Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland"

Transkript

1 Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland 1. Delrapport, juni 2008 Regional Udvikling Region Midtjylland Regional Udvikling Tingvej 15, 8800 Viborg Uddannelsesteamet

2 Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland 1. Delrapport, juni 2008 Forfattere Adjunkt Marianne Høyen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Uddannelseskonsulent Henning Tjørnelund, Region Midtjylland. Indhold Sammenhængen mellem uddannelsesvalget og de unges sociologiske, socioøkonomiske samt geografiske faktorer analyseres for Region Midtjylland. Eventuelle henvendelser bedes rettet til: Konsulent Marianne Høyen, Uddannelseskonsulent Henning Tjørnelund, Region Midtjyllands uddannelsespulje: Spørgsmål vedrørende Region Midtjyllands uddannelsespulje kan rettes til: Teamleder Bodil Primsø, Udviklingskonsulent Henning Tjørnelund, Udviklingskonsulent Simon Frost Mortensen, Udviklingskonsulent Maria Skov Pedersen, Der tages forbehold for trykfejl. Region Midtjylland 2008 Uddrag af rapporten er tilladt med tydelig kildeangivelse. Denne rapport kan downloades fra Region Midtjyllands hjemmeside ISBN

3 Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland 1. Delrapport, juni 2008

4 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Oversigt over figurer og tabeller Indledning Gennemgang af undersøgelsens hovedtal Demografi Uddannelse og arbejde Social baggrund Holdninger Datagrundlaget og metode for undersøgelsen Undersøgelsesdesign Frafaldsanalyse og datavægtning Bilag: Oversigt over figurer og tabeller I. Tabel: Civilstand...8 II. Tabel: Hvor mange børn er du forælder til?...8 III. Tabel: Hvor tror du, du bor i fremtiden?...9 IV. Tabel: Uddannelsesgennemførelse V. Tabel: Højeste afsluttede uddannelse VI. Tabel: Hvad laver du i øjeblikket? VII. Tabel: Hvilken uddannelse er du i gang med VIII. Tabel: Hvorfor netop denne uddannelse? (flere svar mulige) IX. Tabel: Partnerens højest afsluttede uddannelse X. Tabel: Partnerens hovedbeskæftigelse XI. Tabel: Hvor meget fuldtidsarbejde har du haft? XII. Tabel: Har du været på efterskole eller højskole i mere end 5 mdr.? XIII. Tabel: Hvordan er dine boligforhold? XIV. Tabel: Hvilken slags bolig er det? XV. Tabel: Har du tilbragt tid i udlandet (mulighed for mere end et svar)?. 14 XVI. Tabel: Hvor boede din fars forældre, mens din far voksede op? XVII. Tabel: Hvad var/er din farfars erhverv/hovedbeskæftigelse? XVIII. Tabel: Hvilken uddannelse har/havde din far? XIX. Tabel: Hvilken uddannelse har/havde din mor? XX. Tabel: Får du økonomisk hjælp fra dine forældre? XXI. Tabel: Hvilken form for økonomisk hjælp får du evt. fra dine forældre (flere svar mulige)?... 18

5 XXII. Tabel: Forventninger til fremtiden XXIII. Tabel: Hvilke foreninger er du medlem af (mulighed for mere end et svar)? 19 XXIV. Tabel: Holdninger til spørgsmål om natur og miljø XXV. Tabel: Skat på arbejde skal sættes ned XXVI. Tabel: Danmark skal med i den europæiske fællesvaluta euroen XXVII. Tabel: Danmark skal trække sine soldater ud af Afghanistan, XXVIII. Tabel: Straffen for vold skal hæves XXIX. Tabel: De grønne afgifter skal sættes op XXX. Tabel: Danmark gør nok for miljøet XXXI. Grafisk fremstilling af undersøgelsesdesign XXXII. Tabel: Oversigt over population og stikprøve Side 5

