Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1"

Transkript

1 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 1 - Side -1 af 1

2 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 2 - Side -1 af 3 Byrådssekretariat Sagsnr Brevid Ref. HSTR Dir. tlf henningstr@roskilde.dk 13.oktober 2014 Udkast til aftale vedr. ejendomme i Sct. Hans-området. Mellem Region Hovedstaden og Roskilde Kommune er der indgået følgende aftale vedrørende ejendomme i Sct. Hans-området. 1. Roskilde Kommune er indstillet på at undersøge mulighed for at tilvejebringe det planmæssige grundlag for midlertidig anvendelse af Kurhuset i Sct. Hans Vest til asylcenter, som skal drives af Udlændingestyrelsen iht. lejeaftale med Region Hovedstaden. Region Hovedstaden og Roskilde Kommune er endvidere enige om at have en løbende og konstruktiv dialog omkring udviklingen af Sct. Hans-området. Region Hovedstaden har forståelse for områdets store betydning for Roskilde Kommune. Region Hovedstaden og Roskilde Kommune er enige om at indlede forhandlinger om indgåelse af særskilt aftale om forkøbsret for Roskilde Kommune og vilkårene herfor, såfremt Sct. Hans Vest - arealerne udbydes til salg samlet, når Region Hovedstadens aktiviteter på arealerne er afviklet. 2. Roskilde Kommune tildeles en køberet til hver af ejendommene Toftebakken 9, 10, 11 og 12, 4000 Roskilde, del af ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder. Ejendommene udstykkes i givet fald med et passende areal efter nærmere aftale mellem parterne. Som udgangspunkt for afklaring af køberetsprisen udpeger parterne hver især en uvildig erhvervsmægler, som

3 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 2 - Side -2 af 3 Side2/3 får til opgave at vurdere ejendommenes markedspris såvel med kommunens planlagte fremtidige anvendelse af ejendommene og ved en fremtidig anvendelse som private boliger eller til anvendelse som blandet bolig/erhverv. Køberetsprisen fastsættes efter forhandling mellem parterne på dette grundlag. Køberetten til hver af ejendommene skal gøres gældende skriftligt overfor Region Hovedstaden senest den 1. juli Er der ikke opnået enighed mellem parterne om vilkårene for et køb inden tre måneder efter, at køberetten er gjort gældende, bortfalder denne. Ejendommene kan tidligst overtages den 1. januar Kommunen foranlediger nærværende aftale om køberet tinglyst på ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder. For så vidt angår ejendommene Toftebakken 9 og 10 afhænger kommunens mulighed for at benytte sig af køberetten af, at der indgås nærmere aftale med den nuværende lejer om den fremtidige brug af ejendommene, idet kommunen ikke ønsker at overtage ejendommene med lejer. 3. Der indgås lejeaftale for en tidsbegrænset periode, jf. pkt. 6, hurtigst muligt mellem Region Hovedstaden og Roskilde Kommune vedrørende ejendommene Parcelgårdsvej 4 og 6, 4000 Roskilde, matr. nr. 1ed og 1ec Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder og Sdr. Allé 5, 4000 Roskilde, del af ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder. 4. Roskilde Kommune har en option for at leje bygningerne Vesterhus, Sdr. Allé 7 og Krathus, Bistrupvænge 12, 4000 Roskilde, begge del af ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder for en tidsbegrænset periode, jf. pkt. 6. Roskilde Kommune meddeler Region Hovedstaden sit ønske om at leje omhandlede bygninger skriftligt mindst 1 måned, inden lejemålet ønskes overtaget, dog senest 1. april 2015, hvorefter der straks udarbejdes lejekontrakt. Region Hovedstaden kan ikke i perioden frem til den 1. april 2015 foretage udlejning af de to bygninger til anden side uden Roskilde Kommunens forudgående samtykke. 5. Roskilde Kommune har en option for at leje Slottet, Bistrup Bakke 5, 4000 Roskilde, del af ejendommen matr. nr. 1a, Bistrup Hovedgård, Roskilde Jorder for en tidsbegrænset periode, jf. pkt. 6. Roskilde Kommune meddeler Region Hovedstaden sit ønske om at leje omhandlede bygning mindst 1 måned, inden lejemålet ønskes overtaget, dog senest 1. august 2015, hvorefter der straks udarbejdes lejekontrakt. Region Hovedstaden kan ikke i perioden frem til den 1. august 2015 foretage udlejning af Slottet uden Roskilde Kommunes forudgående samtykke. 6. Lejeaftalerne, jf. afsnit 3, 4 og 5, indgås på markedsmæssige vilkår og for en tidsbegrænset periode på 2 år med mulighed for forlængelse. Lejemålene er fra udlejers side uopsigelige i lejeperioden. Lejemålene kan fra lejers side dog i lejeperioden opsiges med 6 måneders varsel. Indvendig vedligeholdelse påhviler lejer, mens den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer. Huslejen, som er inklusiv driftsudgifter, men eksklusiv det løbende forbrug af vand, varme, el mv., fastsættes efter nærmere aftale mellem Roskilde Kommune og Region Hovedstaden eller i mangel af enighed ved forhandling efter uafhængig mæglervurdering fra lokalkendt erhvervsmægler.

4 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 2 - Side -3 af 3 Side3/3 7. Aftalerne om lejeret i afsnit 3 og4 indgås fra Region Hovedstadens side under forudsætning af, at Region Hovedstaden kan indgå aftale med Udlændingestyrelsen om udlejning af Kurhus til brug for asylansøgere, betinget af dispensation fra Roskilde Kommune som planmyndighed, jf. planlovens 19, stk. 1. Roskilde Kommuner oplyser, at en dispensation i givet fald vil være tidsbegrænset til 2 år og gælde et opholdscenter med plads til højst 350 flygtninge. Roskilde Kommune er ikke part i den aftale, som Region Hovedstaden vil indgå med Udlændingestyrelsen. Region Hovedstaden oplyser, at en lejeaftale med Udlændingestyrelsen i givet fald vil være tidsbegrænset til 2 år. Regionens aftale med Udlændingestyrelsen vil være betinget af, at der meddeles dispensation fra lokalplan 289, og at denne dispensation ikke efterfølgende ophæves af Natur- og Miljøklagenævnet. Såfremt den påtænkte dispensation efterfølgende måtte blive ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet, kan Region Hovedstaden ikke rejse krav, herunder krav om erstatning eller krav om retlig lovliggørelse, over for Roskilde Kommune. Nærværende aftale vedlægges som bilag til aftale mellem Region Hovedstaden og Udlændingestyrelsen. 8. Nærværende aftale indgås for Region Hovedstadens vedkommende under forbehold af regionsrådets godkendelse. Dato: Dato: Roskilde Kommune Region Hovedstaden

5 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 3 - Side -1 af 1 FORTROLIGT

6 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 4 - Side -1 af 1

7 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 5 - Side -1 af 1 Forklaringstekst til kortbilag Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans. L1 + L2 + L3 : (indstillingspunkt 1a - Midlertidig udlejning af 3 boliger til brug som boliger for flygtninge) L4: Krathus, Bistrupvænge 12 og L5: Vesterhus, Sdr. alle 7, (indstillingspunkt 1b - Option for midlertidig udlejning af yderligere 2 boliger for flygtninge ) L6: Slottet, Bistrup Bakke 5,(indstillingspunkt 1c - Option for midlertidig udlejning af bygningskompleks til andre kommunale formål ) K1-K4: (indstillingspunkt 1d -Køberet til 4 bygninger, Toftebakken 9,10,11 og 12 på centrets østlige areal, som Psykiatrisk Center Sct. Hans ikke har fremadrettet behov for) U1: Kurhuset (indstillingspunkt 2 - udlejning til Udlændingestyrelsen til brug for asylcenter)

8 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 6 - Side -1 af 1

9 Punkt nr. 2 - Anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans Bilag 7 - Side -1 af 1 Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge Hillerød Telefon Dato: 23. oktober 2014 Udgifter forbundet med udlejningen af Kurhus til Udlændingestyrelsen Ved behandling på forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2014 af sag om anvendelse af ledige bygninger på Psykiatrisk Center Sct. Hans var der et ønske om en uddybning vedrørende udgifterne forbundet med udlejning af Kurhus til Udlændingestyrelsen. Den foreløbige gennemgang viser, at der i anledning af lejemålet kan blive behov for at anvende ca. 0,75 mio. kr. til de følgende formål: Opsætning af separate målere til el, varme, brugsvand og varmtvand (0,35 mio. kr.) Ekstraordinær funktionsgennemgang af vvs- og el-installationer samt ekstraordinær udvendig vedligehold (0,2 mio. kr.) Elektronisk adgangskontrol (brik-system) til behandlingsbygninger i nærheden af Kurhus-komplekset (0,2 mio. kr.) De anførte beløb vil kunne disponeres i 2014 af de afsatte midler under Region Hovedstadens Psykiatri til vedligehold af den samlede bygningsmasse ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Hvis der viser sig behov for yderligere udgifter til opdatering/ekstraordinær vedligeholdelse vedrørende lejemålet, vil beløb hertil enten blive disponeret af lejeindtægten eller af midler afsat i 2014 til renovering på driftsbudgettet under Sundhedsområdets fælleskonto.

10 Punkt nr. 3 - Regionshandicapråd Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 22. september 2014 Udkast til kommissorium for Regionshandicapråd i Region Hovedstaden Formål Regionsrådet har i forbindelse med budgetaftalen for 2015 besluttet at nedsætte et handicapråd i Region Hovedstaden, formålet er at sikre at regionens borgere, der lever med et handicap, oplever lige muligheder i alt der vedrører regionens virke. Handicaprådet skal arbejde ud fra FN's handicapkonvention samt FN's standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap. Opgaver Handicaprådet fungerer som rådgivende overfor regionsråd og stående udvalg i handicappolitiske spørgsmål. Regionshandicaprådet kan udtale sig om alle anliggender, som har betydning for mennesker med handicap, det vil sige alle større og relevante sager (strategier, aftaler og planer) inden for fx regional udvikling, sundhed og uddannelse. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder klagesager eller personalesager. Regionshandicaprådets sammensætning Regionshandicaprådet består af syv medlemmer. Regionsrådet vælger medlemmerne efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, der udpeger fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd, der udpeger to medlemmer. Det forudsættes, at medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer også samtidig er medlemmer af et kommunalt handicapråd. Rådet udformer sin egen forretningsorden Rådet vælger sin formand på det første og konstituerende møde Rådet afholder ca. fire møder om året Rådet kan udtale sig i større og relevante sager, hvor regionen har beslutningskompetencen

11 Punkt nr. 3 - Regionshandicapråd Bilag 1 - Side -2 af 2 Der afholdes et årligt møde med deltagelse af rådet samt de politiske udvalg med henblik på dialog af udvalgte emner Politikere og regionens stående udvalg kan invitere handicaprådets medlemmer/forretningsudvalg til at deltage på møder med henblik på dialog om udvalgte emner Politikere og administrationens medarbejdere kan inviteres til at orientere om/belyse punkter, som rådet ønsker at drøfte Regionen stiller lokale og forplejning til rådighed for rådet Administrationen sekretariatsbetjener rådet. Rådet udarbejder en årlig redegørelse til Regionsrådet. Side 2

12 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 1 - Side -1 af 2 Retningslinjer for Region Hovedstadens whistleblowerordning Formål og opgave 1 Region Hovedstaden etablerer en whistleblowerordning for regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, benævnt Region Hovedstadens whistleblowerordning. Ordningen befæster de ansattes ret til at fremsætte lovlige ytringer vedrørende regionen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ytringsfrihed, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Stk. 2 Formålet med whistleblowerordningen er at sikre regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, adgang til i god tro at videregive oplysninger om grove fejl eller forsømmelser eller væsentlige fejl og forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening. Ordningen skal bidrage til forbedringer af regionens administration og borgerbetjening og skal sikre, at regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, uden at frygte for ansættelsesretlige reaktioner og lignende kan videregive information om fx lovovertrædelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet, tilfælde af omsorgssvigt og lignende. Stk. 3 Ordningens administration skal sikre, at oplysninger fra regionens ansatte og eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, behandles med fornøden diskretion og anvendes til forbedringer af regionens administration og borgerbetjening. Stk. 4 Med henblik på at sikre ordningens uvildighed forankres administrationen hos en ekstern juridisk rådgiver (administrator). Retten til at afgive oplysninger 5 Enhver ansat eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan indgive oplysninger til regionens whistleblowerordning om a. grove fejl eller forsømmelser, b. væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser i regionens administration eller borgerbetjening, c. begrundet mistanke om sådanne forhold vedrørende lovovertrædelser, d. manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser, e. fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, f. fare for miljøet, g. tilfælde af omsorgssvigt og lignende, såfremt oplysningerne er væsentlige for regionens opgaveløsning. Stk. 2 Retten til at afgive oplysninger tilkommer endvidere enhver ansat i regionen for så vidt angår oplysninger om negative konsekvenser for ansatte, der har afgivet sådanne oplysninger. Stk. 3 Oplysninger som nævnt i 5 kan indberettes med navn eller anonymt til whistleblowerordningen. Stk. 4 Ansatte, der i god tro indberetter sådanne oplysninger, er beskyttet i overensstemmelse med de almindelige regler om offentligt ansattes ytringsfrihed 6 Den, der indgiver oplysninger som nævnt i 5 skal om muligt have orientering om sine rettigheder, proceduren for sagens behandling, samt status på sagens behandling og udfald. Stk. 2 Ansatte, der indgiver oplysninger, orienteres om den lokale tillidsrepræsentants og om MEDrepræsentantens funktion.

13 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 1 - Side -2 af 2 7 Såfremt oplysninger tyder på, at det har haft negative konsekvenser for en ansat, at vedkommende har indgivet oplysninger til ordningen, skal den ansvarlige direktion orienteres snarest muligt. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at orientere koncerndirektionen. Behandlingen af oplysninger indgivet til whistleblowerordningen 8 Whistleblowerordningen anmeldes til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser. 9 Administrator foretager den indledende vurdering af oplysninger indgivet til whistleblowerordningen. Stk. 2 Oplysninger om forhold, der falder uden for ordningens formål og opgavebeskrivelse skal afvises af administrator med en tilbagemelding til den, der har indgivet oplysningerne. Såfremt oplysningerne er indgivet anonymt, henlægges sagen uden videre. Stk. 3 Administrator skal for enhver oplysning vedrørende forhold som nævnt i 5 foretage en vurdering af forholdets grovhed og mulighederne for at dokumentere forholdet gennem videre undersøgelser med henblik på at konstatere, om regionen har handlet eller handler i strid med gældende ret eller på anden har gjort sig skyldig i grove fejl eller forsømmelser, eller væsentlige og gentagne fejl eller forsømmelser. Stk. 4 Administrator videresender oplysninger indgivet til ordningen til behandling ved den relevante instans i regionen. Instansen foretager efter egen praksis det videre i anledning af videresendelsen. Stk. 5 Administrator kan i særlige tilfælde, hvor det af habilitetsmæssige årsager e.l. ikke skønnes hensigtsmæssigt at oversende sagen til behandling ved en instans i regionen, selv forestå undersøgelse af forhold indgivet til ordningen. Koncerndirektionen skal orienteres om sager, som administrator undersøger. Vedrører forholdet regionens øverste administration orienterer administrator Forretningsudvalget. Opfølgning og underretning 10 Administrator skal underrettes om udfaldet af sager, der er oversendt til behandling ved en instans i regionen. Stk. 2 Er administrator uenig i sagens udfald, orienteres koncerndirektionen herom. Stk. 3 Hvis administrator bliver bekendt med, at en indberetning om forhold som nævnt i 5 har haft ansættelsesretlige konsekvenser for indberetter, underrettes koncerndirektionen derom. 11 Forretningsudvalget orienteres halvårligt om antallet af indberetninger til Region Hovedstadens whistleblowerordning. Vedtaget af regionsrådet den

14 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 2 - Side -1 af 2 HR & Uddannelse Region Hovedstaden c/o Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65, opg.10b 2900 Hellerup Til: Oversigt over høringssvar 15. september 2014 Telefon Direkte Web Dato: 12. september 2014 Ekstern eller intern placering VMU ernes hovedpointer Den Præhospitale virksomhed Ekstern De traditionelle kommunikationsveje skal have forrang. Whistleblowerordning skal være sidste udvej. Whistleblowerordning må ikke svække eksisterende samarbejdssystemer og kommunikationsveje. Amager/Hvidovre Ekstern Whistleblowerordningen kan være et supplement til de eksisterende anmeldelsessystemer. Bispebjerg/Frederiksberg Intern Vil gerne have en hurtig evaluering af ordningen. Frygter unødigt bureaukrati og brug af ressourcer. Whistleblowerordningen skal være et supplement til de eksisterende anmeldelsessystemer. Evaluering efter eksempelvis to år. Bornholm (Ekstern) Bornholm oplever ikke et behov for en whistleblowerordning, men støtter op om ideen som et supplement til allerede eksisterende anmeldelsessystemer. Den Sociale Virksomhed Ekstern (hvis det ikke er for omkostningsfuldt) De traditionelle kommunikationsveje skal have forrang. Whistleblowerordning skal være sidste udvej. Etableringen af whistleblowerordningen bør afvente konklusion fra det af regeringen nedsatte udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Whistleblowerordningen bør kun kunne benyttes af ansatte i regionen ikke eksterne. Nordsjælland Ekstern Bekymring for at Whistleblowerordning kan svække den eksisterende naturlige og åbne dialog mellem medarbejdere og ledelse. Gentofte Ekstern Whistleblowerordning skal være et supplement til det eksisterende TR- og MED-system. Bekymring for at ordningen

15 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 2 - Side -2 af 2 bliver for omkostningstung. Vigtigt at der opfordres til en kultur med åben dialog, udveksling af synspunkter og påpegning af fejl. Whistleblowerordningen skal være sidste udvej. Glostrup Ekstern Whistleblowerordningen må ikke blive medarbejdernes første valg, når de møder kritisable forhold på deres arbejdsplads, men bør i stedet være et supplement til de allerede eksisterende TR- og MED-systemer. Koncerncentrene Har ikke taget stilling* *Bekymring fra medarbejderside omkring udgiften til en eksternt forankret Whistleblowerordning. Ikke sikkert at medarbejderne vil opfatte intern ordning som et reelt alternativ. Herlev Ekstern Whistleblowerordningen skal være et supplement til allerede eksisterende ordninger. Medarbejderen bør således kun benytte sig af whistleblowerordningen i ganske særlige tilfælde. Psykiatrien Ekstern De traditionelle kommunikationsveje skal have forrang. Whistleblowerordning skal være sidste udvej. Det er vigtigt, at dette bliver kommunikeret til medarbejderne på en god, klar og forståelig måde. Der skal ske løbende evaluering af ordningen. Regionens Apotek Ekstern Etableringen af Whistleblowerordningen bør afvente konklusion fra det af regeringen nedsatte udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Rigshospitalet Har ikke taget stilling * Whistleblowerordning må ikke blive den første mulighed medarbejdere opsøger, hvis de opdager potentielle problemer/situationer, der bør indberettes. Whistleblowerordning skal være et supplement til det eksisterende TR- og MED-system. Frygt for at ordningen kan komme til at fremme en meget uheldig arbejdspladskultur og et dårligt arbejdsmiljø. *Med hensyn til den organisatoriske forankring ser Rigshospitalets VMU ligeledes uafhængigheden som det væsentligste element [] Det er derfor vigtigt, at den model, der vælges, i størst muligt omfang sikrer denne uafhængighed, idet der ellers er fare for, at hele hensigten med en whistleblowerordning går tabt. Side 2

16 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -1 af 23 Akutberedskabet Region Hovedstaden Center for HR Att.: Line Akiti Hingelberg (lhin0015@regionh.dk) Administrationen Telegrafvej Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon Direkte Mail akutberedskabet@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 27. august 2014 Høringssvar vedr. etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabets Virksomheds MED-udvalg er den 26. juli 2014 blevet bedt om at udtale sig om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Akutberedskabets VMU har noteret sig, at det følger konstitueringsaftalen, at der skal indføres en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Det er VMUs opfattelse, at man som offentlig ansat først og fremmest skal gøre opmærksom på uregelmæssigheder ved at rette henvendelse til ledelsen eller via TR- eller MED-systemet. Indførslen af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden, må således ikke svække de almindelige samarbejdssystemer og kommunikationsveje, men bør være et supplement til de eksisterende muligheder for at gøre opmærksom på uregelmæssigheder på regionens arbejdspladser. VMU er endvidere blevet bedt om, at udtale sig om de forskellige muligheder for organisatorisk forankring af ordningen. Akutberedskabets VMU er af den opfattelse, at ordningen organisatorisk bør placeres eksternt, da et eksternt revisions- eller advokatfirm vil garantere anonymitet. Udfordringen for et eksternt revisions- eller advokatfirma er, at de ikke kender Region Hovedstaden indefra, hvorfor en indgående indføring i den interne organisering, er nødvendig. Det skal understreges, at det er VMUs opfattelse, at eventuelle anmeldelser via en whistleblowerordning, hurtigt bør blive formidlet videre i organisationen, så det er muligt for de enkelte direktioner at reagere ekspedit på eventuelle anmeldelser. På vegne af Akutberedskabets Virksomheds MED-udvalg, Med venlig hilsen Freddy Lippert Birgitte Rav Degenkolv Lone C. Lundberg Direktør Vicedirektør Næstformand, VMU

17 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -2 af 23 Amager Hospital Hvidovre Hospital Center for HR Region Hovedstaden Afsnit Personaleenheden Kettegård Allé Hvidovre Danmark 164 Telefon Direkte Mail Web vickie.bogoe@regionh.dk Journal nr.: Dato 1.september 2014 Høringssvar om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden VMU for Amager og Hvidovre Hospitaler har på sit møde d. 20. august 2014 behandlet forslag til etablering af en whistleblowerordning (herefter wbo). Indledningsvis vil vi gerne tilkendegive tilfredshed med, at Regionsrådet har ønsket at sikre sig et så godt grundlag som muligt at træffe beslutning ud fra. Vi vil også gerne kvittere for, at det er Regionsrådets ønske med ordningen at beskytte den enkelte medarbejder, der ønsker at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. VMU har i sit høringssvar forholdt sig til de to medsendte spørgsmål, og ikke om hvorvidt Region Hovedstaden skal have en wbo, da den beslutning vel blev taget som en del af det politiske forlig. VMU er af den opfattelse, at en wbo kan være et supplement til de eksisterende kanaler, som er tilgængelig for såvel ledere som medarbejdere, hvis de bliver opmærksomme på forhold, som de finder ulovlige eller moralsk og/eller fagligt kritisable. Vi ønsker en så stor åbenhed som mulig og et MED-system, hvor der er en gensidig anerkendelse af medlemmernes forskellige ansvar og opgaver. Vi bør derfor sikre os, at ansatte i regionen har et godt kendskab til såvel TR-systemet som MEDorganisationen, og om de muligheder det giver for at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. Det formelle MED-system er dog i nogle situationer ikke den rigtige vej at gå, idet det ikke er et forum, hvor personsager skal drøftes. Under behandlingen af forslaget blev der rejst en del bekymring i forhold til omfanget af ordningen, idet formuleringen..forhold der kan medføre risiko for patientsikkerheden potentielt rummer ganske mange henvendelser og måske særligt i forbindelse med sparerunder. Det anbefales derfor Regionsrådet, at der sker en yderligere præcisering af, hvad der er formålet med wbo samt arten af problemstillinger, som kan tages op. Sikring af anonymitet og objektivitet ligger VMU meget på sinde. Fordele og ulemper ved henholdsvis en intern og ekstern organisering er drøftet, og det er vores opfattelse, at denne sikring kun kan ske, hvis ordningen forankres eksternt. Baggrunden herfor er,

18 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -3 af 23 at det forventes, at sager, der er berettiget i wbo, vil være af meget alvorlig og evt. omfangsrig karakter og kan evt. berøre ledelseslag af en vis tyngde. Samtidig med sikring af anonymitet for den, der gør brug af ordningen, er det vigtigt, at der såfremt det er anmelders ønske, kan ske en tilbagemelding, om hvorvidt der bliver handlet på henvendelsen. VMU anbefaler i øvrigt, at der planlægges en evaluering af ordningen forholdsvis hurtigt efter opstart. På VMU s vegne Torben Ø Pedersen Formand Elsebeth Bjørnkjær Næstformand Side 2

19 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -4 af 23 Troels Rønn-Simonsen Fra: Line Akiti Hingelberg Sendt: 1. september :59 Til: Troels Rønn-Simonsen Cc: Marie-Louise Brasen Emne: Fwd: Høringssvar fra apotekets MED-udvalg om whistleblowerordning Et til svar... Line Start på videresendt besked: Fra: Lars Nielsen <Lars.Nielsen.02@regionh.dk> Dato: 1. sep CEST Til: Line Akiti Hingelberg <line.akiti.hingelberg@regionh.dk> Cc: Liss Harding Jørgensen <Liss.Harding.Joergensen@regionh.dk>, Maria Kodal <Maria.Kodal@regionh.dk>, Line Akiti Hingelberg <line.akiti.hingelberg@regionh.dk> Emne: Høringssvar fra apotekets MED-udvalg om whistleblowerordning Til Center for HR MED-udvalget på Region Hovedstadens Apotek har på et møde den 21. august behandlet det fremsendte forslag om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. MED-udvalget har følgende bemærkninger til forslaget: Det er beklageligt, at der vurderes at være behov for en whistleblowerordning. Der bør være en atmosfære på regionens arbejdspladser, som muliggør, at eventuelle uregelmæssigheder kan håndteres i samarbejde mellem relevante medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter uden frygt for negative ledelsesreaktioner. Regeringen nedsatte i december 2013 et udvalg med deltagelse fra regionerne, der bl.a. skal opstille retningslinjer for indretning og funktion af whistleblowerordninger. Udvalget skal have afsluttet sit arbejde i efteråret Det foreslås, at iværksættelsen af Region Hovedstadens whistleblowerordning først sker, når der har været lejlighed til at sætte sig ind i udvalgets anbefalinger og konklusioner. Med henblik på den organisatoriske forankring, bakker apotekets MED-udvalg op om, at opgaven placeres hos en ekstern aktør. Med venlig hilsen Lars Nielsen Apoteker Direkte tlf.: Mobil: Mail: lars.nielsen.02@regionh.dk Region Hovedstadens Apotek Marielundvej Herlev Tlf: Web: Denne indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette en med det samme uden at videresende eller kopiere den. 1

20 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -5 af 23 2

21 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -6 af 23 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Bispebjerg Bakke København NV Region Hovedstaden Center for HR Opgang 20 D, stuen Telefon Direkte Fax Mail Direktion.bbh-frh@regionh.dk Web Dato: 18. august 2014 Høringssvar om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Virksomheds-MED udvalget på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har den 14. august 2014 drøftet notat til etablering af whistleblowerordning i Region Hovedstaden og hermed fremsendes udvalgets kommentarer. Overordnet er det Virksomheds-MED udvalgets vurdering, at etablering af en whistleblowerordning med sit formål og konstruktion er noget i modstrid til vores fælles regionale værdier som baserer sig på åbenhed og tillid. Intentionen er sympatisk, men vi frygter unødig bureaukrati og brug af ressourcer, også på indberetninger som er ubegrundede eller fejlplaceret. På denne baggrund vil udvalget anbefale at whistleblowerordningen etableres ud fra følgende overordnede principper: Et supplement til regionens eksisterende ledelses-, tillidsrepræsentant og MEDsystem som regionens ansatte anbefales at benytte som førstevalg. At der udarbejdes kriterier samt standard skabelon for at sikre afgrænsning og konkret beskrivelse af den konkrete indberetning. At det administrative sagsbehandlingsforløb af indberetninger beskrives og planlægges ud fra ønsket om hurtig identifikation af indberetningens karakter samt udløsning af færrest mulig administrative ressourcer. At sagsbehandlingen placeres internt. At der udarbejdes et evalueringsdesign og gennemføres en evaluering af whistleblowerordningen efter eksempelvis 2 år. Venlig hilsen Formand for VirksomhedsMED-udvalget Næstformand for VirksomhedsMED-udvalget Janne Elsborg Hospitalsdirektør Jørn Thomasen FTR DSR

22 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -7 af 23 Bornholms Hospital Administrationen Ullasvej Rønne Til: Center for HR Telefon Fax Mail BornholmsHospital@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 11. september 2014 Høringssvar i forbindelse med etablering af Region Hovedstadens whistleblowerordning Høring om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden er blevet behandlet på VMU-møde den 10. september Bornholms Hospital støtter op om en whistleblowerordning som supplement til de allerede eksisterende muligheder for at gå til leder eller tillidsrepræsentant for at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. Bornholms Hospital har ikke oplevet store udfordringer på dette område. For at ordningen skal være effektiv er det centralt at den er synlig og tilgængelig for alle medarbejder og at medarbejderens anonymitet sikres. Dette skal overvejes ved valg af indberetningsmetode. Det er centralt at ordningen placeres så den er og fremstår objektiv og uvildig. Oprettelse af en særlighed enhed indenfor regionens rammer kan virke mindre objektiv og uvildig end ekstern placering. P.u.v. Michael Brandt-Bernbom Specialkonsulent, Cand. Jur.

23 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -8 af 23 Den Sociale Virksomhed Til: Center for HR Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 26. august 2014 Høringssvar vedr. etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Den Sociale Virksomhed har modtaget notat vedrørende etablering af Region Hovedstadens whistleblowerordning. VirkMED i Den Sociale Virksomhed har gennemgået notatet og har følgende bemærkninger til etableringen af ordningen: Indledende afsnit, notatets side 1: Det fremgår af notatet, at regeringen har nedsat et udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, som pt. bl.a. arbejder på at opstille generelle retningslinjer for whistleblowerordninger, samt om der bør ske en lovregulering af området. Det fremgår, at dette arbejde så vidt muligt skal være tilendebragt i efteråret Det er VirkMEDs opfattelse, at en etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden bør afvente det nærtstående afsluttende arbejde i udvalget, således at udvalgets konklusioner og resultater kan indarbejdes i etableringen. Afsnittet om Formål og afgrænsning, notatets side 2 Det fremgår af notatet, at whistleblowerordningen skal være et supplement til de eksisterende muligheder for som ansat i Region Hovedstaden at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. VirkMED finder det vigtigt, at dette understreges, og at der gøres opmærksom på, at så vidt muligt skal de eksisterende kanaler anvendes for at sikre åbenhed i organisationen. Whistleblowerordningen bør udelukkende benyttes i de situationer, hvor en ansat vurderer, at der ikke er andre muligheder, og hvor eksempelvis den ansattes anonymitet overfor regionen/arbejdspladsen kan være en afgørende faktor for at bringe en sag op. Det bør således fremhæves, at en whistleblowerordning skal fungere i respekt for det arbejdsretlige system.

24 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -9 af 23 I forlængelse heraf, kan der gøres opmærksom på, at de faglige organisationer ved etableringen af whistleblowerordningen i Københavns Kommune netop udtrykte en vis skepsis overfor, at whistleblowerordningen kunne blive en konkurrent til det arbejdsretlige system. Det fremgår endvidere af notatet, at whistleblowerordningen alene bør omfatte ansatte i regionen. VirkMED er meget enig heri. Ved mulighed for eksterne henvendelser kan regionen risikere, at få mange måske ikke helt relevante henvendelser. Afsnittet om Organisatorisk placering af regionens whistleblowerordning, notatets side 2-3 Af notatet fremgår flere forskellige IT-mæssige løsninger for at sikre medarbejdernes anonymitet ved indberetning af sager. VirkMED har ingen holdning til, hvilken IT-løsning det besluttes at anvende, så længe den ansattes anonymitet sikres overfor regionen/arbejdspladsen. VirkMED vil dog gerne gøre opmærksom på, at regionen skal præcisere nærmere, om indberetninger udelukkende kan ske anonymt, eller om det også skal være muligt at indberette ikkeanonymt. Dette fremgår ikke tydeligt af notatet. I forlængelse heraf bør det derfor også fremgå tydeligt, at whistleblowerordningen har til formål at beskytte medarbejdere, der indberetter, mod negative konsekvenser - det vil sige også der, hvor der eventuelt ikke indberettes anonymt. Det fremgår af notatet, at der er mulighed for såvel ekstern som intern placering af whistleblowerordningen. Såfremt det vurderes ikke at være for omkostningsfuldt, er det VirkMEDs holdning, at placeringen bør være ekstern. Såfremt en ekstern placering bliver en realitet, vurderer flere af VirkMEDs medlemmer, at henvendelserne ikke må ske anonymt. Revisorens/advokatens tavshedspligt vil sikre, at henvendelser sikres anonymitet overfor regionen, således at koncerndirektionen, relevant direktør m.v. ikke får kendskab til, hvem der har rettet henvendelse. Fordelen ved, at revisoren/advokaten kender til den konkrete anmelder, er, at der efterfølgende kan ske henvendelser til pågældende for eventuel uddybelse af klagen. Såfremt, at det besluttes, at henvendelser til en ekstern ordning skal ske ikke-anonymt, skal det præciseres overfor de ansatte, at alle henvendelser forbliver anonyme i forhold til regionen og pågældendes arbejdsplads. Side 2

25 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -10 af 23 Evaluering Det er VirkMEDs holdning, at der skal ske en evaluering af whistleblowerordningen inden udgangen af første år efter etableringen. Side 3

26 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -11 af 23

27 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -12 af 23

28 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -13 af 23

29 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -14 af 23 Sekretariat & Kommunikation Til: Center for HR Glostrup Hospital Ndr. Ringvej Glostrup OpgangRingvejsblokken Afsnit9. sal Telefon Direkte Webwww.glostruphospital.dk Ref: Louise Arnskov Voldby Dato: 4. juni 2014 Høringssvar fra Glostrup Hospital om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Efter drøftelse i VMU om etablering af en whistleblowerordning i regionen har Glostrup Hospital følgende kommentarer: Vedr. whistleblowerordningens funktion som supplement til TR- og MEDsystemet: VMU vil fortsat have fokus på at skabe en arbejdsplads hvor vi har en tæt dialog med TR, MED-systemet og ledelse på alle niveauer, således at en whistleblowerordning ikke bør være første valg. Her vil vi opfordre til, at vi i Region Hovedstaden fastholder at tillid skal være en værdi vi sammen arbejder ud fra og vælger at opkvalificere det etablerede system i stedet for at oprette en ny ordning. Vedr. den organisatoriske forankring af ordningen: Glostrup Hospital foreslår, at man i første omgang laver en organisering, der ikke kræver nye ansættelser og et tungt bureaukrati. Dermed ser vi helst en ekstern løsning, som vil være mere fleksibel i forhold til behov og efterspørgsel samt ikke være underlagt spørgsmål om inhabilitet. Venlig hilsen Klaus Lunding Hospitalsdirektør, formand for VMU Susan Reinholdt Næstformand i VMU

30 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -15 af 23 VMU Virksomheds- MEDudvalget Herlev Hospital Region Hovedstaden Center for HR Arkaden Turkisvej Herlev Telefon Direkte Mail mokl@heh.regionh.dk Sagsbeh. mokl Journal nr.: 110.1(2015)-1 Dato: 21. august 2014 Udtalelse fra VMU Herlev Hospital om etablering af whistleblowerordning i Region Hovedstaden VMU på Herlev Hospital fremsender hermed bemærkninger til forslaget om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden, som i juni måned blev udsendt til høring i MED-organisationen. VMU finder det vigtigt at understrege, at udgangspunktet er, at man som ansat i Region Hovedstaden skal gøre opmærksom på oplevede uregelmæssigheder via de almindelige kommunikationsveje, fx ved at rette henvendelse til ledelsen eller via TR- eller MED-systemet. VMU anerkender samtidig, at whistleblowerordningen i ganske særlige tilfælde kan give de ansatte en mulighed for at gøre opmærksom på ulovlige eller andre alvorlige forhold uden frygt for negative reaktioner eller sanktioner fra kolleger eller ledelse. Whistleblowerordningen vil således være et supplement til de eksisterende muligheder for som ansat i Region Hovedstaden at gøre opmærksom på uregelmæssigheder. VMU anbefaler, at ordningen organisatorisk placeres eksternt. Med venlig hilsen Søren Rohde / Anders Jæger Hospitalsdirektør Fysioterapeut Formand for VMU næstformand for VMU

31 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -16 af 23 HR Afdelingen Kristineberg København Ø. NOTAT Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@regionh.dk Web Ref.: CSV Dato: 26. august 2014 Høringssvar om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Baggrund Med henblik på at sikre medarbejdere, som er under regionens instruktionsbeføjelse, en mulighed for at gøre opmærksom på ulovlige eller andre alvorlige forhold uden frygt for negative ledelsesreaktioner følger det af konstitueringsaftalen, at Region Hovedstaden skal etablere en whistleblowerordning. Ved fastsættelsen af rammerne for ordningen ønskes en drøftelse af og kommentarer til de forskellige muligheder for organisatorisk forankring, ordningens funktion som supplement til TR- og MED-systemet mm. I den anledning udtaler Psykiatriens VMU følgende: Ad. Den organisatoriske forankring Whistleblowerordningen placeres enten eksternt eller internt. Ved intern forankring er det en intern enhed, der har ansvaret for at anmelde ulovligheder eller andre alvorlige forhold til de relevante myndigheder. Denne konstellation kan have sine fordele ved, at modtagerne af anmeldelsen kender Region Hovedstaden og de forhold, der er gældende her, ligesom den interne enhed kan være bedre rustet til at vurdere, om en indberetning er sand eller falsk ud fra sit kendskab til arbejdspladsen. Ved en ekstern enhed overlades mængden af persondata til en tredjepart, som har kompetence til at afgøre, om den indberettede handling formodes at være ulovlig og dermed bør videregives til myndighederne. Brugen af en ekstern enhed er at foretrække, eftersom konstellationen sikrer høj integritet og øger sikkerheden og trygheden for whistlebloweren. Desuden mindskes risikoen for, at der hos medarbejderne kan opstå tvivl om incitamentet for at forfølge en indberetning, såfremt anmeldelsen drejer sig om selve kontrolorganet eller ledelsen. Ved brugen af intern kontrol kan medarbejderne være bekymrede for, hvem en henvendelse lander hos og i yderste konsekvens holde sig tilbage fra at benytte ordningen. Tilliden til at en anmeldelse vil blive be- Region Hovedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshospital

32 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -17 af 23 handlet professionelt og neutralt bliver styrket, når en whistleblowerordning organisatorisk forankres eksternt. Ad. Whistleblowerordningens funktion som supplement til TR- og MED-systemet Ideelt vil en whistleblowerordning være overflødig, eftersom der i forvejen eksisterer en række kommunikationsveje i Region Hovedstaden. I den offentlige sektor har medarbejdere et stort råderum, indenfor hvilket de allerede har mulighed for at fremsætte kritik, og disse forhold bør i sig selv sikre, at viden eller mistanke om ulovlige eller andre kritisable forhold afdækkes. Det gælder såvel medarbejdernes mulighed for at rette henvendelse til ledelsen eller via TR- eller MED-systemet. Disse kommunikationsveje bør medarbejdere opfordres til at benytte. Af forskellige årsager kan medarbejdere dog fortsat være tilbageholdende med at give udtryk for sin bekymring eller viden. Uden en whistleblowerordning er der risiko for, at afgørende information ikke bliver videregivet, eller alternativt finder direkte vej til pressen. For at sikre, at de traditionelle kommunikationsveje fortsat har forrang, bør det overvejes, hvordan en whistleblowerordning kommunikeres ud til medarbejdere. Afgørende er, at medarbejderne er klar over dens eksistens, men samtidig er klar over, at den alene skal fungere som en sidste valgmulighed, hvis andre kommunikationsbaner ikke kan benyttes. I den forbindelse er det essentielt, at medarbejdere og ledere er bekendt med, at ordningen alene kan benyttes til at anmelde ulovlige eller andre alvorligere forhold; eller mistanke herom, dvs. forhold der kan få betydning for organisationen som helhed, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred. Det kan f.eks. være mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse, bedrageri og dokumentfalsk, miljøforurening samt alvorlige forhold, der retter sig mod en ansat eller patient, f.eks. vold eller seksuelle overgreb. Whistleblowerordningen skal således ikke benyttes til mindre alvorlige forhold som f.eks. samarbejdsvanskeligheder, mobning, inkompetence, fravær, overtrædelse af retningslinjer for påklædning, rygning eller alkohol, brug af e-post, internet eller lignende. I disse tilfælde må de normale kommunikationsveje i stedet benyttes. Med henblik på at give medarbejdere og ledere en bred viden om whistleblowerordningens funktion, kan det være en mulighed at placere den synligt med et link på intranettet, hvortil kun medarbejdere har adgang; dette for også at minimere uhensigtsmæssig brug af ordningen. Derved skabes der tryghed for, at der ikke udefra kan komme falske anmeldelse som opstået ved misforståelser eller direkte som chikane. Man kan med fordel supplere med en pjece for at understreje, at whistleblowerordningen skal være et supplement, en sikkerhedsventil, for at undgå potentiel tilbageholdenhed. Endelig er det vigtigt, at der løbende sker en evaluering i form af drøftelse i MED-systemet for at sikre en hensigtsmæssig brug af whistleblowerordningen. Ad. Anonyme eller ikke anonyme indberetninger Datatilsynet har tilkendegivet, at en whistleblowerordning kan indrettes med mulighed for anonymitet, men påpeger kraftigt at der ikke bør opfordres hertil. Psykiatrien anbefaler derfor, at der iagttages og indkalkuleres fordele og ulemper ved anonymitet, når rammerne for ordningen skal lægges fast. Side 2

33 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -18 af 23 Ulemper Anonymitet hindrer ikke, at kolleger og den nærmeste leder i nogle tilfælde kan gennemskue, hvem der står bag en indberetning. I den sammenhæng er det ikke usandsynligt, at en whistleblowerordning vil indebære en falsk tryghed hos de ansatte, der påtænker at benytte den. Derudover er der risiko for, at en whistleblowerordning, som tillader anonyme indberetninger, giver problemer med retssikkerheden. Det vil være vanskeligt, og i nogle tilfælde umuligt, at undersøge en anonym henvendelse, eftersom afklarende spørgsmål ikke kan stilles. Det kan løses ved at ledsage en anonym indberetning med et identifikationsnummer, som opfølgende spørgsmål kan rettes til. Endvidere kan arbejdsmiljøet påvirkes negativt, hvis medarbejdere frygter, at der kan foretages anonyme indberetninger om dem. Det forventes på den baggrund, at der ikke opfordres til anonymitet, men at regionen vil fremme navngivne indberetninger ved at fremhæve fuld diskretion. For at imødekomme medarbejders frygt for falske indberetninger kan følgerne af misbrug reguleres særskilt. Fordele Anonymitet kan om nødvendigt accepteres for at sikre whistlebloweren en passende beskyttelse, som ligeledes vil kunne tilskynde indberetninger. Lokalt kan der være kommunikationsproblemer og andre forhold, der betyder, at en indberetning ikke vil blive foretaget, såfremt medarbejderen, der er i besiddelse af belastende viden, ikke sikres anonymitet. Fx. vil whistleblowers i den offentlige sektor ikke kunne garanteres fortrolighed, eftersom myndighederne har en oplysnings- og notatpligt, som kan resultere i en afsløring af whistleblowerens identitet. Der er dermed en generel formodning for, at muligheden for at indberette viden eller mistanke anonymt er nødvendig for ikke at risikere en tilbageholdenhed. Som tidligere fremhævet frygter flere medarbejdere en ledelsesmæssig reaktion, såfremt en indberetning kan ledes tilbage til vedkommende, hvorfor flere aktører anbefaler, at ledelsen i en virksomhed giver mulighed for anonyme indberetninger. Fordelene til trods må ulemperne ved anonyme indberetninger desuagtet overvejes, før der træffes beslutning om, at denne type indberetninger skal accepteres. VMU har drøftet de forskellige hensyn, der er at tage til såvel behovet for opklaring som til anmelders og anmeldtes retssikkerhed. Der er delte meninger, og derfor er der ikke en entydig anbefaling fra udvalgets side vedrørende anonymitet. Side 3

34 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -19 af 23 Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej København Ø Til Region H MED-udvalget Direkte Risak Dato: 26. august 2014 Høringssvar fra Rigshospitalets VMU om etablering af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden Rigshospitalet ser positivt på etableringen af en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Foranlediget af konkrete sager besluttede Rigshospitalets direktion i sommeren 2013 at udarbejde et oplæg til debat om muligheden for etablering af en whistleblowerordning på hospitalet. Denne debat har været ført i en lang række forskellige fora på Rigshospitalet inden for det seneste år, herunder også i MED-systemet. Det har været kendetegnende for debatten, at holdningen til etablering af whistleblowerordning i en offentlig organisation som Rigshospitalet er stærkt delte, og de forskellige synspunkter går på kryds og tværs af ledelse, medarbejdere og faggrupper og afspejler i det store og hele, at der er vægtige argumenter både for og imod. Høringsmaterialet har været sendt i høring i Rigshospitalets Center MED-udvalg, og VMU har efterfølgende behandlet sagen på sit møde den 13. august Fra nogle af Center Med-udvalgene er efterlyses en mere klare formulering af formål og rammer for ordningen, således at det bliver lettere at gennemskue, hvordan og hvornår de øvrige indberetningssystemer (ledelsessystemet, MED- og TR-systemet, UTH, Arbejdsmiljøorganisationen m.v.) skal anvendes i forbindelse med whistleblowerordningen. Der udtrykkes generelt frygt for negativ påvirkning af arbejdsklimaet og kulturen, herunder en en bekymring for, om retssikkerheden for den, der indberettes om, bliver tilstrækkelig. VMU har drøftet følgende særlige emner, som der er bedt om kommentarer til: 1) Whistleblowerordningens funktion som supplement til TR- og MED-systemet 2) De forskellige muligheder for organisatorisk forankring af ordningen Begge de to spørgsmål er drøftet ud fra, at de grundlæggende, men på forskellig vis, berører centrale forhold i forbindelse med anonymitet og uafhængighed. Som supplement til TR- og MED-systemet kan en whistleblowerordning sikre, at den enkelte ansatte kan gøre opmærksom på ulovlige eller andre alvorlige forhold ano-

35 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -20 af 23 nymt og uafhængigt af den interessevaretagelse, som TR- og MED-systemet helt grundlæggende er bygget op om, samtidig med at rettighederne sikres for både den, der indberetter, og den der indberettes om. Der er i sundhedsvæsenet og i det hele taget i den offentlige sektor mange andre muligheder for som ansat at gøre opmærksom på uregelmæssigheder og ulovligheder. En stor del af disse muligheder er forbundet med indberetningspligt, i nogle tilfælde inden for rammerne af særlige systemer. I forbindelse med spørgsmålet om whistleblowerordningen som supplement til eksisterende muligheder er det derfor væsentligt at forholde sig helt generelt til spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at ordningen bliver den sidste udvej og ikke den første? I dette spørgsmål gemmer sig nemlig en væsentlig risiko for, at en whistleblowerordning kan komme til at fremme en meget uheldig arbejdspladskultur og et dårligt arbejdsmiljø. Med hensyn til den organisatoriske forankring ser Rigshospitalets VMU ligeledes uafhængigheden som det væsentligste element. Det har været afgørende for Københavns Kommunes valg af Borgerrådgiveren, at der er tale om en instans, der er uafhængig af det samlede ledelsessystem og dermed også kan omfatte den øverste ledelse og det politiske system i stil med ombudsmandsinstitutionen. Ingen af de foreslåede modeller for Region Hovedstaden rummer en grad af uafhængighed, der muliggør dette. Det er derfor vigtigt, at den model, der vælges, i størst muligt omfang sikrer denne uafhængighed, idet der ellers er fare for, at hele hensigten med en whistleblowerordning går tabt. Rigshospitalets VMU forudsætter, at der i det videre arbejde med etablering af ordningen foretages de nødvendige præciseringer i forhold til, hvad der kan indberettes, og hvem der kan indberettes om, samt afgrænsninger i forhold til andre indberetningsog klagesystemer. Endelig foreslås det, at ordningen evalueres efter et stykke tid, f.eks. et år, idet opmærksomheden henledes på, at aktiviteten i startfasen kan være stor, hvorefter den finder sit leje, efterhånden som ordningen er etableret. Venlig hilsen Torben Stentoft Formand Charlotte Vallys Næstformand Side 2

36 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -21 af 23

37 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -22 af 23 Center for HR Centerfælles HR Kongens Vænge Hillerød Telefon Møde i: VMU Dato: 25. juni 2014 Kl.: Sted: H3 Dato: 25 juni 2014 Referat fra VMU-møde 25. juni Etablering af Region Hovedstadens whistleblowerordning Søren Hartz oplyste indledningsvis om 2 refleksioner fra direktørerne: Direktørerne foreslår, at en whistleblowerordning forankres eksternt, f.eks. hos en advokat e.lign. Opmærksomhed på grænsedragningen i forhold til hvilke problemer, der skal søges løst internt f.eks. i MED-regi, af patientvejledere etc. er vigtig. Inger Margrete Siemsen anførte, at det er vigtigt, at vi er økonomisk ansvarlige, hvilket kan tale for at etablere et internt alternativ. Hun påpegede endvidere, at det af notatet fremgår, at et udvalgsarbejde om whistleblowerordninger er i gang i Justitsministeriet, og at udvalgsarbejdet forventes afsluttet i januar Hun foreslog, at regionen afventer resultatet af udvalgets arbejde. Hertil svarede Jesper Olsen, at dette ikke er mulighed, da politikerne har besluttet, at ordningen skal iværksættes nu. Søren Hartz svarede på forespørgsel, at kun administrative forhold er omfattet af ordningen. Det blev drøftet, at etableringen af denne ordning kan udfordre principperne tillid og åbenhed. Linda Bang Jessen oplyste, at politikerne sandsynligvis ønsker et alternativ til, at man går til pressen. Det er ikke sikkert, at medarbejdere vil opfatte et internt sted i regionen, hvor man kan henvende sig, som et reelt alternativ.

38 Punkt nr. 4 - Whistleblowerordningen Bilag 3 - Side -23 af 23 Deltagere: Ledelsesrepræsentanter Søren Hartz (CHR), Jesper Olsen (Sekretariatet), Mikael Skov Mikkelsen (CIMT), Christian Worm (CSU) og Torben Hedegaard (CØK) Medarbejderrepræsentanter Inger Margrete Dyrholm Siemsen næstformand (CSU, DSR), Lillian Nielsen (CHR, HK) Jytte Johansen (CØK, HK) Ulla Jønson (CSU, HK) Line Sønderby Christensen (CSU, AC), Inger Piper (CØK, AC), Bo Korsgaard (CØK, 3F), Lone Randi Faber (CIMT, AC), Søren Holdt Lorentzen (CIMT, HK) Arbejdsmiljørepræsentanter Pernille Fenger (CHR) og Mette Dahl (CRU, arbejdsmiljørepræsentant) Stedfortrædende suppleanter: Linda Bang Jessen (konstitueret for Margrethe Lyngs Mortensen, (CKO) Desuden deltog: Signe Ernst (CHR) og Pernille Kreiser (CHR) Fraværende: Hjalte Aaberg formand (KD), Claus Bjørn Billehøj (CRU) og Margrethe Lyngs Mortensen (CKO) Sekretariat Lisbet Hjort og Inger Holse Lavesen Mødereferat sendt til deltagere samt: Suppleanter Side 2

39 Punkt nr. 5 - Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for It, Medico og Telefoni Medico enheden Borgervænget 7, København Ø BILAG Telefon Sagsbehandler Direkte Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Dato: 29. august 2014 Retningslinjer for udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur I forbindelse med budgetaftalen afsættes årligt i investeringsbudgettet en pulje til udskiftning og genanskaffelse af medicoteknisk apparatur. Den regionale pulje har i 2013 været på 63,2 mio. kr. og i 2014 på 146 mio. kr. Udmøntningen af midler er efter administrativ behandling sket efter beslutning i regionsrådet. I forbindelse med udmøntning af midler for 2014 besluttede Regionsrådet på deres møde i februar at anmode It- og afbureaukratiseringsudvalget om at fremkomme med forslag til kriterier for den fremtidige udmøntning af midler til medicoteknisk apparatur fra og med Baggrund Behovet for apparatur vokser år for år, og udviklingen i teknologi samt ændrede behandlings paradigmer afstedkommer et kontinuerligt voksende behov for nyt apparatur og fornyelse/vedligeholdelse af eksisterende apparatur. Regionen har udstyr svarende til en anskaffelsesværdi på godt 5 mia. kr. i drift. Antages en levetid for medicoteknisk apparatur på i gennemsnit 10 år (hvilket er højt sat) vil der være behov for genanskaffelse og opgradering af apparatur årligt i størrelsesordenen cirka 500 mio. kr. i Region Hovedstaden. Sideløbende hermed er der teknologisk behov for store investeringer i nyt apparatur til specielt diagnostisk formål, og brug for investeringer i relation til ibrugtagningen af de kommende kvalitetsfondsbyggerier. Behovet for nyanskaffelser overstiger de midler det har været muligt at afsætte til formålet gennem de senere år og det er vurderingen at det fortsat vil gøre sig gældende i årene fremover.

40 Punkt nr. 5 - Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Bilag 1 - Side -2 af 4 Der har hidtil været tale om en samlet pulje, som har håndteret alle udgifter til medicoteknisk apparatur. Puljen er i 2014 udmøntet i forhold til understøttelse af: Akut behov for apparatur indenfor kræftområdet, som følge af manglende overholdelse af behandlingsgarantier og varetagelse af opgaver affødt heraf Akut behov for udskiftning af forældet apparatur, der ikke kan repareres/opgraderes, og hvor apparaturet er nødvendigt for at opretholde det nuværende aktivitetsomfang inden for pågældende område Apparatur, der er en forudsætning for at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger til diagnosticering og behandlingen indenfor pågældende områder, og Apparatur, der kan være med til at lette arbejdsgange og frigøre personale ressourcer Fordeling og kriterier for udmøntning For at sikre en klar fordeling af midler til de forskellige formål foreslås det fremover at opdele den fælles regionale pulje i 4 hovedområder, med klare beskrivelser og kriterier for udmøntning. Fordelingen, som den fremgår af figur 1, er foretaget på baggrund af erfaringer fra tidligere år, et ønske om at skabe en balance mellem de forskellige behov i en situation hvor midlerne er begrænsede og et skøn over behovet i årene fremover. Den konkrete procentvise fordeling er vejledende. Figur 1 Vejledende procentuel opdeling af medicoteknisk pulje på hovedområder Strategisk anskaffelse af apparatur 35% Genanskaffelse og opgradering af apparatur 45% Standardisering af apparatur 15 % Akut nedbrudt apparatur 5 % Side 2

41 Punkt nr. 5 - Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Bilag 1 - Side -3 af 4 Strategisk anskaffelse af apparatur Formålet med denne pulje er at understøtte specialeplanlægningen, særligt politisk prioriterede udviklingsområder og særlige tværgående hensyn. Endelig er det også fra denne pulje at store anskaffelser på over 6 mio. prioriteres og finansieres. Kriterierne for tildeling af midler fra denne pulje er: - Opfyldelse af mål på politisk fastsatte initiativer - Målopfyldelse på lovkrav herunderkræftpakker og udredningsgaranti mv. - Understøttelse af hospitals- og psykiatriplanen - Forbedret klinisk behandling og diagnosticering - Forbedret patientsikkerhed - Udstyr som giver mulighed for en øget effektivitet i patientbehandlingen Beslutninger omkring udmøntning af midler fra denne pulje godkendes endeligt i Regionsrådet på baggrund af indstilling fra administrationen. Ansøgninger vil blive prioriteret på tværs af sygdomsområder og på tværs af regionenhospitaler. Det skal sikres, at også mindre profilerede sygdomsområder kommer i betragtning. Kvalitetsfondsbyggerier forudsættes finansieret via de enkelte byggeriers tilsagnsramme. Såfremt der skal investeres i supplerende apparatur via den regionale pulje, i perioden indtil ibrugtagning af byggerierne, vil dette apparatur skulle indgå i den strategiske pulje. Genanskaffelse og opgradering Formålet med denne pulje er, at sikre det løbende vedligehold og opgradering af det eksisterende medicotekniske udstyr. Der kan desuden være tale om genanskaffelser, hvor det efter en samlet vurdering af mulighed for og udgifter til reparation er mest økonomisk fordelagtigt at købe nyt. Kriterier for tildelig af midler fra denne pulje er: - Sikre løbende nødvendig udskiftning og opdatering af eksisterende apparatur - Opgradering og genanskaffelse sker i overensstemmelse med hospitals- og psykiatriplanen og opgaver afledt heraf - Udmøntning sker på konkret prioritering fra hospitalerne Beslutninger omkring udmøntning af midler fra denne pulje godkendes endeligt i Regionsrådet på baggrund af indstilling fra administrationen. Standardisering af apparatur Formålet med denne pulje er at sikre midler til at gennemføre de beslutninger der er truffet omkring standardisering af apparatur. Standardiseringerne gennemføres for at sikre effektivitet i forhold til anvendelse og servicering af udstyret og dermed patientsikkerheden. Kriterier for tildeling af midler fra denne pulje er: - Beslutning om standardisering af et givent apparaturområde Side 3

42 Punkt nr. 5 - Kriterier for udmøntning af midler til medicoteknisk udstyr Bilag 1 - Side -4 af 4 - Tværgående fælles anskaffelse hvor udskiftning af ældre udstyr prioriteres først. - Sikring af ensartede brugeranvendelse og servicering af udstyret for at forbedre patientsikkerheden og sikre effektivisering Beslutninger omkring udmøntning af midler fra denne pulje sker administrativt indenfor den afsatte pulje. Forretningsudvalget og Regionsrådet involveres jf. gældende bevillingsregler. Akut nedbrudt apparatur Formålet med denne pulje er at sikre midler til at indkøbe større apparatur, som er nedbrudt akut, og hvor der er behov for hurtigt at foretage en erstatning for at hindre nedgang i hospitalets produktivitet Kriterier for tildeling af midler fra denne pulje er: - apparaturet er nødvendigt for at opretholde funktionen og - apparaturet kan ikke umiddelbart repareres eller - der er foretaget en konkret vurdering af, at udskiftning er den økonomisk mest rentable løsning Beslutninger omkring udmøntning af midler fra denne pulje sker administrativt indenfor den afsatte pulje. Forretningsudvalget og Regionsrådet involveres jf. gældende bevillingsregler. Side 4

43 Punkt nr. 6 - Principper for regional erhvervsfremme Bilag 1 - Side -1 af 1 MANGE ERHVERVSFREMMEAKTØRER Talent/Arb.kraft Innovation Iværksætteri Infrastruktur Øresundskomiteen Projekt organisationer, fx Gate 21 Copenhagen Capacity 6+ Klynger og Klyngenetværk 7 Universiteter 7 GTSer Erhvervsorganisationerne Regionerne + Vækstfora Kommunerne Væksthusene Kommunernes Erhvervsservice Symbion, CAT, SCION DTU, mv. Connect Denmark Venture Cup Private aktører, fx Konsulenthuse og RegLab Øresundskomiteen Regionale erhvervscentre: Grøn Center, Visit Nordsjælland, Femern Belt Development, Øst-dansk turisme Investering og markedsføring Copenhagen Capacity Wonderful Copenhagen Staten (fx via vækstpartnerskaber, styrelser, innovationscentre, Invest in DK, Work in Denmark, VisitDK) 1

44 Punkt nr. 6 - Principper for regional erhvervsfremme Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Vækst og Kompetencer Kongens Vænge Hillerød Til: Opgang C Afsnit stuen Web Dato: 24. oktober 2014 Vedr. henvendelse fra Regionsrådsmedlem Randi Mondorf På forretningsudvalgsmødet i tirsdag d. 21. oktober 2014 bad Randi Mondorf (V) om at få løftet pkt. 19 på Regionsrådets dagsorden "Principper for regional erhvervsfremme" opad på dagsorden. Efterfølgende har Randi Mondorf i en mail stilet til Regionsrådsdirektør Hjalte Aaberg og Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen begrundet sit ønske. Der efterlyses overordnet en skarphed i forhold til ambitioner og vision for et samlet Copenhagen mere dynamik og kraft og færre hensyn til lokale forhold i Copenhagen. Nedenfor fremgår Randi Mondorfs kommentarer i overskrifterne og administrationens vurdering under hver overskrift. Klar COPENHAGEN-identitet efterstræbes En af hovedmålsætningerne med COPENHAGEN-samarbejdet er at skabe et mere strømlinet og sammenhængende erhvervsfremmesystem. Parterne i COPENHAGENsamarbejdet ønsker et opgør med et fragmenteret og ukoordineret erhvervsfremmesystem. I stedet arbejdes der med principperne for regional erhvervsfremme hen mod et system, som er styret af det samme politiske ønske fra alle parter om, at vi internationalt fremstår som ét COPENHAGEN. COPENHAGEN-samarbejdet er organiseret som netop et samarbejde, hvor parterne stadig er autonome politiske enheder. Således kan COPENHAGEN-samarbejdet ikke diktere kommunerne at se bort fra lokale egnsforhold og deres opbakning til CO- PENHAGEN-samarbejdet ses allerede af mange som et stort skridt. Derfor kan ambitionen om færre hensyn til lokale egnsforhold og dermed en klarere COPENHA- GEN-identitet være svær at indfri 100%.

45 Punkt nr. 6 - Principper for regional erhvervsfremme Bilag 2 - Side -2 af 3 Fokus på at skabe en erhvervsfremmestruktur, der kan løfte de områder, hvor vækstpotentialet er størst COPENHAGEN-samarbejdet er netop i gang med at udarbejde et strategisk grundlag, der præciserer, hvilke indsatsområder der arbejdes med i de kommende år. Her er bl.a. fokus på regionale styrkepositioner. Administrationen vurderer, at princippapirets fokus på vækstpotentialet i regionen kan styrkes og indgå som et parameter for, hvor det er vigtigst at starte en samordningsproces. Fokus på en organisering, der kan understøtte den mulige kommercialisering i samspillet mellem offentlig udvikling/forskning og privat kommerciel udvikling Ambitionen er, at COPENHAGEN-samarbejdet skal understøtte kommercialiseringspotentialet i offentlig forskning og udvikling. Det er administrationens vurdering, at denne opgave ligger bedst i forbindelse med udviklingen af klynger inden for vores styrkepositioner fx i Copenhagen Health Tech Cluster. Parterne har igangsat en proces, hvor det undersøges, hvordan der kan samarbejdes bedst omkring klyngeudviklingen. Konkret forventer administrationen, at Sund Vækst bliver et strategisk initiativ, som den politiske kreds i COPENHAGEN vil fokusere særligt på. Kommercialisering af offentlig innovation er således i fokus som et væsentligt tema for parterne et tema, som vil udvikle såvel samarbejdet som den erhvervspolitiske infrastruktur. Dog vurderes det ikke, at temaet bør spille en væsentlig rolle i udviklingen af principper for den regionale erhvervsfremme. Regionsrådets rolle i COPENHAGEN-samarbejdet Administrationen er opmærksom på, at Regionsrådet efterlyser, at COPENHAGENsamarbejdet drives af en ambitiøs dagsorden, og at regionen bl.a. har til opgave at samle parterne om en fælles erhvervspolitisk udvikling, der får afgørende betydning for vækst og beskæftigelse. De politiske beslutninger, der træffes i COPENHAGEN-samarbejdets bestyrelse, kan i sagens natur alene omhandle retningen for samarbejdet. Alle politiske beslutninger, der kan få konsekvenser for Region Hovedstaden bliver forelagt regionsrådet. Det gælder fx trafikcharteret, der forelægges regionsrådet d. 28. oktober og COPENHA- GEN-brandet, som forelægges regionsrådet, når parterne i samarbejdet er blevet enige om logo, navn og brand-historie. Det forventes, at COPENHAGEN-bestyrelsen træffer beslutning om brandet d. 27. november. COPENHAGEN-samarbejdet er i høj grad drevet af de strategiske initiativer, som igangsættes mellem parterne. I det omfang initiativer skal medfinansieres med regionale midler, kører bevillingssagerne af de formelle kanaler og dermed også omkring Regionsrådet. Side 2

46 Punkt nr. 6 - Principper for regional erhvervsfremme Bilag 2 - Side -3 af 3 Endelig vil Regionsrådet løbende blive orienteret om COPENHAGEN-samarbejdet. Løbende status Side 3

47 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -1 af 8 WONDERFUL COPENHAGEN & RESULTATSKABELSE

48 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -2 af 8 HOVEDSTADEN ER DANMARKS VÆKSTMOTOR UDVIKLING I OVERNATNINGER, (indeks, 2009=100) Region Hovedstaden OMSÆTNING: 34 mia. kr. BESKÆFTIGELSE: årsværk Danmark inkl. Region Hovedstaden Danmark ekskl. Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik

49 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -3 af 8 NICE Global Connected Chinavia City Break CPH Card VIBE/ÖEC OPEN Copenhagen CPH Alliance Cruise Baltic MeetingPlace CPH Cruise CPH Network Kilde: Wonderful Copenhagen 400+ VIRKSOMHEDER I SAMARBEJDSNETVÆRK

50 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -4 af 8 KONGRESSER BUD OG VUNDNE Kilde: Wonderful Copenhagen Bids submitted Congresses won

51 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -5 af 8 ØGET KONGRESINDSATS Forretning sikret for København (maj) 150 internationale møder og kongresser delegerede solgte værelser 2.7 mia DKK Målsætning for København internationale møder og kongresser delegerede 1,6 mio solgte værelser 4,9 mia DKK Kilde: Wonderful Copenhagen

52 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -6 af 8 RESULTATER AF GLOBAL CONNECTED NYE FLYRUTER SKABER OMSÆTNING FOR TURISMEN TURISMEOMSÆTNING i mio kr INBOUND PAX inbound pax i Kilde: Wonderful Copenhagen

53 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -7 af 8 UDVIKLINGEN I ANTAL CRUISE PASSAGERER OMSÆTNING Passagerer/crew: 795 mio OMSÆTNING Rederierne: 498 mio I alt 1,3 mia Kilde: Cruise Copenhagen Network

54 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 1 - Side -8 af 8 Kilde: Wonderful Copenhagen COPENHAGEN CARD Besøg hos attraktionerne i samarbejdet

55 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 2 - Side -1 af 2

56 Punkt nr. 7 - Provisorisk forlængelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt med Region Hovedstaden frem til 28. februar 2015 Bilag 2 - Side -2 af 2

57 Punkt nr. 8 - Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -1 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under det fælles brand Copenhagen arbejder for at øge væksten og beskæftigelsen i metropolregionen. Parterne bag Den Fokuserede Vækstdagsorden ønsker med dette Copenhagen trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt at sætte fokus på nødvendigheden af og behovet for en velfungerende og robust infrastruktur i bestræbelserne på, at skabe mere vækst og velfærd, så vi kan blive en mere konkurrencedygtig metropol. Visionen er, at Fokuseret Vækstdagsorden i 2020 har skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen mindst er på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. For at være en attraktiv metropol er vi afhængige af et stort internationalt netværk, der tiltrækker viden, kompetencer, investeringer og udvikling. Derfor er tilgængelighed og mobilitet vigtige grundforudsætninger for at nå dette mål. Vores fælles udfordringer Trængsel på vejene og kapacitetsproblemer på bane er i dag et problem, der berører mange i Copenhagen. Således spildes mere end timer om dagen, hvor bilister holder i kø, svarende til et årligt samfundsøkonomisk tab på 8,5 mia. kr. Det berører mange menneskers hverdag og har negativ effekt på den økonomiske udvikling. Udfordringerne bliver ikke mindre i fremtiden, idet vi bliver flere mennesker i 2040 forventes Copenhagen at være vokset med flere indbyggere. Det sætter infrastrukturen under et særligt og stigende pres. Velfungerende infrastruktur er grundforudsætningen for at sikre virksomheders tilgængelighed og arbejdskraftens mobilitet. Det gælder både internationalt såvel som internt i Copenhagen. De 46 [79] kommuner og de 2 [3] regioner er på den baggrund gået sammen om dette trafikcharter, hvor der i fællesskab peges på en række trafikale udfordringer og på en række muligheder for at møde dem. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

58 Punkt nr. 8 - Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -2 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen er et Nordeuropæisk trafikalt knudepunkt et cross-point mellem Nordtyskland og Skandinavien. Her mødes transportkorridorerne fra Nord, Syd, Øst og Vest. Københavns Lufthavn og den faste forbindelse over Øresund udgør vigtige elementer i dette trafikale knudepunkt. Når den faste forbindelse under Femern Bælt står klar i 2021, knyttes Copenhagen yderligere op på de store europæiske transportkorridorer (TEN-T), som forbinder Oslo og Stockholm i nord med Hamborg og Centraleuropa i syd. Jobskabende vækst og udvikling kan kun ske, hvis vi kan tiltrække internationale investeringer og talenter. Det skal være nemt at komme til og fra samt rundt i hele metropolen. Det gælder for varer, tjenesteydelser og personer. Der skal fokuseres på: International tilgængelighed i forhold til resten af verden. Regionalt samspil med naboregionerne Jylland/Fyn, Sydsverige og Nordtyskland. Intern mobilitet i Copenhagen. International tilgængelighed Det er vigtigt for internationale virksomheder at have nem adgang til internationale forbindelser. Det gælder for eksisterende virksomheder, og det gælder for de virksomheder, der overvejer at etablere sig i Copenhagen. Mange virksomheder opererer i hele verden og ikke kun i det nære udland. Gode internationale flyforbindelser har derfor en afgørende rolle. Vi har to hovedprioriteter for statsligt engagement i at skabe og udbygge Copenhagens position og rolle som Nordeuropas trafikale knudepunkt: Copenhagen Airport Højhastighedstog Copenhagen airport Copenhagen airport er et fælles trafikalt knudepunkt. Det er Skandinaviens største lufthavn og håndterer mere end 30 pct. af Sveriges internationale flyrejser. Lufthavnen har 151 internationale ruter heraf 27 interkontinentale og 109 europæiske og er et trafikalt hub. Parterne støtter lufthavnens vækstplan Expanding Copenhagen, som har som målsætning at fordoble passagertallet fra ca. 24 mio. passagerer i dag til 40 mio. om året i Væksten skal realiseres dels gennem udbygning af lufthavnens faciliteter, dels ved et større geografiske opland. Hele metropolregionen inklusiv Skåne har en fælles interesse i at understøtte en styrkelse af Copenhagen airport, da lufthavnen er en motor for udvikling og arbejdspladser på Østdanmark og Sydsverige. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

59 Punkt nr. 8 - Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -3 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Der skal arbejdes på at styrke en hurtig fremkommelighed til lufthavnen fra Hovedstaden, Sjælland, Skåne samt resten af Danmark og den nordlige del af Tyskland. Højhastighedstog Højhastighedstog mellem Skandinavien og Centraleuropa via Copenhagen muliggøres gennem Øresundsbroen og den kommende Femern Bælt tunnel. Internationale togforbindelser med høj hastighed vil kunne supplere Copenhagen Airport og samtidigt medvirke til at forøge passagerpotentialet for lufthavnen. De vil samtidigt kunne understøtte en ny funktionel vækstkorridor fra Oslo/Stockholm til Hamborg. Derfor skal de internationale togforbindelser fortsat stoppe i lufthavnen. Med etableringen af Femern Bælt forbindelsen bliver vi koblet op på det europæiske højhastighedsnet via Hamborg. Visionen er, at det maksimalt må tage 2½ time at komme fra København til Hamborg på de hurtigste forbindelser. Hastigheden på den tyske del af strækningen udgør et problem, og der skal arbejdes på, at banestrækningerne i Tyskland etableres med tilstrækkelig høj hastighed. Nye forbindelser over Øresund vil skabe nødvendig kapacitet for hurtigtog fra Norden og Hamborg til Copenhagen. Samtidigt vil nye forbindelser kunne udbygge og styrke et mere integreret arbejdsmarked. En ny forbindelse over Øresund skal undersøges og placeres, hvor den giver størst mulig effekt. Men først og fremmest skal den eksisterende Øresundsforbindelse udnyttes bedre. Det betyder, at flaskehalsproblemer skal afhjælpes ved fx stationerne ved lufthavnen og Ørestad samt kapaciteten på Øresundsbanen. Regionalt samspil Copenhagen har et godt samspil med Jylland/Fyn, Nordtyskland og Sydsverige. Sammen kan vi skabe den større kritiske masse, som er afgørende for konkurrencedygtigheden. Den kommende Femern Bælt forbindelse skal udnyttes optimalt med udbygning af godsknudepunkter, udvikling af strategisk beliggende erhvervsområder og udvikling af koncepter for grønne godstransporter. Samspillet mellem Copenhagen og Jylland/Fyn rummer potentialer. Den grønne trafikaftale om timemodellen for togbetjeningen mellem de største danske byer København-Odense-(Esbjerg)-Århus Ålborg skal udnyttes og understøttes med kommunal og regional tilbringertrafik og knudepunkter. Ligeledes vurderer et udvalg i Transportministeriet pt. potentialerne ved en Kattegatforbindelse. Etablering af en Kattegatforbindelse vil forventeligt udgøre et vækst- og jobpotentiale for metropolregionen. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

60 Punkt nr. 8 - Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -4 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Intern mobilitet Mobiliteten afhænger imidlertid også i høj grad af rejsehastigheder, som hæmmes af trængsel på veje og kapacitetsudfordringer på baner. Det er vigtigt for virksomhederne, at de kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Medarbejderne skal på en smidig måde kunne nå deres arbejdsplads inden for en rimelig tid. Copenhagen er ét arbejdsmarked ét pendlingsområde og visionen er, at det maksimalt må tage 1 time at komme til København med toget som det primære transportmiddel. Der er ligeledes behov for øget anvendelse af mobility management. Det er vigtigt, at fokusere på den fysiske planlægning, som et redskab til at styrke mobilitet og tilgængelig, herunder ikke mindst muligheden for at benytte kollektiv trafik. Fingerplanen og stationsnærhedsprincipper er vigtige i Hovedstadsområdet. Tilsvarende findes Sjællandsprojektet i den resterende del af Østdanmark. Endvidere skal en sammenhængende kollektiv trafik i Copenhagen fremmes fx med et takstområde og en organisering der understøtter sammenhængen, parker og rejs faciliteter og optimal udnyttelse af timemodellen lokalt og regionalt. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

61 Punkt nr. 8 - Fælles trafikcharter for Copenhagen Bilag Fokuseret 1 - Side -5 af Vækstdagsorden 5 Dato 31. juli 2014 Bruttoliste over yderligere mulige initiativer (ikke prioriteret) Trængslen i hovedstadsområdet medfører som nævnt mere end spildte timer dagligt svarende til et årligt tab på 8,5 mia. kr. Der er derfor stort behov for investeringer i kollektiv trafik og infrastruktur. Der skal arbejdes for et sammenhængende trafiksystem, så kapacitet og potentialer udnyttes bedst muligt. Parterne er enige om, at nedenstående ikke-prioriterede initiativer ligeledes er vigtige. Listen kan evt. prioriteres efter, hvordan de enkelte initiativer understøtter dels lufthavnens udvikling, dels togforbindelser med høj hastighed. Det er parternes opfattelse, at de vil bidrage til at understøtte økonomisk udvikling og velfærd:. En ny regionaltogsforbindelse Ring syd fra Roskilde via Ny Ellebjerg til lufthavnen Sammenhængende banebetjening i håndfladen dvs. nye metrolinjer og letbaner Kapacitetsudvidelse af Hovedbanegården Bedre togbetjening til Helsingør En Østlig ringforbindelse (havnetunnel) som kan bidrage til at øge mobiliteten og mindske trængsel i hovedstadsområdet samt styrke lufthavnens regionale opland På lang sigt kan det overvejes at undersøge behovet for en ny ringforbindelse med tilslutning fra Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til Helsingør til både bane (gods- og persontransport) og vej. En færdiggørelse af motorvejen til Kalundborg som dels kan gavne mobiliteten men i særlig grad styrke tilgangen til den vigtige industri og havn i Kalundborg Den sjællandske tværforbindelse Kalundborg-Slagelse (Vestmotorvejen)- Næstved-Sydmotorvejen skal udbygges til gavn for virksomhederne og mobiliteten. Motorvejsforlængelser i Hillerød- og Frederikssundfingeren skal medvirke til at øge mobiliteten og understøtte ny byudvikling i Hillerød syd og Vinge KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

62 Punkt nr. 9 - Tilskud til investeringer hos Lokalbanen Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Til: Miljø- og Trafikudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Ref.: Søren Hammer Dato: 11. september 2014 Bilag administrationens forslag til udmøntning af Lokalbanens konto til investeringer Her fremlægges en række mulige investeringer i Lokalbanen, som kan udmøntes i år jf. sagsfremstillingen. Projekter markeret med [*] anbefales af administrationen. Projekter i tilknytning til handlingsplanen for Lokalbanens visionsplan (3,0 mio. kr.)* En række initiativer i handlingsplanen til udmøntning af Lokalbanens visionsplan indebærer detailprojektering for, at kunne vurdere det præcise omfang og omkostningen af de pågældende projekter - præcis som det er tilfældet med de i sagen omtalte stationsprojekter. Administrationens vurdering Alle projekter er relevante for at muliggøre fremtidige driftsudvidelser på Lokalbanen. Det er usikkert, hvad omkostningen for detailprojekteringen af de enkelte projekter beløber sig til. Administrationen foreslår derfor, at der afsættes en ramme på 3,0 mio. kr., hvorfra så mange som muligt af de fem nedenstående forprojekter gennemføres (i prioriteret rækkefølge): 1. Genetablering af Kvistgård som krydsningsstation 2. Etablering af ny krydsningsstation Hillerød Øst 3. Etablering af ny, lang krydsningsstation i Gribskov 4. Ombygning af lokalbanespor på Helsingør station, så disse kan benyttes som krydsningsstation 5. Etablering af nyt standsningssted på Nærumbanen ved Klampenborgvej. Passagerinformationssystem i Nærumbanens tog (1,0 mio. kr.)* Nærumbanen (Jægersborg-Nærum) har, som den eneste af Lokalbanens linjer, ikke et passagerinformationssystem, som automatisk oplyser om næste station i tekst og tale. Det er muligt, at installere dette i Nærumbanens tog for højst 1 mio. kr.

63 Punkt nr. 9 - Tilskud til investeringer hos Lokalbanen Bilag 1 - Side -2 af 3 Administrationens vurdering Installation af det pågældende system vil betyde, at passagererne vil opleve et højere serviceniveau i toget, ligesom borgerne vil opleve en mere ensartet betjening på tværs af bus, S-tog og Lokalbanen. Energioptimal kørsel på Lokalbanen (3,0-4,0 mio. kr., heraf 1,6 mio. kr. i 2015)* Lokalbanen fik i 2013 midler til at afprøve to forskellige systemer, som ved hjælp af GPS-data kan hjælpe lokoførerne til at tilpasse kørslen til køreplanen. Dermed får lokoføreren hjælp til at spare på dieselforbruget, ved fx at rulle ind til stationen i stedet for at accelerere og bremse op. Derudover kan systemet hjælpe til, at forhindre små forsinkelser og gør dermed køreplanen mere robust. Beregninger viser, at den potentielle brændstofbesparelse vil være %, hvilket bl.a. kan reducere CO2-udledningen med ca. 400 tons årligt og NOx-udledningen kan reduceres med 8 tons årligt. Systemet forventes ikke at indebære en driftsøkonomisk besparelse, da udgifter til softwarelicenser mv. vil opveje besparelsen på diesel. Der er altså tale om en engangsinvestering for, at opnå en fast reduktion af CO2 og øvrige klimagasser. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at denne investering er værd at gennemføre på grund af de markante CO2-besparelser hvert år. Forhøjelse af perroner på fire stationer (6,5-7,0 mio. kr.) Lokalbanen har udpeget fire stationer, hvor perronhøjden er lavere end togets indgangshøjde. Ved at forhøje perronerne opnås forbedrede adgangsforhold for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne, cykler mv. Administrationens vurdering Dette projekt vil have relevans for en række brugere af Lokalbanen, som vil opleve større komfort. Projektet er dog ikke kritisk for Lokalbanens fremtidige drift. Etablering af tunnel til fodgængere og cyklister i Snekkersten (3,5-4,0 mio. kr.) Lokalbanens linje "Lille Nord" passerer bl.a. Snekkersten, hvor sikkerheden kan øges ved at etablere en tunnel under jernbanen ved Agnetevej. Der er i dag en ubevogtet overgang over sporet. Administrationens vurdering Sikkerhedsmæssige foranstaltninger er naturligvis væsentlige at gennemføre. Projektet vil dog kun afhjælpe problemer for de passagerer, der i dag benytter stationen og har behov for at krydse sporet. TV-inspektion af diverse underføringer (2,0 mio. kr.) Lokalbanen har i 2013 gennemført en ekstremregn-analyse for infrastrukturen. Formålet var, at få vurderet om infrastrukturen er tilstrækkelig dimensioneret til at kunne modstå forventet øget nedbørsintensitet og mængde i de kommende årtier. Analysen viser, at Lokalbanen overordnet set er robust i denne sammenhæng, men analysen anbefalede en række initiativer til yderligere at få afdækket risici - herunder at få TVinspiceret diverse underføringer. Side 2

64 Punkt nr. 9 - Tilskud til investeringer hos Lokalbanen Bilag 1 - Side -3 af 3 Administrationens vurdering Projektet kan bidrage til at øge kendskabet til eventuelle risici, men indebærer ikke i sig selv forbedringer. Side 3

65 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -1 af 18 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august

66 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -2 af 18 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk 1

67 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -3 af 18 Indhold 1. BAGGRUND OG SAMMENFATNING Hovedkonklusioner Spor 1: En klimaberedt region Spor 2: Klimavenlig transport Spor 3: Omstilling af energisystemet Spor 4: Energieffektive bygninger METODE OG DATAGRUNDLAG Spørgeskemaundersøgelse med kommunerne Øvrig datagrundlag 15 2

68 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -4 af Baggrund og sammenfatning Klimapolitisk Forum 1 besluttede ved vedtagelsen af den fælles regionale klimastrategi for kommuner og region i foråret 2012 at gennemføre en årlig måling. Formålet er at følge realiseringen af strategiens målsætninger og succeskriterier. For at kunne følge udviklingen i målene i Region Hovedstadens og KKR Hovedstadens klimastrategi, er der gennemført en nulpunktsmåling i 2013 og nu igen i Kommuner og region har valgt at måle på en række faktorer inden for de fem indsatsområder: En klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling af energisystemet, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb. I år måles ikke på sporet om klimavenligt forbrug. Det primære grundlag for nulpunktsmålingen af klimastrategien for hovedstadsregionen er en spørgeskemaundersøgelse blandt de 29 kommuner i Region Hovedstaden. I alt svarede 26 kommuner ud af de 29 kommuner i regionen på spørgeskemaerne til de fire spor i år. Dragør, Herlev og Hørsholm kommuner besvarede ikke spørgeskemaerne. Denne rapport udgør en kort sammenfatning, samt status på de fire spor i klimastrategien: En klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling af energisystemet og energieffektive bygninger. 1.1 HOVEDKONKLUSIONER Den helt overordnede konklusion er, at kommunerne i forhold til alle fire spor i klimastrategien gør en indsats, der bidrager til, at hovedstadsregionen som helhed bevæger sig i en positivt retning, især indenfor offentligt bygninger er kommunerne ret langt. Der er dog områder, hvor det halter. I det følgende opsummeres hovedkonklusionerne fra årets nulpunktsmåling. 1 Klimapolitisk Forum er kommunernes og regionens fælles politiske klimaforum. Det består af fem kommuner (Fredensborg, København, Allerød, Helsingør samt Dragør Kommune udpeget af KKR Hovedstaden) samt fem regionsmedlemmer fra regionens Miljø- og trafikudvalg. 3

69 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -5 af 18 I forhold til Nulpunktsmålingen sidste år er de mest interessante observationer for Spor 1 - En klimaberedt region følgende: Kommunerne i hovedstadsregionen er generelt godt med i forhold til vedtage klimatilpasningerplaner, en relateret handlingsplan og dertilknyttede konkrete initiativer. Alle kommuner har eller forventer med udgangen af 2014 at have haft deres respektive klimatilpasningsplan i høring, ligesom størstedelen med udgangen af 2014 forventer at have udarbejdet en handlingsplan og igangsat konkrete initiativer. Spor 1: En klimaberedt region Mål for Klimastrategien Succeskriterier 2015 Der eksisterer langsigtede planer for klimatilpasning i alle kommuner og i regionen Som resultat af fælles risiko scenarier ved vi hvor der er risiko for oversvømmelse og vi har gennemført de nødvendige fælles tiltag, der leder vandet hen, hvor vi ønsker Alle kommuner har udarbejdet klimatilpasningerplaner og handlingsplaner som en del af kommunens klimatilpasningsplan Detaljeret risikokortlægning over alle kritiske steder i hovedstadsregionen er udarbejdet Der er generelt stor villighed blandt kommunerne i regionen til at samarbejde om konsekvenserne af klimaforandringer mht. til vand. Kun én kommune har svaret, at de ikke samarbejder med andre på området. Det vidner om, at de enkelte kommuner har erkendt at man ikke kan løse udfordringerne alene. Flere kommuner har i forhold til sidste år den nødvendige viden og værktøjer til at kunne tage beslutninger om klimatilpasning. Der er dog stadig mange kommuner (16), der efterspørger viden og værktøjer om klimatilpasning. Mere end 1/3 af regionens kommuner deltager ikke i projektsamarbejder/partnerskaber med erhvervslivet om udvikling nye løsninger på klimaudfordringer. Kommuner og region kan med fordel tage initiativ til at øge vidensdelingen om erfaringer med at indgå i Klimatilpasningen bliver koordineret mellem nabokommunerne i og uden for regionen og mellem naboregionerne Region, kommuner, virksomheder og borgere har planer og har igangsat initiativer for at håndtere regnvand lokalt Kommuner og region bidrager til at udvikle nye løsninger på klimaudfordringerne i tæt samspil med erhvervslivet. Kommuner i hovedstadsregionen samarbejder en eller flere nabokommuner om de konsekvenser af klimaforandringerne, der går på tværs af kommunerne fx i regi af KLIKOVAND Kommuner og region, borgere og virksomheder er oplyst om metoder til forebyggelse af oversvømmelser Kommuner og kommunale forsyningsselskaber har de nødvendige redskaber til at foretage en effektiv og økonomisk klimatilpasning på vandområdet Kommuner og region deltager i projektsamarbejder/partnerskaber med erhvervslivet om udvikling nye løsninger på klimaudfordringer. 4

70 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -6 af 18 samarbejder med erhvervslivet med det formål at flere kommuner får interesse for at indgå i projektsamarbejder og partnerksaber med erhvervslivet om udvikling af nye løsninger på klimaudfordringer. I forhold til sidste år er de mest interessante observationer for Spor 2 - Klimavenlig transport følgende: Der er fremgang på elbilområdet i hovedstadsregionen om end der stadig er lang vej til succeskriteriet for 2015 i Klimastrategien: elbiler i hovedstadsregionen. I april 2014 er der opgjort i alt elbiler i hovedstadsregionen mod 797 elbiler i november Det er en forøgelse på 425 elbiler svarende til en stigning på 53 pct. Der er i april 2014 i alt 193 ladestationer til elbiler i hovedstadsregionen, hvilket er en stigning på 84 ladestationer i forhold til december 2012, hvor der var 109 ladestationer. Der svarer til en stigning i antal ladestationer på 77 pct. Men kommunerne kan generelt gøre mere for at fremme brugen af elbiler eller mere klimavenlige køretøjer i kommunernes regi. Mange kommuner har ikke opsat mål for indkøb af elbiler eller mere klimavenlige køretøjer. Hele 19 kommuner har ifølge De Danske Bilimportører ikke nyregistreret flere elbiler eller andre mere klimavenlige køretøjer i løbet af 2013 til de kommunale vognparker, mens 13 kommuner enten ikke deltager eller ikke har deltaget i samarbejder med private aktører om demonstrationsprojekter for elbiler. Spor 2: Klimavenlig transport Mål for Klimastrategien Succeskriterier 2015 Hovedstadsregionen er foregangsregion for udvikling af klimavenlig transport med fokus på elbiler, cyklisme og kollektiv transport. Hovedstadsregionen er testområde for en sammenhængende opbygning af et marked for elbiler og skaber nye blivende jobs. Kommuner og region har indført flådestyring af egen vognpark og udskiftet egne bilparker til persontransport med elbiler eller andre klimaog miljøvenlige køretøjer. Dette er sket i forbindelse med at der alligevel skal indkøbes nye biler eller via en omstilling af eksisterende biler til eldrift. Busser i hovedstadsregionen er baseret på grønne drivmidler Mobilitetsplanlægning sikrer et markant styrket samspil mellem trafikformer til gavn for den kollektive trafik og cykelisme Der er elbiler i hovedstadsregionen, hvoraf størstedelen er privat ejet. Der er etableret samarbejde mellem offentlige myndigheder og private operatører om planlægning og udrulning af en sammenhængende ladeinfrastruktur til elbiler, som er baseret på fælles standarder, lettilgængelig og synlig i hele regionen. 25 pct. af den offentlige bilpark i hovedstadsregionen er elbiler eller andre typer biltyper drevet af fossilfri energi. Kommuner og region har gennemført analyser af eget transportbehov med henblik på flådestyring og rationalisering af drift og optimering af den offentlige vognpark Kommuner og region stiller flere og skærpede krav til trafikselskabernes CO2- udledning. Der er udviklet en samlet plan for at begrænse trængslen i hovedstadsregionen. 5

71 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -7 af 18 Regionen og kommunerne kan gøre mere for at fremme brugen af offentlig transport og cykel. Væksten i antallet af kilometer, som borgere i hovedstadsregionen rejser med offentlig transport, er ikke fulgt med væksten i det samlede antal kilometer, som indbyggerne transporterer sig på en gennemsnitsdag (antal kilometer med de forskellige transportformer lagt sammen, herunder med bil, cykel, offentlig transport, skib, mv.)., mens antalltet af kilometer, der foregår med cykel, er på niveau med de seneste år ifølge DTU s Transportvaneundersøgelse. Ca. 7 pct. af borgerenes rejste kilomenter er foregået med cykel, hvilket er det samme niveau som de seneste år, mens andelen af kilometer, der er foregået med offentlig transport, er faldet fra 19 pct. til 17 pct. Forklaringen kan være, at vi generelt transporterer os mere og længere, der bl.a. skyldes længere afstand til og fra arbejde, og at det i højere grad sker med bil end med offentlig transport. I forhold til sidste år er de mest interessante observationer for Spor 3 Omstilling af energisystemet følgende. Flere kommuner har det seneste år igangsat initatitiver rettet mod omstilling af energisystemet. Dog har kun omkring halvdelen af kommunerne angivet, at de har udarbejdet eller har planer om at udarbejde en energiplan/energistrategi for energi systemet med henblik på omlægning af energisystemet til fossilfri energi. En forklaring på, at flere kommuner ikke har planer for omlægning af energisystemet kan være, at de afventer analyser og udmeldinger om retning om omstilling af energisystemet fra nationalt niveau. Endvidere er det kun halvdelen af kommunerne, som har gennemført analyser eller på anden måde styrket videngrundlaget med hensyn til at afdække mulighederne for at omlægge energisystemet til fossilfri energi, mens lidt under halvdelen af kommunerne ikke deltager eller har planer om at deltage i energisamarbejder på tværs af kommuner rettet mod omlægningen af energisystemet til fossilfri energi (fx i regi af eller i samarbejde med forsyningsselskaber). Spor 3: Omstilling af energisystemet Mål for Klimastrategien Succeskriterier 2015 Region, kommuner, virksomheder og borgere har adgang til en fossilfri elog varmeforsyning, der primært er baseret på vedvarende energikilder som især vind, sol, biomasse, geotermisk energi mv. Kommuner og region bidrager via efterspørgsel af vedvarende energi til forbrug i egne bygninger til omstilling af energiforsyning Der er gennemført projekter for omstilling af naturgasnettet, så det kan anvendes i et energisystem baseret på vedvarende energi. Strategisk energiplanlægning sikrer gennem tværgående koordination og samarbejder mellem offentlige og private aktører overblik over energiforsyningen. Energiplan/energistrategi for energisystemet for at sikre adgang til fossilfri energi Kommuner og region bidrager til en omstilling til vedvarende energi, f.eks. gennem indkøb af grøn strøm og investeringer i vindmølleparker, samt via reduktion af eget energiforbrug. 6

72 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -8 af 18 En positiv historie er, at alle kommuner i regionen med udgangen af 2014 har eller forventer at have udarbejdet og vedtaget en strategi for reduktion af kommunens eget samlede energiforbrug (el/varme). Størstedelen af kommunerne medgiver endvidere, at der i strategien er opstillet konkrete mål for reduktion af energiforbrug. I forhold til sidste år er de mest interessante observationer for Spor 4 Energieffektive bygninger følgende. Kommunerne har et godt overblik over energiforbruget i de kommunale bygnigner og har planer for at fremme energieffektiten i bygningerne. Kommuerne har eksempelvis generelt godt overblik over, hvor stor en procentdel af kommunens bygningsmasse, der er hhv. A1, A2 eller B-mærkede ejendomme og det gennemsnitlige energiforbrug per m2 for den kommunale bygningsmasse. Alle kommunerne måler og monitorerer udviklingen i den kommunale bygningsmasses energiforbrug og alle på nær én kommune har vedtaget eller planlagt at vedtage en handlingsplan for energieffektivisering af kommunale bygninger. I forlængelse heraf har alle kommuner i regionen angivet at have opsat og vedtaget eller planlagt at opsætte og vedtage konkrete mål for energieffektivisering af kommunale bygninger. Kommunerne kan gøre mere for at påvirke borgere og virksomheder i de respektive kommuner til at Spor 4: Energieffektive bygninger Mål for Klimastrategien Succeskriterier 2015 Kommuner og region energieffektiviserer offentlige bygninger, så de lever op til målene i Energistrategi 2050 om effektivisering af boliger og bygninger. Ved renoveringsarbejde på offentlige bygninger i kommuner og region vurderes samtidigt mulighederne for at gennemføre energibesparende tiltag og anden klimarenovering Med hensyn til Borgerinddragelse og energirenoveringer af bygninger går hovedstadsregionen foran. Der er opstillet redskaber, konkrete handlingsplaner og etableret samarbejdsfora for at fremme borgernes viden og adfærd omkring energieffektivisering af Kommuner og region styrer og vedligeholder offentlige bygninger energieffektivt, og vil årligt diskutere og følge op på konkretisering og udmøntning heraf. Generel information om energieffektivisering er tilgængelig for borgere og erhvervsliv ved f.eks. valide data, enkle beregningsværktøjer og lettere adgang til pakkeløsninger. fremme energieffektive bygninger og boliger bygninger. Selvom en del kommuner fx har igangsat informationskampagner over for borgere og virksomheder for at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering er der mange kommuner som angiver, at de ikke har gjort noget på området. Det samme billede gør sig gældende i forhold til at tilbyde redskaber eller rådgivning til borgere og virksomheder med henblik på at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering. 7

73 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -9 af SPOR 1: EN KLIMABEREDT REGION Det første spor i klimastrategien sigter mod at skabe en klimaberedt region i Kommunernes klimatilpasningsplaner, handlingsplaner og konkrete initiativer 16 ud af 29 kommuner har haft klimatilpasningsplaner i høring. De resterende kommuner har enten en plan for udsendelse af klimatilpasningsplanen eller en plan for hvornår den skal i høring. Alle kommuner har således haft deres klimatilpasningplan i høring ved udgangen af 2014, hvis alt går efter planen. 13 ud af de 16 kommuner, der har haft deres klimatilpasningsplaner i høring, har desuden udarbejdet en handlingsplan, som en del af kommunens klimatilpasningsplan, mens 11 kommuner har en plan om at udarbejde en handlingsplan i Som følge af kommunenernes klimatilpasningsstrategier har 13 kommuner igangsat konkrete initiativer, mens 11 kommuner har planer om at igangssætte konkrete initiativer i Af de 13 kommuner der har igangsat konkret inititaiver som følge af kommunernes klimatilpasningsstrategier har: 12 kommuner igangsat eller planer om at igangssætte analyser/undersøgelser. 10 kommuner har igangsat eller planer for at igangsætte initiativer over for borgere og virksomheder med henblik på at håndtere regnvand lokalt og forebygge oversvømmelser. 10 kommuner igangsat eller planer for at igangsætte initiativer over for kommunens egne bygninger eller områder. 9 kommuner gennemført inititiaver til lokal håndtering af regnvand. Størstedelen af kommunerne har indarbejdet målene fra klimatilpasningsplanen i kommuneplanen eller som tillæg hertil (i alt 21 kommuner). Yderligere fire kommuner forventer, at målene fra klimatilpasningsplanen er indarbejdet i kommuneplanen eller som tillæg til kommuneplanen i Risikokortlægning af risikoen for oversvømmelser og mulighederne for at forebygge 25 kommuner har i år svaret, at de har gennemført en detaljeret risikokortlægning af risikoen for oversvømmelser, mens én kommune har planer om at gøre det i I 2013 havde 11 kommuner gennemført en detaljeret risikokortlægning for oversvømmelser, mens 13 kommuner for 2013 havde budgeret med at gennemføre risikokortlækningen. 14 kommuner har i 2013 kortlagt muligheder for at forebygge oversvømmelser, mens 6 kommuner har planer om at kortlægge mulighederne for at forebygge oversvømmelser i 2014 (i alt 20 kommuner). Ved sidste års undersøgelse havde 12 kommuner for 2013 budgetteret med at kortlægge mulighederne for at forebygge oversvømmelser. Ni kommuner havde forinden gennemført kortlægningen. 8

74 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -10 af 18 Koordinering mellem nabokommuner og region om konsekvenser af klimaforandringer I alt 25 kommuner har svaret, at de har deltaget i samarbejder vedrørende konsekvenser af klimaforandringer mht. til vand det seneste år eksempelvis i regi af KLIKOVAND. Lokal håndtering af regnvand 12 kommuner har i 2013 investeret i ombygning af spildevandssystemer. I sidste års måling svarede 13 kommuner, at de inden 2013 havde investeret i ombygning af spildevandssystemer. 10 kommuner har enten etableret eller planer om at etablere vådområder i kommunen. Det er fire kommuner flere end sidste år. 14 kommuner har igangsat, planer om at igangsætte eller budgetteret med investere i kombineret sikring mod oversvømmelser med etablering af grønne områder eller udnyttelse af eksisterende grønne områder. Det er fire kommuner flere end sidste år. Otte kommuner har arbejdet med kombineret sikring mod oversvømmelser med andre offentlige arealer som f.eks. parkeringspladser, hvilket er seks flere end sidste år. Information, tilskudsordninger og viden om klimatilpasning 13 kommuner har angivet, at de inden for det seneste år har gennemført informationskampagner over for borger og virksomheder med henblik på at håndtere regnvand lokalt og forebygge oversvømmelser. Samme antal kommuner har inden for det seneste år haft tilskudsordninger til borgere og/eller virksomheder med henblik på at håndtere regnvand lokalt og forebygge oversvømmelser. 16 kommuner har krav om lokal regnvandshåndtering indført i lokal- og/eller kommuneplanerne. 16 kommuner angiver, at de mangler viden eller værktøjer i kommunen til at kunne tage beslutninger om klimatilpasning, hvilket 19 kommuner også svarede sidste år. 10 kommuner angiver, at de mangler viden om konsekvenser af klimaforandringer for forskellige sektorer, hvilket er tre kommuner færre end sidste år. 14 kommuner mangler i viden om konkrete handlingsmuligheder for tilpasning i kommunen, hvilket er samme antal kommuner som sidste år. Udvikling af nye løsninger i samspil med erhvervslivet Ifølge Oxford Researchs opgørelse deltager Region Hovedstaden (inkl. Væksthuset) og hovedstadsregionens kommuner i 52 projektsamarbejder/partnerskaber med erhvervslivet om udvikling nye løsninger på klimaudfordringer støttet af diverse forsknings-, teknologi-, innovations- og erhvervsstøtteordninger/- programmer. Københanvs Kommunde og Albertslund Kommune deltager i hhv. 26 og 15 projekter/partnerskaber, mens 11 kommuner ikke deltager i projekt-/partnerskabssamarbejde med virksomheder om udvikling nye løsninger på klimaudfordringer om fx udvikling af miljøteknoligi. 9

75 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -11 af SPOR 2: KLIMAVENLIG TRANSPORT Det andet spor i klimastrategien sigter mod en omstilling til mere klimavenlige transportformer i Elbiler i hovedstadsregionen De Danske Bilimportører har opgjort, at der i 2014 var i alt elbiler i hovestadsregionen, hvilket i forhold til Danske Bilimportørers data fra november 2012 er en stigning på 425 elbiler. I november 2012 var der 797 elbiler indregisteret i hovedstadsregionen. Trods stigningen i antallet af elbiler er det dog langt fra målsætning om elbiler i hovedstadsregionen i Ifølge Oxford Researchs (OR) opgørelse deltager 20 kommuner i samarbejder med private aktører om demonstationsprojekter for elbiler. Det er fire kommuner flere end antallet af kommuner, der sidste år svarede at de deltog i samarbejder med private aktører om demonstationsprojekter for elbiler. OR har opgjort, at der i april 2014 var 193 offentligt tilgængelige ladestationer til elbiler i hovestadsregionen mod i december af de 193 ladestationer til elbiler er at finde i Københavns Kommune. Den kommunale og regionale vognpark De Danske Bilimportører har opgjort, at hovedstadsregionens kommunale og regionale vognpark pr. 30. marts 2014 i alt indeholder 216 eldrevne køretøjer og 16 køretøjer drevet på enten brint-, hybrid-plug in- eller gas 3 ud af samlet køjertøjer svarende til 7 pct. elbiler eller andre typer biltyper drevet af fossilfri energi. 76 af de eldrevne køretøjer og de 16 køretøjer drevet på enten brint-, hybrid-plug in- eller gas er nyregisteret i Klimastrategiens målsætning er, at 25 pct. af den offentlige bilpark i hovedstadsregionen er elbiler eller andre typer biltyper drevet af fossilfri energi i Syv kommuner har svaret, at de har opstillet politisk vedtagne mål for indkøb af elbiler, men ikke afsat midler i 2014, mens fire kommuner har svaret, at de har opstillet politisk vedtagne mål for indkøb af klimavenlige køretøjer 4 og afsat midler hertil. Tre kommuner har opsat politisk vedtagne langsigtede mål for andelen af el-biler i den kommunale vognpark det seneste år, mens to kommuner har opsat politisk vedtagne langsigtede mål for andelen af mere klimavenlige køretøjer i den kommunale vognpark det seneste år. Størstedelen af kommunerne i regionen har enten igangsat eller planer om at igangsætte initiativer med henblik på flådestyring og optimering af den kommunale vognpark. 25 kommuner har gennemført eller planer om at gennemføre analyser af kommunens transportbehov med henblik på flådestyring og optimering af 2 Heraf én batteriskiftestation i Herlev 3 Alle 16 køretøjer er i indregistreret i Københavns Kommune i kører på brint. 4 Drevet på fx gas, brint eller hybrid-plug 10

76 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -12 af 18 vognparken, men 20 kommuner har gennemført en samlet kommunal indsats med henblik på at rationalisere og optimere driften af den kommunale vognpark. Region Hovedstadens grønne bussers bidrag til udledning af mindre CO2 Ifølge MOVIA driver Region Hovedstaden 131 busser som af MOVIA beskrives som grønne 5. De grønne busser har medvirket til, at der i 2013 blev udledt 86 gram mindre CO2 pr. kørt km. fra busser i hovedstadsregionen i 2013 end i Cyklisme, offentlig transport og passagerer pr. biltur i hovedstadsregionen Ifølge DTU s transportvaneundersøgelse foregår ca. 7 pct. af antallet af kilometer indbyggerne i regionen har rejst på en gennemsnitsdag pr. cykel (også ca. 7 pct. i 2010 og 2011), mens 17 pct. er med offentlig transport (19 pct. i 2010 og 2011). Størstedelen af kommunerne har planer for at fremme cyklisme, brugen af offentlig transport og transport reducerende byplanlægning. I henhold til DTU s transportvaneundersøgelse var der i 2012 gennemsnitlig 1,4 passagerer pr. biltur i hovedstadsregionen, mens der i 2010 og 2011 var 1,35 passagerer pr. biltur. 1.4 SPOR 3: OMSTILLING AF ENERGISYSTEMET Det tredje spor i klimastrategien sigter mod en omstilling til et fossilfrit energisystem i Hensigten er at udfase fossile brændsler til varme og el til fordel for vedvarende energi. Samtidig skal energi-ressourcerne anvendes mere effektivt. Adgang til fossilfri el og varmeforsyning og planer for omstilling 14 kommuner angiver, at de har udarbejdet eller har planer om at udarbejde en energiplan/energistrategi for energi systemet rettet mod omlægning af energisystemet til fossilfri energi. Der er ingen kommuner i regionen som har udarbejdet planer for omstilling af naturgasnettet til biogas. Ni kommuner har svaret, at de ikke mener det er relevant for deres kommune. 5 Euro 3-busser med filter eller EEV-busser 11

77 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -13 af kommuner har i år eller ved sidste års nulpunktsmåling svaret, at de enten har udarbejdet eller har planlagt at udarbejde planer for omstilling af naturgasnettet til fjernvarme. 15 kommuner har i år eller sidste år svaret, at de har gennemført analyser eller på anden måde styrket videngrundlaget i forhold til mulighederne for at omlægge energisystemet til fossilfri energi. 18 kommuner har svaret, at de deltager eller har planer om at deltage i energisamarbejder på tværs af kommuner rettet mod omlægningen af energisystemet til fossilfri energi (fx i regi af eller i samarbejde med forsyningsselskaber). Energikapacitet fra landvindmøller og solceller Der er i alt 118 vindmøller i hovedstadsregionen, hvoraf 26 er hav vindmøller. Målt på kapacitet (kw) og kapacitet (kw) pr. indbygger findes den klart største energikapicitet fra landvindmøller i Bornholms regionskommune. Ca. halvdelen af energikapaciteten fra landvindmøller i hovedstadsregionen på kw er på Bornholm. Hav vindmøllerne i regionen har en kapacitet på kw. Målt på kapacitet (kw) pr. indbygger findes den største energikapicitet fra solceller i Bornholms regionskommune, men også i Halsnæs, Hillerød, Allerød, Egedal og Furesø kommuner er der væsentlig større energikapacitet pr. indbygger fra solceller ind det regionale gennemsnit på 0,4 kw pr. indbygger. Efterspørgsel efter vedvarende energi borgere og virksomheder 18 kommuner har i år eller ved sidste års måling svaret, at de har igangsat informationskampagner over for borgere med henblik på at reducere energiforbruget evt. igennem kommunalt energiselskab, mens 20 kommuner har igangsat informationskampagner over for virksomheder. 18 kommuner har igangsat andre tiltag over for borgere med henblik på at styrke motivation/incitamenter med målet om at reducere energiforbrug fx via henvendelse til borgere med højt energiforbrug. 16 kommuner har igangsat andre tiltag over for virksomheder målet om at reducere energiforbrug fx tilbud om rådgivning og/eller som en del af Green Cities samarbejdet. 14 kommuner har i 2013 eller 2014 angivet, at have planlagt eller igangsat informationskampagner over for borgere med henblik på at fremme produktionen af vedvarende energi evt. igennem kommunalt energiselskab fx uddeling af inforamtionsfolder om solceller, mens ni kommuner rettet informationskampagner over for virksomheder. 13 kommuner har i år eller sidste år svaret, at de har planlagt eller igangsat andre tiltag over for borgere (med henblik på at styrke motivation/incitamenter) med målet om at fremme produktionen af vedvarende energi fx indsats omkring fælles solcelleanlæg eller solcelleløsninger til boligforeninger. Ni kommuner har igangsat andre tiltag over for virksomheder (med henblik på at styrke motivation/incitamenter) med målet om at fremme produktionen af vedvarende energi fx ved temamøder i klimanetværk. 12

78 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -14 af 18 Kommunernes eget energiforbrug og bidrag Alle kommuner i regionen har udarbejdet og vedtaget eller planlagt vedtaget i 2014 en strategi for reduktion af kommunens eget samlede energiforbrug (el/varme). 24 kommuner medgiver, at der i strategien er opstillet konkrete mål for reduktion af energiforbrug. Seks kommuner svarer, at de har bidraget til grøn omstilling ved indkøb af grøn strøm eller investeret i vindmøller. 1.5 SPOR 4: ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Det fjerde spor sigter mod at skabe flere energieffektive bygninger frem mod Målet er at fremme byggeri af nye energieffektive bygninger og energirenovere de eksisterende. Energiforbrug i den kommunale bygningsmasse Kommuerne har generelt godt overblik over hvor stor en procentdel af kommunens bygningsmasse, der er hhv. A1, A2 eller B-mærkede ejendomme og overblik over det gennemsnitlige energiforbrug per m2 for den kommunale bygningsmasse. Kun to kommuner angiver at de slet ikke har overblik over hvor stor en procentdel af kommunens bygningsmasse, der er hhv. A1, A2 eller B-mærkede ejendomme, mens én kommune i mindre grad har overblik over det gennemsnitlige energiforbrug per m2 for den kommunale bygningsmasse. Alle kommuner har enten i 2014 eller 2013 svaret, at de måler og monitorerer udviklingen i den kommunale bygningsmasses energiforbrug. Energieffektiviseringer af kommunale bygninger planer, mål og retningslinjer Med undtagelse af én kommune har alle vedtaget eller planlagt at vedtage en handlingsplan for energieffektivisering af kommunale bygninger. Alle kommuner i regionen har angivet at have opsat og vedtaget eller planlagt at opsætte og vedtage konkrete mål for energieffektivisering af kommunale bygninger. 20 kommuner har angivet, at de i 2013 eller 2014 har vedtaget retningslinjer for energieffektivisering ved renovering af offentlige bygninger. 17 kommuner har enten i 2013 eller 2014 vedtaget retningslinjer for energimærkeklasse og energiforbrug i kommunalt nybyggeri i deres kommuner. 13

79 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -15 af 18 Energieffektivisering ved nybyggeri og renovering Ligeledes 17 kommuner har igangsat informationskampagner over for borgere for at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering dette eller sidste år, mens 13 kommuner har igangsat informationskampagner over for virksomheder for at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering. 15 kommuner tilbyder redskaber eller rådgivning til borgere med henblik på at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering. Her forstås redskaber eller rådgivning ud over information på hjemmeside, brochurer eller lignende. 16 kommuner tilbyder redskaber eller rådgivning til virksomheder med henblik på at fremme energieffektivisering ved nybyggeri og renovering. 14

80 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -16 af Metode og datagrundlag Nulpunktsmålingen bygger dels på spørgeskemaundersøgelser blandt kommunerne i hovedstadsregionen og dels på data, hovedsageligt kvantitative, fra en lang række kilder. I forhold til nulpunktsmåling i 2013 har det været målet at begrænse antallet af spørgsmål og indhente flere oplysninger fra registerdata i stedet. På baggrund af tilbagemeldinger fra kommunerne fra sidste års måling og ved drøftelse mellem Region Hovedstaden, den kommunale følgegruppe og Oxford Research er der i år målt på en række nye indikatorer fx kw fra solceller pr. indbygger i kommunen, mens andre indikatorer er droppet. Fx blev det besluttet ikke at anvende Region Syddanmarks og Danmarks Statistiks Det Gode Liv database om bl.a. CO2-udledning, energiforbrug og produktion af vedvarende energi i alle landets kommuner til spor 4 pga. kritik af data fra kommunerne. 2.1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MED KOMMUNERNE Det primære grundlag for nulpunktsmålingen af klimastrategien for hovedstadsregionen er en spørgeskemaundersøgelse blandt de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Der blev udsendt fire spørgeskemaer ét for hvert spor af de fire spor til hver kommune. Spørgeskemaerne blev dels udsendt i en Word-udgave og dels med et link til den elektroniske version. Kommunerne blev af to omgange påmindet skriftligt om at besvare spørgeskemaerne efterfulgt af telefonopfølgning til samtlige kommuner, der endnu ikke havde besvaret skemaet. I alt svarede 26 kommuner ud af de 29 kommuner i regionen på spørgeskemaerne til de fire spor i år. Dragør, Herlev og Hørsholm kommuner besvarede ikke spørgeskemaerne. Ved sidste års undersøgelse svarede afhængig af spor mellem 27 og 24 kommuner. 2.2 ØVRIG DATAGRUNDLAG Der er blevet indhentet data fra følgende kilder: Spor 1: Naturstyrelsen (indikator 1a) og diverse forsknings-, teknologi-, innovations- og erhvervsstøtteordninger/-programmer (indikator 1h) Spor 2: De Danske Bilimportører (indikator 2a og 2d), Trafikstyrelsen, Energistyrelsen, EUDP, CLE- VER og E-ON (indikator 2b), Clever, Tipcharge, E-ON, Det Økologiske Råd og kommunale websites (indikator 2c), MOVIA (indikator 2g og 2h) og DTU-transportvaneundersøgelse (indikator 2i, 2j og 2k) Spor 3: Energistyrelsen (indikator 3c) og Energinet.dk (indikator 3d) Spor 4: Danmarks Naturfredningsforening (indikator 4a) 15

81 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Bilag 1 - Side -17 af 18 16

82 Punkt nr Klimabarometret - Evaluering af kommunernes klimaindsats Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling, august 2014 Bilag 1 - Side -18 af 18 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu 17

Akutberedskabets VMU har noteret sig, at det følger konstitueringsaftalen, at der skal indføres en whistleblowerordning i Region Hovedstaden.

Akutberedskabets VMU har noteret sig, at det følger konstitueringsaftalen, at der skal indføres en whistleblowerordning i Region Hovedstaden. Akutberedskabet Region Hovedstaden Center for HR Att.: Line Akiti Hingelberg (lhin0015@regionh.dk) Administrationen Telegrafvej 5 2750 Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon +45 38 69 80 00 Direkte 24978827

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Slagelse Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen er overordnet reguleret efter

Læs mere

Vedtægt for borgerrådgiveren i Odsherred Kommune

Vedtægt for borgerrådgiveren i Odsherred Kommune Vedtægt for borgerrådgiveren i Odsherred Kommune Kapitel 1 - Baggrund og generelle bestemmelser 1 Odsherred Byråd har besluttet at oprette en borgerrådgiverfunktion. Borgerrådgiveren kan vederlagsfrit

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Whistleblowerpolitik

Whistleblowerpolitik Whistleblowerpolitik Formål Aalborg Kommune har etableret en whistleblowerordning, som har til formål: - at øge ansattes og samarbejdspartneres mulighed for at ytre sig om kritisable forhold i kommunen

Læs mere

Whistleblowerordninger i offentlige myndigheder

Whistleblowerordninger i offentlige myndigheder Whistleblowerordninger i offentlige myndigheder Aarhus, den 3. november 2016 Agenda 2 1. Er det et lovkrav? 2. Er der behov for en whistleblowerordning for offentlige myndigheder? 3. Juridiske udfordringer

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR WHISTLEBLOWERORDNING HOS FÆRCH PLAST

RETNINGSLINJER FOR WHISTLEBLOWERORDNING HOS FÆRCH PLAST RETNINGSLINJER FOR WHISTLEBLOWERORDNING HOS FÆRCH PLAST Version 1.0-2018 Færch Plast - Retningslinjer for whistleblowerordning I disse retningslinjer beskrives baggrunden for Færch Plast s whistleblowerordning,

Læs mere

Whistleblowerordninger. Fælles retningslinjer for whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område

Whistleblowerordninger. Fælles retningslinjer for whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område Fælles retningslinjer for whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område 1. marts 2019 Indhold Indledning 2 Hvem kan indgive oplysninger til whistleblowerordningerne? 3 Hvilke oplysninger er omfattet

Læs mere

Uddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015

Uddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015 Uddannelsesdagen 2015 Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015 CSR: Whistleblowing Forretningsstrategi og tiltag ved implementeringen af whistleblowerordninger 3 4 Forankring af CSR

Læs mere

NOTAT. Fordele ved en whistleblowerordning Betænkningen anfører at: Allerød Kommune. Sekretariat

NOTAT. Fordele ved en whistleblowerordning Betænkningen anfører at: Allerød Kommune. Sekretariat NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Om whistleblowerordninger En whistleblower er en betegnelse for en person,

Læs mere

Sagsgang skridt for skridt Whistleblowerordningen i den centrale anklagemyndighed

Sagsgang skridt for skridt Whistleblowerordningen i den centrale anklagemyndighed RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 1220 KØBENHAVN K TELEFON: 7268 9000 FAX: 7268 9004 E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK www.anklagemyndigheden.dk DATO 1. marts 2019 JOURNAL NR. RA-2018-3200505-38 SAGSBEHANDLER:

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Københavns Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Borgerrepræsentationen

Læs mere

WHISTLEBLOWERPOLITIK - NRGI KONCERNEN

WHISTLEBLOWERPOLITIK - NRGI KONCERNEN WHISTLEBLOWERPOLITIK - NRGI KONCERNEN 1. INDLEDNING OG FORMÅL MED WHISTLEBLOWERORDNINGEN Denne whistleblowerpolitik finder anvendelse på indberetninger foretaget under NRGi's whistleblowerordning ("Whistleblowerordningen"),

Læs mere

Whistleblowerordningen. i Aalborg Kommune. Vejledning til ansatte og samarbejdspartnere

Whistleblowerordningen. i Aalborg Kommune. Vejledning til ansatte og samarbejdspartnere Whistleblowerordningen i Aalborg Kommune Vejledning til ansatte og samarbejdspartnere Forord Whistleblowerordningen i Aalborg Kommune er et tilbud til alle ansatte i Aalborg Kommune og kommunens samarbejdspartnere.

Læs mere

PROCESBESKRIVELSE FOR COPENHAGEN BUSINESS SCHOOLS WHISTLEBLOWER-ORDNING

PROCESBESKRIVELSE FOR COPENHAGEN BUSINESS SCHOOLS WHISTLEBLOWER-ORDNING September 2018 PROCESBESKRIVELSE FOR COPENHAGEN BUSINESS SCHOOLS WHISTLEBLOWER-ORDNING Fra 06.09.2018 PROCESBESKRIVELSE FOR COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL (CBS) WHISTLEBLOWER-ORDNING 1 Indledning og formål

Læs mere

Whistleblowerordningen i Københavns Kommune. Vejledning til ansatte og samarbejdspartnere

Whistleblowerordningen i Københavns Kommune. Vejledning til ansatte og samarbejdspartnere Whistleblowerordningen i Københavns Kommune Vejledning til ansatte og samarbejdspartnere FORORD Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er et tilbud til alle ansatte i Københavns Kommune og kommunens

Læs mere

WHISTLEBLOWERORDNINGER - IKKE KUN ET NØDVENDIGT ONDE Ved advokat Susanne Stougaard og. persondataspecialist, ph.d. Charlotte Bagger Tranberg

WHISTLEBLOWERORDNINGER - IKKE KUN ET NØDVENDIGT ONDE Ved advokat Susanne Stougaard og. persondataspecialist, ph.d. Charlotte Bagger Tranberg WHISTLEBLOWERORDNINGER - IKKE KUN ET NØDVENDIGT ONDE Ved advokat Susanne Stougaard og persondataspecialist, ph.d. Charlotte Bagger Tranberg HVAD ER WHISTLEBLOWING? Whistleblowing = angiveri Sikre at oplysninger

Læs mere

Retningslinjer for whistleblower-ordning vedrørende forhold hos støttemodtagere

Retningslinjer for whistleblower-ordning vedrørende forhold hos støttemodtagere Retningslinjer for whistleblower-ordning vedrørende forhold hos støttemodtagere Side 1 af 5 1. Indledning og formål I disse retningslinjer beskrives formålet med, at Nordea-fonden & Nordea Bank-fonden

Læs mere

Notat vedrørende whistleblower-ordningen

Notat vedrørende whistleblower-ordningen Afdeling: Økonomisk Sekretariat Udarbejdet af: MSK Journal nr.: 15/46682 E-mail: msk@rsyd.dk Dato: 10. august 2017 Telefon: 2920 1150 Notat vedrørende whistleblower-ordningen Resume Efter forudgående høring

Læs mere

SAGSGANG SKRIDT FOR SKRIDT. Procesbeskrivelse for whistleblowerordningen

SAGSGANG SKRIDT FOR SKRIDT. Procesbeskrivelse for whistleblowerordningen SAGSGANG SKRIDT FOR SKRIDT Procesbeskrivelse for whistleblowerordningen 1. Vejledning og Kommunens ansatte og samarbejdspartnere kan indgive oplysninger til whistleblowerordningen hos Borgerrådgiveren

Læs mere

Ramme- og procesbeskrivelse for whistleblowerordningen i kriminalforsorgen

Ramme- og procesbeskrivelse for whistleblowerordningen i kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Direktoratet for Kriminalforsorgen 28. februar 2019 Sagsnr. 18-110-0208 Ramme- og procesbeskrivelse for whistleblowerordningen i kriminalforsorgen 1. Målgruppe I kriminalforsorgen

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune HR OG LØN God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

REGULATIV FOR BORGERRÅDGIVEREN I GLADSAXE KOMMUNE

REGULATIV FOR BORGERRÅDGIVEREN I GLADSAXE KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 29. april 2015 REGULATIV FOR BORGERRÅDGIVEREN I GLADSAXE KOMMUNE 1. Generelt om Borgerrådgiveren i Gladsaxe Kommune Om Borgerrådgiverfunktionen 1.1. Gladsaxe Kommunes

Læs mere

Whistleblowerordning. November 2015

Whistleblowerordning. November 2015 Whistleblowerordning November 2015 Indhold 1. Indberetning... 2 2. Modtagelse og undersøgelse af indberetninger... 3 3. Gengældelse eller misbrug af whistleblowerordningen... 3 Bilag 1 Indberetningsskema...

Læs mere

Vi anerkender fuldt ud ønsket om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag. Det vil vi gerne bidrage til at finde gode løsninger på.

Vi anerkender fuldt ud ønsket om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag. Det vil vi gerne bidrage til at finde gode løsninger på. Børne- og Socialministeriet Att. Bjarke Stensgaard Nielsen bjsn@sm.dk cc. p-boern@sm.dk Den 23. marts 2018 Ref.: mtd Sagsnr.: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service (skærpet

Læs mere

Notat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR)

Notat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR) KØBENHAVNS KOMMUNE Borgerrådgiveren NOTAT Til medlemmerne af Borgerrådgiverudvalget Notat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR) 22-01-2015 Sagsnr. 2014-0217319

Læs mere

Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål

Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål l. Studenterambassadørens formål er at styrke retssikkerheden og vejlede de studerende i deres møde med Københavns Universitet

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. FORORD Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

Fokus Krav om whistleblower-ordninger i finansielle virksomheder

Fokus Krav om whistleblower-ordninger i finansielle virksomheder Kapitalmarked og finansielle virksomheder 27. september 2013 Fokus Krav om whistleblower-ordninger i finansielle virksomheder I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på de kommende krav om indførelse af whistleblower-ordninger

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

23. november 2015 EM2015/117 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

23. november 2015 EM2015/117 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende 23. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at der fastsættes regler, som giver virksomheder og myndigheder

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om etablering af en whistleblowerordning i Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om etablering af en whistleblowerordning i Aarhus Kommune Udtalelse Side 1 af 6 Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om etablering af en whistleblowerordning i Aarhus Kommune 1. Konklusion Borgmesterens Afdeling henholder

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

Whistleblower-politik

Whistleblower-politik Whistleblower-politik 1. Hvad er formålet med whistleblower-politikken? Hvis du som medarbejder bliver opmærksom på uregelmæssigheder, så vil det være naturligt at du går til din chef, til HR-afdelingen,

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE

FUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE FUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE Indholdsfortegnelse Borgerrådgiverens funktion...2 Formålet med borgerrådgiveren...2 Borgerrådgiverens opgaver...2 Hjælpe og vejlede borgerne der

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Tak for din henvendelse af 14. juli 2016, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 14. juli 2016, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. direktør John Andersen, MB Dato 26.07.16 Sagsnr. 2016-0273858 Dokumentnr. 2016-0273858-6 Kære John Andersen Tak for din henvendelse af 14. juli 2016, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening

Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 26. maj 2009 Sag nr. 4 Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening Supplerende bilag Til: Forretningsudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for

Læs mere

Dagsorden. (Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg)

Dagsorden. (Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg) ssekretariatet Hoved-MEDudvalget for administrationen inklusive Regional Udvikling Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Dagsorden Hoved-MEDudvalget for administrationen inklusive Regional Udvikling

Læs mere

Bemærkninger til høringssvar vedrørende høring af kommissorium for Ballerup Kommunes Psykiatriråd

Bemærkninger til høringssvar vedrørende høring af kommissorium for Ballerup Kommunes Psykiatriråd Bemærkninger til høringssvar vedrørende høring af kommissorium for Ballerup Kommunes Psykiatriråd Kommissoriet for Psykiatrirådet var i høring hos udvalgte interessenter i perioden 16. maj 2018-25. juni

Læs mere

Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014

Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014 Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014 Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens

Læs mere

Etablering af whistleblowerordning i Helsingør Kommune

Etablering af whistleblowerordning i Helsingør Kommune Notat Center for Erhverv Politik og Organisation Politisk Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. - Mob. 25312598 loa12@helsingor.dk Etablering af whistleblowerordning i Helsingør Kommune Dato 28.04.2015

Læs mere

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.

Læs mere

Mette Klingsten, partner Morten Hove Henriksen, CSR-rådgiver

Mette Klingsten, partner Morten Hove Henriksen, CSR-rådgiver Mette Klingsten, partner Morten Hove Henriksen, CSR-rådgiver 1 Business rationale for aktiv bekæmpelse af bestikkelse Compliance Risikoprofil Undgå ubehagelige overraskelser Fokus på drift Omdømme Værdifastsættelse

Læs mere

Notat om gevinster og udgifter ved Whistleblowerordningen i Københavns

Notat om gevinster og udgifter ved Whistleblowerordningen i Københavns KØBENHAVNS KOMMUNE Borgerrådgiveren NOTAT 31-03-2015 Sagsnr. 2014-0217319 Notat om gevinster og udgifter ved Whistleblowerordningen i Københavns Kommune Dokumentnr. 2014-0217319-35 Baggrund Enhedslisten

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Jeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune

Jeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune Jeg synes... Vejledning Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune Forord Hovedsamarbejdsudvalget (HMU) har med bidrag fra medarbejderne i Aabenraa Kommune udarbejdet denne vejledning. HMU

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Whistleblowerordningens organisering og betydningen heraf

Whistleblowerordningens organisering og betydningen heraf KØBENHAVNS KOMMUNE Borgerrådgiveren NOTAT 4. februar 2019 Sagsnr. 2019-0001846 Whistleblowerordningens organisering og betydningen heraf Dokumentnr. 2019-0001846-5 Sammenfatning Det den organisatoriske

Læs mere

PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING

PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING R. FÆRCH PLAST A/S Version 1.0-2018 (DK) Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Færch Plast (''vi'' eller ''os'') behandler i forbindelse med indberetninger

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Københavns Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Borgerrepræsentationen

Læs mere

Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning

Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Sundheds- og ældreministeriet Høringssvar vedrørende frit valg til genoptræning Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst udkast til lovforslag om frit valg til genoptræning. Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

FORRETNINGSORDEN 3. december For. bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond

FORRETNINGSORDEN 3. december For. bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond FORRETNINGSORDEN 3. december 2015 For bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond Bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond har fastsat denne forretningsorden for bestyrelsens arbejde. 1. Fondens bestyrelse

Læs mere

D A G S O R D E N. EKSTRAORDINÆRT MØDE FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 21. august 2012 Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr.

D A G S O R D E N. EKSTRAORDINÆRT MØDE FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 21. august 2012 Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2. Møde nr. T I L L Æ G S D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN EKSTRAORDINÆRT MØDE FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 21. august 2012 Kl. 16.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 8 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Horsens Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Byrådet og

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning til whistleblowerordningen

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning til whistleblowerordningen HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning til whistleblowerordningen Forord Whistleblowerordningen i Aalborg Kommune er vedtaget af byrådet. Ordningen giver kommunens ansatte mulighed for at videregive

Læs mere

RÅDGIVNING. Gode råd om sociale medier

RÅDGIVNING. Gode råd om sociale medier RÅDGIVNING Gode råd om sociale medier Indhold Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 Medarbejderens relation til virksomheden på de sociale medier 4 Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed 5 Kontrol

Læs mere

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017 Økonomiforvaltningen NOTAT Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017 Udtalelse om databeskyttelsesrådgiverens opgaver er forenelige med chefen for Intern Revisions opgaver. Københavns Kommune

Læs mere

PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING

PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING SEPTEMBER 2018 PRIVATLIVSPOLITIK FOR WHISTLEBLOWER-ORDNING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan Copenhagen Business School ("CBS", ''vi'' eller ''os'') behandler personoplysninger

Læs mere

Hos INEOS mener vi, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv. Åbne kommunikationskanaler hjælper os med at skabe et positivt arbejdsmiljø.

Hos INEOS mener vi, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv. Åbne kommunikationskanaler hjælper os med at skabe et positivt arbejdsmiljø. Om EthicsPoint Indberetning generelt Sikkerhed og fortrolighed ved indberetninger Tip og bedste praksis Om EthicsPoint Hvad er EthicsPoint? EthicsPoint er et omfattende og fortroligt indberetningsværktøj,

Læs mere

Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9.

Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9. Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundhedsministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 17. marts 2017

Læs mere

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING Rektorsekretariatet Dokument dato: 29.06.2017 Dokumentansvarlig: Signe Hernvig Senest revideret: 29.06.2017 Senest revideret af: Signe Hernvig Dato for næste revision: Godkendt dato: 28.06.2017 Godkendt

Læs mere

SAMHANDELSAFTALE VEDRØRENDE KON- TROL OG OPFØLGNING MED SOCIALE KLAUSU- LER

SAMHANDELSAFTALE VEDRØRENDE KON- TROL OG OPFØLGNING MED SOCIALE KLAUSU- LER Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166727 SAMHANDELSAFTALE VEDRØRENDE KON- TROL OG OPFØLGNING MED SOCIALE KLAUSU- LER MELLEM

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N

F O R R E T N I N G S O R D E N F O R R E T N I N G S O R D E N Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Forord Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsen tationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

WHISTLEBLOWER-ORDNINGER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

WHISTLEBLOWER-ORDNINGER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR WHISTLEBLOWER-ORDNINGER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Ved partner Mette Klingsten, advokat Marie Albæk Jacobsen og advokatfuldmægtig Tue Trier Bing Hvad er whistleblowing? Hvad er en whistleblower-ordning? 2

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke er række regler og retningslinjer til bankens medarbejdere

Læs mere

Forslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget

Forslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget Forslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget BESLUTNING Dagsordenspunkt 8: Forslag til modeller for Københavns Kommunes revisionsordning,

Læs mere

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Personale Marts

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Personale Marts Bilag 5 Databehandleraftale 1. Overholdelse af gældende regler og forskrifter Databehandleren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten,

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

BESTYRELSESEVALUERING

BESTYRELSESEVALUERING sam Vejledning om BESTYRELSESEVALUERING KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE JUNI 2015 1 INDHOLD 1. Formål... 3 2. Ejerskab af evalueringsprocessen... 3 3. Evalueringsproceduren... 4 4. Brug af spørgeskema...

Læs mere

KL's høringssvar på lovforslag om ændrede kriterier for visitation til de særlige pladser i psykiatrien

KL's høringssvar på lovforslag om ændrede kriterier for visitation til de særlige pladser i psykiatrien Til Sundheds- og ældreministeriet sum@sum.dk, nff@sum.dk, kari@sum.dk og sagl@sum.dk KL's høringssvar på lovforslag om ændrede kriterier for visitation til de særlige pladser i psykiatrien KL har modtaget

Læs mere

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås.

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås. 2015-46 Advarsel til kommunalt ansat opfyldte ikke de almindelige krav om klarhed En kommunalt ansat fik en skriftlig advarsel, med den begrundelse at hun ikke forvaltede sin faglige rolle professionelt.

Læs mere

Advarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først. 13.

Advarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først. 13. 2018-12 Advarsel for Facebook-opslag var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed. Kritik skulle ikke fremsættes internt først 13. april 2018 En medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede

Læs mere

Afgørelse af til Radio24Syv vedr. anmodning om indsigt i korrespondance mellem Socialforvaltningen og udvalgsmedlem

Afgørelse af til Radio24Syv vedr. anmodning om indsigt i korrespondance mellem Socialforvaltningen og udvalgsmedlem KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 04-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-3 Afgørelse af 04-02-2016 til Radio24Syv vedr. anmodning om

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

10/01/2012 ESMA/2011/188

10/01/2012 ESMA/2011/188 Retningslinjer og henstillinger Samarbejde, herunder delegation, mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 513/2011 om kreditvurderingsbureauer

Læs mere

Bilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsen er en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt patienter og pårørende, der har

Læs mere

Undersøgelse af uregelmæssigheder

Undersøgelse af uregelmæssigheder Undersøgelse af uregelmæssigheder CERTA råder over medarbejdere, der har omfattende viden og erfaring fra bl.a. politi og efterretningstjenester, når det gælder undersøgelsen og efterforskningen af uregelmæssigheder

Læs mere