Landbrugskrise og arbejdsløshed
|
|
- Charlotte Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landbrugskrise og arbejdsløshed
2 Salling Banks personale i slutningen af 1920 erne. Omkring pulten står fra venstre kasserer P.H. Schou, Bernhard Holst, Henry Jensen, Søren Nielsen, Carl Kaiser, Otto Jensen, Henrik Westerdahl, frk. Mortensen, Th. Nielsen (senere direktør) og Arne Andersen (senere direktør i Skive Sparekasse). Ved vinduerne står bagest frk. Karen Jensen, M.Ø. Sørensen, Vedel Jensen, direktør P. Goul og direktør L.P. Werner. 132
3 Danmark 1926: Kronen går i pari. Landbruget rammes hårdt af prisfaldet. Stauning-regeringen fremlægger en kriseplan med statslån og -tilskud til erhvervene, beskæftigelsesarbejder. Forslagene afvises af oppositionen, og regeringen udskriver valg. Ved Folketingsvalget taber socialdemokraterne 2 mandater. Venstre og konservative får flertal. Madsen-Mygdal danner venstreregering. Den nye regering er modstander af statsindgreb i økonomien. 1927: Landbrugsproduktionen sætter rekord, men landbrugets indtægter går ned. Regeringen nedsætter tjenestemandslønningerne og sociale ydelser. 1928: Venstre og konservative strides om en forsvarsreform. En god høst øger landbrugets købeevne, efterspørgslen efter industrivarer stiger, og arbejdsløsheden begynder at falde. Privatbanken må den 1. oktober standse betalingerne. Universitet i Århus begynder undervisningen. 1929: De konservative vælter regeringen på forsvarsspørgsmålet. Ved Folketingsvalget vinder Socialdemokratiet 8 mandater. Socialdemokraterne og de radikale danner regeringen Stauning-Munch. Bertel Dahlgaard bliver indenrigsminister. 1930: Bølgerne efter krakket i Wall Street begynder at nå Danmark. En rekordstor høst tvinger priserne ned og skaber krise i landbruget. 1931: Landbrugernes Sammenslutning (LS) oprettes. I august suspenderer England pundets guldindløselighed, og på landbrugets forlangende følger Danmark efter den 29. september. Ved overenskomstforhandlingerne nedsættes lønningerne med 8%, til gengæld får alle ret til ferie. Den første danske talefilm: Præsten fra Vejlby. 1932: Valutacentralen oprettes for at styre importen. Oppositionen afviser regeringens kriseforslag, og Stauning udskriver folketingsvalg. Ved valget bevarer regeringen sit flertal, og der indgås forlig med oppositionen om skærpet valutakontrol. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti stiftes. 1933: Regeringen og Venstre indgår Kanslergadeforliget den 30. januar. Der indføres svinekort og en destruktionsordning for kreaturer for at tvinge priserne på landbrugsvarer op. Socialreformen samler 55 love i tre. Det bliver en ret at få hjælp, hvis man er i nød. Der lægges told på importeret korn og afgift på smør. 1934: Den danske rente sætter bundrekord på 2,5%, og det hjælper med til at sætte gang i erhvervslivet. 1935: utilfredse bønder drager i folketog til kongen under LS ledelse. Oppositionen afviser at forlænge valutaordningen, og regeringen udskriver valg. Under slagordet Stauning eller kaos vinder socialdemokraterne 6 mandater, mens Venstre taber 10, heraf 5 til det LS-orienterede Frie Folkeparti. Efter valget hjælper de konservative regeringens politik igennem Rigsdagen ved at undlade at stemme i Landstinget. Lillebæltsbroen åbnes. 133
4 Skiveegnen I 1928 blev Skiveegnen rystet af et chok, da det blev kendt, at egnens ældste bank, Skive Bank, den 1. oktober standsede betalingerne. Bankens lukning var et resultat af store tab på udlån til en række af egnens førende erhvervsfolk, som ikke længere kunne betale af på deres udlån. I kølvandet på banklukningen skiftede flere af egnens store virksomheder ejere. Lukningen af Skive Bank og dens følger betød, at egnen stod dårligt rustet, da en alvorlig landbrugskrise ramte Danmark i Landbrugskrisen skyldtes stærkt faldende priser på verdensmarkedet og overproduktion, og for at modvirke den, indførtes en ordning med svinekort, som i løbet af kort tid halverede antallet af svin, der blev slagtet på slagteriet. Industrien var stærkt afhængig af landbrugets købeevne, så landbrugskrisen smittede af i byerne. Arbejdsløsheden satte rekord først i 1930 erne, og staten og kommunerne iværksatte store nødhjælpsarbejder for at tage toppen af arbejdsløsheden. I anden halvdel af 1920 erne blev der foretaget flere store offentlige investeringer. Der blev åbnet færgefart mellem Sundsøre og Hvalpsund. I Skive blev der gennemført flere byggerier: Skive Sygehus blev udvidet, der blev bygget nyt alderdomshjem og brandstation. På landet opførtes de første alderdomshjem. I første halvdel af 1930 erne skete der ikke så meget, og det var karakteristisk, at flyt- Skive by
5 ningen af Skive Gasværk til nordhavnen til dels var et nødhjælpsarbejde med statsstøtte. Egnen fik den store verden ind i stuen. I 1925 begyndte Statsradiofonien at sende, og driftige folk som elinstallatør Harald Espersen startede egen radiofabrik. Fredskrisen i midten af 1920 erne vendte op og ned på den lokale pengeverden. I 1925 lukkede Andelsbankens filial i Skive som følge af hovedbankens betalingsstandsning. I 1928 krakkede Skive Bank. På ruinerne af Skive Bank oprettedes i løbet af 50 dage Skive Diskontobank. Lukningen af Andelsbanken satte gang i arbejdet for at få en lokal andelsbank. Flere udvalg gik i gang, men det viste sig i løbet af 1925, at stemningen mere gik i retning af, at man skulle købe Salling Bank tilbage fra Landmandsbanken. I januar 1926 kunne der holdes stiftende generalforsamling i A/S Landbobanken i Skive, og købet af banken var på plads til 1. oktober Molerindustrien på Fur Moleret kan anvendes til opsugning af væsker (kattegrus!) og isolation. Det fandt man ud af efter århundredskiftet, og umiddelbart efter - i begyndte molerindvindingen på Mors. I 1919 foretog Fur Moler Kompagni de første gravninger efter moler. De viste så store forekomster, at selskabet i 1925 opkøbte ca. 300 tdr. land på den vestlige ende af Fur. Der blev anlagt tipvognsspor og en skibsbro, støbt af beton. Den blev midt i 1930 erne anløbet af ca. 50 skibe, mest hollandske motorskibe, der sejlede moleret til Colchester i England. Her blev moleret forarbejdet på et elektrisk drevet teglværk. Årsproduktionen lå på ca. 10. mill. molersten. Molergrav, tilhørende Molerværket Struve på Knuden på Fur ca
6 Færker Molerkompagni blev stiftet i Selskabet anlagde i 1936 en skibsbro på den østlige side af Fur. Her udskibede selskabet råler. Færker Molerkompagni blev i 1942 overtaget af Dansk Moler Industri A/S. Derudover fandtes der et par mindre, privatejede molerværker, der eksporterede tørret og formalet moler til det øvrige Danmark. Moleret beskæftigede i alt mand. Bortset fra denne produktion blev næsten alt moler udskibet som råler. Gravningen foregik ved håndkraft og skovl. På siderne i molerbruddet gravede arbejderne trapper for at forhindre skred, men der skete alligevel adskillige ulykker, også med dødelig udgang. Efter Anden Verdenskrig begyndte mekaniseringen af molerbrydningen. Lastbilerne afløste tipvognene - og det fik Fur Færgeri til at anskaffe en ny færge i og skovlene erstattedes af gravkøer. Samtidig begyndte molerselskaberne at forarbejde moleret på Fur i stedet for at sejle råleret væk. Arbejderne i molerbruddene kom nu til at arbejde på molerværkerne. Landbruget i krise Fra 1924 steg kronekursen kraftigt, og det betød, at det stærkt eksportorienterede landbrug fik færre kroner for eksportvarerne. Under og efter Første Verdenskrig var ejendomspriserne steget med ekspresfart, og mange landboere havde benyttet de gode ind- Roerne køres i kule på Hegnet ca
7 tægter under krigen til at bygge nyt. Selvom landbrugsproduktionen steg stærkt i slutningen af 1920 erne, faldt landbrugets indtægter i kroner på grund af den høje vekselkurs på engelske pund. Dette indtægtsfald havde mange landbrugere med stor gæld svært ved at klare. Hertil kom, at egnen midt i 1920 erne var hårdt ramt af mund- og klovsyge. I 1925 måtte dyrskuet ligefrem aflyses. Det samme sket i et nyt kriseår for landbruget. Priserne på eksportvarerne raslede ned. Landbruget forsøgte at modvirke de faldende priser med en stærkt forøget produktion. På et enkelt år steg antallet af slagtede svin på Skive Andelsslagteri med fra til Resultat: Den store vækst i produktionen fik priserne til at falde yderligere. I 1933 indførte Folketinget de såkaldte svinekort for at tvinge produktionen ned og priserne op. Kortene skulle afleveres på slagteriet sammen med svinet, og der måtte ikke slagtes svin uden kort. Det fik antallet af slagtede svin på Andelsslagteriet til at falde til stk. i 1933, hvortil dog kom 4.000, der blev slagtet uden kort. I 1934 kom slagtningerne helt ned på svin, og i 1936 nåede man helt ned på en halvering på fem år! Bunden blev nået i 1938, med slagtninger, men så kom Anden Verdenskrig, der vendte op og ned på alting. Krise og arbejdsløshed I vinteren var der 500 arbejdsløse i Skive. De fleste var arbejdsmænd, men også mange bygningshåndværkere gik arbejdsløse. For at bøde på arbejdsløsheden iværksatte byrådet en række beskæftigelsesarbejder i 1930 erne - først og fremmest jord- og anlægsarbejder for arbejdsmænd, men også for byggefagene. Byrådet vedtog i 1931 at bygge et udsigtstårn i Krabbesholm Skov, dels for at skaffe byen en attraktion, dels for at skabe arbejde for nogle af de arbejdsløse håndværkere. Tømrersvendenes fagforening overtog opgaven, og allerede i begyndelsen af 1932 var tårnet færdigt. Arbejdsmændene blev bl.a. beskæftiget med opfyldningsarbejde på Rosens Eng - det senere Stadion. I 1935 anlagdes Skive kommunale Badeanstalt ved Resen Strand, og under krigen anlagde arbejdsløse Strandvejen. I 1936 blev kirkegården udvidet som beskæftigelsesarbejde. I 1938 anlagde arbejdsløse Ringvejen vest om Skive (Norgårdsvej-Henrik Lundsvej). Og så fortsatte man de beplantningsarbejder, som allerede under Første Verdenskrig havde været brugt som beskæftigelsesarbejde. I 1930 erne foregik det i Brårup og Rønbjerg. Disse såkaldte nødhjælpsarbejder blev fordelt mellem de arbejdsløse. Det store antal arbejdsløse betød, at der kun kunne blive 2-3 ugers arbejde pr. arbejdsløs. Alligevel var nødhjælpsarbejdet så eftertragtet, at flere faglærte fagforeninger ansøgte om, at deres arbejdsløse kunne få andel i arbejdet. Men Arbejdsmændenes fagforening, der havde overenskomst for nødhjælpsarbejdet, sagde nej. Den store arbejdsløshed skabte utilfredshed hos mange arbejdere. Arbejdsmændenes 137
8 Skive kommunale Badeanstalt ved Resen Strand - et af 1930 ernes kommunale nødhjælpsarbejder. Foto: Børge Panduro Fagforening mødte flere gange op i deputation til byrådet, hvor man forlangte flere kommunale arbejder og/eller økonomisk hjælp til de mest udsatte arbejdsløse. Nogle gange gav fremmødet resultat, andre gange ingenting. Socialdemokratiet havde et sikkert flertal i byrådet, og det gav plads til kommunisterne, der under ledelse af havnearbejder Henry Hede fik stor indflydelse i Arbejdsmændenes Fagforening. Ved byrådsvalget i 1937 fik kommunisterne 3,5% af stemmerne, men kunne ikke rokke socialdemokraterne, der fik 56,7! Krisen i byggeriet betød, at mange mestre afskedigede deres svende og nøjedes med lærlingene, som man var kontraktligt forpligtede overfor. Den store arbejdsløshed - ca. 50 % i byggefagene i var en væsentlig del af begrundelsen for, at tømrersvendenes fagforening i 1932 stiftede Tømrernes kooperative Forretning, der konkurrerede med mestrene om arbejdet. Konkurrencen om arbejdet fik nogle mestre til at gå under de priser, som mesterforeningerne havde aftalt. Foreningerne forsøgte at stoppe den illoyale konkurrence, sikkert med begrænset held. Mesterforeningerne forsøgte også at få aftale med kommunen om, at kun mestre i Skive kunne arbejde for kommunen. Det var et synspunkt, svendene delte. I 1930 skrev de til byrådet og bad om, at der blev lagt en klausul på de byggegrunde, som kommunen solgte, om at kun kommunens beboere må beskæftiges ved opførelsen af deres bygninger. Ved samme lejlighed 138
9 nedsatte man et udvalg til at forhandle med de arbejdere, der påtænker at bygge og beskæftige udenbys håndværkere og forholde dem det urigtige deri. For at modvirke den sociale nød, som arbejdsløsheden skabte, vedtog Folketinget i 1933 en lov om uddeling af kød- og margarinekort til de arbejdsløse. Kortene gav ret til køb af et bestemt kvantum kød eller margarine til lav pris og skulle afleveres i butikkerne. I Skive blev der i uddelt kort til voksne og børn. Det svarer til ca. 20% af Skives indbyggere - og så hørte Skive endda ikke til de dårligst stillede kommuner. Gyrokværn og Villemoes gødningspredere De ældste industrivirksomheder på Skiveegnen betjente først og fremmest lokalområdet. Det var kun de virksomheder, der forarbejdede landbrugets produkter, som havde en eksport af betydning: Mejerier (smør) og slagterier. Efter afslutningen på Første Verdenskrig begyndte andre brancher at vove sig ud over Danmarks grænser. Skive Jernstøberi & Maskinfabrik er et godt eksempel: I 1919 købte elinstallatør Siliam Bjerre Jernstøberiet på Østerbro. I begyndelsen af 1920 erne begyndte Siliam Bjerre at arbejde på en epokegørende opfindelse: GYRO kværnen. Kværnstenene var ophængt på en speciel måde, grænsende til et gyroskop, deraf navnet. Det nye ved GYRO kværnen var, at den var selvregulerende med tilførsel af korn. Den spildte overhovedet ikke drivkraft og var derfor meget økonomisk i drift. Hvis der kom en sten mellem kværnstenene, blev den automatisk kastet ud, inden den ødelagde kværnstenene. Arbejderne på GYRO fejrer færdiggørelsen af Villemoes gødningspreder nr den 6. februar
10 I 1924 var Bjerre færdig med sine forsøg, og den første model af kværnen blev prøvekørt af Statens Redskabsudvalg, der kun havde ros til kværnens resultater. I 1925 startede produktionen i Skive i meget langsomt tempo. Det første år blev der kun solgt 281 stk. Jernstøberiet fik ført en rimelig god salgskampagne i Danmark, så kværnen begyndte at blive kendt i fagkredse. Samtidig lykkedes det at få en kontrakt med det franskamerikanske selskab The international harvester Company, som fik eneret på produktionen af GYRO-kværne i Belgien, Frankrig, Italien, Schweitz, England og Tyskland mod at betale en licensafgift til Skive Jernstøberi. GYRO kværnen var ved at udvikle sig til en eksportsucces, der i de følgende år blev solgt til lande i Afrika, Sydamerika m.m. I 1929 indledte jernstøberiet forhandlinger med proprietær D. Willemoes, Hjerm, om at få eneretten til produktion af hans opfindelse, Willemoes kunstgødningssprederen. Forhandlingerne mundede ud i, at jernstøberiet fik licens på produktionen af gødningssprederen. Efter et grundigt forarbejde var fabrikken klar til at sende sprederen på markedet i foråret I løbet af 1930 erne nåede også gødningssprederen til udlandet: Skandinavien, England og Chile. Derudover fremstillede jernstøberiet en roeoptager, opfundet af proprietær Pedersen, Hegnet. Roeoptageren blev solgt i Danmark, Sverige og England. Endelig havde jernstøberiet fået licens til at producere den en-hjulede WYTA-påhængsvogn, der blev en stor salgssucces i 1930 erne. Jernstøberiet - eller GYRO, som det hed fra var stærkt afhængig af landbrugets købekraft. Da den var i bund i begyndelsen af 1903 erne, blev jernstøberiet hårdt ramt, men den stigende efterspørgsel fra midt i 1930 erne kombineret med voksende eksport til udlandet gjorde, at jernstøberiet i midten af 1930 erne i perioder havde over 120 arbejdere. I foråret 1939 gik det så godt, at støberiet indførte skiftehold for at følge med. På dette tidspunkt var arbejdsløsheden hos smedene og maskinarbejderne næsten helt væk. Sundsøre-Hvalpsund færgen 1927 I 1910 åbnede jernbanen mellem Års og Hvalpsund. Fra Års var der allerede jernbaneforbindelse helt til Ålborg via Nibe. Banen mellem Hvalpsund var en privatbane, men i Års var der også forbindelse til Løgstør og via Ålestrup til Hobro og Viborg. I 1914 blev der taget skridt til at forbinde Ålborg-Hvalpsundbanen med Salling. I jernbaneloven 1914 var der optaget en jernbane fra Branden (Furfærgen) til Sundsøre og videre til et ikke-nærmere fastlagt sted ved Jebjerg eller Lyby på Skive-Glyngøre-banen. Jernbanen fra Branden til Jebjerg-Lyby ville blive ca. 26 km lang, og med anlæggelsen af den ville Salling virkelige være dækket ind jernbanemæssigt. Ret hurtigt gled strækningen fra Branden til Sundsøre ud, og arbejdet koncentrerede sig om strækningen Sundsøre- Jebjerg/Lyby. I den næste - og sidste - store jernbanelov fra 1918 blev der plads til en tilladelse til anlæggelse af en jernbanefærge mellem Hvalpsund og Sundsøre. Staten 140
11 Sundsøre-Hvalpsund-færgen på vej over fjorden ca skulle stå for anlæg og drift, men kommunerne og amter skulle betale en fjerdedel af anlægsudgifterne. Efter Første Verdenskrig tog bilerne og rutebilerne forholdsvis hurtigt livet af jernbanen i Salling, men færgeruten blev ikke opgivet. I en ny lov i 1925 fik trafikministeren mulighed for at give en eneretsbevilling med et statstilskud på 50% af anlægsudgifterne. Bevillingen blev givet til Ålborg-Hvalpsund-banen, der fik bygget en jernbanefærge til overfarten. Den 25. maj 1927 sejlede motorfærgen Hvalpsund sin første tur mellem Salling og Himmerland. I Sundsøre blev der bygget en meget beskeden banegård med et enkelt spor og et pakhus, så godsvogne kunne betjenes. Vognene blev rangeret med et elektrisk drevet spil. I de første år - indtil sejlede færgen årligt ca. 750 godsvogne til Sundsøre. Efter Anden Verdenskrig tog lastbilerne over, og til sidst var overførslen af godsvogne svundet ind til ingenting. Ålborg-Hvalpsund-banen blev nedlagt den 31. marts 1969, og derefter blev færgedriften overtaget af Sundsøre og Farsø kommuner. Hvalpsund med jernbaneskinnerne på dækket fik et langt liv på overfarten. Den blev først udskiftet i 1980 erne. Skive Sygehus udvides Fra 1895 til 1923 blev Skive Sygehus ledet af overlægen - der var kun den samme - Carl Rosing Hansen. Han var den første overlæge ved sygehuset, der ikke havde privat praksis ved siden af arbejdet som overlæge. I sine sidste år som overlæge oplevede Rosing Hansen flere udvidelser af sygehuset. 141
12 I 1926 fik Skive Sygehus to nye Røde Kors ambulancer. Her holder den ene af dem foran den nye sygehusbygning. På trinnet sidder Viggo, søn af overlæge Skat Baastrup, og ved siden af står sygehusets mangeårige ambulancefører Marinus Nielsen. Foto: Kathrine Mortensen. I opførtes epidemibygningen ved Kompagnigade (som stadig findes), og i blev bl.a. syd- og østfløjen bygget sammen med det markante hjørnetårn, som prægede sygehuset udseende mod Resenvej. I 1923 døde Rosing Hansen, og sygehusbestyrelsen vedtog at dele hans stilling i to stillinger. Overlæge Aage Nielsen blev ansat som leder af kirurgisk afdeling og overlæge Skat Baastrup af medicinsk afdeling. Opdelingen betød en eksplosion i antallet af patienter! Da de to overlæger tiltrådte den 1. februar 1923, var der 116 patienter på sygehuset, allerede et par måneder efter lå der ca. 200 på sygehuset! By- og amtsrådene måtte acceptere en stor udvidelse af sygehuset. Øst- og vestfløjen blev bygget sammen og vestfløjen forlænget mod nord. Bygningerne er stadig i brug. Ved udvidelsen blev der plads til knap 200 patienter på sygehuset - og et personale på 89, som for en stor del boede på sygehuset. Skive Brandstation 1929 Indtil 1907 bestod brandvæsenet i Skive af et brandkorps, der blev udskrevet blandt byens mandlige indbyggere. Alle mænd mellem 20 og 50 var pligtige til at gøre tjeneste, bortset fra politiet og de kommunale embedsmænd. Udtagelsen til korpset foregik 142
13 Skive Brandskorps foran den nye brandstation ved korpsets 25 års jubilæum i Fra venstre ses O. Chr. Kliem, N.P. Nielsen, N. Thuesen, Th. Ørum, Tage Schøning, kleinsmed Neumann, Paaske Petersen, Jens Peter Nielsen, F. Kloch, Chr. Chistensen, C.M. Christiansen, E. Knudsen, Carl Halse og Berhard Jensen. Foto: C. Hadrup. på en session. Ordningen var ikke særlig effektiv, og udstyret var heller ikke noget at råbe hurra for. I 1907 blev der oprettet et kommunalt brandvæsen, bestående af en brandinspektør, en vicebrandinspektør, to assistenter og ti brandsvende. Omtrent samtidig fik Skive et vandværk, og der blev opstillet brandstandere i gaderne. I 1910 fik brandvæsenet en stige på 143
14 hjul, så man slap for at bære de tunge stiger rundt i byen. I 1920 fik man en motorsprøjte, som der skulle otte mand til at trække. Den var beregnet til brug i de højstliggende dele af Skive, hvor vandtrykket ikke var så højt. I den øvrige del af byen var trykket i vandledningerne så højt, at man kunne nøjes med at koble slangerne på brandstanderne. Men udbrød der brand i Brårup eller på Havnen, kunne brandvæsenet ikke gøre ret meget. I 1929 tog brandvæsenet en ny brandstation i Møllegade i brug. Den afløste brandhuset i ved siden af, der var blevet alt for lille. Den nye brandstation blev bygget så stor, at den kunne rumme tre brandbiler, men så mange fik man først efter Anden Verdenskrig! Ud til gården blev der bygget et tårn, der blev brugt til brandøvelse og til tørring af slangerne. På etagerne ovenover blev der indrettet fire lejligheder til brandsvende. Det betød, at brandvæsenet om natten kunne rykke ud med 5 minutters varsel - om dagen tog det længere tid, fordi de fleste brandmænd var på arbejde. I 1930 fik brandvæsenet den første brandbil, i 1936 den anden. Samtidig blev der indgået aftale med kommunerne i Salling og Fjends m.m. om, at brandvæsenet i Skive skulle rykke ud til assistance af de lokale brandværn i sognekommunerne. Det betød, at antallet af udrykninger steg fra nogle få til over 100 om året. Skive Gasværk på Skive havn 1934 Skives vækst i 1920 erne skabte problemer for Skive Gasværk i Brårupgade med at producere gas nok. Interessen i byrådet samlede sig hurtigt om to forslag: En udvidelse i Brårupgade eller en flytning til nordmolen på Skive nordhavn. Byrådet besluttede sig for det sidste forslag. Det var kr. dyrere end udvidelsen i Brårup, men der var store besparelser ved at kunne losse kul direkte fra skibene ind i gasværket, og der var mulighed for senere udvidelser. Det spillede også ind, at en del af jordarbejdet kunne udføres som beskæftigelsesarbejde for arbejdsmænd. Flytningen af gasværket var især en socialdemokratisk mærkesag, og borgmester Valdemar Johansen kaldte modstanderne for kværulanter. Kværulanterne kom fra Højskolen, der ville få gasværket lige uden for døren, fra sanatoriet, naturfredningsforeningen og turistforeningen. I byrådet kom modstanden fra de radikale, der dog var splittet, og enegængeren Eriksen-Noer. Højskolen klagede endnu engang til fredningsmyndighederne, men uden held. I 1932 begyndte de arbejdsløse at opfylde ca. 1 hektar ved nordmolen, og i marts 1933 vedtog byrådets store flertal at bygge gasværket. Den 24. oktober 1934 begyndte gasværket at levere gas til byen, og en måned senere blev det indviet. Selv Skive Venstreblad, der havde kæmpet mod gasværket, var imponeret: Med rene og fornuftige linier er bygningerne, skønt det er en fabrik, blevet en pryd for øjet, og med hundreder af praktiske indretninger er det indre blevet idealet af en arbejdsplads. Alt, hvad der er i menneskers magt, er blevet gjort for, at opførelsen af dette værk ikke skulle gribe alt for forstyrrende ind i stedets skønhed. Mændene bag denne pryd for øjet var arkitektfirmaet Erik V. Lind og Tage Hansen, Skive. 144
15 Skive Gasværk (til venstre) og Skive Kulkompagnis kulgård på Skive Nordhavn ca De gamles Hjem i Skive 1926 I 1925 vedtog Skive Byråd at bygge et nyt, stort alderdomshjem til afløsning af hjemmet på Kielgastvej 1, som tiden var løbet fra. Hjemmet blev indviet den 1. juli Det nye alderdomshjem var meget moderne. I kælderen var der et stort køkken, store spisekamre, elektrisk elevator til alle etager, vaskeri, tørreri og rullestue. I stueetagen og førstesalen var der lyse værelser med gardiner, lysekroner og centralvarme. De gamle skulle selv medbringe deres møbler, så de kunne indrette deres værelse, som de ønskede. Der var fem værelser til ægtepar og 26 til enlige. Beboerne fik maden bragt op på værelserne, men der var på hver etage et lille køkken med gasblus, så de kunne varme kaffe, hvis de fik lyst til en kaffetår. I sydenden var der på hver etage lyse opholdsstuer med kurvemøbler, hvor de gamle kunne sidde og nyde den storslåede udsigt, mens de snakkede med hinanden. På førstesalen var der en stor samlingsstue til større selskaber o.l. Det fine alderdomshjem var tegnet af konstruktør P. Thomsen, der også havde tegnet husvildeboligen på hjørnet af Ringsgade og Møllegade. Prisen for herligheden var kr. De gamles Hjem havde plads til 36 beboere, og ved indvielsen var der indtegnet 25. Allerede i 1929 var det nødvendigt at opføre en stor tilbygning. En ændring af alder- 145
16 De gamles Hjem i Ringsgade ca I forgrunden ses det lille Børnenes Paradis ved Møllegade. domsunderstøttelsesloven i 1927 medførte, at flere gamle søgte plads på hjemmet, men det vigtigste var nok, som borgmester Valdemar Johansen fremhævede ved indvielsen af tilbygningen i juli 1929, at der er sket den forandring fra før 1925, at de gamle er glade for at være her. Med tilbygningen fik De gamle Hjem en ny samlingssal med anretterværelse, 9 nye værelser og tre værelser i den gamle samlingsstue, samt en stor forbedring af køkkenog vaskefaciliteterne i kælderen. Hjemmet havde nu 42 værelser med plads til gamle. De gamles Hjem i Hald 1928 I 1920 erne begyndte landkommunerne at nedlægge de gamle fattiggårde og fattighuse. Mange steder fungerede de som ældreboliger af så ringe kvalitet, at selv ikke et besparelsesivrigt sogneråd længere ville være dem bekendt. I stedet for fattiggården begyndte man at bygge De gamles Hjem. Fra Fattiggård til De gamles Hjem - navnene er et godt udtryk for holdningsændringen. Når den kom netop nu, skyldtes det bl.a., at den gamle forsorgsmåde, hvor de gamle, der havde en gård, kom på aftægt hos den nye ejer (oftest en søn eller datter) som en del af gårdens købesum, nu var på vej ud. I 1927 vedtog sognerådet i Ørslevkloster kommune at undersøge mulighederne for 146
17 Hald Alderdomshjem er næsten færdigt i oprettelse af et alderdomshjem. Det var en stor investering for en lille kommune, og derfor vedtog man at afholde to borgermøder, et i Hald og et i Bøstrup Forsamlingshus. Det var almindelig praksis at spørge kommunens beboere, før sognerådet satte byggerier i denne størrelsesorden i gang. Sognerådet ville være sikre på vælgernes opbakning! Den fik man i dette tilfælde. Stemningen var absolut for byggeriet, fortæller aviserne, og beboerne opfordrede stærkt sognerådet til at bygge nu. Sognerådet købte en grund på tre skæpper land af gårdejer Niels Mortensen, Hald, for kr. Grunden lå mellem Ørslevkloster Kirke og Hald. I november 1927 fremlagde arkitekt Gaardbo, Viborg, tegninger til alderdomshjemmet med plads til ca. 10 gamle. Sognerådet godkendte tegningerne og søgte amtsrådet om tilladelse til byggeriet og til at optage de fornødne lån. Amtsrådet var kontrolinstans for de små sognekommuner og skulle godkende alle større beslutninger i sognerådene. Tilladelsen blev givet, og sognerådet fik lov til at optage et lån på kr. til byggeriet. I august 1928 var alderdomshjemmet næsten færdigt, og sognerådet vedtog at ansætte bestyreren af Kisum Fattiggård, Niels Peter Andersen, som bestyrer på alderdomshjemmet. Den 1. oktober 1928 var hjemmet færdigt, og de første 5 beboere flyttede ind. Ved en lille sammenkomst på hjemmet afregnede sognerådet med arkitekten og håndværkerne. Ved samme lejlighed konstaterede sognerådet, at herligheden havde kostet kr., men så var der også indlagt centralvarme, vand og elektricitet! 147
18 Hald Alderdomshjem blev det første i Fjends, men Højslev-Dommerby-Lundø kommune var næsten lige så hurtige: I 1930 stod alderdomshjemmet i Højslev Stationsby færdigt. Skive bliver en rød by Byrådsperioden fra 1925 til 1929 er den mest dramatiske i Skives historie. Ved borgmestervalget i 1925 var byrådet delt i to lige store grupper. Socialdemokraterne havde 8 af byrådets 17 pladser. Deres kandidat var den tidligere borgmester Hjalmar Kjems, men ham ville (det radikale) Venstre ikke støtte. De valgte i stedet at stemme på den siddende borgmester, den konservative grosserer Michael Nielsen. Tilsammen havde de to partier også 8 stemmer. Den afgørende stemme havde Indre Missions enlige byrådsmedlem, men han ønskede ikke at stemme ved borgmestervalget. Efter flere afstemninger kom byrådet i den meget usædvanlige situation, at man måtte trække lod om borgmesterposten. Borgmester Michael Nielsen blev den heldige vinder. I 1926 kom det til et dramatisk opgør om ledelsen af P. Sabroes Børnehjem, som endte med, at Hjalmar Kjems trak sig ud af byrådet (se s. 120). Året efter var det borgmesterens tur til at trække sig ud af politik. Officielt p.g.a. sin store grossistvirksomhed, men i virkeligheden skyldtes hans afgang en hård strid blandt de konservative byrådsmedlemmer. Michael Nielsen var i begyndelsen af 1920 erne Skives største skatteyder, men han var som mange andre ramt af den økonomiske tilbagegang. Han havde måttet tage store lån i Skive Bank for at klare sine forpligtelser, og han havde givet kaution for store lån for venner og forretningsforbindelser. I 1925 havde han endog fået afskrevet en del af sin gæld til Skive Bank. Disse forhold var kommet hans partifælle i byrådet, branddirektør Eriksen-Noer, for øre, og han skrev i vinteren 1927 et læserbrev om borgmesterens privatøkonomiske forhold til partiavisen, Skive Avis. Læserbrevet blev ikke trykt, for Michael Nielsen valgte at trække sig tilbage som borgmester. Nu var vejen banet for endnu et ejendommeligt borgmestervalg. De konservative ønskede ikke at stille med en kandidat, og socialdemokraterne ville heller ikke efter erfaringerne i Resultatet blev, at det radikale byrådsmedlem, redaktør Carl Hansen, Skive Folkeblad, blev valgt som borgmester med tre stemmer, mens 14 undlod at stemme. Carl Hansen mente selv, at han blev borgmester, nærmest fordi ingen andre ville det. Carl Hansens vigtigste opgave som borgmester blev nok rekonstruktionen af Skive Bank i vinteren I forbindelse med opgøret med Skive Banks mænd om ansvaret for bankens krak, kom det frem, hvordan Michael Nielsen blev væltet som borgmester og hvor dyb, splittelsen hos de konservative var. Ved byrådsvalget i 1929 opstillede Eriksen-Noer sin egen liste, mens de konservative måtte stille med en næsten helt ny liste. Den konservative splittelse gav let spil for socialdemokraterne, der med ny leder, direktør Valdemar Johansen, Gammelgårds Dampmølle, i spidsen, kunne sætte sig på flertallet i byrådet. 148
19 Skive Byråd m.fl. fotograferet ved Skives 600 års købstadsjubilæum den 15. august Fra venstre står i første række overportør C. Christensen, direktør V. Johansen (borgmester ), sagfører A. Hastrup, overlærer K. Pedersen, blikkenslager J.M. Sørensen, fabrikant Bodil Jensen, købmand Andr. Andersen, grosserer Michael Nielsen (borgmester ), fisker Niels Thomasen, faktor Frede Holm, branddirektør Eriksen-Noer, lærer Niels P. Bjerregaard og redaktør Carl Hansen (borgmester ). I anden række fra venstre står slagteriarbejder Chr. Andersen, snedker Søren Nørlem, kommunebogholder R. Kroer, bogholder Jens Mellerup og tømrer Jens Christensen. På trappen står arrestforvarer P.P. Markussen, journalist H.P. Kristensen, Skive Avis, og redaktør N. Chr. Christensen, Skive Venstreblad. Foto: C. Hadrup. 149
20 Radioen I begyndelsen af 1920 erne eksperimenterede mange teknisk interesserede med at bygge deres egen radiomodtager. Elinstallatør Harald Espersen byggede sin første radio i 1922, og blev i de følgende år en af de store radiofabrikanter i Jylland. Statsradiofonien begyndte sine udsendelser i 1925, og kort i tid efter startede Harald Espersen sin radiofabrikation. Allerede i begyndelsen af 1927 beskæftigede han 7 mand med at producere den af ham selv konstruerede Magnofone. Radioen blev solgt i Jylland og på Fyn ved hjælp af omrejsende repræsentanter. Til at begynde med var der ikke så mange radioudsendelser, og Harald Espersen tilbød som en service til sine kunder, at de kunne ringe til ham, hvis de skulle have gæster. Han lagde så en plade på grammofonen, riggede et mikrofonanlæg til ved hjælp af mikrofonen og sendte så musikken ud til kunderne. Imens udsendelsen stod på, skulle alle i Espersens hjem forholde sig fuldstændig i ro. Engang kom en gæst under en udsendelse til at spørge: Hvor i alverden er tissepotten!? Det syntes radiolytteren i den anden ende, bankdirektør L.P. Werner, Salling Bank, absolut ikke var morsomt. Radioproduktionen ophørte o. 1930, hvor der blev lagt afgift på radioapparater. De første radioer var teknisk meget simple, og folk med teknisk snilde sluttede sig sammen i radioamatørforeninger, hvor de hjalp hinanden med at bygge radioer. Den 30. juni 1927 stiftede nogle radiointeresserede Arbejdernes Radioklub i Skive, en afdeling Arbejdernes Radioklubs første selvbyggerhold, fotograferet på Teknisk skole i Fra venstre sidder børstenbinder Peter Poulsen, mekaniker A. Sindberg, skomager Jens Sørensen, slagteriarbejder J. Petersen, støberiarbejder Aage Sørensen, elektriker Gotfred Nielsen, maler Johannes Jensen, tømrer Nielsen, en ukendt og Henning Sørensen. Stående ses læreren, elværksbestyrer Høgh Petersen, kranfører N. Thuesen og en ukendt. Foto: J.A.C. Laursen. 150
Johanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs merePengeinstitutterne i Rønde-området i 150 år
Pengeinstitutterne i Rønde-området i 150 år Rønde Sparekasse eller som den hed dengang Spare- og Laanekasse for Thorsager Pastorat blev oprettet i 1868 og var det eneste pengeinstitut på egnen i nærved
Læs mereKommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.
Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.
Læs mereIndustrialiseringen kommer til Roskilde
Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereOversigt ramme/planche
GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev
Læs mereErhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik
Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved
Læs mereI Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail
I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge 37 7700 Thisted Tlf.: 97924807 mail jan.bang@os.dk Beretning for Thisted by partiforening 2010 Det sidste år har foreningen haft mange opgaver, her tænker jeg selvfølge
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereNymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899
Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand
Læs mereHAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed
Læs mere2takts bygning. Ca. 1911: L. P. Houmøller begynder at spekulere i 2takts dieselmotorer
2takts bygning Tidslinje 1883: Produktionen af skibsmotorer i Frederikshavn starter med, at brødrene Jens og Lauritz Peter grundligger motorfabrikken Brdr. Houmøllers Jernstøberi i Søndergade. o Køber
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereI 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!
Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance
Læs mereDa Øster Hornum fik sin børnehave
Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereNyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen
Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere
Læs mereGuide: Undgå at miste penge på bankkrak
Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du
Læs mereÅr 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde
År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste
Læs mereReferat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14
Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til
Læs mereMØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN
Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mereBillund Foderstof- og gødningsforening.
Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens
Læs mereAne 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen
Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs merePå fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.
På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet
Læs mereReferat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk
Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Til stede: Orla Zinck ( OZ ), Carsten Lebrecht (CL), Jeanette Møltov Jepsen (JMJ), Max Engelberth ( ME ) Dagsorden: 1. Siden sidst opfølgning på
Læs mereWeitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,
Læs mereAjkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868
Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus
Læs mereFOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)
På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereReferat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013
Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Haveforeningen Solvangs ordinære generalforsamling blev afholdt den tirsdag den 26. marts 2013 på Stationen i Viborg
Læs mereGeneral forsamling Randers BMX 21/ kl 19-20:30.
General forsamling Randers BMX 21/2-2018 kl 19-20:30. 1. Velkomst Martin byder velkommen. 2. Valg af dirigent & referent Martin har tilbudt at være dirigent, Mai har meldt sig som mulig referent Dette
Læs mereEn købmandsfamilie i Sydvestjylland.
1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev
Læs mereLunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd
Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,
Læs mereFremgang i 1960 erne. I tiden mellem 1957 til 1973 var Danmark inde i en økonomisk stærk periode. Der var en stigende efterspørgsel efter
Fremgang i 1960 erne I tiden mellem 1957 til 1973 var Danmark inde i en økonomisk stærk periode. Der var en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Det prægede alle dele af samfundet og dermed også
Læs mere1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)
1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag
Læs mereRovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.
. Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mere7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?
Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad
Læs mereKapitel 81, 1999. Vi nærmer os indvielsen:
Kapitel 81, 1999. Vi nærmer os indvielsen: 468 Jeg bygger på Holbæk Station. Skalamodellen af Svinninge, NVE s kolonihaver. Jannes landskaber var simpelthen pragtfulde. Hun var kunstner med liv og sjæl.
Læs mereHårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov
Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget
Læs mereSTAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2
GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen
Læs mereherning motorflyveklub
herning Referat af ordinær generalforsamling i Herning Motorflyveklub Afholdt den 23. februar 2013 kl. 10:00 Skinderhoimvej 25, 7400 Herning. 1) VALG AF DIRIGENT Dagsorden ifølge vedtægter 1, Valg af dirigent
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereTversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Oktober 2015
Tversted Borger- og Turistforening ønsker i fremtiden at udvise en større åbenhed omkring vores arbejde og aktiviteter. Derfor vil der blive udsendt et lille nyhedsbrev (ca. 8-10 gange om året) på www.tverstedliv.dk
Læs mereKunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn
Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen En glad Erik Fogh Nielsen. Billedet er taget ved den sidste Pinseudstilling Erik Fogh Nielsen deltog i.
Læs mereREFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN
REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 30. JANUAR. 2015. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Ib Nielsen der er sygemeldt. Der var afbud fra begge suppleanter Kristian Legaard
Læs mereOrdinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl
Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl. 12.30 Dagsorden: Velkomst Konstitueret formand Berit Gläser bød velkommen. 1. Valg af dirigent og referent. Bestyrelsen foreslog
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereGjerndrup Friskoles historie
Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste
Læs mereStilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95
Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:
Læs mereHvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?
Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereFrihedskæmper Hans Krarup Andreasen
Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereReferat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen
GRUNDEJERFORENING VIBEHOLMS VÆNGE Ishøj marts 2017 Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken 19.00 I festsalen på Vibeholmskolen Dagsorden 1) Valg af dirigent. 2) Beretning
Læs mereKære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen
Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereHip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum
Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med
Læs mereVelkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk.
Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk. Det første vi i den nye bestyrelsen skulle tage fat på var at få færdig gjort den låne omlægning som den gamle bestyrelse havde påbegyndt. Fordi
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereSkoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011
Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat
Læs mere16. DECEMBER. dørtræk
16. DECEMBER Tryllekunstner og dørtræk Vi havde besøg af en tryllekunstner på skolen i dag. Og jeg blev til grin. Hvorfor kan jeg ikke lære at holde min mund? Vi blev selvfølgelig spændte, da lærer Hansen
Læs mereØsterbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa
Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.
Læs mereNødhjælpsarbejdere i jakke og slips
Nødhjælpsarbejdere i jakke og slips Carsten Terp Beck-Nilsson 3. november 2015 kl. 6:00 0 kommentarer Share on facebook Share on twitter Share on linkedin Share on email More Sharing Services ERHVERVSSTØTTE:
Læs mereVæltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.
Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt
Læs mere1. Trafikken før 1953
1. Trafikken før 1953 Rutebiler fra I/S Møens Omnibusser i Damsholte omkring 1925. (Postkort) Fra Møn til omverdenen Fra gammel tid kom man til og fra Møn med postforbindelser, der havde diligencelignende
Læs mereReferat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.
Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015. Valg af dirigent. Knud Borup Jensen blev valgt som dirigent og konstaterede, at forsamlingen var rettidigt indkaldt, hvorfor den var beslutningsdygtig.
Læs mereElektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.
18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et
Læs mereGammel milepæl før Rolfsted
Gammel milepæl før Rolfsted 2016-1 1 Siden sidst. I år har vi haft en ny idé. Vi har vist nogle af vores gamle film på arkivet to eftermiddage i efteråret. Første gang handlede det om Anne Marie Pedersen,
Læs mereViet den 29. okt
Damgade 18 Boel ½ 45 Matr. nr. 43 1596 1607 findes Peder Bugge Peter Bugge 1595 rester han en del af sin tiende. 1600 er hans gæld sat til 5 mark og 10 skilling, som han skal give renter af. 1605 kaldes
Læs merePolitihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O
1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.
Læs mereStifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.
Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereBYGGERIET GÅR I GANG
16. DECEMBER BYGGERIET GÅR I GANG Når jeg kigger ud af vores vinduer, kan jeg hver eftermiddagen se pølsemanden komme trækkende med sin pølsevogn hen over viadukten. Der er en lille motor foran pølsevognen,
Læs mereReferat - Minutes of Meeting
Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereDet, som aviserne ikke skriver om
Det, som aviserne ikke skriver om Mathias Trankjær er 22 år og industritekniker. Han er vokset op i Skagen og bor nu i Ålborg. En sommernat i 2013 fejrede Mathias sit nyerhvervede kørekort ved at køre
Læs mereReferat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 20. april 2018 kl Syren Salen, Vejlby-Risskov Hallen
Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 20. april 2018 kl. 19.00 Syren Salen, Vejlby-Risskov Hallen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning og driftsbudget. A. Fremlæggelse og beretning for
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereEt 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910
Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev
Læs mereTivoliklubben ------------------ Side 2
Tivoliklubben Kystartilleriforeningens TIVOLIKLUB blev stiftet ved et møde i Tivoli den 12. juni 1925 og kan således i år fejre sit 85 års jubilæum. I den anledning udsendes dette lille festskrift til
Læs merebilleder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget
Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge
Læs mereGeneralforsamling 2017
16. Januar 2017 Dagsorden a. Vedtægtsændring: Fjernelse af posten suppleant for bilagskontrollant. 5. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af Formand 8. Valg af 1 Bestyrelsesmedlem 9. Valg af 1 Suppleant.
Læs mereReferat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl
Referat fra HK Trafik og Jernbane Jernbanekredsens ordinære generalforsamling Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl. 16.00 Sted: Mødecenter Odense Buchwalds gade 48 5000 Odense C Dagsorden: 1. Åbning
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereHårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940
Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereEjendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.
Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn
Læs mereGrundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling
Grundejerforeningen Grønningen Referat fra Generalforsamling Tidspunkt : Tirsdag d. 14. Marts 2017, kl. 19.30 i Stensballe hallens klublokale Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning om
Læs mereReferat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande
Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Dagsorden for den ordinære generalforsamling var følgende: 1. Valg af dirigent 2.
Læs mereReferat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»
Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR» Dato: 16. april 2015 Sted: Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mere