kosten og dens betydning

Transkript

1 kosten og dens betydning

2 Indholdsfortegnelse Når kroppen ikke får mad nok Tab af kontrol Hvordan Beholder man sin normalvægt Når der behøves ekstra støtte og hjælp til måltidet Madplan Slippe for madlavning og handling... 5 Hjælp under måltidet Spis hovedmåltiderne sammen At spise på restaurant Eksempler på mellemmåltider Hvad sker der med kroppen når man sulter sig Hjemmeside... 9 Støtteforeninger... 9 Relevant litteratur... 9 Det Mobile Team Side 2

3 Når kroppen ikke får mad nok. Når man ikke spiser nok mad eller kaster op, er kroppen sulten og når man er sulten spare kroppen på energien. Dvs. at den som ikke spiser regelmæssigt og den rette sammensætning af maden har en lavere forbrænding en den der spiser normalt (6 x dagligt). Dette er kroppens naturlige måde at overleve på, når kroppen tror de er hungersnød sparer den på den energi den får. Når kroppen ikke får mad nok falder Humøret og de negative tanker har lettere ved at få fat Hvad bruges energien til. En stor del af kroppens energi bruges til bare at være. Dvs: 75 % går til basalmetabolismen, hvilket vil sige at det er energi der bruges selvom du ligger i en sofa hele dagen. Der bruges hele tiden energi på at holde kroppen i gang, dvs holde hud, negle og hår frisk. At hjertet skal slå, at man trækker vejret, at blodet fornyes, at hjernen kan fungere osv. 25% af energien benyttes til at vi bevæger os, dvs danse, springe, gå, men også lettere bevægelser som at sminke sig, at lave lektier, eller lave mad. Derfor når de unge siger: skal jeg virkelig spise noget i dag, jeg har jo bare været hjemme er svaret entydigt. Ja det skal du for en stor del af det går til bare at overleve. Tab af kontrol. Mange der sulter sig selv er bange for at tabe kontrollen. Dvs at de ofte tænker at de ikke kan stoppe med at spise når de først er begyndt. For at undgå at de unge får denne angst er det vigtigt med en varieret kost. En varieret kost består både af kulhydrater, fedt, proteiner og fibre. F.eks hjernen lever af kulhydrater og hvis ikke den får nok af disse, kommer der mange flere tanker om mad og der opstår et større hunger efter mad, på denne måde er det derfor nemmere at tabe kontrollen. Fedt hjælper også med at holde en lang mæthedsfølelse, hvilket også modvirker hungeren. Hvordan Beholder man sin normalvægt. Hvorfor er det vigtigt at have en god forbrænding? Det er vigtigt at have en god forbrænding for at kunne beholde sin normalvægt. Hvis vi spiser helt regelmæssigt og normale mængder bliver man ikke overvægtig. Når man spiser helt normalt kan kroppen selv finde ud af at signalere om man er sulten og om man er mæt. Hvis man tør at bruge disse fornemmelser bliver man ikke overvægtig Det Mobile Team Side 3

4 og vægten kommer til at ligge helt stabilt. Hvis man har sultet sig i en periode og forbrændingen er gået i stå, er den eneste måde at få det i gang igen, at begynde at spise regelmæssigt. Når der behøves ekstra støtte og hjælp til måltidet. At have en spiseforstyrrelse indebærer at man det meste af tiden tænker på mad. Man bekymre sig om hvilken mad der skal laves og hvordan den bliver tilberedt og hvilke mængder man skal spise. Også resten af familien er ofte bekymret og tænker ofte, hvilke kampe vil der være ved måltidet i dag? Vil den unge kaste op efter måltidet? osv. Herunder er der et par tips til hvad der kan gøres så det bliver lettere for den unge og dermed hele familien, således at nogle af konflikterne måske kan undgås: Madplan. Når man skal have hjælp til at komme ud af sin spiseforstyrrelse, er forudsigelighed vigtigt for den unge. Derfor kunne det hjælpe i den unge, at der udarbejdes en madplan for en dag af gangen eller hele ugen. Madplanen skal bestå af helt almindelig mad og indeholde alle nødvendige næringsstoffer. Hvis den unge magter det, kan han/hun være med til at lave madplanen, men i sidste ende er det mor og far der bestemmer hvad der skal stå på planen. Husk altid at spise fra alle tre madgrupper, dvs kulhydrat, protein og fiber ved et hvert måltid. Der skal derudover altid være fedt på tallerkenen, som f.eks kunne være olie, oliven, avokado, dressing af cremefraise, smør, mayonnaise, remoulade eller pesto. Det er en god ide med et vitamintilskud, samt 2 tabletter af fiskeolie. En tallerken kunne f.eks se sådan ud Det Mobile Team Side 4

5 Slippe for madlavning og handling. Det kan ofte være svært at være med ude at handle. Det vil derfor i en periode være godt hvis den unge slipper for dette i en periode. Vi tilråder at alle lightprodukter og letprodukter tages ud af hjemmet. De er usunde og ikke nødvendige at leve et normalt og sundt liv. Det kan også være godt at slippe for madlavningen i en periode. Uroen over det der puttes i gryden, kan ofte gøre at måltidet bliver sværere. Vær også ærlige over for hinanden. Hvis den spiseforstyrrede spørger hvad der er i maden, så svar ham/hende ærligt. De spiseforstyrrede har ofte mistet troen på sig selv og andre. Hvis der lyves om madvarer der puttes i maden, fører det ofte til at mistroen forstærkes. Der skal dog ikke ændres på de madvarer der er i maden, selvom det fører til en konflikt. Hvis barnet/den unge, mærker at dette har i styr på, falder spiseforstyrrelsen også til ro. Hjælp under måltidet. I starten kan det være en god hjælp at forældrene anretter en portion til den unge. Det der serveres skal spises op. Hvis den unge kaster op efter et måltid, vil det være til rådigt at der laves aftaler med den unge om i en periode at gå på toilettet inden der spises. Udarbejd sammen med den unge en plan om hvad hun/han behøver hjælp til under måltidet, snak sammen om hvad der gik godt under måltidet og hvad der eventuelt skal strammes op på. Efter måltidet kan det være godt at være sammen i en periode. Se tv sammen, rydde af sammen. I starten gør det ofte ondt i maven efter et måltid, hvilket er helt normalt, da tarmene ikke længere er vant til at arbejde og derfor lige skal i gang igen. En varmepude kan hjælpe. Det bliver bedre med tiden. Ikke at spise er ikke et alternativ. Det onde går over- medicinen er mad. Spis hovedmåltiderne sammen. Morgenmad, frokost og aftensmad skal være normalportioner. Måltiderne bør tage max 30 min. Hjælp den unge med at holde tempoet. Et kneb kan være at den unge ikke skal slipper bestikket mellem hver bid. Måltidet spises sammen med en voksen. Det kan godt skabe uro at den voksne ikke spiser op eller spiser den samme mængde. Men hold fast på at er man rask kan man gøre egne valg, og at den syge ikke er i stand til at gøre egne valg og den voksne derfor må bestemme mængden der spises. Mellemmåltider. Det Mobile Team Side 5

6 Mellemmåltidet kan være enkelt og gerne forudsigeligt. Se mellemmåltidslisten. Det kan være en god ide at starte med få af dem og få en på mere om ugen. På denne måde bliver de trygge og lettere at spise. Mellemmåltidet skal tage maks.15 min og spises sammen med en voksen. At spise på restaurant. Når man er spiseforstyrret kan det være svært at tage ud og spise hos andre eller tage på restaurant. En god ide kan være at forberede sig. Dvs. skal man på restaurant kan man på de fleste steder hente et menukort på nettet og forberede sig på hvad der er af muligheder og måske allerede have valgt en menu inden man kommer på restauranten. Hvis man skal ud at spise kan man spørge om hvad der er på menuen den pågældende dag hos gæsterne og snakke sammen om hvem der hjælper den unge med at spise den pågældende dag. Snakke med gæsterne inden man kommer, at man har et spiseforstyrret barn der skal have støtte ved måltidet. Eksempler på mellemmåltider. 1) 1 bæger cultura m/ müsli i låget + 1 banan 2) 2 stk knækbrød (ca. 20g) + 1 skive ost 45+ (ca. 20g) + 1 stk frugt (ex. 1 æble, pære, nektarin, appelsin) + 1½ dl letmælk 3) 3 Digestivekiks eller Havre Goe m/ chokolade (ca. 40g) + 1 Castus figenstang 4) 1 Yankiebar, 1 Hollybar, 1 Marsbar eller 1 Guldbarre (ca. 50g) 5) ½ liter drikke Cultura + 12 mandler 6) 1 Alpen müslibar m/ chokolade + 1 brik æblejuice (2½ dl) 7) 1 skive rugbrød eller 1 grovbolle (ex. 1 rugfle eller Levebrødsbolle (kerne-, gulerods-, majs-/ havre-) + 10g smør el. pesto el. 20g Nutella + 1 æble 8) 1 hjemmebagt müslibolle (70-80g) + 1 brik juice (appelsin, æble eller blandet) 9) 1 Minimeal, risdessert m/ frugtsovs + 8 mandler 10) 1 is (Magnum classic, Magnum white strawberri, Super cornetto, Magnum Gold eller 1 Københavnerstang + 1 banan + 8 mandler eller 1 sodavandsis (Calippo, Champagnebrus, Kung fu, Kæmpe læske + 1 banan + 15 mandler Det Mobile Team Side 6

7 11) 40g kage / småkage + 25g tørret frugt 12) 1 håndfuld tørret frugt (30g) +1 håndfuld nødder / mandler (25g) + 1 stk frugt (æble, appelsin, pære, nektarin mv. ca. 100g) 13) 2½ dl smoothie Det Mobile Team Side 7

8 Hvad sker der med kroppen når man sulter sig. Kontrol, depressioner, madfiksering, tvangshandlinger, isolering Især ved bulimi, ser man tandskader, sår ved munden, skader i spiserøret pga. opkast Uønsket kropsbehåring Hård mave. Smerter i maven. Tarmskader, pga misbrug af afføringsmidler. Håret bliver glansløst og hårtab er ikke ualmindeligt Hjernen evne til at tænke klart forringes Der ses en langsommere hjerterytme og puls. Lavere blodtryk. Hjertemusklen bliver svagere. Mindre blodvolumen og risiko for hjertesvigt Udeblivelse af menstruation Knogleskørhed Kolde hænder og fødder. Blå læber pga. dårlig cirkulation. Skøre negle. Ødemer specielt i ankler og ben, pga proteinmangel Det Mobile Team Side 8

9 Hjemmeside Vores hjemmeside findes på Der kan i søge yderligere information om spiseforstyrrelse og om Det Mobile Team. Støtteforeninger PS Landsforening. En støtteforening for pårørende til mennesker med en spiseforstyrrelse. PS arbejder aktivt for at støtte og rådgive pårørende til personer med spiseforstyrrelse. Dette gøres via telefonrådgivning, personlig rådgivning og netværksgrupper, som findes rundt omkring i Danmark. LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Landsforeningens overordnede formål er at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade samt til pårørende og andre interesserede. Samtidig ønsker LMS at skabe opmærksomhed i samfundet omkring spiseforstyrrelser og selvskade med henblik på forebyggelse, bedre behandlingstilbud og omsorg efter. Relevant litteratur 1. Stærk/svag, en håndbog om spiseforstyrrelser, Af Finn Skårderud(2001), Praktisk indføring i holdninger og handlinger til spiseforstyrrelser. Derudover beskrives temaer som savn, vrede og skam, der ofte ligger bag symptomerne 2. Sultens paradoks, Marianne Hertz, Forlaget Munksgaard Danmark, 94 sider, 2001, En bog om spiseforstyrrelser skrevet af en dansk overlæge med baggrund i det danske behandlingssystem. "I Sultens paradoks fortæller Marianne Hertz levende om tilstandsbillederne ved anoreksi og bulimi, de medicinske komplikationer og behandling. Hun tager fat i myterne og giver os den nyeste viden om sygdommenes årsager, symptomer, prognose og behandling... Fremstillingen er båret af stor indsigt og forståelse for disse patienters livssituation, og de sygehistorier hun bringer, gør det uforståelige - at nogen kan sulte sig til døde - lidt mere begribeligt. Hendes bog vil kunne læses med udbytte af både behandlere og pårørende... glimrende bog om spiseforstyrrelser. Det Mobile Team Side 9

10 3. Spiseforstyrrelsernes hemmelige sprog, Af Peggy Claude-Pierre (1999), en ny revolutionerende forståelse af anoreksi og bulimi, Forfatteren udfordrer de gængse opfattelser af bulimi og anoreksi og beskriver "bekræftet negativitets tilstand" som den egentlige sygdom, der skal helbredes med kærlighed og accept, hvor spiseforstyrrelsen kun er et symptom Det Mobile Team Side 10