Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER

2 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Publikationen kan læses på: Kategori: Faglig rådgivning Emneord: Sundhed og forebyggelse, astma og allergi, børnesundhed, ernæring, fysisk aktivitet, miljø og helbred, overvægt, seksualitet, stress og mental sundhed, tobak, vaccinationer. Sprog: Dansk Version: 1. Versionsdato: 12. august 1 Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, Elektronisk ISBN: Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

3 Indhold 1 Indledning 6 2 Metode og dataindsamling 8 3 Forholdet til skolen Indledning Trivsel i skolen Fravær på grund af sygdom Fravær på grund af pjæk Resumé af afsnit 14 4 Alkohol Indledning Har prøvet at drikke en genstand Unges oplevelse af at være fulde Alkoholforbrug de sidste 3 dage Omfanget af binge-drinking Hvor får man sin alkohol fra? Køb af alkohol i en butik Kendskab til aldersgrænsen for køb af alkohol Resumé af afsnit 22 5 Tobak, vandpibe og snus Indledning Dagligrygere og rygere i alt Alder for rygedebut Kendskab til aldersgrænsen for salg af tobak Vandpibe Snus Resumé af afsnit 3 6 Fysisk aktivitet Indledning Fysisk aktivitet Egen beskrivelse af deres fysiske aktivitetsniveau Føler man sig i god form? Kunne man tænke sig at bevæge sig mere, end man gør i dag? Kendskab til anbefalingen om fysisk aktivitet 39 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

4 6.7 Fysisk inaktivitet 6.8 Tidsforbrug foran computeren Samlet tid på fysisk inaktive aktiviteter Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Resumé af afsnit 45 7 Kostvaner Indledning Morgenmad Frokost/madpakke i skolen Frugt Grøntsager Frugt og grøntsager Sodavand og saftevand Slik, chokolade og is Fastfood (chips, pommes fritter, pizza og burgere) Resumé af afsnit 57 8 Vægt Udviklingen i BMI fra Forhold til egen vægt 8.3 Resumé af afsnit 67 9 Seksualvaner Indledning Kendskab til prævention Seksuel debut Seksualundervisning i skolen Resumé af afsnit 7 1 Kendskab til HPV Resumé af afsnit Astma Indledning Astma blandt årige Resumé af afsnit Stress Indledning Stress i hverdagen blandt årige 75 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

5 12.3 Resumé af afsnit Søvn og sengetider Indledning Hvornår står de årige normalt op om morgenen på hverdage? Hvornår går de årige normalt i seng om aftenen på hverdage? Hvor mange timers søvn får de årige? Resumé af afsnit 8 14 Mobiltelefon Indledning Hvor mange årige har en egen mobiltelefon? Hvor meget taler årige i mobiltelefon? Resumé af afsnit 83 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

6 1 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra en undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner, der blev gennemført i november/december 8. Undersøgelsen er blevet gennemført af Sundhedsstyrelsen hvert år siden 1997 i november-december måned. Dog er undersøgelsen fra og med 6 kun foretaget hvert andet år, dvs. i 6 og derefter i 8. Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af skoleelever på klassetrin (siden 6 skoleelever på klassetrin). De første år, undersøgelsen blev gennemført, drejede spørgsmålene sig udelukkende om adfærd og holdninger til alkohol samt trivsel i skolen. I de følgende undersøgelser indgik der også andre emner i undersøgelsen først tobak og senere spørgsmål om kostvaner, fysisk aktivitet og vægt, samt et par enkelte spørgsmål om seksualvaner stillet til de ældste klasser i undersøgelsen. Rapporten kan således beskrive udviklingen på de forskellige områder, når der er sammenlignelige data fra tidligere undersøgelsesår. Sundhedsstyrelsen vil gerne rette en særlig stor tak til alle elever, lærere og skoleledere, der har bidraget til undersøgelsen. Uden jeres aktive og velvillige medvirken ville det ikke være muligt at tilvejebringe den solide og detaljerede viden om åriges livsstil og sundhedsvaner, som foreligger i denne rapport. Alle analyser er udarbejdet og kommenteret af sociolog Karl Marosi. Rapporten er redigeret af Sundhedsstyrelsen. De vigtige resultater nedenfor samt resuméerne i de enkelte kapitler er samlet og redigeret af Sundhedsstyrelsen. Vigtige resultater ALKOHOL: I perioden 2-6 var der en signifikant nedgang i andelen af årige piger, der havde drukket alkohol mindst én gang i de sidste 3 dage, og det samme gjaldt for 14- og 15-årige drenge. Denne nedadgående tendens ses ikke i undersøgelsen fra 8. Tværtimod er alkoholforbruget større i samtlige fem aldersgrupper - både blandt drenge og piger, end det var i undersøgelsen i 6. Blandt de årige piger er andelen, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage, oven i købet steget til et niveau, der er højere, end det var i 4. I perioden er åriges køb af alkohol i en butik faldet successivt, selv om der i 8 er registreret en stigning i alle aldersgrupper sammenlignet med den forrige undersøgelse i 6. RYGNING: Blandt de 15-årige piger er der i 8 17 % dagligrygere mod 8 % i 6. Trods denne stigning i dagligrygere blandt de ældste piger, går udviklingen siden 1999 samlet set dog mod færre rygere blandt unge. I 8 har 47 % af de 15-årige prøvet at ryge vandpibe. I 8 kender 65 % af de årige til 18-års aldersgrænsen for køb af tobak, mens 29 % tror, at aldersgrænsen stadigvæk er 16 år. Blandt de 15-årige er kendskabet til aldersgrænsen dog stort set det samme som tidligere år. FYSISK AKTIVITET: Som noget nyt er der i 8 spurgt til, om man kender anbefalingen for fysisk aktivitet. 84 % af de årige har kendskab til Sundheds- Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

7 styrelsens anbefaling om fysisk aktivitet for børn og unge. Der er ingen forskel mellem drenge og piger. Den samlede tid, som de årige bruger på fjernsyn/video og computer, er steget. I 8 brugte 82 % af de årige drenge dagligt mindst tre timer foran fjernsynet og/eller computeren i deres fritid, sammenlignet med 72 % i 3. For pigerne er stigningen gået fra 55 % i 6 til 69 % i 8. KOST: Andelen af børn og unge, der spiser morgenmad inden de går i skole og har madpakke med, er steget signifikant i løbet af de seneste fem år for aldersgruppen år som helhed. Stigningen er særlig markant blandt de 11-årige børn. 53 % af de årige spiser frugt hver dag. Pigerne har stadig et højere rapporteret indtag end drengene i samme aldersgrupper, men andelen af af drenge der spiser frugt hver dag, er steget i 8 i forhold til de foregående år. Særligt blandt de yngste drenge. Kun hver sjette i aldersgruppen (17 %) lever op til anbefalingen om at spise 6 stykke frugt og grønt om dagen. Resultatet i 8 er dog en fremgang, sammenlignet med undersøgelsen i 6, hvor kun hver tiende (1 %) i alderen år levede op til anbefalingen. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

8 2 Metode og dataindsamling Sundhedsstyrelsen har gennemført undersøgelser af åriges livsstil og sundhed siden Undersøgelserne i perioden er blevet gennemført på følgende måde: Sundhedsstyrelsen udtrak først et antal tilfældigt udvalgte kommunale folkeskoler med elever på klassetrin 1. Sundhedsstyrelsen kontaktede derefter skoleinspektøren eller dennes stedfortræder med en opfordring til, at skolen deltog i undersøgelsen. Indvilligede skolen i at deltage, sendte styrelsen en pakke med spørgeskemaer, et følgebrev samt en frankeret returkuvert til de respektive klasselærere på klassetrin. På et for læreren passende tidspunkt blev spørgeskemaerne omdelt blandt eleverne, som udfyldte dem hver for sig i en time. Derefter indsamlede læreren skemaerne og returnerede dem til Sundhedsstyrelsen. Selv om antallet af respondenter i undersøgelserne var forholdsvis højt, var antallet af skoler, som indgik i de respektive undersøgelser, forholdsvis lille 2. Det betyder, at en enkelt atypisk skole kan få en uforholdsmæssig stor indflydelse på det samlede resultat. For at reducere noget af den usikkerhed, som disse undersøgelser er behæftet med, besluttede Sundhedsstyrelsen fra og med 3 at sikre en større geografisk spredning af de klasser, der deltager i undersøgelsen. Til forskel fra tidligere år valgte styrelsen således kun at udvælge ét klassetrin fra hver skole, som skulle indgå i undersøgelsen. Denne metode indebar, at antallet af deltagende skoler blev væsentligt højere. Fra og med år 6 indgår kun elever fra 5. til 9. klassetrin i undersøgelsen. Der er to grunde til, at elever fra 1. klassetrin ikke længere indgår i udsnittet. For det første kan der være forskel på de elever, der vælger 1. klassetrin i forhold til øvrige elever på samme alderstrin, dvs. at de ikke er repræsentative for respektive aldersgruppe. Gymnasieelever indgår f.eks. ikke i undersøgelsen. For det andet var kun mellem fire og ti % af eleverne i 1. klasse under 16 år (i undersøgelserne fra 1997 til 5). Det har således ikke været omkostningseffektivt at indsamle svar fra ca. elever i 1. klasse, men kun anvende svarene fra mellem 15 og elever i analysen. 1 I undersøgelserne indgår hverken privatskoler eller efterskoler. 2 Se antallene af skoler og elever i Tabel 1: Datamateriale Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

9 Tabel 1: Datamateriale Undersøgelsesår Antal skoler Antal respondenter I undersøgelsen fra november 8 blev 91 skoler kontaktet, hvoraf tre skoler ikke ønskede at deltage. Af de 161 skoleklasser, der modtog spørgeskemaer, returnerede 154 skemaerne i udfyldt stand. Det giver en svarprocent på 96 % på klasseniveau, hvilket må betegnes som helt usædvanligt højt. I alt indgår børn og unge i undersøgelsen. Signifikans Resultaterne er blevet signifikanstestede primært i forhold til køn og alder samt udviklingen fra ét bestemt år til et andet. Hvis der fx er signifikant forskel mellem drenge og pigers alkoholdebut på 1 % -niveau, betyder det, at der med 99 % sandsynlighed er en reel forskel mellem kønnene på dette punkt. Dette angives i rapporten som (p<,1). Er der en signifikant forskel mellem drenge og pigers alkoholdebut på 5 % -niveau, betyder det, at der med 95 % sandsynlighed er en reel forskel mellem kønnene. Dette angives som (p<,5). Rapporten omtaler hovedsageligt resultater, der er signifikant forskellige på mindst 5 % -niveauet. Alle data behandles anonymt, og der er ikke mulighed for at identificere, hvem der har udfyldt de enkelte skemaer, eller hvilke skoler der indgår i undersøgelserne. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

10 3 Forholdet til skolen 3.1 Indledning Der er bred enighed om, at social trivsel har en væsentlig betydning for at have og opretholde en sund livsstil i hverdagen. I denne undersøgelse sættes der fokus på udvalgte parametre for social trivsel som et bidrag til at kortlægge de åriges trivsel i hverdagen. Der er bl.a. spurgt til, om de årige er glade for deres skole 3, og om de har mistet mindst én skoledag de sidste 3 dage henholdsvis på grund af sygdom og på grund af pjæk Trivsel i skolen I 8 er 63 % af eleverne glade for at gå i skole. Andelen af årige, der altid eller oftest er glade for at gå i skole, er dermed på et tilsvarende niveau, som i de sidste ti år. Figur 3.1 Er du glad for at gå i skole? Sammenholdt med undersøgelsesår (n=21939) Der er signifikant forskel på, om man er glad for at gå i skole, alt efter om man er en pige eller dreng (p<,1). I 8 er der således en markant større andel blandt 3 Spørgsmålet er i undersøgelserne 6 og 8 formuleret som: Er du glad for at gå i skole?, mens det i tidligere undersøgelser har lydt: Er du glad for din skole? Selv om det er to forskellige spørgsmål, overlapper de dog hinanden så meget, at en direkte sammenligning af tallene fra tidligere år vurderes som forsvarlig. 4 Desuden blev der i den forrige undersøgelse (6) spurgt til elevernes undervisningsmiljø på skolen, ud fra spørgsmål om støj, temperatur, luft- og toiletforhold. (Resultaterne findes i rapporten Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner 6 ). Spørgsmålene er ikke gentaget i denne undersøgelse. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

11 piger end blandt drenge, der er glade for at gå i skole. Denne forskel mellem kønnene ses også, når der ses særskilt på hvert enkelt alderstrin fra 11 til 15 år. Figur 3.2 Andelen af årige der altid eller oftest er glade for at gå i skole. Sammenholdt med køn og alder. 8. (n=2524) 1 Drenge Piger år 12 år 13 år 14 år 15 år år Derudover kan der ses en signifikant sammenhæng mellem at være glad for at gå i skole, og hvor gammel man er (p<,1). Jo yngre man er i aldersintervallet år, desto mere glad er man for skolen. Tendensen er den samme, når der ses isoleret på henholdsvis drenge og piger, dog kun signifikant blandt drengene. 3.3 Fravær på grund af sygdom % af de årige har mistet mindst én skoledag på grund af sygdom i løbet af de sidste 3 dage. I perioden var fraværet på grund af sygdom signifikant lavere end i perioden 2-6 (p<,1). I denne undersøgelse fra 8 er fraværet igen på et lavere niveau. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

12 Figur 3.3 Andelen af årige der har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af sygdom. Sammenholdt med undersøgelsesår (n=.888) Fraværet på grund af sygdom er signifikant højere blandt piger end blandt drenge (p<,1). Figur Andelen af årige der har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af sygdom. Sammenholdt med køn og alder. 8. (n=2441) 1 8 Drenge Piger år 12 år 13 år 14 år 15 år år Andelen af børn og unge, der har mistet mindst én skoledag på grund af sygdom, stiger signifikant, jo ældre de er. Denne tendens ses både hos piger og drenge (p<,1). Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

13 3.4 Fravær på grund af pjæk Andelen af børn og unge, der har pjækket mindst en skoledag inden for de sidste 3 dage, ligger i 8 på 13 % mod 9 % i 6. Andelen af børn og unge, der har pjækket mindst en skoledag inden for de sidste 3 dage, har ligget stabilt på mellem 7-1 % de seneste ti år med undtagelse af 2 og 8. Figur Andelen af årige der har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af pjæk. Sammenholdt med undersøgelsesår (n=22119) Der er ingen større forskel på pigers og drenges tilbøjelighed til at pjække. I 8 har 13 % af pigerne og 12 % af drengene pjækket inden for de sidste 3 dage. Der er en signifikant sammenhæng mellem at pjække og alder - både blandt drenge og piger (p<,1). Det vil sige, at jo ældre man er, desto større sandsynlighed er der for, at man har pjækket mindst en dag i løbet af de seneste 3 dage. De 15-årige drenge og de årige piger adskiller sig desuden markant fra de øvrige aldersgrupper, idet mere end hver femte blandt de tre grupper har pjækket inden for de seneste 3 dage. I aldersgruppen år er det oftest drenge, der pjækker, mens det i aldersgruppen år hovedsagelig er piger. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

14 Figur 3.6 Andelen af årige der har mistet mindst én skoledag i de sidste 3 dage på grund af pjæk. Sammenholdt med køn og alder. 8. (n=251) 1 8 Drenge Piger år 12 år 13 år 14 år 15 år år 3.5 Resumé af afsnit I 8 er 63 % af de årige glade for at gå i skole. Siden 1997 har tallet ligget stabilt omkring dette niveau. Piger er markant mere glade for at gå i skole end drenge. % har mistet mindst én skoledag på grund af sygdom i løbet af de sidste 3 dage. Jo ældre de bliver, des flere unge har haft mindst en sygedag de sidste 3 dage, og fraværet pga. sygdom er højere for piger end blandt drenge. Inden for de sidste 3 dage har 13 % haft mindst en pjækkedag fra skolen, men der er ingen forskel mellem piger og drenge. Jo ældre man er, jo større er sandsynligheden for, at man har pjækket mindst en dag inden for de seneste 3 dage. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

15 4 Alkohol 4.1 Indledning Udviklingen i danske åriges alkoholdebut og alkoholforbrug er fulgt ved at stille en række spørgsmål om alkoholadfærd. Spørgsmålene omfatter emner som: Debutalder for at drikke alkohol, alkoholforbrug den seneste måned og om man har drukket 5 eller flere genstande på én dag. Endvidere bliver der spurgt til, om de årige har købt alkohol i en butik i den seneste måned, og om de kender til forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år, der blev indført i 4. 5 I undersøgelserne efter 1 er der ændret på spørgsmålene om unges alkoholdebut, og hvorvidt de har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage. Derfor er det af metodiske grunde kun resultater fra perioden 2-8, der er vist. 4.2 Har prøvet at drikke en genstand Mange danske børn stifter bekendtskab med alkohol i en tidlig alder. I 8 svarer 3 % af de 11-årige drenge og 14 % af de 11-årige piger, at de har drukket mindst en hel genstand ved mindst én lejlighed. Andelen af børn og unge, der har drukket mindst en genstand, stiger successivt med stigende alder. Blandt de 15-årige drenge har 9 % prøvet at drikke mindst en genstand, og blandt pigerne på samme alderstrin er andelen 93 %. Sammenhængen mellem alder og at have prøvet at drikke en hel genstand er signifikant (p<,1). I aldersgrupperne 11 til 14 år er det primært drenge, der har stiftet bekendtskab med alkohol, idet der er en større andel, der har prøvet at drikke en genstand, blandt drengene end blandt pigerne. For hvert alderstrin bliver denne forskel mindre, og i 15-års-alderen er der stort set ingen forskel mellem drenge og piger, med hensyn til at have prøvet at drikke en hel genstand. 5 I 1998 blev der indført et forbud mod at sælge alkohol til personer under 15 år. 1. juli 4 blev loven, som tidligere nævnt, skærpet yderligere, ved at aldersgrænsen blev hævet til 16 år. Formålet med loven er at begrænse børn og unges adgang til alkohol, og dermed også at udsætte deres debut og begrænse deres forbrug af alkohol. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

16 Figur 4.1 Andelen af årige drenge der har drukket mindst en hel genstand ved mindst én lejlighed.* Sammenholdt med alder (n=6199) år 12 år 13 år 14 år 15 år * En hel genstand er her defineret som én hel øl eller ét glas vin eller ét glas spiritus eller én alkoholsodavand. Figur Andelen af årige piger der har drukket mindst en hel genstand ved én lejlighed. * Sammenholdt med alder (n=6625) år 12 år 13 år 14 år 15 år * En hel genstand er her defineret som én hel øl eller ét glas vin eller ét glas spiritus eller én alkoholsodavand. 4.3 Unges oplevelse af at være fulde Der er i tidligere undersøgelser blevet spurgt til, om eleverne har oplevet at være fulde. Spørgsmålet om, hvorvidt de årige har oplevet at være fulde, er ikke blevet stillet i de to seneste undersøgelser (6 og 8). Interesserede henvises til rapporten: Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner 5, hvor de tidligere data er beskrevet. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

17 4.4 Alkoholforbrug de sidste 3 dage De unges nuværende brug af alkohol belyses ved at spørge, om de har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage. Figur 4.3 Andelen af årige drenge der har drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 3 dage. Sammenholdt med alder (n=6128) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Andelen af årige piger der har drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 3 dage. Sammenholdt med alder (n=6596) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelsen i 8 viser, at der er en større andel blandt drenge end blandt piger i årsalderen, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage. Derimod er det i aldersgrupperne 14- og 15-år mere udbredt at have drukket alkohol blandt piger end blandt drenge. I 8 var der signifikant flere 15-årige piger end drenge (p<,5) der havde drukket alkohol inden for de sidste 3 dage. I perioden 2-6 var der en signifikant nedgang (p<,1) i andelen af årige piger, der havde drukket alkohol mindst én gang i de sidste 3 dage, og det samme gjaldt for 14- og 15-årige drenge. Denne nedadgående tendens ses ikke i undersøgelsen fra 8. Tværtimod er alkoholforbruget større i samtlige fem al- Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

18 dersgrupper - både blandt drenge og piger, end det var i undersøgelsen i 6. Blandt de årige piger er andelen, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage, oven i købet steget til et niveau, der er højere, end det var i Omfanget af binge-drinking For at undersøge, hvor udbredt det er at drikke for at beruse sig, er de årige blevet spurgt, om de har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 3 dage. Spørgsmålet undersøger dermed fænomenet binge-drinking (at drikke for at beruse sig). Undersøgelsen i 8 viser, at det blandt de ældre børn er udbredt at drikke fem eller flere genstande på én dag i særdeleshed blandt piger. I 8 har 52 % af de 15-årige drenge og 65 % af de 15-årige piger således drukket fem genstande eller flere på én dag inden for de sidste 3 dage. Denne forskel mellem drenge og piger er signifikant (p<,1). Figur Andelen af årige drenge der har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 3 dage. Sammenholdt med alder (n=174) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Andelen af årige piger der har drukket fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 3 dage. Sammenholdt med alder (n=1475) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

19 I perioden 1998 til 6 er andelen af årige drenge og piger, der har drukket fem eller flere genstande på én dag, faldet. Andelen ser ud til at have stabiliseret sig for drengenes vedkommende. Derimod er andelen af 14- og 15-årige piger, der har drukket fem eller flere genstande på én dag, steget markant i denne undersøgelse sammenlignet med de to seneste målinger i 5 og Hvor får man sin alkohol fra? I denne undersøgelse er der som noget nyt spurgt til, hvor de unge fik deres alkohol fra, sidste gang de drak alkohol. Figur 4.7 Hvor fik du din alkohol fra, sidste gang du drak alkohol? Sammenholdt med alder. Betingelse har drukket alkohol. 8. (n=169) år 12 år 13 år 14 år 15 år Det er forskelligt, hvor børn og unge får alkohol fra, afhængigt af deres alder. Jo yngre de er, desto større sandsynlighed er der for, at det er forældrene, som har sørget for alkoholen. Jo ældre de er, desto større er sandsynligheden for, at de selv har købt alkohol i et supermarked eller i en kiosk. Derimod har næsten ingen årig fået alkohol på et værtshus. Sandsynligheden for at have fået (eller købt) alkohol til en fest er nogenlunde lige stor uanset, hvor gammel man er. Kategorien andet betyder, at de årige har købt eller fået alkohol på anden måde og kan fx dække over, hvis de selv har taget den i hjemmet. Andet Værtshus Fik den til fest Supermarked/kiosk Venner Søskende Forældre 4.7 Køb af alkohol i en butik I 1998 blev der indført et forbud mod at sælge alkohol til personer under 15 år. 1. juli 4 blev loven skærpet yderligere, ved at aldersgrænsen blev hævet til 16 år. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

20 Formålet med loven er at begrænse børn og unges adgang til alkohol, og dermed også at udsætte deres debut og begrænse deres forbrug af alkohol. I undersøgelsen blev de årige spurgt, om de har købt alkohol i en butik inden for de sidste 3 dage. Generelt for den seneste 1-årsperiode (1998-8) gælder, at åriges køb af alkohol i en butik successivt er faldet og dette gælder for samtlige aldersgrupper blandt både drenge og piger, selv om der i 8 er registreret en stigning i alle aldersgrupper sammenlignet med den forrige undersøgelse i 6. Figur Andelen af årige drenge der har købt drikkevarer med alkohol i en butik de seneste 3 dage. Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=93) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Andelen af årige piger der har købt drikkevarer med alkohol i en butik de seneste 3 dage. Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=9215) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

21 Indførslen af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år i 4 ser ud til at have reduceret de 15-åriges køb af alkohol (i undersøgelserne i 4, 5 og 6). Dette gjaldt både blandt piger og drenge. Denne tendens ses ikke i undersøgelsen i 8, hvor andelen af årige, der har købt alkohol i en butik, er steget markant i særdeleshed for de 15-årige pigers vedkommende. 48 % af de 15-årige piger har således købt drikkevarer med alkohol i en butik i 8 mod 36 % i Kendskab til aldersgrænsen for køb af alkohol Kendskabet til aldersgrænsen for salg af alkohol er stort i særdeleshed blandt de ældste aldersgrupper. Blandt de årige som helhed er kendskabet ganske vist faldet successivt siden 4 i særdeleshed blandt de yngste. Men blandt de 15- årige der ligger tættest på aldersgrænsen i loven - har kendskabet i alle årene fra 4-8 ligget stabilt og på et højt niveau. Figur Hvor mange årige kender aldersgrænsen for hvornår man må købe alkohol i et supermarked/i en kiosk? Sammenholdt med alder (n=9468) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur 4.11 Hvor mange årige drenge kender aldersgrænsen for hvornår man må købe alkohol i et supermarked/i en kiosk? Sammenholdt med alder (n=4571) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

22 Figur 4.12 Hvor mange årige piger kender aldersgrænsen for hvornår man må købe alkohol i et supermarked/i en kiosk? Sammenholdt med alder (n=4897) år 12 år 13 år 14 år 15 år 4.9 Resumé af afsnit 3 % af de 11-årige drenge og 14 % af de 11-årige piger har prøvet at drikke mindst en hel genstand ved mindst én lejlighed. Andelen af børn og unge, der har drukket mindst en genstand, stiger successivt med stigende alder. Således har omkring 9 % af de 15-årige drenge og piger prøvet at drikke mindst en genstand. I perioden 2-6 var der en signifikant nedgang i andelen af årige piger, der havde drukket alkohol mindst én gang i de sidste 3 dage, og det samme gjaldt for 14- og 15-årige drenge. Denne nedadgående tendens ses ikke i undersøgelsen fra 8. Tværtimod er alkoholforbruget større i samtlige fem aldersgrupper - både blandt drenge og piger - end det var i undersøgelsen i 6. Blandt de årige piger er andelen, der har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage, oven i købet steget til et niveau, der er højere, end det var i 4. Blandt de ældre børn, og særligt blandt pigerne, er det udbredt at drikke fem eller flere genstande på én dag. Således har 52 % af de 15-årige drenge og 65 % af de 15-årige piger i 8 prøvet at drikke fem eller flere genstande på én dag inden for de sidste 3 dage. I perioden er åriges køb af alkohol i en butik faldet successivt, selv om der i 8 er registreret en stigning i alle aldersgrupper sammenlignet med den forrige undersøgelse i 6. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

23 5 Tobak, vandpibe og snus 5.1 Indledning For at følge udviklingen i danske børn og unges rygevaner på nærmere hold er der i denne undersøgelse spurgt til de åriges rygedebut. Endvidere er der spurgt til, om de årige er ikke-rygere, lejlighedsvise rygere eller dagligrygere, samt til deres kendskab til forbuddet mod at sælge tobaksvarer til personer under 18 år. Som noget nyt er der i denne undersøgelse desuden spurgt til åriges kendskab til og forbrug af henholdsvis vandpibe samt snus. 5.2 Dagligrygere og rygere i alt De årige er blevet spurgt, om de ryger, og hvis de ryger, hvor tit de ryger. I 8 svarede 11 % af de årige, at de ryger. Af disse ryger 4 % dagligt. Figur 5.1 Ryger de årige? 8 (n=2465) 1 Drenge Piger I alt Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end en gang om ugen Ryger ikke Der er stort set ikke nogen dagligrygere blandt de årige, så derfor bliver kun data for de årige vist (se figur 5.2 og 5.3). I 8 svarer andelen af dagligrygere blandt 14-årige til andelen i de forrige undersøgelser uanset om der ses på drenge og piger. Dermed har andelen af dagligrygere blandt de 14-årige drenge og piger ligget på ca. seks % igennem de seneste 5-6 år. Ligeledes svarer andelen af dagligrygere blandt de 15-årige drenge i 8 til niveauet i de sidste 5-6 år (ca. 5-6 %). Derimod er der blandt de 15-årige piger i 8 en markant højere andel af dagligrygere end tidligere (17 % i 8 mod 8 % i 6). Det er tidligere konstateret, at de ældste pigers alkoholforbrug er steget markant siden den sidste undersøgelse. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

24 Om dette er en tilfældighed eller begyndelsen på en ny trend blandt de ældre piger, kan kun kommende målinger give svar på. Figur Andelen af årige drenge der ryger dagligt. Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=3639) ,5 13, ,5 4 6,5 6,5 8 9,5 12,51, ,5 1,5 3,5 2,5 3 5,5 5, år 14 år 15 år 9 11,5 Figur Andelen af årige piger der ryger dagligt. Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=3792) , ,5 15,5 1, ,5 8,5 1111,5 3, ,5 8, ,5 2 1,5 1 1,5 13 år 14 år 15 år 8 17 Når der ses på den samlede udvikling fra 1999 til 8 i antallet af rygere 6 i de forskellige aldersgrupper, kan der ikke ses en stigning i andelen af rygere. Tværtimod går udviklingen hen mod færre rygere blandt unge også blandt de 15-årige piger - selv om den seneste måling i 8 peger den anden vej (figur 5.4 og 5.5). 6 Her ses der samlet på dem, der ryger dagligt, og dem der kun ryger lejlighedsvis. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

25 Figur Andelen af årige drenge der ryger dagligt eller lejlighedsvis. Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=5596) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Andelen af årige piger der ryger dagligt eller lejlighedsvis. Sammenholdt med alder og undersøgelsesår (n=5932) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

26 5.3 Alder for rygedebut Rygedebuten blandt årige defineres i undersøgelsen ud fra at have prøvet at ryge en hel cigaret. Andelen, der nogensinde har prøvet at ryge en hel cigaret, stiger signifikant med stigende alder både blandt drenge og piger (p<,1). I 8 er der signifikant flere drenge end piger i 13-årsalderen, der har røget (p<,1). Omvendt er der signifikant flere piger i 15-årsalderen, der har prøvet at ryge, end der er blandt drenge på samme alder (p<,1). I aldersgruppen af årige som helhed, er der nøjagtig en lige stor andel af drengene som af pigerne, der nogensinde har prøvet at ryge - på 28 %. Figur Andelen af årige drenge der nogensinde har prøvet at ryge en hel cigaret. Sammenholdt med alder (n=5596) år 12 år 13 år 14 år 15 år Figur Andelen af årige piger der nogensinde har prøvet at ryge en hel cigaret. Sammenholdt med alder (n=5932) år 12 år 13 år 14 år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

27 Bortset fra de 15-årige piger i denne seneste måling, er der siden 3 tendens til fald i andelen, der har prøvet at ryge en hel cigaret i alle aldersgrupperne både blandt drenge eller piger. 5.4 Kendskab til aldersgrænsen for salg af tobak Den 1. juli 4 blev der indført en aldersgrænse på 16 år for køb af tobaksvarer. Denne aldersgrænse blev forhøjet til 18 år den 31. august 8. Der er i undersøgelsen spurgt til, hvor mange af de årige der kender aldersgrænsen for, hvornår man må købe cigaretter i et supermarked eller en kiosk. Figur Hvor mange årige kender aldersgrænsen for, hvornår man må købe cigaretter? 4-8. (n=6262) Drenge Piger I alt I 8 kender 65 % af de årige til 18-års aldersgrænsen for køb af tobak. Lidt mindre end hver tredje (29 %) tror, at aldersgrænsen stadigvæk er 16 år. Dermed kan der ses et signifikant fald i kendskabet til aldersgrænsen for køb af tobaksvarer blandt de årige (p<,1). Men det er ikke i alle aldersgrupper, at vidensniveauet er faldet (se figur 5.9). Blandt de 15-årige er kendskabet til aldersgrænsen stort set det samme som tidligere år (86 %), og blandt de 14-årige er der kun et moderat fald fra 77 til 72 %. Derimod kender de yngre børn ikke den ny aldersgrænse lige så godt, som tilsvarende aldersgrupper gjorde de tidligere år. Ligesom i tidligere undersøgelser er der ikke nogen forskel på kendskabet til aldersgrænsen, ud fra om man er dreng eller pige. Derimod er der forskel i viden, alt efter hvor gammel man er, både hos drenge og piger. Jo ældre eleverne er, jo større er sandsynligheden for, at de kender aldersgrænsen (p<,1). Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

28 Figur 5.9 Hvor mange årige kender aldersgrænsen for, hvornår man må købe cigaretter? Sammenholdt med alder (n=8697) år 12 år 13 år 14 år 15 år Der er desuden forskel mellem rygere og ikke-rygere, hvad angår kendskab til aldersgrænsen for, hvornår man må købe cigaretter. Vidensniveauet er signifikant højere blandt rygere end blandt ikke-rygere (p<,1). 93 % af de 15-årige rygere ved, at aldersgrænsen er 18 år, mens tilsvarende andel blandt de 15-årige ikkerygere er 8 %. Blandt de 14-årige er andelene henholdsvis 86 % og 69 %. I de yngre aldersgrupper er der for få rygere, til at lave en meningsfuld sammenligning af rygere og ikke-rygere. Figur Hvor mange årige kender aldersgrænsen for, hvornår man må købe cigaretter? Sammenholdt med om man er ryger eller ej og alder. 8. (n=946) Ryger Ikke-ryger år 15 år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

29 5.5 Vandpibe I 8 har mere end hver femte (22 %) i alderen 11 til 15 år prøvet at ryge vandpibe. Yderligere har 59 % kendskab til vandpiber uden nogensinde at have prøvet at ryge vandpibe (data ikke vist). Jo ældre eleverne er, uanset køn, des større er sandsynligheden for, at de har prøvet at ryge vandpibe (p<,1). Derudover er der signifikant flere drenge end piger, der har prøvet at ryge vandpibe (p<,1). Hermed adskiller vandpiberygning sig fra cigaretrygning, hvor der var en nøjagtig lige så stor andel drenge som piger, der havde prøvet at ryge. (Se figur 5.1 side 21.) Ses der på aldersgrupperne særskilt, er der markant flere drenge end piger i årsalderen, der har prøvet vandpibe. Derimod er der stort set ikke nogen forskel mellem drenge (45 %) og piger (48 %) i 15-årsalderen, med hensyn til at prøve at ryge vandpibe. Figur 5.11 Hvor mange årige har prøvet at ryge vandpibe? Sammenholdt med køn og alder. 8. (n=2468) Drenge Piger I alt år 12 år 13 år 14 år 15 år Yderst få ryger vandpibe regelmæssigt. Mindre end fem % (4,6 %) har gjort det mindst 1 gange. Figur Hvor mange gange har man prøvet at ryge vandpibe? 8. (n=2468) 77 Har aldrig prøvet gang 2-5 gange 6-9 gange 1 gange eller fler Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

30 Eleverne blev også spurgt om, hvorvidt der er aldersgrænser for, hvornår man må købe vandpiber og vandpibetobak. Svarmønstret ligner til forveksling det for tobak (se figur 5.8 side 26). Hovedparten af dem, der svarer, at aldersgrænsen for køb af tobak er 18 år, har også svaret, at aldersgrænsen er 18 år for køb af vandpiber og vandpibetobak. Tilsvarende tror de fleste af dem, der svarer, at der er en aldersgrænse på 16 år for køb af tobak, at den samme aldersgrænse gælder for vandpibeprodukter. Dvs. at der generelt er viden om, at loven gælder for alle tobaksvarer. Figur Hvor mange årige kender aldersgrænsen for, hvornår man må købe vandpibe og vandpibetobak? 8. (n=2524) Drenge Piger I alt Ingen regler Under 16 år år 17 år 18 år Ved ikke 5.6 Snus For første gang er der også blevet spurgt til de unges kendskab til og forbrug af snus. Kun 3 % af drengene og 1 % af pigerne i alt 2 % af de årige har nogensinde prøvet snus. Med andre ord er snus et tobaksprodukt, der stort set ikke bruges i denne aldersgruppe. 41 % ved ikke, hvad snus er. 5.7 Resumé af afsnit 11 % af de årige svarer i 8, at de ryger, heraf ryger 4 % dagligt. Blandt de 15-årige piger er der i 8 17 % dagligrygere mod 8 % i 6. Trods denne stigning i dagligrygere blandt de ældste piger, går udviklingen siden 1999 samlet set dog mod færre rygere blandt unge. I 8 har 47 % af de 15-årige prøvet at ryge vandpibe. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

31 I 8 kender 65 % af de årige til 18-års aldersgrænsen for køb af tobak, mens 29 % tror, at aldersgrænsen stadigvæk er 16 år. Blandt de 15-årige er kendskabet til aldersgrænsen dog stort set den samme som tidligere år. Kendskabet til aldersgrænsen for køb af tobak er højere blandt rygere end blandt ikke-rygere. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

32 6 Fysisk aktivitet 6.1 Indledning Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive med moderat intensitet mindst minutter dagligt. Og mindst to gange om ugen skal intensiteten være høj i minimum minutter. Aktiviteterne kan fx omfatte sport og idræt, leg eller at gå eller cykle mellem hjem og skole. I denne undersøgelse har Sundhedsstyrelsen sat fokus på, hvor meget fysisk aktivitet de årige laver. Her er der sat særligt fokus på, om de bevæger sig minutter om dagen. Formålet er at besvare spørgsmålet: Hvor fysisk aktive er børn og unge? Undersøgelsen beskriver dette gennem en række indikatorspørgsmål om, hvor ofte børnene selv oplever at være fysisk aktive - og hvor ofte de er fysisk inaktive. Børnene er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt de føler sig i god form, og om de har lyst til at bevæge sig mere, end de gør allerede. Endelig har man spurgt til de åriges kendskab til ovenstående anbefalinger. 6.2 Fysisk aktivitet Som indikation på åriges fysiske aktivitetsniveau er der i denne undersøgelse spurgt til, hvor mange dage man har været fysisk aktiv 7 i mindst en time i løbet af de sidste syv dage. Figur 6.1 Antal dage Hvor mange dage - de seneste syv dage - var de årige fysisk aktive i mindst en time? Sammenholdt med køn og alder. 8. (n=2476) 6,2 5,8 6 5,9 5,45,6 5,6 5,25,4 5,4 5,15,2 Drenge Piger I alt 5,1 4,74,9 5,6 5,25,4 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år år 7 Fysisk aktivitet beskrives i spørgeskemaet som: Fysisk aktivitet er enhver form for aktivitet, som får dit hjerte til at slå hurtigere, og gør dig forpustet noget af tiden. Det kan fx være sport, at stå på skateboard eller at gå/cykle til skole. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

33 Undersøgelsen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem, hvor ofte man er fysisk aktiv mindst en time i løbet af en dag, og hvor gammel man er. Det vil sige, at jo yngre man er i aldersintervallet år, desto signifikant større er sandsynligheden for, at man har været fysisk aktiv i mindst en time målt på en tilfældig dag (p<,1). Sammenhængen ses for begge køn. Det gennemsnitlige antal dage, hvor eleverne har været fysisk aktive i mindst en time, er signifikant højere for drenge end for piger på alle alderstrin (p<,1). Således har årige drenge været fysisk aktive i mindst en time 5,6 dage de seneste 7 dage, hvor pigerne i samme aldersgruppe har været aktive 5,2 dage. Samlet har de årige været aktive i mindst en time om dagen i 5,4 dage i den foregående uge. Figur 6.2 Drenge: Tænk tilbage på de sidste 7 dage - Hvor mange dage var du fysisk aktiv mindst 1 time? Sammenholdt med alder. 8. (n=1213) -2 dage 3-6 dage 7 dage år 12 år 13 år 14 år 15 år år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

34 Figur 6.3 Piger: Tænk tilbage på de sidste 7 dage - Hvor mange dage var du fysisk aktiv mindst 1 time? Sammenholdt med alder. 8. (n=1263) -2 dage 3-6 dage 7 dage år 12 år 13 år 14 år 15 år år 22 Det er første gang, at spørgsmålet om, i hvor høj grad man lever op til anbefalingen om 1 times fysisk aktivitet, er stillet på denne måde, og derfor er der ikke noget sammenligningsgrundlag med de tidligere undersøgelser. Der er i de tidligere undersøgelser (3-6) spurgt om: Hvor lang tid bruger du om dagen på at cykle, gå lege, dyrke sport osv.? Resultaterne viste, at der i den treårsperiode var et successivt og signifikant fald i andelen af drenge og piger, der var fysisk aktive mindst en time om dagen (p<,1). Hvorvidt denne nedadgående trend også fortsætter efter 6, kan først kommende målinger give svar på. 6.3 Egen beskrivelse af deres fysiske aktivitetsniveau I undersøgelsen er de årige blevet præsenteret for fire beskrivelser af et fysisk aktivitetsniveau i fritiden og bedt om at udpege den beskrivelse, der passer bedst på dem selv. Beskrivelserne spænder fra at træne hårdt og regelmæssigt til primært at lave stillesiddende aktiviteter. På baggrund af de åriges angivelse af deres aktivitetsniveau er de blevet inddelt i fire grupper. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

35 Figur 6.4 Drenge: Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? Sammenholdt med alder. 8. (n=1169) år 12 år 13 år 14 år 15 år år Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller en anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt. Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger. Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening. Jeg cykler eller går eller bevæger mig i forbindelse med leg. Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter. Resultaterne viser, at jo ældre drengene er, des mere foretrækker de stillesiddende aktiviteter, der ikke er fysisk krævende (p<,1). Samme tendens kan også ses hos pigerne, hvor andelen, der foretrækker at se tv eller lignende stillesiddende aktiviteter, stiger fra fire % blandt de 11-årige til 15 % blandt de 15-årige. Det vil sige, at jo ældre pigerne er, desto større er sandsynligheden også for, at de foretrækker stillesiddende aktiviteter (p<,1)(se figur 6.5). Andelen af drenge og piger, der vælger at beskrive deres fysisk aktivitets niveau ud fra en af de to beskrivelser af (forholdsvis) passiv karakter, stiger således med alderen. Tallet går fra ca. en fjerdedel blandt de 11-årige til ca. halvdelen blandt de 15- årige. Samtidig falder andelen, der dyrker en eller anden form for foreningsorganiseret idræt, fra ca. tre fjerdedele til ca. halvdelen i den femårsperiode. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

36 Figur 6.5 Piger: Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? Sammenholdt med alder. 8. (n=1244) år 12 år 13 år 14 år 15 år år Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller en anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt. Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger. Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening. Jeg cykler eller går eller bevæger mig i forbindelse med leg. Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter. Siden 3, da spørgsmålet for første gang blev stillet, og frem til 8 er der stort set ikke sket nogen forandringer i svarfordelingen, når vi ser på aldersgruppen som helhed. Figur Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? Sammenholdt med undersøgelsesår (n=13248) Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller en anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt. Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger. Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening. Jeg cykler eller går eller bevæger mig i forbindelse med leg. Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

37 6.4 Føler man sig i god form? Færre og færre årige føler, at de er i god form både blandt drenge og piger. I 8 svarede hver fjerde dreng i årsalderen, at han føler sig i god form. I 6 var det hver tredje, der følte sig i god form. Blandt de årige piger er andelen, der føler sig i god form, faldet til næsten det halve fra 6 til 8. I 8 er det kun ca. hver ottende pige i den aldersgruppe, der føler sig i god form, mod godt hver femte i 6. Der er en signifikant større andel blandt drengene end blandt pigerne i hver aldersgruppe, der føler sig i god form. Figur Andelen af årige drenge der føler sig i god form. Sammenholdt med alder. 3, 4, 6 og 8. (n=4651) år 12 år 13 år 14 år 15 år år Der er en signifikant sammenhæng mellem alder, og at føle sig i god form blandt både drenge og piger (p<,1). Andelen, der mener, de er i god form, falder successivt med stigende alder fra 34 % blandt de 11-årige drenge til 16 % blandt de 15-årige. Hos pigerne falder andelen, der føler sig i god form, fra 22 % blandt de 11-årige piger til 5 % blandt de 15-årige. Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

38 Figur Andelen af årige piger der følger sig i god form. Sammenholdt med alder. 3, 4, 6 og 8. (n=4937) år 12 år 13 år 14 år 15 år år 6.5 Kunne man tænke sig at bevæge sig mere, end man gør i dag? 48 % af de årige drenge og 63 % af pigerne kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag. Forskellen mellem kønnene er signifikant (p<,1). Andelen af årige drenge, der svarer bekræftende på spørgsmålet Kan du tænke dig at bevæge sig mere, end du gør i dag, er på samme niveau i 8 som i 3, da spørgsmålet for første gang blev stillet. Når de forskellige aldersgrupper, undersøges hver for sig, er der heller ikke sket nogen større forandring i holdning, de seneste fem år. Figur Andelen af årige drenge der kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag. Sammenholdt med alder (n=4384) år 12 år 13 år 14 år 15 år år Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

! " # ' ' ' '' ( )*+ $( % $(,( ( - (. ( ( )*+ ( ( %(( /

!  # ' ' ' '' ( )*+ $( % $(,( ( - (. ( ( )*+ ( ( %(( / !" #$%&! '$ #() *! " # $ %& ' ' ' '' ( )*+ $( % $(,( ( - (. ( ( )*+ ( ( %(( / ( % % % #! #' ('',012 %.!" $! / 3! / -! / ( / / (/ " #/4552! 6 762! &! (! &'' ', ' '('' '!! 762 " #$&! &( & '' 8!!!!9 ( & &!!

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere