ARBEJDSMARKED LØNNEN - DEN TALER VI IKKE OM. EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Et spil af Danmarks Radios

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMARKED LØNNEN - DEN TALER VI IKKE OM. EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Et spil af Danmarks Radios"

Transkript

1 Et spil af Danmarks Radios EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

2 Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Europa-Kommissionsens forslag 18 - Når EU lovgiver 19 Dilemma-spillet er udviklet af Danmarks Radio's EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Kjeld Mazanti Sørensen fra Ordrup Gymnasium har leveret pædagogisk faglig rådgivning. Spillene er finansieret af Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Spillene kan downloades fra: Henvendelse om spillene kan rettes til: Christa Stelling Europa-Parlamentet Mail: Telefon: Sanni Olesen Europa-Kommissionen Mail: Telefon: Lay-out og produktion af HJ Grafisk 2

3 Indledning EU-samarbejdet berører mange dele af det danske samfundsliv. Derfor er kendskab til EU s historie, opbygning og funktion i dag en vigtig del af undervisningen i samfundsfag og historie. Dilemmaspillet er et supplement til den mere klassiske undervisning, fortrinsvis i samfundsfag. Ved at bruge dilemmaspillet får klassen på en og samme tid diskuteret et samfundsrelevant emne samtidig med, at eleverne får et indblik i, hvordan EU s institutioner er opbygget og fungerer i praksis. Dilemmaspillet er opbygget sådan, at eleverne kun behøver kort forberedelse, før de kan gå i gang med at spille. Eleverne behøver ikke have noget stort forudgående kendskab til EU for at kunne deltage aktivt i spillet. 3

4 Fakta om spillet Lærervejledning til EU-dilemmaspil - Målgruppen ungdomsuddannelser og klasse. - Rollespil uden krav til tekniske ressourcer og forkundskaber hos eleverne og ingen krav til lang forberedelse, inden man kan gå i gang. - Spillets emner er udvalgt med henblik på at engagere eleverne. - Spillets succes afhænger af, om eleverne går aktivt ind i spillets problemstillinger og tager de tildelte roller på sig. >> - Tidsforbruget er en eller to dobbelttimer. Men spillet er i faser og kan splittes op over flere enkelttimer. F.eks kan spillet forberedes i en enkelttime og derefter spilles i en dobbelttime. FAKTA Materiale til brug ved evalueringen af spillet. 11E29.pdf - Tværfaglighed. Materialet er lavet til samfundsfagsundervisningen men kan også inte - greres i engelskundervisningen, da en del af materialet er på engelsk. - Formålet med undervisningsmaterialet er at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer i praksis. Eleverne får et indblik i, hvordan et emne havner på den europæiske dagsorden. Hvordan emnet bliver genstand for behandling i både EU-institutionerne, i medlemslandene og i medierne. Efter afslutning af spillet har klassen et unikt udgangspunkt for at diskutere de mere principielle spørgsmål i EU-samarbejdet, inklusive spørgsmål som indretningen af EU s institutioner og øvrigt EU-pensum. 4

5 Baggrund Aktualitet EU-samarbejdet er unikt i verden. Det omfatter langt flere samarbejdsområder end noget andet internationalt samarbejde. EU-samarbejdet er også langt mere forpligtende end noget andet internationalt samarbejde. Medlemskabet af Den Europæiske Union er det internationale samarbejde, som har den største betydning for danskernes hverdag og det danske samfund som sådan. Derfor har det stor betydning at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer. Formålet med materialet er at give et indblik i, hvordan de forskellige EU-institutioner er indrettet, hvordan samarbejdet mellem institutionerne fungerer, hvordan EU træffer sine beslutninger, og hvilken rolle de forskellige aktører spiller i processen. Tanken med undervisningsmaterialet er, at elever som udgangspunkt ikke interesserer sig for institutioner eller deres funktion. Til gengæld interesserer eleverne sig for værdier og visioner. Dilemmaerne tager udgangspunkt i aktuelle emner på den politiske scene og indeholder spørgsmål som er aktuelle i dagens europæiske politik. De valgte emner er alle hentet fra virkeligheden. Det er altså emner, som har været omtalt i medierne, og som EU rent faktisk har håndteret og håndterer. Det er derfor muligt at finde meget materiale på nettet og andre steder om de forskellige dilemmaer. Nøjagtig som i den europæiske virkelighed er aktørerne ikke begrænset til at være EU-institutionerne. NGO er, interesseorganisationer og medier er også centrale aktører i den europæiske beslutningsproces. Byggebranchen er det område, hvor der er fleste udstationerede arbejdstagere. Landbrug og gartneri er andre områder som ofte benytter udenlandsk arbejdskraft. 5

6 De fire - andre aktuelle EU-emner, der sættes fokus på gennem dilemmaspil, er: LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Flygtninge fra Afrika søger i stigende grad til Europa. De kommer frem for alt med båd til nogle af EU s sydeuropæiske medlemslande. Sydeuropæerne vil gerne have hjælp fra det øvrige EU til at håndtere flygtningene. Men meningerne om spørgsmålet er delte. Mens EU-ministrene diskuterer emnet, sidder 27 afrikanere og klamrer sig til et tunfiskenet i Middelhavet og venter på at blive reddet. Et spil med fokus på flygtninge og asylpolitik. Dilemmaer omkring solidaritet kontra nationale interesser. Spillet kan også benyttes som udgangspunkt for en diskussion om de danske EU-forbehold. TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS Et enkelt måltid på et dansk bord kan let have rejst jorden rundt flere gange. Brasilien er i dag den største eksportør af landbrugsvarer til EU. For at kunne sælge mere mad til Europa fældes stadig større dele af den brasilianske regnskov. Maden fra Brasilien er meget billigere end den mad, vi selv kan producere her i Europa. Hvad er bedst? Billige bøffer fra Brasilien, svinekoteletter fra grise, som bor i højhuse i Holland, eller økologisk mad fra en landmand, som får EU-støtte? EU s landbrugspolitik er meget udskældt. Men hvorfor er der så ikke nogen, der laver den om? Et spil med fokus på landbrugspolitik, fødevarer og globalisering. Spillet har ekstra fokus på Europa-Parlamentets rolle i EU-samarbejdet. NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Klimaforandringerne har mange konsekvenser. Isbjerge smelter, havet stiger. Når klimaet diskuteres er der oftest fokus på miljø og forure - ning. Men klimaet er også nutidens største sikkerhedspolitiske trussel. Både amerikanske Pentagon og det britiske forsvarsministerium anser, at klimaforandringerne er en større trussel mod sikkerheden end terror. Sidste år døde mennesker på grund af klimaforandringerne. Et spil med fokus på klimaforandringer, lobbyisme og kompleksiteten i EU-samarbejdet. Spillet illustrerer, hvor mange forskellige interesser der skal vejes op mod hinanden, når der laves europæisk politik. SÅ ER DER LUKKET FOR DET VARME VAND De seneste år er januar måned typisk startet med en gas-konflikt mellem Rusland og Ukraine. Januar 2010 var ingen undtagelse. En sådan konflikt kan hurtigt få stor betydning i store dele af Europa. Den første konflikt mellem Rusland og Ukraine får konsekvenser i 17 europæiske lande. Ældre mennesker i Østeuropa frøs ihjel i lejligheder uden varme. For igen at skaffe varme ville nogle lande genåbne atomkraftværker, som ellers var blevet lukket, fordi de anses for at være farlige. Hvor langt må en regering gå for at forhindre, at landets indbyggere fryser ihjel? Et spil med fokus på Europas afhængighed af energi udefra. Om forskelle i nationale interesser og hvordan det påvirker landes optræden i EU. 6

7 Diskussionen af ét eller flere dilemmaer i klassen kan relateres direkte til emner som er aktuelle på den europæiske dagsorden. Det arabiske forår har øget presset på EU s ydre grænser med asylansøgere og illegale immigranter. Den økonomiske krise får i dag stadig flere EUborgere til at søge arbejde i andre EU-lande, og det skaber konflikter på arbejdsmarkedet. Den europæiske landbrugspolitik står overfor en omfattende revision. Og EU-landene kæmper stadig med at løse problemer med klimaforandringerne. Det vil med andre ord være muligt at benytte et eller flere af dilemma-spillene og relatere dem direkte til nogle af de emner, der står højt på den europæiske dagsorden de nærmeste år. Metode Brugen af materialet i undervisningen er organi - seret i etaper, hvor hver enkelt etape kan gøres kortere eller længere afhængig af behov, lyst og engagement. Et dilemmaspil kan fra start til slut bruges som diskussionsoplæg i klasseundervisning eller i gruppearbejde og kan dermed benyttes som et kort undervisningsforløb. For eksempel i forbindelse med en aktuel anledning. Men som udgangspunkt er spillene skrevet for at igangsætte elevaktiverende plenumdiskussioner, hvor eleverne agerer selv - stændigt i forhold til den rolle, de er blevet udstyret med. Spillene er indrettet sådan, at der med udgangs - punkt i spillene kan igangsættes yderligere arbejde i klassen, hvor eleverne kan arbejde grundigere individuelt eller i grupper. På den måde kan hvert dilemma benyttes i et længere undervisningsforløb, hvor kendskabet til EU-samarbejdet og EUinstitutionerne gradvist uddybes. 7

8 Spillenes opbygning Spillenes opbygning er stort set identisk. 1. Etape Scenen sættes Diskussionen af et EU-dilemma indledes ved, at scenen sættes. Det sker gennem en kort beskrevet historie. Scenen præsenteres sammen med en avis-artikel som kan suppleres med et kort indslag med levende billeder hentet fra Youtube. (links til både avisartikel og klip fra Youtube findes på hjemmesiden for hvert enkelt dilemma og bagest i materiale-samlingen). Artikel og billeder præsenterer en problemstilling, som det er let at forholde sig til, og som alle elever kan have en holdning til. Materialet kan læses som hjemmearbejde. Når materialet er læst, præsenteres eleverne for nogle overordnede EU-spørgsmål, som drøftes i klassen. Afhængigt af, hvor stor indsigt eleverne har i EUforhold, kan det være en fordel at bruge en halv undervisningstime på kort at beskrive EU s institutioner og på at give en kort indføring i nogle basale fakta omkring den EU-politik, som dilemmaspillet omhandler. (Kort fakta opdatering og enkelte relevante links findes på spillenes hjemmeside og bagest i materiale-samlingen). 2. Etape Forberedelse af spillet Klassen har først en kort indledende diskussion af, hvad eleverne generelt synes om den historie, de har læst. Forslag til spørgsmål, der kan drøftes i klassen, står i spillevejledningen. Efter den indledende diskussion i klassen sættes spillet i gang. 8 Det sker ved, at læreren beskriver, hvad der nu skal ske. Man kan sige, at det nu er læreren, der sætter scenen. Det sker ved at instruere klassen om, hvordan sagen har udviklet sig i forhold til den historie, som eleverne har læst. Læreren beskriver, hvordan sagen nu er havnet på dagsordenen i Bruxelles. Læ - rerens iscenesættelse fremgår af spillevejledningen. Efter lærerens iscenesættelse tildeles eleverne de roller, de skal udfylde i den kommende diskussion. Elevernes roller fremgår af spillekortene. Det vil typisk være praktisk at lade to eller tre elever være sammen om at spille en rolle. Når rollerne er fordelt, får eleverne tid til at forberede argumenter, som passer til deres rolle i diskussionen. Denne del af arbejdet kan gøres kortere eller længere. Hvis der er et ønske om større fordybelse, kan eleverne få mulighed for at forberede deres roller ved at søge oplysninger på internettet etc. Men i praksis kan denne fase af spillet skæres ned til 10 procent, hvor eleverne blot har kort tid til at læse deres rollekort og til kort at spørge læreren om ekstra råd, hvis der er tvivl om, hvilken rolle eleverne skal spille. Som udgangspunkt handler dilemma-spillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. 3. Etape Spillet Rollespillet køres igennem efter spillevejledningen. Denne del egner sig bedst til en dobbelttime. 4. Etape Evaluering Når rollespillet er afsluttet, er der en række spørgsmål af mere principiel karakter, som kan diskuteres i klassen. I spillevejledningen er der forslag til spørgsmål, der kan diskuteres i klassen. Til evalueringsfasen findes yderligere materiale i form af artikler om emnet, som kan fordeles. På den måde kan evalueringen både benyttes til fordybende diskussioner om EU-samarbejdet og dets opbygning, men også til fordybelse i de emner, som spillet handler om nemlig flygtninge og immigration, landbrug og fødevarer, globalisering, klima og energi, klima og energi.

9

10 EU-formandskabet Ministeren fra Holland Formandskabet skal lede rådsmødet med beskæftigelsesministrene fra de 27 EU-lande. Det bliver ikke let! Alle på mødet ved, at der er problemer med fortolkningen og overholdelsen af reglerne om udstationering af arbejdstagere. Formålet med mødet er i første omgang at give Europa-Kommissionen mulighed for at præsentere to forslag til, hvordan EU-reglerne kan gøres bedre. Efter præsentationen får medlemslandene ordet for at kommentere forslagene. Formandskabet sørger for, at alle lande får ordet. Da problemerne med misbrug af reglerne om udstationering vokser dag for dag, er det formandskabets opgave, at forsøge at få ministrene til at enes om de nye regler så hurtigt som muligt. Nogle lande vil ønske en bredere diskussion af hele begrebet østarbejdere. Ikke kun forholdene omkring arbejdskraft som udstationeres for en kortere periode som f.eks. nogle måneder. Men også en diskussion af de forskellige effekter det har på de nationale samfund, når der kommer mange arbejdere fra andre lande. Både permanent og i kortere tid som udstationeret. Ministerrådet skal diskutere Europa-Kommissionens to forslag. Men nogle lande ønsker en endnu bredere diskussion, hvor ministrene generelt kan diskutere fordele og ulemper ved arbejdskraftens frie bevægelighed. Som formandskab skal I bedømme, om I vil lægge op til en bred debat eller om debatten kun skal handle om de to forslag. Efter diskussionen vil der være en pressekonference, så I skal overveje, hvad I efterfølgende vil fortælle pressen om mødet. EU-kommissæren Der er ofte problemer, når arbejdstagere fra et EU-land i en kortere eller længere periode udstationeres for at arbejde i et andet EU-land. Det har ført til mange klager både fra medlemslande, fagforeninger og arbejdsgivernes organisationer. Europa-Kommissionen har to forslag som skal hjælpe på sagen. Præsenter forslagene på mødet (forslaget udleveres separat). Gør ministrene opmærksomme på, at de nye regler om kontrol med virksomheder som udstationerer medarbejdere kan vedtages med kvalificeret flertal. Der er altså ikke nogen minister i lokalet, som kan blokere den sag. Til gengæld kræver det enstemmighed at vedtage nye regler om strejkeretten det såkaldte Monti-II-forslag. Så her kan hver eneste minister blokere. Der er i dag en del eksempler på, at virksomheder ikke overholder de nuværende regler for udstationering. Der snydes mere og mere med reglerne. Derfor er det efter Europa-Kommissionens opfattelse afgørende, at de nye forslag vedtages hurtigst muligt. Hvis ikke, så vil omfanget af snyd bare vokse endnu mere. (Nævn evt. eksemplet med det fransk-britiske transportselskab Norbert Dentressangle som forklaring på, hvordan de nuværende EU-regler misbruges. Det kan måske få ministrene til at indse, at der er behov for nye regler) Eksemplet Den franske afdeling af selskabet Norbert Dentressangle etablerede et firma i Polen og hyrede 100 polske chauffører. Ikke for at udføre lastbiltransporter i Polen, men for at køre lastbil i Frankrig. De polske lastbilschauffører arbejdede seks dage om ugen. Når de polske lastbil-chauffører havde fri, boede de i lejligheder rundt omkring i Frankrig, som transportfirmaet stillede til rådighed. Ved den fremgangsmåde kunne firmaet hyre polske chauffører til en lavere løn og firmaet undgik at betale sociale afgifter f.eks. pensionsopsparing og sygesikring i Frankrig. Norbert Dentressangle etablerede altså et firma i Polen. Ikke for at drive virksomhed i Polen, men for at øge indtjeningen ved at omgå reglerne i Frankrig. Den slags er ulovligt men ikke usædvanligt, og det er EU-reglerne om udstationering som udnyttes og misbruges. Ministeren fra Sverige Det må slås fast, at strejkeretten står over retten til fri bevægelighed for arbejdskraft. Intet må begrænse fagforeningens ret til at lave en blokade og arbejdstagernes ret til at strejke. Sverige er tilhænger af, at der kommer styrket kontrol med virksomheder, der udstationerer arbejds kraft i Sverige. Specielt er Sverige interesseret i, at udenlandske virksomheder skal afgive langt flere oplysninger om løn, arbejdsvilkår og andet. Sverige ønsker at oplysningerne skal være frit tilgængelige, sådan at fagforeningerne i Sverige ved, hvad østarbejderne som arbejder i Sverige får i løn. Det vil gøre det lettere for fagforeningerne at lave blokade mod en virksomhed, som betaler lavere løn end den, svenske arbejdere får. Sverige er imod Monti-II-forordningen. I Sverige er der ikke nogen lovgivning om f.eks. mindsteløn. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det system fungerer godt i Sverige, og denne såkaldte svenske model ønsker alle at bevare. Men hvis den svenske model skal fungere, kræver det, at fagforeningerne frit har ret til at lave blokade og at der ikke røres ved strejkeretten. Og Monti-II-forslaget fastslår, at strejkeret og økonomisk frihed til udstationering er ligestillede og det accepterer Sverige ikke. Husk på, at Laval-sagen begyndte i Sverige. Det er fuldstændig uacceptabelt for Sverige, at EU- Domstolen overhovedet kan have nogen indflydelse på, hvad der foregår på det svenske arbejdsmarked. EU skal ikke røre ved den svenske model. Det svenske system med aftaler med arbejdsmarkedets parter betyder, at der f.eks. ikke er en lov i Sverige som fastlægger, hvad mindstelønnen skal være. Så i princippet er det lovligt at ansætte personer til f.eks. 20 kroner i timen. Men i praksis undgås det, fordi arbejdsmarkedets parter aftaler højere løn. Sveriges vigtigste allierede er Danmark, som har et system på arbejdsmarkedet som ligner det svenske. Holland er stærk modstander af Europa-Kommissionens forslag om at lave nye regler, som skal regulere udstationering af arbejdstagere. Der er allerede for mange regler. Nye regler vil bare føre til ekstra bureaukrati for virksomhederne, og det er Holland imod. Holland vil muligvis blive bebrejdet af ministrene fra østeuropa for en hjemmeside som den hollandske politiker Geert Wilders og hans frihedsparti har lavet. Her kan hollændere anmelde østarbejdere og anklage dem for f.eks. sort arbejde. Hvis emnet kommer op, så vil den hollandske regering gerne tage afstand fra hjemmesidens indhold. Men der er ytringsfrihed i Holland og regeringen har ikke nogen mulighed for at gribe ind overfor hjemmesiden. Ministeren fra Tyskland Gør opmærksom på, at Tyskland er det land i EU som modtager flest arbejdstagere fra andre EU-lande. Både når det gælder udstationerede arbejdstagere og personer som flytter permanent til Tyskland for at arbejde. Tyskland støtter Europa-Kommissionen i, at der skal være bedre kontrol med, at østarbejderne overholder reglerne. Men Tyskland vil gerne understrege, at reglerne ikke må være alt for bureaukratiske. Tyskland mener, at det er et problem, at der kommer en del østarbejdere som udstationeres og som kun får mindstelønnen i Tyskland. For tyske byggearbejdere er det for eksempel sådan, at deres løn i gennemsnit er 56 procent højere end det, der ved lov er fastlagt som mindstelønnen i Tyskland. Tyskland er samtidig et af de lande, der udstationerer flest arbejdstagere i andre EU-lande. Derfor er Tyskland meget tilfreds med, at Europa-Kommissionen nu foreslår, at retten til at strejke stilles lige med retten til at udstationere arbejdstagere i andre lande (Monti-II-forslaget). Det er nemlig ikke kun arbejdere fra Østeuropa som chikaneres, når de kommer til andre lande for at arbejde. Tyske virksomheder er nogle af dem, der udstationerer flest medarbejdere i Europa. Og tyske virksomheder og arbejdstagere har også oplevet at blive chikaneret, når de arbejder i EU-lande. Repræsentant ETUC (sammenslutning af Europas fagforeninger) Europa-Kommissionen er på vej med to forslag til nye regler for, hvordan man skal håndtere udstationering af arbejdstagere. Det ene forslag handler om, at der skal være mere kontrol med arbejdsgiverne, når de udstationerer arbejdskraft. Det forslag støtter fagforeningerne. Det andet forslag (som kaldes Monti II) handler om, at fagforeninger skal tvinges til at meddele det i Bruxelles, hvis de planlægger en større blokade mod virksomheder som udstationerer medarbejdere i andre EU-lande. Fagforeningerne er hårde modstandere af Monti II-forslaget. Det vil efter jeres opfattelse betyde et indgreb i fagbevægelsens mulighed for at kæmpe for bedre rettigheder for arbejdstagere. Find forslag til, hvordan I vil vise jeres modstand mod Monti II forslaget og samtidig støtten til bedre kontrol med virksomhederne. Overvej om I vil organisere en demonstration ude foran bygningen, hvor mødet holdes i Bruxelles. Overvej, hvordan I vil få jeres budskaber videre til ministrene og Europa-Kommissionen. Lav en strategi for, hvordan I vil få pressen til at interessere sig for jeres budskaber. Repræsentant for BusinessEurope (sammenslutning af de europæiske arbejdsgiverforeninger) Europa-Kommissionen er på vej med to forslag til nye regler for, hvordan man skal håndtere udstationering af arbejdstagere. Det ene forslag handler om, at der skal være mere kontrol med arbejdsgiverne, når de udstationerer arbejdskraft. Det forslag er arbejdsgiverne imod. I frygter, at det vil betyde endnu mere administration og praktisk besvær for virksomhederne. Arbejdsgiverne har mange argumenter mod de nye krav til virksomheder, som Europa-Kommissionen foreslår. Ekspempler på argumenter: Der svært at sige for en virksomhed, hvor mange personer, der udstationeres og hvor længe. Det er ikke rimeligt, hvis alle lønsedler og timesedler skal oversættes. Det bliver dyrt og besværligt. Virksomheder fra andre EU-lande stilles dårligere i konkurrencen end nationale virksomheder, når de pålægges en masse ekstra administration. Det andet forslag (som kaldes Monti II) handler om, at fagforeninger skal tvinges til at meddele det i EU, hvis de planlægger en større blokade mod virksomheder som udstationerer medarbejdere andre EU-lande. Her er jeres egen arbejdsgiverorganisation delt. Nogle medlemmer fra lande som f.eks. Danmark og Sverige er også imod det forslag, fordi de mener, at det vil virke indgribende i det nordiske system, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler forholdene på arbejdsmarkedet. Overvej, hvordan I vil få jeres budskaber videre til ministrene og Europa-Kommissionen. Find en strategi for, hvordan I vil få pressen til at interessere sig for jeres budskaber.

11 Ministeren fra Storbritannien Ministeren fra Rumænien Storbritannien er et af de lande som har modtaget den største mængde af arbejdskraft fra centralog østeuropa. Alene i 2007 var der polakker som flyttede fra Polen til Storbritannien for at arbejde. Men trods den store tilstrømning af arbejdskraft vil Storbritannien ikke have ændret reg lerne. Storbritannien er modstander af Monti-II-forslaget. Ikke fordi Storbritannien ønsker at støtte fagforeningernes ret til at strejke. Storbritannien mener bare ikke, at EU overhovedet skal blande sig i det spørgsmål. Når det gælder det andet forslag fra Europa-Kommissionen, så er Storbritannien også totalt imod. Der skal ikke indføres nye regler og mere kontrol med udstationering af arbejdstagere. Storbritannien advarer mod, at det vil lede til alt for meget bureaukrati både for virksomheder og for stater og kommuner som skal administrere det. De to forslag må stoppes. Ministeren fra Polen Polen er det land i EU, som har leveret mest arbejdskraft til andre EU-lande. Da det i 2007 blev muligt for polakker at arbejde i andre EU-lande, så forlod godt to millioner arbejdstagere Polen for at arbejde i andre EU-lande. Nogle permanent andre som udstationerede. Faktisk er så mange personer rejst ud fra Polen, at Polen i dag mangler kvalificeret arbejdskraft. Den polske regering regner med, at der mangler uddannede håndværkere i Polen. Problemet er så stort, at Polen nu har måtte lancere en hjemmeside på polsk, hvor polakker i udlandet opfordres til at vende tilbage til Polen. Alligevel er Polen modstander af, at EU nu skal blande sig mere i spørgsmålet om udstationering af arbejdstagere. Polen er modstander af Monti-II forslaget, og Polen vil heller ikke have en masse nye regler som skal overholdes af virksomheder som udstationerer arbejdstagere i andre lande. Det vil især ramme polske virksomheder, og det er uacceptabelt. Og så er Polen dødtræt af, at der i Holland er lavet en hjemmeside, hvor hollændere anonymt kan angive om de har mistanke til østeuropæere som befinder sig i landet. Det er den hollandske politiker Geert Wilders som har lavet hjemmesiden og Polen vil gerne opfordre den hollandske regering til at få lukket den hjemmeside så hurtigt som muligt. Den diskriminerer mod polakker og anklager dem for at være kriminelle. Næst efter Polen er Rumænien det land blandt de nye medlemslande, som har den største andel af borgere, som har søgt arbejde i andre EU-lande. Enten ved at flytte permanent til et andet land for at arbejde der, eller som udstationerede arbejdstagere. Rumænien ønsker ikke, at der kommer flere regler, som virksomheder skal tvinges til at efterfølge. Det vil bare gøre det sværere for rumænske virksomheder at få lov til at sende arbejdstagere til EU-landene, og da Rumænien er et af EU s mindst velhavende medlemslande, er det vigtigt for rumænske arbejdere, at de kan søge til andre EU-lande for at arbejde. Rumænien vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke kun er rumænske virksomheder, som sender arbejdstagere til andre lande til lav løn. Der er også arbejdsgivere i rige EU-lande som lover rumænere arbejde til en god løn. Men når så de rumænske arbejdere møder frem, har lavet deres arbejde og skal have deres løn ja så bliver de snydt af arbejdsgiverne. Derfor mener Rumænien, at Europa-Kommissionens forslag er rettet forkert. Det er rettet mod virksomheder som udstationerer arbejdstagere. Rumænien kunne godt tænke sig, at der også var regler, der gik den anden vej. Det kunne f.eks. være love om mindsteløn som var gældende i alle EU-lande. I lande som Danmark og Sverige er der ikke nogen regler, og det betyder, at arbejdsgivere lovligt kan udnytte f.eks. arbejdstagere fra Rumænien og det er urimeligt. Ministeren fra Frankrig Frankrig vil gerne have flere EU-regler til at regulere arbejdsmarkedet. Det kan ifølge Frankrig være en god idé med nye regler som kræver, at arbejdsgiverne skal give flere oplysninger om de medarbejdere som udstationeres. Men Frankrig vil ikke være med til Monti-II-forslaget som stiller udstationering af arbejdstagere lige med strejkeretten. Frankrig mener, at strejkeretten og retten til at lave en konflikt bør stå over virksomheders ret til at udstationere medarbejdere i andre lande. Solidaritet og beskyttelse af arbejdstagerne må til enhver tid stå højere end beskyttelse af virksomhedernes rettigheder, mener Frankrig. Ministeren fra Italien Ministeren fra Irland Italien synes, det er en rigtig god idé med flere EU-regler til at regulere det europæiske arbejdsmarked. Italien kunne godt tænke sig, at der blev indført en mindsteløn i hele Europa. Så er det jo en lov som alle skal følge i alle lande. Italien mener, at det er besværligt med lande som Sverige og Danmark, der ikke har love, men kun aftaler lavet med fagforeningerne. Angrib gerne Danmark og Sverige for at være dobbeltmoralske. Danmark og Sverige vil ikke have, at østarbejdere eller italienere kommer og arbejder billigt i deres lande. Men samtidig vil Danmark og Sverige ikke beskytte arbejdstagerne i deres lande ved at lave en lov om mindsteløn. Det er ifølge Italien med til at skabe problemer for hele Europa. Italien støtter begge forslag fra Europa-Kommissionen. Irland var et af de første lande til at åbne op for arbejdskraft fra landene fra Central og Østeuropa, da de kom med i EU. Der kom til Irland alene fra Polen. Og de fleste er der stadigvæk. Også selv om Irland for øjeblikket befinder sig i en dyb økonomisk krise. Irland er glad for østarbejderne og de er meget velkomne og vellidte i Irland. Men på grund af krisen, er mange irske arbejdere nu begyndt at søge væk fra Irland til andre EU-lande for at finde arbejde. Derfor er det vigtigt, at EU ikke begynder at lave nye regler, der gør det sværere for borgere fra et EU-land at søge arbejde i et andet EU-land. For Irland er det helt afgørende, at irske arbejdstagere har så let som muligt ved at søge arbejde i andre EU-lande. Irland er imod nye regler og mere bureaukrati. Men Irland kan godt støtte Europa-Kommis - sionens forslag Monti-II som ligestiller retten til at udstationere arbejdstagere med retten til at strejke. Ministeren fra Danmark Ministeren fra Spanien Danmark er et af de lande som modtager mange østarbejdere. En dansk undersøgelse fra 2006 viser, at byggearbejdere fra østeuropa typisk får mellem 25 og 50 procent mindre i løn end de danske håndværkere. Danmark er tilhænger af, at der kommer styrket kontrol med virksomheder, der udstationerer arbejdskraft i Danmark. Specielt er Danmark interesseret i, at udenlandske virksomheder skal afgive langt flere oplysninger om løn, arbejdsvilkår og andet. Danmark ønsker, at oplysningerne skal være frit tilgængelige, sådan at fagforeningerne i Danmark ved, hvad østarbejderne som arbejder i Danmark får i løn. Det vil gøre det lettere for fagforeningerne at lave blokade mod en virksomhed, som betaler lavere løn end den, danske arbejdere får. Danmark er imod Monti-II-forordningen. I Danmark er der ikke nogen lovgivning om f.eks. mindsteløn. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det system fungerer godt i Danmark og denne såkaldte danske model, ønsker alle at bevare. Men hvis den danske model skal fungere, så kræver det, at fagforeningerne frit har ret til at lave blokade og at der ikke røres ved strejkeretten. Monti-II-forslaget fastslår, at strejkeret og økonomisk frihed til udstationering er ligestillede og det accepterer Danmark ikke. Det danske system med aftaler med arbejdsmarkedets parter betyder, at der f.eks. ikke er en lov i Danmark som fastlægger, hvad mindstelønnen skal være. Så i princippet er det lovligt at ansætte personer til f.eks. 20 kroner i timen. Danmark har Europas mest fleksible arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og fagforeninger enes om reglerne. Vi har næsten ingen strejker. Det er let at ansætte personale og let at fyre. Det danske arbejdsmarked ses af mange som en rollemodel og Danmark vil for alt i verden undgå, at EU-regler ændrer på det danske arbejdsmarked. Danmarks nærmeste allierede er Sverige, som har det samme system som Danmark. Spanien befinder sig i dyb krise. Arbejdsløsheden i Spanien er nu oppe på 25 procent. Hvis man tager arbejdsløsheden for unge under 25, så er arbejdsløsheden oppe på 50 procent. Der er simpelthen ikke arbejde nok til spanierne i Spanien. Derfor er det helt afgørende for Spaniens fremtid, at spaniere får mulighed for at søge arbejde i andre EU-lande. Antallet af spanske arbejdstagere, som søger til Tyskland, er steget med 50 procent det seneste år på grund af krisen, og det er vigtigt for Spanien, at der ikke skabes problemer for arbejdskraftens frie bevægelighed. Men når nu emnet er oppe, så vil Spanien gerne påpege, at der faktisk er nogle problemer med EU-reglerne som Europa-Kommissionens forslag kan hjælpe på. Spanien har oplevet, hvordan en tysk virksomhed som arbejdede i Spanien brød med de spanske regler for arbejdsmiljø. Virksomheden blev idømt en bøde. Men virksomheden betalte aldrig og rejste bare hjem til Tyskland. Spanske myndigheder henvendte sig til tyske myndigheder for at få dem til at hjælpe med at opkræve bøden. Men indtil videre er der ikke sket noget. Det eksempel viser, hvorfor det er nødvendigt med nye regler, hvor alle EU-lande skal tvinges til at sikre, at EU-reglerne på arbejdsmarkedet overholdes. Journalist Som journalist har du lavet mange historier om de problemer, der er med udstationering af arbejdstagere. Nu skal du dække EU s forsøg på at løse nogle af problemerne. Lyt til alle parter og bestem dig for, hvilke historier der skal laves og hvilken vinkel, de skal have.

12

13 Fase I Spillevejledning Eleverne ser tre korte tv-indslag. Et indslag fra TV2 fyn om blokade mod et gartneri, som bruger billig arbejdskraft fra Østeuropa. Et indslag fra DR 21Søndag om udnyttelse af en rumænsk arbejder i Danmark. Og et indslag fra BBC om britiske arbejdere som protesterer mod udenlandsk arbejdskraft. Og læser artiklen fra Ugebrevet A4 om østarbejdere. Med udgangspunkt i de tre tv-indslag og artiklen gennemføres en diskussion i klassen om fænomenet østarbejdere. >> LINKS Materiale som kan supplere historien som iscenesætter og som kan udleveres til eleverne sammen med historien. TV2Fyn: Efter diskussion i klassen læser eleverne historien og artikel med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. 21Søndag: TV-AVISEN: BBC: mda&feature=related >> Forslag til spørgsmål, der kan stilles: Betyder tilstrømningen af billig østeuropæisk arbejds kraft noget for Danmark? I det omfang, østarbejderne betragtes som et problem, hvad kan der så gøres for at løse problemet? LINK Artikel om østarbejdere i flere EU-lande: Baggrundoganalyse/Ostarbejdereunderbetalesistorstil.aspx >> LINK Artikel med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen: 2012/04/25/ htm Fase 2 Læreren holder et oplæg til klassen, hvor det kort forklares, hvordan situationen ser ud i Europa, når det gælder udstationering af arbejdskraft. Europa-Kommissionen har undersøgt, hvordan det ser ud med udstationering af arbejdstagere og undersøgelsen viser et noget broget billede. 13

14 Redegør kort for undersøgelsen: Der er to kategorier af arbejdstagere fra et EUland, som arbejder i andre EU-lande. Der er dem, der flytter permanent til et andet EU-land, og så er der dem, der udstationeres midlertidigt. Når det gælder udstationering som dagens diskussion handler om, så er der omkring en million udstationerede arbejdstagere om året. Det svarer til kun 0,4 procent af arbejdsstyrken. I nogle lande er udstationering og immigration af arbejdskraft dog et væsentligt større fænomen end i andre lande. 10 procent af Litauens arbejdsstyrke arbejder i dag i andre EU-lande. I Slovakiet er det 5 procent. Her er der f.eks. mange som hver dag pendler med toget fra Slovakiets hovedstad Bratislava til Østrigs hovedstad Wien, hvilket ikke er længere end at pendle mellem Vejle og Aarhus. I antal kommer de fleste udstationerede fra Polen. Det samme gælder immigranter. To millioner polakker flyttede i 2007 til andre EU-lande for at arbejde af dem til Storbritannien. De lande som udstationerer flest arbejdstagere er i prioriteret rækkefølge: Polen, Tyskland, Frankrig, Portugal. Byggebranchen er der, hvor der oftest udstationeres arbejdere i andre lande. Gennemgå eventuelt den særlige danske arbejdsmarkedsmodel Afhængigt af klassens forkundskaber kan det være en god idé at forklare klassen om den særlige danske model for arbejdsmarkedet, hvor løn og arbejdsvilkår fastlægges gennem aftaler, som er indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Det er blandt andet muligt, fordi der i Danmark er en meget høj organiseringsgrad, hvor de fleste er medlem af en fagforening og hvor mange virksomheder er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation. Det kan også fremhæves, at når der er indgået aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, så er der fredspligt på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der er langt færre strejker i Danmark end i andre EUlande. Til gengæld betyder den danske model, at Danmark ikke har lovgivning om løn og arbejds - vilkår på samme måde som man har i mange andre EU-lande. Derefter instrueres eleverne om følgende. Der udstationeres flere og flere arbejdstagere fra et EU-land til et andet. Og problemerne med udstationeringerne vokser, fordi reglerne ikke følges. Derfor vil Europa-Kommissionen nu præsentere to forslag til, hvordan EU-reglerne kan blive bedre. Europa-Kommissionens forslag er en direkte udløber af Laval-sagen (som fremgår af Historien). Der er nu indkaldt til møde i EU s ministerråd i Bruxelles, hvor Europa-Kommissionen skal præsentere sit forslag for beskæftigelsesministrene fra EUlandene. Ministrene skal ved mødet have en første diskussion af Europa-Kommissionens forslag. Formandskabet leder mødet. Men inden mødet går i gang, er det vigtigt for alle ministre at vide, hvad arbejdsmarkedets parter mener om Euorpa-Kommissionens forslag. Europa-Kommissionens forslag deles ud i klassen Alle tildeles deres roller (som EU-formand, Europa-Kommission, medlemslande, arbejdsmarkedets parter og journalist). Der er 27 lande i EU. Men for enkelthedens skyld, så deltager ikke alle 27 lande i spillet. Skriv de deltagende lande op på tavlen eller udarbejd navneskilte til eleverne, så alle kan se, hvilke lande, der er i praksis er til stede i lokalet. Det er en god idé at lade to eller flere elever være fælles om hver rolle. Den største rolle er EUformandskabet som skal lede mødet. Giv eleverne tid til at forberede sig på deres roller og tid til at læse Europa-Kommissionens forslag igennem. 14

15 Fase 3 Spillet kan nu begynde. Lad først arbejdsmarkedets parter komme til orde. De skal have mulighed for at fortælle ministrene, hvad de mener om forslagene fra Europa-Kommissionen. Arbejdsmarkedets parter har også mulighed for at tale med journalisten. Journalisten fortæller klassen, hvordan sagen vil blive dækket i journalistens medie. Når denne del er overstået, så kan selve forhand - lingsspillet i Bruxelles begynde. EU-formandskabet indleder mødet og byder velkommen. Derefter får Europa-Kommissionen ordet for at præsentere forslaget. Når Kommissionen er færdig, skal formandskabet lede diskussionen. Det er smart at give de største medlemslande ordet først. De lande som har flest udstationerede arbejdstagere. Det vil sige lande som Tyskland, Polen og Storbritannien. Derefter bestemmer formandskabet selv den videre vej frem. Når alle lande har haft ordet kan diskussionen bølge frit. Formandskabet må gerne forsøge at få nogle lande til at skifte holdning. Efter et stykke tid afbrydes spillet. Formandskabet afslutter mødet og skal derefter afholde en pressekonference. Hvad vil formandskabet fortælle pressen om resultatet af dagens drøftelser? Hvad vil medierne skrive? Hvordan reagerer arbejdsmarkedets parter på dagens drøftelser? Fase 4 Diskuter i klassen, hvad man kan gøre, når 27 lande skal enes om regler på et område, hvor deres holdninger er vidt forskellige. Forklar at det ikke kun er medlemslandene som skal vedtage reglerne. Reglerne skal også vedtages af medlemmerne af Europa-Parlamentet. Diskuter om det gør det lettere eller sværere at få vedtaget regler i EU, at der i dag er to kamre, som skal være enige? Giv derefter eleverne artiklen fra Politiken, som viser, at 12 EU-landes nationale parlamenter i fællesskab har sendt et brev til Europa-Kommissionen og bedt kommissærerne om at trække Monti-II forslaget tilbage. (De 12 lande er Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Letland, Luxembourg, malta, Holland, Polen, Portugal, Sverige og Storbritannien). LINK politiken.dk/erhverv/ece /euopgiver-indgreb-mod-strejkeretten/ Ordningen kaldes for et gult kort som de nationale parlamenter som f.eks. Folketinget kan give Europa-Kommissionen, hvis den fremsætter et forslag på et område som de nationale parlamenter ikke mener, at EU bør blande sig i. Flere oplysninger her: LINK Diskuter om det er rimeligt, at nationale parlamenter kan bremse EU-forslag? Diskuter eventuelt om det er i orden, at et politisk parti som frihedspartiet i Holland (Geert Wilders parti), laver en hjemmeside, hvor man kan anmelde mistænkelige østarbejdere? LINK Hvordan reagerer de enkelte landes ministre? 15

16 Historien ARBEJDMARKED Iden franske by Flamanville er byggeriet af en ny reaktor til atomkraftværket i fuld gang. Der er en del franske håndværkere på byggeriet og arbejdslederen er fransk. Undervejs i byggeriet dukker der en del polske håndværkere op, som også skal arbejde på byggepladsen. De franske arbejdere vil gerne vide, hvad polakkerne får i løn og hvad deres ansættelsesbetingelser er i øvrigt. Men det er ikke let. Når de franske arbejdere spørger til polakkernes løn og arbejdsvilkår, så får de besked på at henvende sig til polakkernes arbejdsgiver. Det viser sig, at arbejdsgiveren er et irsk firma som er registreret på Cypern. Det er et firma som ikke udfører nogen aktiviteter i Irland overhovedet. Firmaet har heller ikke aktiviteter på Cypern. Firmaet er et såkaldt postkasse-selskab (letterbox-company) hvis eneste formål er at hyre håndværkere i Polen til byggeopgaver, der skal udføres andre steder i Europa. Det viser sig, at de polske arbejdere får halvt så meget i løn som deres franske kolleger for et tilsvarende arbejde. Struik Foods er en fødevarefabrik udenfor Antwerpen i Belgien. Fabrikken producerer færdige fødevarer som suppe på dåse, leverpostej og andre produkter, som er meget populære i Belgien. En dag fyrer fabrikken en række af deres medarbejdere. De erstattes af polske arbejdere. Polakkerne er ikke flyttet til Belgien permanent. De er i stedet ansatte af et hollandsk firma som udlejer arbejdskraft til Struik Foods. Da de polske arbejdere ikke er flyttet til Belgien men kun er udstationerede for en kortere periode, er de ikke underlagt det belgiske system for sygesikring, pensionsopsparing og andet. 16

17 Det viser sig, at polakkernes timeløn er 10 euro (75 kroner) lavere, end den løn de fyrede belgiere fik. I Vaxholm udenfor Stockholm skal der bygges en skole. Kommunen laver et såkaldt udbud, hvor virksomheder fra hele Europa kan komme med et bud på, hvor meget de skal have for at bygge skolen. Det gør kommunen for at få skolen bygget så billigt som muligt. Det lettiske firma, Laval un Parteri har det billigste tilbud, begynder byggeriet og bruger håndværkere fra Letland. På et tidspunkt kommer de svenske byggearbejderes fagforening Bygnads på besøg. Fagforeningen kræver, at Laval un Parteri skal tegne en såkaldt kollektiv aftale med den svenske fagforening. Det er en aftale, hvor arbejdsgiver og fagforening aftaler en række vilkår, som skal gælde på arbejdspladsen. Laval un Parteri afviser forslaget. Firmaet siger, at det allerede har lavet en sådan aftale med en lettisk fagforening. Det er den svenske fagforening Bygnads ikke tilfreds med. Fagforeningen indleder derfor en såkaldt blokade mod byggepladsen i Vaxholm. Fagforeningen må ikke blokere adgangen til byggepladsen, men kan f.eks. forbyde alle som er medlemmer af Bygnads at levere varer til byggeriet. Svenske elektrikeres fagforening varsler det, der kaldes en sympatikonflikt. Det betyder, at alle svenske elektrikere som er med i fagforeningen heller ikke må arbejde på byggeriet. var i strid med EU-direktivet, fordi fagforeningerne forhindrede Laval i at udføre arbejde i Sverige. Arbejdsdomstolen i Sverige bad EU-Domstolen i Luxembourg om at fortolke EU-reglerne. EU-Domstolen konstaterede på den ene side, at fagforeninger har ret til at protestere og til at blokere en virksomhed. Men samtidig sagde EU- Domstolen også, at den svenske fagforening stillede så mange og så detaljerede krav, at det i praksis var helt umuligt for en udenlandsk arbejdsgiver at forudse, hvilke krav man skulle leve op til i Sverige. Og derfor var fagforeningens ageren i strid med EU-reglerne om udstationering. Dommen blev starten på en stor diskussion i hele Europa om hvorvidt der nu er sat grænser for, hvornår en fagforening må blokere en virksomhed og hvilke krav fagforeningen må stille. Firmaet Laval un Parteri gik fallit. Konflikten betyder, at byggeriet af skolen går helt i stå. De lettiske arbejdere har ikke materiale, så de kan fortsætte arbejdet og rejser hjem til Letland. Det lettiske firma går til arbejdsdomstolen i Sverige, som er den domstol som håndterer konflikter på arbejdsmarkedet. Laval un Parteri mener, at de svenske fagforeningers protest er i strid med EU s regler. EU-landene vedtog i 1996 det såkaldte udstationeringsdirektiv, som under en række betingelser giver virksomheder i et land ret til i en begrænset periode at udstationere medarbejdere i et andet land. Laval un Parteri mente, at blokaden mod byggeriet 17

18 Europa-Kommissionens forslag Baggrunden for forslaget: I 1996 fremsatte Europa-kommissionen et forslag til regler for udstationering af arbejdstagere (det såkaldte udstationeringsdirektiv). Direktivet blev vedtaget af de 12 lande som var med i EU dengang og trådte i kraft i Udstationeringsdirektivet fastsætter en række centrale arbejds- og ansættelsesvilkår, som virksomheder skal overholde, når de udstationerer personale i et andet land. Virksomheden skal overholde de regler, der er om mindsteløn i landet. Arbejdstagerne skal have et mindste antal betalte feriedage. Der skal være fastlagt en maksimal arbejdstid og en minimal hviletid, som skal overholdes. Og så skal virksomhederne overholde et lands nationale bestemmelser om arbejdsmiljøbeskyttelse. I praksis har det vist sig, at både virksomheder og flere landes nationale myndigheder ikke altid overholder reglerne. Der er eksempler på, at smarte forretningsfolk misbruger reglerne. F.eks gennem oprettelse af såkaldte postkasseselskaber. Det kan være en virksomhed i et land som etablerer sig pro forma i et andet land. Udelukkende for at udnytte, at der i dette land er lavere løn og lavere bidrag til social sikring som f.eks pension. Den type omgåelse kan selvsagt få arbejdstagerne i det EU-land der har høje omkostninger på barikaderne. Et eksempel er den såkaldte Lavalsag som der faldt dom i ved EU-Domstolen for nogle år siden (sagen som er beskrevet i historien). Både den europæiske fagbevægelse og flere EU-lande mener, at dommen i Laval-sagen sætter spørgsmålstegn ved fagforeningernes ret til at strejke. For at rette op på situationen præsenterer Europa- Kommissionen to forslag: Forslag I: Forslag til direktiv om håndhævelse af bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere som led i udveks - ling af tjenesteydelser. Forslaget er et såkaldt håndhævelsesdirektiv. Altså et EU-direktiv, som skal gøre det lettere at sikre, at reglerne i udstationeringsdirektivet overholdes. Forslaget stiller krav om, at virksomheder skal informeres bedre om reglerne for udstationering. Det er statens opgave at informere virksomhederne. Øget overvågning af virksomheder som udstationerer medarbejdere. Blandt andet med krav om, at virksomheder skal stille lønsedler, time - sedler og andet til rådighed. Bedre samarbejde mellem myndighederne i EUlandene: Hvis et polsk firma rejser fra Danmark og hjem til Polen uden f.eks. at betale dansk skat og moms, så skal de polske myndigheder hjælpe de danske med at opkræve pengene. Hvert land bør indføre en national ordning til at hjælpe udstationerede arbejdstagere som kommer i klemme, f.eks. hvis deres arbejdsgiver havner i økonomiske vanskeligheder og ikke kan betale lønnen. Formålet med en sådan ordning er, at i dag tør mange østarbejdere ikke fortælle om det, hvis de får dårlig løn eller har dårlige arbejdsvilkår, fordi de er bange for at miste deres arbejde. Hvis de ved, at de kan få økonomisk kompensation, er de måske mere villige til at samarbejde med de myndigheder, der skal kontrollere de virksomheder, der står for udstationeringen. Dette forslag kan vedtages med kvalificeret flertal. Forslag II: Forslag til forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (kaldes også for Monti-II-forslaget efter Mario Monti, som fik idéen til forslaget). Dette forslag er en direkte konsekvens af dommen i Laval-sagen. Den dom er af nogle blevet tolket sådan, at den økonomiske frihed til at udstationere medarbejdere i andre lande blev prioriteret over arbejdstagernes sociale rettigheder og især over retten til at strejke. Kommissionens forslag fastslår, at de to rettigheder står lige. Samtidig indeholder forslaget en forpligtelse til, at hvis der er ved at opstå store konflikter på arbejdsmarkedet, som berører flere lande, så skal EU varsles om dette. Dette forslag kan kun vedtages med enstemmighed. 18

19 Når EU lovgiver Idilemmaspillet er rollerne udstyret med skarpe modstridende holdninger. Spillet kan derfor let ende uden enighed. Holdningerne er også skarpe i det rigtige EU. Men i EU-samarbejdet er der også tradition for, at landene er fleksible og forsøger at finde løsninger. Derfor ender EU-forhandlinger næsten altid med et kompromis. - Af samtlige lovforslag diskuteret i EU mellem var det mindre end 10 som blev droppet, fordi de ikke kunne vedtages. - Fra Europa-Kommissionen foreslår en EU-lov og frem til, at loven vedtages, diskuteres mange ændringsforslag. Fra blev der fremsat ændringsforslag i Europa-Parlamentet. Af dem blev vedtaget og de blev dermed en del af EU-lovgivningen. Når en dansk minister skal forhandle om en EU-lov, mødes ministeren med partierne i Folketinget. Det sker i Folketingets Europaudvalg. Ministeren præsenterer regeringens syn på sagen og spørger så partierne, om de kan støtte regeringens holdning. Der er ofte meget lange diskussioner, inden ministeren får opbakning. Møderne kan følges direkte på Folketingets web TV. I Folketingsåret 2007/08 var MF erne fra Venstre og Konservative altid enige med ministeren. Socialdemokraterne som var i opposition, støttede den danske minister i 90 procent af sagerne. Enhedslisten var det parti, som oftest var uenig med regeringen. Men i 51 procent af alle sager bakkede Enhedslisten op om ministeren. I halvdelen af alle EU-sager fra 2007/08 har en dansk minister altså haft et stort set enigt Folketing bag sig, når han eller hun forhandlede i Bruxelles. - Når en EU-lov er vedtaget i Bruxelles, så skal den gennemføres i Danmark. Det sker i Folketinget. Justitsministeriet har lavet en opgørelse som viser, at fra , var det mellem 13 og 18 procent af de love, der blev vedtaget i Folketinget, som først var vedtaget i Bruxelles.

20 Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) (+45) Europa-Parlamentet Informationskontoret i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) (+45) For opdateret information om EU: Besøg vores hjemmeside: For opdateret information om Europa-Parlamentet: Besøg vores hjemmeside:

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er

Læs mere

EU-DILEMMASPIL TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror v/marianne Dietz, lærer, BA og M.phil i historie, pædagogisk konsulent

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Monti II er vingeskudt men problemet består

Monti II er vingeskudt men problemet består Finn Sørensen: Oplæg 18. juni 2012 på konference hos Alternativer til dagens EØS-aftale : Monti II er vingeskudt men problemet består En stor tak til arrangørerne for invitationen til at komme med et oplæg

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012 Juni 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Kom maj du søde milde I dag skal vi ha gilde I hvert fald skal vi fejre, at vi har fået ja til de nye overenskomster. Vi har kombineret en væsentlig

Kom maj du søde milde I dag skal vi ha gilde I hvert fald skal vi fejre, at vi har fået ja til de nye overenskomster. Vi har kombineret en væsentlig /2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ 7DOHPDMSnJODVWRUYHWL6YDQHNH Kom maj du søde milde I dag skal vi ha gilde I hvert fald skal vi fejre, at vi har fået ja til de nye overenskomster. Vi har kombineret en væsentlig forbedring

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere