Delrapport 1. Mere Sundhed for pengene Dataanalyse - Afrapportering fase 1

Transkript

1 Delrapport 1 Mere Sundhed for pengene Dataanalyse - Afrapportering fase 1 Herning Kommune August 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvad siger sundhedsprofilen om sundhedsudfordringen? Indledning Region Midtjylland Herning Kommune Konklusion Forbrug af regionale sundhedsydelser Snapshot af Herning kommunes medfinansieringsudgifter (SSPV) Overblik over antal hændelser i Region Midtjylland Benchmarking ud fra hovedsygdomsgrupper Forebyggelige sygdomme Benchmarking af fokusdiagnosegrupper Forebyggelige diagnoser Benchmarking af forebyggelige diagnoser(herning distrikter) Benchmarking af forebyggelige diagnoser (Region Midt og kommuner) Blærebetændelse Ernæringsbetinget anæmi Forstoppelse Lungebetændelse Analyse af kronisk sygdom KOL Diabetes 1 & Hjerte-kar Analyse af indlæggelsestidspunkter Analyse af ambulante hændelser Konklusion Bilag

3 1. Indledning Denne afrapportering er den første i projekt Mere sundhed for pengene, som MUUSMANN udfører for Herning Kommune. Formålet med rapporten er, at afdække Herning Kommunes sundhedsudfordring og beskrive et faktuelt, databaseret billede heraf. Sundhedsudfordringen beskrives på baggrund af data fra sundhedsprofilen, KØS-data og data fra Region Midtjylland. Valget af datakilder er foretaget i fællesskab mellem Herning Kommune og MUUSMANN. Det har været afgørende at finde data, hvor det er muligt at lave sammenligninger med andre kommuner eller over tid. Dette har været væsentligt for at kunne perspektivere, om resultaterne er meget eller lidt, stort eller småt. Analysen indledes med en beskrivelse af karakteristika fra sundhedsprofilen med udgangspunkt i undersøgelsen Hvordan har du det? fra Undersøgelsen beskæftiger sig med kronisk sygdom og sundhedsadfærd og tegner på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse, som Region Midtjylland udførte i 2010, et billede af Herning kommune på dette felt. Dernæst følger en gennemgang af Herning Kommunes forbrug af regionale sundhedsydelser bl.a. beskrevet ud fra udgifter til kommunal medfinansiering. Det undersøges bl.a. hvilke diagnoser, som forekommer hyppigst, og kommunen dermed har udgifter til. Det har ikke været muligt på baggrund af KØS-data at opgøre den kommunale medfinansiering på genoptræningsområdet. Herefter rettes fokus på forebyggelige diagnoser og kronisk sygdom med henblik på at identificere særlige karakteristika for Herning Kommune her. Endelig ses der på ambulante hændelser og indlæggelsestidspunkter. I analysen sammenlignes sundhedsdata fra Herning kommune med sammenlignelige data fra Region Midtjylland og kommunerne Holstebro og Viborg. Kommunerne Holstebro og Viborg er udvalgt i samarbejde med Herning Kommune. For at lave sammenligningen er der anvendt to forskellige datakilder: KØS (Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag) Data fra Region Midtjylland Der er som udgangspunkt lavet samme dataudtræk fra de to kilder og det har været målet at opretholde en analysestruktur, som i høj grad følger strukturen fra Herning kommunes SSPV løsning. Metoden er valgt for at sikre bedst mulig genkendelse i Herning kommunes data, samt sikre en større forankring af analysens fund i relation til det eksisterende værktøj. Da data fra de to kilder ikke er opgjort på eksakt samme måde, vil der være variationer i datagrundlaget, hvilket gør det vanskelligt at sammenligne direkte (se bilag for gennemgang af forskelle). Samtidig foreligger der for KØS-data aktuelt kun data for perioden frem til og med oktober måned 2011, mens der for data fra Region Midtjylland foreligger data for hele Da den væsentligste del af analysen baserer sig på data fra Region Midtjylland, er det metodisk valgt at medtage data fra hele 2011, hvor det har været muligt. Metoden for analysen er således, at data fra Region Midtjylland anvendes, når der foretages benchmarking 3

4 mellem Regionen og kommunerne (hele 2011). Når der analyseres specifikt på distrikter i Herning kommune, anvendes data fra KØS (første 10 måneder af 2011). Det vil altså ikke være muligt at sammenligne distrikter i Herning kommune med hverken Regionen eller de to udvalgte benchmarking kommuner. Udgangspunktet for dataanalysen er som nævnt Herning Kommunes SSPV løsning, hvor aktivitetsopfølgningen baseres på antal hændelser. Antal hændelser beskriver hvor mange unikke tilfælde (sygehuskontakter), der har været med en specifik diagnose. Den samme borger kan godt have været indlagt med samme diagnose flere gange, hvorfor antallet af hændelser ikke beskriver antallet af borgere, der har været indlagt med en specifik diagnose (ej unikke cpr-numre). Hændelsesbegrebet omfatter skadestuebesøg, stationære sygehuskontakter og ambulant behandling. For i videst muligt omfang at basere analysen på SSPV foretages analysen med udgangspunkt i hændelsesbegrebet men suppleres med tabeller enten direkte som del af analysen eller som bilag, hvor opfølgningsenheden er antallet af sygehusudskrivninger. 4

5 2. Hvad siger sundhedsprofilen om sundhedsudfordringen? 2.1 Indledning En sundhedsprofil er en analyse af befolkningens sundhedstilstand, som baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse. Hvert 4. år udarbejder regionerne sundhedsprofiler for kommunerne i området. Den første sundhedsprofil-undersøgelse blev udarbejdet i 2006 og den anden i Dette afsnit tager udgangspunkt i Region Midtjyllands sundhedsprofil Hvordan har du det? Undersøgelsen indeholder bl.a. data om kroniske sygdomme og om borgernes sundhedsadfærd ift. kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne). Undersøgelsen er kommuneopdelt og kan dels bruges til at sammenligne Herning Kommune med andre kommuner på sundhedsområdet dels sige noget om udviklingen fra 2006 til Sundhedsprofilen omfatter alle voksne borgere (stikprøve) og ikke kun borgere, som er i kontakt med sundhedsvæsenet eller modtager serviceydelser fra kommunen. 2.2 Region Midtjylland Der er sket en stigning i antallet af kronikere fra 2006 til 2010 i Region Midtjylland. De primære kroniske sygdomme, som borgerne lider af, er forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi. Mere end halvdelen af kronikerne lider af flere kroniske sygdomme samtidig. Andelen af borgere med multisygdom er øget fra 2006 til Men der er også positive udviklingstendenser i Region Midtjylland fra 2006 til 2010: Flere spiser sundt Flere er fysisk aktive (blandet mønster i socialgrupper) Færre ryger Ingen ændringer ift alkohol På trods af denne positive udvikling i sundhedsvanerne i regionen samlet set, så er der fortsat en stigning i antallet af overvægtige og moderat overvægtige. Så det afspejler sig altså ikke i konkrete resultater endnu, at sundhedsvanerne er blevet bedre. Der er heller ikke samlet set blevet færre borgere med kroniske sygdomme tværtimod. Sundhedsprofilen beskriver også social ulighed i sundhed som et tværgående tema for regionen samlet. Der er i stigende omfang opmærksomhed omkring betydningen af social ulighed i sundhed, hvilket også afspejles i, at det er en del af sundhedsaftalen i Region Midtjylland. Målgruppen er bl.a. karakteriseret af at have dårligt selvvurderet helbred (44%), en stor andel er rygere (46%), en stor andel er svært overvægtige (23%). Gruppen er lavtuddannet, og der er generelt flere kroniske sygdomme hos lavt uddannede end højtuddannede. 5

6 2.3 Herning Kommune På en skala hvor 1 er færrest kronikere og 19 er flest kronikere, så er Herning Kommune placeret som nr. 13 ift. forekomst af kronisk sygdom. Der er altså relativt mange med kronisk sygdom i Herning sammenlignet med gennemsnittet for Region Midtjylland. Men forskellene i antallet af borgere med kronisk sygdom fra bedste til dårligst placeret kommune er ikke store. De mest hyppigt forekommende sygdomme i Herning Kommune er: Forhøjet blodtryk Allergi Slidgigt Diskusprolaps, rygsygdom Migræne Tinnitus Forbigående psykiske lidelser Rygning: Herning kommune er sammen med Århus den kommune med færrest rygere i Region Midtjylland (19 % dagligrygere). Herning Kommune er klart topscorer i regionen ift. pct. af befolkningen, som er holdt op med at ryge siden Der er høj motivation blandt de rygere, som er tilbage ift. at stoppe (77 % af dagligrygerne ønsker at holde op). Og 53 % af dagligrygerne vil gerne have hjælp og støtte til at stoppe. Alkohol: Der er 25 % mænd med en af tre risikable former for alkoholforbrug i Herning Kommune. Det er blandt de 3 kommuner med færrest mænd med risikabelt alkoholforbrug i Region Midtjylland. Der er 11 % kvinder, hvilket også er en pæn lav placering. Der er 25 % af de borgere, som har et risikabelt alkoholforbrug, som ønsker at nedsætte forbruget. Borgere med psykisk sygdom er mest motiverede for at nedbringe forbruget af alkohol. Alkohol er det område, hvor færrest borgere er motiverede for at nedbringe deres overforbrug. Det gør sig også gældende for resten af landet. Der er ingen signifikant udvikling fra 2006 til 2010 på alkoholområdet. Kost: 13 % har et usundt kostmønster i Herning Kommune. 21% har et sundt kostmønster. Det er signifikant færre end i resten af befolkningen. I Herning Kommune er der 40 % som er moderat overvægtige og 15 % som er svært overvægtige. Antallet af overvægtige i Herning er steget fra 2006 til Der er flere moderat overvægtige i Herning Kommune end i resten af landet. Lidt over halvdelen (57 %) af de svært overvægtige er motiverede for at nedbringe vægten, men kun 23 % af de moderat overvægtige ønsker i høj grad at tabe sig. Overvægt har væsentligt betydning ift. forekomsten af kroniske sygdomme. Der er således flere overvægtige, som har f.eks. forhøjet blodtryk og slidgigt end i resten af befolkningen. Hvilket samtidig er de hyppigst forekommende kroniske sygdomme i Herning Kommune, jf. ovenfor. Der kan altså være noget at arbejde med ift at få borgerne i Herning til at spise mere sundt. 6

7 Fysisk aktivitet: Der er sket et signifikant fald i andelen af fysisk inaktive borgere i Herning Kommune fra 2006 til Og der er flere som dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden i 2010 (52 %) end i 2006 (46 %). På trods af en stigning i antallet af overvægtige, så er der faktisk blevet flere borgere i Herning, som er fysisk aktive og dyrker regelmæssig motion i fritiden. Til gengæld er der færre borgere end i 2006, som er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag i ugen. Her er ikke målt på fritids- og idrætsaktiviteter men på, om man i løbet af dagen dagligt får rørt sig minimum 30 min. Der er sket et fald fra 34% til 31%. 2.4 Konklusion Antallet af rygere i Herning er faldet markant fra 2006 til 2010 ligesom i resten af landet. Der efterspørges hjælp til rygestop blandt borgere, som ryger i Herning Kommune. Der er imidlertid en stor andel af rygerne, som er meget motiverede for at stoppe, så spørgsmålet er, om det er nødvendigt, at kommunen har et bredt udbud af tilbud på dette område. Almen praksis kan også tilbyde hjælp til rygestop og apotekerne har tilbud. Viden om sund kost og bekæmpelse af overvægt er det område i sundhedsprofilen, hvor Herning kommune skiller sig mest (negativt) ud ift. de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Overvægtige borgere har forøget risiko for bl.a. hjerte/kar sygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk. 7

8 3. Forbrug af regionale sundhedsydelser I dette afsnit beskrives forbruget af regionale sundhedsydelser belyst ift. kommunal medfinansiering (udgifter) og ift. hændelser og sygdomsgrupper. Formålet med analysen er at undersøge på hvilke områder, Herning Kommune har et særligt højt sygehusforbrug og herunder på hvilke områder, Herning Kommune i særligt grad skiller sig ud fra sammenligningskommunerne Holstebro og Viborg samt Region Midtjylland samlet. Det søges gennem analysen afdækket om sygehusforbruget for Herning Kommunes borgere korresponderer med sundhedsprofilen og evt. peger på nye fokusområder i Herning Kommunes sundhedsindsats, som ikke fremkommer af sundhedsprofilen. 3.1 Snapshot af Herning kommunes medfinansieringsudgifter (SSPV) Udviklingen i den samlede kommunale medfinansiering i Herning Kommune fremgår af nedenstående oversigter. Det bemærkes, at der i forhold til opgørelse af den kommunale medfinansiering kun foreligger data for 2011 til og med oktober måned: Tabel 3.1.1: Kommunal medfinansiering, somatik - sygehus i kr. Kommunal medfinansiering - sygehus i kr (jan-okt) Total Ambulante patienter Skadestue patienter NA Stationære patienter Tabel 3.1.2: Kommunal medfinansiering, psykiatri - sygehus i kr. Kommunal medfinansiering - sygehus i kr (jan-okt) Total Ambulante patienter Skadestue patienter Stationære patienter Den samlede kommunale medfinansiering i Herning Kommune til forbrug på somatiske sygehuse har været stigende i perioden 2007 til 2010 og udgjorde i ,5 mio.kr, hvor 71,6 mio.kr. vedrørte stationær behandling (under indlæggelse). Udgifterne udgjorde inden for psykiatrien 7,8 mio. kr., hvor den største andel af udgifterne i alt 4,4 mio. kr. vedrørte behandling i ambulant regi. En sygdomsopdelt udgiftsfordeling baseret på data for perioden januar - oktober måned 2011 fremgår af nedenstående tabeller. De største udgifter ses på det somatiske område inden for sygdomme i bevægesystemet og mave-tarm-sygdomme, mens udgifterne på det psykiatriske område er størst inden for sygdomsområderne skizofreni og depressive tilstande. 8

9 Tabel 3.1.3: Kommunal medfinansiering, somatik fordelt på sygdomsgrupper - sygehus i kr. Kommunal medfinansiering - sygehus i kr. (jan-okt 2011) Ambulante patienter Skadestue patienter Stationære patienter Total Ukendt Infektionssygdomme Lungesygdomme Sygdomme i nervesystem Sygdomme i hjertet og de store kar Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem (ekskl. varicesygdomme) 6 Åreknuder i underekstremiteter Blodsygdomme Mave-tarmsygdomme Urinvejssygdomme og sygdomme i mandlige kønsorganer 10 Sygdomme i bevægesystem, inkl. abscesser på ekstremiteter og karlæsion på ekstremiteter Gynækologiske sygdomme Sygdomme ved graviditet, fødsel og i perinatalperiode 13 Hudsygdomme (heri inkl. læbe-ganespalte og visse ydre misdannelser på hoved samt forbrændinger og ætsninger af hud) og kønssygdomme Øjensygdomme Næse-, øre- og halssygdomme Endokrine, metaboliske og kromosomale sygdomme 17 Mentale sygdomme Sygdomme i mamma Sterilisationer (mænd og kvinder) Hjernerystelse Forgiftninger Levendefødt barn Uklassificérbare Enten uoplyst eller sygdomme der ikke kan klassificeres under de 22 ovenstående 9

10 Tabel 3.1.4: Kommunal medfinansiering, psykiatri fordelt på sygdomsgrupper - sygehus i kr. Kommunal medfinansiering sygehus - psykiatri 2011(janokt) Total Skizofreni Depressive tilstande Hyperkinetiske forstyrrelser Stress-relaterede tilstande Spiseforstyrrelser Organiske psykiske lidelser Øvrige somatiske lidelser Bipolare tilstande Personlighedsforstyrrelser Angsttilstande Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser pga. stoffer inkl. alkohol Svære mentale udviklingsforstyrrelser Mental retardering Børnepsykiatriske diagnoser Somatoforme tilstande Øvrige psykiske lidelser Sociale funktionsforstyrrelser i barndom og opvækst Dom til psykiatrisk anbringelse 12 Tilsigtet selvbeskadigelse

11 Af nedenstående tabel fremgår Herning Kommunes kommunale medfinansiering på sygesikringsområdet. Tabel 3.1.5: Kommunal medfinansiering - sygesikring i kr. fordelt på speciale Kommunal medfinansiering - sygesikring i kr (janokt) Total Almen Lægehjælp Ørelægehjælp Øjenlægehjælp Ukendt Tandlægehjælp Fysioterapi Psykiatri Ortopædisk Kirurgi Psykologhjælp Kiropraktik Fodterapi Neuromedicin Kiropraktik Pædiatri Ortonyxi Ridefysioterapi Vagtlægehjælp Plastikkirurgi Børnepsykiatri Patologi Kak Vagtlægehjælp Fodbeh arvævspat Vederlagsfri Fysioterapi Statens Seruminstit Ridefysioterapi Præhospital KPLL Histopatalogiske Us Briller Ukendt Speciale Tropemedicin 1 Medicinsk Laborator KFA-VAGTORDNING KFA-VAGTORDNING Den samlede kommunale medfinansiering i Herning Kommune udgjorde på sygesikringsområdet i ,6 mio.kr, hvor almen lægehjælp som den største udgiftspost tegner sig for ca. 1/3 af udgifterne. 11

12 3.2. Overblik over antal hændelser i Region Midtjylland I sammenligningen af Herning Kommune med øvrige kommuner i Region Midtjylland er det indledningsvis interessant at se, hvordan antallet af hændelser pr borgere fordeler sig for kommunerne i Region Midtjylland. Nedenstående tabel viser antallet af hændelser pr borgere vist i primæraksen og antal af borgere i kommunen ses i sekundæraksen. Figur 3.2.1: Oversigt over antal hændelser pr borgere og befolkningstal for kommunerne i Region Midtjylland Overordnet set er der stor forskel på hvor stort et antal hændelser, der forekommer pr borgere for kommunerne i Region Midtjylland. Herning Kommune ligger generelt lavt med hændelser pr borgere, mens der for Holstebro og Viborg Kommune ses hhv og hændelser pr borgere. For Region Midtjylland samlet udgør tallet hændelser pr borgere. En netop udarbejdet overordnet analyse af det kommunale sygehusforbrug foretaget af Region Midtjylland 2, hvor der justeres for forskelle i socio-demografiske forhold, livsstil, helbred-sygelighed samt for forskelle i afstand til og kontakt med praktiserende læge underbygger, at Herning Kommune ligger lavt i sygehusforbrug sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Midtjylland. 2 En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau, Region Midtjylland

13 3.3. Benchmarking ud fra hovedsygdomsgrupper I nedenstående tabeller foretages en benchmark af Herning Kommune, sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet for det samlede somatiske sygehusforbrug ud fra hovedsygdomsgrupper (23 gruppering). Tabel 3.3.1: Sammenligning af hændelser pr borgere Antal hændelser i alt - pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt Ukendt 7,76 8,94 25,10 16,05 1 Infektionssygdomme 10,75 10,09 12,24 11,82 2 Lungesygdomme 54,04 57,15 76,91 68,93 3 Sygdomme i nervesystem 71,38 71,90 86,94 73,41 4 Sygdomme i hjertet og de store kar 72,77 77,84 107,43 88,60 5 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem (excl. 15,27 14,90 16,50 14,62 varicesygdomme) 6 Åreknuder i underekstremiteter 7,89 10,37 7,09 6,87 7 Blodsygdomme 53,98 65,68 70,29 71,98 8 Mave-tarmsygdomme 118,58 110,84 126,33 132,67 9 Urinvejssygdomme og sygdomme i mandlige kønsorganer 118,22 124,98 137,10 114,21 10 Sygdomme i bevægesystem, incl. abscesser på 260,81 247,37 328,83 380,73 ekstremiteter og karlæsion på ekstremiteter 11 Gynækologiske sygdomme 58,18 47,91 39,55 47,86 12 Sygdomme ved graviditet, fødsel og i perinatalperiode 66,01 70,85 33,97 47,35 13 Hudsygdomme (heri incl. læbe-ganespalte og visse ydre misdannelser på hoved samt forbrændinger og ætsninger af hud) og kønssygdomme 37,51 35,28 73,60 60,54 14 Øjensygdomme 69,66 78,46 56,23 67,16 15 Næse-, øre- og halssygdomme 55,59 66,73 81,52 59,52 16 Endokrine, metaboliske og kromosomale sygdomme 79,01 84,36 108,22 108,85 17 Mentale sygdomme 15,06 13,84 14,80 14,41 18 Sygdomme i mamma 31,90 38,73 35,30 33,46 19 Sterilisationer (mænd og kvinder) 0,37 0,65 0,14 0,26 20 Hjernerystelse 2,98 2,66 2,74 2,28 21 Forgiftninger 4,88 3,56 5,44 4,67 22 Levendefødt barn 10,07 10,76 10,18 10,26 23 Uklassificérbare 1.026, , ,47 864,32 13

14 Tabel 3.3.2: Sammenligning af sygehusudskrivninger pr borgere Sygehusudskrivninger - pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt pr pr pr pr borgere borgere borgere borgere Ukendt 0,03 0,07 0,04 0,03 1 Infektionssygdomme 5,39 4,85 7,87 5,28 2 Lungesygdomme 14,45 18,54 19,73 16,12 3 Sygdomme i nervesystem 8,80 9,95 10,98 9,93 4 Sygdomme i hjertet og de store kar 16,24 17,37 15,52 15,97 5 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem (ekskl. varicesygdomme) 2,56 2,79 2,89 2,47 6 Åreknuder i underekstremiteter 0,07 0,16 0,20 0,10 7 Blodsygdomme 4,94 6,12 6,39 6,59 8 Mave-tarmsygdomme 19,80 20,29 25,30 23,31 9 Urinvejssygdomme og sygdomme i mandlige kønsorganer 12,24 13,55 13,46 10,99 10 Sygdomme i bevægesystem, inkl. abscesser 20,93 21,64 23,68 22,80 på ekstremiteter og karlæsion på ekstremiteter 11 Gynækologiske sygdomme 3,34 2,94 3,81 3,63 12 Sygdomme ved graviditet, fødsel og i perinatalperiode 15,09 15,98 17,90 15,49 13 Hudsygdomme (heri inkl. læbe-ganespalte og 3,01 3,14 4,60 3,42 visse ydre misdannelser på hoved samt forbrændinger og ætsninger af hud) og kønssygdomme 14 Øjensygdomme 0,45 0,56 0,55 0,53 15 Næse-, øre- og halssygdomme 7,07 9,02 8,09 6,13 16 Endokrine, metaboliske og kromosomale sygdomme 5,62 6,92 5,66 5,85 17 Mentale sygdomme 2,58 2,82 3,12 2,26 18 Sygdomme i mamma 1,38 2,05 1,84 1,39 19 Sterilisationer (mænd og kvinder) 0,01-0,01 0,00 20 Hjernerystelse 1,44 1,23 1,71 0,86 21 Forgiftninger 2,98 2,24 2,58 2,42 22 Levendefødt barn 10,07 10,76 10,18 10,26 23 Uklassificérbare 32,32 35,21 41,41 32,71 Det højeste aktivitetsniveau i Herning Kommune ses inden for sygdomme i bevægesystem med i alt 260,81 hændelser og 20,93 sygehusudskrivninger pr borgere. Herefter følger mave-tarmsygdomme med i alt 118,58 hændelser og 19,80 sygehusudskrivninger pr borgere samt urinvejssygdomme og sygdomme i mandlige kønsorganer samt sygdom i hjerte og store kar. De sygdomsområder, hvor Herning Kommune i særlig grad adskiller sig fra de øvrige kommuner i Region Midtjylland, er gynækologiske sygdomme og sygdomme ved graviditet, fødsel og i perinatalperiode (relativt flere hændelser pr borgere, men ikke sygehusudskrivninger). Endvidere ses flere sygehusudskrivninger pr borgere for sygdomsområdet urinvejssygdomme og sygdomme i mandlige kønsorganer. 14

15 I det efterfølgende foretages en uddybende analyse af de største sygdomsområder / mest afvigende sygdomsområder. Analysen foretages ud fra 99 grupperingen dvs. et detaljeringsniveau højere end 23 grupperingen ovenfor. Urinvejssygdomme Urinvejssygdomme (urologiske sygdomme) omfatter lidelser i nyrer, blære, urinrør, prostata og testikler. De tre største sygdomsområder er Nyreinsufficiens (DN 17-19) med hændelser Kræft i mandlige kønsorganer (DV 60-63) med hændelser Symptomer og abnorme fund fra urineveje (DR 30-39) med hændelser. Det bemærkes, at diabetes-1 er hyppigste årsag til kronisk nyresvigt i den vestlige verden. Mave-tarmsygdomme Gruppen af mave-tarmsygdomme er bredt sammensat og omfatter bl.a. mavesår, forskellige kræftformer og betændelsestilstande, forstoppelse mm. De tre største sygdomsområder er: Kræft med dårligt defineret eller ikke specificeret lokalisation (DC 76-80) med hændelser Symptomer og abnorme fund fra fordøjelsessystem og abdomen (DR 10-19) med hændelser (herunder kvalme, opkastning, halsbrand, synkebesvær mm.) Ikke infektiøs tyndtarm- og tyktarm (DK50-52) med hændelser. DC76-80 dækker en lang række kræftformer i mave, tynd- og tyktarm, lymfer, lunger, lever mm. Det bemærkes, at der er evidens for, at overvægt og fedme kan føre til sygdomme som mavekræft og tyktarms- og endetarmskræft. Sygdomme i bevægesystemet Sygdomme i bevægelsessystemet udgør en heterogen sammensat gruppe af sygdomme relateret til bevægeapparatet (muskler, sener, knogler og led). De største sygdomsområder er: Anden bløddelsreumatisme (DM 70-79) med hændelser (medicinske sygdomme i bevægeapparatet) Slidgigt (DM 15-19) med hændelser Inflamatoriske inflamatoritter serepositiv reumatoid (DM 05-14) med hændelser (betændelsestilstande, leddegigt) Det bemærkes, at gigt er meget hyppig årsag til langvarigt sygefravær og førtidspensionering. Gynækologiske sygdomme De største sygdomsgrupper er: Kvindelig infertilitet (DN97) med hændelser 15

16 Klimakterielle tilstande (DN95) med 275 hændelser Celleforandringer i slimhinde på livmoderhals (DN87) med 505 hændelser Sygdomme ved graviditet Svangerskabskontrol med relation til foster, amnion, placenta og potentielle fødselsproblemer (DO 30-48) med hændelser Fødsel (DO 80-84) med 932 hændelser Svangerskab der ender med abort (DO 00-08) med 697 hændelser 16

17 4. Forebyggelige sygdomme Det er et væsentligt rationale bag den kommunale medfinansiering, at sygdom kan forebygges, og at kommunerne via medfinansieringen har et incitament til at øge forebyggelsesindsatsen. Det bør derfor indgå i en beskrivelse af sundhedsudfordringen, og fokus i dette afsnit er således på at beskrive Herning ift. forebyggelige diagnoser Benchmarking af fokusdiagnosegrupper I det efterfølgende fortages en benchmark med udgangspunkt i SSPV s fokusgruppeområder. Fokusområderne i SSPV er oprindeligt udvalgt i et samarbejde mellem Rehfeld Partners og Esbjerg Kommune og omfatter en række diagnoser, som kommunerne i særlig grad vurderes at have mulighed for at påvirke gennem kommunale indsatser. Tabel 4.1.1: Oversigt over antal hændelser pr borgere fordelt på fokusgruppe Antal hændelser i alt Allergi Astma, Bronkitis Blærebetændelse Brud Dehydrering Diabetes, type 1 Diabetes, type 2 (aldersdiabetes) 0,21 0,05 0,41 0,43 4,26 3,49 17,06 10,81 3,24 3,80 4,00 3,70 32,56 31,40 27,85 50,94 1,25 1,37 0,95 1,27 21,04 19,33 23,24 23,15 10,85 15,39 24,05 24,28 3 Ernæringsbetinget anæmi 3,04 3,21 2,36 2,17 Forstoppelse 4,22 2,84 5,00 4,27 4 Gastroenteritis 2,31 1,56 1,77 1,85 Gigt 48,19 51,08 57,00 59,45 Hjerneblødning/apopleksi 2,87 3,40 5,01 4,20 Hjerte-kar-sygdomme 19,40 16,96 18,85 23,73 Knogleskørhed 4,16 2,79 6,67 9,40 KOL 10,06 12,41 17,09 13,37 Kræft i bryst 25,74 33,10 30,61 27,20 Kræft i livmoderhalsen 0,94 0,70 1,40 1,24 Kræft i luftrør, bronkie og lunge 8,85 9,67 12,59 10,44 Kræft i tyktarm, endetarm 6,11 8,11 10,33 8,95 Lungebetændelse 6,53 7,62 6,90 7,33 Medicinske rygsygdomme 25,06 24,87 36,44 32,35 Somatoforme tilstande 0,32 0,44 0,33 0,31 3 Mineralmangel 4 Mave-/tarm-infektioner 17

18 Stress-relaterede tilstande Øjensygdomme Øvrige somatiske lidelser Ukendt 2,42 1,63 2,07 1,21 71,64 80,35 59,20 70, , , , ,74 8,55 9,46 31,31 18,38 Tabel 4.1.2: Oversigt over antal sygehusudskrivninger pr borgere fordelt på fokusgruppe Antal sygehusudskrivninger Angsttilstande Astma, Bronkitis Blærebetændelse Brud Dehydrering Diabetes, type 1 Diabetes, type 2 (aldersdiabetes) Ernæringsbetinget anæmi Forstoppelse Gastroenteritis Gigt Hjerneblødning/apopleksi Hjerte-kar-sygdomme Knogleskørhed KOL Kræft i bryst Kræft i livmoderhalsen Kræft i luftrør, bronkie og lunge Kræft i tyktarm, endetarm Lungebetændelse Medicinske rygsygdomme Somatoforme tilstande Stress-relaterede tilstande Øjensygdomme Øvrige somatiske lidelser Ukendt 0,10 0,04 0,11 0,01 0,49 0,60 1,97 0,95 1,08 1,24 1,46 1,26 6,44 6,73 6,56 5,64 0,97 1,23 0,86 0,85 0,57 0,54 0,57 0,64 0,24 0,32 0,19 0,34 0,35 0,77 0,42 0,46 0,86 0,79 1,57 0,90 1,70 1,21 1,32 1,09 2,72 3,15 3,83 3,72 1,59 1,86 2,02 2,01 5,87 6,45 5,41 5,95 0,10 0,14 0,17 0,38 2,35 3,79 2,77 2,33 0,83 1,23 1,12 0,92 0,23 0,12 0,30 0,25 0,66 1,12 1,32 0,90 0,68 1,12 0,80 1,07 4,69 6,10 5,50 4,81 3,36 3,36 3,38 3,43 0,08 0,25 0,15 0,07 0,06 0,07 0,11 0,04 0,70 0,75 0,65 0,64 151,75 162,36 182,37 157,64 0,21 0,30 0,22 0,28 Det højeste aktivitetsniveau indenfor SSPV s fokusgruppeområder ses for Øjensygdomme med 71,64 hændelser pr borgere, gigt med 48,19 hændelser pr borgere og brud med 32,56 hændelser pr borgere. 18

19 Det er karakteristisk, at Herning Kommune generelt ligger relativt højt i forhold til regionsgennemsnittet inden for de såkaldte forebyggelige diagnoser som ernæringsbetinget anæmi, forstoppelse og gastroenteritis (se nedenfor for yderligere uddybning af begrebet forebyggelige indlæggelser ). Til trods for, at Herning Kommune generelt har et lavt sygehusforbrug i forhold til sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet, må det derfor vurderes, at der eksisterer et potentiale for at nedbringe sygehusforbruget yderligere. 4.2 Forebyggelige diagnoser KL og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har defineret en række forebyggelige diagnoser, som kommunerne har mulighed for at forebygge gennem initiativer i Det nære Sundhedsvæsen. Analysen af de forebyggelige diagnoser tager derfor udgangspunkt i de definerede forebyggelige diagnoser med henblik på at sikre en fælles begrebsramme. I nedenstående tabel vises de forebyggelige diagnoser med fokusgruppenavn fra SSPVløsningen. Sygdomsgrupperne indeholder en eller flere diagnoser, som er defineret i WHO s IDC10 klassificering. Fokusgruppe og IDC10 klassifikation Fokusgruppe nr. Fokusgruppe (SSPV) IDC10 klassifikation F10 Blærebetændelse DN30 - undtagen DN304 F9 Dehydrering DE689 F20 Diabetes, type 1 DE10 F21 Diabetes, type 2 (aldersdiabetes) DE11 F17 Ernæringsbetinget anæmi DD50-DD53 F8 Forstoppelse DK590 F14 Gastroenteritis DA09 F9 Lungebetændelse DJ12-DJ18 I analysen af de forebyggelige diagnoser er der ikke inkluderet brud, tryksår og sociale/plejemæssige forhold. Brud er ikke inkluderet, da denne gruppe er bredt defineret og kræver yderligere opdeling for at kunne anvendes i relation til de forebyggelige diagnoser. Tryksår og Sociale/Plejemæssige forhold er ikke inkluderet, da disse udgør en marginal andel af det samlede antal hændelser og er en lille medfinansieringspost for Herning kommune. ICD-10 (International Classification of Diseases) er et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO. ICD-10 er den tiende udgave af systemet, heraf IDC10. Systemet grupperer sygdomme i 22 klasser med tilhørende hovedgrupper og undergrupper. Til hver sygdom i systemet hører en tilsvarende diagnosekode. Diagnosekoden består af ét bogstav og op til tre 19

20 tal. Bogstavet angiver, hvilken overordnet gruppe sygdommen tilhører, typisk hvilket organsystem eller område sygdommen findes i. Herefter angiver de to første tal i koden, hvilken sygdom, der er tale om. 4.3 Benchmarking af forebyggelige diagnoser(herning distrikter) I nedenstående tabel foretages en benchmark for antallet af hændelser pr borgere for forebyggelige diagnoser internt i Herning Kommune fordelt på ældredistrikter. Det er hændelser, som vedrører borgere, der bor i de 4 distrikter og dermed ikke kun borgere, som modtager kommunale sundheds- eller omsorgsydelser. Der er en række hændelser, hvor adressen har været ukendt eller borgeren af andre årsager ikke har kunnet indplaceres i de fire distrikter. Disse hændelser er ikke medtaget. Tabel 4.3.1: Sammenligning af antal hændelser for forebyggelige diagnoser på tværs af ældredistrikter Antal hændelser - sygehus pr borgere Ældredistrikt Herning NORD SYD VEST ØST Blærebetændelse 2,42 2,42 2,65 2,98 2,75 Dehydrering 0,98 0,76 1,49 1,32 1,12 Diabetes, type 1 16,16 18,65 20,96 18,71 18,35 Diabetes, type 2 (aldersdiabetes) 11,49 5,85 12,63 10,21 9,97 Ernæringsbetinget anæmi 3,32 1,86 2,54 2,46 2,62 Forstoppelse 4,17 3,23 3,97 2,41 3,62 Gastroenteritis 1,87 2,02 2,43 2,32 2,13 Lungebetændelse 5,19 5,24 5,96 6,00 5,76 Den højeste hændelsesfrekvens ses for ældredistrikt Vest, mens ældredistrikt Syd har den laveste hændelsesfrekvens. Da antallet af hændelser er relativt begrænset, er der ikke foretaget en nærmere analyse af aktiviteten fordelt på aldersgrupper. 4.4 Benchmarking af forebyggelige diagnoser (Region Midtjylland og kommuner) Nedenfor foretages en benchmark af de forebyggelige diagnoser med sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet fordelt på aldersgrupper. For hver diagnose opgøres såvel antallet af hændelser og sygehusudskrivninger i absolutte tal og pr borgere. Tabel 4.4.1: Antal hændelser - sygehus pr borgere Hændelser pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt 20

21 Blærebetændelse 3,24 3,80 4,00 3,70 Dehydrering 1,25 1,37 0,95 1,27 Diabetes, type 1 21,04 19,33 23,24 23,15 Diabetes, type 2 10,85 15,39 24,05 24,28 Ernæringsbetinget anæmi 3,04 3,21 2,36 2,17 Forstoppelse 4,22 2,84 5,00 4,27 Gastroenteritis 2,31 1,56 1,77 1,85 Tabel 4.4.2: Antal udskrivninger - pr borgere Udskrivninger pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt Blærebetændelse 1,08 1,24 1,46 1,26 Dehydrering 0,97 1,23 0,86 0,85 Diabetes, type 1 0,57 0,54 0,57 0,64 Diabetes, type 2 0,24 0,32 0,19 0,34 Ernæringsbetinget anæmi 0,35 0,77 0,42 0,46 Forstoppelse 0,86 0,79 1,57 0,90 Gastroenteritis 1,70 1,21 1,32 1,09 Tabel 4.4.3: Antal hændelser - sygehus i alt Hændelser i alt Herning Holstebro Viborg RegionMidt Blærebetændelse Dehydrering Diabetes, type Diabetes, type Ernæringsbetinget anæmi Forstoppelse Gastroenteritis Tabel 4.4.4: Antal udskrivninger i alt Udskrivninger i alt Herning Holstebro Viborg RegionMidt Blærebetændelse Dehydrering Diabetes, type Diabetes, type Ernæringsbetinget anæmi Forstoppelse Gastroenteritis Det fremgår af tabellerne, at Herning Kommune målt i antal hændelser pr borgere ligger højere end regionsgennemsnittet for ernæringsbetinget anæmi og gastroenteritis og målt i antal sygehusudskrivninger ligger højere end regionsgennemsnittet for dehydrering og gastroenteritis. Nedenfor analyseres forskellene fordelt på aldersgrupper. Blærebetændelse Tabel 4.4.5: Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere 21

22 0-6 årige 0,06 0,06 0,37 0, årige 0,07 0,02 0,14 0, årige 0,20 0,07 0,18 0, årige 0,04 0,08 0,13 0, årige 0,12 0,10 0,28 0, årige 0,27 0,38 0,28 0, årige 0,59 0,50 0,61 0, årige 1,43 0,79 1,09 1,06 Tabel 4.4.6: Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere 0-6 årige 0,03 0,05 0,05 0, årige 0,04 0,07 0, årige 0,03 0,01 0,07 0, årige 0,01 0,01 0,03 0, årige 0,04 0,04 0,06 0, årige 0,09 0,05 0,09 0, årige 0,18 0,16 0,26 0, årige 0,63 0,42 0,73 0,61 Tabel 4.4.7: Antal hændelser sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Tabel 4.4.8: Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Den største aktivitet ses i aldersgrupperne år og for 80+ årige. Der ses samtidig for disse aldersgrupper en højere aktivitet pr borgere end i sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet. Aktiviteten målt i hændelser pr borgere er også relativt højere for Herning Kommunes borgere for aldersgruppen årige. 22

23 Dehydrering Tabel 4.4.9: Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere 0-6 årige 0,31 0,20 0,12 0, årige 0,02 0,01 0, årige 0,03 0,02 0,02 0, årige 0,00 0,01 0,02 0, årige 0,03 0,02 0,02 0, årige 0,08 0,05 0,05 0, årige 0,13 0,08 0,16 0, årige 0,59 0,57 0,63 0,57 Tabel : Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere 0-6 årige 0,30 0,19 0,11 0, årige 0,02 0,01 0, årige 0,02 0,02 0,01 0, årige 0,00 0,01 0,02 0, årige 0,02 0,01 0,02 0, årige 0,04 0,05 0,05 0, årige 0,08 0,08 0,16 0, årige 0,44 0,53 0,55 0,39 Tabel : Antal hændelser - sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Tabel : Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt 0-6 årige årige

24 17-25 årige årige årige årige årige årige Den største aktivitet ses i aldersgrupperne 0-6 årige, årige og 80+ årige. Der ses for de 0-6 årige en højere aktivitet pr borgere end i sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet og for de 65+ årige en marginalt højere aktivitet. Ernæringsbetinget anæmi (mineralmangel) Tabel : Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere 0-6 årige 0,03 0, årige 0,01 0, årige 0,04 0,03 0,11 0, årige 0,17 0,06 0,16 0, årige 0,17 0,16 0,12 0, årige 0,35 0,11 0,29 0, årige 0,63 0,43 0,43 0, årige 0,69 0,77 0,63 0,45 Tabel : Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere 0-6 årige 0,01 0, årige 0,01 0, årige 0, årige 0,01 0, årige 0,01 0,02 0,01 0, årige 0,06 0,03 0, årige 0,08 0,11 0,12 0, årige 0,14 0,34 0,32 0,20 Tabel : Antal hændelser - sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt 0-6 årige årige

25 17-25 årige årige årige årige årige årige Tabel : Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Den største aktivitet ses i aldersgruppen årige. Målt i antal hændelser pr borgere ses der for alle voksne aldersgrupper (26+ årige) en højere aktivitet pr borgere i Herning Kommune end i sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet. Forstoppelse Tabel : Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere 0-6 årige 1,23 0,53 1,65 0, årige 0,39 0,11 0,52 0, årige 0,11 0,08 0,16 0, årige 0,12 0,08 0,14 0, årige 0,16 0,04 0,12 0, årige 0,16 0,18 0,30 0, årige 0,24 0,15 0,39 0, årige 0,53 0,12 0,59 0,41 Tabel : Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Pr borgere 0-6 årige 0,13 0,09 0,24 0, årige 0,02 0,01 0,07 0,03 25

26 17-25 årige 0,03 0,03 0,04 0, årige 0,02 0,01 0,06 0, årige 0,04 0,02 0,07 0, årige 0,06 0,05 0,15 0, årige 0,11 0,07 0,24 0, årige 0,30 0,12 0,38 0,22 Tabel : Antal hændelser - sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Tabel : Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Den største aktivitet målt i antal hændelser pr borgere ses i aldersgrupperne 0-6 årige og 7-16 årige. Der ses for disse aldersgrupper en højere aktivitet pr borgere i Herning Kommune end i Holstebro Kommune og Region Midtjylland samlet. Aktiviteten for 65+ årige er for borgere i Herning Kommune på regionsniveauet målt i antal hændelser pr borgere, men over regionsniveauet målt i antal sygehusudskrivninger pr borgere. Gastroenteritis (mave-tarminfektion) Tabel : Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere 0-6 årige 0,60 0,26 0,41 0,31 26

27 7-16 årige 0,06 0,03 0,08 0, årige 0,11 0,11 0,11 0, årige 0,08 0,04 0,08 0, årige 0,12 0,03 0,10 0, årige 0,08 0,03 0,10 0, årige 0,17 0,07 0,11 0, årige 0,40 0,12 0,34 0,23 Tabel : Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere 0-6 årige 0,56 0,24 0,33 0, årige 0,05 0,02 0,03 0, årige 0,06 0,06 0,07 0, årige 0,05 0,03 0,06 0, årige 0,07 0,03 0,07 0, årige 0,08 0,03 0,08 0, årige 0,10 0,04 0,10 0, årige 0,28 0,10 0,30 0,17 Tabel : Antal hændelser - sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Tabel : Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Den største aktivitet ses i aldersgruppen 0-6 årige. Der ses for stort set alle aldersgrupper en højere aktivitet pr borgere i Herning Kommune end i sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet. 27

28 Lungebetændelse Tabel : Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere 0-6 årige 1,43 0,65 0,75 0, årige 0,06 0,07 0,13 0, årige 0,04 0,02 0,07 0, årige 0,09 0,13 0,18 0, årige 0,23 0,17 0,33 0, årige 0,28 0,46 0,70 0, årige 1,10 0,81 1,26 0, årige 2,24 2,10 2,87 2,09 Tabel : Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere 0-6 årige 1,28 0,62 0,66 0, årige 0,04 0,05 0,09 0, årige 0,03 0,01 0,06 0, årige 0,06 0,06 0,14 0, årige 0,14 0,14 0,20 0, årige 0,20 0,29 0,43 0, årige 0,63 0,63 1,05 0, årige 1,76 1,88 2,56 1,57 Tabel : Antal hændelser - sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Tabel : Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt 0-6 årige

29 7-16 årige årige årige årige årige årige årige Den største aktivitet ses i aldersgrupperne 0-6 årige, årige og for 80+ årige. Der ses samtidig for disse aldersgrupper en højere aktivitet pr borgere end i sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet. Der er høje fund for aldersgruppen 0-6 år for sygdomsgrupperne dehydrering, mave- og tarminfektioner og lungebetændelse. Det kunne være relevant for hhv. sundhedsplejen og daginstitutionsområdet at analysere nærmere på dette område. Den ovenfor gennemførte benchmark indikerer generelt et behov for i Herning Kommune at have særligt fokus på forebyggelse af indlæggelse for forebyggelige diagnoser. 29

30 5. Analyse af kronisk sygdom De kroniske sygdomme er fortsat i vækst, jf. sundhedsprofilen. Det udgør en udfordring både for sundhedsvæsnet og samfundsøkonomien, derfor er det relevant at analysere dette område nærmere, når Herning Kommunes sundhedsudfordring skal beskrives. De store sygdomsområder blandt de kroniske sygdomme er KOL, diabetes, demens og hjertekar-sygdom. I det efterfølgende foretages derfor en analyse af omfanget af hændelser for disse sygdomsområder sammenholdt med sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet. KOL 5 Tabel 5.1.1: Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige 0,05 0, årige 0,01 2, årige årige 0,01 0,02 0,10 0, årige 0,42 0,36 1,02 0, årige 1,16 1,48 3,54 0, årige 3,13 2,37 4,68 1, årige 3,21 2,22 5,19 0,02 Tabel 5.1.2: Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige 0, årige årige årige 0,00 0,00 0,01 0, årige 0,10 0,13 0,13 0, årige 0,20 0,54 0,30 0, årige 0,69 0,58 0,78 0, årige 1,01 0,87 1,45 0,77 Tabel 5.1.3: Antal hændelser - sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Denne diagnosegruppe dækker også bronkitis og astma. 30

31 Tabel 5.1.4: Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Den største aktivitet ses i aldersgrupperne årige, årige og for 80+ årige. Der ses generelt en højere aktivitet pr borgere i Herning Kommune end i Holstebro Kommune og Region Midtjylland samlet. Dette kan indikere et behov for i Herning Kommune at have særligt fokus på borgere med KOL. Diabetes 1 & 2 Tabel 5.1.5: Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige 0,17 0,95 0, årige 0,47 0,15 1,64 1, årige 1,58 1,10 2,39 1, årige 2,36 1,39 3,97 2, årige 3,15 2,47 5,42 3, årige 2,53 2,25 5,35 4, årige 3,92 2,81 3,71 4, årige 0,93 1,51 1,03 1,61 Tabel : Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere Herning Holstebro Viborg 0-6 årige 0,02 0,01 0, årige 0,02 0,08 0, årige 0,08 0,05 0,07 0, årige 0,05 0,05 0,03 0, årige 0,05 0,03 0,05 0, årige 0,01 0,01 0,08 0, årige 0,11 0,11 0,08 0, årige 0,10 0,04 0,12 0,14 31

32 Tabel 5.1.7: Antal hændelser - sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Tabel 5.1.8: Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige årige årige årige årige årige årige årige Størstedelen af hændelserne i Herning Kommune vedrørte i 2011 borgere i aldersgrupperne år og år. Antallet af sygehusudskrivninger, hvor diabetes har været aktionsdiagnose er forholdsvis beskedent. Det bemærkes for god ordens skyld, at aktivitetsniveauet alene vedrører de tilfælde, hvor borgere med diabetes 1 eller 2 har haft kontakt til sygehusvæsenet med diabetes som aktionsdiagnose. Ses på antallet af hændelser pr indbyggere fordelt på aldersgrupper ligger Herning Kommune generelt lavt i forhold til sammenligningskommunerne og Region Midtjylland samlet. Undtaget herfra er aldersgruppen årige. Demens Demens indgår ikke som foruddefineret fokusområde i SSPV. De diagnosekoder, som er anvendt i nedenstående analyse, fremgår af bilagsmaterialet. Tabel 5.1.9: Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt årige 0, årige 0,04 0,11 0, årige 0,25 0,09 0, årige 0,04 0,16 0,35 0, årige 0,22 0,20 0,28 0,97 32

33 Tabel : Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt årige 0,003 0,01 0, årige 0, årige 0,01 0,01 0, årige 0,10 0,18 0,10 0,09 Tabel : Antal hændelser - sygehus i alt fordelt på alder Hændelser i alt Herning Holstebro Viborg RegionMidt årige årige årige årige årige Tabel : Antal udskrivninger i alt fordelt på alder Udskrivninger i alt Herning Holstebro Viborg RegionMidt årige årige årige årige Aktivitetsomfanget er yderste begrænset og kommenteres derfor ikke yderligere. Hjerte-kar Tabel : Antal hændelser - sygehus pr borgere fordelt på alder Hændelser pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige 7-16 årige 0,02 0,01 0, årige 0,01 0,02 0, årige 0,14 0,12 0,22 0, årige 1,30 0,61 1,84 1, årige 3,97 1,88 2,24 3, årige 4,87 3,07 4,70 4, årige 3,51 2,52 5,21 3,45 Tabel : Antal udskrivninger - pr borgere fordelt på alder Udskrivninger pr borgere Herning Holstebro Viborg RegionMidt 0-6 årige 7-16 årige årige 0, årige 0,03 0,03 0,08 0, årige 0,34 0,24 0,49 0, årige 0,92 0,63 0,62 0, årige 1,52 1,08 1,29 1, årige 1,76 1,39 1,86 1,36 33