Lokalaftaler. En arbejdsretlig og arbejdsøkonomisk analyse. Bachelorafhandling for HA(jur.) 1. maj 2013 Jacob Bruun JB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalaftaler. En arbejdsretlig og arbejdsøkonomisk analyse. Bachelorafhandling for HA(jur.) 1. maj 2013 Jacob Bruun JB87557-529210"

Transkript

1 Lokalaftaler En arbejdsretlig og arbejdsøkonomisk analyse Bachelorafhandling for HA(jur.) 1. maj 2013 Jacob Bruun JB Vejledere: Ole Hasselbalch, Juridisk Institut Niels Westergård-Nielsen, Institut for Økonomi Aarhus Universitet

2 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Hvad er en lokalaftale? Lokalaftale for det grafiske personale i GA TRYK Indledning Aftalens ydre ramme Aftalens Indhold Formål Overenskomst Gyldighedsområde Aftalens indre ramme Aftalens materielle indhold Hold Arbejdsdage Ugentlige normale effektive arbejdstid Varierende ugentlig arbejdstid mv Ikrafttræden Opsigelse Underskrift Konklusion Lokalaftale for personalet ved virksomhed Y Indledning Aftalens ydre ramme Aftalens indhold Aftale om lokal virksomhedsaftale Dækningsområde Aftalens materielle indhold Funktionærstatus Aflønning Pension Møder, planlægning af arbejdstiden, nattevagter og delt tjeneste Ulempetillæg

3 4.4.6 Koloni Barsel og graviditet Omsorgsdage og barns syg og seniordage Opsigelse af lokal virksomhedsaftale Konklusion Økonomi Introduktion Grafisk forklaring af lønordninger Normalløn Minimalløns- og mindstebetalingsordning Ingen lønsats Udvikling i lønsystemer på DA/LO området Individualiseringen af løn Konklusion Konklusion Abstract Bibliografi Litteratur Overenskomster + notater Tidsskrifter Retsafgørelser & love Databaser & hjemmesider Kontakter i erhvervslivet Bilag

4 1. Indledning Jeg har valgt at skrive om lokalaftaler, da jeg synes emnet, har stor praktisk relevans og rummer mange problemstillinger på flere niveauer, som har direkte indvirkning i mange lønmodtageres arbejdsforhold. Derudover er feltet ikke beskrevet i særlig grad, udover Ole Hasselbalchs; Lokalaftaler. Et stadigt voksende arbejdsretligt felt som ofte indeholder fejlbehæftede bestemmelser, begreber og formuleringer, der i værste fald kan gøre lokalaftalen værdiløs ved prøvelse ved de danske domstole. 1.1 Problemformulering Jeg vil redegøres og analyseres de juridiske problemstillinger i forbindelse med lokalaftaler. Med udgangspunkt i lokalaftaler brugt i erhvervslivet vil jeg finde juridiske problemstillinger og analysere disse. Jeg vil primært fokusere på klassisk lokalaftale stof som sammenhæng med hovedoverenskomsten, løn, arbejdstid og opsigelsen af aftalen. Jeg beskæftiger mig med to lokalaftaler, den ene fra det centralorganiserede område under den grafiske overenskomst. Den anden, en lokalaftale fra det ikke DA centralorganiserede område. Derfor vil der påvises forskelle i de to forskellige typer hovedoverenskomster. Derudover vil jeg gennem mikroøkonomisk teori beskrive de forskellige lønsystemers fordele og ulemper og derigennem undersøge udviklingen for lokale lønsystemer i Danmark og forklare denne udvikling. 1.2 Afgrænsning De forhold jeg vil beskæftige mig med i opgaven, er den kollektive del af lokalaftaler. Jeg vil ikke dække området med individuelle aftaler, af den simple grund at emnet vil blive alt for stort. Jeg har forsøgt at få flere forskellige lokalaftaler, både private, offentlige, gule og røde. Det har været en udfordring at få fat i de rigtige, hardcore lokalaftaler, hvor 4

5 klassisk lokalaftale stof, hvor f.eks. løn, arbejdstid og ferie, bliver beskrevet. Mange virksomheder vil ikke vise dem, af frygt for at der er fejl i aftalerne, nogle tager ikke studerende alvorligt og andre ved ikke hvad en lokalaftale er, eller hvor de har en sådan. Især har det været svært på det offentlige område, hvor feltet mildest talt er kaotisk og de lokalaftaler man bliver henvist til, er uden reelt indhold. Det har derfor ikke været mulig at finde nogle gode offentlige lokalaftaler, og derfor er dette område ikke beskrevet i opgaven. Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med den grafiske overenskomst mellem, på arbejdsgiversiden: Grafisk arbejdsgiverforening(ga) og Danske Mediers Arbejdsgiverforening, og på lønmodtagersiden: HK/Privat og 3F/Industri og den dertilhørende standard formular for lokalaftaler udleveret af GA. Denne aftale er en klassisk lokalaftale, hvor parterne er centralorganiserede og som har indvirkning på en privat virksomhed. Kristelig Fagforening har været behjælpelige med at skaffe anonymiserede lokalaftaler under deres overenskomst. Jeg har valgt at arbejde med lokalaftalen, der vedrører virksomhed Y. Lokalaftalen er lavet under hovedoverenskomsten mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening. Da aftalen er anonymiseret, kender jeg ikke de generelle omstændigheder for virksomheden. Udover sammenligningen af de to lokalaftaler, vil jeg ikke gå videre ind i diskussionen omkring de to typer fagforeninger, da dette emne ikke falder ind under denne opgaves problemformulering. Alle lokalaftaler er vedlagt. 5

6 2. Hvad er en lokalaftale? Kollektivretten regulerer basalt set forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i et system i tre niveauer. Øverst i pyramiden er der hovedaftalerne, der især indeholder regler vedrørende det fælles, overordnede grundlag for administrationen, overholdelsen og revisionen af de almindelige fagoverenskomster 1. DA og LO har en hovedaftale, ofte kendt som Hovedaftalen, hvor 12 paragraffer grundlæggende regulerer forholdende i hovedoverenskomsterne. Hovedaftalen er et mere permanent sæt spilleregler, som ikke udløber på samme måde som hovedoverenskomster, men også regulerer forholdende ved udløb af hovedoverenskomsten. Næste trin i pyramiden er hovedoverenskomsten mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. I dette trin dækkes mere praktiske hensyn som f.eks. arbejdstid, ansættelse, opsigelse og ferie. Udover dette indeholder de ofte bestemmelser om deres egen varighed (ophørstidspunktet og evt. opsigelsesvarsel), om gyldighedsområdet, om en tillidsmandsinstitution" 2. Disse hovedoverenskomster vil ofte åbne op for lokale aftaler af et givent område, eller fuldstændigt overlade et område til lokal forhandling. Dette er netop tredje trin hvor arbejdsgiver og arbejdstager, via deres foreninger i hovedoverenskomst forholdet, aftaler forhold, der kun gælder på det lokale plan, altså i en virksomhed, afdeling eller et geografisk afgrænset område. Ole Hasselbalch definere det således, kollektive overenskomster, der er indgået i en hovedoverenskomsts regi, og som regulerer lokale forhold hos en bestemt arbejdsgiver, på en bestemt arbejdsplads eller i en bestemt driftsafdeling eller evt. hos alle arbejdsgiverne i et bestemt lokalområde. 3 1 Hasselbalch, Ole: Arbejdsret (2009), side Hasselbalch, Ole: Arbejdsret (2009), side Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side 17 6

7 Disse lokaftaler dækker normalt løn, arbejdstid, arbejdsforhold og ferie, som netop er faktorer, der ofte er svære at bestemme på et generelt plan, men som skal passe ind i den praktiske hverdag på arbejdspladsen. Især lokalaftalens indhold og form kan være spændende. En lokalaftale kan, som andre aftaler og overenskomster, være mundtlige og lokalaftaler kan endda være stiltiende. Altså hvor parternes, især arbejdsgivers, optræden kan skabe nogle forventninger og kutyme, som kan gøre det ud for en lokalaftale, som eksempel kan nævnes AR , hvor der havde udviklet sig en lokal praksis for betaling for arbejdstid for kørsel til og fra nogle vinduespolereres arbejdssted. 4 Ofte vil hovedoverenskomsterne være skrevet af organisationerne med indblik og forståelse i overenskomster og dennes materielle indhold. På lokalt plan vil disse aftaler netop være aftalt af de lokale parter, og derfor vil teksten i aftalen ofte åbne op for fortolkninger, simpelthen fordi det ikke står klart og præcist, hvad hensigten har været med aftalen. Der kan endvidere let opstå begrebsforvirring, og terminologien er ofte hullet. Lokalaftaler kan være den del af den kollektive overenskomst, der har størst indvirkning på arbejdstagerens løn og arbejdstid. Samtidigt kan dette tredje led, lokalaftalen, også være det svageste led på grund af uklare bestemmelser og svag terminologi. 4 Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side 38 7

8 3. Lokalaftale for det grafiske personale i GA TRYK 3.1 Indledning Denne aftale er ikke en rigtig aftale, men en vejledning udarbejdet af Grafisk Arbejdsgiverforening. Vejledningen er dog så udførlig, at den kun med få ændringer kan bruges af parterne på det lokale plan. Derfor har jeg taget udgangspunkt i denne aftale, som en gyldig lokalaftale. Aftalen er som sagt udarbejdet af Grafisk Arbejdsgiverforening og er skrevet til hovedoverenskomsten mellem GA, DMA og HK/Privat, 3F. 3.2 Aftalens ydre ramme Denne lokalaftale er indgået mellem arbejdsgiver og arbejdstager på det lokale plan, hvor virksomheden repræsenteres af ledelsen, eller dennes repræsentant, og medarbejderne er repræsenteret ved en tillidsrepræsentant jf. 1, stk. 1. I 1 i hovedoverenskomsten findes reglerne omkring tillidsrepræsentanten og talsrepræsentant. Jf. 1, stk. 17 repræsenterer tillidsrepræsentanten valggrundlaget, som må forstås på den måde, at han repræsenterer alle, der er stemmeberettigede og dermed hele virksomhedens eller afdelingens medarbejdere, der er under hovedoverenskomsten. Tillidsrepræsentanten skal som ledelsen, have bemyndigelse til at indgå bindende aftaler på alle medarbejdernes vegne. Altså vil indgåelse og opsigelse af denne lokalaftale som oftest være aftalt mellem ledelsen og en tillidsrepræsentant. Hvis der på virksomheden ikke er en sådan, kan der udpeges en talsrepræsentant, som kan indgå eller opsige lokalaftaler, hvis denne har modtaget fuldmagt af over halvdelen af de stemmeberettigede jf. 1, stk. 13, og i øvrigt er medlem af 3F eller HK. For at fravige eller supplere bestemmelserne i hovedoverenskomstens afsnit 2 vedrørende arbejdstid i lokalaftaler, kan aftalen alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter overenskomstens regler jf. 10A, stk. 2. Om en talsrepræsentant i 10A, stk. 2 er sidestillet med en 8

9 tillidsrepræsentant valgt efter overenskomstens regler, eller om der på virksomheder uden tillidsrepræsentant, ikke kan laves lokale aftaler vedrørende afsnit 2 i hovedoverenskomsten, bliver ikke videre konkretiseret. Mere uklart bliver det, hvis der ikke er valgt en talsrepræsentant. Dette er beskrevet i 1, stk. 13, hvor der står at hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant kan lokalaftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mellem virksomheden og medarbejderne. 5 Altså er der lagt op til, at hvis der er tidligere kutyme på dette område, så må dette gerne videreføres. I et sådant tilfælde, uden en tillidsrepræsentant eller sidestillet, men med tidligere kutyme, kan denne bruges til at indgå aftaler på lokalt plan. Hensigten er tydelig i 1, at man skal kunne lave aftaler på lokalt plan, selvom der hverken findes en tillidsrepræsentant eller en talsrepræsentant. Dette for at undgå en virksomhed bliver fastlåst i en position, hvor der ikke er mulighed for at aftale afvigelser fra hovedoverenskomsten. 10A, stk. 2 er til gengæld også klar, med skriftelighedskrav og krav om indgåelse med en tillidsrepræsentant. Ordlyden, kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter overenskomstens regler, er svær at misforstå. Hvis man bruger retsanvendelsesprincippet lex specialis, kommer den specielle regel til at gå forud for den generelle bestemmelse. Da 10A knytter sig specifikt til afsnit 2 og 1 er mere generelt for indgåelse af lokalaftaler under hovedoverenskomsten, må 10A gå forud for 1. Hvis dette er udgangspunktet, betyder det i praksis at virksomheder uden en tillidsrepræsentantordning, f.eks. virksomheder med færre end seks grafiske medarbejdere, er afskåret fra at lave lokalaftaler vedr. afsnit 2. Lex specialis princippet gælder dog ikke hvis hensynet til den generelle regel er overskyggende, se for eksempel dommen i U hvor den 5 Den grafiske overenskomst , 1, stk. 13 9

10 generelle regel i ligebehandlingsloven omkring kønsdiskrimination går forud den specielle regel om badeforhold for skibsmandskab. 6 Altså er lex specialis-princippet ikke ufravigeligt, og virker mere som et element, der indgår i den samlede afvejning. 10A, hvor skriftlighedskravet er beskrevet nedenfor, er skrevet ind i aftalen mellem parterne for at sikre, at den som arbejdsgiveren indgår aftalen med, rent faktisk repræsenterer medarbejderne og ikke bare er en medarbejder udpeget af ledelsen. Dette ses eksempelvis i AR , hvor en virksomhed uden tillidsrepræsentantordning indgår lokalaftale med en almindelig medarbejder, der ikke lever op til de, i den næsten identiske bestemmelse om valg af tillidsrepræsentant ( 1), bestemte krav. Derfor har organisationerne med indførelsen af 10A, stk. 2 større kontrol med hvem, der kan indgås lokalaftaler med. Denne kontrol er dog et væsentligt problem, hvis det viser sig, at der ikke kan indgås lokalaftale uden en tillidsrepræsentant, som 1, stk. 13 ellers foreskriver det. 3.3 Aftalens Indhold Formål I dette formåls afsnit beskriver de lokale parter, hvad formålet med aftalen er. Dette afsnit binder sig ikke op på noget i hovedoverenskomsten, men er blot en hensigtserklæring for aftalen. Punkt 1.2 fastslår at denne aftale erstatter alle tidligere aftaler, dermed forstået at hvis ikke aftalen er beskrevet heri, så findes der ikke længere en sådan aftale. Parterne forsøger at aftale sig ud af stiltiende aftaler eller kutyme på lokalt plan, så især arbejdsgiver, ikke bliver fanget af en sådan. Ligeså har man i hovedoverenskomstens 10A stk. 2, et skriftelighedskrav, der sørger for at aftalerne på det lokale plan, er et overskueligt område, der ikke fortaber sig i kutymer og stiltiende aftaler. 6 Nielsen, Ruth og C. D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2008) 10

11 10A stk. 2, er en ny bestemmelse i hovedoverenskomsten og var ikke med den tidligere udgave. Dette tyder på løsning af et klassisk problem indenfor det lokalaftaleretlige felt, hvor der ikke er overblik og styr på arbejdspladsens lokalaftaler. Om arbejdspladsen så kan komme af med disse stiltiende aftaler, er et komplekst spørgsmål. Hvis der har været en kutyme på en arbejdsplads dækket af denne hovedoverenskomst igennem flere årtier, som medarbejderne anser som en aftale, vil den så være ophævet grundet punkt 1.2 i lokalaftalen og 10A stk.2., og med hvilken opsigelse? Udgangspunktet, eftersom der ikke er aftalt andet, må være med rimeligt varsel, her vil dette varsel sædvanemæssigt være 3 måneder, svarende til den udfyldende regel om opsigelse af kollektive overenskomster. Jf. herved også DA/LOhovedaftalens 7, stk. 1, der vel næppe sigter på lokalaftaler, men hvis regel, der er en videreførelse fra Septemberforligets tid, har fæstnet sig i den almene bevidsthed i en sådan grad, at den i dag anses at repræsenterer den almindelige, udfyldende ordning. 7 Især hvis arbejdsgiveren ikke har ændret sin adfærd og fortsætter kutymen efter indgåelsen af den nye lokalaftale, er retstilling kompleks Overenskomst Afsnittet her binder denne lokalaftale op på hovedoverenskomsten, som er indgået for området. Det er altså denne overenskomst som lokalaftalen fraviger, udfylder, præciserer eller på anden måde har aftalt sig ud fra. Det vil naturligvis være i hovedoverenskomsten, at de oven liggende bestemmelser skal findes, og det er i hovedoverenskomsten det kan læses hvilke områder, der er åbnet for lokal forhandling. Som skrevet i punkt 2.2 er det hovedoverenskomstens regler der gælder, såfremt der ikke er aftalt noget på lokalt plan. Her kunne også nævnes, at 7 Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side

12 det er hovedoverenskomstens regler, man falder tilbage på ved opsigelse - dette er også nævnt senere i lokalaftalen Gyldighedsområde Der præciseres hvem denne aftale omhandler. I en virksomhed kan der findes flere lokalaftaler enten indenfor afdelinger, forskellige faggrupper eller begge. Hvis virksomheden GA TRYK A/S har flere afdelinger med grafiske organiserede medarbejdere. Det kunne f.eks. være et trykkeri i København og et i Aarhus, med hver deres forskellige lokalaftale. Hvordan er retsstilling så ved udlån fra den ene afdeling til den anden, hvis nu grafiske medarbejdere ansat i København arbejdede to måneder i Aarhus pga. travlhed i denne afdeling. Jf. punkt 3.2 er det kun medarbejdere beskæftiget på den geografiske lokalitet der er omfattet af denne aftale. Ordet beskæftige defineres i den danske ordbog med hovedbetydningen at holde nogen i gang med en aktivitet; give nogen noget at lave 8. Dermed ikke ansat på lokaliteten, men beskæftiget her. Altså vil de udlånte medarbejdere højst sandsynligt falde ind under lokalaftalen på det sted hvor de udlånte medarbejdere arbejder, altså er beskæftiget. I dette eksempel, Aarhus. Dette understøttes af det principielle udgangspunkt, at lokalaftaler omfatter (alle) de medarbejdere, der arbejder inden for aftalens faglige og personlige gyldighedsområde på det sted, hvor aftalen er indgået. 9 I dommen FV 2/ noteres det at lokalaftalens gyldighedsområde fastlægges, hvis ikke det er nærmere bestemt i lokalaftalen, således at den omfatter alle, der udfører produktion på det pågældende arbejdssted af de produkter, der udføres på dette arbejdssted. 10 Altså bygger retspraksis ikke overraskende, på det grundlæggende princip om gyldighedsområdet, som så igen ligger i tråd med formuleringen i 8 Ordnet.dk [28/ ] 9 Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side

13 punkt. 3. Dog konkluderer en nyere dom, at hvis forholdet til udlånervirksomheden er stærkt, kan den ansatte falde ind under dennes lokalaftale, se AR 2/ hvor en elektriker ikke omfattes af lokalaftalen på den virksomhed han udlånes til Aftalens indre ramme Disse tre punkter; formål, overenskomst og gyldighedsområde er tre grundlæggende punkter, som er klassiske i begyndelsen af en lokalaftale. Arbejdsgiverforeningerne prøver ofte at lave vejledninger, som netop holder sig for øje at følge en skabelon, som/der dækker de tekniske ting, inden aftalens reelle, materielle indhold kommer. Disse skabeloner formoder jeg, er lavet efter ønske fra organisationernes medlemmer, der søger råd og vejledning hos disse om hvordan en sådan aftale skal bygges op. Det kan tænkes, at der har været problemer med tidligere udformede aftaler, hvor viljen simpelthen ikke har været udtrykt klart nok og de derfor enten ikke har været gyldige, når parterne gerne ville anvende disse, eller at for mange eller for få medarbejdere er faldet ind under aftalerne. Disse problemer løses ved at organisationerne, som jeg har fået opfattelsen af, primært på arbejdsgiversiden udarbejder disse skabeloner og vejledninger til arbejdsgiverne, så de står bedre rustet, hvis de gerne vil fravige overenskomsten og lave lokale aftaler med medarbejderne. Det man må holde sig for øje ved disse lokalaftaler, er at det netop aftales på lokalt plan og derfor ofte uden organisationernes indblanding. Det er altså personer, der til dagligt ikke nødvendigvis beskæftiger sig med overenskomst- og aftaleområdet, der udformer disse lokale aftaler. 13

14 3.4 Aftalens materielle indhold I hovedoverenskomsten, som denne lokalaftale knytter sig til, er der kun åbnet op for aftale på lokalt plan i afsnit 2 og derefter kun nogle få små bestemmelser under løn og i protokollatet. I 10A, stk. 1 i hovedoverenskomsten står at der er adgang til ved lokal enighed at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens afsnit 2 om arbejdstid. 11 Derudover kan overenskomsten fraviges lokalt i 49, stk. 2 om lønningsperioden og i 50, stk. 7 om særlige regler for udbetaling af fritvalgslønkonto. Sidste bestemmelse er dog med det forbehold, at der ikke kan aftales at løbende udbetalinger sammen med den øvrige løn. Altså beskæftiger denne lokalaftale sig kun med afsnit to, da man ikke har valgt at fravige overenskomstens bestemmelser i 49, stk. 2 eller gøre brug af 50, stk. 7. Normalt er løn en del af det almindelige lokalaftale stof, men i denne hovedoverenskomst står der i 46, stk. 2 at lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde mellem virksomheden eller dennes repræsentant og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes side 12. Altså må der ikke aftales kollektiv lokalaftale om dette område. Denne hovedoverenskomst åbner ikke op for fravigelse på lokalt plan for området vedrørende løn. Da lønområdet er klassisk lokalaftale stof, og afsnit 7 er et godt eksempel på hvor komplekst og nogle gange uklar en hovedoverenskomst kan være, vil jeg beskæftige mig med dette afsnit. For at kunne forstå lokalaftalen, må man kunne forstå hovedoverenskomsten, og derfor vil jeg forsøge at forklare afsnit 7 i hovedoverenskomsten. 11 Den grafiske overenskomst , 10A, stk Den grafiske overenskomst , 46, stk. 2 14

15 Det er som sagt ikke en del af lokalaftalen, men kunne have været en stor del af denne, hvis hovedoverenskomsten byggede på en mindstelønsordning. Afsnit 7, Løn. I er de væsentligste regler vedr. løn defineret. Det gøres klart i 46, at vi arbejder med mindstelønssatser, men jf. notat om den grafiske overenskomst forfattet i 2007 fastslås det, at det er en minimallønsoverenskomst. Herefter siger 46, stk. 1 at lønnen aftales individuelt og uden organisationernes indblanding. 47 forudsætter at virksomheden yder personlige tillæg, hvis kvalifikationer berettiger dem dertil. Altså klassiske minimallønsbestemmelser, bortset fra begrebet om mindstelønssatser, der normalt vil optræde i mindstelønsoverenskomster. Minimallønsprincippet fungerer således, at hovedoverenskomsten angiver en minimallønsats, som så udgør et minimum for, hvad de overenskomstomfattede skal tjene. Herudover skal der således ydes personlige tillæg efter aftale med den enkelte medarbejder. 13 På en arbejdsplads dækket af minimallønsoverenskomst vil der altså i princippet være en vis lønspredning imellem de enkelte ansatte indbyrdes. 14 Det bærende princip i minimallønssystemer hindrer sådan set, at den konkrete løn aftales på kollektiv basis, herunder ved lokalaftale. 15 Mindstelønsprincippet er derimod bygget op således, at hovedelementet i lønordningen skulle være fastsat i lokale aftaler på individuelt eller kollektivt plan. 16 Forskellen i forhold til minimallønsordningen ligger deri, at medens minimallønnen i princippet er en grundsats, til hvilken der ydes individuelt aftalte/fastsatte tillæg ( ), så indeholder 13 Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side

16 mindstelønsoverenskomster i princippet ingen sådan grundsats. Ordningen er derimod den, at arbejdsgiverne gennem kollektive lokalaftaler (eller på individuelt plan) skal opbygge egne lønsystemer, som så kommer til at udgøre kernen i lønordningen. 17 Når man ikke desto mindre taler om»mindste«lønsoverenskomster, er det fordi, ingen lønmodtager må få mindre ud af en sådan lokal ordning end en i hovedoverenskomsten vedtagen mindstebetaling, der altså udgør en garanti for, hvad de ansatte i hvert fald vil oppebære 18. Der kan også findes en model af mindstebetalingssystemet, hvor der ikke i hovedoverenskomsten er fastsat en sådan takst, men kun arbejder med en klausul der giver organisationerne påtaleret, såfremt at lønniveauet ligger under normalen, eller hvad kutymen er i branchen. Igen kan disse to metoder også bruges sideløbende, så man både har en fastsat mindsteløns takst og at organisationerne har påtaleret, som det for eksempel ses i denne lokalaftale. 19 Det kan i praksis være svært at skelne mellem en mindstelønsordning og en minimallønsordning, da der kan være elementer af begge typer i en ordning. Der kan være fastsatte grundtakster i begge ordninger, og i begge ordninger vil man kunne finde påtaleret fra organisationernes side. Hvis ikke overenskomsten er betegnet, findes forskellen derfor i måden hvorpå lønnen aftales med den enkelte medarbejder. Mindstelønsordningen vil altså i hovedoverenskomsten nævne et lønniveau, enten via en sats eller ved at beskrive niveauet, derefter skal lønsystemet udarbejdes på lokalt plan, enten som kollektiv eller individuel aftale. Hvorimod minimumslønsordningen grundprincip ikke tillader, at lønnen udarbejdes på kollektivt niveau, men skal ske direkte med den enkelte medarbejdere. Lønspredning vil i praksis derfor værre større på minimumsløn området end ved mindstelønsordninger, da alle løntillæg forhandles individuelt med den enkelte medarbejder. 17 Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007) 16

17 Hovedoverenskomsten som vi beskæftiger os med, betegner sig i noterne som en minimallønsoverenskomst, men i 46 er begrebet mindsteløn brugt. Det peger mere i retningen af en mindstelønsoverenskomst. De i 46 oplistede takster vil kunne findes i både en minimallønsordning og en mindstelønsordning, hvor de dog vil have forskellige betydninger alt efter hvilken ordning, der benyttes. Altså vil man som medarbejder over 18, efter 1. marts 2013, kunne forvente at få mindst 108,70 kr. i timen, hvis mindstelønsordningen følges. Der skal altså lokalt være udarbejdet et lønsystem, som sørger for at arbejderen ikke får mindre end 108,70 kr. for en times arbejde. Der er efter 46, stk. 1 ikke mulighed for at udarbejde et sådan lønsystem, da lønnen aftales individuelt uden indblanding fra organisationerne. Derimod hvis det er en sats efter minimallønsordningen, skal arbejderen som minimum have 108,70 kr. i timen og arbejdsgiveren skal yde personlige tillæg. Disse personlige tillæg aftales individuelt med arbejdsgiveren, som oftest udregnes på baggrund af en række kriterier angivet i hovedoverenskomsten. Netop sådan en bestemmelse om personlige tillæg finder vi i 47, hvor det forudsættes at virksomheden yder personlige tillæg, hvis kvalifikationer berettiger dem dertil. Det viser sig her helt tydeligt, at ordningen er efter minimallønsordningen, med både hindring af udarbejdelse af lokalt lønsystem og forudsætning om personlige tillæg. Om kvalifikationsaflønningen i 47 kan det være et problem, at parterne ikke har opremset nogle kriterier, som især virksomheder og især ansatte kan rette sig efter ved lønforhandling. En kvalifikation defineres i den danske ordbog som egenskab, evne eller erfaring som er nødvendig for at kunne udføre en bestemt opgave eller varetage et bestemt arbejde 20, men mange medarbejdere vil allerede have kvalifikationerne til at løse deres arbejde, når de bliver ansat og risikerer derfor, på grund af manglende kriterier i hovedoverenskomsten, et statisk lønniveau. Et eksempel på sådanne kriterier, som kan være nævnt i hovedoverenskomsten, kunne være en vurdering af den enkeltes dygtighed, anciennitet, alder, uddannelse, erfaring, indsats og ansvar. Ved angivelse af sådanne 20 Ordnet.dk [29/ ] 17

18 kriterier ville arbejdsgiver og arbejdstagere nemmere kunne udmåle et passende tillæg, alt efter hvor den enkelte medarbejder er, målt i forhold til kriteriet. Yderligere vil lønudviklingen af minimallønsatserne i hovedoverenskomsten, altså den årlige stigning, ikke påvirke den enkelte medarbejders løn, da der i 46, stk. 3 står at alle lønforhøjelser efter denne paragraf modregnes i personlige tillæg, der måtte være givet den enkelte medarbejder ud over de hidtil gældende mindstelønssatser. Der skal således ikke ske regulering af den enkelte medarbejders løn, hvis denne ligger over den til enhver tid for vedkommende gældende mindsteløn. Dette betyder således at stigning i minimallønsatsen tages fra det personlige tillæg, så ved stigningen fra på 1,35 kr. pr. time af minimallønstaksten vil det personlige tillæg automatisk falde 1,35 kr. pr. time. Hvis arbejdsgiveren overholder de bærende principper, om at de ansatte som minimum skal have 108,70 kr. i timen jf. eksemplet før og altså giver nogle personlige tillæg, der også medfører en vis lønspredning, så overenskomsten ikke kommer til at bære præg af en normallønsoverenskomst, kan arbejdstageren få overordentligt svært ved at komme igennem med krav omkring stigninger af de personlige tillæg på grund af f.eks. anciennitet. Selv med den i 48 omtalte påtaleret vil lønmodtagerorganisationen have svært ved at kunne rejse en klagesag, simpelthen på grund af de manglende kriterier at støtte sig til. Kutyme spiller selvfølgelig en stor rolle, for hvis der i branchen er kutyme for, at der ved begrebet kvalifikationer menes noget specielt og dette kan påvises, står arbejdstageren selvfølgelig noget stærkere. Bevisbyrden for dette kan vise sig at være tung, da alle aftaler aftales individuelt og det derfor kan være svært at påvise for lønmodtagerorganisationerne. Altså en minimallønsoverenskomst hvor begrebet mindsteløn er brugt. Den praktiske forskel imellem begreberne mindsteløn og minimalløn i deres reneste form og uden hensyntagen til de ordninger, der oftest knytter sig til disse, må anses at være lille i den praktiske hverdag. Det er mere ordningerne bag, der skaber forskellen end begreberne mindste og minimum. Hvis der skulle tolkes på det, må det være at man med 18

19 mindsteløn gerne må få selve satsen, hvor man hvis man har minimumsløn, skal være over denne. Altså må det forstås sådan at i denne overenskomst, på trods af at det er en minimallønsoverenskomst, gerne må give mindstelønssatsen så længe de yder personlige tillæg til dem, vis kvalifikationer berettiger dem dertil. Denne aftale er et godt eksempel på hvor forvirrende overenskomst området kan være. En aftale, der ved første øjekast ligner en mindstelønsordning på grund af mindstelønssatser, er rent faktisk bygget op efter minimallønsordningen, som den også er benævnt i noterne. Aftalens største mangel er ud fra mit synspunkt de manglende kriterier i 47, som kvalifikationerne skal fastsættes efter og dermed det personlige løntillæg Hold Denne bestemmelse er den første af det materielle indhold i aftalen, og er som resten af bestemmelserne i denne lokalaftale en afvigelse, præcisering eller supplering af afsnit 2 omkring arbejdstid med hjemmel i 10A, stk. 1. Punktet giver virksomheden mulighed for at oprette forskellige fleksible driftsuger, og åbner dermed op for weekendarbejde, der er reguleret i 5 i hovedoverenskomsten. I 5 kræves der netop lokal enighed for at weekend arbejde kan etableres, dog efter reglerne i 5, stk Virksomheden forpligter sig i punkt 4.3 til at udarbejde og fastlægge holdplanerne efter forhandling med tillidsrepræsentanterne. Det generelle udgangspunkt omkring områder hvor hovedoverenskomsten kun regulerer de ydre rammer, er at arbejdsgiveren gennem ledelsesretten bestemmer. Arbejdsgiveren skal dog træffe beslutningerne ud fra saglige grunde, altså driftmæssige. Allerede i FV 3/1 1925, fastslås retten til at bestemme spisetiden efter virksomhedens tarv, men under rimeligt hensyntagen til de ansattes forhold. Denne linje er fastholdt lige siden se f.eks. FV 6/6 1995, der når til, at arbejdstiden kunne tilrettelægges frit 19

20 ud fra virksomhedens tarv, men at der skulle tages et rimeligt hensyn til medarbejderne. 21 Altså vil arbejdsgiver kunne fastlægge holdplanerne, så længe det ud fra et driftmæssigt synspunkt sagligt kan argumenteres for det, og at der er taget et rimeligt hensyn til medarbejderne. De skal dog jf. punkt 4.3 stadig gøre dette i forhandling med tillidsrepræsentanterne. Hvad denne forhandlingsforpligtigelse præcis indebærer er ikke nærmere beskrevet i lokalaftalen, og vi må derfor støtte os til arbejdsretlige principper. Har tillidsmændene i dette tilfælde f.eks. ret til at nægte disse holdplaner, og dermed forstå begrebet forhandling som at parterne skal nå til enighed. Dette ville give begge parter en vetoret, som ville være ødelæggende for virksomhedens drift, da medarbejderne ville kunne nægte nødvendige tiltag eller ændringer. Derfor går hovedreglen om ledelsesret igen på dette område om medbestemmelse. I FV 30/ og FV 18/ står der i hovedoverenskomsten, at arbejdstidsændringer hhv. skulle drøftes og medbestemmes med tillidsmændene på arbejdspladsen. I begge tilfælde når retten frem til, at der hjemles ret til egentlig forhandling, men at hvis parterne ikke kan blive enige, tilfalder det arbejdsgiveren at træffe endelig beslutning på. Med egentlig forhandling forstås at det skal være reel forhandling, altså hvor begge parter rent faktisk prøver at opnå enighed. Dog er arbejdsgivers bestemmelsesret stadig underlagt den hovedregel, som er beskrevet tidligere, at beslutningen skal være sagligt begrundet og med rimeligt hensyn til medarbejderen Arbejdsdage Dette punkt fastlår det ugentlige antal arbejdsdage for de forskellige hold, og definerer arbejdsdøgnet fastlægges. Dette punkt kunne have større betydning end punktet har, da denne virksomhed både på daghold og aften- og nathold har fem dages uger. Der bliver i overenskomsten åbnet op for både 4- og 6-dages uger. Sådanne anderledes uger, ville 21 Hasselbalch, Ole: Lokalaftaler (2007), side

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 3. november 2011 i faglig voldgiftssag FV 2011.0120: Fødevareforbundet NNF (advokat Martin Juul Christensen) mod Jutland Meat A/S (advokat Anders Worsøe) - 2 - INDLEDNING

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

1. Overenskomst mellem Service-Stationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og 3F.

1. Overenskomst mellem Service-Stationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og 3F. SSA Overenskomstændringer 2009. Den 1. marts 2009 og senere på året er der en række satser mv. der ændrer sig for virksomheder medlem af Servicestationernes Arbejdsgiverforening (SSA) og som er omfattet

Læs mere

M ø d e r e f e r a t. over

M ø d e r e f e r a t. over M ø d e r e f e r a t over forhandlingerne mellem DEMKO A/S og Ingeniørforbundet i Danmark om fornyelsen af den før 1. april 1997 for parterne gældende overenskomst og den hertil knyttede hovedaftale.

Læs mere

Temakursus 20.-22. nov. 2013

Temakursus 20.-22. nov. 2013 Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Forlig Overenskomsten med 3F blev den 13. marts 2014 fornyet ved et forlig mellem parterne.

Forlig Overenskomsten med 3F blev den 13. marts 2014 fornyet ved et forlig mellem parterne. Orientering nr. 8/2014 Løn og arbejdsforhold 11. april 2014 Overenskomstfornyelse 2014 - Budoverenskomst for provinsen Mæglingsforslaget er nu vedtaget, og ændringerne i overenskomsten kan nu iværksættes.

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

tat meddelelse J. nr. 5.1./

tat meddelelse J. nr. 5.1./ tat meddelelse 15.06.04 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Teknisk vejledning om indgåelse af lokale aftaler på det statslige forhandlingsområde SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) har den

Læs mere

Ansættelsesbevis for funktionær

Ansættelsesbevis for funktionær Ansættelsesbevis for funktionær Det bekræftes hermed at: Navn: CPR.nr.: Adresse: Postnr.: By: Telefon: E-mail: Er ansat som (stilling): Med følgende jobbeskrivelse Hos følgende Virksomhedens navn: Adresse:

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

BA ØKONOMI - HA (JUR.) 2. DEL

BA ØKONOMI - HA (JUR.) 2. DEL BA ØKONOMI - HA (JUR.) 2. DEL Vintereksamen / Winter exams 2009-2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 25062 Arbejdsret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler /

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Nedenfor er oplistet de ændringer, der sker i 2009 i følgende overenskomster:

Nedenfor er oplistet de ændringer, der sker i 2009 i følgende overenskomster: Overenskomstændringer 1. marts og senere i 2009 Nedenfor er oplistet de ændringer, der sker i 2009 i følgende overenskomster: Alle de anførte ændringer refererer til de trykte overenskomster 2007-2010.

Læs mere

Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK HANDEL kan hentes på www.danskerhverv.dk. Særaftalen med HK HANDEL kan rekvireres hos Dansk Erhverv.

Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK HANDEL kan hentes på www.danskerhverv.dk. Særaftalen med HK HANDEL kan rekvireres hos Dansk Erhverv. Orientering Landsoverenskomsten for butik for medlemmer af BKD pr. 1. marts 2012 Denne orientering giver en kort gennemgang af de overenskomstmæssige regler pr. 1. marts 2012 for medarbejdere under butiksoverenskomsten.

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Ansættelsesbevis for funktionærer

Ansættelsesbevis for funktionærer Ansættelsesbevis for funktionærer Mellem og Arbejdsgiverforeningen KA Det bekræftes hermed, at Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: Mail-adr.: Tlf.: (herefter kaldet medarbejderen ) og Virksomhedens

Læs mere

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder.

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder. Orientering Landsoverenskomsten for kontor og lager Kontor og lageroverenskomstens fornyelse Den 26. marts 2010 er der fremsat mæglingsforslag, hvor kontor og lageroverenskomsten optages med et særskilt

Læs mere

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF AOF Danmark Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST for Undervisere i AOF 2005 Kapitel 1 Overenskomstens område 1. Område Overenskomsten omfatter undervisere, som varetager vejledning,

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Bilag Sammenligning af overenskomstaftaler 2010-2013 udkast 2012

Bilag Sammenligning af overenskomstaftaler 2010-2013 udkast 2012 1 Bilag Sammenligning af overenskomstaftaler 2010-2013 udkast 2012 I de følgende gennemgås de væsentligste punkter i overenskomsterne inden for hotel- og restaurationsområdet omhandlende HORESTA/3F, KA/KF,

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

Overenskomst mellem FREDBERG & LAURITSEN A/S og Dansk Socialrådgiverforening om løn- og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem FREDBERG & LAURITSEN A/S og Dansk Socialrådgiverforening om løn- og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem FREDBERG & LAURITSEN A/S og Dansk Socialrådgiverforening om løn- og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede

Læs mere

Overenskomstfornyelse 2012 Den Grafiske Overenskomst HK/Privat

Overenskomstfornyelse 2012 Den Grafiske Overenskomst HK/Privat Orientering nr. 12/2012 Løn og arbejdsforhold 17. april 2012 Overenskomstfornyelse 2012 Den Grafiske Overenskomst HK/Privat Gennemgang af de vigtigste ændringer i Den Grafiske Overenskomst med HK/Privat

Læs mere

I bestemmelsens stk. 2 ændres ordlyden, samt mindstebetalingssatserne for løn og genetillæg, således at det fremgår at:

I bestemmelsens stk. 2 ændres ordlyden, samt mindstebetalingssatserne for løn og genetillæg, således at det fremgår at: Danske Mediers Arbejdsgiverforening Orientering nr. 20/2010 Løn- og arbejdsforhold 23. april 2010 Overenskomstfornyelse 2010 - Budoverenskomsten for Provinsen Den 9. marts 2010 blev der mellem Fagligt

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr.

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993. 1. april 1993 Cirkulære nr. 623. eb/ai Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993../. Hermed fremsendes det af forligsmanden den 30. marts 1993 fremsatte mæglingsforslag vedrørende overenskomsterne

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): HK/Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (advokat Morten Ulrich) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd:

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd: N O TAT Information og forhandling Dette notat omhandler informations- og forhandlingspligten i virksomhedsoverdragelseslovens 5 og 6. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske Kontor, og lanceres af Udbudsportalen.dk.

Læs mere

Skabelon til et ansættelsesbevis

Skabelon til et ansættelsesbevis Skabelon til et ansættelsesbevis Dette er et kommenteret eksempel på et ansættelsesbevis. Du kan således godt få et ansættelsesbevis, der ikke nødvendigvis indeholder alle punkter, eller hvor indholdet

Læs mere

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse N O TAT Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler spørgsmålet om hvilke medarbejdere, der er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Notatet er udarbejdet

Læs mere

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen

Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2002 Forbundet af Offentligt Ansatte Finansministeriet Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår systematik og sprogbrug.

Læs mere

Danske Mediers Arbejdsgiverforening Overenskomstforhandlinger 2010 Fagligt Fælles Forbund Budoverenskomsten for Provinsen.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening Overenskomstforhandlinger 2010 Fagligt Fælles Forbund Budoverenskomsten for Provinsen. Protokollat Ved afsluttende forhandlinger i Forligsinstitutionens regi har nedenstående parter opnået enighed om de vedhæftede ændringer til den gældende budoverenskomst mellem Fagligt Fælles Forbund og

Læs mere

Ansættelseskontrakter

Ansættelseskontrakter Ansættelseskontrakter Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 2. januar 2014 af Byrial Bjørst Forfatter: Sofie Plesner Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan

Læs mere

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011 AFTALE Mellem Silkeborg Forsyning A/S og koncernens ansatte indenfor akademikerområdet 23. december 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Gyldighedsområde 2 Løn 3 Pension 4 Arbejdstid 5 Ferie - fritid 6 Barsel og

Læs mere

Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer

Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer Vejledning til Design denmark Dansk Erhvervs Standardkontrakt for funktionærer Ansættelseskontrakt for funktionærer er udarbejdet med henblik på opfyldelse af betingelserne i Lov om arbejdsgiverens pligt

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Landsoverenskomsten for butik Indgåelse af aftale på butiksområdet Den 28. februar 2010 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse)

R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse) R A M M E A F T A L E (Individuel ansættelse) MELLEM BILFÆRGERNES REDERIFORENING FOR MOLS-LINIEN A/S OG METAL SØFART OG DANSK EL-FORBUND For ansættelse i reparations-/vedligeholdelsesafdelingen. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ansættelsesbrev. 1. Nedennævnte kristne friskole: ansætter hermed: Optjent anciennitet

Ansættelsesbrev. 1. Nedennævnte kristne friskole: ansætter hermed: Optjent anciennitet Ansættelsesbrev 1. Nedennævnte kristne friskole: skolens navn adresse ansætter hermed: den ansattes navn cpr. nr. Adresse Ansættelsesdato stillingsbetegnelse Optjent anciennitet Nærværende ansættelsesbrev

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 19. november faglig voldgiftssag (FV ): 3F Transportgruppen. for. Havnegruppen

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 19. november faglig voldgiftssag (FV ): 3F Transportgruppen. for. Havnegruppen PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 19. november 2013 i faglig voldgiftssag (FV2013-0129): 3F Transportgruppen for Havnegruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod APM Terminals Cargo Service A/S (advokat Marianne

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Lønbestemmelse... 3 3 Pension... 3 4 Arbejdstid...

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Ansættelsesbevis for ikke-funktionær

Ansættelsesbevis for ikke-funktionær Ansættelsesbevis for ikke-funktionær Det bekræftes hermed at: Navn: CPR.nr.: Adresse: Postnr.: By: Telefon: E-mail: Er ansat som (stilling): Med følgende jobbeskrivelse Hos følgende: Virksomhedens navn:

Læs mere

U N. Information om emballageoverenskomsten 2007. www.3f.dk

U N. Information om emballageoverenskomsten 2007. www.3f.dk FAGLIGT FÆLLES FORBUND I U ND EM BA STRIGRUPP LLAG EARBE EN JD N ER E Information om emballageoverenskomsten 2007 www.3f.dk EMBALLAGEOVERENSKOMSTEN Emballageforliget 2007 en 3-årig aftale 1. marts 2007

Læs mere

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER VEJLEDNING OM LOKALAFTALER INDHOLD FORORD... 3 HVAD ER EN LOKALAFTALE?... 4 HVORDAN INDGÅS EN LOKALAFTALE?... 5 LOKALAFTALERS INDHOLD... 6 OPSIGELSE AF LOKALAFTALER... 7 LOKALAFTALENS RELATION TIL STANDARDOVERENSKOMSTEN...

Læs mere

41.11 O.13 31.05.13/2013 Side 1. Rammeaftale om kombinationsansættelser for ikke-uddannede i kommunerne

41.11 O.13 31.05.13/2013 Side 1. Rammeaftale om kombinationsansættelser for ikke-uddannede i kommunerne Side 1 Rammeaftale om kombinationsansættelser for ikke-uddannede i kommunerne KL BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Fagligt Fælles bund FOA Fag og Arbejde Socialpædagogernes Landsforbund Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overenskomst 2013-2015

Overenskomst 2013-2015 Overenskomst 2013-2015 Kristelig Arbejdsgiverforening Kristelig Fagforening Overblik 2 årig aftale Mindstelønninger stiger generelt 1,4-2,2% over 2 år. SH-henlæggelser stiger fra 3,5% til 3,75%. Fleksibel

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S

Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S KL FOA - Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet...3 2. Løn...3 3. Grundløn...3

Læs mere

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets N O TAT Udlån af tjenestemænd Dette notat omhandler udlån af tjenestemænd i forbindelse med udliciteringer. Notatet beskæftiger sig primært med frivillige udlånsaftaler, men i notatet berøres også situationer,

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E. af 25. januar 2015. Faglig voldgiftssag FV2014.0125: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst)

T I L K E N D E G I V E L S E. af 25. januar 2015. Faglig voldgiftssag FV2014.0125: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) T I L K E N D E G I V E L S E af 25. januar 2015 i Faglig voldgiftssag FV2014.0125: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod GLS-A for Aldershvile Planteskole ApS (advokat

Læs mere

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i overenskomstforliget som Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund indgik med

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

Side 1/2. Virksomhedens navn: CPR-nr.: Adresse: Postnr./by: Ansætter hermed på funktionærlignende vilkår Medarbejderens fulde navn: Adresse:

Side 1/2. Virksomhedens navn: CPR-nr.: Adresse: Postnr./by: Ansætter hermed på funktionærlignende vilkår Medarbejderens fulde navn: Adresse: Aftale om funktionærlignende ansættelsesforhold for ansatte omfattet af overenskomsterne mellem TEKNIQ og Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metalarbejderforbund Virksomhedens navn: Side 1/2 CVR-nr.:

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1 OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1. april 2001-29. februar 2004 2 Indholdsfortegnelse 1. Overenskomstens Område...

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

64.04 O.15 22/2016 Side 1

64.04 O.15 22/2016 Side 1 Side 1 Aftale vedrørende aflønning mv. for det pr. ultimo marts 1976 reglementsansatte pædagogisk uddannede personale ved kommunale døgninstitutioner og ved selvejende døgninstitutioner, hvormed kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ansættelsesbevis for funktionær

Ansættelsesbevis for funktionær Ansættelsesbevis for funktionær Ansættelsesbevis for funktionær Det bekræftes hermed at: Navn: CPR.nr.: Adresse: Postnr.: By: Telefon: E-mail: Er ansat som (stilling): Med følgende jobbeskrivelse Hos følgende

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Vejledning til HORESTA Arbejdsgiver og 3F ansættelsesbevis

Vejledning til HORESTA Arbejdsgiver og 3F ansættelsesbevis Vejledning til HORESTA Arbejdsgiver og 3F ansættelsesbevis Den indledende tekst Hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F finder anvendelse, medmindre der afkrydses i felterne Caféoverenskomst

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere