Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 8 December Læseprojekt: Succes lokalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 8 December 2011. Læseprojekt: Succes lokalt"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 8 December 2011 Læseprojekt: Succes lokalt

2 Læs 2 Det er ikke just jubeltider på det overordnede politiske og økonomiske plan i Odense. Besparelser og nedskæringer er der nok af. Det mærkes især derude, hvor livet leves og hvor tingene sker. På skolerne. Men netop derude finder man også succeshistorier, selv i en sparetid. En af dem skriver vi om i dette nummer. Læs den. Den handler om læsning. Baggrunden er et succesrigt samarbejde mellem Odense Lærerforening og Odense Kommune. I foråret 2011 blev der igangsat et treårigt projekt om Læsning og skrivning på 4. klassetrin med det formål at løfte niveauet i læsning. Og her er der tale om fokus på den faglige læsning - altså det, der foregår i andre fag end lige netop dansk. Skolens læsevejledere er med som en del af undervisningen i fag som f.eks. matematik eller historie, så eleverne får et skub hen imod at kunne indholdslæse også en faglig tekst. Der arbejdes med metoder, strategier og redskaber, der udvikler elevernes læseforståelse i fagene. Virker det så? Ja, det gør! Det vidner i alt fald artiklen fra Seden Skole om. Et lille halvt år inde i projektet er udsigterne lyse: Eleverne ser ud til at få et stort udbytte af den faglige læsning, og kollegialt er der stor opbakning og tilfredshed hos faglærerne med projektet. Hvad er en medvirkende årsag til, at det virker? Her er læsevejlederne fra Seden ikke i tvivl: Den lokale forankring er afgørende! Det skal være skolens egne lærere. Det lokale kendskab til forholdene gør, at der ikke bliver tale om fine balloner - men om, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. Projektet er altså treårigt og målrettet 4. klassetrin. I år er ni skoler udvalgt, og der rulles over årene, så nye skoler kommer med hen ad vejen, når igangværende forsøg afsluttes. Altså kan en skoles 4. klassetrin kun være med i ét år. Måske kunne der være god grund til at udvide projektet, så man politisk vil prioritere en vedvarende øget indsats på læsning på alle skolerne? Forskningen gør det nemlig helt klart, at en satsning på læsning i alle skolens fag er afgørende for de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og her har man faktisk et klokkeklart eksempel på, at tingene rykker, når man går ud og bakker lærerne op ude i det enkelte klasselokale. Langt mere, end når der satses på meget vidtløftige forslag, der ofte har boet og groet på et skrivebord. Så hvorfor ikke satse her? Det virker. Eleverne lærer mere. Lærerne er godt tilfredse. Det koster ikke nødvendigvis spidsen af et rådhustårn. Og derfor er det vel netop sådan en indsats, der skal gøres, når man trods sparetider vil noget. Læseeksperten Elisabeth Arnbak har kaldt det På med førerkasketten. Her mener hun til eleverne. Men førerkasketten videregives hermed gerne til politisk brug, så man kan gøre en forskel. fl. Forsidefoto: Faglig læsning på Seden skole. Fotos i dette nummer: Anne-Marie Lindholm.

3 Vikarordning på Næsby Skole: Win - win situation Lærere og ledelse er tilfredse. Elever og forældre er tilfredse. - En landvinding, er beskrivelsen af den nye ordning på et skolebestyrelsesmøde. Af Flemming Andersen - Nå, så du skal ind og høre om vores vikarordning, lød kommentaren fra en lærer i personalerummet på Næsby Skole. - Jeg har selv et par timer om ugen. Og jeg kan kun sige, at jeg synes, det er en god ordning. Det virker ude i klasserne, og jeg får brugt mine timer undervejs. Efter en god times tid sammen med skoleleder Flemming Banke og tillidsrepræsentant Liselotte Friis har emnet måske fået lidt flere nuancer. Men meldingen er den samme: Det virker. Det giver kvalitet. Der er tilfredshed hele vejen rundt. Positive forældre: En landvinding - Jeg har ikke fået én eneste negativ henvendelse fra forældre om vikarer, siden vi startede med ordningen efter sommerferien, siger Flemming Banke. Han tilføjer, at skolen i samme periode stort ikke har brugt vikarer udefra: - Vi kan se, at der indtil nu har været et godt match mellem de vikartimer, vi har i ordningen, og det fravær, der har været. Og da skolebestyrelsen for en måneds tid siden drøftede den nye vikarordning, var holdningen absolut positiv: - Et medlem af bestyrelsen beskrev TR Liselotte Friis og skoleleder Flemming Banke er enige: - Vikarordningen giver langt større kvalitet. den nye ordning som en landvinding, refererer Flemming Banke og suppleres af Liselotte Friis: - Der blev helt klart givet udtryk for, at forældrene er meget tilfredse. De synes, eleverne får noget ud af det. Og det samme mener eleverne, siger Liselotte Friis. Elever: Det er så godt! På samme møde gav elevrådsrepræsentanten i bestyrelsen sit besyv med. - Hendes mening var, at det virker så godt, når det er skolens egne lærere, der er vikarer. Det betyder, sagde hun, at der ikke er så meget fjas og ballade, men at der i stedet bliver arbejdet i timerne, fortsætter Liselotte Friis. - Ja, de såkaldte uartigheder er der ikke rigtigt grobund for, når det er et kendt ansigt, der kommer ind og erobrer klasserummet med det samme, siger Flemming Banke og fortæller, at elevernes oplevelse nu ikke er, at de skal have vikar: - Vi skal have en anden lærer, siger de. En ordning med kvalitet Både skoleleder og tillidsrepræsentant er enige om, at modellen med, at vikartimer læses af skolens egne lærere, giver en langt større kvalitet. - Selvfølgelig gør det da en forskel til den gode side, at det er uddannede og kendte folk, der læser timerne. Jeg plejer at kalde det for fag-faglige vikarer, siger Flemming Banke. - Og netop fordi alle her på stedet kan se kvaliteten i det, er kollegerne også med på at fortsætte ordningen til næste år, siger Liselotte Friis, som fortæller, at forberedelsen af timerne er i top: - Når man overhovedet kan, giver den fraværende lærer et bud på, hvad der skal ske i timerne. Og så går den vikarierende lærer ind og forbereder stoffet og formidlingen af det. Faktisk kan man næsten sige, at timerne bliver forberedt to gange! Det betyder, ifølge tillidsrepræsentanten, at lærerne føler sig trygge i de tilfælde, hvor de er fraværende: - Man ved jo, at kollegaerne laver det, man selv ville have lavet, at der er ryddet ordentligt op efter timen - og 3

4 4 at eventuelle problemer er blevet fulgt til dørs. En daglejer med optælling Kun lærere, som selv har ønsket det, er med i vikarordningen. - Det er jo en slags daglejer-princip, hvor man ikke nødvendigvis kender sin dag på forhånd. Det er der nogle, som kan trives med - og andre kan ikke, siger Flemming Banke. - Men fordi der har været så stor åbenhed om tingene lige fra starten, er ingen usikre på, hvad de er gået ind til, da vi lavede fagfordelingen. Nogle enkelte småting har vi justeret undervejs, i dialog. Samtidig betyder det meget, at lærerne selv har indflydelse på, hvornår de helst vil afvikle eventuelle vikarlektioner, som ikke på forhånd er lagt fast ind i deres skema, understreger Liselotte Friis. - Jeg har en meget fleksibel lærerstab, lyder det fra skolelederen: - Lærerne holder sig orienteret fra morgenstunden, så de ved, om de skal møde tidligt eller blive sent denne dag. Og hvis vikarbehovet ligger på et andet tidspunkt, end det lige er lagt ind i skemaet, er folk også parate til det. Vi har så lavet den aftale, at man kan markere nogle tidspunkter, hvor man helst vil være fri. Flemming Banke: Der er et godt match i ordningen Liselotte Friis: Forberedelsen af timerne er i top Men der bliver talt op. Både af lærerne og af lederen. - Lærerne skal selv følge med og tælle op. Jeg laver en optælling en gang i kvartalet for at sikre, at timerne er blevet udnyttet. Aftalen skal gå i nul, og det kommer den til, fastslår Flemming Banke. - Ja, for mellem 90 og 100 % er blevet udnyttet hver uge, så det er ikke meget, man skylder, siger Liselotte Friis og tilføjer, at lærerne godt er klar over, at de også selv har et ansvar for, at timerne bliver brugt. Taler godt om ordningen - Her på skolen taler vi godt om ordningen. Vi kan se kvaliteten, og vi ved også godt, at den er med til at holde nogle kolleger i hus, mener Liselotte Friis. - Det en dyrere ordning. Men den er også en diskussion værd, fordi kvaliteten i timerne er langt, langt bedre, end hvis der er en ung student, der skal være vikar, siger skoleleder Flemming Banke. Og så er der også tillægsgevinsterne: - Man få pludselig et andet syn på tingene, når man f.eks. som udskolingslærer kommer ned i de yngste klasser og skal have en vikartime, smiler Liselotte Friis. - Jeg plejer at sige, at jeg på den måde har folk på uddannelse, kommer der fra Flemming Banke. Og tillidsrepræsentanten beklager ligefrem, at hun ikke selv har vikartimer: - Det håber jeg at kunne få til næste år, siger Liselotte Friis. - Det fungerer godt, fordi lærerne også selv går ind og tager ansvar. Sådan synes vi nu, det skal være på vores skole. Man skal ha engagement i sit arbejde, understreger Flemming Banke. På Næsby Skole har 10 lærere (svarende til 1/3 af skolens lærere) timer i vikarordningen. Der er skemalagt 26 vikartimer ugentligt i ordningen.

5 Kontaktperson for ledige lærere: Brug os! I Odense Lærerforening er der for nylig oprettet et netværk for ledige lærere. - Brug os, lyder opfordringen fra kontaktpersonen. Og det gælder såvel de ledige lærere, som - på et andet plan arbejdsgiverne. Af Flemming Andersen Marie Bisgaard blev valgt som kontaktperson, da Odense Lærerforening for et par måneder siden indkaldte de ledige lærere til møde. Hun står i dag som frontfigur for netværket og opfordrer alle ledige lærere i Odense - såvel nyuddannede som mere erfarne - til at være med: - Vi har et problem med at nå ud til den relevante målgruppe. Derfor har vi oprettet en side på Facebook, hvor vi orienterer om vores møder og arrangementer. Man kan også følge med på Odense Lærerforenings hjemmeside. - Vi er lige nu i en opstartsfase, hvor der er masser af ideer om blandt andet cafémøder, faglige arrangementer og sociale arrangementer, siger Marie Bisgaard. Hun lægger vægt på, at arrangementerne tager udgangspunkt i, hvad deltagerne efterspørger: - Der er afsat penge til den slags i Odense Lærerforenings budget. Så det er egentlig bare at sige til: Skal det være gode råd om jobsøgning eller skal det være noget helt andet? Livet som arbejdsledig Møderne i netværket kan også bruges til en snak om livet som arbejdsledig lærer. - Ud fra min egen situation vil jeg sige, at der sker noget med én, når Arkivfoto: Niels Nørgaard man ikke har et fast arbejde. Der er et enormt pres på at sende ansøgninger, at være ude og præsentere sig - og at skulle tackle afslagene, siger Marie Bisgaard, som med 60 ansøgninger og en række skolebesøg har prøvet det: - Man kommer på et tidspunkt i den situation, at man begynder at kigge sig om efter noget andet end det fag, man nu har uddannet sig i. Næsten ligegyldigt hvad, men jeg savner simpelthen så meget at være en del af et arbejdsfællesskab. Kvalitet i vikararbejdet Der er kortere vikariater rundt om på skolerne. Men ikke alle læses af uddannede lærere. Heller ikke, selv om der er en stor gruppe ledige lærere at tage af: - Jeg synes selvfølgelig, at man skal sikre den størst mulige kvalitet i vikararbejdet. Enten ved, at skolens egne lærere dækker vikartimerne, eller ved - og det er selvfølgelig interessant for min gruppe - at man bruger ledige, uddannede lærere også ved kortere vikariater, siger Marie Bisgaard. Men et kortere vikariat er ikke nødvendigvis en indgangsdør til et fast arbejde: - Det er da bestemt en mulighed, men heller ikke mere. Min oplevelse er, at det i stedet er nødvendigt at bruge sit netværk. Og så er det jo et problem, hvis man ikke har noget. Eller er for stolt til at bruge det, man har, indrømmer Marie Bisgaard. Kontaktperson på ubestemt tid - Jeg er rigtig glad for at være kontaktperson for netværket. Det bliver så min faste samarbejdsgruppe, jeg har en god tilknytning til fagforeningen, og jeg vil faktisk gerne være med til at gøre noget for de ledige lærere i Odense, siger Marie Bisgaard. - Men jeg ved også, at jeg siger farvel den dag, jeg får tilbudt et job. Sådan er det bare. Det stilfærdige ønske er et job på en stor skole: - Gerne et sted, hvor der er mange kolleger. En skole, som har gang i forskellige udviklingsprojekter, som vil noget med inklusionen, og som har en anerkende tilgang til eleverne. Og så ville jeg helst undervise elever i overbygningen, lyder det fra Marie Bisgaard, da hun på opfordring beskriver sit ønskejob. Fakta: Odense Lærerforenings netværk for ledige lærere har som formål at: - udveksle erfaringer omkring jobsøgning - bruge netværket til at finde relevante jobs - informere om sociale og faglige arrangementer Du kan følge netværket på Facebook: Ledige lærere i Odense Du kan også holde dig orienteret på Odense Lærerforenings hjemmeside: Møder/Møder for medlemmer/ Ledige Medlemmer 5

6 Debat: Intet nævneværdigt overlap mellem læreres og pædagogers fagligheder Af Ni e l s Ch r. Sau e r Læ r e r, m e d l. a f h ov e d s t y r e l s e n i Da n m a r k s Læ r e r f o r e n i n g 6 En lærers arbejde er at varetage undervisningen i dens helhed. Det kræver omfattende ekspertise, af Clearinghouse opsummeret i de tre kernekompetencer: Relations-, ledelses- og fagdidaktisk kompetence. Alle tre skal i spil, og det vel at mærke på den helt specielle måde, som kræves i en skoleklasse. Fritidspædagogers relationskompetence er udviklet til brug i en løs, lystbetonet struktur med udstrakt grad af autonomi til det enkelte barn. Lærerens relationskompetence tager sigte på at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling i en langt strammere struktur med fast dagsorden, der stiller betydelige krav til det enkelte barn. En opgave, der bliver særlig krævende, når man har at gøre med elever, der mistrives i skolen. Selv om skolen og fritidsordningen befinder sig på samme matrikel, er de reelt så forskellige som vand og ild. Man kan bare forestille sig, hvilket ramaskrig det ville afstedkomme fra pædagogside, hvis lærere skulle ind i sfo en for at dirigere børnenes leg. Forestillingen om, at man kan splitte lærerarbejdet op i ledelse og faglighed på den ene side og sociale processer på den anden side, er absurd. Den kunne måske have givet mening i den hedengangne sorte skole, hvor læreren alene skulle sikre elevernes reproduktion af pensum. Her kunne en del elever sikkert godt have brugt en sjælesørger ved sin side, når lektor Blomme-løjerne blev for grove. Men i dag drejer lærerens arbejde sig om elevens alsidige udvikling, herunder elevens livsmod, lyst til at lære og de sociale kompetencer, der skal arbejdes bevidst, målrettet og differentieret med. Læreren er brobygger mellem den enkelte elev og lærestoffet, fællesskabet og omverdenen. Det kan kun lykkes, hvis der etableres ligeværdige (ikke jævnbyrdige!), empatiske og tillidsfulde relationer mellem læreren og den enkelte elev. Denne opgave i undervisningen kan lige så lidt uddelegeres til en anden end læreren, som man kan spille fodbold ved at sætte en bolddreng til at fragte bolden rundt mellem spillerne. Lad mig sige det rent ud: Der er intet af det, der skal gå for sig i en skoleklasse, som en lærer alt andet lige ikke kan styre bedre end en fritidspædagog. Al snakken om pædagoger i skolen udspringer af det i øvrigt legitime ønske om at skaffe pædagoger arbejde, mens børnene er i skole. Resten er udenomssnak. Dermed ikke sagt, at pædagoger ikke kan bruges til noget i skolen. Selvfølgelig kan de det. Når det nu absolut skal være. Hvis rollerne bliver ordentligt afklaret, kan der utvivlsomt komme noget godt ud af det. Men skån lærerne for præket om den lykkebringende effekt af fritidspædagogers særlige professionelle indblik i skoleklassens sociale processer. Det er ikke eksisterende. Tømrere og blikkenslagere arbejder begge med huse, slagtere og kirurger skærer begge i kød, og lærere og pædagoger har begge med børn at gøre. Men der er reelt intet nævneværdigt overlap mellem deres professionaliteter. Overses det, kan man godt glemme alt om en bedre skole. Står det måske efterhånden ikke bøjet i neon, at det er den dygtige lærer, der bærer den gode skole?

7 Debat: Valg til styrelsen: Det er ikke for sjov..! Af Bo d i l Ni e l s e n, Ej e r s ly k k e s ko l e n, o g Gi t t e Ma i l a n d, Hu n d e r u p s ko l e n Vi finder det ønskeligt, om du som kommende kandidat kan fortælle, hvor din interesse og kompetence ligger i forhold til arbejdet i Odense Lærerforenings styrelse? Derfor ønsker vi at stille de kommende styrelseskandidater nogle spørgsmål: Hvad er din holdning til, at man i forbindelse med frikommuneforsøget muliggør: At holddelingsbegrænsningen ophæves. At man udvider undervisningsbegrebet. At man øger fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer. Og hvilke andre udfordringer ser du i styrelsens arbejde i forbindelse med frikommuneforsøget? Hvordan vil du, som styrelsesmedlem, bruge dit mandat til at fastholde og sikre en sammenhængende arbejdsdag for lærere. Her tænker vi bl.a. på tanken om at indføre en 9-15 model el. lign? Hvordan vil du arbejde for: At sikre, at vi har en fælles folkeskole i Odense og en arbejdstidsaftale, der ikke lader den enkelte lærer alene på Herrens Mark? At sikre, at Odense Kommunes sundhedspolitik, som os bekendt ligger til grund for dette års budget forlig, bliver en reel personale politik med vægt på et godt arbejdsmiljø? At vores mange arbejdsløse kolleger får en chance for at komme i arbejde? At sikre, at lærere, der har været forflyttet inden for en kortere årrække, ikke forflyttes igen? At sikre, at der laves aftaler (der tåler dagens lys) skolerne imellem i forbindelse med overflytningsproceduren? Vi oplevede sidste sommer opslåede stillinger, der reelt var lovet væk til anden side? At sikre, at lokale lønmidler ikke forsvinder i forbindelse med skolelukninger? At sikre, at lærere, der overflyttes, ikke oplever en lønnedgang? At sikre, at indeværende års evaluering af forflyttelsesproceduren bruges konstruktivt de kommende år? Med de kommende års besparelser i sigte: Hvilke overvejelser gør du dig så vedrørende en forstærket medlemsinddragelse på alle plan, og hvordan vil du arbejde for at styrke Odense Lærerforening politisk i disse vanskelige tider. Med ønsket om et godt valg og en stærk fagforening. 7 Ny styrelse i Odense Lærerforening Der er snart ordinær generalforsamling i Odense Lærerforening. Den finder sted fredag den 16. marts 2012, og på dagsordenen finder man bl.a. valg til formand, næstformand og styrelse. Hvis du vil præsentere dig som kandidat til dette valg, tilbyder vi plads i LærerBLADET nr. 2, som har deadline 11. februar Dit indlæg skal i omfang svare nogenlunde til en side og skal fremsendes til redaktionen på mail: Du må meget gerne medsende et foto som jpg-fil. For din egen skyld er det vigtigt, at denne er i høj opløsning, så kvaliteten bliver bedst mulig. Er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at kontakte Odense Lærerforening på tlf Med venlig hilsen Redaktionen

8 8 Hovedstyrelsesvalget 2011: Mest om fagforening og didaktisk råderum Af Ni e l s Mu n k h o l m Ra s m u s s e n, k a n d i dat t i l h ov e d s t y r e l s e n Danmarks Lærerforening skal først og fremmest være en fagforening, som har vores løn, arbejdsmiljø og lærerprofession højt på dagsordenen Aktiv lønkamp Vi skal sikre medlemmerne en lønudvikling, der som minimum skal følge det øvrige arbejdsmarked. De sidste femten år har vi haft en reallønsfremgang på hele 23 procent. En stor del af den fremgang kom ved overenskomstfornyelserne i 2005 og Men alene i 2010 mistede vi en pæn del af den hårdt tilkæmpede fremgang, da forbrugerpriserne var 3 procent højere en vores lønfremgang. Det viser, hvor vigtigt det er at holde stift fokus på vores lønudvikling, så reallønnen ikke udhules. I den lange historie er det uddannelse, som har sikret lærerne lønfremgang. Beslutningen om en treårig læreruddannelse og senere en fireårig betød begge gange et kvalitetsløft, større anseelse og en pæn lønstigning. Derfor skal vi arbejde for en femårig læreruddannelse og samtidig styrke vores efter- og videreuddannelse. Det slider, når fagligheden skrider I Danmarks Lærerforening skal vi fastholde arbejdsmiljøområdet som fagpolitisk satsning. Alt for mange lærere lider under stress og et forværret psykisk arbejdsmiljø på skolerne. Samtidig ser vi, at mange lærere langtidssygemeldes og flere førtidspensioneres i en stadig yngre alder. Jeg tror, at en vigtig årsag er at finde i overordnet styring og vedvarende besparelser. Det betyder, at lærernes råderum med mulighed for en veltilrettelagt undervisning ud fra eleverne i klassen og solide fagdidaktiske overvejelser, er forringet. Den udvikling skal vendes. I Danmarks Lærerforening må vi prioritere en vifte af forskellige arbejdsmiljøindsatser med tilbud til den enkelte lærer, gruppesamtaler, konflikthåndtering og forebyggende uddannelse af eksempelvis team. Kollektive aftaler Arbejdsgiverne ønsker mere individualisering ind på skolerne. Staten og mange kommuner ønsker fortsat, at arbejdstiden - uden bindinger - skal tilrettelægges af skolelederen i dialog med den enkelte lærer. Arbejdsgivernes indpakning med mere fleksibilitet og ledelsesmæssig prioritering får det til at fremstå rigtigt positivt, når den enkelte lærer kan få sine helt egne løn- og arbejdsvilkår og bare skal levere sin egen individuelle samvittighed til opgaverne er løst tilfredsstillende! Men den går ikke. Det er jo derfor, at der er opfundet faglige organisationer med aftaleret. Netop fordi vi sammen i kollektivet har betydelig større styrke end den enkelte. Sammenspil i Danmarks Lærerforening Vores store styrke er, at Lærerforeningen står saglig og tydelig i forhold til staten og Kommunernes Landsforening kædet sammen med, at vores lokale kredse og TR står stærkt og troværdigt i den enkelte kommune. De to led i foreningen er en forudsætning for hinanden. Derfor nytter det ikke, at den ene part tror, at den alene kan skabe gode resultater for medlemmerne. Et godt samspil mellem hovedforening og de lokale kredse kræver hurtige og tydelige informationer og vilje til politisk afklaring begge veje i organisationen. Giv undervisningen tilbage til lærerne. I virkeligheden er det en meget gammel kamp mellem stat og kommuner på den ene side og lærerne på skolerne på den anden side, om kontrol og styring af skolen indhold og undervisningsmetode. Allerede i 1806 skrev Johann Friedrich Herbart følgende: Jeg må tilstå, at jeg ingen oprigtig glæde kan føle ved, at stater påtager sig opdragelsesanliggender på en måde, som om de mente sig i stand til, gennem deres styren og overvågen, at opnå det, som kun kan nås ved den enkelte lærers talent, trofasthed, flid, klogskab og dygtighed, kun kan tilvejebringes gennem hans frie bevægelighed og udbredes gennem hans eksempel. Lærerarbejdets legitimitet Dansk Clearinghouse har på baggrund af 70 forskningsrapporter sagt det, vi egentlig godt vidste om sam De seks fynsk Niels M til Hovedstyr Irma T Kreds Jeg anb Niels ha og indsi han også Niels er e synspunk dat som N Anne Kred Niels M engag Niels a hoveds Derfor din stem Peter Ollend Kreds 83, No Jeg anbefaler m Niels er meget v arbejdstid, løn o strateg, når der s kredsene på Fyn lokalkredsene. D John Rasm Kreds 84, V Jeg anbefaler Det er af stor relsesmøder. Niels møder d Niels har en sk sine holdninge En stemme på hvad som helst Lone Clemmen Kreds 86, Sydfyn Jeg vil varmt anbefa enhver tid med på a gende og humoristis Heine Kristens Kreds 87, Vends Jeg anbefaler, at I s Niels sætter fokus p Niels tænker nyt i fo der kæmper for de godt arbejdsmiljø. Den kombination af relse.

9 e kredsformænd anbefaler at stemme på unkholm Rasmussen Hovedstyrelsesvalg til Danmarks Lærerforening, december 2011 elsesvalget i Danmarks Lærerforening rebbien, 80, Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg efaler Niels Munkholm Rasmussen. r gennem mange år udvist stort fagpolitisk engagement og har med sin store erfaring gt kunnet sætte sit præg på mange væsentlige beslutninger. Det er jeg sikker på, at vil kunne fremover. n meget lyttende person, og vi kan i lærerkredsen være sikker på, at vores ter bliver viderebragt i Hovedstyrelsen. Det er vigtigt fagpolitisk at vi har en kandiiels på Fyn. Niels Munkholm Rasmussen -Mette K. Jensen, s 82, Odense Lærerforening unkholm Rasmussen udviser i sit fagpolitiske arbejde et fantastisk ement og en stor arbejdsindsats. rbejder loyalt og konstruktivt på at sætte synspunkterne fra sit bagland i spil i tyrelsesarbejdet. stemmer jeg på ham ved hovedstyrelsesvalget, og jeg opfordrer dig til at bruge me og sætte dit kryds ved Niels. orf, rdfyns Lærerkreds edlemmerne at stemme på Niels ud fra følgende: idende om forhold for lærere og børnehaveklasseledere med fokus på både g ikke mindst arbejdsmiljøet. Samtidig er Niels meget analytisk og en god kal politikudvikles i Danmarks Lærerforening. I vores samarbejde mellem lærerhar vi meget stor gavn af at have Niels som bindeled mellem Hovedstyrelsen og enne direkte forbindelse vil jeg meget nødig miste. nyt og klassisk har vi brug for i Danmarks Lærerforenings Hovedstyussen, estfyns Lærerkreds medlemmerne i de fynske lærerkredse at stemme på Niels Munkholm. værdi for os på Fyn at kunne mødes med Niels inden DLF s hovedstyesuden altid op, når kredsen ønsker at trække på hans store fagpolitiske viden. arp profil i forhold til en klar fagpolitik og går ikke bare på kompromis med r. Niels er en stemme for en stærk Danmarks Lærerforening, der ikke finder sig i sen, s Lærerkreds En fynsk stemme i Hovedstyrelsen 9 le at I stemmer på Niels Munkholm Rasmusen. Niels er til t udveksle meninger og standpunkter og er på sin spørke måde med til at skabe nye politiske muligheder. Mest fagforening med fokus på: en, Herreds Lærerkreds temmer på Niels Munkholm Rasmussen. å den fagprofessionelle lærer som nøglepersonen i undervisningen. rhold til Danmarks Lærerforenings opgaver, men han er samtidig den, klassiske fagforeningsdyder, bedre løn, bedre arbejdsforhold, fokus på Bedre løn- og arbejdsforhold under kollektive aftaler Et arbejdsmiljø, der modvirker såvel nedslidning som at fagligheden skrider for den enkelte lærer At sikre lærerprofessionen med vægt på læreren som den altafgørende nøgleperson menhængen mellem lærerkompetencer og elevernes læring. Det drejer sig om sammenhængen mellem vores faglige didaktiske viden, vores ledelse af undervisningen og vores sociale relation til den enkelte elev. Den opgave er vi de eneste, der er uddannet til at løse. Det er det, som kendetegner lærerarbejdet i modsætning til andre faggrupper. Det er her, vi er eksperter. Det er her vi henter vores legitimitet, vores fag og vores betydning. Det er det, der giver kvalitet i undervisningen. Derfor ønsker vi læreruddannede kolleger frem for undervisningsassistenter og skolepædagoger i skolens undervisning. Glæden ved undervisning De fleste lærere er glade for deres undervisningsarbejde. Det viser en række undersøgelser. Det giver stor glæde at have ansvar for undervisningen og at være sammen med elever og fagligt udfordre deres verden. Derimod dræber det glæden, hvis man udsætter os lærere for vedvarende kontrol og mistillid og samtidig nedprioriterer vores muligheder for efteruddannelse. Derfor skal vi have det didaktiske råderum tilbage, og vi skal have nogle løn- og arbejdsvilkår, som understøtter muligheden for at yde god undervisning. Niels Munkholm Rasmussen, en kort biografi: Født i Svendebrev som elektriker i Læreruddannelse fra Odense Seminarium i Ansat ved Rosengårdskolen siden Valgt til styrelsen i Odense Lærerforening og kongresdelegeret siden Kredsformand fra 1996 til Tilbage på Rosengårdskolen i Valgt til hovedstyrelsen i 2004.

10 Faglig læsning: På med førerkasketten Konkrete og gode råd til, hvordan man giver sine elever førerkasketten på til faglig læsning. Af Flemming Andersen - Det glade budskab er, at læsning er motion af hjernen! Det har ikke alle elever desværre forstået, men det kan I som faglærere hjælpe dem med. 10 Sådan lød indledningsreplikken fra Elisabeth Arnbak, lektor ved DPU, da Odense Lærerforening havde arrangeret fredagsbar med efterfølgende kanonforedrag om faglig læsning. Elisabeth Arnbak brugte 90 minutter på sit indlæg, og at dømme efter reaktionerne hos deltagerne var det hvert et minut værd! Fra læseundervisning til læseforståelse - Faglig læsning handler i langt højere grad om læreprocesser end om læseprocesser. Eleverne skal altså på forhånd have gode læsefærdigheder, så de selvstændigt kan læse sig til ny viden, fremhævede Elisabeth Arnbak, som pointerede værdien i et samarbejde mellem læsekyndige og fagkyndige lærere: - Men det er kun faglærerne, som ved, hvad der er vigtigt i faget. Det er dem, der kender de fagspecifikke udtryk og begreber. Og dermed skal det hele gå op i en målrettet strategi, hvis eleverne skal have førerkasketten på, understregede Elisabeth Arnbak. Konkrete eksempler Læseeksperten havde en lang række helt konkrete, gode råd og teknikker til, hvordan man som faglærer kan gøre sine elever til smarte læsere. - En genstand er noget andet i fysik end det, mange elever ofte forbinder udtrykket med, illustrerede Elisabeth Arnbak. Elisabeth Arnbak havde også formuleret sin egen læselov, bestående af fire punkter, som eleverne skal følge: 1. Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne klar til at lære nyt. 2. Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du går i gang med at læse. 3. Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke har forstået. 4. Du skal gøre tekstens viden til din egen. Materialet fra Elisabeth Arnbaks foredrag kan du få ved at spørge din tillidsrepræsentant. Det ligger endvidere i en begrænset periode på Odense Lærerforenings hjemmeside: Se under Møde for medlemmer/ Kanonforedrag.

11 Læseprojekt på Seden Skole: Læseprojekt sikrer succes lokalt 11 - Vi skal ikke fokusere på balloner, men på det, der kan lade sig gøre, lyder de fra to læsevejledere på Seden Skole. Skolen er godt i gang med et projekt om faglig læsning på 4. årgang. Af Flemming Andersen - Det er et indsatsområde, det er svært at ignorere. At kunne mestre læsning og herunder også den faglige læsning er en kompetence, eleverne ikke kan undvære. De to læsevejledere på Seden Skole, Helle Moldrup og Mette Lund, er skolens læsetovholdere i projektet om faglig læsning på 4. årgang. Og her, et meget lille halvt år henne i et forløb, der er programsat til at vare et år, er de to ikke i tvivl: - Det er den rette årgang at sætte ind på. Og med de muligheder, der ligger i projektet, er der udsigt til, at eleverne på årgangen vil få et stort udbytte af faglig læsning. Det er vigtigt at have et fælles sprog m.h.t læsning og det er vigtigt, at implementere læseteknikker samtidig i alle fag. Helle Moldrup: - Vi er begge engagerede og vil gerne en masse. Men vi er bevidste om, at vi ikke skal mase for meget på. Mette Lund: - Samtidig ved vi jo også, at det er os, der har fået projekttimerne. Og så er det os, der skal levere varen! Redskaber til læseforståelse Seden Skole har med 3 klasser på 4. årgang fået tildelt 12 ugentlige timer til arbejdet med eleverne (se faktaboksen i slutningen af artiklen. Red.). - Her på skolen har vi valgt, at vi er to læsevejledere, der deles om disse timer. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi arbejder godt sammen. Og det gør vi siger Helle Moldrup og suppleres af Mette Lund: - Samtidig er der en stor kvalitet i, at vi er sammen, når vi er ude i klas

12 serne. Det sikrer kontinuitet i det, der bliver sagt og gjort. De to læsevejledere går ind i de enkelte fags timer og tager hovedansvaret for undervisningen i de timer, de er til stede i klassen: - Det virker godt! For det første er vi så tre lærere på klassen, og det giver en masse muligheder. Men når vi går ind i faget er det med det formål at præsentere eleverne for nogle brugbare redskaber til forståelse af det, de læser - så de også senere kan huske det, siger Mette Lund. 12 Keep it simple - Vi har forskellige ideer til arbejdet med faglig læsning. Og for, at det ikke skal virke overvældende, arbejder vi bevidst med at begrænse vores forslag. Hellere indarbejde tingene ordentligt, så de virker og opleves som brugbare, lyder det fra Mette Lund, der godt er opmærksom på, at nogle af eleverne umiddelbart synes, opgaverne tager lidt længere tid: - Både de - og vi - skal jo lige huske på, at vi stadig er i en proces, hvor det her skal læres. Men derefter skal deres oplevelse meget gerne være, at det er en fordel. Ud over de konkrete redskaber til forståelse og hukommelse er der også et andet vigtigt redskab i værkstøjskassen til faglig læsning: - Det er vigtigt at snakke læseformål med eleverne. Altså at eleverne bliver bevidste om: 1. Hvilken type tekst, de skal læse? 2. Hvorfor de skal læse den? 3. Hvordan de skal læse den? tilføjer Helle Moldrup. En dygtig læser er en læser, der mestrer forskellige læsemåder og som kan finde ud af at anvende den rigtige læsemåde i den givne situation. En hjælp til kollegerne - ikke en ekstra belastning Hvordan opleves det så, når to læsevejledere træder ind i klassen og overtager undervisningen? - Vi har afklaret med kollegerne i de tre 4. klasser, at vi kommer for at hjælpe, ikke for at kigge over skulderen, siger både Mette Lund og Helle Moldrup. - Optimalt at udnytte de ressourcer, som i forvejen er på skolen, mener de to læsevejledere. - Kollegerne skal helst have den oplevelse, at vi kommer som en ekstra ressource, ikke som en ekstra belastning, understreger de begge. En ting er arbejdet med eleverne i klasserne: - Vi cirkulerer mellem de tre klasser og de tre fag historie, dansk og matematik, så det ikke bliver for meget på en gang, siger Helle Moldrup. Samarbejdet mellem lærerne og os er vigtigt. - Vores fokus er primært på faglærerne. På 4. årgang har vi valgt at satse på den faglige læsning i matematik og historie. Vi arbejder så sammen om at få etableret et fælles sprog, Her er vi eksperterne, men det er vi bestemt ikke, når det gælder et indgående kendskab til de enkelte elever - og heller ikke i de enkelte fag, indrømmer Mette Lund: - Derfor går det hele op i en højere enhed, rent kollegialt. Fordi vi kan bidrage med noget forskelligt, som samlet bidrager til det gode resultat for eleverne. Den lokale løsning optimal De to læsevejledere understreger værdien i det nuværende projekt: - Det er optimalt at udnytte de ressourcer, som i forvejen er på skolen. Hvad enten det nu er os - eller andre i et andet projekt - er den lokale forankring afgørende. Det er fint nok at få oplæg og viden udefra, men derefter er det skolens egne lærere, som kender forholdene, der skal tage over. Det virker mere naturligt, når det er éns kolleger, der går foran og laver vidensdeling.

13 - Vi behøver ikke fokusere på fine balloner. Det er bedre at tage udgangspunkt i det, der kan lade sig gøre, lyder det fra Mette Lund. Status - og næste punkt på listen Helle Moldrup og Mette Lund Madsen har fra starten af året delt indsatsområderne ind i faser. - Vi startede med at tage de læsesvageste elever fra de tre klasser ud til et intensivt læsetræningsforløb, hvor vi arbejdede med afkodning. Simpelthen fordi de skal være på et vist læsefærdighedsniveau, inden man kan sætte ind med den egentlige faglige læsning. Det var et forløb, vi havde prøvet før, så vi vidste, at det ville virke, siger Helle Moldrup. Efter jul går de så videre til næste punkt på listen: - Lige nu er det vores oplæg, at vi til den tid skal arbejde med forskellige former for læseteknikker, altså fx skimme, nærlæse eller punktlæse. Men det sker i samråd med kollegerne i de tre klasser, siger Mette Lund. De tre 4. klasser er netop blevet testet. Men kun med den nationale test. - Der mangler et ordentligt materiale til at teste i udbyttet af faglig læsning, lyder efterlysningen. Forventningen er, at de tre klasser vil falde meget forskelligt ud i testen. Simpelthen fordi de har meget forskellige baggrunde. Og fremtiden? - Som læsevejledere ville vi gerne kunne bruge erfaringerne fra i år på en ny 4. årgang efter sommerferien. Det er der ikke umiddelbart lagt op til i projektet, beklager Helle Moldrup, som har et råd til de skoler, der til næste år skal i gang med projektet: - Det er vigtigt, at læsevejlederne kommer med i planlægningen så tidligt, at årsplanerne kan tage højde for de forløb, hvor det er oplagt at arbejde med faglig læsning. Og så vil det være en stor fordel, hvis årsplanen er ens for alle klasser på årgangen. Det har ikke været muligt i vores projekt i år, fordi udmeldingen fra kommunen kom så sent. Fakta: Skoleafdelingen og Odense Lærerforening sætter i skoleåret fælles fokus på læsning og skrivning i fagene med afsæt i Danmark Lærerforenings projekt Vi læser for livet. Det sker for at løfte elevernes læsekompetencer og skabe engagement og viden om læsning hos lærere i alle fag, så der arbejdes med læseindsatsen i hele skoleforløbet og i alle fag. Læsevejlederen er tildelt det, der svarer til 4 timer pr. uge. Timerne kan bruges fleksibelt hen over skoleåret. 20 timer til læsevejlederen og til 3 lærere i klasseteamet til fælles opsamling og evaluering. Af de 20 timer skal to af timerne reserveres til et fælles oplæg for faglærere i projektet. 10 timer til læsevejlederens deltagelse i fælles møder med de øvrige læsevejledere i pilotprojektet sammen med kommunens læsekonsulent. Udvalgte skoler i skoleåret : SpurvelundÅløkke, H.C. Andersen, Agedrup, Tarup, Højby, Korup, Munkebjerg, Seden. 13 Annonce: Engagerede trænere søges til sæson 2011/12 Søger du nye udfordringer i fritiden, med motion? Gør det noget, at det også er lønnet? Odense Svømmeklub søger nye svømmetrænere fra ultimo august og har et udtalt ønske om, at vores trænere udover interesse for svømning også har erfaring i at undervise. Vi hører også gerne fra dig, hvis du kan starte i løbet af efteråret. Vi forventer, at du har gode kommunikationsevner, er loyal og kan udvise fleksibilitet og samarbejdsvilje over for dine kolleger. Vi tilbyder: et varieret job, hvor du har kontakt med mange mennesker, løbende (efter)uddannelse, en god løn efter kvalifikationer samt gratis kontingent. Du er velkommen til at kontakte vores trænerkoordinator Anja Christel Wehner eller kasserer Henrik Welinder på / , hvis du har yderligere spørgsmål. Vi ser frem til at modtage din ansøgning på mail Vi behandler ansøgningerne løbende. Odense Svømmeklub er stiftet i Vores typiske svømmer er et ungt menneske i alderen 8-12 år, men vi har medlemmer fra 0 til 90 år og på alle niveauer. Vi har ca svømmere og knapt 30 ansatte. Du kan læse mere om os på

14 Filmklubben i CaféBiografen Medlemskortet skal snart fornyes! Medlemskortet er gratis og personligt Det gælder indtil 31. december Du kan blive medlem, hvis du er medlem af Odense Lærerforening eller medlem af Lærerstuderendes Landskreds (DLF) på Odense Seminarium. Medlemskortet er gratis og bestilles via TR eller evt. i sekretariatet v/ulla Krusaa, eller Medlemskort hentes hos Ulla Krusaa. Vi fortsætter det gode samarbejde med CaféBiografen Filmklubben tilbyder kvalitetsfilm - og gerne premierefilm lørdag eftermiddag. Hvis biografens aktuelle repertoire gør det muligt, vil der blive tilbudt 2 forskellige film. 14 Spilledage efteråret 2011 / foråret 2012: Lørdag den 3. december Lørdag den 7. januar Lørdag den 11. februar Lørdag den 3. marts Lørdag den 14. april Lørdag den 12. maj Der tages forbehold for ændringer. CaféBiografen fastlægger den kommende lørdags repertoire forudgående mandag. Oplysning om hvilke film, der vises, og oplysninger om filmene kan - ofte mandag aften, senest onsdag - ses på foreningens hjemmeside: TR får desuden oplysningerne på SkoleKom/TR og kan udskrive her fra. OBS: Billetprisen er ændret til 50 kr. mod forevisning af medlemskortet, der er personligt. Der kan i CaféBiografen købes 2 billetter per klubmedlem til hver forestilling. Bemærk: Billet kan først købes fra torsdag kl. 14 i den uge, filmen vises. Billet købes senest fredag, hvis du vil være helt sikker. Der kan ikke reserveres billetter. Du kan til daglig få nærmere oplysning i sekretariatet på tlf Odense Lærerforening

15 Til Fraktion 4/ Pensionisterne Så er det snart jul igen. Vi holder vort årlige julemøde tirsdag den 13. december kl til på Skt. Klemensskolen. Traditionen tro bliver vi ved ankomst mødt af vores juleorkester, der hygger om os med de kendte julemelodier, så vi kommer i den rette julestemning. Ferieafvikling Ferieafvikling for Højstrupog Påruplærere i skoleåret 2011/2012, der ikke er overflyttet til Tarup skole, Bækholmskolen eller Korup Skole. Der vil blive opkrævet 150 kr. pr. deltager til delvis dækning af udgifterne. Tilmelding, som er absolut nødvendig, senest fredag d. 9. december til Lis Grüner Hansen, tlf , mobil , eller til Inge Krause , mobil , Af Bent Th. Hansen, Konsulent i Odense Lærerforening Lærere, der er overflyttet fra Højstrupskolen og Pårup Skole per 1. august 2011, har kun afviklet 3 ugers ferie i sommerferien 2011, mens der på de fleste andre skoler er afviklet 4 ferieuger. Det er derfor en god ide, at man kigger i sin aktivitetsplan for nuværende skoleår 2011/2012. I aktivitetsplanen skal der være opført 222 ferietimer, svarende til 6 ugers ferie á 37 timer. Den sidste ferieuge kan være placeret som individuel ferie i eks. uge 8 i Hvis aktivitetsplanen kun indeholder 185 ferietimer, skal der aftales afvikling af 1 uges ferie på skoledage inden 1. maj, hvor ferieåret udløber. Alternativt skal der aftales overførsel af 37 ferietimer til det kommende ferieår. Du er velkommen til at kontakte Odense Lærerforening, hvis du er i tvivl. 15

16 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, Postboks 1150, 5100 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: Postboks 1150 Klaregade Odense C 5000 Odense C Tlf Tlf Fax Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Formanden træffes efter aftale. Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C. Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Bent Th. Hansen konsulent Valg til Hovedstyrelsen - nu med præmie! Som du kan læse inde i bladet, er der valg til Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse. Odense Lærerforenings styrelse anbefaler, at du stemmer - og stemmer på Niels Munkholm Rasmussen. Til de tre arbejdspladser, der har den højeste stemmeprocent, vil der være en præmie. Valget foregår elektronisk via DLF s hjemmeside. Personlig valgkode er udsendt til alle medlemmer. Afstemningen slutter tirsdag den 6. december kl fl. Bo Tryggedsson konsulent Flemming Andersen konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerb l a d e t Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf Foto: Niels Nørgaard tlf Indhold i dette nummer: Leder: Læs... 2 Vikar win-win... 3 Ledige lærere: Brug os... 5 Debat Stem på Niels Munkholm På med førerkasketten Faglig læsning på Seden skole Filmklubben Ferieafvikling Til pensionisterne Redaktionen er afsluttet 17. november. Deadline til næste nummer: 21. januar Oplag: 3400 stk. Tryk: Rosendahls A/S - print.design.media

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2 2011-2012 16. årgang nr. 2 SKOLEUDVIKLING HVAD ER OP, HVAD ER NED OG HVOR SKAL VI HEN? Der bliver talt meget om skoleudvikling i Rødovre Kommune. Det kan være svært at danne sig et overblik over de mange

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 27. maj 2016 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag den

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

KREDSSTYRELSESVALG. På generalforsamlingen skal vælges: a) Formand

KREDSSTYRELSESVALG. På generalforsamlingen skal vælges: a) Formand KREDSSTYRELSESVALG Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg DLF Kreds 80 Strandvejen 12,1. - 5800 Nyborg Tlf. 65 31 79 09 - e-mail 080@dlf.org www.dlfkreds80.dk På generalforsamlingen skal vælges:

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00 Aarhus, den 10. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. marts 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 12.00 14.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: EE DRF FP Jesper Skorstengaard JWS,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14 Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14 Indledningsvis bemærkes det, at denne beretning ikke behandles som et selvstændigt emne på aktivitetsmødets dagsorden. Spørgsmål, kommentarer og uddybninger til

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 2. Marts 2005 Afstemning OK 05 Referat generalforsamling d. 7/3 05 Beretning Kommentarer til beretningen. Ansvarshavende: Jørgen Troelsen

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397 kr. (KRL.DK, juni 2015).

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.

Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg. Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen

Læs mere

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE!

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! 1. BEKYMRINGER OG FORSLAG I FORBINDELSE MED REFORM SYNLIGGØRES. BEHANDLES PÅ PRM 2. HVORDAN SER EN SKOLEDAG UD FOR VORES ELEVER MED DEN

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Niels erklærer under de givne regler at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Niels erklærer under de givne regler at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Vejen Lærerkreds torsdag den 20. juni 2013 kl.17.00 på Kredskontoret Vejen lærerkreds, Nørregade 58B, 6600 Vejen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forretningsorden

Læs mere

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse? Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO Maj 2012 Siden sidst. Orientering omkring planlægningen af næste skoleår Som både skolebestyrelsen og jeg tidligere har været inde på, har det kommende skoleårs planlægning

Læs mere

Holsted Skole. Kandidatpræsentation

Holsted Skole. Kandidatpræsentation Holsted Skole Kandidatpræsentation Jeg hedder Lone Dyring og jeg stiller op til skolebestyrelsesvalget på Holsted Skole. Jeg har to børn på skolen. En i 1. årgang og en i 4. årgang. Jeg arbejder som Laboratorieleder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

I fællesskab falder brikkerne på plads

I fællesskab falder brikkerne på plads Skoleudvikling, inklusion, formelle krav og nye ændringer! I fællesskab falder brikkerne på plads Et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø for alle! Sammenhæng mellem krav og ressourcer! Et arbejdsmiljøprojekt

Læs mere