Billige boliger er vejen frem

Transkript

1 B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses Side 9 Nr. 3 m a j Billige boliger er vejen frem Hvis der skal kunne bo almindelige mennesker med almindelige danske indkomser i hovedsadsregionen, skal boligpriserne bremses og gerne med en nedadgående endens. Derfor er overborgmeser Ri Bjerregaards plan for nye billige boliger også lige nøjagig noge af de, der skal il for a vinge priserne ned. Ved a dumpe billige boliger på de københavnske boligmarked, kan den opadgående prisspiral dæmpes. Boligerne skal produceres som samlesæ primær i Esland og frages il Danmark for a blive samle og opfør. I BAT er vi ikke bekymre for, om arbejde i Danmark bliver udfør under almindelige løn- og arbejdsvilkår for de bygningsarbejdere, der udfører arbejde. I BAT har vi således sle ikke fanasi il a foresille os, a bygherren vil være ineressere i, a virksomhederne arbejder udenfor overenskomsernes gyldighedsområde. Løn, arbejdsvilkår, indkvareringsforhold med mere skal naurligvis være op il sandard på disse københavnske byggepladser. I BAT ager vi desuden konak il vore kolleger i Esland for a få vished for, a de esiske arbejdsagere, der producerer modulerne, har re il a organisere sig, a forhandle en overenskoms og for a sikre dem e accepabel arbejdsmiljø. De er ikke nogen hemmelighed, a neop Esland er e a de nye EU-lande, hvor lønmodagerreighederne har de sværes. Derfor har bygherren og byggeforbundene en særlig forpligelse il a medvirke il, a arbejdsagerne i Esland også sikres ordnede forhold. Indhold I BAT har vi med virkning fra 1. maj 2007 ansa 5 polskalende faglige medarbejdere k a r e l l e Nye faglige medarbejdere il byggeforbundene De danske myndigheder er uforberede på konrol af udenlandske virksomheder Eksrem signing i byggebeskæfigelsen 1. kvaral 2007 Svær a blive klog på byggeforvenninger EU har sa urbo på forskningen CLR Byggeries Samarbejdsråd

2 Nye faglige medarbejdere il byggeforbundene Af Gunde Odgaard I BAT har vi med virkning fra den 1. maj 2007 ansa 5 polskalende faglige medarbejdere Disse 5 faglige medarbejdere skal virke i de fem danske regioner og hjælpe BAT-forbundenes lokale afdelingsfolk med de opsøgende arbejde over for udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdsagere, som vi ønsker a organisere og egne overenskoms for. I BAT mener vi, a de ændringer, vi har se på de danske arbejdsmarked med udenlandske arbejdsagere og udenlandske virksomheder, er komme for a blive. Vi ser ingen egn i sol og måne på, a srømmen af udsaionerende virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen skulle være i afagende, værimod. Ved åres udgang var der regisrere udenlandske virksomheder, som udsaionerede medarbejdere, 3 måneder senere var alle Der er alså opgaver nok a age fa på for de nye medarbejdere og for de mange faglige folk i forbundenes afdelinger, som allerede længe har gjor e kolossal sor sykke arbejde på neop dee område. Sproge har være en barriere I de forløbne år har vi regisrere, a en af de hel sore barrierer for a organisere udenlandske arbejdsagere er sproglig. Derfor er vi bleve nød il a ilpasse os, så vi ilfører de faglige arbejde disse sproglige kompeencer. Vi kan ikke organisere de polske arbejdsagere, hvis vi ikke kan ale med dem. Så simpel er de. For de udenlandske arbejdsageres skyld BAT syrker de faglige beredskab for de arbejdsageres skyld, som kommer fra andre lande og som ofes bliver snyd, så vande driver, og bor og arbejder under mege, mege kriisable forhold og vilkår. Også for vores egen skyld Vi gør de også for vores egen skyld og for a bevare den forholdsvis høje sandard, vi har for løn- og arbejdsvilkår i Danmark og for dermed a beskye og forsvare de reigheder, som vi igennem en hundredårig periode har ilkæmpe os. Vi vil naurligvis ikke sidde på hænderne og se på, a vores del af arbejdsmarkede undermineres af diverse plaugler, som opererer i økonomiske og juridiske gråzoner ved hjælp af underbealing, reurkommission, dårlig arbejdsmiljø, skaeunddragelse med mege mere. For den danske models skyld Vi gør de selvfølgelig også for den danske arbejdsmarkedsreguleringsmodels skyld. En model som neop ager udgangspunk i, a der skal være minds mulig lovgivning. Hvis ikke vi kan klare dee hjørne af de danske arbejdsmarked, kan vi jo ikke forvene, a poliikkerne i Folkeinge vil sidde sille il evighed. Vi må således kunne overenskomsdække udenlandsk arbejdskraf og udenlandske virksomheder, således a de arbejder på lige vilkår og de vil for alle prakiske formål sige: Efer overenskomsen. Ved flere lejligheder har der allerede være poliikere fremme med lovgivning omkring mindseløn. De er klar, a vi, for a forhindre sådanne endenser, har en egen ineresse i a kunne være så dækkende som overhovede mulig inden for vore brancher. Samidig kan man jo sige, a de er for a holde EU-reguleringen sangen på samme måde, som vi forsøger a holde lovgivningsreguleringen i Danmark sangen. En invesering i de faglige arbejde Vi kan også berage de 5 nye medarbejdere som en invesering. Deres opgave er primær a hverve nye medlemmer. Nye medlemmer giver koningen og på den måde skulle de mege gerne kunne være selvfinansierende og være med il a dække de enorme ressourcer, som er anvend i fagbevægelsen igennem de sidse 3-4 år på udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraf. For a foregå myndighederne med e god eksempel Vi gør de selvfølgelig også for a foregå diverse danske myndigheder med e god eksempel. Vi synes fakisk i BAT, a de ville klæde poliie, SKAT, Arbejdsilsyne m.fl. a allokere flere res- 2 B a - n y n r 3 /

3 B A T k a r e l l e sourcer og flere folk med de ree sproglige kompeencer il a foreage de konrolopgaver, som nu en gang er deres, og med 200 ansøgninger il 5 sillinger er der masse af folk derude, som er villige il a arbejde i dee fel, der hedder konrol af udenlandske virksomheder, de burde derfor være mulig for danske myndigheder a finde folk med de ree kvalifikaioner. Arbejdsopgaverne er organisering og de polske forsamlingshus De primære arbejdsopgaver for de 5 nye medarbejdere er således de radiionelle, opsøgende arbejde, men de er også a skabe en plaform for de udenlandske medlemmer, som vi organiserer. Vi kan måske kalde de, a vi skaber e polsk forsamlingshus i forbundenes afdelinger rund omkring i lande. E sed, hvor man kan komme og læse en polsk avis, måske se polsk TV, høre lid om danske forhold og også høre lid om, hvad vi sår for i fagforeningen, og hvad vi kan hjælpe med. Vi ved, a mange af disse arbejdsagere, som kommer il Danmark, savner den slags samlingsseder, og der er ine som hels i vejen for, a vi i fagbevægelsen også yder denne form for service for vore medlemmer og poenielle medlemmer. Arbejdsgiverne markedsfører sig ikke Med hensyn il de mange udenlandske virksomheder, som opræder i Danmark, undrer de BAT, a man fra de danske arbejdsgiverorganisaioner ikke er mere markedsorienere for a få dem som medlemmer. Med de god 2000 udsaionerende virksomheder fra andre lande, som for nuværende er akive i Danmark, er der kun e par håndfulde, der er medlemmer af en dansk arbejdsgiverforening. Der er alså for arbejdsgiverne e minds lige så sor uopdyrke land for a sikre overenskomsmæssige løn- og arbejdsvilkår. Den sociale dumping og unfair konkurrence, som vi ser, ved vi da også irrierer en række af Arbejdsgiverforeningens ordenlige medlemmer. Derfor denne opfordring il Dansk Byggeri, Tekniq, Danske Malermesre m.fl.: Gå nu ud og få nogle nye medlemmer bland de mange usinde udenlandske virksomheder, der flinrer rund på må og få på de danske byggepladser. Eller er de for besværlig for jer? De danske myndigheder er uforberede på konrol af udenlandske virksomheder Af Gunde Odgaard Åbningen af de danske arbejdsmarked har age de danske myndigheder på sengen. De har i alle forhold være særdeles uforberede på den opgave, de fik for 3 år siden og på de nye udfordringer, de har medfør for den konrolvirksomhed, som de er ansvarlige for. De drejer sig især om Poliie, AT og SKAT, hvor SKAT vel er dem, der har klare sig beds I de 3 år Øsafalen har eksisere, har den være med il a regulere e lille hjørne af den sore og sadig sigende del af vor arbejdsmarked, hvor der findes udenlandsk arbejdskraf og udenlandske virksomheder. Øsafalen har haf sin direke funkion i de ilfælde, hvor de er danske virksomheder, der ansæer udenlandske arbejdsagere. Når de gælder enmandsfirmaer og udsaionering og for en vis del også vikarvirksomhed og arbejdsudleje, er Øsafalen ikke direke i funkion. Disse ansæelsesformer omales i bemærkningerne il loven på den måde, a der skal holdes øje med fupudsaioneringer, armeben virksomheder og proforma arbejdsudleje. I relaion il bygge- og anlægsbranchen er Øsafalen således primær e poliisk insrumen, som sikrer forligspariernes, Folkeinges og dermed de relevane myndigheders fokus på de mege sammensae problemsillinger, som fin- B a - n y n r 3 /

4 des med udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraf, da de er de færrese danske byggevirksomheder, der ansæer direke. I bygge- og anlægsbranchen forerækker virksomhederne udenlandske underleverandører. Med denne begrundelse delog Dansk Byggeri heller ikke i Beskæfigelsesminiseries sor anlage jobmesse i Polen den 19. mars De har derfor være vigig for BAT a få akivere mes mulig myndighedskonrol i forlængelse af afalens kerne. Ved den sidse forlængelse/revision af afalen i april 2006 blev de beslue, a man igennem de kommende 3 år frem mod e udløb i 2009 skal se på, om afalen kan udfases. En udfasning kan være hel a ophæve afalen, de kan være for enkele erhverv eller for overenskomsdækkede virksomheder. Udfasningsmulighederne er således mange og varierede i udsrækning. Ved denne revision skee der også de, a man kan få en forhåndsgodkendelse il a ansæe udenlandsk arbejdskraf, hvis man er dække af en overenskoms. De både værende som medlem af en arbejdsgiverorganisaion eller, hvis man har en ilrædelsesoverenskoms. Når forligsparierne mødes den 23. maj kan de passende age udgangspunk i nedensående forslag om, a de ansvarlige myndigheder kan komme på omgangshøjde med de konroludfordringer som åbningen af vores arbejdsmarked har skab. Øge myndighedskonrol og ilførsel af kompeencer il de ansvarlige myndigheder De handler primær om mere, bedre og hurigere konrol med udenlandsk arbejdskraf og udenlandske virksomheder, som opræder i Danmark. En bedre myndighedskonrol skal hovedsagelig fokuseres i Arbejdsilsyne, SKAT og Poliie. Desuden er de hel afgørende for konrollens effekivie, a de danske myndigheder får en æ, hurig og roværdig konak og udveksling af informaion med deres søsermyndigheder i de nye EU-lande. Her er de primær Polen, der er vigig. Dee ransnaionale myndighedssamarbejde mangler i væsenlig grad i dag, hvilke EU-Kommissionen og Europa-Parlamene ved flere lejligheder i 2006 da også har påpege og bed landene gøre noge ved. Fælles for de re myndigheder er også, a der simpelhen skal allokeres flere folk, som ikke har andre opgaver end a konrollere de virksomheder, som påkalder sig udsaionering, arme/ben-virksomhederne og arbejdsudlejejunglen. Lige som vi nu i BAT-regi har ilfør sproglige kompeencer i form af 5 nye polskalende faglige medarbejdere, så bør også de ansvarlige offenlige myndigheder sikre, a de har de nødvendige sproglige kompeencer i deres værkøjskasse for a kunne klare deres opgaver. Vi hører sadigvæk fra Polii og fra Arbejdsilsyne og for den sags skyld også fra SKAT, a de jo er svær a konrollere al den sund, man ikke kan ale med disse folk. SKAT Desuden skal SKAT konrollere, om den arbejdsudleje, der finder sed, er regulær, og om arme/ben-virksomhederne ren fakisk driver selvsændig virksomhed, eller om de er de faco lønmodagere i henhold il SKAT s ege cirkulære fra SKAT skal sammen med Poliie konrollere om de udsaionerende virksomheder opfylder udsaioneringsbesemmelserne i henhold il Udsaioneringsdirekive og den danske gennemførelseslovgivning. De vil i praksis sige, om de overhovede eksiserer i hjemlande, og om de har akivie i hjemlande. De er ofes ikke ilfælde. Udsaionerende virksomheder skal ilmelde sig SKAT i Tønder. Her var der pr. 31. mars regisrerede virksomheder, en signing fra pr. 28. december Så der er nok a age fa på. Når skaeminiseren indfører en rød, gul grøn ordning, skal disse udsaionerende virksomheder have en særlig rød lampe lysende og de skal medføre en eksra konrolindsas. SKAT skal konrollere, hvor arbejdsagerne og virksomhederne bealer deres ska med mere. Hvis de ikke skal beale ska i Danmark, skal de jo beale derhjemme. Men hvis virksomhederne reel ikke eksiserer i hjemlande, og ansæelsesforholdene er ukende for de polske myndigheder, bliver der efer al sandsynlighed ikke beal ska hverken her eller der. Poliie Når de gælder udsaionering og de hel illegale arbejde er en række konrol og eferforskningsopgaver overlad il Poliie. Derfor må poliie også have udpege særlige afdelinger i de 12 nye poliikredse il a vareage disse opgaver. Poliie må derfor sørge for, a de god 300 mand, der i 2006 har være på e særlig kursus i a kunne eferforske disse lovoverrædelser, nu også kommer il a arbejde med 4 B a - n y n r 3 /

5 B A T k a r e l l e anmeldelserne og gennemfører egne konrolbesøg. Opgaven er prioriere i de senese poliiforlig, alligevel hører vi poliie jamre over manglende ressourcer, og a eferforskningen er idskrævende og vanskelig. Derfor skal der holdes særdeles god fas i dee spørgsmål. De er også hel cenral for BAT, a arbejde i de såkalde konakgrupper fungerer, således a forbundenes lokale folk er ilfredse med samarbejde med poliie. De er sadigvæk ikke ilfælde alle seder i lande. Arbejdsilsyne Alle udenlandske virksomheder skal ifølge Beskæfigelsesminiseren screenes på lige fod med danske. Her skal der være ale om den præcis samme screeningsmeode og krav som il danske virksomheder. Byggevirksomheder arbejder som regel ikke alene på en byggeplads. De indgår i en sammenhæng og i e samarbejde med flere andre virksomheder og deres folk på pladsen. Derfor skal screeningen age højde for disse forhold og Arbejdsilsyne må ilføres ilsynsførende, der behersker de nødvendige sprog. Adgang il a vide, hvor de udsaionerende virksomheder udfører deres opgaver De virksomheder, der udsaionerer bygningsarbejdere il Danmark, skal regisreres hos SKAT i Tønder. Den 31. mars var der, som før nævn, udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder i dee regiser. Disse virksomheder skal meddele, hvor de arbejder i Danmark. Danske virksomheder har en adresse i Danmark. Der kan vi henvende os med krav om overenskoms. Udsaionerende virksomheder har ofes ingen adresse i Danmark. Derfor er de esseniel, a vi i fagforbundene ved, hvor og hvornår de udsaionerende virksomheder udfører deres opgaver. Ellers har vi uforholdsmæssig svær ved a klare den opgave, vi har qua den danske arbejdsmarkedsreguleringsmodel - nemlig a sørge for ordenlige løn- og arbejdsvilkår. E forhold som Europa-Parlamene neop også har anbefale. Lønmodagernes Garaniordning Næsen daglig oplever vi sager, hvor udenlandske arbejdsagere er bleve snyd for deres løn, enen af en udenlandsk eller en dansk virksomhed. Fra BAT ønsker vi derfor, a Lønmodagernes Garaniordning kommer il a omfae alle, der arbejder på dansk erriorium, uanse hvilke firma de er ansa i, eller hvilken form for ansæelsesforhold de har. De er således hverken re eller rimelig, a udenlandske arbejdsagere, der opræder i Danmark, ikke skal have de samme reigheder, som danske arbejdere i danske virksomheder, når de gælder e ilgodehavende fra virksomheder, der går konkurs eller på anden måde forsvinder fra jordens overflade uden a svare hver si. Arbejdsreen Desuden oplever forbundene en række overenskomsbrud, som ender i Arbejdsreen. Når en udenlandsk virksomhed er døm i Arbejdsreen, har forbundene mege vanskelig ved i praksis a få si ilgodehavende. De gælder både de ilgodehavende, som medlemmerne har krav på og den bod, som virksomheden idømmes. De ager uendelig lang id a få en arbejdsreskendelse fra Danmark gjor gyldig i eksempelvis Polen. TIB kører p.. e par prøvesager, og en af dem har kør i næsen 2 år, uden a man er nåe deril, a man kan begynde a finde den skyldige virksomhed i Polen. Hvis vi inden for EU ønsker a have e velfungerende resvæsen, må arbejdsreen naurligvis geares il, a virksomheder og arbejdsagere nu mere flyer over grænserne og udfører opgaver lang væk fra deres hjemland. De kan ikke hjælpe noge, a vores arbejdsre bliver andløs overfor udenlandske virksomheder, og vores mulighed for a inddrage manglende løn og bod forbliver illusorisk. Vi skal alså have en sikkerhed for, a arbejdsreskendelser hurig og effekiv kan effekueres i EU-landene. Skilning på byggepladser Der skal være synlig skilning foran enhver byggeplads over hvilke virksomheder, der udfører opgaver på denne plads. De vil lee arbejde for myndighederne og for os i fagbevægelsen med a opspore de virksomheder, der undgår de kollekive afaler og ikke opfylder myndighedskravene. De paradoksale er, a alle de ordenlige virksomheder jo gerne frivillig skiler med deres ilsedeværelse som en markedsføring af deres virksomhed. De uordenlige skal vinges il de samme. ID-kor Enhver bygningsarbejder, der opræder i Danmark, skal have e idenieskor, der viser, hvem han er, hvor han bor, hvor han kommer fra, og hvem der er hans arbejdsgiver. De vil igen lee myndighedernes mulighed for a kon- B a - n y n r 3 /

6 rollere effekiv. Dee kan evenuel suppleres med e krav om ansæelseskonrak fra 1. arbejdsdag. Konklusion Åbningen af de danske arbejdsmarked har age de danske myndigheder på sengen. De har i alle forhold være særdeles uforberede på den opgave, de fik og på de nye udfordringer, de har medfør for den konrolvirksomhed, som de er ansvarlige for. De drejer sig især om poliie, AT og SKAT, hvor SKAT vel er den, der har klare sig beds. I BAT har vi ilpasse os de ændrede vilkår med nye faglige sraegier og nye faglige medarbejdere, der kan ale polsk. Danske myndigheder må snares sørge for a ræde i karaker i form af en blivende og bedre konrol af de uregelmæssigheder, der foregår i udenlandske virksomheder og ved ansæelsen af udenlandske arbejdsagere, som opererer i økonomiske og juridiske gråzoner, når de gælder udsaionering, enmandsfirmaer og arbejdsudleje. Regeringen, forligsparierne og myndighederne må indhene de forsøme og bevæge sig foran i fele for a få orden i de kaos, der er opsåe i visse segmener af byggerie og i andre erhverv. Eksrem signing i byggebeskæfigelsen 1. kvaral 2007 Af Bo Sandberg Når man korrigerer for sæsonudsving, var der iflg. Danmarks Saisisk i 1. kvaral beskæfigede i bygge/anlæg. De er en eksrem - ja nærmes groesk - signing på personer i løbe af blo e enkel kvaral. Samidig har BAT s egne ledighedsal hold sig under 5 % hele vineren igennem Byggebeskæfigelsen seg fra ca i 4. kvaral 2006 il i 1. kvaral Med signingen oversiger byggebeskæfigelsen en magisk grænse på beskæfigede. Man skal ilbage il de glade ressere for a finde noge lignende. Fremgangen er god nok, men sørrelsen må ages med e vis forbehold. Der er ingen vivl om reningen i byggeries konjunkurer. De går forsa solid opad. Men den voldsomme signing skal ages med e vis forbehold: Vineren 2007 har være eksrem mild og de er ikke sikker, a Danmarks Saisiks sæsonkorrekion hel har kunne håndere dee forhold. Men selv, hvis man kigger på de absolue al, er bundlinien i 1. kvaral beskæfigede. De er de højes måle al for beskæfigelsen i byggerie nogensinde - og de er ine mindre end groesk, a akivieen hermed er højere end under den idligere rekord i sommerhalvåre Kechupeffek på udbudssiden Når en så voldsom signing kan lade sig gøre, skyldes de, a de i øjeblikke er arbejdsmarkedes udbudsside, som på bundlinien afgør byggeakivieen. Der er forsa en beydelig overskydende eferspørgsel særlig efer forbedrings- og vedligeholdelsesarbejde. De har beyde, a de gennem hele 2006 var knapheden på arbejdskraf og maerialer mv. som sae den øvre grænse for byggebeskæfigelsen. Nu er der ilsyneladende komme en gevaldig kechupeffek, bland ande af udenlandsk arbejdskraf fra Tyskland, Polen, Sverige og Liauen men også en massiv indenlandsk ilgang il bygge/anlæg fra andre brancher. Nordeas Aprilsnar De floe al for beskæfigelsen i byggerie fra Danmarks Saisik sæer sorbanken Nordeas 6 B a - n y n r 3 /

7 B A T k a r e l l e senese akiviesskøn i e noge komisk relief. I begyndelsen af april hævdede Nordea, a byggebeskæfigelsen vil FALDE med ine mindre end personer i løbe af de kommende 18 måneder. Nu er de så i sede STEGET med yderligere Der kunne i princippe være ale om en Aprilsnar, men de er nok snarere de hidil mes eksreme ilfælde af, hvordan de går, når bankøkonomer får lov a sæe dagsordenen for andre områder af samfundsøkonomien end de finansielle markeder. BAT forvener, a byggebeskæfigelsen i 2007 vil ligge højere end i de idligere rekordår 2006 for så a flade ud i End ikke en snesorm kunne løfe byggeledigheden over 5 % Tradiionel har der være mere end ledige bygningsarbejdere i 1. kvaral - og ledighedsprocenen har ofes være ocifre. Men i år er sæsonledigheden nærmes forsvunde som dug for solen og end ikke en snesorm kunne løfe bygge- og anlægsledigheden over 5 %. Ifølge BAT s saisik var ledigheden i uge 9 og uge 11 hhv. 4,9 % og 4,3 %, svarende il og personer. De er næsen en halvering af vinerledigheden i forhold il 2006, hvor der ellers også var rekordhøj akivie i byggeerhverve. Reel har der i denne viner kun være ca. en uge med vinervejr. De sae ind den 21. februar, dvs. mid i uge 8 - og lande var herefer snedække i en lille uges id. Effeken på de radiionel mege vejrligsorienerede bygge- og anlægserhverv var e løf i ugeledigheden på ca. 600 personer fra uge 7 il uge 9, svarende il en signing på e halv pc-poin. Ledighedsfald år for år Figuren nedenfor viser udviklingen i byggeledigheden fra 2003 il Tidligere skulle landes håndværkere i 1. kvaral besige e voldsom ledighedsbjerg udenfor kaegori. I år er vi nede i Himmelbjerg-sørrelsen. Den hisorisk lave vinerledighed i byggerie skyldes især en række udskude byggeopgaver fra Branchen har være i krafig højkonjunkur i 2½ år og bliver ved a skubbe ordrer foran sig. Tvivl om langsige effek De er naurligvis uhyre posiiv, a vinerledigheden er så lav i disse år. Højkonjunkuren har vunge branchen il a fordele arbejdsopgaverne bedre ud over åre. De er dog endnu for idlig a sige, om der også er ske e posiiv vaneskif af mere srukurel karaker. De får vi førs a vide, når den buldrende højkonjunkur er bleve afløs af e mere normal akiviesomfang i bygge- og anlægssekoren. B a - n y n r 3 /

8 Svær a blive klog på byggeforvenninger Af Bo Sandberg Danmarks Saisiks konjunkurindikaor for byggebranchen bliver ved a falde - og har bevæge sig fra +21 i januar il +6 i april. De er e overraskende sor fald, som de er svær a finde hoved og hale i. De skal dog poineres, a de er e fald fra e rekordhøj niveau Selvom empoe i væksen nu er for nedadgående, mener vi i BAT forsa, a 2007 bliver e endnu bedre byggeår end rekordåre 2006 og de viser branchens ledigheds-, beskæfigelsesog omsæningsal da også med sor ydelighed: Beskæfigelsen i byggerie har lige sa rekord med mere end beskæfigede. Ledigheden i byggerie har aldrig være lavere - og omsæningen har ligeledes sa rekord med mere end 200 mia. kr. årlig. Generel pessimisisk endens i iden Der kan være flere årsager il nedgangen i byggevirksomhedernes forvenningsdannelse: De er gåe god i dansk økonomi så længe nu, a der i både erhvervsliv og befolkning breder sig en fornemmelse af, a nu må opsvinge da snar klinge af. Således udviser også indusriens og servicesekorens konjunkurbaromeer beydelig fald fra mars il april. Også den sagnerende boligprisudvikling bidrager il denne generelle endens. De små byggevirksomheder underrepræsenere i sikprøver De er i høj grad de hel små byggevirksomheder, der profierer af højkonjunkuren - og neop disse virksomheder er ypisk underrepræsenere i de flese konjunkursikprøver. 99 % af byggeries virksomheder har under 50 ansae, og disse repræsenerer ilsammen 72 % af bygge- og anlægsbranchens ansae. Udbudssiden afgør akiviesomfange Når der kan opså de paradoks, a forvenningerne falder, samidig med a byggebranchen slår den ene rekord efer den anden, kan de også skyldes, a de i øjeblikke er arbejdsmarkedes udbudsside, som på bundlinien afgør byggeakivieen. Der er forsa en beydelig overskydende eferspørgsel særlig efer forbedrings- og vedligeholdelsesarbejde. De gør byggeopsvinge mere robus end man radiionel har være van il i den konjunkurfølsomme branche. Fx vil hverken en renesigning eller e lille fald i boligpriserne i løbe af 2007 få negaiv effek på den akiviesmæssige bundlinie. Selv i den siuaion vil der forsa være overskydende eferspørgsel, men de kan være svær a få ørenlyd med denne lid akademiske forklaring. Sabil omfang af produkionsbegrænsninger i 2007 Sympomaisk for udbudssidens beydning, så har den andel af byggevirksomheder, der enen mangler maerialer eller arbejdskraf, ligge sabil på % i de senese re måneder og de på rods af, a byggebranchens forvenninger iflg. Danmarks Saisik neop i den periode har age e krafig dyk. 8 B a - n y n r 3 /

9 B A T k a r e l l e EU har sa urbo på forskningen Af Sidse Buch Siden nyår er EU s nye forskningsbudge, 7. rammeprogram, bleve åben for ansøgninger. Der er afsa 50,5 milliarder euro il søe il europæiske forskningsprojeker. Byggeforskning kan også ilgodeses Hel i råd med Lissabon-sraegien forsæer EU med a invesere i viden i verdensklasse. Forskning, innovaion og udvikling er således formåle med de nye forskningsbudge på 50,5 milliarder euro, som skal formidles gennem EU s 7. rammeprogram for forskning og eknologisk udvikling i årene De 7. rammeprogram besår af fire særprogrammer: 1. COOPERATION 2. IDEAS 3. PEOPLE 4. CAPACITIES Hovedparen af budgee er øremærke il CO- OPERATION, der omfaer i forskellige forskningsområder. Områderne spænder vid fra sundhed og bioeknologi over informaions- og nanoeknologi il socioøkonomi og humaniora. Særlige ilag for højeknologiske firmaer, sipendier il individuelle forskere og søe il sore forskningsneværk med mange akører er e udpluk af de øvrige muligheder i programme. COOPERATION er de program, der primær henvender sig il forskningsprojeker vedrørende byggeri. Under emae Nanovidenskab, maerialer og produkion kan mange byggerelaerede emner passe ind. Der er afsa ca. 3,5 milliarder euro il dee ema. Som e led i vedagelsen af de 7. rammeprogram blev der i 2004 eablere e neværk med delagere fra den europæiske byggeforskningsverden sam virksomheder, organisaioner og andre ineresserede. European Consrucion Technology Plaform (ECTP) har bidrage il formuleringen af EU s forskningspoliiske dagsorden og gjor si il, a byggeforskning kan ilgodeses med midler fra FP 7. ECTP har eferhånden eksisere i nogle år, og fungerer også som e forum for erfaringsudveksling og neworking bland forskere inden for bygge- og anlægsrelaerede spørgsmål. Ved den årlige ECTP-konference i november 2006 blev der gjor saus for behove for byggeforskning i fremiden. ECTP har som mål a gøre den europæiske byggesekor il markedsleder både hvad angår konkurrenceevne og præsaion, og samidig skal byggesekoren gøres il en vidensbasere indusri. Nøgleord for fremidens byggeri og byggeforskning er levedygighed og bæredygighed, hvilke blev undersrege af flere indlægsholdere, bl.a. EU-kommisær for videnskab og forskning Janez Poocnik. Der skal simuleres il innovaion, som kan bremse den globale opvarmning, sases på energibesparelser, udvikling af nye produker, isoleringsmeoder og maerialer. Byggeries bidrag il verdens energiforbrug er kolossal sor og e hel nødvendig forskningsområde for fremiden. Desuden er der brug for eksra hjælp il den hel overvejende grad af små og mellemsore virksomheder, som præger byggerie og i øvrig også en række andre brancher i Europa. De har FP7 age højde for, ide der er særlig fokus på SMV ers muligheder for a udnye den europæiske forskning. Hovedanken er, a SMV er ikke selv har kapacie il a udføre de forskningsarbejde, som de har brug for, hvis de vil udvikle deres virksomhed. Der gives derfor søe il, a en mindre gruppe SMV er kan gå sammen med forskningsinsiuioner om a få løs relevane problemsillinger. Trenden i byggeforskningen går i rening af a sæe kunden i cenrum og minimere spild i produkionsprocesserne. Der vil være mere fokus på service frem for produke i fremiden, hvilke byggesekoren skal geares il. Overordne se skal byggerie være i sand il a ilpasse sig samfundes skifende behov. De flese fokusområder i ECTP er generel mege produkorienerede. E enkel handler om IT og procesudvikling, og de er nok udvikling heraf, som kan få sørs indflydelse på bygningsarbejdernes dagligdag. På generalforsamlingen blev der hold en række workshops, som havde il formål a få delagerne il a udveksle idéer og samarbejde B a - n y n r 3 /

10 om forslag il fælles forskningsprojeker. Måle er på værs af EU a få skab en række samarbejder om a søge midler fra FP7 sam synergi mellem idligere og nuværende forskningsprojeker sam muligheden for a skabe konaker il andre eknologiplaforme. Desværre er der ikke midler il a føre ECTPsekreariae videre i Indil nu har sekreariae være finansiere af EU, og de diskueres for øjeblikke, hvorvid fremiden for ECTP skal baseres på medlemsbealing. Der holdes ECTP-konference igen den december 2007, som er åben for alle ineresserede. Læs mere på Opsummering af CLR-konferencen den 25. april 2007: Udenlandsk arbejdskraf: E resula af højkonjunkuren? Eller komme for a blive? Af Bo Sandberg CLR-neværke er mege glad for de fine fremmøde og gode debalys. Der er i øjeblikke så ravl i byggebranchen, a de sore messearrangører klager deres nød over, a folk ikke har id il a gå il byggemesser, konferencer mv. Men de problem har vi åbenbar ikke. Vi er glade for denne ene gang om åre a kunne løfe opgaven med a sæe både naional og inernaional fokus på byggebranchens udfordringer. Dagens deba kom vid omkring. De har ikke skore på spændende angrebsvinkler i hånderingen af krydsfele mellem posiiv konkurrence på den ene side, og gode arbejdsforhold/ lige arbejdsagerreigheder på den anden. Derudover opsummeres dagens deba med flg. ipskupon med 13 rigige, besående af konklusioner, som noeredes i løbe af denne spændende konferencedag: 1) De direke pres fra udenlandsk arbejdskraf beyder, a nogle laene problemer i byggebranchen og på arbejdsmarkede pludselig bliver mege synlige. 2) De er vigig a analysere afsenderlandenes økonomiske siuaion. Fx er konjunkurbillede i Polen vend dramaisk i posiiv rening siden 2004, hvilke Line Eldring fra de norske arbejdsmarkedsforskningsinsiu, FAFO påpegede. Debaen ydede i øvrig på, a de forsa vil være indenfor EU, a man primær vil hene migranarbejdskraf fra, dvs. landene i Øsersøregionen og på noge længere sig måske Ungarn, Tjekkie, Rumænien og Bulgarien. 3) Den udenlandske arbejdskraf er ikke homogen - og speciel er der nogle ganske væsenlige forskelle i fx arbejdsmarkedsilknyning mellem køn og brancher, hvilke Line Eldring dokumenerede saisisk. 4) De er af afgørende beydning a huske på sceneæppe, baggrunden: Der er naurligvis en indgående forskel på, om man som i Norge har polske arbejdere eller som i Danmark og om man har en organisaionsprocen på ca. 40 som i Norge eller på 80-90% som i Danmark. Ligeledes er de hel afgørende a huske på de eksiserende arbejdsmarkedsforhold, fx er der i London iflg. Linda Clarke (Universiy of Wesminser/CLR-GB) en eksiserende underklasse af working poor som risikerer a blive endnu mere marginalisere. 5) Der er en uhyre sor forvirring om forskellige lønbegreber som bruoløn, neoløn, realløn, løn efer ska, clean money osv. Derfor skal man være mege påpasselig med sammenligninger mellem lande og i de hele age. 6) Nu er åbningen med de nye EU-lande idsmæssig så ilpas modne, a myer er ersae af realieer og ryger er ersae af saisik. 7) De var både befriende og udbyerig a få sa e ærlig ansig i skikkelse af den yske bygningsarbejder Sefan Balzarek på migranarbejdskrafen. Sefan forale bland ande, a han i Tyskland jene ca. 8 Euro i imen og kunne jene de dobbele her i Danmark. Han var bleve god modage af sine 10 B a - n y n r 3 /

11 B A T k a r e l l e danske kolleger. Uddannelsen foregik sor se udelukkende som sidemandsoplæring. En pudsighed var, a han i de rolige danske arbejdsempo så visse paralleller il de gamle DDR. 8) Dennis Egerup fra vikarvirksomheden Adecco gav e klar eksempel på bes pracice indenfor vikarbranchen i Danmark. Især forekom rekrueringsarbejde og hjælpen med a finde egne bolig yders seriøs. 9) Som sekreariaschef Gunde Odgaard fra BAT-karelle ydelig poinerede, så er forandringsparahed de hel sore dyr i åbenbaringen. Med reference il Darwin er de hverken de særkese eller de klogese, der overlever. De er de mes ilpasningsdygige. Og sa ind i en faglig koneks beyder de, a fagbevægelsen nu er begynd a ansæe polsk-alende faglige medarbejdere og den lokale fagforening skal blive en slags polsk forsamlingshus 10) For a kunne være ilpasningsdygig kræves naurligvis e langsige og seriøs uddannelsesarbejde og på den fron er der virkelig grund il bekymring i Sorbriannien, som Linda Clarke hæfede sig ved i si oplæg. 11) Jens Arnholz Hansen fra den uafhængige danske arbejdsmarkedsforskningsenhed, FAOS under Københavns Universie gav en uhyre spændende foreløbig afrapporering fra e FAOS-forskningsprojek om udenlandsk arbejdskraf på de danske arbejdsmarked. Nogle af konklusionerne var: l Omfange af falske selvsændige i Danmark er ilsyneladende ikke hel så sor som i de lande, vi normal sammenligner os med. l De danske overenskomser indebærer i sig selv en øge polarisering pga. kombinaionen af en fas bund (mindselønnen) og en fleksibilie opad (lokale lønforhandlinger + div. individuelle illæg) i løndannelsen. l Der er en varig udfordring for så vid angår rammebeingelserne omkring migranarbejdskrafen. Her ænkes især på boligsiuaion og skaeforhold. l De er mes sandsynlig, a de bliver øseuropæerne, der skal ilpasse sig de danske overenskomser end omvend. l Angående migranarbejdskrafens effek på lønniveaue, så vil de forsa især være markedskræferne, der besemmer dee, men der kan muligvis spores en endens il a den udenlandske arbejdskraf har age oppen af lønsigningsaken og dermed fungerer som en slags overryksvenil. 12) Chefkonsulen Henrik Sig Sørensen fra Dansk Byggeri illusrerede de danske baggrundsæppe. De besår på kor form i e massiv byggeopsving og en kendsgerning om, a de er en eferspørgselsdreve impor af arbejdskraf. 13) Den enydige konklusion fra alle oplægsholdere og i debaen i øvrig er, a der kan svares klar JA il a den udenlandske arbejdskraf er komme for a blive. CLRdenmark er søserorganisaion il Consrucion Labour Research - e non-profi insiu ilslue The European Federaion of Building and Woodworkers i Bruxelles. CLR s formål er a iværksæe videns- og debaskabende akivie i byggebranchen. B a - n y n r 3 /

12 B A T k a r e l l e B Y G G E R I E T S S A M A R B E J D S R Å D Til virksomhedens ledelse og illidsfolk Fokus på samarbejde E god samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er med il a syrke økonomi og rivsel i virksomheden. De er Dansk Byggeri og byggeforbundene i BAT hel enige om. I samarbejdsudvalg (SU) drøfer ledelse og medarbejdere, hvordan samarbejde i virksomheden konkre kan udvikles. Tanken er, a SU ager fa i alle de spørgsmål, der har beydning for virksomhedens udvikling, konkurrenceevne og medarbejdernes rivsel. E god samarbejde i SU syrker besluningsgrundlage i virksomheden og er med il a skabe bedre opbakning, når besluningerne skal føres ud i live. De giver mening ikke minds i en branche som bygge og anlæg med mange sprede arbejdsseder. Byggeries Samarbejdsråd For a syrke samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere i bygge og anlæg har Dansk Byggeri og BAT opree Byggeries Samarbejdsråd. Samarbejdsråde vareager oplysnings- og vejledningsarbejde over for virksomheder, medarbejdere og SU. Råde ilbyder også grais bisand ved opreelse af SU og inspiraion il, hvordan samarbejde kan udvikles beds mulig. I er alid mege velkomne il a konake Samarbejdsråde, når I har spørgsmål om samarbejde i SU. Byggeries Samarbejdsråd er sammensa således: For Dansk Byggeri Afdelingschef Thorsen Wilsrup Konorchef Eva Karholm Konsulen Ib Mechlenborg For byggefagene i BAT Sekreariasleder Gunde Odgaard, BAT Faglig sekreær Ole Chrisensen, 3F Gruppeformand peer Hougård-Nielsen, TIB Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp:// Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion FAGBLADET 3F Tryk: Schulz Grafisk Redakionen slue 10/ Har I eablere e SU? Hvis I allerede har opree e SU i jeres virksomhed, bedes I meddele dee il Byggeries Samarbejdsråd. Oplysningerne skal åbne mulighed for a yde beds mulig service il branchens virksomheder. Meddelelse om eablering af SU bedes give il: l Samarbejdskonsulen Sven-peer Nygaard i DA. spn@da.dk, elefon , eller l Samarbejdskonsulen Ulrik Spannow i BAT. ulrik.spannow@bakarelle.dk, elefon Spørgsmål om samarbejde i SU bedes ligeledes ree il samarbejdskonsulenerne. Med venlig hilsen Thorsen Wilsrup Gunde Odgaard Formand for Næsformand Byggeries Samarbejdsråd i ByggeriesSamarbejdsråd Tlf Tlf B a - n y n r 3 /