Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland"

Transkript

1 Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland 1. Delrapport, juni 2008 Regional Udvikling Region Midtjylland Regional Udvikling Tingvej 15, 8800 Viborg Uddannelsesteamet

2 Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland 1. Delrapport, juni 2008 Forfattere Adjunkt Marianne Høyen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Uddannelseskonsulent Henning Tjørnelund, Region Midtjylland. Indhold Sammenhængen mellem uddannelsesvalget og de unges sociologiske, socioøkonomiske samt geografiske faktorer analyseres for Region Midtjylland. Eventuelle henvendelser bedes rettet til: Konsulent Marianne Høyen, Uddannelseskonsulent Henning Tjørnelund, Region Midtjyllands uddannelsespulje: Spørgsmål vedrørende Region Midtjyllands uddannelsespulje kan rettes til: Teamleder Bodil Primsø, Udviklingskonsulent Henning Tjørnelund, Udviklingskonsulent Simon Frost Mortensen, Udviklingskonsulent Maria Skov Pedersen, Der tages forbehold for trykfejl. Region Midtjylland 2008 Uddrag af rapporten er tilladt med tydelig kildeangivelse. Denne rapport kan downloades fra Region Midtjyllands hjemmeside ISBN

3 Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland 1. Delrapport, juni 2008

4 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Oversigt over figurer og tabeller Indledning Gennemgang af undersøgelsens hovedtal Demografi Uddannelse og arbejde Social baggrund Holdninger Datagrundlaget og metode for undersøgelsen Undersøgelsesdesign Frafaldsanalyse og datavægtning Bilag: Oversigt over figurer og tabeller I. Tabel: Civilstand...8 II. Tabel: Hvor mange børn er du forælder til?...8 III. Tabel: Hvor tror du, du bor i fremtiden?...9 IV. Tabel: Uddannelsesgennemførelse V. Tabel: Højeste afsluttede uddannelse VI. Tabel: Hvad laver du i øjeblikket? VII. Tabel: Hvilken uddannelse er du i gang med VIII. Tabel: Hvorfor netop denne uddannelse? (flere svar mulige) IX. Tabel: Partnerens højest afsluttede uddannelse X. Tabel: Partnerens hovedbeskæftigelse XI. Tabel: Hvor meget fuldtidsarbejde har du haft? XII. Tabel: Har du været på efterskole eller højskole i mere end 5 mdr.? XIII. Tabel: Hvordan er dine boligforhold? XIV. Tabel: Hvilken slags bolig er det? XV. Tabel: Har du tilbragt tid i udlandet (mulighed for mere end et svar)?. 14 XVI. Tabel: Hvor boede din fars forældre, mens din far voksede op? XVII. Tabel: Hvad var/er din farfars erhverv/hovedbeskæftigelse? XVIII. Tabel: Hvilken uddannelse har/havde din far? XIX. Tabel: Hvilken uddannelse har/havde din mor? XX. Tabel: Får du økonomisk hjælp fra dine forældre? XXI. Tabel: Hvilken form for økonomisk hjælp får du evt. fra dine forældre (flere svar mulige)?... 18

5 XXII. Tabel: Forventninger til fremtiden XXIII. Tabel: Hvilke foreninger er du medlem af (mulighed for mere end et svar)? 19 XXIV. Tabel: Holdninger til spørgsmål om natur og miljø XXV. Tabel: Skat på arbejde skal sættes ned XXVI. Tabel: Danmark skal med i den europæiske fællesvaluta euroen XXVII. Tabel: Danmark skal trække sine soldater ud af Afghanistan, XXVIII. Tabel: Straffen for vold skal hæves XXIX. Tabel: De grønne afgifter skal sættes op XXX. Tabel: Danmark gør nok for miljøet XXXI. Grafisk fremstilling af undersøgelsesdesign XXXII. Tabel: Oversigt over population og stikprøve Side 5

6 3. Indledning Denne rapport belyser nogle af de faktorer, som har betydning, når unge i Region Midtjylland vælger eller fravælger at få en uddannelse. Oplysningerne er interessante set i lyset af regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, lige som mindst 50 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Vi ved samtidig fra den regionale uddannelsesprofil Uddannelse i Region Midtjylland, at vi bevæger os i den rigtige retning, idet de nye generationer af unge formentlig vil fordele sig, så 88 procent af dem vil få en ungdomsuddannelse og 47 procent en videregående uddannelse, hvilket vil bringe regionens uddannelsesniveau op over landsgennemsnittet. Det kræver dog en vedvarende indsats at sikre mere uddannelse til flere. Og jo mere vi ved om de unges bevæggrunde for at vælge eller fravælge en uddannelse, jo mere målrettet kan vi arbejde. Med denne rapport går vi i detaljer og udspørger godt unge om deres geografiske, økonomiske og familiemæssige baggrund og deres overvejelser i forhold til uddannelse. Nu sidder vi med et omfattende talmateriale, som har dannet grundlag for denne rapport, men som også vil danne grundlag for flere analyser hen over efteråret Fælles for de unge er, at de var 18 år i år 2002 og boede i Region Midtjylland. Det vil sige, at de nu er omkring 25 år og allerede har truffet flere valg, der har betydning for deres fremtidige uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Således afslører rapporten, at hver fjerde stadig står uden nogen form for uddannelse. I bykommunerne er det endnu flere, nemlig 28 procent, mens det i yderkommunerne kun er 21 procent. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem de unges uddannelsesniveau og deres familiemæssige baggrund - ikke kun socialt, men også geografisk. Således spiller det tilsyneladende en rolle for valget af karriere, om man er født og opvokset i storbyen eller på landet. De unge, der bor langt væk fra de store byer, er ganske vist mere tilbøjelige til overhovedet at få en uddannelse, men de er til gengæld også tilbøjelige til at vælge en kortere uddannelse end deres jævnaldrende i bykommunerne. Til trods for, at der tales umådelig meget om globaliseringen og kunsten at imødegå den kan det overraske, at de unge i så lille omfang slår deres folder i udlandet. Således har 70 procent af dem ikke været i udlandet i mere end tre måneder - hverken for at rejse rundt, arbejde eller uddanne sig. Nej, de bliver hjemme - og en del af dem bliver tilmed så meget under forældrenes vinger, at de stadig som 25-årige modtager økonomisk hjælp fra forældrene. Det gør nemlig 17 procent af de unge i bykommunerne mod 11 procent i yderkommunerne.

7 Dette var blot et par eksempler på oplysninger, som nærværende rapport har bragt til veje. Nu kan de komme regionen, uddannelsesinstitutionerne, underviserne og i sidste end de unge til gavn. Og der er mange flere. God læselyst. Side 7

8 4. Gennemgang af undersøgelsens hovedtal I det følgende er undersøgelsens hovedtal gennemgået med fokus på de tre geografiske områder: yderkommuner, landkommuner og bykommuner (se definitioner på side 20). I de tilfælde, hvor forskellene synes signifikante, er dette kommenteret. Hvor det skønnes relevant, er den bagvedliggende tabel vist, ellers er det overordnede resultat alene omtalt i teksten Demografi Langt de fleste af de adspurgte, nemlig 92 procent, er flyttet fra det sted, hvor de boede som 18-årige, viser registerdata. Af den samlede population er 56 procent gift eller samboende. I forhold til civilstand er de tre geografiske områder temmelig ensartet fordelt: I. Tabel: Civilstand Samme ensartede fordeling gør sig gældende med antallet af børn. Respondentgruppen er imidlertid så ung (25 år), at eventuelle forskelle i børneflokkenes størrelse ikke kan have vist sig endnu. II. Tabel: Hvor mange børn er du forælder til? Side 8

9 Antallet af søskende er forholdsvis ens i de tre geografiske områder, omend der er en svag tendens til at respondenter i bykommuner ikke har søskende (5procent mod 4 procent i yderkommuner) mens respondenter i yderkommuner har 3 eller flere søskende (30 procent mod 28 procent i bykommuner). I forhold til antagelser om, hvor man bor i fremtiden, er der heller ikke markante forskelle af spore. De mest udlandsorienterede er de, der bor i en bykommune i dag, mens de, der er mest orienterede mod landet, allerede bor i en landkommune i dag. III. Tabel: Hvor tror du, du bor i fremtiden? 4.2. Uddannelse og arbejde I forhold til afsluttet uddannelse viser tabellen neden for fordelingen. Der synes ikke at være væsentlig forskel på de tre geografiske områder, undtagen med hensyn til afsluttet ungdomsuddannelse som det p.t. højeste niveau 38 procent i bykommuner er således enten ikke kommet videre i uddannelsessystemet eller er fortsat i gang med en uddannelse, mens det kun gælder for 31 procent i de øvrige områder. Ligeledes er der flere i yder- og landkommuner, som har afsluttet en faglig uddannelse. Side 9

10 Når det gælder gennemførelse af uddannelse viser tabel 4, at hver fjerde stadig står uden nogen form for uddannelse. I bykommunerne er det endnu flere, nemlig 28 procent, mens det i yderkommunerne kun er 21 procent.. IV. Tabel: Uddannelsesgennemførelse Af de der har fuldført en uddannelse er der en overvægt af faglige uddannelser i yder- og landområderne, set i forhold til byområdet. V. Tabel: Højeste afsluttede uddannelse I forhold til nuværende beskæftigelse fordeler gruppen sig således: Ikke overraskende udgør de studerende næsten halvdelen af de adspurgte i bykommunerne, mens de kun udgør godt en tredjedel i land- og yderkommunerne. Uden for bykommunerne er det til gengæld en stor del, nemlig 58 procent, der har erhvervsarbejde. VI. Tabel: Hvad laver du i øjeblikket? Side 10

11 VII. Tabel: Hvilken uddannelse er du i gang med Hvorfor de unge netop valgte den uddannelse, de er i gang med, svarer over 90 procent at det var selve det faglige i uddannelse, der trak. Denne tendens er dog mindre blandt respondenter i bykommunerne, hvor flere peger på familien som afgørende for valget, lige som 6 procent svarer, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle vælge. VIII. Tabel: Hvorfor netop denne uddannelse? (flere svar mulige) For dem, der har etableret sig med partner, er der spurgt til partnerens uddannelse. Side 11

12 IX. Tabel: Partnerens højest afsluttede uddannelse Med hensyn til partnerens hovedbeskæftigelse er denne oftest at være studerende/under uddannelse uanset geografisk tilhørsforhold (28 procent i yderkommuner, 25 procent i landkommuner og 27 procent i bykommuner). Til gengæld tegner mønsteret sig anderledes, hvor gruppen funktionær uden ledelsesansvar er den næststørste i yderkommuner og bykommuner (hhv. 23 og 19 procent), mens faglært arbejde er højst i landkommuner (21 procent). X. Tabel: Partnerens hovedbeskæftigelse Mængden af fuldtidsarbejde kan sige noget om, hvor stærk tilknytningen til arbejdsmarkedet er eller har været. Her ses, at det især er i landkommuner og yderkommuner, at respondenterne har haft mere end tre års fuldtidsarbejde. Dette kan meget vel hænge sammen med det relativt større antal studerende i byerne. Side 12

13 XI. Tabel: Hvor meget fuldtidsarbejde har du haft? Brugen af efterskoler synes stærkest knyttet til respondenter i yderkommunerne, hvor op til 47 procent har været på efterskole. XII. Tabel: Har du været på efterskole eller højskole i mere end 5 mdr.? Med hensyn til boligforhold ses det, at over halvdelen af respondenterne bor i lejebolig - flest i bykommunerne, hvor udbuddet af lejeboliger også er størst. I land- og yderkommuner findes der desuden en stor andel, der ejer deres bolig. Andelen af respondenter, der bor på kollegium eller i kollektiv, ligger helt nede i nærheden af 6 procent uanset om vi taler by, land- eller yderkommuner - også selv om den type af boliger ofte er knyttet til uddannelsesstederne. XIII. Tabel: Hvordan er dine boligforhold? I yderkommunerne bor en stor del (49 procent) af de unge i hus, mens de i bykommunerne er mere tilbøjelige til at bo i ejerlejlighed (ligeledes 49 procent). Dette hænger formentlig sammen med de højere huspriser i byområderne. Side 13

14 XIV. Tabel: Hvilken slags bolig er det? Længerevarende udlandsophold er ikke en naturlig del af de unges liv. Således svarer over 70 procent, at de ikke har tilbragt mere end tre måneder i udlandet, og det gælder uanset om de nu bor i bykommuner eller ej. De unge, som har tilbragt over tre måneder i udlandet, har mest brugt tiden på at arbejde eller rejse rundt, mens en mindre del har uddannet sig. Af dem, der brugte deres udlandsophold til uddannelse, er der klart flere fra bykommuner end fra landkommuner og yderkommuner. XV. Tabel: Har du tilbragt tid i udlandet (mulighed for mere end et svar)? 4.3. Social baggrund Det spiller en stor rolle for de unges bopæl, om deres forældre voksede op i en bykommune, en landkommune eller en yderkommune. De unge er nemlig tilbøjelige til at gøre det samme som deres forældre, viser undersøgelsen. Og de, der vælger anderledes end deres forældre, er tilbøjelige til at flytte ind mod storbyen i stedet for den modsatte vej. Side 14

15 XVI. Tabel: Hvor boede din fars forældre, mens din far voksede op? Af dem, der i dag bor i en yderkommune, boede 55 procent af fædrene på landet i deres barndom på landet eller i en landsby, mens 34 procent af dem, der i dag bor i bykommunen, kommer fra landet eller en landsby. Flytningen fra land til by er i forældregenerationen stadig aktuel. De altdominerende erhverv blandt de unges bedsteforældre er landbrug og fiskeri. Det er tydeligt, at de unge, der er blevet boende i land- og yderkommuner, i højere grad har haft bedsteforældre med disse erhverv end deres jævnaldrende i bykommunerne. For de unge i yderkommunerne gælder, at den næststørste gruppe af deres bedsteforældre var industriansatte, mens de unge i landkommuner og bykommuner i højere grad havde bedsteforældre, som var selvstændige med egen virksomhed (12 procent og 16 procent). En større gruppe i alle tre geografiske områder har været tilknyttet erhvervene på landet i gennemsnit 13 procent. De unge i bykommunerne har i højere grad end dem i landkommuner og yderkommuner haft bedsteforældre, der var tjenestemænd. Side 15

16 XVII. Tabel: Hvad var/er din farfars erhverv/hovedbeskæftigelse? Industrierne har således relativt set haft størst betydning for beskæftigelsen uden for byerne, mens lavere tjenestemænd og tillige mellem- og højere tjenestemænd har haft det i byerne. For forældregenerationens vedkommende er det markant, at disse som børn af bedsteforældregenerationen i høj grad har fået faglærte uddannelser (YK: 45%; LK: 40%; BK: 35%). Lange universitetsuddannelser er derimod et udpræget byfænomen, idet 17 procent af populationen i bykommunernes fædre har en sådan. Det tilsvarende tal for yderkommuner er 6 procent. Side 16

17 XVIII. Tabel: Hvilken uddannelse har/havde din far? For de unges mødre er billedet lidt anderledes: Her er det den mellemlange uddannelse som sygeplejerske eller lærer/pædagog, der dominerer: 24 procent i yderkommuner og landkommuner og 30 procent i bykommuner. De faglige uddannelser eller elevuddannelser bidrager med 19 procent i gennemsnit, mens de lange universitetsuddannelser kun udgør 7 procent i bykommuner og 2 procent i yderkommuner. XIX. Tabel: Hvilken uddannelse har/havde din mor? For såvel fædres som mødres vedkommende er andelen uden uddannelse cirka 17 procent. Selv om respondenterne nu er lige omkring 25 år gamle, angiver mellem 11 og 17 procent af dem, at de modtager økonomisk hjælp fra deres forældre. Det er især penge, der enten gives jævnligt eller ved særlige lejligheder, men det kan Side 17

18 også være mad, tøj og lignende. Kun ganske få, under 1 procentangiver, at de får arveforskud. De, der bor i bykommuner, er mest tilbøjelige til at få hjælp (17 procent), mens dem i yderkommunerne i højere grad klarer sig selv (11 procent). XX. Tabel: Får du økonomisk hjælp fra dine forældre? XXI. Tabel: Hvilken form for økonomisk hjælp får du evt. fra dine forældre (flere svar mulige)? 4.4. Holdninger De nedenstående tabeller viser uddrag af, hvordan de unge forholder sig til omverdenen og til deres egen rolle. Vi har valgt blot at vise tabellerne, idet en analyse af de unges svar vil kræve en detaljeret udredning af talmaterialet og vil blive præsenteret i en senere rapport i efteråret XXII. Tabel: Forventninger til fremtiden Side 18

19 XXIII. Tabel: Hvilke foreninger er du medlem af (mulighed for mere end et svar)? XXIV. Tabel: Holdninger til spørgsmål om natur og miljø. XXV. Tabel: Skat på arbejde skal sættes ned.. XXVI. Tabel: Danmark skal med i den europæiske fællesvaluta euroen. Side 19

20 XXVII. Tabel: Danmark skal trække sine soldater ud af Afghanistan, XXVIII. Tabel: Straffen for vold skal hæves. XXIX. Tabel: De grønne afgifter skal sættes op. XXX. Tabel: Danmark gør nok for miljøet. Side 20

21 5. Datagrundlaget og metode for undersøgelsen 5.1. Undersøgelsesdesign Datagrundlaget for undersøgelsen består af 2 dele. Den ene del bygger på udtræk fra Danmarks Statistiks registre, mens den anden del består af en interviewundersøgelse. Danmarks Statistik har foretaget et registerbaseret dataudtræk af populationen på personer og vurderet, hvilke spørgsmål der bedst ville blive besvaret med registerdata, hvorefter spørgeskemaet blev tilrettet derefter. Det registerbaserede dataudtræk bruges blandt andet til at vægte spørgeskemaundersøgelsen, således at der også på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan konkluderes på by-, land- og yderområder samt på regionalt niveau. Ud fra populationens data er der lavet en kombinationsvægtning på tværs af variablerne køn, bopæl og uddannelse. Populationen i undersøgelsen tager udgangspunkt i de personer, der var 18 år i år 2000 og bosiddende i Region Midtjylland. Den samlede population udgør personer. De personer der ikke længere var bosiddende i Danmark er sorteret fra. Ud fra ovenstående population blev der udtrukket respondenter til spørgeskema-undersøgelsen. Respondenterne blev inddelt således, at der blev udtrukket knap fra hvert af de tre områder ud fra den bopæl, som respondenterne havde i år De tre geografiske områder er defineret som; Yderkommunerne: Lemvig, Struer, Skive, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs og Samsø. Landkommuner: Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Viborg, Randers, Syddjurs og Hedensted. Bykommuner: Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Odder og Århus. Side 21

22 XXXI. Figur: Grafisk fremstilling af undersøgelsesdesign 5.2. Frafaldsanalyse og datavægtning Dataindsamlingen blev foretaget af Danmarks Statistik i perioden fra februar til april Interviewene blev gennemført som en internetundersøgelse med opfølgende telefoninterviews. Der blev kontaktet respondenter, hvoraf de afgav interviews. Det svarer til en svarprocent 62, hvilket må betegnes som tilfredsstillende for denne type undersøgelse. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvordan fordelingen er på de tre variable: geografisk område, køn og uddannelse. Som tidligere nævnt blev der foretaget en geografisk inddeling for at sikre et tilstrækkeligt antal respondenter fra de tyndt befolkede områder. Kolonnen med populationen viser den faktiske fordeling på de tre vægtningsvariable, hvor f.eks. 18 procent af de 18-årige boede i regionens yderområde, 37 procent i landområder og 45,1 procent i byområder. Som det ses, blev der udtrukket personer i yderområdet, hvilket svarer til 32,5 procent af den samlede stikprøve. Af disse personer besvarede 669 personer spørgeskemaet. At der stort set er det samme antal besvarelser i de tre områder, var netop hovedformålet med inddelingen. Side 22

23 XXXII. Tabel: Oversigt over population og stikprøve. Vægtningsværdier Interview Interview (vægtet) Stipprøve Popualtionen N Andel N Andel N Andel N Andel Yderkommuner , , , ,0 Landkommuner , , , ,0 Bykommuner , , , ,1 I alt Mænd , , , ,1 Kvinder , , , ,9 I alt Grundskole , , , ,4 Almengymnasial udd , , , ,6 Erhvervsfaglige praktik-og , , , ,5 Erhvervsgymnasial udd , , , ,2 Korte videregående udd. 77 3,8 62 3, , ,3 Mellemlange videregående 54 2,7 40 2,0 70 2, ,0 Bachelor 150 7, , , ,4 Lange videregående udd. 4 0,2 4 0,2 5 0,2 20 0,2 Uoplyst ,5 8 0,4 23 0,7 58 0,4 I alt I kategorien uoplyst indgår også hhv 8 og 14 missing i Interview og Stikprøve. Der er fortaget afrundinger i tabellen Der er ikke nogen nævneværdig afvigelse på populationen og stikprøven og de interviewede på variablen køn, så der er heller ikke tegn på systematisk frafald. Det mest markante og systematiske frafald i interviewene ses for unge, som kun har afsluttet grundskolen, idet kun 15,7 procent grundskolens om den højeste fuldførte uddannelse har svaret. At netop denne gruppe, mangler lyst til at deltage i en undersøgelse om uddannelse, er måske forventeligt. For at imødegå de indbyggede skævheder i datasættet gennemføres en vægtning. Vægtningen ophæver også den tilsigtede skævhed, som kommer af den gennemførte stratificering. Vægtningen er gennemført som ratioen mellem andelen i populationen og andelen af interview for de tre variable, hvorefter at ratioerne er blevet multipliceret med hinanden. På denne måde dannes der 54 vægte, der repræsenterer en værdi for hver af de kombinationsmuligheder der er mellem de tre variable. Efter gennemførelsen af vægtningen fås kolonnen Interview (vægtet), som ses i tabellen. Som det ses, ligger fordelingen i denne kolonne tæt op ad fordelingen i populationen. Side 23

24 6. Bilag: Spørgeskema (Spørgsmål med kursiv er registerdata) 1) Køn 1 Mand 2 kvinde 2) Bopæl 1 Adressekode år Adressekode år A) Kommunekode 1 Kommunekode år Kommunekode år ) Civilstand Gift eller samboende 2 Separeret/skilt/enke/enkemand 3 Single 4 Kæreste, men ikke samboende 3A1) Højeste fuldførte uddannelse Grundskole 2 Almengymnasial uddannelser 3 Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb 4 Erhvervsgymnasial uddannelser 5 Korte videregående uddannelser 6 Mellemlange videregående uddannelser 7 Bachelor 8 Lange videregående uddannelser 9 Uoplyst 3A2) Faderens højeste fuldførte uddannelse Grundskole 2 Almengymnasial uddannelser 3 Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb 4 Erhvervsgymnasial uddannelser 5 Korte videregående uddannelser 6 Mellemlange videregående uddannelser 7 Bachelor 8 Lange videregående uddannelser 9 Uoplyst Side 24

25 3A3) Moderens højeste fuldførte uddannelse Grundskole 2 Almengymnasial uddannelser 3 Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb 4 Erhvervsgymnasial uddannelser 5 Korte videregående uddannelser 6 Mellemlange videregående uddannelser 7 Bachelor 8 Lange videregående uddannelser 9 Uoplyst 3B1) Bruttoindkomst B2) Bruttoindkomst B3) Bruttoindkomst B4) Bruttoindkomst B5) Bruttoindkomst B6) Bruttoindkomst B7) Bruttoindkomst C1) Faderens socioøkonomisk status C2) Moderens socioøkonomisk status D1) Faderens Bruttoindkomst D2) Moderens bruttoindkomst E1) Faderens bopæl 1 Adressekode år Adressekode år E2) Faderens kommunekode 1 Kommunekode år Kommunekode år E3) Moderens bopæl 1 Adressekode år Adressekode år E4) Faderens kommunekode 1 Kommunekode år Kommunekode år ) Er du... Side 25

26 1 Gift eller samboende 2 Separeret/skilt/enke/enkemand 3 Single 4 Kæreste, men ikke samboende 7) Hvor mange børn er du forælder til? 1 Ingen børn 2 1 barn 3 2 børn 4 3 eller flere børn 8) Hvis du er samboende eller gift, hvad er da din partners højest afsluttede uddannelse? 0 Ingen 1 Erhvervsskolernes grundforløb (tidligere EFG og lignende) 2 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HHX, HTX) 3 1-årig handelseksamen, højere handelseksamen (HH), 1-2 årig EDBuddannelse 4 1-årig uddannelse indenfor social- og sundhedsvæsenet (eks. sygehjælper, beskæftigelsesvejleder) 5 Faglig uddannelse (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Videregående teknisk uddannelse, evt. efter gennemført faglig uddannelse (eks. maskinmester, bygningskonstruktør) 7 Kort videregående uddannelse (eks. markedsføringsøkonom, datamatiker, laborant, byggetekniker) 8 Mellemlang videregående uddannelse (eks. lærer, pædagog, sygeplejerske) 9 Lang videregående uddannelse (eks. universitetsuddannelse, civilingeniør) 10 Andet: 8b) Anden?: 8c) Hvad er din højeste fuldførte uddannelse (register) 9) Hvad er din nuværende partners hovedbeskæftigelse? 1 Selvstændig landmand 2 Anden mindre selvstændig med maks. 5 ansatte 3 Anden større selvstændig med 6 eller flere ansatte 4 Medhjælpende ægtefælle Side 26

27 5 Faglært arbejder (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Ufaglært arbejder (eks. fabriksarbejder, medhjælper) 7 Lavere funktionær (eks. kontorassistent, postbud, ekspedient, sygehjælper) 8 Funktionær uden ledelsesansvar 9 Funktionær med ledelsesansvar (eks. kontorchef, afdelingsleder) 10 Lærling, elev 11 Studerende/under uddannelse 12 Udenfor arbejdsmarkedet (eks. pensionist, ledig, sygedagpenge mv.) 13 Andet: 9b) Andet?: 10) Hvor mange søskende har du, både biologiske og ikke-biologiske? 1 Ingen søskende søskende 3 3 eller flere søskende 11) Hvor boede din fars forældre mens din far voksede op? 1 Storby (eks. Århus) 2 Større provinsby (eks. Holstebro, Viborg) 3 Mindre by (eks. Roslev, Lemvig) 4 Landsby (eks. Vammen) 5 På landet (ejendom) 12) Hvad var/er din farfars erhverv? Her tænkes på din farfars hovedbeskæftigelse 1 Landmand (gårdmand/husmand) eller fiskeskipper 2 Ansat i landbruget eller fiskeriet som medhjælp 3 Tilknyttet erhvervene på landet (eks. mejerist, smedeværksted, håndværker) 4 Lavere tjenestemand i det offentlige (eks. postbud, jernbanearbejder) 5 Mellemtjenestemand i det offentlige (eks. skolelærer, sygeplejerske) 6 Højere tjenestemand i det offentlige (eks. læge, præst) 7 Lavere funktionær i det private (eks. kontormedarbejder, butiksansat) 8 Højere funktionær i det private (eks. advokat, ingeniør) 9 Selvstændig med egen virksomhed eller ansat leder af virksomhed 10 Ansat i industri (ufaglært, faglært arbejder) 11 Udenfor erhverv (uarbejdsdygtig eller andet) 12 Hjemmegående Side 27

28 13a) Hvor boede din mors forældre, mens din mor voksede op? 1 Storby (eks. Århus) 2 Større provinsby (eks. Holstebro, Viborg) 3 Mindre by (eks. Roslev, Lemvig) 4 Landsby (eks. Vammen) 5 På landet (ejendom) 13b) Hvad var/er din morfars erhverv? Her tænkes på din morfars hovedbeskæftigelse 1 Landmand (gårdmand/husmand) eller fiskeskipper 2 Ansat i landbruget eller fiskeriet som medhjælp 3 Tilknyttet erhvervene på landet (eks. mejerist, smedeværksted, håndværker) 4 Lavere tjenestemand i det offentlige (eks. postbud, jernbanearbejder) 5 Mellemtjenestemand i det offentlige (eks. skolelærer, sygeplejerske) 6 Højere tjenestemand i det offentlige (eks. læge, præst) 7 Lavere funktionær i det private (eks. kontormedarbejder, butiksansat) 8 Højere funktionær i det private (eks. advokat, ingeniør) 9 Selvstændig med egen virksomhed eller ansat leder af virksomhed 10 Ansat i industri (ufaglært, faglært arbejder) 11 Udenfor erhverv (uarbejdsdygtig eller andet) 12 Hjemmegående 14) Hvilken uddannelse har/havde din far? 1 Ingen 2 Erhvervsskolernes grundforløb (tidligere EFG og lignende) 3 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HHX, HTX) 4 1-årig handelseksamen, højere handelseksamen (HH), 1-2 årig EDBuddannelse 5 1-årig uddannelse indenfor social- og sundhedsvæsenet (eks. sygehjælper, beskæftigelsesvejleder) 6 Faglig uddannelse (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 7 Videregående teknisk uddannelse, evt. efter gennemført faglig uddannelse (eks. maskinmester, bygningskonstruktør) 8 Handelshøjskole (korrespondent, HA, HD) eller bankuddannelse årig teknisk uddannelse (eks. tandplejer, datamatiker, laborant, byggetekniker) årig uddannelse indenfor undervisning eller sundhed (eks. lærer, pædagog, sygeplejerske) 11 Kandidat fra universitetet eller højere læreanstalt (eks. gymnasielærer, civilingeniør, advokat, læge) 12 Uddannelse indenfor forsvar, politi, post- eller toldvæsenet mv. 13 Anden Side 28

29 14b) Hvilken anden uddannelse?: 15) Hvilken beskæftigelse har/havde din far? Her tænkes på din fars hovedbeskæftigelse 1 Selvstændig landmand 2 Anden mindre selvstændig med maks. 5 ansatte 3 Anden større selvstændig med 6 eller flere ansatte 4 Medhjælpende ægtefælle 5 Faglært arbejder (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Ufaglært arbejder (eks. fabriksarbejder, medhjælper) 7 Lavere funktionær (eks. kontorassistent, postbud, ekspedient, sygehjælper) 8 Funktionær uden ledelsesansvar 9 Funktionær med ledelsesansvar (eks. kontorchef, afdelingsleder) 10 Lærling, elev 11 Studerende/under uddannelse 12 Udenfor arbejdsmarkedet (eks. pensionist, ledig, sygedagpenge mv.) 13 Andet: 15b) Andet?: 16) Hvilken uddannelse har/havde din mor? 1 Ingen 2 Erhvervsskolernes grundforløb (tidligere EFG og lignende) 3 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HHX, HTX) 4 1-årig handelseksamen, højere handelseksamen (HH), 1-2 årig EDBuddannelse 5 1-årig uddannelse indenfor social- og sundhedsvæsenet (eks. sygehjælper, beskæftigelsesvejleder) 6 Faglig uddannelse (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 7 Videregående teknisk uddannelse, evt. efter gennemført faglig uddannelse (eks. maskinmester, bygningskonstruktør) 8 Handelshøjskole (korrespondent, HA, HD) eller bankuddannelse årig teknisk uddannelse (eks. tandplejer, datamatiker, laborant, byggetekniker) årig uddannelse indenfor undervisning eller sundhed (eks. lærer, pædagog, sygeplejerske) 11 Kandidat fra universitetet eller højere læreanstalt (eks. gymnasielærer, civilingeniør, advokat, læge) Side 29

30 12 Uddannelse indenfor forsvar, politi, post- eller toldvæsenet mv. 13 Anden 16b) Hvilken anden uddannelse?: 17) Hvilken beskæftigelse har/havde din mor? Her tænkes på din mors hovedbeskæftigelse 1 Selvstændig landmand 2 Anden mindre selvstændig med maks. 5 ansatte 3 Anden større selvstændig med 6 eller flere ansatte 4 Medhjælpende ægtefælle 5 Faglært arbejder (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Ufaglært arbejder (eks. fabriksarbejder, medhjælper) 7 Lavere funktionær (eks. kontorassistent, postbud, ekspedient, sygehjælper) 8 Funktionær uden ledelsesansvar 9 Funktionær med ledelsesansvar (eks. kontorchef, afdelingsleder) 10 Lærling, elev 11 Studerende/under uddannelse 12 Udenfor arbejdsmarkedet (eks. pensionist, ledig, sygedagpenge mv.) 13 Andet: 17b) Andet?: 18) Hvad er din højeste afsluttede uddannelse? 1 Erhvervsskolernes grundforløb (tidligere EFG og lignende) 2 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HHX, HTX) 3 1-årig handelseksamen, højere handelseksamen (HH), 1-2 årig EDBuddannelse 4 1-årig uddannelse indenfor social- og sundhedsvæsenet (eks. sygehjælper, beskæftigelsesvejleder) 5 Faglig uddannelse (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Videregående teknisk uddannelse, evt. efter gennemført faglig uddannelse (eks. maskinmester, bygningskonstruktør) 7 Kort videregående uddannelse (eks. markedsføringsøkonom, datamatiker, laborant, byggetekniker) 8 Mellemlang videregående uddannelse (eks. lærer, pædagog, sygeplejerske) 9 Lang videregående uddannelse (eks. universitetsuddannelse, civilingeniør) Side 30

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011 ESS DOCUMENT DATE: 15.09.2010 Forevisningskort til hovedskema ESS 5. runde, 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 4252 Indsamlingsperiode: 2010-2011 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 KORT 1 Slet ingen tid Mindre

Læs mere

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater Bilag B Præsentation af de interviewede soldater Sprogofficer A (SOA) Alder: 28 Tidligere uddannelser og beskæftigelse: Gymnasiet. Aftjente 3 måneders værnepligt i Garderhusarregimentet i 2002. Efterfølgende

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Fedme påfører samfundet store udgifter, så samfundet har ret til at blande sig i den enkeltes vægt, mener 55 % af danskerne. Tre ud af fire siger også ok

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen 18. maj 2009 6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen Erhvervskonjunkturer. Virksomhedernes forventning til antal ansatte og omsætning er stadigt dalende hos virksomhederne i Region Midtjylland.

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Nulpunktsanalyse 2012

Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg www.rm.dk Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Nulpunktsanalyse 2012 Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland Regional Udvikling 2012 Et fælles udgangspunkt

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Skema 2 Til studerende, arbejdsløse, pensionister og øvrige uden beskæftigelse eller bibeskæftigelse Udfyld venligst Skemaet tilhører 1-Mand Fødselsår 19 2-Kvinde

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højte fuldførte uddannelse? a. Folkkole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

KORT 4 KORT 3. De fleste mennesker ville prøve at. De fleste mennesker ville prøve. på at være reelle. udnytte mig. Man kan ikke være for forsigtig 00

KORT 4 KORT 3. De fleste mennesker ville prøve at. De fleste mennesker ville prøve. på at være reelle. udnytte mig. Man kan ikke være for forsigtig 00 KORT 3 Man kan ikke være for forsigtig 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 De fleste mennesker er til at stole på 10 KORT 4 De fleste mennesker ville prøve at udnytte mig De fleste mennesker ville prøve på at

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

BILAGSRAPPORT FRA FRITID TIL JOB

BILAGSRAPPORT FRA FRITID TIL JOB Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Bilagsrapport Dato Marts 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efteres beskæftigelses- og uddannelsessituation BILAGSRAPPORT FRA FRITID TIL

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Midt i statistikken. Randers Kommune. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Midt i statistikken. Randers Kommune. Region Midtjylland. Regional Udvikling Midt i statistikken Randers Kommune 2013 Region Midtjylland Regional Udvikling Midt i statistikken for Randers Kommune 2013 Maj 2013 Region Midtjylland Fotos: Niels Aage Skovbo Kontakt: Jan.Christensen@ru.rm.dk

Læs mere

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger.

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger. Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger Bilag Publikationen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet:

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Eurostat ad hoc modul

Eurostat ad hoc modul Eurostat ad hoc modul BXPARHAT_. Har en af dine forældre en videregående uddannelse? Fx universitet, handelshøjskole, folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog eller andre kortere videregående uddannelser:

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere