Efter proppen skal livet også leves!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter proppen skal livet også leves!"

Transkript

1 Side 1 Efter proppen skal livet også leves! En gratis bog til personer med hjerneskader, deres pårørende og fagfolk Opslagsværkets forfatter, Alex Jensen, Esbjerg (Bogens titel er inspireret af Hjerneskadeforeningens fantastiske logo: Liv der reddes skal også leves ) Udgivet uden forlag: februar 2012 (2. udgave, juni udgave februar 2014) Bogen kan downloades gratis fra Klik på Udgivelser Bogen er vores - eller man kunne sige jeres bog Det er et levende dokument, der løbende bliver opdateret. Har du forslag til forbedringer nye områder og vinkler så sig endelig til. God læselyst!

2 Side 2 OM BOGEN OG FORFATTEREN ALEX JENSEN, ESBJERG: Alex Jensen er født og opvokset i Esbjerg sammen med sin mor Henny Else Jensen og de 3 brødre: Erik, Bernt og Kaj Emil. Arbejdsmæssigt har han sejlet langfart med Mærsk som 14 årig. Arbejdet som lastbilchauffør på en trælasthandel, arbejdet på kraftværket Vestkraft i Esbjerg, arbejdet i fisk og på diverse produktions- og byggevirksomheder i Esbjerg og Bramming. Ansat ved AOF ( ) I perioden 85 til 90, var han først ansat som skoleleder i AOF Bramming, Brørup, Holsted, Helle, Vejen og Ribe I perioden var han ansat i AOF Danmark som proces- og organisationskonsulent i 17 år Herefter som freelance konsulent i 2 år inden han fik proppen. Alex er Esbjerg-dreng Alex har boet i Esbjerg hele sit liv bort set fra (Bramming) og 1999 (Vejen). Blodprop i hjernen som 54 årig I august 2008 fik han en blodprop i venstre side af hjernen og hans liv kæntrede. Han fik 16 forskellige hjerneskader, hvoraf han i 2014 stadigvæk har 6 skjulte skader tilbage. Alex ser bagud på perioden, og fortæller hudløst ærligt og stærkt personligt, om sine barske erfaringer, med følgerne af den blodprop han fik. Først 1.5 år i depressionshelvedet De første 1,5 år var han i et sort depressionshelvede, ensom og ville ikke leve mere. Derefter fokus på fremgang/livskvalitet Herefter er det gået bedre. Nu har han selv taget styringen og fået livskvaliteten, glæden og fremtidsperspektivet ind i sit liv! Hjerneskadede er hverken dumme eller farlige: Mange tror, at fordi man har en skade i hjernen er man dum eller uintelligent. I 2012/13 spillede han med i Esbjerg Spillene, skrev dette værk, bestod en diplomuddannelse i rehabilitering på UC Sydjylland, og stillede op til byrådet i Esbjerg Efter proppen er han blevet mindre farlig, fordi han har fået: 1. En bedre empati, 2. Er blevet bedre til at prioritere og strukturere, 3. Har fået større tålmodighed, 4. Er blevet bedre til konflikthåndtering. Som Alex Siger: Naturligvis snakker jeg med mig selv, når jeg har brug for ekspertbistand I dag lukker jeg døren til fortiden, og åbner døren til fremtiden. Tager en dyb indånding, og træder ind i det næste kapitel af mit liv Opfordring til at skrive værket: Jeg opfodrede i oktober 2012 Alex til at skrive og dele sine erfaringer, som rollemodel for andre (Side 17). Det har han kastet sig ud i, når der har været energi til det. Han har skrevet bogen et på 2 måneder og nåede, at inddrage over 60 bidragsydere. Det er fantastisk! Nem at læse: Alex, skriver i et lavpraktisk og dagligdags sprog, med masser af eksempler og anbefalinger til, hvad du selv kan gøre, for at komme godt videre, primært efter en hjerneskade. De fleste af de gode råd kan også bruges i forhold til personer, der har haft andre kritiske sygdomme, har kroniske lidelser, eller er ude i en livskrise og ønsker at leve bedre med deres handicap mv. Bemærk: Alt i forhold til det faglige indhold er tjekket og godkendt af fagpersoner (Side 88). Over 60 bidragsydere: De over 60 bidragsydere (Side 88), der på forskellig vis været involveret i skriveprocessen, har i høj grad sikret, at bogen er både autentisk, nærværende og brugbar både for: de skadede, de pårørende og fagpersonerne. Men samtidig har de mange involverede også gjort arbejdet mere krævende. Bogen er gratis og du har kopiret. Jo mere du bruger den og citerer fra den, des bedre, men husk kildehenvisning. ( Kilde: Inspirationen kommer fra bogen: Efter proppen skal livet også leves skrevet af Alex Jensen, Esbjerg. Bogen kan hentes gratis både som PDF og Word filer på under Udgivelser, og kan bagefter bruges helt frit.) Download gratis udgave På kan du under Udgivelser gratis downloade: 1. Denne bog som Word eller PDF fil. 2. TV Syd udsendelsen Kaffe med Kurt fra den 28. april 2013, hvor Alex bliver interviewet 3. Et radioindslag som Frank Løkkegaard lavede med Alex ved receptionen den 15. februar 2013, 4. Betingelser og annonce ifm. foredrag om bogen. 5. Regneark der kan bruges ifm. gældssanering Albert Einstein om diskussioner Einstein: Store hjerner diskuterer ideer, almindelige hjerner diskuterer hændelser, små hjerner diskuterer andre mennesker. Alex: Og vi andre dødelige prøver bare at hjælpe hinanden. Kontaktoplysninger for Alex Jensen: Grønvangsvej 50, 6700 Esbjerg. Mobil , alexjensen54@live.dk Rigtig god læselyst! Redaktør Kirsten Nees Larsen

3 Side 3 0, MILEPÆLE SIDEN BLODPROPPEN Her er medtaget nogle af de væsentligste milepæle siden jeg fik proppen i Periode Aktivitet Henvisning 17. aug. Blodprop i hjernen Akut behandling på Sydvestjysk sygehus i 1,5 uger Info brev (Side 51) 28. aug. Genoptræning på REHAB Varde 4,5 uger 30. sep. Genoptræning på Vejlefjord i 10 uger 9. dec. Udskrevet fra Vejlefjord Dec. Dec. Huset i Rolfsgade sat til salg og bilen sat til salg Julen fejret i Skive sammen med Jette og hendes familie 2009 Hele året Træning på ETAC Side 69 Jan. Genoptræning på Monte Bello i Spanien i 3 uger Side 34 Apr. Apr. Skilsmisse fra Jette Fik mit kørekort tilbage Apr. nov. Jobprøvning hos AOF Sydjylland Side 73 Nov.- dec. Jobprøvning hos X-con Side 73 Jun Jul. Dec. Min X-kone, Jette flyttede ud af Rolfsgade Sommerferie og fødselsdag i Hørsholm. Rolfsgade udlejet i 3 år. Dec. Flyttet til Darum 1 måned Jul- og skitur i Norge Dec. Bror Bernt kørte galt i Norge og slog hovedet Dec. Psykologtest i forbindelse med fleksjob Side 62 og Side 75 Dec. Flyttet til Kongensgade 122 Dec. Dec. Jul fejret i Norge Nytårsaften fejret i Darum hos Mona og John 2010 Mar Bevillig af fleksjob fra Esbjerg kommune Side 62 Feb.-apr. Jeg Ree-bootede mit liv Side 17 Apr. Min X-kone Jette flyttede til Viborg Jul. Gulag arbejdslejr og fødselsdag i Hørsholm Jul-aug. Fleksjob på Esbjerg Højskole, 5 uger Side 73

4 Side 4 Okt. Kokkeskole hos Per i Hørsholm Okt. Dec. Dec. Oplæg, Masterplans konference for handicappede i Esbjerg Jul I Hørsholm hos Min Sjællandske Familie Nytårsaften i Kongensgade 2011 Feb. Stiftet Hjerneskadeforeningen i Sydvestjylland Side 69 Mar. Valgt ind i Vindrosens bestyrelse Jun-dec. Fleksjob hos Jobinplace Side 73 Jul. Sommerferie og fødselsdag i Hørsholm Sep. Folketingsvalg valgkamp for Bjarne Corydon Side 67 Dec. Jul i Hørsholm med Min Sjællandske Familie Dec. Nytårsaften på Underground 2012 Apr. Flyttet til Stavangervej 2 Side 85 Jun. Ferie- og aktivitetstur til HOU Apr.-okt. Skuespiller ved Esbjerg Spillene Side 70 Aug. Jul. Sep. Erklæret mig selv for rask Min sjællandske familie på besøg i Esbjerg, hvor de og andre holdt en fantastisk surprice fødselsdag for mig Hjernskadeforeningen indstillet og nomineret til Esbjerg kommunes frivillighedspris Blev opfordret til at skrive bogen. Side 17 Side 69 Nov. Besluttede mig for at skrive bogen Side 20 Okt. - Dec. Fleksjob på Helheden Nytårsaften på Underground 2013 Feb. Feb. Apr. Marts Udgivelse af bogen: Efter proppen skal livet også leves. Akademiuddannelse i socialpsykiatri Genvalgt til Vindrosens bestyrelse og konstitueret som næstformand Side 69 Apr. Valgt til Hovedbestyrelsen for Hjernskadeforeningen i Danmark Side 69 Maj-jun. Jun. Juli Diplom uddannelse i pædagogisk miljøarbejde (rehabilitering) 2. Udgave af bogen. Huset males udvendigt og 1 uge til Hørsholm

5 Side 5 Juli Opstillet for Socialdemokraternes til byrådsvalget i Esbjerg November December Gældssanering er indledt. Formand for Natteravnen i Esbjerg 2014 Januar Februar Februar April Juli Gældssanering sat i bero indtil videre Stavangervej sagt op til fraflytning 1. maj. 3. udgave af bogen. Flyttet til Grønvangsvej 50, 6700 Esbjerg 60 års fødselsdag Fra Hjerneskadeforeningens ferie og aktivitetstur til Hou, sommeren 2012, Vi var der samtidig med Haderslev afdelingen, Foto: Kirsten Nees Larsen

6 Side 6 Socialudvalget og Vindrosens var på besøg hos Price-brøderne MK. 7. februar 2013, Menuen var kartoffelsuppe, Torsk, hjemmelavet is og ikke mindst masser af snak om de hjerneskadedes vilkår i Esbjerg kommune, en kommune. Fotos: Birthe Diget

7 Side 7 RETTELSER I 3. UDGAVE, JANUAR 2014: Om 3. udgave, januar 2014: Jeg har nok en gang skrevet hele værket grundigt igennem og lavet rigtig mange små korrektioner. Det er sket på baggrund af tilbagemeldinger fra de oplæg, jeg har holdt siden udgivelsen samt ikke mindst på baggrund af input, fra mit studie på UC Sydjylland. Jeg bliver jo altid lidt klogere når jeg holder oplæg og snakker med andre skadede, pårørende og fagprofessionelle og får deres vinkler med. Det hele har efterfølgende været hos journalist Frank Løkkegaard til gennemsyn og retning grammatisk og sprogligt. Måtte der stadig være enkelte fejl, kan det skyldes at jeg har skrevet mere tekst efter Frank har rettet til. Ud over dette er der sket væsentlige rettelser på følgende områder: Der er væsentlige rettelser følgende (Side 29) - Om at flytte kommune, ved utilfredshed med deres tilbud (Side 69) - Hjerneskadetræthed lær at håndtere den (Side 69) - Gældssanering (Side 76) - Kørekortet tilbage Bestyrelsen inviteret til Julemiddag 2012 hos Price-brødrene Ole skærer flæskestegen for til Price-brødrenes julefrokost med bestyrelsen Foto: Birthe Diget

8 Side 8 Ole og Jens Peter med de brune kartofler og medisteren Fotos: Birthe Diget Jan i gang med desserten Fotos: Birthe Diget

9 Side 9 PRESSEKLIP OG BILLEDER FRA RECEPTIONEN 15. FEBRUAR 2013 Der er jo ikke mange, der når at få presseklip og billeder med fra udgivelses-receptionen i deres udgivelser, men her er det lykkedes. Portrætartikel på udgivelsesdagen den 15. februar i JydskeVestkysten af Journalist Preben Nielsen DA LIVET KÆNTREDE FOR ALEX. Bogudgivelse: I dag præsenterer Alex Jensen sin bog Efter proppen skal livet også leves. ESBJERG: Den 58-årige Alex Jensen fra Esbjerg var tidligere en meget aktiv mand indenfor både job, taekwondo og politik, men i august 2008 blev han ramt af en blodprop i højre side af hjernen, hvorefter hans liv kæntrede. - Jeg blev skilt fra Jette, og der fulgte to år i et depressionshelvede, fortæller Alex Jensen, som på et tidspunkt var tæt på at tage sit eget liv. I bogen beskriver han ærligt sine barske erfaringer med følgerne af blodproppen, men det glædelige er dog, at han i de sidste to år har fået det meget bedre og kan skimte lys for enden af tunnelen. Når Alex Jensen har skrevet bogen, hænger det primært sammen med, at han gerne vil fortælle andre hjerneskadede, hvad de selv kan gøre for at komme videre. - I enhver situation er der noget positivt. Gå efter det og livet bliver rigere, pointerer Alex Jensen. I bogen nævner Alex blandt andet, at han var gift med Jette i ti år, og at deres forhold gennem fem år i høj grad var præget af, at Jettes datter Lea blev ramt af kræft i hjernen med det tragiske resultat, at hun døde i en alder af ni og et halvt år. Parret blev skilt i foråret 2009, men i bogen takker Alex sin tidligere kone for den omsorg hun har vist ham efterfølgende og stadig gør, selv om Jette i 2010 flyttede til Viborg. Alex Jensen er også glad for de omkring 60 bidragydere, som har hjulpet ham med at få bogen færdig, og hvori han råder ligestillede til at komme med en grundlæggende positiv kommunikation. - Med en sådan når man meget længere og får det bedre. Kort sagt: Lukker man lort ud, får man lort igen. Klynker du og oser af selvmedlidenhed, gør dine omgivelser det samme. Alex Jensen bor i dag på Stavangervej og har et fleksjob på 20 timer om ugen på Helheden i St. Darum. Helheden er et bo - og behandlingstilbud for unge og voksne med psykiske vanskeligheder, og Alex er meget glad for arbejdet. Det beriger hans liv og er også godt for hans økonomi. Billedtekst til billedet i avisen (billedet er ikke med her): Livet har ikke altid været let for Alex Jensen, som nu har skrevet en bog om sine barske erfaringer. Alex har bl.a. arbejdet i 22 år ved Arbejdernes Oplysningsforbund, været næstformand i Dansk Taekwondoforbund og været kandidat til byrådet for socialdemokraterne. Foto: Annett Bruhn

10 Side 10 Landsformand Niels-Anton Svendsen holder tale ved receptionen. Foto: Andy Pedersen Foto: Andy Pedersen Billede af nogle af de 120 gæster ved receptionen

11 Side 11 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Om bogen og forfatteren Alex Jensen, Esbjerg: , Milepæle siden blodproppen... 3 Rettelser i 3. udgave, januar 2014:... 7 Presseklip og billeder fra receptionen 15. februar Indholdsfortegnelse Kapitel 1, Om bogen og Hjernskadeforeningen , Ikke min første bog , Lær hvordan hjernen fungerer: , Ingen copyright, men fuld kopiret til dig: , Opfordring fra Kirsten Nees Larsen: , Handler om min blodprop og rehabilitering: , Bogen er en del af min rehabilitering: , Bogen er en Ta selv bog , Om skriveprocessen og forfatteransvaret , Da livet kæntrede for Alex , Tog fat i tyrens horn: , Nu er jeg rask, og resultat-motoren kører igen, men har forsat 6 skader: , Hvordan har jeg gjort det? , Mit valg af Hjerneskadeforeningen , Kontakt Hjerneskadeforeningen i din kommune: , Hjerneskadeforeningens målgruppe , Hjernecirklen og , Brug Hjerneskadeforeningens professionelle socialrådgiver: Kapitel 2, Redaktørens bemærkninger Kapitel 3, Hjerneskadeforeningens arbejde: Kapitel 4, Forskning / metodeudvikling i hjerneskaderehabilitering i DK gennem 25 år Kapitel 5, Generelt om propper og genoptræning , Dit krav på rehabilitering: , Får du ikke den fornødne hjælp af kommunen kan det skyldes: , Om at flytte kommune ved utilfredshed med deres tilbud:... 29

12 Side , Info til din læge og sagsbehandler på jobcentret , De barske kendsgerninger: , Risikoen for flere propper/blødninger: , Lev sundt og undgå apopleksi: , Faserne i rehabiliteringen: , Restitueringskurven: , Generelt om apopleksi (blodpropper og blødninger) , Eksempler på synlige handicaps: , De skjulte handicaps og fordommene: , Eksempler på skjulte skader og nogle lavpraktiske bud på hvordan du kan træne: , Disse 8 skader har jeg haft , Disse skjulte skader har jeg endnu , Disse skjulte skader har jeg aldrig haft , Få kommunens afgørelse på skrift og ank eventuelt afgørelsen til VISO eller DUKH ,13, Behov for genoptræning mv. - Sæt jer godt ind i sagen inden I går til lægen! , Et overblik over tilbud, efter udskrivningen fra sygehuset , Ventetidsgaranti efter 1 måned , Grundlæggende rehabilitering (bevægelsesproblemer, kommunikative problemer (afasi og sprog) samt mentale forstyrrelser (kognitive, følelsesmæssige, adfærdsmæssige)) , Kommunernes discount tilbud , Forskellige typer af Genoptræningssteder (januar 2014) , Private specialsygehuse efter regional sygehusbehandling (frit sygehusvalg) , Mange hjerneskadedes har søvnproblemer Kapitel 6, Selvmordstanker Kapitel 7, De pårørende og familielivet ,1, Udviklingen af og opbygning af kapitlet om pårørende: , Mit eget parforhold og skilsmisse, som eksempel: , Der er ikke mange nemme løsninger , Når et barn er skadet (Side 37) , Børn og børnebørn til en voksen skadet: , Frederikkes tanker da hendes mor fik en blodprop i hjernen , Hvem har skylden når et forhold brydes , Sorg og savn , Din, min og vores seksualitet , Når den voksne får en skade , Hjernskadeforeningens 3 pårørendegrupper:... 53

13 Side , Andre gode råd omkring pårørende: , Pårørendes manglende accept af de hjerneskadedes skader , Citater i forhold til pårørende; Kapitel 8, Information til omgivelserne en prop eller blødning , Indledning , Teksterne kan bruges af alle og med andre sygdomme: , Send en Info-mail, når der sker noget væsentligt: , Min første info mail kom ud 1-2 måneder efter proppen: , Mine skjulte handicaps: , Mine synlige handicaps: , Klip fra mine info-mails: Kapitel 9, Din egen indsats er helt afgørende mine principper: , Studieopgave ifm. med min diplomuddannelse i Rehabilitering, juni , Faserne i min egen rehabilitering , Det 1. princip: - Inspiration fra Lea og carpe diem , Det 2. princip: - Always Look on the Bright Side of Life , Det 3. princip: - Grundlæggende positiv kommunikation , Det 4. princip: - Søren Kierkegaard , Det 5 princip: - De hjerneskades jantelov , Ved mine foredrag bruger jeg disse gode tips , Min kamp mod psykologens dom: ,10, Tænk positivt husk tænker du lort bliver det til lort , Hjerneskadetræthed lær at håndtere den! , På socialstyrelsens hjemmeside skriver psykolog Lucie Nielsen, bl.a.: , Min egen perlerække af genoptræningsprojekter: , Taekwondo , Socialdemokraterne, herunder min opstilling til byrådsvalget , Kørekortet inddraget i 6 måneder: , Kørekortet tilbage: , Træning og sociale aktiviteter på ETAC: , Hjerneskadeforeningen i Sydvestjylland , Godkendt som underviser af CSV-Esbjerg , Vindrosen De frivilliges hus i Esbjerg , Kokkeskole hos Per: , Folder med anbefaling til behandlersystemet , Coaching og bisidder... 79

14 Side , Foreningen af Frivilligcentre i Danmark, FRISE , Netavisen Demokraten Esbjerg: , Akademi- og diplomuddannelse på UC Sydjylland , Facebook , Netværk, venner og familie , Kalenderen, døgnrytme og min røde time , Price-brøderne MK , Esbjerg Spillene Esbjerg Danmarks Chicago: , Min bog Efter proppen skal livet også leves! , Byrådskandidat for Socialdemokraterne: , Natteravnene Esbjerg , En at dele live med: , Citater , Facitlisten, Opgave ved foredragene - hvad du selv kan gøre? , Generelt (om indstilling, adfærd osv.) , Derhjemme og i familien (samværet med partner, børn mv.) , I din fritid (hjemme, foreninger, andet) , Sundhedsområdet (kondi, blodtryk, vægt mv.) , På arbejdsmarkedet , Her fungerer jeg bedre end før proppen: Kapitel 10, Tilbuddene i Esbjerg kommune som eksempel: ) Hjælp fra kommunen, når du er kommet hjem ) Hvilken hjælp kan du forventeligt få i én kommune: ) De aktuelle tilbud i Esbjerg kommune: (januar 2014) , Hjerneskadeteamet I Esbjerg: , Aktivitetstilbuddet, Nørvang for unge: , De brækkede hoveder i Ribe og Esbjerg: , Kraft-center for handicappede i Esbjerg kommune: , Birkehuset i Kvaglund i Esbjerg , Vinklen i Østerbyen i Esbjerg , Kommunikation & Hjælpemidler i Esbjerg kommune , CSV-Esbjerg (Center for specialundervisning for voksne i Esbjerg): , ETAC Rehabiliteringscenter: , Ledsagerordningen i Esbjerg kommune: , Frivilligcenteret Vindrosen: , Hjerneskadeforeningen i Sydvestjylland (Esb., Bill., Fanø, Varde og Vejen):... 90

15 Side 15 Kapitel 11, Jobsøgning og vejen tilbage til arbejdsmarkedet: , AOF Sydjylland arbejdsprøvning april-november , X-Con, arbejdsprøvning november december , Esbjerg Højskole, fleksjob juli 2010-sugust , Jobinplace Fleksjob juni december , Helheden Fleksjob, okt , Flere generelle råd til jobsøgningen , Min egen ansøgningsskabelon: , Om arbejdsprøvninger , Om fleksjob og førtidspension , Nyt førtidspensions- og fleksjobregler fra 1. januar Kapitel 13, Økonomi og bosituation: , Rolfsgade 31 aug dec , Hos Bernt og Anne, St. Darum , Kongensgade 122, jan apr , Stavangervej 2, i Esbjergs Østby (Finnehusene) , Fra Stavangervej til Grønvangsvej 50, 6700 Esbjerg pr. 1. maj , Flyttefolk, sortering og opmagasinering , Barsk økonomi på vejen gennem Jobcenter-kværnen og nu fulgt af gældssanering , Gældssanering, de grundlæggende principper , Eksempel på mit eget bugetskema brugt ifm. min gældssanering Kapitel 14), Tak til bogens over 60 bidragsydere , Bogen er skrevet med inddragelse af 4 hovedgrupper , Fagpersonerne (8 personer): , De pårørende (8 personer) , 4, De skadede (12 personer): , De personer der kendte/kender Alex både før og efter proppen (34 personer): , Kommentarer fra nogle venner, der har kendt mig godt både før og efter proppen: , Jette Have, min x-kone og specialundervisningslærer: , Svend Pedersen, DBU konsulent, medunderviser på en række DIF kurser mv.: , Robert Cederkof, konsulent /kollega, underviser på Handelsskolen og Erhvervsakademi Vest: , Peder Pedersen, Formand for NNF Sydjylland, politiker i AOF: , Per Andersen, pensionist og tidligere kollega i AOF: , Karin Schwartz, fritidsvejleder hos SSP og Forebyggelse, makker fra Taekwondo , Launy Gregersen, konsulent på SOSU Esbjerg, kollega i AOF Danmark: , Journalist Frank Løkkegaard, kendt fra Esbjerg Højskole, AOF og politik

16 Side Kommentarer til bogen fra andre Kapitel 15, Litteraturliste , Titel: Håndbog for pårørende , Titel: Seksualitet på dagsordenen , Titel: Er du dum eller hva ,Titel: Du ka' sagtens Foto Kirsten Nees Larsen Birthes lækre mad på Ferie- og aktivitetsturen til Hou, juni 2012

17 Side 17 KAPITEL 1, OM BOGEN OG HJERNSKADEFORENINGEN 1.1, Ikke min første bog I virkeligheden er dette min anden bog. Mit første manuskript skrev jeg på Vejlefjord, som en del af min rehabilitering i Det handlede om Leas sygdom og død (Side 37) Tiden dengang var ikke den rigtige, så den ligger bare som en ufærdig fil på harddisken. Jeg har juni 2013 snakket med Jette og vi er enige om at her ni år senere, er tiden forpasset. Det en stor personlig sejr for mig, alene at skrive denne bog, også fordi jeg tidligere i mit liv har været ordblind. Samtidig fik jeg bearbejdet min store sorg og savn. Udover de to bøger, har jeg skrevet en del manualer og vejledninger, både om arbejdet i AOF og om fusioner til blandt andet NNF Danmark, sammen med Robert Cederkof. (Side 95) 1.2, Lær hvordan hjernen fungerer: Med mindre man forstår, hvordan en normal hjerne fungerer, og hvordan hjernens forskellige områder kommunikerer med hinanden og med andre dele af kroppen, vil man måske ikke kunne forstå, hvad der er sket, når man er ramt af en hjerneskade. Lær mere om bogen: Hjernen og hjerneskader på (Side 98). Hjernen er et fantastisk instrument, den er jo kroppens computer og giver os vores identitet. Desværre er den ikke så nem, at reparere som et brækket ben, et hjerte eller et brandsår. Rehabilitering tager lang tid, kræver energi og er ofte meget kompleks. Hvis du selv gør en aktiv indsats og undlader at give op, kan du hjælpe dig selv på vej og det er i høj grad det denne bog handler om. Listen over mulige skader er meget lang (Side 32 og side 33) Ofte får den skadede en helt anden adfærd, ja somme tider er der tale om regulære personlighedsforandringer og det kan være hård kost både for den skadede og de pårørende. 1.3, Ingen copyright, men fuld kopiret til dig: Ved udgivelse gennem et forlag skulle trykkeren, forlaget og forfatteren tjene på bogen og der vil være deadlines, regler for brug af bogen mv. og jeg er generelt ikke meget for regler der begrænser mig. For at gøre bogen mere tilgængelig og billigere, har jeg med hjælp selv skrevet, redigeret og sat den op som en PDF fil. Tak til Robert Cederkof for teknisk bistand og gode råd. Kirsten Nees Larsen for at være redaktør samt Frank løkkegård for nu 3. gang at læse igennem og rette samt ikke mindst alle jer der har bidraget med tekster undervejs. Der er ikke copyright, men kopiret, så jo mere materialet bruges og kopieres jo bedre. Det eneste krav er, at I skal skrive følgende i materialet. ( Kilde: Inspirationen kommer fra bogen: Efter proppen skal livet også leves skrevet af Alex Jensen, Esbjerg. Bogen kan hentes gratis både som PDF og Word filer på Udgivelser og kan bagefter bruges frit.) Jeg vil også lave en opdatering i januar 2015, som kan hentes på Kommenter gerne bogen på Facebook: Hjerneskadeforeningen i Sydvestjylland eller på alexjensen54@live.dk

18 Side , Opfordring fra Kirsten Nees Larsen: Kirsten Nees Larsen, der selv er forfatter til bogen Du kan sagtens (Side 99), som også er skrevet efter "hands on" princippet, opfordrede mig sidst i september 2012 til at skrive en bog. Hun mente, at andre i samme situation kunne bruge mine erfaringer. Hun havde læst mange ting, som jeg havde skrevet og hørt mine foredrag og mente, at der var potentiale og talent, samt at jeg umiddelbart kunne bruge meget af det, jeg allerede havde lavet. Når Kirsten nu var skyld i at jeg ville skrive bogen, måtte hun også påtage sig den ulønnede redaktørrolle, og vi havde i skriveperioden ugentlige redaktionsmøder hjemme hos Kirsten tak for det! Hun har givet mig en uvurderlig faglig og personlig støtte undervejs. Kirsten er på mange måder blevet den søster jeg aldrig fik. Et af de råd Kirsten gav mig var, at jeg i forhold til det personlige, skulle skrive den usminkede sandhed eller lade helt være med, at skrive om mine personlige forhold. Nogle af mine nærmeste, mener at jeg i nogle situationer udstiller mig selv for meget og i flere situationer har jeg rettet teksten til efter opfodring. Men i den sidste ende er det min bog og mit ansvar og det påtager jeg mig gerne. Jeg tror bare at det ville forvirre mange læsere, hvis indholdet ikke var autentisk. 1.5, Handler om min blodprop og rehabilitering: Hvis du syntes, at jeg hele tiden inddrager mit eget liv og det er for meget, så affind dig med det, eller stop læsningen for bogen handler jo netop om mig, min prop og min rehabilitering og mine erfaringer. En nærmere beskrivelse, af de skader jeg har haft, kan ses (Side 51) En kort og helt overordnet beskrivelse, af mit sygdomsforløb, kan ses på forsiden (Side 2). 1.6, Bogen er en del af min rehabilitering: Som det fremgår (Side 61), arbejder jeg vedholdende med min mentale rehabilitering. Skriveprocessen omkring opslagsværket, er da også en fuldt integreret og meget vigtig del af min rehabilitering. Skriveprocessen, kombineret med mit arbejde på Helheden, har ind i mellem udfordret mig til grænsen, men har så jeg lige ladet bogen ligge nogle timer eller dage. 1.7, Bogen er en Ta selv bog Betragt min bog som et "Ta selv bog". Smag på det jeg skriver, og tag mere hvis du kan li det, eller spyt det ud. 1.8, Om skriveprocessen og forfatteransvaret Som det fremgår(side 86) har jeg langt fra været alene om at skrive og slet ikke om at bidrage. Det har bestemt ikke gjort det nemmere, men meget sjovere, mere uforudsigeligt og været med til at sikre en mere autentisk bog. Jeg har forsøgt at skrive i korte præcise sætninger, men det er ikke altid lykkedes. Jeg har også I høj grad brugt ting, jeg tidligere har lavet. Det har både været spændende og udviklende at skrive, og bogen har det sidste år hele tiden været med i mine tanker og handlinger og styrket min selvforståelse af mine hjerneskader. Meget af skrivearbejdet er sket i weekenderne, da jeg tit har været træt efter en lang arbejdsdag. Det er ikke alle råd, jeg har fulgt, men det er tæt på og jeg har lært en masse undervejs. Det fleste steder, hvor andre har haft direkte indflydelse på, hvad jeg har skrevet eller leveret bidrag, er de nævnt ved navn eller der er henvist til hvor jeg har hentet det på nettet. Stor tak til alle jer, der har bidraget med jeres personlige erfaringer og inderste tanker. Hvis der er noget der ikke er korrekt fremstillet beklager jeg, så er fejlen alene min.

19 Side , Da livet kæntrede for Alex Før jeg fik blodproppen i højre side af hjernen i august 2008, havde jeg et rigtig spændende job med en god løn, stor indflydelse, masser af fritidsinteresser og et dejligt liv sammen med min x-kone Jette. (Side 37) Nedturen startede med et slag og helt uden varsel. Lige med et var jeg mærket og handicappet, og mistede følgende: Vores gode økonomi, Mit spændende job, Mine faglige kompetencer, Mit arbejde, Vores hus blev sat til salg, Vores bil blev solgt, Jeg blev efter mit ønske skilt fra Jette. I stedet fik jeg: Den forbandede jobcenter-kværn, der kan smadre selv den stærkeste, Sygedagpenge/ledighedsydelse, Lange perioder med depressioner og selvmordstanker, De første 1,5 år var på mange måder en mørk og trist periode, fyldt af selvmordstanker mv. Naturligvis var der lyspunkter de første 1,5 år: Mine mange gode ture til Hørsholm til min nye Sjællandske familie (Per, Elisabeth, Gæ, Flemming og deres familie og unger og senest her børnebørnene Egon og Jens) De ofte flere dage lange samtaler har været rigtig gode for mig. De mange besøg jeg havde på Vejlefjord, i Rolfsgade, i Kongensgade og her på Stavangervej Samværet med familie og gode venner, Besøg og gode samtaler med Hanne og Palle Nielsen i Bramming. Mine ture til Fanø til Launy og Vipse og deres unger og nu børnebørn, Min ven Launy Gregersens besøg hos mig og vores dybe samtaler, Mine gode samtaler og ture til fodbold, speedway mv. sammen med Svend Pedersen og hans dejlige kone Ulla Bolding, deres unger og gode venner, Skituren til Norge med min bror Bernt Jensen og hans familie, Min bror Bernts Jensens mange morgenbesøg med brød, kaffe og god snak. Men, den mørke periode blev brudt: At den mørke periode blev brudt, skyldes ikke mindst en skideballe fra min dejlige x-kone der gav mig en øjenåbner, da hun fandt ud af, at jeg ville begå selvmord. Hun var fuldstændig ligeglad med de godt kr. fra krydslivsforsikringen og en god månedlig enkepension. Hun mente, at der fortsat var brug for mig i hendes, sønnernes Jens og Peter samt andres liv. 1.10, Tog fat i tyrens horn: Herefter traf jeg over en periode, med hjælp fra en håndfuld gode venner en beslutning. Nu var det sgu nok - Så jeg re-bootede mit liv! Jeg holdt fast i det bedste og startede min lange og seje vej tilbage til den gamle Alex, gerne i en lettere forbedret udgave. Jeg tog fat i tyrens horn, kikkede den dybt i øjnene, fejede benene væk på den, hoppede op på den og tog selv styringen over mit liv.

20 Side , Nu er jeg rask, og resultat-motoren kører igen, men har forsat 6 skader: Vejen tilbage til livet, blev næsten fuldført i august 2012, hvor jeg erklærede mig selv for rask, i hvert fald på nogle områder. For jeg er jo ikke mere rask, end jeg fortsat er handicappet. Jeg døjer dog fortsat med følgende: 1. Kan max. arbejde 20 timer ugentligt på grund af hurtig udtrætning 2. Min tinnitus, der hyler hele tiden, 3. Mine søvnforstyrrelser, jeg har søvn apnø og sover med iltapparat og sover max. 3-4 timer om natten (Har været i behandling siden sommeren 2011), 4. 1/3 nedsat kraft i venstre side, 5. Permanente overfladesmerter og følelsesforstyrrelser i lårmusklerne, 6. Vandladningsproblemer (er under udredning), Det helt afgørende for mig er, dog at min hjerne igen er rimeligt oppe i omdrejninger og min empati og mit overblik er genetableret. Eller sagt på en anden måde, alle hjerneskaderne er ikke helt væk, men jeg er tilfreds. Før proppen, krævede den resultat-motor, der kørte inde i hovedet hele tiden, at der skulle opnås noget. Den har jeg nu fået næsten fuldt ud tilbage og den er en vigtig drivkraft i min rehabilitering. Min resultat-motor er ikke en hjerneskade, men en kompetence, jeg har genetableret. Nogen har påstået, at det er en lettere form for damp, hvis det er rigtigt, lever jeg gerne med det for det hjælper mig. Jeg har i september 2013, haft en meget lang snak med Jette Vorup, der er psykolog og har hjulpet en del med bogen, i øvrigt sad ved samme bord den aften jeg fik min prop. Jeg søgte et godt råd i forhold til det kloge i at jeg hele tiden sætter overliggeren lidt højere og højere og prøve kræfter med flere opgaver. Hendes bud var lidt kogt ned: At så længe det giver mig så mange glæder, energi og gode resultater for både mig selv og andre, så skulle jeg fortsætte. Men jeg skulle mærke efter om det stressede mig og forsøge at undgå det sure og nederlagene. 1.12, Hvordan har jeg gjort det? Helt grundlæggende, var jeg så heldig, at jeg ikke var lige så skadet som så mange andre. Det gælder både på det fysiske plan, hvor jeg er sluppet for lammelser, stok / kørestol og på det mentale plan, har jeg har været så heldig, at skaderne kunne genoptrænes, overtages af andre dele af hjernen eller jeg har kunnet kompensere for dem. Endelig er jeg velsignet med en håndfuld nære venner, der trådte i karakter og har bakket mig op igennem en årrække. Men hvad jeg helt konkret har gjort, fortæller jeg om senere Eller som Pippi Langstrømpe sagde: Det har jeg aldrig prøvet før, det klarer jeg helt sikkert 1.13, Mit valg af Hjerneskadeforeningen Jeg er i bund og grund et foreningsmenneske, der arbejder på folkeoplysningens principper, så da jeg fik min prop, undersøgte jeg muligheden for at få hjælp gennem en forening og valget stod mellem Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen. Jeg valgte Hjerneskadeforeningen, efter have surfet grundigt rundt og det har jeg aldrig fortrudt. Hjerneskadeforeningen er en interesseorganisation og et supplement til den offentlige indsats og støtter den skadede og de pårørende på deres vej tilbage, til et så normalt og godt liv som muligt. Jeg kan god li, at vi i navnet direkte sætter ord på det med at vi har en hjerneskade, selv om det er svært for nogle af de skadede og deres pårørende. Erkendelsen af, at man har en hjerneskade, er nemlig en stor del af forudsætningen for, at komme godt videre. Vi er den forening, der er bedst til lobbyarbejdet og de 10 KL anbefalinger, der kom i efteråret 2012, læner sig solidt og tæt op af det, vi har arbejdet for i mange år. Med anbefalingerne ryddes der delvist op efter kommunalreformenes brutale skader. Hjerneskadeforeningen I Danmark er stiftet i 1985 og har i dag over familiemedlemskaber (ca medlemmer).

21 Side 21 Jeg er meget stolt over at jeg i april 2013 blev valgt ind i Hjerneskadeforeningens Hovedbestyrelse, med det højeste personlige stemmetal. 1.14, Kontakt Hjerneskadeforeningen i din kommune: Her kan du deltage i foreningens aktiviteter og ikke mindst møde andre, der er i samme situation. Du kan finde den nærmeste forening på under lokalforeninger. Kontakt foreningen med det samme og få en snak om de aktuelle tilbud. På hjemmesiden kan du melde dig ind under bliv medlem og gå i gang med at bruge vores gode tilbud med det samme. Det er meget forskelligt, hvad lokalforeningerne tilbyder medlemmerne. Det er nemlig de lokale medlemmer og deres behov der bestemmer, hvilke tilbud der skal er. Typisk tilbydes: vejledning, bisidderhjælp, pårørende aktiviteter, foredrag, sociale aktiviteter, madlavning, ferierejser og kurser. 1.15, Hjerneskadeforeningens målgruppe Målgruppen, er personer der har fået en hjerneskade efter deres fyldte 18 år og deres pårørende Det kan f.eks. være: skader efter blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), eller skader efter slag: infektionssygdomme, kræfttumorer, iltmangel, organiske opløsningsmidler, drukneulykker eller trafikuheld. Det kan også være, at du er fagligt interesseret i hjerneskadeområdet eller bare ønsker, at følge med eller støtte vores arbejde. Mange institutioner, der arbejder med hjerneskadede, har et medlemskab. Firmaer er også velkomne. 1.16, Hjernecirklen og Vores informative blad, Hjernecirklen udkommer 4 gange årligt og er fyldt med viden, om den aktuelle udvikling på hjerneskadeområdet både i forhold til forskningen, behandlingstilbud og det samfundspolitiske. Her kan du også læse om lokalafdelingernes aktiviteter. På vores hjemmeside kan du under materialer finde en række foldere og materialer, hvor du kan læse om mange ting. Blandt andet, hvordan du bedst kan få hjælp til, at leve med en hjerneskade og ikke mindst forbedre situationen gennem uddannelse, behandling og socialt samvær med ligesindede og din egen aktive indsats. 1.17, Brug Hjerneskadeforeningens professionelle socialrådgiver: Er du som medlem kørt fast i en sag med kommunen, behandlingssystemet og har brug for et godt råd, kan du ofte få det i den lokale forening. Du er også velkommen til at kontakte vores erfarne socialrådgiver Eva Hollænder, eva@hsf.dk, tlf.:

22 Side 22 KAPITEL 2, REDAKTØRENS BEMÆRKNINGER Af Kirsten Nees Larsen: Mit kendskab til Alex er årelangt på overfladen: Jeg har kendt Alex i årevis de første år mere overfladisk end det er tilfældet i dag. Jeg har altid set Alex som en bomstærk mand, med bomstærke meninger, stor viden og mange kompetencer. I december 2010 stod jeg i et af mit livs største storme. Jeg havde mistet min mor, skulle flytte og var gået ned med svær stress. Jeg skrev lidt for sjov på Facebook, at hvis der var nogen, der ikke vidste hvad de skulle lave først i det nye år, måtte de gerne hjælpe mig med flytningen. Alex svarede, at jeg bare skulle sige til, og det gjorde jeg. Alex hjalp ved flytningen og derefter med alt det grove, som hører med når man flytter. Selv om han havde ondt i ryggen, kom han på sin cykel, linet op med værktøj, god vin til maden og hvad der ellers var brug for. Med møje og besvær, kom mit lejlighed til at ligne det hjem jeg elsker. Jeg kokkererede og Alex snedkererede og vi talte om livets opture og nedture. Delte store livssmerter med hinanden og brugte hinanden som "partnere" i det sociale liv i Esbjerg. Så meget, at folk var begyndt at spørge om vi var kærester. Det var vi ikke og det er vi ikke, men vi er noget, der er mere værd i længden. Vi er venner for livet. Jeg er dybt imponeret Alex, over din kampgejst, din store viden og din næstekærlighed. Du får det bedste frem i dine medmennesker. Din ro og rummelighed er en gave. Tak Alex, fordi du kom ind i mit liv. Tak for alt hvad du har givet mig, ikke mindst de små ferier sammen da jeg var syg. Jeg vil altid føle mig tryg, så længe du er der. Du er den bror jeg altid har ønsket mig.

23 Side 23 KAPITEL 3, HJERNESKADEFORENINGENS ARBEJDE: Af landsformand for Hjerneskadeforeningen i Danmark Niels-Anton Svendsen: Hjerneskadeforeningen er en forening for hjerneskaderamte og deres familier. Den blev stiftet i 1985 af 6 pårørende, der mødte hinanden og delte deres afmagt over den manglende indsats fra systemet og den på det tidspunkt herskende opfattelse, at når hjernen var beskadiget, var der ikke rigtig noget at gøre. Foreningens første formand og bærende drivkraft blev Aase Engberg. De første 10 år som foreningens formand og derefter som formand for foreningens rådgivende ekspertpanel. Gennem sit virke i 25 år har Hjerneskadeforeningen bidraget væsentligt til hjerneskadeudviklingen i Danmark. Foreningen har foranlediget og deltaget aktivt i Sundhedsstyrelsens arbejder med udvikling af hjerneskaderehabilitering. Først redegørelsen om traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser fra De anbefalinger, som Hjerneskadeforeningen havde været med til at forslå, førte bl.a. til etablering af henholdsvis Hammel Neurocenter og Afsnit for traumatisk hjerneskade på Hvidovre hospital. Ved denne centralisering kom der for alvor gang i udviklingen i hospitalsindsatsen i Danmark. Det blev fulgt op af tværfaglige og tværsektorielle amtslige hjerneskadesamråd, som skulle sikre en god koordinering og ikke mindst sikre, at der ikke opstod problemer i overgangen fra hospital til hjem. Med strukturreformen i 2007 duede den gamle redegørelses anbefalinger ikke længere, da de byggede på eksistensen af amterne og amternes opgavevaretagelse. Hjerneskadeforeningen opfordrede derfor den siddende sundhedsminister til at få oversat de gamle anbefalinger, så de passede til den ny struktur, hvor rehabilitering efter udskrivning fra hospital nu blev lagt i hænderne på 98 kommuner. En kæmpe udfordring da de enkelte kommuner lykkeligvis ville have så få nye sager pr. år, at de ikke ville kunne råde over den ekspertise, der kræves på grund af en hjerneskades kompleksitet. Resultatet af vores opfordring blev, at Sundhedsstyrelsen i 2009 gik i gang med at udarbejde et såkaldt forløbsprogram for henholdsvis børn og voksne med erhvervet hjerneskade. Sideløbende blev der udarbejdet en Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) om hjerneskaderehabilitering. MTV og forløbsprogrammer der blev offentliggjort i 2011 og i 2012 blev der afsat i alt 250 mio. kr. til implementering. Sideløbende har Hjerneskadeforeningen indledt en dialog med Kommunernes Landsforening (KL), om de udfordringer kommunerne står med. Blandt andet på baggrund af den dialog udsendte KL først i 2011 en række opmærksomhedspunkter til kommunerne. Dette blev så i 2012 fulgt op af KLs 10 konkrete anbefalinger. Anbefalinger, der i vid udstrækning imødekommer Hjerneskadeforeningens ønsker. Anbefalingerne er gode, men Hjerneskadeforeningen ønsker mere forpligtende samarbejdsmodeller mellem kommunerne og en anden finansieringsmodel. Det skal dels sikre en hurtig ekspertbistand til at fastlægge en kvalificeret rehabiliteringsplan, dels modvirke at økonomi bliver en for væsentlig faktor, for hvilket tilbud borgeren skal have. Vi skal også sikre, at den ekspertise, der er udviklet gennem de sidste 25 år ikke forsvinder, men fortsat kan bidrage til yderligere udvikling af dansk hjerneskaderehabilitering. Det er Hjerneskadeforeningens nye udfordringer!

24 Side 24 KAPITEL 4, FORSKNING / METODEUDVIKLING I HJERNESKADEREHABILITERING I DK GENNEM 25 ÅR. Af Aase Engberg, dr. med., speciallæge i neurologi I det følgende påvises, hvordan forskning og metodeudvikling i rehabilitering af centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) hænger uløseligt sammen med den organisatoriske struktur. En pionerindsats: Centraliseret rehabilitering på Fysiurgisk Hospital Hornbæk Et tidligt dansk eksempel på centraliseret rehabilitering, er oprettelsen i 1953 af Fysiurgisk Hospital Hornbæk, hvis primære opgave var rehabilitering af rygmarvsskadede. Den centraliserede behandling af rygmarvsskadede patienter, fik internationalt ry og blev et eksempel til efterfølgelse i adskillige lande. Det vigtigste var hvorledes man gennem en centraliseret, specialiseret forskning og metodeudvikling fik styr på de komplikationer, navnlig nyresvigt, der tidligere slog disse patienter ihjel i en ung alder, og kunne hjælpe dem til et liv med den størst mulige grad af personlig selvhjulpenhed. Også for hjerneskadede fik Fysiurgisk Hospital Hornbæk stor betydning, idet der gennem årtier var reserveret et antal pladser til rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade. Klientellet var her specielt yngre mennesker, der i den tidlige fase efter f.eks. hovedtraumer viste tydelige tegn på betydelig bedring og derfor nogle uger efter skaden blev henvist enten til Fysiurgisk Hospital Hornbæk eller til et tilsvarende center i Hald, Jylland. Centraliseringen af patienter gav mulighed for forskning. På Fysiurgisk Hospital Hornbæk udførte logopæd, dr. med Inger Vibeke Thomsen banebrydende og navnlig i udlandet - anerkendt forskning. Hun blev dr. med. på en afhandling om talevanskeligheder efter traumatisk hjerneskade, men udførte også vigtig forskning vedrørende langtidsopfølgning efter hjerneskade. Hun opsøgte tidligere Hornbæk patienter i deres hjem år efter udskrivelsen fra hospitalet, og gjorde den iagttagelse, at medens det lykkedes rimeligt for patienterne at tilpasse sig de fysiske følger, f.eks. nedsat førlighed, skaden efterlod, så var det de mentale forandringer, det vil sige forandringer i adfærd, intelligens og social samt arbejdsmæssig tilpasningsevne, der var det dominerende restproblem i de fleste tilfælde. Inger Vibeke Thomsen publicerede sine resultater i videnskabelige tidsskrifter i 1970èrne, og blev i årevis inviteret til internationale rehabiliteringskonferencer. Centralisering af rehabilitering efter hospitalsfasen I Danmark blev dette taget til efterretning af neuropsykolog Anne Lise Christensen, som under gæsteophold i Rusland, havde fulgt den berømte neuropsykolog Luria s arbejde med unge krigsskadede mennesker. Anne Lise Christensen lagde mange kræfter i, at overvinde den solide skepsis blandt tilhængerne af en forældet teori om, at hjerneskader ikke kan udbedres ved rehabilitering, som nyere forskning, siden har gjort til skamme. Netop med mentale forandringer som et kerneområde for den neuropsykologiske rehabilitering, grundlagde hun i 1985, med hjælp fra private fondsmidler, den selvejende institution Center for Hjerneskade, der fik lokaler på Københavns Universitet Amager og hurtigt fik en stor international berøringsflade. Også denne centralisering gav mulighed for forskning, jf. oversigt på centerets hjemmeside. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut udgav i 1991 en rapport under titlen Kan genoptræning betale sig?. Her påvistes det, at indsatsen for den enkelte patient eller elev- som de nu kaldtes - på Center for Hjerneskade, var tjent ind i løbet af få år i form af offentlige besparelser. Det skyldes at de hjerneskadede, efter rehabiliteringen, var bedre til at klare sig i samfundet. Igennem de følgende år var, og er, Center for Hjerneskade sammen med det ligeledes i 1985 grundlagte Vejlefjord Neurocenter, hjørnestene i den specialiserede rehabilitering af hjerneskadede efter udskrivningen fra den indledende hospitalsbehandling. Disse to centre opnåede en vis overlevelsessikring via sygehusbevillinger på finansloven, og der skete en knopskydning i form af andre centre med neuropsykologisk rehabilitering som hovedingrediens. Mens videnskabelig forskning almindeligvis kræver centre af størrelse som Center for Hjerneskade, publiceres også for de mindre centre nyttige rapporter om resultaterne af deres virksomhed, f.eks. om arbejdsintegration af hjerneskadede.

25 Side 25 Hjerneskadeforeningens arbejde for centralisering af tidlig, intensiv hospitalsrehabilitering I 1985 grundlagdes også Hjerneskadeforeningen. Her satses i første omgang på samværet mellem de ramte familier, på oplysende foredrag og på selvhjælpsgrupper. Men formålsparagrafferne omfatter også støtte til forskning. I slutningen af 1980 erne fik man i Hjerneskadeforeningen øjnene op for den metodeudvikling, der skete i Tyskland med hensyn til tidlig intensiv rehabilitering af alle med meget svære hjerneskader. Det var forskelligt fra indsatsen på Fysiurgisk Hospital Hornbæk, hvortil der kun visiteredes patienter, der i løbet af et stykke tid på akuthospital havde vist fremskridt, der gav håb om en god prognose. De sværest skadede patienter forkrøbledes under det fortsatte ophold på almindelige hospitalsafdelinger, fordi man ikke der havde tilstrækkelig forstand på at forebygge komplikationer. De henvistes så til et mere eller mindre kummerligt liv på plejehjem, mere eller mindre forpinte under udøvelsen af den nødvendige daglige pleje. Hjerneskadeforeningen holdt i 1995 i København First World Congress on Brain Injury Rehabiltation med 400 deltagere fra 35 lande, herunder også deltagelse fra Sundhedsstyrelsen og relevante ministerier, samt amter og kommuner. Interessen for den tidlige intensive rehabilitering blev styrket ved deltagelse fra bl.a. det sydtyske Therapiezentrum Burgau. Sundhedsstyrelsen tog et vigtigt initiativ: Kort efter nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, der bl.a. medinddrog Hjerneskadeforeningen, og som havde til formål netop at finde frem til organisatoriske strukturer, der både dannede grundlag for udvikling af den tidlige intensive rehabilitering, og for den senere fortsatte rehabilitering efter udskrivningen fra hospital. Det førte i 1997 til publiceringen af rapporten Behandling af hjerneskade og tilgrænsende lidelser. De klare og kortfattede anbefalinger omfattede her, dels centralisering og dokumentation af den tidlige rehabilitering af svært hjerneskadede på få steder i landet, dels anbefalinger af, hvorledes amterne kunne bidrage til den fortsatte genoptræning; gennem oprettelse af hjerneskade-samråd og opretholdelse af en række specialinstitutioner, herunder plejehjem, specielt for yngre handicappede, hvor fortsat kvalificeret rehabilitering fandt sted. Amterne fandt sammen om centralisering af tidlig, intensiv hospitalsrehabilitering Omkring år 2000 fandt amterne sammen om, efter Sundhedsstyrelsens anbefaling, at oprette to afdelinger for tidlig intensiv specialiseret genoptræning og rehabilitering af de sværest hjerneskadede, nemlig Klinik for Neurorehabilitering på Hvidovre Hospital og en tilsvarende afdeling på Hammel Neurocenter. Systematisk dataindsamling og forskning gennemførtes fra starten. Fra afdelingen på Hvidovre Hospital publiceredes i 2006 artiklen Centralized rehabilitation after severe traumatic brain injury- a population-based study i tidsskriftet Acta Neurologica Scandinavica, hvor det påvistes, at patienter optrænet efter centraliseringen, klarede sig bedre end tilsvarende patienter, der før centraliseringen ikke havde modtaget dette tilbud. Artiklen fulgtes op af flere artikler i Ugeskrift for Læger. Der oprettedes forskningsafdelinger på både Hammel Neurocenter, hvor der tilknyttedes et professorat, og på Klinik for Neurorehabilitering på Hvidovre Hospital. Om den efterhånden ganske omfattende forskning, der er udført på disse afdelinger, henvises til de respektive hjemmesider. Et vigtigt aspekt er samarbejdet med universiteterne og det internationale samarbejde. F.eks. har Klinik for Neurorehabilitering i Hvidovre deltaget i et multicenter-projekt, under ledelse af John Whyte fra Moss-centeret i USA. Det påvistes, at opvågningen efter bevidsthedssvækkelse på grund af svær hjerneskade, kan fremskyndes ved behandling med et stimulerende medikament, Amantadin. Centraliseret hospitalsbehandling og-rehabilitering også for apopleksipatienter: Det ovenfor anførte drejer sig i høj grad om de hovedsageligt yngre patienter, der blev ramt af hjerneskade ved slag mod hovedet. Men fra 1990 erne og frem skete også en gunstig udvikling af hospitalsbehandlingen af de hovedsageligt ældre apopleksipatienter (patienter med blodprop eller blødning i hjernen). Forskning udført bl.a. af Tom Skyhøj Olsen og Henrik Stig Jørgensen viste, at centraliseringen på særlige apopleksiafsnit medførte en drastisk nedgang i liggetider og dødelighed på hospitalet, samt plejehjemsanbringelse, og

Efter proppen skal livet også leves!

Efter proppen skal livet også leves! Side 1 Et opslagsværk til personer med hjerneskader, deres pårørende og fagfolk Efter proppen skal livet også leves! Bogens forfatter, Alex Jensen, Esbjerg (Bogens titel er inspireret af Hjerneskadeforeningens

Læs mere

Efter proppen skal livet også leves!

Efter proppen skal livet også leves! Side 1 Efter proppen skal livet også leves! En gratis bog til personer med hjerneskader, deres pårørende og fagfolk Opslagsværkets forfatter, Alex Jensen, Esbjerg (Bogens titel er inspireret af Hjerneskadeforeningens

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 8. januar 2010

Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 8. januar 2010 Regionshuset Viborg Hjerneskadesamrådet Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 8. januar

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

familieliv Coach dig selv til et

familieliv Coach dig selv til et Coach dig selv til et fantastisk familieliv At have børn fylder dit liv med mening og kærlighed men det kan være sin sag at bevare overskuddet og lykkefølelsen midt i en hektisk hverdag med job, alt for

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Videresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?

Videresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Flere hjemmehjælpstimer, bedre bemanding på plejehjem og hurtigere genoptræning?

Flere hjemmehjælpstimer, bedre bemanding på plejehjem og hurtigere genoptræning? Kære PR-frivillig og ældrepolitisk frivillig 7. juni indgik Kommunernes Landsforening og regeringen en aftale om kommunernes økonomi. Så er rammen lagt. Det interessante bliver at se og mærke, hvordan

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

TEAM GIV HÅB I dag er holdet en integreret del af Giv Håb - Børn, Unge & Sorg.

TEAM GIV HÅB I dag er holdet en integreret del af Giv Håb - Børn, Unge & Sorg. TEAM GIV HÅB 2020 Team Giv Håb er Børn, Unge & Sorgs velgørenhedscykelhold, der samler penge ind til fordel for de mange børn og unge i Danmark, der hvert år oplever, at deres mor, far, søster eller bror

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016

I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016 F Å R I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016 D U F O R M E G E T? S A L T Kære medlemmer i Hjernesagen Roskilde, Lejre, Greve Så er tiden inde til at starte 2. halvår, håber i alle

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Dyslexie, en skrifttype for ordblinde

Dyslexie, en skrifttype for ordblinde Dyslexie, en skrifttype for ordblinde Der er mange tiltag der ude rettet mod ordblinde. Et nyt tiltag er skrifttypen Dyslexie, som er lavet af en ordblind selv og brugt til videre i teksten kampagne,,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Det, som aviserne ikke skriver om

Det, som aviserne ikke skriver om Det, som aviserne ikke skriver om Mathias Trankjær er 22 år og industritekniker. Han er vokset op i Skagen og bor nu i Ålborg. En sommernat i 2013 fejrede Mathias sit nyerhvervede kørekort ved at køre

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere