Den ublodige revolution. Leif E. Jensen 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den ublodige revolution. Leif E. Jensen 2004"

Transkript

1 Den ublodige revolution Leif E. Jensen 2004

2 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 AFGRÆNSNING 2 KRIGEN I AFGHANISTAN 3 FØRST FALDT DEN YDRE RING 4 POLENS TRÆNGSELSÅR 6 DEN POLSKE KRISE 8 DØDSKYSSET I BERLIN 11 DELKONKLUSION 12 - OG SÅ FALDT DEN INDRE RING 13 GORBATJOVS ÆRA 13 KUPFORSØGET I AUGUST 15 KONKLUSION 16 TIDEN DER FULGTE 16 LITTERATURFORTEGNELSE 17 BILAG 17

3 2 Indledning Lørdag d. 8. december 1991 kl var det slut. Sovjetunionen var med nogle få underskrifter på et dokument ophørt med at eksistere. USSR som et internationalt retssubjekt og geopolitisk realitet ophører med at eksistere, hedder det i første linie af dokumentet. I stedet var en række nye, uafhængige republikker opstået eller genopstået. Bortset fra de tre baltiske stater, der havde ønsket helt at kappe båndene til den tidligere så almægtige supermagt, kom alle de tidligere sovjetrepublikker efterhånden med i den nyskabelse, der også var indeholdt i dokumentet, Sammenslutningen af Uafhængige Stater, SNG. Så udramatisk, så pludselig, så overraskende og så fredsommeligt var Sovjetunionen nu blevet til Rusland - samt en lang række større og mindre stater, som mange i Vesten kun havde et perifert kendskab til. Ud over den russiske præsident, Boris Jeltsin, og hans viceministerpræsident, Gennadij Burbulis, var der blandt underskriverne den hviderussiske leder, Stanislav Sjusjkevitj, den ukrainske leder, Leonid Kravtjuk samt de to sidstnævntes ministerpræsidenter. 1 Den opmærksomme læser vil nok savne et enkelt navn blandt underskriverne Sovjetunionens præsident og enehersker, Mikhail Gorbatjov, der ikke var inviteret med. Han var med underskrivelsen en præsident uden land og som sådan stort set uden politisk indflydelse. Alligevel havde han spillet en ikke uvæsentlig rolle i den proces, der førte til opløsningen af det sovjetiske imperium. Hvordan kunne en så mægtig militærmagt, der herskede over verdens største landområde, og hvis indflydelse og magt strakte sig dybt ind i Central- og Vesteuropa, med nogle få pennestrøg opgive sin videre eksistens? Den store kommunistiske supermagt, som mange hadede og endnu flere frygtede var pludselig ikke mere, og Europas politiske landkort skulle endnu engang revideres. Men var alt nu gået så smertefrit, som det antydes i indledningen, eller havde der forud for underskrivelsen været en lang og til tider smertefuld proces før der lørdag d. 8. december 1991 blev sat det endelige punktum? Afgrænsning Man kan ikke tale om Sovjetunionens magtgrundlag uden samtidig at forholde sig til den værdi de enkelte Warszawa-pagt lande havde for landets sikkerhed, økonomi og for landets militærstrategiske og politiske styrke i verden i almindelighed - og i Europa i særdeleshed. 1 Den dag Sovjet blev begravet. Per Dalgård i Politiken d og Da Sovjet strøg flaget, Week-end Avisen,

4 3 Denne den ydre ring 2 blev med ophøret af 2. verdenskrig af afgørende betydning for Sovjetunionens politiske rolle i Europa. Visse begivenheder i nogle af Warszawa-pagt landene op til 1980 erne vil blive ganske kort omtalt, da der allerede tidligt var tendenser til en splittelse i den kommunistiske verden. Andre lande som Albanien, Rumænien og Bulgarien vil ikke blive omtalt, da deres rolle i det videre forløb ikke skønnes at have spillet en væsentlig rolle. Amerikanske præsidenter som Carter, Reagan og Clinton var ganske vist aktive på den storpolitiske scene, men som spillere i forholdet til Sovjetunionens kollaps var de ikke af afgørende betydning. Af eksterne begivenheder i 80 erne spillede udviklingen i bl.a. Polen og DDR en central rolle i det, der senere skulle føre til kommunismens sammenbrud i de kommunistiske lande i Europa og i Sovjetunionen. De øvrige lande i Warszawa-pagten 3 var ikke i samme omfang aktører i dette drama, og deres indflydelse på de efterfølgende, dramatiske begivenheder vil derfor ikke blive behandlet. Andre faktorer, der også spillede en væsentlig rolle teknologiens og mediernes grænseoverskridende angreb på de lukkede samfund bag jerntæppet skal ikke forklejnes, men vil i øvrigt ikke blive omtalt yderligere. Men først skal vi starte med en konflikt i et helt andet af Sovjetunionens nabolande. Krigen i Afghanistan Den 27. december Den Røde Hær 4 med omkring mand rykker ind i Afghanistan for at yde såkaldt broderlig hjælp til et kommunistisk styre, der blot et år forinden ved en blodig revolution har erobret magten i dette fattige land i hjertet af Asien. Sædvanen tro medbringer man selv en ny præsident, Babrak Kamal, som marionet. Han skulle legitimere den broderlige hjælp. Men hvad med befolkningen? De havde, skulle det vise sig, sat en hel anden dagsorden, hvilket en mere historisk bevidst sovjetisk leder burde have kunnet forudse. Men magtens arrogance skeler ikke til historien. Den 15. august 1988 påbegyndtes tilbagetrækningen af de sovjetiske tropper fra Afghanistan. En næsten 24 km lang kolonne af kampvogne kørte mod grænsen til Sovjetunionen, og endelig i februar 1989 forlod den sidste sovjetiske soldat, general Gromov 5, Afghanistan. Men allerede dagen efter tilbagetrækningens påbegyndelse, fløj en del nu civilklædte soldater tilbage til Kabul. Nu uofficielt og som militære rådgivere for den kommunistiske præsident Najibullah. 2 se bilag 3 se bilag 4 se bilag 5 KOLSTØ, Pål. Kjempen vakler, side 202. Universitetsforlaget 1990

5 4 Virkningerne af de næsten ni års krigsførelse i Afghanistan skulle vise sig at være både økonomisk, politisk og moralsk destruktivt for det sovjetiske samfund og dets ledelse. Den i forvejen svage økonomi kunne vanskeligt bære de store militærudgifter. På det politiske område var Sovjetunionens stilling i den tredje verden specielt i de muslimske lande stærkt svækket. En lang række af de såkaldte mujaheddiner ( hellige krigere) valfartede til Afghanistan for med amerikansk bistand at bekæmpe de vantro. Af andre udenrigspolitiske følger var naturligvis forholdet til den anden supermagt, USA, der startede en oprustningsspiral under Carter og fortsattes under Reagan. Selv i et så stærkt kontrolleret land som Sovjetunionen kunne man ikke i det lange løb skjule de katastrofale følger af krigen. Flere og flere soldater vendte hjem i kister eller på krykker. De store tabstal omkring dræbte og ca hårdt sårede 6 kunne ikke i længden holdes hemmelige, og mange sovjetiske kvinder mødre og hustruer til de værnepligtige agiterede snart åbenlyst mod krigen. At en væsentlig del af de værnepligtige, der blev sendt til Afghanistan, stammede fra samfundets laveste, sociale lag, gjorde ikke forbitrelsen mindre. 7 Sovjetunionen havde i sandhed mødt sit Vietnam med alle de problemer en tilbagevenden til et civilt liv medførte for de hjemvendte veteraner reintegrering i samfundet, hvor der var en stærk anti-krigsstemning og en modtagelse, der ikke var krigsheltens men nærmere den udstødtes. Den Røde Hær, der siden de store sejre under 2. verdenskrig, havde været Sovjetunionens stolthed, havde lidt et forsmædeligt nederlag til en såre primitiv fjende et nederlag, der ikke blot var militært, men i høj grad også moralsk. Først faldt den ydre ring Med udgangen af 2. verdenskrig var Sovjetunionen kommet på toppen af magtpyramiden i Europa. Den Røde Hærs sejre i slaget ved Stalingrad, befrielsen af Leningrad efter næsten 900 dages belejring, og endelig - som kronen på værket indtagelsen af nazisternes hovedstad Berlin, aftvang respekt blandt de allierede. Lande i Øst- og Centraleuropa var blevet befriede af de sejrrige sovjetiske styrker, og helt frem til Rügen stod nu den største hær i Europa. I tiden fra var store landområder fra Finland i nord til Bulgarien i syd kommet under Moskvas herredømme. Næsten 91 mill. mennesker var i løbet af et ganske kort åremål kommet ind under Sovjetunionens interessesfære, og Stalin havde fået den 6 KOLSTØ, side 51 7 KOLSTØ, side 31

6 5 bufferzone mod vest, som zaren havde drømt om. 8 Vestmagterne stod nu over for et fait accompli, en geopolitisk virkelighed, som man måtte forholde sig til, og den skjulte krig kunne tage sin begyndelse. De såkaldte folkedemokratier 9, der blev en del af Sovjetunionens magtbasis, havde ganske vist fået mere eller mere påtvunget kommunistiske regimer, men trods en overvældende militær magt, og trods de enkelte landes brutale undertrykkelse af egne borgere i form at et allesteds nærværende sikkerheds- og overvågningsapparat 10, var der gennem alle årene tendenser til uro, demonstrationer, oprør og direkte revolution mod landenes et-parti systemer og mod Sovjetunionen. Utilfredsheden med det bestående system gav allerede i 1953 anledning til det første opgør med styret i Moskva. Østberlin blev d. 16. juni ramt af en arbejderstrejke, og de efterfølgende uroligheder bredte sig til byer som Magdeburg og Brandenburg. Urolighederne blev bekæmpet af de russiske besættelsesstyrker. 11 I sig selv et moralsk nederlag for en socialistisk besættelsesmagt at måtte bekæmpe arbejdere med våbenmagt. Men det skulle blive meget værre. Efter den 20. partikongres i Moskva i 1956, hvor lederen af kommunistpartiet, Nikita Krustjov, i en hemmelig tale gjorde op med Stalins forbrydelser mod partimedlemmer, udbrød der uro i Poznan i Polen, hvor arbejdere blev beskudt af politi og militær. Uroen udviklede sig til et åbent oprør, hvorunder rådhuset, politiets hovedkvarter, fængslet og radioen blev erobret af arbejderne. 12 Den øgede ytringsfrihed, der blev en midlertidig følge af den 20. partikongres, medførte i Ungarn angreb på regeringen, krav om frie valg, afskaffelse af et-parti systemet, strejkeret og økonomiske forbedringer. 13 Som det vil være de fleste bekendt udviklede situationen sig til et åbent oprør mod kommunistpartiet og mod Sovjetunionen. En sådan udfordring kunne Moskva ikke sidde overhørig, og oprøret blev kvalt med tilkaldte sovjetiske soldater. Den politiske leder, Imre Nagy, og den militære leder, Pal Maleter, blev begge henrettede, og roen blev genoprettet. Store flygtningestrømme kom til de frie lande i Vesten, hvor de blev modtaget med begejstring og sympati. Men ud over sympatien, var der ingen hjælp at hente hverken politisk eller militært. Det er i øvrigt her vi første gang stifter bekendtskab med den senere KGB-chef og senere partileder i Sovjetunionen, Andropov, der i 1956 var ambassadør i Budapest. 8 ESPERSEN, Mogens. Østersøen balance og sikkerhed, side 42 Forsvarskommandoen se bilag 10 se bilag 11 NØRRETRANDERS, Bjarne. Østeuropa under Moskvas herredømme side 122. Forlaget Fremad NØRRETRANDERS, side NØRRETRANDERS, side 148

7 6 Den sidste invasion i et af Sovjetunionens nabolande når vi ser bort fra Afghanistan fandt sted i Tjekkoslovakiet i Stigende utilfredshed med den økonomiske politik og afhængighed af Sovjetunionen førte i 60 erne til liberalisering i samfundet. I 1968 kom reformpolitikeren Alexander Dubcek til magten som partichef, og sammen med general Svoboda, der blev præsident, indførte han bl.a. pressefrihed. Samtidig proklamerede Dubcek det senere så velkendte slogan socialisme med et menneskeligt ansigt. Det blev for meget for Sovjetunionen, der i august samme år invaderede landet sammen med andre Warszawa-pagt lande som Polen, DDR, Bulgarien og Ungarn. Dog ikke Rumænien, hvor Nicolae Ceausescu i 60 erne havde drejet kursen væk fra den tætte binding til Comecon 14 og Warszawa-pagten. Samtidig med at han førte en hård kurs mod sine egne borgere, forsøgte han en tilnærmelse til Vesten, hvilket naturligvis blev vel modtaget men sandhedens time kom også til Ceausescu. Endnu et oprør var slået ned. Tjekkerne indordnede sig. Som et efterspil til opstanden i Tjekkoslovakiet fik Breznev i Warszawa vedtaget en doktrin, Breznev doktrinen 15, der skulle hindre fremtidige oprørstendenser. Sådan havde tingene gennem årene udviklet sig i de såkaldte folkedemokratier, da der opstod en krise i Polen igen, skulle man vel tilføje. Polens trængselsår Op gennem årene efter 2. verdenskrig har der i Polen været et utal af kriser i forholdet mellem befolkning og statsmagten, mellem statsmagten og kirken og også i forholdet til den store nabo mod øst Sovjetunionen. Og hvordan kunne det vel være anderledes. Har konflikterne været legio, har konflikternes årsager til gengæld været mangfoldige. Allerede ved Polens genoprettelse som stat efter 1. verdenskrig efter at have været udslettet fra landkortet siden 1795 og med Warszawa som en by i Rusland udbrød der krig mellem den nye polske stat og den nye sovjetstat. Krigen, der førtes , medførte polsk sejr og en grænsedragning, der inddrog store områder i Ukraine og Hviderusland under Polen. Det var en meget uhensigtsmæssig grænsedragning, idet op mod en tredjedel af befolkningen nu blev af ikkepolsk afstamning. Det var langt ud over den grænsedragning den daværende britiske udenrigsminister, lord Curzon havde foreslået den såkaldte Curzon linie. Denne grænsedragning ville i det store og hele have fulgt den etnografiske linie mellem polakker på den ene side og 14 se bilag 15 se bilag

8 7 ukrainere og hviderussere på den anden. Den polske diktator og general, Jozef Pilsudski, ville det imidlertid anderledes, og ved fredsslutningen i Riga fik han sine imperialistiske ønsker opfyldt. Efter 2. verdenskrig blev Curzon linien i det store og hele den nye statsgrænse mellem de to lande. To hændelser under 2. verdenskrig var dengang og i de følgende decenier med til at forgifte forholdet mellem de to nabostater. Katyn massakren. Næppe nogen polakker over teen-age alderen er i tvivl om, hvad der henvises til. Den 13. april 1943 blev der meddelt over den tyske radio, at man i et område nær Smolensk i Sovjetunionen i Katyn skovene havde fundet kæmpegrave med ligene af polske officerer. Alle var de dræbt ved nakkeskud. Under tyskernes erobring af det vestlige Polen i efteråret 1939 var omkring en kvart million polske soldater flygtet mod øst, hvor de sovjetiske tropper var marcheret ind i den østlige del af det daværende Polen. De polske soldater blev internerede russerne var jo en slags allierede med tyskerne efter den nyligt indgåede ikke-angrebs pagt indgået mellem Ribbentrop og Molotov. I forårsmånederne 1940 blev mellem og polske officerer fjernet fra lejre, hvor de var internerede angiveligt fordi de skulle sendes hjem. Ingen så dem siden før de dukkede frem fra gravene i Katyn. Under et møde med Stalin i Moskva d. 3. december 1941 blev emnet om forsvundne polske officerer bragt på bane af de polske generaler Anders og Sikorski, der var kommet flyvende fra London. Stalin kunne kun oplyse, at officererne var forsvundet og formentlig var i Manchuriet. En international kommission sammensat af det polske Røde Kors, anonyme medlemmer af den polske undergrundsbevægelse samt engelske og amerikanske officerer i tysk krigsfangenskab, blev sendt til Katyn for at undersøge sagen. Dommen var entydig. Sovjetunionen var skyldig. 16 At Katyn-massakren i de polske historiebøger efter krigen blev tillagt de nazistiske krigsforbrydere, kan ikke undre, men den polske befolkning vidste bedre. Under Gorbatjovs tid ved magten erkendte han, at Katyn-massakren var blevet begået af Stalins hemmelige politi. August og september De russiske styrker var på hastig fremrykning mod vest, og de nærmede sig hastigt den polske hovedstad, Warszawa. Her var den polske hjemmehær, Armija Krajowa, under ledelse af general Bor-Komorowski, klar til at befri hovedstaden ved egen kraft, hvis ellers russerne ville fortsætte fremrykningen. Signalet blev givet til opstand, da det var blevet til et kapløb om, hvem der skulle befri byen russerne eller polakkerne selv. 16 BOE, Ole. Katyn massakren. Artikelserie i Århus Stiftstidende okt. 1974

9 8 Men russerne stoppede deres fremrykning, og de vestallierede anmodede om landingstilladelse, da de fra England var villige til at komme de nødstedte polakker til undsætning. De var imidlertid nødt til at få tanket op i de russisk befriede områder, før de kunne flyve tilbage igen. Anmodningen blev ikke imødekommet, og i løbet af de næste par måneder blev opstanden totalt knust af tyskerne, der lagde Warszawa næsten totalt i ruiner. Sovjetunionen var blevet en besværlig modstander kvit, idet Armija Krajowa, der var orienteret mod eksilregeringen i London, havde mistet det meste af sin kampkraft. Sovjetunionen kunne nu med større styrke stille sine betingelser til den polske eksilregering i London. De lød bl.a. på, at en ny polsk regering skulle omfatte kommunister, at den polske præsident Raczkiewicz skulle afskediges, at man skulle tilbagetrække beskyldningerne om udryddelse af polske officerer i Katyn, samt naturligvis polsk afståelse af Østpolen, hvor den fremtidige grænse skulle følge Curzon linien. 17 Hvorfor forhandle, når man kan diktere, og Stalin så ingen grund til at føre seriøse forhandlinger. Han kendte sin magtposition og polakkerne måtte erkende den. Russerne satte sig hårdt på Polen efter krigen. Landet var deres adgangsvej til Østtyskland, og til Vesteuropa i givet fald. Polen blev således Sovjetunionens vigtigste allierede, men en allieret, som russerne aldrig rigtigt stolede på. I 1949 blev således den sovjetiske marskal Konstantin Rokossovskij polsk forsvarsminister og øverstkommanderende; samtidig fik han plads i kommunistpartiets centralkomité. Han var de facto statholder i Polen. 18 Omkring russiske officerer gjorde tjeneste i den polske hær, så kontrollen var næsten total. Armija Krajowa var, trods de store tab under Warszawa-opstanden, i stand til at kæmpe videre, og først omkring 1948 opgav de kampen for et frit Polen. Siden krigen var ca af dem blevet henrettede. Den polske krise Som antydet i starten af forrige kapitel har Polen gennemlevet et utal af kriser i efterkrigstiden. Vi er nu fremme ved den krise, der for alvor satte det kommunistiske system på prøve og i den sidste ende var med til at udstille de kommunistiske regimers mangel på legitimitet i befolkningerne. Spillerne på den polske scene i den konflikt, der tager sin begyndelse i juli 1980 og igen har sit udgangspunkt i proklamerede forhøjelser af fødevarer er foruden store dele af den polske 17 SCHLICHTKRULL, J.C.. Warszawa-opstanden. Forlaget i Haarby NØRRETRANDERS, side 80

10 9 befolkning elektrikeren Lech Walesa, general Wojtiech Jaruzelski, Karol Wojtyla (bedre kendt som pave Johannes Paul d. 2.) samt en lang række personer og organisationer, der viste civil courage, da det endelig gjaldt. Baggrunden for styrets ønske om forhøjelser af fødevarepriserne var dets økonomiske og moralske bankerot samt vestlige kreditorers pres for at få styr på den polske økonomi. Som så ofte før reagerede de polske arbejdere med strejker. Ved tidligere lejligheder var systemkritikere efterfølgende blevet forfulgt, så efter den sidste krise i 1976 havde polske intellektuelle og arbejdere dannet en oppositionel organisation KOR 19 til støtte for systemkritikere, når det næste gang kom til konflikt med systemet. Sædvanen tro startede denne konflikt med sporadiske strejker for at få prisforhøjelserne fjernet. Strejkerne nåede den 14. august til Østersø-byerne og Lenin-skibsværftet i Gdansk. Herfra tog begivenhederne fart. 20 Og på sidelinien fulgte man i Moskva spændte og noget nervøse med i udviklingen i Sovjetunionens største, men også mest besværlige nabo og allierede. Strejkerne satte den polske regering under pres, men efterhånden indstilledes de dog ikke uden vidtgående indrømmelser til arbejderne. I Gdansk underskrev Lech Walesa, der var blevet leder af de strejkende, sammen med viceministerpræsident Jagielski en aftale, der garanterede dannelsen af frie fagforeninger. 21 Det blev den første og sidste frie fagforening i et kommunistisk land. Fra at være en fagforening udviklede Solidarnosc sig til at være en bred, folkelig bevægelse. 22 Sovjetunionens svar kom gennem partiavisen Pravda (russisk for sandhed ), der advarede mod antisocialistiske kræfter inden for Polens grænser. De strejkende i Gdansk beskyldtes for i ledtog med USA, højrekredse i Vesttyskland og polske emigranter at forfølge kontrarevolutionære mål. Altså en klar afstandtagen fra de indgåede aftaler. Ikke desto mindre blev Solidarnosc den 24. oktober 1980 godkendt af distriktsdomstolen i Warszawa og den 10. november kom godkendelsen fra den polske højesteret. Med et medlemstal, der på kort tid voksede til omkring 10 millioner, hvoraf mange var medlemmer af kommunistpartiet, fik Solidarnosc en styrke, der skulle vise sig at være helt uacceptabel - både i forholdet til den polske regering, men i måske endnu højere grad til styret i Moskva. Også i 1981 udbrød der sporadiske strejker, og Solidarnosc udnyttede sin opbakning i befolkningen til at stille krav om politisk indflydelse. Sådanne krav måtte nødvendigvis føre til et eller andet 19 se bilag 20 MAEGAARD, Anders. Den polske krise, side 13 ff. Forlaget Europa MAEGAARD, side NIELSEN, Erik Bach. Sovjet systemet der brød sammen., side 44. Nordisk Forlag 1996

11 10 indgreb fra regeringens side eller ville Sovjetunionen, som i tidligere situationer, hvor de kommunistiske systemer var under pres, gribe ind militært? Og indgrebet kom den 13. december 1981 ikke fra Sovjetunionen men fra den nye polske leder, Wojciech Jaruzelski, der indførte krigsretstilstand. Håbet om reformer, fri organisationsret og generelt mere frihed blev med et slag fejet af bordet. Jaruzelski, der i oktober havde overtaget posten som partileder, forstod nødvendigheden af at handle. Både af hensyn til systemets overlevelse, og ikke mindst af hensyn til Sovjetunionen, der jo ved tidligere lejligheder havde grebet ind militært, når kravet om politiske reformer risikerede at skubbe magten til ugunst for regerende kommunistpartier (Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet 1968). Solidarnosc var nu for en periode sat ud af spillet, og regeringen skaffede sig midlertidig ro på de indre linier og undgik en konfrontation med styret i Kreml. En invasion i Polen var den vej man sidst ville vælge. Man måtte forvente betydelig modstand fra den polske befolknings side, Den Røde Hær var i forvejen engageret i Afghanistan, op mod 45 divisioner var bundet ved grænsen til Kina, og både Carter- og senere Reagan-administrationen havde klart markeret, at en sovjetisk indgriben i Polen ville blive mødt med skarpe amerikanske reaktioner. 23 Det er overvejende sandsynligt, at Sovjetunionen både var medvidende om, og også har været aktive for at få krigsretstilstanden indført. Mange tusinde blev internerede blandt disse de ledende inden for Solidarnosc, bl.a. Lech Walesa. Jaruzelski tilkendegav ved flere lejligheder, at han ikke havde haft anden udvej for ikke at risikere en sovjetisk militær indgriben. Han kan meget vel have haft ret, for Polen var fortsat en vigtig politisk og militær brik for den sovjetiske dominans i Østeuropa. Faldt Polen som en kommunistisk stat, ville det nemt kunne få en domino effekt, der kunne få uoverskuelige konsekvenser. En militær intervention i Polen var absolut ikke et valg styret i Kreml fandt ønskværdig. Nu bragte Jaruzelski dem ud af den kattepine for en tid Flere uroligheder, flere anholdelser og så en lov om nye fagforeninger, der skulle afløse de eksisterende (altså også Solidarnosc). Men befolkningen boykottede disse nye organisationer. I november blev Lech Walesa løsladt og sidst på året blev krigsretstilstanden suspenderet, men ikke ophævet. I 1983 kom så landets mest berømte borger, pave Johannes Paul, på besøg for anden gang siden han blev valgt. Mere end 10 millioner polakker mødte op til de afholdte friluftsmesser paven holdt 23 MAEGAARD, side 55

12 11 under sit ophold fra den 16. til den 23. juni. Han mødtes under private former med Walesa og Jaruzelski hver for sig ganske vist, men mindre end en måned senere ophævedes krigsretstilstanden. Op gennem 1980 erne udviklede situationen i Polen sig mod en afvikling af det regerende kommunistparti PZPR 24, der endelig mod slutningen af årtiet gik i opløsning. Så sent som den 17. april 1989 legaliseredes Solidarnosc igen. Regeringen ønskede et samarbejde for at få landet ud af den politiske og økonomiske krise det var havnet i. Det var en situation, der skabte konstant uro i befolkningen, og Solidarnosc var villig til forhandlinger, der dog havde sin pris. I sommerens løb blev der afholdt et delvist frit valg i Polen, og Solidarnosc vandt 260 pladser i Sejmen. PZPR var forlods sikret 261 pladser. Med mindst mulig flertal valgte nationalforsamlingen Jaruzelski til præsident, og en kommunistisk ministerpræsident skulle danne regering. Efter flere mellemspil måtte den nys indsatte ministerpræsident, Kiszczak, indgive sin afskedsbegæring i august, og Tadeusz Mazowiecki, der var rådgiver for Walesa og redaktør af Solidarnosc avis, blev den første ikke-kommunistiske regeringsleder i mere end 40 år. 25 Som det første land i østblokken fik Polen en ikke-kommunistisk regering, og den 22. dec blev elektrikeren fra Gdansk valgt til præsident. Polen havde vist vejen, og flere ville følge efter. Dødskysset i Berlin Hos dem på den anden side, i Vestberlin, var der rockkoncert på denne sommerdag i 1987, og tusinder af deres østtyske naboer stod samlede ved Berlin-muren for at lytte med. Pludselig lyder de gjaldende råb frihed Gorbatjov 26. Man tror det næppe, men det er faktisk lederen af verdens stærkeste diktaturstat, de mange mennesker råber på om frihed. Hvilket paradoks, men Gorbatjov, der blot var kommet til magten to år forinden, var også en usædvanlig person, der kom til at spille en usædvanlig rolle. To år senere, lørdag den 7 oktober, var Gorbatjov og hans kone Raisa, som æresgæster inviterede til at fejre DDRs 40-års jubilæum. Der var ellers ikke så meget at fejre. I løbet af året havde der været protestdemonstrationer udgåede fra Nicolai Kirke i Leipzig. Urolighederne havde bredt sig videre til andre tyske storbyer, og samtidig havde den ungarske regering åbnet grænserne til Østrig. Da 24 se bilag 25 Polen i 80 erne Solidaritets vej til regeringsmagten. Information d Kronologi 26 NIELSEN, Svend B. Sovjet systemet der brød sammen, side 45 f, Nordisk Forlag 1996

13 12 borgere i DDR uden problemer kunne rejser til andre lande i Østblokken, tog store skarer af østtyske flygtninge chancen for at komme væk fra arbejdernes paradis. Den ungarske regering, der havde forsøgt at følge Gorbatjovs reformer, blev snart løbet over ende af folkelige bevægelser, og det betrængte kommunistparti opløste sig selv. Den 26. november blev der lavet en ny forfatning og udskrevet frie valg. Grænsen forblev åben. Men i DDR havde landets førende fangevogter, den forbenede 77-årige Erich Honecker endnu ikke set skriften på væggen. Da Gorbatjov ankom dagen før jubilæumsfestlighederne, blev han på værdig vis modtaget af Honecker. På et spørgsmål fra journalister om de seneste ugers masseflugt gennem Ungarn og Tjekkoslovakiet, svarede Honecker med et arrogant modspørgsmål: Hvilket flygtningeproblem? Gorbatjovs kys til Erich Honecker på Karl Marx Alle i Østberlin afslørede sig snart som et dødskys, og som sådan blev det også hurtigt udlagt i verdenspressen. De efterfølgende begivenheder afslørede, at den sovjetiske statsleder på ingen måde ville hold hånden under styret i DDR. Gorbatjov henvendte sig, sædvanen tro, til tilskuerne. På et spørgsmål om behovet for reformer også i DDR, svarede han, at vore tyske venner ligesom Sovjet vil lære af livet og forudse politiske udviklinger. Han sluttede af med, hvad der kunne tolkes som en skarp advarsel til DDRs ledelse: Den, der kommer for sent, den straffer livet Terningerne var kastet. Den 9. oktober, altså kun få dage efter Gorbatjovs besøg, gik demonstranter på gaden og råber: Gorbi, Gorbi wir sind das Volk. Disse demonstrationer udviklede sig og nåede efterhånden op på et antal på Den 9. november samme år faldt muren, og året efter blev de to tysklande genforenede. Det kommunistiske DDR var slået fejl som en stat, der kunne opfylde sine borgeres berettigede krav og behov, og derfor var det dømt til at forsvinde. 28 Delkonklusion I løbet af forbløffende kort tid gennem 1989 og 1990 faldt de kommunistiske regimer i Polen, Østtyskland, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Rumænien. De blev løbet over ende af demokratiske bevægelser i disse lande, og i modsætning til tidligere løftede Sovjetunionen ikke en finger for at hjælpe dem. Fingeren - i form af Gorbatjov - havde nemlig nok at se til i sit vaklende imperium. Han havde netop fået sin besættelseshær trukket ud af Afghanistan. Forslået, moralsk helt nede i kælderen og med et omdømme, der aldrig havde været ringere siden afslutningen af 2. verdenskrig. 27 JUSTSEN, Klaus. Kysset, der væltede DDR. Jyllands-Posten TYGENSEN, K.E. Folket skabte tysk enhed. Jyllands-Posten

14 13 Økonomiske og strukturmæssige problemer internt i Sovjetunionen gav ikke spillerum til at undsætte regimer, hvor befolkningen i den grad havde vendt deres politiske ledelse ryggen. Nu måtte der reddes, hvad reddes kunne. Og det handler det efterfølgende om. - og så faldt den indre ring Men først skal vi lige have overstået et par begravelser. Først var det Leonid Breznev, der blev stedt til hvile. Hans periode ved magten fra blev kendt som en stagnationsperiode, hvor den forandringens vind hans forgænger, Nikita Krushchev, havde forsøgt sig med, blev skrinlagt. Han efterfølger, den tidligere KGB-chef, Jurij Andropov, havde vilje til forandringer, som han klart indså nødvendigheden af. Han hentede Gorbatjov til Kreml og fik ham valgt ind i Politbureauet. 29 Efter 15 måneder ved magten, døde Andropov. En tro allieret til Breznev, Konstantin Tjernenko, fik nu 13 måneder ved magten, før også han døde. 30 Så endelig den 11. marts 1985 kom Gorbatjov til magten. Gorbatjovs æra Han blev den første generalsekretær, der var født efter revolutionen - i Det var Gorbatjovs mentor, Andropov, der lagde spiren til de reformer, han som tidligere KGB-chef var klar over nødvendigheden af. Det blev så hans protegé, der fik den svære opgave at føre Sovjetunionen ind på en reformkurs, da en supermagt ikke vedblivende kan beholde sin status med en ødelagt økonomi. Hvad var det da for problemer, Gorbatjov så i det sovjetiske samfund? Der var jo som nævnt økonomien, moralen i befolkningen var generelt meget dårlig såvel i forholdet til arbejdspladsen som i familien. Og så var der forholdet til landene i Warszawa-pagten, hvor der var en generel utilfredshed i befolkningerne både af økonomiske, men også af politiske årsager. Også inden for Sovjetunionens grænser var der problemer. Forholdet til de øvrige 15 republikker, var ikke specielt godt. Også her var man utilfredse med at være så totalt domineret fra Moskva. Disse lande var jo aldrig blevet spurgt, om de ville være med i unionen. Men først skulle den alkoholiserede russiske befolkning på en skrap afvænning. Situationen var alvorlig. Mange børn fødtes med fysiske og psykiske handicaps grundet mødrenes drikkevaner, og gennemsnitsalderen for mænd var af samme årsag faldet markant. 31 Også arbejdspladserne led under drikkeriet. Produktionen af spiritus blev sat ned, der kom forbud mod udskænkning, og restauranter fik besked om at udskifte vinkortet med 29 se bilag 30 BUDZ, Lasse. Den anden russiske revolution, side 74. Arbejderbevægelsens Internationale Forum 1991

15 14 tilbud om saftevand og frugt. Men der gives jo andre muligheder. Salget faldt ganske vist markant, men hjemmebrænderi var svaret, og samtidig mistede statskassen indtægter fra produktionen og salget. Vaner og især uvaner er svære at ændre, hvilket Gorbatjov også indså, så kunne de ikke ændres, måtte systemet ændres. Anti-alkoholkampagnen var mislykkedes totalt. Uskorenie var det næste skib i søen. Ordet betyder acceleration på den økonomisk udvikling, og det kunne nok være nødvendig. Arbejdsdisciplinen var elendig, kvaliteten af de leverede varer for dårlig, høsten rådnede op på markerne eller på lagrene. Et folk - der i så mange år havde levet i et system, hvor åbenhed og kritik var bandlyst eller direkte farlig, hvor alt var centralt styret af ofte inkompetente ledere, hvor man fik sin løn uanset arbejdsindsats, og hvor man skulle bruge utrolig megen tid i køer for at få selv de mest basale varer kunne man ikke på et kort åremål forvente mirakler hos. Gorbatjovs revolution fra oven ville ikke lykkes; han havde for mange odds imod sig både fra en modvillig befolknings side, men også og måske især fra partimedlemmers side. De ønskede ikke at afgive opnåede privilegier. Hans mest kendte slogans, glasnost (åbenhed) og perestojka (omstrukturering) var velmente initiativer. Åbenhed er lig ytringsfrihed, og det var jo nærmest et ukendt begreb. Men Gorbatjov tilskyndede til en åben debat og fri meningsudveksling som midler til at få sat fart i samfundsreformer. Det var en revolution. 32 Men den havde også uheldige sider for styret. Korruption og svindel blev afsløret, og der blev kastet lys over politikernes eget magtmisbrug. Befolkningen mistede tilliden til systemet. Glasnost var tiltrængt i det sovjetiske samfund, men det var også farligt for systemet. Gorbatjov havde åbnet Pandoras æske, og låget kunne ikke mere lukkes i. Fortidens synder og forbrydelser kom væltende op til overfladen. Et endnu sværere projekt var gennemførelsen af perestrojka. En omstrukturering af det politiske og det økonomiske system viste sig umulig. Balancen mellem centralisering (planøkonomi) og decentralisering (markedsøkonomi) var ikke muligt. Det planøkonomiske system blev ganske vist nedbrudt, så det fungerede dårligere end før virksomhederne fik selv mulighed for at styre den økonomiske planlægning, men samtidig skulle de opfylde de produktionsnormer, regeringen havde fastsat. Og hvor var så selvbestemmelsen? Også i forholdet til republikkerne var der problemer. Fra voldsomme demonstrationer i Kasakhstan, der blev opløst af militæret, til nationale konflikter fra Estland til Afghanistan gav næring til utilfredsheden. 33 At sikre en fredelig sameksistens mellem de mange uensartede nationer og 31 ROSENFELDT, Niels Erik m.fl.. Politikens Ruslandshistorie , side 102. Politikens Forlag 32 NIELSEN, Erik Bach, side NIELSEN, Svend B., side 40

16 15 nationale mindretal inden for Sovjetunionens grænser, var en ret umulig opgave. Og den lykkedes da heller ikke. Kupforsøget i august Det var en ganske almindelig sommersøndag den dag i august, hvor nogle kupmagere mente at kunne sætte udviklingens ur i stå. Natten mellem den 18. og 19. august meddelte lederne af hæren, KGB og indenrigsministeriet (der kontrollerede politiet), at Gorbatjov var blevet syg under sin ferie på Krim. To divisioner fra Moskvas militærdistrikt var med 1000 kampvogne og ca soldater på vej mod Moskva. 34 På Krim fik en chokeret Gorbatjov et besøg, der stillede ham et ultimatum. Enten skulle han trække sig tilbage, eller han skulle indføre undtagelsestilstand. Her er, hvad Raisa Gorbatjova mindes: Da vi opdagede, at al telefonforbindelse var afbrudt, og fjernsyn og radio heller ikke fungerede, forstod vi med det samme, at det her betød isolation og arrest. Mikhail Sergejevitj løftede efter tur rørene på samtlige telefoner han har otte eller ti der kom ikke en lyd. Han afmonterede sikringshætten over den særlige telefon, han skal bruge som øverstkommanderende, tog røret også den var afbrudt. I det øjeblik forstod vi, at det var slut. 35 I sin bog om kuppet fortæller Gorbatjov bl.a.: Så snart kupmagerne havde fået min kategoriske afvisning af deres ultimatum...de isolerede mig totalt fra omverdenen, fra landjorden og søsiden, og udsatte mig i realiteten for psykisk pres. 36 Men kupmagerne var nogle år for sent ude. I de seks år med glasnost havde folket mistet angsten for kommunistpartiet, og da de hørte meddelelsen i radioen, flokkedes de omkring parlamentsbygningen. Fra militæret var der ikke så meget hjælp at hente for kupmagerne. Som ved revolutionen i 1917 gik også her mange soldater over til de demonstrerende, og da så Ruslands præsident Jeltsin sin chance. Fra toppen af en kampvogn læste han en erklæring op og krævede, at kupmagerne overgav sig betingelsesløst. Da Gorbatjov næste dag vendte tilbage, var han fortsat præsident, men sovjetsystemet var de facto brudt sammen. Det kupmagerne ønskede var, at sætte en stopper for de nationale republikkers voksende uafhængighed og forhindre underskrivelsen af en ny unionstraktat, der ville have gjort Sovjetunionen til en konføderation. Befolkningen havde sejret over magtens symbol SUKP Sovjetunionens Kommunistiske Parti, og Gorbatjov havde været fødselshjælper. 34 AGGER, Jens Peter. Sovjetunionens opløsning, side 42 Bogfabrikken Fakta STRELTSOVA, Ninel. Moskva på barrikaderne, side 66. Forlaget Politisk Revy GORBATJOV, Mikhail. Augustkuppet. Tre dage der rystede verden, side 23. Holkenfeldts Forlag 1991

17 16 Konklusion Først faldt den ydre ring. Økonomiske og politiske kriser havde tappet befolkningerne for tro på fremtiden, og da der i Moskva ikke mere var vilje til at gribe til våben, lå vejen åben. Gorbatjov var ikke hverken Stalin eller Breznev, tiden var en anden, og han var en mand af vor tid. Og som noget ret afgørende. Selv om han havde magten, havde han ikke den fornødne vilje til at bruge den. Han ville reformer, og han havde de bedste intentioner. Til at bevare partiet og Sovjetunionen. Det var bare alt, alt for sent. Og så faldt den indre ring 37 godt hjulpet på vej af en magtelite, der fortsat levede og troede at kunne agere, som man gjorde på Stalins og Breznevs tid. Deres rolle var udspillet. Tiden der fulgte Berlin-murens fald, opløsningen af Sovjetunionen. Hvem havde blot nogle få år forinden turdet fremsætte en sådan spådom. Euforien var følelig. Fred i vor tid. Så fredeligt skulle det nu ikke blive. På Balkan myrdede muslimer, serbere og kroater løs på hinanden, og verden var nok forandret, men mere fredelig? Nej, egentlig ikke, men den store atomtrussel var ikke mere så tæt på. De nye lande, der nu endelig fik løsnet båndene til den tidligere supermagt, skulle nu til at klare sig på egne præmisser. Og de var ikke de aller bedste. Nabolande, der tidligere var holdt på plads af den sovjetiske magtmaskine, fik nu frie hænder til at ryge i totterne på hinanden. Det gjorde Armenien og Aserbajdsjan, Georgien fik og har fortsat problemer med sine mindretal (og med sin økonomi), og lande i Kaukasus er blevet om muligt endnu mere fattige, end de var tidligere. Og mange steder er det så som så med friheden. Op til Polen grænser (samme som NATOs og EUs) ligger Europas sidste stalinistiske diktatur Hviderusland. De baltiske lande er derimod ved at være en succeshistorie og Rusland? Godt hjulpet af høje priser på olie, er de ved at få orden på økonomien, men der er lang vej hjem. Og hvad med de indbyggede konflikter i forholdet til de såkaldt autonome republikker? Bare nævn Tjetjenien, og russerne ser sig frygtsomt over skuldrene. Rusland er jo ikke en nationalstat, men en føderal republik 38 med mange forskellige folkeslag, der måske en dag vil være sig selv. 37 se bilag 38 se bilag

18 17 Litteraturfortegnelse AGGER, Jens Peder. Sovjetunionens opløsning. Bogfabrikken Fakta 1992 BUDZ, Lasse Den anden russiske revolution. Arbejderbevægelsens Internationale Forum 1991 ESPERSEN, Mogens Østersøen balance og sikkerhed. Forsvarskommandoen 1981 GORBATJOV, Mikhail Augustkuppet. Tre dage der rystede verden. Holkenfeldts Forlag 199 KOLSTØ, Pål Kjempen vakler. Universitetsforlaget 1990 MAEGAARD, Anders Den polske krise. Forlaget Europa 1984 NIELSEN, Erik Bak Sovjetunionens sammenbrud og det ny Rusland. Munksgård 1994 NIELSEN, Svend B. Sovjet systemet der brød sammen. Nordisk Forlag 1996 NØRRETRANDERS, B. Østeuropa under Moskvas herredømme. Forlaget Fremad 1957 ROSENFELDT, Niels Politikens Ruslandshistorie SCHLICHTKRULL, J. Warszawa-opstanden. Forlaget i Haaby 1984 STRELTSOVA, Ninel Moskva på barrikaderne. Forlaget Politisk Revy 1991 Avisartikler: Den dag Sovjet blev begravet. Per Dalgård. Politiken d Da Sovjet strøg flaget Week-End Avisen d Katyn massakren Ole Boe. Århus Stiftstidende okt Polen i 80 erne Solidaritets vej til regeringsmagten Information d Kysset, der væltede DDR Klaus Justsen. Jyllands-Posten d Folket skabte tysk enhed K.E. Tygensen. Jyllands-Posten d Bilag Navne og begreber. 1. Breznev-doktrinen Doktrin om de socialistiske landes begrænsede suverænitet og afvisning af forskellige veje til socialismen. Fremlagt af Breznev på den polske partikongres i 1968 efter invasionen i Tjekkoslovakiet 2. Broderlig hjælp Synonym for militær indgriben i socialistisk land, der er ude af kurs se Breznev-doktrinen

19 18 3. COMECON Vestlig betegnelse for Council for Mutual Economic Aid. Oprette 1949 som modstykke til Marshall-hjælpen. Omfatter Warszawa-pagt landene og Mongoliet 4. Den russiske føderation Rusland er en føderativ stat, der ud over Rusland omfatter en lang række autonome republikker, der jfr. kap. 10, artikel 84 i forfatningen (tidligere) ud over Rusland omfatter den Basjkiriske, den Dagestanske, den Kalmykiske, den Karelske m.fl. 5. Den Røde Hær Oprettet efter revolutionen af Leo Trotskij 6. Folkedemokratier De østeuropæiske lande, hvor der var flere partier. Dog ingen politisk kamp mellem partierne, der alle accepterede kommunistisk førerskab 7. Indre ring Betegnelse for de 15 sovjetrepublikker, der i 1991 fik deres selvstændighed 8. KGB Komitet Gosudarstvennoj Bezopasnosti (Komiteen for statssikkerhed). Sovjetunionens sikkerhedstjeneste siden Verdens største. D. 20. dec oprettedes en alrussisk kommission til bekæmpelse af kontrarevolution og sabotage m.v. Den fik navnet Tjeka og blev grundlangt af polakken Felix Dzerzjinskij, der blev dens første leder. Fra feb til juli 1934 kendt under navnet OGPU og fra 1934 til 1954 under navnet NKVD. Efter Stalins død i 1953 forsøgte lederen, Lavrentij Berija, at sætte sig på magten. Han blev fjernet og henrettet, hvorefter KGB, som det nu blev kaldt, kom under stærk partikontrol 9. KOR Komitet Obrony Robotnikow. Komiteen til arbejdernes forsvar. Polsk anti-kommunistisk organisation 10. Planøkonomi Central ledelse af et samfunds økonomi, koordinering af de offentlige organers aktivitet, erhvervsvirksomheders produktion, investeringer m.v. Især kendt i kommunistiske lande. I Sovjetunionen udarbejdedes i alle samfundets sektorer 5-års planer 11. Politbureau Det politiske bureau. Den kommunistiske stats egentlige magtcenter. Bestod af fuldgyldige medlemmer (stemmeberettigede) og kandidatmedlemmer (uden stemmeret) 12. PZPR Polska Zjednoczona Partia Robotnicza. Det polske forenede arbejderparti. Siden 1948 betegnelsen for det polske kommunistparti. Har altid absolut flertal i Sejm se denne 13. SEJM Det polske parlament, der domineres af PZPR samt en række støttepartier for PZPR 14. Sikkerhedstjenester DDR: MfS, Ministerium für Staatssicherheit Polen: SB, Sluzba Bezpieczentswa

20 19 Tjekkoslovakiet: Stb, Statni Bezpecnost 15. Solidarnosc Uafhængig og selvstyrende fagforening. Paraplyorganisation for de frie fagforeninger i Polen. Ledet af Lech Walesa. Anerkendt ved den polske højesteret d Forbudt d Lederne interneret i forbindelse med krigsretstilstanden i Polen 16. Sovjet Det russiske ord for råd. Øverste sovjet er betegnelsen for det sovjetiske parlament 17. Sovjetunionen Omfattende 15 unionsrepublikker med navn efter befolkningsflertallet og efterfulgt af SSR (Sovjetskikh Sotsialistitjeskikh Respublikh) f.eks. Turkmenske SSR. 18. Warszawapagten Militær alliance mellem Sovjetunionen, Polen, DDR, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Oprettet i maj 1955 i Warszawa 19. Ydre ring Betegnelse for landene i Øst- og Centraleuropa, der er medlemmer af Warszawapagten og Comecon

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Lærervejledning Mission Kold Krig

Lærervejledning Mission Kold Krig Lærervejledning Mission Kold Krig Den Kolde Krig betegner tidsperioden fra 1946 til 1991, dvs. fra Anden Verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens sammenbrud. Nogle mener, at murens fald i 1989 markerer

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Føropgaver Om at overleve...

Føropgaver Om at overleve... Føropgaver Om at overleve... Stil 3 spørgsmål Inden forløbet skal eleverne have forberedt 3 eller flere spørgsmål. De skal udarbejde spørgsmål til hvad de gerne vil vide om Kommandocentralen. De ved ikke

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( ) Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Besøg i heltebyen Volgograd

Besøg i heltebyen Volgograd Besøg i heltebyen Volgograd Slaget ved Stalingrad fremstår formodentlig som en af de vigtigste begivenheder i det 20. århundrede, hvis ikke hele verdenshistorien. Slagets omfang, blodighed og betydning

Læs mere

Efteropgaver Mission Kold Krig

Efteropgaver Mission Kold Krig Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

2014-2015 FILMKLUBBEN FOR VOKSNE

2014-2015 FILMKLUBBEN FOR VOKSNE 2014-2015 FILMKLUBBEN FOR VOKSNE 5 Onsdage 5 Gode film BIO Huset byder velkommen til en ny filmsæson. Vi har igen udvalgt 5 gode film, som vi viser onsdag formiddage. Fra kl.09.45 serverer vi frisk kaffe/te

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere