Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne

Transkript

1 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

2 Titel: Forfattere: Copyright: Udgiver: Bestilling: Udgivelse: Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Helene Nordahl Jensen (henoje@glo.regionh.dk) Charlotte Glümer (chgl@glo.regionh.dk) Torben Jørgensen (tojo@glo.regionh.dk) Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital Afsnit 84/85 Nrd Ringvej 57 2 Glostrup Telefon: Rapporten kan erhvervs ved henvendelse til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed eller downloades fra: April 8

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Datamateriale og metode... 4 Befolkningen i vestegnskommunerne... 7 Rygning... 8 Fysisk inaktivitet... Forhøjet BMI...12 Forhøjet blodtryk...14 Forhøjet kolesterol...18 Udviklingen i risikofaktorer i forhold til uddannelseslængde...22 Diskussion og konklusion... Referencer

4 Sammenfatning Denne rapport om udviklingen i risikofaktorer for hjerte-karsygdom bygger på data fra seks befolkningsundersøgelser indsamlet i årene,,,, og. I alt tilfældigt udvalgte personer fra kommuner i den sydvestlige del af Region Hovedstaden har besvaret spørgeskema og gennemgået helbredstjek. Stikprøven omfatter personer af begge køn i alderen, 4, 5 og år. Der er gennem de seneste år sket store ændringer i danskernes sundhedsvaner og biologiske mål: Rygning: Andelen af rygere er halveret i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder, med det største fald blandt de ældste mænd. Stillesiddende fritidsaktiviteter: Andelen med stillesiddende fritidsaktiviteter er faldet både blandt mænd og kvinder. Det største fald ses blandt de ældste kvinder, mens forekomsten stort set er uændret blandt de yngste mænd. BMI: BMI er steget fra til, hvor efter der er en tendens et fald i i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder. Blodtryk: For begge køn falder det systoliske blodtryk i perioden -, hvorefter det stiger markant i og aftager igen i, så det stort set er tilbage på samme niveau som i. Det diastoliske blodtryk stiger i perioden -, hvorefter udviklingen stort set er stagneret både blandt mænd og kvinder. Kolesterol: Der er sket et jævnt fald i total-kolesterol svarende til ca. 1 mmol/l i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder. HDL-kolesterol falder blandt mænd i perioden -, hvorefter det stiger. Blandt kvinder i alle aldersgrupper stiger HDL-kolesterol i perioden -, hvorefter det falder frem mod, for så at stige igen i. Der er en tydelig uddannelsesgradient i forekomsten af rygning, stillesiddende fritidsaktiviteter, BMI over 25 og HDL-kolesterol under 1/1.2 mmol/l både blandt mænd og kvinder. Således er der flere rygere, flere stillesiddende, flere overvægtige og flere personer med lavt HDL-kolestrol blandt personer uden erhvervsuddannelse i forhold til personer med lang erhvervsuddannelse. Denne forskel er blevet tydeligere igennem de seneste -15 år. Konklusion Ændringerne i de sundhedsvaner og biologisk mål, som er præsenteret i denne rapport, ser ud til at gå i en retning til fordel for helbredet. Dette er dog ikke tilfældet for BMI, som viser en stigning i andelen af overvægtige. Store del af befolkningen følger fortsat ikke de aktuelle retningslinier om sunde vaner og ligger over de anbefalede værdier for BMI, kolesterol og blodtryk. 2

5 Indledning Formålet med rapporten er at belyse udviklingen i kendte risikofaktorer for hjerte-karsygdom gennem de seneste år blandt mænd og kvinder bosat i kommuner i den sydvestlige del af Region Hovedstaden. Over en tredjedel af alle dødsfald i Region Hovedstaden skyldes hjertekarsygdomme. I Region Hovedstaden døde i gennemsnit danskere pr år som følge af hjerte-karsygdomme i perioden (1). Det er især tre forhold, der kan forklare langt de flest tilfælde af hjertekarsygdomme: rygning, fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost. Virkningen af de to sidst nævnet forhold bliver medieret gennem overvægt, højt blodtryk og for meget fedt i blodet. Sygdomme i hjerte og kredsløb er meget afhængige af den måde vi lever på. Der kan reelt set gå mange år med at opbygge en uhensigtsmæssig livsstil til en hjerte-karsygdom udvikles og diagnosticeres. Siden 1964 har Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) undersøgt adskillige populationer primært med fokus på risikofaktorer for hjertekarsygdom. Med udgangspunkt i data fra FCFS s undersøgelser de seneste år er det muligt at beskrive udvikling i risikofaktorer for hjerte-karsygdomme over tid. Viden om tendenser i udviklingen kan bidrage til en forståelse af den sygdomsbyrde, vi har i dag. Samtidig kan det give et indtryk af, hvordan byrden vil tegne sig de næste år. 3

6 Datamateriale og metode Rapporten bygger på data fra seks danske befolkningsbaserede tværsnitsundersøgelser foretaget på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i perioden - jf. tabel 1. Tabel 1: Befolkningsundersøgelser Undersøgelse Dataindsamling Deltagelsesprocent N Helbred ,4 928 MonicaI , MonicaII ,4 154 MonicaIII ,3 27 Inter99 (Baseline) , Helbred -7 45,3 1952* *Igangværende undersøgelse som afsluttes maj 8 Alle inviterede personer i Helbred78, MonicaI, MonicaII, MonicaIII, Inter99 og Helbred er tilfældigt udtrukket fra CPR-registeret. Deltagerne havde på dagen for udtrækket bopæl i en af de 11 kommuner i den sydvestlige del af Region Hovedstaden: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Egedal, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk. Med undtagelse af deltagerne i Helbred78, der alle blev udtrukket med bopæl i Glostrup Kommune Helbred78 var en et-årig interventionsundersøgelse rettet mod de deltagere, som var i høj risiko for udvikling af hjerte-karsygdomme. Det var en af Danmarks første rygeinterventionsundersøgelser. Deltagerne i Helbred78 var henholdsvis, 4, 5 og år gamle. I denne rapport bliver baselinedata anvendt. De tre Monica undersøgelser var en del af et internationalt samarbejde, hvor man ønskede at belyse forekomsten af og årsager til hjerte-karsygdomme baseret på et udtræk af lige mange -, 4-, 5- og -årige mænd og kvinder. Inter99 (baseline-undersøgelsen) var den første af fire undersøgelser, i et nonfarmakologisk interventionsstudie med fokus på nedsættelse af forekomsten af iskæmisk hjertesygdom og type 2 diabetes. I denne undersøgelse indgik mænd og kvinder i alderen, 35, 4, 45, 5, 55 og år. I juni startede en ny stor befolkningsundersøgelse på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Helbred. Undersøgelsen har fokus på forekomst og årsager til hjertekarsygdom, type 2 diabetes, overfølsomhedssygdomme og astma. En tilfældig stikprøve af 5. personer i alderen år fra de 11 kommuner planlægges at deltage i undersøgelsen, der afsluttes i maj 8. I denne rapport indgår de undersøgte deltagere, der blev inviteret inden d. /6 7 (i alt 1952 personer). 4

7 For at gøre Inter99 og Helbred sammenlignelige med de andre undersøgelser anvendes kun data for de, 4, 5 og -årige fra Inter99, mens aldrene i Helbred grupperes: 25-34, 35-44, 45-54, Dette resulterer i data på i alt 6465 mænd og 6746 kvinder jf. tabel 2. Tabel 2: Fordelingen af køn og alder i de 6 befolkningsundersøgelser Alder køn år 4 år 5 år år Total Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Total Undersøgelsernes deltager har alle udfyldt et selvadministreret spørgeskema, der kortlægger deres sundhedsvaner. Desuden har de gennemgået et helbredstjek på FCFS med fokus på en række biologiske mål. Ved helbredstjekket fik deltagerne bl.a. målt højde, vægt og blodtryk samt taget fastende blodprøver til måling af kolesterol. Udviklingskurver over kendte risikofaktorer for hjerte-karsygdom De risikofaktorer for hjerte-karsygdom, som i denne rapport bliver præsenteret i kurvediagrammer, er: rygning, fysisk inaktivitet, forhøjet BMI, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Rapporten tager udgangspunkt i de nyeste retningslinjer og anbefalinger, der gælder for såvel personer uden tegn på hjerte-karsygdom som for patienter med hjerte-karsygdom. Kurvediagrammerne viser udviklingen fra - for hhv. mænd og kvinder fordelt på de fire aldersgrupper, 4, 5 og år. Deltagerne har i spørgeskemaet selv kategoriseret sig som enten daglig ryger; lejlighedsvis ryger; tidligere ryger; aldrig ryger. Udviklingskurverne viser andelen af rygere (både daglig og lejlighedsvis ryger). Fysisk aktivitet i fritiden er målt med et spørgsmål, der deler deltagerne i fire kategorier: stillesiddende; gåture og lettere aktivitet mindst fire timer om ugen; aktiv idrætsudøver mindst tre gange om ugen; konkurrenceidræt flere gange om ugen. Udviklingskurverne viser andelen af deltagerne med stillesiddende fritidsaktiviteter. 5

8 Måling af deltagernes højde og vægt er foretaget uden sko og overtøj. Højde er målt i nærmeste centimeter og vægten målt i nærmeste g. Ud fra vægt og højde beregnes BMI = vægt i kg / (højde i meter * højde i meter). BMI viser, hvor meget man vejer set i forhold til ens højde. En person med BMI mellem bliver kategoriseret som overvægtig, hvis BMI er over er personen svært overvægtig. Udviklingskurverne over BMI viser først median-værdien, for hvilken det gælder, at 5% af de målte værdier ligger over og 5% ligger under. Derefter præsenteres udviklingskurverne for andelen af deltagerne med BMI over 25. Forhøjet blodtryk er defineret som systolisk blodtryk over 14 mmhg og diastolisk blodtryk over mmhg (2). Udviklingskurverne viser først median-værdien og derefter andelen af deltagerne med blodtryk over de anbefalede værdier. Serum total-kolesterol og HDL-kolesterol er målt efter 12 timers faste. Forhøjet kolesterol er defineret som total-kolesterol over 5. mmol/l og HDL-koleterol over over 1 mmol/l (mænd) og 1.2 mmol/l (kvinder) (2). Udviklingskurverne viser først median-værdien og derefter andelen af deltagerne med kolesterol over de anbefalede værdier. Udviklingen af risikofaktorer og uddannelse I spørgeskemaet blev deltagerne spurgt, om de har gennemført en erhvervsuddannelse, og i så fald hvor lang tid erhvervsuddannelsen varede. Ud fra disse oplysninger er deltagerne inddelt i tre kategorier for uddannelseslængde; uden uddannelse; optil 4 års uddannelse; over 4 års uddannelse. Det har ikke været muligt at differentiere uddannelseslængden for deltagerne fra og. De er derfor kategoriseret enten med eller uden erhvervsuddannelse. Kurvediagrammerne for forekomsten af risikofaktorerne fordelt på uddannelseslængde bliver præsenteret for hhv. mænd og kvinder standardiseret på alder, hvor den samlede population for hvert køn er anvendt som standardpopulation. Det har ikke været muligt at udarbejde specifikke udviklingskurver for hver af de 11 Vestegnskommuner pga. manglende styrke i data. 6

9 Befolkningen i vestegnskommunerne Kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Egedal, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk ligger alle i den sydvestlige del af Region Hovedstaden jf. figur 1. Figur 1: Kort over Region Hovedstaden og vestegnskommunernes indbyggertal Vestegnskommuner Indbyggertal () Albertslund Ballerup Brøndby Egedal* Glostrup.699 Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj.8 Rødovre Vallensbæk 12.2 *Sammenlægning af de tidligere Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum kommuner Samlet er der ca indbyggere i de 11 vestegnskommuner. Alderssammensætningen afviger ikke betydelig fra den øvrige del af Regionen. Blandt de ca indbyggere i den erhvervsdygtige alder (16-67 år) er ca. 74% i beskæftigelse og ca. 3% er arbejdsløse, hvilket svarer til fordelingen på regional plan. Til gengæld er der flere lavtuddannede i vestegnskommunerne, hvor 33% har en grundskoleuddannelse mod 27% på regional plan. 7

10 Rygning Rygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme, og som direkte er årsag til flest dødsfald. 27% af alle indlæggelser og 25% af alle dødsfald som følge af hjerte-karsygdom kan tilskrives rygning. Anbefalinger: Alle rygere opfordres til rygeophør Forekomsten af rygere er faldet jævnt de seneste år i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder (figur 2 og 3). Faldet er størst blandt mænd på 5 og år, hvor,2%-71,8% ryger i mod kun 24,6%-26,3% i, hvilket svarer til et fald på lidt over 1,6 procentpoint pr. år. Forekomsten af rygere blandt kvinder er i perioden - lige knap halveret i alle aldersgrupper. Figur 2: Andelen af mandlige Andelen af rygere, mandlige rygere - i perioden år 4 år 5 år år 8

11 Figur 3: Andelen af kvindelige rygere, år 4 år 5 år år 9

12 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktivitet er en veldokumenteret risikofaktor for en række kroniske sygdomme som hjerte-karsygdom, type 2 diabetes og visse kræftformer. Risikoen for hjerte-karsygdom er ca. dobbelt så stor hos inaktive som hos aktive. Anbefalinger: Den raske del af befolkningen anbefales ½-1 times moderat fysisk aktivitet 3-4 gange om ugen Der er sket et fald i forekomsten af stillesiddende fritidsaktiviteter de seneste år både blandt mænd og kvinder (figur 4 og 5). I er ca. halvt så mange mænd stillesiddende sammenlignet med, dog ikke hos mænd på år, hvor forekomsten stort set er uændret. Også blandt kvinderne er forekomsten af stillesiddende fritidsaktiviteter halveret. Faldet er størst blandt kvinder på år, hvor 36,8% er stillesiddende i mod kun,6% i, hvilket svarer til et fald på,94 procentpoint om året. Figur 4: Andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter, - Andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter i perioden år 4 år 5 år år

13 Figur 5: Andelen af kvinder med stillesiddende fritidsaktiviteter, - Andelen af kvinder med stillesiddende fritidsaktiviteter i perioden år 4 år 5 år år 11

14 Forhøjet BMI Når BMI er over 25, vil det normalt være et udtryk for overvægt. Overvægt og svær overvægt øger risikoen for udvikling af bl.a. hjerte-karsygdom, type 2 diabetes, sygdomme i bevægeapparatet og visse kræftformer. Anbefalinger: Vægt reduktion anbefales til overvægtige personer med BMI over 25 BMI stiger fra til, hvor efter der er en tendens til, at kurverne knækker og BMI falder i både blandt mænd og kvinder (figur 6-9). BMI er højere blandt mænd end blandt kvinder. BMI for mænd ligger i mellem 25,6-26,7, og op mod 69,2% af de -årige har BMI over 25. Det samme år ligger kvindernes BMI mellem 23,7-25,3, og blandt de 5 og -årige har lidt over halvdelen BMI over 25. Faldet i BMI fra til er størst blandt kvinder på år, hvor forekomsten af BMI over 25 falder fra 4,1% til 29,2%, hvilket svarer til et fald på 1,8 procentpoint om året. For udviklingen af BMI over viser der sig nøjagtig samme tendens som for BMI over 25 (figurer ikke vist). Figur 6: Udvikling i mændenes medianværdi for BMI, - Udviklingen af mændenes medianværdi for BMI i perioden BMI år 4 år 5 år år 12

15 Figur 7: Andelen af mænd Andelenmed af mænd BMI med BMI over25, i perioden år 4 år 5 år år Figur 8: Udvikling i kvindernes medianværdi for BMI, - Udviklingen af kvindernes medianværdi for BMI i perioden BMI år 4 år 5 år år Figur 9: Andelen af kvinder Andelen afmed kvinderbmi med BMI over 25, i perioden år 4 år 5 år år 13

16 Forhøjet blodtryk Højt blodtryk er én af de klassiske risikofaktorer for hjerte-karsygdom og tidlig død. Højt blodtryk påvirker blodkarrene og fremmer åreforkalkning. Dette kan give anledning til forkalkningssygdomme i hjertet, samt til hjerneblødning og blodpropper i hjernen. Anbefalinger: Anbefaling af livsstilsændringer og/eller iværksættelse af blodtrykssænkende behandling (uden anden sygdom) ved: Systolisk blodtryk over 14 mmhg og diastolisk blodtryk over mmhg Systolisk blodtryk For begge køn er det systoliske blodtryk faldet i perioden -, hvorefter det stiger markant i og aftager igen i, så det stort set er tilbage på samme niveau som i (figur -13). Blandt de -årige mænd og kvinder er toppunktet i ca. 12 mmhg over det laveste systoliske blodtrykket i. Generelt har mænd og kvinder på 5 og år højere systolisk blodtryk end de og 4-årige. I har eksempelvis 4% af mændene på år et systolisk blodtryk over 14 mmhg, mens dette kun er tilfældet for 6,7% af mændene på år. Figur : Udvikling i mændenes medianværdi for systolisk blodtryk, - Udviklingen af mændenes medianværdi for systolisk blodtryk i perioden mmhg år 4 år 5 år år 14

17 Figur 11: Andelen af mænd med systolisk blodtryk over 14mmHg, - Andelen af mænd med systolisk blodtryk over 14 mmhg i perioden år 4 år 5 år år Figur 12: Udvikling i kvindernes medianværdi for systolisk blodtryk, - Udviklingen af kvindernes medianværdi for systolisk blodtryk i perioden mmhg år 4 år 5 år år Figur 13: Andelen af kvinder med systolisk blodtryk over 14mmHg, år 4 år 5 år år 15

18 Diastolisk blodtryk Det diastoliske blodtryk er steget i perioden -, hvorefter udviklingen er stagneret både blandt mænd og kvinder (figur 14-17). Dog ses i en tendens til et lille fald i diastolisk blodtryk blandt mænd og kvinder på år samt de yngste mænd. Efter er der en tydelig aldersgradient i andelen af mænd og kvinder med diastolisk blodtryk over mmhg, idet andelen stiger med alderen. Figur 14: Udvikling i mændenes medianværdi for diastolisk blodtryk, - Udviklingen af mændenes medianværdi for diastolisk blodtryk i perioden - 85 mmhg år 4 år 5 år år Figur 15: Andelen af mænd med diastolisk blodtryk over mmhg, - Andelen af mænd med diastolisk blodtryk over mmhg i perioden år 4 år 5 år år 16

19 Figur 16: Udvikling i kvindernes medianværdi for diastolisk blodtryk, - Udviklingen af kvindernes medianværdi for diastolisk blodtryk i perioden - 85 mmhg år 4 år 5 år år Figur 17: Andelen af kvinder med diastolisk blodtryk over mmhg, - Andelen af kvinder med diastolisk blodtryk over mmhg i perioden år 4 år 5 år år 17

20 Forhøjet kolesterol Kolesterol i blodet er påvirket af vore kost- og motionsvaner og er associeret med overvægt. Forhøjet kolesterol medfører øget åreforkalkning, hvormed risikoen for hjerte-karsygdom øges. Anbefalinger: Ved total-kolesterol over 5, mmol/l anbefales livsstilsændringer i form af diæt og fysisk aktivitet samt evt. iværksættelse af lipidsænkende behandling Total-kolesterol De seneste år er der sket et jævnt fald i total-kolesterol. Total-kolesterol er faldet ca. 1 mmol/l i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder (figur 18-21). Blandt mænd ligger kolesterol mellem 5.7 mmol/l og 6.7 mmol/l i, dette er faldet til mmol/l i. Der er en tydelig aldersgradient i forhøjet totalkolestrol. De ældste har det højeste kolesterol. Udviklingen i kolesterol er stort set identiske blandt mænd på 5 og år - i har næsten % kolesterol over 5 mmol/l. Blandt de -årige kvinder topper kolesterol i, hvor medianen er over 7 mmol/l og 98,3% har kolesterol over 5 mmol/l. I er kolesterol faldet til 5,9 mmol/l, men 84,3% ligger fortsat over 5 mmol/l. Kvinderne på år har generelt det laveste total-kolesterol, men i ligger 27,1% over de anbefalede 5 mmol/l. Figur 18: Udvikling i mændenes medianværdi for total-kolesterol, - 8 7,5 7 6,5 mmol/l 6 5,5 5 4,5 4 år 4 år 5 år år 18

21 Figur 19: Andelen af mænd med total-kolesterol over 5 mmol/l, - Andelen af mænd med total kolesterol over 5 mmol/l i perioden år 4 år 5 år år Figur : Udvikling i kvindernes medianværdi for total-kolesterol, - Udviklingen af kvindernes medianværdi for total kolesterol i perioden - 8 7,5 7 6,5 mmol/l 6 5,5 5 4,5 4 år 4 år 5 år år Figur 21: Andelen af kvinder med total-kolesterol over 5 mmol/l, - Andelen af kvinder med total kolesterol over 5 mmol/l i perioden år 4 år 5 år år 19

22 HDL-kolesterol HDL-kolesterol, skal modsat total-kolesterol være højt jo højere HDL-kolesterol jo bedre. Den anbefalede minimumsværdi for HDL-kolesterol er,2 mmol/l højere for kvinder end for mænd. Der er kønsforskelle i udviklingen af HDL-kolesterol. Blandt mænd på 5 og år falder HDL-kolesterol i perioden -, hvor efter det stiger igen frem til. Blandt mænd på og 4 fortsætter faldet indtil, hvor efter kurverne knækker og stiger i (figur 22). De -årige mænd har den højeste andel med HDL-kolesterol under 1 mmol/l - næsten 32% i (figur 23). Blandt kvinder i alle aldersgrupper stiger HDL-kolesterol fra -, hvorefter det falder frem mod for så at stige igen i til stort set samme niveau som i (figur 24). Også blandt kvinderne er det den yngste aldersgruppe, der har den højeste andel med HDL-kolesterol under 1,2 mmol/l i var den oppe på 29,4% (figur 25). Figur 22: Udvikling i mændenes medianværdi for HDL-kolesterol, - Udviklingen af mændenes medianværdi for HDL-kolesterol i perioden - 2 1,9 1,8 1,7 1,6 mmol/l 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 år 4 år 5 år år Figur 23: Andelen af mænd med HDL-kolesterol under 1 mmol/l, - Andelen af mænd med HDL-kolesterol over 1 mmol/l i perioden år 4 år 5 år år

23 Figur 24: Udvikling i kvindernes medianværdi for HDL-kolesterol, - 2 1,9 1,8 1,7 1,6 mmol/l 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 år 4 år 5 år år Figur 25: Andelen af kvinder med HDL-kolesterol under 1,2 mmol/l, år 4 år 5 år år 21

24 Udviklingen i risikofaktorer i forhold til uddannelseslængde Længden af borgerens uddannelse siger noget om vedkommendes sociale position. Bestemte uddannelser fører ofte til bestemte typer jobs og indkomstniveauer, og er dermed prædiktor for et givent niveau af materielle ressourcer. Uddannelse er også et udtryk for evnen til at finde relevant information og tilegne sig viden samt et udtryk for graden af tilførte kognitive ressourcer. Alt dette kan have betydning for borgerens tilbøjelighed til at træffe hensigtsmæssige valg i forbindelse med egen sundhed. I det følgende præsenteres aldersstandardiserede kurver over udviklingen i risikofaktorerne for hjerte-karsygdom fordelt på uddannelseslængde. Rygning og uddannelse Der er en tydelig uddannelsesgradient i forekomsten af rygning, som er vokset med årene både blandt mænd og kvinder (figur 26 og 27). Det betyder at i er forekomsten af mandlige rygere med en erhvervsuddannelse over 4 år 28 procentpoint lavere end blandt mænd uden erhvervsuddannelse. Billedet er stort set identisk hos kvinderne. I og har få af de kvindelige deltagere en erhvervsuddannelse over 4 år, hvilket giver usikkerhed omkring punkterne for disse år. For både mænd og kvinder er rygeforekomsten faldet mere i grupperne, med lang erhvervsuddannelse sammenlignet med dem uden erhvervsuddannelse. Figur 26: Andelen af mandlige rygere fordelt på erhvervsuddannelseslænge, - Andelen af mandlige rygere i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 22

25 Figur 27: Andelen af kvindelige rygere fordelt på erhvervsuddannelseslænge, - Andelen af af kvindelige rygere i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Fysisk inaktivitet og uddannelse Forekomsten af stillesiddende fritidsaktiviteter er højere blandt mænd og kvinder uden erhvervsuddannelse, i forhold til dem med erhvervsuddannelse (figur 28 og 29). I perioden - ser det ikke ud til, at forekomsten af stillesiddende mænd er forskellig blandt personer med erhvervsuddannelse. Men i er der en tendens til, at mænd med en erhvervsuddannelse over 4 år er mindre stillesiddende end mænd med en erhvervsuddannelse op til 4 år. Denne tendens ses ikke hos kvinderne, som ellers, når man ser bort fra usikkerhederne i og, generelt følger samme udvikling som mændene. Figur 28: Andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 23

26 Figur 29: Andelen af kvinder med stillesiddende fritidsaktiviteter fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af kvinder med stillesiddende fritidsaktiviteter i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Forhøjet BMI og uddannelse Der er en uddannelsesgradient i udviklingen af BMI over 25 både blandt mænd og kvinder (figur og 31). Gradienten er tydeligst blandt mænd i, hvor over % af mændene uden erhvervsuddannelse er overvægtige, mod 45% af mændene med erhvervsuddannelse over 4 år - en forskel på ca. 15 procentpoint. I er forekomsten af overvægtige mænd uden erhvervsuddannelse lavere end forekomsten blandt mænd med erhvervsuddannelse. Ser man bort fra usikkerhederne i og følger udviklingen af overvægtige kvinder nogenlunde samme tendens som mændene. Dog stagnerer forekomsten af overvægtige kvinder uden erhvervsuddannelse i, mens den falder blandt kvinder med erhvervsuddannelse. Figur : Andelen af mænd med BMI over 25 fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af mænd med BMI over 25 i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 24

27 Figur 31: Andelen af kvinder med BMI over 25 fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af kvinder med BMI over 25 i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Forhøjet blodtryk og uddannelse Blandt begge køn er der ingen markante forskelle i udviklingen af hverken det systolisk eller diastolisk blodtryk mellem de tre kategorier for uddannelseslængde (figur 32-34). Dog er der en tendens til, at mænd uden erhvervsuddannelse i har en højere forekomst af systolisk blodtryk over 14 mmhg i forhold til mænd med erhvervsuddannelse. Figur 32: Andelen af mænd med systolisk blodtryk over 14 mmhg fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af mænd med systolisk blodtryk over 14 mmhg i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 25

28 Figur 33: Andelen af kvinder med systolisk blodtryk over 14 mmhg fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af kvinder med systolisk blodtryk over 14 mmhg i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Figur 34: Andelen af mænd med diastolisk blodtryk over 14 mmhg fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af mænd med diastolisk blodtryk over mmhg i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 26

29 Figur 35: Andelen af kvinder med diastolisk blodtryk over 14 mmhg fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af kvinder med diastolisk blodtryk over mmhg i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Kolesterol og uddannelse Blandt mænd er der ingen uddannelsesforskel i udviklingen af total-kolesterol (figur 36). Derimod ses for kvinder er begyndende uddannelsesgradient i, som øges i, hvor 68% af kvinderne uden erhvervsuddannelse havde forhøjet kolesterol, mod 47% af kvinderne med over 4 års erhvervs-uddannelse, hvilket er en forskel på ca. 21 procentpoint (figur 37). Både blandt mænd og kvinder uden erhvervsuddannelse er forekomsten HDL-kolesterol lavere, i forhold til dem med erhvervsuddannelse (figur 38 og 39). Dog ses i en tendens til, at mænd uden erhvervsuddannelse nærmer sig dem med erhvervsuddannelse. Denne tendens ses ikke hos kvinderne. Figur 36: Andelen af mænd med total-kolesterol over 5 mmol/l fordelt på uddannelseslængde, - Andelen af mænd med total kolesterol over 5 mmol/l i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 27

30 Figur 37: Andelen af kvinder med total-kolesterol over 5 mmol/l fordelt på uddannelseslængde, - Andelen af kvinder med total kolesterol over 5 mmol/l i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Figur 38: Andelen af mænd med HDL-kolesterol under 1 mmol/l fordelt på uddannelseslængde, - Andelen af mænd med HDL-kolesterol under 1 mmol/l i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 28

31 Figur 39: Andelen af kvinder med HDL-kolesterol under 1.2 mmol/l fordelt på uddannelseslængde, - Andelen af kvinder med HDL-kolesterol under 1.2 mmol/l i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 29

32 Diskussion og konklusion Bortset fra BMI ser ændringerne i befolkningens sundhedsvaner og biologisk mål ud til at gå i en retning til fordel for helbredet. Men en stor del af befolkningen følger fortsat ikke de aktuelle retningslinier for sunde vaner og ligger over de anbefalede værdier for BMI, kolesterol og blodtryk. Udviklingskurverne over risikofaktorer for hjerte-karsygdom viser, at der i dag () er færre rygere, færre med stillesiddende fritidsaktiviteter, færre med forhøjet kolesterol og generelt ikke stor forskel på andelen af personer med forhøjet blodtryk i forhold til for år siden (). Men denne rapport viser også, at flere er blevet overvægtige. I dag er helt op til 65% af de -årige mænd og 48% af de 5-årige kvinder er overvægtige (BMI > 25). 18% af de 5-årige mænd og 17% af de 4-årige kvinder og er svært overvægtige (BMI > ). Overvægt, højt blodtryk og for meget fedt i blodet bliver medieret gennem fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost. Både den stigende overvægt og faldende fedtmængde i blodet fører sandsynligvis tilbage til ændringer i danskerne kostevaner og aktivitetsmønstre. Kostundersøgelser viser, at der de senere år er sket en nedgang i danskernes fedtindtag, hvilket kan være en mulig forklaring på det fald i total-kolesterol, som viser sig i denne rapport. Men fedtindholdet i kosten ligger fortsat over det anbefalede og faldet i fedtets andel af energiindtaget modsvares af en stigning i kulhydrat (3). Det stigende energiindtag kombineret med, at meget bevægelse er fjernet i vores hverdag, har betydning for udviklingen af BMI. Selvom der i dag er færre danskere med stillesiddende fritidsaktiviteter, er der store grupper i samfundet, hvor stillesiddende arbejde ikke kompenseres af øget fysisk aktivitet i fritiden (4). Dette er sandsynligvis en af de primære forklaringer på den stigende overvægt, som denne og andre undersøgelser har dokumenteret de seneste år. Det bliver interessant af følge udviklingen af risikofaktorer for hjerte-karsygdom i fremtiden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed vil fortsat foretage nye befolkningsundersøgelser, som med tiden bl.a. kan være med til at afsløre om tendensen til et fald i BMI fra - er et reelt billede af udviklingen eller om det skyldes, at Inter99 var et interventionsstudie, hvor populationen var overrepræsenteret af overvægtige.

33 Referencer (1) Videbæk J, Rasmussen S, Madsen M. Hjertestatistik for nye Kommuner og Regioner. København, Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed. (2) De Backer G, et al. Guidelines on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. Executive summary: European Heart Journal 3; 24(17):11-16 (3) Fagt S, et al. Danskernes kostvaner -2. Søborg, Fødevaredirektoratet afdelingen for Ernæring 2. (4) Matthiessen J, et al. Kost og fysisk aktivitet fælles aktører i sygdomsforebyggelsen. Søborg, Fødevaredirektoratet 3. 31

34

35 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Hospita Afsnit 84/85 Nrd. Ringvej 57 2 Glostrup Telefon: