Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006"

Transkript

1 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

2 Titel: Forfattere: Copyright: Udgiver: Bestilling: Udgivelse: Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Helene Nordahl Jensen Charlotte Glümer Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital Afsnit 84/85 Nrd Ringvej 57 2 Glostrup Telefon: Rapporten kan erhvervs ved henvendelse til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed eller downloades fra: April 8

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Datamateriale og metode... 4 Befolkningen i vestegnskommunerne... 7 Rygning... 8 Fysisk inaktivitet... Forhøjet BMI...12 Forhøjet blodtryk...14 Forhøjet kolesterol...18 Udviklingen i risikofaktorer i forhold til uddannelseslængde...22 Diskussion og konklusion... Referencer

4 Sammenfatning Denne rapport om udviklingen i risikofaktorer for hjerte-karsygdom bygger på data fra seks befolkningsundersøgelser indsamlet i årene,,,, og. I alt tilfældigt udvalgte personer fra kommuner i den sydvestlige del af Region Hovedstaden har besvaret spørgeskema og gennemgået helbredstjek. Stikprøven omfatter personer af begge køn i alderen, 4, 5 og år. Der er gennem de seneste år sket store ændringer i danskernes sundhedsvaner og biologiske mål: Rygning: Andelen af rygere er halveret i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder, med det største fald blandt de ældste mænd. Stillesiddende fritidsaktiviteter: Andelen med stillesiddende fritidsaktiviteter er faldet både blandt mænd og kvinder. Det største fald ses blandt de ældste kvinder, mens forekomsten stort set er uændret blandt de yngste mænd. BMI: BMI er steget fra til, hvor efter der er en tendens et fald i i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder. Blodtryk: For begge køn falder det systoliske blodtryk i perioden -, hvorefter det stiger markant i og aftager igen i, så det stort set er tilbage på samme niveau som i. Det diastoliske blodtryk stiger i perioden -, hvorefter udviklingen stort set er stagneret både blandt mænd og kvinder. Kolesterol: Der er sket et jævnt fald i total-kolesterol svarende til ca. 1 mmol/l i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder. HDL-kolesterol falder blandt mænd i perioden -, hvorefter det stiger. Blandt kvinder i alle aldersgrupper stiger HDL-kolesterol i perioden -, hvorefter det falder frem mod, for så at stige igen i. Der er en tydelig uddannelsesgradient i forekomsten af rygning, stillesiddende fritidsaktiviteter, BMI over 25 og HDL-kolesterol under 1/1.2 mmol/l både blandt mænd og kvinder. Således er der flere rygere, flere stillesiddende, flere overvægtige og flere personer med lavt HDL-kolestrol blandt personer uden erhvervsuddannelse i forhold til personer med lang erhvervsuddannelse. Denne forskel er blevet tydeligere igennem de seneste -15 år. Konklusion Ændringerne i de sundhedsvaner og biologisk mål, som er præsenteret i denne rapport, ser ud til at gå i en retning til fordel for helbredet. Dette er dog ikke tilfældet for BMI, som viser en stigning i andelen af overvægtige. Store del af befolkningen følger fortsat ikke de aktuelle retningslinier om sunde vaner og ligger over de anbefalede værdier for BMI, kolesterol og blodtryk. 2

5 Indledning Formålet med rapporten er at belyse udviklingen i kendte risikofaktorer for hjerte-karsygdom gennem de seneste år blandt mænd og kvinder bosat i kommuner i den sydvestlige del af Region Hovedstaden. Over en tredjedel af alle dødsfald i Region Hovedstaden skyldes hjertekarsygdomme. I Region Hovedstaden døde i gennemsnit danskere pr år som følge af hjerte-karsygdomme i perioden (1). Det er især tre forhold, der kan forklare langt de flest tilfælde af hjertekarsygdomme: rygning, fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost. Virkningen af de to sidst nævnet forhold bliver medieret gennem overvægt, højt blodtryk og for meget fedt i blodet. Sygdomme i hjerte og kredsløb er meget afhængige af den måde vi lever på. Der kan reelt set gå mange år med at opbygge en uhensigtsmæssig livsstil til en hjerte-karsygdom udvikles og diagnosticeres. Siden 1964 har Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) undersøgt adskillige populationer primært med fokus på risikofaktorer for hjertekarsygdom. Med udgangspunkt i data fra FCFS s undersøgelser de seneste år er det muligt at beskrive udvikling i risikofaktorer for hjerte-karsygdomme over tid. Viden om tendenser i udviklingen kan bidrage til en forståelse af den sygdomsbyrde, vi har i dag. Samtidig kan det give et indtryk af, hvordan byrden vil tegne sig de næste år. 3

6 Datamateriale og metode Rapporten bygger på data fra seks danske befolkningsbaserede tværsnitsundersøgelser foretaget på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i perioden - jf. tabel 1. Tabel 1: Befolkningsundersøgelser Undersøgelse Dataindsamling Deltagelsesprocent N Helbred ,4 928 MonicaI , MonicaII ,4 154 MonicaIII ,3 27 Inter99 (Baseline) , Helbred -7 45,3 1952* *Igangværende undersøgelse som afsluttes maj 8 Alle inviterede personer i Helbred78, MonicaI, MonicaII, MonicaIII, Inter99 og Helbred er tilfældigt udtrukket fra CPR-registeret. Deltagerne havde på dagen for udtrækket bopæl i en af de 11 kommuner i den sydvestlige del af Region Hovedstaden: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Egedal, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk. Med undtagelse af deltagerne i Helbred78, der alle blev udtrukket med bopæl i Glostrup Kommune Helbred78 var en et-årig interventionsundersøgelse rettet mod de deltagere, som var i høj risiko for udvikling af hjerte-karsygdomme. Det var en af Danmarks første rygeinterventionsundersøgelser. Deltagerne i Helbred78 var henholdsvis, 4, 5 og år gamle. I denne rapport bliver baselinedata anvendt. De tre Monica undersøgelser var en del af et internationalt samarbejde, hvor man ønskede at belyse forekomsten af og årsager til hjerte-karsygdomme baseret på et udtræk af lige mange -, 4-, 5- og -årige mænd og kvinder. Inter99 (baseline-undersøgelsen) var den første af fire undersøgelser, i et nonfarmakologisk interventionsstudie med fokus på nedsættelse af forekomsten af iskæmisk hjertesygdom og type 2 diabetes. I denne undersøgelse indgik mænd og kvinder i alderen, 35, 4, 45, 5, 55 og år. I juni startede en ny stor befolkningsundersøgelse på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Helbred. Undersøgelsen har fokus på forekomst og årsager til hjertekarsygdom, type 2 diabetes, overfølsomhedssygdomme og astma. En tilfældig stikprøve af 5. personer i alderen år fra de 11 kommuner planlægges at deltage i undersøgelsen, der afsluttes i maj 8. I denne rapport indgår de undersøgte deltagere, der blev inviteret inden d. /6 7 (i alt 1952 personer). 4

7 For at gøre Inter99 og Helbred sammenlignelige med de andre undersøgelser anvendes kun data for de, 4, 5 og -årige fra Inter99, mens aldrene i Helbred grupperes: 25-34, 35-44, 45-54, Dette resulterer i data på i alt 6465 mænd og 6746 kvinder jf. tabel 2. Tabel 2: Fordelingen af køn og alder i de 6 befolkningsundersøgelser Alder køn år 4 år 5 år år Total Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Total Undersøgelsernes deltager har alle udfyldt et selvadministreret spørgeskema, der kortlægger deres sundhedsvaner. Desuden har de gennemgået et helbredstjek på FCFS med fokus på en række biologiske mål. Ved helbredstjekket fik deltagerne bl.a. målt højde, vægt og blodtryk samt taget fastende blodprøver til måling af kolesterol. Udviklingskurver over kendte risikofaktorer for hjerte-karsygdom De risikofaktorer for hjerte-karsygdom, som i denne rapport bliver præsenteret i kurvediagrammer, er: rygning, fysisk inaktivitet, forhøjet BMI, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Rapporten tager udgangspunkt i de nyeste retningslinjer og anbefalinger, der gælder for såvel personer uden tegn på hjerte-karsygdom som for patienter med hjerte-karsygdom. Kurvediagrammerne viser udviklingen fra - for hhv. mænd og kvinder fordelt på de fire aldersgrupper, 4, 5 og år. Deltagerne har i spørgeskemaet selv kategoriseret sig som enten daglig ryger; lejlighedsvis ryger; tidligere ryger; aldrig ryger. Udviklingskurverne viser andelen af rygere (både daglig og lejlighedsvis ryger). Fysisk aktivitet i fritiden er målt med et spørgsmål, der deler deltagerne i fire kategorier: stillesiddende; gåture og lettere aktivitet mindst fire timer om ugen; aktiv idrætsudøver mindst tre gange om ugen; konkurrenceidræt flere gange om ugen. Udviklingskurverne viser andelen af deltagerne med stillesiddende fritidsaktiviteter. 5

8 Måling af deltagernes højde og vægt er foretaget uden sko og overtøj. Højde er målt i nærmeste centimeter og vægten målt i nærmeste g. Ud fra vægt og højde beregnes BMI = vægt i kg / (højde i meter * højde i meter). BMI viser, hvor meget man vejer set i forhold til ens højde. En person med BMI mellem bliver kategoriseret som overvægtig, hvis BMI er over er personen svært overvægtig. Udviklingskurverne over BMI viser først median-værdien, for hvilken det gælder, at 5% af de målte værdier ligger over og 5% ligger under. Derefter præsenteres udviklingskurverne for andelen af deltagerne med BMI over 25. Forhøjet blodtryk er defineret som systolisk blodtryk over 14 mmhg og diastolisk blodtryk over mmhg (2). Udviklingskurverne viser først median-værdien og derefter andelen af deltagerne med blodtryk over de anbefalede værdier. Serum total-kolesterol og HDL-kolesterol er målt efter 12 timers faste. Forhøjet kolesterol er defineret som total-kolesterol over 5. mmol/l og HDL-koleterol over over 1 mmol/l (mænd) og 1.2 mmol/l (kvinder) (2). Udviklingskurverne viser først median-værdien og derefter andelen af deltagerne med kolesterol over de anbefalede værdier. Udviklingen af risikofaktorer og uddannelse I spørgeskemaet blev deltagerne spurgt, om de har gennemført en erhvervsuddannelse, og i så fald hvor lang tid erhvervsuddannelsen varede. Ud fra disse oplysninger er deltagerne inddelt i tre kategorier for uddannelseslængde; uden uddannelse; optil 4 års uddannelse; over 4 års uddannelse. Det har ikke været muligt at differentiere uddannelseslængden for deltagerne fra og. De er derfor kategoriseret enten med eller uden erhvervsuddannelse. Kurvediagrammerne for forekomsten af risikofaktorerne fordelt på uddannelseslængde bliver præsenteret for hhv. mænd og kvinder standardiseret på alder, hvor den samlede population for hvert køn er anvendt som standardpopulation. Det har ikke været muligt at udarbejde specifikke udviklingskurver for hver af de 11 Vestegnskommuner pga. manglende styrke i data. 6

9 Befolkningen i vestegnskommunerne Kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Egedal, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk ligger alle i den sydvestlige del af Region Hovedstaden jf. figur 1. Figur 1: Kort over Region Hovedstaden og vestegnskommunernes indbyggertal Vestegnskommuner Indbyggertal () Albertslund Ballerup Brøndby Egedal* Glostrup.699 Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj.8 Rødovre Vallensbæk 12.2 *Sammenlægning af de tidligere Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum kommuner Samlet er der ca indbyggere i de 11 vestegnskommuner. Alderssammensætningen afviger ikke betydelig fra den øvrige del af Regionen. Blandt de ca indbyggere i den erhvervsdygtige alder (16-67 år) er ca. 74% i beskæftigelse og ca. 3% er arbejdsløse, hvilket svarer til fordelingen på regional plan. Til gengæld er der flere lavtuddannede i vestegnskommunerne, hvor 33% har en grundskoleuddannelse mod 27% på regional plan. 7

10 Rygning Rygning er den enkeltstående livsstilsfaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme, og som direkte er årsag til flest dødsfald. 27% af alle indlæggelser og 25% af alle dødsfald som følge af hjerte-karsygdom kan tilskrives rygning. Anbefalinger: Alle rygere opfordres til rygeophør Forekomsten af rygere er faldet jævnt de seneste år i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder (figur 2 og 3). Faldet er størst blandt mænd på 5 og år, hvor,2%-71,8% ryger i mod kun 24,6%-26,3% i, hvilket svarer til et fald på lidt over 1,6 procentpoint pr. år. Forekomsten af rygere blandt kvinder er i perioden - lige knap halveret i alle aldersgrupper. Figur 2: Andelen af mandlige Andelen af rygere, mandlige rygere - i perioden år 4 år 5 år år 8

11 Figur 3: Andelen af kvindelige rygere, år 4 år 5 år år 9

12 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktivitet er en veldokumenteret risikofaktor for en række kroniske sygdomme som hjerte-karsygdom, type 2 diabetes og visse kræftformer. Risikoen for hjerte-karsygdom er ca. dobbelt så stor hos inaktive som hos aktive. Anbefalinger: Den raske del af befolkningen anbefales ½-1 times moderat fysisk aktivitet 3-4 gange om ugen Der er sket et fald i forekomsten af stillesiddende fritidsaktiviteter de seneste år både blandt mænd og kvinder (figur 4 og 5). I er ca. halvt så mange mænd stillesiddende sammenlignet med, dog ikke hos mænd på år, hvor forekomsten stort set er uændret. Også blandt kvinderne er forekomsten af stillesiddende fritidsaktiviteter halveret. Faldet er størst blandt kvinder på år, hvor 36,8% er stillesiddende i mod kun,6% i, hvilket svarer til et fald på,94 procentpoint om året. Figur 4: Andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter, - Andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter i perioden år 4 år 5 år år

13 Figur 5: Andelen af kvinder med stillesiddende fritidsaktiviteter, - Andelen af kvinder med stillesiddende fritidsaktiviteter i perioden år 4 år 5 år år 11

14 Forhøjet BMI Når BMI er over 25, vil det normalt være et udtryk for overvægt. Overvægt og svær overvægt øger risikoen for udvikling af bl.a. hjerte-karsygdom, type 2 diabetes, sygdomme i bevægeapparatet og visse kræftformer. Anbefalinger: Vægt reduktion anbefales til overvægtige personer med BMI over 25 BMI stiger fra til, hvor efter der er en tendens til, at kurverne knækker og BMI falder i både blandt mænd og kvinder (figur 6-9). BMI er højere blandt mænd end blandt kvinder. BMI for mænd ligger i mellem 25,6-26,7, og op mod 69,2% af de -årige har BMI over 25. Det samme år ligger kvindernes BMI mellem 23,7-25,3, og blandt de 5 og -årige har lidt over halvdelen BMI over 25. Faldet i BMI fra til er størst blandt kvinder på år, hvor forekomsten af BMI over 25 falder fra 4,1% til 29,2%, hvilket svarer til et fald på 1,8 procentpoint om året. For udviklingen af BMI over viser der sig nøjagtig samme tendens som for BMI over 25 (figurer ikke vist). Figur 6: Udvikling i mændenes medianværdi for BMI, - Udviklingen af mændenes medianværdi for BMI i perioden BMI år 4 år 5 år år 12

15 Figur 7: Andelen af mænd Andelenmed af mænd BMI med BMI over25, i perioden år 4 år 5 år år Figur 8: Udvikling i kvindernes medianværdi for BMI, - Udviklingen af kvindernes medianværdi for BMI i perioden BMI år 4 år 5 år år Figur 9: Andelen af kvinder Andelen afmed kvinderbmi med BMI over 25, i perioden år 4 år 5 år år 13

16 Forhøjet blodtryk Højt blodtryk er én af de klassiske risikofaktorer for hjerte-karsygdom og tidlig død. Højt blodtryk påvirker blodkarrene og fremmer åreforkalkning. Dette kan give anledning til forkalkningssygdomme i hjertet, samt til hjerneblødning og blodpropper i hjernen. Anbefalinger: Anbefaling af livsstilsændringer og/eller iværksættelse af blodtrykssænkende behandling (uden anden sygdom) ved: Systolisk blodtryk over 14 mmhg og diastolisk blodtryk over mmhg Systolisk blodtryk For begge køn er det systoliske blodtryk faldet i perioden -, hvorefter det stiger markant i og aftager igen i, så det stort set er tilbage på samme niveau som i (figur -13). Blandt de -årige mænd og kvinder er toppunktet i ca. 12 mmhg over det laveste systoliske blodtrykket i. Generelt har mænd og kvinder på 5 og år højere systolisk blodtryk end de og 4-årige. I har eksempelvis 4% af mændene på år et systolisk blodtryk over 14 mmhg, mens dette kun er tilfældet for 6,7% af mændene på år. Figur : Udvikling i mændenes medianværdi for systolisk blodtryk, - Udviklingen af mændenes medianværdi for systolisk blodtryk i perioden mmhg år 4 år 5 år år 14

17 Figur 11: Andelen af mænd med systolisk blodtryk over 14mmHg, - Andelen af mænd med systolisk blodtryk over 14 mmhg i perioden år 4 år 5 år år Figur 12: Udvikling i kvindernes medianværdi for systolisk blodtryk, - Udviklingen af kvindernes medianværdi for systolisk blodtryk i perioden mmhg år 4 år 5 år år Figur 13: Andelen af kvinder med systolisk blodtryk over 14mmHg, år 4 år 5 år år 15

18 Diastolisk blodtryk Det diastoliske blodtryk er steget i perioden -, hvorefter udviklingen er stagneret både blandt mænd og kvinder (figur 14-17). Dog ses i en tendens til et lille fald i diastolisk blodtryk blandt mænd og kvinder på år samt de yngste mænd. Efter er der en tydelig aldersgradient i andelen af mænd og kvinder med diastolisk blodtryk over mmhg, idet andelen stiger med alderen. Figur 14: Udvikling i mændenes medianværdi for diastolisk blodtryk, - Udviklingen af mændenes medianværdi for diastolisk blodtryk i perioden - 85 mmhg år 4 år 5 år år Figur 15: Andelen af mænd med diastolisk blodtryk over mmhg, - Andelen af mænd med diastolisk blodtryk over mmhg i perioden år 4 år 5 år år 16

19 Figur 16: Udvikling i kvindernes medianværdi for diastolisk blodtryk, - Udviklingen af kvindernes medianværdi for diastolisk blodtryk i perioden - 85 mmhg år 4 år 5 år år Figur 17: Andelen af kvinder med diastolisk blodtryk over mmhg, - Andelen af kvinder med diastolisk blodtryk over mmhg i perioden år 4 år 5 år år 17

20 Forhøjet kolesterol Kolesterol i blodet er påvirket af vore kost- og motionsvaner og er associeret med overvægt. Forhøjet kolesterol medfører øget åreforkalkning, hvormed risikoen for hjerte-karsygdom øges. Anbefalinger: Ved total-kolesterol over 5, mmol/l anbefales livsstilsændringer i form af diæt og fysisk aktivitet samt evt. iværksættelse af lipidsænkende behandling Total-kolesterol De seneste år er der sket et jævnt fald i total-kolesterol. Total-kolesterol er faldet ca. 1 mmol/l i alle aldersgrupper både blandt mænd og kvinder (figur 18-21). Blandt mænd ligger kolesterol mellem 5.7 mmol/l og 6.7 mmol/l i, dette er faldet til mmol/l i. Der er en tydelig aldersgradient i forhøjet totalkolestrol. De ældste har det højeste kolesterol. Udviklingen i kolesterol er stort set identiske blandt mænd på 5 og år - i har næsten % kolesterol over 5 mmol/l. Blandt de -årige kvinder topper kolesterol i, hvor medianen er over 7 mmol/l og 98,3% har kolesterol over 5 mmol/l. I er kolesterol faldet til 5,9 mmol/l, men 84,3% ligger fortsat over 5 mmol/l. Kvinderne på år har generelt det laveste total-kolesterol, men i ligger 27,1% over de anbefalede 5 mmol/l. Figur 18: Udvikling i mændenes medianværdi for total-kolesterol, - 8 7,5 7 6,5 mmol/l 6 5,5 5 4,5 4 år 4 år 5 år år 18

21 Figur 19: Andelen af mænd med total-kolesterol over 5 mmol/l, - Andelen af mænd med total kolesterol over 5 mmol/l i perioden år 4 år 5 år år Figur : Udvikling i kvindernes medianværdi for total-kolesterol, - Udviklingen af kvindernes medianværdi for total kolesterol i perioden - 8 7,5 7 6,5 mmol/l 6 5,5 5 4,5 4 år 4 år 5 år år Figur 21: Andelen af kvinder med total-kolesterol over 5 mmol/l, - Andelen af kvinder med total kolesterol over 5 mmol/l i perioden år 4 år 5 år år 19

22 HDL-kolesterol HDL-kolesterol, skal modsat total-kolesterol være højt jo højere HDL-kolesterol jo bedre. Den anbefalede minimumsværdi for HDL-kolesterol er,2 mmol/l højere for kvinder end for mænd. Der er kønsforskelle i udviklingen af HDL-kolesterol. Blandt mænd på 5 og år falder HDL-kolesterol i perioden -, hvor efter det stiger igen frem til. Blandt mænd på og 4 fortsætter faldet indtil, hvor efter kurverne knækker og stiger i (figur 22). De -årige mænd har den højeste andel med HDL-kolesterol under 1 mmol/l - næsten 32% i (figur 23). Blandt kvinder i alle aldersgrupper stiger HDL-kolesterol fra -, hvorefter det falder frem mod for så at stige igen i til stort set samme niveau som i (figur 24). Også blandt kvinderne er det den yngste aldersgruppe, der har den højeste andel med HDL-kolesterol under 1,2 mmol/l i var den oppe på 29,4% (figur 25). Figur 22: Udvikling i mændenes medianværdi for HDL-kolesterol, - Udviklingen af mændenes medianværdi for HDL-kolesterol i perioden - 2 1,9 1,8 1,7 1,6 mmol/l 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 år 4 år 5 år år Figur 23: Andelen af mænd med HDL-kolesterol under 1 mmol/l, - Andelen af mænd med HDL-kolesterol over 1 mmol/l i perioden år 4 år 5 år år

23 Figur 24: Udvikling i kvindernes medianværdi for HDL-kolesterol, - 2 1,9 1,8 1,7 1,6 mmol/l 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 år 4 år 5 år år Figur 25: Andelen af kvinder med HDL-kolesterol under 1,2 mmol/l, år 4 år 5 år år 21

24 Udviklingen i risikofaktorer i forhold til uddannelseslængde Længden af borgerens uddannelse siger noget om vedkommendes sociale position. Bestemte uddannelser fører ofte til bestemte typer jobs og indkomstniveauer, og er dermed prædiktor for et givent niveau af materielle ressourcer. Uddannelse er også et udtryk for evnen til at finde relevant information og tilegne sig viden samt et udtryk for graden af tilførte kognitive ressourcer. Alt dette kan have betydning for borgerens tilbøjelighed til at træffe hensigtsmæssige valg i forbindelse med egen sundhed. I det følgende præsenteres aldersstandardiserede kurver over udviklingen i risikofaktorerne for hjerte-karsygdom fordelt på uddannelseslængde. Rygning og uddannelse Der er en tydelig uddannelsesgradient i forekomsten af rygning, som er vokset med årene både blandt mænd og kvinder (figur 26 og 27). Det betyder at i er forekomsten af mandlige rygere med en erhvervsuddannelse over 4 år 28 procentpoint lavere end blandt mænd uden erhvervsuddannelse. Billedet er stort set identisk hos kvinderne. I og har få af de kvindelige deltagere en erhvervsuddannelse over 4 år, hvilket giver usikkerhed omkring punkterne for disse år. For både mænd og kvinder er rygeforekomsten faldet mere i grupperne, med lang erhvervsuddannelse sammenlignet med dem uden erhvervsuddannelse. Figur 26: Andelen af mandlige rygere fordelt på erhvervsuddannelseslænge, - Andelen af mandlige rygere i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 22

25 Figur 27: Andelen af kvindelige rygere fordelt på erhvervsuddannelseslænge, - Andelen af af kvindelige rygere i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Fysisk inaktivitet og uddannelse Forekomsten af stillesiddende fritidsaktiviteter er højere blandt mænd og kvinder uden erhvervsuddannelse, i forhold til dem med erhvervsuddannelse (figur 28 og 29). I perioden - ser det ikke ud til, at forekomsten af stillesiddende mænd er forskellig blandt personer med erhvervsuddannelse. Men i er der en tendens til, at mænd med en erhvervsuddannelse over 4 år er mindre stillesiddende end mænd med en erhvervsuddannelse op til 4 år. Denne tendens ses ikke hos kvinderne, som ellers, når man ser bort fra usikkerhederne i og, generelt følger samme udvikling som mændene. Figur 28: Andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af mænd med stillesiddende fritidsaktiviteter i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 23

26 Figur 29: Andelen af kvinder med stillesiddende fritidsaktiviteter fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af kvinder med stillesiddende fritidsaktiviteter i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Forhøjet BMI og uddannelse Der er en uddannelsesgradient i udviklingen af BMI over 25 både blandt mænd og kvinder (figur og 31). Gradienten er tydeligst blandt mænd i, hvor over % af mændene uden erhvervsuddannelse er overvægtige, mod 45% af mændene med erhvervsuddannelse over 4 år - en forskel på ca. 15 procentpoint. I er forekomsten af overvægtige mænd uden erhvervsuddannelse lavere end forekomsten blandt mænd med erhvervsuddannelse. Ser man bort fra usikkerhederne i og følger udviklingen af overvægtige kvinder nogenlunde samme tendens som mændene. Dog stagnerer forekomsten af overvægtige kvinder uden erhvervsuddannelse i, mens den falder blandt kvinder med erhvervsuddannelse. Figur : Andelen af mænd med BMI over 25 fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af mænd med BMI over 25 i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 24

27 Figur 31: Andelen af kvinder med BMI over 25 fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af kvinder med BMI over 25 i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Forhøjet blodtryk og uddannelse Blandt begge køn er der ingen markante forskelle i udviklingen af hverken det systolisk eller diastolisk blodtryk mellem de tre kategorier for uddannelseslængde (figur 32-34). Dog er der en tendens til, at mænd uden erhvervsuddannelse i har en højere forekomst af systolisk blodtryk over 14 mmhg i forhold til mænd med erhvervsuddannelse. Figur 32: Andelen af mænd med systolisk blodtryk over 14 mmhg fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af mænd med systolisk blodtryk over 14 mmhg i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 25

28 Figur 33: Andelen af kvinder med systolisk blodtryk over 14 mmhg fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af kvinder med systolisk blodtryk over 14 mmhg i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Figur 34: Andelen af mænd med diastolisk blodtryk over 14 mmhg fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af mænd med diastolisk blodtryk over mmhg i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 26

29 Figur 35: Andelen af kvinder med diastolisk blodtryk over 14 mmhg fordelt på erhvervsuddannelseslængde, - Andelen af kvinder med diastolisk blodtryk over mmhg i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Kolesterol og uddannelse Blandt mænd er der ingen uddannelsesforskel i udviklingen af total-kolesterol (figur 36). Derimod ses for kvinder er begyndende uddannelsesgradient i, som øges i, hvor 68% af kvinderne uden erhvervsuddannelse havde forhøjet kolesterol, mod 47% af kvinderne med over 4 års erhvervs-uddannelse, hvilket er en forskel på ca. 21 procentpoint (figur 37). Både blandt mænd og kvinder uden erhvervsuddannelse er forekomsten HDL-kolesterol lavere, i forhold til dem med erhvervsuddannelse (figur 38 og 39). Dog ses i en tendens til, at mænd uden erhvervsuddannelse nærmer sig dem med erhvervsuddannelse. Denne tendens ses ikke hos kvinderne. Figur 36: Andelen af mænd med total-kolesterol over 5 mmol/l fordelt på uddannelseslængde, - Andelen af mænd med total kolesterol over 5 mmol/l i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 27

30 Figur 37: Andelen af kvinder med total-kolesterol over 5 mmol/l fordelt på uddannelseslængde, - Andelen af kvinder med total kolesterol over 5 mmol/l i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse Figur 38: Andelen af mænd med HDL-kolesterol under 1 mmol/l fordelt på uddannelseslængde, - Andelen af mænd med HDL-kolesterol under 1 mmol/l i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 28

31 Figur 39: Andelen af kvinder med HDL-kolesterol under 1.2 mmol/l fordelt på uddannelseslængde, - Andelen af kvinder med HDL-kolesterol under 1.2 mmol/l i perioden uden uddannelse med uddannelse optil 4 års uddannelse over 4 års uddannelse 29

32 Diskussion og konklusion Bortset fra BMI ser ændringerne i befolkningens sundhedsvaner og biologisk mål ud til at gå i en retning til fordel for helbredet. Men en stor del af befolkningen følger fortsat ikke de aktuelle retningslinier for sunde vaner og ligger over de anbefalede værdier for BMI, kolesterol og blodtryk. Udviklingskurverne over risikofaktorer for hjerte-karsygdom viser, at der i dag () er færre rygere, færre med stillesiddende fritidsaktiviteter, færre med forhøjet kolesterol og generelt ikke stor forskel på andelen af personer med forhøjet blodtryk i forhold til for år siden (). Men denne rapport viser også, at flere er blevet overvægtige. I dag er helt op til 65% af de -årige mænd og 48% af de 5-årige kvinder er overvægtige (BMI > 25). 18% af de 5-årige mænd og 17% af de 4-årige kvinder og er svært overvægtige (BMI > ). Overvægt, højt blodtryk og for meget fedt i blodet bliver medieret gennem fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost. Både den stigende overvægt og faldende fedtmængde i blodet fører sandsynligvis tilbage til ændringer i danskerne kostevaner og aktivitetsmønstre. Kostundersøgelser viser, at der de senere år er sket en nedgang i danskernes fedtindtag, hvilket kan være en mulig forklaring på det fald i total-kolesterol, som viser sig i denne rapport. Men fedtindholdet i kosten ligger fortsat over det anbefalede og faldet i fedtets andel af energiindtaget modsvares af en stigning i kulhydrat (3). Det stigende energiindtag kombineret med, at meget bevægelse er fjernet i vores hverdag, har betydning for udviklingen af BMI. Selvom der i dag er færre danskere med stillesiddende fritidsaktiviteter, er der store grupper i samfundet, hvor stillesiddende arbejde ikke kompenseres af øget fysisk aktivitet i fritiden (4). Dette er sandsynligvis en af de primære forklaringer på den stigende overvægt, som denne og andre undersøgelser har dokumenteret de seneste år. Det bliver interessant af følge udviklingen af risikofaktorer for hjerte-karsygdom i fremtiden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed vil fortsat foretage nye befolkningsundersøgelser, som med tiden bl.a. kan være med til at afsløre om tendensen til et fald i BMI fra - er et reelt billede af udviklingen eller om det skyldes, at Inter99 var et interventionsstudie, hvor populationen var overrepræsenteret af overvægtige.

33 Referencer (1) Videbæk J, Rasmussen S, Madsen M. Hjertestatistik for nye Kommuner og Regioner. København, Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed. (2) De Backer G, et al. Guidelines on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. Executive summary: European Heart Journal 3; 24(17):11-16 (3) Fagt S, et al. Danskernes kostvaner -2. Søborg, Fødevaredirektoratet afdelingen for Ernæring 2. (4) Matthiessen J, et al. Kost og fysisk aktivitet fælles aktører i sygdomsforebyggelsen. Søborg, Fødevaredirektoratet 3. 31

34

35 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup Hospita Afsnit 84/85 Nrd. Ringvej 57 2 Glostrup Telefon:

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere