UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM FØRTIDSPENSION (ny lov) I ÅRHUS KOMMUNE

Transkript

1 UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM FØRTIDSPENSION (ny lov) I ÅRHUS KOMMUNE Afsnittene 1-9 i denne rapport er udarbejdet til Århus Byråd i maj Bilag 1 og bilag 2 er efterfølgende tilføjet. Juni 2005

2 Indhold 1. SAMMENFATNING AF VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER SAMT ANBEFALINGER Væsentligste konklusioner Anbefalinger FORORD FORMÅL OG INDHOLD METODE OG DATAINDSAMLING LOVGRUNDLAGET FOR TILDELING AF FØRTIDSPENSION EFTER NY LOV UDDYBENDE KONKLUSIONER DATAANALYSE AF AFGØRELSER OM FØRTIDSPENSION I PERIODEN TIL Konklusioner Dataanalyse Datavaliditet CASE-EKSEMPLER PÅ TILKENDELSE ELLER AFSLAG PÅ FØRTIDSPENSION BEVÆGELSER I OVERFØRSELSINDKOMSTER 48 BILAG 1: ÅRHUS KOMMUNES ORGANISERING AF ARBEJDET MED FØRTIDSPENSION 50 Behandling af sager om førtidspension Arbejdsmarkedscenter Syd Arbejdsmarkedscenter Centrum Arbejdsmarkedscenter Nord Arbejdsmarkedscenter Vest Fordele og ulemper ved de fire Arbejdsmarkedscentres organisering

3 BILAG 2. KOMMUNENS SAMARBEJDSPARTNERE I FØRTIDSPENSIONSSAGER 62 De praktiserende læger Sociallægeinstitutionen JobCenter Nord og JobCenter Syd RevalideringsCenter for Flygtninge (RCF) Lokalpsykiatrien Arbejdsmarkedsnetværk

4 1. Sammenfatning af væsentligste konklusioner samt anbefalinger 1.1. Væsentligste konklusioner Med virkning fra den 1. januar 2003 vedtog Folketinget en ny lov om social pension. Med den ny lov er der sket en række ændringer i kriterierne for tildeling af førtidspension og i kravene til dokumentation af grundlaget. I den ny lov er der fokus på arbejdsevnebegrebet og arbejdsevnens nedsættelse, mens den gamle lov opererede med et erhvervsevnebegreb med en overvejende vægtning af helbredsreduktion/diagnose. I den ny lov er der kun en førtidspensionssats. Det vil sige, at man enten kan tilkendes førtidspension, eller man kan få afslag. I den gamle lov var førtidspensionen gradueret. Indførelsen af den ny lov har ikke umiddelbart ført til det forventede fald i antallet af tilkendelser. Antallet ligger noget over det budgetterede for 2004; og ud fra tallene for de første 4 måneder af 2005 er der ikke udsigt til et fald. har bedt rådgivningsfirmaet gennemføre en kombineret kvantitativ dataanalyse og en interviewundersøgelse (der består af interviews og sagsgennemgange med sagsbehandlere, afdelingsledere, samarbejdspartnere og borgere). De væsentligste konklusioner, som DISCUS drager, er beskrevet nedenfor: Ikke umiddelbar udsigt til færre førtidspensioner At den ny lov ikke nødvendigvis giver færre førtidspensioner end den gamle lov. Det vurderer Discus på grundlag af de samlede interview og dataindsamlingen sammenholdt med den nye lovgivning. Der er åbnet for tildeling til nye grupper af borgere, der har meget nedsat arbejdsevne, selv om de rent helbredsmæssigt ikke ville være berettiget til førtidspension efter gammel lov. Hvis udgifterne til førtidspension skal nedbringes (se næste punkt), kræves et langt træk, hvor der laves en tidlig og forebyggende indsats i forhold til de grupper, der på længere sigt kan ende som førtidspensionister. Kravene til dokumentation, sagsbehandling m.v. er omfattende i den nye lov. At antallet af tilkendelser ikke kan nedbringes ved et snuptag. Antallet af tilkendelser skyldes ikke fejl, lemfældighed eller blødhed i selve indstillingerne eller afgørelserne om førtidspension. Man skal snarere gøre en mere effektiv indsats for at bevare eller udvikle arbejdsevnen hos borgerne i det kommunale forsørgelsessystem. Den tidlige indsats er afgørende. Samtidig skal man i forhold til nogle målgrupper i højere grad supplere aktivering og revalidering med mere massive behandlingstilbud

5 Borgere, diagnoser og grundlag for tildeling af førtidspension At 47 % af i alt gennemgåede afgørelsessager for perioden 1/ / har en hoveddiagnose, der kan placeres under overskriften psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Der er mange sager, hvor grænsen mellem egentlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser og afvigende social adfærd kan være svær at trække. I den gamle lov skete tilkendelser af førtidspension i højere grad på grundlag af enkeltstående diagnoser. I den ny lov foretages en helhedsvurdering, hvor diagnose blot er ét blandt mange elementer. At flygtninge er overrepræsenteret blandt ansøgere om førtidspension. Der er et stort antal flygtninge med diagnosen PTSD (posttraumatic stress disorder), som i kombination med andre psykiske diagnoser og meget begrænset arbejdsmarkedserfaring - betyder en kraftigt nedsat arbejdsevne At diagnoser, der relaterer sig til stress og udbrændthed, er i vækst bl.a. hos erhvervsgrupper som lærere, pædagoger og inden for sundheds- og omsorgsområdet. Det peger en stor del af de interviewede på. Disse sager er svære at afgøre med henblik på førtidspension. Arbejdsevnen er markant nedsat, men det er vanskeligt at vurdere, om lidelsen er stationær, og om behandling er mulig. Sagerne kan sjældent afklares inden for et års sygedagpengeperiode, ligesom revalidering og/eller fleksjob heller ikke altid er en farbar vej. At den lægelige vurdering stadig spiller en central rolle i afgørelsen af, om der skal tilkendes førtidspension; men samtidig vurderer DISCUS, at forvaltningen har meget fokus på også at inddrage andre samarbejdspartneres vurdering, og at afgørelsen i sidste instans sker på grundlag af en samlet socialfaglig vurdering af borgerens arbejdsevne, ikke kun helbredet og diagnosen. Kommunale ydelser forud for førtidspensionen At 45 % af borgerne havde kontanthjælp/starthjælp som indkomstgrundlag ved førtidspensionssagens begyndelse. 33 % modtog sygedagpenge forinden. 10 % modtog ledighedsydelse. Antallet, der kommer fra ledighedsydelse, er i vækst. At delvise ændringer i tilkendelseskriterierne i den nye lov betyder, at der gives flere førtidspensioner til borgere, der har været længe i kontanthjælpssystemet, og hvor diagnosebilledet er sammensat af mange faktorer. 65 % af de borgere, der kommer fra kontanthjælpssystemet forud for afgørelse om førtidspension har en hoveddiagnose under overskriften psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Kommunale foranstaltninger forud for førtidspensionen At knap halvdelen af borgerne, der har søgt om førtidspension i , ikke har været i beskæftigelse de seneste 5 år. Det må således antages, at mange af dem har været længe undervejs i det kommunale forsørgelsessystem og/eller på arbejdsløshedsdagpenge. Blandt denne - 5 -

6 gruppe er en del flygtninge, som aldrig eller kun meget kortvarigt har været i beskæftigelse, siden de kom til Danmark. At 23 % (det vil sige 320 borgere ud af 1.391) af FØP-ansøgerne ikke har været i kommunale foranstaltninger de seneste 5 år (fx arbejdsprøvning, aktivering m.v.). Det drejer sig ikke kun om borgere, der forud for førtidspensionen var i arbejde. Således har fx 15 % af kontanthjælpsmodtagerne, der søger om FØP, ikke deltaget i foranstaltninger inden for de seneste fem år. Desuden viser tallene, at 16 % af dem, der ikke har været i beskæftigelse i 5 år, ikke har deltaget i kommunale foranstaltninger i ledighedsperioden 1. Arbejdsmarkedscentrene og organisering af indsatsen At der især i Arbejdsmarkedscenter Vest er mange førtidspensionssager, der kommer fra kontanthjælpsområdet, og hvor ansøgeren tit er af udenlandsk herkomst. I Vest er der en fortsat forventning om, at der også i resten af 2005 og 2006 vil komme mange førtidspensionssager fra kontanthjælpsområdet. Helt det samme pres er der ikke i de øvrige centre. At problematikken vedrørende forbundne kar også har betydning på førtidspensionsområdet. Således medfører systematiske gennemgange af kontantsager og øget fokus på afslutning af langvarige sygedagpengesager ifølge sagsbehandlerne, at der bl.a. sker en tilgang til førtidspensionssystemet i hvert fald på det korte sigt. Desuden er der en begyndende stigning i flowet fra ledighedsydelse til førtidspension. At de fire arbejdsmarkedscentre generelt er enige om afgørelseskriterier og dokumentationsbehov i sager efter ny lov. Således er der fælles standarder om end forskellig organisering og procedurer for, hvornår man tilkender førtidspension, og hvornår man giver afslag. At der i er styr på de formelle krav (herunder borgerens retssikkerhed) i forbindelse med sagsbehandling af førtidspension efter den nye lov Anbefalinger Anbefalingerne er inddelt i to: Den første del er anbefalinger, der er umiddelbart relevante for byrådet og for den fremtidige, overordnede planlægning af førtidspensionsindsatsen. Den anden del retter sig mere mod forvaltningen. Disse anbefalinger har især fokus på organisering af indsatsen. 1 Det skal bemærkes, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde kontanthjælpsmodtagerne deltagelse i foranstaltninger i hele ledighedsperioden. Ret og pligt til deltagelse i aktiveringstilbud m.v. er nærmere beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 17 ( 92-96)

7 Overordnede anbefalinger Tidlig indsats: Prioriter den tidlige indsats ikke kun i sygedagpengesager, men også i kontanthjælpssager og i forhold til flygtninge og indvandrere. Det er nødvendigt at tage systematisk fat meget tidligere i et sagsforløb, hvis antallet af FØP-tilkendelser skal nedbringes ikke kun i form af forebyggelsesaktiviteter og tidlig aktivering, men også i form af langvarig behandling for de svageste grupper. Man opnår ikke færre tilkendelser af førtidspension med et snuptag. Sæt ind med behandling i en tidligere fase for en række af de målgrupper, som ender på førtidspension: borgere med diagnoser inden for blød psykiatri og sociale sygdomme; flygtninge med PTSD og beslægtede lidelser; samt misbrugere. Gå i dialog med behandlingssystemet i de tilfælde, hvor der ikke p.t. er relevante behandlingstilbud, eller ventetiderne lange. Fokus på udvalgte grupper Sørg for at komme helt til bunds i potentielle FØP-sager blandt gruppen af langvarige kontanthjælpssager især i Vest. Lovens krav om, at der skal tages kontakt hver 3. måned skal være så finmasket, at borgere med problemer under udvikling ikke får lov at passe sig selv. Analyser nærmere det tilsyneladende store antal af borgere med udenlandsk herkomst (især flygtninge), der tilkendes førtidspension på grundlag af forskellige psykiske diagnoser. Sæt ind med langsigtet behandling med henblik på selvforsørgelse/fleksjob. Men lav også en nøgtern vurdering af, hvilke grupper der aldrig kan komme ud på det danske arbejdsmarked. Overvåg nøje den voksende gruppe af modtagere af ledighedsydelse; stimuler og understøt gruppens egen fleksjobsøgning. Forebyg, at ledighedsydelse bliver en permanent, passiv forsørgelse for en større og større gruppe ved konstant at udvikle arbejdsmarkedsrettede tilbud for denne gruppe. Revurder løbende, om fleksjob er den rette løsning; foretag rådighedsvurderinger - eventuelt med henblik på, om borgeren skal afklares til førtidspension Administrative anbefalinger Størstedelen af disse anbefalinger betyder ikke umiddelbart, at antallet af tilkendelser vil stige eller falde. Men de kan medvirke til en mere rationel og optimal sagshåndtering, hvor dobbeltarbejde undgås. Samtidig kan de bidrage til en ensretning af procedurer på de fire arbejdsmarkedscentre og til en optimering af samarbejdet med andre aktører. Fremtidig organisering af indsatsen Arbejd hen imod en mere ensartet organisering af FØP-sagsbehandlingen på de fire centre. Modellen i Nord (generalist suppleret med en understøttende, konsultativ specialistfunktion) anbefales

8 Skærp kravene til dokumentation og ensartethed i ressourceprofilerne. Pr. 1. januar 2007 vil der blive indført en markant sondring mellem den arbejdsmarkedsrettetede indsats og økonomi-delen (eller mellem jobcenter og ydelseskontor). Det betyder, at FØP-sager skal overleveres til en specialafdeling forud for 18-indstilling. Det kan kun fungere hensigtsmæssigt og rationelt uden dobbeltarbejde hvis ressourceprofilerne indeholder al nødvendig og relevant dokumentation, således at arbejdet med 18 og 20 bliver ren administrativ rutine. Fælles procedurer, arbejdsgange og kommunikation Arbejd hen imod en fælles praksis mht. afgørelser af sager ved bemyndiget person eller på møde. Tilstræb en mere ensartet brug på de fire centre af Sociallægeinstitutionen - herunder anvendelse af konsultation/sparring i sagsforløbet, deltagelse i indstillingskonferencer samt anvendelse af muligheden for skriftligt et lægeskøn. Indfør en fælles trin-for trin vejledning (kort, præcis, men uden faglige kompromisser) for alle fire centre, der beskriver administrative rutiner i en FØP-sag. To af de fire centre har allerede en sådan vejledning, fordi de ikke mener, at den centralt udarbejdede vejledning i tilstrækkelig grad giver konkrete anvisninger for, hvordan man punkt for punkt håndterer en førtidspensionssag. Skærp derfor arbejdet med at indføre fælles, faglige standarder for udarbejdelse af ressourceprofiler. Indfør en ensartet udfyldelse af den statistiske afrapportering til Ankestyrelsen. Sørg for, at alle sagsbehandlere råder over vejledning til DSAskemaet. Informér Ankestyrelsen om de åbenlyse fejl og mangler, som skemaet rummer. Indføj eventuelt en registrering af etnisk baggrund, og om ansøgeren er flygtning eller indvandrer. Dermed kan man mere systematisk følge udviklingen i diagnoser for de enkelte grupper. Overvej, om den skriftlige kommunikation til borgerne om indstilling, afgørelse, partshøring, bemærkninger etc. kan gøres lettere forståeligt. Procedurerne ved førtidspension er svært stof, og juraen skal være i orden. Men kan det alligevel ikke gøres lidt lettere? Samarbejdspartnerne Stil ensartede krav om dokumentation og afslutningsstatus-erklæringer ikke kun fra eksterne samarbejdspartnere, men også fra AMN, kommunale projekter m.fl. Fasthold dialogen mellem sagsbehandlere og samarbejdspartnere om arbejdsevne, og hvordan man henholdsvis udvikler og dokumenterer denne. Fortsæt og udvikl dialogen med lægerne (praktiserende læger, sociallæger, hospitaler, psykologer, psykiatere) om behov og krav til deres erklæringer

9 Præcisér, hvad afprøvning som grundlag for indstilling til førtidspension vil sige. Hvad er kravene til afprøvning og til dokumentationen heraf? Hvad er forventningen til samarbejdspartnernes afrapportering (afslutningsstatus og erklæringer) af afprøvningsforløb m.v.? Videreuddannelse af sagsbehandlerne Gennemfør stop-op arrangementer på de fire centre gerne de fire centre sammen hvor man kigger på erfaringerne fra FØP-sagsbehandling i henhold til ny lov, og hvor man laver en case-orienteret videreuddannelse af sagsbehandlerne. Lav en fælles temadag for de 4 centre om standarder og procedurer. Etablér et forum for løbende evaluering af ressourceprofilerne ikke mindst på de centre, hvor sagerne overleveres til specialister, der er afhængig af velkvalificerede ressourceprofiler i det videre arbejde

10 2. Forord har bedt rådgivningsfirmaet DISCUS om at gennemføre en undersøgelse af afgørelser om førtidspension i. Undersøgelsen fokuserer alene på afgørelser i henhold til den nye lov om social pension, der trådte i kraft den 1. januar Der er givet 538 nytilkendelser efter ny lov i 2003 og i Stigningen i 2004 er større end umiddelbart forventet 3. I byrådet er man opmærksom på dette. Derfor har man ønsket en undersøgelse, der ser nærmere på praksis på området herunder vurderer, om førtidspensionen tildeles de rigtige borgere; om grundlaget for at træffe afgørelser er tilstrækkelige, og om praksis på de fire centre i kommunen er sammenfaldende. Afrapporteringen er sket i to etaper: 1) I maj 2005 modtog byrådet en afrapportering, der består af en præsentation af undersøgelsen, konklusioner og anbefalinger, en kvantitativ dataanalyse, 9 kortfattede eksempler (anonymiserede) på borgere, der er tilkendt førtidspension eller har fået afslag, samt en kort beskrivelse af bevægelser i overførselsindkomster. Denne afrapportering svarer til de 9 første afsnit i nærværende rapport. 2) Nærværende rapport, der udover de 9 afsnit i den første afrapportering indeholder to uddybende bilag om organisering af arbejdet med førtidspension på de fire arbejdsmarkedscentre og om forvaltningens væsentligste samarbejdspartnere i forbindelse med afklaring af grundlaget for eventuelt at indstille en borger til førtidspension. Arbejdsmarkedsafdelingen i er overordnet ansvarlig for gennemførelse af undersøgelsen. DISCUS er ekstern konsulent på opgaven og står for den konkrete gennemførelse af undersøgelsens elementer. I forbindelse med undersøgelsen er der etableret en følgegruppe, der har udarbejdet rammerne for undersøgelsen og løbende diskuteret den. Følgegruppen består af: Fuldmægtig Hans Pedersen, Fuldmægtig Jens Vestergaard Jacobsen, 2 Hvis man ser på nytilkendelser af førtidspension efter både den nye og den gamle pensionslov fra før 1/1 2003, ser det samlede billede således ud: år 2000: 739 nytilkendelser; 2001: 1.157; 2002: 1.624; 2003: 974; Det er svært at sammenligne tallene direkte år for år, eftersom der er mange delforklaringer på udsvingene år for år. 3 Den 1/ trådte den nye pensionslov i kraft. I forbindelse med lovvedtagelsen var det beregnet i anmærkningerne til loven, at kunne forvente ca. 330 nytilkendelser af førtidspension det første år, og derefter ca. 660 per år. I disse bemærkninger var der ikke taget højde for befolkningssammensætning, antal borgere i det kommunale ydelsessystem m.v. Det skal dog anføres, at Socialforskningsinstituttet har en model omkring pensionstilkendelse for de enkelte kommuner, bygget op omkring den enkelte kommunes sammensætning. Ifølge denne skal Århus have ca nytilkendelser af førtidspension per år

11 Centerchef Peer Dahl Junker, Arbejdsmarkedscenter Syd Direktør Hans Bach, DISCUS Konsulent Carsten Kjærgaard, DISCUS Desuden har Borgmesterens Afdeling fulgt undersøgelsen og deltaget på møder, hvor undersøgelsens resultater er blevet diskuteret

12 3. Formål og indhold Enhver afgørelse om førtidspension er et skøn, som bygger på en række forskellige oplysninger. Disse oplysninger skal, så vidt det er muligt, kaste lys over, om en borgers arbejdsevne er varigt nedsat i en sådan grad, at vedkommende ikke længere kan forsørge sig selv heller ikke igennem fleksjob eller ved hjælp af støtte fra den sociale eller anden lovgivning. At der er tale om et skøn betyder naturligvis ikke, at det er vilkårligt, hvem der tildeles førtidspension. Tværtimod er der i lovgivningen og i det administrative system en lang række elementer, som netop skal bidrage til at objektivere afgørelserne og dermed minimere skønnet. Der er store krav til dokumentation, til beskrivelse og til vurdering, hvortil kommer en række krav af mere formel karakter. Undersøgelsen kan ikke entydigt afgøre, om det er de rigtige mennesker, der i hvert enkelt tilfælde får førtidspension endsige, om (og i givet fald hvor mange) der er borgere andre steder i ydelsessystemet, der ikke får førtidspension, selv om de er berettigede til det. Men undersøgelsen forsøger at indkredse, hvad rigtig vil sige i henhold til den nye lovgivning. Den ser på, hvilke grupper af borgere/diagnoser, der får førtidspension efter ny lov. Den vurderer, om afgørelserne i i videst muligt omfang træffes på et ensartet grundlag; om afgørelserne er dokumenterede og dermed så kvalificerede som muligt, og om de er i overensstemmelse med lovgivningen. Formålet med undersøgelsen er endvidere at diskutere og konkludere, hvorvidt antallet af tilkendelser og afslag på førtidspension efter den nye lov ligger på et forventeligt niveau, og/eller om der er mulighed for at påvirke antallet af tilkendelser/afslag. Konkret skal følgende aspekter af sagsbehandlings- og beslutningsprocessen om tildeling af førtidspension indgå i undersøgelsen: Afgørelseskriterier, ensartethed og formalia: Hvordan anvendes afgørelseskriterierne i praksis? Hvilken dokumentation ligger til grund for afgørelserne og er den tilstrækkelig? Er der variationer i fortolkning og praksis internt på arbejdsmarkedscentrene og imellem centrene? Er afgørelseskriterierne klare for sagsbehandlerne, og er kendskabet til beslutningsgrundlaget tilstrækkeligt? Er der overensstemmelse mellem ledelsens forventninger og bevillingspraksis? Er formalia i forbindelse med lovkrav til sagsbehandlingen og beslutningsprocessen opfyldt? Samspil med borgeren og andre aktører Er samspillet mellem sagsbehandlere og andre aktører som læger, revalideringsinstitutioner og jobkonsulenter tilstrækkelig kvalificeret?

13 Hvordan er samspillet mellem borger og sagsbehandler? Vejledning af sagsbehandlerne Hvilken yderligere vejledning er påkrævet hos sagsbehandlerne omkring det forudgående afklaringsforløb og afgørelseskriterierne? Snitflade til fleksjob Endelig skal undersøgelsen beskrive snitfladen mellem afgørelser om førtidspension og fleksjob herunder om der er problemer med at lægge det rette snit i afgørelserne, og om hvilke sammenhænge der eventuelt måtte være mellem fleksjob, førtidspension og andre løsninger

14 4. Metode og dataindsamling Undersøgelsen består af: 1) En statistisk behandling af data fra alle de sager, hvor fra 1/ til 28/ har tilkendt eller givet afslag på førtidspension efter ny lov. Data stammer fra et spørgeskema udarbejdet af Den Sociale Ankestyrelse indeholdende 32 punkter. Udfyldelsen af skemaet er obligatorisk for sagsbehandlerne i forbindelse med afgørelse af en førtidspensionssag 4. 2) En undersøgelse af 60 førtidspensions-sager udvalgt blandt de sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt. Dog således, at der er udvalgt 15 sager fra hvert Arbejdsmarkedscenter (AMC), hvoraf 12 er sager, hvor der er bevilget førtidspension, og 3 er sager, hvor der er givet afslag 5. DISCUS har foretaget udvælgelsen af sager. Hver enkelt sag er gennemgået af DISCUS ved hjælp af et kvalitativt interview med den sagsbehandler, som har været ansvarlig for førtidspensions-afgørelsen i sagen 6. Interviewene har både fokuseret på selve sagen, på sagsbehandlernes overvejelser om sagen samt på mere generelle temaer vedrørende den nye førtidspensionslov 7. 3) Interviews med de førtidspensions-ansvarlige afdelingsledere på de fire arbejdsmarkedscentre 8 ; 8 interviews med relevante samarbejdspartnere, som hver især bidrager med afklaring, afprøvning og øvrig dokumentation i forbindelse med førtidspensionssager 9 ; 3 interviews med borgere, der har fået tilkendt eller afslag på en førtidspension 10 4 Se nærmere i afsnit 6 og i dataanalysen. 5 Fra AMC-Centrum er der bevilget førtidspension i alle 15 sager, eftersom Centrum ikke har givet nogen afslag i sager efter ny lov i / Som det fremgår af bilag 1, er de fire AMC forskelligt organiseret. Konkret betyder det, at FØPsagsbehandlerne i to af de fire centre først modtager en sag, når det er sandsynligt, at borgeren skal indstilles til pension og/eller allerede er indstillet. Det vil sige, at de pågældende sagsbehandlere sjældent har mødt borgeren. De kender kun sags-historikken, som den er beskrevet i ressourceprofil, journal m.v. Det betyder konkret, at mange af interviewene er foretaget med sagsbehandlerne, som kun kender til de afsluttende dele af sagen og som eksempelvis ikke har haft ansvaret, mens borgeren forud for førtidspensionssagen har været på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering eller evt. fleksjob. 7 Kommissoriet for undersøgelsen har ikke omfattet, at DISCUS skulle gennemlæse alle skriftlige kilder i den enkelte sag. Men interviewene med sagsbehandlerne har taget udgangspunkt i ressourceprofil, journalnotater, lægepapirer, indstillingsskema mv. i den enkelte sag. Sagsbehandlerne er blevet bedt om at citere fra ressourceprofilen herunder ikke mindst dokumentationen og begrundelserne for, at der er rejst en førtidspensionssag. Således har interviewene givet et detaljeret billede af tilkendelseskriterierne i og af niveaulægningen på de fire arbejdsmarkedscentre. 8 På AMC Vest er der lavet et fællesinterview med to afdelingsledere 9 Der er lavet interviews med følgende: JobCenter Nord, JobCenter Syd, Revalideringscenter for Flygtninge, Lokalpsykiatrien i Syd, Arbejdsmarkedsnetværk, Praktiserende Lægers Organisation (telefoninterview), Sociallægeinstitutionen (kort gruppeinterview med 4 sociallæger), Førtidspensions-Teamet på AMC-Nord. 10 Intentionen var, at der skulle være gennemført interviews med 8 tilfældigt udvalgte borgere 2 fra hvert AMC. På et af centrene var der på grund af den meget stramme tidsplan ikke tid til at indkalde borgerne til interview. To af de øvrige borgere udeblev fra et aftalt interview. En borger

15 Den statistiske databehandling har bestået i udarbejdelsen af tabeller for de enkelte spørgsmål i Den Sociale Ankestyrelses skema samt en række krydskørsler og analyser. Denne del er afrapporteret i afsnit 7. Derudover den samlede afrapportering struktureret således, at de kvalitative interviews med sagsbehandlere, samarbejdspartnere og afdelingsledere i videst muligt omfang knyttes an til de konklusioner, som kan uddrages fra den statistiske databehandling. De 60 sagsgennemgange/interviews med sagsbehandlere samt interviews med afdelingsledere og samarbejdspartnere er bearbejdet i selvstændige referater. Efterfølgende er der sket en krydslæsning og sammenfatning af centrale temaer. I den samlede rapport beskrives disse temaer mere detaljeret. I nærværende afrapportering indgår materialet fra interviewene kun i en mere konkluderende form. modtog et brev om interview, men på grund af misforståelser blev der aldrig lavet en konkret interviewaftale. Tidsplanen gav ikke mulighed for, at der kunne laves nye aftaler med andre borgere. Data fra borgerinterviewene er meget sparsomme. De vil indgå i et mindre, selvstændigt afsnit i den samlede rapport

16 5. Lovgrundlaget for tildeling af førtidspension efter ny lov Med virkning fra 1. januar 2003 vedtog Folketinget en ny lov om social pension. Med den nye lov sker der en række ændringer i kriterierne for tildeling af førtidspension og i dokumentation for grundlaget for denne tildeling. I den nye lov er der meget fokus på arbejdsevnebegrebet og graden af arbejdsevnens nedsættelse, mens den gamle lov opererede med et erhvervsevnebegreb. Der er imidlertid ikke kun tale om indførelse af et nyt sprogligt begreb. Med den nye lov rettes fokus i endnu højere grad mod dokumentation af borgerens ressourcer og barrierer mht. udnyttelse af arbejdsevnen. Helbred og diagnose indgår kun som en del af vurderingsgrundlaget, når der skal træffes afgørelser om, hvorvidt en borger er berettiget til førtidspension. I den gamle lov indtog diagnose/helbred en mere central placering i vurderingen af tildeling af førtidspension og niveauet for denne. I den ny lov er der kun én førtidspensions-sats. Det vil sige, at der alene skal træffes en afgørelse om, hvorvidt en borger er berettiget til førtidspension eller ej. I den gamle lov var der flere satser, og der skulle således foretages en graduering af den nedsatte erhvervsevne. Som sagt står arbejdsevnebegrebet centralt i den nye førtidspensionslov. Arbejdsevnebegrebet skal i sagsbehandlingen (ikke kun ved førtidspension, men også i sygedagpenge-, revaliderings- og fleksjobsager samt i nogen grad i kontanthjælpssager) beskrives og vurderes i en ressourceprofil, hvori der indgår følgende elementer: uddannelse; arbejdsmarkedserfaring; interesser; sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab; omstillingsevne; indlæringsevne, herunder intelligens; arbejdsrelevante ønsker; præstationsforventninger; arbejdsidentitet; bolig og økonomi; sociale netværk; helbred. Tilsammen skal beskrivelsen og vurderingen af disse elementer herunder ressourcer og barrierer inden for hvert element danne grundlaget for vurderingen af, om en borger er berettiget til førtidspension. I lov om social pension er grundlaget beskrevet på følgende måde (uddrag fra lov om social pension):

17 Lov om Social Pension 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og 2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom. 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af 1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, 2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført, 3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. 16, kan blive selvforsørgende. Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen. 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. 17, stk. 1, 3. pkt., og 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort

18 Perspektiverende kan man om den nye lov sige, at der med introduktionen af arbejdsevnebegrebet er sket en gradvis forskydning fra helbred-diagnose til helhedsvurdering. Sagt på en anden måde: to borgere, der objektivt set har den samme diagnostiske sygdom kan sagtens have forskellig arbejdsevne. Det afhænger helt af deres øvrige ressourcer. Derfor kan vurderingen af, om de er berettiget til førtidspension også falde forskelligt ud. I praksis som nærværende undersøgelse også viser er der dog fortsat meget fokus på diagnoser. Dokumentation af den helbredsmæssige situation vejer da også fortsat tungt i vurderingen af førtidspensionssager efter ny lov

19 6. Uddybende konklusioner Stigning i antal tilkendelser I 2003 skete der 538 tilkendelser af førtidspension i efter ny lov. I 2004 var tallet Hvorfor den voldsomme stigning? Tallet i 2003 var meget lavt pga. indfasning af ny lov og en større omorganisering i. Tallet for 2004 var over det budgetterede. Men ifølge både sagsbehandlere og afdelingsledere var det forventeligt. Ny lov giver ikke nødvendigvis færre førtidspensioner. Nogle sagsbehandlere mener, at den vil resultere i flere førtidspensioner; andre, at der ikke nødvendigvis vil ske en stigning, men at nye grupper, der ikke kunne få en førtidspension efter gammel lov, nu vil være berettiget, mens det omvendte også vil forekomme. Samtidig peger mange af de interviewede på, at man endnu ikke er færdig med en oprydning i langvarige kontanthjælpssager, hvilket også har betydning for antallet af førtidspensionstilkendelser (se afsnit 9, der indeholder en grafisk fremstilling af bevægelserne i overførselsindkomster i herunder et fald i udgifter til kontanthjælp og en stigning i udgifter til førtidspension). Endelig gør en del af de interviewede opmærksom på, at der er meget fokus på at afslutte langvarige sygedagpengesager. Nogle af disse borgere ender med at få en førtidspension, enten fordi deres arbejdsevne er meget begrænset, eller fordi behandlingstilbuddene til nogle af disse borgere er utilstrækkelige, og ventetiden er meget lang. Nye grupper andre diagnoser Den faglige vurdering fra interviewrunden er, at den ny lov åbner for tildeling af førtidspensioner til grupper, som ikke kunne få det tidligere. Her tænkes der især på grupper, der har sammensatte diagnoser indeholdende både fysiske, psykiske og sociale elementer. Sagsbehandlernes generelle vurdering er, at mange af dem har en ubetydelig arbejdsevne ikke så meget på grund af en definitiv og objektiv diagnose, men på grund af hele deres situation 11. De er i dag berettiget til førtidspension, hvor man tidligere i højere grad ville have fokuseret på den objektive diagnose. Dataanalysen viser, at i 47 % af sagerne kan hoveddiagnosen placeres under hovedoverskriften psykiske lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser. 51 % kan placeres under fysiske sygdomme. De mest hyppige fysiske sygdomme kan placeres under sygdom i knogler, muskler og bindevæv (20 %) og sygdom i kredsløbsorganer (7 %). Kunne der være gjort en tidligere indsats? Den kvantitative dataanalyse viser, at 23 % af ansøgerne til førtidspension efter ny lov ikke har været i gang med kommunale tilbud eller foranstaltninger de seneste 5 år. For nogles vedkommende er forklaringen, at de har været i ordinært arbejde i perioder inden for de seneste fem år. Men tallene viser også, at 15 % af dem, som kommer på førtidspension fra kontanthjælp ikke har deltaget i foranstaltninger inden for de seneste fem år. Ser man ligeledes nærmere på den 11 Dataanalysen viser, at helbred indgår som det væsentligste element i vurderingen af langt de fleste af sagerne (94 %). Dernæst er der lagt særlig vægt på sociale kompetencer i 35 % af sagerne og arbejdsmarkedserfaring i 32 % af sagerne

20 gruppe af ansøgere, der ikke har været i beskæftigelse de seneste fem år, har 16 % ikke deltaget i foranstaltninger i ledighedsperioden. Sagsgennemgangene viser, at en stor del af sagerne ikke mindst kontanthjælpssagerne har været længe undervejs 12. Ofte er der tale om borgere med en lang forsørgelseshistorie, som har modtaget kontanthjælp mere eller mindre kontinuerligt i mange år. Der har været forsøgt meget i disse sager. Men der er også eksempler på manglende aktivering, revalidering og behandling. Oprydning i disse sager synliggør en del borgere, som er berettiget til førtidspension efter den nye lov. Mange sagsbehandlere vurderer, at der er grundlag for at tildele førtidspension til flere borgere fra denne gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Mange førtidspensionsansøgere med psykiske lidelser Dataanalysen viser som nævnt, at hoveddiagnosen i 47 % af sagerne kan placeres under overskriften psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser. Det understøttes af de kvalitative interview og sagsgennemgange. Der er mange sager, hvor grænsen mellem egentlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser og afvigende social adfærd/social interaktion kan være svær at trække. En del af disse sager er også præget af en manglende motivation hos borgeren eller en manglende evne til at mobilisere motivation. Det kan være svært at finde den tilgrundliggende årsag til den nedsatte arbejdsevne i disse sager. Men konklusionen er, at arbejdsevnen er meget nedsat, og at sandsynligheden for en arbejdsmarkedstilknytning er forsvindende. For sagsbehandlerne er det vanskeligt at dokumentere disse sager herunder at lidelsen(rne) er stationær; at revalidering og behandling er umulig; og at selvforsørgelse/fleksjob ikke er realistisk. Men ofte ender sagen med en førtidspension, fordi der ikke er andre muligheder Ifølge sagsbehandlerne synes der også at være en stigning i antal borgere, der lider af stress og udbrændthed bl.a. lærere, pædagoger og sygeplejersker. Disse sager kan være meget langvarige. Nogle afsluttes med fleksjob; andre ender med førtidspension. Flygtninge er overrepræsenteret blandt ansøgere om førtidspension Dataanalysen viser, at ca. 10 % af ansøgerne til førtidspension er udenlandske statsborgere (8 % i Nord, 9 % i Syd, 11 % i Centrum, 13 % i Vest). Dataanalysen giver derimod ikke informationer om, hvor stor en andel alle indvandrere og efterkommere (hvoraf nogle jo har dansk statsborgerskab) udgør af det samlede antal ansøgere til førtidspension. Men andelen er væsentlig højere end andelen af udenlandske statsborgere. 12 Vi kan ikke angive præcist, hvor langt sagsforløbet har været i hver af de 60 sager. Historikken i ressourceprofilen er meget forskellig. Desuden er det vanskeligt at definere, hvornår et sagsforløb er begyndt? Er det første gang en borger henvender sig om kontanthjælp? Skal forudgående forløb i dagpengesystemet medregnes? Begynder en sag forfra, hvis borgeren har haft kortvarig ordinær beskæftigelse på få måneder? Eller har været på barsel og derefter vender tilbage til kontanthjælp?

21 Statistiske informationer fra kan give et fingerpeg: Per januar 2004 boede der udenlandske statsborgere i Århus. Det er 6,0 % af den samlede befolkning i kommunen Per januar 2004 boede der indvandrere og efterkommere. Det er 12,0 % af den samlede befolkning i kommunen. Det vil sige det samlede antal af indvandrere og efterkommere er ca. dobbelt så stort som antallet af udenlandske statsborgere i. Interviewene med sagsbehandlere og afdelingsledere viser, at der er særlig grund til at hæfte sig ved især flygtninges andel af tilkendelserne af førtidspension. Det forekommer nemlig rimeligt at konkludere (baseret på dataanalysen, interviewene samt sammentælling på tværs af de 60 udvalgte sager), at der er en overrepræsentation af flygtninge blandt ansøgere til førtidspension efter ny lov. Denne overrepræsentation er mere markant, end dataanalysens sondring mellem dansk statsborger og udenlandsk statsborger måtte antyde. Samtidig fremgår det meget klart af interviewene med både sagsbehandlere, afdelingsledere og samarbejdspartnere, at der blandt flygtningene er et meget stort antal med diagnosen PTSD (Posttraumatic stress disorder) og andre psykiske lidelser. PTSD betyder ikke i sig selv, at man er berettiget til førtidspension. Men mange af de flygtninge, der lider af PTSD, har en række andre lidelser, der alt i alt betyder en kraftigt nedsat arbejdsevne. Sammentællingen på tværs af de 60 udvalgte sager viser, at 19 af dem har anden etnisk baggrund end dansk heraf er 12 flygtninge. 5 af de 19 har PTSD som hoveddiagnose. Yderligere 7 har psykiske/psykiatriske diagnoser. 11 ud af de 19 er kvinder. 6 af de 19 kommer fra Irak. Begrundelsen for særskilt at fremhæve denne gruppe af flygtninge er, at en stor del af de interviewede sagsbehandlere påpeger, at et stigende antal fra denne gruppe tilkendes førtidspension. Det er en vanskelig gruppe at sagsbehandle, fordi diagnose-billedet er sammensat, og fordi det er svært at finde alternativer til førtidspension på grund af en meget lille arbejdsevne. Vest skiller sig ud Arbejdsmarkedscenter Vest skiller sig på nogle områder ud fra de øvrige centre: Vest har flere med anden etnisk baggrund end de øvrige centre. Det gælder især lokalområderne Brabrand-Gjellerup, hvor 44,5 % af borgerne er af udenlandsk herkomst, og Hasle, hvor 28,1 % af borgerne er af udenlandsk herkomst. Vest har markant flere kontanthjælpsmodtagere og færre sygedagpengemodtagere blandt FØP-ansøgerne end de øvrige centre. Sagsbehandlere på Vest fremhæver i højere grad end øvrige sagsbehandlere, at man stadig oplever en pukkel af kontanthjælpsmodtagere, som forventeligt skal afklares med henblik på førtidspension. Samtidig ser det ud til, at Vest har en større stigningstakst i tilkendelsen af førtidspension i de første måneder af 2005 end de øvrige centre

22 Der er godt styr på formalia Det generelle billede er, at sagsbehandlerne og de fire arbejdsmarkedscentre har styr på formalia i førtidspensionssager efter ny lov. Formalia består i en række konkrete krav, der kan sammenfattes som skriftlighed, begrundelse, partshøring, klagevejledning og tidsfrist. Det er indtrykket fra interviewene og sagsgennemgangene, at sagsbehandlerne på alle centre kun i meget begrænset omfang begår formalitetsfejl, som kan betyde, at en afgørelse underkendes, hvis den ankes. Den enkelte sagsbehandler har adgang til standardskrivelser i SABA- Arbejdsmarked og SABA-Pension, der hvis anvendt på de rigtige tidspunkter forebygger, at der sker proceduremæssige fejl. Derudover har to af centrene lokale pixi-udgaver, der punkt for punkt fortæller, hvordan de korrekte procedurer er i en førtidspensionssag. Overholdelse af sagsbehandlingstiden på maksimum 3 måneder fra 18- indstilling til 20-afgørelse 13 er næsten aldrig et problem. s egen opgørelse viser for hele 2004, at 97,7 % af sagerne efter ny lov blev afgjort inden for 0-3 måneder. Derimod kan der forekomme ventetid i sagsbehandlingen forud for 18 indstillingen, hvor en sag får lov at ligge og vente, selv om den egentlig bør gøres klar til FØP-indstilling. Afgørelseskriterier på de fire centre ser ikke ud til at afvige fra hinanden På grundlag af interviewene og sagsgennemgangene på de fire centre er det DISCUS vurdering, at der ikke er markante forskelle i afgørelseskriterier og dokumentationsgrundlag. Sagsbehandlere og afdelingsledere stiller de samme krav til dokumentation af sagerne på tværs af centrene. På alle centre har lægeerklæringer og afslutningsstatus-erklæringer fra Jobcenter Nord, Syd, RCF m.fl. en væsentlig betydning i afgørelsen af en sag. Alle centre understreger samtidig vigtigheden af, at der foretages en socialfaglig helhedsvurdering, der er overordnet de respektive erklæringer fra samarbejdspartnerne. De fire Centre anvender sociallægerne forskelligt herunder muligheden for at få foretaget skriftligt lægeskøn. Men det ser ikke ud til at have betydning for afgørelsen i sagerne. Organisering af indsatsen varierer på de fire AMC De fire arbejdsmarkedscentre organiserer førtidspensions-sagsbehandlingen forskelligt. Syd bruger en model, hvor indstilling ( 18) og afgørelse ( 20) foregår i en separat ansøgningsafdeling. Centrum har ligeledes en specialafdeling, der tager sig af afgørelser ( 20). Desuden har afdelingen en konsultativ rolle i forbindelse med afgørelse af, om en sag skal indstilles til førtidspension i Lov om Social Pension lyder: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. I 20 står der: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende

23 Både på Syd og Centrum har FØP-afdelingerne desuden en række opgaver i tilknytning til den gamle pensionslov, ligesom de i skiftende udstrækning fungerer som buffer i forhold til andre afdelinger, hvorfra de overtager FØP-sager på et tidligere stadie, hvis tingene brænder på. FØP-sagsbehandlingen i Vest bygger i væsentlig grad på en generalist-model, hvor alle sagsbehandlere principielt kan følge en FØP-sag til dørs. Det samme gælder i Nord, hvor man dog har suppleret med et særligt FØP-Team af tre specialister, der ud over selv at tage sig af FØP-sager har en konsultativ rolle i forhold til kollegerne. Der er store forskelle mellem de fire centre mht., hvor mange sager der indstilles/afgøres på møder (hvor deltagerne typisk er afdelingsleder(e), sociallæge, 1-2 sagsbehandler(e), FØP-specialister (på Nord), og hvor mange sager der afgøres ved bemyndiget person (afdelingslederen). Endelig er der markant flere sager på Syd, der behandles på det foreliggende grundlag (hvor borgeren selv insisterer på at få afgjort FØP-berettigelse) sammenlignet med de øvrige centre. Syd har også markant flere afslag end de øvrige centre. Disse forhold kan have en sammenhæng med organiseringen af indsatsen på de respektive centre. Ressourceprofilen er et centralt værktøj men der er plads til forbedringer Interviewene på de fire centre viser, at der udarbejdes ressourceprofil i alle FØPsager, og at den partshøres. Anvendelsen af ressourceprofilens centrale begreber - ressourcer og barrierer samt afvejningen af dem er ved at vinde indpas i sagsbehandlingen. Det er afgørende, at ressourceprofilen giver et billede af borgerens samlede ressourcer og barrierer, og at sagsbehandleren laver en præcis og dokumentationsbaseret vurdering af, hvorvidt en borger bør have førtidspension eller ej. Indtrykket fra interviewrunden er, at der er forskelle i kvaliteten af ressourceprofilerne ikke så meget mellem centrene som mellem de enkelte sagsbehandlere. Skabelonen, der anvendes i forbindelse med udarbejdelse af ressourceprofilen, indeholder et opsamlende vurderingsafsnit. Intentionen er, at dette afsnit skal være så grundigt og præcist, at det umiddelbart kan anvendes i udarbejdelsen af forvaltningens indstilling til førtidspension. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. Derfor er der behov for fortsat at arbejde med den tekniske og indholdsmæssige udformning af ressourceprofiler i førtidspensionssager. Afprøvning Tallene fra dataanalysen viser, at borgerne i 23 % af FØP-sagerne ikke har været i foranstaltninger de seneste 5 år. 41 % har deltaget i egentlig arbejdsprøvning, hvor arbejdsevnen bl.a. testes. De resterende har deltaget i erhvervsmodnende aktiviteter, uddannelse, aktivering m.v. Umiddelbart forekommer disse tal at være problematiske. Det er de, fordi sagsbehandlerens redegørelse i ressourceprofilen for, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres, som udgangspunkt skal

24 basere sig på en eller flere arbejdsprøvninger. Kun i sager, hvor det er helt åbenlyst, at borgeren skal have førtidspension, kan der dispenseres fra kravet om arbejdsprøvning og/eller andre erhvervsrettede tiltag 14. Det er imidlertid svært at vurdere, om de 41 % er for lavt. Det skyldes som nævnt, at mange borgere har deltaget i andre aktiviteter, der kan tjene som arbejdsprøvning f.eks. erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter; aktivering, virksomhedspraktik, uddannelsesforløb m.v. Det afgørende er ikke, om forløbet hedder arbejdsprøvning eller noget andet. Det afgørende er, at der foreligger en afsluttende skriftlig statuserklæring indeholdende en grundig beskrivelse og vurdering af det pågældende forløb, og at den kan anvendes som dokumentation i en ressourceprofil. Interviewene med sagsbehandlere og afdelingsledere viser, at man generelt er tilfredse med de status-erklæringer man modtager fra diverse afprøvningssteder og andre samarbejdspartnere. Men interviewene tydeliggør også, at der er brug for en løbende dialog med samarbejdspartnerne om kravene til dokumentation, og at det ikke er alle samarbejdspartnere, der har en lige systematisk tilgang til beskrivelse og dokumentation i sager, der kan ende med at blive til en FØP-sag. Samarbejdspartnerne Der er mange samarbejdspartnere i en førtidspensionssag. Groft sagt kan samarbejdspartnerne anskues fra to vinkler: 1) samarbejdspartnernes vigtigste rolle er at bidrage til, at borgerens arbejdsevne forøges, og at vedkommende ideelt set bliver selvforsørgende; 2) hvis det første ikke er muligt, har samarbejdspartnerne en anden rolle, nemlig at bidrage med dokumentation (men ikke anbefalinger om FØP) til, at forvaltningen evt. kan indstille den pågældende sag/borger til førtidspension. Det kan være svært at sige, hvornår en sag bevæger sig fra 1) til 2), og hvornår samarbejdspartnerens rolle skifter. Det fremgår af dataanalysen, at 748 ud af førtidspensionsansøger har haft en stilling på arbejdsmarkedet inden for de seneste 5 år. Således er der 643, der ikke har været i beskæftigelse i minimum 5 år. De har enten modtaget arbejdsløshedsdagpenge og/eller kommunale ydelser. Det understøttes af sagsgennemgangene, at et stort antal sager har været mange år undervejs i det kommunale system, og at dokumentationen fra de respektive foranstaltninger, som borgeren har været igennem, ikke altid er tilstrækkeligt grundige til at kunne anvendes i en FØP-sag. Men det er vigtigt, at forvaltningen er meget tydelig i sine krav til samarbejdspartnerne om, hvilket indhold og hvilken form dokumentationen skal have. Det skal ikke forstås sådan, at målet med deltagelse i foranstaltninger (behandlingsmæssige, sociale, arbejdsmarkedsrettede) er at finde dokumentation til en FØPsag. Tværtimod er målet altid som udgangspunkt at udvikle borgerens ressourcer og arbejdsevne. Men eftersom al erfaring viser, at et antal sager (1.145 i I Arbejdsmarkedsafdelingens instruktion vedrørende ansøgning og sagsbehandling efter reglerne fra 1/ hedder det herom: Der kan undtagelsesvis i særlige tilfælde laves arbejdsevnevurdering/ressourceprofil uden forudgående erhvervsrettede tiltag. Når det er helt åbenbart formålsløst, og måske indebærer en risiko for forværring af tilstanden, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktivering, revalidering, behandling eller andre foranstaltninger