Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 8 December Læseprojekt: Succes lokalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 8 December 2011. Læseprojekt: Succes lokalt"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 8 December 2011 Læseprojekt: Succes lokalt

2 Læs 2 Det er ikke just jubeltider på det overordnede politiske og økonomiske plan i Odense. Besparelser og nedskæringer er der nok af. Det mærkes især derude, hvor livet leves og hvor tingene sker. På skolerne. Men netop derude finder man også succeshistorier, selv i en sparetid. En af dem skriver vi om i dette nummer. Læs den. Den handler om læsning. Baggrunden er et succesrigt samarbejde mellem Odense Lærerforening og Odense Kommune. I foråret 2011 blev der igangsat et treårigt projekt om Læsning og skrivning på 4. klassetrin med det formål at løfte niveauet i læsning. Og her er der tale om fokus på den faglige læsning - altså det, der foregår i andre fag end lige netop dansk. Skolens læsevejledere er med som en del af undervisningen i fag som f.eks. matematik eller historie, så eleverne får et skub hen imod at kunne indholdslæse også en faglig tekst. Der arbejdes med metoder, strategier og redskaber, der udvikler elevernes læseforståelse i fagene. Virker det så? Ja, det gør! Det vidner i alt fald artiklen fra Seden Skole om. Et lille halvt år inde i projektet er udsigterne lyse: Eleverne ser ud til at få et stort udbytte af den faglige læsning, og kollegialt er der stor opbakning og tilfredshed hos faglærerne med projektet. Hvad er en medvirkende årsag til, at det virker? Her er læsevejlederne fra Seden ikke i tvivl: Den lokale forankring er afgørende! Det skal være skolens egne lærere. Det lokale kendskab til forholdene gør, at der ikke bliver tale om fine balloner - men om, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. Projektet er altså treårigt og målrettet 4. klassetrin. I år er ni skoler udvalgt, og der rulles over årene, så nye skoler kommer med hen ad vejen, når igangværende forsøg afsluttes. Altså kan en skoles 4. klassetrin kun være med i ét år. Måske kunne der være god grund til at udvide projektet, så man politisk vil prioritere en vedvarende øget indsats på læsning på alle skolerne? Forskningen gør det nemlig helt klart, at en satsning på læsning i alle skolens fag er afgørende for de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og her har man faktisk et klokkeklart eksempel på, at tingene rykker, når man går ud og bakker lærerne op ude i det enkelte klasselokale. Langt mere, end når der satses på meget vidtløftige forslag, der ofte har boet og groet på et skrivebord. Så hvorfor ikke satse her? Det virker. Eleverne lærer mere. Lærerne er godt tilfredse. Det koster ikke nødvendigvis spidsen af et rådhustårn. Og derfor er det vel netop sådan en indsats, der skal gøres, når man trods sparetider vil noget. Læseeksperten Elisabeth Arnbak har kaldt det På med førerkasketten. Her mener hun til eleverne. Men førerkasketten videregives hermed gerne til politisk brug, så man kan gøre en forskel. fl. Forsidefoto: Faglig læsning på Seden skole. Fotos i dette nummer: Anne-Marie Lindholm.

3 Vikarordning på Næsby Skole: Win - win situation Lærere og ledelse er tilfredse. Elever og forældre er tilfredse. - En landvinding, er beskrivelsen af den nye ordning på et skolebestyrelsesmøde. Af Flemming Andersen - Nå, så du skal ind og høre om vores vikarordning, lød kommentaren fra en lærer i personalerummet på Næsby Skole. - Jeg har selv et par timer om ugen. Og jeg kan kun sige, at jeg synes, det er en god ordning. Det virker ude i klasserne, og jeg får brugt mine timer undervejs. Efter en god times tid sammen med skoleleder Flemming Banke og tillidsrepræsentant Liselotte Friis har emnet måske fået lidt flere nuancer. Men meldingen er den samme: Det virker. Det giver kvalitet. Der er tilfredshed hele vejen rundt. Positive forældre: En landvinding - Jeg har ikke fået én eneste negativ henvendelse fra forældre om vikarer, siden vi startede med ordningen efter sommerferien, siger Flemming Banke. Han tilføjer, at skolen i samme periode stort ikke har brugt vikarer udefra: - Vi kan se, at der indtil nu har været et godt match mellem de vikartimer, vi har i ordningen, og det fravær, der har været. Og da skolebestyrelsen for en måneds tid siden drøftede den nye vikarordning, var holdningen absolut positiv: - Et medlem af bestyrelsen beskrev TR Liselotte Friis og skoleleder Flemming Banke er enige: - Vikarordningen giver langt større kvalitet. den nye ordning som en landvinding, refererer Flemming Banke og suppleres af Liselotte Friis: - Der blev helt klart givet udtryk for, at forældrene er meget tilfredse. De synes, eleverne får noget ud af det. Og det samme mener eleverne, siger Liselotte Friis. Elever: Det er så godt! På samme møde gav elevrådsrepræsentanten i bestyrelsen sit besyv med. - Hendes mening var, at det virker så godt, når det er skolens egne lærere, der er vikarer. Det betyder, sagde hun, at der ikke er så meget fjas og ballade, men at der i stedet bliver arbejdet i timerne, fortsætter Liselotte Friis. - Ja, de såkaldte uartigheder er der ikke rigtigt grobund for, når det er et kendt ansigt, der kommer ind og erobrer klasserummet med det samme, siger Flemming Banke og fortæller, at elevernes oplevelse nu ikke er, at de skal have vikar: - Vi skal have en anden lærer, siger de. En ordning med kvalitet Både skoleleder og tillidsrepræsentant er enige om, at modellen med, at vikartimer læses af skolens egne lærere, giver en langt større kvalitet. - Selvfølgelig gør det da en forskel til den gode side, at det er uddannede og kendte folk, der læser timerne. Jeg plejer at kalde det for fag-faglige vikarer, siger Flemming Banke. - Og netop fordi alle her på stedet kan se kvaliteten i det, er kollegerne også med på at fortsætte ordningen til næste år, siger Liselotte Friis, som fortæller, at forberedelsen af timerne er i top: - Når man overhovedet kan, giver den fraværende lærer et bud på, hvad der skal ske i timerne. Og så går den vikarierende lærer ind og forbereder stoffet og formidlingen af det. Faktisk kan man næsten sige, at timerne bliver forberedt to gange! Det betyder, ifølge tillidsrepræsentanten, at lærerne føler sig trygge i de tilfælde, hvor de er fraværende: - Man ved jo, at kollegaerne laver det, man selv ville have lavet, at der er ryddet ordentligt op efter timen - og 3

4 4 at eventuelle problemer er blevet fulgt til dørs. En daglejer med optælling Kun lærere, som selv har ønsket det, er med i vikarordningen. - Det er jo en slags daglejer-princip, hvor man ikke nødvendigvis kender sin dag på forhånd. Det er der nogle, som kan trives med - og andre kan ikke, siger Flemming Banke. - Men fordi der har været så stor åbenhed om tingene lige fra starten, er ingen usikre på, hvad de er gået ind til, da vi lavede fagfordelingen. Nogle enkelte småting har vi justeret undervejs, i dialog. Samtidig betyder det meget, at lærerne selv har indflydelse på, hvornår de helst vil afvikle eventuelle vikarlektioner, som ikke på forhånd er lagt fast ind i deres skema, understreger Liselotte Friis. - Jeg har en meget fleksibel lærerstab, lyder det fra skolelederen: - Lærerne holder sig orienteret fra morgenstunden, så de ved, om de skal møde tidligt eller blive sent denne dag. Og hvis vikarbehovet ligger på et andet tidspunkt, end det lige er lagt ind i skemaet, er folk også parate til det. Vi har så lavet den aftale, at man kan markere nogle tidspunkter, hvor man helst vil være fri. Flemming Banke: Der er et godt match i ordningen Liselotte Friis: Forberedelsen af timerne er i top Men der bliver talt op. Både af lærerne og af lederen. - Lærerne skal selv følge med og tælle op. Jeg laver en optælling en gang i kvartalet for at sikre, at timerne er blevet udnyttet. Aftalen skal gå i nul, og det kommer den til, fastslår Flemming Banke. - Ja, for mellem 90 og 100 % er blevet udnyttet hver uge, så det er ikke meget, man skylder, siger Liselotte Friis og tilføjer, at lærerne godt er klar over, at de også selv har et ansvar for, at timerne bliver brugt. Taler godt om ordningen - Her på skolen taler vi godt om ordningen. Vi kan se kvaliteten, og vi ved også godt, at den er med til at holde nogle kolleger i hus, mener Liselotte Friis. - Det en dyrere ordning. Men den er også en diskussion værd, fordi kvaliteten i timerne er langt, langt bedre, end hvis der er en ung student, der skal være vikar, siger skoleleder Flemming Banke. Og så er der også tillægsgevinsterne: - Man få pludselig et andet syn på tingene, når man f.eks. som udskolingslærer kommer ned i de yngste klasser og skal have en vikartime, smiler Liselotte Friis. - Jeg plejer at sige, at jeg på den måde har folk på uddannelse, kommer der fra Flemming Banke. Og tillidsrepræsentanten beklager ligefrem, at hun ikke selv har vikartimer: - Det håber jeg at kunne få til næste år, siger Liselotte Friis. - Det fungerer godt, fordi lærerne også selv går ind og tager ansvar. Sådan synes vi nu, det skal være på vores skole. Man skal ha engagement i sit arbejde, understreger Flemming Banke. På Næsby Skole har 10 lærere (svarende til 1/3 af skolens lærere) timer i vikarordningen. Der er skemalagt 26 vikartimer ugentligt i ordningen.

5 Kontaktperson for ledige lærere: Brug os! I Odense Lærerforening er der for nylig oprettet et netværk for ledige lærere. - Brug os, lyder opfordringen fra kontaktpersonen. Og det gælder såvel de ledige lærere, som - på et andet plan arbejdsgiverne. Af Flemming Andersen Marie Bisgaard blev valgt som kontaktperson, da Odense Lærerforening for et par måneder siden indkaldte de ledige lærere til møde. Hun står i dag som frontfigur for netværket og opfordrer alle ledige lærere i Odense - såvel nyuddannede som mere erfarne - til at være med: - Vi har et problem med at nå ud til den relevante målgruppe. Derfor har vi oprettet en side på Facebook, hvor vi orienterer om vores møder og arrangementer. Man kan også følge med på Odense Lærerforenings hjemmeside. - Vi er lige nu i en opstartsfase, hvor der er masser af ideer om blandt andet cafémøder, faglige arrangementer og sociale arrangementer, siger Marie Bisgaard. Hun lægger vægt på, at arrangementerne tager udgangspunkt i, hvad deltagerne efterspørger: - Der er afsat penge til den slags i Odense Lærerforenings budget. Så det er egentlig bare at sige til: Skal det være gode råd om jobsøgning eller skal det være noget helt andet? Livet som arbejdsledig Møderne i netværket kan også bruges til en snak om livet som arbejdsledig lærer. - Ud fra min egen situation vil jeg sige, at der sker noget med én, når Arkivfoto: Niels Nørgaard man ikke har et fast arbejde. Der er et enormt pres på at sende ansøgninger, at være ude og præsentere sig - og at skulle tackle afslagene, siger Marie Bisgaard, som med 60 ansøgninger og en række skolebesøg har prøvet det: - Man kommer på et tidspunkt i den situation, at man begynder at kigge sig om efter noget andet end det fag, man nu har uddannet sig i. Næsten ligegyldigt hvad, men jeg savner simpelthen så meget at være en del af et arbejdsfællesskab. Kvalitet i vikararbejdet Der er kortere vikariater rundt om på skolerne. Men ikke alle læses af uddannede lærere. Heller ikke, selv om der er en stor gruppe ledige lærere at tage af: - Jeg synes selvfølgelig, at man skal sikre den størst mulige kvalitet i vikararbejdet. Enten ved, at skolens egne lærere dækker vikartimerne, eller ved - og det er selvfølgelig interessant for min gruppe - at man bruger ledige, uddannede lærere også ved kortere vikariater, siger Marie Bisgaard. Men et kortere vikariat er ikke nødvendigvis en indgangsdør til et fast arbejde: - Det er da bestemt en mulighed, men heller ikke mere. Min oplevelse er, at det i stedet er nødvendigt at bruge sit netværk. Og så er det jo et problem, hvis man ikke har noget. Eller er for stolt til at bruge det, man har, indrømmer Marie Bisgaard. Kontaktperson på ubestemt tid - Jeg er rigtig glad for at være kontaktperson for netværket. Det bliver så min faste samarbejdsgruppe, jeg har en god tilknytning til fagforeningen, og jeg vil faktisk gerne være med til at gøre noget for de ledige lærere i Odense, siger Marie Bisgaard. - Men jeg ved også, at jeg siger farvel den dag, jeg får tilbudt et job. Sådan er det bare. Det stilfærdige ønske er et job på en stor skole: - Gerne et sted, hvor der er mange kolleger. En skole, som har gang i forskellige udviklingsprojekter, som vil noget med inklusionen, og som har en anerkende tilgang til eleverne. Og så ville jeg helst undervise elever i overbygningen, lyder det fra Marie Bisgaard, da hun på opfordring beskriver sit ønskejob. Fakta: Odense Lærerforenings netværk for ledige lærere har som formål at: - udveksle erfaringer omkring jobsøgning - bruge netværket til at finde relevante jobs - informere om sociale og faglige arrangementer Du kan følge netværket på Facebook: Ledige lærere i Odense Du kan også holde dig orienteret på Odense Lærerforenings hjemmeside: Møder/Møder for medlemmer/ Ledige Medlemmer 5

6 Debat: Intet nævneværdigt overlap mellem læreres og pædagogers fagligheder Af Ni e l s Ch r. Sau e r Læ r e r, m e d l. a f h ov e d s t y r e l s e n i Da n m a r k s Læ r e r f o r e n i n g 6 En lærers arbejde er at varetage undervisningen i dens helhed. Det kræver omfattende ekspertise, af Clearinghouse opsummeret i de tre kernekompetencer: Relations-, ledelses- og fagdidaktisk kompetence. Alle tre skal i spil, og det vel at mærke på den helt specielle måde, som kræves i en skoleklasse. Fritidspædagogers relationskompetence er udviklet til brug i en løs, lystbetonet struktur med udstrakt grad af autonomi til det enkelte barn. Lærerens relationskompetence tager sigte på at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling i en langt strammere struktur med fast dagsorden, der stiller betydelige krav til det enkelte barn. En opgave, der bliver særlig krævende, når man har at gøre med elever, der mistrives i skolen. Selv om skolen og fritidsordningen befinder sig på samme matrikel, er de reelt så forskellige som vand og ild. Man kan bare forestille sig, hvilket ramaskrig det ville afstedkomme fra pædagogside, hvis lærere skulle ind i sfo en for at dirigere børnenes leg. Forestillingen om, at man kan splitte lærerarbejdet op i ledelse og faglighed på den ene side og sociale processer på den anden side, er absurd. Den kunne måske have givet mening i den hedengangne sorte skole, hvor læreren alene skulle sikre elevernes reproduktion af pensum. Her kunne en del elever sikkert godt have brugt en sjælesørger ved sin side, når lektor Blomme-løjerne blev for grove. Men i dag drejer lærerens arbejde sig om elevens alsidige udvikling, herunder elevens livsmod, lyst til at lære og de sociale kompetencer, der skal arbejdes bevidst, målrettet og differentieret med. Læreren er brobygger mellem den enkelte elev og lærestoffet, fællesskabet og omverdenen. Det kan kun lykkes, hvis der etableres ligeværdige (ikke jævnbyrdige!), empatiske og tillidsfulde relationer mellem læreren og den enkelte elev. Denne opgave i undervisningen kan lige så lidt uddelegeres til en anden end læreren, som man kan spille fodbold ved at sætte en bolddreng til at fragte bolden rundt mellem spillerne. Lad mig sige det rent ud: Der er intet af det, der skal gå for sig i en skoleklasse, som en lærer alt andet lige ikke kan styre bedre end en fritidspædagog. Al snakken om pædagoger i skolen udspringer af det i øvrigt legitime ønske om at skaffe pædagoger arbejde, mens børnene er i skole. Resten er udenomssnak. Dermed ikke sagt, at pædagoger ikke kan bruges til noget i skolen. Selvfølgelig kan de det. Når det nu absolut skal være. Hvis rollerne bliver ordentligt afklaret, kan der utvivlsomt komme noget godt ud af det. Men skån lærerne for præket om den lykkebringende effekt af fritidspædagogers særlige professionelle indblik i skoleklassens sociale processer. Det er ikke eksisterende. Tømrere og blikkenslagere arbejder begge med huse, slagtere og kirurger skærer begge i kød, og lærere og pædagoger har begge med børn at gøre. Men der er reelt intet nævneværdigt overlap mellem deres professionaliteter. Overses det, kan man godt glemme alt om en bedre skole. Står det måske efterhånden ikke bøjet i neon, at det er den dygtige lærer, der bærer den gode skole?

7 Debat: Valg til styrelsen: Det er ikke for sjov..! Af Bo d i l Ni e l s e n, Ej e r s ly k k e s ko l e n, o g Gi t t e Ma i l a n d, Hu n d e r u p s ko l e n Vi finder det ønskeligt, om du som kommende kandidat kan fortælle, hvor din interesse og kompetence ligger i forhold til arbejdet i Odense Lærerforenings styrelse? Derfor ønsker vi at stille de kommende styrelseskandidater nogle spørgsmål: Hvad er din holdning til, at man i forbindelse med frikommuneforsøget muliggør: At holddelingsbegrænsningen ophæves. At man udvider undervisningsbegrebet. At man øger fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer. Og hvilke andre udfordringer ser du i styrelsens arbejde i forbindelse med frikommuneforsøget? Hvordan vil du, som styrelsesmedlem, bruge dit mandat til at fastholde og sikre en sammenhængende arbejdsdag for lærere. Her tænker vi bl.a. på tanken om at indføre en 9-15 model el. lign? Hvordan vil du arbejde for: At sikre, at vi har en fælles folkeskole i Odense og en arbejdstidsaftale, der ikke lader den enkelte lærer alene på Herrens Mark? At sikre, at Odense Kommunes sundhedspolitik, som os bekendt ligger til grund for dette års budget forlig, bliver en reel personale politik med vægt på et godt arbejdsmiljø? At vores mange arbejdsløse kolleger får en chance for at komme i arbejde? At sikre, at lærere, der har været forflyttet inden for en kortere årrække, ikke forflyttes igen? At sikre, at der laves aftaler (der tåler dagens lys) skolerne imellem i forbindelse med overflytningsproceduren? Vi oplevede sidste sommer opslåede stillinger, der reelt var lovet væk til anden side? At sikre, at lokale lønmidler ikke forsvinder i forbindelse med skolelukninger? At sikre, at lærere, der overflyttes, ikke oplever en lønnedgang? At sikre, at indeværende års evaluering af forflyttelsesproceduren bruges konstruktivt de kommende år? Med de kommende års besparelser i sigte: Hvilke overvejelser gør du dig så vedrørende en forstærket medlemsinddragelse på alle plan, og hvordan vil du arbejde for at styrke Odense Lærerforening politisk i disse vanskelige tider. Med ønsket om et godt valg og en stærk fagforening. 7 Ny styrelse i Odense Lærerforening Der er snart ordinær generalforsamling i Odense Lærerforening. Den finder sted fredag den 16. marts 2012, og på dagsordenen finder man bl.a. valg til formand, næstformand og styrelse. Hvis du vil præsentere dig som kandidat til dette valg, tilbyder vi plads i LærerBLADET nr. 2, som har deadline 11. februar Dit indlæg skal i omfang svare nogenlunde til en side og skal fremsendes til redaktionen på mail: Du må meget gerne medsende et foto som jpg-fil. For din egen skyld er det vigtigt, at denne er i høj opløsning, så kvaliteten bliver bedst mulig. Er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at kontakte Odense Lærerforening på tlf Med venlig hilsen Redaktionen

8 8 Hovedstyrelsesvalget 2011: Mest om fagforening og didaktisk råderum Af Ni e l s Mu n k h o l m Ra s m u s s e n, k a n d i dat t i l h ov e d s t y r e l s e n Danmarks Lærerforening skal først og fremmest være en fagforening, som har vores løn, arbejdsmiljø og lærerprofession højt på dagsordenen Aktiv lønkamp Vi skal sikre medlemmerne en lønudvikling, der som minimum skal følge det øvrige arbejdsmarked. De sidste femten år har vi haft en reallønsfremgang på hele 23 procent. En stor del af den fremgang kom ved overenskomstfornyelserne i 2005 og Men alene i 2010 mistede vi en pæn del af den hårdt tilkæmpede fremgang, da forbrugerpriserne var 3 procent højere en vores lønfremgang. Det viser, hvor vigtigt det er at holde stift fokus på vores lønudvikling, så reallønnen ikke udhules. I den lange historie er det uddannelse, som har sikret lærerne lønfremgang. Beslutningen om en treårig læreruddannelse og senere en fireårig betød begge gange et kvalitetsløft, større anseelse og en pæn lønstigning. Derfor skal vi arbejde for en femårig læreruddannelse og samtidig styrke vores efter- og videreuddannelse. Det slider, når fagligheden skrider I Danmarks Lærerforening skal vi fastholde arbejdsmiljøområdet som fagpolitisk satsning. Alt for mange lærere lider under stress og et forværret psykisk arbejdsmiljø på skolerne. Samtidig ser vi, at mange lærere langtidssygemeldes og flere førtidspensioneres i en stadig yngre alder. Jeg tror, at en vigtig årsag er at finde i overordnet styring og vedvarende besparelser. Det betyder, at lærernes råderum med mulighed for en veltilrettelagt undervisning ud fra eleverne i klassen og solide fagdidaktiske overvejelser, er forringet. Den udvikling skal vendes. I Danmarks Lærerforening må vi prioritere en vifte af forskellige arbejdsmiljøindsatser med tilbud til den enkelte lærer, gruppesamtaler, konflikthåndtering og forebyggende uddannelse af eksempelvis team. Kollektive aftaler Arbejdsgiverne ønsker mere individualisering ind på skolerne. Staten og mange kommuner ønsker fortsat, at arbejdstiden - uden bindinger - skal tilrettelægges af skolelederen i dialog med den enkelte lærer. Arbejdsgivernes indpakning med mere fleksibilitet og ledelsesmæssig prioritering får det til at fremstå rigtigt positivt, når den enkelte lærer kan få sine helt egne løn- og arbejdsvilkår og bare skal levere sin egen individuelle samvittighed til opgaverne er løst tilfredsstillende! Men den går ikke. Det er jo derfor, at der er opfundet faglige organisationer med aftaleret. Netop fordi vi sammen i kollektivet har betydelig større styrke end den enkelte. Sammenspil i Danmarks Lærerforening Vores store styrke er, at Lærerforeningen står saglig og tydelig i forhold til staten og Kommunernes Landsforening kædet sammen med, at vores lokale kredse og TR står stærkt og troværdigt i den enkelte kommune. De to led i foreningen er en forudsætning for hinanden. Derfor nytter det ikke, at den ene part tror, at den alene kan skabe gode resultater for medlemmerne. Et godt samspil mellem hovedforening og de lokale kredse kræver hurtige og tydelige informationer og vilje til politisk afklaring begge veje i organisationen. Giv undervisningen tilbage til lærerne. I virkeligheden er det en meget gammel kamp mellem stat og kommuner på den ene side og lærerne på skolerne på den anden side, om kontrol og styring af skolen indhold og undervisningsmetode. Allerede i 1806 skrev Johann Friedrich Herbart følgende: Jeg må tilstå, at jeg ingen oprigtig glæde kan føle ved, at stater påtager sig opdragelsesanliggender på en måde, som om de mente sig i stand til, gennem deres styren og overvågen, at opnå det, som kun kan nås ved den enkelte lærers talent, trofasthed, flid, klogskab og dygtighed, kun kan tilvejebringes gennem hans frie bevægelighed og udbredes gennem hans eksempel. Lærerarbejdets legitimitet Dansk Clearinghouse har på baggrund af 70 forskningsrapporter sagt det, vi egentlig godt vidste om sam De seks fynsk Niels M til Hovedstyr Irma T Kreds Jeg anb Niels ha og indsi han også Niels er e synspunk dat som N Anne Kred Niels M engag Niels a hoveds Derfor din stem Peter Ollend Kreds 83, No Jeg anbefaler m Niels er meget v arbejdstid, løn o strateg, når der s kredsene på Fyn lokalkredsene. D John Rasm Kreds 84, V Jeg anbefaler Det er af stor relsesmøder. Niels møder d Niels har en sk sine holdninge En stemme på hvad som helst Lone Clemmen Kreds 86, Sydfyn Jeg vil varmt anbefa enhver tid med på a gende og humoristis Heine Kristens Kreds 87, Vends Jeg anbefaler, at I s Niels sætter fokus p Niels tænker nyt i fo der kæmper for de godt arbejdsmiljø. Den kombination af relse.

9 e kredsformænd anbefaler at stemme på unkholm Rasmussen Hovedstyrelsesvalg til Danmarks Lærerforening, december 2011 elsesvalget i Danmarks Lærerforening rebbien, 80, Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg efaler Niels Munkholm Rasmussen. r gennem mange år udvist stort fagpolitisk engagement og har med sin store erfaring gt kunnet sætte sit præg på mange væsentlige beslutninger. Det er jeg sikker på, at vil kunne fremover. n meget lyttende person, og vi kan i lærerkredsen være sikker på, at vores ter bliver viderebragt i Hovedstyrelsen. Det er vigtigt fagpolitisk at vi har en kandiiels på Fyn. Niels Munkholm Rasmussen -Mette K. Jensen, s 82, Odense Lærerforening unkholm Rasmussen udviser i sit fagpolitiske arbejde et fantastisk ement og en stor arbejdsindsats. rbejder loyalt og konstruktivt på at sætte synspunkterne fra sit bagland i spil i tyrelsesarbejdet. stemmer jeg på ham ved hovedstyrelsesvalget, og jeg opfordrer dig til at bruge me og sætte dit kryds ved Niels. orf, rdfyns Lærerkreds edlemmerne at stemme på Niels ud fra følgende: idende om forhold for lærere og børnehaveklasseledere med fokus på både g ikke mindst arbejdsmiljøet. Samtidig er Niels meget analytisk og en god kal politikudvikles i Danmarks Lærerforening. I vores samarbejde mellem lærerhar vi meget stor gavn af at have Niels som bindeled mellem Hovedstyrelsen og enne direkte forbindelse vil jeg meget nødig miste. nyt og klassisk har vi brug for i Danmarks Lærerforenings Hovedstyussen, estfyns Lærerkreds medlemmerne i de fynske lærerkredse at stemme på Niels Munkholm. værdi for os på Fyn at kunne mødes med Niels inden DLF s hovedstyesuden altid op, når kredsen ønsker at trække på hans store fagpolitiske viden. arp profil i forhold til en klar fagpolitik og går ikke bare på kompromis med r. Niels er en stemme for en stærk Danmarks Lærerforening, der ikke finder sig i sen, s Lærerkreds En fynsk stemme i Hovedstyrelsen 9 le at I stemmer på Niels Munkholm Rasmusen. Niels er til t udveksle meninger og standpunkter og er på sin spørke måde med til at skabe nye politiske muligheder. Mest fagforening med fokus på: en, Herreds Lærerkreds temmer på Niels Munkholm Rasmussen. å den fagprofessionelle lærer som nøglepersonen i undervisningen. rhold til Danmarks Lærerforenings opgaver, men han er samtidig den, klassiske fagforeningsdyder, bedre løn, bedre arbejdsforhold, fokus på Bedre løn- og arbejdsforhold under kollektive aftaler Et arbejdsmiljø, der modvirker såvel nedslidning som at fagligheden skrider for den enkelte lærer At sikre lærerprofessionen med vægt på læreren som den altafgørende nøgleperson menhængen mellem lærerkompetencer og elevernes læring. Det drejer sig om sammenhængen mellem vores faglige didaktiske viden, vores ledelse af undervisningen og vores sociale relation til den enkelte elev. Den opgave er vi de eneste, der er uddannet til at løse. Det er det, som kendetegner lærerarbejdet i modsætning til andre faggrupper. Det er her, vi er eksperter. Det er her vi henter vores legitimitet, vores fag og vores betydning. Det er det, der giver kvalitet i undervisningen. Derfor ønsker vi læreruddannede kolleger frem for undervisningsassistenter og skolepædagoger i skolens undervisning. Glæden ved undervisning De fleste lærere er glade for deres undervisningsarbejde. Det viser en række undersøgelser. Det giver stor glæde at have ansvar for undervisningen og at være sammen med elever og fagligt udfordre deres verden. Derimod dræber det glæden, hvis man udsætter os lærere for vedvarende kontrol og mistillid og samtidig nedprioriterer vores muligheder for efteruddannelse. Derfor skal vi have det didaktiske råderum tilbage, og vi skal have nogle løn- og arbejdsvilkår, som understøtter muligheden for at yde god undervisning. Niels Munkholm Rasmussen, en kort biografi: Født i Svendebrev som elektriker i Læreruddannelse fra Odense Seminarium i Ansat ved Rosengårdskolen siden Valgt til styrelsen i Odense Lærerforening og kongresdelegeret siden Kredsformand fra 1996 til Tilbage på Rosengårdskolen i Valgt til hovedstyrelsen i 2004.

10 Faglig læsning: På med førerkasketten Konkrete og gode råd til, hvordan man giver sine elever førerkasketten på til faglig læsning. Af Flemming Andersen - Det glade budskab er, at læsning er motion af hjernen! Det har ikke alle elever desværre forstået, men det kan I som faglærere hjælpe dem med. 10 Sådan lød indledningsreplikken fra Elisabeth Arnbak, lektor ved DPU, da Odense Lærerforening havde arrangeret fredagsbar med efterfølgende kanonforedrag om faglig læsning. Elisabeth Arnbak brugte 90 minutter på sit indlæg, og at dømme efter reaktionerne hos deltagerne var det hvert et minut værd! Fra læseundervisning til læseforståelse - Faglig læsning handler i langt højere grad om læreprocesser end om læseprocesser. Eleverne skal altså på forhånd have gode læsefærdigheder, så de selvstændigt kan læse sig til ny viden, fremhævede Elisabeth Arnbak, som pointerede værdien i et samarbejde mellem læsekyndige og fagkyndige lærere: - Men det er kun faglærerne, som ved, hvad der er vigtigt i faget. Det er dem, der kender de fagspecifikke udtryk og begreber. Og dermed skal det hele gå op i en målrettet strategi, hvis eleverne skal have førerkasketten på, understregede Elisabeth Arnbak. Konkrete eksempler Læseeksperten havde en lang række helt konkrete, gode råd og teknikker til, hvordan man som faglærer kan gøre sine elever til smarte læsere. - En genstand er noget andet i fysik end det, mange elever ofte forbinder udtrykket med, illustrerede Elisabeth Arnbak. Elisabeth Arnbak havde også formuleret sin egen læselov, bestående af fire punkter, som eleverne skal følge: 1. Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne klar til at lære nyt. 2. Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du går i gang med at læse. 3. Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke har forstået. 4. Du skal gøre tekstens viden til din egen. Materialet fra Elisabeth Arnbaks foredrag kan du få ved at spørge din tillidsrepræsentant. Det ligger endvidere i en begrænset periode på Odense Lærerforenings hjemmeside: Se under Møde for medlemmer/ Kanonforedrag.

11 Læseprojekt på Seden Skole: Læseprojekt sikrer succes lokalt 11 - Vi skal ikke fokusere på balloner, men på det, der kan lade sig gøre, lyder de fra to læsevejledere på Seden Skole. Skolen er godt i gang med et projekt om faglig læsning på 4. årgang. Af Flemming Andersen - Det er et indsatsområde, det er svært at ignorere. At kunne mestre læsning og herunder også den faglige læsning er en kompetence, eleverne ikke kan undvære. De to læsevejledere på Seden Skole, Helle Moldrup og Mette Lund, er skolens læsetovholdere i projektet om faglig læsning på 4. årgang. Og her, et meget lille halvt år henne i et forløb, der er programsat til at vare et år, er de to ikke i tvivl: - Det er den rette årgang at sætte ind på. Og med de muligheder, der ligger i projektet, er der udsigt til, at eleverne på årgangen vil få et stort udbytte af faglig læsning. Det er vigtigt at have et fælles sprog m.h.t læsning og det er vigtigt, at implementere læseteknikker samtidig i alle fag. Helle Moldrup: - Vi er begge engagerede og vil gerne en masse. Men vi er bevidste om, at vi ikke skal mase for meget på. Mette Lund: - Samtidig ved vi jo også, at det er os, der har fået projekttimerne. Og så er det os, der skal levere varen! Redskaber til læseforståelse Seden Skole har med 3 klasser på 4. årgang fået tildelt 12 ugentlige timer til arbejdet med eleverne (se faktaboksen i slutningen af artiklen. Red.). - Her på skolen har vi valgt, at vi er to læsevejledere, der deles om disse timer. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi arbejder godt sammen. Og det gør vi siger Helle Moldrup og suppleres af Mette Lund: - Samtidig er der en stor kvalitet i, at vi er sammen, når vi er ude i klas

12 serne. Det sikrer kontinuitet i det, der bliver sagt og gjort. De to læsevejledere går ind i de enkelte fags timer og tager hovedansvaret for undervisningen i de timer, de er til stede i klassen: - Det virker godt! For det første er vi så tre lærere på klassen, og det giver en masse muligheder. Men når vi går ind i faget er det med det formål at præsentere eleverne for nogle brugbare redskaber til forståelse af det, de læser - så de også senere kan huske det, siger Mette Lund. 12 Keep it simple - Vi har forskellige ideer til arbejdet med faglig læsning. Og for, at det ikke skal virke overvældende, arbejder vi bevidst med at begrænse vores forslag. Hellere indarbejde tingene ordentligt, så de virker og opleves som brugbare, lyder det fra Mette Lund, der godt er opmærksom på, at nogle af eleverne umiddelbart synes, opgaverne tager lidt længere tid: - Både de - og vi - skal jo lige huske på, at vi stadig er i en proces, hvor det her skal læres. Men derefter skal deres oplevelse meget gerne være, at det er en fordel. Ud over de konkrete redskaber til forståelse og hukommelse er der også et andet vigtigt redskab i værkstøjskassen til faglig læsning: - Det er vigtigt at snakke læseformål med eleverne. Altså at eleverne bliver bevidste om: 1. Hvilken type tekst, de skal læse? 2. Hvorfor de skal læse den? 3. Hvordan de skal læse den? tilføjer Helle Moldrup. En dygtig læser er en læser, der mestrer forskellige læsemåder og som kan finde ud af at anvende den rigtige læsemåde i den givne situation. En hjælp til kollegerne - ikke en ekstra belastning Hvordan opleves det så, når to læsevejledere træder ind i klassen og overtager undervisningen? - Vi har afklaret med kollegerne i de tre 4. klasser, at vi kommer for at hjælpe, ikke for at kigge over skulderen, siger både Mette Lund og Helle Moldrup. - Optimalt at udnytte de ressourcer, som i forvejen er på skolen, mener de to læsevejledere. - Kollegerne skal helst have den oplevelse, at vi kommer som en ekstra ressource, ikke som en ekstra belastning, understreger de begge. En ting er arbejdet med eleverne i klasserne: - Vi cirkulerer mellem de tre klasser og de tre fag historie, dansk og matematik, så det ikke bliver for meget på en gang, siger Helle Moldrup. Samarbejdet mellem lærerne og os er vigtigt. - Vores fokus er primært på faglærerne. På 4. årgang har vi valgt at satse på den faglige læsning i matematik og historie. Vi arbejder så sammen om at få etableret et fælles sprog, Her er vi eksperterne, men det er vi bestemt ikke, når det gælder et indgående kendskab til de enkelte elever - og heller ikke i de enkelte fag, indrømmer Mette Lund: - Derfor går det hele op i en højere enhed, rent kollegialt. Fordi vi kan bidrage med noget forskelligt, som samlet bidrager til det gode resultat for eleverne. Den lokale løsning optimal De to læsevejledere understreger værdien i det nuværende projekt: - Det er optimalt at udnytte de ressourcer, som i forvejen er på skolen. Hvad enten det nu er os - eller andre i et andet projekt - er den lokale forankring afgørende. Det er fint nok at få oplæg og viden udefra, men derefter er det skolens egne lærere, som kender forholdene, der skal tage over. Det virker mere naturligt, når det er éns kolleger, der går foran og laver vidensdeling.

13 - Vi behøver ikke fokusere på fine balloner. Det er bedre at tage udgangspunkt i det, der kan lade sig gøre, lyder det fra Mette Lund. Status - og næste punkt på listen Helle Moldrup og Mette Lund Madsen har fra starten af året delt indsatsområderne ind i faser. - Vi startede med at tage de læsesvageste elever fra de tre klasser ud til et intensivt læsetræningsforløb, hvor vi arbejdede med afkodning. Simpelthen fordi de skal være på et vist læsefærdighedsniveau, inden man kan sætte ind med den egentlige faglige læsning. Det var et forløb, vi havde prøvet før, så vi vidste, at det ville virke, siger Helle Moldrup. Efter jul går de så videre til næste punkt på listen: - Lige nu er det vores oplæg, at vi til den tid skal arbejde med forskellige former for læseteknikker, altså fx skimme, nærlæse eller punktlæse. Men det sker i samråd med kollegerne i de tre klasser, siger Mette Lund. De tre 4. klasser er netop blevet testet. Men kun med den nationale test. - Der mangler et ordentligt materiale til at teste i udbyttet af faglig læsning, lyder efterlysningen. Forventningen er, at de tre klasser vil falde meget forskelligt ud i testen. Simpelthen fordi de har meget forskellige baggrunde. Og fremtiden? - Som læsevejledere ville vi gerne kunne bruge erfaringerne fra i år på en ny 4. årgang efter sommerferien. Det er der ikke umiddelbart lagt op til i projektet, beklager Helle Moldrup, som har et råd til de skoler, der til næste år skal i gang med projektet: - Det er vigtigt, at læsevejlederne kommer med i planlægningen så tidligt, at årsplanerne kan tage højde for de forløb, hvor det er oplagt at arbejde med faglig læsning. Og så vil det være en stor fordel, hvis årsplanen er ens for alle klasser på årgangen. Det har ikke været muligt i vores projekt i år, fordi udmeldingen fra kommunen kom så sent. Fakta: Skoleafdelingen og Odense Lærerforening sætter i skoleåret fælles fokus på læsning og skrivning i fagene med afsæt i Danmark Lærerforenings projekt Vi læser for livet. Det sker for at løfte elevernes læsekompetencer og skabe engagement og viden om læsning hos lærere i alle fag, så der arbejdes med læseindsatsen i hele skoleforløbet og i alle fag. Læsevejlederen er tildelt det, der svarer til 4 timer pr. uge. Timerne kan bruges fleksibelt hen over skoleåret. 20 timer til læsevejlederen og til 3 lærere i klasseteamet til fælles opsamling og evaluering. Af de 20 timer skal to af timerne reserveres til et fælles oplæg for faglærere i projektet. 10 timer til læsevejlederens deltagelse i fælles møder med de øvrige læsevejledere i pilotprojektet sammen med kommunens læsekonsulent. Udvalgte skoler i skoleåret : SpurvelundÅløkke, H.C. Andersen, Agedrup, Tarup, Højby, Korup, Munkebjerg, Seden. 13 Annonce: Engagerede trænere søges til sæson 2011/12 Søger du nye udfordringer i fritiden, med motion? Gør det noget, at det også er lønnet? Odense Svømmeklub søger nye svømmetrænere fra ultimo august og har et udtalt ønske om, at vores trænere udover interesse for svømning også har erfaring i at undervise. Vi hører også gerne fra dig, hvis du kan starte i løbet af efteråret. Vi forventer, at du har gode kommunikationsevner, er loyal og kan udvise fleksibilitet og samarbejdsvilje over for dine kolleger. Vi tilbyder: et varieret job, hvor du har kontakt med mange mennesker, løbende (efter)uddannelse, en god løn efter kvalifikationer samt gratis kontingent. Du er velkommen til at kontakte vores trænerkoordinator Anja Christel Wehner eller kasserer Henrik Welinder på / , hvis du har yderligere spørgsmål. Vi ser frem til at modtage din ansøgning på mail Vi behandler ansøgningerne løbende. Odense Svømmeklub er stiftet i Vores typiske svømmer er et ungt menneske i alderen 8-12 år, men vi har medlemmer fra 0 til 90 år og på alle niveauer. Vi har ca svømmere og knapt 30 ansatte. Du kan læse mere om os på

14 Filmklubben i CaféBiografen Medlemskortet skal snart fornyes! Medlemskortet er gratis og personligt Det gælder indtil 31. december Du kan blive medlem, hvis du er medlem af Odense Lærerforening eller medlem af Lærerstuderendes Landskreds (DLF) på Odense Seminarium. Medlemskortet er gratis og bestilles via TR eller evt. i sekretariatet v/ulla Krusaa, eller Medlemskort hentes hos Ulla Krusaa. Vi fortsætter det gode samarbejde med CaféBiografen Filmklubben tilbyder kvalitetsfilm - og gerne premierefilm lørdag eftermiddag. Hvis biografens aktuelle repertoire gør det muligt, vil der blive tilbudt 2 forskellige film. 14 Spilledage efteråret 2011 / foråret 2012: Lørdag den 3. december Lørdag den 7. januar Lørdag den 11. februar Lørdag den 3. marts Lørdag den 14. april Lørdag den 12. maj Der tages forbehold for ændringer. CaféBiografen fastlægger den kommende lørdags repertoire forudgående mandag. Oplysning om hvilke film, der vises, og oplysninger om filmene kan - ofte mandag aften, senest onsdag - ses på foreningens hjemmeside: TR får desuden oplysningerne på SkoleKom/TR og kan udskrive her fra. OBS: Billetprisen er ændret til 50 kr. mod forevisning af medlemskortet, der er personligt. Der kan i CaféBiografen købes 2 billetter per klubmedlem til hver forestilling. Bemærk: Billet kan først købes fra torsdag kl. 14 i den uge, filmen vises. Billet købes senest fredag, hvis du vil være helt sikker. Der kan ikke reserveres billetter. Du kan til daglig få nærmere oplysning i sekretariatet på tlf Odense Lærerforening

15 Til Fraktion 4/ Pensionisterne Så er det snart jul igen. Vi holder vort årlige julemøde tirsdag den 13. december kl til på Skt. Klemensskolen. Traditionen tro bliver vi ved ankomst mødt af vores juleorkester, der hygger om os med de kendte julemelodier, så vi kommer i den rette julestemning. Ferieafvikling Ferieafvikling for Højstrupog Påruplærere i skoleåret 2011/2012, der ikke er overflyttet til Tarup skole, Bækholmskolen eller Korup Skole. Der vil blive opkrævet 150 kr. pr. deltager til delvis dækning af udgifterne. Tilmelding, som er absolut nødvendig, senest fredag d. 9. december til Lis Grüner Hansen, tlf , mobil , eller til Inge Krause , mobil , Af Bent Th. Hansen, Konsulent i Odense Lærerforening Lærere, der er overflyttet fra Højstrupskolen og Pårup Skole per 1. august 2011, har kun afviklet 3 ugers ferie i sommerferien 2011, mens der på de fleste andre skoler er afviklet 4 ferieuger. Det er derfor en god ide, at man kigger i sin aktivitetsplan for nuværende skoleår 2011/2012. I aktivitetsplanen skal der være opført 222 ferietimer, svarende til 6 ugers ferie á 37 timer. Den sidste ferieuge kan være placeret som individuel ferie i eks. uge 8 i Hvis aktivitetsplanen kun indeholder 185 ferietimer, skal der aftales afvikling af 1 uges ferie på skoledage inden 1. maj, hvor ferieåret udløber. Alternativt skal der aftales overførsel af 37 ferietimer til det kommende ferieår. Du er velkommen til at kontakte Odense Lærerforening, hvis du er i tvivl. 15

16 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, Postboks 1150, 5100 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: Postboks 1150 Klaregade Odense C 5000 Odense C Tlf Tlf Fax Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Formanden træffes efter aftale. Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C. Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Bent Th. Hansen konsulent Valg til Hovedstyrelsen - nu med præmie! Som du kan læse inde i bladet, er der valg til Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse. Odense Lærerforenings styrelse anbefaler, at du stemmer - og stemmer på Niels Munkholm Rasmussen. Til de tre arbejdspladser, der har den højeste stemmeprocent, vil der være en præmie. Valget foregår elektronisk via DLF s hjemmeside. Personlig valgkode er udsendt til alle medlemmer. Afstemningen slutter tirsdag den 6. december kl fl. Bo Tryggedsson konsulent Flemming Andersen konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerb l a d e t Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf Foto: Niels Nørgaard tlf Indhold i dette nummer: Leder: Læs... 2 Vikar win-win... 3 Ledige lærere: Brug os... 5 Debat Stem på Niels Munkholm På med førerkasketten Faglig læsning på Seden skole Filmklubben Ferieafvikling Til pensionisterne Redaktionen er afsluttet 17. november. Deadline til næste nummer: 21. januar Oplag: 3400 stk. Tryk: Rosendahls A/S - print.design.media

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2 2011-2012 16. årgang nr. 2 SKOLEUDVIKLING HVAD ER OP, HVAD ER NED OG HVOR SKAL VI HEN? Der bliver talt meget om skoleudvikling i Rødovre Kommune. Det kan være svært at danne sig et overblik over de mange

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat

Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Godkendelse af referat fra Bestyrelsesmødet 10/5 TR-møde 17/5 /B 2) Godkendelse af forretningsorden for FKF s bestyrelse. (Bilag)

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

REFERAT AF Ordinært kredsstyrelsesmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 12.15 på Brøndbyvestervej 58

REFERAT AF Ordinært kredsstyrelsesmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 12.15 på Brøndbyvestervej 58 REFERAT AF Ordinært kredsstyrelsesmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 12.15 på Brøndbyvestervej 58 Den 10. februar 2015 Afbud: Referent: Thomas Mødeleder: Annemette Kontaktpersoner: Marianne O = Orientering

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

1 Rødovre Lærerforening

1 Rødovre Lærerforening 2010- MEDLEMSWEEKENDEN RESULTATET AF ET OVERORDENTLIGT ROST ARRANGEMENT FORELIGGER NU Rosen fra deltagerne i dette års medlemsweekend har næsten ingen ende villet tage. Temaet for weekenden var skoleudvikling.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kreds60-nyt. Kongressen i september vedtog Danmark Lærerforenings overenskomstkrav. I kan se kravene på foreningens hjemmeside.

Kreds60-nyt. Kongressen i september vedtog Danmark Lærerforenings overenskomstkrav. I kan se kravene på foreningens hjemmeside. Kære medlemmer! OK 13 Kongressen i september vedtog Danmark Lærerforenings overenskomstkrav. I kan se kravene på foreningens hjemmeside. Efterfølgende har KL offentliggjort deres debatoplæg om overenskomstfornyelsen

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev December 2014 Reform og Lov 409 Kredsformand Grete Andersen Kredsstyrelsen har igennem den seneste tid været på løntjek på alle skoler, dette omtales senere, og derigennem

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Aarhus, den 4. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Referent: AK punkt 1 7/CI punkt 8 12 Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften Juni 2014 1 2 3 Ti Forældrekaffe SFO 4 5 To Grundlovsdag Stafet for Livet 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 On Dimission 9. klasse 26 To Grill-aften 27 Fr Sidste skoledag 28 29 30

Læs mere

Referat. skolebestyrelsesmøde. tirsdag d. 2. oktober 2012. Nørre Alslev skole

Referat. skolebestyrelsesmøde. tirsdag d. 2. oktober 2012. Nørre Alslev skole Referat skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 2. oktober 2012 Nørre Alslev skole Skolebestyrelsen Nr. Alslev skole Referat for mødet Tirsdag d. 2. oktober 2012 kl. 18.30 21.00 Blad nr. 129 Formandens initialer:

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 3. årgang nr. 3 16. marts 2004 Genra Referat fra generalforsamling Beretning Regnskab budget Tilmeldinger til elektroniske medier Generalforsamling

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013

Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Skolelederens beretning for skoleåret 2012 2013 Dette er en anderledes beretning, - for første gang en beretning in absentia, da jeg er på studietur med 10. klasse i Hviderusland. Det er en pudsig fornemmelse

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010

Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010 Bestyrelses posten Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010 Fra Bestyrelsespostn nr. 35. Bestyrelsesposten er et nyhedsbrev til bestyrelses-medlemmer,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Jeg stiller op til kredsbestyrelsen i kreds 2. Navn: Berit Funch. Alder: 48 år. Skole: Feldballe Friskole

Jeg stiller op til kredsbestyrelsen i kreds 2. Navn: Berit Funch. Alder: 48 år. Skole: Feldballe Friskole Navn: Berit Funch Alder: 48 år Skole: Feldballe Friskole Stilling: Lærer i matematik, natur/teknik, idræt, værksted Baggrund: Jeg er ansat på Feldballe Friskole, som er en mindre friskole på Djursland

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

Referat af TR-møde d. 23. februar.

Referat af TR-møde d. 23. februar. Referat af TR-møde d. 23. februar. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen om: a) Temadag med skoleledere og forvaltning d. 24. marts kl. 12-16 v. Ane. Temadag på Mødecenter Frb.d.24.

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere