Finland. Sverige Estland. Letland. Polen. Ungarn Rumænien. Bulgarien. Grækenland Tyrkiet. Cypern

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finland. Sverige Estland. Letland. Polen. Ungarn Rumænien. Bulgarien. Grækenland Tyrkiet. Cypern"

Transkript

1 EU Finland De 15 nuværende medlemslande i EU Sverige Estland De 10 lande, som efter planen bliver fuldgyldige medlemmer af EU i maj Irland Danmark Letland UK Litauen De to lande, som efter planen bliver fuldgyldige medlemmer af EU i Holland Tyskland Polen Belgien Luxembourg Tjekkiet EU's stats- og regeringschefer Slovakiet tager i december 2004 stilling til, Frankrig Italien Østrig Slovenien Ungarn Rumænien hvornår optagelsesforhandlingerne kan begynde. Portugal Spanien Bulgarien Grækenland Tyrkiet Malta Cypern Udgiver: Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark Østergade 61 - Postboks 144 DK-1004 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Ophavsretlige oplysninger: Eftertryk i kommercielt øjemed ikke tilladt. Anden anvendelse tilladt mod behørig kildeangivelse. Oplysningerne i denne publikation er ikke juridisk bindende og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning. Kommissionen kan derfor ikke drages til ansvar for eventuelle forkerte oplysninger eller mangler. Forfatter: Valør & Tinge. Redaktionen er afsluttet: Februar 2003 Trykkested: Kerteminde Tryk Odense A/S Udgave: 2. udgave, februar 2003 ISBN-nr.: Elektronisk paralleludg.:

2 Forord Europa-Kommissionen Europa-Parlamentet Stefan Rethmeier Ditte Okholm-Hansen Søren Madsen Dan Holt Jensen Vi har en aftale. Sådan lød det, da den danske statsminister og daværende formand for EU Anders Fogh Rasmussen søndag den 13. december 2002 afsluttede EU's topmøde i København. Et topmøde, der vil gå over i historien, fordi det lykkedes stats- og regeringscheferne fra medlemslandene og kandidatlandene at nå til enighed om igen at samle Europa. Efter planen vil EU pr. 1. maj 2004 kunne byde 10 nye lande velkommen i det europæiske fællesskab. Et fællesskab, der er kendetegnet ved en fælles vilje til at stå sammen om at sikre fred, demokrati, stabilitet og velstand på vort kontinent. Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet er endnu ikke blevet tilbudt medlemskab. I forhold til Rumænien og Bulgarien, så er det målet, at de bliver medlemmer i For Tyrkiets vedkommende, så tager EU s stats- og regeringschefer i december 2004 stilling til, hvornår optagelsesforhandlingerne kan gå i gang. Udvidelsen af EU med de central- og østeuropæiske lande er en af de største udfordringer i Den Europæiske Unions historie. EU har før optaget nye lande, men det er første gang, at så mange lande skal optages på én gang. Der er mange grunde til, at EU's kommende udvidelse er vigtig. En af de vigtigste grunde er, at den bedste måde at bevare et fredeligt og stabilt Europa på er at samarbejde på tværs af grænserne. I denne brochure kan du læse dels om alle de praktiske og politiske beslutninger i forbindelse med selve udvidelsesprocessen, dels om de 13 lande, der har søgt om optagelse i EU. Brochuren udkom første gang i foråret Dette er 2. udgave, som er opdateret efter Det Europæiske Råds møde i København i december Du kan også læse en række unges meninger om udvidelsen og deres bud på, hvad udvidelsen vil betyde for dem og deres land. Brochuren er udarbejdet af en kommunikationskonsulent på vegne af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Bidragene i brochuren er udvalgt af konsulenten selv og kan naturligvis ikke give et fuldstændigt og entydigt billede af kandidatlandene. Hvis du vil vide mere om EU og udvidelsen, finder du blandt andet oplysninger på vores hjemmesider (www.europa-kommissionen.dk og På Europa- Kommissionens hjemmeside finder du desuden EU-spillet "EU-smart i en fart", hvor du på tid kan teste din viden om EU. God fornøjelse! Europa-Kommissionen & Europa-Parlamentet Navn: Stefan Rethmeier Alder: 18 Studie: HTX - højere teknisk eksamen Bor: Hjemme Min generelle holdning til EU er meget splittet. På den ene side går jeg stærkt ind for, at man på tværs af de forskellige lande i Europa har et godt samarbejde. På den anden side er jeg stor modstander af den magtcentralisering, som sker i øjeblikket, hvor man flytter forskellige ansvarsområder fra de enkelte medlemslande til en central placering i EU. Hvad angår EU s udvidelse, er jeg meget positivt indstillet. Navnet på vores fælles sammenslutning er jo som bekendt Den Europæiske Union, og det bør derfor også være en sammenslutning af alle Europas lande. Mit håb er, at kandidatlandene kan tilføre Unionen nye værdier, som kan være med til at præge EU i en retning, som jeg kan stå inde for. Navn: Søren Madsen Alder: 18 Studie: Gymnasiet Bor: Hjemme Udvidelsen vil skabe langt større muligheder for unge i disse lande - i forhold til både uddannelse og arbejde. Det at rejse til et andet land og studere kan give større indsigt i og forståelse for hinandens kulturer og dermed være med til at forhindre konflikter. En overvejelse kunne være, at det med udvidelsen bliver sværere at opnå enighed. Det tror jeg imidlertid ikke. Landene bliver optaget, fordi de tror på en fælles sag, et fælles projekt. Ingen af landene har gavn af at gøre sig upopulære i EU, idet de har brugt tid og ressourcer på at opfylde optagelseskravene med hensyn til demokrati og økonomi. Forord Navn: Ditte Okholm-Hansen Alder: 22 Studie: Humanistisk International Basisuddannelse Bor: På lejet værelse Udvidelsen er for mig at se meget positiv. Både for de nye lande, men også for de nuværende EU-lande. Det vil styrke Europa, og det er vigtigt, at de central- og østeuropæiske lande kommer til at føle sig som en del af fællesskabet. For os under uddannelse vil det betyde, at udveksling til og fra disse lande vil blive betydeligt lettere. Et ophold i et andet land styrker forståelsen af de kulturelle og samfundsmæssige forskelle. Jeg tror, vi kan lære utrolig meget af hinanden. Ved at disse lande får medindflydelse, vil det medfølgende ansvar styrke stabiliteten og samarbejdet i Europa. Navn: Dan Holt Jensen Alder: 21 Studie: HHX Bor: På lejet værelse Vi kan ikke være bekendt at gøre EU til en lukket klub og lade lande blive uden for fællesskabet. EU skal være en union, der hjælper de svageste lande i Europa til at komme på benene og blive konkurrencedygtige. Derfor skal EU skal efter min mening hjælpe med al den viden og økonomi, der er brug for, i de ikke-medlemslande, der findes i Europa. Vi skal sørge for, at udvidelsen gennemføres, og at det sker snarest muligt. Udvidelsen vil sikkert blive hård og omkostningsfuld, men jeg er sikker på, at den vil gavne alle EU-borgere i fremtiden. Inden for EU vil man kunne udnytte landenes forskellige stærke sider til at komme meget længere sammen. EU skal være et EU for alle europæiske lande. SIDE 3

3 Det nye Europa Hvorfor skal vi have flere med? Hvordan var det nu, det hele startede? Det nye Europa I løbet af de kommende år får EU op til 13 nye medlemmer. De nye medlemslande er stort set alle lande, der før 1989 lå bag Berlinmuren i Østeuropa. Men da muren blev revet ned i 1989, fik østeuropæerne mulighed for at vende tilbage til et frit og demokratisk liv. Et liv, som de ældste i de pågældende lande stadig kunne huske, men som de unge kun havde hørt om. Der gik ikke lang tid efter murens fald, før de første lande søgte om optagelse i EU. Der var mange i disse lande, der så et medlemskab af EU som en mulighed for at sikre, at det demokrati, de var i gang med at bygge op, kunne overleve og udvikle sig. De så også muligheden for at opnå hurtigere økonomisk vækst og øget stabilitet i deres samfund. Hvorfor skal vi have flere med? Den vigtigste grund til, at de nuværende medlemslande gerne vil åbne dørene for de nye demokratier i Østeuropa, er, at man vil bevare et demokratisk, økonomisk stabilt og fredeligt Europa. Indtil videre må man sige, at det i det nuværende EU er lykkedes meget godt. De færreste har i årenes løb tænkt på krig eller ufred i vores del af Europa. De fleste tager demokratiet og dét, at alle har ret til at sige, hvad de mener, som en selvfølge. Desuden er alle landene i EU gennem årene blevet rigere og har dermed givet deres borgere en højere levestandard med tilstrækkeligt med fødevarer, social sikring, uddannelsesmuligheder, boliger, arbejde osv. Hvordan var det nu, det hele startede? Der var engang seks europæiske lande, der efter Anden Verdenskrig gik sammen i et fællesskab. Landene havde som deres fornemste mål at sikre, at Europa ikke igen skulle hærges af krige Sådan kan man uden problemer begynde historien om EU og om, hvordan det hele startede i slutningen af 40'erne, da Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF, begyndte at tage form. Med Anden Verdenskrig i frisk erindring blev det meget hurtigt klart, at Europa stod over for alvorlige problemer. Der skulle rettes op på de materielle skader efter krigen, men det skulle også forhindres, at det samme kunne ske en gang til. Man indså, at hvis problemerne skulle løses, var det nødvendigt at samarbejde på tværs af grænserne, frem for at hvert land sørgede for sig selv. Tanken var, at hvis landene samarbejdede og blev afhængige af hinanden både økonomisk og forsyningsmæssigt, så ville de ikke gå i krig mod hinanden. I 1951 bar tankerne om et samarbejde på tværs af grænserne frugt: Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg underskrev traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF. Det udviklede sig til Det Europæiske Fællesskab, EF, og senere igen til Den Europæiske Union, EU. Eu SIDE 4

4 Hvem er det, der er medlemmer af EU i dag? Hvem er det egentlig, der skal være med? Hvornår kommer de nye lande med? Hvem er det, der er medlemmer af EU i dag? I dag er de seks EU-lande, der var med helt fra starten, blevet til 15, og i løbet af de næste år bliver det til 25 - måske endda 28 medlemslande i EU. De nuværende medlemslande er: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien, Luxembourg, Storbritannien, Irland, Danmark, Grækenland, Spanien, Portugal, Sverige, Finland og Østrig. Hvem er det egentlig, der skal være med? Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn har alle søgt om medlemskab af EU. Når alle de 13 lande, der gerne vil være med i EU, er kommet med, så vil der bo over 500 millioner mennesker i EU. 75 millioner vil være mellem 15 og 25 år. I dag bor der omkring 375 millioner mennesker i EU. Udvidelsen betyder, at EU bliver verdens største marked med hensyn til økonomi og handel. Vi kommer altså til at fylde godt i landskabet også i forhold til USA, som har knap 300 millioner indbyggere, og Japan, der har godt 125 millioner indbyggere. Hvornår kommer de nye lande med? Den 1. maj 2004 vil omkring 75 millioner mennesker blive hilst velkommen som nye borgere i EU. De 10 lande, som på nuværende tidspunkt lever op til EU's krav for optagelse, er: Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Malta og Cypern. Planen er, at de 10 lande, som har afsluttet forhandlingerne om medlemskab af EU, skal underskrive deres tiltrædelsestraktater den 16. april 2003 ved Akropolis i Athen. Grunden til, at det foregår i Grækenland, skyldes, at det er grækerne, der har EU's formandskab i det første halvår af De fleste af landene skal i det kommende år holde folkeafstemninger om et kommende EUmedlemskab, fordi det i sidste ende er de enkelte landes borgere, der skal tage stilling til, om de ønsker at være en del af EU eller ej. uropa Optagelsen af de nye lande betyder, at kommissærerne fra de nye medlemslande fra maj 2004 bliver en del af den nuværende Kommission. Når Det Europæiske Råd, som består af stats- og regeringscheferne fra samtlige medlemslande, har udnævnt en ny formand for EuropaKommissionen, vil det nyvalgte Europa-Parlament godkende den nye Kommission, som så kan begynde sit arbejde den 1. november Ved at optage de nye medlemslande i maj 2004 betyder det desuden, at de nye medlemslande kan nå at opstille kandidater til valget til EuropaParlamentet i sommeren SIDE 5 "Det er ikke et spørgsmål, om vi skal sige ja eller nej til Europa. Vi tilhører under alle omstændigheder Europa og vil ikke kunne unddrage os vores andel i Europas skæbne. Spørgsmålet er, hvilken slags Europa vi vil have. Europa må ikke blive en ny magtgruppe i et modsætningsforhold til USA og Sovjetunionen eller en klub af rige nationer i modsætning til de fattige lande." - Jens Otto Krag ( ), dansk socialdemokratisk statsminister og

5 Hvem kommer ikke med i denne omgang? Er de nye medlemslande overhovedet klar til at komme med? Hvem kommer ikke med i denne omgang? Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet er de tre lande, som endnu ikke er blevet tilbudt medlemskab af EU. Det skyldes, at de endnu ikke lever op til EU's krav for optagelse, de såkaldte Københavnskriterier. I forhold til Rumænien og Bulgarien, så er målet, at de bliver fuldgyldige medlemmer af EU i løbet af Det kræver dog, at de to lande opfylder EU's kriterier. Indtil da fortsætter optagelsesforhandlingerne med landene som hidtil, hvor landene bliver vurderet på grundlag af egne resultater. EU vil dog yde mere støtte til landene i deres bestræbelser på at opnå medlemskab. Det er specielt på det retslige og administrative område, at både Rumænien og Bulgarien skal gøre store fremskridt. Tyrkiets kommende medlemskab af EU afhænger i høj grad af det kommende års fremskridt. Selvom Tyrkiet har taget vigtige skridt i retningen mod opfyldelse af Københavnskriterierne, så afhænger eventuelle optagelsesforhandlinger af resultaterne af en rapport og en henstilling fra Europa-Kommissionen, som EU's stats- og regeringschefer skal tage stilling til i december Hvis Rådet beslutter, at Tyrkiet opfylder Københavnskriterierne, vil EU snarest muligt herefter indlede optagelsesforhandlinger med landet. København har gennem udvidelsesprocessen spillet en central rolle i arbejdet med at få de nye lande med. Groft sagt kan man sige, at udvidelsesprocessen begyndte og for de fleste landes vedkommende også sluttede i København. Første gang København spillede en vigtig rolle i forhold til udvidelsen var i 1993, da Danmark havde formandskabet for EU. Under dansk formandskab fastsatte EU s stats- og regeringschefer Københavnskriterierne, som er de betingelser, et land skal opfylde for at blive fuldgyldigt medlem af EU. At man lidt populært kan sige, at udvidelsesprocessen også sluttede i København, skyldes, at EU's stats- og regeringschefer på topmødet i København den 12. og 13. december 2002 i forbindelse med det danske EU-formandskab blev enige om at tilbyde 10 af de i alt 13 kandidatlande medlemskab af EU. Københavnskriterierne indeholder både politiske og økonomiske betingelser for medlemskabet. Kriterierne er med til at sikre, at de nye medlemslande befinder sig på stort set samme niveau som de øvrige medlemslande. For at hjælpe Tyrkiet på vej vil landet på samme måde som det er tilfældet med Rumænien og Bulgarien modtage ekstra økonomisk støtte både for at fremskynde optagelsen og for at sikre, at det ligesom Rumænien og Bulgarien fortsætter sit arbejde mod at skabe et demokratisk, stabilt og fredeligt samfund. Københavnskriterierne: 1. Landet skal have stabile institutioner (dvs. domstole, parlament og en offentlig administration), som garanterer demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af mindretal. Er de nye medlemslande overhovedet klar til at komme med? 2. Landet skal have en fungerende markedsøkonomi og evnen til at klare konkurrencepresset og de øvrige markedskræfter i Unionen.(Dvs. landene skal være i stand til at sælge deres varer og tjenester på nogenlunde samme niveau som resten af landene i EU. Alle skal kunne konkurrere på lige fod.) For at blive medlem af EU skal man altså overholde de samme regler og leve op til de samme standarder som de øvrige medlemslande. Det vil for eksempel sige, at landene skal overholde de samme regler for, hvor meget spildevand der må lukkes ud i floder og have. De har fælles aftaler om, hvordan dyrene i naturen og i landbruget skal behandles. Landene har fælles aftaler om eksport af varer til andre lande. Og fælles aftaler om, hvordan miljøet og sikkerheden på arbejdspladserne skal være. Alle disse aftaler skal de nye medlemslande også overholde. 3. Landet skal kunne leve op til de forpligtelser, der følger med medlemskab. Det vil blandt andet sige, at landet skal tilslutte sig Unionens politiske, økonomiske og monetære mål. (Monetære mål vil sige, at landene i EU samarbejder om fælles økonomiske mål - bl.a. den fælles valuta, euroen.) Kriterier Det betyder, at de kommende medlemslande skal ændre meget med hensyn til både deres økonomi og deres politiske og administrative systemer. De skal for eksempel opnå en vis økonomisk styrke, så de kan konkurrere på lige fod med de nuværende medlemslande. Der må ikke være for stor forskel på rig og fattig i EU's medlemslande. Og kandidatlandene skal sikre sig, at de er i stand til at tage konkurrencen op med de nuværende 15 medlemslande. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at de nuværende medlemslande ved at optage de nye demokratier vil blive beriget både kulturelt, vidensmæssigt og med tiden også økonomisk. SIDE 6

6 Hvad er det for love og regler, som de nye medlemmer skal overholde? Hvad koster det at få så mange nye lande med? Hvad er det for love og regler, som de nye medlemmer skal overholde? Der er i alt 31 såkaldte forhandlingskapitler, som kandidatlandene skal leve op til for at blive medlem af EU - et kapitel kan for eksempel handle om miljø, et andet om landbrug og et tredje om socialpolitik og beskæftigelse. Hvert kapitel beskriver, hvad der gælder af EU-lovgivning lige netop på det pågældende område. Når et land for eksempel har gennemført national lovgivning, der opfylder EU's miljøkrav, taler man om, at det pågældende kapitel er lukket. Nogle krav er utroligt svære at opfylde inden for en bestemt periode - for eksempel hvad angår forbedring af miljøet. Derfor forhandler man i nogle tilfælde om overgangsordninger. Ordningerne giver landene mulighed for at blive medlem uden at opfylde alle kravene lige med det samme. Men landene forpligter sig til at opfylde kravene inden for en bestemt tidsramme. Det er fælles for alle 13 kandidatlande, at de bedømmes individuelt på deres egne kvaliteter. Selv når et kandidatland opfylder alle kriterierne, som det på nuværende tidspunkt er tilfældet med 10 af de 13 kandidatlande, er det stadig op til landet selv at beslutte for eksempel ved en folkeafstemning - om landet ønsker at være med i EU. Det er forskelligt fra land til land, om et kommende medlemskab af EU afgøres ved en folkeafstemning eller ved afstemning i parlamentet. Alene i 2003 er der på EU s budget afsat omkring 60 milliarder kroner (8 milliarder euro) til den såkaldte førtiltrædelsesstøtte. Det er penge, der gives i støtte til de kommende medlemslande, så de lettere og hurtigere kan leve op til EU's krav for medlemskab. Det beløb vil gradvist stige indtil 2006, hvor EU-udvidelsen ifølge planerne bliver dyrest. Dette vil svare til, at EU's nuværende udgifter stiger med en femtedel. En stigning, som EU's medlemslande efter al sandsynlighed ikke kommer til at mærke noget til. Den almindelige økonomiske udvikling i EU betyder nemlig, at budgettet kan holdes inden for det nævnte loft på 1,27 procent. EU's budget bliver planlagt for fem år ad gangen. Når EU's næste budgetperiode starter i 2006, vil der være flere medlemmer af EU. Derfor vil det sandsynligvis også blive sværere at opnå enighed om, hvad pengene skal bruges til, og hvordan de skal fordeles fra 2006 til ganske enkelt fordi EU s budgetter, som reglerne er nu, kun kan vedtages med enstemmighed. Hvad koster det at få så mange nye lande med? Der er mange udfordringer ved at skulle have så mange lande med i EU på en gang. En af de største udfordringer er at få udvidelsen til at hænge sammen økonomisk. I 2003 er EU's samlede budget på godt 795 milliarder kroner (107 milliarder euro). Af det beløb bliver de 82 milliarder kroner (11 milliarder euro) brugt til udvidelsen. Det betyder, at næsten 11 procent af EU's samlede budget bliver brugt til udvidelsen. Dette tal stiger til omkring 16 procent i Det meste bliver finansieret ved, at hvert medlemsland betaler en slags kontingent, som beregnes ud fra landenes bruttonationalprodukt, BNP. Det vil sige landenes samlede produktion af varer og tjenesteydelser. Det betyder, at de rigeste lande betaler mest. Der er sat et loft over, hvor meget landene skal betale, og dermed over, hvor stort EU s budget kan blive. Loftet er på maksimalt 1,27 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt. De nye lande kommer i sagens natur også til at bidrage til budgettet, når de bliver medlemmer. SIDE 7

7 Hvordan bliver pengene fordelt? Hvordan bliver pengene fordelt? Førtiltrædelsesstøtten til de kommende medlemslande bliver primært fordelt via forskellige programmer og støtteordninger - Phare-programmet, Sapard og Ispa. Alle tre programmer er en del af EU's samlede budget for udvidelsen. Under Phare-programmet er der siden 1989 givet økonomisk støtte til kandidatlandene i Centralog Østeuropa. Budgettet er i øjeblikket på godt 11 milliarder kroner (1,5 milliarder euro) om året. Formålet med programmet er at hjælpe kandidatlandene med at gennemføre EU's lovgivning. Det foregår blandt andet på den måde, at EU og medlemslandene stiller deres embedsmænd fra de forskellige ministerier, erhvervsorganisationer og andre offentlige kontorer til rådighed, så de kan undervise og rådgive embedsmændene i kandidatlandene. I forlængelse af det kan kandidatlandene få økonomisk støtte til at føre det, de lærer, ud i livet. Det vil sige til at opbygge de systemer og institutioner, som er nødvendige for, at kandidatlandene overhovedet kan leve op til EU's krav. Sapard-programmet skal hjælpe til at udvikle landbruget og landdistrikterne i kandidatlandene. Budgettet er på omkring 3,7 milliarder kroner (500 millioner euro) om året. De penge bliver blandt andet brugt til at hjælpe de landdistrikter, som har svært ved at klare sig, for eksempel fordi de unge flytter fra landet til byerne. Eller fordi der på grund af beliggenheden ikke er mulighed for at etablere virksomheder, som kan tiltrække arbejdskraft eller investeringer. Støtten fra Sapard bliver givet dels til projekter, som skal udvikle landbruget, dels til at udvikle virksomheder og skabe arbejdspladser, så der er arbejde til de mennesker, der bor i landdistrikterne. Under Ispa deles pengene ligeligt mellem miljø- og transportsektoren. Det vil sige, at de 7,5 milliarder kroner (1 milliard euro), der er sat af på Ispas budget hvert år indtil 2006, bliver brugt til projekter, som både forbedrer miljøet og udvikler transportsektoren. Det kan for eksempel være gennem investeringer i miljøvenlige transportformer som tog- eller skibsfragt. Støtten kan også være målrettet direkte mod miljøet og for eksempel gå til behandling af spildevand eller affald. Eller mod transportsektoren til vedligeholdelse af eksisterende eller bygning af nye vejnet. Fælles for alle tre programmer er, at kandidatlandene selv skal betale en del af projektet for overhovedet at kunne få del i støtten. Under de tre programmer er der blandt andet givet penge til at uddanne tolderne i Tallinns havn i Estland, så ekspeditionen og kontrollen kunne blive hurtigere og bedre. Der er givet penge til at støtte kvinderne i erhvervslivet i landdistrikterne i Litauen for at mindske arbejdsløsheden og skabe kontakter og uddannelsesmuligheder for kvinderne. Der er også givet penge til at etablere et varslingssystem langs Donaufloden, så forureningsbekæmpelsen kan blive koordineret mellem de 12 lande, som floden løber igennem. Og der er blevet givet penge til at forbedre flysikkerheden i luften gennem uddannelsesprojekter rettet mod besætninger, ledere og myndigheder i kandidatlandene. EU s udgifter til udvidelse i mia. EUR EU s samlede udgifter Phare 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 + Sapard 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 + Ispa Efter tiltrædelse EU s udgifter til udvidelsen i alt Kilde: Budget fastsat af Det Europæiske Råd - Berlin Derudover er der mellem 2000 og 2004 afsat omkring 705 millioner kroner (95 millioner euro) i såkaldt førtiltrædelsesbistand til Cypern og Malta. Grunden til, at de to lande får deres egen pulje, er blandt andet, at de ikke står over for de samme problemer som de øvrige kandidatlande og derfor heller ikke kan behandles helt på samme måde. Penge SIDE 8

8 Hvad sker der så med støtten fra EU? Hvad sker der så med støtten fra EU? EU-støtte bliver primært udbetalt til de fattigste regioner i Unionen. Med udvidelsen vil forskellen mellem indkomsterne i de fattigste og de rigeste lande og regioner blive mere end dobbelt så stor, som den er nu. Derfor frygter nogle af de nuværende medlemslande, at de vil miste penge til fordel for de nye medlemmer. Det har dog aldrig været meningen med EU's støtteordninger, at et land skulle modtage støtte i al evighed. Formålet med EU's forskellige støtteordninger er at hjælpe landene op på et niveau, der svarer til de øvrige medlemslandes. Det vil sige, at jo mere de fattigste medlemslande udvikler sig, og jo rigere de bliver, jo mindre støtte skal de have. Derfor er det også bedre at se på udgifterne til udvidelsen som nogle penge, man investerer, i stedet for som en sur pligt. Ligesom da man via støtteordningerne investerede i Irland, Grækenland, Spanien og Portugal, da de blev medlemmer af EU. Deres økonomiske udvikling, som blandt andet blev hjulpet på vej af EU's støtteordninger, har været til gavn for hele Unionen. Sådan vil det også være med de central- og østeuropæiske lande. Hver gang EU er blevet udvidet med flere lande, så har det samtidig gjort de økonomiske skævheder mellem regionerne mindre - uanset om de nye medlemslande var rige eller fattige. Mellem 1950 og 1990 blev den økonomiske forskel mellem EU-landene reduceret med to tredjedele. Det vil sige, at forskellen mellem de rige og de fattige lande i EU ikke længere er så stor, som den var tidligere. Udvidelsen er altså umiddelbart en god investering - både for nye og gamle medlemmer af EU. Alligevel er der ingen tvivl om, at EU's budget i fremtiden skal skrues sammen på en ny måde, hvis det skal kunne hænge sammen. Hvis man vil danne sig et billede af, om udvidelsen overhovedet kan "betale" sig, så vil det til enhver tid være alt for snæversynet kun at se på de budgetterede og umiddelbart synlige udgifter. Der er ingen tvivl om, at der vil være en utrolig økonomisk gevinst ved udvidelsen, som ikke er til at måle lige med det samme. ne For eksempel vil markedet vokse fra 375 millioner forbrugere til 500 millioner. Udvidelsen vil også skabe stabilitet og sikkerhed i vores del af verden. Vi skal altså ikke bruge penge på at bekæmpe kriser eller føre krige i vores eget nærområde. Og endelig vil det altid være sådan, at flere vil have lyst til at investere deres penge i en fredelig del af verden end i et område med konflikter og økonomisk usikkerhed. SIDE 9

9 Bliver det nuværende EU så invaderet af folk fra Central- og Østeuropa? Bliver det nuværende EU så invaderet af folk fra Central- og Østeuropa? Det er ikke første gang, at EU er blevet udvidet med flere lande, men det er første gang, at der efter al sandsynlighed kommer så mange nye lande med i Unionen på én gang. Og det er første gang, at der kommer lande med, som i en lang periode i historien har været under kommunistisk styre. Det var Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Belgien og Holland, der i sin tid startede det hele. Så kom Danmark med sammen med Irland og Storbritannien i I 1981 var det Grækenlands tur. I 1986 kom Spanien og Portugal med, og endelig kunne også Østrig, Sverige og Finland i 1995 skrive EU-medlemsland på deres visitkort. Specielt da Grækenland, Spanien og Portugal blev medlemmer af det nuværende EU, var der stor frygt i de "gamle" medlemslande for, at de ville blive invaderet af fattige grækere, spaniere og portugisere. Men det skete aldrig. De fleste blev i stedet hjemme og nød godt af, at deres land efter medlemskabet af EU blev rigere end før. Det samme gjorde sig gældende, da Irland blev medlem. Faktisk var der flere både irere, spaniere og portugisere, som tidligere havde boet i et andet EU-land, der rejste hjem, end der var folk, der rejste væk fra deres hjemland. Der er lavet forskellige undersøgelser af sandsynligheden for en invasion af borgere fra de kommende medlemslande. Og der er ikke noget, der tyder på, at de nuværende medlemslande bliver oversvømmet! Tværtimod vil det også med disse lande være sådan, at jo større økonomisk vækst, desto mere attraktivt vil det være at blive i sit eget land og nyde godt af fremgangen. Og når alt kommer til alt, så skal der en del til, før man beslutter sig for at rejse fra familie, venner, arbejde og vante omgivelser. Faktisk er det i dag kun omkring to procent af EU's befolkning, der bor og arbejder i et andet EUland. Det kan dog ændre sig i fremtiden, for som det ser ud i øjeblikket, vil der om nogle år være mangel på arbejdskraft. Derfor vil det være en fordel, at vi i et udvidet EU har ret til at rejse og arbejde, hvor vi vil. Der er ikke umiddelbart nogen grund til at frygte, at Danmark bliver invaderet af folk fra Central- og Østeuropa. En undersøgelse viser, at meget få fra de kommende medlemslande er interesserede i at arbejde i Danmark. Kun folk i de baltiske lande nævner Danmark som et oplagt land at rejse til for at arbejde. Tyskland er det land, som flest gerne vil rejse til for at arbejde. Der er selvfølgelig særlige grænseproblemer i de lande, der støder op til mange af de kommende medlemslande - for eksempel Tyskland og Østrig. Så for at være helt sikker på, at folk fra de central- og østeuropæiske lande ikke bare flytter til de nuværende medlemslande, når de bliver medlemmer, så er EU-landene indbyrdes blevet enige om at kunne kontrollere og begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed fra de nye medlemslande i op til syv år, efter at de er blevet medlemmer. Det er nu ikke alle lande, der indtil videre har ønsket at bruge den regel. Hvad bliver ændret, når de nye lande kommer med? Der bliver flere officielle sprog end de nuværende 11. (Mange af EU-dokumenterne findes på alle officielle sprog.) Danmark har i dag 3 af de 87 stemmer i Ministerrådet. Der er lagt op til, at Danmark efter udvidelsen skal have 7 stemmer af i alt 345 stemmer. Danmark har i dag 16 medlemmer af Europa-Parlamentet ud af 626 medlemmer - alle folkevalgte. Efter udvidelsen får Danmark 13 medlemmer ud af 732. Alle medlemslande beholder en kommissær i Europa-Kommissionen. Når antallet af kommissærer kommer op på 28, så skal stats- og regeringscheferne igen tage stilling til, hvordan kommissærposterne skal fordeles. Fol SIDE 10

10 Hvad med alle de kriminelle, der bare kommer for at plyndre og stjæle? Vi er sammen - men stadig forskellige Hvad med alle de kriminelle, der bare kommer for at plyndre og stjæle? Der er mange, der er bekymrede for, at EU, efterhånden som de nye medlemmer bliver optaget, vil blive plaget af organiseret kriminalitet. Alt tyder dog på, at det modsatte vil blive tilfældet. Udvidelsen vil gøre det sværere for eksempel at være narkohandler, at hvidvaske penge, at smugle våben, at stjæle og eksportere biler og at udføre terrorisme. For det første fordi de kommende medlemslande skal overholde EU's regler vedrørende de landegrænser, som i fremtiden bliver EU's nye ydre grænser, for eksempel med hensyn til bekæmpelse af kriminalitet. For det andet er der i EU et tæt samarbejde mellem politi og andre retslige myndigheder. Der bliver indført mere avancerede politimetoder, samtidig med at kontrollen med kriminalitet på tværs af grænserne bliver bedre. Det bliver lettere at spore og pågribe de kriminelle, fordi alle EU's lande får adgang til et fælles register over kriminelle, hvilket alt i alt gør det mindre attraktivt og mere besværligt at overtræde love. Vi er sammen - men stadig forskellige Når alle de nye kandidatlande er kommet med i EU, vil der være i alt 28 forskellige selvstændige nationer. Med Balkan og andre naboområder til EU i tankerne er der ingen sikkerhed for, at der ikke kommer endnu flere udvidelser i fremtiden. I alle landene vil der være forskellige befolkningsgrupper og traditioner, som alle på hver deres måde vil være med til at gøre EU til en mangfoldig og ressourcestærk del af verden. Måske kender du allerede til et eller flere af de kommende medlemslande i EU. Under alle omstændigheder har du på de næste sider mulighed for at lære lidt mere om de nuværende 13 kandidatlande - og hvorfor det betyder så meget med en fælles europæisk fremtid. Der er ingen tvivl om, at EU bliver rigere - både materielt og menneskeligt, når dørene mod øst bliver slået op. Der bliver bedre mulighed for at udveksle erfaringer og lære af hinanden på tværs af EU's indre grænser. Men der er heller ingen tvivl om, at det på nogle områder bliver svært at håndtere udvidelsen - for eksempel hvad angår konkurrence på arbejdskraft, uddannelse, varer og tjenesteydelser. Det vil i perioder få mange til at føle sig utrygge og trængte. Men samtidig vil de unge i det kommende, udvidede EU få mulighed for at rejse og studere i udlandet. Alle får adgang til et meget større marked. Alle får glæde af, at miljøet og levestandarden i Europa bliver forbedret. Men vigtigst af alt er udvidelsen med til at sikre, at EU fortsat er et fredeligt og sikkert sted at leve. Danmark Der bor i alt omkring 5,3 millioner mennesker i Danmark - det svarer til 1,42 procent af indbyggerne i de nuværende medlemslande. Hovedstaden hedder København. I hovedstadsområdet bor lidt over 1 million mennesker. Der bor cirka udenlandske statsborgere i Danmark - det dækker over både asylansøgere, flygtninge, indvandrere og andre udenlandske statsborgere. Knap af dem kommer fra nuværende EU-medlemslande. Danmark er km 2. Danmark har km jernbane og km hoved-/motorvej. I 2000 havde 68 procent af danskerne mobiltelefon. Samme år havde 41 procent af de nuværende EU-medlemslandes indbyggere mobiltelefon. I 2000 var 5,3 procent af danskerne arbejdsløse. Samme år var 3,4 procent af de unge under 25 år arbejdsløse. 8,2 procent af befolkningen i de nuværende EUmedlemslande var arbejdsløse, og af dem var 16,2 procent under 25 år. Den samlede danske eksport i 2000 beløb sig til 405 milliarder kroner (55 milliarder euro). Samme år var den samlede import på omkring 360 milliarder kroner (48 milliarder euro). Den danske grundlov er fra 1849 og blev senest revideret i Danmark blev medlem af EU - dengang EF - i 1973 efter en folkeafstemning i SIDE 11 "Vi forener ikke lande. Vi forener folk." - Jean Monnet ( ), fransk embedsmand, europæisk statsmand og den åndelige ophavsmand til det overnationale samarbejde og EU.

11 Bulgarien Der bor omkring 8 millioner mennesker i Bulgarien. Omkring 20 af dem er danskere. I Danmark bor der omkring 600 bulgarere. Hovedstaden hedder Sofia, og her bor lidt over 1 million mennesker. Bulgarien er km 2 - det er omkring dobbelt så stort som Danmark. Der er km fra København til Sofia. Bulgarien har km jernbane og km hoved-/motorvej. I 2000 havde 9 procent af bulgarerne en mobiltelefon. I 2000 var 16,2 procent af bulgarerne arbejdsløse. Samme år var 33,3 procent af de unge under 25 år arbejdsløse. Den danske eksport til Bulgarien har i de senere år været stigende. I 2000 beløb den sig til 365 millioner kroner (knap 50 millioner euro) - primært kødvarer, tekstilfibre, affald, medicinske og farmaceutiske produkter, tekstilvarer, maskiner og tilbehør til industrien samt tekniske og videnskabelige instrumenter. Samme år var importen på 245 millioner kroner (33 millioner euro) - primært drikkevarer, olieholdige frø og frugter, tekstilvarer, fodtøj, maskiner og tilbehør til industrien. Demonstranterne delte pølser ud Selvom bulgarerne i 1989 havde løsrevet sig fra det kommunistiske regime, så sad kommunistpartiet alligevel på magten i Det var der ikke tilfredshed med i store dele af befolkningen, så i august samledes en gruppe demonstranter i Sofia for endnu en gang at protestere mod kommunismen. Demonstranterne stormede kommunistpartiets hovedkvarter. Ruderne blev slået ind, og demonstranterne løb ind i huset og gik blandt andet på rov i køkkenet. Her fandt de en masse lukanki, som er bulgarske pølser. Pølserne blev delt ud til højre og venstre ude på gaden. Til sidst satte demonstranterne ild til bygningen for at understrege, at nu måtte det være slut med det kommunistiske styre. Selvom de kommunistiske ledere påstod, at forandringerne var i gang, så mente befolkningen, at det gik alt for langsomt. Det kan lyde dramatisk med afbrænding af huse, men det var faktisk en meget ublodig aktion. I dag er Bulgarien en parlamentarisk republik, hvor der er flere partier, der kæmper om magten, når der er valg. Den 10. november 1989 løsrev Bulgarien sig fra det kommunistiske regime og blev en demokratisk stat i stedet for den kommunistiske republik, det havde været siden september Det skete ved en ikke-blodig revolution. Bulgarien sendte sin ansøgning om optagelse i EU i maj 1993 og indledte optagelsesforhandlingerne den 15. februar Det er målet, at Bulgarien bliver medlem af EU fra Sofia Bulgarernes holdning til et kommende Bulgarien medlemskab af EU: 19% 7% For 74% 74% Kilde: Eurobarometer 57, Kandidatlande - Eurobarometer Europa-Kommisionen Imod 7% Ved ikke 19% SIDE 12

12 Poesibogen Lvubomir Bodov I Bulgarien taler man bulgarsk! Goddag - Dobâr den Farvel - Doviždane Ja - Da Nej - Ne Værsgo - Molja Tak - Blagodarja Undskyld - Izvinjavaite Navn: Lvubomir Bodov Alder: 21 Studie: Maskiningeniør Bor: Hos mine forældre Holdning til EU: Ved at være med i EU vil vi få en større forståelse for omverdenen. Jeg synes bestemt, at vi skal være med i EU, fordi vi skal være en del af Europa, men der vil nok gå nogle år endnu, før vi er klar. Der er mange ting, som endnu ikke fungerer i Bulgarien. For eksempel er vores levestandard ikke særlig høj, og derudover har vi også en masse korruption. Den vigtigste grund til at være med i EU: Vi får mulighed for at rejse og arbejde i udlandet. Vi får lettere ved at realisere vores drømme. Det vil blive lettere at bevare freden og skabe forbindelser mellem de forskellige lande. Men hvis jeg skal være realistisk, så vil det ikke skade Bulgarien at vente et par år med at blive medlem af EU, så vi får lidt mere tid til at udvikle vores samfund og komme på højde med de øvrige lande i EU. Hvad er ikke så godt ved EU: Der er en del skeptiske folk - specielt de ældre. Hvad skal ændres i EU: Ikke noget Hvad drømmer du om: Jeg vil gerne arbejde i et andet land - gerne med industrielt design. Jeg vil gerne have en bredere uddannelsesmæssig baggrund, som man kan bruge i andre lande. Hvad ved du om Danmark: Jeg ved, at I har en god øl - Tuborg. Danskerne er mere åbne og virker ikke så egoistiske som for eksempel bulgarerne. I Danmark lever I for at arbejde - i Bulgarien arbejder vi for at leve. Hvad er Bulgarien kendt for: Vores nationaldrik Raki, rosenolie og måske vores yoghurt. Populære trends: Mobiltelefonen er også blevet en plage i Bulgarien - specielt blandt de unge!! Opskriften på en sækkepibe Når man taler om sækkepiben, så tænker de fleste på en skotte med rødt hår og kilt, men sådan behøver det ikke være. Faktisk er sækkepiben også et meget brugt instrument i Bulgarien. Bulgarien har oven i købet vundet seks guldmedaljer i sækkepibespil ved internationale musikfestivaler. Der bliver desuden lavet sækkepiber flere steder i landet. Opskriften på en sækkepibe er i grove træk som følger: Den vigtigste del er selve piben, der bliver lavet af blommetræ. Bare det at stemme piben til en oktav kan tage fire-fem dage. Træstokken, der laver baslyden, tager det to dage at lave. Sækken bliver lavet af gedekidsskind, og endelig skal man bruge et horn fra en ko. SIDE 13

13 Cypern Der bor mennesker på Cypern. Mellem 200 og 250 af dem er danskere. I Danmark bor der omkring 10 cyprioter. Hovedstaden hedder Nicosia, og her bor omkring mennesker. Cypern er km 2 - det svarer til Sjælland og Lolland-Falster. Der er km fra København til Nicosia. Cypern ligger 75 km syd for den tyrkiske kyst. Der er ikke noget fungerende jernbanenet på Cypern. Cypern har km hoved-/motorvej. I 2000 havde godt 33 procent af cyprioterne en mobiltelefon. I 2000 var 4,9 procent af cyprioterne arbejdsløse. Samme år var 10,5 procent af de unge under 25 år arbejdsløse. Men det ser ud, som om der er lys forude. Cyperns to befolkningsgrupper er nemlig blevet enige om at sætte sig til forhandlingsbordet i et forsøg på at løse den næsten 30 år gamle konflikt og dermed finde en fælles fremtid for østaten. Cypern opfylder de politiske og økonomiske kriterier for EU-medlemskab og mangler altså kun de afsluttende forhandlinger. Men trods den nye optimisme er håbet om en politisk løsning på øens deling gang på gang bristet og har dermed stillet EU i et svært dilemma: Skal man kun optage den græske del af øen i EU? I 2000 eksporterede Danmark for 505 millioner kroner (68 millioner euro) til Cypern - primært maskiner og transportmidler til forskellige industrier, kødvarer, foderstoffer, mineralolier, kemikalier samt medicinske og farmaceutiske produkter. Samme år importerede Danmark for 28 millioner kroner (3,8 millioner euro) - primært fodtøj, mejeriprodukter, drikkevarer samt medicinske og farmaceutiske produkter. Cypern sendte sin ansøgning om optagelse i EU i 1990 og indledte optagelsesforhandlingerne den 1. januar Hvis der findes en løsning på Cypern-spørgsmålet, afholdes der den 30. marts 2003 en folkeafstemning om FN s plan og om medlemskab af EU. Den delte ø Cypern udgør med sin placering et strategisk vigtigt område i forhold til Mellemøsten, og derfor har øen gennem tiderne været kastebold mellem forskellige nationer. Siden 1974 har Cypern været delt i en tyrkisk-cypriotisk og en græsk-cypriotisk del - det skete efter en tyrkisk invasion. En deling, som længe har givet EU-landene grå hår i hovedet, fordi det ikke har været muligt at finde en løsning for Cyperns optagelse i EU, hvilket skyldes uenighed Cypern mellem Grækenland og Tyrkiet. Nicosia Den samlede udvidelse skal godkendes i alle 15 nuværende medlemslandes parlamenter. Ministerrådet har udtalt, at en løsning på Cypern-problemet ikke er en forudsætning for EU s udvidelse. FN optræder som aktiv mægler på det delte Cypern. Omkring af øens indbyggere er græsk-cyprioter, mens omkring er tyrkiskcyprioter. Man regner med, at der er omkring tyrkiske bosættere på øen. Det vil sige, at der er flere tilflyttere, end der er oprindelige tyrkiske cyprioter. De to befolkningsgrupper bor adskilt på øen. Tyrkerne i den nordlige del og grækerne i den sydlige del af øen. Dansk konge ligger begravet på øen En af Danmarks mange konger, Erik Ejegod, ligger begravet på Cypern. I 1103 drog Erik Ejegod sammen med sin kone Dronning Bodil på pilgrimsrejse til Jerusalem. Med sig havde de et følge på 30 skibe. De sejlede gennem Rusland ad vanskeligt farbare floder hele vejen til Konstantinopel. Herfra sejlede de videre langs Tyrkiets kyst, hvor Erik blev syg og måtte søge hjælp på Cypern, der på det tidspunkt var berømt for sine dygtige læger. Det hjalp dog ikke Erik Ejegod, som døde på Cypern og blev begravet i øens domkirke. Dronning Bodil rejste videre og nåede Jerusalem, hvor hun døde i det hellige land på selveste Oliebjerget. Cyprioternes holdning til et kommende medlemskab af EU: 25% 17% 58% For 58% Imod 25% Ved ikke 17% Kilde: Eurobarometer 57, Kandidatlande - Eurobarometer Europa-Kommisionen SIDE 14

14 Poesibogen Umut Ergun Græsk Goddag - Kg4V FVH Farvel -!LBo Ja - ;V4 Nej -?P4 Værsgo - AVDV6V8T Tak - ELPVD4FJT Undskyld - FL((<T:0 Tyrkisk På Cypern taler man græsk-cypriotisk og tyrkisk! Goddag - Merhaba Farvel - Güle güle Ja - Evet Nej - Hayir Værsgo - Buyur Tak - Teşekkürederim Undskyld - Pardon Navn: Umut Ergun Alder: 23 Studie: Computerprogrammør Bor: På kollegium Holdning til EU: Hvis begge dele af Cypern kommer med, er det en god ide. Det er nødvendigt at finde en løsning på problemerne, så både den tyrkiskcypriotiske og den græsk-cypriotriske del kommer med i EU. Den vigtigste grund til at være med i EU: Det bliver lettere at rejse til andre lande i EU. Ligesom det bliver lettere for os at studere i udlandet. Og unge fra de øvrige EU-lande får selvfølgelig også lettere ved at studere på Cypern. Hvad er ikke så godt ved EU: Mange unge på Cypern er generelt skeptiske over for EU. Hvad drømmer du om: Jeg vil gerne arbejde som programmør enten i Indien eller i Finland. Jeg vil gerne tage min overbygning i Finland, fordi det dér er gratis at studere. I Indien er der til gengæld gode jobmuligheder. Ellers vil jeg gerne alt det, som alle andre også gerne vil - giftes og have børn. Hvad ved du om Danmark: Ikke særlig meget - ud over at det er koldt i Danmark. Hvad er Cypern kendt for: Vi har vindruer og en speciel ost, der hedder Hellim. Populære trends: De fleste fyre på Cypern har samme frisure som Ricky Martin. Pigerne forsøger at se ud ligesom pigerne fra Spice Girls - for eksempel med sko i forskellige farver og med meget høje hæle. På Cypern skal der holdes parlamentsvalg hvert femte år. Det holdes altid om søndagen. Det er obligatorisk at stemme, når man bor på Cypern, mens de cyprioter, der bor udenlands, ikke - som fx danskere i udlandet - kan stemme på ambassader og konsulater. Derfor betaler de politiske partier flyrejserne hjem for hundredvis af cyprioter fra blandt andet Storbritannien og Australien, så de kan få et weekendbesøg i valgweekenden. SIDE 15

15 Estland Der bor 1,4 millioner mennesker i Estland. Omkring 120 af dem er danskere. I Danmark bor der mellem 300 og 400 estere. Hovedstaden hedder Tallinn, og her bor omkring mennesker. Estland er km 2 - kun lidt større end Danmark. Der er km fra København til Tallinn. Estland har km jernbane og km hoved-/motorvej. I 2000 havde 40 procent af esterne en mobiltelefon. I 2000 var 13,2 procent af esterne arbejdsløse. Samme år var 23,7 procent af de unge under 25 år arbejdsløse. Estland har udviklet sig til en vigtig samhandelspartner for Danmark, selvom den danske andel af det estiske marked ikke ligger meget over tre procent. Samhandlen har specielt været en fordel for mange små og mellemstore virksomheder. I 2000 eksporterede Danmark for 975 millioner kroner (131 millioner euro) - primært kødvarer, korn, chokolade, skind, pelse, tekstiler, køretøjer, apparater til telekommunikation og lydoptagelse samt medicinske og farmaceutiske produkter. Samme år importerede Danmark for 1,2 milliarder kroner (160 millioner euro) - primært fisk, træ, tekstiler og møbler. Estland erklærede sig selvstændigt den 20. august Da Dannebrog faldt ned Tallinn betyder danskerbyen og stammer fra tallet, da det nordlige Estland var under dansk herredømme. Det siges, at Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland i 1219, da den danske konge Valdemar Sejr var på korstog mod de hedenske estere. Man siger, at da Dannebrog faldt ned, lød der en røst, som sagde, at når denne fane løftedes, ville danskerne sejre i deres kamp mod de hedenske estere - og det gjorde de så. At flaget faldt ned, mindes stadigvæk i Danmark - i hvert fald står der Valdemarsdag ud for den 15. juni i de fleste kalendere. Den syngende revolution De baltiske lande har en lang tradition for at holde sangfestivaler. Den første festival fandt sted i De sidste års oprør i de baltiske lande i slutningen af 1980 erne mod det sovjetiske styre er ofte blevet kaldt "Den syngende revolution", fordi hundredtusindvis strømmede til sangfestivalerne. Sangfestivalerne så på overfladen ud til at være upolitiske arrangementer, men i virkeligheden var der tale om stærke selvstændighedsmanifestationer. Man kan selvfølgelig ikke påstå, at det var sangen, der gav balterne deres frihed tilbage, men festivalerne gav sammenhold og dermed styrke til at fortsætte frihedskampen. Estland sendte sin ansøgning om optagelse i EU i 1995 og indledte optagelsesforhandlingerne i marts Efter planen skal esterne stemme om et kommende medlemskab af EU den 14. september I 1990 var der sangfestival i Tallinn, og for første gang siden Anden Verdenskrig kunne balterne frit synge deres fædrelandssange. Der var mere end sangere og publikummer på denne festival, og det var flere, end der nogensinde havde været før. Tallinn Estland Esternes holdning til et kommende medlemskab af EU: 21% 31% 39% For 39% Imod 31% Ved ikke 21% Kilde: Eurobarometer 57, Kandidatlande - Eurobarometer Europa-Kommisionen SIDE 16

16 Poesibogen Siim Juks Navn: Siim Juks Alder: 21 Studie: Erhvervsøkonomi Bor: På kollegium Goddag - Tere Farvel - Nägemiseni Ja - Jah Nej - Ei Værsgo - Palun Tak - Tänan Undskyld - Vabandust I Estland taler man estisk! Holdning til EU: Vi skal være med, for vi har intet andet valg, hvis vi skal klare os. Estland er alt for lille til at stå alene, specielt fordi vi ligger meget nordligt - ved den russiske grænse. Det er også lettere at rejse og arbejde i udlandet, når man er en del af EU. Den vigtigste grund til at være med i EU: At vi kan blive en integreret del af Europa. At der kommer flere udenlandske investorer til Estland, og at vi kan føle os sikre i forhold til Rusland. Hvad er ikke så godt ved EU: At det er for bureaukratisk. At beslutningerne træffes i Bruxelles og Strasbourg og ikke i Estland. Ældre mennesker har ikke tillid til EU, fordi de synes, at det ligner det kommunistiske sovjetregime for meget. Hvad skal ændres i EU: De store lande har for meget magt, deres stemmer fylder for meget. Det virker, som om de små lande har svært ved at få deres forslag igennem. Hvad drømmer du om: Jeg vil gerne rejse meget og arbejde uden for Estland og udvikle mig selv ved at kommunikere med mennesker fra andre lande. Jeg vil gerne starte mit eget firma i Estland. Det er meget populært, at unge i Estland starter deres eget firma, fordi man får mulighed for at omsætte alt det, man har lært, til praksis. Unge estere har meget selvtillid. Der er meget stor arbejdsløshed i Estland, derfor er det svært at finde et spændende job - og mange synes, at det er lettere at starte for sig selv. Hvad ved du om Danmark: H. C. Andersen, en estisk fodboldspiller i Ålborg, Laudrup-brødrene, Danish Crown, Aqua og Barbie Girl, Safri Duo, DJ Aligator Project og så jeres valg til Folketinget i november Hvad er Estland kendt for: Det internationale melodi-grandprix. Populære tv-udsendelser: Robinson - det ligger på top 20 - og så et musikprogram, hvor musikere dyster om, hvem der synger de bedste sange. Populære trends: De fleste unge har en mobiltelefon med deres egen ringetone. Mange bestiller ringetonen fra TV. SIDE 17

17 Letland Der bor 2,4 millioner mennesker i Letland. Omkring 150 af dem er danskere. I Danmark bor der omkring 500 letter. Hovedstaden hedder Riga, og her bor omkring mennesker. Letland er km 2 - omkring en halv gang større end Danmark. Der er km fra København til Riga. Letland har km jernbane og km hoved-/motorvej. I 2000 havde 17 procent af letterne en mobiltelefon. I 2000 var 14,2 procent af letterne arbejdsløse. Samme år var 21,4 procent af de unge under 25 år arbejdsløse. Danmark eksporterede i 2000 for knap 900 millioner kroner (121 millioner euro) til Letland - primært tekstiler, chokolade, korn, specialmaskiner til forskellige industrier, medicinske og farmaceutiske produkter samt apparater til telekommunikation, lydoptagelse og lydgengivelse. Importen beløb sig til 1,05 milliarder kroner (140 millioner euro) - primært træ, møbler, beklædningsgenstande og fisk. Letland erklærede sig selvstændigt den 21. august 1991 efter 46 år under Sovjetunionens herredømme. I fængsel for at lægge blomster Midt i Riga står Frihedsmonumentet, som blev bygget i Det var ved Frihedsmonumentet, at det lettiske flag blev hejst første gang i 1988 efter at have været forbudt i næsten 50 år. Indtil midten af 1980'erne (under det sovjetiske regime) kunne personer, der trodsede forbuddet mod at lægge blomster ved monumentets fod, risikere at blive arresteret af KGB, se frem til at miste deres job og blive idømt fængselsstraffe for antisovjetisk virksomhed. I dag står der æresvagter ved monumentet. En kæde af mennesker Den 23. august 1989 tog balterne hinanden i hænderne. Lettere, litauere og estere dannede en lang menneskekæde, der strakte sig over 600 km. Kæden begyndte i Tallinn i Estland, fortsatte til Riga i Letland og sluttede i Vilnius i Litauen. Balterne ville gøre omverden opmærksom på situationen i de baltiske lande. Kæden skulle symbolisere de baltiske landes fælles ønske om uafhængighed fra Sovjetunionen. Den 4. maj 1990 vedtog man en erklæring om Letlands uafhængighed. Erklæringen indeholdt en overgangsordning. Den 21. august 1991 var overgangsperioden officielt afsluttet, og Letland kunne erklære sig fuldstændig uafhængig. Letland sendte sin ansøgning om optagelse i EU den 27. oktober 1995 og indledte optagelsesforhandlingerne i februar Efter planen skal letterne stemme om et kommende medlemskab af EU den 20. september Fra Tyske Orden til selvstændig stat Letland har siden tidernes morgen været en slags kastebold mellem forskellige europæiske lande. I slutningen af det 12. århundrede kom tyske handelsfolk og kristne prædikanter til Letland. Letland blev afhængig af Tyske Orden, og i 1201 grundlagde tyskere Riga. I 1561 blev Tyske Orden opløst, Letland og Letland kom nu til at høre til Polen. Mellem tilhørte den nordlige del af Letland Sverige, og Riga var Sveriges største by. I 1721 blev den nordlige del til en del af Rusland, som i 1795 indlemmede resten af landet. Først efter Første Verdenskrig i 1918 blev Letland en selvstændig stat. Men i 1940 blev Letland besat af sovjetiske tropper, og Letland blev indlemmet som unionsrepublik i USSR. Sovjetunionen styrede landet indtil Riga Letternes holdning til et kommende medlemskab af EU: 23% 32% 45% For 45% Imod 32% Ved ikke 23% Kilde: Eurobarometer 57, Kandidatlande - Eurobarometer Europa-Kommisionen SIDE 18

18 Poesibogen Ginta Cilinska Navn: Ginta Cilinska Alder: 20 Studie: Økonomi Bor: I en lejlighed sammen med mine forældre Goddag - Sveiki Farvel - Uzredzesanos Ja - Ja Nej - Ne Værsgo - Ludzu Tak - Paldies Undskyld - Atvainojiet Holdning til EU: Vi skal være med, fordi det vil være alt for svært for os, hvis vi står udenfor. I virkeligheden har vi kun to muligheder: Enten er vi med i EU, eller også er vi med russerne. Den vigtigste grund til at være med i EU: Vi vil få hjælp fra EU. Det er mere sikkert at være med i EU. Vores store nabo - Rusland - kan være uforudsigelig! Hvad er ikke så godt ved EU: At varer fra EU vil være billigere end vores, derfor vil vi få svært ved at klare os i konkurrencen. Og så er jeg bange for, at EU bare bliver større og større, fordi det ofte har været sådan, at store sammenslutninger falder fra hinanden, når de bliver for store. Hvad drømmer du om: At få et godt og interessant job og stifte familie. Hvad ved du om Danmark: At det ikke er særlig stort, at I har en bedre økonomi end os, og at danskere er flinke mennesker. Og så kender jeg jeres flag. Hvad er Letland kendt for: At vi holder mange sangfestivaler. I Letland taler man lettisk! Den 26. august 1991 sendte Danmark en ambassadør til Riga og blev dermed det første land, der havde en diplomat boende i Letland. SIDE 19

19 Litauen Der bor 3,7 millioner mennesker i Litauen. Omkring 300 af dem er danskere. I Danmark bor der omkring litauere. Hovedstaden hedder Vilnius, og her bor omkring mennesker. Litauen er km 2 - omkring en halv gang større end Danmark. Der er km fra København til Vilnius. Litauen har km jernbane og km hoved-/motorvej. I 2000 havde 24 procent af litauerne en mobiltelefon. I 2000 var 11,4 procent af litauerne arbejdsløse. Samme år var 15,4 procent af de unge under 25 år arbejdsløse. Litauen sendte sin ansøgning om optagelse i EU den 8. december 1995 og indledte optagelsesforhandlingerne i februar Efter planen skal litauerne stemme om et kommende medlemskab af EU den 11. maj Det 326 meter høje tv-tårn lidt uden for Vilnius blev verdenskendt i januar 1991, da litauerne kæmpede deres sidste blodige frihedskamp mod det sovjetiske herredømme. Den 13. januar blev 14 mennesker dræbt, da sovjetiske specialstyrker rykkede ind i byen og besatte tv-stationen. Danmarks eksport til Litauen var i 2000 på knap 1,7 milliarder kroner (230 millioner euro) - primært tekstiler, maskiner og tilbehør til industrien, jern og stål, skind, korn, kød, chokolade og foderstoffer. Samme år importerede Danmark for lidt over 1,7 milliarder kroner (230 millioner euro) - primært fisk, foderstoffer, træ, rå mineralolier, gødningsstoffer, træ, metalvarer, transportmidler, møbler og beklædningsgenstande. Litauen erklærede sig selvstændigt den 11. marts 1990 efter næsten 50 år under Sovjetunionens herredømme. Europas hjerte ligger i Litauen, idet kontinentets geografiske midtpunkt findes i den østlige del af Litauen - 25 km nord for Vilnius. Litauernes holdning til et kommende Litauen medlemskab af EU: 31% 16% 56% Vilnius For 56% Imod 16% Ved ikke 31% Kilde: Eurobarometer 57, Kandidatlande - Eurobarometer Europa-Kommisionen SIDE 20

20 Poesibogen Joleta Banyte Navn: Joleta Banyte Alder: 19 Studie: Økonomi Bor: I en lejet lejlighed Goddag - Sveiki Farvel - Iki pasimatymo Ja - Taip Nej - Ne Værsgo - Prašom Tak - Ačiū Undskyld - Atsiprašau Holdning til EU: Det er en god ide - specielt for Litauen - fordi vi får mulighed for at studere og finde et job i udlandet. Den vigtigste grund til at være med i EU: Det vil være mere sikkert for os - vi har jo en stor nabo - Rusland! Hvad er ikke så godt ved EU: Jeg kan ikke komme på noget. Hvad drømmer du om: Jeg vil gøre min uddannelse færdig og finde et godt job. Jeg vil også gerne arbejde i udlandet. Jeg vil meget gerne besøge Australien. Rockbandet Silver kommer fra Australien, og jeg vil meget gerne besøge deres land. Hvad ved du om Danmark: Intet Hvad er Litauen kendt for: Vores basketballhold "Schalquirus". I Litauen taler man litauisk! Litauerne er gode til at spille basketball. Siden 1990 har det litauiske basketball-landshold vundet bronzemedalje ved de olympiske lege i Barcelona i 1992, i Atlanta i 1996 og i Sidney i SIDE 21

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere