3MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDEKLUB

Transkript

1 islandshunden 3MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDEKLUB ISSN X 14. ÅRGANG NR Træf 2010 Hyrdehund på Åland Præsentation af bestyrelsen Referat fra generalforsamlingen

2 islandshunden MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDKLUB Ansvarshavende redaktør Svend Brandt Jensen Redaktion Wilfred Olsen Bøjdenvejen 69, 5750 Ringe Tlf.: mail: Layout og grafiker Klaus Thiesen Teglgårdsvej 98, 5500 Middelfart Tlf: mail: Tryk HS Tryk & Sats, Østergade Hjørring Islandshunden er Islandsk Fårehundeklubs medlemsblad. Artikler, annoncer, bekendtgørelser m.v. fra ikke medlemmer bringes kun i det omfang, redaktionen/bestyrelsen vurderer, at det har almen interesse for medlemmerne. Indlæg og artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens eller redaktionens mening. Eftertryk er kun tilladt med kildeangivelse og kun efter forudgående aftale med redaktionen. Indlæg til bladet sendes til redaktionens adresse. Alt billedmateriale sendes til grafikeren. Digitale billeder giver den bedste kvalitet. Send dine billeder til bladet i største opløsning. Send pr. mail, men hvis billedfilen er for stor, send på CD eller DVD. Formatet der giver den bedste kvalitet er TIFF. Papirbilleder modtages gerne. Når du sender billeder er det bedst ikke at efterbehandle billedet i et fotoprogram, men send dem ubehandlede. Vil du tegne en annonce i Islandshunden? Færdigt annoncemateriale kan afleveres elektronisk på diskette eller via til redaktionen. Reproklar papiroriginal kan også anvendes. Redaktionen hjælper gerne med at udforme en annonce. Priser på annoncering kan findes på hjemmesiden: Formand Svend Brandt Jensen Møllemosen 131, 2760 Måløv tlf: mail: formand@islandshunden.dk Næstformand John Alkærsig Petersen Roostvej 7, 6535 Branderup J. tlf: mail: naestformand@islandshunden.dk Kasserer Laila Didriksen Pilevænget 14, 4930 Maribo tlf: mail: kasserer@islandshunden.dk Bankkonto: Girokonto: Sekretær Helle Juul Pedersen Fridasminde 9, Romalt, 8960 Randers SØ tlf: mail: sekretaer@islandshunden.dk Bestyrelsesmedlem Helene Quistgaard Platanvej 23, 4000 Roskilde tlf: mail: best@islandshunden.dk 1. suppleant Lone Carlson Søbakkevej 56, 8381 Tilst tlf: mail: 1-suppleant@islandshunden.dk 2. Suppleant Heidi Poulsen Ternemosen 36, 2670 Greve tlf: mail: 2-suppleant@islandshunden.dk Telefontid til bestyrelse, udvalg og redaktion: Hverdage mellem kl og kl Udstillingsudvalg: John Alkærsig Petersen tlf: mail: show@islandshunden.dk Avlsudvalg: Else Westermann tlf: mail: avl@islandshunden.dk UHM udvalg: Ulla Sonne tlf: mail: ullasonne@mail.dk Hyrdeudvalg: Karina Didriksen tlf: mail: karina@radstedlund.dk LP/Rally udvalg: Helle Juul Petersen tlf: / mail: lydighed@islandshunden.dk Agilityudvalg: Nete Trorup tlf: mail: agility@islandshunden.dk Klubbutik: Pt. Sekretæren mail: webbutik@islandshunden.dk Hvalpeanviser: Bente Roger tlf: mail: bente.roger@gmail.com Konto: Foto: Henning Madsen Islandshunden nr. 4, har deadline den 1. August, og forventes postomdelt primo september. 2

3 Leder Indholdsfortegnelse Side 4 Hyrdehund på Åland 8 Genetisk variation (del 2) 12 Generalforsamlingen 13 Bestyrelsen 14 Genetisk variation 16 Opdrætter præsentation 20 Nyt fra Regionerne 22 Rally 24 Træf Nyt fra Klubben 28 Opdrættervejviser 29 Sundhedsresultater 31 Udstillingskalender I sidste nummer var jeg på denne plads inde på den nye udgave af Islandshunden, men klubbladet er et så væsentligt aktiv, at jeg vil komme ind på emnet endnu engang. Islandshunden er alle medlemmers blad, og vi kan derfor godt bruge lidt hjælp til at gøre bladet endnu bedre. Det er vigtigt at artikler og øvrige informationer, som bringes i Islandshunden, er interessante og nyttige for læserne, samtidig med at de afspejler klubbens virke. Men skrives for meget eller for lidt om forskellige områder og emner; ønskes der f.eks. mere populært stof eller er der andre områder, som der skal sættes fokus på? Og har du selv en god historie hvor der indgår en islandsk fårehund, gerne fra dagligdagen, er du meget velkommen til at sende den til bladets redaktion, og det samme gælder fotografier af din eller af andre islandske fårehunde. Vi glæder os til at modtage netop dit synspunkt og dit bidrag! Udviklingen på HD-siden - indekstallene - følges nøje. Den nye beregningsmetode der trådte i kraft ved årsskiftet, har på flere områder vendt op og ned på de hunde, der kan og må anvendes i avlen, og avlsudvalget har derfor set på, hvordan vi kan fastholde antallet af hunde, der kan indgå, samtidig med at vi fortsat har racens HDstatus for øje. Vi vil - med tungen lige i munden - forsøge at undgå, at der primært ses på HD-indekstal på bekostning af de andre vigtige elementer i de fire ben, nemlig sundhed generelt (og altså ikke kun HD), temperament, eksteriør og brugsegenskaber, ligesom det ikke må blive unødigt vanskeligt at finde en egnet hanhund i udlandet, altså det formål vi arbejder på, når vi taler racens interesser generelt, hvor vi betragter de islandske fårehunde som en helhed - som én population - uanset i hvilket land hundene befinder sig. Mere om dette emne ind i bladet. Klubbens årlige træf i august og øvrige andre arrangementer, der finder sted hen over sommeren og efteråret, er på plads. Det drejer sig om udstillinger, lydighedsprøver, mentalbeskrivelse og hyrdeanlægsbeskrivelser og ikke mindst de sociale arrangementer i form af gåture så opfordringen er: Følg med i kalenderen og giv din hund og dig selv en god oplevelse ved at deltage i disse sammen med andre islandske fårehunde og deres ejere. God sommer! Foto for og bagside: Tommy Karlsson Svend Brandt Jensen 3

4 Arbejdet går meget hurtigere og lettere takket være hundene, siger Tommy Karlsson som er bonde på Åland med 18 malkekøer på gården. Hans tre islandske fårehunde henter dagligt køerne hjem fra græs til malkning i stalden. Men det er lige så meget glæden ved hundene som nytten af dem, der afgjorde Tommys valg af hunderace. De ar Foto: Tommy Karlsson Denne søndag i oktober har Tommy og hans islandske fårehund Arnarstaða Hjálmur forladt den lille ålandske Ytterby og taget færgen over til Sverige. De besøger her Roslagens brugshundeklub udenfor Norrtälje. Hjalmur, som blev født på Island for 1 ½ år siden, skal mentaltestes. I skoven, hvor klubhytten ligger, har efteråret malet sine gule penselstrøg over birkenes bladkroner. Her i skoven findes banen, som bruges til mentaltesten. Hjalmur er den sidste hund, som skal på i dag. Før ham skal et søskendekuld rottweilere testes. Så medens Hjalmur venter i bilen, får jeg en samtale med Tommy i hyttens café. På blødt ålandsk fortæller han om hundenes betydning i hans arbejde på gården. De er til stor hjælp og gør en væsentlig del af arbejdet lettere. Hvis en ko f.eks. ikke vil flytte sig, eller ikke vil stille sig på sin plads i stalden, så ordner hundene det. Eller hvis et par køer bliver stående udenfor, så kan jeg bare blive inde og 4 sende en hund ud for at hente dem. Ofte udretter en af mine hunde lige så meget, som en person ville have gjort. Desuden vil de altid gerne arbejde og har aldrig noget sygefravær, siger Tommy og ler. Tommy har ingen ansatte på gården, Hundene er mine arbejdskollegaer. Uden dem ville arbejdet føles ensomt. Nu har jeg hundene at snakke med og kæle med. Velovervejet valg af race En gang imellem er det vanskeligt at høre Tommys stemme i det støjende fællesrum i klubhytten. Mange kommer og går gennem den knirkende yderdør. Hundeejere, opdrættere, beskrivere og figuranter. En Riesen hanhund giver nu og da lyd fra sig bag cafédisken, hvor han står sammen med sin madfar, med rastløse jeg-keder-mig lyde fylder han lokalet. Tommys lavmælte stemme kan ikke skjule glæden og varmen, når han mindes, hvordan hans egen første hund blev en islandsk fårehund. På gården, hvor han voksede op, var der en border collie, som hans mor ejede. Det var en suveræn hyrdehund, fortæller Tommy, som også selv førte border collien til godkendt hyrdeprøve, hvilket vidner om, at ikke kun hunden, men også dens fører havde et sikkert kendskab til at bruge hunde til hyrdning. Derfor skulle Tommys valg af hunderace også være meget velovervejet. En islandsk fårehund skulle det i hvert fald ikke være, det havde han bestemt. Den var for lille. En nabo ville imidlertid have Tommy til at se på hendes nye hvalpekuld, som netop var et kuld islandske fårehunde hvalpe. Tommy lod sig overtale, dog mest af høflighed, men naboen var så overbevisende i sine anbefalinger af racen, at Tommy endte med at købe en hvalp. Det var Röggis Röskur, den hund som gjorde, at han aldrig siden har kunnet forestille sig et liv uden mindst én islænder. Röskur er unik, og jeg er enormt glad for ham. Udover at han fungerer utroligt godt i arbejdet, så er han både finsk og svensk udstillingschampion og har været verdensvin-

5 er mine bedste bejdskammerater der en gang. Hvor mange hunde er lykkedes med den kombination? Nu er Röskur 13 år og har gjort sit som hyrdehund. Han er blevet langsom og hører dårligt, så for godt et år siden importerede Tommy Hjalmur fra Island, og kort efter anskaffede han en tredje han, en svensk opdrættet islænder, Ulvdalens Primus, som, til trods for at han kun er et halvt år, så småt er begyndt at hyrde. Hvorfor holder Tommy fast i islandshunden? Den islandske fårehund er jo specialiseret i får og ikke i køer og er desuden tilpasset det islandske klima. Den er tryg og glad, utrolig stabil og let at arbejde med og få kontrol over, pelsen er også god, og det er en vældig sund hund. Når jeg læser om sygdomme hos andre racer, bliver jeg skræmt. Og så er det en morsom og charmerende hund, også når den ikke arbejder. Islænderen er ikke en arbejdsnarkoman, som en border collie kan være, og den elsker at ligge i tv-sofaen og snorke. Jeg synes ganske enkelt utroligt godt om islandske fårehunde, siger Tommy, og tilføjer med et glimt i øjet: Hundene er jo som mine børn, så jeg skal jo kunne lide dem. Hjælper de til med at vogte huset? Nej ler Tommy og ryster på hovedet. Jeg tror, at en indbrudstyv kunne stjæle meget, uden at hundene gør noget. En brugshund Tommy betragter den islandske fårehund som en brugshund, der trives bedst, hvis den får lov til at arbejde. Den har brug for at bruge hjernen. De dage mine hunde ikke har noget at lave, er de ikke ligeså harmoniske og rolige, som de plejer at være. De stresser op, gør ad alt og alle, og vogter på deres mad. Og så er det ikke godt at være kat! Engang imellem, når hundene udfordrer, hvor hårdt de kan gå på køerne, bliver de sparket. Röskur har været skadet, men hunde som ham tager sig ikke af det så længe de bare arbejder. Men bagefter når arbejdet er overstået, så bliver de ynkelige og har ondt af sig selv. Alle tre hunde har et stærkt hyrdeinstinkt, men Tommy påpeger, at de er individuelle med forskellige egenskaber. Man skal bruge hver hund til netop det, den er god til. Man må være lydhør og tilpasse sit eget arbejde efter hver hund og lære af hundene. På hvilken måde er hundene forskellige? Jo Röskur trækker sig aldrig, men går på som en stridsvogn. Køerne gør som han vil. Hjalmur derimod synes, at det er lidt for let at drive køer, han vil gerne have noget mere avanceret at hyrde. Hvis det stod til Hjalmur, skulle køerne sidde i træerne, så ville der være lidt mere sport i det for ham, spøger Tommy. Primus havde kun været hos mig i tre dage, da han skulle ud med køerne for første gang. Da Röskur bjæffede, så Primus ud som om hans sidste time var kommet, og så kom der oven i købet nogle kæmpe store dyr gående også. Siden har han fået lov at prøve på egen hånd, og det er gået rigtig fint. Det har væ- 5

6 ret naturligt for ham at samle køerne og få dem til at gå. Kedsommelige og sjove momenter Vores snak er forbi, for nu er det Hjalmurs tur til at blive testet. Det er første gang Tommy tager en mentaltest på nogen af sine hunde. på den anden side af banen. Skikkelsen vifter med noget, som ligner vinger og forsvinder igen. Hjalmur er ivrig efter at komme af sted. Under det grønne regnslag gemmer sig en figurant, som lidt senere dukker op igen og denne gang uden kom hver gang der blev skudt, supplerer Agneta. For at opnå det finske udstillingschampionat kræves der et et-tal, et to-tal eller tre-tal på skudmomentet, så Tommy er godt tilfreds med Hjalmur. Men nu har han travlt med at nå færgen, som skal Foto: Tommy Karlsson Anledningen er, at der kræves en gennemført mentaltest og et vist resultat for at opnå finsk udstillingschampionat. Tommys rolige person kommer specielt til sin ret, når han fører Hjalmur gennem banen. Føreren skal ikke påvirke hunden mere end nødvendigt. Hjalmur selv har det vanskeligere med at holde sig i ro, særligt i det moment som beskriver hundens reaktion i passivitet. I tre minutter skal føreren stå helt stille med hunden uden at sige eller gøre noget. For Hjalmur bliver der ingen passivitet. Han varierer mellem at gø, bevæge sig, grave, tisse og kikke opfordrende på madfar. Tilskuerne, som ikke bør høres, undertrykker deres latter, så godt de kan. Hjalmur synes, det her var et helt værdiløst moment, siger mentalbeskriveren Agneta Raisson roligt, da hun gennemgår protokollen med Tommy efter testen. Næste moment er derimod rigtigt sjovt for Hjalmur. Det bliver indledt med, at en grøn skikkelse dukker op maskering og leger med en klud. Nu bliver Hjalmur sluppet løs. Han styrter af sted i fuld fart over banen lige imod figuranten og begynder at lege med hende. Hunden viser sig hverken truende eller aggressiv, men forstår at mennesket vil lege, siger Agneta. Hvordan gik det med skud? Jo Agneta noterede et to-tal i protokollen. Hjalmur tjekkede blot hvorfra lyden tage ham og Hjalmur med tilbage til Åland. Der venter mere arbejde på gården såvel for hundene som for ham selv. Foto: Helene Qvistgaard 6

7 Fakta om mentaltest Mentaltesten er et instrument til at vurdere og planlægge hundeavl. En hund skal være mindst 12 mdr., når den mentaltestes, dvs gennmgår en UHM (Unghundementaltest). Hunden går med sin fører og gennemgår forskellige momenter, så dens medfødte egenskaber lokkes frem. Eksempler på sådanne momenter er, vilje til at tage kontakt og samarbejde med fremmede mennesker, leg- og jagtlyst, lydfølsomhed, evne til at afreagere, samt reaktioner på skud, trussel og overraskelser. UHM er ikke et bevis, men en beskrivelse af hvor intensivt hunden reagerer på de forskellige momenter. Hundens reaktioner noteres med tallene 1-5. og sammenlignes med den standard, der er udarbejdet for racens ønskeprofil. Af. Pia Johansson 2007 Foto: Hans Åke Sperne Reportagen er lavet af Pia Johansson i I mellemtiden er Tommys hundeflok vokset til fem arbejdskammerater, som foruden Röskur, Hjalmur og Primus nu også rummer Riina og senest Alfur, som er under 1 år gammel. Fotos fra 2007 er suppleret med nye opdaterede billeder af hundene og livet på Åland anno Oversat af Helene Qvistgaard Foto: Tommy Karlsson 7

8 Originaltekst af Per-Erik Sundgren - juli 2006 Oversat fra engelsk af NSP - juli 2008 / november 2009 Naturlig beskyttelse af genetisk variation. Forsat fra Islandshunden nr Han/Hun forhold har effekt på hannens reproduktion Evolution gennem millioner af år har vist at opdelingen af dyr i han- og hunkøn har været en uundværlig for udviklingen af højt udviklede dyr. Der er imidlertid et problem forbundet til den måde biseksuelle pattedyr formerer sig. Formeringskapaciteten hos hunner er oftest begrænset til at levere op til 10 stykker afkom ad gangen. Hanner der parrer sig med flere hunner har derfor automatisk mere afkom end hunnerne. Denne seksuelle adfærd genintroducerer risikoen for at afkom af samme han parrer sig. Hanners seksuelle adfærd kan på den måde udgøre en trussel på naturens kopi-genstruktur. Den naturlige udvælgelse fandt en løsning på dette problem ved at sørge for at hanner, i støre eller mindre, knytter sig til en enkelt hun, enten hele livet eller for en enkelt parringssæson. Det sørger for at hannen maksimalt kan få den mængde afkom som hunnen er i stand til. Opfindelsen af denne han/hun tilknytning er en simpel og genial måde for naturen at beskytte den 8 kopierede genstruktur på, på trods af at en enkelt han rent fysisk ofte vil være i stand til at få en livsfarlig mængde afkom i løbet af sit liv. I Sverige bliver en han med for meget afkom kaldt en Matador Matador var en tyr der var blevet brugt til parring i den nordlige del af Sverige. Han bar på et gen der medførte for små testikler, der medførte dårligere chance for reproduktion. På grund af den omfattende brug af Matador til parring blev dette gen spredt ud i hele lokalområdet. Det tog flere årtiers udvælgelse imod det gen for at reparere skaden skabt af intensiv brug af hvad der dengang virkede som et pragteksemplar inden for avl. MHC et ID kort Samarbejdet mellem milliarder af celler i en krop kan kun finde sted hvis der er en måde for alle cellerne at identificere hinanden som hørende til i samme krop. Ellers er det umuligt at genkende celler der kommer udefra for at skade kroppen, sygdom osv. Derfor har hver celle i kroppen brug for et identitetskort. Den identitet der er på dette kort skal helst variere så lidt så muligt indenfor en gruppe af dyr af samme race, men samtidig være unik for det specifikke dyr. Naturen har løst dette problem ved at lave et gensæt kaldet MHC(Major Histocompatibility Complex) MHC er det unikke identitetskort alle celler i et individ bærer på, som gør det muligt for cellerne at arbejde sammen uden at skade eller angribe hinanden. MHC danner også grundlaget for immunsystemet og spiller en væsentlig rolle i forbindelse med reproduktion. Generne i MHC systemet laver specielle proteiner på overfladen af hver celle. Det er denne specielle kombination af proteiner der udgør identitetskortet for alle celler i et individ. Cellerne kan læse hinandens identitetskort og samarbejde uden risiko. Hvis celler med et andet identitetskort trænger ind i kroppen bliver de straks angrebet af specielle vagtceller kaldet T-celler eller dræberceller. T-cellerne bevæger sig konstant rundt i kroppen og leder efter celler med fremmed identi-

9 9

10 Foto: Tove Møller Christensen tetskort hvis de finder nogen slår de dem straks ihjel. Kombinationen af MHC proteinerne og T-cellerne udgør et af de absolut stærkeste forsvar mod invasion af sygdomsfremkaldende celler. Det er nu tydeligt at jo mere unik et identitetskort et individ har des bedre er det beskyttet mod sygdomme. Sygdomsfremkaldende celler vil altid forsøge at kopiere identitetskortet for at narre T-cellerne der hører til i kroppen. Hvis hvert individ er i stand til at lave hver sit MHC- identitetskort har sygdomsfremkaldende celler svært ved at sprede sig fra individ til individ og vil derfor blive opdaget at T-cellerne of slået ihjel. Konsekvensen af indavl er at mængden af genkopier vil stige i det indavlede individ. Flere kopier vil uundgåeligt reducere mængden af gener med forskellige opskrifter på protein produktion, og vil derfor reducere den mulige variation af gener i MHC systemet. Med grundlæggende færre proteiner på identitetskortet vil dette være nemmere at kopiere for sygdomsfremkaldende celler, 10 ligesom det er nemmere at bryde computerkoder på få bogstaver. Det er derfor indavlede individer er mere modtagelige overfor smittende sygdomme. Genetiske dufte Naturen har lavet en beskyttelse mod den farlige indskrænkning af genetisk variation i MHC systemet. Igen er løsningen meget simpel. Generne i MHC systemet tager del i produktionen af feromoner(dufte). Feromonerne er vigtige seksuelle signaler og gør det muligt for andre dyr at lugte nogle af generne i MHC systemet på en potentiel partner. Gennem eksperimenter har forskere bevist at all typer dyr, lige fra insekter til pattedyr bruger feromonerne til at undgå at parre sig med dyr der har et MHC system der minder meget om deres eget(søskende i en flok etc.) På den måde beskytter båndet mellem feromonerne og MHC systemet den genetiske variation af det immune system. Denne form for beskyttelse er kun stede når der er frit valg mellem hvem man vil parre sig med, altså nok forskellige mulige partnere. Hvis antallet af mulige partnere er lavt vil hunner nogen gange vælge at parre sig med en han de er i tæt familie med i stedet for slet ikke at parre sig. Afkom der muligvis er svagere stillet end andre er dog bedre end slet intet afkom. Det er vigtigt at acceptere hvis en tæve sender tydelige signaler om at hun ikke vil parres med en han. Tæven ved bedre end ejeren om hannen bærer MHC gener der vil være brugbare for hendes afkom. Tvangsparring er en effektiv måde at ødelægge en af de vigtigste beskyttelser inden for genetisk variation. Frugtbarhed og indavl De fleste avlere er klar over at stærk indavl har negativ effekt på levedygtighed, helbred og frugtbarhed. Men hvad er de almindelige effekter på immunsystemet og forplantningen, der begge sårbare for indavl. Fostret er beskyttet imod at blive udstødt Alle er klar over de problemer der er inden for transplantation, at få modtageren til at acceptere fremmed væv. Den basale grund til problemet

11 Foto: Steen Georg er at det fremmede væv bærer en anden identitetskode og vil derfor blive angrebet af immunsystemet i modtagerkroppen for at undgå uønsket invasion af mulige ondskabsfulde celler. Når man transplanterer organer fra et individ bliver processen lettet hvis donorens genetiske system er så tæt på modtagerens så muligt. Men selv i tilfælde hvor donor og modtager er i tæt familie er det nødvendigt at bruge cytotoxin til at undgå at modtagerkroppen frastøder det fremmede væv. Generne i et befrugtet æg er 50 % arvet fra moderen og 50 % arvet fra faderen. Derfor er den genetiske identitet for ægget meget anderledes end moderens. Derfor burde det befrugtede æg blive udstødt af moderens immunsystem. Hvis der ikke var en mekanisme til at undgå dette ville det faktisk være umuligt at blive gravid. Men igen har naturen fundet en løsning. En speciel type protein bliver produceret i moderens krop for at forberede hende på graviditeten. Det protein har til opgave at beskytte fostret imod angreb fra moderens immunforsvar. Det specielle protein bevogter fostret igennem hele graviditeten. Det er interessant at den total vægt af fostret(inkl. moderkagen) i nærmest direkte proportional med vægtstigningen hos moderen igennem graviditeten. En af de sandsynlige mekanismer der udløser fødslen er at vægten og omfanget af fostret overskrider den mængde som det specielle beskyttelses protein kan beskytte. Beskyttelsen af fostret har en negativ bivirkning. Når fødslen er overstået er det beskyttende protein stadig i moderens krop for 2-3 dage. I disse dage er hun ekstremt modtagelig overfor infektioner da hendes immunforsvar er svækket af proteinet. Det er derfor nødvendigt at give tæven et rent og tørt sted at være de første dage efter fødslen. Man kunne så mene at fostre hvis cellers identitetskoder minder meget om moderens, fx dem der er stærkt indavlet, ville have visse fordele. Det burde være sværere for immunforsvaret at skille sig af med et sådant foster. Men hvis der er stor gen lighed mellem moderen og hendes befrugtede æg opstår et andet problem. Hvordan skulle livmoderen være i stand til at identificere befrugtede æg i forhold til alle mulige andre celler i kroppen der flyder forbi? Den forskellighed i gentyper et normalt befrugtet æg og moderen imellem er en af de krav der er for at et befrugtet æg overhovedet kan sidde fast på livmodervæggen og for dannelsen af moderkagen. En anden risiko med for meget gen lighed mellem moderen og hendes afkom er at fødselssmerterne vil blive nedsat betydeligt, og dermed trække fødslen i langdrag. Der er derfor en trefoldig fordel i afvigende MHC gen typer moderen og hendes afkom imellem. Fostret vil få en bedre start i livmoderen, fødslen vil bliver overstået hurtigere og den nyfødte unge vil have et mere unik ID kode, hvilket gør at den vil være mere tilbøjelig til at blive smittet af sygdom. Forsættes i næste nummer af Islandshunden 11

12 12 Referat fra Generalforsamlingen den 27. marts 2010 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af mindst 2 stemmetællere 4. Godkendelse af formandens beretning 5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed (decharge) 6. Budgetbehandling og fremtidig virksomhed, herunder fastsættelse af kontingent 7. Behandling af indkomne forslag 8. Offentliggørelse af valg til bestyrelse og suppleanter 9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 10. Eventuelt 1. K. K. Jensen blev valgt. GF blev erklæret lovligt indkaldt. Der er 26 stemmeberettiget. 2. Helle Juul Pedersen blev valgt. 3. Jørgen Clemmensen og Henning Madsen blev valgt. 4. Hovedpunkter gennemgået. Blanke sider i enkelte udsendte hæfter. Nye blev udsendt. Der er kun 4 opstillere til bestyrelsen og ikke 5, som skrevet. Beretningen ang. avlsudvalget. Wilfred Olsen: Der er i 2009 givet 10 dispensationer. Er der søgt yderligere, eller alle 10 imødekommet? Else Westermann der er ansøgt om 10 og dermed ikke givet nogen afslag. Marianne Christensen. Der er 2 andet under dispensationer. Hvad er dette? Else Westermann: Der er givet dispensation til en 2. gangs parring med 1 hvalp i 1. parring og til et indekstal, som ikke helt opfyldte avlsrestriktionerne. Ulrikke Olsen: Hvalpetest er noget, som foregår i opdrætsregi. Dette er ikke noget, der hører til under avlsudvalget og dennes beretning! Jørgen Clemmensen: Vi har fået henvendelse fra avlsudvalget vedr. påtænkt parring med tysk hund. Her advarede avlsudvalget os, men de kunne godt have henvendt sig på et tidligere tidspunkt og forespurgt os, hvordan aftalen var indgået i stedet for at kontakte den tyske klub og skrive mail til os! Og hvorfor får vi ikke en tilbagemelding? Else Westermann: Vi ville bare advare, så man undgik evt. fejltagelse. Har ikke fået tilbagemelding fra Tyskland og derfor er der ikke sket yderligere i sagen. K.K. Jensen: Dette er en personsag, som normalt ikke bør drøftes i dette forum. Erik Andersen: Skal der gives dispensation i forhold til anbefalinger i klubben? Else Westermann: Nej ikke anbefalinger, kun restriktioner. Jørgen Metzdorff. Ikke en ringere parring, at man spørger avlsudvalget først. Laila Didriksen. Efterlever man ikke vores egne avlsanbefalinger, så kan man ikke komme på klubbens parrings- og hvalpelisten. Wilfred Olsen: Kunne man ikke skille disse to ting mere tydeligt ad fremover? Hvornår er det avlsanbefalinger og hvornår er det avlsrestriktioner! Beretningen blev godkendt. 5. Laila Didriksen: Der er en øre difference på 0,01 kr.. Først fundet, da alt var bogført og udskrevet. Regnskab blev godkendt. Overskud på kr Budget-forslag. Kontingent 360 kr.. Familiekontingent 180 kr. Foreslås uændret. Wilfred Olsen: Skåret ned til kun 5 udstillinger i forhold til tidligere år. Uændret indtægt sat til kr. Er det ikke lidt optimistisk sat? John Alkærsig Petersen: Dette er for 2011 og antallet af udstillinger dette år er endnu ikke besluttet. Ulrikke Olsen. Ked af vi ikke holder en specialklubudstillingen i forbindelse med Verdensudstillingen. Ærgerligt overfor hundeejere, vi har i udlandet. Wilfred Olsen. Forhøjede gebyrer 1,5 måned før og 1 uge efter Verdens-udstillingen. Der er 148 racer, som holder udstillinger i forbindelse med Verdensudstillingen. En skam der kun er 1 udstilling på 8 måneder! Anne Marie Vanderhoef.: Kan klubben ikke købe et stangmål til udstillinger? John Alkærsig Petersen. Det bliver indkøbt. Budgettet blev godkendt. 7. Ikke indkomne forslag. 8. Der er pt. kun 4 opstillede, så vi mangler pt. en kandidat til suppleant. Optælling af stemmesedler. John Alkærsig Petersen fik 52 stemmer. Helene Quistgaard 42 stemmer. Helle Juul Pedersen 32 stemmer og 1. suppleant blev Lone Carlsson med 30 stemmer. Som 2. suppleant blev Heidi Poulsen foreslået. Hun blev valgt. 9. Bjarne Lehmann og Connie Jacobsen blev genvalgt som revisorer. Vibeke Pipper blev genvalgt som revisor suppleant. 10. John Alkærsig Petersen: Forslag til vores nye hjemmeside kan ses på hans pc, som er opstillet i lokalet. Den endelige hjemmeside bliver færdig, når Linda er færdig med hendes eksamen. Kommentarer og ideer må gerne gives til John. Ulrikke Olsen: Hvornår bliver hjemmesiden helt færdig og sat i funktion? John Alkærsig Petersen: Vi håber, at det bliver i år. Erna Lehmann. Når vi udsender materiale til GF. Så check vægten. Breve er frankeret med 6,50 og kunne være sendt for 5,50 kr. Laila Didriksen: Porto er sponseret. Derfor ingen udgift for klubben. Marianne Madsen: Synes at det er et flot nyt klubblad, vi har fået med den nye redaktion og grafiker. Det tidligere var også flot. K. K. Jensen afsluttede GF og takkede for god ro og orden. Svend Brandt Jensen: Takkede dirigent og oplyste, at der fortsat er flere lodsedler til ISIC lotteriet til salg. Klubbutik er her i dag. Skal gerne sælges ud, da Anne Marie & Lars ikke har ønsket at fortsætte med denne. Indtil nye folk til klubbutikken findes, opbevares varer hos Helle Juul Pedersen. Sluttelig var der uddeling af gaver til nuværende frivillige i klubben og til afgåede personer, som har ydet en stor indsats i klubbens udvalg mv. Fotos: Ulrikke & Wilfred Olsen

13 Præsentation af bestyrelsen Islandsk fårehundeklub er medlemmernes klub, og sådan skal det gerne føles. Medlemmer af Islandsk fårehundeklub rummer jo et bredt spektrum af hundefolk lige fra opdrættere til familier, hvor hunden er et ekstra familiemedlem først og fremmest, og endda har vi også medlemmer, der slet ikke ejer en islandsk fårehund. Det er klart, at der er forskellige behov og holdninger at dække, og det er jo også netop den gode udfordring for en velfungerende forening. I bestyrelsen vil vi gerne arbejde for, at vores klub kan vedblive at være et stærkt tilbud til både opdrættere og de mange familier med familiehunde og brugshunde, og at vi kan rumme både at tale om HD-Index-tal, øjenlysninger og hvordan halen sidder, og samtidig have det hyggeligt sammen og føle det relevant at bidrage til og deltage i klubbens forskellige arrangementer. - i alle de mange arbejder og aktiviteter, der foregår rundt om i klubben. For mit eget vedkommende har især anvendelsen af den islandske fårehund som hyrde- og gårdhund og historien bag den interesseret mig meget. Interessen er ikke blevet mindre af at have haft lejlighed til at høre beretninger fra de pionerer på Island, som var med til at sikre bevarelsen af den islandske fårehund som race. Det er deres arbejde, som er vigtigt at føre videre, både her i Danmark og sammen med de øvrige specialklubber rundt om i verden.. hundene med gåture, almindelig lydighedstræning, og tager dem gerne med på udstilling. Vi har i løbet af de sidste 9 år haft 5 kuld hvalpe, og det er utroligt spændende at følge dem fra fødsel og når de er flyttet hjemme til deres nye familier. Jeg går meget op i at det er nogle sunde og gode hunde vi laver, selv om man ikke kan vide hvad der kommer ud af det, før de bliver noget ældre. Mit nuværende arrangement i klubben er at jeg sidder som næstformand og er ansvarlig for udstillingerne. Svend Brandt Jensen Formand Årgang Bopæl: Måløv. Job: Trafikplanlægger (med titel som trafikinspektør). Børn: 2 stk - som er flyttet hjemmefra for længst. Vi - Helle og jeg - fik vores første islandske fårehund i 1997, og meldte os samtidig ind i Islandsk Fårehundeklub. Antallet af hunde har skiftet lidt undervejs, og lige nu har vi tre hjemmeboende, nemlig Kløverhus Tyra, Atli og Bibi. Mit aktive klubliv startede i 1999, hvor jeg var med til at arrangere træffet i Vordingborg, og blev senere regionsansvarlig for Sjælland og øer. Det var i den forbindelse vi startede med at arrangere egentlige hyrdedage, hvor man kunne få afprøvet sin hunds anlæg for at arbejde med får. Det udviklede sig til, at klubben nedsatte et egentligt hyrdeudvalg med mig som ansvarlig. I 2002 blev jeg valgt som suppleant til bestyrelsen. Det gav mig lyst til at fortsætte bestyrelsesarbejdet, og året efter blev jeg valgt ind og overtog posten som næstformand. Det var jeg frem til efteråret 2006, hvor jeg blev formand for Islandsk Fårehundeklub. At være en del af bestyrelsen betyder, at man både får stor indsigt - og til en vis grad bliver involveret direkte John Alkærsig Petersen Næstformand Jeg er 38 år gammel bor i Sønderjylland i en lille by der hedder Roost. Jeg er gift med Heidi, og sammen har vi 4 børn. Peter på 8, Signe på 6, Lærke på 2 år og en lille ny 0 år. Jeg arbejder på lageret i et en gros frugt og grønt firma. Jeg har haft islandske fårehunde siden 1982, det var sammen med mine forældre, og hun nåede at blive 13 år. Så i 1999 fik jeg sammen med Heidi Kelly og derefter er det så blevet til 5 stk. som vi har nu, der er 2 drenge og 3 piger. Det er et stort arbejde at have mange hunde og børn, så det kræver at alle tager del i pasningen af dem. Vi bruger tiden sammen med Laila Didriksen Kasserer Jeg er 39 år gammel og bor sammen med min kæreste Bjarne og min søn Rasmus i Maribo på Lolland. Jeg er uddannet pædagog og arbejder til daglig i en børnehave. Mit liv med de Islandske fårehunde startede for mange år siden, hvor jeg var hundelufter i Kennel Landi. Jeg blev hurtigt ret betaget af denne skønne race og i 1985 fik jeg min første Islandske Fårehund og har indtil dato haft 4 af slagsen. Lige nu består vores hundehold af Surtsey s Fafnir og Ganti Snabbi. Vores hunde er primært familiehunde, som jeg har 13

14 gået til lydighedstræning med, lidt hyrdetræning er det også blevet til og så er jeg at finde på udstillingerne rundt omkring i landet. Jeg har siddet i bestyrelsen de sidste syv år og har gennem alle årene varetaget kasserer posten. Jeg har altid haft stor interesse for avlen og i forhold til denne mener jeg det er vigtigt, at vi ser på den hele hund. Når vi avler er det vigtigt, at vi både ser på hundenes eksteriør, deres brugsegenskaber, sundhed og mentalitet. Det er mit ønske, at vi bevarer Islandsk Fårehundeklub som en aktiv klub med en bred vifte af forskellige aktiviteter/arrangementer og jeg håber at rigtig mange medlemmer vil få glæde af de aktiviteter der foregår rundt omkring i landet. Jeg vil ønske alle medlemmer et rigtigt godt klubår. Helle Juul Pedersen Sekretær Jeg er 44 år og bor i Romalt ved Randers med mine to sønner, Morten (20 år) og Peter (18 år) samt vores 3 Islandske Fårehunde. Jeg arbejder som bogholder i et sikringsfirma i Hinnerup og i min fritid er jeg også dressurdommer under Dansk Rideforbund. Jeg fik min første hund (labrador) som 20-årig og har haft schæferhunde i 15 år. I 2003 fik jeg (eller rettere mine sønner) vores første Islandske Fårehund, Tøttrup s Bersi, som bliver 7 år. Vores 2. hund, Surtsey s Prins er 5 år og endelig har vi en søn efter Bersi, Kraut på 3 år. Alle hunde er hanner, som vi udstiller og træner i LP og Rally. Ud over at sidde i klubbens bestyrelse, er jeg med i LP/Rally udvalget og er desuden ansvarlig for region Østjylland. Min store interesse er aktiviteter med vores hunde, herunder lydighed, Rally og hyrdning, da jeg mener, at vores hundes temperament bør være mere i fokus. Men jeg er også meget interesseret i avlen af racen, 14 herunder sundhed samt restriktioner i den forbindelse. Det vigtigste for mig er, at vi sikre en ikke bare sund men racetypisk hund i fremtiden, som har et rigtigt godt temperament og kan bruges som familiehund, uden den mister dens oprindelige egenskaber Helene Qvistgaard Bestyrelsesmedlem Jeg er opdrætter og har en mindre kennel i Roskilde, hvor jeg også bor sammen med min familie og vores tre islandske fårehunde. I mit daglige virke er jeg gymnasielærer på Roskilde Katedralskole, hvor jeg underviser i dansk/tysk og arbejder som studievejleder. Som opdrætter er jeg naturligvis meget beskæftiget med avlen af den islandske fårehund, og jeg synes her, det er vigtigt at anlægge et dobbeltsyn på avlen, så den både er med fokus på den enkelte hunds sundhed, mentalitet, brugsegenskaber og udseende, og samtidigt tjener racen som helhed. Det er stadig en lille race rent genetisk og derfor meget vigtigt, at vi bevidst udforsker og evaluerer, hvordan racen udvikler sig. Men der er selvfølgelig også tid og plads til andet end fokus på avlen. Som alle andre har jeg først og fremmest mine hunde, fordi jeg elsker livet med dem, det daglige samarbejde med hundene, de mange gode gåture, og så følger der jo en dejlig sidegevinst med, når man har Islandsk fårehund i form af de mange gode stunder med hvalpekøbere og andre hundeejere. I den forbindelse anser jeg Islandsk fårehundeklub som et oplagt samlingspunkt for alle os med islandsk fårehund. Et samlingssted jeg gerne vil bidrage til i mit virke som bestyrelsesmedlem. Fotos på side 13 14: Wilfred Olsen Lone Carlson 1. suppleant Jeg hedder Lone Carlson, er 35 år, bor i Tilst ved Århus. Jeg har en datter på 4 og en søn på 3 år og en steddatter Xenia på 14 år, er gift med Kim og vi har kennel Carlshundur. Vores dejlige hunde er mor Blida på ca. 8 år og Bestla på 1 år - en dejlig tævehvalp fra vores 3. kuld. Avl er min helt store interesse, lige fra planlægning af kuldet -til de fantastiske uger hvor hvalpene er født og følge dem til at de er store nok til at flytte hjemmefra. Jeg har gennemgået Dansk kennel klubs opdrætter uddannelse + overbygningen i 2004, inden vi fik det første kuld på Blida. Til daglig har vi hundene som dejlige familiehunde med gåture, leg og træning. Heidi Poulsen 2. suppleant Jeg er 35 år, er uddannet farmakonom, men har de sidste 4 år arbejdet med ejendomsadministration. Jeg bor i Greve (Sjælland) med min mand Kasper Sandfeld og vores 2

15 hunde, Breki og Gauti (henholdsvis 9 og 8 år). Vi er ikke udstillingsmennesker, men kan lide at arbejde med lydighed, agility og hyrdning (vi er medlemmer af agilityudvalget). Vi har deltaget på Træffet de sidste 8 år, og er også trofaste deltagere på Bornholm Rundt i år er denne tur dog flyttet til Hærvejen i Jylland, men stadig sammen med andre klub-medlemmer (læs mere andet steds i bladet J). Vi synes altid, at det er hyggeligt at deltage i gåture, aktivitetsdage mv., samt kigge forbi til udstillinger, og sludre med andre medlemmer/venner. Dette er mit andet år som suppleant i bestyrelsen. Der sker rigtig mange ting i bestyrelsen, og der er mange ting af sætte sig ind i, men spændende er det Fotos på side 15: Øverst Wilfred Olsen Midten Ulrikke Olsen Nederst: Henning Madsen gf 2010 billeder 15

16 16

17 Hvad er historien bag kennelnavnet? En af de første udfordringer jeg fik i forbindelse med beslutningen om at få kennelmærke var navnet. Navnet skulle gerne relatere til stedet, hvor hunden kommer fra. Vi bor i Frederikshavn, så jeg ville gerne bruge byens oprindelige navn, Fladstrand. Jeg er født i Flade sogn i Frederikshavn, og vi bor nu i Bangsbo Strand sogn på Friggasvej. Desværre var alle relaterende stednavne allerede optaget. Så begyndte jeg at søge efter navne der relaterede sig til vores hunde og island. Her var vi igen meget langt omkring før vi endte på Sagahunden. præsentation af kennel sagahunden Tekst og foto i denne artikel af Tove Møller Chriatensen Når jeg tænker på ordet saga tænker jeg straks på islandske historiske fortællinger om vigtige personers gerninger og slægtshistorie. Sagahunden skal være en god slægt historie At opdrætte handler meget om at have kendskab til hunden slægt. Derfor blev det til SAGAHUNDEN. Hvor længe har du opdrættet IF? Jeg har opdrættet islandske fårehunde siden 2007, det er jo ikke længe, men jeg har kendt racen siden Jeg er glad for at have kendt racen i lang tid inden jeg har valgt at opdrætte. Det er jo ekstremt vigtigt at kende racen, og det er rart, at man kan huske bedsteforældrene. Jeg har haft hund siden december I 1998 havde min daværende tæve et uheld med min søsters hanhund, der også var en islandsk fårehund. Det kom der 3 hvalpe ud af. Det var en rigtig god oplevelse, selvom hun skulle ikke have haft hvalpe. Hende hvalpe er nu 12 år, der er 2 tilbage. Jeg har stadig rigtig god kontakt til dem. Et egentlig opdræt blev det først til da jeg fik Smilla, Astvinurs Eistla fra Kennel Astvinur i Sverige. Kennelen ligger en times kørsel fra Göteborg, det er jo rigtigt let at komme til, når man bor i Frederikshavn. Hvorfor blev det IF? Det var et heldigt tilfælde. Jeg havde længe, meget længe ønsket mig en hund. Da sports karrieren på et tidspunkt blev lagt på hylden trængte ønsket sig mere og mere på. I mit barndomshjem havde mine forældre havde haft collies. Sten var overhoved ikke vant til hunde eller dyr i øvrigt. Da vi havde besluttet os for at skulle have hund fik jeg travlt med at undersøge og se på de forskellige racer, som jeg havde haft i tankerne. Sten havde ikke nogen specielle ønsker. Jeg ville have en hund, som ikke var alt for stor. Den skulle kunne tåle at bevæge sig, da jeg altid har været aktiv, og så gad jeg ikke racer, der savlede. Jeg havde en kollega, Helle Menne, der næsten lige havde fået en hundehvalp. Det var islandsk fårehund?? Vi blev inviteret hjem til Helle og Kurt for at se deres hund. Ja, så var jeg bare solgt. Han var ikke til at stå for. Han var nougatfarvet med chokolade farvet næse. Helle og Kurt havde købt ham hos Karen og Jens Tøttrup i Østervrå. Jeg fik telefon nummeret på Karen og Jens og aftalte et besøg. Deres tæve Solfari s Hera havde lige fået et kuld hvalpe. Hvis man ikke var solgt ja så blev man det. Hera var bare en skøn hund. Hund havde et fantastisk godt temperament. Hera var i øvrigt søster til stamtæven hos Kennel Westermanna, Solfari s Hneta og stamtæven på Kennel Surtsey Solfari s Heidi. Det vidste jeg ikke noget om den gang. Karen Tøttrup kunne fortælle lange historier om den islandske fårehund og dens aner. Det var jeg ret imponeret af. Jeg faldt pladask for en lille tævehvalp, Tøttrup s Signe. Som hvalp lignede hun en lille koalebjørn, meget smuk syntes jeg, men det rakte ikke så langt i udstillingsringen. Jeg syntes, hun var helt fantastisk og noget af et livsstykke på sin helt egen måde. Signe blev næsten 15 år. Det er dejligt at få lov til at have en god kammerat og følgesvend så længe. En islandsk fårehund var ikke nok. Vi anskaffede os Loki. Han blev desværre trafikdræbt. Herefter fik vi Trøttrup s Seifur og Astvinurs Eistla, kaldet Smilla. Seifur er nu 14 år og Smilla bliver snart 6 år. Hvor mange kuld IF har du lavet? Jeg har opdrættet i alt 2 kuld, men taget i mod 3 kuld, i alt 13 hvalpe, nemlig 10 hanner og 3 tæver. Min gamle tæve, Tøttrup s Signe havde i januar 1998 et uheld med 17

18 min søsters hund, Kennel Vinur s Skati. Det var ikke tale om opdræt, da det var et uheld, men det var en stor og god oplevelse for både Signe og mig. Signe er her ikke mere, men jeg har stadig kontakt med de tilbageværende 2 hvalpe, og har lige været til 12 års fødselsdag. Under kennelmærke har jeg opdrættet 2 kuld, et kuld i 2007 og et i Mor til begge kuld er Astvinur s Eistla, kaldet Smilla. Hun fik sit første kuld i 2007,1 tæve og 4 hanner. Jeg havde inden fødslen lovet Erna Lehmann fra Kennel Litgeisli en tæve, så Sagahundens indtil nu eneste fødte tæve Frigga, bor altså på Fyn. I kuldet fra 2009 kom der 5 dejlige hanner. Hvad lægger du vægt på i din avl? Hvordan prioriterer du sundhed, genetik, udseende, egenskaber m.v.? Når man har valgt at opdrætte og ikke bare avle hunde skal man læse racens standard igen og igen. Det handler jo om at opdrætte racetypiske, harmoniske og sunde velfungerende familie hunde. Da den islandske fårehund er en så lille race ligger jeg vægt på af få så lav indavlsgrad som muligt helst 0, der næst ligger jeg vægt på sundhed og om hundene passer sammen 18 efter racestandarden og her er der jo virkelig meget at tage hensyn til temperament og udseende m.v. Det er svært. Hvalpene arver jo også fra bedste- og oldeforældre, så det er meget vigtigt at kende hundenes slægt. Jeg har begge gange taget kontakt til klubbens avlsudvalg for at få gode råd og vejledning. Tak til udvalget, specielt til Else Westermann. Jeg har også fået gode råd af Frank Stræde Christensen, Ulrikke og Wilfred Olsen samt Nina Når jeg taler med opdrætter og ejere af andre racer bliver jeg bare så stolt af at være medlem Islandsk Fårehunde Klub. Klubbens bestyrelse, alle klubbens udvalg og mange opdrættere gør et godt og seriøst stykke arbejde for bevarer den dejlige hunderace. Har I en favorithistorie om en af jeres IF? Det er svært at vælge en helt speciel historie ud, men vi fik vores første hund Tøttrup s Signe, som 10 uger gammel i december Den første uge gik med at hun skulle lære os, huset, have m.v. at kende. Herefter gik vi i gang med alene hjemme træning. Da vi var nået op på, at hun godt kunne være alene længere tid tog vi en eftermiddag til bowling, som en prøve. Vi var væk max. 2 timer. Vi skyndte os hjem. De gange vi ellers havde været væk lå hun bare i sin kurv og hyggede sig. Jeg kiggede spændt ind af vinduet. Jeg kunne ikke se hende. Jeg tænkte, at hun så nok bare lå og sov op ad noget, så jeg ikke kunne se hende. Hun havde kun vores bryggers at være i ca. 9 m2. Jeg åbnede døren og gik ind, men der var ingen Signe! Hvor var hun dog blevet af? Vores bryggers er helt lukket med bord, indbyggede skabe, vaskemaskine og tørretumbler. Ved tørretumbleren var der 7 cm, hvor der ikke var sokkel, så et hul på 7 x 15 cm. Her hun var kravlet ind. Vi hev tumbleren ud. Der var ingen hundehvalp? Muffen til udluftningskanalen var trukket ud af væggen og udluftningskanalen i muren skubbet ud. HJÆLP! Hun var løbet ud på gaden. Heldigvis bor vi i et stille villa kvarter, hvor der ikke er så meget trafik. Vi satte straks himmel og jord i bevægelse for at finde hende. Der var jo frost grader. Hele vores familie kom for at hjælpe. Alle var ude at lede, og vi ringede til politiet. Hun havde ikke halsbånd på. Det var for at hun ikke at skulle sidde fast i noget og komme galt af sted, men hun var da øre tatoveret. Sten blev hjemme ved telefonen. Det var før at mobiltelefonerne kunne ligge i en bukselomme. Alle ledte rundt

19 første udstilling i Silkeborg Nu håber jeg bare, at jeg kommer til at se lige så meget til kuldet fra Alle har heldigvis meldt positivt tilbage. Det går godt, hvalpen er faldet til i familien, og de er meget glade for deres hvalp. Hvad mere kan en opdrætter ønske sig. Favorithunden indtil nu. Hvilken hund er det og hvorfor? Hver eneste hund er et unikt individ og er helt sin egen. Man kan ikke vælge. De har hver sin plads i mit hjerte. Man opnår et meget tæt og nært forhold til sin hund, når man træner og arbejder med den. Jeg arbejdet med alle mine, dog mest med Seifur. Den bette Smilla er en rigtig charmetrold og en kælepot. Nej, det er ikke til at vælge den ene frem for den anden. Skal jeg fremhæve en må det være min første hund Tøttrup s Signe. Hun vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg mindes ofte vores mange fælles oplevelser. Signe har virkelig lært mig meget. Det er jeg meget taknemmeligt for. i kvarteret, på marker og i skove. Efter 1/2 time, det føltes bare som flere timer, ringer telefonen til Sten. Et par fra en boligblok i nærheden havde taget hende med hjem. De var kommet forbi vores hjem og havde set Signe-hvalpen løbe rundt på en gang/cykelstien. Vi afblæste eftersøgningen. Ringede til Politiet, der skældte ud. Hunden skulle bære halsbånd og hundetegn. Jeg var bare ovenud lykkelig for, at hun var hjemme i god behold. Det er utrolige tankevækkende oplevelse. En lille hundehvalp har mange kræfter og er idérig og opfindsom. Signe skulle ud at finde sin flok. Hun ville ikke være alene hjemme. Det var stærke ting vi var oppe imod. Vi måtte gå tilbage og begynde forfra med alene hjemmetræningen. Denne oplevelse får mig så til at indskærpe alene hjemme træning overfor hvalpekøbere. Det er vigtigt at lære hvalpen at være tryg ved at være alene. Hvad er jeres favorithundeaktivitet? Absolut det daglige samvær, turene på havnen, ved stranden og i skoven samt trænings legene. Jeg har trænet en del lydighed, gået spor og dyrket agility, ligesom jeg har undervist i disse aktiviteter. Jeg har i en del år også været agility dommer. Fra og med i år har jeg valgt at lægge det på hylden. Den tid du bruger på det går jo fra tiden til ens egne hunde. Hvad er det mest stolte øjeblik i kennelens historie? Det er fantastik dejligt at vinde en lydigheds-, agility- eller udstillingskonkurrence, men det mest stolte øjeblik er ikke et men flere. Jeg blev meget stolt da alle hvalpekøbere mødte op til mentaltestet, og at det gik rigtigt flot for dem alle. Helt fantastisk gik det for Erna med Frigga. Frigga var nysgerrig og ikke bange for lyde eller skud. Den lille tæve var bare den sejeste af alle. Både Pia Lambertsen (ejeren af hvalpenes far, Westermanna s Ullin Hviti, kaldet Frodo) og jeg havde svært ved at få armene ned. Jeg blev også meget stolt af at se Gunilla arbejde med Fengur til lydighedsprøve på træffet. Det tætte og nære samarbejde de har. Det er fantastisk flot. Fengur elsker at samarbejde med Gunilla. Ja også blev jeg pave stolt, da Sagahunden fik sin første ekstriør champignon, Sagahundens Frodúr. Kennelens først fødte. Det er Foto: dejligt at se den positive udvikling Jane og Frodúr har gennemgået siden deres Hvad er dine ønsker for fremtiden for din kennel? Hvad er det næste, der skal ske? Til efteråret skal jeg tage overbygningsdelen til DKK s opdrætteruddannelsen. Det bliver sammen med Dorthe fra Kennel Falkenstjanu. Til foråret 2011 skal hvalpene fra 2009 skal mentaltestes, HD-fotograferes og øjenlyses. Det største bliver at Smilla have sit 3. Kuld. Jeg håber meget på, at der bliver født en tæve, så Sagahunden kan leve videre. 19

20 nyt fra region Sjælland & Øer Nina Vejstrup Tlf.: Lørdag 19. juni 2010, kl. 13:00 Aktivitetsdag i Herringløse En islandsk fårehund elsker at arbejde, så kom og se hvad fanger jeres interesse. Du kan bl.a. Prøve kræfter på agilitybanen, se hvad rally lydighed er, blive introduceret til klikkertræning eller forbered dig på en udstilling med lidt ringtræning. Husk godbidder og evt. legetøj, så I er klar til at cirkulerer rundt blandt de forskellige aktiviteter. Løbske tæver bedes blive hjemme. Kaffe og kage bedes medbragt. Arrangementet foregår på Kalkgravsvej 15, Herringløse, 4000 Roskilde. Ved spørgsmål kontakt Nete Trorup eller nete@oskadraumur.dk Onsdag den 14. juli 2010, kl. 19:30 AFTENGÅTUR I HILLERØD SLOTSPARK På ottende år afholder vi en aftengåtur rundt om det smukke Frederiksborg Slot. Det meste af området må hundene gå uden snor, men ønsker vi den forlængede tur på søstien rundt om hele slottet, må der påregnes lidt gang med snor. Ingen tilmelding, men vil du være sikker på at vi venter, eller har du svært ved at finde det, så kontakt Vibeke Jacobsen: Før arrangementet: eller, hvis du ikke kan finde os: Mødested: Parkeringspladsen på Rendelæggerbakken som er en sidevej til Fredensborgvej (KRAK s kort 64 K2) Turguide: Vibeke Jacobsen Søndag den 12. september 2010, kl. 14:00 GÅTUR I LILLE HARESKOV/EGE- BJERGENE VED BALLERUP I trekanten Ballerup/Hareskov/ Værløse ligger en af områdets store hundeskove Lille Hareskov/ Egebjergene hvor vi har gået flere 20 gange før. For de der har lyst vil der bagefter være en lille ekstra tur hen til Bryggeriet Skovlyst hvor der er udendørs servering af hjemmelavede produkter. Mødested: Skovlystvej på den anden parkeringsplads du møder, når du kommer fra Ballerupvej/Skovvej Tilmelding ikke nødvendig. Turguide: svend Brandt Jensen tlf.: Fyn Erna Lehmann Tlf.: fyn@islandshunden.dk Lørdag 5. juni 2010, kl.14:00 Gåtur i Elmelunden. Vi mødes Ravnebjerggyden på P pladsen ved nr. 48, 5491 Blommenslyst Der er en lille hundeskov hvor hundene kan krudte af og så kan vi gå en tur i området Husk forplejning til 2 & 4 benede Erna Lehmann mail: fyn@islandshunden.dk Jylland - Nord Lars Trolle Nielsen Tlf.: vanderhoef@gvdnet.dk Lørdag den 19.juni 2010, kl. 14:00 Erfarings- og netværksmøde omkring avl. For alle der interesser sig for avl. Vi udveksler erfaringer og drøfter de spørgsmål, som de forskellige kommer med, på dagen. Der vil være mindst 1 medlem fra avlsudvalget tilstede. Afhensyn til kaffe og kage, som vil blive serveret af værten, bedes interesserede tilmelde sig. Tilmelding senest 2 dage inden mødet.til Tove på mail: teamfrigga@ gmail.com Sted: Friggasvej 6, 9900 Frederikshavn. Søndag 20. juni 2010, kl. 11:00 Gåtur på Egholm Mødested ved færgelejet, Skydebanevej 22, 9000 Aalborg, hvorfra der er afgang til Egholm kl. 11:00. Vi mødes kl. 10:45 uden bil.. Pris er tur / retur pr. barn 8 kr. og voksne 16 kr. Vi går en tur rundt på Egholm. Der er en tur på 8,8 km., som kan klares på ca.4 timer + frokost. Eller vi kan tage den på 6,6 km., som tager ca. 2,5 time + frokost. Vi vælger turen på dagen. Hver i sær tager selv madpakker og drikkevarer med. Husk vand og poser til hunden. Hundene skal være i snor!! Turguide: Anne Marie og Lars Regionen holder sommerferie i juli & august. Jylland Øst/Midtjylland Helle Juul Pedersen Tlf.: oest@islandshunden.dk Søndag 20. juni 2010, kl. 14:00 Dollerup Bakker Hald Sø ved Viborg Nu er der mulighed for en dejlig lang gåtur i skønne omgivelser ved Dollerup bakker samt i skoven omkring og langs Hald Sø. Det er en skøn tur, hvor hundene kan gå løse det meste af tiden. Efter turen kører vi og hundene ned til bade-broen ved Hald Sø, hvor hunde (og evt. mennesker) kan få sig en forfriskende dukkert i Danmarks reneste sø. Vi mødes ved P-pladsen overfor Dollerup Kiosken, Ravnstrupvej 76, 8800 Viborg. Herfra vil vi køre et lille stykke til en anden P-plads mellem kiosken og Niels Bugges Kro, hvorfra stien til skoven ligger. Turen varer et par timer og undervejs vil vi nyde vores medbragte kaffe/the/kage (der er masser af steder med bænke/borde på ruten). Husk at medbringe kaffe/