ARBEJDSMARKED LØNNEN - DEN TALER VI IKKE OM. EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Et spil af Danmarks Radios

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMARKED LØNNEN - DEN TALER VI IKKE OM. EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg. Et spil af Danmarks Radios"

Transkript

1 Et spil af Danmarks Radios EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

2 Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Europa-Kommissionsens forslag 18 - Når EU lovgiver 19 Dilemma-spillet er udviklet af Danmarks Radio's EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Kjeld Mazanti Sørensen fra Ordrup Gymnasium har leveret pædagogisk faglig rådgivning. Spillene er finansieret af Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Spillene kan downloades fra: Henvendelse om spillene kan rettes til: Christa Stelling Europa-Parlamentet Mail: Telefon: Sanni Olesen Europa-Kommissionen Mail: Telefon: Lay-out og produktion af HJ Grafisk 2

3 Indledning EU-samarbejdet berører mange dele af det danske samfundsliv. Derfor er kendskab til EU s historie, opbygning og funktion i dag en vigtig del af undervisningen i samfundsfag og historie. Dilemmaspillet er et supplement til den mere klassiske undervisning, fortrinsvis i samfundsfag. Ved at bruge dilemmaspillet får klassen på en og samme tid diskuteret et samfundsrelevant emne samtidig med, at eleverne får et indblik i, hvordan EU s institutioner er opbygget og fungerer i praksis. Dilemmaspillet er opbygget sådan, at eleverne kun behøver kort forberedelse, før de kan gå i gang med at spille. Eleverne behøver ikke have noget stort forudgående kendskab til EU for at kunne deltage aktivt i spillet. 3

4 Fakta om spillet Lærervejledning til EU-dilemmaspil - Målgruppen ungdomsuddannelser og klasse. - Rollespil uden krav til tekniske ressourcer og forkundskaber hos eleverne og ingen krav til lang forberedelse, inden man kan gå i gang. - Spillets emner er udvalgt med henblik på at engagere eleverne. - Spillets succes afhænger af, om eleverne går aktivt ind i spillets problemstillinger og tager de tildelte roller på sig. >> - Tidsforbruget er en eller to dobbelttimer. Men spillet er i faser og kan splittes op over flere enkelttimer. F.eks kan spillet forberedes i en enkelttime og derefter spilles i en dobbelttime. FAKTA Materiale til brug ved evalueringen af spillet. 11E29.pdf - Tværfaglighed. Materialet er lavet til samfundsfagsundervisningen men kan også inte - greres i engelskundervisningen, da en del af materialet er på engelsk. - Formålet med undervisningsmaterialet er at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer i praksis. Eleverne får et indblik i, hvordan et emne havner på den europæiske dagsorden. Hvordan emnet bliver genstand for behandling i både EU-institutionerne, i medlemslandene og i medierne. Efter afslutning af spillet har klassen et unikt udgangspunkt for at diskutere de mere principielle spørgsmål i EU-samarbejdet, inklusive spørgsmål som indretningen af EU s institutioner og øvrigt EU-pensum. 4

5 Baggrund Aktualitet EU-samarbejdet er unikt i verden. Det omfatter langt flere samarbejdsområder end noget andet internationalt samarbejde. EU-samarbejdet er også langt mere forpligtende end noget andet internationalt samarbejde. Medlemskabet af Den Europæiske Union er det internationale samarbejde, som har den største betydning for danskernes hverdag og det danske samfund som sådan. Derfor har det stor betydning at skabe indsigt i, hvordan EU-samarbejdet fungerer. Formålet med materialet er at give et indblik i, hvordan de forskellige EU-institutioner er indrettet, hvordan samarbejdet mellem institutionerne fungerer, hvordan EU træffer sine beslutninger, og hvilken rolle de forskellige aktører spiller i processen. Tanken med undervisningsmaterialet er, at elever som udgangspunkt ikke interesserer sig for institutioner eller deres funktion. Til gengæld interesserer eleverne sig for værdier og visioner. Dilemmaerne tager udgangspunkt i aktuelle emner på den politiske scene og indeholder spørgsmål som er aktuelle i dagens europæiske politik. De valgte emner er alle hentet fra virkeligheden. Det er altså emner, som har været omtalt i medierne, og som EU rent faktisk har håndteret og håndterer. Det er derfor muligt at finde meget materiale på nettet og andre steder om de forskellige dilemmaer. Nøjagtig som i den europæiske virkelighed er aktørerne ikke begrænset til at være EU-institutionerne. NGO er, interesseorganisationer og medier er også centrale aktører i den europæiske beslutningsproces. Byggebranchen er det område, hvor der er fleste udstationerede arbejdstagere. Landbrug og gartneri er andre områder som ofte benytter udenlandsk arbejdskraft. 5

6 De fire - andre aktuelle EU-emner, der sættes fokus på gennem dilemmaspil, er: LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Flygtninge fra Afrika søger i stigende grad til Europa. De kommer frem for alt med båd til nogle af EU s sydeuropæiske medlemslande. Sydeuropæerne vil gerne have hjælp fra det øvrige EU til at håndtere flygtningene. Men meningerne om spørgsmålet er delte. Mens EU-ministrene diskuterer emnet, sidder 27 afrikanere og klamrer sig til et tunfiskenet i Middelhavet og venter på at blive reddet. Et spil med fokus på flygtninge og asylpolitik. Dilemmaer omkring solidaritet kontra nationale interesser. Spillet kan også benyttes som udgangspunkt for en diskussion om de danske EU-forbehold. TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS Et enkelt måltid på et dansk bord kan let have rejst jorden rundt flere gange. Brasilien er i dag den største eksportør af landbrugsvarer til EU. For at kunne sælge mere mad til Europa fældes stadig større dele af den brasilianske regnskov. Maden fra Brasilien er meget billigere end den mad, vi selv kan producere her i Europa. Hvad er bedst? Billige bøffer fra Brasilien, svinekoteletter fra grise, som bor i højhuse i Holland, eller økologisk mad fra en landmand, som får EU-støtte? EU s landbrugspolitik er meget udskældt. Men hvorfor er der så ikke nogen, der laver den om? Et spil med fokus på landbrugspolitik, fødevarer og globalisering. Spillet har ekstra fokus på Europa-Parlamentets rolle i EU-samarbejdet. NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Klimaforandringerne har mange konsekvenser. Isbjerge smelter, havet stiger. Når klimaet diskuteres er der oftest fokus på miljø og forure - ning. Men klimaet er også nutidens største sikkerhedspolitiske trussel. Både amerikanske Pentagon og det britiske forsvarsministerium anser, at klimaforandringerne er en større trussel mod sikkerheden end terror. Sidste år døde mennesker på grund af klimaforandringerne. Et spil med fokus på klimaforandringer, lobbyisme og kompleksiteten i EU-samarbejdet. Spillet illustrerer, hvor mange forskellige interesser der skal vejes op mod hinanden, når der laves europæisk politik. SÅ ER DER LUKKET FOR DET VARME VAND De seneste år er januar måned typisk startet med en gas-konflikt mellem Rusland og Ukraine. Januar 2010 var ingen undtagelse. En sådan konflikt kan hurtigt få stor betydning i store dele af Europa. Den første konflikt mellem Rusland og Ukraine får konsekvenser i 17 europæiske lande. Ældre mennesker i Østeuropa frøs ihjel i lejligheder uden varme. For igen at skaffe varme ville nogle lande genåbne atomkraftværker, som ellers var blevet lukket, fordi de anses for at være farlige. Hvor langt må en regering gå for at forhindre, at landets indbyggere fryser ihjel? Et spil med fokus på Europas afhængighed af energi udefra. Om forskelle i nationale interesser og hvordan det påvirker landes optræden i EU. 6

7 Diskussionen af ét eller flere dilemmaer i klassen kan relateres direkte til emner som er aktuelle på den europæiske dagsorden. Det arabiske forår har øget presset på EU s ydre grænser med asylansøgere og illegale immigranter. Den økonomiske krise får i dag stadig flere EUborgere til at søge arbejde i andre EU-lande, og det skaber konflikter på arbejdsmarkedet. Den europæiske landbrugspolitik står overfor en omfattende revision. Og EU-landene kæmper stadig med at løse problemer med klimaforandringerne. Det vil med andre ord være muligt at benytte et eller flere af dilemma-spillene og relatere dem direkte til nogle af de emner, der står højt på den europæiske dagsorden de nærmeste år. Metode Brugen af materialet i undervisningen er organi - seret i etaper, hvor hver enkelt etape kan gøres kortere eller længere afhængig af behov, lyst og engagement. Et dilemmaspil kan fra start til slut bruges som diskussionsoplæg i klasseundervisning eller i gruppearbejde og kan dermed benyttes som et kort undervisningsforløb. For eksempel i forbindelse med en aktuel anledning. Men som udgangspunkt er spillene skrevet for at igangsætte elevaktiverende plenumdiskussioner, hvor eleverne agerer selv - stændigt i forhold til den rolle, de er blevet udstyret med. Spillene er indrettet sådan, at der med udgangs - punkt i spillene kan igangsættes yderligere arbejde i klassen, hvor eleverne kan arbejde grundigere individuelt eller i grupper. På den måde kan hvert dilemma benyttes i et længere undervisningsforløb, hvor kendskabet til EU-samarbejdet og EUinstitutionerne gradvist uddybes. 7

8 Spillenes opbygning Spillenes opbygning er stort set identisk. 1. Etape Scenen sættes Diskussionen af et EU-dilemma indledes ved, at scenen sættes. Det sker gennem en kort beskrevet historie. Scenen præsenteres sammen med en avis-artikel som kan suppleres med et kort indslag med levende billeder hentet fra Youtube. (links til både avisartikel og klip fra Youtube findes på hjemmesiden for hvert enkelt dilemma og bagest i materiale-samlingen). Artikel og billeder præsenterer en problemstilling, som det er let at forholde sig til, og som alle elever kan have en holdning til. Materialet kan læses som hjemmearbejde. Når materialet er læst, præsenteres eleverne for nogle overordnede EU-spørgsmål, som drøftes i klassen. Afhængigt af, hvor stor indsigt eleverne har i EUforhold, kan det være en fordel at bruge en halv undervisningstime på kort at beskrive EU s institutioner og på at give en kort indføring i nogle basale fakta omkring den EU-politik, som dilemmaspillet omhandler. (Kort fakta opdatering og enkelte relevante links findes på spillenes hjemmeside og bagest i materiale-samlingen). 2. Etape Forberedelse af spillet Klassen har først en kort indledende diskussion af, hvad eleverne generelt synes om den historie, de har læst. Forslag til spørgsmål, der kan drøftes i klassen, står i spillevejledningen. Efter den indledende diskussion i klassen sættes spillet i gang. 8 Det sker ved, at læreren beskriver, hvad der nu skal ske. Man kan sige, at det nu er læreren, der sætter scenen. Det sker ved at instruere klassen om, hvordan sagen har udviklet sig i forhold til den historie, som eleverne har læst. Læreren beskriver, hvordan sagen nu er havnet på dagsordenen i Bruxelles. Læ - rerens iscenesættelse fremgår af spillevejledningen. Efter lærerens iscenesættelse tildeles eleverne de roller, de skal udfylde i den kommende diskussion. Elevernes roller fremgår af spillekortene. Det vil typisk være praktisk at lade to eller tre elever være sammen om at spille en rolle. Når rollerne er fordelt, får eleverne tid til at forberede argumenter, som passer til deres rolle i diskussionen. Denne del af arbejdet kan gøres kortere eller længere. Hvis der er et ønske om større fordybelse, kan eleverne få mulighed for at forberede deres roller ved at søge oplysninger på internettet etc. Men i praksis kan denne fase af spillet skæres ned til 10 procent, hvor eleverne blot har kort tid til at læse deres rollekort og til kort at spørge læreren om ekstra råd, hvis der er tvivl om, hvilken rolle eleverne skal spille. Som udgangspunkt handler dilemma-spillene om at vise kompleksiteten og de modstridende interesser i det europæiske samarbejde. 3. Etape Spillet Rollespillet køres igennem efter spillevejledningen. Denne del egner sig bedst til en dobbelttime. 4. Etape Evaluering Når rollespillet er afsluttet, er der en række spørgsmål af mere principiel karakter, som kan diskuteres i klassen. I spillevejledningen er der forslag til spørgsmål, der kan diskuteres i klassen. Til evalueringsfasen findes yderligere materiale i form af artikler om emnet, som kan fordeles. På den måde kan evalueringen både benyttes til fordybende diskussioner om EU-samarbejdet og dets opbygning, men også til fordybelse i de emner, som spillet handler om nemlig flygtninge og immigration, landbrug og fødevarer, globalisering, klima og energi, klima og energi.

9

10 EU-formandskabet Ministeren fra Holland Formandskabet skal lede rådsmødet med beskæftigelsesministrene fra de 27 EU-lande. Det bliver ikke let! Alle på mødet ved, at der er problemer med fortolkningen og overholdelsen af reglerne om udstationering af arbejdstagere. Formålet med mødet er i første omgang at give Europa-Kommissionen mulighed for at præsentere to forslag til, hvordan EU-reglerne kan gøres bedre. Efter præsentationen får medlemslandene ordet for at kommentere forslagene. Formandskabet sørger for, at alle lande får ordet. Da problemerne med misbrug af reglerne om udstationering vokser dag for dag, er det formandskabets opgave, at forsøge at få ministrene til at enes om de nye regler så hurtigt som muligt. Nogle lande vil ønske en bredere diskussion af hele begrebet østarbejdere. Ikke kun forholdene omkring arbejdskraft som udstationeres for en kortere periode som f.eks. nogle måneder. Men også en diskussion af de forskellige effekter det har på de nationale samfund, når der kommer mange arbejdere fra andre lande. Både permanent og i kortere tid som udstationeret. Ministerrådet skal diskutere Europa-Kommissionens to forslag. Men nogle lande ønsker en endnu bredere diskussion, hvor ministrene generelt kan diskutere fordele og ulemper ved arbejdskraftens frie bevægelighed. Som formandskab skal I bedømme, om I vil lægge op til en bred debat eller om debatten kun skal handle om de to forslag. Efter diskussionen vil der være en pressekonference, så I skal overveje, hvad I efterfølgende vil fortælle pressen om mødet. EU-kommissæren Der er ofte problemer, når arbejdstagere fra et EU-land i en kortere eller længere periode udstationeres for at arbejde i et andet EU-land. Det har ført til mange klager både fra medlemslande, fagforeninger og arbejdsgivernes organisationer. Europa-Kommissionen har to forslag som skal hjælpe på sagen. Præsenter forslagene på mødet (forslaget udleveres separat). Gør ministrene opmærksomme på, at de nye regler om kontrol med virksomheder som udstationerer medarbejdere kan vedtages med kvalificeret flertal. Der er altså ikke nogen minister i lokalet, som kan blokere den sag. Til gengæld kræver det enstemmighed at vedtage nye regler om strejkeretten det såkaldte Monti-II-forslag. Så her kan hver eneste minister blokere. Der er i dag en del eksempler på, at virksomheder ikke overholder de nuværende regler for udstationering. Der snydes mere og mere med reglerne. Derfor er det efter Europa-Kommissionens opfattelse afgørende, at de nye forslag vedtages hurtigst muligt. Hvis ikke, så vil omfanget af snyd bare vokse endnu mere. (Nævn evt. eksemplet med det fransk-britiske transportselskab Norbert Dentressangle som forklaring på, hvordan de nuværende EU-regler misbruges. Det kan måske få ministrene til at indse, at der er behov for nye regler) Eksemplet Den franske afdeling af selskabet Norbert Dentressangle etablerede et firma i Polen og hyrede 100 polske chauffører. Ikke for at udføre lastbiltransporter i Polen, men for at køre lastbil i Frankrig. De polske lastbilschauffører arbejdede seks dage om ugen. Når de polske lastbil-chauffører havde fri, boede de i lejligheder rundt omkring i Frankrig, som transportfirmaet stillede til rådighed. Ved den fremgangsmåde kunne firmaet hyre polske chauffører til en lavere løn og firmaet undgik at betale sociale afgifter f.eks. pensionsopsparing og sygesikring i Frankrig. Norbert Dentressangle etablerede altså et firma i Polen. Ikke for at drive virksomhed i Polen, men for at øge indtjeningen ved at omgå reglerne i Frankrig. Den slags er ulovligt men ikke usædvanligt, og det er EU-reglerne om udstationering som udnyttes og misbruges. Ministeren fra Sverige Det må slås fast, at strejkeretten står over retten til fri bevægelighed for arbejdskraft. Intet må begrænse fagforeningens ret til at lave en blokade og arbejdstagernes ret til at strejke. Sverige er tilhænger af, at der kommer styrket kontrol med virksomheder, der udstationerer arbejds kraft i Sverige. Specielt er Sverige interesseret i, at udenlandske virksomheder skal afgive langt flere oplysninger om løn, arbejdsvilkår og andet. Sverige ønsker at oplysningerne skal være frit tilgængelige, sådan at fagforeningerne i Sverige ved, hvad østarbejderne som arbejder i Sverige får i løn. Det vil gøre det lettere for fagforeningerne at lave blokade mod en virksomhed, som betaler lavere løn end den, svenske arbejdere får. Sverige er imod Monti-II-forordningen. I Sverige er der ikke nogen lovgivning om f.eks. mindsteløn. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det system fungerer godt i Sverige, og denne såkaldte svenske model ønsker alle at bevare. Men hvis den svenske model skal fungere, kræver det, at fagforeningerne frit har ret til at lave blokade og at der ikke røres ved strejkeretten. Og Monti-II-forslaget fastslår, at strejkeret og økonomisk frihed til udstationering er ligestillede og det accepterer Sverige ikke. Husk på, at Laval-sagen begyndte i Sverige. Det er fuldstændig uacceptabelt for Sverige, at EU- Domstolen overhovedet kan have nogen indflydelse på, hvad der foregår på det svenske arbejdsmarked. EU skal ikke røre ved den svenske model. Det svenske system med aftaler med arbejdsmarkedets parter betyder, at der f.eks. ikke er en lov i Sverige som fastlægger, hvad mindstelønnen skal være. Så i princippet er det lovligt at ansætte personer til f.eks. 20 kroner i timen. Men i praksis undgås det, fordi arbejdsmarkedets parter aftaler højere løn. Sveriges vigtigste allierede er Danmark, som har et system på arbejdsmarkedet som ligner det svenske. Holland er stærk modstander af Europa-Kommissionens forslag om at lave nye regler, som skal regulere udstationering af arbejdstagere. Der er allerede for mange regler. Nye regler vil bare føre til ekstra bureaukrati for virksomhederne, og det er Holland imod. Holland vil muligvis blive bebrejdet af ministrene fra østeuropa for en hjemmeside som den hollandske politiker Geert Wilders og hans frihedsparti har lavet. Her kan hollændere anmelde østarbejdere og anklage dem for f.eks. sort arbejde. Hvis emnet kommer op, så vil den hollandske regering gerne tage afstand fra hjemmesidens indhold. Men der er ytringsfrihed i Holland og regeringen har ikke nogen mulighed for at gribe ind overfor hjemmesiden. Ministeren fra Tyskland Gør opmærksom på, at Tyskland er det land i EU som modtager flest arbejdstagere fra andre EU-lande. Både når det gælder udstationerede arbejdstagere og personer som flytter permanent til Tyskland for at arbejde. Tyskland støtter Europa-Kommissionen i, at der skal være bedre kontrol med, at østarbejderne overholder reglerne. Men Tyskland vil gerne understrege, at reglerne ikke må være alt for bureaukratiske. Tyskland mener, at det er et problem, at der kommer en del østarbejdere som udstationeres og som kun får mindstelønnen i Tyskland. For tyske byggearbejdere er det for eksempel sådan, at deres løn i gennemsnit er 56 procent højere end det, der ved lov er fastlagt som mindstelønnen i Tyskland. Tyskland er samtidig et af de lande, der udstationerer flest arbejdstagere i andre EU-lande. Derfor er Tyskland meget tilfreds med, at Europa-Kommissionen nu foreslår, at retten til at strejke stilles lige med retten til at udstationere arbejdstagere i andre lande (Monti-II-forslaget). Det er nemlig ikke kun arbejdere fra Østeuropa som chikaneres, når de kommer til andre lande for at arbejde. Tyske virksomheder er nogle af dem, der udstationerer flest medarbejdere i Europa. Og tyske virksomheder og arbejdstagere har også oplevet at blive chikaneret, når de arbejder i EU-lande. Repræsentant ETUC (sammenslutning af Europas fagforeninger) Europa-Kommissionen er på vej med to forslag til nye regler for, hvordan man skal håndtere udstationering af arbejdstagere. Det ene forslag handler om, at der skal være mere kontrol med arbejdsgiverne, når de udstationerer arbejdskraft. Det forslag støtter fagforeningerne. Det andet forslag (som kaldes Monti II) handler om, at fagforeninger skal tvinges til at meddele det i Bruxelles, hvis de planlægger en større blokade mod virksomheder som udstationerer medarbejdere i andre EU-lande. Fagforeningerne er hårde modstandere af Monti II-forslaget. Det vil efter jeres opfattelse betyde et indgreb i fagbevægelsens mulighed for at kæmpe for bedre rettigheder for arbejdstagere. Find forslag til, hvordan I vil vise jeres modstand mod Monti II forslaget og samtidig støtten til bedre kontrol med virksomhederne. Overvej om I vil organisere en demonstration ude foran bygningen, hvor mødet holdes i Bruxelles. Overvej, hvordan I vil få jeres budskaber videre til ministrene og Europa-Kommissionen. Lav en strategi for, hvordan I vil få pressen til at interessere sig for jeres budskaber. Repræsentant for BusinessEurope (sammenslutning af de europæiske arbejdsgiverforeninger) Europa-Kommissionen er på vej med to forslag til nye regler for, hvordan man skal håndtere udstationering af arbejdstagere. Det ene forslag handler om, at der skal være mere kontrol med arbejdsgiverne, når de udstationerer arbejdskraft. Det forslag er arbejdsgiverne imod. I frygter, at det vil betyde endnu mere administration og praktisk besvær for virksomhederne. Arbejdsgiverne har mange argumenter mod de nye krav til virksomheder, som Europa-Kommissionen foreslår. Ekspempler på argumenter: Der svært at sige for en virksomhed, hvor mange personer, der udstationeres og hvor længe. Det er ikke rimeligt, hvis alle lønsedler og timesedler skal oversættes. Det bliver dyrt og besværligt. Virksomheder fra andre EU-lande stilles dårligere i konkurrencen end nationale virksomheder, når de pålægges en masse ekstra administration. Det andet forslag (som kaldes Monti II) handler om, at fagforeninger skal tvinges til at meddele det i EU, hvis de planlægger en større blokade mod virksomheder som udstationerer medarbejdere andre EU-lande. Her er jeres egen arbejdsgiverorganisation delt. Nogle medlemmer fra lande som f.eks. Danmark og Sverige er også imod det forslag, fordi de mener, at det vil virke indgribende i det nordiske system, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler forholdene på arbejdsmarkedet. Overvej, hvordan I vil få jeres budskaber videre til ministrene og Europa-Kommissionen. Find en strategi for, hvordan I vil få pressen til at interessere sig for jeres budskaber.

11 Ministeren fra Storbritannien Ministeren fra Rumænien Storbritannien er et af de lande som har modtaget den største mængde af arbejdskraft fra centralog østeuropa. Alene i 2007 var der polakker som flyttede fra Polen til Storbritannien for at arbejde. Men trods den store tilstrømning af arbejdskraft vil Storbritannien ikke have ændret reg lerne. Storbritannien er modstander af Monti-II-forslaget. Ikke fordi Storbritannien ønsker at støtte fagforeningernes ret til at strejke. Storbritannien mener bare ikke, at EU overhovedet skal blande sig i det spørgsmål. Når det gælder det andet forslag fra Europa-Kommissionen, så er Storbritannien også totalt imod. Der skal ikke indføres nye regler og mere kontrol med udstationering af arbejdstagere. Storbritannien advarer mod, at det vil lede til alt for meget bureaukrati både for virksomheder og for stater og kommuner som skal administrere det. De to forslag må stoppes. Ministeren fra Polen Polen er det land i EU, som har leveret mest arbejdskraft til andre EU-lande. Da det i 2007 blev muligt for polakker at arbejde i andre EU-lande, så forlod godt to millioner arbejdstagere Polen for at arbejde i andre EU-lande. Nogle permanent andre som udstationerede. Faktisk er så mange personer rejst ud fra Polen, at Polen i dag mangler kvalificeret arbejdskraft. Den polske regering regner med, at der mangler uddannede håndværkere i Polen. Problemet er så stort, at Polen nu har måtte lancere en hjemmeside på polsk, hvor polakker i udlandet opfordres til at vende tilbage til Polen. Alligevel er Polen modstander af, at EU nu skal blande sig mere i spørgsmålet om udstationering af arbejdstagere. Polen er modstander af Monti-II forslaget, og Polen vil heller ikke have en masse nye regler som skal overholdes af virksomheder som udstationerer arbejdstagere i andre lande. Det vil især ramme polske virksomheder, og det er uacceptabelt. Og så er Polen dødtræt af, at der i Holland er lavet en hjemmeside, hvor hollændere anonymt kan angive om de har mistanke til østeuropæere som befinder sig i landet. Det er den hollandske politiker Geert Wilders som har lavet hjemmesiden og Polen vil gerne opfordre den hollandske regering til at få lukket den hjemmeside så hurtigt som muligt. Den diskriminerer mod polakker og anklager dem for at være kriminelle. Næst efter Polen er Rumænien det land blandt de nye medlemslande, som har den største andel af borgere, som har søgt arbejde i andre EU-lande. Enten ved at flytte permanent til et andet land for at arbejde der, eller som udstationerede arbejdstagere. Rumænien ønsker ikke, at der kommer flere regler, som virksomheder skal tvinges til at efterfølge. Det vil bare gøre det sværere for rumænske virksomheder at få lov til at sende arbejdstagere til EU-landene, og da Rumænien er et af EU s mindst velhavende medlemslande, er det vigtigt for rumænske arbejdere, at de kan søge til andre EU-lande for at arbejde. Rumænien vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke kun er rumænske virksomheder, som sender arbejdstagere til andre lande til lav løn. Der er også arbejdsgivere i rige EU-lande som lover rumænere arbejde til en god løn. Men når så de rumænske arbejdere møder frem, har lavet deres arbejde og skal have deres løn ja så bliver de snydt af arbejdsgiverne. Derfor mener Rumænien, at Europa-Kommissionens forslag er rettet forkert. Det er rettet mod virksomheder som udstationerer arbejdstagere. Rumænien kunne godt tænke sig, at der også var regler, der gik den anden vej. Det kunne f.eks. være love om mindsteløn som var gældende i alle EU-lande. I lande som Danmark og Sverige er der ikke nogen regler, og det betyder, at arbejdsgivere lovligt kan udnytte f.eks. arbejdstagere fra Rumænien og det er urimeligt. Ministeren fra Frankrig Frankrig vil gerne have flere EU-regler til at regulere arbejdsmarkedet. Det kan ifølge Frankrig være en god idé med nye regler som kræver, at arbejdsgiverne skal give flere oplysninger om de medarbejdere som udstationeres. Men Frankrig vil ikke være med til Monti-II-forslaget som stiller udstationering af arbejdstagere lige med strejkeretten. Frankrig mener, at strejkeretten og retten til at lave en konflikt bør stå over virksomheders ret til at udstationere medarbejdere i andre lande. Solidaritet og beskyttelse af arbejdstagerne må til enhver tid stå højere end beskyttelse af virksomhedernes rettigheder, mener Frankrig. Ministeren fra Italien Ministeren fra Irland Italien synes, det er en rigtig god idé med flere EU-regler til at regulere det europæiske arbejdsmarked. Italien kunne godt tænke sig, at der blev indført en mindsteløn i hele Europa. Så er det jo en lov som alle skal følge i alle lande. Italien mener, at det er besværligt med lande som Sverige og Danmark, der ikke har love, men kun aftaler lavet med fagforeningerne. Angrib gerne Danmark og Sverige for at være dobbeltmoralske. Danmark og Sverige vil ikke have, at østarbejdere eller italienere kommer og arbejder billigt i deres lande. Men samtidig vil Danmark og Sverige ikke beskytte arbejdstagerne i deres lande ved at lave en lov om mindsteløn. Det er ifølge Italien med til at skabe problemer for hele Europa. Italien støtter begge forslag fra Europa-Kommissionen. Irland var et af de første lande til at åbne op for arbejdskraft fra landene fra Central og Østeuropa, da de kom med i EU. Der kom til Irland alene fra Polen. Og de fleste er der stadigvæk. Også selv om Irland for øjeblikket befinder sig i en dyb økonomisk krise. Irland er glad for østarbejderne og de er meget velkomne og vellidte i Irland. Men på grund af krisen, er mange irske arbejdere nu begyndt at søge væk fra Irland til andre EU-lande for at finde arbejde. Derfor er det vigtigt, at EU ikke begynder at lave nye regler, der gør det sværere for borgere fra et EU-land at søge arbejde i et andet EU-land. For Irland er det helt afgørende, at irske arbejdstagere har så let som muligt ved at søge arbejde i andre EU-lande. Irland er imod nye regler og mere bureaukrati. Men Irland kan godt støtte Europa-Kommis - sionens forslag Monti-II som ligestiller retten til at udstationere arbejdstagere med retten til at strejke. Ministeren fra Danmark Ministeren fra Spanien Danmark er et af de lande som modtager mange østarbejdere. En dansk undersøgelse fra 2006 viser, at byggearbejdere fra østeuropa typisk får mellem 25 og 50 procent mindre i løn end de danske håndværkere. Danmark er tilhænger af, at der kommer styrket kontrol med virksomheder, der udstationerer arbejdskraft i Danmark. Specielt er Danmark interesseret i, at udenlandske virksomheder skal afgive langt flere oplysninger om løn, arbejdsvilkår og andet. Danmark ønsker, at oplysningerne skal være frit tilgængelige, sådan at fagforeningerne i Danmark ved, hvad østarbejderne som arbejder i Danmark får i løn. Det vil gøre det lettere for fagforeningerne at lave blokade mod en virksomhed, som betaler lavere løn end den, danske arbejdere får. Danmark er imod Monti-II-forordningen. I Danmark er der ikke nogen lovgivning om f.eks. mindsteløn. Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Det system fungerer godt i Danmark og denne såkaldte danske model, ønsker alle at bevare. Men hvis den danske model skal fungere, så kræver det, at fagforeningerne frit har ret til at lave blokade og at der ikke røres ved strejkeretten. Monti-II-forslaget fastslår, at strejkeret og økonomisk frihed til udstationering er ligestillede og det accepterer Danmark ikke. Det danske system med aftaler med arbejdsmarkedets parter betyder, at der f.eks. ikke er en lov i Danmark som fastlægger, hvad mindstelønnen skal være. Så i princippet er det lovligt at ansætte personer til f.eks. 20 kroner i timen. Danmark har Europas mest fleksible arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og fagforeninger enes om reglerne. Vi har næsten ingen strejker. Det er let at ansætte personale og let at fyre. Det danske arbejdsmarked ses af mange som en rollemodel og Danmark vil for alt i verden undgå, at EU-regler ændrer på det danske arbejdsmarked. Danmarks nærmeste allierede er Sverige, som har det samme system som Danmark. Spanien befinder sig i dyb krise. Arbejdsløsheden i Spanien er nu oppe på 25 procent. Hvis man tager arbejdsløsheden for unge under 25, så er arbejdsløsheden oppe på 50 procent. Der er simpelthen ikke arbejde nok til spanierne i Spanien. Derfor er det helt afgørende for Spaniens fremtid, at spaniere får mulighed for at søge arbejde i andre EU-lande. Antallet af spanske arbejdstagere, som søger til Tyskland, er steget med 50 procent det seneste år på grund af krisen, og det er vigtigt for Spanien, at der ikke skabes problemer for arbejdskraftens frie bevægelighed. Men når nu emnet er oppe, så vil Spanien gerne påpege, at der faktisk er nogle problemer med EU-reglerne som Europa-Kommissionens forslag kan hjælpe på. Spanien har oplevet, hvordan en tysk virksomhed som arbejdede i Spanien brød med de spanske regler for arbejdsmiljø. Virksomheden blev idømt en bøde. Men virksomheden betalte aldrig og rejste bare hjem til Tyskland. Spanske myndigheder henvendte sig til tyske myndigheder for at få dem til at hjælpe med at opkræve bøden. Men indtil videre er der ikke sket noget. Det eksempel viser, hvorfor det er nødvendigt med nye regler, hvor alle EU-lande skal tvinges til at sikre, at EU-reglerne på arbejdsmarkedet overholdes. Journalist Som journalist har du lavet mange historier om de problemer, der er med udstationering af arbejdstagere. Nu skal du dække EU s forsøg på at løse nogle af problemerne. Lyt til alle parter og bestem dig for, hvilke historier der skal laves og hvilken vinkel, de skal have.

12

13 Fase I Spillevejledning Eleverne ser tre korte tv-indslag. Et indslag fra TV2 fyn om blokade mod et gartneri, som bruger billig arbejdskraft fra Østeuropa. Et indslag fra DR 21Søndag om udnyttelse af en rumænsk arbejder i Danmark. Og et indslag fra BBC om britiske arbejdere som protesterer mod udenlandsk arbejdskraft. Og læser artiklen fra Ugebrevet A4 om østarbejdere. Med udgangspunkt i de tre tv-indslag og artiklen gennemføres en diskussion i klassen om fænomenet østarbejdere. >> LINKS Materiale som kan supplere historien som iscenesætter og som kan udleveres til eleverne sammen med historien. TV2Fyn: Efter diskussion i klassen læser eleverne historien og artikel med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. 21Søndag: TV-AVISEN: BBC: mda&feature=related >> Forslag til spørgsmål, der kan stilles: Betyder tilstrømningen af billig østeuropæisk arbejds kraft noget for Danmark? I det omfang, østarbejderne betragtes som et problem, hvad kan der så gøres for at løse problemet? LINK Artikel om østarbejdere i flere EU-lande: Baggrundoganalyse/Ostarbejdereunderbetalesistorstil.aspx >> LINK Artikel med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen: 2012/04/25/ htm Fase 2 Læreren holder et oplæg til klassen, hvor det kort forklares, hvordan situationen ser ud i Europa, når det gælder udstationering af arbejdskraft. Europa-Kommissionen har undersøgt, hvordan det ser ud med udstationering af arbejdstagere og undersøgelsen viser et noget broget billede. 13

14 Redegør kort for undersøgelsen: Der er to kategorier af arbejdstagere fra et EUland, som arbejder i andre EU-lande. Der er dem, der flytter permanent til et andet EU-land, og så er der dem, der udstationeres midlertidigt. Når det gælder udstationering som dagens diskussion handler om, så er der omkring en million udstationerede arbejdstagere om året. Det svarer til kun 0,4 procent af arbejdsstyrken. I nogle lande er udstationering og immigration af arbejdskraft dog et væsentligt større fænomen end i andre lande. 10 procent af Litauens arbejdsstyrke arbejder i dag i andre EU-lande. I Slovakiet er det 5 procent. Her er der f.eks. mange som hver dag pendler med toget fra Slovakiets hovedstad Bratislava til Østrigs hovedstad Wien, hvilket ikke er længere end at pendle mellem Vejle og Aarhus. I antal kommer de fleste udstationerede fra Polen. Det samme gælder immigranter. To millioner polakker flyttede i 2007 til andre EU-lande for at arbejde af dem til Storbritannien. De lande som udstationerer flest arbejdstagere er i prioriteret rækkefølge: Polen, Tyskland, Frankrig, Portugal. Byggebranchen er der, hvor der oftest udstationeres arbejdere i andre lande. Gennemgå eventuelt den særlige danske arbejdsmarkedsmodel Afhængigt af klassens forkundskaber kan det være en god idé at forklare klassen om den særlige danske model for arbejdsmarkedet, hvor løn og arbejdsvilkår fastlægges gennem aftaler, som er indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Det er blandt andet muligt, fordi der i Danmark er en meget høj organiseringsgrad, hvor de fleste er medlem af en fagforening og hvor mange virksomheder er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation. Det kan også fremhæves, at når der er indgået aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, så er der fredspligt på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der er langt færre strejker i Danmark end i andre EUlande. Til gengæld betyder den danske model, at Danmark ikke har lovgivning om løn og arbejds - vilkår på samme måde som man har i mange andre EU-lande. Derefter instrueres eleverne om følgende. Der udstationeres flere og flere arbejdstagere fra et EU-land til et andet. Og problemerne med udstationeringerne vokser, fordi reglerne ikke følges. Derfor vil Europa-Kommissionen nu præsentere to forslag til, hvordan EU-reglerne kan blive bedre. Europa-Kommissionens forslag er en direkte udløber af Laval-sagen (som fremgår af Historien). Der er nu indkaldt til møde i EU s ministerråd i Bruxelles, hvor Europa-Kommissionen skal præsentere sit forslag for beskæftigelsesministrene fra EUlandene. Ministrene skal ved mødet have en første diskussion af Europa-Kommissionens forslag. Formandskabet leder mødet. Men inden mødet går i gang, er det vigtigt for alle ministre at vide, hvad arbejdsmarkedets parter mener om Euorpa-Kommissionens forslag. Europa-Kommissionens forslag deles ud i klassen Alle tildeles deres roller (som EU-formand, Europa-Kommission, medlemslande, arbejdsmarkedets parter og journalist). Der er 27 lande i EU. Men for enkelthedens skyld, så deltager ikke alle 27 lande i spillet. Skriv de deltagende lande op på tavlen eller udarbejd navneskilte til eleverne, så alle kan se, hvilke lande, der er i praksis er til stede i lokalet. Det er en god idé at lade to eller flere elever være fælles om hver rolle. Den største rolle er EUformandskabet som skal lede mødet. Giv eleverne tid til at forberede sig på deres roller og tid til at læse Europa-Kommissionens forslag igennem. 14

15 Fase 3 Spillet kan nu begynde. Lad først arbejdsmarkedets parter komme til orde. De skal have mulighed for at fortælle ministrene, hvad de mener om forslagene fra Europa-Kommissionen. Arbejdsmarkedets parter har også mulighed for at tale med journalisten. Journalisten fortæller klassen, hvordan sagen vil blive dækket i journalistens medie. Når denne del er overstået, så kan selve forhand - lingsspillet i Bruxelles begynde. EU-formandskabet indleder mødet og byder velkommen. Derefter får Europa-Kommissionen ordet for at præsentere forslaget. Når Kommissionen er færdig, skal formandskabet lede diskussionen. Det er smart at give de største medlemslande ordet først. De lande som har flest udstationerede arbejdstagere. Det vil sige lande som Tyskland, Polen og Storbritannien. Derefter bestemmer formandskabet selv den videre vej frem. Når alle lande har haft ordet kan diskussionen bølge frit. Formandskabet må gerne forsøge at få nogle lande til at skifte holdning. Efter et stykke tid afbrydes spillet. Formandskabet afslutter mødet og skal derefter afholde en pressekonference. Hvad vil formandskabet fortælle pressen om resultatet af dagens drøftelser? Hvad vil medierne skrive? Hvordan reagerer arbejdsmarkedets parter på dagens drøftelser? Fase 4 Diskuter i klassen, hvad man kan gøre, når 27 lande skal enes om regler på et område, hvor deres holdninger er vidt forskellige. Forklar at det ikke kun er medlemslandene som skal vedtage reglerne. Reglerne skal også vedtages af medlemmerne af Europa-Parlamentet. Diskuter om det gør det lettere eller sværere at få vedtaget regler i EU, at der i dag er to kamre, som skal være enige? Giv derefter eleverne artiklen fra Politiken, som viser, at 12 EU-landes nationale parlamenter i fællesskab har sendt et brev til Europa-Kommissionen og bedt kommissærerne om at trække Monti-II forslaget tilbage. (De 12 lande er Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Letland, Luxembourg, malta, Holland, Polen, Portugal, Sverige og Storbritannien). LINK politiken.dk/erhverv/ece /euopgiver-indgreb-mod-strejkeretten/ Ordningen kaldes for et gult kort som de nationale parlamenter som f.eks. Folketinget kan give Europa-Kommissionen, hvis den fremsætter et forslag på et område som de nationale parlamenter ikke mener, at EU bør blande sig i. Flere oplysninger her: LINK Diskuter om det er rimeligt, at nationale parlamenter kan bremse EU-forslag? Diskuter eventuelt om det er i orden, at et politisk parti som frihedspartiet i Holland (Geert Wilders parti), laver en hjemmeside, hvor man kan anmelde mistænkelige østarbejdere? LINK Hvordan reagerer de enkelte landes ministre? 15

16 Historien ARBEJDMARKED Iden franske by Flamanville er byggeriet af en ny reaktor til atomkraftværket i fuld gang. Der er en del franske håndværkere på byggeriet og arbejdslederen er fransk. Undervejs i byggeriet dukker der en del polske håndværkere op, som også skal arbejde på byggepladsen. De franske arbejdere vil gerne vide, hvad polakkerne får i løn og hvad deres ansættelsesbetingelser er i øvrigt. Men det er ikke let. Når de franske arbejdere spørger til polakkernes løn og arbejdsvilkår, så får de besked på at henvende sig til polakkernes arbejdsgiver. Det viser sig, at arbejdsgiveren er et irsk firma som er registreret på Cypern. Det er et firma som ikke udfører nogen aktiviteter i Irland overhovedet. Firmaet har heller ikke aktiviteter på Cypern. Firmaet er et såkaldt postkasse-selskab (letterbox-company) hvis eneste formål er at hyre håndværkere i Polen til byggeopgaver, der skal udføres andre steder i Europa. Det viser sig, at de polske arbejdere får halvt så meget i løn som deres franske kolleger for et tilsvarende arbejde. Struik Foods er en fødevarefabrik udenfor Antwerpen i Belgien. Fabrikken producerer færdige fødevarer som suppe på dåse, leverpostej og andre produkter, som er meget populære i Belgien. En dag fyrer fabrikken en række af deres medarbejdere. De erstattes af polske arbejdere. Polakkerne er ikke flyttet til Belgien permanent. De er i stedet ansatte af et hollandsk firma som udlejer arbejdskraft til Struik Foods. Da de polske arbejdere ikke er flyttet til Belgien men kun er udstationerede for en kortere periode, er de ikke underlagt det belgiske system for sygesikring, pensionsopsparing og andet. 16

17 Det viser sig, at polakkernes timeløn er 10 euro (75 kroner) lavere, end den løn de fyrede belgiere fik. I Vaxholm udenfor Stockholm skal der bygges en skole. Kommunen laver et såkaldt udbud, hvor virksomheder fra hele Europa kan komme med et bud på, hvor meget de skal have for at bygge skolen. Det gør kommunen for at få skolen bygget så billigt som muligt. Det lettiske firma, Laval un Parteri har det billigste tilbud, begynder byggeriet og bruger håndværkere fra Letland. På et tidspunkt kommer de svenske byggearbejderes fagforening Bygnads på besøg. Fagforeningen kræver, at Laval un Parteri skal tegne en såkaldt kollektiv aftale med den svenske fagforening. Det er en aftale, hvor arbejdsgiver og fagforening aftaler en række vilkår, som skal gælde på arbejdspladsen. Laval un Parteri afviser forslaget. Firmaet siger, at det allerede har lavet en sådan aftale med en lettisk fagforening. Det er den svenske fagforening Bygnads ikke tilfreds med. Fagforeningen indleder derfor en såkaldt blokade mod byggepladsen i Vaxholm. Fagforeningen må ikke blokere adgangen til byggepladsen, men kan f.eks. forbyde alle som er medlemmer af Bygnads at levere varer til byggeriet. Svenske elektrikeres fagforening varsler det, der kaldes en sympatikonflikt. Det betyder, at alle svenske elektrikere som er med i fagforeningen heller ikke må arbejde på byggeriet. var i strid med EU-direktivet, fordi fagforeningerne forhindrede Laval i at udføre arbejde i Sverige. Arbejdsdomstolen i Sverige bad EU-Domstolen i Luxembourg om at fortolke EU-reglerne. EU-Domstolen konstaterede på den ene side, at fagforeninger har ret til at protestere og til at blokere en virksomhed. Men samtidig sagde EU- Domstolen også, at den svenske fagforening stillede så mange og så detaljerede krav, at det i praksis var helt umuligt for en udenlandsk arbejdsgiver at forudse, hvilke krav man skulle leve op til i Sverige. Og derfor var fagforeningens ageren i strid med EU-reglerne om udstationering. Dommen blev starten på en stor diskussion i hele Europa om hvorvidt der nu er sat grænser for, hvornår en fagforening må blokere en virksomhed og hvilke krav fagforeningen må stille. Firmaet Laval un Parteri gik fallit. Konflikten betyder, at byggeriet af skolen går helt i stå. De lettiske arbejdere har ikke materiale, så de kan fortsætte arbejdet og rejser hjem til Letland. Det lettiske firma går til arbejdsdomstolen i Sverige, som er den domstol som håndterer konflikter på arbejdsmarkedet. Laval un Parteri mener, at de svenske fagforeningers protest er i strid med EU s regler. EU-landene vedtog i 1996 det såkaldte udstationeringsdirektiv, som under en række betingelser giver virksomheder i et land ret til i en begrænset periode at udstationere medarbejdere i et andet land. Laval un Parteri mente, at blokaden mod byggeriet 17

18 Europa-Kommissionens forslag Baggrunden for forslaget: I 1996 fremsatte Europa-kommissionen et forslag til regler for udstationering af arbejdstagere (det såkaldte udstationeringsdirektiv). Direktivet blev vedtaget af de 12 lande som var med i EU dengang og trådte i kraft i Udstationeringsdirektivet fastsætter en række centrale arbejds- og ansættelsesvilkår, som virksomheder skal overholde, når de udstationerer personale i et andet land. Virksomheden skal overholde de regler, der er om mindsteløn i landet. Arbejdstagerne skal have et mindste antal betalte feriedage. Der skal være fastlagt en maksimal arbejdstid og en minimal hviletid, som skal overholdes. Og så skal virksomhederne overholde et lands nationale bestemmelser om arbejdsmiljøbeskyttelse. I praksis har det vist sig, at både virksomheder og flere landes nationale myndigheder ikke altid overholder reglerne. Der er eksempler på, at smarte forretningsfolk misbruger reglerne. F.eks gennem oprettelse af såkaldte postkasseselskaber. Det kan være en virksomhed i et land som etablerer sig pro forma i et andet land. Udelukkende for at udnytte, at der i dette land er lavere løn og lavere bidrag til social sikring som f.eks pension. Den type omgåelse kan selvsagt få arbejdstagerne i det EU-land der har høje omkostninger på barikaderne. Et eksempel er den såkaldte Lavalsag som der faldt dom i ved EU-Domstolen for nogle år siden (sagen som er beskrevet i historien). Både den europæiske fagbevægelse og flere EU-lande mener, at dommen i Laval-sagen sætter spørgsmålstegn ved fagforeningernes ret til at strejke. For at rette op på situationen præsenterer Europa- Kommissionen to forslag: Forslag I: Forslag til direktiv om håndhævelse af bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere som led i udveks - ling af tjenesteydelser. Forslaget er et såkaldt håndhævelsesdirektiv. Altså et EU-direktiv, som skal gøre det lettere at sikre, at reglerne i udstationeringsdirektivet overholdes. Forslaget stiller krav om, at virksomheder skal informeres bedre om reglerne for udstationering. Det er statens opgave at informere virksomhederne. Øget overvågning af virksomheder som udstationerer medarbejdere. Blandt andet med krav om, at virksomheder skal stille lønsedler, time - sedler og andet til rådighed. Bedre samarbejde mellem myndighederne i EUlandene: Hvis et polsk firma rejser fra Danmark og hjem til Polen uden f.eks. at betale dansk skat og moms, så skal de polske myndigheder hjælpe de danske med at opkræve pengene. Hvert land bør indføre en national ordning til at hjælpe udstationerede arbejdstagere som kommer i klemme, f.eks. hvis deres arbejdsgiver havner i økonomiske vanskeligheder og ikke kan betale lønnen. Formålet med en sådan ordning er, at i dag tør mange østarbejdere ikke fortælle om det, hvis de får dårlig løn eller har dårlige arbejdsvilkår, fordi de er bange for at miste deres arbejde. Hvis de ved, at de kan få økonomisk kompensation, er de måske mere villige til at samarbejde med de myndigheder, der skal kontrollere de virksomheder, der står for udstationeringen. Dette forslag kan vedtages med kvalificeret flertal. Forslag II: Forslag til forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (kaldes også for Monti-II-forslaget efter Mario Monti, som fik idéen til forslaget). Dette forslag er en direkte konsekvens af dommen i Laval-sagen. Den dom er af nogle blevet tolket sådan, at den økonomiske frihed til at udstationere medarbejdere i andre lande blev prioriteret over arbejdstagernes sociale rettigheder og især over retten til at strejke. Kommissionens forslag fastslår, at de to rettigheder står lige. Samtidig indeholder forslaget en forpligtelse til, at hvis der er ved at opstå store konflikter på arbejdsmarkedet, som berører flere lande, så skal EU varsles om dette. Dette forslag kan kun vedtages med enstemmighed. 18

19 Når EU lovgiver Idilemmaspillet er rollerne udstyret med skarpe modstridende holdninger. Spillet kan derfor let ende uden enighed. Holdningerne er også skarpe i det rigtige EU. Men i EU-samarbejdet er der også tradition for, at landene er fleksible og forsøger at finde løsninger. Derfor ender EU-forhandlinger næsten altid med et kompromis. - Af samtlige lovforslag diskuteret i EU mellem var det mindre end 10 som blev droppet, fordi de ikke kunne vedtages. - Fra Europa-Kommissionen foreslår en EU-lov og frem til, at loven vedtages, diskuteres mange ændringsforslag. Fra blev der fremsat ændringsforslag i Europa-Parlamentet. Af dem blev vedtaget og de blev dermed en del af EU-lovgivningen. Når en dansk minister skal forhandle om en EU-lov, mødes ministeren med partierne i Folketinget. Det sker i Folketingets Europaudvalg. Ministeren præsenterer regeringens syn på sagen og spørger så partierne, om de kan støtte regeringens holdning. Der er ofte meget lange diskussioner, inden ministeren får opbakning. Møderne kan følges direkte på Folketingets web TV. I Folketingsåret 2007/08 var MF erne fra Venstre og Konservative altid enige med ministeren. Socialdemokraterne som var i opposition, støttede den danske minister i 90 procent af sagerne. Enhedslisten var det parti, som oftest var uenig med regeringen. Men i 51 procent af alle sager bakkede Enhedslisten op om ministeren. I halvdelen af alle EU-sager fra 2007/08 har en dansk minister altså haft et stort set enigt Folketing bag sig, når han eller hun forhandlede i Bruxelles. - Når en EU-lov er vedtaget i Bruxelles, så skal den gennemføres i Danmark. Det sker i Folketinget. Justitsministeriet har lavet en opgørelse som viser, at fra , var det mellem 13 og 18 procent af de love, der blev vedtaget i Folketinget, som først var vedtaget i Bruxelles.

20 Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) (+45) Europa-Parlamentet Informationskontoret i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 DK-1123 København K Omstilling: (+45) (+45) For opdateret information om EU: Besøg vores hjemmeside: For opdateret information om Europa-Parlamentet: Besøg vores hjemmeside:

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien

Læs mere

EU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg EU-DILEMMASPIL NÅR BILEN - ER FARLIGERE END BIN LADEN Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale:

Læs mere

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL LAD DEM BARE SEJLE - DERES EGEN SØ. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er

Læs mere

EU-DILEMMASPIL TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL TO GANGE JORDEN RUNDT - OG SÅ TIL BORDS. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er

Læs mere

EU-DILEMMASPIL SÅ ER DER LUKKET - FOR DET VARME VAND. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg

EU-DILEMMASPIL SÅ ER DER LUKKET - FOR DET VARME VAND. Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Et spil af Mandag Morgens EU-korrespondent Ole Vigant Ryborg Indhold Indledning 3 Lærervejledning 4 - Rollekort 9-12 Spillevejledning 13 Materiale: - Historien 16 - Når EU lovgiver 18 Dilemma-spillet er

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror v/marianne Dietz, lærer, BA og M.phil i historie, pædagogisk konsulent

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) Info-note - I 23 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt NOTAT BESKÆFTIGELSESUDVALGET Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel Beskæftigelsesudvalget har anmodet om

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Sideveje i Dansk Transport

Sideveje i Dansk Transport Sideveje i Dansk Transport Arbejdsliv, løn og levevilkår for bulgarske, rumænske og makedonske chauffører i Danmark og Vesteuropa. En rapport om arbejdskraftens fri bevægelighed på transportområdet. Efteråret

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne IP/08/1276 Bruxelles, den 28. august 2008 Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne Den 30. august bliver det billigere at ringe op og blive

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Fremsat den 5. april 2013 af Henning Hyllested (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og Jørgen Arbo Bæhr (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet

Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet 2015/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer

Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 457 Offentligt N O T A T Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer 13-05-2014 Sagsnr. 2014-2461

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Author: Kristine Jul Andersen National nominee for Denmark Media: Dagbladet, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske, 01/11/2008 Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Alle borgere i EU skal have

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Hr. Hans Gammeltoft Hansen Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K København, den 19. august 2008 Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Ægteskab

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585 Offentligt J.nr. 13-0196787 Besvarelse af samrådsspørgsmål AZ Spørgsmål AZ: Vil ministeren sikre, at udformningen af de nye skatteregler

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition.

Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition. TALE Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition. 13. november 2004 2003-224/14035-3 DEP-EBST Besvarelse i åbent samråd i Folketingets Erhvervsudvalg

Læs mere