne ordning startede som et forsøgsprojekt i samarbejde med kommunerne i 1997 og fokuserede på at igangsætte og styrke det forebyggende arbejde lokalt. Evalueringen pegede på en række problemstillinger, som gav anledning til en omorganisering af den måde, hvorpå konsulenterne i kommunerne samarbejder med Paarisa. Som følge af evalueringen er forebyggelseskonsulenterne blevet delt i 3 regioner nord-, midt- og sydregionen. Til hver gruppe er der blevet knyttet en konsulent i Paarisa. Konsulenten har til opgave at afholde kontaktmøder med gruppen, vejlede og supervisere den enkelte forebyggelseskonsulent i kommunen i forhold til forebyggelsesmæssige problemstillinger på lokalplan. Møderne og vejledningen foregår pr. telefon eller telekonference. Det prioriteres, at der aflægges besøg af Paarisas konsulenter i de enkelte kommuner 1 gang om året. I 2002 blev der endvidere udarbejdet en strategi med henblik på at opkvalificere forebyggelses-konsulenterne i sundhedsfremme og forebyggelse inden for teori og metode. Dette opkvalificeringsarbejde prioriteres også i årerne frem, idet der på området ikke eksisterer en egentlig formaliseret uddannelse. Forebyggelse af HIV, AIDS og kønssygdomme i øvrigt I 2002 indledte Paarisa et samarbejde med foreningen Qaamaneq og sammen markerede de den internationale AIDS-dag over en weekend med en tæppeudstilling, fakkeloptog og andagt. I 2002 udkom novellesamlingen Paaraluta. Novellesamlingen blev til efter en novellekonkurrence gennemført i 2001 udskrevet af Atuarkiorffik og Paarisa i samarbejde. Novellerne er skrevet af unge mellem år, og er de unges egne fortællinger om deres sexliv. Samtidig blev tasken Paaraluta udsendt til forebyggelseskonsulenter og sundhedsvæsnet med materiale til seksualundervisningen. Det gamle Paarisa blad 2002 blev også året, hvor der blev lagt en ny og mere målrettet form på det sundhedsoplysende blad Paarisa. Bladets læsere blev delt i 2 målgrupper; unge i alderen år og Familien grønland. Der blev i samarbejde med et konsulentfirma udviklet bladet Inuk og Sila, som udkommer i alt 4 gange årligt. Bladene husstandsomdeles.

9 8 Telemedicin Der blev i vinteren 2000/2001 igangsat en række initiativer med henblik på at videreudvikle brugen af telemedicin i sundhedsvæsenet (fx udveksling af erfaringer via videokonference, overførsel af røntgenbilleder, EKG og hudbilleder imellem sygehusene). Telemedicin gør det muligt at holde kontakten mellem kollegaer i sundhedsvæsenet og derved etablere og vedligeholde lægefaglige miljøer på tværs af fysiske afdelinger og store afstande. Det muliggør en høj faglig kompetence både på mindre enheder og på skæve tider af døgnet. Det giver en bedre behandlingskvalitet og bedre uddannelsesmuligheder samtidig med, at sundhedspersonalets ressourcer udnyttes optimalt. De seneste skridt inden for telemedicin drejer sig især om tele-radiologi dvs. overførsel af røntgenbilleder og mulighed for møder og vejledning via videokonference. Alle kystens sygehuse undtagen Qaanaaq har i dag mulighed for at scanne og overføre røntgenbilleder til Dronning Ingrids Hospital. Det er på samme måde muligt at sende digitale fotos fx til hospitalets hudlæge. Konkret betyder denne mulighed for overførsel af billeder sygehusene imellem, at der er sket en forbedring af den lægefaglige kvalitet i vurdering af sygdomsforløb. Endvidere har alle tandlægeklinikker bortset fra Upernavik (der anvender sygehusets scanner) fået installeret en scanner. Tandklinikkerne har således mulighed for at kommunikere direkte med hospitalstandlægen om, hvilken behandling patienterne har behov for. Samtidig kan tandlægen på kysten i samarbejde med hospitalstandlægen vurdere om en overførsel til Dronning Ingrids Hospital er nødvendig. Det er i langt overvejende grad muligheden for at overføre røntgenbilleder som i dag benyttes, og røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital modtager allerede på nuværende tidspunkt undersøgelser vedrørende 2 3 patienter om dagen. Røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital har også mulighed for at scanne billeder direkte til røntgenafdelingen på Rigshospitalet. Dette anvendes bl.a., når det skal vurderes, hvorvidt en patient skal overføres til Rigshospitalet eller ej. Dette foregik tidligere pr. telefon/fax. Samtidig betyder muligheden for overførsel af røntgenbilleder direkte til Rigshospitalet, at stort set alle scanninger på patienter, som skal overflyttes til Rigshospitalet, nu bliver sendt elektronisk. Muligheden for videokonferencer er indført på næsten alle kystens sygehuse. Dertil kommer 4 bygdekonsultationer, som også har fået videokonferenceudstyr. Det drejer sig om Kangaamiut, Kangerlussuaq, Narsarsuaq samt Fiskenæset. Videokonference anvendes bl.a. til psykiatriske konsultationer samt lægekonsultationer. I Nuuk er der videokonferenceudstyr installeret på Dronning Ingrids Hospital, Lægeklinikken og Center for Sundhedsuddannelser. På Centret anvendes udstyret bl.a. til praktikvejledninger.

10 9 Der vil i de kommende år ske en evaluering af erfaringerne med brug af telemedicin, og det vil bl.a. blive overvejet, hvorvidt telemedicin kan anvendes inden for flere områder. Det kan betyde, at flere patienter får forbedret adgang til specialister. Uddannelse og fjernundervisning i sundhedssektoren Der arbejdes i sundhedsvæsnet målrettet på at uddanne mere sundhedspersonale for at imødegå manglen på sundhedsfagligt personale samt reducere de mange udgifter til vikarbureauer. Målet er at Grønland i højere grad skal være selvforsynende med sundhedspersonale. Der er derfor iværksat en række tiltag, som både højner udbudet og kvaliteten af sundhedsuddannelserne i Grønland. I 2002 blev de første sundhedsassistenter uddannet. I april bestod 8 elever den afsluttende eksamen som sundhedsassistenter på Center for Sundhedsuddannelser. Yderligere 12 sundhedsassistenter blev uddannet, da de gennemførte merituddannelsen for sundhedsmedhjælpere til sundhedsassistenter. På sygeplejestudiet var der i 2002 optaget i alt 33 studerende, og 4 sygeplejersker blev færdiguddannet dette år. Endvidere var der i sygeplejersker under videreuddannelse på Center for Sundhedsuddannelser. Center for Sundhedsuddannelser har i 2002 nedsat en styregruppe, der skal sikre en fremtidig uddannelsesramme for sygeplejestudiet, der kan imødekomme det uddannelsespolitiske ønske om, at alle mellemlange og videregående uddannelser kobles på den fremtidige universitetspark. Dermed opfyldes også den uddannelsespolitiske strategi, der sigter på, at uddannelsen i fremtiden skal munde ud i en bachelorgrad. Kystledelsen og Center for Sundhedsuddannelser iværksatte den 1. august 2002 et toårigt projekt udviklingssygeplejerske. Konkret betyder iværksættelsen af dette projekt, at der blev etableret en stilling som udviklingssygeplejerske til at varetage bl.a. undervisningsopgaver og udviklingsopgaver i sundhedsdistrikterne. Udviklingssygeplejersken har i 2002 afdækket undervisningsbehovene i alle 16 sundhedsdistrikter og afholdt 4 lokale kurser for bygdesundhedsarbejdere i Uummannaq, Upernavik, Ilulissat og Aasiaat. Kurserne har fokuseret på sundhedsfremmende aktiviteter med henblik på at skabe samarbejde med bygdens socialafdeling og skole således, at bygdebeboerne kan motiveres til at tage medansvar for egen sundhed. Center for Sundhedsuddannelser har samtidigt suppleret sit uddannelsestilbud med tilbud om fjernundervisning og videokonferenceaktiviteter. Centret har bl.a. kørt et forløb, hvor 2 kystsygehuse gennem en 4 måneders lang periode deltog i et projekt, hvor Centret via videokonference ydede faglig supervision til de ansatte på de pågældende sygehuse. Denne form for supervision fra Centret anvendes også, hvis sygehusene midlertidigt har behov for vejledning i vanskelige patientforløb. Centret anvender endvide-

11 10 re videokonference til fjernundervisning af deres studerende bl.a., når disse er i praktik på kystsygehusene. F.eks. arbejder de studerende og lærerne med forskellige patientcases via videokonferencerne Endelig er der også inden for tandområdet sket en styrkelse af uddannelserne. Uddannelse af klinikassistenter og kigutiisaasoq har siden 1978 været varetaget af tandplejen i Grønland med faglig og pædagogisk bistand fra tandlægeskolerne i København og Århus. I 1996 blev uddannelserne nedlagt, men i 2001 blev de 2 uddannelser genoprettet. De to udannelser blev genoptaget i I 2002 var der 6 elever under uddannelse til klinikassistenter og 7 elever under uddannelse til kigutigisaasut. De forventes alle at færdiggøre deres uddannelse i En del af det nye koncept i uddannelsen er fjernundervisning, hvor undervisningen foregår over Internettet fra Danmark. Ved siden af fjernundervisningen bliver eleverne samtidig undervist i distrikterne af deres tandlæger. Begge uddannelser vil, som følge af den stigende opmærksomhed, der er på uddannelsesområdet, og de forøgede krav, man stiller til de grønlandske tandplejere, blive søgt overført til Center for Sundhedsuddannelser i forbindelse med de strukturændringer, der finder sted i øjeblikket. Det er forventningen, at det vil give begge uddannelser den status og det indhold, man har brug for i en fremtidig tandpleje. Nyt patienthjem i Brønshøj Grønlænderhjemmet i Hellerup har gennem en årrække haft problemer med manglende kapacitet. Med henblik på at øge antallet af sengepladser valgte Direktoratet for Sundhed i 2001 at købe en ny ejendom i Brønshøj som erstatning for Grønlænderhjemmet i Hellerup. Det nye patienthjem i Brønshøj gør det nu muligt at samle alle patienter og eventuelle pårørende under samme tag i tidssvarende rammer. Det nye patienthjem blev officielt indviet den 24. maj 2002 efter en længere periode med ombygning. I den officielle indvielse deltog bl.a. daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og daværende Landsstyremedlem for Sundhed Edward Geisler. Efterfølgende blev det gamle patienthjem i Hellerup solgt, og samtidig blev ansvaret for Det grønlandske Patienthjem overdraget til Dronning Ingrids Hospital fra Direktoratet for Sundhed. Det nye patienthjem i Brønshøj har plads til 45 patienter med mulighed for 25 ekstra opredninger i særlig belastede perioder. Det nye grønlandske patienthjem har både dobbeltværelser, enkeltværelser samt 4 lejligheder. Det tidligere patienthjem i Hellerup

12 11 havde plads til 36 patienter, og sundhedsvæsenet har således med køb af det nye patienthjem i Brønshøj fået flere sengepladser til rådighed. Det nye patienthjem vil give patienter og deres pårørende bedre og mere tidssvarende ramme under deres ophold i Danmark. Det er samtidigt forventningen, at det nye patienthjem vil mindske behovet for at placere patienter på Rigshospitalets patienthotel. Etablering af Sundhedscentre I 2001 blev Grønlands første fælles sundheds- og plejecenter færdigbygget i Qeqertarsuaq. Der eksisterer allerede flere fælles sundheds- og plejecentre, men det er første gang, at de to institutioner er direkte fysisk sammenbygget. I Qeqertarsuaq er der direkte forbindelse mellem sundheds- og plejecentret gennem en forbindelsesgang, og det har betydet, at sundheds- og plejecentret i dag samarbejder om madlavning og tøjvask. Dette samarbejde forventes at kunne udbygges yderligere med tiden, da institutionerne er i samme hus. Formålet med etableringen af fælles sundheds- og plejecentre er i højere grad at udnytte fælles faciliteter og dermed ressourcerne mere effektivt. Gennem samarbejde om madlavning, tøjvask, plejetilsyn osv. vil det være muligt at få en bedre udnyttelse af det eksisterende personale og ressourcerne. Dermed kan der dæmmes op for de eksisterende rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet og personalet kan i højere grad bruge deres tid på patienterne frem for madlavning osv. Etableringen af fælles sundheds- og plejecentre er primært relevant i de mindre byer, hvor sygehusets eksisterende rammer giver mulighed for at udvide med nye opgaver. Det integrerede sundheds- og plejecenter i Qeqertarsuaq vil have både økonomiske og kvalitetsmæssige fordele for sundhedsvæsenet såvel for kommunen. Det er forhåbningen, at projektet i Qeqertarsuaq vil kunne bane vejen for etablering af integrerede sundheds- og plejecentre flere steder i landet.

13 12 Bilag 1. Organisatorisk struktur for sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet er ansvarlig for sundhedsbetjeningen inklusiv visitation til undersøgelse og behandling uden for Grønland. Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er i korte træk: At fremme befolkningens sundhed, At forebygge sygdomme og sygdomslignende tilstande samt At undersøge, behandle og pleje personer med sygdomslignende tilstande. Sundhedsvæsenet skal i tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen uanset bosted. Sundhedsvæsenet omfatter følgende enheder: Direktoratet for Sundhed Dronning Ingrids Hospital Kystledelsen Sundhedsdistrikterne inkl. Lægeklinikken i Nuuk Center for Sundhedsuddannelser Det grønlandske Patienthjem Organisering af sundhedsvæsenet grafisk illustreret: Figur 1: Organisationsdiagram for sundhedsvæsenet Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed Direktoratet for Sundhed PI Kystledelsen Dronning Ingrids Hospital Sundhedsdistrikter, lægebetjening Sundhedsdistrikter, tandlægebetjening Det grønlandske Patienthjem

14 13 2. Budget og regnskab 2002 Sundhedsvæsenets samlede økonomiske ramme var i 2002 på kr. 829,6 mio. Det samlede forbrug androg kr. 831,6 mio.. Sundhedsvæsenet havde således et samlet merforbrug på kr. 2,0 mio., svarende til 0,2 pct. af den samlede bevilling til området. Resultatopgørelse pr fordelt på ansvarsområder (1000 kr.): Tabel 1: Resultatopgørelse 2002 Bevilling Regnskab Direktoratet for Sundhed, administration Paarisa, forebyggelse og sundhedsfremme Fællesudgifter, landsdækkende formål Direktoratet for Sundhed i alt: Kystledelsen Fællesudgifter, lægebetjening Sundhedsdistrikter, lægebetjening Fællesudgifter, tandpleje Sundhedsdistrikter, tandpleje Kystledelsen i alt: Center for Sundhedsuddannelser (i alt): Patientbehandling i udlandet somatiske Patientbehandling i udlandet psykiatriske Dronning Ingrids Hospital Grønlænderhjemmet i Hellerup Alkoholbehandlingscentre Fællesudgifter, evakueringer m.v Dronning Ingrids Hospital i alt: Sundhedsvæsenet i alt: For yderligere information se også: Landskassens Regnskab 2002 Bilag 1. Paarisa's bevilling er anvendt til 3 hovedområder: Tilskud til sociale formål herunder Inuuneq Nakuuneq puljen, projekt forebyggelseskonsulent samt til diverse oplysnings-

15 14 materialer herunder kurser og seminarer. I 2002 kunne tidligere års indsats på alkoholog tobaksområdet aflæses i statistikkerne ved et faldende forbrug. Det stod allerede tidligt i 2002 klart, at der var behov for at reducere aktiviteten i sundhedsvæsenet, såfremt en overskridelse af bevillingen skulle undgås. Der blev løbende gennem året gennemført opstramninger. Fx blev der for somatiske patientbehandlinger i udlandet foretaget en generel opbremsning i antallet af nedsendelser til Danmark i 2. halvår På trods af reduktionen i aktiviteten blev det i slutningen af året nødvendigt at ansøge om en tillægsbevilling på kr. 10 mio. til dækning af et forventet merforbrug på henholdsvis den somatiske og psykiatriske patientbehandling i udlandet samt på evakueringer. Generelt er tendensen inden for sundhedsvæsenet, at antallet af planlagte behandlinger falder for at skaffe plads til et stigende antal akutte behandlinger. Dette gælder bl.a. inden for spædbørnsområdet. Samtidig er der specielt inden for behandlingen af kræft sket betydelige prisstigninger på baggrund af forbedringer i behandlingen. 3. Personale 2002 Muligheden for rekruttering af personale er fortsat anstrengt. Dette afspejler sig bl.a. i stigende udgifter til vikarbureauer specielt sygeplejersker og jordemødre. Men også inden for andre faggrupper er der fortsat store problemer med rekruttering. Inden for tandlægeområdet har problemer med rekruttering af personale medført betydeligt lavere udgifter til løn, selv om der er ansat timelønnede til erstatning for manglende faglært personale. Tabel 2: Normerede og forbrugte årsværk 2002 Normering Forbrug Afvigelse I pct. Årsværk, månedslønnede Årsværk timelønnede Årsværk, i alt Som det fremgår af ovenstående tabel betyder manglen på faglært personale, at der i større udstrækning anvendes timelønnede personale. I forhold til 2001 er der dog sket en stigning i antallet af månedslønnede årsværk (jf. sundhedsvæsenets årsberetning 2001). Det vil med andre ord sige, at der i 2002 i forhold til 2001 er relativt flere faglærte ansatte og færre timelønnede.

16 15 En del af manglen på sundhedsfagligt personale dækkes ind via vikarbureauer. Forbruget af vikarbureauer fremgår dog ikke af ovenstående tabel. De mange ubesatte stillinger betyder også, at det resterende faglærte personale må påtage sig mer- og overarbejde. 4. Antal indlæggelser Det stod tidligt i 2002 klart, at der var et stigende pres på Dronning Ingrids Hospital som følge af dels flere akutte og sub-akutte indlæggelser og dels et stigende antal gravide fra kysten, der henvises til Dronning Ingrids Hospital. Der blev derfor løbende i 2002 foretaget en reduktion i aktiviteten for andre patientgrupper. Dette skete for at undgå de drastiske aktivitetsreduktioner i slutningen af året, som det tidligere har været nødvendigt at gennemføre. Tabel 3: Heldøgnspatienter, udskrivninger Dronning Ingrids Hospital Medicinsk Kirurgisk Psykiatrisk I alt Trods reduktionen i planlagte behandlinger er der på Dronning Ingrids Hospital i 2002 gennemført langt flere behandlinger end i de forgående år. Tabel 4: Aktivitetstal for Rigshospitalet og Privathospitalet Hamlet Udskrivninger Sengedage Som det ses af tabel 4 ovenfor er såvel antallet af udskrivninger og sengedage for behandlinger i udlandet over en årrække nogenlunde stabile. Tabel 5: Aktivitetstal for Amtshospitalet Vordingborg og Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland Sengedage

17 16 Der er, som det ses af ovenstående tabel, sket et fald i antallet af sengedage inden for det psykiatriske område i forhold til tidligere år. Dette skal ses i lyset af, at der er overført midler fra patientbehandlingen i Danmark til Grønland med henblik på at styrke indsatsen i Grønland. Der er i 2001 således åbnet et skærmet afsnit på Dronning Ingrids Hospital til psykiatriske patienter. Det var derfor forventet, at der ville ske et fald i antallet af psykiatriske patienter, der bliver sendt til behandling i Danmark. Ud over sengedage på Amtshospitalet Vordingborg og Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland er der registreret i alt sengedage på Det grønlandske Patienthjem, Den danske Diakonissestiftelse og Rigshospitalets patienthotel. Der er endvidere registreret private sengedage. Dette er et fald i forhold til sidste år. Samlet var der budgetteret med sengedage. Den lavere aktivitet skyldes en reduktion i antallet af nedsendelser i 2. halvår Aktivitetstallene for Alkoholbehandlingscentrene for 2002 viser, at der har været i alt 274 behandlingsforløb mod budgetteret 225.

18 Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissamut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Postboks Nuuk Tlf Fax Sundhedsvæsenets Årsberetning 2002 November 2003 Redaktion: Direktoratet for Sundhed Kontoret for Udvikling- og Planlægning

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001. Oktober 2002. Redaktion: Direktoratet for Sundhed Udviklings- og Planlægningssektionen.

Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001. Oktober 2002. Redaktion: Direktoratet for Sundhed Udviklings- og Planlægningssektionen. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqinnissamut Pisortaqarfik - Direktoratet for Sundhed Postbox 1160-3900 Nuuk. Tlf. (+299) 34 50 00. Telefax (+299) 32 55 05. Sundhedsvæsenet Årsberetning

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

1 Forord... 2 2 Sundhedsportalen... 3 3 Digitalisering af røntgen... 3 4 Center for Sundhedsuddannelser har 10 års jubilæum... 4

1 Forord... 2 2 Sundhedsportalen... 3 3 Digitalisering af røntgen... 3 4 Center for Sundhedsuddannelser har 10 års jubilæum... 4 Indholdsfortegnelse: 1 Forord................................................................ 2 2 Sundhedsportalen..................................................... 3 3 Digitalisering af røntgen................................................

Læs mere

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2006 EM 2006/53. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2006 EM 2006/53 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Der har været tvivl om, hvilke hjemmelsbeføjelser 24 og 25 i landstingsforordning

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Bilag 1, bevillingsoversigt FL Landsstyrerok. Landstings- Godkendt af Bevilling Dato for 2007 Bilag 2 beslutning Finansudvalget herefter godk. Sagsnr.

Bilag 1, bevillingsoversigt FL Landsstyrerok. Landstings- Godkendt af Bevilling Dato for 2007 Bilag 2 beslutning Finansudvalget herefter godk. Sagsnr. 01 Landstingets Formandsskab 01 01 01 D Landstingets Bureau 21.358.000 1.018.000 22.376.000 09-11-2007 Landstinget 01 10 10 D Landstinget 34.121.000-1.018.000 33.103.000 09-11-2007 Landstinget 10 Landsstyrets

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Grønlands Sundhedsvæsen. Årsberetning 2000

Grønlands Sundhedsvæsen. Årsberetning 2000 Grønlands Sundhedsvæsen Årsberetning 2000 Direktoratet for Sundhed 2001 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 2. BESKRIVELSE AF SUNDHEDSVÆSENET...

Læs mere

REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL

REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE FORSLAG TIL REFORM AF SUNDHEDSVÆSENETS STRUKTUR Upernavik Fremtidig distriktsinddeling Ilulissat Aasiaat Tasiilaq Sisimiut Nuuk Qaqortoq Direktoratet for Sundhed, januar 2007 J.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Baggrund for forslag...3 Ændring af strukturen...3 Fordele ved ny struktur i distrikterne...4 Distriktslederne...4

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne).

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne). I hver af de 5 sundhedsregioner er der følgende inddeling af sundhedskonsultationer: 1. Befolkningsgrundlag < 50 indbyggere: Bygdekonsultation uden en "Pipaluk" 2. Befolkningsgrundlag 50 200 indbyggere:

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen

Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Sundhedsreform Ann Birkekær Kjeldsen Omstrukturering og fornyelse Vores Sundhed nu og i fremtiden Greenland 56.500 people 16.000 people in Nuuk 8200 people in the villages Coastline 44.000 km 16 towns

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Sundhedsvæsenets årsberetning 2004

Sundhedsvæsenets årsberetning 2004 Sundhedsvæsenets årsberetning 2004 Direktoratet for Sundhed 2006 1. Forord... 3 2. Økonomi... 5 2.1 Resultatopgørelse...5 2.2 Aktivitet... 5 2.3 Personale... 7 2.4 Indkøbsaftale... 7 3. Serviceklager og

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006

Sundhedsplejen i Grønland. Årsredegørelse 2005 og 2006 Sundhedsplejen i Grønland Årsredegørelse 2005 og 2006 Marts 2007 Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Rural Health Management Postbox 1230 3900 Nuuk Telefon: +299

Læs mere

Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog

Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog Siunnersuisarfik/Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning Box 520 3920 Qaqortoq Tlf.nr.: 64 21 51. Fax nr.: 64 24 99. Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Redegørelse om Patientledsagelse. Departementet for Familie og Sundhed

Redegørelse om Patientledsagelse. Departementet for Familie og Sundhed Redegørelse om Patientledsagelse Departementet for Familie og Sundhed UKA2008/8-19-36-47 1/26 Resume Denne redegørelse omfatter beregninger på omkostninger i forbindelse med at udvide muligheden for patientledsagelse

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2006

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2006 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Postboks 1160 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 peqqip@gh.gl www.nanoq.gl/peqqik

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Sundhedsreform. - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen -

Sundhedsreform. - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen - Sundhedsreform - Oplæg til strukturændringer i det grønlandske sundhedsvæsen - Departementet for Familie og Sundhed Nuuk, 2008 Indledning Det er vigtigt at understrege, at reformen på ingen måde er et

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Opslag af satspuljeprojektet Familieplanlægningsindsats for kvinder i den fertile alder i alkohol- og stofbehandling

Opslag af satspuljeprojektet Familieplanlægningsindsats for kvinder i den fertile alder i alkohol- og stofbehandling Opslag af satspuljeprojektet Familieplanlægningsindsats for kvinder i den fertile alder i alkohol- og stofbehandling Med satspuljeaftalen på social- og indenrigsområdet 2016-2019 er der afsat en pulje

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

BERETNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

BERETNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende BERETNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende FM06/65: Forslag til forespørgselsdebat om, at en person som har et nært forhold til en alvorligt syg skal have forbedrede muligheder for at

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen Telemedicin i Grønland Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen 3 Hovedbudskaber 1. Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN I GRØNLAND August 2007. National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 På baggrund af, at undersøgelser af skolebørn i Sydgrønland har vist, at smitte med tuberkulose

Læs mere

2013 statistik årbog. Sociale forhold og sundhed. Det sociale sikkerhedsnet. Forebyggende og afhjælpende indsats

2013 statistik årbog. Sociale forhold og sundhed. Det sociale sikkerhedsnet. Forebyggende og afhjælpende indsats 2013 statistik årbog Sociale forhold og sundhed Organisatoriske forhold på socialområdet Ansvaret for det sociale område er placeret hos Departementet for Familie og Justitsvæsen. Kommunerne har ansvaret

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Afrapportering af LUP Somatik 2013

Afrapportering af LUP Somatik 2013 Dato: 1. maj 2014 Brevid: 2290302 Afrapportering af LUP Somatik 2013 Den Landsdækkende Undersøgelse (LUP) 2013 blev offentliggjort den 28. april 2014. Svarprocenten på landsplan er 59 %. Undersøgelsen

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012

Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Vores sundhed - nu og i fremtiden Findes der en grønlandsk model? Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen Safarissoq 2012 Sundhedsvæsnets opgave Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er at fremme befolkningens

Læs mere

Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse

Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse Talepapir Ingelise Hansen Udannelseskonference den 26. marts Hotel Frederik d. II Slagelse Social- og sundheds - området i et regionalt perspektiv Indledning Jeg vil indledningsvis sige tak fordi, at jeg

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Sociale forhold og sundhed 1. Organisatoriske forhold på socialområdet Afsnittene Organisatoriske forhold og socialområdet, Det sociale sikkerhedsnet, Forbyggende og afhjælpende indsats,

Læs mere

Ekstraordinær indsats for ledige. Oktober 2011

Ekstraordinær indsats for ledige. Oktober 2011 Ekstraordinær indsats for ledige Oktober 2011 Baggrund for ekstraordinær indsats for ledige Ledigheden stiger i Grønland Hvorfor stiger ledigheden? Der er en række sandsynlige faktorer: - Generel nedgang

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere