BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingsfinanslov for Afgivet til lovforslagets 2.

Transkript

1 16. marts 2006 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Ellen Christoffersen (Atassut), formand Landstingsmedlem Tommy Marø, (Siumut), næstformand Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Lene Knüppel (Demokraterne) Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ændringsforslag Generelle bemærkninger Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på landsstyreområder Lovforslagets Tværgående tabeller Aktivitetsområde Landsstyreformanden Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen Aktivitetsområde 32 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst Aktivitetsområde 64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger Tema 1 Tekniske og Budgetneutrale Ændringer Tema 3 Merudgiftsønsker Side 1 af 225

2 16. marts Tema 5 Merudgifter og imødegåelse af for store olieprisstigninger på verdensmarkedet Tema 6 Forskydninger i anlægsprojekter Tema 7 Nye Udgiftsforslag Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger Ændringsforslag fra Finansudvalget Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger Forslag til besparelser fra Demokraterne Forslag til bevillingsændringer fra Demokraterne Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger Henstillinger fra Finansudvalget Indstillinger fra Finansudvalget Bilagsoversigt A. Samlet oversigt over tilskudskonti B. Det kommende økonomiske råds opgaver C. Oversigt over udmøntning af bevillinger fra hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse og Erhvervsudvikling D. Oplysninger vedr. centraliseringen af skattesystemet E. Mulige nye opgaver for Grønlands Statistik F. Oplysninger vedr. planer og aktivitet på hovedkonto Brandingstrategi G. Cirkulære om Landsstyrets brug af midler til repræsentationsudgifter, rejseudgifter og øvrige udgifter m.m. H. Oplysninger vedr. aktivitet på hovedkonto Bistandsværger i Danmark I. KNI-Pilersuisoqs sejlplaner for Disko-bugten i 2006 J. Oplysninger vedr. aktivitet på hovedkonto Råstofprojekter K. Budgetoverslag for alderdomshjem i Maniitsoq og Uummannaq L. Kommunale ønsker vedr. servicehuse. m.v. M. Økonomisk status for Tele Greenland A/S og Greenland Resources A/S N. Status på planerne om at indføre trofæjagt på isbjørne mod betaling O. Oplysninger om den nationale strategi for selvmordsforebyggelse og Paarisas arbejde P. Oversigt over anlægsprojekter på miljøområdet Q. Landsstyrets Forslag til Uddannelsesplan fra december 2005 R. Supplerende oplysninger vedr. hovedkonto Inerisaavik/Pilersuiffik S. Supplerende oplysninger vedr. hovedkonto Renoveringsuddannelser T. Spørgsmål og svar til hovedkonto Grønlands Radio KNR og TV- og radiodistribution i Grønland U. Spørgsmål og svar til hovedkonto Indhandlingstilskud til sælskind V. Bemærkninger til tekstanmærkninger, jf. Landsstyrets ændringsforslag nr W. Bemærkning til tekstanmærkning, jf. Finansudvalgets ændringsforslag nr. xxx X. Budgetbidrag til hovedkonti , Omrokeringsreserve og Udisponerede anlægsreserver, jfr. Finansudvalgets ændringsforslag nr Y. Budgetbidrag til ændringsforslag nr fra Demokraterne. Z. Landsstyrets 59 ændringsforslag til 2. behandlingen til bevillinger Budgetbidrag Æ. Oplysninger om. bibliotekernes muligheder for at sælge nye og brugte bøger Side 2 af 225

3 16. marts Indledning Landsstyret fremsatte den 17. februar 2006 Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 samt budgetoverslagsårene Forslaget betegnes i nærværende betænkning som FFL 2006 II. Det tidligere Landsstyres forslag til landstingsfinanslov for 2006, der blev fremlagt for offentligheden i august 2005, betegnes som FFL 2006 I. Det skal umiddelbart oplyses, at det samlede Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 er fordelt fysisk på FFL06 I og FFL06 II. Landsstyret har således valgt at genbruge en del af de budgetbidrag, der var trykt i FFL06 I, uden hverken at genoptrykke dem eller sikre deres tilgængelighed på internettet. Det er derfor nødvendigt at have adgang til såvel selve det bortfaldne som det aktuelle finanslovsforslag. Da denne ordning har vist sig at medføre en del forvirring, og under hensyntagen til, at det kun er forholdsvis få sider, der går igen fra det gamle finanslovsforslag, skal Finansudvalget udtrykke forhåbning om, at Landsstyret i lignende situationer fremover vil udgive et nyt samlet finanslovsforslag. Finansudvalget har på et budgetseminar, der blev holdt i dagene 28. januar 2. februar 2006, gennemgået finanslovsforslaget. Finansudvalget fik til dette formål udleveret en fortrolig udgave af Finanslovsforslaget, forinden Landsstyret fremlagde forslaget for offentligheden. Finansudvalget skal kvittere for den her udviste positive imødekommenhed i fh.t. Finansudvalgets arbejde. Finansudvalget lægger stor vægt på, at Landstingets faglige udvalg bliver inddraget i vurderingen af sager af væsentlig interesse imellem landstingssamlingerne. Det er ligeledes vigtigt, at de faglige udvalg bidrager med vurdering af de årlige finanslovsforslag, hvor den samlede prioritering af Landskassens bevillinger for det kommende finansår samt budgetoverslagsårene finder sted. Generelt finder Finansudvalget, at dette har styrket Landstingets viden på det økonomiske område, og det har tillige medvirket til, at Finansudvalget har modtaget oplysninger og forslag fra de faglige udvalg, som i relevant omfang medtages i nærværende betænkning. I andre tilfælde har de faglige udvalg selv rettet henvendelse direkte til det pågældende landsstyremedlem for at få en uddybning af forskellige forhold. Samlet set finder Finansudvalget, at denne proces styrker Landstingets kendskab, viden og indflydelse på den finanslov, der vedtages. Det er positivt, at Landstingets udvalg ved behandlingen af finanslovsforslaget er med til at foretage visse ændringer og justeringer i det forslag Landsstyret har fremsat, således at det i højere grad er Landstingets finanslov. Opgavefordelingen er den, at Landsstyret fremsætter lovforslaget, men Landstinget skal foretage en nøje behandling af det og herunder sikre, at der gennemføres de ændringer, som Landstinget ønsker. Med henblik herpå har Finansudvalget derfor skrevet til Landstingets faglige udvalg den 24. januar 2006 med anmodning om en tilbagemelding til Finansudvalget senest den 15. februar Side 3 af 225

4 16. marts 2006 Finansudvalget har benyttet lejligheden til at gøre fagudvalgene opmærksom på, at lovgrundlaget på bevillingsområdet fremgår af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget af 29. oktober 1999, Budgetloven, samt af Budgetregulativ 2002 fra den 26. februar 2002, som er udstedt af Landsstyremedlemmet for Finanser. Finansudvalget har på baggrund af sin gennemgang og behandling af FFL 2006 II, ved brev af 13. februar 2006 til Landsstyret, fremsendt sine spørgsmål samlet i eet brev, dog opdelt på landsstyreområder / kontonumre i FFL Generelt har Landsstyrets besvarelser afdækket en del uklarheder, hvilket også har været hensigten med Finansudvalgets spørgsmål. På baggrund af de modtagne besvarelser fra Landsstyret har Finansudvalget indkaldt de fleste af Landsstyrets medlemmer til samråd med Finansudvalget for i nogle tilfælde at få en nærmere uddybning af svar og i andre tilfælde at få yderligere oplysninger. Generelt er et samråd et godt instrument til at få uddybet landsstyremedlemmets politiske målsætninger og prioriteter. Finansudvalget lægger i sit arbejde megen vægt på at fremstå som en samlet enhed i forbindelse med udvalgets afholdelse af samråd, således at Landsstyret vælger at følge Udvalgets forslag/anbefalinger ud fra den betragtning, at Finansudvalget har opbakning fra alle partierne i Landstinget. Finansudvalget vælger i øvrigt almindeligvis den fremgangsmåde at anmode Landsstyret om at fremsætte ændringsforslag, når Udvalget finder dette relevant, men Finansudvalget kan også vælge selv at fremsætte de nødvendige ændringsforslag. Det tidligere Finansudvalg anmodede under sin behandling af såvel FFL 2004 II (Henstilling nr. 1) og FFL 2005 (Henstilling nr. 2) om, at der i kommende bevillingslove blev medtaget en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer. Herudover anmodede Udvalget om, at der for hvert landsstyreområde specielt blev gjort opmærksom på de foretagne ændringer, og herunder blev oplyst om konti, hvor der ikke længere søges bevilling. Udvalget anmodede specifikt om, at disse oversigter blev medtaget i det forslag til bevillingslov som tilgår hele Landstinget og offentligheden. Finanslovsforslaget skal kunne læses og forstås af alle og ikke blot af personer med en speciel indsigt i budgetteknik. Finansudvalget kan imidlertid med forundring konstatere, at denne oversigt atter mangler i det fremsendte finanslovsforslag for Udvalget skal på denne baggrund for 3. gang henstille, at denne oversigt indarbejdes i den endelige udgave af FL 2006 og i kommende finanslovsforslag! Finansudvalget finder fortsat, at alle læsere af finanslovsforslaget har behov for umiddelbart at kunne se, hvor der er ændringer i forhold til tidligere. Det er et led i den demokratiske proces, at alle umiddelbart skal kunne få et sådant overblik. Finansudvalget skal i denne forbindelse benytte lejligheden til at anmode Landsstyret om, at den endelige udgave af FL 2006 ikke betegnes ajourført. Den på grønlandsk tilsvarende betegnelse Side 4 af 225

5 16. marts 2006 malinnaatitaq er dels misvisende, og dels må udtrykket ajourført finanslov rent logisk henvise til en tidligere finanslov. Dette er jo ikke tilfældet, da der tænkes på Forslaget til Finanslov! Udvalget skal foreslå, at den endelige udgave af finansloven blot betegnes Landstingsfinanslov Det tidligere Finansudvalg gjorde ved flere lejligheder opmærksom på, at Udvalget fandt det uhensigtsmæssigt, at Landsstyret medtog konsekvenser af forventede lovforslag under flere forskellige hovedkonti i finanslovsforslaget. Udvalget påpegede, at disse bevillinger burde samles på driftsreserven og anlægsreserven (Hovedkonto Driftsreserven og Hovedkonto Udisponerede anlægsreserver) m.h.p. et samlet overblik. Desuagtet at Landsstyret fortsat har afsat reservebeløb på flere forskellige hovedkonti under de forskellige aktivitetsområder er disse beløb nu afsat på egentlige reservekonti. Finansudvalget finder, at dette er en forbedring i fh.t. tidligere år. Finansudvalget afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af finanslovforslaget. 1.1 Ændringsforslag På baggrund af Landstingets første behandling af FFL 2006 II har Landsstyret den marts 2006 fremsendt 68 ændringsforslag til finanslovsforslaget. Af disse ændringsforslag er 59 forslag til ændring af bevillinger og 9 er forslag til ændring af tekstanmærkninger. Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 5 og 6 i nærværende betænkning. Virkningen af Landsstyrets ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af FFL2006-II vil i 2006 forbedre det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med 21 mio. kr. Resultatet vil herefter være et underskud i 2006 på kr. I budgetoverslagsårene vil DAUresultatet blive: ,8 mio. kr. (Et underskud) ,5 mio. kr. (Et overskud) ,7 mio. kr. (Et overskud) Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 2. behandling vil samlet være budgetneutrale i fh.t. Landsstyrets ændringsforslag. Finansudvalgets egne ændringsforslag vil ligeledes være budgetneutrale i 2006 og BO-årene. 2. Generelle bemærkninger Indledningsvis kan et flertal i Finansudvalget generelt tilslutte sig Landsstyrets forslag til finanslov for 2006, i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der fremkom under første behandlingen af lovforslaget. Finansudvalget kan ligeledes tilslutte sig langt de fleste af de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget. De forslag Finansudvalget ikke er enig i, eller forslag som synes at mangle, vil blive omtalt senere i betænkningen. 1 Kilde: Økonomidirektoratet Side 5 af 225

6 16. marts 2006 Finanslovsforslaget for 2006 fortsætter den økonomiske politik, der blev fastlagt i finansloven for Dette betyder bl.a., at der arbejdes på at omlægge en række af Hjemmestyrets udgifter fra decideret drift til udvikling og fremadrettede initiativer. Et væsentligt initiativ i finanslovsforslaget er den ekstraordinære uddannelsesindsats. Dette initiativ er bl.a. en udløber af bloktilskudsaftalen med Staten for årene samt Landsstyrets Politisk-økonomiske beretning for Formålet med uddannelsesindsatsen er at få uddannet en del af de mere end personer, der i dag ikke har hverken en kompetencegivende uddannelse eller kvalifikationer. Landsstyret forventer at bruge ca. 430 mio. kr. til formål i perioden En succesfuldt gennemført uddannelses- og opkvalificeringsindsats vil medføre, at vi selv trækker en større del af læsset i vores samfund, og samtidig vil det forholdsvis set mindske behovet for at tilkalde arbejdskraft. Dette vil også på sigt relativt set mindske behovet for boliger, daginstitutioner og skoler eller omvendt betyde en bedre dækning på disse områder for borgerne. Finansudvalget er opmærksom på, at den økonomiske situation er forbedret i fh.t. de forrige år. Vores egenproduktion voksede i 2004 efter et egentligt fald i Udvalget noterer sig imidlertid samtidig med bekymring, at handelsunderskuddet i fh.t. udlandet i 2005 forventes at ligge omkring 800 mio. kr. Dertil kommer, at økonomien fortsat er sårbar overfor bl.a. udsving i rejepriser, oliepriser og fangster. Der er forhåbninger om, at øget mineraludvinding og eksport og forøget turisme på sigt vil kunne medvirke til en øget differentiering, og deraf mindsket sårbarhed, i samfundsproduktionen. Nævneværdig økonomisk vækst baseret på disse områder ligger dog fortsat ude i fremtiden. Finansudvalget støtter på denne baggrund op om uddannelsesindsatsen og omstruktureringen af de eksisterende økonomisk bærende erhverv m.h.p. udviklingen af en mere selvbærende økonomi. Et flertal i Finansudvalget er ligeledes enig med Landsstyret i, at det er nødvendigt og tilrådeligt, at Hjemmestyret i en kortere årrække budgetterer med underskud på Finansloven. Herved kan vi bidrage til at sætte mere gang i økonomien. Et mindretal i udvalget, bestående af Demokraterne, finder det modsat dybt bekymrende, at Landsstyret agter at budgettere med underskud på Finansloven. Mindretallet finder tværtimod, at økonomiens sårbarhed tilsiger, at Landsstyret bør fremlægge besparelser, der gør det muligt at opbygge en kapitalreserve, der kan virke som en stødpude i fh.t. konjunkturskred i den globale økonomi. Demokraternes repræsentant i Finansudvalget har på denne baggrund fremsat en pakke med besparelsesforslag til Finanslovsforslaget. Denne behandles senere i betænkningen. Det er dog vigtigt for hele Finansudvalget, at vi bruger midlerne på en måde, som trækker i retning af at forbedre rammer og strukturer for en økonomisk udvikling, således at vi også på sigt får råd til at opretholde og forbedre velfærdsordningerne i samfundet. Det er vigtigt, at vi via finansloven er med til at skabe nye aktiviteter i samfundet. Der er behov for at omlægge fra driftstilskud til udviklingsinitiativer med henblik på at fremtidssikre økonomien og strukturerne i samfundet. På trafikområdet har Finansudvalget tidligere opfordret til en samordning af det offentliges indsats omkring bygderne. På denne baggrund har det tidligere Finansudvalg i sin betænkning til 2. Side 6 af 225

7 16. marts 2006 behandlingen af FFL 2003 opfordret til en nærmere vurdering af arbejdsdelingen mellem de forskellige trafik- og forsyningsselskaber. Finansudvalget konstaterer, at det nye 1-strengede trafiksystem, der gik i gang 1. januar 2006, fortsat befinder sig i indkøringsperioden, hvorfor det kan blive nødvendigt at foretage justeringer. Særligt synes der at være tegn på visse lokale uhensigtsmæssigheder, som det kan blive nødvendigt at finde praktiske løsninger på. Udvalget finder, at det er nødvendigt, at Landstinget sikres direkte og løbende indflydelse på denne proces, og Udvalget skal tilkendegive sin vilje til fortsat at indgå aktivt i dette arbejde. Udvalget skal i denne forbindelse bemærke, at der er afsat næsten 70 mio. kr. mindre til infrastruktur og trafik i FFL06 II end i FL05. Det er bl.a. disse besparelser, der har gjort det muligt at finansiere den ekstraordinære uddannelsesindsats. Finansudvalget finder grundlæggende, at denne prioritering er et egnet og nødvendigt tiltag i retning af at skabe en mere selvbærende økonomi. På familieområdet synes der primo 2006 for første gang i flere år at være kontrol med udgifterne til handicapområdet. Dette dog med forbehold for, at der efter det oplyste ligger et stort antal klagesager ved det sociale ankenævn, som følge af ændret vejledning. Men samtidig er der også forudsat besparelser i budgetoverslagsårene på driften af institutioner netop for handicappede, samtidig med at området udbygges. Finansudvalget føler sig ikke overbevist om holdbarheden af de forudsatte besparelser og vil følge op på denne udvikling. På sundhedsområdet blev der i FL 2004 fastsat en fast budgetramme for perioden Landsstyret foreslår i FFL06 II, at sundhedsvæsenets udgiftsramme hæves m.h.p. udvidelse af operationskapaciteten og nedbringelse af ventelister og ventetider for bl.a. patienter, der skal have udskiftet nedslidte hofter og knæ samt for børn med øre-næse-hals lidelser. Finansudvalget hilser denne opprioritering velkommen, i det udvalget ser frem til, at ventetiderne på nødvendige hospitalsbehandlinger herefter vil begynde at falde. På fiskeriområdet er et meget væsentlige punkt fiskeriforhandlingerne med EU. Udvalget har stillet flere spørgsmål til Landsstyret desangående, hvorfor der henvises til det relevante afsnit i betænkningen. Ligeledes har Landsstyret foreslået, at der afsættes midler til en fiskeriudviklingspulje. Denne pulje skal medvirke til at skabe bedre rammebetingelser for fiskeriet, m.h.p. at sikre den højest mulige rentabilitet. De foreslåede midler foreslås i første omgang afsat på en reserve m.h.p. udmøntning efter vedtagelse af den nødvendige sektorlovgivning. Denne sektorlov forventes først fremlagt på EM06. Landsstyret har dog i et ændringsforslag (Nr. 56) til finanslovsforslaget lagt op til, at der allerede fra og med vedtagelsen af FL06 kan ske en tidligere udmøntning fra puljen. På anlægsområdet finder Finansudvalget, at der i fh.t. FFL05 er sket forbedringer i fh.t. nedbringelsen af antallet af puljebeløb og bevillinger, som forudsættes udmøntet senere efter finanslovens vedtagelse. Dette er umiddelbart glædeligt, i det en løbende udmøntning af anlægsmidler via godkendelse i Finansudvalget betyder, at der ikke foretages nogen samlet prioritering, men en løbende prioritering, hvilket jo reelt ikke er nogen samlet prioritering. Dertil kommer Landstinget ikke til direkte at bidrage til prioriteringen. Finansudvalget må imidlertid også med stor alvor konstatere, at der på anlægsområdet fortsat er alvorlige problemer. Finansudvalget finder det således meget uhensigtsmæssigt, at der er så stor en del af Hjemmestyrets anlægsmidler, som i årevis har ligget uvirksomme i Anlægs- og Side 7 af 225

8 16. marts 2006 renoveringsfonden, fordi Landsstyret konstant i sine skøn over behovet for anlægsmidler har været for optimistisk. På miljøområdet har der f.eks. ligget 10 mio. kr. til et affaldsforbrændingsanlæg i Tasiilaq siden år 2000 uden at der er brugt en eneste krone af anlægsbevillingen! Efter bestemmelserne, fastsat af Landsstyret i Budgetregulativet fra 2002 (afsnit 4.4, og 8.5.8), er det et hovedprincip for budgetteringen på anlægsområdet, at der skal budgetteres med et realistisk afløb af anlægsbevillingerne. Dette betyder f.eks. for et anlægsprojekt, som efter de bedst mulige skøn må forventes at skulle gennemføres over 3 år, at den nødvendige projektbevilling (= samlet totaludgift til projektet) bliver fordelt over disse 3 år, således at der i hvert af årene netop afsættes det beløb, der forventes forbrugt i hvert af disse år. Det må konstateres, at der nu er opsamlet over 600 mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden siden oprettelsen den Dette viser, at der således ikke er budgetteret med et realistisk bevillingsafløb! Hvis dette havde været tilfældet, ville nogle projekter også have været forud for den fastsatte tidsplan, og således reelt have lånt penge i fonden fra de projekter som har været forsinket og på denne måde have nedsat nettoopsamlingen af midler i anlægs- og renoveringsfonden. Finansudvalget har efterhånden i mange år gjort opmærksom på dette problem, uden at det kan ses, at der er budgetteret mere realistisk. I forbindelse med behandlingen af FL06 II har Finansudvalget således konstateret, at Landsstyret på bl.a. ældreområdet igen i år ansøger om anlægsmidler, på trods af at det er tvivlsomt, om man kan nå at forbruge midlerne i Der er derfor en sandsynlighed for, at de ansøgte midler blot vil henlægge passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden. Hermed afskæres Landstinget fra at prioritere midlerne til andre prioriterede formål. Finansudvalget skal under de relevante konti på 80-området generelt uddybe denne problematik. Finansudvalget konstaterer, som en glædelig ting, at Landsstyret i december 2005 undlod at søge udmøntning af reservebeløb på konkrete projekter til passiv henlæggelse i Anlægs- og renoveringsfonden. Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fremover sikrer, at der budgetteres med et realistisk afløb, således at der fremover ikke bevidst bevilges midler, som blot kommer til at ligge i anlægs- og renoveringsfonden. 3. Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på landsstyreområder Finansudvalget har som nævnt tidligere indhentet bemærkninger fra Landstingets fagudvalg til FFL 2006 II. Herudover har Finansudvalget ved brev af til Landsstyret fremført synspunkter på FFL 2006 II og stillet et antal spørgsmål, opdelt på de enkelte landsstyreområder. Finansudvalget finder det væsentligt at gengive en del af denne meningsudveksling/korrespondance og vil derfor i de følgende underafsnit under nærværende afsnit gengive en del herfra. Af hensyn til læsbarheden af betænkningen vil længere tekst og/eller mere dybtgående tekst dog som tidligere nævnt blive optaget som bilag til betænkningen. Side 8 af 225

9 16. marts Lovforslagets Tværgående tabeller Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for forskellene imellem de søgte bevillinger i budgetbidragene og i den kommunefordelte anlægsoversigt for visse projekter, såsom f.eks. projekt Udvidelse af Landstinget, hvor bevillingen på budgetbidraget på hovedkonto Reserve til ny Landstingssal og i oversigten over igangværende anlægsprojekter er 15 mio. i 2006 og 10 mio. i 2007? I den tværgående kommunefordelte oversigt er beløbene for de samme år henholdsvis 20 og 5 mio. kr. Landsstyrets svar: Tabellerne "FFL 2006 Fordeling på hovedkontoniveau af igangværende anlægsprojekter og anlægsprojekter som påbegyndes i " og "FFL 2006 Kommunefordelt anlægsoversigt" er lavet på samme tidspunkt. Efter fremsendelse til ØD er der sket 3 ændringer med hensyn til projektbevillingerne. Ændringerne er blevet foretaget i de enkelte budgetbidrag og i tabellen hvor anlægsprojekter er fordelt på hovedkonti, men er af ukendte årsager ikke foretaget i den kommunefordelte oversigt. denne forglemmelse vil blive rettet i forbindelse med udgivelsen af den ajourførte finanslov. Data: Der er 3 projekter med forskel mellem BB (igangværende projekter) og den kommunefordelte oversigt projekt nr Udvidelse af Landstinget: I FFL 06/BO 07 er der i BB og igangværende projekter oversigten en bevilling på 15 mio./10 mio. kr., mod 20 mio./5 mio. kr. i den kommunefordelte oversigt. Budgetbidraget er ikke udarbejdet af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, og jf. første FFL 06 var fordelingen 20/5 mio. kr. Ændringen er blevet rettet i Økonomidirektoratet i oversigt over igangværende projekt, men ikke i den kommunefordelte projekt nr Udv. og omb. B&A skolen i Sisimiut: I FFL 06 er der i BB og igangværende projekter oversigten en bev. på kr., mod 17,5 mio. kr. i kommunefordelt. Dette skyldtes de kr. som der var i rest på uddannelsesreserven. Rettelsen er ikke fortaget i den kommunefordelte oversigt projekt nr Renovering blok Q, R og S, Nuuk: I FFL 06 er der i BB og i oversigten over igangværende projekter en bevilling på 2 mio. kr. mod 3 mio. kr. i den kommunefordelte. Den blev ændret i januar fra 3 til 2 mio. kr., efter at tabellen var sendt til Økonomidirektoratet, som har rettet tabellen over igangværende projekter, men rettelsen er ikke kommet med i den kommunefordelte oversigt. Finansudvalget konstaterer i øvrigt, at der er en uforklarlig forskel på tabel 2.1 under de almindelige bemærkninger og den konsoliderede regnskabsoversigt umiddelbart efter de almindelige bemærkninger f.s.v. angår lovforslagets forventede DAU-resultat i BO-årene. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at klargøre dette forhold. Side 9 af 225

10 16. marts Aktivitetsområde Landsstyreformanden Finansudvalget har stillet et antal afklarende spørgsmål til Landsstyreformanden, og skal i det følgende gengive de væsentligste oplysninger herfra. Hovedkonto Landsstyrets Sekretariat, administration Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det fremgår af 2. side i budgetbidraget, at Landsstyret vil styrke rekrutteringen af kompetente og professionelle bestyrelser. Finansudvalget tager med tilfredshed dette til efterretning. Det ønskes oplyst, hvorledes Bestyrelsessekretariatet søger at sikre en ligelig fordeling af mænd og kvinder i de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser. I denne forbindelse ønskes konkrete oplysninger om de af Landsstyret foretagne udpegninger af bestyrelser siden Landstingsvalget. Landsstyrets svar: Landsstyret har overfor Landstinget pligt til at varetage hjemmestyrets interesser i de hjemmestyreejede aktieselskaber forsvarligt. Heraf følger, at Landsstyret er forpligtiget til at søge at vælge den mest kompetente bestyrelse til opgaven. Ligestilling mellem kønnene er blot ét af mange hensyn i arbejdet med at sammensætte den bedst mulige bestyrelse. Der er en række generelle kompetencer som alle bestyrelsesmedlemmer skal have. Desuden er der nogle specifikke kompetencer, der er nødvendige at have i det enkelt selskabs bestyrelse. De specifikke kompetencer er forskellige fra selskab til selskab. Det kan være speciel branchekendskab, f.eks. shipping eller faglig kendskab, f.eks. økonomi. Af Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd, 5-7, følger, at der skal indstilles én mand og én kvinde for hver ledig bestyrelsespost. I henhold til ligestillingslovens 7, stk. 2, kan denne regel fraviges, hvis der ikke kan findes to personer, der kan anses for lige kvalificerede. Som nævnt skal bestyrelsesmedlemmerne i hjemmestyrets selskaber have en række kompetencer. Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer sker derfor specielt blandt ledende medarbejdere i det grønlandske erhvervsliv. Det er en relativt lille gruppe mennesker og endnu udgør kvinder et mindretal. Kønsfordelingen i bestyrelserne vil derfor i et vist omfang afspejle kønsfordelingen i den gruppe, hvorfra bestyrelsesmedlemmerne rekrutteres. Landsstyret forsøger, når bestyrelsesposter skal besættes, at være særligt opmærksom på kompetente kvinder. Det sker bl.a. gennem kontakter til bestyrelsesformændene, lokale revisionsaktieselskaber og Ligestillingsrådets sekretariat. Siden landstingsvalget har Landsstyret foretaget valg af bestyrelse til Royal Greenland A/S på en ordinær generalforsamling. Da Royal Greenland A/S s bestyrelse netop har færdiggjort en strategiplan, og der i den kommende valg-periode skal følges op på disse planer, blev der lagt vægt på kontinuitet i bestyrelsen. Bestyrelsen blev derfor Side 10 af 225

11 16. marts 2006 genvalgt. Af de 6 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland A/S er 2 kvinder. Der har desuden, siden landstingsvalget, været afholdt ekstraordinær generalforsamling i KNI A/S, hvor der bl.a. blev foretaget nyvalg til bestyrelsen. Landsstyret valgte 5 nye bestyrelsesmedlemmer. Halvdelen af de 6 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er nu kvinder. Finansudvalget er enig med Landsstyret i at Landsstyret er forpligtiget til at søge at vælge den mest kompetente bestyrelse til opgaven. Udvalget kan således tilslutte sig de principielle retningslinier Landsstyret har udstukket herfor og skal henstille til Landsstyret at disse retningslinier følges fremover. Hovedkonto Landsstyrets Sekretariat, administration Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad skal projektkoordinatoren, som er omtalt på side 141 i budgetbidraget til hovedkonto , lave? Landsstyrets svar: Projektkoordinatoren skal med udgangspunkt i Landsstyrets politiske handleplaner medvirke til at strukturere centraladministrationens arbejdsindsats og interne prioriteringer. Projektkoordinatoren skal medvirke til at forbedre betjeningen af Landsstyret, således at det sikres, at oplæg til Landsstyret i højere grad rettes mod en langsigtet overordnet politisk styring. Projektkoordinatoren skal medvirke til at styrke koordinationen mellem Landsstyreområderne og mellem direktoraterne og bl.a: medvirke ved udarbejdelse af årlige initiativprogrammer som indeholder en oversigt over alle Landsstyrets væsentlige politiske initiativer eksempelvis analyser, undersøgelser og redegørelser varetage koordinering af initiativprogrammet i forhold til finansloven udarbejde oplæg til direktørgruppen/direktionsudvalget med forslag til organisering af arbejdet med at gennemføre initiativprogrammet. udarbejde og vurdere oplæg til Landsstyret/Koordinationsudvalget med en status for administrations arbejde med initiativprogrammet. Finansudvalget finder foranstående initiativ positivt og vil senere i forbindelse med FFL 2007 og FFL 2008 vende tilbage til problematikken. Hovedkonto Bygdekonference Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilket konkret udbytte har der været af de seneste bygdekonferencer? I hvilket omfang er der fulgt op på resultaterne af den seneste konference og hvad er status? Hvilke fordele ser Landsstyret ved at overgå til regionale bygdekonferencer frem for landsdækkende? Side 11 af 225

12 16. marts 2006 Det fremgår, at der ikke er afsat midler på kontoen i BO- årene. Betyder det, at der ikke forventes afholdt nogen bygdekonferencer i ? Landsstyrets svar: Bygdekonferencen er et forum, hvor bygderepræsentanter har lejlighed til at mødes og udveksle erfaringer samt fremkomme med fælles henstillinger om udvalgte politiske emner. På den sidste konference drøftedes en lang række emner. Landsstyret havde stort udbytte af, at kunne drøfte disse problemstillinger med bygderepræsentanterne. Det er desuden Landsstyrets indtryk, at bygderepræsentanterne har stor nytte af den gensidige erfaringsudveksling, der finder sted under en sådan konference. Endelig har bygdekonferencerne stor betydning for bygderepræsentanternes muligheder for at få deres problemstillinger bragt frem på en måde, så bygdernes forhold får den nødvendige opmærksomhed i den offentlige og landspolitiske debat. Landsstyret har i forlængelse af seneste bygdekonference i 2004 konkret truffet afgørelse om at styrke bygdebesejlingen ved at indgå serviceaftale med KNI A/S om området. Det er forventningen, at denne aftale medfører en smidigere og mere hensigtsmæssig besejling, således at bygdernes ønsker for området i møde-kommes. Landsstyret har endvidere iværksat arbejdet med at skabe mere boligbyggeri i bygderne. Som konkret resultat er der siden 2004 igangsat etablering af mere end 50 nye boliger i bygdeområderne, primært i Nordgrønland. Endvidere blev der iværksat en proces omkring styrkelse af de faglige miljøer på bygdekontorerne ved en øget uddannelsesindsats overfor bygdekontorernes personale. Den igangværende uddannelsesindsats indenfor de faglige områder, herunder f.eks. VVS fortsættes og styrkes yderligere. Landsstyret har ikke overvejet at overgå til regionale bygdekonferencer. Selv om der er forskelle på bygderne indbyrdes, vurderes det, at bygdernes forhold rummer en række fælles træk. Det taler for at holde konferencerne med repræsentation fra så vidt muligt alle bygder. Dette anses i øvrigt for at være mindre ressource-krævende en flere regionale konferencer. Der er således heller ikke planer om at arrangere regionale bygdekonferencer i fremtiden. Såfremt der er ønsker og behov for regionale bygdekonferencer, vil dette være en opgave, som kommunerne i de pågældende regioner med fordel kan varetage. Når kommunalreformen er gennemført, eller i forbindelse med gennemførelsen heraf, kan det således anbefales nye sammenlagte eller samarbejdende kommuner at arrangere regionale bygdekonferencer. Der foreligger ikke konkrete planer om afholdelse af bygdekonferencer i budgetoverslagsårene Side 12 af 225

13 16. marts 2006 Flertallet i Finansudvalget finder, at der bør afsættes midler til næste bygdekonference i enten 2008 eller 2009, idet der så er gået 2 eller 3 år siden konferencen i Flertallet i Udvalget henstiller derfor at Landsstyret fremsætter det nødvendige ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL Mindretallet i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, finder tværtimod, at Landsstyret kan nøjes med at afholde møder med bygdernes landsforening KANUNUPE, hvilket kan ske inden for Landsstyrets eksisterende bevilling. Hovedkonto Det Sociale Ankenævn Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden FFL06-I er steget fra 3-5 måneder til måneder? Finansudvalget skal anmode om den seneste årsrapport fra Ankenævnet. Bliver der udgivet principielle anonymiserede afgørelser fra ankenævnet? Hvis ikke, vil der så fremover blive arbejdet på at gennemføre en sådan nyordning? Landsstyrets svar: Det Sociale Ankenævn har i 2004 modtaget 220 klager, mens der i løbet af 2005 er modtaget 326 klager fra borgere og kommuner over afgørelser truffet i henhold til det sociale regelsæt. Det er ankenævnets vurdering, at den større bevidsthed i befolkningen omkring klageadgangen er medvirkende til denne stigning i antallet af klagesager. Ankenævnet skønner at stigningen vil fortsætte i Ankenævnet har i 2004 og 2005 behandlet ca. 175 sager om året, og det er derfor ikke med de nuværende ressourcer muligt at nå ned på den ønskede sagsbehandlingstid på (højst) 6 måneder. Ankenævnet har netop sendt årsberetninger for 2003 og 2004 til trykning. De færdige beretninger vil blive omdelt til Landstinget, når de foreligger. Manuskriptet til årsberetningerne er vedlagt. Ankenævnet har det seneste år i samarbejde med Kanukoka anonymiseret og lagt principielle kendelser ud på Kanukoka s hjemmeside. Ankenævnet har ultimo 2005 påbegyndt oprettelse af egen hjemmeside. Det er hensigten, at de principielle kendelser skal offentliggøres her, når arbejdet med oprettelsen er tilendebragt. Finansudvalget finder det meget positivt, at der nu er taget initiativ til at offentliggøre principielle afgørelser. Finansudvalget har ikke modtaget svar på Hvad er baggrunden for, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden FFL06-I er steget fra 3-5 måneder til måneder? Udvalget imødeser fortsat at modtage et svar herpå fra Landsstyreformanden senest i forbindelse med 3. behandlingen af FFL06-II. Udvalget ønsker også at modtage oplysninger om hvornår Årsberetningen for 2005 offentliggøres. Side 13 af 225

14 16. marts 2006 Hovedkonto Tilsynsrådet for kommunerne Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der ønskes en status på tilsynsrådets arbejde. Det ønskes i denne sammenhæng oplyst, hvor mange møder der har været afholdt i Tilsynsrådet de sidste 2 år. Vil der være fordele ved at overføre nærværende område til f.eks. justitsområdet? Landsstyrets svar: Tilsynsrådets planlægger at afholde møde så vidt muligt mindst to gange årligt. Tilsynsrådet har normalt af praktiske årsager afholdt møder i Nuuk forbindelse med landstingssamlingerne. Der blev afholdt møde i oktober 2004, hvorimod et planlagt møde under forårssamlingen 2005 måtte aflyses på grund af andre ekstraordinær travlhed under landstingssamlingen. Der var dog ingen beslutningssager, men alene orienteringssager på den planlagte dagsorden. Det planlagte møde i forbindelse med efterårssamlingen 2005 blev aflyst på grund af udskrivelsen af valg til Landstinget. Under vintersamlingen 2006 planlægges afholdt et tilsynsrådsmøde med de nyudpegede medlemmer. I forbindelse med Strukturudvalgets arbejde kom der en henvendelse fra KANUKOKA angående en vurdering af Tilsynsrådets eventuelle opgaver og kompetence, herunder om der vil være fordele ved at organisere Tilsynsrådets sekretariatsbistand på en anden måde, end det er tilfældet i dag. Det er Landsstyrets opfattelse, at en eventuel ajourføring af Tilsynsrådets sammensætning og sekretariatsbetjening bør vurderes i forbindelse med en ajourføring af Den Kommunale Styrelseslov. Det bør ske, når der er skabt politisk klarhed over den fremtidige kommunestruktur og de opgaver, som kommunerne skal varetage. Da Landsstyreformanden ikke har besvaret spørgsmålet: Vil der være fordele ved at overføre nærværende område til f.eks. justitsområdet? skal Finansudvalget hermed efterlyse et svar. Finansudvalget finder at noget tyder på at det nuværende system virker trægt, og skal henstille til Landsstyret at søge systemet reorganiseret. Udvalget skal også henstille at Tilsynsrådet fremover søger at holde flere møder, samt at det sikres at Tilsynsrådet bliver mere synligt. Finansudvalget er bekendt med Landstingets Lovudvalgs initiativer på området, og skal udtale sin støtte hertil. Hovedkonto Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det ønskes oplyst, hvad bevillingen i 2007 skal dække. Der ønskes særlig redegjort for sammensætningen af lønudgifterne. Landsstyrets svar: Side 14 af 225

15 16. marts 2006 Den grønlandsk-danske selvstyrekommission blev nedsat i efteråret Ifølge kommissoriet forventes det at, kommissionen afslutter sit arbejde og fremlægger betænkning inden for en tidshorisont af to år fra sin nedsættelse. Der blev imidlertid udskrevet valg til Folketinget (februar 2005) og Landstinget (november 2005). Kommissionsarbejdet blev som følge heraf sat mere eller mindre i bero op til valgene, ligesom kommissionen efterfølgende har måtte afvente udpegning af nye medlemmer. Folketingsvalget og landstingsvalget har således betydet, at 6 af kommissionens 16 medlemmer er blevet udskiftet i 2005/2006, ligesom kommissionen også i 2006 har fået ny formand. Kommissionen har foreløbig planlagt møder i juni og september 2006, samt i januar På disse møder behandles arbejdsgruppernes delbetænkninger og kommissionens egne bidrag til betænkningen. Efterfølgende skal betænkningen forfattes på såvel grønlandsk som dansk, inden den forelægges for en samlet kommission til godkendelse. Ud fra en samlet og realistisk bedømmelse af status for kommissionens arbejde må det derfor forventes, at kommissionens arbejde først kan afsluttes i løbet af Derfor er de afsat en bevilling i Udgifter til kommissionens arbejde deles mellem staten og hjemmestyret. Udgifterne i 2007 omfatter kommissionsmøder, arbejdsgruppemøder, informations-virksomhed, oversættelse af betænkning, trykning af betænkning og afholdelse af konference. Hjemmestyret dækker i øvrigt den del af udgifterne, der vedrører det grønlandske sekretariat. Dette omfatter løn og øvrige udgifter svarende til 3½ mandeår. Det grønlandske sekretariat er i øjeblikket bemandet med en sekretariatschef, 1 AC er og ½ kontorfuldmægtig. Det sidste mandeår er p.t. ikke udnyttet, men forventes anvendt til løsning af ad hoc opgaver af juridisk, journalistisk og korrekturlæsning/tolkemæssig karakter. Det skal supplerende oplyses, at kommissionens nye formand ikke modtager honorar for hvervet som kommissionsformand. Hovedkonto Landsstyret Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvad er baggrunden for den permanente stigning i løn og øvrige udgifter i fh.t. det tidligere forslag? Landsstyrets svar: Finansudvalget skal anmode om en kopi af det gældende repræsentationscirkulære fra Det ønskes endelig oplyst, hvilke forventninger Landsstyret har til uddybning af reglerne for repræsentation. Side 15 af 225

16 16. marts 2006 Nettoudgiften er i FFL 2006-II på ca. 12,3 mio. kr. i 2006 og 12,2 mio. kr. i hvert af årene Det er det samme, som i det oprindelige forslag til FFL 2006 fra august I det oprindelige forslag til FFL 2006 var der fejl i budgetspecifikationen, idet summen af løn og øvrige udgifter ikke svarer til nettoudgiften i 2005 og i Fejlene er rettet i FFL I det reviderede forslag er der budgetteret ud fra kendte forudsætninger med hensyn til vederlag til de nuværende landsstyremedlemmer og eftervederlag til tidligere landsstyrmedlemmer. Endelig er der skønsmæssigt taget højde for, at der i 2006 kan forventes en regulering af vederlagene, herunder en efterregulering for perioden siden 1. april Dette skyldes, at der endnu ikke er indgået nye aftaler på AS-G området pr. 1. april 2005, som det oprindelig er forudsat i de gældende overenskomster../. Landsstyrets cirkulære af 14. december 2005 fremsendes vedlagt. (Vedlægges betænkningen som Bilag G) Cirkulæret har afklaret grænserne for landsstyremedlemmernes brug af landskassemidler til repræsentationsformål. Cirkulæret giver samtidig detaljerede regler om en række andre spørgsmål, som ikke tidligere har været beskrevet i regler eller retningslinier. Dette vil antagelig betyde, at administrationen af landsstyrets konto bliver mere ensartet. I forbindelse med udstedelse af cirkulæret, har Landsstyret samtidig fastsat budgetrammer for landsstyremedlemmernes udgifter til tjenesterejser. Det må således forventes, at cirkulæret bidrager til at kontrollen med at bevillingen overholdes lettes, idet de enkelte landsstyremedlemmernes økonomiske råderum til såvel repræsentation som tjenesterejser nu er fastlagt. Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvorvidt der findes noget regelsæt for anvendelse af repræsentationsmidler fra aktivitetsområde 01, som er optaget under Landstingets formandskab. Hovedkonto Udgifter til sagsanlæg Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget ønsker at modtage en status for Puisi A/S-sagen. Landsstyrets svar: Som anført i budgetbidraget til kontoen, er det usikkert, om sagerne kan domsforhandles i 2006 eller først i Forberedelsen af retssager af den type, som der her er tale om, indebærer, at der udarbejdes en række dokumenter som forberedelse af sagen. Dette indebærer, at sagsøger (hjemmestyret) udtager stævning mod de sagsøgte. De sagsøgte afgiver Side 16 af 225

17 16. marts 2006 derefter svarskrifter. Herefter afgiver sagsøger replik, og efterfølgende afgiver de sagsøgte en duplik. I skriftvekslingen redegør parterne for deres standpunkter (påstande) og de argumenter (anbringender), som de vil gøre gældende som begrundelse for deres påstande. I forbindelse med skriftvekslingen kan der være supplerende spørgsmål af processuel karakter, som parterne ønsker afklaret, eventuelt ved en retlig afgørelse. De fleste af de anlagte sager er i hovedtræk nu så langt, at hjemmestyrets advokat har afgivet replik i december En enkelt sag, som har måttet anlægges ved Vestre Landsret, på grund af sagsøgtes bopæl i Danmark, er dog alene på det stadie, hvor der er afgivet svarskrift. Hensigten er, at de sager, som verserer ved Grønlands Landsret, skal berammes til domsforhandling i efteråret 2006, mest sandsynligt i oktober-november Det er p.t. uafklaret, om dette er muligt for Grønlands Landsret. Da Landsstyreformanden ikke har besvaret spørgsmålet: Finansudvalget ønsker at modtage en status for Puisi A/S-sagen, skal Finansudvalget hermed efterlyse et svar. Hovedkonto Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget antager, at den forøgede forventede udbytteudlodning fra KNI i 2006 svarer til værdien af Royal Arctic Bygdeservice. Har KNI s bestyrelse haft bemærkninger til denne nedsættelse af selskabets likviditet? Landsstyrets svar: Udbyttet fra hjemmestyrets aktier i KNI A/S var i 2005 på 20,8 mio. kr. og skønnes at blive på 20 mio. i Forskellen på 0,8 mio. kr. skyldes en forhøjelse af tobaksafgiften, som betød at KNI A/S indkøbte lagre af tobak i 2003 opnåede en merværdi på ca. 0,8 mio. kr., som i 2005 blev tilbageført til landskassen i form af udbytte. Forventningen til udbytte i 2006 er ikke ændret i forhold til forventningerne i finansloven for 2005, og har ikke sammenhæng med overdragelsen af Royal Arctic Bygdeservice A/S til KNI A/S. Ifølge aktieselskabslovens 110, stk. 2 må udbyttet ikke overstige hvad, der er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling. Ifølge aktieselskabslovens 112 træffes beslutningen om udbyttets størrelse af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må dog ikke vedtage et større udbytte end selskabets bestyrelse kan tiltræde. De i FFL 2006 anførte tal for udbytte er skøn baseret på de seneste års udbytter. De endelige udbytter kan først vedtages på generalforsamlingerne efter at selskaberne har fremlagt årsregnskaber for 2005, hvilket sker i foråret Den endelig stillingtagen mht. størrelsen af udbytterne må således afvente regnskaberne i Udbyttefastsættelsen bør i øvrigt ikke baseres på finanspolitiske hensyn, men bør Side 17 af 225

18 16. marts 2006 afspejle aktieselskabslovens regler om udbytte, og tage udgangspunkt i koncernens aktuelle økonomiske stilling og forventede udvikling eksempelvis med baggrund i planlagte investeringer. Forventningerne til udbytte fra Royal Arctic Line A/S er for det kommende år forøget med i alt ca. 26 mio. kr. Royal Arctic Bygdeservice A/S er i 2005 blevet spaltet og 23,5 mio. kr. er i likvide midler overført til moderselskabet. Den resterende del af Royal Arctic Bygdeservice A/S er med hjemmel i den midlertidige finanslov solgt til hjemmestyret for 2,5 mio. kr. Salgsprovenuet fra Royal Arctic Bygdeservice samt de likvide midler, der overføres til moderselskabet, i alt ca. 26 mio. kr., forudsættes udbetalt til hjemmestyret i form af udbytte. Efter hjemmestyrets køb af aktierne i Royal Arctic Bygdeservice A/S har hjemmestyret med hjemmel i den midlertidige finanslov indskudt et beløb på 10 mio. kr. i Royal Arctic Bygdeservice A/S. Hjemmestyrets aktier i Royal Arctic Bygdeservice A/S er efterfølgende indskudt i KNI A/S. Hovedkonto Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Ser Landsstyret det som muligt eller sandsynligt, at der kan blive tale om udbytte eller udlodning fra Royal Greenland de kommende år? Landsstyrets svar: Fødevareproducenter er i dag under pres fra detailhandelskæderne, som har fået en dominerende stilling. For at opnå stordriftsfordele har detailhandelskæderne opkøbt hinanden og/eller indgået samarbejde om indkøb. De vigtigste beslutninger i fødevarekæden træffes derfor i dag af meget få indkøbere med stor indflydelse som de bruger til at presser priserne hos producenterne. Indkøberne i detailhandlen kræver store partier af ensartet kvalitet til lavest mulig pris. Kun store producenter og virksomheder kan honorere disse krav. Derfor har kravene fra indkøberne forstærket udviklingen mod stordrift også blandt producenterne. Udviklingen mod større enheder blandt fødevareproducenter har fundet sted inden eksempelvis mejeriprodukter og er nu begyndt i seafoodbranchen, hvor der i stigende grad sker opkøb, fusioner og indgås alliancer mellem forskellige virksomheder. Målet er at skabe større enheder, der kan imødegå detailhandlens krav. Udviklingen er langt fra til ende, og seafood-virksomhederne må nødvendigvis søge at anlægge en strategi, hvor de enten indgår i andres planer og opkøbes - eller overleve gennem egen vækst via opkøb og alliancer. Udviklingen inden for seafood-sektoren stiller også krav til Royal Greenland A/S, der som en ganske stor aktør ikke kan vælge alene at producere og sælge nicheprodukter. Udviklingen stiller selskabet og dets ejere over for både en række nye udfordringer og nye muligheder, som kræver handling, hvis selskabet fortsat skal kunne skabe en tilstrækkelig indtjening og dermed fastholde arbejdspladser. Side 18 af 225

19 16. marts 2006 Ovenstående udfordringer og Royal Greenland A/S svar på udfordringerne er beskrevet i selskabets strategiplan Seafood Vision 2006 Deltagelse i de kommende års opkøb og fusioner stiller krav til Royal Greenlands kapitalberedskab. En del af den nødvendige vækst kan sikkert fremmed-finansieres, men næppe i tilstrækkeligt omfang til at Royal Greenland kan deltage som en større aktør i den strukturtilpasning, som nu finder sted inden for seafood-sektoren. Landsstyret har derfor i samarbejde med bestyrelsen besluttet at vurdere mulighederne for et salg af en del af aktierne i de udenlandske aktiviteter, dog således at Grønlands Hjemmestyre fortsat bibeholder den bestemmende indflydelse. Royal Greenland koncernen har i dag en relativt beskeden soliditet, det er derfor næppe sandsynligt, at Royal Greenland indenfor den nærmeste årrække, vil kunne udbetale udbytte, samtidig med at selskabet deltager i strukturtilpasningerne i seafoodbranchen. Det er dog forventningen at strategien i stedet for udbytte vil medføre en forøgelse af værdien af hjemmestyrets aktier i Royal Greenland A/S. Hovedkonto Efteruddannelsespulje Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvorledes finder Landsstyret, at besparelser på efteruddannelse i Hjemmestyret harmonerer med bestræbelserne på at sikre en større andel af hjemmehørende ansatte i centraladministrationen? Landsstyrets svar: Efteruddannelsespuljen blev oprindelig oprettet som følge af PLS Consult rapporten fra 1999, der bl.a. anbefalede mere efteruddannelse. Forbruget i årene har været væsentligt mindre, end rammen på ca. 3,0 mio. kr. Rammen er i 2005 nedjusteret med 0,5 mio. kr., der er overført til en nyoprettet innovations- og projektopgave konto , fordi en del organisationsprojekter i overvejende grad er rettet mod baggrunden for og indholdet i efteruddannelsespuljen. Direktoraterne finansierede i den forbindelse i fællesskab yderligere 0,5 mio. kr., således at innovationspuljen beløb sig til 1,0 mio. kr. Udover overførsel af 0,5 mio. kr. til et tilknyttet formål, jf., foroven, er rammen i overslagsårene på samme måde, som øvrige administrationskonti, blevet omfattet af de almindelige besparelser, der er pålagt hjemmestyrets centraladministration. Det skal oplyses, at efteruddannelse ikke kun sker for centrale midler, men at dette også sker via de enkelte direktoraters driftsbudgetter. Disse anvendes bl.a. ved, at nogle af de centralt udbudte kurser finansieres ved deltagerbetaling. Personaledirektoratets HR-udvikling er i første kvartal af 2006 i gang med en besøgsrunde i alle direktorater for at klarlægge direktoraternes uddannelses og udviklingsbehov. Besøgsrunden skal danne baggrund for en revurdering af centraladministrationens efteruddannelsesbehov generelt. Herudover er det meningen, at der i løbet af 2006 skal udvikles et nyt samlet koncept specielt rettet mod Side 19 af 225

20 16. marts 2006 de hjemmehørende, der ikke har akademisk baggrund, med henblik på et generelt kompetenceløft. Finansudvalget skal udtale at man finder det sidst anførte initiativ meget rosværdigt. Hovedkonto Hjemmestyrets udgift til AEB-bidrag Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvad er status på forvaltningen af AEB-midler. Det ønskes i denne anledning oplyst, hvor store midler der er ophobet af indkrævede midler. Hvorledes kan forvaltningen af midlerne smidiggøres? Landsstyrets svar: Landsstyret går ud fra at Finansudvalgets spørgsmål knytter sig til AEB-ordningen under Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt hovedkonto , og og ikke udelukkende Hjemmestyrets udgifter i tilknytning til AEB-ordning under hovedkonto Landsstyret skal oplyse, at forvaltningen af AEB-bidrag ved etableringen af AEBnævn i 2004 blev vurderet på ny. AEB-nævnet ønskede at der skulle strammes op på forvaltningen, og at lovgivningen omkring midlerne skulle følges, hvilket AEBsekretariatet har bestræbt sig på. Således har AEB-sekretariatet i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIP) netop udsendt en budgetterings- og regnskabsblanket til brugerne af AEB-midler (Brancheskolerne). Forud for udsendelsen af den nye blanket er denne præsenteret ved et kontorlederkursus for uddannelsesinstitutionerne i starten af december Den nye blanket skal som nævnt smidiggøre brugen af midlerne og sikre hurtigere indrapportering af forbrugte/-ikke forbrugte midler til sekretariatet og KIIIP. I brugen af den nye blanket anvendes midlerne præcis efter ordlyden af tilskudsretten i lovgivningen. AEB-sekretariatet arbejder stadigvæk på at finde en smidiggørelse i samarbejde med erhvervsskolerne og KIIIP, hvad angår budgettering kontra forbrug i skolerne. Opkrævede indtægter af AEB-bidrag bliver overført løbende fra Skattedirektoratet, således at forvaltningen følger med i, hvad der kommer ind af AEB-bidrag. Ved nævnte kontorlederkursus i starten af december 2005 er uddannelsesinstitutionerne blevet instrueret i, at de ved aflysninger af aktiviteter hurtigst skal rapportere til KIIIP således, at eventuelle uforbrugte midler kan overflyttes til andre aktiviteter til faglig efteruddannelses kursusvirksomhed. AEB-sekretariatet, som blev etableret i 2004 ved oprettelse af AEB-nævnet, har de sidste 2 år konstateret, at skolernes visioner om aktiviteter har overskredet de i finanslovsforslagene budgetterede indtægter på 25 mio. kr. til faglig efteruddannelses kursusvirksomhed. Skolernes budgetteringer har således ligget nogenlunde fast i nærheden af 40 mio. kr. i de seneste 2 år. Side 20 af 225