Børn og Unge Nyt. skilsmissesamtaler. - nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Transkript

1 Børn og Unge Nyt nr. 3, den 9. februar 2012 Børn og Unge Nyt - nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Tema: Forældretilfredshed SFO: Fremtiden er her allerede Sundhedsplejen tilbyder også skilsmissesamtaler Interview: 39 år med børn og anmeldelser Billede: OMG One Music Generation den Februar i Voxhall - arrangeret af FU og unge på tværs af Aarhus

2 BØRN OG UNGE I MEDIERNE Så mange gange skrev pressen om os: Ifølge Børn og Unges nyhedsleverandør, Infopaq, har Børn og Unge og børn og unge-området optrådt 70 gange i lokalpressens artikler inden for de sidste 14 dage (24/1/2012 6/2/2012). Alle i avisernes trykte udgave. Presseklip Skole idrætstester eleverne. Idrætstesten på Vejlby Skole er den hidtil mest omfattende og systematiske af sin slags i Danmark. Skolen vil bruge idrætstestene til at dokumentere, at den målrettede idrætsundervisning på skolen ikke kun giver sundere elever og bedre trivsel, men også har betydning for elevernes faglige udbytte af undervisningen. (Lokalavisen Århus Nord, 1. Sektion, side 1, ) Skolepatruljer på fire hjul De århusianske skolepatruljer har i denne uge fået deres belønning for deres daglige indsats: En tur på gocartbanen i Racehall i Viby, sponsoreret af Aarhus Kommunes Børn og Unge-afdeling. Udover traditionen i vinterhalvåret, inviteres århusianske skolepatruljer tillige i Tivoli Friheden, når kalenderen står på juni. (Århus Stiftstidende, 1. Sektion, side 10, ) Nyt fra BUportalen Innovation 19. og 20. januar satte medlemmerne af Strategisk Lederforum i Aarhus Kommune hinanden stævne i Skanderborg. Temaet for seminaret var Rummelighed i Normalområdet, og proceskonsulenter fra KL og Aarhus Kommune satte rammen for, hvordan topledelsen i kommunen kan udvikle prototyper på mere fleksible velfærdsydelser, der tager udgangspunkt i den enkelte borger, understøtter inklusion og samtidig inddrager de ressourcer der findes i civilsamfundet. Lis er enhver skoles drøm Søndervangsskolen har held til at knække kurven for fravær. Læs artiklen om Børn og Unges Ledelsesinformations-system på borgerportalerne vibysyd.nu og gellerup.nu. KOLOFON Børn og Unge Nyt er et personalenyhedsbrev for de ansatte i Børn og Unge, Aarhus Kommune. Udkommer hver 14. dag og udsendes elektronisk til medarbejdere og ledere. Målsætning: Børn og Unge Nyt skal fremme videndeling, dialog og samarbejde på tværs af organisation og fag samt understøtte arbejdet med at styrke trivsel og attraktive arbejdspladser. Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen, HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum, kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: 23. februar

3 FORÆLDRETILFREDSHED Forældres tilfredshed med børn og unges tilbud stiger Tilfredsheden med folkeskoler, dagtilbud, og SFOer stiger hos forældre i Aarhus Kommune. Rådmand Kristian Würtz tilskriver stigningen en flot og stabil indsats hos medarbejdere og ledere og takker for et stort lokalt arbejde for at sikre mange svar fra forældrene. Aarhusianske forældre er i de seneste to år blevet mere tilfredse med kommunale dag-, skole- og fritidstilbud til deres børn og unge. Trods stram økonomi og besparelser er andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse steget for både pasningstilbud, skoler og SFO, mens fritids- og klubområdet er på niveau med tidligere. Det viser årets forældretilfredshedsundersøgelse i Børn og Unge. God indsats fra medarbejdere og ledere Der er fremgang på en lang række områder, blandt andet samarbejde mellem pasningstilbud/ skole/sfo og hjemmet, ligesom der er stor fremgang på spørgsmål om de fysiske faciliteter. Undersøgelsen viser generel fremgang i den gennemsnitlige tilfredshed, dog med undtagelse af klub- og fritidstilbud. Fremgangen er et skulderklap fra forældrene til medarbejderne, som har leveret et flot stykke arbejde på trods af nedskæringer. Sammenholdt med stigning i trivsel hos børnene og stigning i medarbejdernes trivsel i samme periode, ser det ud til, at det generelt går i den rigtige retning i Børn og Unge, siger Kristian Würtz. Rådmanden er tilfreds med forældrenes tilbagemeldinger, der bygger oven på en stigning i den seneste måling i Forude ligger nu arbejdet for medarbejdere og ledere med at fastholde og styrke det gode arbejde. Et afsæt for dialog Vi skal holde fast i den gode udvikling. De fleste steder går det frem, men der er også steder, hvor tilfredsheden er faldende. Forældretilfredshedsundersøgelsen giver et godt afsæt til dialog i eksempelvis skoler eller dagtilbud om, hvor vi er stærke, og hvor vi kan gøre det bedre. Styrken er, at vi får lokale rapporter for alle tilbud og kan bruge dem som en anledning til at reflektere over, hvordan vi bedst kan styrke vores indsats. Forældrenes svar giver os redskaber til at højne vores pædagogiske arbejdes kvalitet, siger Kristian Würtz. Andelen af meget tilfredse eller tilfredse forældre ligger på mellem 80 og 87 procent, mens den på det specialpædagogiske område ligger på mellem 80 og 98 procent. 3

4 FORÆLDRETILFREDSHED Flere svar giver godt arbejdsgrundlag Jeg vil gerne takke alle de medarbejdere og ledere, som har været med til at anspore og hjælpe forældrene til at besvare spørgeskemaet om deres tilfredshed, siger Kristian Würtz, I årets materiale har vi fået et stærkt grundlag for skolernes og institutionernes lokale arbejde med at udvikle deres tilbud til børnene og de unge. Læs rapporterne Find rapporterne for skoler, dagtilbud, SFO og klubber i Børn og Unge på Aarhus Kommunes hjemmeside: Fakta Forældretilfredshedsundersøgelsen er gennemført i efteråret 2011 blandt forældre til børn i samtlige aarhusianske pasningstilbud, skoler, SFOer, fritidsklubber samt i de tilsvarende specialpædagogiske tilbud Undersøgelsen er foretaget som en anonym spørgeskemaundersøgelse I alt valgte forældre til børn at deltage i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 64,6 procent, hvilket vurderes som meget tilfredsstillende. Til sammenligning var svarprocenten i 2009 på 63,2 procent og i 2007 på 59,7 procent. Undersøgelsen er gennemført af konsulentvirksomheden Rambøll Management Consulting. Kontakt: Morten Hjortskov Larsen, Pædagogik og Integration. Mail: mohl@aarhus.dk 4

5 FORÆLDRETILFREDSHED Hvordan arbejder I med forældrenes svar? Børn og Unge Nyt har spurgt fire tilbud og skoler, hvor forældrenes tilfredshed har rykket sig noget eller meget og spurgt, hvordan de vil gå videre med rapporten: Klub2teket Klubben i Aarhus Vest har fået svar fra 58 forældre. På en skala fra 1-5, hvor 5 angiver størst tilfredshed, er forældrene gennemsnitligt 0,3 point mere tilfredse med klubben end i Klub- og legepladsleder Finbarr Walsh: Jeg har ikke nået at læse vores lokale rapport godt nok til at udtale mig om den. Men jeg kan fortælle, at vi på grund af nedsat kontingent i vores klubber har fået et boom af medlemmer og så er vi flyttet, så vi er samlet og det er blevet rigtig godt både udendørs og indendørs. Der er ingen tvivl om, at vi i et område som Herredsvang har et stort behov for at få forældrene på banen. Forældrenes mening og inddragelsen har kolossal betydning for os. Vi vil bygge vores kommende personalemøder op om tilbagemeldingerne. Samtidig har vi sat et nyt projekt i gang, som handler om at få en dialog med forældre til områdets årige. Det vil handle om, hvordan man som forælder kan støtte sit barn i skolen og fritiden og sætte fokus på behov, muligheder og dilemmaer. Der håber vi at opbygge et netværk blandt forældrene og præsentere dem for, hvad klubben er og kan gøre for deres børn. Vi laver projektet sammen med en række frivillige og foreninger på kryds og tværs, sådan som vi er kendt for at arbejde i området. SFO Hønen SFO en på Vestergårdsskolen i Viby har fået svar fra 106 forældre. På en skala fra 1-5, hvor 5 angiver størst tilfredshed, er SFO ens forældre i gennemsnit 0,1 point mindre tilfredse med SFO en end i SFO-leder Flemming Rasmussen: Jeg har først nu set rapporten, men kan se, at vi ligger rimeligt konstant i forhold til sidste måling i 2009, hvor vi i øvrigt rykkede meget til den positive side. Jeg har delt rapporten ud til vores pædagoger i dag og vi skal i gang med at analysere tallene. Så tager vi det op på et personalemøde. Vi vil også i dialog med vores forældreråd om, hvordan vi læser tallene og hvad vi skal arbejde med. Og endeligt vil vi diskutere rapporten med skolebestyrelsen. For os giver forældrenes svar en rettesnor på, om de tiltag vi har gjort har virket og hvad vi skal gøre mere af, for eksempel i form af forældreinddragelse. Under alle omstændigheder arbejder vi inden for skolens samlede målsætning, som hviler på værdier som trivsel, dannelse og uddannelse. 5

6 FORÆLDRETILFREDSHED (fortsat: Hvordan arbejder I med ) Krokodillehaven Den integrerede institution har fået svar fra 56 forældre. På en skala fra 1-5, hvor 5 angiver størst tilfredshed, har den oplevet en negativ udvikling på 0,8 point i forhold til Pædagogisk leder Torben Sørensen: Siden 2010 har vi været udfordret på flere parametre: Vi har været genhuset i et halvt år i Gl. Lisbjerg skole på grund af indeklimaproblemer Vi har indgået i en fusion, efter at havde været ét dagtilbud med én afdeling Vi har udbygget institutionen med to grupper med opstart august-september - og Vi har i efteråret 2011 modtaget 34 nye børn og 8 ansatte Krokodillehaven har skullet redefinere daglige vaner og mønstre. Denne forandringsramte dagligdag har tæret på medarbejdertrivslen, og bevirket, at vi som en samlet personalegruppe ikke har præsteret på det niveau vi ønskede. Derfor er der sat en trivselsproces i gang i personalegruppen. Forældretilfredshedsundersøgelsen blev foretaget i en meget turbulent periode, hvor vi modtog op til otte børn og deres familier ad gangen, og derfor ikke havde den fornødne tid til at give dem en tilfredsstillende indkøring. I vores rapport boner vi blandt andet negativt ud på tid til det enkelte barn og inddragelse af forældrene og det var forståeligt under de omstændigheder. Vi har netop holdt møde og diskuteret forventningsafstemning i forældrerådet. Vi har haft en konstruktiv dialog om processen fremover, og arbejder hård på at vende tilbage til et højt niveau afstemt de nye ressourcer. Vi vil blandt andet optimere kommunikationen til forældrene, ved at se på nye og tidssvarende kommunikationsformer, og er i den forbindelse deltager i et eksamensprojekt omkring IT og kommunikation. Derudover laver vi sammen med forældrerådet et spørgeskema til et kommende forældremøde. Vi vil spørge, hvad der skal til for at vi forbedrer os i forhold til trivselsundersøgelsen, og hvilken rolle ForældreIntra spiller i den samlede kommunikation. En god forventningsafstemning til forældrene og en god personaletrivsel er afgørende faktorer til, at vi om to år får en forældretilfredshedsundersøgelse der går frem på flere centrale parametre. 6

7 FORÆLDRETILFREDSHED (fortsat: Hvordan arbejder I med ) Søndervangskolen Søndervangskolen i Viby har fået svar fra 156 forældre. På en skala fra 1-5, hvor 5 angiver størst tilfredshed, er forældrene i gennemsnit 0,4 point mere tilfredse med skolen end ved sidste undersøgelse i Skoleleder Rani Hørlyck: Vi hæfter os ved, at Søndervangskolens samlede svarprocent er markant øget fra 30 procent i 2009 til 46,7 procent i Det er vigtigt i forhold til validiteten af svarene og endvidere for os et tegn på større forældreengagement. Vi hæfter os ved, at den overvejende del af Søndervangskolens forældre er tilfredse med deres barns skoletilbud, hvilket er en stigning - kun 5 procent er nu utilfredse. Vi kan også se, at forældrene giver udtryk for, at skole/hjemsamtaler og samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt er blandt de fem højeste vurderinger og det samme deres vurdering af skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt i forhold til vores 95% strategi. Og så er vi glade for, at forældrene svarer, at deres barns faglige udbytte af undervisningen nu næsten ligger på niveau med gennemsnittet af det resterende Børn og Unge. Det er et farvel til Søndervangskolens image som en skole hvor børnene ikke lærer noget, fordi der er for mange tosprogede elever. Nu vil vi forsætte den positive udvikling og dialog med vores forældre. Vi vil intensivere med målrettede indsatser, der understøtter Søndervangskolens vision, mission og værdigrundlag herunder vores fem udvalgte strategier, der er søsat i et 3-5-årigt perspektiv. Én af vores fem strategier med tilhørende indsatser er netop øget forældredialog ved inddragelse og empowerment. Søndervangskolen har de seneste år arbejdet målrettet med denne strategi blandt andet via ansættelse af en skole/hjemvejleder. Hun har således sammen med vores tosprogede lærere været primus motor i udmøntningen strategien blandt andet via fokus på udvikling af nye tilgange/veje, metoder og systematikker i skole/hjemsamarbejdet. Endvidere har vi en skolebestyrelse, der aktivt tager opgaven på sig. Samtidig arbejder vi i Lokaldistrikt Søndervang tæt sammen med Dagtilbud og FU i forhold til sikring af fælles forældretilgang og grundsyn i hverdagen. Endvidere er vi overgået fra at have klasselærer til at have kontaktlærere, hvilket medvirker til en tæt dialog og opfølgning i hverdagen. Med rapporten står det tydeligere, hvad vi skal gøre mere af, og hvad vi skal mindre af. Altså hvad der fremadrettet skal satses på. Resultaterne er en stor cadeau til vores dygtige medarbejdere, og det har naturligvis stor betydning for den enkelte, at man kan se, at den indsats, man bidrager med hver især i hverdagen medvirker til at skabe en forskel og en udvikling. 7

8 SFO Fremtiden er her allerede SFO erne i Aarhus Kommune står over for nye vilkår og forandringer. Kravene fra forældre, børn og politikere bliver stadigt større i en tid, hvor resurserne bliver mindre. Derfor gælder det om at turde tænke anderledes og se i nye retninger. For hvad der var den rigtige løsning i går kan meget vel være forældet i dag. Den 23. februar mødes 120 århusianske SFO- og fritidspædagogiske ledere til ledelseskonference. De skal diskutere de udfordringer, som SFO erne står over for i dag og i fremtiden. Ifølge Christian Thaarup, der er SFO-leder på Strandskolen og formand for SFO-lederforeningen, er der nok at tage fat på. SFO-lederne står nemlig i en foranderlig tid, hvor det gælder om hele tiden at være omstillingsparat og på forkant med udviklingen. Det er et grundvilkår, at der konstant er forandringer, som vi skal forholde os til. Sådan er det nu, og sådan bliver det også fremadrettet. Der bliver stillet større og andre krav samtidig med, at der er færre penge og pædagoger til rådighed. Det gælder om hele tiden at tænke innovativt, så vi kan bibeholde kvaliteten og finde nye løsninger på fremtidens problemer. Både i forhold til pædagogikken, ledelsen og det teknologiske, siger Christian Thaarup, her fanget på sin arbejdsplads på Strandskolen. 8

9 SFO (fortsat: Fremtiden er her..) De løsninger vi brugte for år siden, kan vi ikke bruge i dag. Det bliver simpelthen vanskelige og vanskelige at bruge læren fra fortiden, fordi der i dag, i kraft at samfundets udvikling bliver stillet andre og større krav fra politisk hold. Vi skal for eksempel være meget dygtigere på det digitale område. Vi skal kunne kommunikere med kolleger og forældre ugentligt hvis ikke dagligt. Så det er ikke kun på det pædagogiske område, men også i forhold til den daglige kommunikation og forældresamarbejdet at der i dag er et større fokus. Christian Thaarup har været formand for Århus SFO-lederforening (ÅSLF) i syv år og medlem af dens bestyrelse i tolv år. Han er glad for rollen som formand, hvortil han blev genvalgt i september Selvom meget har ændret sig siden han trådte ind i bestyrelsen, er kerneopgaven dog i høj grad den samme, som den altid har været. Man kan sige at vores hovedfokus som SFO, er de sociale kompetencer og den menneskelige udvikling. Skolens undervisning er rigtig god til det faglige. Vores rolle ligger i det sociale. At få skabt nogle hele mennesker og øge selvværet hos børnene så de er klar til det liv, der venter forude. Vores hovedopgave er funderet på, at vi ønsker at de her børn skal blive til nogen. De børn, som vi så er særligt opmærksomme på i den proces, er dem med specielle udfordringer og behov. Det var det i starten, det er det nu og det vil det også være i fremtiden. Om det så er fagligt, socialt eller fysisk. Det er også noget, vi er bundet op på lovmæssigt. Hvis vi kigger på vores bekendtgørelser, så har vi for eksempel lektiehjælp og bevægelse og idræt som fokuspunkter, siger Christian Thaarup. Fakta: I Aarhus Kommune er der i alt 49 SFO er tilknyttet de kommunale skoler. Det er lovpligtigt at man skal have en SFO tilknyttet skolen. Aarhus byråd har bestemt at SFO erne skal dække klassetrinene fra klasse. Kontakt: Christian Thaarup, formand for Århus SFO-lederforening. Mail: chth@aarhus.dk 9

10 BUPORTALEN Kursusbasen åben for alle Med en ny webudgave af Kursusbasen kan alle medarbejdere nu se og tilmelde sig Børn og Unges kurser og arrangementer. Det er helt nyt, at alle medarbejdere selv kan søge i kurser og tilmelde sig. Med den nye webudgave af Kursusbasen får den enkelte medarbejder mulighed for selv at undersøge udbuddet af kompetenceudvikling og specifikke kurser i forlængelse af for eksempel Folkeskolens Fællesskaber eller AarhusEksperimentet. Før man som medarbejder tilmelder sig et kursus, skal man aftale det med sin leder. Tilmeldinger i kursusbasen er nemlig bindende. Selvom kursusbasen har fået et nyt layout, så indeholder den præcis de samme kurser og arrangementer som den gamle Notes kursusbase. Webudgaven af Kursusbasen har desuden fået tilføjet en søgefunktion, der gør det meget nemmere at finde et kursus inden for bestemte områder, som arbejdsmiljøgrupper eller specialpædagogik. Find kursusbasen Du kan finde Kursusbasen via BUportalen log ind på ved at bruge det personlige NemID. Til dig med token Er du medarbejder med az-ident og token, skal du fortsat bruge Citrix for at komme på netværket. Kontakt: Rikke Irmgard Brødsgaard på tlf.: eller mail: riib@aarhus.dk 10

11 SUNDHEDSPLEJEN Skilsmissesamtaler giver gladere børn To sundhedsplejersker holder samtaleforløb med skilsmissebørn i Lystrup. De træder nye stier for og med børnene. En bamse eller et taleæg i hånden kan få tungen på gled. Her viser sundhedsplejerske Pia Skovby Felding nogle af de værktøjer, som sundhedsplejerskerne benytter sig af ved skilsmissesamtalerne. Sammen med sin kollega Lotte Lahn har sundhedsplejerske Pia Skovby Felding netop afsluttet et samtaleforløb for en gruppe bestående af seks piger og drenge fra 5. og 6. klasse på Lystrup og Elsted Skoler. Børnene lærer, at deres egne følelser er både vigtige og rigtige. De lærer også, at det ikke er deres ansvar, hvordan far og mor har det Sundhedsplejerske Pia Skovby Felding Det er børn, hvis forældre er blevet skilt, og som ofte er i klemme mellem far og mor, nye kærester og nye søskende. Før har børnene haft antennerne rettet så meget udad mod omgivelserne, at de ikke har kunnet mærke, hvordan de selv havde det. Her har de fået lov til at være vrede, bange, kede af det og glade, siger Pia Skovby Felding. Lotte Lahn fortæller, at børnene ofte har gået meget alene med deres tanker og følelser: Mors familie holder med mor, og fars med far, men hvem holder med barnet?, spørger hun. Svært at tale om Ifølge sundhedsplejerskerne taler børnene ikke om at være skilsmissebarn, når de er i skole. Det er ikke forbudt, men bare meget svært. Det er i dag almindeligt, at forældre bliver skilt og derfor frygter mange børn, at det også skal ske for dem, lyder forklaringen fra Lotte Lahn, som mener at skilsmissegrupper burde være lige så almindelige som sorggrupper ved dødsfald. Billede: Pia Skovby Felding 11

12 SUNDHEDSPLEJEN (fortsat: Skilsmissesamtaler..) Spritpenne og farver er gode til at fortælle om, hvordan familielivet udfolder sig hos henholdsvis mor og far. På billedet Lotte Lahn. Fokus på det, de kan ændre Det er vigtigt at starte med boller og te, for at børnene lige kan lande. Og bagefter fortæller hvert barn om, hvordan det er gået siden sidst, forklarer Pia Skovby Felding. Måske har et af børnene skullet snakke med mor, far, stedmor eller stedfar. Det kan nemlig tit være svært at få tingene sagt, så forældrene lytter. Vi giver børnene redskaber til at handle og dermed komme ud af magtesløsheden. De lærer at fokusere på det, de kan gøre noget ved, forklarer sundhedsplejerskerne. Sover bedre En pause i midten er også vigtig. Pausen, hvor børnene leger og bruger kroppen, griner og får tankerne ud. De lærer også at slappe af, til stille musik. Det hjælper dem til at sove bedre, at de har lært at tage på en fantasirejse med delfiner, fortæller Lotte Lahn. En tegning af familien, som den ser ud hos henholdsvis mor og far. Og snakke om, hvad det værste er ved at være skilsmissebarn er andre punkter i skilsmissesamtalerne, hvor børnene kommer meget tæt på hinanden. Derfor er tavshedspligten i spil helt fra starten. Vi forklarer, hvor vigtigt det er overholde den, og børnene er meget etiske om, hvordan det er at være i en gruppe, siger Lotte Lahn. Proces i gang Ikke bare barnet, men hele familien har gavn af samtalerne. Det er de to sundhedsplejerskers erfaring fra Randers, hvor de stod for et tilsvarende projekt igennem tre år. Udover at få gladere børn, begyndte forældrene at tale bedre med hinanden og lave bedre aftaler, fortæller Pia Skovby Felding. Der blev børnene også ved med at bruge hinanden, da samtaleforløbet var slut. I Lystrup kan børnene også stadig kunne få fat på en af sundhedsplejerskerne ovre i skolen. Under alle omstændigheder har gruppen aftalt at mødes igen om et år. Om skilsmissesamtaler: Samtalerne består af 8 gange 2 timer i Nøglen, Elstedhøj 2 st.th., Lystrup. Et nyt forløb er startet i januar. Boligforeningen Århus Omegn i Lystrup har bevilget penge til sundhedsplejerskerne Pia Skovby Felding og Lotte Lahn til skilsmissesamtalerne som et 4-årigt projekt. Er du interesseret i at selv starte skilsmissesamtaler for børn, er du velkommen til at kontakte sundhedsplejerskerne for råd og vejledning Læs. mere: I hjertet af sundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune som Pia Skovby Felding og Lotte Lahn er medforfattere på. Kontakt: Pia Skovby Felding, mail: psfe@aarhus.dk Lotte Lahn, mail: llja@aarhus.dk 12

13 SUNDHEDSPLEJEN Det siger lederne om skilsmissesamtalerne: Vi har spurgt tre ledere om skilsmissesamtalernes rolle i arbejdet med børn og unge: Skoleleder Mette Søberg, Elsted Skole, Lystrup: Det er et super initiativ, som udfylder og tager vare på noget, som jeg vil kalde et ingenmandsland, hvor vi har rigtig mange børn, som går ulykkelige rundt og måske holder på sig selv for ikke at gøre de voksne endnu mere kede af det. Det er et tilbud, som vi ikke vil kunne give disse børn på anden vis. Klubleder Jan Frederichsen, Klubberne Elsted, Lystrup: Det er en god ide, for skilsmisser er virkeligheden for mange børn. Mine pædagoger er gode til at tage fat i det enkelte barn, når de mærker, at barnet er ked af det, men det kunne være en god ide at få mere struktur på det end nu. Snakken kommer ellers hurtigt til at handle om, hvad barnet gør, frem for hvordan det har det. På den anden side kan vi ikke selv have ekspertise på alle områder, og vi er gode til at få børnene videre til, hvor ekspertisen er. Derfor vil jeg også kontakte sundhedsplejerskerne i Nøglen om, hvordan vi kan samarbejde om skilsmissesamtalerne også fordi vi ikke selv har ressourcer til dem. Områdechef Jane Foged, Grenåvej Vest: Hvorfor er det ikke kommunen, som betaler? Boligsocial indsats er jo mangespektret og statslige midler som søges til ekstraordinære indsatser. Det vigtige bliver så at få videndelt med det offentlige og gå i partnerskaber (som man er i gang med) således at man sammen løfter opgaver. Jeg tror ikke, det hverken vil være ideelt eller ønskeligt, at det offentlige står for alle ydelser og allerhelst kunne jeg ønske, at der kom flere frivillige på banen. 13

14 HISTORIE Pædagog i 39 år: Fra disciplin over det frie liv til direktiver Der må være en middelvej imellem 1970 ernes frie liv i børnehaverne og nutidens mange krav, mener Kirsten Mathiasen, 63 år og indtil for nylig leder af børnehaven Lille Rygård. Ved årsskiftet gik hun på efterløn. Hør Kirsten fortælle om livet i børnehaverne fra dengang til nu. Der var en voldsom udvikling i gang på daginstitutionsområdet i begyndelsen af 70 erne. På den tid var det ikke ualmindeligt, at man som pædagog fik udleveret et skema med meget nøjagtige instrukser på klokkeslæt om pligter i løbet af en dag, husker Kirsten Mathiasen, som vi træffer hjemme. Arbejdslivet som pædagog og leder i Børn og Unge er uigenkaldeligt forbi og et langt liv med børn, forældre og personale i børnehaven Lille Rygård er slut. Instrukserne gjaldt lige fra at sætte børnene i gang med beskæftigelser, koncentrationslege og stille lege til at vande blomster, tørre støv af og vaske gulve og toiletter,, fortæller hun. Så udviklede normerne sig, nogle steder hurtigere end andre, til eksperimenter, kreativitet og det frie børneliv. 70 ernes børnehave Tid, tid og atter tid. Der var meget mere tid til at være sammen med børnene i 1970 ernes børnehaver. Vi mødte om morgenen og så, hvad børnene havde lyst til. En børnehave var et sted for børnene, og vi var der for at være sammen med dem, fortæller Kirsten Mathiasen. Børnehave i 1970 erne var også, at der blev købt både øl og sodavand til møder og ture ud af huset. Var vi på tur til stranden, gik kvinderne rundt med bare bryster mellem børnene. Og børnene, ja de var nøgne, hvis de havde lyst til det. Det er de dog ikke her på billedet, som viser en yngre Kirsten Mathiasen sammen med børn i Lille Rygård. Der var struktur på, men plads til at gøre, hvad børnene og de voksne ville. Grundholdningen var opmærksomhed på børnenes behov og ønsker, at se dem, føle dem og støtte deres børneliv. Møder om aftenen begyndte gerne kl , og nok ret sigende for den tid blev der gjort opmærksom på, at man måtte sørge for, at møderne sluttede senest kl

15 HISTORIE (fortsat: Pædagog i 39 år..) Jeg arbejdede i en periode i børnehaven Kjærslund. Der var fart på. Vi skulle der ud af. Der var eksperimenter, kreativitet, frihedstrang og knald på farverne i omgivelserne, rødt, orange og blåt, fortæller Kirsten Mathiasen. Billedet er taget i Lille Rygård. De gamle normer gjaldt stadig mange steder: Et forslag om at holde børnemøder var nærmest angstfremkaldende for noget af personalet i en Red Barnet-børnehave, hvor Kirsten Mathiasen arbejdede i 70 erne. Billede: Lille Rygård Arbejdsmiljø i 80 erne Et kig i Kirsten Mathiasens personalemøde-referater fra 70 erne viser, at der ikke var punkter om sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø på programmet. Det handlede om hverdagen. Nogen brokkede sig måske over, at penslerne ikke blev vasket, men ellers skal vi helt ind i 80 erne, før man begyndte at kigge på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Dog var der et punkt, der hed ris og ros, og det var nok det nærmeste, man kom at snakke arbejdsmiljø, mener Kirsten Mathiasen. I 1976 oplevede vi den første nedskæring. Der blev skåret timer i normeringen. Det syntes vi var slemt, men det var jo vand i forhold til, hvordan det er nu, siger Kirsten Mathiasen. I 1998 skulle Kirsten Mathiasen sammen med en gruppe pædagoger give deres bud på fremtiden fem år efter. Det måtte gerne være vilde visioner. Nogle af visionerne kom til at holde mere end stik, mens andre skød vildt ved siden af. Det var visioner som Alle SFO er nedlagt, Øget brugerbevidsthed hos forældrene: Kræver bedre service og Børnene får mere rum m2 kravet fordobles. Det grinede vi meget af dengang i 1998, smiler Kirsten Mathiasen. I 70 erne havde vi ikke alle de skriveopgaver og var meget bedre normerede. I dag kommer der mange direktiver ud om læreplaner, indsatsområder og krav om dokumentation. Der er for meget af det, og det stjæler tid fra børnene. Der må være en middelvej, mener hun. Fakta Kirsten Mathiasen har haft børnehaven Lille Rygård som sin faste base, siden den blev bygget i 1970 sig. Hun var leder af Lille Rygård i 23 år samt koordinator og kontaktperson for ledergruppen af små institutioner i Aarhus Kommune. I januar blev Lille Rygård med cirka 20 børn lagt sammen med Store Rygård. 15

16 FU STEMNINGSBILLEDER FRA OMG FOR OG AF UNGE FRA FU-OMRÅDET DEN FEBRUAR Fotos: Pernille Holm Andersen, ungdomsskoleunderviser hos FC Silkeborgvej 16

17 MEDARBEJDER Kort nyt Højere priser på annoncer Vær opmærksom på, at mediebureauet Carat ifølge sin kontrakt har ændret sit vederlag i henhold til nettoprisindekset. Det skete den 1. februar. Prisstigningen er på 2,3 procent. Kontakt: Carat på telefon Udeliv og udeleg Det blev en smadder-hyggelig dag med Udeliv og Udeleg tirsdag den 7. februar foran Musikhuset. Arrangementet var godt besøgt, særligt om formiddagen. Husk at skrive næste Udeliv og Udeleg ind i kalenderen til 14. marts. Læs mere: Kontakt: Erik Foged, leder. Børnekulissen. Mail: ef@kulissen.dk Byrådet drøfter budgettet Aarhus Byråds medlemmer holdt tirsdag den 7. februar en intern anlægskonference, som indledning til processen med at fastlægge budgettet for de kommende år. Ved konferencen på Helnan Hotel Marselis drøftede byrådets medlemmer overordnede udfordringer, dilemmaer og finansieringsmuligheder for de kommende års anlægsinvesteringer. Konferencen danner grundlag for de videre drøftelser om budgettet for og følges blandt andet op på en budgetkonference ultimo april. Anlægsinvesteringerne vil også blive set i sammenhæng med den økonomiske situation, som vil være mere oplyst i august måned, når alle konsekvenser af økonomiaftalen mellem regeringen og KL er kendt. Der vil løbende være drøftelser i byrådet og i de politiske udvalg frem til budgetvedtagelsen i efteråret. 17

18 ANMELDELSE I samarbejde med folkeskolen.dk og Skolernes Læringscenter - Fællessamlingen (SKOLF) bringer Børn og Unge Nyt omtaler og anmeldelser af bøger og materialer til inspiration for dig, som arbejder i Børn og Unge. Har du idéer eller vil du anmelde aktuelt materiale, så skriv til kommunikation@mbu.aarhus.dk Læs mig Af: Anne Katrine Rask, anmelder for folkeskolen.dk Verden har åbnet sig for mig på en helt ny måde efter læsning af bogen her! Ved du intet om spejlneuroner? Og vil du gerne blive klog på det? Så er her en supergod bog til at arbejde dig ind på emnet med. Bogen er virkelig spændende og interessant læsning, hvis man kan lide at kaste sig ud i et lidt nørdet emne og hører til dem, der gerne vil være på forkant og vide det nyeste nye før de andre. Den er velskrevet og ligefrem, så den er for det meste let at læse. Men jeg måtte bakse meget med forståelsen, fordi jeg intet vidste om emnet i forvejen. Ti timers intens læsetid og masser af noter tog det mig at forstå bogen rigtigt. Men bogen har ændret min forståelse af verden. Ret radikalt. Spejlneuronerne er en forholdsvis ny opdagelse. Først i 1992 blev de fundet - nærmest ved et tilfælde - i et forsøg med makak-aber på et universitet i Italien. Og hvad er de så for nogen, disse spejlneuroner? Og hvorfor har de overhovedet noget at gøre i teori om læseundervisning? Spejlneuronerne gør, at vi intuitivt og ikke-bevidst kan sætte os i andres sted - føle andre. Vi kan føle empati og forstå de følelser, der er knyttet til andres handling. Vi behøver ikke (kognitivt) at anerkende andres perspektiver - altså følge dem. For når vi ser andres reaktioner, skaber det deres følelser i os. En spejling. Og spejling er noget, vi alle gør (undtagen autister, der har for lidt spejlneuronaktivitet). Når vi spejler, kommer vores egen hjerne i samme tilstand som hjernen hos den, der udfører den handling, vi betragter eller læser om. Vi oplever altså verden i samme tilstand som vedkommende. Det er en væsentlig funktion ved spejlneuronerne, at vi kan aktivere vores egne følelser, når vi skal forstå andres følelser. Manglen på indsigt i andres oplevelser er derfor bundet sammen med manglen på indsigt i vores egne oplevelser. Når vi læser en roman, simulerer vores spejlneuroner den handling, der foregår i historien, som om det var vores egen handling. Vi kan nemlig knytte an til den viden og de følelser, vi selv havde, da vi udførte tilsvarende handlinger. 18

19 ANMELDELSE (fortsættes..) (fortsat: Læs mig ) Og det giver skønlitteraturen en særlig betydning: "Skønlitteratur er særligt velegnet til, at man kan udvikle sine egne emotioner ved at forstå andre menneskers handlinger og følelser, fordi litteraturen inviterer til, at man gør det ved hjælp af litterære virkemidler, for eksempel ved brug af indre syn. (.) Samtidig med at man kommer til at føle empati med andre, udvikler man tilsvarende sin egen evne til emotionelle reaktioner". Og hvis litteraturundervisningen skal bruges til dét projekt, skal man give tid til fordybelse og langsom læsning. For hvis vi emotionelt skal forstå de mennesker, der er i litteraturen, skal der være tid til vores egne emotionelle reaktioner. Og emotionelle reaktioner kræver langsommere læsning og dermed også længere læsetid end ved læsning af fakta. Lidt kritik: Først i anden halvdel af bogen står der, at "vi i øjeblikket kun kan beskrive forholdet (mellem spejlneuroner og læseforståelse, redaktionen) i form af spekulationer og hypoteser. Det er derfor også for tidligt at komme med konkrete anbefalinger til læseundervisningen". Og det havde været rart at vide allerede fra side 1, så man kunne afstemme kræfterne i læsningen af bogen efter det. Og det kunne også have været nævnt i bagsideteksten. I stedet for står der: "Endelig belyses deres (spejlneuronernes, redaktionen) betydning for sprog- og læseundervisningen". Og det er jo ikke helt korrekt. Men interessant er det. Så sæt en fridag af i den gode lænestol med rigelig varm te på kanden, bladr op og bliv spejlneuronnørd. Om bogen: Titel: Læs mig - om spejlneuroner, kropslig forankring og læseforståelse Forfatter: Theresa S.S. Schilhab, Bo Steffensen ISBN: LUP-serien Pris: 175 kroner Sider: 40 sider Forlag: Dafolo, Navigent A/S 19

20 MEDARBEJDER Nyt om navne Skriv til redaktionen på hvis du har navnestof til nyhedsbrevet. Tillykke med 25 års jubilæet Fritidspædagogisk leder Karin Anette Braüner Christensen, Mårslet Skole SFO, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 14. februar Nye skoleledere Ny skoleleder på Katrinebjergskolen Christian Hyltoft Hellum indtager den 1. marts 2012 stillingen som skoleleder på Katrinebjergskolen. Han kommer fra Billund Kommune, hvor han siden 2007 har været ansat som skoleleder. Det er en glad Christian Hellum, som ser frem til at rykke arbejdslivet lidt længere nordpå: Jeg glæder mig til at begynde på Katrinebjergskolen. Her får jeg mulighed for at træde ind i et kompetent lederteam og en skole kendetegnet ved engagerede professionelle, siger Christian Hellum og fortsætter: Jeg glæder mig til at videreudvikle samarbejdet med skolens forældre, områdets børnehaver, ungdomsuddannelser og private aktører. Katrinebjergskolen er et godt sted at være og lære. Det vil jeg gerne bidrage til, at vi også er fremover. Privat bor Christian Hellum i Jelling sammen med Anette og parrets to døtre piger. Katrinebjergskolen byder officielt Christian Hellum velkommen ved en reception torsdag den 1. marts. Ny skoleleder på Åby Skole Det er et velkendt ansigt, der overtager stillingen som skoleleder på Åby Skole. Ole Buskbjerg Thomasen, 45 år, er nemlig skolens tidligere viceskoleleder og har siden den 1. november været konstitueret skoleleder på Åby Skole. Ole Buskbjerg Thomasen var ikke i tvivl, da stillingen som skoleleder på Åby Skole blev ledig efter Lis Jygert, der i efteråret gik på pension. Han var klar til at iklæde sig titlen som skoleleder. Fundamentet for at videreudvikle Åby Skole er ret fantastisk her er skønne børn, engagerede forældre og en dygtig og professional personalegruppe præget af stærk holdånd. Udgangspunktet kunne ikke være bedre, siger Ole Buskbjerg Thomasen, som brænder for at drive en inddragende skole. På Åby Skole er kerneværdierne høj trivsel og høj faglighed, der er hinandens forudsætning og dét, som skal ruste skolen til en udfordrende fremtid. Jeg glæder mig til i fællesskab med forældre, børn og medarbejdere at tage fat på arbejdet, siger Ole Buskbjerg Thomasen. Privat bor Ole i Malling sammen med sin kone Tea og parrets tre døtre. I alt var der 19 ansøgere til stillingen som skoleleder. Fredag den 24. februar afholder Åby Skole en officiel indsættelsesreception for Ole Buskbjerg Thomasen. 20