The Tombstone Telegraph NUMMER 21

Transkript

1 5. dec The Tombstone Telegraph NUMMER 21 Indhold - Chefens hjørne - Som ambassadør for Flyvevåbnet - OMLT Skjoldet - Når gæsterne står for døren

2 Chefens Hjørne Af DETCO, Oberstløjtnant JAN DAM Kampen om lokalbefolkningens gunst! En vigtig brik i spillet om sikkerhed og fred i Afghanistan er lokalbefolkningens gunst. En meget stor del af lokalbefolkningen, i hvert fald her i Helmand, vakler mellem om de skal støtte NATO s koalitionsstyrker, Præsident Karzais regering og ANA på den ene side eller Taliban og kriminelle oprørere på den anden side. Valget er svært for lokalbefolkningen, og mange træffer ikke noget entydigt valg, men forsøger at holde lidt med begge sider. Det gør arbejdet for NATO og ANA styrkerne vanskeligt. Problemet består i, at Taliban eller Insurgents har mulighed for at udføre deres operationer i dække af lokalbefolkningen eller måske oven i købet for nogle få dollars, ved hjælp af lokale. For at imødegå dette har vi har indtil videre her omkring Shorabak afholdt 3 Shura er en politisk rådslagning, som i overensstemmelse med Islam og islamiske principper kun har deltagelse af de ældste mænd i lokalsamfundet. Formålet med disse møder er at promovere Garnisonskommandanten og overbevise lokalbefolkningen om, at de vælger rigtig ved at støtte ANA som kan højne landsbyernes sikkerhed, hvis de lokale agerer øjne og ører for sikkerhedsstyrkerne. Sikkerheden i området diskuteres. Shuraen afholdes på et neutralt og i forvejen sikret sted i nærheden af de lokales beboelser. USMC fra Task Force Leatherneck, RAF Regiment fra Camp Bastion Force Protection og ANA Security Company fra Shorabak, støttet af en dansk mentor, sørger for, at området cleares og sikres før og under Shura en. Hovedpersonen på disse møder er min mentee garnisonskommandanten Oberst Abdul Raouf, og udfordringen for mig som mentor består i at støtte ham i sine bestræbelser på at vinde lokalbefolkningens gunst i lokalområdet omkring Camp Shorabak, Camp Bastion og Camp Leatherneck. Jeg hjælper ham forud for mødet med at strukturere sit budskab, kreere en taleseddel og kortlægge hvilke problemstillinger, der er specielle for det konkrete område. Oberst Raouf er en dygtig taler og kommer igennem med sit budskab overfor de lokale, som har mange basale problemer at slås med; mangel på vand og brændstof, sygdom, indbyrdes rivalisering, for ikke at tale om analfabetisme og ekstrem fattigdom. Der serveres frugt og nødder under Shura en. Derefter frokost. Vi kan i visse områder se, at de mennesker, som vi mødes med, og som lover obersten deres loyalitet og samarbejde, er de samme, som senere samme uge stjæler værktøj og byggematerialer fra byggepladserne på Camp Bastion, og de samme som giver husly til Taliban-krigere på motorcykler, som udlægger vejsidebomber i nærområdet omkring vores lejr. Mange tør ikke entydigt vælge side for ISAF og ANA på grund af frygten for at stå alene tilbage med taliban, når vesten engang trækker sig ud af Afghanistan. Lokalbefolkningens valg er svært, og selvom det ind imellem virker vanskeligt for os at vinde deres gunst, fortsætter vi ufortrødent. Der er en shura i et nyt område på søndag, og en igen på lørdag.

3 Som ambassadør for Flyvevåbnet af Carsten Når man som ambassadør for Flyvevåbnet bevæger sig på den internationale scene, sker det, at prominente træder op på scenen, viser interesse og spørger ind til det vi laver. Vi må derfor konkludere ud fra de mange, der aflægger os et besøg, mens vi forretter tjeneste her i missionsområdet, at vores indsats i Afghanistan har politisk bevågenhed og offentlighedens interesse. Vi har eksempelvis været beæret med besøg af Statsministeren, Sundhedsministeren, Forsvarschefen, Task Force Afghanistan, STCH-FTK, CH- FSU, CH-IO FTK, CH CSW og CH IO CSW. Den 30. november skulle vi om eftermiddagen så en tur til Camp Bastion for at hilse på Forsvarsminister Søren Gade og Folketingets formand Thor Pedersen, som til vores store overraskelse havde medbragt Kronprinsesse Mary på besøget til Afghanistan. Gæsterne i selskab med garnisonskommandanten, tolken og DETCO DETCO orienterede om det arbejde, som OMLT holdet udfører på Camp Shorabak. Vi havde i den forbindelse inviteret Shorabaks garnisonskommandant med til besøget, hvor han endnu engang fik lejlighed til at hilse på Forsvarsministeren. Efter garnisonskommandantens orientering til ministeren om samarbejdet med det danske OMLT hold, overbragte han en gave i form at et afghansk tæppe til ministeren. DETCO briefer om OMLT opgaven Herefter holdt Forsvarsministeren en tale, hvor han roste hele OMLT holdet for deres indsats. DETCO kunne herefter overrække det andet OMLT skjold på mindre end en uge, denne gang til Forsvarsministeren. Forsvarsministeren modtager OMLT skjold nr. 2. Efter det formelle var der mulighed for at tale og blive fotograferet sammen med de prominente, hvilket alle på holdet benyttede sig af. Om aftenen var DETCO inviteret til middag med de besøgende inden deres afrejse fra Afghanistan senere på aftenen.

4 OMLT skjoldet af Mogens Det danske OMLT hold har fået fremstillet et våbenskjold, der dækker missionen i Shorabak. Skjoldet har i lighed med Danish Battlegroup det danske flag som baggrund. Herpå er en silhuet af Afghanistan udfyldt med det afghanske flag placeret. Teksten i båndet over skjoldet tilkendegiver tilhørsforholdet. DA GHQ OMLT er forkortelserne for Danish Garrison Headquarters Operational Mentoring and Liaison Team, og Shorabak er navnet på lejren, der er hjemsted for 3. brigade i 205. korps. Båndet nederst bærer teksten KOMAK WA HAMKĀRI, hvilket er Dari og betyder Hjælp og samarbejde.

5 Når gæsterne står for døren af Lars Shorabak basen oplever i øjeblikket et regelret bemandingsboom indenfor hegnet. I det daglige er der omkring 1200 mand inde på garnisonens område. Alt efter brigadens aktiviteter stiger eller falder dette tal med et par hundrede mand. Selve garnisonen har ca. 300 mand, der er ansvarlige for garnisonsdriften. De resterende er brigadens folk. Garnisonen kan fint håndtere dette antal og har heller ikke problemer med en evt. opnormering af beboerantallet. Nu har man dog meldt ud, at der vil ske en flerdobling af antallet af soldater. Det er selvfølgelig noget, der skal håndteres korrekt for at gå op i en højere enhed. Der forventes en yderligere tilgang af op til 3000 soldater, hvis ankomst påbegyndes inden jul. Så man er fra garnisonens side gået i gang med at frigøre faciliteter til at opfylde det ekstra behov, der kommer. Det gælder ikke mindst på kostsiden, hvor der skal ske en del. Den nuværende Dining Facility (DFAC) er bygget til at bespise 700 sultne soldater af gangen. Så her skal der ikke kun kigges på ekstra indkøb af mad, men også på at indføre forskudte spisetider, således at alle bliver bespist. Men også på andre områder er der behov for, at der iværksættes diverse tiltag. Department of Public Works er i sving Den afghanske DFAC kan rumme ca. 700 mand af gangen Garnisonen er på forhånd ikke særligt robust hvad angår indbo. Møbler som stole, borde og senge, er ikke altid det, der er mest af. Så garnisonen har fremsendt en skrivelse til korpset om at få tilsendt de materialer, der skal tilgodese den store opnormering, der står for døren. Men garnisonen ved godt, at der i Afghanistan tit og ofte ikke er en åbenlys sammenhæng mellem mål og midler. Så efter det gamle ordsprog Nød lærer nøgen kvinde at spinde, er garnisonen gået i gang med at reparere på alt det gamle og kasserede indbo, der stadig kan repareres. Således har Department of Public Work (DPW) tilbragt mange dage i garnisonens depot, hvor de blandt andet har svejset stole og borde sammen og fordelt det reparerede inventar til de mest trængte områder. Selv om det kun er en lille dråbe i havet, viser det helt tydeligt garnisonens intention. De vil magte opgaven og aktivt bidrage til, at målene nås. Det er i det hele taget en meget anderledes måde at håndtere kasseret materiale og affald på, end den vi kender til hjemme i Danmark. Derhjemme bruger vi ikke mange vitaminer på at reparere brækkede bordben eller et brækket kosteskaft. Men hernede er det anderledes. Her har alt en værdi. Lige meget hvor værdiløst det måtte virke.

6 Således kan man tit se drenge fra de omkringliggende små landsbyer, de såkaldte settlements, komme ridende på deres æsler og samle de ting op, som vi har smidt væk for at sælge det på markedet i Gereshk eller for at bruge det til at bygge noget hos dem selv. Garnisonens depot bærer også præg af dette forhold. Her ligger der ting, som efter danske forhold vil betegnes som ubrugeligt affald. Men her smider vi altså ikke noget væk, for hvem ved, hvornår man kan få erstatnings materiel. Og vi må også konstatere, at afghanerne forstår at bruge de få midler de har, når det skal være. Garnisonens depot rum hvor materiellet opbevares Således er det ikke et særsyn, at man ser tv-antenner lavet af gammelt jern, vagthytter lavet af gamle forskallingsbrædder og porte lavet af fundne metalrør. Deres opfindsomhed er stor. Jeg er derfor også meget fortrøstningsfuld, hvad angår den kommende opnormering. Selv om det bliver en krævende omgang, er jeg ikke i tvivl om, at garnisonen vil få løst opgaven med et godt resultat. Hvor der er en vilje, er der en vej. Og det er den vej, den afghanske hær færdes ad!

7 Der er noget i luften af Mogens Når vi går hjemme i Danmark på en skøn sommerdag, så kan det hænde, at vi ser en lang hvid stribe på himlen med en lille blank prik i spidsen. Flyveren til Gran Canaria, heldige asner!! er tanken sikkert, mens vi fortsætter med at slå græs. Vi kan også blive overrasket af en øredøvende larm, når et af Flyvevåbnets F-16 fly ræser ud mod Nordsøen for at afvise en ubuden gæst eller fotografere en, der er i gang med et større olieudslip. DC-10 Sådan er hverdagen ikke her hos os i Tombstone. Vi bor ca. 2 kilometer fra en meget trafikeret lufthavn, så både vores dag og nat er fyldt med alle mulige flyvende tingester og underlige lyde. Lufthavnen i Bastion er britisk ledet og er den 5. mest travle britisk ledede lufthavn i verden med over 400 starter og landinger i døgnet. MD-80 Men det er ikke flyveren til Gran Canaria eller fra Costa del Sol, der starter og lander her, selvom mange af dem har samme størrelse. Men hvad er det så, der foregår? Afghanistan har ingen kystlinje og dermed ingen havne, der findes stort set ikke jernbane og kun et meget ringe vejnet, så på grund af den meget dårlige infrastruktur og den evige trussel fra Taliban flyves store mængder af materiel og øvrige nødvendigheder ind i store civile og militære transportfly. De militære transportfly benyttes også til transport af personel mellem de forskellige fremskudte baser i Afghanistan. Komforten i disse fly er langt fra den, man oplever på turen IL-76 til Spanien, men heldigvis varer disse ture som C-130 regel ikke mere end en time til halvanden. Briterne flyver gods og personel til og fra England i Royal Air Forces Lockheed TriStar og anvender C-130J Hercules, som de fleste nok kender fra det danske flyvevåben, til de interne flyvninger i Afghanistan. Amerikanerne benytter også C-130 i forskellige versioner, men anvender samtidig også det store fire motorede C-17 Globemaster III, som kan rumme utrolige mængder gods, til flyvninger ind og ud af Afghanistan. Lockheed TriStar Et kik i C-17s imponerende lastrum C-17 Globemaster III

8 Selvom størstedelen af transporterne foregår med ISAF fly, så bidrager Afghanistans flyvevåben også til den samlede transportopgave med fem russisk byggede AN-32 og en AN-26. AN-26 AN-32 Omkring 1. november ankom en noget særlig skabning til luftrummet over Tombstone. United States Marine Corps benytter den særprægede V-22 Osprey tilt rotor, der er en blanding af normal flyvemaskine og helikopter. Maskinen er i stand til at starte og lande lodret, men kan dreje de to kæmpe propeller til vandret position, så den flyver som en almindelig flyvemaskine, med en hastighed på ca. 550 km/t, hvilket er ca. dobbelt så hurtigt som en helikopter. Flyet gør det dermed muligt at flytte personel og materiel hurtigere mellem de små fremskudte baser, end hvis transporten foregik med helikopter. V-22 Osprey V-22 Osprey Hovedparten af transporterne mellem de fremskudte baser foregår dog primært med helikopter, hvilket også tydeligt fremgår af antallet i luften over Tombstone. Helikopteren bruges ikke kun til transport, men også til nærstøtte af tropperne på jorden og til beskyttelse af transporthelikopterne i luften. Også civile firmaer benytter i stor stil helikoptere til transport af personel og materiel til de forskellige arbejdspladser rundt om i provinsen. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning flyver helikopterne stort set altid to og to, hvilket bidrager væsentligt til den tætte trafik. Helikoptertyperne, der anvendes, rangerer fra små 2 personers kamp-/observationshelikoptere til store kolosser med en startvægt på op til 31 tons. Flere af typerne er i stand til at bære et sling under bugen, hvis godset har en størrelse, der ikke passer ind i kabinen. Afghanerne selv har nogle ældre russisk byggede MI-17, som de benytter flittigt under amerikansk vejledning. En mindre behagelig, men dog uhyre vigtig opgave, som helikopteren løser, er transport af sårede soldater og civile fra oplandet til felthospitalerne i de store lejre. De forskellige typer, der overflyver Tombstone, er vist herunder.

9 Kamphelikopter til nærstøtte og eskorte AH-64 Apache OH-58 Kiowa AH-1 Super Cobra Westland Lynx Middeltung helikopter til personel- og godstransport UH-60 Black Hawk S-61 Sea King Super Puma Westland EH-101 Kamov KA-27 UH-1 Iroquois Tung transporthelikopter CH-53 Sea Stallion CH-47 Chinook Der er således rigeligt at kikke på i en stille stund, hvis man er flyinteresseret.