Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab"

Transkript

1 Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab 2000

2 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2001 Design Eleven Danes Produktion: Nordjyllands Bogtrykkeri A/S Oplag: 2500

3 Forsvarets Virksomhedsregnskab

4 2 Indhold

5 Forsvarschefens forord 6 Beretning 24 Resultatanalyse 72 Regnskab 94 Påtegning 95 Ordliste 98 Bilag indhold 100 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 9 3

6 Forsvarschefens forord 2000 Nærværende virksomhedsregnskab indledes med en beretning, der bl.a. erstatter Forsvarskommandoens årsberetning. Beretningen kan læses uafhængigt af den efterfølgende mere detaljerede resultatanalyse og regnskabskapitlet. Når Forsvaret om nogle år ser tilbage på år 2000, vil det sandsynligvis blive husket som året, hvor implementeringen af de største strukturændringer i nyere tid blev påbegyndt samtidig med, at Forsvarets internationale engagement fortsatte i højeste gear. Aftale om forsvarets ordning af 25. maj 1999 medfører, at ca. 10% af forsvarsbudgettet omdisponeres. Heraf er ca. 2% af omdisponeringen en direkte besparelse på forsvarsbudgettet. De resterende omdisponeringer medfører, at der afsættes flere midler til bl.a. materielinvesteringer og aktiviteter, således at der skabes den rigtige sammenhæng mellem mål og midler. Med henblik på at frigøre de ønskede ressourcer er det imidlertid vigtigt at skabe de nødvendige forudsætninger er året, hvor Forsvaret tog de første dybe spadestik i denne proces. Det er glædeligt at kunne konstatere, at Forsvaret er kommet godt fra start med implementeringen af forsvarsforliget. Alle strukturprojekter følger de fastsatte planer og nogle ser endog ud til at kunne afsluttes tidligere end oprindeligt planlagt. Et enkelt projekt, udflytningen fra Flyvestation Værløse, er dog lidt forsinket, hvilket skyldes, at de politiske forhandlinger om projektet trak ud. Med de givne budgetter kan de mange strukturprojekter ikke gennemføres uden reduktioner på andre områder. Bl.a. har antallet af værnepligtige, der blev indkaldt i 2000, været reduceret kraftigt, og dette vil fortsætte i Reduktionerne har medført, at en række af Forsvarets enheder har oplevet 2000 som året, hvor der kun i beskedent omfang eller slet ikke var værnepligtige til uddannelse, og hvor aktivitetsniveauet var minimalt. Reduktionerne har også haft indflydelse på bygningsvedligeholdelse og materieldrift. På disse områder er der i 2000 gennemført en række kraftige prioriteringer og udskydelser, som måske for den enkelte myndighed eller enhed kan virke mindre hensigtsmæssige, men som, når det ses i sin helhed, er en forudsætning for at skabe den ønskede sammenhæng mellem mål og midler mod slutningen af forligsperioden. Bl.a. dollarkursens udvikling i 2000 har medført, at en række kontraheringer og betalinger er blevet udskudt til et senere tidspunkt i forligsperioden. Forsvarets internationale engagement fik i 2000 en yderligere dimension, idet den dansk initierede multinationale FN beredskabsstyrke blev udsendt til Eritrea i Østafrika. Den positive udvikling på Balkan har medført reduktioner i det danske styrkebidrag til de NATO-ledede missioner SFOR i Bosnien og KFOR i Kosovo i løbet af det forgangne år. Det internationale engagement i 2000 har betydet, at der igen er blevet trukket store veksler på alle dele af Forsvaret, hvilket har medført mærkbare begrænsninger på de hjemlige aktiviteter. Fastholdelse af personel blev et af nøgleordene i På baggrund af en uforudset stor afgang af bl.a. yngre officerer, piloter og elektronikteknikere blev der iværksat en række fastholdelsestiltag. Disse tiltag vil fortsætte i vil også blive husket som året, hvor Forsvarets Vision 2010 blev lanceret. I juni 2000 udgav Forsvarskommandoen visionen, som giver det militærfaglige bud på Forsvarets fremtid i de næste 10 år. Visionen tager ud- 4

7 gangspunkt i Forsvarets formål og anfører de langsigtede visioner for udviklingen af Forsvarets opgaveløsning samt for styring, ledelse og uddannelse. Hovedbudskabet er, at Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. Desværre var 2000 også det år, hvor Forsvaret blev part i et par medieskabte storme, bl.a. i forbindelse med anskaffelse af Challenger flyet. I et forsøg på at dramatisere virkeligheden postulerede visse medier, at der var tale om både korruption og investering i et uanvendeligt fly. Postulaterne var bl.a. baseret på anonyme kilder via hemmelige adresser og sene telefonsamtaler. Jeg undrer mig stadig over den manglende overensstemmelse mellem presseetik og brug af anonyme kilder. Jeg finder det samtidigt beklageligt, at en række af Forsvarets medarbejdere er blevet brugt eller misbrugt til at så tvivl om Forsvarets troværdighed er ressourcemæssigt opfattet som et hårdt år, og der er ingen tvivl om, at det samme vil gælde for Men der er alligevel god grund til at se positivt på fremtiden. Allerede fra vil øgede ressourcer blive ført tilbage til de operative enheder, hvilket bl.a. medfører, at antallet af værnepligtige stiger, og aktivitetsniveauet forøges. Ressourcer til materieldrift og vedligeholdelse forøges ligeledes. Forsvaret vil således ved udløbet af forliget have skabt den rette sammenhæng mellem mål og midler. Det er med dyb respekt og stolthed over alt personels engagement og dybt professionelle indsats i 2000, at jeg fremsender dette nye årtusindes første virksomhedsregnskab. CHRISTIAN HVIDT General VED FORENEDE KRÆFTER

8 Beretning 1 FOTO S. 6 OG 7: ERIK JOHANSEN PIC/HOC 6

9 Forsvarets formål og opgaver Vision Forsvarets planlægning og styring Forligsimplementeringen 1.2. Styrkeproduktion Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Produktion og opretholdelse af hæren Produktion og opretholdelse af søværnet Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet 1.3. Nationale opgaver Suverænitetshævdelse Myndighedsudøvelse Andre opgaver 1.4. Internationale opgaver Fredsstøttende operationer International øvelsesvirksomhed Østsamarbejdet Internationale forpligtelser 1.5. Støttefunktioner Personelfunktionen Materielfunktionen Etablissementsfunktionen Informatikfunktionen Generel ledelse og administration 1.6. Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår Miljø Det grønne regnskab Arbejdsmiljø 1.8. Samlet vurdering af Forventninger til de kommende år 7

10 Beretning Forsvarets formål og opgaver Det lovmæssige grundlag for Forsvarets ordning var Lov nr. 909 af 8. december 1993 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., også kaldet Forsvarsloven. Forsvarsloven er en rammelov, hvorefter størrelsen, sammensætningen og organisationen af hæren, søværnet og flyvevåbnet samt myndigheder til støtte for Forsvaret fastsættes af Forsvarsministeren. De mere detaljerede politiske retningslinier for Forsvarets udvikling er indeholdt i Aftale af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning , også kaldet Forsvarsforliget. Udviklingen i Forsvarets budget og struktur, herunder organisation, personel og materiel over perioden fremgår af forsvarsforliget, der er indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Forsvarsloven af 8. december 1993 Af Forsvarsloven fremgår, at det militære forsvar skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed, at Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel, samt at Forsvaret har til formål at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet, og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. På baggrund heraf er der i lovteksten udledt følgende opgaver for Forsvaret: Dansk forsvar skal på mandat af FN eller OSCE med militære midler, direkte eller stillet til rådighed gennem NATO, kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvaret skal som en integreret del af NATO - kunne løse konfliktforebyggende opgaver og krisestyringsopgaver samt yde effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder i samarbejde med allierede styrker, herunder rettidigt kunne modtage, støtte og gennemføre operationer med allierede styrker indsat i forstærkningsøjemed, samt - kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar inden for NATO s område, herunder demonstration af solidaritet ved indsættelse af reaktionsstyrker, i overensstemmelse med Alliancens strategi. Forsvaret skal råde over styrker af alle tre værn, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet muliggør løsningen af disse opgaver. Forsvarsloven er justeret ved Lov nr. 122 af 22. februar 2001 som følge af Forsvarsforliget og er trådt i kraft 1. marts Forsvarsforliget I lighed med Forsvarskommissionens beretning var der enighed blandt forligspartierne om, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation muliggør omstillinger af dansk forsvar. Denne udvikling giver mulighed for at foretage reduktioner af Forsvarets kapacitet til forsvar alene af dansk territorium. Forsvaret skal fortsat kunne yde et troværdigt bidrag til NATO, hvis der skulle opstå en trussel mod alliancen. Forsvaret skal endvidere bidrage til den gunstige sikkerhedspolitiske udvikling ved en styrkelse af samarbejdet mellem landene i Europa. Endelig skal Danmark også fremover som aktivt medlem af FN, OSCE og NATO deltage i humanitære og fredsstøttende operationer. 8

11 Med baggrund i Forsvarskommissionens beretning forskydes vægten i dansk forsvar fra mobilisering til krisestyring og med vægt på reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes, materielinvesteringerne øges og større mobilitet prioriteres. Den mindre krigsstyrke vil medføre, at der er behov for færre værnepligtige og for en mindre støttestruktur, hvorfor der gennemføres betydelige strukturelle rationaliseringer og tilpasninger i Forsvaret. De konkrete mål for Forsvarets udvikling frem til ultimo 2004 er indeholdt i Forsvarsforliget Vision 2010 Som et sigtepunkt for Forsvarets udvikling i perioden over de næste 10 år udgav Forsvarschefen Vision 2010 i juni 2000, som det militærfaglige bud på Forsvarets fremtid med de forventninger, der i dag er til Forsvaret. Forsvarets Vision 2010 Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. Med udgangspunkt i Forsvarets formål anføres her langsigtede visioner for udviklingen i Forsvarets opgaveløsning samt for styring, ledelse og uddannelse, der tilsammen udvikler Forsvaret frem mod Under hensyntagen til den fortsatte udvikling af de enkelte værns evne til i fællesskab at løse Forsvarets opgaver vil Forsvaret bl.a. udvikle grundlaget for at deltage effektivt i internationale, multinationale og værnsfælles operationer ved at prioritere: Deployering og mobilitet. Faglig støtte til kontinuert udsendte styrker. Effektiv og præcis våbenvirkning. Robuste kommando- og kontrolsystemer. Evnen til at beskytte personellet bedst muligt under internationale operationer Forsvarets planlægning og styring For at kunne opfylde de mål og visioner, der er indeholdt i Forsvarsloven, Forsvarsforliget og Vision 2010, gennemfører Forsvaret en detaljeret planlægning af Forsvarets udvikling og aktiviteter. Væsentlige dokumenter i denne planlægning er finansloven, Katalog over Forsvarets Opgaver, seksårsplanen og årsprogrammet. De politisk bestemte opgaver er omsat til ovennævnte opgavekatalog, der grupperer opgaverne i en række hoved- og delopgaver til brug for underlagte myndigheder og enheder i deres planlægningsarbejde. Seksårsplanen er en handlingsplan, der konkretiserer opgavekataloget i form af en overordnet plan for styring og udvikling af Forsvaret. Handlingsplanen prioriterer Forsvarets opgaver, og beskriver med en seksårig horisont udviklingen i Forsvaret inden for en række overordnede områder. Det enkelte funktionsområde har sin egen udviklingsplan, hvoraf flere er berørt i kapitel 2.3. Handlingsplanen styres primært på økonomi og kapaciteter, og det er gennem denne plan, Forsvarskommandoen sikrer, at Forsvaret opfylder de krav, der stilles i Forsvarsforliget og Forsvarsloven. Seksårsplanen udmøntes i Forsvarskommandoens årsprogram, der er den detaljerede plan for aktiviteter i 9

12 det år, som planen dækker. Årsprogrammet nedbryder det opgavehierarki, der er opstillet i Katalog over Forsvarets Opgaver i detaljerede opgaveanvisninger til Forsvarskommandoens myndigheder. Årsprogrammet fordeler samtidig de i finansloven givne bevillinger som økonomiske rammer for opgaveløsningerne. Årsprogrammet beskriver således de enkelte opgaver såvel styringsmæssigt ved angivelse af krav, vilkår og kriterier for opgaveløsningen som kontrolmæssigt ved angivelse af målepunkter og ønskede vurderinger. Forsvaret indledte i 1997/98 en række udviklingsprojekter, der samlet benævnes Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap). Formålet er at videreudvikle og effektivisere den styrings- og forvaltningsmæssige opgavevaretagelse i Forsvaret. Videreudviklingen af styringsopgaverne omfatter indførelse af totalomkostningsprincippet og omkostningsstyring som supplement til finansstyringen. Ved totalomkostningsprincippet henføres samtlige omkostninger til Forsvarets opgaveløsning, herunder forbrug af internt producerede ydelser, kapacitets- og driftsydelser, lagertræk samt afskrivninger af aktiver. Den IT-mæssige udmøntning af De- Map benævnes Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringsprojekt (DeMars), som integrerer funktionaliteterne økonomi, - struktur-, personel-, materiel-, etablissement- og informatikområdet med et dertil knyttet ledelsesinformationssystem Forligsimplementeringen Forsvarsforliget medfører, at ca. 10% af forsvarsbudgettet omdisponeres. Ca. 2% af omdisponeringen er en direkte besparelse på forsvarsbudgettet. De resterende omdisponeringer medfører, at der afsættes flere midler til bl.a. materielinvesteringer og aktiviteter, således at der i løbet af forligsperioden skabes den rigtige sammenhæng mellem mål og midler. For at kunne frigøre de ønskede ressourcer skal der gennemføres omfattende strukturændringer med deraf følgende behov for omstillingsudgifter samt bygge- og anlægsinvesteringer. Forsvaret vil ved forligsperiodens slutning have opnået en øget evne til at varetage de opgaver, som er beskrevet i Forsvarsloven, men i begyndelsen af forligsperioden må der gennemføres omfattende midlertidige driftsbesparelser for at finansiere omstillingen. De nødvendige strukturprojekter gennemføres hurtigst muligt som højt prioriterede aktiviteter. Frigørelse af midler til bygge- og anlægsinvesteringer og andre omstillingsudgifter medfører, at det i perioden er nødvendigt at reducere aktivitetsniveauet. Bl.a. er indtaget af værnepligtige i denne periode væsentligt mindre end det har været i de foregående år, og mindre end det vil være i de kommende. Alle planlagte strukturprojekter er iværksat og forløber planmæssigt. Den høje US dollarkurs har bl.a. medført, at kontraheringer og betalinger for større materielanskaffelsesprojekter er udskudt Styrkeproduktion Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Forsvaret består som fastlagt i forsvarsloven af tre værn hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de pålagte opgaver. 10

13 Der skelnes i Forsvaret mellem den aktiverede struktur og krigsstrukturen. Den aktiverede struktur er den driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel mv. sætter Forsvaret i stand til at løse aktuelle internationale og nationale opgaver samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. Forsvaret skal i spændingsperioder med afsæt i den aktiverede struktur og mobiliseringsstyrken kunne gennemføre beredskabsforøgelser og bringes på fuld krigsstyrke. Forsvarskommandoen har en række underlagte myndigheder. I hæren, søværnet og flyvevåbnet er der en operativ kommando og en materielkommando for hvert af værnene. Derudover er Forsvarets Sundhedstjeneste, Forsvarsakademiet og en række værnsfælles myndigheder underlagt Forsvarskommandoen. (Se også omslaget bagerst i dette virksomhedsregnskab.) Forsvarets styrkeproduktion har til formål at tilvejebringe og opretholde Forsvarets samlede kapacitet til løsning af hele spektret af opgaver, som det fremgår af Forsvarsloven. Styrkeproduktionen omfatter opstilling af enheder, den hertil knyttede uddannelse samt mønstringer af enheder i mobiliseringsstyrken. Styrken udgør det nationale beredskab til løsning af krigs- og fredsopgaver I overensstemmelse med Vision 2010 vil Forsvaret bl.a. udvikle grundlaget for at deltage effektivt i internationale og multinationale operationer. Prioriteringen af Forsvarets internationale engagement betyder, at værnene i de kommende år vil prioritere opstillingen af styrker til internationale enheder. Et eksempel herpå er, at Forsvaret i 2000 fortsat opstillede og udbyggede reaktionsstyrker bestående af enheder fra hæren, søværnet og flyvevåbnet til hurtig indsættelse i rammen af NATO, FN eller OSCE. Grundet de øgede krav til bl.a. reaktionsstyrkernes deltagelse i internationale operationer med hensyn til omfang, udrustningsniveau og beredskab har Forsvarskommandoen iværksat en række foranstaltninger, der skal sikre, at Forsvarets samlede kapaciteter og ressourcer også i fremtiden udnyttes optimalt i relation hertil Produktion og opretholdelse af hæren Målsætningen for hærens styrkeproduktion i 2000 var at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til bl.a. Den Danske Internationale Brigade (DIB), og til styrker til brug for internationale opgaver, herunder Stand-by Forces High Readiness Brigade (SHIRBRIG). Opstilling og uddannelse af enheder til Danske Division blev i 2000 gennemført i samarbejde med Multinational Corps Northeast (MNC NE), der har hovedkvarter i Szcezcin, Polen. I takt med et yderligere øget internationalt engagement har den langsigtede målsætning været at omstille hærens styrkeproduktion for at kunne tilvejebringe de kapaciteter og den struktur, der muliggør, at ønskede internationale opgaver kan løses, herunder dansk deltagelse med reaktionstyrker i en multinational ramme under fredsstøttende operationer. Opstilling og uddannelse af hærens enheder har været præget af implementeringen af det nye forsvarsforlig. Dette har betydet en midlertidig, men væsentlig reduktion af antallet af indkaldte værnepligtige for at muliggøre finansiering af en række strukturelle omstillinger, og en bevidst midlertidig reduktion af det generelle aktivitetsniveau, specielt i relation til mobiliseringsstyrken. 11

14 Det lavere aktivitetsniveau, der er en følge af Forsvarsforliget , indebærer, at mulighederne for at opretholde den nødvendige grad af ekspertise på føringsområdet for såvel liniepersonel som personel af reserven midlertidigt vanskeliggøres. Hertil kommer, at der i 2000 på en række områder har været markante numeriske og kvalitative mangler i f.t. såvel værnepligtige, fastansatte specialister som yngre officerer, hvilket har betydet, at det var vanskeligt at gennemføre en målrettet og fremadskridende enhedsuddannelse. Som helhed vurderes hærens styrkeproduktion dog at være løst tilfredsstillende f.s.v.a. de højest prioriterede opgaver, d.v.s. opstilling og uddannelse i relation til den internationale tjeneste. Det betyder, at kvantiteten af de opstillede enheder svarer til de fastsatte mål, mens kvaliteten af en række af de producerede enheder samt vedligeholdelsen af en række enheder såvel i stående styrke som i mobiliseringsstyrken kun kan betegnes som ret tilfredsstillende. Denne prioritering har været nødvendig for at kunne tilgodese ønsket om en omfattende international indsats Produktion og opretholdelse af søværnet Målsætningen for søværnets styrkeproduktion var i 2000 at producere og opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet til bl.a. løsning af opgaver på mandat af internationale organisationer samt opgaver til støtte for den civile sektor. Der blev fokuseret mest på produktionen af reaktionsstyrkebidrag samt de umiddelbare og højest prioriterede opgaver, som f.eks. suverænitetshævdelse, havmiljø m.m. Til gengæld måtte der accepteres en mindre målopfyldelse af opgaveløsningen på de traditionelle områder som f.eks. øvelsesvirksomhed relateret til hovedforsvarsstyrken og deltagelse i stående NATO-styrker. Reduktionen blev foretaget for at kunne foretage opbygning af søværnets reaktionsstyrker. Resultatet var, at søværnet opstillede de ønskede reaktionsstyrkeenheder og i muligt omfang enheder til den øvrige styrkeproduktion og opgaveløsning i f.m. den nationale styrkeindsættelse. Som følge af det udvidede internationale engagement har søværnet, med henblik på den internationale styrkeindsættelse i de kommende år, opstillet et element (Søværnets Taktiske Stab) til ledelse af maritime styrker i internationalt og multinationalt regi, ligesom søværnet har iværksat projekteringsarbejder til bygning af fleksible støtteskibe og patruljeskibe. På personelsiden betød omprioriteringen, at søværnet fokuserede på bemandingen af reaktionsstyrkeenheder, således at disse enheder opnåede fuld bemanding, mens øvrige enheder måtte indsættes med reducerede besætninger. I praksis betød denne prioritering, at hovedforsvarsstyrkernes evne til at løse pålagte opgaver blev reduceret, og at træningsniveauet generelt var utilstrækkeligt til at opfylde beredskabskravene. Den anstrengte personelsituation for visse kategorier af nøglepersonel betød endvidere, at 3 enheder måtte overføres til lavere beredskabsgrad, og at Søværnets Flyvetjeneste reducerede sin øvelsesdeltagelse til fordel for kontinuerlig tilstedeværelse i det nordatlantiske område samt omskoling af nye piloter og teknikere. Den gennemførte styrkeproduktion viste, at strukturen var passende og tilstrækkelig fleksibel til at løse de pålagte opstillingsopgaver, mens kapaciteten var utilstrækkelig i forhold til den samlede efterspørgsel (personel, skibe, øvelsesdøgn mv.). 12

15 Samlet set vurderes søværnets styrkeproduktion som tilfredsstillende i f.t. opstilling af reaktionsstyrker, mens styrkeproduktionen til den øvrige opgaveportefølje vurderes som ret tilfredsstillende Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Målsætningen for flyvevåbnets styrkeproduktion var i 2000 at opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet med henblik på løsning af krisestyrings- og krigsopgaver, herunder at gennemføre enkeltmands-, enhedsog samvirkeuddannelse samt opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. For at kunne leve op til det har flyvevåbnet prioriteret styrkeproduktionen af reaktionsstyrkebidragene og understøttelse af disse på bekostning af de mere traditionelle opgaver som f.eks. opstilling af kapaciteter til krigsstyrken og styrkeindsættelsen til nationale opgaveløsninger. Prioriteringen af reaktionstyrkebidragene har betydet, at flyvevåbnet har fokuseret på at fastholde og uddanne piloter og andet nøglepersonel samt på at tilvejebringe en opdateret flykapacitet. Parallelt hermed har flyvevåbnet arbejdet med at forbedre det mobile jordbaserede luftforsvar, opstille ikke-udsendte reaktionsstyrkebidrag samt at fortsætte udviklings- og moderniseringsarbejdet på de våbentyper, der fremover skal kunne deltage effektivt i internationale, multinationale og værnsfælles operationer. Deltagelsen i Balkan Air Operations (BAO) betød, at det ikke fuldt ud har været muligt at opretholde den operative bredde og erfaring ved de ikke udsendte eskadriller. Besætningerne til F-16 kampfly, C-130 transportfly og G-III inspektionsfly har derfor ikke fuldt ud opfyldt de pålagte træningsog kvalifikationsprogrammer. For redningshelikopterne betød de daglige operationsmønstre, at besætningerne besidder de grundlæggende færdigheder for at kunne løse humanitære opgaver i internationalt regi, men at der ikke har været ressourcer til at øve denne indsættelse. For den øvrige del af flyvevåbnet har Kontrolog Varslingsgruppens virksomhed været præget af modifikationer og opdateringer, hvorfor enhederne ikke har kunnet øve sammen. Luftværnsgruppen har gennemført såvel internationale som nationale øvelser med henblik på at uddanne sine enheder, og i den forbindelse er der inden for visse områder afdækket behov for yderligere træning. Flyvevåbnets uddannelse af værnepligtige blev gennemført for at kunne friske dele af mobiliseringsstyrken. Produktionen af værnepligtsenheder har således udelukkende omfattet den fortsatte opbygning af STINGERelementet til de nyorganiserede eskadriller i Luftværnsgruppen og et mindre antal værnepligtige i den centraliserede ammunitionstjeneste. Som helhed vurderes flyvevåbnets styrkeproduktion at være løst tilfredsstillende f.s.v.a. opstilling og uddannelse i relation til den internationale tjeneste, mens det kun er sket med et ret tilfredsstillende resultat for en række af de øvrige enheder Nationale opgaver Som følge af det internationale engagement er der sket en nedprioritering af en række aktiviteter i f.m. de nationalt relaterede opgaveløsninger. Der er imidlertid fortsat en række opgaver, hvis omfang ikke kan reduceres. Eksempelvis er der fortsat behov for 3 døgnbemandede redningshelikoptere, ligesom tilstedeværelsen i Nordatlanten ikke kan reduceres, uden at der opstår mangler i varetagelsen af suverænitetshævdelsen af dansk territorium. 13

16 Styrkelsen af den internationale virksomhed har medført, at der har været stillet færre ressourcer til rådighed for den nationale opgaveløsning. Dette har resulteret i, at der på enkelte områder blev konstateret en målopfyldelsesgrad, som ikke var tilfredsstillende, såfremt opgaverne skulle have været løst i forhold til den oprindeligt fastsatte målsætning Suverænitetshævdelse Målsætningen var, at gennemføre overvågning af luftrummet over Danmark med tilstødende områder samt overvåge søterritoriet med tilstødende områder i Danmark samt ved Færøerne og Grønland, varetage fredsmæssig suverænitetshævdelse, opretholde normalbilledet af egne, allierede og andre nationers aktivitet, samt indhente efterretningsoplysninger. Overvågningen af de danske og nordatlantiske farvandsområder i forbindelse med løsningen af suverænitetshævdelsen blev udført som planlagt. Overvågning af de nordatlantiske farvandsområder fra fly har dog været begrænset i forhold til målsætningen, primært som følge af pilotmangel, materielproblemer og løsning af andre højt prioriterede opgaver Myndighedsudøvelse Målsætningen var, at forestå maritim forureningsbekæmpelse, varetage fiskeriinspektionstjenesten ved Færøerne og Grønland, gennemføre minimum 500 timers radarbaseret havmiljømæssig flyovervågning, og varetage det operative ansvar for driften af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt. I forbindelse med den havmiljømæssige flyovervågning var det samlede antal olieobservationsmeldinger stort set på niveau med de sidste tre år. Ses der alene på olieobservationer, som kan skyldes ulovlige udledninger, er der dog sket et fald i forhold til Faldet skønnes at skyldes den præventive effekt forårsaget af påbegyndelsen af anråb af skibe fra de maritime indsatsenheder siden 1. januar Flyvevåbnet opnåede i 2000 produktionsmålet svarende til 500 jetflyvetimer (1.000 propelflyvetimer) i forbindelse med havmiljøovervågning Andre opgaver Målsætningen var, at deltage i søredningstjeneste, herunder opretholde et helikopterbaseret redningsberedskab med 3 helikoptere på døgnberedskab, gennemføre istjeneste, søopmåling mv., gennemføre ammunitionsrydningstjeneste, yde støtte til politiet samt Told Skat samt yde anden støtte til den civile sektor. Søredningstjenesten blev i 2000 aktiveret 428 gange inden for Søværnets Operative Kommandos område. Flyvevåbnets redningstjeneste opretholdt det pålagte beredskab og gennemførte i årets løb i alt 291 søredningsaktioner og 232 ambulanceflyvninger. De opgaver, der er overtaget fra andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten og EU-meldesystemet, blev alle løst tilfredsstillende i overensstemmelse med givne direktiver. Ammunitionsrydningen af Amager Fælled og Kalvebod var i 2000 fortsat hærens største enkelte nationale opgave. Til løsning af opgaven blev der anvendt nøglepersonel fra ingeniørregimentet. Nøglepersonellet blev fjernet fra ammunitionsrydningsopga- 14

17 ven i forbindelse med aktiveringen af SHIRBRIG, hvorfor indsatsen var reduceret i den periode, hvor nøglepersonellet var tjenstgørende ved SHIRB- RIG i Eritrea. Opgaven blev bl.a. derfor og på grund af omfangets størrelse løst ved delvis udlicitering til en civil ammunitionsrydningsentreprenør, hvorved opgaven for hæren i højere grad fik karakter af kontrol af den udførte ammunitionsrydning. Forsvaret yder bl.a. assistance til politiet ved akut ammunitionsrydning, herunder bombealarmer og uskadeliggørelse af gamle miner og anden ammunition. Karakteren af opgaverne gør, at hæren og søværnet opretholder et beredskab, hvorved disse opgaver i stigende grad er blevet en del af forsvarets hverdag Internationale opgaver Fredsstøttende operationer På opfordring fra internationale organisationer og efter Folketingets godkendelse skal Forsvaret med militære midler deltage i fredsstøttende operationer. Det er fortsat Forsvarets målsætning at opbygge den fornødne kapacitet til at kunne yde bidrag til fredsbevarende og fredsskabende operationer, konfliktforebyggelse, forebyggende deployering og humanitære operationer samt på baggrund heraf at løse de af Folketinget konkret pålagte opgaver. Forsvaret levede op til målsætningen ved at opstille og opretholde militære enheder, der er specielt uddannet til at løse fredsstøttende operationer. Specielt beregnet hertil er FN s Standby Forces High Readiness Brigade (SHIRBRIG), hvor Danmark er vært for og bidragsyder til hovedkvarteret og med enheder. Forsvaret har herudover oprettet eller udpeget et antal enheder i de enkelte værn, der på baggrund af særlig uddannelse og udrustning med kort varsel kan udsendes til løsning af internationale opgaver. Den Danske Internationale Brigade (DIB) er den største af disse enheder. For første gang har hæren samtidigt udsendt tre større kontingenter, der alle samtidigt har skulle støttes såvel hjemmefra som fra udsendte nationale støtteelementer. Det har stillet meget store krav til hærens samlede kapacitet, personelmæssigt og materielmæssigt ikke mindst i lyset af de meget forskelligartede indsættelsesområder, der stiller krav om en bred vifte af støtte inden for alle specialer. Forsvarets største engagement har også i 2000 været på Balkan med bidrag til NATO s militære sikkerhedsstyrke (KFOR) i Kosovo, hvor den danske bataljon indgår i den fransk ledede Multinationale Brigade Nord i området omkring byen Mitrovica samt til NATO s stabiliseringsstyrke (SFOR) i Bosnien-Hercegovina, hvor det danske bidrag indgår i den Nordisk Polske kampgruppe (NPBG) i Doboj. Endvidere har Forsvaret i hele 2000 haft et minerydningsfartøj tilmeldt til NATO operationer til støtte for operationerne i det tidligere Jugoslavien. Med udsendelsen i december af det danske SHIRBRIG bidrag til FN s fredsbevarende mission i Etiopien Eritrea (UNMEE) deltog Forsvaret igen med egentlige styrker i en FN-ledet operation, ligesom Forsvaret i hele 2000 fortsat ydede bidrag med enkeltpersoner til en række FN-operationer. I forlængelse heraf deltog Forsvaret også i 2000 med enkeltpersoner i EU s observatørmission (ECMM) i det tidligere Jugoslavien. Flyvevåbnet deltog i hele 2000 i NATO s Balkan Air Operations (BAO) med fly og personel fra Eskadrille 730. Som følge af den langvarige mission, med deraf afledt belastning af eskadrillens personel, blev der medio 2000 givet politisk bemyndigelse til 15

18 at trække flyene tilbage til Danmark, hvor de derefter på 6 dages beredskab er klar til deltagelse i BAO. Dette nye koncept indebærer, at fly, der er tilmeldt reaktionsstyrken på højt beredskab, i et antal perioder af to ugers varighed forlægges til operationsområdet, og her dels løser en række konkrete taktiske opgaver, dels opretholder et kendskab til et operationsområde og en række færdigheder på et højt professionelt niveau, der muliggør en meget hurtig tilbagevenden til en fuldstændig deltagelse. Dette koncept har vist sig så bæredygtigt, at det fortsat anvendes af flyvevåbnet. Det overvejes tillige anvendt af andre NATO-lande, der deltager i Balkan Air Operations International øvelsesvirksomhed Det var Forsvarets målsætning i 2000, at uddanne de deltagende enheder i at samarbejde med øvrige NATOnationer, udvikle interoperabilitet på materielområdet, forbedre partnerskabslandenes muligheder for at indgå i fredsstøttende operationer, samt gennem samarbejde at øge kendskabet til hinanden og dermed styrke stabilitet og fredeligt samarbejde i Europa. Forsvaret deltog i 2000 i Partnershipfor-Peace (PfP) og In-the-Spirit-of PfP øvelser for at kunne uddanne de deltagende enheder og dermed øge deres muligheder for at kunne deltage i fredsstøttende operationer. Endvidere er Danmark part i det trilaterale samarbejde imellem Danmark, Tyskland og Polen med henblik på at udvikle Multinational Corps Northeast (MNCE) bl.a. gennem fælles øvelsesaktiviteter Østsamarbejdet Formålet med samarbejdet med de øst- og centraleuropæiske lande var Figur 2. Danmarks internationale engagement i 2000 Figuren viser, at der ved årsskiftet 2000/2001 var stillet personer til rådighed for det internationale engagement. Ved årsskiftet 1999/2000 var tallet personer, hvilket igen var ca. 500 flere end ved årsskiftet 1998/1999. TOTAL: 1284 PERSONER NATO HQ/SFOR 20 DANCON/NPBQ/SFOR 345 HQ/KFOR 20 DANCON/KFOR 510 Balkan Air Operations 12 (70) Italy NATO (Balkan) total 907 EU EU Observers (ECMM) 7 Bosnia-Herzegovina, Croatia, Serbia, Montenegro, Albania FN UNMOP 1 Croatia UNMIK 1 Kosovo UNOMIG 5 Georgia UNTSO 10 Middle East MONUC 2 DR Congo UNIKOM 5 Kuwait UNMOGIP 6 India-Pakistan UNTAET 4 East Timor UNAMSIL 2 Sierra Leone UNMEE 334 Observers 4 Staff 6 DANCON 324 Eritrea FN total

19 fortsat at bidrage til at styrke stabilitet og fredeligt samarbejde i Europa og herunder fremme samarbejdet mellem allierede og partnere inden for PfP for at styrke evnen til fælles operationer. Samarbejdet fokuserer på at bidrage til opbygning af en militær kapacitet og forsvarsevne samt at fremme interoperabilitet med NATO med udgangspunkt i partnerlandenes egne forsvarsplaner. I 2000 gennemførtes samarbejdsaktiviteter med Albanien, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Makedonien, Rumænien, Rusland, Slovakiet og Ukraine. Samarbejdet med de tre baltiske lande havde prioritet. Østsamarbejdet var i 2000 præget af en begyndende omlægning af støtten fra mange mindre aktiviteter til færre og større flerårige projekter, der enten gennemføres bilateralt eller i multinationalt regi. Den danske støtte omfattede primært rådgivning og uddannelse. Herudover donerede Forsvaret materiel som en integreret del af samarbejdsprojekterne, der enten gennemførtes som bilaterale eller multilaterale projekter. De mest omfattende projekter i 2000 var Forsvarets støtte til den fortsatte udvikling af den multinationale baltiske bataljon (BALTBAT), begyndende opstilling af en litauisk bataljon (LITBAT), etablering af en helikopterredningskapacitet i Litauen og Letland samt uddannelse, deployering og hjemtagning af den baltiske spejdereskadron (BALTSQN) ved Stabilization Force (SFOR) i Bosnien. Hertil kom donationen af inspektionsskibet Beskytteren til Estland og støtte til etablering af det baltiske luftrumsovervågningssystem BALTNET. Forsvaret øgede i årets løb indsatsen for, at de baltiske lande overtager ansvaret for den multinationale bataljon BALTBAT, ligesom enhedsuddannelsen i større omfang blev gennemført i de baltiske lande fremfor i Danmark Internationale forpligtelser Et centralt element i våbenkontrolaftalerne er at udveksle informationer med andre lande om de væbnede styrkers størrelse og sammensætning. For at bekræfte rigtigheden af de udvekslede oplysninger gennemføres og modtages inspektioner med kort varsel. Forsvaret gennemfører og modtager inspektioner i henhold til CFE traktaten og Wien Dokumentet. Inden for Open Skies traktaten gennemføres indtil videre alene prøveobservationsflyvninger, fordi traktaten endnu ikke er trådt endelig i kraft. I det tidligere Jugoslavien bidrager Forsvaret bl.a. med erfarne inspektører som assistenter i tilslutning til det våbenkontrolregime, som udgør en integreret del af Dayton fredsaftalen Støttefunktioner Personelfunktionen Området har til formål at sikre tilvejebringelse, uddannelse og anvendelse af personel i relation til Forsvarets til enhver tid gældende forudsete behov og bevillingsmæssige rammer. I Forsvarets Personelpolitik beskrives de overordnede holdninger og retningslinier, der skal medvirke til at løse denne opgave. Personelfunktionen har en central betydning for opnåelse af Vision Heri anføres bl.a., at det er Forsvarets målsætning at uddanne personel og enheder, så de har evnen til at løse pålagte opgaver i fred, krise og krig, samtidig med at Forsvaret skal ledes som en fornyende, resultatorienteret og attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere, udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere. Forsvarets internationale tjeneste stiller særlige krav til Forsvarets personel. 17

20 Det færre antal værnepligtige i 2000 gav et mindre hvervegrundlag til såvel fast tjenstgørende som til reaktionsstyrkeenheder. I 2000 blev den hidtidige DIB-kontrakt afløst af en ny og mere fleksibel kontrakt til personel til rådighed for international tjeneste. Der har i 2000 været iværksat særlige bestræbelser for at rekruttere personel, og en officershvervekampagne er ligeledes blevet gennemført. InteRforce fortsatte med uformindsket styrke i InteRforce er betegnelsen for samarbejdet mellem Forsvaret og den civile sektor om at skabe større forståelse for Forsvarets særlige behov for at kunne trække på reservepersonellet til løsningen af de internationale opgaver. Der er med etableringen af et pilotprojekt i Midtog Vestjyllland taget det første skridt til at oprette en decentral struktur. I løbet af 2000 har 120 af de største danske virksomheder underskrevet støtteerklæringer, hvor de bl.a. lover støtte til deres ansattes ønsker om frigørelse til deltagelse i internationale missioner. Samtidig holder Forsvaret via InteRforce virksomhederne orienteret om udviklingen i det internationale engagement og samspillet mellem reservepersonellet og virksomhederne. I forbindelse med personeltilpasningerne som følge af aftale om Forsvarsforliget har Forsvaret gennemført en prioriteret dvs. restriktiv ansættelsespolitik. Formålet er at reducere årsværksforbruget til aftalens niveau med færrest mulige afskedigelser og samtidig fremskaffe et økonomisk provenu til omstillingsudgifterne. Endvidere har Forsvaret oprettet en række Personel- og Servicekontorer, som skal støtte den omfattende omstilling. Endelig har Forsvaret indgået aftaler om frivillig fratræden, og der er genplaceret et stort antal afskedstruede ansatte. Forsvaret fortsætter arbejdet med at implementere Ny Løn. Hærens konstabler og korporaler er overgået til nyt lønsystem, og værkmestergruppen under Forsvarets Civil Etat deltager i forsøg med nye lønformer. Forsvaret vil videreføre og intensivere arbejdet med at skabe plads til et større antal ansatte med nedsat erhvervsevne (det sociale kapitel) og ansatte med en anden etnisk baggrund. Der arbejdes med at kortlægge årsagerne til fraværet blandt ansatte i Forsvaret, herunder antallet af sygedage. Antallet af yngre officerer, som forlader Forsvaret, var i 1999 og navnlig i 2000 stigende i forhold til forudgående år. Forsvaret har på den baggrund iværksat en række foranstaltninger, der omfatter bedre tjenesteplanlægning, familiehensyn, løn- og ydelser m.v., der samlet skal medvirke til at fastholde specielt de yngre officerer. Disse forbedringer har ligeledes sigte på andre kritiske personelgrupper, så som piloter, teknikere og informatikmedarbejdere m.fl. Endvidere har bl.a. den prioriterede ansættelsespolitik medført mangler inden for afgrænsede områder. Det skal bemærkes, at såvel årsværksreduktionerne som Forsvarets øvrige omstruktureringer specielt i 2000 lagde tunge byrder på langt den overvejende del af personellet Materielfunktionen Området omfatter materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsyningsog vedligeholdelsesvirksomhed. Materielfunktionen skal tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel nationalt som internationalt regi på såvel kort som langt sigt. Støttestrukturen skal betjene udsendte og opstillede enheder. Behovene for vedligeholdelse ved enheder i Forsvarets fredsstruktur og enheder, som skal kunne operere uden for lan- 18

21 dets grænser, vil derfor være en væsentligt dimensionerende faktor for fremtidens vedligeholdelsesstruktur. Der gennemføres en generel reduktion af myndighedsbeholdningerne til alene at omfatte normeret materiel til reaktionsstyrker og andre udsendte enheder samt driftsbeholdninger til den øvrige fredsstyrke. Ved indgåelsen af den nuværende forsvarsaftale er der lagt vægt på at styrke materielinvesteringerne, bl.a. set i lyset af det forøgede internationale engagement. De i 2000 iværksatte materielinvesteringer omfattede: Hæren: Anskaffelse af nye geværer i samarbejde med Hjemmeværnet, modifikation og opgradering af 51 stk. kampvogn LEOPARD 2A4 til 2A5 og kommunikationsmateriel. Søværnet: Anskaffelse af kommunikationsudstyr. Flyvevåbnet: Erstatningsanskaffelse for to inspektionsfly af typen Gulfstream III med to Challenger fly samt anskaffelse af tre nye C-130J- 30 Hercules transportfly til erstatning for tre ældre transportfly. Anskaffelserne af kommunikationsmateriel er en investering i Forsvarets evne til at forøge den koordinerede indsats mellem værnene, herunder deltagelse i internationale opgaver med andre nationer. Kampvognene tilføres DIB, hvor de vil erstatte et tilsvarende antal Leopard 1A5 kampvogne, som fremover vil blive anvendt i andre dele af krigsstyrken. Anskaffelsen af transportfly vil give mulighed for at forøge transportkapaciteten bl.a. gennem bedre rådighed og større lastekapacitet, ikke blot for Forsvarets enheder, men også til støtte for andre organisationer og myndigheder. Herudover er der gennemført et større projektsamarbejde med henblik på værnsfælles anskaffelse af redningsog transporthelikoptere. Denne anskaffelse søges tillige gennemført i fælles nordisk regi. Der pågår ligeledes projekteringsarbejde vedrørende fleksible støtteskibe og patruljeskib m.h.p. iværksættelse i 2002, hvilket markant vil øge Forsvarets fleksibilitet og kapacitet til at løse internationale opgaver. Foruden de egentlige materielanskaffelsesprojekter omfatter Forsvarsforliget også fortsat deltagelse i og udviklingen af Viking ubådsprojektet, deltagelse i et eventuelt fælles NATO projekt vedrørende Alliance Ground Surveillance, samt deltagelse i næste fase af Joint Strike Fighter programmet mv. I forbindelse med Viking ubådsprojektet har Norge, Sverige og Danmark indgået aftale om det projekteringsgrundlag, der indledningsvis er gældende til udgangen af Mellem Sverige og Danmark er der tillige indgået aftale om køb af den svenske ubåd Näcken. Den del af Forsvarets materiel- og driftsanskaffelser, herunder indkøb af drivmidler, der afregnes i US dollars, har belastet investerings- og driftsbudgetterne. Dette har bl.a. medført udskydelse af reservedelsanskaffelser og komponentreparationer. Forsvaret indledte i 2000 en omlægning af den logistiske støttestruktur. Hensigten er at opnå stordriftsfordele ved at fortsætte udviklingen af værnenes evne til i fællesskab at varetage vedligeholdelses-, forsynings- og forvaltningsopgaver samt ved at samle viden og ansvar inden for udvalgte områder. Herudover søges varetagelsen af støtteopgaver inden for forsyningsog vedligeholdelsestjenesten effektiviseret bl.a. gennem udlicitering Etablissementsfunktionen Området har til formål dels at varetage den nødvendige kapacitetstilpasning af forsvarets bygninger, anlæg og arealer, dels drive Forsvarets eta- 19

22 blissementer, herunder at levere service- og kapacitetsydelser til dækning af behovet i den operative virksomhed såvel som i støttevirksomheden. Funktionen var i 2000 specielt præget af planlægning og iværksættelse af tilpasninger som følge af udmøntningen af forsvarsforliget samt implementering og afslutning af justeringer afledt af tidligere forsvarsforlig. Vedligeholdelsestilstanden af Forsvarets etablissementer var i 2000 i store træk uændret i forhold til 1999, dog med en generel tendens til fortsat forringelse. Den gennemsnitlige vedligeholdelsestilstand bedømmes som ret tilfredsstillende, idet et ganske betydeligt antal faciliteter dog må henføres til en lavere bedømmelse. Målsætningen vedrørende bygningsvedligehold vurderes ikke at være nået, da området blev nedprioriteret til fordel for den planlagte forøgelse af Forsvarets internationale engagement. Vedligeholdsmidlerne har stort set alene tilladt gennemførelse af lovpligtige eftersyn samt afhjælpende vedligehold, hvorimod mulighederne for forebyggende eller genoprettende vedligehold stort set ikke har været til stede. Der har dog været gennemført renovering af de værnepligtiges indkvarteringsfaciliteter, hvilket fortsætter de kommende år. Forsvarskommandoen gennemførte i 2000 en forundersøgelse om udlicitering af etablissementsdriften i Forsvaret. Som en konsekvens heraf blev det besluttet at iværksætte et pilotprojekt vedrørende udlicitering af dele af driften af et etablissement. På baggrund af forundersøgelsen blev Dragonkasernen, Holstebro, udpeget som pilotprojekt for udlicitering i forsvaret. Da der er tale om et pilotprojekt, hvor man ønsker at indhente erfaringer i udbudsforretning og samarbejde med en ekstern operatør, ønsker forsvaret ikke selv at byde på opgaven. Der er udarbejdet en tids- og handleplan for pilotprojektet, der forventes at løbe til årsskiftet 2002/ Informatikfunktionen Forsvarets informatikvirksomhed skal sikre en effektiv løsning af Forsvarets opgaver ved at muliggøre hurtig, sikker og rationel behandling af informationer. Virksomheden omfatter planlægning, anskaffelse, drift og udfasning af informatiksystemer. Forsvarets informatikvirksomhed udvikles i disse år med henblik på at få etableret en koncernfælles, centraliseret IT driftsstruktur. Den centraliserede IT driftsstruktur skal skabe en effektiv og konkurrencedygtig IT drift, idet den medtager de teknologiske udviklinger, som forventes at blive generelt gældende inden for en 3-årig planperiode: Lettere administrerbare styresystemer, serverkonsolidering samt styrings- og overvågningscentralisering. Forsvarets informatikvirksomhed bygger navnlig på følgende elementer: Dansk Forsvars Management- og Ressourcesystem (DeMars). Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). Stabsstøttesystemer (SSS). Kommando-, Kontrol- og Informationssystemer (C2IS). Mindre systemer til løsning af specifikke opgaver, herunder informatikløsninger til udsendte styrker. Udviklingen sker i takt med, at Forsvarets styrings- og virksomhedsmodel skaber grundlag for en mere forretningsorienteret ledelse af driftsvirksomheden og en fremtidig rationalisering af IT driftsstrukturen. Anskaffelsen og implementeringen af det koncernfælles ressourcestyringssystem DeMars, som understøtter denne omlægning, involverer og berører alle dele af forsvaret. Indførelsen af et integreret forvaltningssystem medfører ligeledes en rationaliseringsgevinst, idet DeMars 20

23 erstatter ca. 70 andre IT-systemer, der tidligere blev anvendt til løsning af forskellige registrerings- og styringsopgaver på centrale niveauer, og et stort antal mindre systemer, der tidligere blev anvendt decentralt Generel ledelse og administration Opgaverne under generel ledelse og administration omfatter Forsvarskommandoens overordnede ledelse og administration, international militær samarbejds- og mødevirksomhed, dansk repræsentation ved NATOstabe samt kontrol- og inspektionsvirksomhed. Den generelle ledelse og administration har i 2000 ud over at løse de traditionelle, løbende opgaver været koncentreret om implementeringen af dels Forsvarsforliget , dels DeMap og DeMars, herunder planlægning og implementering af nye ledelsesmæssige og administrative forretningsgange. Inspektionsvirksomheden var i 2000 især koncentreret omkring temaet Styring og kontrol af Forsvarets beholdninger. Der blev i denne forbindelse gennemført syv inspektioner ved hæren, tre ved søværnet og syv ved flyvevåbnet Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår 2000 Forsvarskommandoen havde i 2000 en samlet bevilling på ,6 mio. kr., mens Forsvarskommandoens samlede nettoudgifter for 2000 (ekskl. købsmoms) var ,7 mio. kr. Merforbruget på 92,0 mio. kr. videreføres sammen med det akkumulerede resultat (mindreforbrug) ultimo 1999 på 4,4 mio. kr. Den samlede videreførsel fra 2000 til 2001 er derefter et merforbrug på 87,6 mio. kr. Merforbruget er indarbejdet i Forsvarskommandoens budgetplanlægning for finansåret Videreførelsen ultimo 2000 på 87,6 mio. kr. svarer til 0,56 pct. af den samlede nettobevilling. Til regnskabsresultatet 2000 kan det oplyses, at Forsvarskommandoens driftsbevilling på TB 2000 blev forhøjet med 151,0 mio. kr., jf. 4 pct. videreførselsadgangen i tekstanmærkning nr. 2., som følge af merforbrug til international virksomhed. Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansåret 2000 fremgår af de specifikke redegørelser i Kap. 3., herunder også regnskab for afvigelser mellem bevillinger og regnskab 2000 på Forsvarskommandoens drifts- og anlægskonti mv Miljø Det grønne regnskab Forsvarskommandoens grønne regnskab for 2000 viser en fortsat reduktion i miljøpåvirkningerne. Ved udsendelse af danske enheder under internationale operationer afpasses miljøvirksomheden i det omfang, som operationerne tillader det. Forsvaret har allerede i 2000 for etablissementsdriftens vedkommende nået den reduktion i CO2-udledningen, som er angivet i regeringens mål for ENERGI 21. Forsvarskommandoen vurderer, at Forsvaret samlet vil nå de reduktioner i CO2-udledningen, som er angivet i ENERGI 21 for Der forventes derfor ikke gennemført større investeringsprojekter de førstkommende år med henblik på yderligere reduktion af energiforbruget. 21

24 Arbejdsmiljø Forsvarskommandoens gennemførelse af arbejdsmiljøvirksomheden er baseret på, at arbejdsgiveransvaret er delegeret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Cheferne har oprettet den lovpligtige sikkerhedsorganisation, hvor medarbejderne i samarbejde med ledelsen gennemfører arbejdet. Værnepligtigt personel, der i medfør af loven ikke er valgbare til sikkerhedsorganisationen, inviteres ved flere myndigheder til at deltage i sikkerhedsorganisationens møder. De værnepligtige vil i løbet af 2001 mere formelt blive inddraget i arbejdsmiljøvirksomheden. Der blev i 2000 anmeldt i alt 1754 arbejdsulykker, hvilket er et fald på ca. 100 i forhold til Samlet vurdering af var præget af implementeringen af Forsvarsforlig , hvor kravet er, at Forsvaret selv skal finansiere omlægningerne gennem midlertidige besparelser. De midlertidige besparelser blev hovedsageligt gennemført ved en aktivitetsdæmpning, et lavere værnepligtigsindtag samt en prioriteret ansættelsespolitik, hvilket medførte en øget belastning på Forsvarets faste personel i Tiltagene på personelområdet betød bl.a., at Forsvarets årsværksforbrug blev reduceret fra årsværk i 1999 til årsværk i 2000, svarende til en reduktion på ca. 12%. Generelt set blev Forsvarskommandoens samlede opgaver gennemført tilfredsstillende i 2000 med hovedprioritering på de internationale opgaver, der blev løst meget tilfredsstillende. Der har således i 2000 gennemsnitligt været udsendt personer i fredsstøttende operationer i FN-, EU-, OSCE- og NATO-regi. Der er fortsat kritiske områder, som kræver særlig bevågenhed, f.eks. mangel på piloter, øget afgang af yngre officerer i hæren nettoafgangen af yngre officerer steg således fra 3,7% i 1999 til 4,3% i 2000 samt IT- og teknikerpersonel. Et antal opgaver er løst mindre tilfredsstillende, f.eks. på områder inden for nationale opgaver og bygningsvedlighold, hvor det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på bygninger nu anslås til ca. 1,5 mia. kr. Samlet set har prioriteringen i 2000 tilgodeset en effektiv international indsats. Der var således i 2000 udsendt et større antal enheder til internationale operationer end forudsat i Forsvarsforliget Som følge af Forsvarets store internationale engagement i 2000 udgjorde merudgifterne til international virksomhed 880,9 mio. kr. Der var således tale om et merforbrug i 2000 på 294,9 mio. kr. i forhold til det i finansloven fastsatte beløb på 586 mio. kr. De stærke bånd mellem Kongehuset og Forsvaret blev i 2000 bekræftet bl.a. gennem Forsvarets deltagelse i Hendes Majestæt Dronning Ingrids bisættelse og begravelse, Forsvarets markering af Hendes majestæt Dronningens 60 års fødselsdag og Kongehusets deltagelse i mange af begivenhederne i Forsvaret Forventninger til de kommende år Med indgåelse af den nye Forsvarslov af 27. februar 2001 og som følge af Forsvarsforliget er Forsvaret på vej til igen at få balance mellem mål og midler mod forligsperiodens slutning. Med Vision 2010 er der afstukket en kurs for de kommende års indsats, som bl.a. skal bidrage til, at Forsvaret får skabt balance mellem kapacitet og råderum, samtidig med at Forsvaret øger sin indre og ydre effektivitet. 22

25 Indsatsen retter sig bl.a. mod en videreudvikling af ledelses- og styringsredskaberne (DeMap/DeMars), så 6 årsplanen og årsprogrammet kan fastsætte og prioritere de afbalancerede resultater, der skal nås i løbet af det enkelte år. Forsvarskommandoen vil også anvende årsprogrammets kommende systematik i virksomhedsregnskabet, så samme systematik anvendes i planlægning, gennemførelse og rapportering af de enkelte opgaver. Forsvarets store internationale engagement i 2000 og 2001 må ses som et udtryk for en spidsbelastning. Det er vurderingen, at udgifterne til internationale operationer vil kunne reduceres i de kommende år således, at udgifterne til deltagelse i internationale operationer samlet for forligsperioden vil kunne holdes inden for det i forligsperioden aftalte beløb. Forsvarets øvrige indsatsområder vil bl.a. omfatte personelpolitik, materiel og logistik, etablissement samt informationsteknologi. De personelpolitiske initiativer vil rette sig mod udviklingen af foranstaltninger til fastholdelse og rekruttering af personel særligt inden for nøgleområder som IT-personel, piloter og tekniske officerer, idet Forsvaret f.eks. vil styrke indsatsen inden for områderne tjenesteplanlægning og familiepolitik samt løn og ydelser. Investeringerne i større materielanskaffelser styrkes i de kommende år. Vægten lægges på anskaffelser, der støtter det forventede fortsatte høje internationale engagement, herunder opstilling af reaktionsstyrkerne. Der lægges især vægt på personellets sikkerhed, forøgelse af den koordinerede indsats mellem værnene og andre nationer samt mobilitet i form af forbedret transportkapacitet. Materielanskaffelserne bliver i stigende omfang gennemført som værnsfælles projekter. Endvidere vil Forsvaret videreføre den igangværende effektivisering af forsyningsvirksomheden og fortsat tilstræbe optimal ressourceanvendelse i den øvrige del af den logistiske støttestruktur ved bl.a. at udvikle værnenes evne til i fællesskab at varetage forvaltning og vedligeholdelse inden for materielområdet. Forventningerne til de kommende år på etablissementsområdet retter sig specielt mod de strukturændringer, der gennemføres som følge af forsvarsforliget med deraf følgende behov for omstillingsudgifter samt bygge- og anlægsinvesteringer. Samtidig gennemføres der projekter til opfyldelse af lov- og myndighedskrav om tilslutning til offentlige varmeforsyningsanlæg, etablering af egne decentrale kraftvarmeværker samt støjdæmpning og modernisering af Forsvarets skydebaner. Som led i effektiviseringen af Forsvarets samlede forsyningsforvaltning gennemføres der en tilpasning af forsvarets depotstruktur, herunder en øget værnsfælles anvendelse af forsvarets depotmasse. Endelig prioriteres også vedligeholdelsesarbejder, der skal sikre, at lovbestemte krav opfyldes, samtidig med at arbejdet med renoveringen af de værnepligtiges indkvarteringsfaciliteter fortsætter. I de kommende år gennemføres der på informatikområdet en kapacitetstilpasning af IT infrastrukturen således at den understøtter udviklingen af en centraliseret IT driftsstruktur og dermed implementeringen og videreudviklingen af det koncernfælles ressourcestyringssystem De- Mars, herunder ledelses- og styringsredskaberne. Afslutningsvis skal det fremhæves, at forventningerne til de kommende år bygger på de opgaver, som er fastsat ved den nye Forsvarslov af 22. februar

26 Resultatanalyse 2 24

27 Effekter og produkter Styrkeproduktion Nationale fredstidsopgaver Internationale fredstidsopgaver Støttevirksomhed Samlet vurdering af Forsvarets målopfyldelse i Ressourceanvendelse og produktivitetsudvikling Styrkeproduktion Ressourceanvendelse, nationale fredstidsopgaver Internationale fredstidopgaver Støttevirksomhed Samlet vurdering af Forsvarets ressourceanvendelse i Interne udviklingsforhold Forsvarsforliget Personeludvikling Produktudvikling og rationalisering 25

28 Resultatanalyse 2 Ifølge forsvarslovens 1 stk. 5 skal Forsvaret "råde over styrker af alle tre værn, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i lovens stk. 3 og 4 nævnte opgaver". Produktion af disse styrker indbefatter opstilling og uddannelse af enheder, herunder gennemførelse af periodiske øvelser og mønstring af enheder i mobiliseringsstyrken til imødegåelse af krise eller krig på dansk territorium. Forsvaret skal endvidere som en integreret del af NATO bl.a. opstille styrkebidrag (reaktionsstyrker) fra alle tre værn til alliancens kollektive forsvar. I fredstid anvendes de producerede styrker til en række fredstidsopgaver, som reguleres gennem forsvarsloven og de løbende politiske aftaler. Indtil begyndelsen af 1990 erne lå tyngden i styrkeproduktionen på et mobiliseringsbaseret territorialforsvar og beredskab til modtagelse af forstærkninger fra NATO. Fredstidsopgaverne var tilsvarende koncentreret om overvågning af dansk territorium. I 1990 erne blev det sikkerhedspolitiske billede ændret radikalt. En større militær trussel mod dansk territorium anses ikke længere for sandsynlig i mange år frem, hvorfor behovet for et mobiliseringsbaseret territorialforsvar er mindre. Forsvarets styrkeproduktion er derfor under omlægning for at øge evnen til styrkeindsættelse langt fra dansk territorium dels som led i dansk NATO-medlemskab, dels for at efterkomme politiske krav om øgede militære bidrag til international krisestyring. I de senere år har behovet for Forsvarets deltagelse i international krisestyring imidlertid oversteget den i Forsvarskommissionens beretning af 1998 forudsatte kapacitet til årligt at have udsendt mand fra hæren. Da Forsvarsforliget på dette område baseres på Forsvarskommissionens beretning, har dette forhold skabt en ubalance mellem de planlagte og de realiserede udgifter til internationale operationer. Resultatanalysens struktur Siden 1999 er Forsvarskommandoens målformulering ombrudt med sigte på en forbedret resultatstyring, hvor målopfyldelse sættes i forhold til produktionsomkostninger opgjort efter totalomkostningsprincippet. Målopfyldelsen opgøres i følgende hovedgrupper: Beredskab til styrkeindsættelse Styrkeanvendelse i fredstid Styrkeproduktion Hæren Søværnet Flyvevåbnet Internationale opgaver Støttevirksomhed Personel Materiel Etablissement Informatik Nationale opgaver 26

29 Resultatanalysen behandler hver kasse for sig i afsnit 2.1 Effekter og produkter og 2.2 Ressourceanvendelse og produktivitetsudvikling. Områderne beskrives under et i afsnit 2.3 Interne udviklingsforhold Effekter og produkter Styrkeproduktion Styrkeproduktionen skal tilgodese behovet for at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt mønstringer. De producerede styrker udgør det nationale beredskab til løsning af krigs-, krise- og fredsopgaver. Forsvaret har som led i implementeringen af Forsvarsforliget iværksat en række initiativer til omlægning af styrkeproduktionen, herunder strukturtilpasning og dimensionering af styrkerne for at lægge øget vægt på international opgavevaretagelse. Forsvarsforliget indebærer reducerede bevillinger, samtidig med at større omstillingsudgifter skal afvikles i forligsperiodens start. Dette forudses finansieret ved planlagte nedprioriteringer, der udmøntes ved midlertidige driftsbesparelser opnået gennem mindre værnepligtsindtag og færre mønstringer, prioriteret ansættelsespolitik, fortsat nedprioritering af bygningsmassens vedligeholdelse samt et generelt reduceret nationalt aktivitetsniveau i 2000 og Heraf følger naturligvis, at styrkeproduktionen som følge af forliget vil have en lavere målopfyldelse i de første forligsår. Med styrkeindsættelsen i Eritrea i 2000 skulle det internationale engagement yderligere prioriteres. Da denne indsættelse ikke var forudsat i Finansloven eller i Forsvarsforliget, måtte varetagelsen af Forsvarets øvrige opgaver, heriblandt styrkeproduktionen til krigsstrukturen, selvsagt reduceres yderligere Hæren Udover iværksættelse af forligsrelaterede regimentssammenlægninger, afhændelse af etablissementer samt reduktion i personelstyrken var hærens produktion i 2000 særligt præget af opstilling af styrker til indsættelse i Bosnien og Kosovo samt aktivering og klargøring af det danske bidrag til SHIRBRIG. Opgaven var karakteriseret af lang ventetid som følge af internationale politiske forhandlinger om styrkens indsættelse, hvor det primære danske bidrag brigadens stabskompagni indledningsvist blev aktiveret til Tabel 2.1. Styrkeproduktion Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Produktion/ opretholdelse af hæren Operativ kommando Landkommando Division, krigsstyrken Brigader, krigsstyrken Udførende myndigheder Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 19,4 19,0 16,8 16,5 16,1 16,3 16,0 16,6 16,5 Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 43,5 14,2 4,1 3,0 0,5 3,3 3,3 3,3 3,3 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 6,5 6,7 5,9 4,4 3,9 4,9 5,1 5,8 5,8 27

30 en indsats i Mellemøsten og først senere til indsættelse i Eritrea i Østafrika. Som det fremgår af tabel 2.1 og 2.2, har hæren produceret det planlagte antal enheder. Dog betød de som følge af Forsvarsforliget ekstraordinære reduktioner af værnepligtsindtag i 2000, at der blev indkaldt knap 30 % færre værnepligtige end i Herved blev også antallet af uddannede værnepligtsenheder i 2000 tilsvarende mindre. Hæren har imidlertid uddannet færre værnepligtige end forudsat ved de forligsrelaterede reduktioner, idet kvaliteten af de indkaldte værnepligtige medførte et større frafald undervejs end forudset. Dette har betydet, at en del af enhederne efter endt uddannelse er hjemsendt med mangler i personelstyrken. En enkelt enhed er således uddannet og hjemsendt med en værnepligtig personelstyrke på kun 60%, mens gennemsnittet ligger på 90 %. Gennemsnitsbemandingen i Stående Styrke var 88%, mens bemandingen af Den Internationale Brigade var på 85,5 %. Der er taget skridt til at øge kvaliteten af de indkaldte værnepligtige for derved at mindske frafaldet undervejs. Foranstaltningerne tager udgangspunkt i en mere præcis beskrivelse af kravene til værnepligtige i relation til de funktioner, de skal bestride, således at bl.a. sessionsbehandlingen af den enkelte kan tage højde herfor. Endvidere søges antal fremmødte værnepligtige i højere grad bragt i overensstemmelse med det oprindeligt rekvirerede. En række særlige tiltag, herunder rekrutteringskampagner med direkte henvendelse til hjemsendt personel samt et gradvist bedre værnepligtsgrundlag, forventes at forbedre Den Internationale Brigades bemandingsgrad. Derudover ventes de ændrede kontrakt- og bonusformer også at bedre forholdet. I 2000 opstillede og bidrog hæren til NATO s reaktionsstyrker med Den Danske Internationale Brigade (DIB), inkl. et helikopterelement, en opklaringseskadron, patruljer fra Jægerkorpset og et elektronisk opklaringskompagni. Aktivitetsniveauet i form af antal anvendte øvelsesdøgn er gået yderligere ned i forhold til de nærmest foregående år, hvilket er en konsekvens af de af Forsvarsforliget afledte ekstraordinære besparelser i form af dels indkaldelse af færre enheder, dels et generelt lavere aktivitetsniveau. Ved de stående enheder var der heller ikke i 2000 tilstrækkelig mulighed for at gennemføre en sammenhængende og fremadskridende enhedsuddannelse. Dette skyldes primært personelmangler især som følge af afgivelser til international tjeneste. Hertil betød mangel på mekanikerper- Tabel 2.2. Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål for Hæren i Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Værnepligtige (årsværk) % Mønstringsdage % Indkommanderingsdage % Værnepligtig underafdeling (KMP, BT, ESK) % Stående styrke, bemandet med kontraktansat personel % Gennemsnitsbemandingsgrad pr. enhed 100% 88% 88% Øvelsesdøgn: Med enheder Uden enheder

31 sonel, at reparabelt materiel henstod urepareret længere og således ikke var til rådighed for enhederne. Også aktiviteterne ved mobiliseringsstyrken var i 2000 begrænsede, hvilket var medvirkende til, at det ikke var muligt at opretholde et tilfredsstillende uddannelsesniveau. De primære ressourcer i form af indkommanderings- og mønstringsdage var som konsekvens af forliget reduceret til hhv. ca. 40% og 10% af måltallene for de nærmest foregående år. Prioritering af bl.a. grunduddannelse af enheder, international virksomhed samt nedlæggelse af en række enheder i krigsstrukturen har medført, at mønstringsdagene ikke kunne udnyttes fuldt ud eller ikke længere var relevante. Hæren fandt det imidlertid nødvendigt at orientere alt hærpersonel med rådighedskontrakt om bl.a de forligsrelaterede konsekvenser og hvervning til international virksomhed, hvorfor hæren har anvendt flere ressourcer til indkommanderinger end oprindelig planlagt. Udgiften til disse ekstra indkommanderingsdage (3.000 dage) på ca. 3,5 mio. kr. har begrænset andre hæraktiviteter tilsvarende. Herudover har Forsvarskommandoen tilladt anvendelse af indkommanderingsdage udover det oprindeligt planlagte til værnsfælles aktiviteter. Fremadrettet er de anførte virkninger i nogen grad reduceret ved, at indkommanderings- og mønstringsdage søges anvendt mere fleksibelt, således at anvendelsen kan tilpasses den overordnede øvelsescyklus, der er planlagt i et 4-årsmønster. Dette understøttes af, at Forsvarsforliget indebærer en gradvis forøgelse af det samlede antal indkommanderingsdage fra i 2000 til i 2001 og årligt i resten af perioden. Antallet af mønstringsdage (3.280 dage) er uændret i periodens enkelte år Søværnet Som led i forligsimplementeringen, hvor en række skibe blev oplagt eller udfaset, etablissementer afhændet og personelstyrken reduceret, påbegyndte søværnet i 2000 omlægningen af styrkeproduktionen til at have større fokus på opstilling af enheder til deltagelse i internationale operationer end tidligere. Dette er konkret sket ved at opprioritere såvel personel som materiel til de enheder, der er udpeget til mulig international styrkeindsættelse. Søværnet har nominelt produceret det forudsatte antal enheder, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3. Styrkeproduktion Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B2001 B2002 B2003 B2004 Produktion/opretholdelse af søværnet Operativ kommando Områdekommandoer (Grønland, Færøerne) Udførende myndigheder Skibe, operative Inspektionshelikoptere, operative Slædepatrulje Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 5,9 6,0 5,6 5,9 5,9 5,5 5,5 5,5 5,4 Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 3,2 0,3 0,1 0,2 0 0,2 0,2 0,2 0,2 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,5 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 29

32 Tre orlogsfartøjer af FLYVEFISKENklassen blev dog overført til en lavere beredskabsgrad som følge af mangel på nøglepersonel samt for at opnå en tilnærmelsesvis fuld bemandingsgrad på de øvrige sejlende enheder. Aktivitetsniveauet i form af antal anvendte øvelsesdøgn var yderligere reduceret i forhold til 1998 og Den reducerede øvelsesvirksomhed blev søgt kompenseret gennem målrettet deltagelse i færre, men dedikerede øvelsestyper, der i højere grad var fokuseret på internationale scenarier, og som i fremtiden kan blive aktualiseret ved politisk mandat fra FN eller OSCE. Søværnets sejldøgn var i 2000 reduceret med 60 patruljedøgn (og derved også uddannelsesdøgn) i forhold til 1999, ligesom det ikke har været muligt at tildele Grønlands Kommando ekstra inspektionsskibskapacitet over sommeren 2000, hvor et inspektionsskib blev pålagt at udføre seismiske undersøgelse for NUNAOIL. Det har ligeledes været nødvendigt at aflyse al øvelsesdeltagelse med helikoptere, idet støtten til det nordatlantiske frem for det syddanske område blev prioriteret. Som led i implementeringen af Forsvarsforliget blev 10 torpedobåde af WILLEMOES-klassen, 2 tankfartøjer af FAXE-klassen, 2 minelæggere af FAL- STER-klassen og inspektionsskibet BESKYTTEREN udfaset. BESKYTTEREN blev siden doneret til Estland. Endvidere blev 2 ubåde oplagt som følge af Forsvarsforliget For at opretholde en operativ ubådskapacitet blev der som midlertidig løsning forhandlet om køb af en svensk ubåd af Näcken-klassen. Bidraget til NATO s reaktionsstyrker var søværnets højest prioriterede enheder. I 2000 opstillede og bidrog søværnet til de umiddelbare reaktionsstyrker med en korvet, en Standardflex (FLYVEFISKEN-klasse) i minerydningsrolle samt efter behov et kommando- og støtteskib til NATO s stående minerydningsstyrke. Til NATO s hurtige reaktionsstyrker var der endvidere opstillet og tilmeldt en korvet, en Standardflex (i minerydningsrolle), to ubåde, tre Standardflex (i kamprolle) og to inspektionsskibe. Af tabellen fremgår, at de opprioriterede reaktionsstyrkeenheder havde en bemandingsprocent på 100, hvor besætningsgrundlaget i øvrige operative fartøjer nåede op på 96% bortset fra de tre førnævnte orlogsfartøjer af FLYVEFISKEN-klassen med lavere beredskabsgrad. Den som følge af Forsvarsforliget reducerede indkaldelse af værnepligtige Tabel 2.4. Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål i 2000 Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Fredsstyrken (i 1.000) 5,9 5,9 100% Værnepligtige % Mønstringsdage % Indkommanderingsdage % Bemanding operative enheder % Reaktionsenheder % Bemanding, reaktionsenheder % Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn % Patruljedøgn, DK % Øvelsesdøgn Patruljefartøjer

33 i 2000 har medført en besparelse på ca. 7,4 mio. kr. I stedet er der for ca. 4,0 mio. kr. indkommanderet rådighedspersonel til målrettede, men tidsbegrænsede, aktiviteter i de perioder, hvor der har været mulighed for et kvalitativt højt øvelsesudbytte Flyvevåbnet Flyvevåbnets styrkeproduktion har udover forligsrelateret nedlæggelse af operative enheder og personelreduktioner i 2000 været præget af opstilling af fly til deltagelse i Balkan Air Operations, opstilling af reaktionsstyrker, gennemførelse af afvisningsberedskab og grundomskoling på F- 16 kampfly. Disse opgaver er generelt løst tilfredsstillende. Flyvevåbnet har produceret det planlagte antal enheder, men med væsentligt færre træningsaktiviteter for de flyvende enheder end planlagt. Således var den registrerede F-16 flyvetimeproduktionen reduceret fra i 1999 til flyvetimer i 2000 (svarende til en reduktion på ca. 19%) til trods for en fortsat stor aktivitet i f.m. Balkan Air Operations. I 2000 opstillede og bidrog flyvevåbnet til NATO s umiddelbare reaktionsstyrker med 12 F-16 kampfly og et G- III inspektionsfly. Til NATO s hurtige reaktionsstyrker var der endvidere opstillet og tilmeldt en HAWK-luftforsvarseskadrille. Derudover var der opstillet og tilmeldt yderligere en HAWK-eskadrille på 30 dages varsel til NATO s reaktionsstyrker, et C-130 fly til NATO s transportflypulje samt en S-61 helikopter og et C-130 transportfly til FN. Nationalt blev der endvidere opstillet et G-III inspektionsfly og et C-130 fly til patientevakueringsformål og transport af udsendt dansk personel m.m. For F-16 kampfly har deltagelsen i Balkan Air Operations (BAO) samt gennemførelsen af et levetidsfor- Tabel 2.5. Styrkeproduktion *) Fra 2001 er HAWK og STINGER integreret i fælles jordbaserede luftforsvarseskadriller **) Piloter i stabe udgør forskellen mellem flyvende struktur og fredsstyrken. Dette blev ikke særskilt opgjort før Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Produktion/opretholdelse af flyvevåbnet: Operativ kommando Udførende myndigheder Kampfly/eskadriller, krigsstyrken 60/4 60/4 60/4 60/4 60/4 60/3 60/3 60/3 60/3 Kampfly flyvetimer Transportfly/eskadriller, krigsstyrken 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 4/1 4/1 4/1 4/1 HAWK raketeskadriller, krigsstyrken * * * * STINGER nærluftforsvarseskadrille * * * * Jordbaserede luftforsvarseskadrille * * * * * Inspektionsfly, operative Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 7,7 7,7 7,2 7,2 7,2 6,7 6,6 6,7 6,6 Piloter i fredsstyrken (årsværk) Piloter i flyvende struktur** Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 5,1 0,2 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,5 0,5 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 31

34 længende program begrænset træning og videregivelse af operative færdigheder til nye piloter i Problemet blev forstærket af afgangen af erfarne piloter, jf. tabel 2.15 samt forøgede omkostninger til bl. a. udenlandske pilotuddannelser som følge af den stigende US-dollarkurs. Flyvevåbnets omgruppering af deltagelsen i BAO fra Italien til Danmark pr. 1. juli 2000 (se pkt ) har dog i nogen grad kompenseret for pilotmanglen og dermed øget mulighederne for at forbedre den erkendte situation. Generelt har F-16 eskadrillerne en mindre tilfredsstillende kvalitet pga. mindre kamptrænede piloter eller direkte mangel på piloter. Dog har de piloter, der deltog i BAO, oparbejdet et meget højt professionelt niveau. Det taktiske træningsniveau for C-130 transportfly blev nedprioriteret til fordel for bl.a. transportopgaver i forbindelse med BAO. Herudover har transportflyene gennemgået en række opdateringer og vedligeholdelsesarbejder, hvorfor der ikke konstant har været de nødvendige fly til rådighed. Samme vedligeholdelsesproblematik var gældende for G-III inspektionsfly, hvorfor træningstilstanden for C-130 og G-III vurderes mindre tilfredsstillende. Omgruppering af den danske deltagelse i BAO og de gennemførte opdateringer ventes dog at forbedre træningstilstanden fremover. Under gennemførelse af NATO s operative evaluering ved Luftværnsgruppen blev der ved en enkelt eskadrille konstateret mindre tilfredsstillende resultater i forbindelse med enhedens operative virke. Eskadrillen er nu pålagt forøget træning med henblik på at opnå tilfredsstillende resultater i Styrkeproduktionens målopfyldelsesgrad og vurdering Samlet vurderes styrkeproduktionen til de højest prioriterede enheder og opgaver at være gennemført tilfredsstillende. Opretholdelsen af denne produktion og de af Forsvarsforliget afledte strukturtilpasninger og reduktioner i personel, budget og aktivitetsniveau er dog sket på bekostning af den nationale opgaveløsning. En fortsat reduktion af den generelle træningskapacitet vurderes på længere sigt at bevirke, at det forudsætningsskabende opstillingsgrundlag svækkes til et niveau, hvor også det internationale område vil blive berørt i negativ retning. På enkelte områder er det vurderingen, at opgaveløsningen nu er så nedprioriteret, at det ved yderligere reduktion vil være vanskeligt at genskabe opstillingsevnen. Dette forudses imidlertid opvejet gennem den iværksatte omstrukturering af Forsvarets samlede opgavevaretagelse i retning af øget fokus på opstilling af reaktionsstyrker. Tabel 2.6. Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål i 2000 * Heraf 261 anvendt i værnsfælles regi. Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Fredsstyrken (i 1.000) 7,2 7,2 100% Piloter i fredsstyrken % Piloter i den flyvende struktur % Værnepligtige % Mønstringsdage % Indkommanderingsdage * 98% 32

35 Nationale fredstidsopgaver I 2000 forestod Forsvaret hævdelse af dansk suverænitet og myndighedsudøvelse til søs og i luftrummet omkring Danmark, Grønland og Færøerne og løste på vegne af andre myndigheder en række civile samfundsopgaver Suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse Flyvevåbnet og søværnet konstaterede og afviste meget få krænkelser af dansk luftrum og søterritorium i 2000 heraf ingen af systematisk karakter. De maritime indsatsenheder og jagerafvisningsberedskabet vurderes på den baggrund som effektive til hævdelse af suverænitet i det syddanske område. Hævdelse af dansk suverænitet ved Grønland og Færøerne vurderes ligeledes generelt tilfredsstillende, idet dog inspektionsflyvning over det nordatlantiske område var lavere end ønskeligt. Herudover måtte søværnet dedikere det stedlige inspektionsskib til seismiske undersøgelser over sommeren, hvorfor overvågning af søterritoriet ved Grønland var mindre optimal i denne periode. Flyovervågningen af de nordatlantiske farvandsområder har været meget begrænset i forhold til målsætningen, primært som følge af pilotmangel, materielproblemer og transportopgaver i relation til operationerne på Balkan. Ud af planlagte inspek- Tabel 2.7. Nationale opgaver Resultatmål og indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Suverænitetshævdelse /myndighedsudøvelse Patruljefartøjer, sejldøgn Inspektionsfly, flyvetimer Kampfly, beredskabsdøgn Gennemførte tilstedeværelsesflyvninger Inspektionsskibe/kuttere, beredskabsdøgn Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn Konstaterede krænkelser af søterritorium Konstaterede krænkelser af luftrum Registreret passage af skibe i dansk farvand Tabel 2.8. Udvalgte områder med målopfyldelsesgrad i % i 2000 Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Patruljefartøjer, sejldøgn % Inspektionsfly (antal flyvetimer) % Miljømæssig overvågning, (jetflyvetimer) % 33

36 tionsflytimer blev der således kun gennemført i alt 216 flyvetimer med G-III svarende til en målopfyldelsesgrad på 21%. Forsvarskommandoen har derfor iværksat en særlig registrering og driftsstyring af inspektionsflyenes aktiviteter med henblik på fremover at sikre en højere målopfyldelsesgrad. Ved Danmarks indtræden i Schengensamarbejdet i 2001 stilles der nye, skærpede krav til overvågning af EU s ydre grænser, herunder også på havet. Rigspolitichefen, der er udpeget som den overordet ansvarlige myndighed for dansk operationalisering af Schengen-konventionen, har anmodet om Forsvarets bistand til den fremtidige løsning af opgaven. Et permanent samarbejde om udveksling af oplysninger om overvågningen af sø- og luftterritoriet er under opbygning. I samarbejdet indgår også Told Skat, idet forventet dansk tilslutning til Napoli II-konventionen tilsiger en udvikling i samme retning. Dette medfører, at der i højere grad end tidligere vil ske en udveksling af oplysninger, som vil resultere i en mere effektiv overvågning af søterritoriet på dette område. For Forsvaret betyder det imidlertid, at grænsekontrollen til søs skal udvides, hvilket måske vil betyde en omprioritering af den øvrige ressourceindsats. Der anvendes i princippet ikke særlige ressourcer til Forsvarets myndighedsudøvelse, da den foretages med inspektionsskibe, -kuttere og fly samt af afvisningsberedskabet og maritime indsatsenheder, der er indsat for at håndhæve suveræniteten Andre opgaver Forsvaret har jf. tabel 2.9 generelt opretholdt den forudsatte kapacitet til løsning af civile opgaver, hvoraf havmiljøovervågning og søredning påkalder sig særlig opmærksomhed. Overvågning af havmiljø Forsvaret har fra 2000 det samlede ansvar for at udøve maritim miljøovervågning og forureningsbekæmpelse i dansk territorialfarvand og har i den forbindelse fået tillagt myndighed til at udstede forbud og påbud til skibsfarten for at forhindre forurening samt udstede administrative bøder ved konstaterede overtrædelser af havmiljøloven. Opgavens mål er gennem overvågning, håndhævelse og bevissikring, primært på søterritoriet og sekundært i Danmarks Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ), at opnå en præventiv virkning som led i en egentlig fore- Tabel 2.9. Nationale opgaver ) Foranlediget af overgangen til opgavedimensionen med tilhørende nye måltal er det fra 1999 ikke krævet at opstille resultatkrav. 2) Opgaven sorterede ikke under Forsvarets ressort i ) Dette svarer til 501 jetflyvetimer. 4) 291 eftersøgnings- og redningsoperationer, 232 patienttransporter og 9 flyredningsoperationer Resultatmål og indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B2001 B2002 B2003 B2004 Andre (civile) opgaver Opmålingsfartøjer, operative 1) Miljøskibe, operative 1) Miljømæssig overvågning, flyvetimer (propel) 2) ) Isbrydere, operative Iværksatte søredningsoperationer Redningshelikoptere (antal aktioner) ) Redningshelikoptere/ besætninger 8/18 8/18 8/18 8/18 8/15 8/18 8/18 8/18 8/18 Helikopterberedskabsdøgn

37 byggelse. For at tilgodese maksimal præventiv virkning koncentreres opgavevaretagelsen om overvågning og bevisindsamling. Ved opgavens fulde overdragelse til Forsvaret blev produktionsmålet fastlagt til 500 timers årlig, flybaseret radarhavmiljøovervågning i danske farvande. Til konkrete havmiljøopgaver råder Forsvaret endvidere over 6 miljøfartøjer (i hhv. København og Korsør), som er specielt udrustet til at kunne udføre forureningsbekæmpelsesaktioner ved olieforurening i danske farvande. En midlertidig satellitovervågning af dansk søterritorum og EEZ blev gjort permanent i starten af Kombinationen af satellitovervågning og flyovervågning vurderes at have stor præventiv effekt på de ulovlige udledninger på dansk søterritorium og EEZ. Endvidere udfører marinedistrikterne og de maritime enheder på årsbasis ca. 600 anråb, hvilket også vurderes at have en væsentlig præventiv effekt til gavn for havmiljøet. Ved anmeldelse om olieforurening kan søværnet udsende et fly, skib eller en helikopter til området med henblik på at fastslå forureningens omfang samt udpege eventuelle mistænkte forurenere gennem identifikation og anden bevisindsamling. En i Forsvarskommandoen oprettet Central Statslig Enhed (CSE), bemandet med jurister på vagt i hjemmet, kan året rundt foretage en umiddelbar juridisk vurdering af de sager, der måtte opstå. Der blev i 2000 i alt rapporteret 151 reelle olieudslip, heraf 35 observeret af Forsvarets fly; 52 af satellit og 64 af civile skibe og fly. Forsvaret har i alle disse tilfælde indsat skibe eller fly til at opsamle olieprøver og vurdere, om udslippet gav anledning til at iværksætte olieopsamlingsoperationer. Der blev i 2000 fundet grundlag for at rejse 6 konkrete sager vedrørende overtrædelse af havmiljøloven til videre behandling ved politiet. Politiet efterforsker stadig 5 af sagerne, mens en sag er henlagt som følge af udledningens ringe omfang. 19 sager er fortsat under behandling i Forsvarskommandoen med henblik på en eventuel oversendelse til politiet. Som synergieffekt har redningshelikoptere i 58 tilfælde været indsat i den flybårne havmiljøovervågning særligt, hvor der var behov for hurtig indsats og i 7 tilfælde opsamlet olieprøver til nærmere analyse ved Danmarks Miljøundersøgelser. Manglende driftssikkerhed ved G-III inspektionsflyene og indfasningen af Challengerfly har betydet problemer med at gennemføre den flybaserede havmiljøovervågning. Den blev ganske vist udført i overensstemmelse med de fastsatte produktionsmål, men kun ved en koncentreret indsats sidst på året. I 2001 vil indsatsen være mere jævnt fordelt. Det skønnes, at Forsvarets indsats som en del af den statslige maritime miljøovervågning, håndhævelse og forureningsbekæmpelse på sigt vil betyde et fald i antallet af olieudslip eller forureninger i de danske farvande. Søredning Søværnet har i år 2000 været inddraget i 428 redningsaktioner. Søredningscentralen ved Søværnets Operative Kommando bliver aktiveret enten ved direkte alarmering eller på anmodning fra andre redningscentraler. I forhold til 1999, hvor Søredningscentralen var aktiveret i alt 541 gange, er der tale om et fald på 20,9%. Marinehjemmeværnet har deltaget i 85 redningsaktioner. Der er ikke fast afsat skibe på beredskab til indsættelse i søredning, idet alle skibe, der befinder sig i nærheden af en konstateret eller formodet søulykke, principielt inddrages i eftersøgning og redning forbundet hermed. For søværnets skibe, der anven- 35

38 des i overvågning og suverænitethævdelse, har deltagelse i søredning altid højeste prioritet. Flyvevåbnets Redningstjeneste udførte i 2000 i alt 467 missioner, mod 478 i 1999, et fald på 2,4 %. Faldet følger en tilsvarende reduktion i antal eftersøgningsmissioner og skyldes formentlig, at der pga. vejret har været færre civile sommeraktiviteter på havene. I forbindelse med nødstedte fly blev der udført 9 redningsmissioner mod 19 i Ud af 467 missioner udført i 2000 var 176 assistancer til søredningstjenesten mod 183 i Desuden var der et fald i antal redningsmissioner i forbindelse med fiskerflåden og skibsfarten, fra 77 missioner i 1999 til 55 i Herudover blev der gennemført 232 sygetransporter, hvoraf 167 var transport af patienter mellem hospitaler og 65 -patienttransporter fra mindre danske øer. Flyvevåbnets Redningstjeneste har i 2000 anvendt 737 flyvetimer til løsning af redningsopgaverne, heraf 718 flyvetimer med S-61 redningshelikopter. Sammenfattende er antallet af redningsaktioner det laveste i de seneste ti år, jf. figur 2.1, og der kan glædeligvis noteres et samlet fald i såvel iværksatte redningsaktioner som i antallet af omkomne i forbindelse med ulykker til søs. Øvrige civile opgaver Ammunitionsrydningen på Amager Fælled og Kalvebod var i 2000 fortsat hærens største enkelte nationale opgave. Opgaven blev løst af ingeniørsoldater, som i 2000 samtidig var tjenstgørende ved og blev udsendt med SHIRBRIG. Opgaven blev bl.a. derfor og på grund af omfangets størrelse delvist udliciteret til en civil ammunitionsrydningsentreprenør, idet Forsvaret dog fortsat forestod dele af opgaven samt kontrollen af den udførte ammunitionsrydning. De opgaver, der er overtaget fra eller løst i samarbejde med andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten, fiskeriinspektion, søopmåling, støtte til Told Skat samt EU-meldesystemet, blev alle løst tilfredsstillende. Forsvaret har på anmodning fra politiet ydet assistance til gasrensningsog minøropgaver herunder 307 assistancer ved akut ammunitionsrydning (bombealarmer m.v.). Figur 2.1. Antal omkomne i danske farvande Erhverv Fritid År

39 Målopfyldelsesgrad og vurdering For Forsvarets nationale opgavevaretagelse vurderes målopfyldelsen generelt at være tilfredsstillende. Vurderingen dækker dog over store forskelle fra særdeles tilfredsstillende for opgaver som hjælp til politiet til ikke tilfredsstillende for inspektionsflyvningernes deltagelse i suverænitetshævdelse i Nordatlanten Internationale fredstidsopgaver Forsvaret skal i henhold til forsvarsloven overholde internationale forpligtelser og bidrage til løsning af internationale konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver Fredsstøttende operationer I hele år 2000 har enheder og personel af alle tre værn deltaget i de fredsstøttende operationer under FN-, OSCE-, EU- eller NATO-ledelse spredt over hele verden. I 2000 var det største danske styrkebidrag fortsat deltagelsen i NATO s militære sikkerhedsstyrke i Kosovo (KFOR). Indtil august 2000 bestod bidraget af en panserinfanteribataljon fra Den Danske Internationale Brigade (DIB) på 830 mand, som indgår i en fransk ledet multinational brigade i det nordlige Kosovo. På baggrund af den reducerede militære trussel i missionsområdet blev den danske bataljon i august 2000 reduceret med en kampvognseskadron som led i rotationen mellem hold 2 og 3. Ved at afslutte initialfasen og gå over i driftsfasen samt slanke den logistiske struktur kunne man samtidig reducere det samlede personeltal til 730 mand. De pålagte opgaver i missionsområdet vurderes løst tilfredsstillende. I foråret 2001 reduceres det danske bidrag yderligere til 510 mand, hovedsageligt som følge af lukning af den ene danske lejr. Den danske KFOR styrke vil derefter være samlet i Olaf Rye lejren syd for Kosovska Mitrovica. Dansk forsvar har fortsat deltaget i NATO s Stabilization Force (SFOR) som en del af implementeringen af Dayton-fredsaftalen i Bosnien-Hercegovina. Det danske bidrag til den dansk ledede nordisk-polske kampgruppe (NPBG), som den 5. januar 2000 afløste den nordisk-polske brigade i Doboj-området, bestod i 2000 af hovedparten af kampgruppens Tabel Internationale opgaver *) Antal udsendte er i 2000 målt som vægtet gennemsnit af månedlige indberetninger. Bidraget til SHIRBRIG er regnet fra opstillingstidspunktet 1. juli **) Det i Forsvarsforliget forudsete årlige gennemsnitsbudget til internationale operationer i forligsperioden (i prisniveau 2000) indeholder ikke lønudgifter til fast tjenstgørende personel. Resultatmål og indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000* B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Fredsstøttende operationer I FN-regi (udsendte observatører) I FN-regi (udsendte personer) I EU-regi (udsendte personer) I OSCE-regi (udsendte personer) I NATO-regi (udsendte personer) I andet internationalt regi (personer) Økonomi (mio. kr.) (opregnet til pn2000) ** ** 586 ** 586 ** 586 ** 37

40 hovedkvarterskompagni og logistikkompagni samt en kampvognseskadron (C-SQN) og en spejdereskadron (D-SQN) på samlet 439 mand i gennemsnit. Det danske kontingent ved SFOR har året igennem løst de pålagte opgaver i de tildelte ansvarsområder med meget tilfredsstillende resultat for både lokalsamfundet som de internationale samarbejdspartnere og bidrager således synligt og direkte til den fortsatte stabilisering af situationen i området. I 2001 planlægges det danske bidrag til SFOR reduceret med spejdereskadronen. En evt. større reduktion vil formentlig bringe det samlede danske styrkebidrag ned til underafdelingsstørrelse (max. 200 mand). Med aktiveringen i juli 2000 og udsendelsen i december af det danske SHIRBRIG bidrag (DANCON) til FN s fredsbevarende mission på grænsen mellem Etiopien og Eritrea (UNMEE) deltager Danmark igen med egentlige styrker i en FN-ledet operation. DANCON består af ca. 330 mand fordelt på et stabskompagni, et nationalt støtteelement og i initialfasen af et ingeniørdetachement til etablering af den danske lejr. Herudover bidrager Forsvaret med 6 stabsofficerer til UNMEE stab i seks måneder og 4 militære observatører på kontinuerlig basis. DANCON s etablering i UNMEE er forløbet meget tilfredsstillende, og kontingentet nyder stor anseelse i såvel UNMEE som i den lokale befolkning. SHIRBRIG er planlagt hjemtaget i juni 2001 efter 6 måneders indsættelse. Stabskompagniet forventes atter at være operativt til indsættelse sammen med en let opklaringseskadron primo Når DANCON er hjemtaget, vil det fremtidige danske bidrag til UNMEE bestå af 2 stabsofficerer og 4 militære observatører. Forsvarets deltagelse i NATO s Balkan Air Operation (BAO tidligere operation ALLIED FORCE) som støtte for NATO s operationer på det vestlige Balkan blev i juli 2000 reorganiseret gennem en tilbagetrækning af styrkebidraget på fire F-16 kampfly, to reservefly samt tilhørende jordpersonel (i alt ca. 110 mand) fra Grazzanise flyvebasen i Italien til Flyvestation Skrydstrup. Herfra er Eskadrille 730, som er en del af det danske bidrag til NATO s Immediate Reaction Forces (IRF), på seks dages beredskab og med lejlighedsvise deployeringer til Italien, hvor der nu kun er udsendt 12 mand på kontinuerlig basis. Eskadrille 730 har i 2000 gennemført 561 flyvetimer i rammen af BAO, hvorved den operative status blev opretholdt med tilfredsstillende resultat. Bidraget til BAO planlægges opretholdt i Endelig havde Forsvaret tilmeldt et minerydningsfartøj med minerydningsdrone til den stående minerydningsstyrke (MCMFORNORTH) på 10 dages beredskab til støtte for NATO s samlede operationer på Balkan. Forsvaret har i 2000 bidraget med observatører til FN-missionerne i Kosovo (UNMIK), Kroatien (UNMOP), Mellemøsten (UNTSO), Kashmir (UNMOGIP), Kuwait (UNIKOM), Georgien (UNOMIG), Den Demokratiske Republik Congo (MONUC), Eritrea Etiopien (UNMEE) og Sierra Leone (UNAMSIL) og har fortsat deltagelsen i EU's observatørmission (ECMM) i det tidligere Jugoslavien. Observatørernes indsats har været påskønnet og har bidraget til opnåelse af det overordnede formål med Forsvarets deltagelse i missionerne. Efter en årrække med spidsbelastning på Forsvarets personel og hjemlige struktur for at løse de mange opgaver relateret til deltagelsen i de fredsstøttende operationer er antallet af deployeret personel på vej ned mod de kontinuerligt 1000 udsendte mand af hæren, som blev beskrevet i Forsvarskommissionens beretning Der er dog fortsat et stykke vej endnu, og det forudses nødvendigt at reducere antallet af udsendte fra hæren 38

41 yderligere i de kommende år gennem tilpasninger af de eksisterende styrkebidrag fx i forbindelse med NATO revurdering af SFOR i Bosnien-Hercegovina International øvelsesvirksomhed Forsvaret måtte som led i de forligsrelaterede midlertidige driftsbesparelser også nedprioritere dele af den internationale øvelsesaktivitet i 2000, jf. tabel 2.11., idet deltagelse i øvelser med sigte på samvirketræning af enheder og materiel fra øvrige NATO-lande dog fortsat blev prioriteret. Endvidere prioriteredes deltagelse i øvelser, der forbereder dansk indsættelse i NATOledede operationer i et multinationalt og værnsfælles (Combined/Joint) miljø samt øvelser, der uddanner Forsvarets enheder og stabe i NATO s ændrede kommando- og støttestruktur. Forsvaret har fortsat gennemførelse af øvelser på bilateral basis med NA- TO-partnere inden for de områder af det militære samarbejde, hvor nationerne kan tilbyde specielle træningsforhold, f.eks. vintertræning i Norge. Forsvaret deltog ligeledes i et antal værnsspecifikke, multinationale øvelser med henblik på træning af værnene i opgaver, der dels er af speciel interesse for Forsvaret, dels fokuserer på uddannelsen på de kollektive forsvarsopgaver i nærområdet. Forsvaret har fortsat implementeringen af det trilaterale øvelsesprogram mellem Danmark, Tyskland og Polen, hvorunder videreudviklingen af Multinational Corps Northeast (MNC NE) blev afprøvet. Forsvaret har herudover deltaget i en række øvelser i rammen af Partnerskab for Fred (PfP) og i ånden af PfP, hvor gennemførelsen har givet et stigende udbytte som følge af PfP-partnernes stigende indsigt i NATO-procedurer samt forbedrede engelskkundskaber. Endelig blev et antal bilaterale øvelser til lands og søs gennemført med de baltiske lande. Et dansk-svensk månedligt øvelsessamarbejde, SVEDA, med det formål at øge flyvesikkerheden over internationalt farvand er endnu ikke påbegyndt pga. manglende ressourcer Østsamarbejdet Som led i Forsvarets tillidsskabende og konfliktforebyggende opgaver prioriterede Forsvaret i 2000 samarbejdet med partnerlandene i Centralog Østeuropa på samme niveau som i Efter Polens NATO-medlemskab koncentreredes over 90% af ressourcerne på samarbejdet med de baltiske lande for at udvikle landenes basale selvforsvarsevne og evne til at deltage i internationale krisestyringsoperationer. F.eks. blev den fælles Tabel Internationale opgaver Resultatmål og indikationer for: R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 International øvelsesvirksomhed Økonomi (mio. kr) 39,0 44,3 31 3, Tabel Internationale opgaver Resultatmål og indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Østsamarbejde Økonomi (mio. kr.) 73,3 78,5 84,0 94,5 77,7 96,5 96,5 96,5 96,5 Aktiviteter (antal)

42 indsættelse af danske og baltiske enheder i Bosnien forsat året igennem, ligesom der gennemførtes en større øvelse med den baltiske fredsbevarende bataljon, BALTBAT. Samarbejdet er fra 2000 søgt fokuseret på et antal større, flerårige samarbejdsprojekter med vægt på at udvikle de baltiske landes evne til at gennemføre forsvarsplanlægning efter NATO standarder og opbygge egne militære uddannelsescentre. Dansk personel udstationeres i stigende omfang som militærrådgivere el.lign. i de baltiske lande. I 2000 doneredes inspektionsskibet BESKYT- TEREN til Estland, kommunikationsmateriel til et fælles baltisk militært luftrumsovervågningssystem samt udstyr til redningshelikopterberedskab i Letland og Litauen. Såvel den kvalitative som den kvantitative målopfyldelsesgrad af årets østsamarbejdsaktiviteter vurderes til at ligge over 80%, hvilket er tilfredsstillende Internationale forpligtigelser Et centralt element i mange af våbenkontrolaftalerne (bl.a. CFE traktaten, Wien Dokumentet og Open Skies traktaten) er ud-veksling af informationer med andre lande om de væbnede styrkers størrelse og sammensætning. For at bekræfte rigtigheden af de udvekslede oplysninger modtager og gennemfører Forsvaret et antal årlige inspektioner med kort varsel. Forsvaret opretholder et højt beredskab for at kunne løse denne opgave og har på tilfredsstillende vis ledet eller deltaget i 52 inspektioner samt modtaget 6 inspektioner i 2000, jf. tabel Under en del af de dansk ledede inspektioner uddannes deltagende inspektører fra PfPlande til fremover selv at forestå inspektioner Målopfyldelsesgrad og vurdering Det er sammenfattende vurderingen, at Forsvaret også i 2000 på meget tilfredsstillende vis har bidraget aktivt til det internationale samfunds fredsstøttende og tillidsskabende bestræbelser gennem udsendelse af veluddannede og veludrustede enheder og enkeltpersoner. Aktiveringen af det danske styrkebidrag som del af SHIRBRIG s opstilling medio 2000 og indsættelse i Eritrea ultimo 2000 betød, at de danske styrkebidrag ved årsskiftet 2000/2001 var på soldater. Hæren har været særligt hårdt belastet på grund af klargøringen og udsendelsen af bidraget til UNMEE i Eritrea samtidig med opretholdelsen af styrkeindsættelserne på Balkan. De rådige personelle og materielle ressourcer vurderes med det nuværende engagement at være strakt til det yderste, og en tilpasning af især hærens engagement bør gennemføres i løbet af 2001 og 2002 for at opnå en større grad af samklang mellem de rådige ressourcer og de pålagte opgaver. Flyvevåbnets omgruppering af størstedelen af bidraget til Balkan Air Tabel Internationale opgaver Resultatmål og indikationer for: R 1999 R 2000 International forpligtelser CFE-inspektioner (dansk ledet el. deltaget) CFE-inspektioner (modtaget) 0 6 Wien-dokumentet (dansk ledet el. deltaget) Wien-dokumentet (modtaget) 2 - Andet (Open Skies etc.) m. dansk deltagelse

43 Operation fra Italien til Danmark har medvirket til at afhjælpe den anstrengte personelsituation Støttevirksomhed Personel Det som følge af Forsvarsforliget færre antal værnepligtige i 2000 gav et mindre hvervegrundlag til såvel fast tjenstgørende som til reaktionsstyrkeenheder. Dette gjaldt særligt for hæren, som derfor måtte øge andelen af allerede kontraktansatte og andet fast personel i de udsendte enheder. De iværksatte regimentssammenlægninger samt det reducerede værnepligtsindtag betød, at flere regimenter kun uddannede enheder i første del af Den i tabel 2.14 viste reduktion i uddannede befalingsmænd skyldes særligt flytning og midlertidig lukning af Flyvevåbnets Sergentskole. En del af reduktionen af Forsvarets faste personel skal tilskrives Forsvarsforligets personelreduktioner på 11 officerer, 128 stampersonel og 148 civile alene i Nettopersonelafgangen var imidlertid utilsigtet stor for personelkategorierne piloter, nøglepersonel (IT samt tekniske officerer) og yngre officerer, jf. tabel Tabel Personeludvikling *) Antal befalingsmænd var i 1997 og 1998 samregistreret med øvrigt stampersonel. **) Antal piloter (ikke opgjort i 1997) er incl. piloter i stabe. Indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Produceret uddannelse Uddannede værnepligtige (ÅV) Uddannede befalingsmænd i alt Uddannede officerer (OGU) i alt Uddannede reserveofficerer i alt Udvalgte personeldata Samlet antal officerer (ÅV) Samlet antal befalingsmænd (ÅV) * Samlet antal civile (ÅV) Antal piloter (alle tre værn) ** Tabel Personel merforbrug i f.t. finans-årsværk Hæren Officerer Stampersonel Værnepligtige Søværnet Officerer Stampersonel Værnepligtige Flyvevåbnet Officerer, inkl. piloter Piloter Stampersonel Værnepligtige

44 På baggrund af en konstateret latent manglende uddannelseskapacitet på IT-området og et samtidigt stort behov for militære IT-servicemedarbejdere, blev området givet ekstraordinær prioritet. Der blev bl.a. udarbejdet en samlet handleplan for etablering af Forsvarets fremtidige centrale IT-driftsstruktur samt opnormering af instruktørbemandingen inden for IT-uddannelser ved flyvevåbnets specialskole. Mens en ændret IT-driftsstruktur først forventes implementeret i løbet af de kommende to år, gennemføres primo 2001 en forøgelse af Forsvarets egen uddannelseskapacitet på IT-området. De hermed forbundne omkostninger på ca. 3,5 mio. kr. finansieres gennem en besparelse på eksterne IT-kurser. Pilotområdet På pilotområdet skal det i tabel 2.15 anførte mindreforbrug på piloter i flyvevåbnet siden 1997 ses i forhold til værnets samlede antal fredsstyrke på 187 piloter eller blot 140 i den flyvende struktur, jf. tabel 2.5. I konsekvens heraf har Forsvaret allokeret i alt 300 mio. kr. til ekstraordinære uddannelsestiltag i USA og Canada fra år 1999 til 2004, ligesom der er anvendt 5,8 mio. kr. til fastholdelsestillæg. Endvidere har Finansudvalget i tilslutning til indgåelse af en femårig samarbejdsaftale med SAS tiltrådt, at Forsvaret yder elevtilskud til Skolen for Luftfartsuddannelser med i alt ca. 34 mio. kr. over årene , hvoraf 2,7 mio. kr. er udbetalt i år Hensigten hermed er at sikre et fælles grundlag for en optimal ressourceudnyttelse af militært uddannede piloter og samtidig skabe basis for en målrettet civilpilotuddannelse. Øvrige officerer I de seneste år har den uforudsete afgang særligt blandt yngre officerer været stigende. I 2000 alene var nettoafgangen for hele officerskorpset på 105 officerer eller knap 3 % af officersgruppen, medens den for yngre officerer (kaptajner, kaptajnløjtnanter og premierløjtnanter) udgjorde 3,7 % i 1999 og 4,3 % i Afgangsårsagerne er bl.a. identificeret som manglende tilfredshed med løn og ydelser, personaleplanlægning og oplevelsen af et misforhold mellem mål og midler. En del officerer finder endvidere, at tjenesten som officer er mindre foreneligt med et moderne familieliv, hvor bl.a. ægtefællens karriere har fået øget betydning. Forsvaret har som konsekvens af den øgede officersafgang iværksat et fastholdelsesprojekt, hvor der i særlig grad fokuseres på løn- og ydelsesområdet, personale- og karriereplanlægning, forholdet til familien og forbedring af den interne kommunikation. Stampersonel Afgang blandt Forsvarets stampersonel er faldende. I 2000 var den samlede nettoafgang 7,3 %, svarende til 864 personer. I 1999 var den samlede nettoafgang på 8,3 % Materiel Materieldrift Inden for materieldriftsvirksomheden har udsendelsen af enheder til internationale operationer medført en Tabel Materielvirksomhed I årets priser. *) Forsvarets materielplan FMP2 (1997: MDP) **) Forsvarets materielplan FMP1 (1997: MAP) Indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B2001 B2002 B2003 B2004 Materiel (mio. kr.) Anvendt til vedligeholdelse og opdatering * Anvendt til nyanskaffelser ** (FMP & )

45 hård prioritering og styring af ressourceanvendelsen. Indsatsen har således generelt været koncentreret om at opnå størst mulig målopfyldelse for forsvarets internationale opgaver, specielt opstilling og udsendelse af danske enheder i internationalt regi. Det har derfor i 2000 været muligt at levere de nødvendige forsyningsydelser på rette sted, i rette mængde og til rette tid uden væsentlige mangler og forsinkelser. Den fortsatte nedslidning af Forsvarets materiel ved indsættelse i international tjeneste tærer imidlertid stadig på lagerbeholdningerne med anslået mio. kr. i Det internationale engagement har sammen med generelt manglende ressourcer og vakante stillinger for fagligt personel, specielt i hæren, akkumuleret et vedligeholdelsesefterslæb på særligt ældre køretøjer og ingeniørmateriel, som bliver svært at inddække. Materielvirksomheden for de lavere prioriterede områder (til støtte for opstilling af krigsstrukturen) er ligeledes præget af manglende ressourcer til at fastholde Forsvarets materiel og beholdninger på et tilfredsstillende niveau både kvalitativt og kvantitativt. Hertil kommer de stigende brændstofpriser, som yderligere udhuler materieldriftsmidlerne. Generelt var materielstøtten tilfredsstillende for de højest prioriterede enheder, men mindre tilfredsstillende for de øvrige enheder. Materielanskaffelser Forsvarsforliget forudsatte såvel store udfasninger af eksisterende materiel som indfasning af nyt materiel i forligsperioden. Forsvaret har i 2000 iværksat følgende nyanskaffelser: Til hæren Anskaffelse af nye geværer for i alt ca. 204 mio. kr., ligelig fordelt mellem hæren og Hjemmeværnet. Modifikation og opgradering af 51 stk kampvogn LEOPARD 2A4 til 2A5 for ca. 911 mio. kr. Kommunikationsmateriel for ca. 542 mio. kr. Til søværnet Kommunikationsudstyr for ca. 65 mio. kr. Til flyvevåbnet Erstatningsanskaffelse for G-III inspektionsfly for ca. 497 mio. kr. Heri er indeholdt salgsprovenu for eksisterende Gulfstream III fly (to stk.). Tre transportfly af typen Hercules C-130 J for ca mio. kr. Heri er ligeledes indeholdt salgsprovenu for eksisterende fly (tre stk.). Af de i år 2000 planlagte investeringsprojekter udestår alene anskaffelsen af rednings- og transporthelikoptere, som søges iværksat i rammen af det nordiske materielsamarbejde. Hvis der kan opnås enighed om at anskaffe samme helikoptertype i de fire nordiske lande, vil anskaffelsen omfatte op til 75 stk., hvoraf Danmarks andel er på stk. Forsvaret deltager herudover i udvikling af en fælles nordisk ubådsklasse, Viking. Der er yderligere opnået enighed med Sverige om køb af den brugte ubåd Näcken med virkning fra januar Endelig deltager Forsvaret i udviklingen af NATO s Alliance Ground Surveillance projekt og i samarbejde med en række andre lande i udviklingen af en ny type kampfly, Joint Strike Fighter programmet, der ad åre eventuelt vil kunne afløse F-16 kampflyene. Af større materieludfasninger i 2000 skal nævnes: Fra hæren panserminer M/51 samt 90 stk.105 mm let haubits, hvoraf 72 43

46 systemer og renoverede granater forventes doneret til Litauen. Fra søværnet Ti torpedobåde af Willemoes-klassen; to minelæggere af Falster-klassen, to tankfartøjer af Faxe-klassen samt inspektionsskibet BESKYTTEREN, der efterfølgende er doneret til Estland. Fra flyvevåbnet Gamle nærluftforsvarssystemer (L-60 og L-70), der har været tilknyttet flyvestationerne Etablissement Funktionen, der varetager kapacitetstilpasning af Forsvarets bygninger, anlæg og arealer ved nybygning, ombygning, renovering eller afhændelse, er detaljeret beskrevet i kapitel 3, Anlægsregnskab. Området var i 2000 særligt præget af at planlægge og iværksætte kapacitetstilpasninger som følge af Forsvarsforliget samt implementering og afslutning af justeringer afledt af tidligere aftaler om Forsvarets ordning. Samlet er bygge- og anlægsvirksomheden i 2000 gennemført med tilfredsstillende resultat. Dog blev iværksættelsen af flere forligsrelaterede strukturprojekter forsinket på grund af uafklarede behovsopgørelser mv. Endvidere forløb igangværende strukturprojekter fra forrige Forsvarsforlig ( ) ikke som ventet pga. uafklarethed ved Hjemmeværnets Distriktsdomicilering, jf. pkt Forsvaret har bl.a. afhændet Viborg Kaserne (44,5 mio. kr. til Viborg kommune) og Gurrehus (10,0 mio. kr.). Vedligeholdstilstanden af Forsvarets etablissementer var i 2000 i store træk uændret i forhold til 1999, dog med en generel tendens til fortsat forringelse. Den gennemsnitlige vedligeholdstilstand bedømmes som ret tilfredsstillende, men et ganske betydeligt antal faciliteter må henføres til en lavere bedømmelse. Den oprindelige målsætning vedrørende bygningsvedligeholdelse på et tilfredsstillende niveau er ikke nået, idet Forsvaret prioriterede finansiering af den pålagte forøgelse af det internationale engagement over bl.a. etablissementsvedligeholdelsen. De decentrale vedligeholdsmidler har stort set alene tilladt gennemførelse af lovpligtige eftersyn samt afhjælpende vedligehold, hvorimod der ikke var ressourcer til forebyggende eller oprettende vedligeholdelse. Med henblik på at sikre en systematisk ibrugtagning af Forsvarets etablissementsforvaltningssystem EFOS ved relevante myndigheder har Forsvarskommandoen bl.a. opstillet et EFOS rejsehold samt etableret en superbrugerorganisation til støtte for myndighedernes anvendelse af systemet. Der er endvidere afholdt landsvise seminarer for etablissementspersonel, som ligeledes planlægges at fortsætte i Desuden er EFOS blevet tilpasset, så der er skabt sammenhæng mellem de økonomiske registreringer i EFOS og betalingstransaktionerne i DeMars Informatik Forsvarets informatikvirksomhed sigter mod opbygningen af en koncernfælles arkitektur og bygger på bl.a. et WAN-baseret intranet (FIIN), et SAP/R3 baseret ledelses- og ressourcestyringssystem (DeMap/DeMars) samt en række stabsstøtte- og C3Isystemer. Hensigten er at integrere alle disse systemer med en ensartet brugergrænseflade. Forsvarets informatikvirksomhed vil således blive mere og mere centraliseret, hvor den tidligere har været opdelt i centralt styret og decentralt styret informatikvirksomhed, idet den decentralt styrede del blev opfattet som en del af den lokale driftsvirk- 44

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2000 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Schultz Grafisk A/S Oplag: 2.000 Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver.

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Årlig redegørelse 1999

Årlig redegørelse 1999 Årlig redegørelse 1999 Forsvarsministeren Årlig Redegørelse 1999 Forsvarsministeren ISBN 87-90616-00-6 ISSN 1399-4352 Udgiver: Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K. Tlf.: 33 92 33 20

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Årlig Redegørelse 2001

Årlig Redegørelse 2001 Årlig Redegørelse 2001 Forsvarsministeren Årlig Redegørelse 2001 Forsvarsministeren ISBN 87-90616-07-3 Udgiver: Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 København K Tlf.: 33 92 33 20 Oplag: 3000 eksemplarer,

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER

Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER ÅP 2015 version 003 Aktion Målbeskrivelse & Resultatkrav MYNDIGHEDER RK krav Finanslov - Ref Kontoplan - Ref 21-11-2014 1.00 1.01 Udgået 1.02 Udgået 1.03 Kerneområde: Nationale opgaver HJV ønsker, at medlemmer

Læs mere

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension

HKKF Navn Beskrivelse Reference Sats (NIV OKT 97) / år Pension 2/7 dage Forvaltes således fra 1/8 2008: For hver enkelt lør-, søn- og helligdag, hvor der forrettes tjeneste under udsendelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Forsvarskommandoens. stabe. Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoens. stabe. Forsvarskommandoen Forsvarskommandoens stabe Forsvarskommandoen Indhold Historien bag Forsvarskommandoen Planlægningsstaben Personelstaben Operations- og Driftsstaben Forsvarsstabens organisation Materielstaben Informatikstaben

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2012

Hjemmeværnets Årsrapport 2012 Hjemmeværnets Årsrapport 2012 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har i 2012 og i hele den afsluttede forligsperiode bidraget til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel beredskabskapacitet

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Forsvarets. strategier. - en del af Forsvarets mission, vision og strategier. Mission Vision Strategier

Forsvarets. strategier. - en del af Forsvarets mission, vision og strategier. Mission Vision Strategier Forsvarets strategier - en del af Forsvarets mission, vision og strategier Mission Forsvarets mission Mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling

Læs mere

Bilaget beskriver tidligere dansk deltagelse i internationale operationer fra 1948 til i dag, specificeret på missionsområder, opgaver, perioder mv.

Bilaget beskriver tidligere dansk deltagelse i internationale operationer fra 1948 til i dag, specificeret på missionsområder, opgaver, perioder mv. Bilag 2 Tidligere dansk deltagelse i internationale operationer. Bilaget beskriver tidligere dansk deltagelse i internationale operationer fra 1948 til i dag, specificeret på missionsområder, opgaver,

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Hjemmeværnets Årsrapport 2013

Hjemmeværnets Årsrapport 2013 Hjemmeværnets Årsrapport 2013 hjemmeværnet Resumé Hjemmeværnet har også i 2013 været en aktiv og attraktiv partner i samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets frivillige soldater har i 2013 været indsat

Læs mere

"Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995" med noter og kommentarer ved Holger Terp.

Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995 med noter og kommentarer ved Holger Terp. "Aftale om forsvarets ordning 1995-1999 af 8. december 1995" med noter og kommentarer ved Holger Terp. Bogen er indscannet med OCR og ligger i RTF-format Udgivet på Fred på Nettets OnLine Bibliotek af

Læs mere

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven

Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven FORSVARSKOMMANDOEN OG HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN AUGUST 2014 RAPPORT VEDRØRENDE Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og personel af reserven RESUMÉ Baggrund for rapporten Nærværende

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER

MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER FORSVARSKOMMANDOEN København, den 19. februar 2013 MILITÆRFAGLIG INDSTILLING VEDRØRENDE FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS ETABLISSEMENTER 1. FORMÅL Dette notat udgør forsvarets militærfaglige indstilling for

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Maj Dragon info nr. 1 2013

Maj Dragon info nr. 1 2013 1 DRAGON INFO No. 1 Maj Dragon info nr. 1 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt reservepersonel ved Jydske Dragonregiment (JDR) og sammenlagte regimenter, tjenstgørende dragoner ved skoler

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for LAN manager 2 HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Lanmanager-2 (LANMAN-2). M100 (hæren). Ingen

Læs mere

Forsvarschefens forord

Forsvarschefens forord 2007 årsrapport Forsvarskommandoen Forsvarschefens forord 2007 har været et spændende, men også krævende år for forsvaret og i særlig grad for de ansatte. Det står klart, når man kigger på de opgaver,

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1

1. BERETNING... 1. 1.1 Præsentation... 1. 1.2 Mission og vision... 1. 1.3 Hovedopgaver... 1. 1.4 Årets økonomiske resultat... 1 Hjemmeværnets Årsrapport 2011 Resumé Støtten til forsvaret og samfundets samlede beredskab inden for Danmarks grænser er omdrejningspunktet for hjemmeværnet. Her har frivillige, også i 2011, løst opgaver

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets økonomistyring (beretning nr. 8/2010) 10. april 2014

Læs mere

Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere.

Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere. Koncern HR, Stab April 2015 Generel drejebog Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere. Drejebogen er tilrettet i lyset af de besparelser og omlægninger,

Læs mere

Emne: Implementeringsdirektiv vedrørende effektivisering af forsvarets munderingsområde

Emne: Implementeringsdirektiv vedrørende effektivisering af forsvarets munderingsområde FORSVARSKOMMANDOEN FKO FKO-PLA2 U 21.00/21.25 2012/011825-703702 2012-12-21 (Bedes anført ved henvendelser) Til Forsvarets Materieltjeneste Eft.: Forsvarsministeriet Hærens Operative Kommando Søværnets

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 2 MÅLRAPPORTERING...15 3 REGNSKAB...32 4 BILAG TIL REGNSKAB OG BEVILLING...51

Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 2 MÅLRAPPORTERING...15 3 REGNSKAB...32 4 BILAG TIL REGNSKAB OG BEVILLING...51 Årsrapport 2011 Indholdsfortegnelse 1 BERETNING...4 1.1 Forsvarets formål...4 1.2 Årets økonomiske resultat...5 1.3 Årets faglige resultat...8 1.4 Forsvarets forventninger til det kommende år...13 2 MÅLRAPPORTERING...15

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

NOTAT Status for effektivisering af forsvaret

NOTAT Status for effektivisering af forsvaret FORSVARSKOMMANDOEN København, den 17. juni 2013 NOTAT Status for effektivisering af forsvaret INDLEDNING Med Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 er det besluttet, at forsvaret skal bidrage til at skabe

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets administration

Læs mere

Kjeld G. H. Hillingsø

Kjeld G. H. Hillingsø Om artikkelen I 1999 kom det til enighet i Folketinget om det danske forsvarets fremtid. Det innebar en vektlegging på krisestyring og deltagelse i internasjonale operasjoner, og en reduksjon av personell

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Bilagsbind 1 Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Bilagsbind 1 Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Dansk forsvar Globalt engagement Forsvarskommissionens beretning,

Læs mere

Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015

Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015 Bilag 4 til HJV Årsprogram 2015, version 003, kontoplan 2015. Hjemmeværnets opgavekontoplan Kapitalmidler og aktivitetstyper Gældende fra 01 JAN 2015 Side 1 af 22 Bilag 4 til HJV Årsprogram 2015, version

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere