Bilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2)"

Transkript

1 Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2) Der har i Sverige, Norge og Island traditionelt været et forhold mellem staten og kirken, som i mange henseender var meget lig forholdet mellem staten og folkekirken i Danmark. Der er imidlertid i løbet af de seneste år sket betydelige ændringer i forholdet mellem stat og kirke i de tre lande. Staterne har givet afkald på det meste af den beslutningskompetence om kirkernes forhold, som tidligere blev udøvet af parlament og regering. Denne kompetence udøves i dag af kirkelige organer. Dette notat beskriver det aktuelle forhold mellem staten og folkekirken i de tre lande. Notatet beskriver endvidere placeringen af beslutningskompetence inden for de tre kirker. Denne beskrivelse er begrænset til de områder, der er omfattet af kommissoriet for udvalget om styringsstruktur i den danske folkekirke. Dato:.22. januar 2013 Sagsbehandler Jørgen Engmark Forholdet mellem stat og kirke i Sverige Forholdet mellem stat og kirke i Sverige blev radikalt ændret med virkning fra 1. januar Det skete efter årtiers debat. Ændringerne er ofte blev betegnet som en skilsmisse mellem staten og kirken. De politisk og kirkeligt ansvarlige for ændringerne fastholdt dog, at der ikke var tale om en skilsmisse, men om "ændrede relationer". Det er da også fortsat sådan, at de helt grundlæggende bestemmelser om Svenska Kyrkans identitet og organisation er fastsat i en lov, der er vedtaget af Riksdagen, og som kun kan ændres af Riksdagen. Ændring af loven om Svenska Kyrkan kan i øvrigt kun ske efter enslydende vedtagelse i Riksdagen to gange med et valg imellem eller ved en enkelt vedtagelse, hvor mindst to tredjedele af stemmerne og mindst halvdelen af Riksdagens medlemmer er for en ændring. Det er i loven om Svenska Kyrkan 1 bl.a. bestemt, at Svenska Kyrkan er et evangelisk-luthersk trossamfund, der fremtræder som församlinger (sogne) og stifter, og at kirken også har nationale organer, at Svenska Kyrkan er en åben folkekirke, som i samvirke mellem en demokratisk organisation og kirkens embede driver en landsdækkende virksomhed, at församlingen er den lokale enhed og omfatter de personer, som tilhører Svenska Kyrkan og bor inden for församlingens område. Församlingens grundlæggende opgaver er at fejre gudstjeneste, undervise samt udøve diakoni og mission. at stiftet er regional enhed og omfatter församlingerne inden for stiftets 1 Lag 1998:1591 om Svenska Kyrkan

2 område. Stiftets grundlæggende opgave er at fremme og have tilsyn med livet i församlingerne. Der skal i hvert stift være en biskop. at kirkemødet er Svenska Kyrkans højeste besluttende organ. Kirkemødet kan dog ikke træffe beslutninger om spørgsmål, som det er en församlings eller et stifts opgave at beslutte om. at de, som tilhører Svenska Kyrkan, skal betale lokal og regional kirkeafgift (kirkeskat). Den lokale kirkeafgift fastsættes på lokalt plan. Den regionale fastsættes på stiftsniveau. Side 2 Svenska Kyrkans besluttende organer på nationalt niveau Reglerne om Svenska Kyrkans organer på de forskellige niveauer er fastsat i Kirkeordningen. Organisationen er skematisk beskrevet i bilag 1. Kirkeordningen blev vedtaget af kirkemødet i 1999, så den kunne træde i kraft ved årtusindskiftet. Der er siden vedtaget forskellige ændringer, som dog ikke har været af grundlæggende karakter. I Kirkeordningen er teologi og jura knyttet sammen. Det sker dels i en indledning til Kirkeordningen, dels i indledninger til de 14 afdelinger, som Kirkeordningens 59 kapitler er samlet i. Indledningerne indeholder ikke bestemmelser, men skal fungere som teologiske motiveringer af de efterfølgende bestemmelser. Svenska Kyrkans organer på det nationale niveau og disse organers kompetencer er beskrevet det følgende. Kirkemødet Kirkemødet er - som bestemt i loven om Svenska Kyrkan - kirkens højeste besluttende organ. Kirkemødet har 251 medlemmer, der vælges for fire år. 249 medlemmer vælges ved direkte valg, hvor alle medlemmer af kirken, der er fyldt 16 år, har stemmeret. Landet er inddelt i valgkredse, hvorved der sikres repræsentation i kirkemødet fra alle dele af landet. To medlemmer vælges af svenske menigheder i udlandet. Medlemmerne af kirkemødet er i vid udstrækning valgt på lister, der er opstillet af nomineringsgrupper, der har ønsket at lade sig registrere. Mange nomineringsgrupper har direkte tilknytning til eller har et mere uformelt udgangspunkt i politiske partier, men også andre kan danne nomineringsgrupper og opstille kandidatlister. Valgbare til Kirkemødet er lægfolk og præster. Biskopper samt ansatte på nationalt kirkeligt niveau med en ledende stilling er ikke valgbare. Der er ikke regler om antallet af henholdsvis læge og gejstlige medlemmer. Biskopperne har ret til at deltage i kirkemødets forhandlinger og til at fremsætte forslag i kirkemødet. Men biskopperne har ikke stemmeret. Kirkemødet skal udfærdige bestemmelser om: 1. kirkens tro, bekendelse og lære - 2. kirkens bøger, gudstjenester, sakramenter og øvrige kirkelige handlinger - 3. tilhørsforholdet til kirken - 4. de ordinerede tjenester i kirken - 5. kirkens organisation - 6. de regler, efter hvilke församlinger og stifter skal løse deres opgaver.

3 Kirkemødet forhandler og beslutter på grundlag af indstillinger fra kirkestyrelsen, forslag fra et eller flere af kirkemødets medlemmer eller en eller flere biskopper eller forslag fra et udvalg, der er nedsat til at belyse et bestemt emne. Side 3 Sager, der vedrører kirkens lære, skal, før de behandles i kirkemødet, forberedes i et lærenævn. Lærenævnet Lærenævnet består af biskopperne samt otte medlemmer, der vælges af kirkemødet. Lærenævnet skal udtale sig, før kirkemødet træffer beslutninger om: kirkens tro, bekendelse og lære - kirkens bøger - bestemmelser om gudstjenester sakramenter og øvrige kirkelige handlinger - bestemmelser om de ordinerede tjenester - økumeniske overenskomster. Lærenævnet skal desuden have mulighed for at udtale sig om eventuelle andre lærespørgsmål. Disse spørgsmål er ikke yderligere defineret i Kirkeordningen. Kirkestyrelsen Kirkestyrelsen leder og samordner kirkens opgaver på det nationale niveau. Kirkestyrelsen repræsenterer kirken udadtil og har ansvar for at forberede og gennemføre kirkemødets beslutninger. Den kan i begrænset omfang selv udstede bestemmelser. Ærkebiskoppen er formand for kirkestyrelsen, som i øvrigt har 14 medlemmer, der vælges af kirkemødet. Kirkestyrelsen skal indhente en udtalelse fra bispemødet, før styrelsen træffer beslutninger om teologiske og økumeniske spørgsmål af større betydning. Kirkestyrelsen har ansvaret for kirkens centrale forvaltning og for en samordning af opkrævning og fordeling af medlemmernes kirkeafgift. Bispemødet Bispemødet udgøres af alle biskopper i Svenska Kyrkan. Ærkebiskoppen er formand. Bispemødet har i henhold til Kirkeordningen to specifikke opgaver. Den første udgår fra bispeembedets læreansvar. Den indebærer, at bispemødet skal udtale sig, før kirkestyrelsen træffer beslutninger om teologiske eller økumeniske emner af større betydning. Den anden er, at bispemødet som kollegium skal føre tilsyn med de enkelte biskoppers virksomhed. I dette tilsyn indgår rådgivning, støtte og hjælp i spørgsmål, som vedrører kirkens lære, bøger, sakramenter, gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger. Bispemødet udarbejder med mellemrum fælles breve om såvel grundlæggende teologiske spørgsmål som spørgsmål om sjælesorg og menighedsliv og større samfundsmæssige spørgsmål.

4 Ansættelse af gejstlige i Svenska Kyrkan Der er i Svenska Kyrkan tre embeder, som forudsætter ordination: biskop - præst - diakon. Side 4 En biskop udnævnes på grundlag af et valg i stiftet. Den, der vælges som biskop, skal være præsteviet. Kirkestyrelsen udfærdiger udnævnelsesbeviset for en biskop. Eventuelle spørgsmål om en biskops fortsatte egnethed som biskop skal prøve af et særligt ansvarsnævn for biskopper. Formand for ansvarsnævnet er en jurist, der er eller har været dommer. Nævnet består desuden af en præst, der har en teologisk doktorgrad, samt en præst og en læg, der har været medlem af et domkapitel eller har tilsvarende erfaring. Præster kan ordineres efter at have aflagt en præsteeksamen og være blevet godkendt af domkapitlet. Diakoner kan ordineres efter at have aflagt en diakoneksamen og være blevet godkendt af domkapitlet. Præster og diakoner ansættes af församlingen, men domkapitlet skal udtale sig om ansøgerne til en stilling som præst eller diakon, før församlingen kan træffe beslutning om ansættelsen. Domkapitlet består af stiftets biskop, der er formand, domprovsten, et medlem, der er ansat som præst eller diakon inden for stiftet, og som vælges af præster og diakoner i stiftet, et medlem, der er eller har været dommer, samt tre læge medlemmer, der vælges af stiftsfuldmægtige. Dette organ (stiftsfuldmægtige) er valgt ved direkte valg, hvor kirkens medlemmer i stiftet har stemmeret. Præster og diakoner er underlagt tilsyn af biskoppen og domkapitlet. Domkapitlet har kompetencen til at beslutte, om en præst eller en diakon skal ikendes en disciplinær sanktion, afskediges eller omplaceres. Domkapitlets kompetence omfatter såvel sager omkring præster, der er begrundet i læremæssige spørgsmål, som sager med anden begrundelse. Økonomien i Svenska Kyrkan Svenska Kyrkans økonomi er primært baseret på den kirkeafgift (kirkeskat), som medlemmerne har pligt til at betale. Kirken har desuden bl.a. en del kapitalindtægter. Udgifter til f.eks. præster afholdes på lokalt niveau. Kirkeafgiften består af en lokal afgift, der fastsættes og forvaltes af de valgte kirkelige organer på lokalt plan, samt en regional afgift, der fastsættes og forvaltes af det valgte organ på stiftsplan, stiftsfuldmægtige. Udgifter på stiftsniveau er bl.a. udgifter vedrørende biskop og andre ansatte på stiftsniveau. Kirkestyrelsen fastsætter budget for kirkens udgifter på centralt niveau. Det er bl.a. udgifter til kirkens centrale administration. Disse udgifter finansieres af bidrag, som indkræves fra det lokale niveau. Der er i kirkeordningen fastsat regler om en udligningsordning, som alle församlinger bidrager til, hvorefter økonomisk svage församlinger kan få tilskud.

5 Udligningsordningen, som også modtager afkast fra nogle af de kirkelige skovog jordbesiddelser, bidrager til, at kirkens virksomhed kan være landsdækkende. Side 5 Forholdet mellem stat og kirke i Norge Forholdet mellem stat og kirke i Norge er blevet principielt ændret i forbindelse med Stortingets endelige vedtagelse den 21. maj 2012 af ændringer i den norske grundlov. En grundlovsparagraf, der bestemte Den norske kirke som statens offentlige religion, er blevet ændret, så den nu taler om, at "værdigrundlaget forbliver vor kristne og humanistiske arv". Norges konge skal også efter disse grundlovsbestemmelser bekende sig til den evangelisk-lutherske religion. Men bestemmelser om, at en række beslutninger vedrørende kirken skulle træffes af "Kongen i Statsråd" er blevet ophævet. Samtidig er ophævet en bestemmelse om, at mindst halvdelen af regeringens medlemmer skulle være medlemmer af Den norske kirke. Dette tilhørskrav var begrundet i, at kun medlemmer af Den norske kirke kunne deltage i statsrådets behandling af kirkelige spørgsmål. Den norske kirke har fortsat en grundlovsbestemt særstilling sammenlignet med andre tros- og livssynssamfund. Den fremgår af grundlovens 16, der lyder: " 16. Alle Indvaanere af Riget have fri Religionsøvelse. Den norske Kirke, en evangelisk-luthersk Kirke, forbliver Norges Folkekirke og understøttes som saadan af Staten. Nærmere Bestemmelser om dens Ordning fastsættes ved Lov. Alle Tros- og Livssynssamfund skulle understøttes paa lige Linje." Stortinget er altså fortsat lovgivende myndighed for Den norske kirke. Og regeringen - kirkedepartementet - er fortsat øverste administrative styre for kirken. Den norske kirke er desuden fortsat finansieret af bevillinger fra staten og fra kommunerne. Bevillingerne fra staten dækker kirkelige udgifter på landsplan og stiftsplan samt løn til præster og kateketer. Bevillingerne fra kommunerne dækker de lokale kirkelige udgifter. Andre tros- og livssynssamfund har ret til tilskud fra staten og kommunerne i samme omfang som det, der bevilges til Den norske kirke. Ved beregningen af tilskud til andre tros- og livssynssamfund ses der dog bort fra den del af bevillingerne til den norske kirke, som vedrører kirkens varetagelse af samfundsopgaver, først og fremmest begravelsesvæsenet. De væsentligste regler for Den norske kirke er fastsat i Lov om Den norske kirke (kirkeloven). Kirkeloven indeholder bl.a. bestemmelser om kirkelig inddeling, medlemskab og lokale organer og økonomi. Kirkeloven definerer også sammensætningen af regionale og centrale kirkelige organer samt disse organers opgaver og kompetencer. Kirkeloven fastsætter også forudsætninger for at kunne ansættes som præst. Kirkeloven tillægger de regionale og nationale kirkelige organer kompetence

6 på forskellige områder, der vedrører indre kirkelige anliggender. Side 6 Den norske kirkes organer på regionalt og nationalt niveau I forhold til overvejelserne om den danske folkekirkes fremtidige styre er det først og fremmest kompetencer hos organer på stiftsniveau og nationalt niveau i Den norske kirke, som er interessante. Organisationen er skematisk beskrevet i bilag 2. Bispedømmerådet Bispedømmerådet er det kirkelige organ på stiftsniveau. Bispedømmeråd blev oprettet i I dag er der 11 stifter og dermed 11 bispedømmeråd. Bispedømmerådet består af: biskoppen, en præst, som er valgt af præsterne i bispedømmet, en læg kirkeligt ansat, som er valgt af de læge kirkelige ansatte i bispedømmet, og syv andre læge, som indtil 2005 blev valgt af menighedsrådsmedlemmerne i bispedømmet. Tre bispedømmeråd har desuden et medlem, som repræsenterer den samiske minoritet, og et bispedømmeråd har et medlem, som repræsenterer døvemenighederne. Ved prøveordninger i 2009 og 2011 blev de læge medlemmer valgt enten ved rent direkte valg, hvor alle blev valgt af kirkens stemmeberettigede medlemmer i bispedømmet, eller ved en kombination af direkte og indirekte valg, således at 3-4 læge medlemmer blev valgt direkte og de øvrige blev valgt ved indirekte valg. De enkelte bispedømmeråd afgjorde, om flertallet af læge medlemmer skulle vælges ved direkte eller indirekte valg. Valg af menighedsråd samt bispedømmeråd (og dermed Kirkemødet) er under prøveordningen foregået samme dag som andre offentlige valg. Bispedømmerådet vælger selv sin formand. I kirkeloven er der fastlagt følgende opgaver for bispedømmerådet: rådet skal have sin opmærksomhed henvendt på alt, som kan gøres for at vække og nære det kristelige liv i menighederne, og fremme samarbejdet mellem de enkelte menighedsråd og andre lokale arbejdsgrupper inden for bispedømmet rådet kan afholde bispedømmemøder. Disse møder kan dog ikke træffe afgørelser, som er bindende for bispedømmerådet eller andre organer rådet fordeler statsligt tilskud til særskilte stillinger inden for kirkelig undervisning og diakoni efter nærmere regler, der er givet af departementet rådet ansætter provster og menighedspræster. rådet skal i øvrigt udføre de gøremål, som det måtte blive pålagt af lovgiver eller departementet. Kirkemødet Kirkemødet er det øverste repræsentative organ i Den norske kirke på nationalt niveau.

7 Kirkemødet består af medlemmerne af bispedømmerådene samt formanden for Samisk Kirkeråd. I kirkeloven er det fastlagt, at kirkemødet skal have sin opmærksomhed henvendt på sager af fælles kirkelig karakter og ellers alt, som kan gøres for at vække og nære det kristelige liv i menighedsrådene, og det skal fremme samarbejdet inden for den norske kirke, som øverste repræsentative organ i kirken fastsætte alle gudstjenestelige bøger i kirken, værne og fremme samisk kirkeliv og varetage den norske kirkes internationale og økumeniske opgaver, give udtalelse i sager om vigtige ændringer i love på det kirkelige område, fastsætte retningsgivende planer og programmer for den kirkelige undervisning, diakoni, kirkemusik og økumenisk virksomhed, fastsætte kvalifikationskrav og tjenesteordning for særlige stillinger inden for kirkelige undervisning, diakoni og kirkemusik. For de stillingstyper, som også omfatter statslige stillinger, skal kirkemødets regler godkendes af departementet, give regler om kirkers inventar og udstyr, foreslå retningslinjer for kirkelig inddeling. Kirkemødet kan desuden nedsætte råd og udvalg til at varetage opgaver, som hører ind under kirkemødet, godkende forsøg med valgmenigheder, som selv finansierer sin virksomhed, godkende forsøg med stemmeretsalder ned til 15 år, valgperiode på to år og direkte valg til kirkelig fællesråd (for sognene i en kommune) og bispedømmeråd give regler om forsøg, som indebærer, at kirkemødet og bispedømmerådene vælges og sammensættes på en anden måde end fastsat i kirkeloven. Sådanne regler skal dog godkendes af departementet. Kirkemødet samles en gang om året. Der vælges dirigenter, som leder samlingen. Side 7 Kirkerådet Kirkemødet skal på sit første møde i valgperioden vælge et kirkeråd. Alle bispedømmeråd skal være repræsenteret i kirkerådet, der består af 10 læge medlemmer, hvoraf en skal være kirkeligt ansat, og fire præster. Ud over disse 14 medlemmer skal der i kirkerådet være en biskop, som vælges af bispemødet. Kirkerådet forbereder de sager, der skal behandles af kirkemødet og iværksætter kirkemødets beslutninger. Kirkerådet leder i øvrigt arbejdet mellem kirkemødets samlinger.

8 Ved de lovændringer, der er vedtaget i foråret 2012, har kirkerådet desuden fået kompetencen til at udnævne biskopper. Side 8 Bispemødet Bispemødet er en lovfæstet institution. Bispemødet består af samtlige tjenstgørende biskopper. Bispemødet har i henhold til kirkeloven til opgave at virke for samordning af de gøremål, som efter gældende regler henhører under biskopperne. Bispemødet skal desuden afgive udtalelse i sager, som bliver forelagt af departementet eller af kirkemødet. Lærenævn Den norske kirkes lærenævn består af biskopperne, tre teologisk sagkyndige, hvoraf de tre teologiske fakulteter hver udpeger en, to teologisk sagkyndige, der vælges af kirkemødet, samt fire læge medlemmer, der vælges af kirkemødet. Lærenævnet giver efter anmodning udtalelse i sager, som gælder den evangelisk-lutherske lære. Det kan være generelle udtalelser om væsentlige læremæssige spørgsmål, som f.eks. afgives efter anmodning fra kirkemødet. Det kan også være i læresager mod præster eller biskopper. Sådanne sager kan kun rejses, når det gælder særligt tungtvejende spørgsmål, hvor temaet er af alvorlig og vidtrækkende karakter. Læresager mod præster og kateketer kan rejse af biskoppen i det pågældende stift. Læresag mod en biskop kan kun rejses af departementet. Ansættelse af gejstlige i Den norske kirke Præster, provster og biskopper i Den norske kirke er tjenestemænd. Det er imidlertid de kirkelige organer, som har kompetencen til at udnævne eller ansætte de gejstlige. Bispedømmerådet udnævner således præster og efter lovændringerne i 2012 også provster. Bispedømmerådet har også kompetencen til at opsige, afskedige eller suspendere præster og provster. Biskopper udnævnes efter de ændringer, der er sket i den kirkelige lovgivning i foråret 2012, af kirkerådet. Udnævnelsen af biskopper sker nu (efter lovændringerne i 2012) efter et valg, hvor udgangspunktet er, at bispedømmerådet nominerer fem kandidater. Der er forskellige kategorier af stemmeberettigede: a) menighedsråd, b) præster, provster, kateketer, diakoner og kantorer i offentlig kirkelig stilling i bispedømmet samt c) professorer ved de teologiske institutioner. Ved optællingen af stemmer skal de tre kategorier hver udgøre 1/3. Kandidaterne kan tildeles henholdsvis første-, anden- eller tredjestemmer, som ved optællingen vægtes som 1, 1/2 eller 1/3. Det aktuelle bispedømmeråd samt alle biskopper udtaler sig dernæst om, hvem af de tre kandidater, som totalt set har fået flest stem-

9 mer, de anser for mest egnet til at blive udnævnt. Derefter udnævner Kirkerådet en af de tre kandidater, som har fået flest stemmer. Side 9 Økonomien i den norske kirke Den norske kirke finansieres af bevillinger fra staten samt bevillinger fra kommunerne. Statens bevillinger, som bl.a. vedrører løn til de gejstlige samt udgifterne ved nationale kirkelige organer og aktiviteter samt udgifterne vedrørende bispedømmerne, fastsættes på statens finanslov. De kirkelige organer, som forvalter de tildelte bevillinger, kan udtrykke ønsker om bevillingernes størrelse og fordelingen af dem, men har ingen beslutningskompetence i forhold til dette. Kommunernes bevillinger vedrører de lokale kirkelige udgifter. De lokale kirkelige myndigheder på kommunalt plan (kirkeligt fællesråd), som forvalter de tildelte bevillinger, kan udtrykke ønsker om bevillingernes størrelse og fordelingen af dem, men har ingen beslutningskompetence i forhold til dette. De udgifter, som finansieres af kommunernes bevillinger, er bl.a. udgifter til bygning og drift af kirker og kirkegårde, udgifter til forskellige stillinger (kirketjener, kantor m.v.), driftsudgifter til menighedsråd og kirkeligt fællesråd, lokaler og udstyr til konfirmandundervisning. De fleste steder er det også kirkeligt fællesråd, som har ansvaret for forvaltningen af kirkegårdene. Forholdet mellem stat og kirke i Island Det er i Islands grundlov bestemt, at den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken, og at den som sådan skal understøttes og beskyttes af staten. Den overordnede lovgivning for Islands kirke er lov om folkekirkens stilling, styrelse og virke, der trådte i kraft den 1. januar Der er senere vedtaget forskellige ændringer til denne lov. I loven om folkekirken er det bl.a. bestemt, at den islandske folkekirke er et selvstændigt trossamfund på evangeliskluthersk grundlag, folkekirken har selvstændighed i forhold til statsmagten inden for lovbestemte grænser, staten yder et årligt økonomisk tilskud til folkekirken, som bl.a. dækker løn til Islands biskop, to viebiskopper, ca. 140 præster og provster samt ansatte på bispekontoret, Island udgør ét bispedømme, men der er ud over biskoppen to viebiskopper Kirketinget er kirkens øverste myndighed, dog med lovbestemte begrænsninger i forhold til bl.a. anliggender, som i henhold til loven hører under biskoppen.

10 Loven indeholder også regler om kirkeråd, der er kirkens administrative myndighed, præstestævne, præster, provster og degne og menighedernes organisation. Det er desuden bestemt i love, at kirkens jordejendomme tilhører staten. Præsteboliger og præstegårde tilhører dog kirken. Side 10 Den islandske kirkes organer og deres kompetence Kirketinget Kirketinget er kirkens øverste myndighed. Kirketingets kompetence er dog begrænset af bestemmelser om biskoppens læremæssige ansvar og tilsyn, og af bestemmelser om præstestævnets kompetence i forhold til spørgsmål om lære, gudstjeneste og øvrig liturgi, dåb, konfirmation og sakramenter. Kirketinget består af 29 medlemmer - 12 ordinerede (præster og diakoner) og 17 læge medlemmer af menighedsråd - der vælges for fire år ad gangen. Biskoppen, de to viebiskopper, indenrigsministeren, som kirke og religionsforhold hører under i regeringen, og en repræsentant fra Islands Universitets teologiske fakultet har tale- og forslagsret i Kirketinget, men ikke stemmeret. Kirketinget Kirkeråd har det overordnede ansvar for forvaltningsorganerne i kirken, kan vedtage regler til uddybning af kirkelovens overordnede bestemmelser, fastsætter regler for kirkens ansatte ud over de gejstlige fastsætter regler om det kirkelige virke kan tage initiativ til udarbejdelse af lovforslag om kirkelige emner og anmode ministeren om at fremlægge dem for Altinget. Kirketinget skal desuden komme med indstilling til ministeren om lovforslag om kirkelige emner, som ministeren ønsker at fremlægge i Altinget. Kirkerådet har myndigheden i forhold til administration i kirken. Kirkerådet består af biskoppen samt to præster og to læge, der vælges af Kirketinget. Kirkerådet administrerer kirkens fælles anliggender, forbereder og fremsætter på kirkens vegne forslag til bevillinger fra staten på finansloven, har desuden det overordnede tilsyn med disponeringen af offentlige midler, som ydes til kirkelig virksomhed. Biskoppen Islands biskop udnævnes af landets præsident efter et valg i kirken. Kirketinget fastsætter reglerne for valget. Biskoppen har en betydelig kompetence. Biskoppen

11 fører læremæssigt tilsyn, er formand for Kirkerådet, sørger for gennemførelse af regler, som vedtages af Kirketinget indkalder og fører forsædet ved præstestævnet, udpeger et tvistudvalg, der består af en læg, en præst og en jurist. Tvistudvalget behandler disciplinærsager mod ansatte i kirken, heriblandt præster, nedsætter et rådgivende udvalg om lærespørgsmål. Biskoppen assisteres i sin virksomhed af to viebiskopper. Side 11 Præstestævne Præstestævnet benævnes også "synoden". Præstestævner indkaldes af biskoppen, som også fører forsædet. De to viebiskopper samt alle fungerende præster i kirken har møderet og stemmeret ved præstestævnet. Det samme har det teologiske fakultets faste lærere med teologisk uddannelse samt teologer, som er ansat i kirken uden at være præster. På præstestævnet drøftes præstestandens anliggender samt andre kirkelige emner. Præstestævnet har ret til at fremsætte forslag og afgive udtalelser om sager, som angår kirkens lære og liturgi, og som i øvrigt falder under biskoppens eller Kirketingets ansvarsområde. Kirketinget kan således ikke tage stilling til sager, som angår læren, gudstjenester og liturgi, dåb og konfirmation, uden at sagerne har været behandlet på præstestævnet. Ansættelse af gejstlige i Islands kirke Islands biskop og viebiskopperne udnævnes af landets præsident efter et valg. Kirketinget fastsætter reglerne for valg af biskop og viebiskopper. Provster udnævnes af biskoppen blandt de fungerende præster. Præster udnævnes af biskoppen på grundlag af et præstevalg i sognet.

12 Bilag 1 Svenska Kyrkans organisation Side 12

13 Bilag 2. Den norske kirkes organisation Side 13 Kongen, Stortinget, Kirkedepartementet Kirkelige organer På nationalt niveau Kirkemødet Kirkerådet Bispemødet På bispedømmeniveau Bispedømmeråd Biskop Bispedømmemøde 1) På provstiniveau Provstiråd 2) Provst Provstimøde 3) På kommuneniveau Kirkeligt fællesråd På sogneniveau Menighedsråd Sognepræst Menighedsmøde 4) 1) Et frivilligt møde, som bispedømmerådet kan afholde 2) Et frivilligt råd, som menighedsrådene kan beslutte at oprette - Meget få har gjort det 3) Provstimødet er helt frivilligt. Sådanne møder holdes en del steder, bl.a. i tilknytning til faglige dage/ kurser for menighedsrådsmedlemmer inden for provstiet. 4) Et lovpålagt organ for sognet.

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Høringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Høringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Høringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken (høringsnotat af 7. november, der er korrigeret den 12. november 2013) Dato: 12. november 2013

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Vedtægter for Søhøjlandets Kirke

Vedtægter for Søhøjlandets Kirke Vedtægter for Søhøjlandets Kirke en Evangelisk Luthersk Frimenighed 1 Navn og hjemsted Menighedens navn er Søhøjlandets Kirke, og er oprettet i 2008 som valgmenighed med navnet Søhøjlandets Valgmenighed.

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Tre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing

Tre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing Tre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing Folketinget er folkekirkens lovgivningsmagt. Det er menighedsrådene trygge ved, og de forventer en fortsat demokratisering af folkekirken. Landsforeningen

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Betænkning 1544 Folkekirkens styre fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev sendt i høring den 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer:

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 2 af 29. november 2013 om ændring af Inatsisartutlov om Kirken (Ansættelser inden for kirken, gebyr for attester, præsters og kateketers fritagelse fra handlinger af teologiske grunde,

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 472 af 13/05/2011 Udskriftsdato: 26. juni 2019 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 42992/11 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1250 af 18/12/2012 LBK nr 297 af 14/03/2013

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland

Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland 1 Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland 1. Navn, hjemsted og grundlag. 1. Kirkens navn er: BaptistKirken Sydjylland med CVR nr. 16 68 61 90. 2. Kirkens hjemsted er Esbjerg Kommune. 3. Kirken er en selvstændig,

Læs mere

Folkekirken og Porvoo

Folkekirken og Porvoo Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger

Læs mere

Fordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv

Fordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv Fordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv Niels Henrik Gregersen, Det teologiske Fakultet, KU Kirkeministeriets seminar d. 9. marts 2006 Karen Blixen Salen, Det

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den VEDT,ItrGTER FoR Ån lus VALGMENIGHED AF 1990 $r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den kommune, hvor menigheden til enhver tid har postadresse. $2 Valgmenigheden

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ODDER FRIMENIGHED

VEDTÆGTER FOR ODDER FRIMENIGHED VEDTÆGTER FOR ODDER FRIMENIGHED Odder Frimenighed Vedtaget på menighedsmødet 2018 1 - Navn og hjemsted 1.1 Menighedens navn er Odder Frimenighed 1.2 Menigheden er hjemmehørende i Odder Kommune. 2 - Grundlag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter BEK nr 1501 af 10/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 119081/13 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni Folkekirkens styre Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni 2014 11-06-2014 lic@ruc.dk 1 Oversigt over formiddagen 1. Hvem er I og hvem er jeg

Læs mere

Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE

Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Frimenighedens navn er Herning Bykirke. Stk. 2. Frimenigheden har hjemsted i Herning Kommune. 2. Grundlag Stk. 1. Frimenigheden er

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

2014 Vedtægt 2019 Vedtægt

2014 Vedtægt 2019 Vedtægt Vedtægt af 2014 og 2019. 2014 Vedtægt 2019 Vedtægt Navn, hjemsted og opgaver Navn og Hjemsted 1 1 Virksomhedens navn er Videnscenter for Specialpædagogik, forkortet ViSP. ViSPs hjemsted er i Næstved Kommune.

Læs mere

Vejledende FORRETNINGSORDEN. for. Stiftsrådet i Viborg Stift

Vejledende FORRETNINGSORDEN. for. Stiftsrådet i Viborg Stift Vejledende FORRETNINGSORDEN for Stiftsrådet i Viborg Stift 1. Stiftsrådet er nedsat i henhold til kapitel 5 a i Lovbekendtgørelse om folkekirkens økonomi herefter Økonomiloven (Aktuel LBK nr. 753 af 25.

Læs mere

Introkursus for nyansa-e i Folkekirken Organisering og økonomi

Introkursus for nyansa-e i Folkekirken Organisering og økonomi Introkursus for nyansa-e i Folkekirken 2017 Organisering og økonomi Temaerne i modulet Kirkeordningen i Danmark Indre og ydre anliggender Aktørerne og deres roller i forhold

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Vedtægter for Præsteforeningen

Vedtægter for Præsteforeningen Vedtægter for Vedtaget på repræsentantskabsmødet den 15.-17. maj 1973 med ændringer af 13.-16. maj 1974, 20.-21. maj 1975, 11.-12. maj 1976, 19.-20. maj 1981, 27.-28. maj 1991, 11.-12. maj 1992, 20.-21.

Læs mere

Vedtægter for Metodistkirken i Danmark Vedtaget på Metodistkirkens Årskonference 2010 og ændret på Metodistkirkens Årskonference 2013

Vedtægter for Metodistkirken i Danmark Vedtaget på Metodistkirkens Årskonference 2010 og ændret på Metodistkirkens Årskonference 2013 Vedtægter for Metodistkirken i Danmark Vedtaget på Metodistkirkens Årskonference 2010 og ændret på Metodistkirkens Årskonference 2013 1 Metodistkirken i Danmark (Metodistkirkens danske Årskonference) er

Læs mere

Vedtægter for. Menighedsfakultetet. Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for. Menighedsfakultetet. Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn og Hjemsted Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig institution,

Læs mere

Forslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg

Forslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg Forslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg 1 Navn KFUM og KFUK i Viborg Stiftet år og dato: Fællesforening 01.01.1962 KFUM 21.11.1902 KFUK 02.01.1884 Hjemstedskommune: Viborg Distrikt: Distrikt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ODDER FRIMENIGHED

VEDTÆGTER FOR ODDER FRIMENIGHED VEDTÆGTER FOR ODDER FRIMENIGHED Odder Frimenighed Vedtaget på menighedsmødet 2017 1 - Navn og hjemsted 1.1 Menighedens navn er Odder Frimenighed 1.2 Menigheden er hjemmehørende i Odder Kommune. 2 - Grundlag

Læs mere

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Frederikssund den 23. februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Læs mere

Vedtægter for FrikirkeNet

Vedtægter for FrikirkeNet Vedtægter for FrikirkeNet PRÆAMBEL FrikirkeNet er et samarbejde, der består af de til enhver tid tilsluttede enkeltstående kirker, institutioner og tjenesteorganisationer i Danmark. FrikirkeNet er et netværkssamarbejde

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

liberal katolsk kirke

liberal katolsk kirke liberal katolsk kirke en fri universel kirke Vedtægter for Foreningen liberal katolsk kirke i Danmark Jyllinge 7. udgave 2017 Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Danmark 1 Navn og virke 1.1 Foreningens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidet mulighed

Læs mere

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Indholdsfortegnelse Vedtægter for Forhandlingsfællesskabet... 3 1 Formål og opgaver... 3 2 Medlemmer... 3 3 Forhandlingsret...

Læs mere

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Dato: 15. januar 2007 Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Indledning Ved brev af 9. november 2006 (dokumentnr. 293631) udsendte Kirkeministeriet

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Bilag 6. ÆNDRINGSFORSLAG: To sektioner for ordinære medlemmer

Bilag 6. ÆNDRINGSFORSLAG: To sektioner for ordinære medlemmer DANSKE FYSIOTERAPETER EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2017 Bilag 6 ÆNDRINGSFORSLAG: To sektioner for ordinære medlemmer Fremsat af: Hovedbestyrelsen AD DAGSORDENENS PUNKT 4a FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Læs mere

Vedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke

Vedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke 1 Vedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke Stiftet 4. november 1855 i København 1 Kirkesamfundets navn Kirkesamfundets navn er Den Evangelisk-Lutherske Frikirke i Danmark. 2 Trosbekendelse Kirkesamfundet

Læs mere

Vedtægter for Vadum menighed

Vedtægter for Vadum menighed Vedtægter Vadum menighed Revideret den 8. marts 2018 1 Menigheden i Vadum, der i 1888 stiftedes under navnet Haldager menighed, er tilsluttet Det Danske Missionsforbund. Menighedens navn er Vadum menighed,

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C

ÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Den 28. januar 2010 Dokument nr.: 2258/10 Sagsbeh.: AL/bq Forretningsorden for

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov

Læs mere

Vejledende vedtægter for distriktsforeninger

Vejledende vedtægter for distriktsforeninger Vejledende vedtægter for distriktsforeninger En distriktsforening er en selvstændig forening, som selv fastsætter sine vedtægter. Vedtægterne må ikke være i strid med Landsforeningens til enhver tid gældende

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 Navn: KFUM og KFUK i Vejle Stiftet år og dato: KFUM 19. februar 1883. KFUK 28. november 1883 Hjemstedskommune: Vejle Distrikt: Trekanten KFUMs motto: "At de alle

Læs mere

Vedtægter for Danske Kirkers Råd

Vedtægter for Danske Kirkers Råd Vedtægter for Danske Kirkers Råd 1. Grundlag Stk. 1. Danske Kirkers Råd er et fællesskab af kristne kirker, trossamfund og menigheder i Danmark, som tilbeder og bekender én Gud - Faderen, Sønnen og Helligånden

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Haderslev Frimenighed 2012

Haderslev Frimenighed 2012 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 NAVN KFUM og KFUK i Vejle Dato og stiftelsesår for KFUK i Vejle: 28. november 1883. KFUK s motto: "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre" (Zak. 4,6) Dato og stiftelsesår

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding

Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding 1 Navn KFUM og KFUK i Kolding (110500) Stiftet år og dato Fællesforening 19.02.2001 KFUM 09.02.1884 Sogn: Kristkirkens Sogn Hjemstedskommune: Kolding Distrikt:

Læs mere

Det velordnede anarki

Det velordnede anarki Det velordnede anarki ORDBOGSOPSLAG: VELORDNET: præg af orden, systematik og overskuelighed ANARKI: tilstand præget af manglende styring, kontrol eller orden fx i et samfund eller en mindre gruppe Det

Læs mere

Vanløse Frikirkes vedtægter

Vanløse Frikirkes vedtægter Vanløse Frikirkes vedtægter Menigheden og dens formål 1 Vanløse Frikirke (i det følgende benævnt menigheden), der stiftedes i København den 25. marts 1954 under navnet menigheden Betlehem, er en selvstændig

Læs mere

Overenskomsten rummer derudover en sats for vikarierende organister. Satsen udgør i 2015 kr. 85,01 pr. time.

Overenskomsten rummer derudover en sats for vikarierende organister. Satsen udgør i 2015 kr. 85,01 pr. time. Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen Partii Naleraq Svar på 37 spørgsmål nr. 292 om kateketer, organister, præster, menighedsrepræsentanter

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DET ALBANSKETROSSAMFUND I DAN MARK (DEN ALBANSKE MOSKE)

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DET ALBANSKETROSSAMFUND I DAN MARK (DEN ALBANSKE MOSKE) VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DET ALBANSKETROSSAMFUND I DAN MARK (DEN ALBANSKE MOSKE) 1 Navn: Institutionens navn er "Det Albanske Trossamfund i Danmark" forkortet D.A.T. 2 Hjemsted: Den selvejende

Læs mere

Vedtægt. for. ansættelse af og administration af en stilling som gade- og ungdomspræst med funktion i Aalborg

Vedtægt. for. ansættelse af og administration af en stilling som gade- og ungdomspræst med funktion i Aalborg Vedtægt for samarbejde mellem Budolfi, Hans Egede, Hasseris, Margrethe, Sankt Markus, Vejgaard, Vesterkær, Vor Frelser og Vor Frue sognes menighedsråd i Budolfi provsti i Aalborg stift i medfør af Kapitel

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SERBISK ORTODOKSE KIRKE I KONGERIGET DANMARK

VEDTÆGTER FOR DEN SERBISK ORTODOKSE KIRKE I KONGERIGET DANMARK VEDTÆGTER FOR DEN SERBISK ORTODOKSE KIRKE I KONGERIGET DANMARK 1 Kirkens navn er Den Serbisk Ortodokse Kirke i Kongeriget Danmark (på serbisk Srpska Pravoslavna Crkva u Kraljevini Danskoj Parohija Svetog

Læs mere

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben.

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben. Vedtægter 1. Navn og tilhørsforhold Stk.1. Klubbens navn er AC TAP klubben ved Aarhus Universitet. Klubben har hjemsted ved Aarhus Universitet. 2. Medlemskab af organisation og formål Klubben er en arbejdspladsklub

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

3. Selskabet holder mindst 6 videnskabelige møder om året. Møderne ledes af et medlem af bestyrelsen.

3. Selskabet holder mindst 6 videnskabelige møder om året. Møderne ledes af et medlem af bestyrelsen. Vedtægter for Det Medicinske Selskab i København Navn og tilhørsforhold 1. Selskabets navn er: Det Medicinske Selskab i København. Selskabets formål 2. Det Medicinske Selskabs formål er: 1) At styrke lægestandens

Læs mere

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Formål 3. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 4. Medlemmer

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Formål 3. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 4. Medlemmer 1. Menighedens navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Det Danske Missionsforbund Thylands Menighed. 2. Menigheden blev stiftet i 1885 og er tilsluttet Det Danske Missionsforbund. 3. Kirkens hjemsted

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og

Læs mere

Vedtægter for Hedensted Valgmenighed

Vedtægter for Hedensted Valgmenighed Vedtægter for Hedensted Valgmenighed 1 Oprettelse og hjemsted Hedensted Valgmenighed er oprettet 10. september 2009 i henhold til lov nr. 204 af 24. maj 1972 og hører som sådan under Den danske Folkekirke.

Læs mere

Vedtægter for Træsektionen

Vedtægter for Træsektionen Vedtægter for Træsektionen INDHOLDSFORTEGNELSE NAVN OG FORMÅL 1 Navn og hjemsted 2 Formål MEDLEMMERNE 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Eksklusion 6 Kontingent BESTYRELSEN 7 Bestyrelsen 8 Spærreregler, aldersgrænse,

Læs mere

Fonden for KFUMs Soldatermission i Danmark

Fonden for KFUMs Soldatermission i Danmark Fonden for KFUMs Soldatermission i Danmark V E D T Æ G T E R pr. 23.09.2011 1 Formål Fonden for KFUMs Soldatermission i Danmark har som formål på den evangelisk-lutherske folkekirkes grund at arbejde blandt

Læs mere

Vedtægter for Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift

Vedtægter for Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Navn 1. Foreningens navn er Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Formål og opgave 2. Det er foreningens formål og opgave - at arrangere møder, kurser og lignende, hvor menighedsrådenes virksomhed

Læs mere

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Dansk Ornitologisk Forening - i forkortelse DOF. Foreningen virker også under navnet BirdLife Denmark. Stk. 2 Foreningen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Studentermenigheden i København

Studentermenigheden i København Studentermenigheden i København Vedtægt af 19. april 2017 Side 1 af 15 1 Grundlag 2 Formål 3 Ordinær Generalforsamling 4 Ekstraordinær Generalforsamling 5 Bestyrelsen 6 Bestyrelsens præsidium 7 Bestyrelsesmøder

Læs mere

Vedtægter for Det Islamiske Trossamfund på Fyn. 1 Definition

Vedtægter for Det Islamiske Trossamfund på Fyn. 1 Definition Vedtægter for Det Islamiske Trossamfund på Fyn 1 Definition Det Islamiske Trossamfund (DIT) er en religiøs og folkelig samling, bestående af alle muslimer på Fyn. Den har ikke noget politisk tilhørsforhold,

Læs mere

Provstens ansættelsesforhold

Provstens ansættelsesforhold Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden

Læs mere