6 3. Indledning Denne rapport belyser nogle af de faktorer, som har betydning, når unge i Region Midtjylland vælger eller fravælger at få en uddannelse. Oplysningerne er interessante set i lyset af regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, lige som mindst 50 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Vi ved samtidig fra den regionale uddannelsesprofil Uddannelse i Region Midtjylland, at vi bevæger os i den rigtige retning, idet de nye generationer af unge formentlig vil fordele sig, så 88 procent af dem vil få en ungdomsuddannelse og 47 procent en videregående uddannelse, hvilket vil bringe regionens uddannelsesniveau op over landsgennemsnittet. Det kræver dog en vedvarende indsats at sikre mere uddannelse til flere. Og jo mere vi ved om de unges bevæggrunde for at vælge eller fravælge en uddannelse, jo mere målrettet kan vi arbejde. Med denne rapport går vi i detaljer og udspørger godt unge om deres geografiske, økonomiske og familiemæssige baggrund og deres overvejelser i forhold til uddannelse. Nu sidder vi med et omfattende talmateriale, som har dannet grundlag for denne rapport, men som også vil danne grundlag for flere analyser hen over efteråret Fælles for de unge er, at de var 18 år i år 2002 og boede i Region Midtjylland. Det vil sige, at de nu er omkring 25 år og allerede har truffet flere valg, der har betydning for deres fremtidige uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Således afslører rapporten, at hver fjerde stadig står uden nogen form for uddannelse. I bykommunerne er det endnu flere, nemlig 28 procent, mens det i yderkommunerne kun er 21 procent. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem de unges uddannelsesniveau og deres familiemæssige baggrund - ikke kun socialt, men også geografisk. Således spiller det tilsyneladende en rolle for valget af karriere, om man er født og opvokset i storbyen eller på landet. De unge, der bor langt væk fra de store byer, er ganske vist mere tilbøjelige til overhovedet at få en uddannelse, men de er til gengæld også tilbøjelige til at vælge en kortere uddannelse end deres jævnaldrende i bykommunerne. Til trods for, at der tales umådelig meget om globaliseringen og kunsten at imødegå den kan det overraske, at de unge i så lille omfang slår deres folder i udlandet. Således har 70 procent af dem ikke været i udlandet i mere end tre måneder - hverken for at rejse rundt, arbejde eller uddanne sig. Nej, de bliver hjemme - og en del af dem bliver tilmed så meget under forældrenes vinger, at de stadig som 25-årige modtager økonomisk hjælp fra forældrene. Det gør nemlig 17 procent af de unge i bykommunerne mod 11 procent i yderkommunerne.

7 Dette var blot et par eksempler på oplysninger, som nærværende rapport har bragt til veje. Nu kan de komme regionen, uddannelsesinstitutionerne, underviserne og i sidste end de unge til gavn. Og der er mange flere. God læselyst. Side 7

8 4. Gennemgang af undersøgelsens hovedtal I det følgende er undersøgelsens hovedtal gennemgået med fokus på de tre geografiske områder: yderkommuner, landkommuner og bykommuner (se definitioner på side 20). I de tilfælde, hvor forskellene synes signifikante, er dette kommenteret. Hvor det skønnes relevant, er den bagvedliggende tabel vist, ellers er det overordnede resultat alene omtalt i teksten Demografi Langt de fleste af de adspurgte, nemlig 92 procent, er flyttet fra det sted, hvor de boede som 18-årige, viser registerdata. Af den samlede population er 56 procent gift eller samboende. I forhold til civilstand er de tre geografiske områder temmelig ensartet fordelt: I. Tabel: Civilstand Samme ensartede fordeling gør sig gældende med antallet af børn. Respondentgruppen er imidlertid så ung (25 år), at eventuelle forskelle i børneflokkenes størrelse ikke kan have vist sig endnu. II. Tabel: Hvor mange børn er du forælder til? Side 8

9 Antallet af søskende er forholdsvis ens i de tre geografiske områder, omend der er en svag tendens til at respondenter i bykommuner ikke har søskende (5procent mod 4 procent i yderkommuner) mens respondenter i yderkommuner har 3 eller flere søskende (30 procent mod 28 procent i bykommuner). I forhold til antagelser om, hvor man bor i fremtiden, er der heller ikke markante forskelle af spore. De mest udlandsorienterede er de, der bor i en bykommune i dag, mens de, der er mest orienterede mod landet, allerede bor i en landkommune i dag. III. Tabel: Hvor tror du, du bor i fremtiden? 4.2. Uddannelse og arbejde I forhold til afsluttet uddannelse viser tabellen neden for fordelingen. Der synes ikke at være væsentlig forskel på de tre geografiske områder, undtagen med hensyn til afsluttet ungdomsuddannelse som det p.t. højeste niveau 38 procent i bykommuner er således enten ikke kommet videre i uddannelsessystemet eller er fortsat i gang med en uddannelse, mens det kun gælder for 31 procent i de øvrige områder. Ligeledes er der flere i yder- og landkommuner, som har afsluttet en faglig uddannelse. Side 9

10 Når det gælder gennemførelse af uddannelse viser tabel 4, at hver fjerde stadig står uden nogen form for uddannelse. I bykommunerne er det endnu flere, nemlig 28 procent, mens det i yderkommunerne kun er 21 procent.. IV. Tabel: Uddannelsesgennemførelse Af de der har fuldført en uddannelse er der en overvægt af faglige uddannelser i yder- og landområderne, set i forhold til byområdet. V. Tabel: Højeste afsluttede uddannelse I forhold til nuværende beskæftigelse fordeler gruppen sig således: Ikke overraskende udgør de studerende næsten halvdelen af de adspurgte i bykommunerne, mens de kun udgør godt en tredjedel i land- og yderkommunerne. Uden for bykommunerne er det til gengæld en stor del, nemlig 58 procent, der har erhvervsarbejde. VI. Tabel: Hvad laver du i øjeblikket? Side 10

11 VII. Tabel: Hvilken uddannelse er du i gang med Hvorfor de unge netop valgte den uddannelse, de er i gang med, svarer over 90 procent at det var selve det faglige i uddannelse, der trak. Denne tendens er dog mindre blandt respondenter i bykommunerne, hvor flere peger på familien som afgørende for valget, lige som 6 procent svarer, at de ikke vidste, hvad de ellers skulle vælge. VIII. Tabel: Hvorfor netop denne uddannelse? (flere svar mulige) For dem, der har etableret sig med partner, er der spurgt til partnerens uddannelse. Side 11

12 IX. Tabel: Partnerens højest afsluttede uddannelse Med hensyn til partnerens hovedbeskæftigelse er denne oftest at være studerende/under uddannelse uanset geografisk tilhørsforhold (28 procent i yderkommuner, 25 procent i landkommuner og 27 procent i bykommuner). Til gengæld tegner mønsteret sig anderledes, hvor gruppen funktionær uden ledelsesansvar er den næststørste i yderkommuner og bykommuner (hhv. 23 og 19 procent), mens faglært arbejde er højst i landkommuner (21 procent). X. Tabel: Partnerens hovedbeskæftigelse Mængden af fuldtidsarbejde kan sige noget om, hvor stærk tilknytningen til arbejdsmarkedet er eller har været. Her ses, at det især er i landkommuner og yderkommuner, at respondenterne har haft mere end tre års fuldtidsarbejde. Dette kan meget vel hænge sammen med det relativt større antal studerende i byerne. Side 12

13 XI. Tabel: Hvor meget fuldtidsarbejde har du haft? Brugen af efterskoler synes stærkest knyttet til respondenter i yderkommunerne, hvor op til 47 procent har været på efterskole. XII. Tabel: Har du været på efterskole eller højskole i mere end 5 mdr.? Med hensyn til boligforhold ses det, at over halvdelen af respondenterne bor i lejebolig - flest i bykommunerne, hvor udbuddet af lejeboliger også er størst. I land- og yderkommuner findes der desuden en stor andel, der ejer deres bolig. Andelen af respondenter, der bor på kollegium eller i kollektiv, ligger helt nede i nærheden af 6 procent uanset om vi taler by, land- eller yderkommuner - også selv om den type af boliger ofte er knyttet til uddannelsesstederne. XIII. Tabel: Hvordan er dine boligforhold? I yderkommunerne bor en stor del (49 procent) af de unge i hus, mens de i bykommunerne er mere tilbøjelige til at bo i ejerlejlighed (ligeledes 49 procent). Dette hænger formentlig sammen med de højere huspriser i byområderne. Side 13

14 XIV. Tabel: Hvilken slags bolig er det? Længerevarende udlandsophold er ikke en naturlig del af de unges liv. Således svarer over 70 procent, at de ikke har tilbragt mere end tre måneder i udlandet, og det gælder uanset om de nu bor i bykommuner eller ej. De unge, som har tilbragt over tre måneder i udlandet, har mest brugt tiden på at arbejde eller rejse rundt, mens en mindre del har uddannet sig. Af dem, der brugte deres udlandsophold til uddannelse, er der klart flere fra bykommuner end fra landkommuner og yderkommuner. XV. Tabel: Har du tilbragt tid i udlandet (mulighed for mere end et svar)? 4.3. Social baggrund Det spiller en stor rolle for de unges bopæl, om deres forældre voksede op i en bykommune, en landkommune eller en yderkommune. De unge er nemlig tilbøjelige til at gøre det samme som deres forældre, viser undersøgelsen. Og de, der vælger anderledes end deres forældre, er tilbøjelige til at flytte ind mod storbyen i stedet for den modsatte vej. Side 14

15 XVI. Tabel: Hvor boede din fars forældre, mens din far voksede op? Af dem, der i dag bor i en yderkommune, boede 55 procent af fædrene på landet i deres barndom på landet eller i en landsby, mens 34 procent af dem, der i dag bor i bykommunen, kommer fra landet eller en landsby. Flytningen fra land til by er i forældregenerationen stadig aktuel. De altdominerende erhverv blandt de unges bedsteforældre er landbrug og fiskeri. Det er tydeligt, at de unge, der er blevet boende i land- og yderkommuner, i højere grad har haft bedsteforældre med disse erhverv end deres jævnaldrende i bykommunerne. For de unge i yderkommunerne gælder, at den næststørste gruppe af deres bedsteforældre var industriansatte, mens de unge i landkommuner og bykommuner i højere grad havde bedsteforældre, som var selvstændige med egen virksomhed (12 procent og 16 procent). En større gruppe i alle tre geografiske områder har været tilknyttet erhvervene på landet i gennemsnit 13 procent. De unge i bykommunerne har i højere grad end dem i landkommuner og yderkommuner haft bedsteforældre, der var tjenestemænd. Side 15

16 XVII. Tabel: Hvad var/er din farfars erhverv/hovedbeskæftigelse? Industrierne har således relativt set haft størst betydning for beskæftigelsen uden for byerne, mens lavere tjenestemænd og tillige mellem- og højere tjenestemænd har haft det i byerne. For forældregenerationens vedkommende er det markant, at disse som børn af bedsteforældregenerationen i høj grad har fået faglærte uddannelser (YK: 45%; LK: 40%; BK: 35%). Lange universitetsuddannelser er derimod et udpræget byfænomen, idet 17 procent af populationen i bykommunernes fædre har en sådan. Det tilsvarende tal for yderkommuner er 6 procent. Side 16

17 XVIII. Tabel: Hvilken uddannelse har/havde din far? For de unges mødre er billedet lidt anderledes: Her er det den mellemlange uddannelse som sygeplejerske eller lærer/pædagog, der dominerer: 24 procent i yderkommuner og landkommuner og 30 procent i bykommuner. De faglige uddannelser eller elevuddannelser bidrager med 19 procent i gennemsnit, mens de lange universitetsuddannelser kun udgør 7 procent i bykommuner og 2 procent i yderkommuner. XIX. Tabel: Hvilken uddannelse har/havde din mor? For såvel fædres som mødres vedkommende er andelen uden uddannelse cirka 17 procent. Selv om respondenterne nu er lige omkring 25 år gamle, angiver mellem 11 og 17 procent af dem, at de modtager økonomisk hjælp fra deres forældre. Det er især penge, der enten gives jævnligt eller ved særlige lejligheder, men det kan Side 17

18 også være mad, tøj og lignende. Kun ganske få, under 1 procentangiver, at de får arveforskud. De, der bor i bykommuner, er mest tilbøjelige til at få hjælp (17 procent), mens dem i yderkommunerne i højere grad klarer sig selv (11 procent). XX. Tabel: Får du økonomisk hjælp fra dine forældre? XXI. Tabel: Hvilken form for økonomisk hjælp får du evt. fra dine forældre (flere svar mulige)? 4.4. Holdninger De nedenstående tabeller viser uddrag af, hvordan de unge forholder sig til omverdenen og til deres egen rolle. Vi har valgt blot at vise tabellerne, idet en analyse af de unges svar vil kræve en detaljeret udredning af talmaterialet og vil blive præsenteret i en senere rapport i efteråret XXII. Tabel: Forventninger til fremtiden Side 18

19 XXIII. Tabel: Hvilke foreninger er du medlem af (mulighed for mere end et svar)? XXIV. Tabel: Holdninger til spørgsmål om natur og miljø. XXV. Tabel: Skat på arbejde skal sættes ned.. XXVI. Tabel: Danmark skal med i den europæiske fællesvaluta euroen. Side 19

20 XXVII. Tabel: Danmark skal trække sine soldater ud af Afghanistan, XXVIII. Tabel: Straffen for vold skal hæves. XXIX. Tabel: De grønne afgifter skal sættes op. XXX. Tabel: Danmark gør nok for miljøet. Side 20

21 5. Datagrundlaget og metode for undersøgelsen 5.1. Undersøgelsesdesign Datagrundlaget for undersøgelsen består af 2 dele. Den ene del bygger på udtræk fra Danmarks Statistiks registre, mens den anden del består af en interviewundersøgelse. Danmarks Statistik har foretaget et registerbaseret dataudtræk af populationen på personer og vurderet, hvilke spørgsmål der bedst ville blive besvaret med registerdata, hvorefter spørgeskemaet blev tilrettet derefter. Det registerbaserede dataudtræk bruges blandt andet til at vægte spørgeskemaundersøgelsen, således at der også på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan konkluderes på by-, land- og yderområder samt på regionalt niveau. Ud fra populationens data er der lavet en kombinationsvægtning på tværs af variablerne køn, bopæl og uddannelse. Populationen i undersøgelsen tager udgangspunkt i de personer, der var 18 år i år 2000 og bosiddende i Region Midtjylland. Den samlede population udgør personer. De personer der ikke længere var bosiddende i Danmark er sorteret fra. Ud fra ovenstående population blev der udtrukket respondenter til spørgeskema-undersøgelsen. Respondenterne blev inddelt således, at der blev udtrukket knap fra hvert af de tre områder ud fra den bopæl, som respondenterne havde i år De tre geografiske områder er defineret som; Yderkommunerne: Lemvig, Struer, Skive, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs og Samsø. Landkommuner: Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Viborg, Randers, Syddjurs og Hedensted. Bykommuner: Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Odder og Århus. Side 21

22 XXXI. Figur: Grafisk fremstilling af undersøgelsesdesign 5.2. Frafaldsanalyse og datavægtning Dataindsamlingen blev foretaget af Danmarks Statistik i perioden fra februar til april Interviewene blev gennemført som en internetundersøgelse med opfølgende telefoninterviews. Der blev kontaktet respondenter, hvoraf de afgav interviews. Det svarer til en svarprocent 62, hvilket må betegnes som tilfredsstillende for denne type undersøgelse. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvordan fordelingen er på de tre variable: geografisk område, køn og uddannelse. Som tidligere nævnt blev der foretaget en geografisk inddeling for at sikre et tilstrækkeligt antal respondenter fra de tyndt befolkede områder. Kolonnen med populationen viser den faktiske fordeling på de tre vægtningsvariable, hvor f.eks. 18 procent af de 18-årige boede i regionens yderområde, 37 procent i landområder og 45,1 procent i byområder. Som det ses, blev der udtrukket personer i yderområdet, hvilket svarer til 32,5 procent af den samlede stikprøve. Af disse personer besvarede 669 personer spørgeskemaet. At der stort set er det samme antal besvarelser i de tre områder, var netop hovedformålet med inddelingen. Side 22

23 XXXII. Tabel: Oversigt over population og stikprøve. Vægtningsværdier Interview Interview (vægtet) Stipprøve Popualtionen N Andel N Andel N Andel N Andel Yderkommuner , , , ,0 Landkommuner , , , ,0 Bykommuner , , , ,1 I alt Mænd , , , ,1 Kvinder , , , ,9 I alt Grundskole , , , ,4 Almengymnasial udd , , , ,6 Erhvervsfaglige praktik-og , , , ,5 Erhvervsgymnasial udd , , , ,2 Korte videregående udd. 77 3,8 62 3, , ,3 Mellemlange videregående 54 2,7 40 2,0 70 2, ,0 Bachelor 150 7, , , ,4 Lange videregående udd. 4 0,2 4 0,2 5 0,2 20 0,2 Uoplyst ,5 8 0,4 23 0,7 58 0,4 I alt I kategorien uoplyst indgår også hhv 8 og 14 missing i Interview og Stikprøve. Der er fortaget afrundinger i tabellen Der er ikke nogen nævneværdig afvigelse på populationen og stikprøven og de interviewede på variablen køn, så der er heller ikke tegn på systematisk frafald. Det mest markante og systematiske frafald i interviewene ses for unge, som kun har afsluttet grundskolen, idet kun 15,7 procent grundskolens om den højeste fuldførte uddannelse har svaret. At netop denne gruppe, mangler lyst til at deltage i en undersøgelse om uddannelse, er måske forventeligt. For at imødegå de indbyggede skævheder i datasættet gennemføres en vægtning. Vægtningen ophæver også den tilsigtede skævhed, som kommer af den gennemførte stratificering. Vægtningen er gennemført som ratioen mellem andelen i populationen og andelen af interview for de tre variable, hvorefter at ratioerne er blevet multipliceret med hinanden. På denne måde dannes der 54 vægte, der repræsenterer en værdi for hver af de kombinationsmuligheder der er mellem de tre variable. Efter gennemførelsen af vægtningen fås kolonnen Interview (vægtet), som ses i tabellen. Som det ses, ligger fordelingen i denne kolonne tæt op ad fordelingen i populationen. Side 23

24 6. Bilag: Spørgeskema (Spørgsmål med kursiv er registerdata) 1) Køn 1 Mand 2 kvinde 2) Bopæl 1 Adressekode år Adressekode år A) Kommunekode 1 Kommunekode år Kommunekode år ) Civilstand Gift eller samboende 2 Separeret/skilt/enke/enkemand 3 Single 4 Kæreste, men ikke samboende 3A1) Højeste fuldførte uddannelse Grundskole 2 Almengymnasial uddannelser 3 Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb 4 Erhvervsgymnasial uddannelser 5 Korte videregående uddannelser 6 Mellemlange videregående uddannelser 7 Bachelor 8 Lange videregående uddannelser 9 Uoplyst 3A2) Faderens højeste fuldførte uddannelse Grundskole 2 Almengymnasial uddannelser 3 Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb 4 Erhvervsgymnasial uddannelser 5 Korte videregående uddannelser 6 Mellemlange videregående uddannelser 7 Bachelor 8 Lange videregående uddannelser 9 Uoplyst Side 24

25 3A3) Moderens højeste fuldførte uddannelse Grundskole 2 Almengymnasial uddannelser 3 Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb 4 Erhvervsgymnasial uddannelser 5 Korte videregående uddannelser 6 Mellemlange videregående uddannelser 7 Bachelor 8 Lange videregående uddannelser 9 Uoplyst 3B1) Bruttoindkomst B2) Bruttoindkomst B3) Bruttoindkomst B4) Bruttoindkomst B5) Bruttoindkomst B6) Bruttoindkomst B7) Bruttoindkomst C1) Faderens socioøkonomisk status C2) Moderens socioøkonomisk status D1) Faderens Bruttoindkomst D2) Moderens bruttoindkomst E1) Faderens bopæl 1 Adressekode år Adressekode år E2) Faderens kommunekode 1 Kommunekode år Kommunekode år E3) Moderens bopæl 1 Adressekode år Adressekode år E4) Faderens kommunekode 1 Kommunekode år Kommunekode år ) Er du... Side 25

26 1 Gift eller samboende 2 Separeret/skilt/enke/enkemand 3 Single 4 Kæreste, men ikke samboende 7) Hvor mange børn er du forælder til? 1 Ingen børn 2 1 barn 3 2 børn 4 3 eller flere børn 8) Hvis du er samboende eller gift, hvad er da din partners højest afsluttede uddannelse? 0 Ingen 1 Erhvervsskolernes grundforløb (tidligere EFG og lignende) 2 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HHX, HTX) 3 1-årig handelseksamen, højere handelseksamen (HH), 1-2 årig EDBuddannelse 4 1-årig uddannelse indenfor social- og sundhedsvæsenet (eks. sygehjælper, beskæftigelsesvejleder) 5 Faglig uddannelse (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Videregående teknisk uddannelse, evt. efter gennemført faglig uddannelse (eks. maskinmester, bygningskonstruktør) 7 Kort videregående uddannelse (eks. markedsføringsøkonom, datamatiker, laborant, byggetekniker) 8 Mellemlang videregående uddannelse (eks. lærer, pædagog, sygeplejerske) 9 Lang videregående uddannelse (eks. universitetsuddannelse, civilingeniør) 10 Andet: 8b) Anden?: 8c) Hvad er din højeste fuldførte uddannelse (register) 9) Hvad er din nuværende partners hovedbeskæftigelse? 1 Selvstændig landmand 2 Anden mindre selvstændig med maks. 5 ansatte 3 Anden større selvstændig med 6 eller flere ansatte 4 Medhjælpende ægtefælle Side 26

27 5 Faglært arbejder (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Ufaglært arbejder (eks. fabriksarbejder, medhjælper) 7 Lavere funktionær (eks. kontorassistent, postbud, ekspedient, sygehjælper) 8 Funktionær uden ledelsesansvar 9 Funktionær med ledelsesansvar (eks. kontorchef, afdelingsleder) 10 Lærling, elev 11 Studerende/under uddannelse 12 Udenfor arbejdsmarkedet (eks. pensionist, ledig, sygedagpenge mv.) 13 Andet: 9b) Andet?: 10) Hvor mange søskende har du, både biologiske og ikke-biologiske? 1 Ingen søskende søskende 3 3 eller flere søskende 11) Hvor boede din fars forældre mens din far voksede op? 1 Storby (eks. Århus) 2 Større provinsby (eks. Holstebro, Viborg) 3 Mindre by (eks. Roslev, Lemvig) 4 Landsby (eks. Vammen) 5 På landet (ejendom) 12) Hvad var/er din farfars erhverv? Her tænkes på din farfars hovedbeskæftigelse 1 Landmand (gårdmand/husmand) eller fiskeskipper 2 Ansat i landbruget eller fiskeriet som medhjælp 3 Tilknyttet erhvervene på landet (eks. mejerist, smedeværksted, håndværker) 4 Lavere tjenestemand i det offentlige (eks. postbud, jernbanearbejder) 5 Mellemtjenestemand i det offentlige (eks. skolelærer, sygeplejerske) 6 Højere tjenestemand i det offentlige (eks. læge, præst) 7 Lavere funktionær i det private (eks. kontormedarbejder, butiksansat) 8 Højere funktionær i det private (eks. advokat, ingeniør) 9 Selvstændig med egen virksomhed eller ansat leder af virksomhed 10 Ansat i industri (ufaglært, faglært arbejder) 11 Udenfor erhverv (uarbejdsdygtig eller andet) 12 Hjemmegående Side 27

28 13a) Hvor boede din mors forældre, mens din mor voksede op? 1 Storby (eks. Århus) 2 Større provinsby (eks. Holstebro, Viborg) 3 Mindre by (eks. Roslev, Lemvig) 4 Landsby (eks. Vammen) 5 På landet (ejendom) 13b) Hvad var/er din morfars erhverv? Her tænkes på din morfars hovedbeskæftigelse 1 Landmand (gårdmand/husmand) eller fiskeskipper 2 Ansat i landbruget eller fiskeriet som medhjælp 3 Tilknyttet erhvervene på landet (eks. mejerist, smedeværksted, håndværker) 4 Lavere tjenestemand i det offentlige (eks. postbud, jernbanearbejder) 5 Mellemtjenestemand i det offentlige (eks. skolelærer, sygeplejerske) 6 Højere tjenestemand i det offentlige (eks. læge, præst) 7 Lavere funktionær i det private (eks. kontormedarbejder, butiksansat) 8 Højere funktionær i det private (eks. advokat, ingeniør) 9 Selvstændig med egen virksomhed eller ansat leder af virksomhed 10 Ansat i industri (ufaglært, faglært arbejder) 11 Udenfor erhverv (uarbejdsdygtig eller andet) 12 Hjemmegående 14) Hvilken uddannelse har/havde din far? 1 Ingen 2 Erhvervsskolernes grundforløb (tidligere EFG og lignende) 3 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HHX, HTX) 4 1-årig handelseksamen, højere handelseksamen (HH), 1-2 årig EDBuddannelse 5 1-årig uddannelse indenfor social- og sundhedsvæsenet (eks. sygehjælper, beskæftigelsesvejleder) 6 Faglig uddannelse (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 7 Videregående teknisk uddannelse, evt. efter gennemført faglig uddannelse (eks. maskinmester, bygningskonstruktør) 8 Handelshøjskole (korrespondent, HA, HD) eller bankuddannelse årig teknisk uddannelse (eks. tandplejer, datamatiker, laborant, byggetekniker) årig uddannelse indenfor undervisning eller sundhed (eks. lærer, pædagog, sygeplejerske) 11 Kandidat fra universitetet eller højere læreanstalt (eks. gymnasielærer, civilingeniør, advokat, læge) 12 Uddannelse indenfor forsvar, politi, post- eller toldvæsenet mv. 13 Anden Side 28

29 14b) Hvilken anden uddannelse?: 15) Hvilken beskæftigelse har/havde din far? Her tænkes på din fars hovedbeskæftigelse 1 Selvstændig landmand 2 Anden mindre selvstændig med maks. 5 ansatte 3 Anden større selvstændig med 6 eller flere ansatte 4 Medhjælpende ægtefælle 5 Faglært arbejder (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Ufaglært arbejder (eks. fabriksarbejder, medhjælper) 7 Lavere funktionær (eks. kontorassistent, postbud, ekspedient, sygehjælper) 8 Funktionær uden ledelsesansvar 9 Funktionær med ledelsesansvar (eks. kontorchef, afdelingsleder) 10 Lærling, elev 11 Studerende/under uddannelse 12 Udenfor arbejdsmarkedet (eks. pensionist, ledig, sygedagpenge mv.) 13 Andet: 15b) Andet?: 16) Hvilken uddannelse har/havde din mor? 1 Ingen 2 Erhvervsskolernes grundforløb (tidligere EFG og lignende) 3 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HHX, HTX) 4 1-årig handelseksamen, højere handelseksamen (HH), 1-2 årig EDBuddannelse 5 1-årig uddannelse indenfor social- og sundhedsvæsenet (eks. sygehjælper, beskæftigelsesvejleder) 6 Faglig uddannelse (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 7 Videregående teknisk uddannelse, evt. efter gennemført faglig uddannelse (eks. maskinmester, bygningskonstruktør) 8 Handelshøjskole (korrespondent, HA, HD) eller bankuddannelse årig teknisk uddannelse (eks. tandplejer, datamatiker, laborant, byggetekniker) årig uddannelse indenfor undervisning eller sundhed (eks. lærer, pædagog, sygeplejerske) 11 Kandidat fra universitetet eller højere læreanstalt (eks. gymnasielærer, civilingeniør, advokat, læge) Side 29

30 12 Uddannelse indenfor forsvar, politi, post- eller toldvæsenet mv. 13 Anden 16b) Hvilken anden uddannelse?: 17) Hvilken beskæftigelse har/havde din mor? Her tænkes på din mors hovedbeskæftigelse 1 Selvstændig landmand 2 Anden mindre selvstændig med maks. 5 ansatte 3 Anden større selvstændig med 6 eller flere ansatte 4 Medhjælpende ægtefælle 5 Faglært arbejder (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Ufaglært arbejder (eks. fabriksarbejder, medhjælper) 7 Lavere funktionær (eks. kontorassistent, postbud, ekspedient, sygehjælper) 8 Funktionær uden ledelsesansvar 9 Funktionær med ledelsesansvar (eks. kontorchef, afdelingsleder) 10 Lærling, elev 11 Studerende/under uddannelse 12 Udenfor arbejdsmarkedet (eks. pensionist, ledig, sygedagpenge mv.) 13 Andet: 17b) Andet?: 18) Hvad er din højeste afsluttede uddannelse? 1 Erhvervsskolernes grundforløb (tidligere EFG og lignende) 2 Ungdomsuddannelse (Gymnasium, HF, HHX, HTX) 3 1-årig handelseksamen, højere handelseksamen (HH), 1-2 årig EDBuddannelse 4 1-årig uddannelse indenfor social- og sundhedsvæsenet (eks. sygehjælper, beskæftigelsesvejleder) 5 Faglig uddannelse (eks. elektriker, anlægsgartner, kontoruddannet, frisør) 6 Videregående teknisk uddannelse, evt. efter gennemført faglig uddannelse (eks. maskinmester, bygningskonstruktør) 7 Kort videregående uddannelse (eks. markedsføringsøkonom, datamatiker, laborant, byggetekniker) 8 Mellemlang videregående uddannelse (eks. lærer, pædagog, sygeplejerske) 9 Lang videregående uddannelse (eks. universitetsuddannelse, civilingeniør) Side 30

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaet

Introduktion til spørgeskemaet Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

Forberedende voksenundervisning FVU i Region Midtjylland Rapport, december 2008

Forberedende voksenundervisning FVU i Region Midtjylland Rapport, december 2008 Forberedende voksenundervisning FVU i Region Midtjylland Rapport, december 2008 ISBN 87-7788-186-9 Region Midtjylland Regional Udvikling Tingvej 15, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Forberedende voksenundervisning

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Voksenuddannelsescentrenes udbud af forberedende voksenundervisning i 2009. til Forretningsudvalgets møde 9.

Bilag. Region Midtjylland. Voksenuddannelsescentrenes udbud af forberedende voksenundervisning i 2009. til Forretningsudvalgets møde 9. Region Midtjylland Voksenuddannelsescentrenes udbud af forberedende voksenundervisning i 2009 Bilag til Forretningsudvalgets møde 9. december 2008 Punkt nr. 6 Oversigt over de udbud der vil være gældende

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Myter om efterløn holder ikke

Myter om efterløn holder ikke Myter om efterløn holder ikke Kun hver femte efterlønner angiver at være helt frisk, mens hver anden føler sig nedslidt. Halvdelen vil dog kunne passe et deltidsjob eller mere og et flertal af efterlønnerne

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISKE, SOCIALE OG UDDANNELSESMÆSSIGE VILKÅR FOR KONTRAKTSPILLERE I DANSK HÅNDBOLD

UNDERSØGELSE AF ØKONOMISKE, SOCIALE OG UDDANNELSESMÆSSIGE VILKÅR FOR KONTRAKTSPILLERE I DANSK HÅNDBOLD UNDERSØGELSE AF ØKONOMISKE, SOCIALE OG UDDANNELSESMÆSSIGE VILKÅR FOR KONTRAKTSPILLERE I DANSK HÅNDBOLD Dette spørgeskema er udsendt til håndboldspillere i Håndboldligaerne (herrer og damer). Alle besvarelser

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Penge og Pensionspanelet

Penge og Pensionspanelet Penge og Pensionspanelet Barometerundersøgelsen 2009: Befolkningsundersøgelse om danskernes finansielle adfærd og opfattelse af de finansielle sektorer 0 Indhold 1 2 3 Baggrundsvariable Demografi Finansiel

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011 ESS DOCUMENT DATE: 15.09.2010 Forevisningskort til hovedskema ESS 5. runde, 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 4252 Indsamlingsperiode: 2010-2011 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 KORT 1 Slet ingen tid Mindre

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Bilag 3 - Tabelrapport

Bilag 3 - Tabelrapport Bilag 3 - Tabelrapport NonUsers -brugere af fynske biblioteker. 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 METODE... 3 1.1 TELEFONINTERVIEWS...

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

B. Bilag 2: Spørgeskema

B. Bilag 2: Spørgeskema B. Bilag 2: Spørgeskema Introduktion INTRO: Goddag. Du taler med... Jeg ringer fra analyseinstituttet Capacent Epinion. Jeg skal høre om jeg kan tale med én i husstanden, der er mellem 18 og 70 år? INTRO

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Eksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger

Eksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger Eksternt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om kommunens kommunikation med borgerne. Det er din personlige mening om kommunikationen, som spørgeskemaet handler

Læs mere

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater

Bilag B. Præsentation af de interviewede soldater Bilag B Præsentation af de interviewede soldater Sprogofficer A (SOA) Alder: 28 Tidligere uddannelser og beskæftigelse: Gymnasiet. Aftjente 3 måneders værnepligt i Garderhusarregimentet i 2002. Efterfølgende

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

KØBENHAVN. 17. nov 2011 EPINION SAIGON

KØBENHAVN. 17. nov 2011 EPINION SAIGON Bedre Psykiatri KØBENHAVN Imageundersøgelse 17. nov 2011 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK SØNDERGADE

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Fedme påfører samfundet store udgifter, så samfundet har ret til at blande sig i den enkeltes vægt, mener 55 % af danskerne. Tre ud af fire siger også ok

Læs mere

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %)

Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) Statistik på undersøgelse blandt nye studerende vinteren 2011 Pædagoguddannelsen i Gedved (svarprocent: 94,5 %) 1. Hvor har du hørt eller set noget om pædagoguddannelsen, før du søgte ind? (Sæt gerne flere

Læs mere

Ny vækst uden nye jobs

Ny vækst uden nye jobs 19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008

Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008 Bilag 4: Nøgletal for bustransport 2008 Version 5. januar 2009 Indholdsfortegnelse 1 Befolkning og pendling... 2 Tabel 1.1. Indbyggere og befolkningstæthed. 2008...2 Tabel 1.2. Befolkningsfremskrivning

Læs mere

Elevspørgeskema ICILS 2013

Elevspørgeskema ICILS 2013 Elevspørgeskema ICILS 2013 INTRODUKTION TIL ELEVSPØRGESKEMA I dette spørgeskema vil du få spørgsmål om: Dig selv, dit hjem og din familie Hvor og hvor ofte du bruger computer Hvad du bruger computere til

Læs mere

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed)

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed) 1. Har du et eller flere børn i 10. klasse på efterskole i skoleåret 2014/15? Ja Nej - Gå til 25 2. Hvilket køn er jeres barn på efterskole? Pige Dreng 3. Har jeres barn også gået på efterskole i 9. klasse?

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN TIL OG MED 5. KLASSE, DER GÅR I KLUB

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN TIL OG MED 5. KLASSE, DER GÅR I KLUB April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN TIL OG MED 5. KLASSE, DER GÅR I KLUB Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til lærere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere