det fattige Danmark tema KONTANTHJÆLP Fie var den eneste i klassen, der ikke holdt børnefødselsdag STARTHJÆLP Brødre skiftes til at sove på gulvet

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 93 januar 2010 pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb kun af sælgere med synligt id-kort tema det KONTANTHJÆLP Fie var den eneste i klassen, der ikke holdt børnefødselsdag STARTHJÆLP Brødre skiftes til at sove på gulvet MINISTERHJÆLP Karen Ellemann siger stadig nej til fattigdomsgrænse HUS FORBI nr. 92 december

2 h u sfo r bi UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Stig Tarnow stig@husforbi.dk REDAKTØR: Jens Høvsgaard, tlf jens@husforbi.dk REDAKTIONSSEKRETÆR: Simon Ankjærgaard, tlf simon@husforbi.dk REDAKTØRER PÅ FATTIGDOMSTEMANUMMER: Tina Juul Rasmussen tina@husforbi.dk Karen Pedersen karen@husforbi.dk SALGSMEDARBEJDERE: Leif Baran, tlf leif@husforbi.dk Jimmy Rohde, tlf jimmy@husforbi.dk DEBATINDLÆG OG ANNONCER: redaktion@husforbi.dk Næste nummer udkommer den 1. februar BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller karina@notat.dk FORSIDEFOTO: Jan Sommer LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: LÆSERTAL: (2. og 3. kvartal 2009) jf. Index /Gallup ANTAL SÆLGERE: ca. 500 ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk leder Jo, fattigdom handler om kroner og øre Der er netop en grænse for, hvor få penge man kan leve et anstændigt og værdigt liv for. For uanset hvordan man vender og drejer det, handler fattigdom mest af alt om kroner og øre. I mange år dukkede spørgsmålet jævnligt op: Er der ikke kommet flere hjemløse? Jeg synes, man ser dem alle vegne Og svaret fra de lærde var hver gang: Vi ved det ikke, for vi har ikke talt dem. Det har vi nu og ved derfor, hvor mange hjemløse der er i Og vi ved, at der hverken er blevet flere eller færre de seneste to år. Med nytårsraketterne og rådhusklokkerne lød også startskuddet til 2010 som EU s fattigdomsår. Et år, hvor målet er at sætte bred politisk fokus på, hvad fattigdom er for en størrelse og selvfølgelig at finde måder at bekæmpe den på. Og her er det nærliggende at spørge som med de hjemløse: Er der kommet flere i? Og hvornår er man fattig? For egentlig skulle man tro, at det var nemt at måle og veje. Det handler vel i bund og grund om kroner og øre? Men nej, så enkelt er det ikke. I hvert fald ikke ifølge de s minister, socialminister Karen Ellemann (V). I Hus Forbis decembernummer gav hun udtryk for, at den voldsomme stigning i antallet af familier, der søgte julehjælp hos de humanitære organisationer, blot var udtryk for, at de var blevet bedre til at søge hjælp. Ikke at der er blevet flere af dem. Det vakte en vis opsigt. Og i dette temanummer om fattigdom siger ministeren det så klart, som det kan siges: Fattigdom er ikke kun et spørgsmål om penge. Det handler i lige så høj grad om at se på, hvorfor en familie f.eks. ikke har råd til at give sønnike en gave med til børnefødselsdagen i klassen. Og er forklaringen, at mor måske har et misbrug eller en stor gæld, er det ikke fattigdom. Men dog et sted, det offentlige skal sætte ind. Derfor ligger det også lige til ministerens højreben at sige klokkeklart nej til en dansk fattigdomsgrænse en målestok for fattigdom, som mange andre lande i Europa bruger. For så kommer det jo netop til at handle om kroner og øre. Og måske også om, hvor lave ydelser starthjælp og kontanthjælp nogle familier i dette land er tvunget til at klare sig for. Fordi det ikke skal være sådan, at man lever federe af penge fra staten end ved at arbejde. Sådan er moralen. Fair nok, kan man sige. Arbejde frem for betalt lediggang. Men betyder det, at det er i orden, at vi har borgere i dette land, som reelt ikke har penge til det, mange af vi andre anser for helt bundskrabende, basale livsnødvendigheder tandlægebesøg, en seng til hvert af børnene, en beskeden børnefødselsdag for klassekammeraterne for ikke at tale om nyt fodtøj, at have råd til at gå til en fritidsaktivitet eller spise frisk frugt og grønt? Er det rimeligt ikke at ville anerkende, at der er en grænse for fattigdom? At der er et minimum for, hvor lidt man kan leve for i et af verdens rigeste og bestemt heller ikke billigste lande? At skulle klare sig for så lidt som kr. om måneden, når udgifterne er betalt, er, hvad nogle mennesker på starthjælp og nedsat kontanthjælp er tvunget til. Det kræver både en veludviklet fantasi og stor beskedenhed. Og ja, så er der vist kun to veje at vælge: at stifte gæld for at få pengene til at strække eller få et job. Men midt i en finanskrise ligger det måske heller ikke lige til højrebenet. Hus Forbi støtter naturligvis ønsket om en fattigdomsgrænse i uanset om det bliver den nye model, LO lancerer i dette nummer af Hus Forbi, OECD s eller EU s. Fordi en grænse vil være et vigtigt redskab til at kunne følge den socialøkonomiske udvikling i landet. Fordi en grænse er håndgribelig og konkret, hvis hr. og fru skal kunne følge med i debatten. Men først og fremmest fordi der netop er en grænse for, hvor få penge man kan leve et anstændigt og værdigt liv for. For uanset hvordan man vender og drejer det, handler fattigdom mest af alt om kroner og øre. God læselyst. Karen Pedersen og Tina Juul Rasmussen indhold Tre håb for fattigdomsåret Fra tre kendte ansigter. Skiftes til at sove på gulvet Ali og hans familie er flygtninge på starthjælp og lever langt under OECD s fattigdomsgrænse. Det er altid gået ud over børnene Historisk set er fattigdommen gået hårdt ud over de mindste. klumme Fantastiske fattigdom. for børn og unge Har vi i? Hør, hvad elever fra 8. klasse mener. noter vorherres køkkenhave historie fra gaden Karl Johan Thuesen er gået fra hus og job til et liv på gaden og tjener alene penge ved at samle flasker det 2010 er EU s fattigdomsår. Og vi har i, lyder meldingen fra både politiske og humanitære organisationer Nej til fattigdomsgrænse - Vi bruger for meget krudt på den debat, siger socialminister Karen Ellemann om en dansk fattigdomsgrænse. temanummer Det fattigdom som klassesæt Hus Forbi er denne gang et helt temanummer om fattigdom, i anledning af at 2010 er fattigdomsår i EU. Fordi fattigdom er et centralt og vigtigt tema for os, er dette nummer også trykt som klassesæt til folkeskolens ældste klassetrin med støtte fra LO. Klassesæt kan bestilles gratis (så længe lager haves) på simon@husforbi.dk Temanummeret kan også downloades som pdf på men først fra 1. februar af hensyn til vores sælgere. For at markere starten på fattigdomsåret og dette fattigdomstema tjener sælgerne 10 kr. pr. avis i stedet for de sædvanlige otte kr. Et år med familien Nielsen Annette har sammen med sine børn levet under OECD s fattigdomsgrænse. Indtil en dag - Jeg vil ikke lave flere ansøgninger til kommunen, for de siger altid nej. Vi har også fået nej til astmamedicin og tandlæge. Vi skal have den grænse nu LO s formand, Harald Børsting, lancerer en ny model for en dansk fattigdomsgrænse. 22 Kurt på kontanthjælp Kurt klunser i byens baggårde og samler flasker for at supplere sin indtægt. h u s nr. 93 januar 2010 pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb kun af sælgere med synligt id-kort det KONTANTHJÆLP Fie var den eneste i klassen, der ikke holdt børnefødselsdag STARTHJÆLP Brødre skiftes til at sove på gulvet MINISTERHJÆLP tema Karen Ellemann siger stadig nej til fattigdomsgrænse HUS FORBI nr. 92 december KR. GÅR TIL SÆLGEREN 2 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

3 Vi har også fattigdom af Morten Bruun EU har udpeget 2010 til europæisk fattigdomsår. Målet er at bekæmpe fattigdom, og det skyldes ikke mindst hensynet til de små. Alene i lever ca børn under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD s definition på en fattigdomsgrænse. Som startskud til fattigdomsåret sætter Hus Forbi spot på, hvordan fattigdom påvirker helt almindelige menneskers hverdag og liv: en enlig mor, en hjemløs og en flygtningefamilie på starthjælp. Og vi hører politikernes bud på, om vi har brug for en fattigdomsgrænse i for bedre at kunne identificere og hjælpe dem, som ikke kan få enderne til at mødes. Det er der nemlig delte meninger om. EU kan være med til at tvinge den danske regering til en mere målrettet indsats, mener Per K. Larsen fra det europæiske netværk mod fattigdom. - EU kan gennem et stille og roligt pres være med til at tvinge den danske regering til en mere målrettet indsats mod fattigdom. Sådan siger Per K. Larsen, sekretariatschef i den danske afdeling af EAPN (European Anti Poverty Network, red.), et netværk af frivillige organisationer, der arbejder for s rettigheder og vilkår i 27 europæiske lande. For indsatsen er ifølge Per K. Larsen ikke tilstrækkelig. Og den melding kommer som optakt til EU s fattigdomsår, hvor alle EU s 27 regeringer har forpligtet sig til at begrænse fattigdom og social eksklusion, som det hedder, når samfundet fastholder folk ude i kulden i stedet for at invitere dem indenfor i varmen. Herhjemme er EAPN med i kampagnen Stop Fattigdom Nu, som egentlig burde være overflødig. På en konference i Lissabon for ti år siden besluttede EU her går grænsen nemlig at afskaffe al fattigdom inden Al fattigdom er relativ Det lykkedes ikke. I de nuværende medlemslande lever 80 millioner mennesker under EU s fattigdomsgrænse. Det svarer til 16 pct. og her ligger med 12 pct. under gennemsnittet. Men problemet eksisterer altså herhjemme, fremhæver såvel Per K. Larsen som Frelsens Hær og Mødrehjælpen, to af de organisationer, der hjælper og socialt udsatte. Og det fremhæver de, selvom en undersøgelse fra det europæiske analyseinstitut Eurobarometer i oktober afslørede, at er det EU-land, hvor færrest indbyggere (66 pct.) betragter fattigdom som et udbredt nationalt problem. - Al fattigdom er relativ og skal måles i forhold til standarden i det enkelte land. Derfor er der forskel Vi indrømmer det blankt: Det er noget rod, at vi i dette temanummeret er nødt til at nævne forskellige definitioner på en fattigdomsgrænse. Men Hus Forbi kan altså ikke gøre for, at to så vigtige institutioner som EU og OECD, den internationale økonomiske samarbejdsorganisation, har hvert sit udgangspunkt: I EU er man fattig, hvis man lever for mindre end 60 pct. af det enkelte lands middelindkomst. Ifølge OECD går grænsen ved 50 pct. Det giver færre, men til gengæld rummer OECD s definition de absolut fattigste. Vi har taget udgangspunkt i den sidste fortolkning, som her er oversat til kroner og øre. Tallene viser, at en enlig ifølge OECD herhjemme er under fattigdomsgrænsen, hvis vedkommende skal klare alle udgifter lige fra husleje til håndsæbe for mindre end kr. om året. I en familie med fire medlemmer går grænsen ved kr. pr. person. Eller kr. for hele familien. Forskellen skyldes såkaldte stordriftsfordele : Nogle udgifter bliver mindre, når man er flere i husstanden. Alle beløb er i 2009-kroner og efter skat. - mob - Hvor svært kan det være? Vi har i, og vi har rigeligt råd til at hjælpe dem. Det er det, vi skal... Per K. Larsen, det europæiske anti-fattigdomsnetværk EAPN så er man fattig på i og Bulgarien, og det ved man godt i EU. Her har man reduceret målene voldsomt i forhold til konferencen i Lissabon, men til gengæld er de mere realistiske nu, siger Per K. Larsen og tilføjer: Jo, vi har - Der er i høj grad brug for en målrettet indsats i. Vi taler så meget om, hvor fattigdomsgrænsen går, og om den er absolut eller relativ. På den måde er vi i virkeligheden med til at forvirre og afspore det, som det handler om: at hjælpe og socialt udsatte mennesker. EU har en fattigdomsgrænse. er medlem af EU. Hvor svært kan det være? Vi har i, og vi har rigeligt råd til at hjælpe dem. Det er det, vi skal... Læs mere om EAPN og fattigdomskampagnen på og Antal personer i familien Grænse pr. person Grænse pr. familie Kilde: OECD 4 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

4 frelsens hær: Nu har vi også D-, E- og F-hold En yngre kvinde har netop afsluttet sit fem år lange studium. Hun er enlig mor, hun kan ikke få job, og efter fem år på SU skal hun nu på dagpenge. Det giver et slip på to måneder i hendes indtægter. Mens studiestøtten er forudbetalt, falder dagpengene nemlig sidst på måneden og den nybagte kandidat, der altid har betalt til tiden, står nu med regninger for kr., som hun ikke har råd til. Hun bliver blacklistet i RKI registret over dårlige betalere. Sådan var forhistorien, da kvinden for et halvt år siden henvendte sig til Frelsens Hær. Her forsøgte man forgæves at forhandle en ordning på plads med hendes kreditorer, kommunen og banken, men alle var ligeglade med den økonomiske klemme, hun var havnet i. Hun klarede kun skærene, fordi Frelsens Hær ydede hende akut overlevelseshjælp. Fattigdomsår hvert år - Eksemplet er langt fra enestående. Vi giver akut hjælp hver dag og hos os er det fattigdomsår hvert år. Der skal så uendelig lidt til at true det enkelte menneske, som lynhurtigt kan miste både job og bolig og være i gang med en nedtur, siger Joan Münch. Hun er ansvarlig for Frelsens Hærs børne- og ungdomsarbejde i og har tæt kontakt til de otte familiekonsulenter, organisationen har ansat i løbet af de seneste to år. De arbejder over hele landet og er endnu et tilbud i Frelsens Hærs sociale vifte, som også tæller væresteder, krisecentre, julehjælp, ferietilbud og daginstitutioner. - Gennem konsulenternes arbejde har vi fået et unikt billede af de udsatte familiers vilkår. Og det er bestemt ikke noget glansbillede. Hos os taler vi nu om, at - Vi giver akut hjælp hver dag og hos os er det fattigdomsår hvert år. Joan Münch, Frelsens Hær vi har A-, B-, C-, D-, E- og F-hold i, siger Joan Münch, med henvisning til at vi for blot få år siden talte om en nation med A-, B- og C-hold. Hun oplever det som hult, når politikerne på Christiansborg lover at hjælpe de udsatte men i virkeligheden gør det stik modsatte, når regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti indfører starthjælp, lægger loft over kontanthjælpen og begrænser både dagpenge og boligstøtte. - Vi lever i en tid, hvor man siger ét og gør noget andet, siger Joan Münch og tilføjer: - Det er, som om vi har glemt barmhjertigheden. Resultatet er, at vi udstøder endnu flere. Læs om Frelsens Hær på Annette Hertz Nielsen er 52 år og har været på sygedagpenge og kontanthjælp, siden hun i 2005 måtte opgive arbejdet som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen, fordi hun kom til skade med ryggen. Hun har seks børn, hvoraf kun de to yngste døtre bor hjemme i dag. Annettes søn Peter flyttede hjemmefra i mødrehjælpen: Når rudekuverten er et nødråb Det hænder ofte, at en enlig mor banker på hos Mødrehjælpen og afleverer en plasticpose fuld af rudekuverter. Mange af brevene er uåbnede, og indholdet signalerer kaos. Eller som Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, siger: - Når kvinderne kommer her, har de rigtigt ondt i maven, fordi økonomien er faldet sammen omkring dem. Og når man har det sådan, kan man ikke være en god forælder. Men i virkeligheden handler det ofte om andet end penge. Rudekuverten er næsten altid udtryk for et nødråb, hvor den dårlige økonomi giver dem en regulær grund til at kontakte os. Som regel er der en årsag til, at det er kommet så vidt. Den årsag forsøger Mødrehjælpens sagsbehandlere også at nå ind til, samtidig med at de fortæller, hvordan mødrene kan sanere økonomien og bringe orden i plasticposens kaotiske indhold. - Når de kommer her, har de rigtigt ondt i maven, fordi økonomien er faldet sammen omkring dem. Og når man har det sådan, kan man ikke være en god forælder. Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen - Lige pludselig opdager vi, at der også er en børnesag, en skilsmisse, et misbrug eller noget helt fjerde, som forstyrrer kvindernes liv. Det er typisk et problem, de ikke taler med deres kommunale sagsbehandler om. Enten fordi de i forvejen har flere sager kørende og er bange for at lukke op for endnu en. Eller fordi sagsbehandleren ofte flere sagsbehandlere har en dobbeltrolle og både skal rådgive og være kontrollerende myndighed, siger Mads Roke Clausen og fortsætter: Har et etisk ansvar - Hos os får kvinderne uafhængig rådgivning. Vi møder dem ikke med sanktioner, og det kan ofte være lettere at opnå tillid til Mødrehjælpens socialrådgivere. Han understreger, at det ikke er ment som en kritik af de kommunalt ansatte socialrådgivere. Hans pointe er, at der er brug for frivillige hjælpeorganisationer, der påtager sig et etisk ansvar og bedst muligt vejleder de udsatte forældre og deres børn. - Til gengæld skal vi og andre organisationer også kunne måles på, om vi lever op til dette etiske ansvar og løser vores opgaver, siger Mads Roke Clausen og vedgår, at Mødrehjælpen ikke kan love kvinderne en løsning. - Men vi kan gøre dem opmærksomme på deres rettigheder og hjælpe dem derfra. I 2001 fik Mødrehjælpen henvendelser om personlig støtte eller rådgivning. I 2008 var det tal steget til Og det er kun de henvendelser, Mødrehjælpen har haft mandskab til at behandle. Alle øvrige henvendelser er ikke registreret. Læs mere om Mødrehjælpen på Et år med Fie, Maya & Annette Fie og Maya bor i Albertslund vest for København sammen med deres mor, Annette Hertz Nielsen. Hun var på kontanthjælp, da den lille familie i december 2008 for tredje år i træk deltog i Frelsens Hærs julearrangement for. Efter en time med korsang og krybbespil fik de et uundværligt gavekort til julemad. Hus Forbi mødte Fie, Maya og Annette i Frelsens Hærs menighedssal, og vi fik lov til at følge familien gennem hele Ikke fordi Annette har brug for at komme i avisen. Men fordi hun vil gerne vise, hvordan fattigdommen påvirker hverdagen. På de næste sider fortæller vi deres historie fra et turbulent år. af Morten Bruun mob@redaktionen.dk foto Jan Sommer Fie på 10 år (th.) og Maya på 13 bor sammen med deres mor i et rækkehus i Albertslund ved København. 6 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

5 Annettes rigdom er hendes seks børn. Her er hun med Fie, den yngste datter. Jeg er den eneste i klassen, der ikke holder børnefødselsdag Fie fylder ti år. Familien fejrer hende, hun får ugens tilbud til aftensmad, men kammeraterne er der ikke råd til at invitere. 19. januar Både jul og nytår er gået godt. Men Annette har endnu ikke haft overskud til at pille pynt ned. Det nye år er indledt med en omgang influenza, som er gået på tur i familien og har ramt Annette to gange. - Jeg har simpelthen ikke haft kræfter til at tænke på ret meget andet, siger hun og undskylder det rod, der har bredt sig i køkkenet, stuen og den mørke gang, der fører forbi garderoben og ned til børnenes værelser. Annette er 52 år og har været på sygedagpenge og kontanthjælp, siden hun i 2005 måtte opgive arbejdet som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen. Hun forløftede sig på en borger, der vejede i nærheden af hundrede kilo, og så var det slut med at forsørge sig selv. Ryggen er ødelagt, og Annette har smerter hver dag og sover som regel dårligt. Hver anden uge kan hun dog slappe af fra torsdag til søndag, når Fie på snart ti år og Maya på 12 besøger den aflastningsfamilie, kommunen har sørget for pga. Annettes helbred. 18-årige Peter bor stadig hjemme og klarer som regel sig selv. - Jeg har været i jobtræning, men det var for hårdt, fordi jeg er nødt til at hvile flere gange om dagen. Det ville være dejligt at tjene sine egne penge, men jeg kommer ikke tilbage på arbejdsmarkedet og håber at få førtidspension. Det vil give mig ro og give mig lidt flere kroner at leve for. Lige nu kan jeg f.eks. mærke på økonomien, at Peter ikke længere får børnecheck. Og der bliver modregnet i min kontanthjælp, hvis han tjener sine egne penge, fortæller Annette. 7. februar Som hun sidder der i sofaen omgivet af børn, svigerbørn og børnebørn ligner Annette en kvinde, der ejer hele verden. Hun forsøger da heller ikke at skjule det indtryk, som de mange portrætter og børnetegninger i stuen antyder: Familien er hendes rigdom. Ikke mindst på en dag som denne, hvor alle er hjemme, og der dufter af fødselsdag i rækkehuset i Albertslund. Fie fylder ti år, og det skal fejres efter alle kunstens og kontanthjælpens regler. Efter at have været på jagt i reklameaviserne har Annette foræret datteren FONAs billigste MP3-afspiller. Der er hjemmebagte boller i ovnen, kakaoen simrer på komfuret, og bordet er pyntet med flag og balloner. Der bliver sunget fødselsdagssang, og til aften serverer Annette kylling i asparges, som er ugens tilbud i det lokale supermarked. - Det bedste ved at have fødselsdag er gaverne og bollerne. Og så kan jeg godt lide, at min familie kommer, siger fødselaren, som godt ved, at hendes store dag på et enkelt punkt adskiller sig fra kammeraternes: - Jeg er den eneste i klassen, der ikke holder børnefødselsdag, siger Fie og kaster sig over gavebordet. Det rummer bl.a. to gavekort, 150 kroner i kontanter, en halskæde og magasinet Olivia, der fortæller om de kendte og denne uge bl.a. afslører, at Efron har slået op med Vanessa (i High School Musical, red.). Fie sluger det hele, og Annette nyder at se datterens begejstring over at være i centrum: - Jeg kunne sikkert godt invitere hendes kammerater hjem, men jeg er bange for, det ikke vil blive en god dag for Fie. Der er så mange forventninger til en børnefødselsdag i dag de skal både til bowling og på Mc- Donald s og i biografen. Det har jeg ikke råd til, og det er jeg ked af, siger hun. At det ikke altid har været sådan, afsløres af indholdet i reolerne. Bøgerne, cd erne og de mange videofilm bl.a. hele Far til Fireserien vidner om dengang, der var penge til underholdning. 15. marts Peter er netop flyttet hjemmefra, og Annette har et par gange været lige ved at græde, når hun går forbi hans gamle værelse. Hun kan godt være lidt bekymret for, hvordan det skal gå ham, fordi han ligesom andre drenge i den alder godt kan være lidt uforsigtig. - Jeg tænker på, om han husker at slukke kogepladen, siger Annette, som også spekulerer på, om han får sin praktikplads. Men hun håber, at Peter får opfyldt sin drøm om at blive til noget inden for transport og logistik. Ligesom hendes ældste børn altid har klaret sig. familie Annette Hertz Nielsen er mor til Henrik, Jeanette, Thomas, Peter, Maya og Fie. Henrik er 33 år og butiksuddannet. 31-årige Jeanette arbejder som pædagogmedhjælper, men begynder i 2010 på sosu-uddannelsen. Hun er gift med politimanden Kim og mor til Oliver og Josefine på fire og to år. 24-årige Thomas er egentlig elektriker, men skal nu være lokofører. Peter, 18, går på teknisk skole og er kæreste med Isabel. Annette har stadig kontakt til den mand, der er far til de to ældste børn. De boede i ejerlejlighed i Tåstrup, men blev skilt, da børnene var små. De fire yngste børn har hun fået med to andre mænd, som hun ikke har kontakt med. Fies tiårs fødselsdag fejres med hele familien hjemme hos Annette. Til gengæld er der ikke råd til også at fejre dagen med Fies kammerater. Som den eneste i klassen holder hun ikke børnefødselsdag. Når Fie er ked af det, lukker hun sig inde på sit værelse og leger med sit dukkehus. Eller griber sin dagbog for at tegne eller skrive sine tanker ned. Annettes rigdom: Hendes seks børn med kærester og de nyeste skud på familietræet. 8 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

6 Livet ser anderledes ud, efter at Annette har fået førtidspension og fået udbetalt sine forsikringspenge. For første gang i tre år har hun fået nyt tøj - købt på udsalg - og Fie og Maya har fået et Nintendo Wii-spil. Maya synes, det er svært at forklare veninderne, at hendes mor ikke har så mange penge. - Da jeg gik i 5. klasse blev jeg nogle gange mobbet, fordi mit tøj ikke var så smart, fortæller hun. Med førtidspensionen har Annette også fået råd til små forbedringer i huset i Albertslund, bl.a. er pigernes værelser blevet malet. Derfor fik Maya frisk frugt, da hun fyldte 13 Annette laver budgetskema og får et chok. Kommunen siger ja til hendes ønske om at blive førtidspensionist. Og posten afleverer et brev med kr. 31. marts Solen skinner. Der hviler en stemning af forår over de arkitekttegnede kanaler, som fremhæver linjerne i det ellers grå og saneringstruede boligkompleks i Albertslund. Og vi har croissanter med til kaffen. Alligevel modtager Annette os med et trist, nærmest fortvivlet udtryk i ansigtet, da vi ringer på. Fortvivlelsen skyldes, at vi har bedt Annette vise os, hvor meget hun har at leve for. Efter at hun de seneste dage har tjekket sine ringbind, dobbelttjekket med netbanken og med blyant sirligt noteret alle poster ind i et skema fra banken, bekræfter resultatet sort på hvidt hendes værste fornemmelser: Når alle faste udgifter er betalt, er der kr. tilbage, som skal række til en hel måned. - Det er første gang, jeg laver budgetskema, mens jeg er på kontanthjælp. Jeg har altid været bange for at blive konfronteret med resultatet, selvom jeg i virkeligheden får det slynget lige i hovedet, hver gang jeg går på netbank. Jeg prøver somme tider at glemme problemet, fordi jeg får ondt i maven. Jeg har endnu sværere ved at sove, når jeg tænker på pengene. Kontanthjælpen får mig til at føle, at jeg er under administration. Jeg føler mig ikke som et menneske, siger Annette. Budgettet viser, at hun mens Peter boede hjemme årligt lå næsten kr. under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD s fattigdomsgrænse for en dansk husstand på fire personer. Og den grænse er endnu skrappere end EU s (se fakta om fattigdomsgrænser på side 5). Men selvom Peter nu er flyttet, er 160 kr. om dagen ikke meget for tre personer, når pengene skal dække alt fra mad, tøj og toiletartikler til fornøjelser og benzin til den 21 år gamle Nissan Sunny, som i øvrigt næsten altid er i stykker. Annette kører kun sjældent, men hun kan ikke undvære den pga. sin dårlige ryg. Det er heller ikke alle regninger, der bliver betalt til tiden. Men de bliver betalt. Og det eneste lykkelige ved hendes økonomi er, at hun i modsætning til mange andre ikke slæber rundt på gæld fra diverse kontoordninger og kun afdrager på to beskedne lån i banken og kommunen. - Da jeg tjente mine egne penge, spiste vi bedre mad, havde råd til at holde jul, og en uge i campinghytte herhjemme væltede ikke budgettet. Dengang var jeg også korthåret og kunne bruge 300 kr. på at gå til frisør. Det er jeg holdt op med. Jeg har heller ikke så mange fornøjelser mere. Jeg har cuttet abonnementet på mit ugeblad, vi lejer ikke længere film til en hyggeaften, og computeren har jeg kun købt, fordi jeg lånte pengene af min ældste søn. - Det er især synd for pigerne. De vil gerne være ligesom alle andre, men det kan jeg ikke give dem. Jeg er alt for ofte nødt til at sige det har vi ikke råd til. Men jeg gør mig umage med at give dem noget sundt at spise, og så lever jeg selv af nudler, når de er hos deres aflastningsfamilie, siger Annette og tilføjer efter en lille pause: - Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har smagt en bøf, før jeg flottede mig i weekenden. Jeg havde et par kartofler til overs og købte en bøf til 25 kr. i Fakta. Den smagte godt, men den gav mig også dårlig samvittighed. 4. maj Der er kommet et brev fra pensions- og forsikringsselskabet PenSam Liv, som Annette er nødt til at læse flere gange: Du får udbetalt gruppesum ved førtidspension fra pensionsordningen for social- og sundhedsgrupper, lyder indledningen. Brevet skyldes, at Albertslund Kommune med virkning fra 1. maj har besluttet at tildele Annette førtidspension. Selvom det er mærkeligt pludselig at kalde sig selv pensionist, har afgørelsen givet hende den ro i sjælen, hun drømte om i januar. Hun kommer alligevel aldrig i arbejde igen, og nu slipper hun for at blive kastet rundt mellem jobcentret og andre kommunale instanser. Samtidig får hun ca kr. mere om måneden at leve for. Dels fordi pensionen er højere end kontanthjælpen, dels fordi hun nu melder sig ud af fagforeningen FOA og ikke længere skal betale kontingent. I første omgang fatter Annette ikke, hvad PenSam Liv har skrevet. Men langsomt går det op for hende, at posten er kommet med penge. Mange penge. Gruppesum betyder nemlig, at hun kan få udbetalt kr. Og suppleret med de øvrige aftaler, som hun har betalt til gennem FOA og vælger at få udbetalt med det samme, ender det samlede nettobeløb på lige godt kr. - Jeg gik helt i baglås og troede ikke på det. Jeg havde ingen anelse om de ordninger og måtte bede min store datter komme og læse brevet sammen med mig. Sådan noget oplever man kun én gang i sit liv, og selvom mine smerter ikke forsvinder, vil jeg ikke længere ligge søvnløs på samme måde. Det er en dejlig fornemmelse, som fjerner den evindelige uvished om, hvordan den næste måned vil gå, siger Annette. 6. juli Det er over en måned siden, vi har været på besøg i Albertslund, og siden sidst har Annette fået udbetalt sine pensions- og forsikringspenge. Det bemærker vi allerede i døren, for hun har en ny bluse på. For første gang i mere end tre år har hun forkælet sig selv med nyt tøj: - Jeg tog i Fields (indkøbscenter, red.) sammen med min store datter, og det var smaddersvært. Jeg vidste ikke længere, hvilken størrelse jeg brugte, og selvom det lyder sindssygt, gik jeg hele tiden og vendte prisskilte og sagde det er for dyrt. Men jeg fandt da nogle gode udsalgsvarer, og købte tøj for et sted mellem og kr., siger Annette. Det er ikke de eneste penge, hun har brugt. Fie og Maya har fået et Nintendo Wii-spil, og alle tre har været i BIVA for at købe nye senge og reoler til børneværelserne og et spisebord til køkkenet. - Der brugte jeg lige kr. eller lige så meget som en måneds kontanthjælp før skat, konstaterer Annette. Derudover er pigernes værelser blevet malet. Det havde hun ellers besluttet at lade være med, da hun var på kontanthjælp. Dels fordi hun ikke havde råd, dels fordi hun har overvejet at flytte og så ville det være spild af penge at smøre ny maling på nogle falmede vægge, som i forvejen er plaget af fugt. Men nu har hun gjort det, for pigerne må gerne bo pænt. Endelig har Annette været på nettet for at lede efter en ny bil. Hun er ligeglad med mærket, men den skal have fornuftig benzinøkonomi, billig grøn afgift og rigeligt med airbags. Så nu holder der en Suzuki Alto til kr. på parkeringspladsen, og Annette er sikker på, hun vil være godt kørende i mange år. - Jeg har aldrig før betalt så mange penge i ét hug. Da jeg kørte dankortet gennem maskinen hos forhandleren, var jeg sikker på, der ville stå afvist på den lille skærm. Det gjorde der ikke, og det var helt underligt. Der er stadig penge tilbage, og de skal gemmes, forsikrer hun. Bl.a. til Mayas konfirmation. Men samtidig røber Annette, at hun fråsede en smule, da Maya midt i juni fyldte 13 år: - Jeg købte frisk frugt til frugtsalaten i stedet for dåsefrugt, griner hun. 10 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

7 Computeren er Annettes livline til omverdenen. Her spiller og chatter hun og er også på Facebook. Jeg tænker tit på, jeg burde komme ud blandt andre Annette er for træt til at gå til noget. Heldigvis har hun computeren og kattene, og så bliver hun rigtig glad, når en enlig mor i Køge vinder ti millioner kr. i Lotto. 21. juli Annette læser en nyhed på nettet, som gør indtryk: I Køge har en kvinde, som er på kontanthjælp og bor alene med tre børn, vundet ti millioner kr. i Lotto. I et interview fortæller kvinden om alle de ting, hun aldrig har haft råd til. Og om alle de gange, hun har været nødt til at skuffe børnene, fordi der ikke var penge nok. - Jeg blev bare så glad på hendes vegne. Jeg ved præcis, hvordan hun har haft det. Det er uddannelse Annette Hertz Nielsen er født i Husum ved København. Da hun skal i 8. klasse, vælger hendes forældre at tage hende ud af skolen, og 13 år gammel bliver hun ansat som ufaglært i en forretning. Selvom hun mangler folkeskolens overbygning, går hun siden på handelsskole og tager en butiksuddannelse. Senere arbejder hun 14 år som dagplejer, før hun i 2002 uddanner sig til social- og sundhedsassistent var et turbulent år for Annette, som først var helt nede og endte helt oppe. Det bedste er ikke længere være på kontanthjælp og at føle sig umyndigggjort, siger hun. sådan nogle, der skal vinde i Lotto, siger Annette uden det mindste strejf af misundelse. 8. august Pigernes sommerferie er slut, og de glæder sig efterhånden til at komme i skole igen. Det gør Annette også. Hun har svært ved at beskæftige dem, når deres kammerater er væk, men de har bl.a. været på Nationalmuseet og på en lille sviptur med bus til Sverige. De har også besøgt nogle af de kræmmerog loppemarkeder, som de alle tre holder meget af, fordi der er så mange ting at kigge på. - Nogle af varerne falder i pris, jo tættere kræmmerne kommer afslutningen på sæsonen. Da den begyndte, var der nogle sjove solbriller, som kostede 80 kr. For en uge siden, kostede de kun 30 kr., og så fik begge pigerne et par, fortæller Annette. På feriens sidste lørdag tjener Maya såmænd selv 420 loppe-kroner, da hun sammen med sin mor og sin storesøster Jeanette deltager i et marked på Albertslund Bytorv. I silende regn sælger hun noget af det gamle legetøj, hun er vokset fra. - Det var sjovt at være med. Nu lægger jeg 300 kr. i min feriesparebøsse, og resten vil jeg gemme, så jeg har lidt penge, hvis jeg pludselig får lyst til noget, siger Maya efter den drivvåde oplevelse. 4. september Familien følger dagligt det pindsvin, der er flyttet ind i et hjørne af den lukkede gårdhave og nænsomt plejer et kuld på seks nyfødte unger. Det er bedre end en biologitime og et muntert indslag, efter at det er blevet hverdag igen. Annette har så småt vænnet sig til at kalde sig førtidspensionist. Ud over ryggen, som selvfølgelig stadig plager hende, slås hun på denne dag to dage før hun fylder 53 år med en tandbyld. - Jeg tænker tit, at jeg burde gå til noget og Annette har efterhånden vænnet sig til livet som førtidspensionist og til, at der nu også er råd til frisk frugt. komme ud blandt andre. Men jeg er for træt pga. ryggen, så det bliver altid ved tanken, siger hun og nøjes med selskabet fra de to katte, Bailey og Garfield. - Det vigtigste for mig er at gemme kræfterne til mine piger. De kommer altid i første række, og hvis jeg i øvrigt har mine smøger, behøver jeg egentlig ikke forkæle mig selv mere. Heldigvis har jeg computeren, som er min livline til omverdenen. Jeg spiller spil, konkurrerer og chatter med folk på Facebook, og så hygger jeg mig med at se Landsbyhospitalet og Barnaby i tv og følge med i nyhederne, siger Annette og tænker tilbage på en af sommerens triste begivenheder: - Jeg blev ked af det, da Svend Auken døde i begyndelsen af august. Han var en god politiker, som tog de svage i forsvar og var helt nede blandt folk. Det var også derfor, jeg meldte mig ind i hans mindegruppe på Facebook. Ellers er det svært at se op til politikere i dag. Der bliver sagt så meget, men der sker ikke noget. økonomi Da Hus Forbi mødte Annette Hertz Nielsen og sønnen Peter stadig boede hjemme var familiens samlede årlige indkomst kr. Det var kr. under OECD s fattigdomsgrænse for en husstand på fire personer. Da Annette Hertz Nielsen 1. maj blev førtidspensionist, blev den årlige indkomst øget til kr. Da Peter samtidig flyttede, ligger familien nu kr. over OECD s fattigdomsgrænse for en husstand på tre personer. Og såmænd også 809 kr. over EU s fattigdomsgrænse. F.eks. er Dansk Folkeparti dygtig til at tale de svages sag, men bagefter stemmer de for forringelser. Jeg synes, det er noget rod. 10. oktober Det er efterårsferie. Annette, Maya og Fie har pakket bilen og er kørt til feriecentret Lalandia på Lolland. Her skal de bo hele ugen sammen med en flok andre enlige mødre og børn, som har fået opholdet gennem ASF-Dansk Folkehjælp. Det er den første rigtige ferie i flere år og de glæder sig, selvom de også er spændte. Her er både badeland og bowlingbaner, og alle tre nyder turen, som Annette bagefter ikke tøver med at kalde luksus hele vejen igennem. - Vi har virkelig slappet af. Pigerne har fået lov til at lege, og Maya, som plejer at være genert og tilbageholdende, har mødt en rigtig sød pige fra Næstved. Jeg håber, de kan holde kontakt, så der sker noget nyt i hendes liv. annettes månedsbudget 2009 Faste månedlige indtægter: Kontanthjælp Boligsikring Børnefamilieydelse Alm. og forhøjet børnebidrag Indtægter i alt (efter skat): Tilbage at leve for: kr kr kr kr kr kr. Hun er ved at blive for gammel til at komme hos aflastningsfamilien. 4. november Det er Hus Forbis sidste officielle besøg i Albertslund, og Annette tænker tilbage på det lille år, der er gået, siden vi mødtes hos Frelsens Hær: - Det har været turbulent. Først helt nede og så helt oppe. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke længere er på kontanthjælp. Jeg følte mig bare så umyndiggjort, og i dag kan jeg godt skamme mig over, at jeg tidligere var lidt skeptisk, når jeg hørte om folk på bistand. Jeg kunne godt spekulere på, om de egentlig ikke fik for meget. Sådan tænker jeg bestemt ikke i dag. Efter redaktionens deadline har Frelsens Hær igen uddelt julehjælp til værdigt trængende. For første gang i fire år var Fie, Maya og Annette ikke med. De klarede julen uden hjælp. Ligesom i gamle dage Faste månedlige udgifter: Husleje Varme, vand og el (aconto) Fagforening og a-kasse Licens, tv, internet og telefoni SFO og fritidsklub Indbo- og fritidsulykkesforsikring Bilforsikring/vægtafgift Afdrag på lån Udgifter i alt: kr kr kr. 605 kr. 306 kr. 267 kr. 480 kr kr kr. Da Annette 1. maj fik førtidspension, steg hendes indkomst netto med kr. om måneden. Samtidig sagde hun a-kasse og fagforening op. I alt har Annette derfor nu kr. at leve for om måneden, når alle udgifter er betalt. 12 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

8 maya, 13 år Jeg lader være med at plage mor Maya går i 7. klasse og er gammel nok til at huske dengang, hendes mor arbejdede og tjente penge. Men hun er også gammel nok til at forstå, at sådan er det ikke længere. Heller ikke selvom familien nu har fået lidt mere at leve for: - Der er stadig mange ting, vi ikke har råd til, og jeg savner at kunne købe det, vi gerne vil. Men jeg passer på med ikke at plage mor, selvom der er noget, jeg har lyst til. Jeg kan få det helt dårligt, når hun køber noget til mig, som koster meget. Sådan havde jeg det, da vi var i BIVA for at købe tre kurve til min reol. Man kunne vælge mellem to slags til 49 eller 69 kr., og mor købte den dyreste. Det havde hun ikke behøvet. Samtidig med at Maya er hensynsfuld over for sin mor, tænker hun tit på de penge, de ikke har. Det sker f.eks. i skolen, når veninderne har fået nyt tøj. - Da jeg gik i 5. klasse blev jeg nogle gange mobbet, fordi mit tøj ikke var så smart. Jeg synes selv, at det er langt ude at gå i modebukser til 900 kr., men jeg vil da gerne have nogle, der er pæne, uden de koster så meget. Kun fattig, hvis man bor på gaden - Det er svært at fortælle de andre, at vi ikke har råd til alting. Engang forklarede jeg en af mine veninder, at vi er, men hun troede ikke på mig. Hun svarede, at man først er fattig, når man bor på gaden, og det er måske rigtigt nok. Nogle mennesker er re end os, for vi har et hus. Og jeg har da både en mobiltelefon og en MP3 er ligesom alle andre, siger Maya. Hvad vil du gerne lave, når du er færdig med skolen? - Jeg vil gerne være kok eller designer eller arbejde i en vuggestue. Men jeg ved ikke, om det bliver til noget. Jeg synes ikke, jeg er så dygtig i skolen. Jeg er i hvert fald dårlig til matematik og har altid haft det svært med tabellerne. Jeg er kommet meget bagud og synes ikke, jeg har fået så meget hjælp. Jeg er bedre til dansk og kan godt lide at lave krydsogtværs, siger Maya. Når hun har fri, hygger hun sig også med musik, bøger, computerspillet Sims eller en film. Hun er f.eks. helt vild med Titanic, som hun kan nærmest forfra og bagfra. Hun får lyst til både at danse og springe, når hun hører pop- og rapmusik med glad energi. Og så er hun rigtig glad, når hun er sammen med familien ikke mindst storesøsteren Jeanette og hendes to små børn. - Familien er det allervigtigste. Den allerbedste opskrift på en god jul er, at vi er sammen. Og så er penge ikke så vigtige fie, 10 år Jeg vil være fotomodel Når Fie er ked af det, lukker hun sig inde på sit værelse og leger helt alene med sit dukkehus. Eller også griber hun sin dagbog for at tegne eller skrive sine tanker ned. Når hun er glad, fylder hun hele huset med sin musik, sin dans og sin boblende begejstring. - De andre skal ikke vide det, når jeg er ked af det indeni. Så holder jeg det skjult. Jeg bliver f.eks. ked af det, når mine venner spørger, om jeg ikke skal gå til noget. Eller når de er ude at rejse i ferien, og vi er herhjemme. Så går jeg hjem og tænker bare det var mig, fortæller Fie og fortsætter: - Da jeg var lille, gik jeg til svømning, og jeg fik to medaljer. Nogle gange vil jeg gerne svømme igen. Fie kan også blive ked af det og begynde at skrive i sin bog, hvis hun er blevet sur på sin mor: - Vi har ikke så mange penge, og nogle gange plager jeg måske lidt for meget, hvis der er noget, jeg gerne vil have. Det fortryder jeg bagefter. 3hurtige til Maya hvornår holdt du sidst børnefødselsdag? - Da jeg fyldte ti år. Vi var på McDonald s, og det var rigtig hyggeligt. hvor vil du gerne holde ferie? - Allerhelst Californien. Det ser bare så dejligt og fredeligt ud på billeder. Der er en masse strande, og i byerne bor de kendte. hvad drømmer du om? - Mest sådan nogle familieting. F.eks. at vi er rige og har et slot. Men det lykkes nok aldrig for os. 3hurtige til Fie hvad kan du godt lide? - Jeg kan godt lide at være pæn og gå i en fin kjole. Jeg får ikke nyt tøj ret tit, fordi jeg arver meget fra Maya. Men jeg er god til at blande det, jeg har, så det næsten ser forskelligt ud hver dag. hvad kunne du godt tænke dig lige nu? - En halskæde, nogle øreringe og bladet Olivia, for jeg vil gerne læse om de kendte. har du er godt liv? - Ja, det er dejligt at være mig, og så har jeg en dejlig familie. Gode veninder er ligesom familie Og så kan hun blive ked af det, hvis hun har haft en dårlig dag i skolen, hvor hun går i 3. klasse. Hun har nogle rigtigt gode venner, men hun skal slås for at følge med i timerne og somme tider også kæmpe for at blive anerkendt: - Gode veninder er det bedste, der findes. Det er ligesom at have en familie, hvor man gør noget for hinanden. Og det sjoveste ved at være venner er, at vi kan skændes, men bagefter flækker vi af grin og bliver hurtigt gode venner igen. Det ville være dejligt, hvis jeg også holdt fødselsdag for de andre. Så ville jeg føle, at jeg passede bedre ind i klassen. Somme tider spørger de, hvorfor jeg ikke holder fest, men jeg orker ikke at forklare det. Hvad ville du sige, hvis du skulle forklare det? - At vi ikke har råd, og at min mor ikke kan klare det. Når Fie er glad og det er hun tit blæser hun på bekymringerne, tager en fin nederdel på og går catwalk i stuen. Eller også griber hun en mikrofon og mimer til nogle af de populære hits fra ikke mindst Britney Spears. Hun kan næsten alle teksterne og kan især ikke få nok af Lucky & Circus. Og så danser hun og når hun kommer op i tempo, skal familiens to katte passe på med at komme for tæt på. For så er Fie nærmest flyvende. - Jeg vil gerne gå til ballet eller noget andet dans. Jeg drømmer også om at blive fotomodel. De er pæne, og jeg kan godt lide at læse om deres liv. Jeg vil gerne selv være kendt, selvom mine venner siger, at de kendte er snobber. Det er jeg ikke, og jeg vil gerne vise, at man kan være kendt uden at blive en snob, siger Fie. 14 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

9 3håb for fattigdomsåret mette frederiksen socialordfører for Socialdemokraterne: - Der er et stort behov for at sætte fokus på de s forhold og problemer. Men for at være helt ærlig forventer jeg mig ikke særlig meget af fattigdomsåret. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er svære at danse med, og så længe de tre partier holder fast i de lave ydelser og nægter at diskutere økonomi og indføre en fattigdomsgrænse, vil der ikke ske meget. - Fattigdomsgrænsen er vigtig, fordi den vil flytte diskussionen til at handle om, hvad vi gør ved fattigdommen i stedet for blot at debattere, om vi har i. Med en fattigdomsgrænse vil vi anerkende problemet og vise, at der er vilkår, vi som samfund ikke kan acceptere. mimi jakobsen generalsekretær i Red Barnet: - Vi skal først og fremmest bruge fattigdomsåret til at komme af med starthjælpen, loftet over kontanthjælpen, 450-timers-reglen og andre økonomiske barrierer, der kaster børn og voksne ud i fattigdom. Derudover ville det klæde at få lavet en strategi for, hvordan man vil bekæmpe børnefattigdom. For vi ved desværre, at børn i dag ofte bliver morgendagens voksne. - Red Barnet anbefaler, at politikerne bliver enige om en fattigdomsgrænse. Det vil ikke løse problemerne, men det vil gøre dem synlige og sende et klart signal om, at der altså er en grænse for, hvad vi finder acceptabelt i. Som måleinstrument vil den give os et klart billede af, hvordan fattigdommen i vores samfund udvikler sig. per k. larsen sekretariatschef i European Anti Poverty Network, EAPN: - I forhold til regeringens indsats forventer jeg desværre, at den gør så lidt som muligt. Der er kun afsat fire millioner kr. til kampagnen, og det er slet ikke nok. Men ellers er det vigtigste, at vi sætter fokus på de enlige mødre på kontanthjælp, enlige ufaglærte mænd over 30 år, som lever med eller på kanten af et misbrug, de fattigste pensionister, og endelig de store børnefamilier, hvor forældrene er arbejdsløse. Det er de grupper, der lever i størst risiko for aldrig at få fodfæste igen. Den eneste udvej er varigt arbejde, og det opnår de alt for sjældent. - Og så skal vi have en fattigdomsgrænse, fordi fattigdom skaber en masse følgeproblemer og fører til endnu større ulighed, som er det egentlige problem. Når uligheden vokser, er der virkelig grund til at se det som et samfundsmæssigt faresignal. Det skal fattigdomsgrænsen være med til at forhindre. - mob Tænk på andre end jer selv - Krisen har været en øjenåbner for alle. Nu skal vi hjælpe hinanden i stedet for kun at være optaget af vores egen grådighed, lyder opråbet fra Poul Nyup Rasmussen. Han har været statsminister. Han har siddet i Europa-Parlamentet. Han er stadig formand for De Europæiske Socialdemokrater. Og nu blander han sig også i fattigdomsåret, som han åbner med et opråb til dem, han kalder den store brede middelklasse : - Tænk på andre end jer selv, siger Poul Nyrup Rasmussen. Den appel præsenterede han for nylig på en international fattigdomskonference i København og bagefter udpegede han over for Hus Forbi dette mantra som en altafgørende forudsætning for, at det overhovedet skal blive muligt at forstå og forbedre vilkårene for udstødte, psykisk syge og hjemløse over hele Europa. vidste du, at? Halvdelen af dem, der lever af de laveste sociale ydelser, har undladt: at spise frisk frugt og grøntsager dagligt at købe nyt fodtøj, tøj og overtøj at holde ferie uden for hjemmet at gå til tandlæge at besøge familie og venner. foto Polfoto Den korte genvej til Nyrups pointe går via den globale finanskrise. Da de finansielle markeder kollapsede, ramte det verden over millioner af familier. Alene i EU er der udsigt til, at op mod 30 millioner mennesker eller 11 procent bliver ramt af arbejdsløshed i Den udvikling forstærker presset på de svageste og den sociale sikkerhed. Kan ikke leve af friværdier - I flere år har vi været optaget af grådighed og kun tænkt på os selv, os selv, os selv og vores egen tryghed. Nu har krisen været en øjenåbner for os alle. Vi har lært, at man ikke kan leve af friværdier. De er ikke et varigt gode. Min ambition for fattigdomsåret er, at vi i fællesskab erkender, at det er vigtigt at tænke på andre end sig selv, siger Poul Nyrup Rasmussen. Med vi mener han helt almindelige mennesker. Og hvad får de ud af det, spørger vi? - Man får det helt banalt godt af at hjælpe og tænke på andre. Den dimension har vi næsten glemt. Men det vil også give et bedre og mere trygt samfund, hvis vi inkluderer alle dem, der lever et hårdt liv på yderkanten. Når man tænker på andre, vil det med andre ord også gavne den enkelte, siger den tidligere statsminister. - mob Og næsten halvdelen har undladt: at foretage reparationer i boligen at dyrke fritidsinteresser at invitere gæster hjem at gå i byen med venner en aften at give gaver til fødselsdage at have ulykkes- og indboforsikring. Kilde: Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Forsørgelsesgrundlag og afsavn. Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain. CASA, august hvornår er man fattig? I har vi grænser for, hvor stærkt vi må køre i vores biler. Vi har grænser for, hvor dårligt vi må behandle dyrene i vores stalde. Og vi har grænser for, hvor gammel man skal være for at købe alkohol og cigaretter. Men vi har vi ingen grænser for fattigdom. Og dermed ingen grænse, der fortæller, hvornår vi har så lidt at leve for, at samfundet skal træde til. Vi skal have den grænse nu LO går på barrikaderne for en dansk fattigdomsgrænse. I håb om bred politisk opbakning lancerer organisationen en model, der begrænser antallet af. af Morten Bruun mob@redaktionen.dk - Hvorfor LO overhovedet blander sig i den her debat? Det gør vi, fordi vi også skal vise social ansvarlighed og være talerør for de svage, som kan have svært ved at råbe op Ordene kommer fra Harald Børsting, formand for LO, som repræsenterer omkring 1,2 millioner lønmodtagere. Han sparker gang i EU s fattigdomsår ved at lancere et helt nyt udspil til en dansk fattigdomsgrænse, der sammenlignet med tidligere forslag fra partier og organisationer adskiller sig ved at definere begrebet fattigdom mere snævert, end vi har været vant til. Ifølge LO er der kun danskere heraf børn og i begge tilfælde er det markant lavere end tallene fra de seneste års undersøgelser. Det betyder dog ikke, at LO sår tvivl om de hidtidige rapporter: - Men lige nu gælder det ikke om at få antallet af så højt som muligt. Det handler om at bane vej for et enkelt instrument, som garanterer de svageste den hjælp, de har brug for, og fortæller myndighederne, hvornår de skal handle, siger Harald Børsting. Vil især hjælpe udsatte børn LO s bud på en fattigdomsgrænse er derfor målrettet de danskere, der har levet på et absolut eksistensminimum i mindst to år. Forslaget skal først og fremmest - Vi kan ærlig talt ikke være andet bekendt. Alt andet er for sølle ikke mindst over for de børn, det går ud over. Harald Børsting, formand for LO sikre børn i udsatte familier, som bl.a. skal have gratis skolemad og støtte til f.eks. fritidsaktiviteter og til at kunne deltage i børnefødselsdage. Til gavn for de udstødte foreslår LO også flere billige boliger, gratis tandpleje og øget opbakning til frivillige og sociale organisationer. Man opfordrer også til forsøg med dag til dag-job inden Det bør vi have, hvis det står til den brede vifte af meningsdannere og professionelle fagfolk, som de seneste otte-ni år har talt varmt for en officiel dansk fattigdomsgrænse. I debatten har de bl.a. henvist til, at EU har en officiel fattigdomsgrænse, og at flere store kommuner herhjemme har indført en uofficiel grænse. f.eks. madlavning og håndværk for på den måde at sluse voksne på kontant- og starthjælp ind på arbejdsmarkedet. LO s tanker preller dog af på regeringen, som altid har sagt nej til en dansk fattigdomsgrænse. Og det gør den stadig. For selvom socialminister Karen Ellemann (V) over for Hus Forbi anerkender, at LO ikke nøjes med at koncentrere sig om den økonomiske fattigdom, siger hun, at forslaget stadig handler for meget om ydelser (se artiklen side 18). Kan ikke være andet bekendt Hidtil er diskussionen også strandet på uenighed om, hvordan man overhovedet definerer fattigdom. Den tvist har LO taget højde for i sit udspil, hvor organisationen i håbet om bred politisk opbakning har udeladt de studerende på SU og deres børn. Endvidere må man ikke råde over en formue på mere end kr., og man skal have levet som fattig i mindst to år. Fattig betyder ifølge LO s forslag, at man lever for højst 50 pct. af middelindkomsten i. Her adskiller forslaget sig fra EU s fattigdomsgrænse, som går ved 60 pct. Det giver automatisk - mob LO kalder selv sin indsats i fattidomsdebatten for beskeden, men vil gerne være talerør for de svage: - Vi forsøger blot at dokumentere forholdene og påvirke politikerne, siger LO s formand, Harald Børsting. flere men i håbet om at servere politisk lokkemad for skeptikerne har LO helt bevidst lænet sig op af den mere snævre fortolkning, som den økonomiske samarbejdsorganisation OECD også benytter. Ud fra den målestok er resultatet altså virkeligt mennesker i. Og det er dem, Harald Børsting har i tankerne, når han appellerer til en dansk fattigdomsgrænse. - Vi kan ærlig talt ikke være andet bekendt. Alt andet er for sølle ikke mindst over for de børn, det går ud over. 16 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

10 Vi bruger for meget krudt på den debat Socialminister Karen Ellemann afviser kategorisk at indføre en dansk fattigdomsgrænse. Men hun anerkender fuldt og helt og uden tøven, at nogle danske familier har det svært. af Morten Bruun og Tine Seibæk Karen Ellemann indleder interviewet med at fastslå, at fattigdom for hende er mere end blot en diskussion om kroner og øre. Men så tilføjer hun, at hun fuldt og helt og uden tøven anerkender, at der er familier i, der har svært ved at få enderne til at nå sammen. Midtvejs læner hun sig spontant ind over bordet og gentager fuldstændig ordret den sætning. Og da vi til sidst lidt provokerende atter spørger, om hun mener, at der ikke er økonomisk fattigdom i, bliver hun næsten lidt vrissen i betrækket: - Nej, nej, nej Jeg indledte netop med at sige, at jeg fuldt og helt og uden tøven anerkender, at der er familier, der har svært. Og samfundet har et kæmpe ansvar med at løse de problemer, der fører til den økonomiske fattigdom. Bruger alt for meget krudt Så skulle den ged være barberet. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) anerkender, at der er fattigdom i. Men det er ikke kun den enkelte families økonomiske bundlinje, hun kigger på, når hun nu skal være med til at føre gennem EU s fattigdomsår. Og derfor bliver det heller ikke i de næste 12 måneder aktuelt med en officiel fattigdomsgrænse i : - Der bruges alt for meget krudt på at diskutere, hvorfor vi ikke har en fattigdomsgrænse. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kommer videre end blot at diskutere en grænse i kroner og ører. Her plejer jeg at bruge Oliver som et tænkt eksempel: Det er selvfølgelig et problem, hvis han ikke har 30 kr. til en fødselsdagsgave til en klassekammerat. Men løser vi problemet ved at give Olivers mor de 30 kr., hendes søn mangler? Eller løser vi problemet ved at se på de omstændigheder, der gør, at Olivers mor ikke har de penge, spørger Karen Ellemann og giver selv svaret: - I den slags situationer vil jeg gerne have, at vi træder to-tre skridt tilbage og finder ud af, om den dårlige økonomi skyldes eksempelvis misbrug, gæld eller - Hvis vi fastholder folk på en passiv ydelse uden at løse deres problemer, risikerer vi først for alvor at fastholde dem i økonomisk fattigdom. Karen Ellemann, indenrigs- og socialminister en alt for dyr bolig. Det er hér, samfundet skal træde til. Hvis moren er på kontanthjælp og ikke kan klare huslejen, skal kommunen bruge sin anvisningsret og hjælpe hende med at finde en billigere lejlighed. Og så er vi alligevel tilbage ved den økonomiske fattigdom? - Nej. Det er ikke økonomisk fattigdom, hvis hun har et alkoholproblem. Og det er ikke økonomisk fattigdom, hvis det handler om at hjælpe hende til en uddannelse, der kan give hende et job. Ydelser flytter sig ikke Det er altså den ligning, der fører frem til den økonomiske fattigdom, som du vil se på? - Jeg vil ind bagved og se på hele den ligning, der fører frem til den situation, familien er havnet i. Hvis hun er på kontanthjælp og er bundet op af en for dyr husleje, er det ikke kontanthjælpen, vi skal diskutere, siger ministeren og tilføjer i samme åndedræt: - Og den kan vi lige så godt tage med det samme: Det kan ikke overraske jer, at jeg er meget klar i mælet, når det gælder vores ydelser (bl.a. kontanthjælp og starthjælp, red.) i. De skal ikke reguleres? - Nej. De har en størrelse, som sikrer, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Jeg ved godt, at der lige nu er længere mellem de ledige job, og jeg skal ikke tale rosenrødt om, at det vender i morgen. Men udviklingen vil vende, og under opsvinget kom mange langtidsledige og minoriteter i arbejde. Hvis vi fastholder folk på en passiv ydelse uden at løse deres problemer, risikerer vi først for alvor at fastholde dem i økonomisk fattigdom. - I dag viser tallene helt generelt, at folk kun er på indkomstrelaterede ydelser i kortere perioder af deres liv, og der er det klart, at der ikke er råd til charterrejser på kontanthjælp. I den periode må man ty til de tilbud om ferier, som den frivillige sociale sektor tilbyder og i ekstraordinære situationer kan man søge hjælp til f.eks. en tandlægeregning. Illustration: Hanne Louise Nielsen Socialminister Karen Ellemann anerkender, at der er fattigdom, men afviser en dansk fattigdomsgrænse: - Du kan sagtens have sociale problemer, selvom der er penge på kontoen. ellemanns 7 punkter Regeringen har afsat 4,3 mio. kr. til fattigdomsåret (heraf 1,3 mio. i tilskud fra EU). Knap halvdelen skal bruges på såkaldte centrale aktiviteter, resten kan eksempelvis frivillige sociale organisationer søge til deres initiativer. Konkrete ideer og forslag blev først formuleret i december efter redaktionens deadline. Men det er ud fra disse syv punkter, Karen Ellemann, hendes partifælle, beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), og resten af regeringen vil angribe fattigdommen: 1 En 2 En 3 En 4 Udgivelse landsdækkende formidlingskampagne hjemmeside om fattigdomsåret opstarts- og afslutningsevent af forskellige typer pjecer og informationsmateriale 5 En priskonkurrence 6 Tre 7 Ekstra ansøgningspuljer, som kan søges af NGO er og myndigheder til debatarrangementer mv. fokus på regeringens igangværende og kommende initiativer til bekæmpelse af social eksklusion, f.eks. hjemløsestrategien og Barnets Reform. Det danske fattigdomsår kan følges på vidste du? De laveste ydelser er starthjælp, introduktionsydelse og nedsat kontanthjælp. 67 pct. af dem, som får starthjælp/introduktionsydelse, og 55 pct. af dem på nedsat kontanthjælp giver udtryk for, at de har svært ved at få pengene til at slå til. De, som får disse ydelser, har i gennemsnit ca kr. mindre om måneden at leve for (disponibel indkomst) end dem på almindelig kontanthjælp og på dagpenge. Folk i arbejde har i gennemsnit kr. mere om måneden at leve for end folk på kontanthjælp, og kr. om måneden mere end dem, der modtager de laveste ydelser. Fire ud af ti på introduktionsydelse/starthjælp har under kr. om måneden at leve for. Det samme gælder for godt hver fjerde på nedsat kontanthjælp. Det gælder kun for fire pct. af folk i arbejde. Kilde: Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn. Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain. CASA, august Tusindvis af børn Der dukker jævnligt rapporter op, som handler om antallet af i - især med fokus på børnene. Mens Red Barnet opererer med børn i, fastslog Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for et halvt år siden, at mindst danske børn lever under fattigdomsgrænsen. Hvis man regner børn af studerende med, stiger tallet til Samme undersøgelse fastslog også, at antallet af danskere eksklusive studerende på SU de seneste otte år er steget fra til personer. Reelt kan det dog være svært at sætte præcise tal på omfanget. Således svarer socialforsker Mette Deding fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd uden tøven det ved jeg ikke, når man spørger hende om det aktuelle antal af børn herhjemme. - Men i virkeligheden er det vel ligegyldigt, om vi taler om , eller børn. Pointen er, at de har det rigtig hårdt, og diskussionen om tal overskygger tit selve problemet, siger Mette Deding, der i 2009 lavede en undersøgelse af børnefattigdom. Hendes rapport baserede sig på tre år gamle og meget sikre oplysninger fra s Statistik. Den dokumenterede, at der var sket en samlet stigning i årene mob Læs rapporten Børnefattigdom i på 18 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

11 Skiftes til at sove på gulvet To af Alis børn skiftes til at sove i den eneste seng, der er på børneværelset. Ali og hans familie ligger kr. under den fattigdomsgrænse, OECD har opstillet for en familie på fem. Ali og hans familie er flygtninge på starthjælp og lever langt under fattigdomsgrænsen. Det har store konsekvenser for ikke mindst de tre børn. af Tine Seibæk tine.boel.s@gmail.com modelfoto Jan Sommer - Jeg spekulerer på økonomien hele tiden. Når jeg f.eks. tænker på at købe vintertøj og ved, der ikke er penge, bliver jeg stresset. Det siger Ali, der sammen med sin kone og tre børn på 11, ni og tre år bor i et hvidt betonbyggeri på 10. sal et sted i Storkøbenhavn. Ali flygtede fra et land i Mellemøsten og fik asyl i Nu sidder han i og er fanget i en anden slags pine: Et liv på starthjælp kr. til det hele Men selvom familien skal overleve for et beløb langt under den økonomiske verdensorganisation OECD s fattigdomsgrænse, ønsker Ali hverken at klage eller udpensle familiens fattigdom. Han svarer kort og kun på dét, han bliver spurgt om. - Jeg vil ikke lave problemer med kommunen. Du er dansker, du kan klage. Det gælder ikke for mig. Jeg er flygtning, og jeg har ikke noget land at komme tilbage til, siger han. Familien bor i en sparsomt møbleret treværelseslejlighed. To slidte lædersofaer fra Bilka er stuens eneste møbler. Forældrene og den lille deler et værelse, og de to store drenge har sammen et værelse. Her deler de to brødre en smal seng og en madras, der ligger under sengen. Da der ikke er råd til, at begge børn får en seng, må de skiftes til at sove på gulvet. Når husleje, varme og vand samt et lille afdrag på et lån er betalt, har familien kr. til mad, tøj og sko til fem personer. Det beløb skal også dække el, telefon, licens, transport (f.eks. buskort til sprogskolen for konen), forsikring, tandlæge for de voksne, gaver, ferier, medicin og eventuelt nye møbler. Til gengæld skal beløbet ikke dække alle børnenes fritidsaktiviteter, idet kommunen i et enkelt tilfælde har betalt for sportstøj og cykler til de to ældste, der også får penge til at gå til fodbold eller svømning. Pengene rakte ti dage Ikke mindst medicin er en tung post, da næsten hele familien har astma. Desuden skal Ali have smertestillende piller mod migræne, og familiens yngste har jævnligt brug for bl.a. salve mod øjenbetændelse. Endelig lider konen af D-vitamin-mangel, og hendes vitamintilskud koster alene 350 kr. om måneden. Det er for dyrt, og kommunen som tidligere dækkede nogle af medicinudgifterne vil ikke længere betale, så det er droppet. - Jeg vil ikke lave flere ansøgninger til kommunen, for de siger altid nej. Vi har også fået nej til astmamedicin og tandlæge, siger Ali. Og det er, som han tilføjer, svært at få råd til alting, når man er på starthjælp. - I denne måned var der f.eks. ikke flere penge den 10. Jeg måtte ringe til min bror i Australien og få ham til at sende penge. Tog konens starthjælp For at få pengene til at slå til låner familien en onkels bil og kører til Nørrebro og køber ind hos en særligt billig grønthandler. Tøj køber de bl.a. på loppemarkeder. - Vi må sige nej til børnenes ønsker. Hele - Jeg har mange recepter liggende. Hvis vi også skal betale til gaver, må vi undvære medicin. Ali, flygtning på starthjælp tiden. Jeg siger til dem, at når jeg igen finder et arbejde, kan jeg købe nogle flere ting til dem, fortæller Ali, som faktisk har været i beskæftigelse. Men da han er skadet i krig og bl.a. har problemer med knæene, kan han kun klare et fleksjob og var indtil midt i 2009 ansat på et vaskeri. Her blev han fyret pga. finanskrisen, men i øvrigt gavnede arbejdet ikke familiens økonomi særlig meget: Reglerne er nemlig sådan, at har den ene ægtefælle arbejde med blot en mindre indkomst, mister den anden sin start- hjælp. Samlet set indbragte jobbet på vaskeriet derfor kun Ali og hans kone kr. mere om måneden. Familien har nu været på starthjælp i over tre år i alt. Hvis deres situation skal ændre sig mærkbart, skal begge forældre have et job. Konen skal først lære bedre dansk, så det kan have lange udsigter. Hvis Ali endelig skulle få et fleksjob igen, tager de blot hendes starthjælp. Svært med fødselsdage Fra lejligheden på 10. sal har familien en fantastisk udsigt over byen, som det er så svært at blive en del af især når man ikke har råd til at være med. Dårlig økonomi betyder, at det er svært at blive integreret i samfundet f.eks. ved at lade børnene deltage i fødselsdage. - De får ofte en invitation. Men der skal jo en gave til. Og tit må vi sige nej. Jeg har mange recepter liggende. Hvis vi også skal betale til gaver, må vi undvære medicin, siger Ali. Han tilføjer, at det til fødselsdage sker, at nogle af de andre forældre tilbyder at hente børnene og siger, at de ikke skal tænke på gaven. Børnene har naturligvis heller ikke mobiltelefoner som mange af deres jævnaldrende. - De kan godt forstå, at der ikke er penge. Men det betyder ikke, at de kan lide det. De siger altid, at de andre i skolen kan få det og det. Og så siger jeg, når I bliver store, kan I arbejde og købe det selv... Ali har ønsket at være anonym, men hans rigtige identitet er redaktionen bekendt. livet på starthjælp så meget får du i starthjælp CASA lavede i 2006 en undersøgelse om flygtninge på starthjælp. Den viser: I 54 pct. af familierne har en eller begge voksne helbredsproblemer. 70 pct. af dem har psykiske problemer, ofte traumer med depressioner og angst. Et stort flertal bliver fastlåst på starthjælp i årevis. De økonomiske afsavn rammer især børnene. Familier på starthjælp føler, at deres værdighed bliver krænket, og er psykisk belastede af den dårlige økonomi. Kilde: Flygtninge på starthjælp. CASA, Siden 1. juli 2002 har nye flygtninge i fået starthjælp. I 2007 blev det desuden vedtaget, at man ikke alene skal have opholdt sig syv ud af otte år i for at modtage kontanthjælp man skal også have haft to et halvt års fuldtidsarbejde for at komme op på den højere kontanthjælp. SATSER FOR STARTHJÆLP (FØR SKAT): Unge hjemmeboende under 25 år Unge udeboende under 25 år Over 25 år og gift eller samlevende Over 25 år og enlig HAR MAN BØRN, FÅR MAN I TILLÆG: Pr. barn som enlig Pr. barn som gift eller samlevende Der kan højst udbetales to børnetillæg (såkaldt forsørgertillæg ) pr. husstand. (2009-tal, satserne reguleres i 2010) Kilde: borger.dk kr kr kr kr kr kr. - I denne måned var der f.eks. ikke flere penge den 10. Jeg måtte ringe til min bror i Australien og få ham til at sende penge. Ali, flygtning på starthjælp alis månedsbudget 2009 Faste månedlige indtægter: To gange starthjælp inkl. forsørgertillæg (efter skat) kr. Børnefamilieydelse for tre børn kr. Boligsikring kr. Indtægter i alt (efter skat): kr. Tilbage at leve for: kr. Faste månedlige udgifter: Husleje, varme og vand Afdrag på gæld til kommunen Astmamedicin til børnene Udgifter i alt: kr. 300 kr. ca. 750 kr kr. 20 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

12 Kurts vej til kontanthjælpen Efter mere end et halvt år som tigger på gaden er Kurt Pedersen flyttet på herberg og får nu penge fra kommunen. Men han klunser stadig i byens baggårde og supplerer pengene ved at samle flasker. - Jeg vil bare gerne have et normalt liv, hvor jeg kan slå lidt til Søren uden at skulle tænke på penge hele tiden. Kurt Pedersen, hjemløs på kontanthjælp af Tine Seibæk tine.boel.s@gmail.com foto Jan Sommer - Når jeg går på gaden og ser andre komme ud fra en forretning med en stor fed is, kan jeg godt føle mig lidt misundelig over, at jeg ikke har mere, end jeg har Siger Kurt Pedersen, 45 år og hjemløs. I 2009 levede han i seks måneder på gaden i København og klarede sig ved at klunse og tigge. Men da han i oktober flyttede ind på herberget Kollegiet i Valby (under organisationen Missionen blandt Hjemløse, red.), fik han ikke bare tag over hovedet. Han fik også fast adresse og ret til kontanthjælp. Kurt får nu udbetalt kr. hver måned. Det svarer til kr. om året og dermed ligger Kurt næsten kr. under OECD s fattigdomsgrænse for enlige. Men over eller under grænsen pengene rækker ikke til et liv i sus og dus: - Der er intet overskud til at gå ud og nyde tilværelsen, f.eks. at gå i biografen eller svømmehallen. Jeg kan godt føle, at det hele bliver lidt trist nogle gange. Alt drejer sig om bare at få mad i munden og få hverdagen til at fungere, siger Kurt, der bl.a. savner at kunne gå ud at spise: - Jeg vil bare gerne have et normalt liv, hvor jeg kan slå lidt til Søren uden at skulle tænke på penge hele tiden. På disse sider inviterer han Hus Forbi på besøg i sit liv. kurts karriere Kurt Pedersen kommer oprindeligt fra Horsens. Han er uddannet kok, men efter en arbejdsskade, der ødelagde hans ene skulder og sendte ham ud af arbejdsmarkedet, startede han en social rutsjetur. Han blev hjemløs og forlod Horsens, fordi der ikke var plads på det lokale forsorgshjem. Efter en afstikker til Esbjerg endte han i København, hvor han sammen med to nye kammerater tilbragte et halvt år på gaden. - Mulighederne for at overleve på gaden er ikke så store i Esbjerg som i København, siger Kurt Pedersen, som ikke har nogen familie bortset fra en bror, som han ikke længere taler med. - Og så kan det være lige meget, hvor du er, når du er alene i verden, siger Kurt. Tiggede eller samlede flasker I de seks måneder som regulær hjemløs københavner sov han og kammeraterne typisk bag Pumpehuset eller på hovedtrappen til Byretten. - Vi overlevede ved at spørge folk, om de kunne undvære en lille mønt. Eller vi samlede flasker eller tog ud og spiste i Fedtekælderen på Christianshavn (Kirkens Korshærs varmestue, red.). Kurt håber nu på en lidt lysere fremtid. Han drømmer om en lille lejlighed, en rimelig økonomi og mentalt overskud til igen at cykle ud i naturen eller tage på fisketur. Og så drømmer han om skånejob, hvor han bruger sin baggrund som kok til at undervise socialt belastede unge i at lave mad. kurts hverdag En stor stabel ubrugte el-pærer fundet i en container i byen. En radio klunset i en baggård, fire lightere, noget rulletobak og et rødt roligan-tørklæde på væggen. Det er blandt de få ejendele, Kurt Pedersen har i sit ca. seks kvadratmeter store værelse på Kollegiet på Gl. Køge Landevej, hvor han har boet i tre uger, da Hus Forbi møder ham. Derudover har han næsten ingen personlige ejendele tilbage. Så han har brug for at kunne købe forskellige ting bl.a. skal man selv have kopper og tallerkener med på Kollegiet. Derfor tager Kurt hver dag ind til byen for at supplere sin kontanthjælp. Det gør han ved at samle flasker eller spørge folk, om de kan undvære en lille mønt til dagen og vejen. Han går også rundt til grønthandlere for at høre, om de har lidt frugt i overskud. Eller spørger bagere, om de har noget gammelt brød. - Folk i butikkerne er positive, hvis man er høflig. I København er folk mere bevidste om, at der er mennesker, der lever på bunden af samfundet. Herovre kan man godt være accepteret, selvom man lever på den måde, siger Kurt, der også er begyndt at sælge Hus Forbi. På turene til byen medbringer han i øvrigt altid sin rygsæk hvis han skulle finde noget brugbart i affaldsbøtter eller containere. - Det er nemt at klunse ting i baggårdene. Alt fra møbler til lamper og mobiltelefoner kan man finde. 22 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

13 kurts økonomi Kurt får udbetalt ca kr. i kontanthjælp efter skat. Hver måned betaler han kr. i husleje, og når han har afdraget 500 kr. på et lån, har han kr. tilbage at leve for. De penge skal dække mad, cigaretter, transport og alle andre udgifter. I herbergets café kan man købe et måltid varm mad for 25 kr. Men Kurt, der er udlært kok, foretrækker selv at lave mad i Kollegiets køkken. Overvejer et månedskort De ca kr. går primært til kost. Kurt bruger kr. om ugen på mad og køber typisk ind i Aldi og Netto. Tøj køber han i genbrugsbutikker. Når han hver dag tager bussen ind til centrum af København, koster det i alt to klip på et blåt klippekort. Det er 26 kr. hver dag, i alt ca. 800 kr. om måneden. Kurt overvejer et månedskort, som vil være lidt billigere men den engangsinvestering havde han ikke råd til, da han levede som tigger på gaden. Kurt bruger også kr. om måneden på tobak og ruller for det meste selv sine smøger. Til gengæld drikker han ikke. Han lægger heller ikke budget, men det vil han måske til at gøre: - Jeg gemmer boner fra mad, og i slutningen af måneden laver jeg et overslag på, hvad jeg har brugt. Så kan jeg se, om mit forbrug skifter i forhold til perioden før. kurts vilje - Jeg ryger en lille pibe (hash, red.) engang imellem, men ellers har jeg ikke noget misbrug af nogen art Det har mange, der går på gaden. For hvilken fornøjelse har man ellers, spørger Kurt, som mener, at hans stærke vilje er årsagen til, at han ikke selv har et misbrug: - Misbrug er skruen uden ende. I perioder er jeg da faldet i med stoffer, men jeg er hele tiden kommet op igen. Det er dyrt og kan slet ikke hænge sammen med en kontanthjælp. Så skal man ud i kriminalitet for at skaffe penge. Og en af mine prioriteringer er, at jeg ikke vil begå kriminalitet. Jeg vil f.eks. ikke stjæle i forretninger. Det gør jeg simpelthen ikke. - Vi overlevede ved at spørge folk, om de kunne undvære en lille mønt. Eller vi samlede flasker eller tog ud og spiste i Fedtekælderen på Christianshavn. Kurt Pedersen, hjemløs på kontanthjælp regler og satser for kontanthjælp For at få kontanthjælp skal du: Melde dig ledig på et jobcenter, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og gøre noget aktivt for at få et job. Tage imod tilbud om arbejde, aktivering eller lign. Ikke have indtægter eller formue, der kan dække dine behov for forsørgelse. Er du gift, har din ægtefælle pligt til at forsørge dig. Have opholdt dig i, Grønland eller Færøerne i syv år inden for de seneste otte år. så meget får du i kontanthjælp DE FØRSTE SEKS MÅNEDER (FØR SKAT) UNDER 25 ÅR: Hjemmeboende kr. Udeboende kr. Gravid og mindst 12 uger henne i graviditeten kr. Med egne børn i hjemmet kr. OVER 25 ÅR: Udeboende kr. Med forsørgelsespligt kr. EFTER SEKS MÅNEDER Når du har modtaget kontanthjælp i seks måneder i træk, bliver du omfattet af det såkaldte loft over kontanthjælpen. Det betyder, at din boligstøtte og særlig støtte bliver sat ned. Kilde: Læs mere om regler og satser på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (2009-tal, satserne reguleres i 2010) 24 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

14 - Når en af os havde været uartig, tog forstanderinden og bukkede vore hoveder ned i toilettet og rykkede ned. Børnehjemsbarn i 1930 erne Drenge flokkes om vaskene en tidlig morgen i starten af 1950 erne på drengehjemmet Landerupgaard ved Taulov. Her boede 80 drenge i alderen 8-16 år. Det er altid gået ud over børnene Børns oplevelser af deres egen eller familiens ydmygelse sætter sig spor for livet. Det viser et tilbageblik over de seneste 75 års fattigdom og social udstødelse i. af Maria Rytter, Forsorgsmuseet allested@gmail.com fotos Svendborg Museum For mange år siden læste jeg en historie om en pige og hendes mor, som jeg aldrig har glemt: Elsas mor var meget fattig. Hendes ene ben var stift, og det andet ben var centimeter kortere end det stive. Hun havde altid stærke smerter og gik med stok. Elsas mor kunne kun dårligt arbejde og tjene penge. Men da hun havde to raske arme, kunne hun ikke få invalidepension. En dag skulle Elsa med sin mor til et møde i Invaliderådet i København, hvor hun havde søgt om hjælp. Vi kom ind i et rum med sådan et langt bord, med en masse mennesker omkring, og så var der en sort skærm. Jeg blev sat på en stol ( ), og min mor blev beordret om bag skærmen for at klæde sig nøgen. Og så skulle hun frem og gå, fortæller Elsa og fortsætter: Tænk på, hvilken skam det var for mor. Jeg kan huske, at hun havde beholdt sine støvler på, og så da hun kom frem, skubbede hun støvlen af det korte ben. Hvad vil De have, jeg skal gøre mere, sagde hun. Jeg kan lige så tydeligt huske, hvordan hun klaskede sin hånd ned i bordet foran de her mænd. De havde forlangt, at hun også skulle komme ud uden sine støvler på. Så blev jeg beordret til at hjælpe hende med at klæde sig på, og så gik hun ud af døren. Jeg kan huske, at hun græd så voldsomt, at hun var helt ødelagt. Det var i 1925, og de mennesker, der har oplevet tider som disse, er snart døde og borte. Men vi må aldrig glemme, at børns oplevelser af egne eller deres families ydmygelser, sætter sig spor for livet. Børnehjem i 1930 erne Et vigtigt arbejdsområde for Forsorgsmuseet er at indsamle erindringer om opvækst på børnehjem og døgninstitutioner. I museets arkiv ligger en samling beretninger, skrevet af tidligere børnehjemsbørn, og en række interview lavet af journalist Allan Nagel. En af beretningerne foregår på et børnehjem i Randers i 1930 erne. Fortællerens mor er stukket af med en stenfisker og har afleveret sine børn på et og to år til sine forældre, der ikke kan tage vare på dem. Børneværnet afleverer dem på børnehjemmet i Randers, som dengang blev drevet af et ægtepar. Konen fandt på udspekulerede straffe og fik jævnligt raserianfald, som gik ud over børnene. Men hun nøjedes ikke med at banke dem: Jeg husker tydeligt en bestemt ting, som har fulgt mine tanker resten af livet. Når en af os havde været uartig, tog forstanderinden og bukkede vore hoveder ned i toilettet og rykkede ned, skriver pigen, som mange år senere stadig var præget af angst for at skylle ud, når hun havde været på wc. Skilsmisse i 1950 erne Vi skal ud til mormor og morfar, for vi har ikke noget mad. Mor siger, at far nu igen er gået på værtshus efter arbejde og har brugt alle pengene til at drikke for, hedder det i en anden fortælling fra en pige, der blev født i Hendes morfar og mormor boede i en toværelseslejlighed sammen med deres anden datter og hendes lille barn. Da fortælleren flyttede ind sammen med sin mor og bror, boede der tre børn og fire voksne i den lille lejlighed. Under forældrenes skilsmisse oplevede den lille pige en dag, at hendes forældre skændtes om hende på åben gade: De ville begge to have mig. De står på hver sin side af mig og trækker i hver sin arm. Det gør ondt, og til sidst giver min far slip, og min mor flygter ned ad gaden med mig... Faderen meldte sine børns boligforhold hos morforældrene til børneværnet, og de to søskende kom på børnehjem. Her fik de engang lov til at besøge deres far, og han tog børnene med ind på Kgs. Nytorv, netop som deres mor kom fra arbejde: Vi skulle bare stå der, så mor kunne nå at se, at han havde os (på besøg). Lige så snart hun fik øje på os, sprang han på en sporvogn med os (...), så hun ikke kunne nå at tale med os eller give os et kram. Tvangsfjernet i 1980 erne Min mor var en god mor. Hun snakkede tit med de andre børn (i kvarteret) og trøstede dem, hvis hun kunne. Hun lavede nogle gange mad til os alle sammen, når hun ikke var for påvirket, men havde fået sine piller, så hun havde det godt, beretter en pige, der kom til verden i Hendes mor var narkoman, men kom på metadon og boede alene sammen med sine børn i et socialt boligbyggeri. Da pigen var ti år, I 1960 sad denne lille pige og drømte mellem gummistøvler på børnehjemmet Klintebjerg på Fyn. Hun var blandt de 50 børn, som kom fra Odense eller Københavns Kommune. Billedet er taget af Claus Askegaard, søn af forstanderparret Erik og Lissel Askegaard. blev hun tvangsfjernet sammen med sin bror. Det var et mareridt at være på børnehjemmet. Forstanderen var rigtig usympatisk ved os alle sammen (...) Han var meget religiøs og gik med kors. En dag var hun stukket af fra børnehjemmet, men mødte op på sit arbejde på et vaskeri. Der dukkede forstanderen op, knaldede mig sådan en på siden af hovedet og rev mig i håret hele vejen hjem. Så ringede de fra mit arbejde og sagde, at det ville de aldrig se igen! De ville gå videre med det, men der skete ikke noget Bistandshjælp i 1970 erne Den sidste beretning er hentet fra bogen Fattig i, som jeg også indledte med. Her fortæller en enlig mor, hvordan det er at klare sig på bistandshjælp i Hun er arbejdsløs efter en arbejdsskade, som har givet hende store smerter i ryg og forsorgsmuseet Hører under Svendborg Museum og er det eneste af sin slags herhjemme. Rummer historien om fattigdom i og hvad udstødelse, overgreb og overlevelse på samfundets skyggeside har gjort ved mennesker fra vugge til grav. Har til huse i den eneste af de 450 fattiggårde i, der er bevaret som fattiggård og stadig kan besøges. og arm. Hun får betalt husleje, gas og elektricitet, tv-licens, familieforsikring og får hjælp til sin telefonregning. Hun har 300 kr. tilbage til mad, tøj osv. om ugen. I dag ville det svare til kr. ifølge s Statistiks omregner. Det vil sige, at en enlig mor i 1977 havde kr. til rådighed om måneden, når en del af hendes faste udgifter var blevet betalt. Oveni kom børnepengene. Budgettet var stramt, og hun fortæller i bogen, at mange små ting giver problemer. F.eks. kan de to drenge 16 og 17 år ikke få de samme lommepenge som andre. Og de må se langt efter stereoanlæg og nyt tøj Kilder: Knud Vilby og Kjeld Sørensen. Fattig i. Gyldendal, Forsorgsmuseets arkiv Allan Nagel. Jeg ved ikke hvor min vrede er. Den Sociale Udviklingsfond, maria rytter Museumsinspektør og daglig leder af Forsorgsmuseet i Svendborg, cand.mag. i historie og antropologi. Leder i 2010 en officiel undersøgelse, betalt af Indenrigs- og Socialministeriet, af klager over overgreb, medicinske forsøg eller omsorgssvigt på Drengehjemmet Godhavn og en række andre børnehjem HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

15 tegning Hanne Louise Nielsen klumme Mads Brynnum er stand-up-komiker og har aldrig nogensinde gået med burka. af Mads Brynnum Fantastiske fattigdom Umiddelbart ligner fattigdom noget værre møg ikke mindst for de. Men der er faktisk mange gode ting ved det. Jeg kan godt lide fattigdom. De er selvfølgelig lidt irriterende de brokker sig over alt det, de ikke har råd til, går i grimt tøj (eller ingen tøj, afhængigt af hvilket kontinent de er på) og tigger penge, når man er på ferie. Men fattigdom som koncept er fantastisk. Først og fremmest fordi det faktum, at nogen er, gør, at jeg føler mig rigere. Og det er dejligt at føle sig rig, skulle jeg hilse at sige. Og det bliver jo ikke ved følelsen. Hvis jeg f.eks.tager på ferie i et fattigt land det kunne være Sverige lige for tiden så kan jeg jo nærmest købe hele verden. Altså ikke på sådan en Thor Pedersen lige indtil efter i år, hvor vi laver massive besparelser og får et kæmpe underskud -måde, men helt bogstaveligt. Skaber fin underholdning Og fattigdom er faktisk også godt, selvom du bliver hjemme fra Sverige. For hvis ikke fattigdom tvang folk til at tage lusede, underbetalte og ofte decideret farlige job, så var der sgu ikke mange fladskærmsfjernsyn Hovedstadens Røde Kors søger daglig leder til Hjemløsehuset Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling, søger en daglig leder til at tage det overordnede ansvar for vores aktiviteter for hjemløse. Dansk Røde Kors er i gang med at styrke indsatsen i forhold til hjemløse og aktiviteten i København. og mærkesko i de danske hjem. Ligesom vi ikke må glemme al den fine underholdning, fattigdom giver. Nej, selvfølgelig sidder jeg ikke og ler af de, men af og til laver de jo sådan et stort indsamlingsshow i tv. Og ja, man får da lidt ondt i maven over, at nogen kan mangle så meget, men der er også tit musik og sjove indslag, som kun kan være bedre end endnu en omgang Vild med dans. Ulighed lyder pænere Der er mange, som mener, at fattigdom (de kalder det som regel ulighed, fordi det lyder pænere) skaber dynamik. Jeg ved ikke helt hvordan, for sådan et barn, der ikke har spist i tre dage, ser ikke vildt dynamisk ud. Men jeg tror lidt, det er en pæn måde at sige det, jeg lige har sagt: Nemlig at utroligt store dele af vores samfund er baseret på og deres arbejdskraft. Og det er da fantastisk ikke mindst at vi gennem så mange år er sluppet af sted med det. LANDSFORENINGEN SIND, REGION HOVEDSTADEN FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! for børn og unge Hvornår er man fattig? Og har vi i? alexander, 14 år Hvornår er man fattig? - Når man ikke har noget hus. Eller også har man et hus, men har ikke penge nok til at klare sig og købe mad. Vi har lige hørt i skolen, at der er en milliard mennesker i verden, som går sultne i seng hver dag. Så er man meget fattig. Har vi i? - Ja, der er mange, som beder om penge. Jeg kender selv nogle, der er lidt. De får det der juletilbud, hvor man får en kurv med bl.a. gaver og en and. af lærke, 14 år Hvornår er man fattig? - Man tænker mest på, at folk er, når man kan se det. Når de går rundt med en lille vogn og har gammelt tøj på. Men der er også, som lever næsten normalt og f.eks. har en lille lejlighed. Har vi i? - Ja, men jeg har hørt om nogle, der slet ikke vil have et sted at bo. Min mor arbejder på et plejehjem, og et par af de gamle dér har tidligere levet på gaden. De siger f.eks.: Jeg vil ikke være her. Jeg vil hellere tilbage til der, hvor jeg kommer fra. Lisbeth Rindholt lisbeth@rindholt.dk foto Holger Henriksen 6 Det spurgte vi elever om i 8. klasse på Dyvekeskolen på Amager. sabrina, 14 år Hvornår er man fattig? - Så længe man kun har råd til at købe mad og ikke har penge til ekstra luksusting, f.eks. tøj og smykker. Har vi i? - Der er jo ingen, som sulter i. Men vi har her. F.eks. mennesker, der bor et sted, men knap har råd til at være der. De rigtige er dem, der lever på gaden. Mange af dem har dog meldt sig ud af systemet. Så de har måske lidt selv valgt at leve sådan, mens andre ikke helt kan gøre så meget ved det. DINE PRIMÆRE OPGAVER: Budgetansvar og fundraising At facilitere og sikre udviklingsprocesser for aktiviteten sammen med medarbejdergruppen At motivere og støtte medarbejderne DIN PROFIL: Du er interesseret i socialt arbejde, tillidsvækkende og god til at etablere et netværk gennem en naturlig udadvendthed. Du er analytisk skarp, har god økonomisk forståelse og indsigt, og du er god til at uddelegere ansvar. Du kan se hele stillingsopslaget på Dansk Røde Kors, Hovedstadens afdeling, er lokalafdeling for København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Vores aktiviteter og kompetencer findes inden for samaritter-virksomhed, genbrugsbutikker, førstehjælpskurser, natherberg, hjemløsehus, offerrådgivning, besøgstjeneste, turtjeneste, tryghedsopkald, kvindenetværk, integration, asyl, nørklere, Røde Kors-indsamling m.m.. Disse aktiviteter gennemføres i et positivt samarbejde mellem ca aktive frivillige og administrationen. Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. KONTAKT: Lokalkoordinator for SIND-nettet i Ballerup og Albertslund Christel Lous, tlf eller mail: c.lous@get2net.dk laura, 14 år Hvornår er man fattig? - Det første, jeg tænker på, er hjemløse. Men man kan være fattig på mange måder. Min mor er f.eks. på bistandshjælp, og så kan man godt føle sig fattig. Men når man ved, at der er folk i verden, som har meget færre penge, er man ikke så fattig alligevel. Så længe man f.eks. har råd til internet og til at gå i biografen, er man ikke rigtig fattig. For man kan jo overleve uden. Har vi i? - Helt sikkert. F.eks. hjemløse og folk, der tigger på gaden. kevin, 14 år Hvornår er man fattig? - Hvis man ikke har råd til at betale sin husleje eller bor på et plejehjem for hjemløse. Har vi i? - Jeg ved ikke, om der er så mange. Jeg ser i hvert fald ikke særligt mange. Mest hjemløse ude i byen. Man kan se på deres tøj, at de er hjemløse, og fordi de bare sidder der helt stille på trapper og på gaden. Men man ved ikke, om de faktisk er hjemløse og. Det kan også være, at de f.eks. tigger om penge for at få et nyt fjernsyn. jonas, 14 år Hvornår er man fattig? - Når man ikke kan betale sine regninger og har svært ved at få mad. Der kan være mange grunde til, at man er fattig. Hvis man f.eks. ikke har fået en ordentlig uddannelse. Eller hvis man tager stoffer og har brugt alle sine penge på det. Har vi i? - Nej, vi har ikke rigtige i. For man kan få penge gennem bistandshjælp. Jeg føler ikke, at fattigdom er et så stort problem i. Det er det f.eks. i Afrika, hvor mange går sultne i seng. 28 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

16 statsministeren glemte de sf vil have fattigdomsgrænse vorherres køkkenhave I 2020 skal være blandt de rigeste, sundeste, bedst uddannede og mest vækstorienterede samfund i verden. Det erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han på Venstres årsmøde sidst i november fremlagde ti nye samfundsmål. Flere sociale organisationer har efterfølgende kritiseret ministeren for ikke at nævne de og de udstødte med et ord. - Der er ingen målsætninger for de fattigste er EU s officielle fattigdomsår, og derfor er det stærkt bekymrende, at man har glemt de og de socialt udsatte, allerede inden året er indledt, siger Preben Brandt, som indtil årsskiftet var formand for Rådet for Socialt Udsatte. Kilde: Information poverty walks i københavn I løbet af 2010 kan man sandsynligvis komme på byvanding i København med en hjemløs som guide. Ideen med Projekt Poverty Walks er, at interesserede borgere, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og turister inviteres med rundt til fattigdoms- og hjemløselokaliteter, som forhåbentlig vil åbne op for større indsigt i og forståelse for aspekter ved livet på gaden. - Poverty Walks vil være en øjenåbner og skabe dialog mellem stigmatiserede og ressourcestærke borgere, siger idekvinden bag projektet, Susannah Sønderlund fra Projekt Udenfor. Projektet har fået kr. fra Carlsbergs Idé-legat, men mangler stadig kr., før det kan realiseres. Kilde: kig forbi 1. december gik Hus Forbis redesignede hjemmeside i luften. Ambitionen har været at skabe en mere dynamisk og brugervenlig side, som bringer både nyheder og baggrund om socialt udsatte. Har du en nyhed eller et indlæg, du synes, vi skal bringe videre, så skriv til os på: redaktion@husforbi.dk Jens Høvsgaard er ny redaktør på Hus Forbi foto Anders Hviid kunstnere mod ulighed En ny kunstforening, Kunstnere mod Social Ulighed, har set dagens lys. - Vores forening består af en gruppe kunstnere, der føler et ansvar og et engagement for de medborgere, som lever på kanten af samfundet. Vi vil gerne give dem en håndsrækning og medvirke til at gøre en lille forskel i deres hverdag, siger Grete Westh, næstformand i foreningen. En kunstudstilling arrangeret af foreningen indbragte i november næsten kr. til Reden i Århus. Lene Kjeldsen har doneret dette Og salget er ikke slut endnu. Indtil billede, der vil blive solgt til fordel 1. juni 2010 kan donerede billeder for Reden i Århus. fra de 30 kunstnere købes via foreningens hjemmeside. I juni vil det samlede beløb blive overrakt til Reden, hvor det vil blive brugt til nye møbler til Redens værested. En gang om året vælger foreningen et nyt projekt at støtte. Læs mere på Simon Ankjærgaard er ansat som redaktionssekretær. Ny redaktør til Hus Forbi Jens Høvsgaard, 53, er fra årsskiftet ansat som redaktør på Hus Forbi. Jens Høvsgaard er journalist og forfatter. Han har været nyhedschef på det tidligere TV og har i det seneste år produceret bøger, artikler og dokumentarfilm om kvindehandlens ofre og bagmænd. Et arbejde, der har indbragt ham flere journalistiske og humanitære priser. Også i Hus Forbi ser Jens Høvsgaard frem til at være med til at sætte dagsorden i den offentlige debat om sociale forhold: - har udviklet sig til et land med markante og mærkbare forskelle på rig og fattig. Samtidig med at mange af os har fået flere penge mellem hænderne til forbrug, har en voksende gruppe af medborgere fået mindre. Det mener jeg ikke, et af verdens rigeste lande kan være bekendt. Som redaktør bliver det derfor min opgave at være med til at fortælle læserne, at ikke kun er en nation med skinnende samtalekøkkener, men desværre også en nation med nødvendige suppekøkkener. Ansættelsen af Jens Høvsgaard er ikke den eneste ændring på Hus Forbis redaktion. 1. december startede 36-årige Simon Ankjærgaard som ny redaktionssekretær. Han kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder hos Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. De to skal sammen stå for at producere og videreudvikle avisen. I øvrigt er Hus Forbi også flyttet til nye lokaler i Bragesgade på Nørrebro, hvor sekretariatet nu er samlet. foto Holger Henriksen I det nye år vil SF komme med forslag om at nedsætte et udvalg, der skal definere en dansk fattigdomsgrænse. Tidligere forsøg på det er druknet i akademiske diskussioner, mener partiets socialordfører, Özlem Cekic. Hun ønsker i stedet at få nedsat et bredt udvalg med eksperter for at få synliggjort, hvor mange der er i. - Hvis vi ikke får synliggjort problemet, kan vi ikke gøre noget ved det, siger hun og henviser til, at en række af vores nabolande har en fattigdomsgrænse. - Selv Tyrkiet har en grænse, som afgør, hvilken støtte borgerne kan få fra det offentlige. Socialdemokraterne har længe ønsket at få en fattigdomsgrænse og hilser forslaget om et udvalg velkommen. Også Radikale Venstre er åbne over for det. Venstre afviser derimod forslaget som ren populisme. Kilde: Kristeligt Dagblad vidste du? Siden 2002 er der indført sociale ydelser starthjælp og introduktionsydelse som er endnu lavere end almindelig kontanthjælp. Desuden sættes kontanthjælpen ned efter seks måneder. Det skal motivere folk til at få et arbejde. Fra 2004 til 2007 har i kortere eller længere tid modtaget disse laveste ydelser af dem har anden etnisk baggrund end dansk, er etniske danskere af dem har børn, indgår i familier med børn, mens er enlige med børn. I alt børn under 18 år har været berørt af den økonomiske situation, fordi de boede i en familie, hvor mindst en voksen modtog en lav ydelse. Kilde: Personer og familier med de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag en registerundersøgelse. Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og M. Azhar Hussain. CASA, marts Selv under det nøgne vinterlandskab er der en hel verden af liv, som venter på foråret. januar Århjulets rotation er langsomt gået i gang, Vorherres køkkenhave er stadig svanger, omend den hist og her, næsten umærkbart, rører på sig. Januar synes mig at være den kolde vintermåned, men det opvejes langt af den indre glædes varme ved atter at være herude. Mit lille telt er gjort klart, alt er på plads, og der lå oven i købet en bunke brænde klar på den lille primitive lejrplads. Det er koldt, det er blæsende, det er det univers, der er mit liv og min rigdom. Her er freden, friheden og drømmen fra barndommen om at udforske det ukendte. I det nøgne vinterlandskab er der under mulde en rigdom af rødder og vintergrønne blade fra naturens apotek, køkkenhavens krydderurter. I bunden af det levende hegn er der en hel verden fuld af liv. Både de seksbenede og ottebenede og dem helt uden ben glæder sig sammen med de organismer, der spænder muskler for at bryde overfladen, så snart temperaturen og lyset bestemmer sig til, at nu er det forår. Fra hav til fiskehimmel Langs stien, i løvskoven, hvor vinden har blæst nedfaldsløvet bort, står skovsyren og enkelte løgkarse dog ikke så lækre her i januar. Skovsyre plukker jeg lidt af som drys på mine medbragte madder. Inden vi, Vorherre og jeg, vender tilbage til lejrpladsen, når vi at se en flok rådyr iklædt den grå vinterdragt. Næsten morgen drager vi ud på vinterhøst. Jeg kan nogenlunde huske, hvor jeg markerede peberroden og pastinakken i sommer, og dem skal jeg i hvert fald have nogle stykker af til fryseren. Det er som sædvanligt en sej opgave at grave peberrod op, men min tillægsgevinst er regnorm, som normalt om vinteren er dybt nede men hvornår er vinteren normal? Regnorm gravet op ved peberrod har en speciel krydret smag. Jeg tager blot nogle få, der skal bruges som agn, om jeg kan være så heldig at fravriste Kattegat en fisk eller to til aftensmaden. Tilbage i lejren hænger jeg dagens høst op i et træ, forbereder bålet og begiver mig ned til kysten sammen med mine regnorm og min fiskestang. På vejen høster jeg et par håndfulde lægekokleare den karsesmagende C-vitaminbombe (skørbugsurten), som jeg vil stoppe i fisken inden stegningen. Med en engels tålmodighed sidder jeg nu med fiskestangen i hånden, og til de små bølgers puls, indhyllet af den kolde, friske, rene luft, nyder jeg den smukke seneftermiddag og synet af det blågrå hav. I min næsten euforisk meditative tilstand er det nærmest et chok, da fiskestangen I dette EU s fattigdomsår, hvor selv kirkerotter snøfter tænk da på naturens mentale og kulinariske rigdom. pludselig vil forlade mine hænder. Ingen tvivl, der er en fisk i den anden ende af linen, og det er bestemt ikke størrelse hundestejle. Mange langsomme og seje træk senere ligger en stor slethvar sprællende på stenene for mine fødder. Et hurtigt snit, og den er i fiskehimmelen, klar til bålet. Naturen er min rigdom Skyerne er borte, stjernerne og halvmånen tegner sig silhuetagtigt klart mod den mørknende himmel, og en rødgul streg i horisonten siger farvel til solen, som desværre ikke viste sig i dag. Efter at have kastet jord på bålresterne sidder jeg en stund for at lade øjnene vænne sig til mørket og få mit nattesyn tilbage, thi jeg vil ned til havstokken med resterne af min fisk, så måger eller andre af mine venner i naturen kan få glæde af min overflod. Rigdom er ikke klingende mønt, ej heller position og magt. Rigdom er drømmen og visheden om at være ét med det, vi oprindeligt kommer fra. Tænk at lægge sig til ro, mæt, på et leje af grangrene, til naturens vidunderlige lyde, der er musik i selv det sarteste øre. I dette EU s fattigdomsår, hvor selv kirkerotter snøfter tænk da på naturens mentale og kulinariske rigdom. Nyd vinteren, inden foråret sætter ind, og se ikke skævt til gråkragen, der i byen roder i skraldespanden. For Vorherre er vi alle en del af køkkenhaven. foto Robert Voxen steen viggo jensen steenviggo@galnet.dk Er tidligere hjemløs og udeligger. Boede i naturen fra foråret 1992 til vinteren To-tre gange om måneden overnatter Steen Viggo i naturen og fører dagbog. Det er de optegnelser, der ligger til grund for hans månedlige naturfortællinger i Hus Forbi. Udgav i 2009 bogen Vorherres Køkkenhave, se foto Scanpix Noterne er redigeret af Tina Juul Rasmussen og Karen Pedersen. 30 HUS FORBI nr. 93 januar 2010 HUS FORBI nr. 93 januar

17 Jeg vil hellere klare mig selv For to år siden boede Karl Johan Thuesen i hus og arbejdede hver eneste dag som en rasende. I dag bor han på gaden og tjener penge ved at samle flasker. Det passer ham faktisk ret godt. historie fra gaden af Birgitte Ellemann Höegh birgitte.hoegh@os.dk foto Holger Henriksen Nede i krypten under Blågårds Kirke på Nørrebro i København er der morgenmad på hverdage fra klokken 6 til 11. Og netop her indtager Karl Johan Thuesen ofte dagens første måltid i dag franskbrød, rugbrød, frugt og gulerødder. Han er hjemløs og har boet på gaden de seneste to år. Han lever fra dag til dag ved at samle flasker, sælge Hus Forbi og indimellem hjælpe til hos en flyttemand. For Karl Johan ønsker ikke at modtage støtte fra staten og er af den opfattelse, at man skal yde, før man kan nyde. - Jeg vil hellere klare mig selv, og så længe jeg kan, gør jeg det. Sådan har jeg altid været lige siden jeg gik i lære som smed på Lolland, siger Karl Johan, der bl.a. har arbejdet på værftet i Nakskov og hos SAAB i Sverige. Var arbejdsnarkoman Karl Johan Thuesen blev hjemløs, da han blev uvenner med sin mester, som han både arbejdede for og lejede hus af. Så røg begge dele. - Ting har aldrig sagt mig noget jeg er ikke materialist, så jeg gik bare og forlod alt. Jeg var nok det, man kalder for en arbejdsnarkoman. Jeg havde kun fri, når jeg havde mine drenge hver anden weekend ellers arbejdede jeg fra fem morgen til elleve aften og havde kun en uges ferie om året. Natten har Karl Johan tilbragt i Kirkens Korshærs varmestue i Stengade, og når der ikke er plads dér, vælger han en bænk i Folkets Park, ved Søerne eller hopper over hegnet til Kongens - Nu har jeg fået tilbudt et job i en pølsevogn hos en kammerat. Det vil helt sikkert give lidt mere ro, for så skal jeg ikke tænke så meget over at skaffe penge hver dag. Læs flere historier fra gaden på Have. Han har ikke noget sovegrej, så når han sover ude, er det ikke så længe ad gangen. I stedet går han en tur for at holde varmen. Går tre timer hver dag Karl Johan Thuesens nuværende liv står i skærende kontrast til hans fortid, og det passer ham rigtig godt. Han mænger sig ikke meget med andre hjemløse, men har dog venner, som han færdes med på gaden. Og som gammel sportsmand Karl Johan var bl.a. glad for amerikansk fodbold, men har ikke længere råd til at dyrke sporten kan han godt lide at holde sig i gang: - Jeg går i hvert fald to til tre timer hver dag. Jeg kan slet ikke lade være. Så går jeg og hører radio og er også glad for at lytte til jazzmusik. Ellers går jeg i svømmehal eller på biblioteket for at læse aviser og bøger, fortæller han og tager en paperback, som han er i gang med at læse, op af baglommen. Det er Johannes Møllehaves krimi En morder ser rødt, som han har købt antikvarisk. Savner sine drenge De eneste, Karl Johan Thuesen for alvor savner, er tvillingesønnerne på 13 år, som han boede sammen med i de første syv år af deres liv sammen med deres mor. I dag bor de på Fyn, og Karl Johan synes, han får set alt for lidt til dem. De er spejlvendte tvillinger og lever meget tæt, så Karl Johan kan ryste adskillige underfundige historier om de to ud af ærmet. - Det handler om at have råd til at tage til Fyn. Men nu har jeg fået tilbudt et job i en pølsevogn hos en kammerat. Det vil helt sikkert give lidt mere ro, for så skal jeg ikke tænke så meget over at skaffe penge hver dag. Se Hus Forbis redesignede hjemmeside med nyheder og fakta om hjemløse og socialt udsatte på 3spørgsmål til Karl Johan Thuesen, Hus Forbi-sælger, 43 år. føler du dig nogensinde fattig? - Næh, hvis jeg mangler penge, går jeg bare en lang tur og samler flasker. Det går stærkt, når man ved, hvor folk smider dem. Jeg kan godt komme op på omkring 200 kr. om dagen. hvor er du på vej hen? - Til Hovedbiblioteket for at læse bøger. Og så over i Stengade (værested, red.) for at høre, hvad der er at spise i dag og så hjælper jeg til, hvis der er brug for det. hvad skal der til, for at dit liv bliver anderledes? - Det ved jeg sgu ikke. Jeg skal vinde i Lotto men lige nu er det godt, som det er. Hvis jeg skal have en bolig, skal jeg jo opgive min frihed. 32 HUS FORBI nr. 93 januar 2010