DCS Holdningspapir Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom
|
|
- Ernst Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom Kommissorium Mulighederne for udredning af patienter mistænkt for stabil angina pectoris har undergået en betydelig udvikling inden for de seneste år. Der er derfor behov for fagligt funderede anbefalinger af hvorledes dette bør udføres i Danmark. Med henblik på at sikre høj kvalitet, afbalanceret ressourceforbrug og lægefagligt velfunderet udredning af denne patient gruppe ønskes udfærdiget et holdningspapir. Holdningspapiret bør indeholde praktiske anbefalinger omkring relativ vægtning af symptomer og prognose i forhold til valg af udredningsstrategi. Desuden bør der angives prioriteret brug af de aktuelt anvendte undersøgelse modaliteter (arbejds-test, stress-ekkokardiografi, myokardiescintigrafi, Hjerte-CT, Hjerte-MR og KAG/FFR) afhængig af konkrete kliniske scenarier og særlige grupper af patienter. Arbejdet ønskes udført i samarbejde mellem arbejdsgrupperne for Cardiac Imaging, Ekkokardiografi, Interventionel Kardiologi og Koronar Patofysiologi og Præventiv Kardiologi og Rehabilitering. Arbejdet ønskes ledet af formandskabet for Cardiac Imaging herunder oplæg til sammensætning af skrivegruppen således at der forefindes mindst én og gerne to specialister for hver af de anvendte udrednings metoder: kliniske prætest likelihood scoringssystemer, arbejds-test, stress-ekkokardiografi, myokardiescintigrafi, Hjerte-CT, Hjerte-MR og KAG/FFR. Skrivegruppe Formand: Axel Diederichsen (OUH) Prætest likelihood scoringssystemer: Jesper Møller Jensen (Vejle) Hjerte-CT: Jens Hove (Hvidovre) og Morten Bøttcher (Skejby) Nuklearmedicin: Philip Hasbak (RH) og Allan Johansen (OUH) Hjerte-MR: Lone Dejbjerg (Silkeborg) og Per Lav Madsen (RH / Nykøbing F) Ekko: Kenneth Egstrup (Svendborg) Arbejds-test Ahmad Sajadieh (Bispebjerg) og Hans Mickley (OUH) KAG og FFR: Lars Kjøller-Hansen (Roskilde) Arbejdsgruppen for Præventiv Kardiologi og Rehabilitering: Ole May (Herning) Conflicts of interest: Lars Kjøller-Hansen: Kongres- og uddannelsesrejser med St Jude (FFR Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom Patienter skal vurderes af kardiolog med henblik på anamnese, biokemi, ekg og TTE samt evt. supplerende undersøgelser (herunder lungefunktion og arbejdstest 1) Lav a priori sandsynlighed (10-30%) for signifikant stenose Non-kontrast Hjerte-CT 4 Meget svær koronar kalcification Kontrast Hjerte-CT Ingen signifikante stenoser 3 Mistanke om signifikante stenoser Intermediær a priori sandsynlighed (30-80%) for signifikant stenose 2 Ingen iskæmi 5 5 Funktionsundersøgelse: Myokardiescintigrafi Stressekko MRI Mistanke om signifikant iskæmi Høj a priori sandsynlighed (>80%) for signifikant stenose KAG, evt. FFR Fodnoter til Algoritmen: 1. Der er uenighed om anvendelsen af arbejdstest 2. Ifølge ESC (Eur Heart J (2010) 31, ) er evidensniveau for de forskellige metoder: Myokardiescintigrafi I A Stressekko I A MRI IIa B Hjerte-CT IIa B 3. Krav forud for Hjerte-CT: Acceptabel hjerterytme og e-gfr >30. Hjerte-CT kan være problematisk ved: svær angst / klaustrofobi, svær lungesygdom (10 sek apnø), svær fedme (BMI >35), kontrast allergi 4. Hvis Agatston score er 0 kan man overveje at afslutte udredningen 5. Afhængig af sværhedsgrad, lokalisation og patientforhold kan patienten henvises direkte til KAG Forord Kronisk iskæmisk hjertesygdom er en almindelig og invaliderende sygdom, der rammer såvel patienter med tidligere iskæmisk hjertesygdom, men også tidligere raske. Dette holdningspapir omhandler udelukkende udredning af de novo patienten. Det skal samtidig understreges, at behandling ikke berøres. Gennem de seneste år er der kommet flere forskellige diagnostiske muligheder, særligt er der sket en stor udvikling indenfor Hjerte-CT og Hjerte-MR. Der er dog relativt få undersøgelser, der belyser den optimale strategi for udredning. Dette medfører, at holdningspapiret ikke udelukkende hviler på solid evidens, og det skal derfor påpeges, at der er plads til individuel håndtering. Med henblik på et optimalt udredningsforløb er anamneseoptagelsen central. Dette gøres ved, at patienterne primært vurderes af en kardiologisk speciallæge. Første afsnit i holdningspapiret vedrører denne risikostratificering. Diagnosen kronisk iskæmisk hjertesygdom kan ikke alene stilles ud fra en anatomisk undersøgelse (som Hjerte-CT og KAG), og der bør derfor suppleres med en funktionsundersøgelse (som myokardiescintigrafi, stress-ekko, Hjerte-MR og invasiv FFR). De sidste afsnit i holdningspapiret omhandler de forskellige udredningsmodaliteter, herunder deres sensitivitet, specificitet, Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom 1 DCS Holdningspapir, april 2012
2 risiko, prognostisk værdi og DAGS takster i Da der er en fortsat stor videnskabelig aktivitet inden for området anbefaler, at holdningspapiret løbende revideres. Prætest likelihood scoringssystemer Definition og afgrænsning Iskæmisk hjertesygdom skyldes et misforhold mellem den tilførte iltmængde og hjertets behov for samme. Koronar aterosklerose er langt det hyppigste substrat. Symptomerne afspejler den patofysiologiske proces i kranspulsårerne; fra det ustabile plaque medførende akut koronar syndrom over den langsommere progredierende og obstruerende aterosklerose medførende kronisk iskæmisk hjertesygdom. Dette holdningspapir redegør for udredningen af tidligere raske personer med mistænkt kronisk iskæmisk hjertesygdom. Symptomer Den individuelle cerebrale og neurale perception af myokardie iskæmi varierer med en tilsvarende forskelligartet klinisk fremtoning med f.eks. trykken for brystet, åndenød, pludselig besvimelse eller mere uspecifikt som almen ubehag og træthed, typisk relateret til situationer, hvor myokardiets iltforbrug er større end ilttilførslen. Et gængs værkstøj for systematisk tilgang til de kliniske manifestationer er Diamond klassifikationen (Tabel 1) 1.Sværhedsgraden af stabil angina pectoris kan beskrives ved hjælp af CCS (Canadian Cardiovascular Society) klassifikationen. Risikostratificering Risikostratificering er væsentlig for udredningsstrategien 2. Der eksisterer flere metoder til prætest risikostratificering baseret på kliniske og parakliniske oplysninger 3;4. Europæiske guidelines anbefaler Diamond- Forrester metoden 2. Nyere studier tyder imidlertid på en generel overestimering af risikoen ved anvendelse af denne 5, hvorfor en opdateret version heraf 6;7 anvendes (Tabel 2).Tallet i hver celle anfører sandsynligheden (%) for koronar stenose 50% ved koronararteriografi. Adapteret fra cgi?owner=tgenders&rcname=cad%20 Tabel 1. Klinisk angina klassifikation Typisk angina Opfylder følgende kriterier: Retrosternal trykken <15 min varighed Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionel stress Svinder for nitroglycerin eller hvile Atypisk angina Opfylder 2 af ovenstående kriterier Ikke kardielle brystmerter Opfylder 1 eller 0 af ovenstående kriterier Tabel 2. Prætest risikostratificering for forskellige alder Typisk angina Atypisk angina Ikke kardielle brystsmerter Alder Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde 35 årig årig årig årig årig årig consortium. Der hersker ikke konsensus om afgrænsningen af lav, intermediær og høj prætest sandsynlighed. I dette holdningspapir skelnes mellem lav (10-30%), intermediær (30-80%) og høj ( 80%) risiko, som er markeret henholdsvis grøn, gul og rød i Tabel 2. Hjerte-CT CT scanning af hjertet muliggør diagnostik af en række kardielle sygdomme herunder aterosklerotisk hjertesygdom. Alternative årsager til brystsmerter eksempelvist maligne lungetumorer eller hernier i den medscannede del af thorax kan også diagnosticeres. Hjerte-CT scanning har i en lang række undersøgelser været sammenlignet med KAG. Den negative prædiktive værdi af Hjerte-CT er høj (99%), mens den positive prædiktive værdi er væsentligt lavere og afhænger af incidensen af arteriosklerotisk hjertesygdom En række forhold påvirker den diagnostiske nøjagtighed af Hjerte-CT scanning, se nedenfor. Patienter med normal Hjerte-CT scanning har en meget god prognose (risikon for død er < 0,3% pr år), mens risikoen stiger med tiltagende aterosclerotiske forandringer 11. Såvel sensitiviteten som den prognostiske værdi er højere ved Hjerte-CT end ved arbejdstest 12. Patient kategorier Både amerikanske og europæiske guidelines har konkluderet, at Hjerte-CT scanning primært bør anvendes til udelukkelse af iskæmisk hjertesygdom hos tidligere raske patienter med lav til intermediær risikoprofil 13;14. Begrænsninger Findes der svær koronar kalcifikation undlades normalt efterfølgende kontrastundersøgelse, idet specificiteten er lavere end ellers og da hovedparten af disse patienter vil have signifikante stenoser 11. En række andre forhold kan vanskeliggøre fortolkningen af CT scanningen: meget uregelmæssig eller hurtig hjerterytme som ikke kan korrigeres medicinsk, svær adipositas, manglende kooperation (til at ligge stille og holde vejret), tilstedeværelsen af ICD, pacemaker elektroder eller artificielle hjerteklapper. På grund af anvendelse af røntgenkontrast bør der udvises forsigtighed ved nedsat nyrefunktion eller tidligere kontrastreaktion. Risiko Risikoen består dels i kontrastreaktion og dels i strålebelastningen. Ved egfr<60ml/ min bør man overveje, om den kliniske information ved Hjerte-CT undersøgelsen kan opnås på anden vis. Ved egrf<30ml/ min er der stor risiko for kontrastinduceret nefropati og Hjerte-CT bør kun udføres efter meget nøje overvejelse. Med de moderne CT scannere anvendes en beskeden stråledosis, typisk mellem 1 og 3 msv svarende til 3-12 måneders baggrundsstråling. Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom 2 DCS Holdningspapir, april 2012
3 På ældre 64 slice systemer anvendes op til 10 msv. Undersøgelsen kan med Sundhedsstyrelsen accept foretages på 20 hospitaler i Danmark. Takster DAGS takst (2012): kr Myokardieskintigrafi Undersøgelsesprincip Hos raske øges koronarflowet under belastning med en faktor 3-5. Ved hæmodynamisk betydende stenoser kan flowet ikke øges tilstrækkeligt til, at iltbehovet kan honoreres, og herved opstår iskæmi. Bestemmelsen af den regionale perfusionsfordeling giver sædvanligvis tilstrækkelig diagnostisk og prognostisk information, men i udvalgte tilfælde anvendes PET. Myokardieskintigrafi udføres med tomografisk gammakamerateknik som en kombination af belastningsog hvis belastningsundersøgelsen ikke er normal en hvile-undersøgelse. Belastning kan udføres som cykelergometri eller farmakologisk. De anvendte technetiummærkede radiofarmaka, 99m Tc-sestamibi og 99m Tc-tetrofosmin, optages i fungerende myocytter proportionalt med perfusionen. Desuden bestemmes venstre ventrikels EF præcist 15. Myokardieskintigrafi er i øjeblikket den eneste evidensbaserede, klinisk udbredte metode til at objektivisere perfusion. I diagnostisk øjemed har myokardieskintigrafi en sensitivitet på % og specificitet på 70-75%, når KAG verificerede signifikante stenoser anvendes som guldstandard 16. Myokardiescintigrafi og KAG beskriver henholdsvis fysiologiske og anatomiske forhold, og er således komplementære. af normal og abnorm undersøgelse hos patienter med intermediær præ-test sandsynlighed (IA) 17;18. Ved reversibel iskæmi, der ved myokardieskintigrafi udgør > 10% af venstre ventrikel, bedres patientens prognose ved revaskularisering sammenholdt med medicinsk behandling (IB) 17, men patienten kan have symptomatisk effekt ved mindre defekt. Patient kategorier I de nyeste europæiske og amerikanske guidelines anbefales myokardieskintigrafi som diagnostisk undersøgelse hos symptomatiske patienter med intermediær prætest sandsynlighed (IA), men ikke til patienter med lav eller høj præ-test sandsynlighed 17;18. Metoden anbefales ikke til screening af asymptomatiske patienter. Alle patienter kan principielt undersøges. I enkelte tilfælde, hvor der er betydende og balanceret iskæmi på baggrund af såkaldt proksimal 3 karssygdom, kan undersøgelsen, baseret alene på semikvantitativ perfusionsvurdering, afdække en relativ perfusionsforskel og kan således fremstå med mindre perfusionsdefekter eller i meget sjældne tilfælde helt normal. Hos enkelte patienter vil undersøgelsen være inkonklusiv pga. generende ekstrakardial aktivitet. Undersøgelsen er yderst sikker og med samme risiko som et arbejds-ekg. Effektiv dosis ca. 2-6 msv (PET: 1,2-1,9 msv) for såvel belastnings- som for hvileundersøgelsen 19. Myokardieskintgrafi udføres på alle 22 nuklearmedicinske afdelinger i Danmark. Hjerte-PET/CT udføres aktuelt på 3 afdelinger. Takster DAGS takst (2012): kr. for såvel belastnings- som for hvileundersøgelsen. (Hjerte-PET/CT: kr.) Hjerte-MR Undersøgelsesprincip Magnetisk resonans (MR) billeddannelse er guldstandard for bestemmelse af hjertekamrenes volumener, kontraktionsduelighed og viabilitet. Uddrivningsfraktioner og segmentær udtynding/systolisk fortykkelse undersøges med filmsekvenser (SSFP sekvenser), mens viabilitet undersøges efter infusion med kontrastmidlet gadolinium, der fremhæver fibrose (tidligere infarkt). Fibrose efter myokardieinfarkt visualiseres og kvantiteres med høj spatial opløsning, sensitivitet (94%) 20 og specificitet (85%) 21 (inversion recovery sekvenser). Angina pectoris patientens undersøgelse suppleres med en stress test, idet man benytter adenosin eller dobutamin. Adenosin perfusion MR Adenosin infusion afslører iskæmiske områder i det ved viabilitets undersøgelsen beviste levedygtige myokardie, og perfusionsdefekter kan derefter visualiseres og kvantiteres under gadolinium infusion (echoplanar sekvenser). For detektion af >50% stenose er sensitivitet og specificitet 87% og 67% 22. Dobutamin stress MR Dobutamin stress MR gennemføres mens man billeddanner hjertet med SSFP filmsekvenser idet myokardiesegmenters fortykkelse noteres. Hypo-/a-/dyskinesi detekterer >50% stenose med sensitivitet og specificitet på hhv. 83% og 86% 23. Både adenosin perfusion og dobutamin stress MR har en selvstændig prognostisk betydning idet 99% efter 3 år er fri for AMI/ død ved normal undersøgelse medens det kun gælder 84% ved abnorm undersøgelse 24. Der benyttes ingen ioniserende stråling, og MR er ufarlig for biologisk væv. Patienten skal ligge stille i 45 min. Pacemaker/ICDenhed og ældre intracerebrale clips kontraindicerer undersøgelse. Atrieflimmer forringer billedkvaliteten. Gadolinium kan ved GFR<30ml/min forårsage alvorlig systemsygdom (nefrogen systemisk fibrose) men er ellers ufarlig. Astma bronkiale kontraindicerer adenosininfusion, men er derudover uden betydende risiko (1 infarkt per 9000 undersøgelser). Risikoen ved dobutamin stress MR er meget beskeden (1 per 1000 pt udvikler en alvorlig komplikation). Kardiovaskulær MR udrulles i disse år primært på universitetssygehuse og større akutsygehuse. I Danmark benyttes MR endnu sjældent til klinisk udredning af kronisk iskæmisk hjertesygdom. Takst DAGS takst (2012): kr Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom 3 DCS Holdningspapir, april 2012
4 Stress-ekkokardiografi Stress-ekkokardiografi Undersøgelsen er baseret på en subjektiv vurdering af regionale bevægelsesabnormiteter i venstre ventrikel 25, og kan udføres under enten fysiologisk eller farmakologisk stress. Ved sidstnævnte anvendes Adenosin, Dipyridamol eller Dobutamin. Dobutamin stress-ekkokardiografi udføres efter en protokol under stigende dosis Dobutamin med stadier af sædvanligvis 3 minutter og evt. addering af Atropin for at opnå det ønskede hjertefrekvensrespons på mindst 80% af alders- og kønssvarende maksimale puls. I forbindelse med undersøgelsen vurderes det segmentelle vægbevægelsesrespons med vurdering af iskæmi og eventuelt viabelt myokardium. I en meta-analyse 26 er det fundet, at de forskellige stress-modaliteter har ca. samme sensitivitet og specificitet, og Dobutamin stress-ekkokardiografi har en sensitivitet på 81% og en specificitet på 84%. Ligeledes at stress-ekkokardiografi er diagnostisk bedre end myokardieskintigrafi til diagnosticering af hovedstammestenose og 3-karssygdom 27. Udvikling af vægbevægelsesabnormiteter, deres omfang og tidspunkt under belastning samt venstre ventrikels funktion er prognostiske markører, som adderer information ud over kliniske data 28. Da undersøgelsen er baseret på segmentvurdering af venstre ventrikel vil den ikke være egnet hos patienter med ekkokardiografisk dårlige indbliksforhold. Ved anvendelse af ekko-kontrast kan antallet af patienter, som ikke er velegnet til undersøgelsen formindskes. Dobutamin stress-ekkokardiografi kan udløse ventrikulære takyarytmier, og undersøgelsen bør kun foretages i forbindelse med samtidig EKG-monitorering. Patienterne oplever ofte et alment ubehag og hypotension kan forekomme. Stress-ekkokardiografi kan anvendes overalt, men benyttes relativt begrænset i Danmark i forhold til udlandet, mest anvendt er Dobutamin stress-ekkokardiografi. Takst DAGS takst (2012): kr Arbejdstest Metoden kan benyttes til diagnostisk og prognostisk evaluering af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom. Definition af en positiv test er baseret på 0.1 mv (1mm) horisontal eller nedadgående ST-segment depression ms efter J-punktet specielt i tillæg til symptomer. I de europæiske guidelines angiver klasse IB indikation for anvendelse af arbejdstest til initial udredning af symptomatiske patienter med intermediær risiko, mens arbejdstest ikke anbefales i de nyere NICE guidelines 2;29. Arbejdstestens sensitivitet og specificitet til diagnosticering af signifikante stenoser er velundersøgt og er afhængig af prætest sandsynligheden. Sensitiviteten varierer fra % (mean: 68%), og specificiteten fra % (mean 77%) 30. Ved høj sandsynlighed for stenoser, eksempelvis tilstedeværelse af typiske symptomer og mange risikofaktorer, er testens diagnostiske bidrag lille da prætest sandsynligheden er >90%. Ved lav prætest sandsynlighed er prævalensen af falsk positive fund relativ høj og testens diagnostiske bidrag beskedent. Hos kvinder har arbejdstesten lavere sensitivitet både pga. lavere prætest sandsynlighed og flere falsk-positive fund, men den har bedre negativ prædiktiv værdi 2;31. Variable relateret til arbejdskapacitet (maksimal arbejdskapacitet i watt/minutter, METs opnået, peak HR og double produkt) er alle relateret til prognosen 2;32. Herudover er en langsom hjertefrekvens restitution og øget ventrikulær ektopi i recovery-fasen relateret til øget mortalitet efter justering for relevante covariable 33;34. Arbejdstesten er uegnet til patienter i digoxin behandling samt hos patienter med betydelige EKG forandringer i hvile (LBBB, pace-rytme, >0.1 mv ST depression, WPW), hvor EKG et er inkonklusivt i relation til iskæmi. Meget lille risiko for alvorlige hændelser såsom død og AMI (1/2500). Let tilgængelig. Takst DAGS takst (2012): kr KAG / FFR Ved KAG kan anatomiske stenoser påvises. Blandt fordelene er, at man i forlængelse af undersøgelsen kan foretage revaskulariserende behandling med PCI. Svagheden er en beskeden risiko, at undersøgelsen er semiambulant og centraliseret og endelig, at man ved en KAG ikke nødvendigvis kan påvise flowlimiterende stenoser. Evalueret med FFR, der i dag anses for den gyldne standard for iskæmi, er den positive prædiktive værdi af en angiografisk påvist stenose ( 50%) 44-63% hos patienter uden positiv non-invasiv funktionel iskæmitest 35;36. Patient kategorier Egnede patienter har en høj risiko ( 80%) for at have flowlimiterende stenoser og samtidig ønske om revaskularisering. Dette gælder i særdeleshed patienter med påvist reversibel iskæmi 2;17;29;35;36, samt patienter med angina ved lav tærskel eller angina trods medicinsk behandling. Risiko KAG: Risikoen afhænger bl.a. af den kliniske situation og patientfaktorer. Alvorlige komplikationer ses også hos lavrisiko patienter med (nær) normal koronararterier. Risikoen for komplikationer er omkring 1-2/1000 for død, AMI og apopleksi og under 1/1000 for død 2;17. Indstikskomplikationer ligger på encifrede %, men der er sandsynligt underregistrering. Endelig er der en beskeden risiko for en allergisk kontrastreaktion samt kontrastinduceret nefropati. FFR: Ukendt, men risikoen er større end ved KAG pga. instrumentering af aterosklerotiske koronararterier med en stiv wire via guide kateter. Personer med anginalignende symptomer og KAG uden stenoser har en god langtidsprognose. Risikoen for død over 7 år er fun- Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom 4 DCS Holdningspapir, april 2012
5 det <0,5% årligt ved normale kar og <1% årligt ved ateromatose 37. Risikoen for død eller AMI ved >50% angiografisk stenose og normal FFR er over 5 år fundet til <0,7% pr år 36. Hvis KAG resultat ikke er understøttet af en iskæmitest kan invasiv behandlig medføre en let forværret prognose mht angina og AMI 17;35;36. Prognostisk gevinst af revaskularisering kan påvises ved kombinationen af stenose af venstre hovedstamme eller proksimale LAD og samtidig iskæmi (påvist ved FFR eller funktionel iskæmitest) alternativt ved nedsat systolisk funktion og samtidig flerkar sygdom 2;17. Takster DAGS takst (2012): KAG (ambulant): 3.347kr. KAG (indlæggelse): kr. KAG + FFR: kr Reference List 1 Diamond GA. A clinically relevant classification of chest discomfort. J Am Coll Cardiol 1983;1: Fox K, Garcia MA, Ardissino D et al. Guidelines on the management of stable angina pectoris: executive summary: The Task Force on the Management of Stable Angina Pectoris of the European Society of Cardiology. Eur Heart J 2006;27: Diamond GA, Forrester JS. Analysis of probability as an aid in the clinical diagnosis of coronary-artery disease. N Engl J Med 1979;300: Morise AP, Haddad WJ, Beckner D. Development and validation of a clinical score to estimate the probability of coronary artery disease in men and women presenting with suspected coronary disease. Am J Med 1997;102: Cheng VY, Berman DS, Rozanski A et al. Performance of the traditional age, sex, and angina typicality-based approach for estimating pretest probability of angiographically significant coronary artery disease in patients undergoing coronary computed tomographic angiography: results from the multinational coronary CT angiography evaluation for clinical outcomes: an international multicenter registry (CONFIRM). Circulation 2011;124: Genders TS, Steyerberg EW, Alkadhi H et al. A clinical prediction rule for the diagnosis of coronary artery disease: validation, updating, and extension. Eur Heart J 2011;32: Jensen JM, Voss M, Hansen VB et al. Risk stratification of patients suspected of coronary artery disease: comparison of five different models. Atherosclerosis 2012;220: Budoff MJ, Dowe D, Jollis JG et al. Diagnostic performance of 64-multidetector row coronary computed tomographic angiography for evaluation of coronary artery stenosis in individuals without known coronary artery disease: results from the prospective multicenter ACCURACY (Assessment by Coronary Computed Tomographic Angiography of Individuals Undergoing Invasive Coronary Angiography) trial. J Am Coll Cardiol 2008;52: Miller JM, Rochitte CE, Dewey M et al. Diagnostic performance of coronary angiography by 64-row CT. N Engl J Med 2008;359: Dewey M, Zimmermann E, Deissenrieder F et al. Noninvasive coronary angiography by 320-row computed tomography with lower radiation exposure and maintained diagnostic accuracy: comparison of results with cardiac catheterization in a head-to-head pilot investigation. Circulation 2009;120: Min JK, Dunning A, Lin FY et al. Age- and sexrelated differences in all-cause mortality risk based on coronary computed tomography angiography findings results from the International Multicenter CONFIRM (Coronary CT Angiography Evaluation for Clinical Outcomes: An International Multicenter Registry) of 23,854 patients without known coronary artery disease. J Am Coll Cardiol 2011;58: Dedic A, Genders TS, Ferket BS et al. Stable angina pectoris: head-to-head comparison of prognostic value of cardiac CT and exercise testing. Radiology 2011;261: Hendel RC, Patel MR, Kramer CM et al. ACCF/ ACR/SCCT/SCMR/ASNC/NASCI/SCAI/SIR 2006 appropriateness criteria for cardiac computed tomography and cardiac magnetic resonance imaging: a report of the American College of Cardiology Foundation Quality Strategic Directions Committee Appropriateness Criteria Working Group, American College of Radiology, Society of Cardiovascular Computed Tomography, Society for Cardiovascular Magnetic Resonance, American Society of Nuclear Cardiology, North American Society for Cardiac Imaging, Society for Cardiovascular Angiography and Interventions, and Society of Interventional Radiology. J Am Coll Cardiol 2006;48: Schroeder S, Achenbach S, Bengel F et al. Cardiac computed tomography: indications, applications, limitations, and training requirements: report of a Writing Group deployed by the Working Group Nuclear Cardiology and Cardiac CT of the European Society of Cardiology and the European Council of Nuclear Cardiology. Eur Heart J 2008;29: Hesse B, Tagil K, Cuocolo A et al. EANM/ESC procedural guidelines for myocardial perfusion imaging in nuclear cardiology. Eur J Nucl Med Mol Imaging 2005;32: Johansen A, Hoilund-Carlsen PF, Christensen HW et al. Diagnostic accuracy of myocardial perfusion imaging in a study population without post-test referral bias. J Nucl Cardiol 2005;12: Wijns W, Kolh P, Danchin N et al. Guidelines on myocardial revascularization. Eur Heart J 2010;31: Hendel RC, Berman DS, Di Carli MF et al. ACCF/ ASNC/ACR/AHA/ASE/SCCT/SCMR/SNM 2009 appropriate use criteria for cardiac radionuclide imaging: a report of the American College of Cardiology Foundation Appropriate Use Criteria Task Force, the American Society of Nuclear Cardiology, the American College of Radiology, the American Heart Association, the American Society of Echocardiography, the Society of Cardiovascular Computed Tomography, the Society for Cardiovascular Magnetic Resonance, and the Society of Nuclear Medicine. Circulation 2009;119:e561-e Duvall WL, Croft LB, Ginsberg ES et al. Reduced isotope dose and imaging time with a highefficiency CZT SPECT camera. J Nucl Cardiol 2011;18: Kim RJ, Albert TS, Wible JH et al. Performance of delayed-enhancement magnetic resonance imaging with gadoversetamide contrast for the detection and assessment of myocardial infarction: an international, multicenter, double-blinded, randomized trial. Circulation 2008;117: Kwong RY, Schussheim AE, Rekhraj S et al. Detecting acute coronary syndrome in the emergency department with cardiac magnetic resonance imaging. Circulation 2003;107: Schwitter J, Wacker CM, van Rossum AC et al. MR-IMPACT: comparison of perfusion-cardiac magnetic resonance with single-photon emission computed tomography for the detection of coronary artery disease in a multicentre, multivendor, randomized trial. Eur Heart J 2008;29: Nandalur KR, Dwamena BA, Choudhri AF, Nandalur MR, Carlos RC. Diagnostic performance of stress cardiac magnetic resonance imaging in the detection of coronary artery disease: a meta-analysis. J Am Coll Cardiol 2007;50: Jahnke C, Nagel E, Gebker R et al. Prognostic value of cardiac magnetic resonance stress tests: adenosine stress perfusion and dobutamine stress wall motion imaging. Circulation 2007;115: Szymanski C, Pierard L, Lancellotti P. Imaging techniques in coronary atherosclerotic disease: dobutamine stress echocardiography--evidence and perspectives. J Cardiovasc Med (Hagerstown ) 2011;12: Heijenbrok-Kal MH, Fleischmann KE, Hunink Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom 5 DCS Holdningspapir, april 2012
6 MG. Stress echocardiography, stress singlephoton-emission computed tomography and electron beam computed tomography for the assessment of coronary artery disease: a metaanalysis of diagnostic performance. Am Heart J 2007;154: Mahajan N, Polavaram L, Vankayala H et al. Diagnostic accuracy of myocardial perfusion imaging and stress echocardiography for the diagnosis of left main and triple vessel coronary artery disease: a comparative meta-analysis. Heart 2010;96: Sicari R, Pasanisi E, Venneri L, Landi P, Cortigiani L, Picano E. Stress echo results predict mortality: a large-scale multicenter prospective international study. J Am Coll Cardiol 2003;41: Skinner JS, Smeeth L, Kendall JM, Adams PC, Timmis A. NICE guidance. Chest pain of recent onset: assessment and diagnosis of recent onset chest pain or discomfort of suspected cardiac origin. Heart 2010;96: Gianrossi R, Detrano R, Mulvihill D et al. Exercise-induced ST depression in the diagnosis of coronary artery disease. A meta-analysis. Circulation 1989;80: Melin JA, Wijns W, Vanbutsele RJ et al. Alternative diagnostic strategies for coronary artery disease in women: demonstration of the usefulness and efficiency of probability analysis. Circulation 1985;71: Morrow DA. Cardiovascular risk prediction in patients with stable and unstable coronary heart disease. Circulation 2010;121: Cole CR, Blackstone EH, Pashkow FJ, Snader CE, Lauer MS. Heart-rate recovery immediately after exercise as a predictor of mortality. N Engl J Med 1999;341: Dewey FE, Kapoor JR, Williams RS et al. Ventricular arrhythmias during clinical treadmill testing and prognosis. Arch Intern Med 2008;168: Pijls NH, Fearon WF, Tonino PA et al. Fractional flow reserve versus angiography for guiding percutaneous coronary intervention in patients with multivessel coronary artery disease: 2-year follow-up of the FAME (Fractional Flow Reserve Versus Angiography for Multivessel Evaluation) study. J Am Coll Cardiol 2010;56: Pijls NH, van SP, Manoharan G et al. Percutaneous coronary intervention of functionally nonsignificant stenosis: 5-year follow-up of the DEFER Study. J Am Coll Cardiol 2007;49: Kemp HG, Kronmal RA, Vlietstra RE, Frye RL. Seven year survival of patients with normal or near normal coronary arteriograms: a CASS registry study. J Am Coll Cardiol 1986;7: Udredning af patienter mistænkt for kronisk iskæmisk hjertesygdom 6 DCS Holdningspapir, april 2012
CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereHjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S
Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale
Læs mereBilag 2. Patienter med mistanke om CAD. Antal deltagere: 61, alder 20-76 år (mean 59.3
Bilag 2 Inkluderede studier over evidens for effekt af MSCT som diagnostisk metode til detektering af stenoser og arterosklerose Studie Design og metode Studiepopulation Formål og effektmål Resultat/konklusion
Læs mereHjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter
2728 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/38 14. september 2009 Hjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter 1. reservelæge Kristian Altern Øvrehus, 1. reservelæge Jesper Khédri Jensen, overlæge
Læs mereKronisk iskæmisk hjertesygdom
816 KARDIOLOGI Kronisk iskæmisk hjertesygdom Kenneth Egstrup I serien om kardiovaskulære lidelser bringes denne artikel. Både at få mistanke om diagnose og korrekt henvisning til endelig diagnostik ved
Læs mere!!"!# $ !" # $% #... 1... 2
!!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereKVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de
Læs mereSundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin
Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for
Læs mereSe programmet på de efterfølgende sider!
Hjerte imaging med SPECT, PET og MR Dette kursus afholdes i samarbejde med forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy. Se kursusprogrammet og forskerskolens øvrige kurser på www.dacra.dk Formål
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : for the management of acute coronary syndromes in patients presenting without persistent ST-segment elevation HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: AKS nucleus arbejdsgruppen:
Læs mereMultislice Spiral CT-scanning
Multislice Spiral CT-scanning Konsekvenser ved indførelse af MSCT som diagnostisk metode til udredning af patienter med stabil angina pectoris på Vejle Sygehus Maj 2005 Udarbejdet af: Pernille Warrer Vally
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet
Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 17 18 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 3. kvartal 17
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE AMI DEFINITION Jan Ravkilde og Carsten Toftager Larsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management
Danske kommentarer til : 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management HØRINGSUDKAST Denne guideline er vurderet af en ad hoc arbejdsgruppe nedsat af DCS arbejdsgruppen
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Myokardiescintigrafi. Nr. 3 1998. Vejledende retningslinjer udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin
Nr. 3 1998 Myokardiescintigrafi Vejledende retningslinjer udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin ISSN: 13981560 Ad hoc-redaktion: Claus Leth Petersen (red.) Lars Thorbjørn Jensen
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereSpecialeansøgning Intern medicin: kardiologi
Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet
Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 1. OG 2. KVARTAL 217 217 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 1. og
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereFysisk træning til hjerteklapopererede patienter
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereNON-kontrast MR-Angiografi
NON-kontrast MR-Angiografi Yousef W. Nielsen 1.reservelæge, PhD Radiologisk Afdeling X Herlev Hospital DFIR Årsmøde 2013 Korsør CE-MRA Først beskrevet i 1994 Robust metode Perifer MRA Sens. 0.95 Spec.
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : 2017 for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation Arbejdsgruppen bestod af følgende: Svend Eggert Jensen, Christian Juhl Terkelsen
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mereJesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet
Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Hjertesygdom hos børn er typisk medfødte misdannelser Steno-Fallots Tetralogi beskrives første
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereJUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,
Læs mereSundhedsfagligt råd. Myocardieskintigrafi Rum 4
Instruks Side 1 af 5 Formål Formålet med denne instruks er at beskrive forløbet ved en myocardieskintigrafi. Målgruppe og anvendelsesområde Instruksen er gældende for Klinisk fysiologisk/sk afdeling på
Læs mereFysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereHCT & KAG % unødige KAG-undersøgelser
Århus den 28.2.2013 Udtalelse fra Regionshospitalerne i Herning, Randers, Viborg og Horsens vedrørende Kardiologisk Specialeråd s høringssvar til Kardiologirapporten. Det er i Kardiologirapporten foreslået
Læs mereDiabetes og Hjertesygdom
Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: MANAGEMENT OF HYPERTROPHIC CARDIOMYOPATHY HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2014 ESC GUIDELINES ON DIAGNOSIS AND MANAGEMENT OF HYPERTROPHIC CARDIOMYOPATHY HØRINGSUDKAST Denne guideline er vurderet af en ad hoc arbejdsgruppe nedsat af DCS s arbejdsgruppe
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereMål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
Læs mereStatus på hjerteområdet i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 0000 Status på hjerteområdet i Region Midtjylland Mange mennesker i Danmark rammes hvert år af en hjerterelateret sygdom. Hjertekarsygdomme
Læs mereUdarbejdelse af anbefalinger
1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereRationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs merePhd-projekt om individualiseret screening
Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereLitteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013
Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereMTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital
MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mere